Luftfartsaftale anmeldelsespligtig (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Luftfartsaftale anmeldelsespligtig (* 1)
År 1994, den 26. maj afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen 93-3.094
Scandinavian Airlines System ctr. Konkurrencerådet sålydende
K E N D E L S E
1. Ved skrivelse af 13. januar 1993 har Scandinavian Airlines System (SAS)
klaget over en af Konkurrencerådet den 17. december 1992 meddelt afgørelse,
hvorved rådet fandt to aftaler indgået mellem SAS og henholdsvis Swissair og
Austrian Airlines anmeldelsespligtige i henhold til konkurrencelovens § 5.
Klageren har principalt påstået afgørelsen ophævet og har subsidiært
påstået den hjemvist til fornyet behandling i Konkurrencerådet.
Konkurrencerådet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Ved skrivelse af 18. januar 1993 har Konkurrencerådet tillagt klagen
opsættende virkning.
Sagen har været mundtligt forhandlet.
2.a Konkurrencerådets skrivelse af 17. december 1992 er sålydende:
»Konkurrencerådet har på sit møde den 16. december 1992 behandlet
spørgsmålet om anmeldelse og hemmeligholdelse af de mellem SAS og SWISSAIR og
mellem SAS og AUSTRIAN AIRLINES indgåede samarbejdsaftaler af den 6. juni
1990 og den 4. maj 1990 med senere ændringer, i medfør af konkurrencelovens §
5 . . .
Sagen er foranlediget af en forespørgsel fra SAS om, hvorvidt en mellem
SAS og SWISSAIR indgået samarbejdsaftale kunne anses for omfattet af
EØF-traktatens artikel 85. I den forbindelse opstod spørgsmålet, om aftalen
var anmeldelsespligtig efter konkurrencelovens § 5. SAS indgik senere en
tilsvarende aftale med AUSTRIAN AIRLINES, som ligeledes er fremsendt med
henblik på en bedømmelse af om også denne aftale er omfattet af
konkurrencelovens § 5.
SAS er af den opfattelse, at aftalerne ikke er anmeldelsespligtige. . .
.
I den anledning skal Konkurrencerådet meddele, at Rådet på sit møde den
Læs alt
16. december 1992 fandt, at de mellem SAS og AUSTRIAN AIRLINES og mellem SAS
og SWISSAIR indgåede aftaler anses for at udøve eller vil kunne udøve den i
konkurrenceloven § 5 nævnte dominerende indflydelse på markedet for
ruteflyvnig mellem Danmark og henholdsvis Østrig og Schweiz og følgelig er
anmeldelsespligtige, jf. konkurrencelovens § 5, stk. 1. ...«.
2.b Af referat fra Konkurrencerådets møde den 16. december 1992 fremgår
blandt andet følgende:
»Formanden fandt, at de to aftaler for tiden udøver eller vil kunne
udøve en dominerende indflydelse på markedet for rutetrafik mellem Danmark og
henholdsvis Schweiz og Østrig, idet aftaleparterne reelt besidder eneret på
den direkte beflyvning af danske passagerer og dansk gods til Schweiz og
Østrig. ...
Rådet vedtog, at de mellem SAS og AUSTRIAN AIRLINES og mellem SAS og
SWISSAIR indgåede aftaler er anmeldelsespligtige, jf. konkurrencelovens § 5,
stk. 1, men at anmeldelsespligten tages op til fornyet bedømmelse, hvis
konkurrencesituationen ændres som følge af en eventuel ikrafttrædelse af 3.
luftfartspakke eller som følge af de øvrige liberaliseringsbestræbelser.
Rådet lagde hermed vægt på, at aftalerne for tiden anses for at udøve den
i konkurrencelovens § 5 nævnt dominerende indflydelse på markederne for
flytransport mellem Danmark og Schweiz henholdsvis Østrig. ...
».
