Ansøgning om patent på lægemiddel og anvendelser deri af hyaluronsyre eller et farmakologisk acceptabelt salt deraf afslået
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ansøgning om patent på
lægemiddel og anvendelser deri af hyaluronsyre eller et farmakologisk
acceptabelt salt deraf afslået
År 1996, den 19. december afsagde
Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Herborg, A. Holm, Lindberg
Møller) følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. P 1/95:
Klage fra MOBAY CORPORATION, v/Patentbureauet Budde, Schou
& Co. A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse af 8. november 1994
vedrørende patentansøgning nr. 2125/1987.
Den 27. april 1987 indleverede klageren en
ansøgning om patent på lægemiddel og anvendelser deri af
hyaluronsyre eller et farmakologisk acceptabelt salt deraf.
Ansøgningens krav lød
således:
"1. Lægemiddel til formindskelse og lindring af betændelse,
smerter og andre følger af et trauma i irriteret væv hos
pattedyr til indgivelse på steder i eller på pattedyrets legeme,
hvilke steder ligger i afstand fra det pågældende væv,
kendetegnet ved, at det indeholder hyaluronsyre eller et farmakologisk
uskadeligt salt deraf.
2. Anvendelse af hyaluronsyre eller et farmakologisk uskadeligt salt deraf
til fremstillingen af lægemidler til formindskelse og lindring af
betændelser, smerter og andre følger af et trauma i irriteret
væv hos pattedyr på et sted i eller på pattedyrets legeme,
som ligger i afstand fra det pågældende væv.
Læs alt
3. Anvendelse ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at
dosen, baseret på legemsvægten, andrager mindst 0,044 mg/kg,
fortrinsvis 0,088 mg/kg.
4. Anvendelse ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at der til
fremstillingen af en injektionsopløsning anvendes hyaluronsyre i form
af en vandig opløsning af 0,5-3,0 vægtprocent med en viskositet
på mindre end ca. 200 cSt ved 37°
C.
5. Anvendelse ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at
hyaluronsyren har en ved FPLC bestemt molekylvægtsfordeling, som
næsten fuldstændig ligger mellem 1,5 og 4 x 106
Dalton).
6. Anvendelse ifølge krav 1-5, kendetegnet ved, at
hyaluronsyren ikke er pyrogen og udviser et ved UV-ekstinktion bestemt,
kombineret aminosyre- og proteinindhold på mindre end ca. 1,25 mg/ml og
et nucleinsyreindhold på mindre end ca. 0,06 mg/ml.
7. Anvendelse ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at der til
fremstillingen af en injektionsopløsning til intramuskulær
injektion anvendes en vandig opløsning af ca. 1 vægtprocent
natriumhyaluronat med en viskositet på mindre end ca. 200 cSt ved
37°
C og en ved FPLC bestemt molekylvægtsfordeling, som afbildes ved en
enkelt signifikant, mellem ca. 1,5 og 4 x 106 u (1,5 og 4 x
106 Dalton) liggende spids.
8. Anvendelse ifølge krav 1-3, 5 og 6, kendetegnet ved, at
hyaluronsyren til fremstilling af et topisk præparat anvendes i
kombination med et transdermalt bærestof.
9. Anvendelse ifølge krav 8, kendetegnet ved, at
hyaluronsyren anvendes i form af en vandig opløsning på ca.
0,5-3,0 vægtprocent og blandes med op til ca. 30 volumenprocent af et
transdermalt bærestof.
10. Anvendelse af hyraluronsyre eller et farmakologisk uskadeligt salt
deraf til formindskelse eller lindring af betændelser, smerter eller
andre følger af et trauma i irriteret væv hos pattedyr ved
anvendelse på et sted i eller på pattedyrets legeme, hvilket sted
ligger i afstand fra det pågældende væv."
Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 14. april
1993:
"1. Vi har nyhedsundersøgt Deres ansøgning
og mener, at den opfindelse, De søger patent på, er ny. Vi kan
dog ikke vurdere, om opfindelsen er patenterbar, da vi ikke kan se, om den
adskiller sig væsentligt fra kendt teknik.
