Spring til indhold

Retsinformation

Luftfartsaftale anmeldelsespligtig (* 1)

KEN nr 10051 af 26/05/1994Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Luftfartsaftale anmeldelsespligtig (* 1)

År 1994, den 26. maj afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen 93-3.094

Scandinavian Airlines System ctr. Konkurrencerådet sålydende

K E N D E L S E

1. Ved skrivelse af 13. januar 1993 har Scandinavian Airlines System (SAS)

klaget over en af Konkurrencerådet den 17. december 1992 meddelt afgørelse,

hvorved rådet fandt to aftaler indgået mellem SAS og henholdsvis Swissair og

Austrian Airlines anmeldelsespligtige i henhold til konkurrencelovens § 5.

Klageren har principalt påstået afgørelsen ophævet og har subsidiært

påstået den hjemvist til fornyet behandling i Konkurrencerådet.

Konkurrencerådet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Ved skrivelse af 18. januar 1993 har Konkurrencerådet tillagt klagen

opsættende virkning.

Sagen har været mundtligt forhandlet.

2.a Konkurrencerådets skrivelse af 17. december 1992 er sålydende:

»Konkurrencerådet har på sit møde den 16. december 1992 behandlet

spørgsmålet om anmeldelse og hemmeligholdelse af de mellem SAS og SWISSAIR og

mellem SAS og AUSTRIAN AIRLINES indgåede samarbejdsaftaler af den 6. juni

1990 og den 4. maj 1990 med senere ændringer, i medfør af konkurrencelovens §

5 . . .

Sagen er foranlediget af en forespørgsel fra SAS om, hvorvidt en mellem

SAS og SWISSAIR indgået samarbejdsaftale kunne anses for omfattet af

EØF-traktatens artikel 85. I den forbindelse opstod spørgsmålet, om aftalen

var anmeldelsespligtig efter konkurrencelovens § 5. SAS indgik senere en

tilsvarende aftale med AUSTRIAN AIRLINES, som ligeledes er fremsendt med

henblik på en bedømmelse af om også denne aftale er omfattet af

konkurrencelovens § 5.

SAS er af den opfattelse, at aftalerne ikke er anmeldelsespligtige. . .

.

I den anledning skal Konkurrencerådet meddele, at Rådet på sit møde den

Læs alt

16. december 1992 fandt, at de mellem SAS og AUSTRIAN AIRLINES og mellem SAS

og SWISSAIR indgåede aftaler anses for at udøve eller vil kunne udøve den i

konkurrenceloven § 5 nævnte dominerende indflydelse på markedet for

ruteflyvnig mellem Danmark og henholdsvis Østrig og Schweiz og følgelig er

anmeldelsespligtige, jf. konkurrencelovens § 5, stk. 1. ...«.

2.b Af referat fra Konkurrencerådets møde den 16. december 1992 fremgår

blandt andet følgende:

»Formanden fandt, at de to aftaler for tiden udøver eller vil kunne

udøve en dominerende indflydelse på markedet for rutetrafik mellem Danmark og

henholdsvis Schweiz og Østrig, idet aftaleparterne reelt besidder eneret på

den direkte beflyvning af danske passagerer og dansk gods til Schweiz og

Østrig. ...

Rådet vedtog, at de mellem SAS og AUSTRIAN AIRLINES og mellem SAS og

SWISSAIR indgåede aftaler er anmeldelsespligtige, jf. konkurrencelovens § 5,

stk. 1, men at anmeldelsespligten tages op til fornyet bedømmelse, hvis

konkurrencesituationen ændres som følge af en eventuel ikrafttrædelse af 3.

luftfartspakke eller som følge af de øvrige liberaliseringsbestræbelser.

Rådet lagde hermed vægt på, at aftalerne for tiden anses for at udøve den

i konkurrencelovens § 5 nævnt dominerende indflydelse på markederne for

flytransport mellem Danmark og Schweiz henholdsvis Østrig. ...

».