2.c Endelig bemærkes, at rådet ved afgørelsen tillige ikke fandt det
godtgjort, »at aftalerne indeholdt oplysninger, som kan antages at give
konkurrerende selskaber en uberettiget konkurrencemæssig fordel og kunne
medføre væsentlige økonomiske skadevirkninger for SAS«. Rådet fandt
derfor ikke, at aftalerne eller dele heraf kunne hemmeligholdes i medfør af
konkurrencelovens § 10, stk. 3. 53 Det bemærkes, at
hemmeligholdelsesspørgsmålet ikke kan påklages til ankenævnet, jf.
konkurrencelovens § 18, stk. 1.
3 Klagerens argumentation
3.a Klageren har anført, at klageren, Swissair og Austrian Airlines
(herefter aftaleparterne) har indgået et bredt samarbejde med henblik på
generelt at styrke deres konkurrencesituation på det internationale
luftfartsmarked ved at tilbyde et sammenhængende rutenet med udgangspunkt i
de tre luftfartsselskabers hovedlufthavne.
Ifølge rammeaftalerne er en af hovedmålsætningerne at skabe et
konkurrencedygtigt rejseservicesystem, der primært skal præsentere et bedre
tilbud til forretningsrejsende til, fra og gennem Skandinavien og Schweiz
henholdsvis Østrig.
Den øgede konkurrencedygtighed skal gennemføres ved at koordinere
aftaleparternes trafikplaner, således at forbindelserne mellem de forskellige
selskabers flyafgange passer sammen. De tre flyselskaber tilsammen kan herved
tilbyde en bredere dækning af de globale rejsedestinationer.
Hensigten med rammeaftalerne er at etablere et trafiksystem ud fra
aftaleparternes hovedlufthavne (hubs) og dermed tage konkurrencen op med de
større luftfartsselskaber, fx Air France, British Airways og Lufthansa samt
selskaber af tilsvarende størrelse fra U.S.A. og Asien.
Aftaleparterne besidder ikke en egentlig eneret. At aftaleparterne for
indeværende er ene om at udføre flytransport mellem Danmark og henholdsvis
Schweiz og Østrig, udspringer af historiske forhold, som ikke længere er
gældende. Baggrunden er nærmere klagerens koncession på beflyvning af
udenrigsruter med udgangspunkt i Danmark og udformningen af de bilaterale
luftfartsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Schweiz og Østrig.
3.b Konkurrenceloven finder ikke anvendelse på rammeaftalerne mellem
klageren og henholdsvis Swissair og Austrian Airlines, idet konkurrenceloven
i lighed med den tidligere pris- og monopollovgivning ikke gælder for
transporter, som påbegyndes eller afsluttes uden for Danmarks grænser.
Det fremgår af konkurrencelovens forarbejder, at konkurrenceloven skal
have samme geografiske gyldighedsområde som den tidligere monopollov.
Monopolloven måtte på sin side fortolkes på samme måde som prislovgivningen,
og prislovgivningen omfattede ikke transporter, som påbegyndes eller
afsluttes uden for Danmarks grænser, jf. eksempelvis MTB 1976.154 og MTM
1979.613. Kriteriet er skarpt og håndterligt og svarer til, hvad der gælder
inden for momslovgivningen.
At der i denne sag ikke er tale om prisindgreb, udgør henset til
indgrebsmulighederne i konkurrencelovens kapitel 4 ikke nogen relevant
forskel. Lovens forarbejder giver ikke belæg for, at afgrænsningen af
indgrebsbestemmelsernes geografiske område skulle være forskelligt fra lovens
øvrige bestemmelser. Afgrænsningen af lovens geografiske gyldighedsområde må
være konsekvent og derfor den samme for § 5 og for lovens
indgrebsbestemmelser, herunder § 13 om prisindgreb, som logisk ligger i
forlængelse af den tidligere prislovgivning.
Sagerne vedrørende Scandinavian Ferrylines og DSB's forbindelse mellem
Helsingborg og Helsingør og vedrørende IATA-resolutionerne ændrer ikke
herved. Aftalerne vedrørende Helsingør-Helsingborg overfarten blev anset for
anmeldelsespligtige, fordi de i hovedsagen regulerede rent nationale forhold
i form af DSB's færgekapacitet og den terminalservice, DSB skal yde, samt
brug af DSB's skinnenet i Danmark. Tilsvarende blev IATA-resolutionerne anset
for anmeldelsespligtige alene for så vidt angår bestemmelserne om fælles
salgs- og distributionssystem. Der blev særligt henvist til, at de pågældende
IATA-resolutioner begrænser konkurrencen i detailledet, det vil sig et klart
nationalt forhold.