2. Den nærmeste liggende kendte teknik er beskrevet
i Chemical Abstracts, vol. 102, 1985, abstract nr. 89817s.
Det er kendt herfra, at natriumhyaluronat har nyttig
antiarthritisk virkning ved intraperitonel indgivelse. Vi mener derfor ikke,
at det i sig selv er overraskende, at lægemidler indeholdende
hyaluronsyre eller farmakologisk uskadelige salte deraf er nyttige til
behandling af arthritis i led hos heste og mennesker ved fjernindgivelse.
3. Hvis De mener, at der opnås en uventet, nyttig
terapeutisk effekt, når et lægemiddel indeholdende hyaluronsyre
eller et farmakologisk salt deraf indgives intravenøst,
intramuskulært eller topisk i stedet for intraperitonelt ved behandling
af arthritis i led hos heste og mennesker, må De omarbejde
ansøgningen sådan, som vi anfører nedenfor.
- De må i beskrivelsens indledning omtale den ovennævnte
kendte teknik tydeligt, og De må angive tydeligt, hvilken uventet,
nyttig terapeutisk effekt der opnås, når et lægemiddel
indeholder hyaluronsyre eller et farmakologisk uskadeligt salt deraf indgives
intravenøst, intramuskulært eller topisk i stedet for
intraperitonelt ved behandling af arthritis i led hos heste og mennesker.
- De må for hver af de i krav 1 nævnte indgivelsesformer
dokumentere, at en sådan uventet, nyttig terapeutisk effekt
opnås.
- Hvis dokumentationen er mindre omfattende, må De begrænse
ansøgningen tilsvarende. Det betyder, at de af de i krav 1
nævnte indgivelsesformer, for hvilke den uventet, nyttige terapeutiske
effekt ikke er dokumenteret, må udgå af krav 1. De tilsvarende
dele af beskrivelsen må ligeledes udgå.
4. Krav 2 er utydeligt affattet. De må derfor
tydeliggøre dette krav, f.eks. som vi har vist.
5. De må tilpasse beskrivelsen efter de
ændrede krav."
Klageren indleverede derefter ved skrivelse af 14. oktober
1993 følgende nye krav:
"1. Anvendelse af hyaluronsyre eller et farmakologisk uskadeligt salt
deraf til fremstilling af intravenøst, intramuskulært eller
topisk indgivelige lægemidler til behandling af arthritis i led hos
heste og mennesker.
2. Anvendelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de
intravenøst eller intramuskulært indgivelige lægemidler er
0,5-3,0 vægtprocents vandige injektionsopløsninger med en
viskositet på mindre end ca. 200 cSt ved 37°
C af hyaluronsyre.
3. Anvendelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at
hyaluronsyren har en ved FPLC bestemt molekylvægtsfordeling, som
næsten fuldstændig ligger mellem 1,5 og 4 x 106 u (1,5
og 4 x 106 Dalton).
4. Anvendelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at
hyaluronsyren ikke er pyrogen og udviser et ved UV-ekstinktion bestemt,
kombineret aminosyre- og proteinindhold på mindre end ca. 1,25 mg/ml og
et nucleinsyreindhold på mindre end ca. 0,06 mg/ml."
I skrivelsen bemærkede klageren endvidere:
"De ændrede beskrivelsessider er af os konfereret
som værende identiske med de tilsvarende sider af den hidtidige
beskrivelse med de viste ændringer, og der er efter vor formening ikke
med de foretagne ændringer indført noget nyt i sagen.
Krav 2 er ændret som foreslået af
Direktoratet, og de øvrige krav er videreført
uændrede.
Med de ændrede beskrivelsessider er beskrivelsen
ændret svarende til ændringerne i krav 2.
Det i betænkningens pkt. 2, 2. afsnit,
anførte ses ikke at være korrekt.
I modholdet beskrives en screening-metode til bestemmelse
af analgesi hos mus, hvorved hyaluronsyre indgives intraperitonealt, dvs. i
bughulen. Der beskrives desuden en screening-metode til bestemmelse hos
rotter og kaniner af virkninger mod allergi og arthritis, hvorved
hyaluronsyre indgives intraperitonealt sammen med bestemte antigener.