2.c Endelig bemærkes, at rådet ved afgørelsen tillige ikke fandt det

godtgjort, »at aftalerne indeholdt oplysninger, som kan antages at give

konkurrerende selskaber en uberettiget konkurrencemæssig fordel og kunne

medføre væsentlige økonomiske skadevirkninger for SAS«. Rådet fandt

derfor ikke, at aftalerne eller dele heraf kunne hemmeligholdes i medfør af

konkurrencelovens § 10, stk. 3. 53 Det bemærkes, at

hemmeligholdelsesspørgsmålet ikke kan påklages til ankenævnet, jf.

konkurrencelovens § 18, stk. 1.

3 Klagerens argumentation

3.a Klageren har anført, at klageren, Swissair og Austrian Airlines

(herefter aftaleparterne) har indgået et bredt samarbejde med henblik på

generelt at styrke deres konkurrencesituation på det internationale

luftfartsmarked ved at tilbyde et sammenhængende rutenet med udgangspunkt i

de tre luftfartsselskabers hovedlufthavne.

Ifølge rammeaftalerne er en af hovedmålsætningerne at skabe et

konkurrencedygtigt rejseservicesystem, der primært skal præsentere et bedre

tilbud til forretningsrejsende til, fra og gennem Skandinavien og Schweiz

henholdsvis Østrig.

Den øgede konkurrencedygtighed skal gennemføres ved at koordinere

aftaleparternes trafikplaner, således at forbindelserne mellem de forskellige

selskabers flyafgange passer sammen. De tre flyselskaber tilsammen kan herved

tilbyde en bredere dækning af de globale rejsedestinationer.

Hensigten med rammeaftalerne er at etablere et trafiksystem ud fra

aftaleparternes hovedlufthavne (hubs) og dermed tage konkurrencen op med de

større luftfartsselskaber, fx Air France, British Airways og Lufthansa samt

selskaber af tilsvarende størrelse fra U.S.A. og Asien.

Aftaleparterne besidder ikke en egentlig eneret. At aftaleparterne for

indeværende er ene om at udføre flytransport mellem Danmark og henholdsvis

Schweiz og Østrig, udspringer af historiske forhold, som ikke længere er

gældende. Baggrunden er nærmere klagerens koncession på beflyvning af

udenrigsruter med udgangspunkt i Danmark og udformningen af de bilaterale

luftfartsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Schweiz og Østrig.

3.b Konkurrenceloven finder ikke anvendelse på rammeaftalerne mellem

klageren og henholdsvis Swissair og Austrian Airlines, idet konkurrenceloven

i lighed med den tidligere pris- og monopollovgivning ikke gælder for

transporter, som påbegyndes eller afsluttes uden for Danmarks grænser.

Det fremgår af konkurrencelovens forarbejder, at konkurrenceloven skal

have samme geografiske gyldighedsområde som den tidligere monopollov.

Monopolloven måtte på sin side fortolkes på samme måde som prislovgivningen,

og prislovgivningen omfattede ikke transporter, som påbegyndes eller

afsluttes uden for Danmarks grænser, jf. eksempelvis MTB 1976.154 og MTM

1979.613. Kriteriet er skarpt og håndterligt og svarer til, hvad der gælder

inden for momslovgivningen.

At der i denne sag ikke er tale om prisindgreb, udgør henset til

indgrebsmulighederne i konkurrencelovens kapitel 4 ikke nogen relevant

forskel. Lovens forarbejder giver ikke belæg for, at afgrænsningen af

indgrebsbestemmelsernes geografiske område skulle være forskelligt fra lovens

øvrige bestemmelser. Afgrænsningen af lovens geografiske gyldighedsområde må

være konsekvent og derfor den samme for § 5 og for lovens

indgrebsbestemmelser, herunder § 13 om prisindgreb, som logisk ligger i

forlængelse af den tidligere prislovgivning.