3.c Rammeaftalerne har konkurrencemæssige virkninger på fællesskabsplan og
skal derfor bedømmes efter EU's konkurrenceregler og ikke efter den danske
konkurrencelov.
I hvert fald er Konkurrencerådet ikke berettiget til at træffe afgørelse,
så længe EU-Kommissionens behandling af sagen ikke er afsluttet.
Konkurrencerådet har ikke taget tilstrækkeligt hensyn til, at rammeaftalerne
er ændret efter krav fra EU-Kommissionen, herunder ved åbning af ruterne
mellem Schweiz og Danmark for andre selskaber. I øvrigt viser det forhold, at
aftalerne blev ændret efter krav fra Kommissionen, hvor vigtigt det er, at
Konkurrencerådet afventer Kommissionens beslutning.
3.d Konkurrencerådet tager ikke i tilstrækkeligt omfang hensyn til den
igangværende liberalisering af luftfartsmarkedet. Liberaliseringen er enten
allerede gennemført eller vil finde sted inden for en rimelig kort
tidshorisont og vil udelukke, at aftaleparterne vil kunne opretholde status
quo som de eneste operatører på de pågældende ruter.
Der henvises særligt til Østrigs tilslutning til EØS-samarbejdet,
liberaliseringerne i 3. luftfartspakke, Schweiz' ønske om at blive omfattet
af 3. luftfartspakke samt de danske og schweiziske myndigheders tilslutning
til, at andre selskaber kan betjene ruterne mellem København og Zurich
henholdsvis Geneve.
3. luftfartspakke trådte i kraft 1. januar 1993 og indebærer fuldstændig
fri prisdannelse: Billetpriserne skal anmeldes til myndighederne, men ikke
godkendes. Reglerne gælder som udgangspunkt udelukkende i de 12 EU-lande.
Schweiz har imidlertid officielt meddelt, at det ønsker at blive omfattet
af 3. luftfartspakke. Det forventes, at Rådet i efteråret 1994 vil give
mandat til Kommissionen til at forhandle en luftfartsaftale med Schweiz,
hvorefter de bestående adgangsbarrierer vil blive ophævet. Med den forudsete
aftale vil Schweiz være omfattet af al relevant EU-regulering på
luftfartsområdet, herunder 3. luftfartspakke.
Østrig har ratificeret EØS-aftalen, som også indeholder 3. luftfartspakke.
3. luftfartspakke forventes at træde i kraft for Østrig ultimo juli 1994.
For så vidt angår markedsadgangen er der allerede i den bilaterale
luftfartsaftale mellem Østrig og Danmark fastsat multiple designation (det
vil sige adgang for flere selskaber til at betjene samme rute). Det samme
gælder for Schweiz og Danmark i henhold til en brevveksling mellem de to
landes trafikministerier, som forventes at få virkning i juni 1994..
Aftaleparterne har således ikke længere eneret på beflyvning af de
pågældende ruter. Den koncessionspolitik, som har været ført i fortiden, er
uden betydning.
Det er ikke afgørende, om en ændring i konkurrencesituationen er
indtruffet på nuværende tidspunkt. Afgørende er derimod ifølge
konkurrencelovens forarbejder den dynamiske vurdering af selskabernes
konkurrencemæssige stilling, herunder navnlig om eventuelt bestående
adgangsbarrierer vil kunne opretholdes i en længere periode.
En senere mulig udbygning og udfyldning af rammeaftalerne er uden
betydning for bedømmelsen af nærværende sag. Dette spørgsmål må i påkommende
tilfælde tages op til særskilt afgørelse.
3.e Den af Konkurrencerådet foretagne markedsafgrænsning er forkert,
eftersom den ikke i tilstrækkelig omfang tager hensyn til indholdet af
rammeaftalerne og den skete liberalisering og dermed øgede konkurrence på det
internationale luftfartsmarked, herunder på ruterne mellem København og
Zurich, Geneve og Wien.