Imidlertid fremgår der intet af litteraturstedet vedrørende
behandling af kronisk arthritis hos mennesker og heste. Det er overraskende,
at der hos mennesker og heste kan opnås en virkning af hyaluronsyre ved
intravenøs, intramuskulær eller topisk indgivelse, og dette er
så meget mere som alle på ansøgningstidspunktet i handelen
værende midler til behandling af arthritiske ledsygdomme med
hyaluronsyre er indgivet intraartikulært, dvs. direkte i leddet. Da
denne måde at anvende hyaluronsyre på er ny og også
overraskende virksom, må opfindelsens patenterbarhed kunne
anerkendes.
I øvrigt henvises til, hvad der er anført i
beskrivelsen, f.eks. side 3, linie 30, til side 4, linie 28.
Vedrørende betænkningens pkt. 3, 3. afsnit,
bemærkes, at når den intramuskulære anvendelighed er
dokumenteret, må den intravenøse anvendelighed være
tilstrækkelig sandsynliggjort.
Vi mener, at den foreliggende ansøgning herefter
kan underkastes imødekommende viderebehandling."
Efter på ny at have behandlet ansøgningen
udtalte Direktoratet udtalte i skrivelse af 5. januar 1994:
"1. Vi har behandlet Deres ansøgning igen og kan
meddele Dem, at vi forsat ikke kan vurdere, om opfindelsen er patenterbar, da
vi stadig ikke kan se, om den adskiller sig væsentligt fra kendt
teknik.
2. Den nærmest liggende, kendte teknik er - som
tidligere meddelt herfra - beskrevet i Chemical Abstracts, vol. 102, 1985,
abstract nr. 89817s.
Det angives heri, se især spalte 2, linie 11-14, at
natriumhyaluronat udviser nyttig aktivitet overfor adjuvant arthritis i et
velkendt dyremodelforsøg ved intraperitonel indgivelse 3 gange om ugen
i en dosis på 100 mg/kg.
Det er almindeligt kendt, at en kemisk forbindelse, som
udviser nyttig antiarthritisk aktivitet i det nævnte
modelforsøg, også udviser denne aktivitet overfor andre pattedyr
ved systemisk indgivelse, herunder heste og mennesker.
Vi mener derfor stadig ikke, at det i sig selv er
overraskende, at lægemidler indeholdende hyaluronsyre eller
farmakologiske uskadelige salter deraf er nyttige til behandling af arthritis
i led hos heste og mennesker ved fjern-indgivelse.
3. Hvis De mener, at der opnås en uventet, nyttig
terapeutisk effekt, når et lægemiddel indeholder hyaluronsyre
eller et farmakologisk salt deraf indgives intravenøst,
intramuskulært eller topisk i stedet for intraperitonelt ved behandling
af arthritis i led hos heste eller mennesker, må De nu omarbejde
ansøgningen, som anført under punkt 3 i vores brev af 14 apr
1993."
Klageren fremsendte derefter i skrivelse af 5. juli 1994
yderligere ændrede krav som følger:
"1. Anvendelse af hyaluronsyre eller et farmakologisk uskadeligt salt
deraf til fremstilling af intravenøst, intramuskulært eller
topisk indgivelige lægemidler til behandling af arthritis i led hos
heste.
2. Anvendelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de
intravenøst eller intramuskulært indgivelige lægemidler er
0,5-3,0 vægtprocents vandige injektionsopløsninger med en
viskositet på mindre end ca. 200 cSt ved 37°
C af hyaluronsyre.
3. Anvendelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at
hyaluronsyren har en ved FPLC bestemt molekylvægtsfordeling, som
næsten fuldstændig ligger mellem 1,5 og 4 x 106 u (1,5
og 4 x 106 Dalton).
4. Anvendelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at
hyaluronsyren ikke er pyrogen og udviser et ved UV-ekstinktion bestemt,
kombineret aminosyre- og proteinindhold på mindre end ca. 1,25 mg/ml og
et nucleinsyreindhold på mindre end ca. 0,06 mg/ml."