Sagerne vedrørende Scandinavian Ferrylines og DSB's forbindelse mellem

Helsingborg og Helsingør og vedrørende IATA-resolutionerne ændrer ikke

herved. Aftalerne vedrørende Helsingør-Helsingborg overfarten blev anset for

anmeldelsespligtige, fordi de i hovedsagen regulerede rent nationale forhold

i form af DSB's færgekapacitet og den terminalservice, DSB skal yde, samt

brug af DSB's skinnenet i Danmark. Tilsvarende blev IATA-resolutionerne anset

for anmeldelsespligtige alene for så vidt angår bestemmelserne om fælles

salgs- og distributionssystem. Der blev særligt henvist til, at de pågældende

IATA-resolutioner begrænser konkurrencen i detailledet, det vil sig et klart

nationalt forhold.

3.c Rammeaftalerne har konkurrencemæssige virkninger på fællesskabsplan og

skal derfor bedømmes efter EU's konkurrenceregler og ikke efter den danske

konkurrencelov.

I hvert fald er Konkurrencerådet ikke berettiget til at træffe afgørelse,

så længe EU-Kommissionens behandling af sagen ikke er afsluttet.

Konkurrencerådet har ikke taget tilstrækkeligt hensyn til, at rammeaftalerne

er ændret efter krav fra EU-Kommissionen, herunder ved åbning af ruterne

mellem Schweiz og Danmark for andre selskaber. I øvrigt viser det forhold, at

aftalerne blev ændret efter krav fra Kommissionen, hvor vigtigt det er, at

Konkurrencerådet afventer Kommissionens beslutning.

3.d Konkurrencerådet tager ikke i tilstrækkeligt omfang hensyn til den

igangværende liberalisering af luftfartsmarkedet. Liberaliseringen er enten

allerede gennemført eller vil finde sted inden for en rimelig kort

tidshorisont og vil udelukke, at aftaleparterne vil kunne opretholde status

quo som de eneste operatører på de pågældende ruter.

Der henvises særligt til Østrigs tilslutning til EØS-samarbejdet,

liberaliseringerne i 3. luftfartspakke, Schweiz' ønske om at blive omfattet

af 3. luftfartspakke samt de danske og schweiziske myndigheders tilslutning

til, at andre selskaber kan betjene ruterne mellem København og Zurich

henholdsvis Geneve.

3. luftfartspakke trådte i kraft 1. januar 1993 og indebærer fuldstændig

fri prisdannelse: Billetpriserne skal anmeldes til myndighederne, men ikke

godkendes. Reglerne gælder som udgangspunkt udelukkende i de 12 EU-lande.

Schweiz har imidlertid officielt meddelt, at det ønsker at blive omfattet

af 3. luftfartspakke. Det forventes, at Rådet i efteråret 1994 vil give

mandat til Kommissionen til at forhandle en luftfartsaftale med Schweiz,

hvorefter de bestående adgangsbarrierer vil blive ophævet. Med den forudsete

aftale vil Schweiz være omfattet af al relevant EU-regulering på

luftfartsområdet, herunder 3. luftfartspakke.

Østrig har ratificeret EØS-aftalen, som også indeholder 3. luftfartspakke.

3. luftfartspakke forventes at træde i kraft for Østrig ultimo juli 1994.

For så vidt angår markedsadgangen er der allerede i den bilaterale

luftfartsaftale mellem Østrig og Danmark fastsat multiple designation (det

vil sige adgang for flere selskaber til at betjene samme rute). Det samme

gælder for Schweiz og Danmark i henhold til en brevveksling mellem de to

landes trafikministerier, som forventes at få virkning i juni 1994..

Aftaleparterne har således ikke længere eneret på beflyvning af de

pågældende ruter. Den koncessionspolitik, som har været ført i fortiden, er

uden betydning.

Det er ikke afgørende, om en ændring i konkurrencesituationen er

indtruffet på nuværende tidspunkt. Afgørende er derimod ifølge

konkurrencelovens forarbejder den dynamiske vurdering af selskabernes

konkurrencemæssige stilling, herunder navnlig om eventuelt bestående

adgangsbarrierer vil kunne opretholdes i en længere periode.