Afgrænsningen af det relevante marked alene som flytrafik mellem Danmark
og henholdsvis Schweiz og Østrig harmonerer endvidere dårligt med klagerens
opbygning og passagermæssige grundlag.
Klageren er et fælles skandinavisk luftfartsselskab ejet af Danmark, Norge
og Sverige. I sin praktiske opbygning er Københavns Lufthavn den vigtigste
lufthavn for klageren. Betragtes eksempelvis flyvninger mellem København og
Schweiz, giver denne sammenhæng sig følgende udslag: Klageren transporterer
ca. 100.000 passagerer mellem København og Schweiz om året. Af disse 100.000
passagerer stammer ca. 50% af passagererne imidlertid fra de øvrige
skandinaviske lande, og disse passagerer er derfor nødsaget til at foretage
en mellemlanding i København, såfremt de ønsker at flyve til Zurich.
Konkurrencerådets markedsopfattelse strider endvidere mod det forhold, at
mellem 30 og 40 % af de passagerer, der flyver mellem København og Schweiz,
flyver videre fra Schweiz til andre destinationer.
EU-kommissionens beslutning i sagen British Midland mod Aer Lingus, som
Konkurrencerådet tager til indtægt for den foretagne markedsafgrænsning,
svarer ikke til den nu foreliggende sag. Konkurrencerådet har ikke påvist
nogen konkrete lighedspunkter mellem rammeaftalerne og British Midland-sagen.
Hvad angår rammeaftalerne er der tale om en helt anderledes
konkurrencemæssig situation end i British Midland-sagen, hvor der var tale om
misbrug af dominerende stilling. Denne forskel i konkurrencesituationen
betyder, at den af EU-kommissionen foretagne markedsafgrænsning ikke kan være
afgørende i den foreliggende sag.
3.f Rammeaftalerne er ikke konkurrencebegrænsende, men tværtimod
konkurrencefremmende såvel interkontinentalt som intra-europæisk.
Selv med den af Konkurrencerådet foretagne markedsafgrænsning hverken
udøver eller kan rammeaftalerne udøve en dominerende indflydelse.
Konkurrencerådet har ikke godtgjort, hvilke konkrete elementer i
rammeaftalerne der vil påvirke konkurrencen på markederne for ruteflyvning
mellem Danmark og henholdsvis Schweiz og Østrig. Det må være en forudsætning
for at kunne kræve en aftale anmeldt, at der påvises klare
konkurrencebegrænsende elementer.
Konkurrencerådets argument om, at en uniformering af aftaleparternes
indbyrdes konkurrenceparametre vil kunne have en konserverende effekt, savner
en nærmere begrundelse, herunder med angivelse af, hvilke parametre der
tænkes på, og hvorledes disse begrænser konkurrencen. Det bemærkes, at
aftaleparterne fortsat har mulighed for at udvikle og udbygge hver deres
selvstændige profil.
Når henses til baggrunden for, intentionerne i og indholdet af
rammeaftalerne hverken begrænser eller vil de kunne begrænse konkurrencen.
Baggrunden for rammeaftalerne er ønsket om at skabe et konkurrencedygtigt
rejseservicesamarbejde til større fordel for forbrugerne. Målet er ikke at
etablere et prissamarbejde med henblik på at tvinge priserne op i kraft af en
dominerende position på markedet. Tværtimod er formålet gennem øget
konkurrencedygtighed at skabe grundlag for en sænkning af priserne.
I aftalerne er desuden opregnet en række mål, hvorefter de
synergieffekter, som opnås ved tættere samarbejde, først og fremmest skal
komme forbrugerne til gode.
Aftalerne udelukker ikke, at der fortsat vil kunne bestå priskonkurrence
selskaberne imellem. Aftaleparterne vil kunne fortsætte deres individuelle
prispolitik og søge at vinde markedsandele fra hinanden. Nye eksempler herpå
er klagerens introduktion på egen hånd af billigbilletterne Eurotickets og
Jackpot også på de af aftalerne omfattede ruter.