I skrivelsen bemærkede klageren:
"Krav 1 er begrænset til behandling af heste, som er
målgruppen for den omhandlede anvendelse. Herudover er kravene
videreført uændrede.
Vedrørende betænkningens pkt. 2-3
bemærkes følgende:
Det er ganske vist kendt fra modholdet, at
natriumhyaluronat er virksomt over for adjuvans-arthritis ved intraperitoneal
indgivelse. Den intraperitoneale indgivelse anvendes imidlertid udelukkende
til laboratoriemus og -rotter. Det må være klart, at der ikke ud
fra resultater opnået med mus og rotter ved intraperitoneal indgivelse
kan sluttes noget om, hvorledes forholdende vil være hos heste. Der
skal herved dels tages hensyn til, at dyrearterne er så forskellige, at
de ikke umiddelbart kan sidestilles, og dels tages hensyn til, at
behandlingsmåderne er så forskellige, at de ikke umiddelbart kan
sidestilles. Forskellighederne må i forening betragtes som
væsentlige. Forenklet sagt må det være klart, at
intraperitoneal behandling af mus adskiller sig væsentligt fra topisk
behandling af heste. Dyrearterne kan naturligvis sammenfattes under
betegnelsen "pattedyr", og behandlingerne kan sammenfattes under betegnelsen
"systemiske", således som det er gjort af Direktoratet, men vi mener,
at dette er en "kunstig" forenkling, som ikke afspejler de relle forhold.
Direktoratets argumentation i betænkningens pkt 2, 2. del, 2. afsnit,
er da heller ikke underbygget nærmere, og der henvises blot til, at det
anførte skulle være "almindelig kendt".
Vi mener derfor, at den foreliggende ansøgning vil
kunne godkendes på grundlag af de ændrede krav og en beskrivelse,
der er tilpasset efter kravene, og hvori der er indføjet en forklaring
af opfindelsen på baggrund af modholdet svarende til det ovenfor
anførte.
Såfremt Direktoratet kan dele denne opfattelse, er
vi indstillet på at indlevere en omarbejdet beskrivelse inden for en
kort frist.
Vi mener, at den foreliggende ansøgning herefter
kan viderebehandles imødekommende. Såfremt Direktoratet mener,
at en omarbejdet beskrivelse er en nødvendig forudsætning for
viderebehandling, beder vi om meddelelse herom."
Direktoratet afslog i skrivelse af 8. november 1994
ansøgningen med følgende begrundelse:
"1. Vi har tidligere meddelt Dem, at vi af en
nærmere angiven grund ikke kunne imødekomme Deres
ansøgning om patent. Vi mener, at denne grund stadigvæk er til
hinder for, at ansøgningen kan imødekommes, og vi har derfor
afslået den under henvisning til patentlovens § 16. Den nærmere
begrundelse følger nedenfor.
2. Ifølge patentlovens § 2, stk. 1 kan vi kun
meddele patent på opfindelser, der er nye og som tillige adskiller sig
væsentligt fra kendt teknik.
Vi mener, som tidligere meddelt, at Deres opfindelse er
ny. Den kendte teknik, som er mest relevant i relation til Deres opfindelse,
er beskrevet i Chemical Abstracts, vol. 102, 1985, abstract nr. 89817s. Det
angives heri, se især spalte 2, linie 11-14, at natriumhyaluronat
udviser nyttig aktivitet i det nævnte bagpote modelforsøg,
også udviser denne aktivitet overfor forskellige andre pattedyr.
På prioritetstidspunktet for Deres ansøgning var der os bekendt
ingen fordomme imod, at denne sammenhæng ikke også skulle
gælde for heste.
Vi mener derfor stadig ikke, at det i sig selv er
overraskende, at lægemidler indeholdende hyaluronsyre eller
farmakologisk uskadelige salte deraf er nyttige til behandling af arthritis i
led hos heste ved fjernindgivelse.