En senere mulig udbygning og udfyldning af rammeaftalerne er uden

betydning for bedømmelsen af nærværende sag. Dette spørgsmål må i påkommende

tilfælde tages op til særskilt afgørelse.

3.e Den af Konkurrencerådet foretagne markedsafgrænsning er forkert,

eftersom den ikke i tilstrækkelig omfang tager hensyn til indholdet af

rammeaftalerne og den skete liberalisering og dermed øgede konkurrence på det

internationale luftfartsmarked, herunder på ruterne mellem København og

Zurich, Geneve og Wien.

Afgrænsningen af det relevante marked alene som flytrafik mellem Danmark

og henholdsvis Schweiz og Østrig harmonerer endvidere dårligt med klagerens

opbygning og passagermæssige grundlag.

Klageren er et fælles skandinavisk luftfartsselskab ejet af Danmark, Norge

og Sverige. I sin praktiske opbygning er Københavns Lufthavn den vigtigste

lufthavn for klageren. Betragtes eksempelvis flyvninger mellem København og

Schweiz, giver denne sammenhæng sig følgende udslag: Klageren transporterer

ca. 100.000 passagerer mellem København og Schweiz om året. Af disse 100.000

passagerer stammer ca. 50% af passagererne imidlertid fra de øvrige

skandinaviske lande, og disse passagerer er derfor nødsaget til at foretage

en mellemlanding i København, såfremt de ønsker at flyve til Zurich.

Konkurrencerådets markedsopfattelse strider endvidere mod det forhold, at

mellem 30 og 40 % af de passagerer, der flyver mellem København og Schweiz,

flyver videre fra Schweiz til andre destinationer.

EU-kommissionens beslutning i sagen British Midland mod Aer Lingus, som

Konkurrencerådet tager til indtægt for den foretagne markedsafgrænsning,

svarer ikke til den nu foreliggende sag. Konkurrencerådet har ikke påvist

nogen konkrete lighedspunkter mellem rammeaftalerne og British Midland-sagen.

Hvad angår rammeaftalerne er der tale om en helt anderledes

konkurrencemæssig situation end i British Midland-sagen, hvor der var tale om

misbrug af dominerende stilling. Denne forskel i konkurrencesituationen

betyder, at den af EU-kommissionen foretagne markedsafgrænsning ikke kan være

afgørende i den foreliggende sag.

3.f Rammeaftalerne er ikke konkurrencebegrænsende, men tværtimod

konkurrencefremmende såvel interkontinentalt som intra-europæisk.

Selv med den af Konkurrencerådet foretagne markedsafgrænsning hverken

udøver eller kan rammeaftalerne udøve en dominerende indflydelse.

Konkurrencerådet har ikke godtgjort, hvilke konkrete elementer i

rammeaftalerne der vil påvirke konkurrencen på markederne for ruteflyvning

mellem Danmark og henholdsvis Schweiz og Østrig. Det må være en forudsætning

for at kunne kræve en aftale anmeldt, at der påvises klare

konkurrencebegrænsende elementer.

Konkurrencerådets argument om, at en uniformering af aftaleparternes

indbyrdes konkurrenceparametre vil kunne have en konserverende effekt, savner

en nærmere begrundelse, herunder med angivelse af, hvilke parametre der

tænkes på, og hvorledes disse begrænser konkurrencen. Det bemærkes, at

aftaleparterne fortsat har mulighed for at udvikle og udbygge hver deres

selvstændige profil.

Når henses til baggrunden for, intentionerne i og indholdet af

rammeaftalerne hverken begrænser eller vil de kunne begrænse konkurrencen.

Baggrunden for rammeaftalerne er ønsket om at skabe et konkurrencedygtigt

rejseservicesamarbejde til større fordel for forbrugerne. Målet er ikke at

etablere et prissamarbejde med henblik på at tvinge priserne op i kraft af en

dominerende position på markedet. Tværtimod er formålet gennem øget

konkurrencedygtighed at skabe grundlag for en sænkning af priserne.