Rammeaftalerne regulerer ikke trafikken mellem København og Zurich eller
Wien, idet alle tre luftfartsselskaber allerede har direkte forbindelser
mellem disse tre destinationer. Rammeaftalerne får imidlertid den indirekte
betydning for flytrafikken mellem Danmark og henholdsvis Schweiz og Østrig,
at trafikken vil tiltage i takt med, at parterne i samarbejdet får
effektiviseret forbindelserne ud fra Zurich, Wien og København til andre
destinationer. Rammeaftalerne bliver dermed konkurrenceforøgende også på det
snævre marked, som Konkurrencerådet har lagt til grund, idet rammeaftalerne
danner økonomisk grundlag for en højere flyfrekvens mellem Danmark og
henholdsvis Schweiz og Østrig, end disse markeder isoleret ville kunne bære.
Denne øgede flyfrekvens opnås i kraft af stordriftsfordele i form af et
forøget stabilt kundeunderlag på ruterne mellem Danmark og henholdsvis
Schweiz og Østrig. Samlet vil rammeaftalerne således på grund af deres
effektivitetsmålsætning sammenholdt med øvrige operatørers indtræden på de
pågældende ruter sikre en stigende konkurrence til fordel for forbrugerne.
Samarbejdet mellem aftaleparterne vil være konkurrenceforbedrende, idet
disses service er komplementær i den forstand, at deres rutenet i meget vidt
omfang forbinder forskellige interkontinentale og intra-europæiske
destinationer. Rammeaftalerne betyder derfor ikke, at allerede eksisterende
konkurrence mellem aftaleparterne erstattes af et samarbejde, men derimod at
aftaleparternes enkeltstående rutenetværk søges bragt sammen i et
sammenhængende rutenetværk.
Gennemsigtighedsprincippet i konkurrenceloven angår priser,
forretningsbetingelser og lignende. Det er karakteristisk, at rammeaftalerne
netop ikke indeholder oplysninger om sådanne forhold. Gennemsigtighed med
hensyn til rammeaftalerne vil ikke fremme konkurrencen, men blot stille
aftaleparterne ringere i forhold til de større luftfartsselskaber, som ikke
påtvinges offentlighed omkring deres forretningsstrategier.
3.g Til støtte for sin subsidiære påstand om hjemvisning har klageren
gjort gældende, at Konkurrencerådets afgørelse ikke opfylder
begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.
Afgørelsens begrundelse er alene en gentagelse af ordlyden i
konkurrencelovens § 5, stk. 1. Der redegøres således ikke for de hovedhensyn,
der har været bestemmende for rådet ved afgørelsen af, at rammeaftalerne rent
faktisk udøver dominerende indflydelse. Referatet fra rådets møde den 16.
december 1992 indeholder heller ingen angivelse af, hvilke faktiske momenter
i rammeaftalerne der begrunder, at aftalerne anses for at have den hævdede
dominerende virkning.
Den sagsfremstilling, som klageren modtog ved telefax af 10. november
1992, anfører blot i helt generelle vendinger, at rammeaftalerne vil have en
konserverende effekt på konkurrenceforholdene i Danmark. Det fremgår
imidlertid ikke, på hvilket faktisk oplysningsgrundlag disse betragtninger
støttes.
Konkurrencerådets afgørelse er således reelt ubegrundet, idet der hverken
er redegjort for de hovedhensyn, der faktisk har været bestemmende for
skønsudøvelsen, eller for de faktiske omstændigheder, der er tillagt
væsentlig betydning. Uden disse oplysninger er det umuligt at se, hvad der
reelt ligger til grund for afgørelsen.
Forvaltningslovens krav om begrundelse kan ikke opfyldes gennem
partshøring. Kravet om begrundelse er et selvstændigt led i sagsbehandlingen,
der skal gøre det muligt for de retsundergivne at vurdere holdbarheden af den
trufne afgørelse samt sikre, at de trufne afgørelser ikke er vilkårlige.
Klageren kan for så vidt tilslutte sig Konkurrencerådets bemærkninger om
det udmærkede samarbejde under sagens forberedelse, men savner ikke desto
mindre en kobling mellem de faktiske oplysninger i sagen og rådets vurdering.