For at få klarlagt, om Deres opfindelse opfyldte
patentlovens krav om væsentlig adskillelse fra kendt teknik,
altså om den udviser den nødvendige "opfindelseshøjde",
bad vi Dem i vores tidligere breve af 14 apr 1993 og 05 jan 1994 om, i
beskrivelsens indledning, at angive tydeligt, hvilken uventet, nyttig
terapeutisk effekt der opnås, når et lægemiddel
indeholdende hyaluronsyre eller et farmakologisk uskadeligt salt deraf
indgives intravenøst, intramuskulært eller topisk i stedet for
intraperitonealt, ved behandling af arthritis i led hos heste. For hver af de
tre indgivelsesformer bad vi Dem endvidere dokumentere, at den angivne
uventede, nyttige terapeutiske effekt rent faktisk opnåedes.
De har ved besvarelsen af vores breve undladt dette. I
Deres seneste indlæg har De med få tilføjelser blot
gentaget den uacceptable forklaring, som allerede fandtes i Deres
første indlæg af 14 okt 1993. Vi kan derfor stadig ikke vurdere,
om Deres opfindelse er patenterbar, da vi fortsat ikke kan se, om den
adskiller sig væsentligt fra kendt teknik, som forlangt i patentloven.
Vi ser os derfor nødsaget til at afslå Deres ansøgning om
patent."
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 5.
januar 1995 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at den
påklagede afgørelse omstødes.
I klagebegrundelse af 17. marts 1995 anfører
klageren følgende:
"Patentdirektoratets afslag er begrundet med, at den
foreliggende opfindelse ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad der er
beskrevet i Chemical Abstracts, vol. 102, 1985, abstract nr. 89817s,
især i spalte 2, linie 11-14, på den pågældende side.
Vi skal derfor i det følgende kommentere det nævnte modhold i
enkeltheder.
I abstractet beskrives flere prøver, som
udføres på mus under anvendelse af intraperitoneale injektioner.
Grundene til, at abstractet ikke er relevant for den foreliggende opfindelse
eller foregriber, at hyaluronsyre eller salte deraf kan anvendes hos pattedyr
(heste) til såkaldt fjernbehandling af arthritis, dvs. ved
intravenøs eller intramuskulær eller subcutan injektion eller
ved topisk anvendelse, er følgende:
1. Intraperitoneal injektion stimulerer en anden type af
fysiologisk/immunologisk reaktion end intramuskulær, intravenøs
eller subcutan injektion. Når lægemidler etc. injiceres
intraperitonealt, påvirker de direkte cellerne af tarmnettet (omentum,
også betegnet mavenettet) eller peritonealhulen, som er hovedstedet for
det immunologiske system betegnet GALT (gut asscociated lymphoid tissue). Den
er også stedet for det lacteale system (de såkaldte
mælkekar, dvs. lymfekar, der udspringer fra tarmtrævlerne), som
frit fordeler lægemidler etc. i hele kroppen. Peritonealhulen er
stærkt vaskulariseret, hvilket også muliggør
omgående fordeling af lægemidler. I modsætning hertil
når injektion i en muskel eller i et subcutant lag kun få celler
af immunsystemet, og der sker en meget langsom fordeling i kroppen, idet
denne fordeling kun sker, når lægemidlet passerer gennem
væggene af blodkar, som findes i vævet. Det er altid blevet
antaget (forud for den foreliggende opfindelse), at natriumhyaluronat (SPH)
på grund af molekylets størrelse og høje
molekylvægt ikke kan passere gennem væggene af blodkar og
således ikke kan fordeles i kroppen. I bedste fald skulle en
sådan fjernindgivelse kræve en væsentlig større
dosis til tilvejebringelse af en reaktion end, hvad der er nødvendigt
til intraperitoneal injektion.
Når lægemidler injiceres intravenøst,
intramuskulært eller subcutant, skal de passere gennem væv til
blodkar og derefter gennem blodkarvægge for at nå immunoreaktive
celler. Det blev antaget forud for den foreliggende opfindelse, at
natriumhyaluronat er et så stort molekyle, at det ikke kan
gennemtrænge sådanne væv og blodkarvægge.
Intraperitoneal injektion viser intet om permeabiliteten af
natriumhyaluronat.