I aftalerne er desuden opregnet en række mål, hvorefter de

synergieffekter, som opnås ved tættere samarbejde, først og fremmest skal

komme forbrugerne til gode.

Aftalerne udelukker ikke, at der fortsat vil kunne bestå priskonkurrence

selskaberne imellem. Aftaleparterne vil kunne fortsætte deres individuelle

prispolitik og søge at vinde markedsandele fra hinanden. Nye eksempler herpå

er klagerens introduktion på egen hånd af billigbilletterne Eurotickets og

Jackpot også på de af aftalerne omfattede ruter.

Rammeaftalerne regulerer ikke trafikken mellem København og Zurich eller

Wien, idet alle tre luftfartsselskaber allerede har direkte forbindelser

mellem disse tre destinationer. Rammeaftalerne får imidlertid den indirekte

betydning for flytrafikken mellem Danmark og henholdsvis Schweiz og Østrig,

at trafikken vil tiltage i takt med, at parterne i samarbejdet får

effektiviseret forbindelserne ud fra Zurich, Wien og København til andre

destinationer. Rammeaftalerne bliver dermed konkurrenceforøgende også på det

snævre marked, som Konkurrencerådet har lagt til grund, idet rammeaftalerne

danner økonomisk grundlag for en højere flyfrekvens mellem Danmark og

henholdsvis Schweiz og Østrig, end disse markeder isoleret ville kunne bære.

Denne øgede flyfrekvens opnås i kraft af stordriftsfordele i form af et

forøget stabilt kundeunderlag på ruterne mellem Danmark og henholdsvis

Schweiz og Østrig. Samlet vil rammeaftalerne således på grund af deres

effektivitetsmålsætning sammenholdt med øvrige operatørers indtræden på de

pågældende ruter sikre en stigende konkurrence til fordel for forbrugerne.

Samarbejdet mellem aftaleparterne vil være konkurrenceforbedrende, idet

disses service er komplementær i den forstand, at deres rutenet i meget vidt

omfang forbinder forskellige interkontinentale og intra-europæiske

destinationer. Rammeaftalerne betyder derfor ikke, at allerede eksisterende

konkurrence mellem aftaleparterne erstattes af et samarbejde, men derimod at

aftaleparternes enkeltstående rutenetværk søges bragt sammen i et

sammenhængende rutenetværk.

Gennemsigtighedsprincippet i konkurrenceloven angår priser,

forretningsbetingelser og lignende. Det er karakteristisk, at rammeaftalerne

netop ikke indeholder oplysninger om sådanne forhold. Gennemsigtighed med

hensyn til rammeaftalerne vil ikke fremme konkurrencen, men blot stille

aftaleparterne ringere i forhold til de større luftfartsselskaber, som ikke

påtvinges offentlighed omkring deres forretningsstrategier.

3.g Til støtte for sin subsidiære påstand om hjemvisning har klageren

gjort gældende, at Konkurrencerådets afgørelse ikke opfylder

begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.

Afgørelsens begrundelse er alene en gentagelse af ordlyden i

konkurrencelovens § 5, stk. 1. Der redegøres således ikke for de hovedhensyn,

der har været bestemmende for rådet ved afgørelsen af, at rammeaftalerne rent

faktisk udøver dominerende indflydelse. Referatet fra rådets møde den 16.

december 1992 indeholder heller ingen angivelse af, hvilke faktiske momenter

i rammeaftalerne der begrunder, at aftalerne anses for at have den hævdede

dominerende virkning.

Den sagsfremstilling, som klageren modtog ved telefax af 10. november

1992, anfører blot i helt generelle vendinger, at rammeaftalerne vil have en

konserverende effekt på konkurrenceforholdene i Danmark. Det fremgår

imidlertid ikke, på hvilket faktisk oplysningsgrundlag disse betragtninger

støttes.