4. Konkurrencerådets argumentation
4.a Konkurrencerådet har anført, at rammeaftalerne fastlægger en række
samarbejdsrelationer mellem aftaleparterne og udøver eller vil kunne udøver
en dominerende indflydelse her i landet på markederne for rutetrafik mellem
Danmark på den ene side og henholdsvis Schweiz og Østrig på den anden side.
Aftalerne er omfattet af konkurrencelovens § 2, nr. 1, og er
anmeldelsespligtige i medfør af lovens § 5.
Klageren har en eneret, som er baseret på den danske koncessionspolitik.
Denne eneret har medført, at der ikke ud over aftaleparterne findes
konkurrerende flyselskaber, som beflyver de nævnte destinationer. Aftagerne
har således ikke mulighed for at vælge mellem andre udbydere på det relevante
marked. Aftaleparterne besidder således reelt eneret på den direkte
beflyvning af danske passagerer og dansk gods, hvorved de udøver den i
konkurrencelovens § 5 nævnte dominerende indflydelse på det danske marked for
flytransport til Schweiz og Østrig.
4.b Konkurrenceloven finder ifølge sin ordlyd anvendelse på al
erhvervsmæssig virksomhed her i landet, jf. lovens § 2. Rammeaftalerne
vedrører flytransport til og fra København og nærmere angivne destinationer
og omfatter erhvervsvirksomhed såvel i Danmark som i udlandet. Den del af
erhvervsvirksomheden, der finder sted i Danmark, er omfattet af lovens
bestemmelser. Aftaler, der udøver eller vil kunne udøve den i lovens § 5
nævnte dominerende indflydelse på dette marked, er derfor
anmeldelsespligtige.
Anmeldelsespligten for rammeaftalerne er alene baseret på den dominerende
indflydelse, som disse aftaler udøver eller vil kunne udøve på de relevante
markeder her i landet.
Praksis efter den tidligere pris- og monopollovgivning er ikke bindende
for fortolkningen af konkurrenceloven. Denne praksis må ses i lyset af, at
priskontrol og prisregulering for grænseoverskridende transporter var
praktisk umulig, og den foreliggende sag drejer sig ikke om priskontrol og
prisregulering.
I øvrigt henvises til, at de mellem Scandinavian Ferrylines og DSB
indgåede aftaler om fælles færgetrafik mellem Helsingborg og Helsingør er
anmeldt i medfør af konkurrencelovens § 5. Disse aftaler påvirker i høj grad
konkurrenceforholdene for transport både i Danmark og i Sverige: men for
spørgsmålet om, hvorvidt der forelå anmeldelsespligt efter konkurrencelovens
§ 5, har det alene være afgørende, at aftalerne udøver eller vil kunne udøve
dominerende indflydelse på det relevante marked her i landet.
Ligeledes er - som følge af IATA-luftfartsselskabernes dominerende
indflydelse på markedet for salg af internationale ruteflybilletter og den
konkrete udformning af IATA-salgssystemet - en række IATA-resolutioner, som
regulerer forholdet mellem luftfartsselskaberne i IATA og deres agenter,
fundet anmeldelsespligtige.
4.c Det forhold, at klageren har anmeldt aftalerne til EU-kommissionen med
henblik på at opnå negativattest, subsidiært beslutning om fritagelse i
henhold til EF-traktatens artikel 85, stk. 3, fritager ikke klageren for
anmeldelsespligten i medfør af konkurrencelovens § 5. Konkurrencerådet er ej
heller under EU-kommissionens behandling af sagen afskåret fra at træffe
afgørelse om dominans på det danske marked for rutetrafik mellem Danmark og
henholdsvis Schweiz og Østrig.
4.d Klageren har i kraft af den danske koncessionpolitik en eneret, der
bevirker, at der ud over aftaleparterne for tiden ikke findes konkurrerende
flyselskaber, som beflyver de nævnte destinationer. Aftaleparterne udøver
derfor og vil formentlig fremover udøve den i konkurrencelovens § 5 nævnte
dominerende indflydelse på det danske marked for rutetrafik til Schweiz og
Østrig.