2. Den første type af forsøg nævnt i
abstractet er et forsøg med eddikesyreinduceret vridning hos mus. Den
beskrevne intraperitoneale virkning er en analgetisk virkning og
vedrører ikke behandling af arthritis. Desuden er dosen, som indgives
intraperitonealt, 100 mg/kg, medens dosen anvendt ved opfindelsen hos
pattedyr (heste) til behandling af arthritis typisk er i området 0,04
til 0,3 mg/kg. På grund af sammenhængen nævnt under punkt
1. ovenfor, skulle en intramuskulær, intravenøs eller subcutan
dosis være væsentligt højere for at give en effekt end den
dosis, der kræves ved intraperitoneal injektion. Ved forsøget er
den intraperitoneale dosis imidlertid ca. 1000 gange højere end den
intramuskulære, intravenøse eller subcutane dosis, der anvendes
ved opfindelsen. Doserne kan således slet ikke sidestilles.
3. Den anden type af forsøg, som nævnes, er
et forsøg med bradykinin-induceret smerte hos rotter. SPH giver ingen
analgesi ved en dosis på 100 mg/kg. Når SPH blandes med
bradykinin før injektion, er der en væsentlig analgetisk
virkning. Dette betyder ikke, at SPH har nogen virkning alene. SPH kan blot
være blevet bundet til bradykinin og have blokeret effekten. Der er
således ikke tale om fjernindgivelse til behandling af arthritis. Dette
forsøg beskriver igen en analgetisk virkning, som ikke vedrører
behandling af arthritis.
4. Den tredie beskrevne type af forsøg viser, at
SPH i en dosis på 100 mg/kg tydeligt forhindrer vaskulær
permeabilitet fremkaldt af eddikesyre. Igen er dosen ca. 1000 gange
højere end doserne, der er beskrevet i den foreliggende
ansøgning. Igen har forhindring af vaskulær permeabilitet intet
at gøre med behandling af arthritis.
5. Den fjerde type af forsøg beskriver en
ABA-AcBSA-induceret allergisk "pouch"-test med rotter eller EWA-induceret
arthritis hos kaniner. Herved sker injektionen af natriumhyaluronat
imidlertid intra-"pouch" eller intra-artikulært. Igen observeres der
ingen fjerneeffekt. SPH blandes med antigen (ABA-AcBSA eller EWA), og
derefter måles der ved forsøget vandringshastighederne af
polymorfnukleære leukocyter. Dette demonstrerer ikke fjernbehandling af
arthritis, men kan eventuelt blot måle bindingen af SPH til antigen,
hvilket forårsager en inhibering af antigenets evne til at aktivere
leukocyter.
6. Den femte type af forsøg beskriver anvendelse af
SPH i en dosis på 100 mg/kg indgivet intraperitonealt 3 gange pr. uge.
I dette tilfælde forhindrer flere intraperitoneale injektioner
forstærkning af systemiske reaktioner på adjuvansarthritis,
opsvulmning af den højre pote og stigning af en type af arthritis-tal.
Dosen er ikke repræsentativ for doserne, som er beskrevet i den
foreliggende ansøgning. Desuden er injektionen intraperitoneal, og den
når således direkte immunologiske celler som diskuteret ovenfor.
En sådan type af injektion foregriber ikke, at arthritis hos pattedyr
kan behandles ved intravenøs, intramuskulær eller subcutan
injektion af natriumhyaluronat.
7. Den sjette type af forsøg beskriver en
inhibering af vandringen af polymorfnukleære leukocyter fra marsvin ind
i mikroporefiltre som reaktion på casein. Dette forsøg
involverer naturligvis slet ikke dyr og er et rent in vitro-forsøg.
Desuden kan den store størrelse af natriumhyaluronat blokere filtret
og derved forårsage nedsat vandring.
8. Det sidste beskrevne forsøg vedrører en
inhibering af fagocytose af zymosan af muse-makrofager eller
polymorfnukleære leukocyter, som bevirkes af SPH. At SPH inhiberer
fagocytose af zymosan af muse-makrofager eller polymorfkernede leukocyter,
når SPH injiceres intraperitonealt, indebærer ikke, at
fjernindgivet natriumhyaluronat (intravenøst, intramuskulært,
subcutant) ville kunne behandle arthritis hos pattedyr. Det er også
muligt, at SPH ved dette forsøg blot maskerer zymosan, og at
fagocyterne derfor ikke genkender zymosan.
Det er væsentligt, at der ifølge abstractet
anvendes doser på 100 mg/kg, medens der ifølge den foreliggende
ansøgnings beskrivelse anvendes langt lavere doser, typisk 0,04-0,3
mg/kg, jf. beskrivelsen, side 9, 2. afsnit.
Det må således sammenfattende konkluderes, at
modholdet på ingen måde foregriber den foreliggende opfindelse,
og at kravet om, at opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra kendt
teknik, således er opfyldt.
Hvad angår pkt. 2, 5. og 6. afsnit, i
Patentdirektoratets afslag bemærker vi, at når den
intramuskulære anvendelighed (som må betragtes som overraskende
på baggrund af den kendte teknik, jf. det ovenfor anførte) er
dokumenteret i beskrivelsen, hvilket ikke er bestridt af Patentdirektoratet,
må den intravenøse eller topiske anvendelighed være
tilstrækkelig sandsynliggjort, jf. den ovenfor givne forklaring
vedrørende vævspermeabiliteten af hyaluronsyre eller salte
deraf.
Vi henstiller således til Ankenævnet, at vor
påstand tages til følge."
Patentansøgningen er den 17. oktober 1995
overdraget til Bayer Corporation, USA.
Ankenævnet har behandlet sagen på sit
møde den 15. august 1996.
Klageren gav ikke møde.
Ankenævnet skal udtale:
Som sagen er forelagt for nævnet, ses den tekniske
effekt af det ansøgte ikke beskrevet på en sådan
måde, at der er grundlag for at tilsidesætte Direktoratets
afgørelse.
Herefter bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen
Lars Herborg
Arne Holm
B. Lindberg Møller
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Patent på fremgangsmåde til kvalitetskontrol af fiske-, kvæg-, svine- og fjerkræprodukter ved fluorescensmåling afslået, da det fandtes nærliggende at anvende det ansøgte også i forhold til kvalitetskontrol af fiskeprodukter. Retsinformation · 3. august 1998
- Patentdirektoratet afslog efter indsigelse ansøgning om patent på fremgangsmåde og apparat til automatisk analyse af væsker. Patentankenævnet tilbagesendte sagen til direktoratet til realitetsbehandling. Retsinformation · 3. august 1998
- Ansøgning om patent på en 'baglysprojektionsskærm' afslået, da opfindelsen ansås som videreudvikling af kendt teknik, der vil være nærliggende for en fagmand. Retsinformation · 24. september 1997
- Opfindelse anset som fremgangsmåde ved tilvirkning af næringsmiddel og som næringsmiddel, og patent kunne derfor ikke meddeles. Retsinformation · 24. september 1997
- Ansøgning om patent på et redskab til overskæring af tyndvæggede rør af metalplade afslået Retsinformation · 2. marts 1999
- En tonertilførselsindretning fandtes ikke at adskille sig væsentligt fra det kendte. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Krav i patentansøgning fra 1979 anset dels som fremgangsmåde til terapeutisk behandling og dels som ansøgning om patent på lægemiddel. Retsinformation · 24. september 1997
- Patentansøgning på lægemiddel afslået, da det ikke havde tilstrækkelig opfindelseshøjde. Retsinformation · 24. september 1997
- AN 2009 00006 – Supplerende beskyttelsescertifikat nr. CA 2001 00021 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. december 2009
- Patentansøgning tilbagesendt til Patentdirektoratet til fortsat behandling. Retsinformation · 24. september 1997
- Ansøgning tilbagesendt til Patentdirektoratet til fortsat behandling Retsinformation · 24. september 1997
- En afdelt patentansøgning fandtes indeholdt i stamansøgningen og fandtes således at have samme løbedag som denne. Retsinformation · 24. september 1997