Konkurrencerådets afgørelse er således reelt ubegrundet, idet der hverken

er redegjort for de hovedhensyn, der faktisk har været bestemmende for

skønsudøvelsen, eller for de faktiske omstændigheder, der er tillagt

væsentlig betydning. Uden disse oplysninger er det umuligt at se, hvad der

reelt ligger til grund for afgørelsen.

Forvaltningslovens krav om begrundelse kan ikke opfyldes gennem

partshøring. Kravet om begrundelse er et selvstændigt led i sagsbehandlingen,

der skal gøre det muligt for de retsundergivne at vurdere holdbarheden af den

trufne afgørelse samt sikre, at de trufne afgørelser ikke er vilkårlige.

Klageren kan for så vidt tilslutte sig Konkurrencerådets bemærkninger om

det udmærkede samarbejde under sagens forberedelse, men savner ikke desto

mindre en kobling mellem de faktiske oplysninger i sagen og rådets vurdering.

4. Konkurrencerådets argumentation

4.a Konkurrencerådet har anført, at rammeaftalerne fastlægger en række

samarbejdsrelationer mellem aftaleparterne og udøver eller vil kunne udøver

en dominerende indflydelse her i landet på markederne for rutetrafik mellem

Danmark på den ene side og henholdsvis Schweiz og Østrig på den anden side.

Aftalerne er omfattet af konkurrencelovens § 2, nr. 1, og er

anmeldelsespligtige i medfør af lovens § 5.

Klageren har en eneret, som er baseret på den danske koncessionspolitik.

Denne eneret har medført, at der ikke ud over aftaleparterne findes

konkurrerende flyselskaber, som beflyver de nævnte destinationer. Aftagerne

har således ikke mulighed for at vælge mellem andre udbydere på det relevante

marked. Aftaleparterne besidder således reelt eneret på den direkte

beflyvning af danske passagerer og dansk gods, hvorved de udøver den i

konkurrencelovens § 5 nævnte dominerende indflydelse på det danske marked for

flytransport til Schweiz og Østrig.

4.b Konkurrenceloven finder ifølge sin ordlyd anvendelse på al

erhvervsmæssig virksomhed her i landet, jf. lovens § 2. Rammeaftalerne

vedrører flytransport til og fra København og nærmere angivne destinationer

og omfatter erhvervsvirksomhed såvel i Danmark som i udlandet. Den del af

erhvervsvirksomheden, der finder sted i Danmark, er omfattet af lovens

bestemmelser. Aftaler, der udøver eller vil kunne udøve den i lovens § 5

nævnte dominerende indflydelse på dette marked, er derfor

anmeldelsespligtige.

Anmeldelsespligten for rammeaftalerne er alene baseret på den dominerende

indflydelse, som disse aftaler udøver eller vil kunne udøve på de relevante

markeder her i landet.

Praksis efter den tidligere pris- og monopollovgivning er ikke bindende

for fortolkningen af konkurrenceloven. Denne praksis må ses i lyset af, at

priskontrol og prisregulering for grænseoverskridende transporter var

praktisk umulig, og den foreliggende sag drejer sig ikke om priskontrol og

prisregulering.

I øvrigt henvises til, at de mellem Scandinavian Ferrylines og DSB

indgåede aftaler om fælles færgetrafik mellem Helsingborg og Helsingør er

anmeldt i medfør af konkurrencelovens § 5. Disse aftaler påvirker i høj grad

konkurrenceforholdene for transport både i Danmark og i Sverige: men for

spørgsmålet om, hvorvidt der forelå anmeldelsespligt efter konkurrencelovens

§ 5, har det alene være afgørende, at aftalerne udøver eller vil kunne udøve

dominerende indflydelse på det relevante marked her i landet.

Ligeledes er - som følge af IATA-luftfartsselskabernes dominerende

indflydelse på markedet for salg af internationale ruteflybilletter og den

konkrete udformning af IATA-salgssystemet - en række IATA-resolutioner, som

regulerer forholdet mellem luftfartsselskaberne i IATA og deres agenter,

fundet anmeldelsespligtige.