Såfremt konkurrencesituationen ændres som følge af 3. luftfartspakkes
ikrafttræden og som følge af liberaliseringen i øvrigt, vil spørgsmålet om
anmeldelsespligten blive taget op til fornyet overvejelse. De nævnte forhold
har endnu ikke medført nogen ændring af konkurrencesituationen for de
omhandlede ruter.
Som noget helt centralt må der ved vurderingen af anmeldelsesspørgsmålet
lægges vægt på forholdene på tidspunktet for aftalens indgåelse og anmeldelse
og ikke på forholdene, som de nu måtte tage sig ud inden for en kortere
tidshorisont, hvilket dog i den foreliggende sag ikke nødvendigvis gør nogen
forskel.
Efter en eventuel gennemførelse af 3. luftfartspakke for Schweiz' og
Østrigs vedkommende er Konkurrencerådet parat til på et hvilket som helst
tidspunkt på ny at vurdere, om de omhandlede aftaler fortsat udøver eller vil
kunne udøve dominans på markederne for ruteflyvning mellem Danmark og Schweiz
og mellem Danmark og Østrig.
4.e Rutetrafik mellem Danmark og henholdsvis Schweiz og Østrig udgør hver
sit selvstændige markedsområde, idet rutetrafik mellem Danmark og de nævnte
destinationer på grund af rejsetiden i realiteten ikke lader sig substituere
af rutetrafik via tredjeland.
Uanset indholdsmæssige forskelle er der for så vidt angår afgrænsningen af
det relevante marked parallelitet mellem British Midland-sagen og nærværende
sag.
4.f Den konkurrence, som indtil aftalernes ikrafttræden var mulig mellem
aftaleparterne, vil nu kunne begrænses eller elimineres, selv om
aftaleparterne ikke i aftalerne har udtrykt en sådan hensigt.
På kort sigt vil aftalerne ud fra en konkurrenceretlig vurdering
formentlig virke fremmende på effektiviteten (men ikke nødvendigvis på
konkurrencen) og være til gavn for forbrugerne: men på længere sigt vil
aftalerne kunne få en konserverende og dermed konkurrence- og
effektivitetshæmmende virkning, blandt andet ved at uniformere parternes
indbyrdes konkurrenceparametre.
Rammeaftalerne angår samordning af aftaleparternes produkter, hvilket
indebærer, at parterne fratages nogle af de muligheder for at konkurrere
indbyrdes på produkternes indhold, som de ellers ville have haft. I det hele
taget kan en sådan indbyrdes afhængighed og hensyntagen føre til fastlåsning
og ineffektivitet. I det perspektiv ville en egentlig fusion for så vidt være
at foretrække.
Det er aftalerne i deres helhed og ikke disses enkelte bestemmelser, der
udøver eller vil kunne udøve dominerende indflydelse. Ved den
konkurrenceretlige vurdering må der tages hensyn ikke alene til aftalernes
konkrete indhold, men også til det ambitionsniveau, aftalerne er udtryk for,
og det er parternes hensigt, at rammeaftalerne i de kommende år skal udbygges
og udfyldes.
Aftalerne indeholder ingen skadelige virkninger, hvilket imidlertid ej
heller er en forudsætning for, at de er anmeldelsespligtige.
Anmeldelsespligten er et selvstændigt konkurrenceretligt middel til
opfyldelse af konkurrencelovens målsætning om størst mulig konkurrence og
dermed effektivitet ved hjælp af størst mulig gennemsigtighed. Dette middel
tillægges betydelig vægt i loven.
4.g Konkurrencerådets afgørelse overholder forvaltningslovens § 24, stk.
1, idet afgørelsen henviser til den retsregel, i henhold til hvilken
afgørelsen er truffet, og endvidere indeholder oplysning om de hovedhensyn,
der ligger til grund for afgørelsen. Denne oplysning gives ved bemærkningen
om, at de indgåede aftaler anses for at udøve eller kunne udøve dominerende
indflydelse på det relevante marked.