4.c Det forhold, at klageren har anmeldt aftalerne til EU-kommissionen med

henblik på at opnå negativattest, subsidiært beslutning om fritagelse i

henhold til EF-traktatens artikel 85, stk. 3, fritager ikke klageren for

anmeldelsespligten i medfør af konkurrencelovens § 5. Konkurrencerådet er ej

heller under EU-kommissionens behandling af sagen afskåret fra at træffe

afgørelse om dominans på det danske marked for rutetrafik mellem Danmark og

henholdsvis Schweiz og Østrig.

4.d Klageren har i kraft af den danske koncessionpolitik en eneret, der

bevirker, at der ud over aftaleparterne for tiden ikke findes konkurrerende

flyselskaber, som beflyver de nævnte destinationer. Aftaleparterne udøver

derfor og vil formentlig fremover udøve den i konkurrencelovens § 5 nævnte

dominerende indflydelse på det danske marked for rutetrafik til Schweiz og

Østrig.

Såfremt konkurrencesituationen ændres som følge af 3. luftfartspakkes

ikrafttræden og som følge af liberaliseringen i øvrigt, vil spørgsmålet om

anmeldelsespligten blive taget op til fornyet overvejelse. De nævnte forhold

har endnu ikke medført nogen ændring af konkurrencesituationen for de

omhandlede ruter.

Som noget helt centralt må der ved vurderingen af anmeldelsesspørgsmålet

lægges vægt på forholdene på tidspunktet for aftalens indgåelse og anmeldelse

og ikke på forholdene, som de nu måtte tage sig ud inden for en kortere

tidshorisont, hvilket dog i den foreliggende sag ikke nødvendigvis gør nogen

forskel.

Efter en eventuel gennemførelse af 3. luftfartspakke for Schweiz' og

Østrigs vedkommende er Konkurrencerådet parat til på et hvilket som helst

tidspunkt på ny at vurdere, om de omhandlede aftaler fortsat udøver eller vil

kunne udøve dominans på markederne for ruteflyvning mellem Danmark og Schweiz

og mellem Danmark og Østrig.

4.e Rutetrafik mellem Danmark og henholdsvis Schweiz og Østrig udgør hver

sit selvstændige markedsområde, idet rutetrafik mellem Danmark og de nævnte

destinationer på grund af rejsetiden i realiteten ikke lader sig substituere

af rutetrafik via tredjeland.

Uanset indholdsmæssige forskelle er der for så vidt angår afgrænsningen af

det relevante marked parallelitet mellem British Midland-sagen og nærværende

sag.

4.f Den konkurrence, som indtil aftalernes ikrafttræden var mulig mellem

aftaleparterne, vil nu kunne begrænses eller elimineres, selv om

aftaleparterne ikke i aftalerne har udtrykt en sådan hensigt.

På kort sigt vil aftalerne ud fra en konkurrenceretlig vurdering

formentlig virke fremmende på effektiviteten (men ikke nødvendigvis på

konkurrencen) og være til gavn for forbrugerne: men på længere sigt vil

aftalerne kunne få en konserverende og dermed konkurrence- og

effektivitetshæmmende virkning, blandt andet ved at uniformere parternes

indbyrdes konkurrenceparametre.

Rammeaftalerne angår samordning af aftaleparternes produkter, hvilket

indebærer, at parterne fratages nogle af de muligheder for at konkurrere

indbyrdes på produkternes indhold, som de ellers ville have haft. I det hele

taget kan en sådan indbyrdes afhængighed og hensyntagen føre til fastlåsning

og ineffektivitet. I det perspektiv ville en egentlig fusion for så vidt være

at foretrække.

Det er aftalerne i deres helhed og ikke disses enkelte bestemmelser, der

udøver eller vil kunne udøve dominerende indflydelse. Ved den

konkurrenceretlige vurdering må der tages hensyn ikke alene til aftalernes

konkrete indhold, men også til det ambitionsniveau, aftalerne er udtryk for,

og det er parternes hensigt, at rammeaftalerne i de kommende år skal udbygges

og udfyldes.