Også forvaltningslovens § 24, stk. 2, er overholdt, idet det udkast til
sagsfremstilling, som klageren modtog ved telefax af 20. november 1992,
indeholder alle sagens faktiske omstændigheder. Klageren har derfor inden
sagens forelæggelse for rådet været helt på det rene med, på hvilket grundlag
afgørelsen ville blive truffet. Rådet fandt det derfor unødvendigt som bilag
til afgørelsen at medtage den færdigudarbejdede sagsfremstilling af 10.
december 1992.
I betragtning af at sagens forberedelse foregik i et tæt samarbejde mellem
klageren og rådets sekretariat, forekommer det i det hele taget lidt vel
overdrevet nu bagefter at blive mødt med en påstand om, at afgørelsen lider
af formelle mangler.
4.h Konkurrencerådets repræsentant under den mundtlige forhandling for
ankenævnet har på given foranledning tilføjet, at det store problem i sagen i
virkeligheden snarere synes at være spørgsmålet om hemmeligholdelse. Dette
spørgsmål er som nævnt ikke genstand for påklage, men rådet vil naturligvis
være åben over for at genoverveje denne del af afgørelsen, hvis der fra
klagerens side fremlægges væsentlige, nye oplysninger. Dette er da også
baggrunden for, at rådet ved skrivelse af 18. juni har tillagt klagen
opsættende virkning.
5. Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet tiltræder i det hele af de grunde, der er anført af
Konkurrencerådet, at der ikke i medfør af forvaltningslovens § 24 er noget
grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling af rådet.
For så vidt angår spørgsmålet om anmeldelsespligt i henhold til
konkurrencelovens § 5 finder ankenævnet ligesom rådet, at det er uden
betydning for afgørelsen heraf, at aftalerne tillige er anmeldt til
EU-kommissionen, og at rådet ikke under EU-kommissionens behandling er
afskåret fra at træffe sin afgørelse i sagen.
Uanset det, klageren har anført om fortsat priskonkurrence mellem
selskaberne og om aftalernes betydning for selskabernes fremme af deres
fælles konkurrencedygtighed med hensyn til globale rejsedestinationer, finder
ankenævnet ligesom rådet, at der ved de omtvistede aftaler vil udøves
dominerende indflydelse på markedsområdet for flytrafik mellem Danmark og
henholdsvis Schweiz og Østrig. Dette gælder dermed også for det
markedsområde, der er afgørende for anvendelsen af konkurrencelovens § 5,
nemlig markedet her i landet for flytransport mellem disse lande. Ankenævnet
lægger hermed vægt på forholdene på det tidspunkt, da rådet traf sin
afgørelse, i hvert fald således, at de ændringer, der i dag med større eller
mindre sandsynlighed kan forventes som følge af 3. luftfartspakke, ikke kan
tages i betragtning ved nævnets afgørelse.
Ankenævnet stadfæster herefter den påklagede afgørelse.
Konkurrencerådets afgørelse af 17. december 1992 stadfæstes.
Officielle noter
(* 1) Konkurrencerådet:
Dokumentation 1995-2, s. 184-198
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Klage over Konkurrencerådets sagsbehandling afvist. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Indberetningsordning for olieprodukter (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Offentliggørelse af oplysninger (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Pålæggelse af indberetningspligten i henhold til konkurrencelovens § 7, nr. 1. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Sag om, hvorvidt styrelse var berettiget til at anvende materiale fra kontrolundersøgelse hos sagsøgte A/S som bevis i en afgørelse mod sagsøgte A/S, som ikke vedrører bindende videresalgspriser Domsdatabasen · 4. september 2023
- Spørgsmål om dækningsafgift ikke omfattet af konkurrenceloven. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Aftale om dyrkning og levering af sukkerroer anmeldelsespligt (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Aftale om salærdeling anmeldelsespligtig (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Samhandelsaftaler anset for anmeldelsespligtige efter konkurrencelovens § 5. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- AN 2002 00045 – VR 2000 06003 – Indsigelse – Forvekslelighed. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. september 2003
- Ikke anmeldelsespligt for aftale (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Stadfæstelse af optagelse af forhandling (* 1) Retsinformation · 24. september 1997