Aftalerne indeholder ingen skadelige virkninger, hvilket imidlertid ej

heller er en forudsætning for, at de er anmeldelsespligtige.

Anmeldelsespligten er et selvstændigt konkurrenceretligt middel til

opfyldelse af konkurrencelovens målsætning om størst mulig konkurrence og

dermed effektivitet ved hjælp af størst mulig gennemsigtighed. Dette middel

tillægges betydelig vægt i loven.

4.g Konkurrencerådets afgørelse overholder forvaltningslovens § 24, stk.

1, idet afgørelsen henviser til den retsregel, i henhold til hvilken

afgørelsen er truffet, og endvidere indeholder oplysning om de hovedhensyn,

der ligger til grund for afgørelsen. Denne oplysning gives ved bemærkningen

om, at de indgåede aftaler anses for at udøve eller kunne udøve dominerende

indflydelse på det relevante marked.

Også forvaltningslovens § 24, stk. 2, er overholdt, idet det udkast til

sagsfremstilling, som klageren modtog ved telefax af 20. november 1992,

indeholder alle sagens faktiske omstændigheder. Klageren har derfor inden

sagens forelæggelse for rådet været helt på det rene med, på hvilket grundlag

afgørelsen ville blive truffet. Rådet fandt det derfor unødvendigt som bilag

til afgørelsen at medtage den færdigudarbejdede sagsfremstilling af 10.

december 1992.

I betragtning af at sagens forberedelse foregik i et tæt samarbejde mellem

klageren og rådets sekretariat, forekommer det i det hele taget lidt vel

overdrevet nu bagefter at blive mødt med en påstand om, at afgørelsen lider

af formelle mangler.

4.h Konkurrencerådets repræsentant under den mundtlige forhandling for

ankenævnet har på given foranledning tilføjet, at det store problem i sagen i

virkeligheden snarere synes at være spørgsmålet om hemmeligholdelse. Dette

spørgsmål er som nævnt ikke genstand for påklage, men rådet vil naturligvis

være åben over for at genoverveje denne del af afgørelsen, hvis der fra

klagerens side fremlægges væsentlige, nye oplysninger. Dette er da også

baggrunden for, at rådet ved skrivelse af 18. juni har tillagt klagen

opsættende virkning.

5. Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet tiltræder i det hele af de grunde, der er anført af

Konkurrencerådet, at der ikke i medfør af forvaltningslovens § 24 er noget

grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling af rådet.

For så vidt angår spørgsmålet om anmeldelsespligt i henhold til

konkurrencelovens § 5 finder ankenævnet ligesom rådet, at det er uden

betydning for afgørelsen heraf, at aftalerne tillige er anmeldt til

EU-kommissionen, og at rådet ikke under EU-kommissionens behandling er

afskåret fra at træffe sin afgørelse i sagen.

Uanset det, klageren har anført om fortsat priskonkurrence mellem

selskaberne og om aftalernes betydning for selskabernes fremme af deres

fælles konkurrencedygtighed med hensyn til globale rejsedestinationer, finder

ankenævnet ligesom rådet, at der ved de omtvistede aftaler vil udøves

dominerende indflydelse på markedsområdet for flytrafik mellem Danmark og

henholdsvis Schweiz og Østrig. Dette gælder dermed også for det

markedsområde, der er afgørende for anvendelsen af konkurrencelovens § 5,

nemlig markedet her i landet for flytransport mellem disse lande. Ankenævnet

lægger hermed vægt på forholdene på det tidspunkt, da rådet traf sin

afgørelse, i hvert fald således, at de ændringer, der i dag med større eller

mindre sandsynlighed kan forventes som følge af 3. luftfartspakke, ikke kan

tages i betragtning ved nævnets afgørelse.

Ankenævnet stadfæster herefter den påklagede afgørelse.

Konkurrencerådets afgørelse af 17. december 1992 stadfæstes.

Officielle noter

(* 1) Konkurrencerådet:

Dokumentation 1995-2, s. 184-198

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter