Bekendtgørelse af Lov om miljøbeskyttelse (Miljøloven)
Gældende udgave: LBK nr 842 af 11/09/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 3.973 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 3.890, Retsinformation 37, Domsdatabasen 25, Landsskatteretten 15, Vejdirektoratet 4, Huslejenævnene 2
- § 101 2.577
- § 33 1.194
- § 106 1.119
- § 91 450
- § 42 434
- § 41 424
- § 69 382
- § 28 375
- § 19 348
- § 98 328
- § 103 297
- § 72 220
- § 68 202
- § 65 194
- § 41 b 182
De nyeste afgørelser
- Afslag på ophævelse af opsættende virkning vedrørende klager over påbud om anvendelsesbegrænsninger til bageri i Vordingborg Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. november 2026
- Delvis ophævelse og hjemvisning i sag om Guldborgsund Kommunes afslag på aktindsigt i mødemateriale, intern kommunikation og fakturaer mv. fra advokat Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om etablering af jordvarmeanlæg i Allerød Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. november 2026
- Stadfæstelse med ændringer af dispensation til tilførsel af jord til råstofgrav i Region Sjælland Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om tilladelse til udledning af tag- og overfladevand til Hjallerup Markedsgrøft og et af grøftens tilløb i Brønderslev Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra nyt boligområde i Struer Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 2026
- Stadfæstelse af påbud om ingen erhvervsmæssig anvendelse af pesticider indenfor boringsnære beskyttelsesområder samt nærområder hertil i Holbæk Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 2026
- STADFÆSTELSE af påbud om ingen erhvervsmæssig anvendelse af pesticider indenfor boringsnære beskyttelsesområder samt nærområder hertil i Holbæk Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om tilladelse til udledning af fjordvand fra køling af kontordomicil i Aalborg Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. november 2026
- Stadfæstelse af afgørelse om ikke at meddele påbud i sag om støj fra fødevaredistributør i Struer Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. november 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af Lov om miljøbeskyttelse
(Miljøloven)
Herved bekendtgøres lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994 med de ændringer, der følger af
lov nr. 403 af 14. juni 1995, lov nr. 302 af 24. april 1996, lov nr. 395 af
22. maj 1996, lov nr. 325 af 14. maj 1997, lov nr. 425 af 10. juni 1997, lov
nr. 426 af 10. juni 1997, lov nr. 431 af 10. juni 1997 og lov nr. 433 af 10.
juni 1997.
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1. Loven skal medvirke til at værne natur og miljø,
så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for
menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Stk. 2. Med denne lov tilsigtes særlig
1) at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund
samt vibrations- og støjulemper,
2) at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet
og for mennesker,
3) at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer,
4) at fremme anvendelse af renere teknologi og
5) at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med
affaldsbortskaffelse.
§ 2. Loven omfatter
1) al virksomhed, som gennem udsendelse af faste, flydende eller
luftformige stoffer, gennem udsendelse af mikroorganismer, der kan være til
skade for miljø og sundhed, eller ved frembringelse af affald kan medføre
forurening af luft, vand, jord og undergrund,
2) rystelser og støj,
3) produkter eller varer, som i forbindelse med fremstilling, opbevaring,
anvendelse, transport eller bortskaffelse kan medføre forurening,
Læs alt
4) transportmidler og andre mobile anlæg, som kan medføre forurening, og
5) dyrehold, skadedyr og andre forhold, som kan medføre hygiejniske
problemer eller væsentlige ulemper for omgivelserne.
Stk. 2. Loven omfatter tillige virksomhed, som vedrører
risikobetonede processer, samt oplagring af stoffer med farlige egenskaber,
således at driftsforstyrrelser eller uheld kan medføre nærliggende fare for
forurening som nævnt i stk. 1.
§ 3. Ved lovens administration skal der lægges vægt
på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den mindst forurenende teknologi,
herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt
forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges
særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi.
Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af
foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der
lægges vægt på
1) de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning
på disse og
2) hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik
på at begrænse spild af ressourcer mest muligt.
§ 4. Den, der vil påbegynde virksomhed, der kan give
anledning til forurening, skal vælge et sådant sted for udøvelsen, at faren
for forurening begrænses mest muligt.
Stk. 2. Ved valg af stedet skal der tages hensyn til
områdets beskaffenhed, herunder den nuværende og planlagte fremtidige
udnyttelse, samt til mulighederne for hensigtsmæssig bortskaffelse af
spildevand og affald.
Stk. 3. Den, der påbegynder eller udøver virksomhed,
der kan give anledning til forurening, skal træffe foranstaltninger, der kan
forebygge og imødegå denne og tilrettelægge virksomhedens indretning og drift
på en sådan måde, at den i mindst muligt omfang medfører forurening, jf. § 3.
Ved indretning af virksomhedens anlæg og ved tilrettelæggelse af driften,
herunder ved valg af produktionsprocesser, råvarer og hjælpestoffer, skal det
sikres, at ressourceanvendelsen, forureningen og affaldsfrembringelsen
begrænses bedst muligt.
Stk. 4. Den, der har forårsaget forurening af luft,
vand, jord eller undergrund eller skabt risiko for, at en sådan forurening
kan opstå, skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at søge følgerne
af forureningen effektivt forebygget eller afværget. Derudover skal den
hidtidige tilstand søges genoprettet.
§ 5. Den, der fremstiller eller importerer varer
eller produkter, skal i videst muligt omfang sikre, at varen eller produktet
ikke giver anledning til forurening eller spild af materialer og
energimæssige ressourcer.
Stk. 2. Der skal herunder lægges vægt på, at varen
eller produktet har en sådan sammensætning og udformning, at varen eller
produktet
1) sikres den længst mulige levetid,
2) i videst muligt omfang lader sig genanvende og
3) ved den endelige bortskaffelse som affald ikke giver anledning til
forurening eller anden miljøbelastning.
Stk. 3. Den, der anvender eller forbruger varer eller
produkter, skal ved anskaffelsen og ved bortskaffelsen af varen eller
produktet medvirke til at fremme genanvendelsen og begrænse problemerne i
forbindelse med affaldsbortskaffelsen.
§ 6. Offentlige myndigheder skal virke for lovens
formål ved anlæg og drift af offentlige virksomheder samt ved indkøb og
forbrug.
Kapitel 2
Almindelige bestemmelser
§ 7. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler
om
1) forurening fra virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg
og transportmidler,
2) indretning, drift og vedligeholdelse af de virksomheder m.v., der er
nævnt i nr. 1,
3) forurening fra spildevandsanlæg, rensningsanlæg, forbrændingsanstalter
og lossepladser samt indretning, drift og vedligeholdelse af sådanne anlæg,
4) renhedsgraden af og tilsætning af stoffer til brændstoffer, der
anvendes til opvarmning eller drift af transportmidler og maskiner,
5) at bestemte anlæg, maskiner, redskaber og transportmidler skal være af
godkendt type,
6) at anlæg, indretninger eller apparater, herunder måleapparatur, der er
beregnet til anvendelse i forureningsbegrænsende øjemed, skal være af
godkendt type,
7) risikobetonede processer samt oplagring og transport af stoffer med
farlige egenskaber som nævnt i § 2, stk. 2,
8) anmeldelse til tilsynsmyndigheden af virksomhedens eller anlæggets
anvendelse af råvarer, hjælpestoffer og andre materialer samt af udledninger
til vand, jord og luft i forbindelse med virksomhedens eller anlæggets drift,
herunder af frembringelsen af affald,
9) anmeldelse om midlertidig placering og anvendelse af anlæg,
transportmidler, mobile anlæg, maskiner og redskaber, der kan medføre
forurening, herunder om vilkår for sådanne placeringer og anvendelse, og
10) bioteknologisk anvendelse af mikroorganismer, herunder om alle former
for udledning til miljøet.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om en frivillig
konsulentordning for virksomhederne i forbindelse med gennemførelse af regler
efter stk. 1, herunder om autorisation af konsulenterne samt om gebyrer til
dækning af udgifterne ved autorisationsordningen.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at
personale, der betjener bestemte forurenende anlæg, skal have bevis for at
have modtaget undervisning i miljømæssigt og teknisk forsvarlig drift af
anlæggene, herunder om undervisningens indhold og om kravene til opnåelse af
beviset.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre
myndigheder eller private organisationer skal udøve nærmere fastlagte
beføjelser om typegodkendelse og fabrikationskontrol af de i stk. 1, nr. 5 og
6, nævnte anlæg, maskiner, indretninger m.v.
§ 7 a. Ministeren kan fastsætte regler om den
ansvarliges pligt til for egen regning at gennemføre egenkontrol af
virksomheder, anlæg og indretninger m.v. eller for egen regning at lade
egenkontrollen gennemføre af sagkyndige, herunder af autoriserede,
akkrediterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende laboratorier.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
autorisationsordninger, der vedrører gennemførelsen af egenkontrol, herunder
om, hvilke opgaver der skal udføres af de autoriserede personer, og om
administration af autorisationsordninger. Ministeren kan ligeledes fastsætte
nærmere regler om tildeling samt tilbagekaldelse af autorisationer, herunder
om at tilbagekaldelse skal kunne forlanges indbragt for domstolene, og om
kontrol med det eftersyn, som de autoriserede personer udøver. Autorisation
kan nægtes, såfremt den pågældende har forfalden gæld til det offentlige på
50.000 kr. eller derover, og autorisation kan tilbagekaldes, såfremt den
autoriserede har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller
derover eller gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed.
Afgørelse om nægtelse eller tilbagekaldelse af autorisation skal indeholde
oplysning om adgangen til at begære afgørelsen indbragt for domstolene og
fristen herfor.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for
administration af autorisationsordninger, herunder kursusgebyrer,
klagegebyrer samt gebyrer for afgivelse af udtalelse, jf. stk. 5. Gebyrerne
kan anvendes til hel eller delvis dækning af omkostninger ved
autorisationsordningernes administration. Gebyrerne opkræves efter
bestemmelserne i § 88.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre
myndigheder eller private organisationer skal udøve nærmere fastlagte
beføjelser om
1) de i stk. 1 og 2 nævnte autorisationsordninger og
2) de i stk. 3 nævnte gebyrordninger.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at klage over afgørelser truffet af de i stk. 4 nævnte myndigheder og private
organisationer og om de nævnte myndigheders og private organisationers pligt
til at afgive udtalelse om de autoriseredes virksomhed.
Stk. 6. Ministeren kan forlods foretage udlæg af midler
til midlertidig dækning af autorisationsordningers administration med henblik
på igangsættelse af sådanne ordninger.
§ 8. Ministeren kan fastsætte regler om retten til at
anvende et miljømærke ved salg af materialer, produkter eller varer, som
indeholder genanvendte eller genanvendelige materialer, eller som i øvrigt af
miljømæssige grunde er at foretrække frem for andre materialer, produkter
eller varer med samme anvendelse. Ministeren kan herunder fastsætte regler om
betingelser for at anvende mærket og om mærkets udformning og anbringelse på
materialet, produktet eller varen.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om henlæggelse
af beføjelser i forbindelse med administration af en miljømærkeordning til et
nævn, herunder også beføjelser vedrørende behandling af ansøgninger, kontrol
og tilsyn, opkrævning af gebyrer m.v. Ministeren kan fastsætte nærmere regler
om udpegning af medlemmer til nævnet, herunder om, hvilke myndigheder og
organisationer der indstiller medlemmer til nævnet. Ministeren kan ligeledes
henlægge de i 1. pkt. nævnte beføjelser til private organisationer eller
lignende.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for
behandlingen af ansøgninger og for anvendelsen af miljømærket. Gebyrerne
opkræves efter bestemmelserne i § 88.
Stk. 4. Gebyrerne kan anvendes til dækning af udgifter
ved
1) nævnets og den private organisations virksomhed,
2) tilsyn og kontrol med miljømærkeordningen,
3) forsknings- og udredningsprojekter til støtte for administrationen af
miljømærket, herunder kriterieudvikling, og
4) information.
Stk. 5. Materialer, produkter eller varer må ikke
sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede brugerne med hensyn
til materialets, produktets eller varens miljø- og sundhedsmæssige egenskaber
og virkninger eller med hensyn til den risiko, der kan være forbundet hermed.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om det
i stk. 5 nævnte forbud mod vildledende markedsføring.
§ 8 a. Ministeren kan afholde udgifter til
administration m.v. af miljømærkeordninger samt yde tilskud til
organisationer, der varetager administration m.v. af miljømærkeordninger,
herunder til ordningens opbygning, administration, tilsyn og kontrol,
kriterieudvikling, forsknings- og udredningsprojekter til støtte for
administration samt information m.v. Der kan foretages kvartalsvis
forudbetaling af tilskud.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser
om udbetaling af tilskud efter stk. 1, herunder om tilbagebetaling af
tilskud, om udarbejdelse af budget og regnskab, om kontrol og tilsyn samt om
revision m.v.
§ 8 b. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen
til klage over afgørelser truffet af de i § 8, stk. 2, nævnte myndigheder og
private organisationer, herunder at nævnets afgørelser ikke kan påklages til
højere administrativ myndighed.
§ 9. Ministeren kan fastsætte regler om pante- og
rabatordninger for bestemte produkter, der medfører en særlig miljøbelastning
ved bortskaffelsen, samt for bestemte emballagetyper.
Stk. 2. Til gennemførelse af de i stk. 1 nævnte
panteordninger kan ministeren fastsætte regler om:
1) pantets eller rabattens størrelse,
2) mærkning af de af ordningen omfattede produkter, varer eller
emballager og
3) pligt for forhandlere af de af panteordningerne omfattede produkter,
varer eller emballager til at være tilsluttet panteordningerne, herunder
pligt til at modtage og opbevare de pantbærende produkter m.v.
Stk. 3. Ministeren kan overlade administrationen af de
i stk. 1 og 2 nævnte ordninger til forhandlere eller producenter af de
pågældende produkter, varer eller emballager eller til disses organisationer,
når der ved en sådan privat ordning kan sikres en miljømæssigt betryggende
effektivitet med hensyn til indsamling, genanvendelse eller bortskaffelse.
Stk. 4. Er der efter stk. 3 indgået aftale om en
ordning med forhandlere eller producenter, som dækker en væsentlig del af
markedet for de pågældende produkter, varer eller emballager, kan ministeren
fastsætte regler om, at øvrige forhandlere eller producenter skal være
tilsluttet den etablerede ordning.
§ 9 a. Ministeren kan med henblik på at fremme
genanvendelse og renere teknologi og med henblik på at begrænse problemerne i
forbindelse med affaldsbortskaffelse fastsætte regler om, at bestemte
materialer, produkter eller varer, herunder emballage, efter endt brug skal
foranstaltes tilbagetaget af den for markedsføringen ansvarlige producent
eller importør, samt at den for markedsføringen ansvarlige producent eller
importør forpligtes til for egen regning at foranstalte det tilbagetagne
genanvendt eller særligt håndteret.
Stk. 2. Ministeren kan tillige fastsætte regler om, at
enhver, der markedsfører materialer, produkter eller varer, herunder
emballage, jf. stk. 1, forpligtes til at foranstalte tilbagetagning samt
genanvendelse eller særlig håndtering af tilsvarende produkter, uanset at den
pågældende ikke har været ansvarlig for markedsføringen, jf. stk. 1.
Stk. 3. Når der er iværksat en ordning i henhold til
stk. 1, kan ministeren fastsætte regler om borgeres, grundejeres og
virksomheders pligt til efter endt brug at aflevere bestemte materialer,
produkter eller varer, herunder emballage, hos producenten, importøren
og/eller forhandleren, jf. stk. 1 og 4.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om
forhandlerens pligt til at modtage og opbevare de af en ordning iværksat i
henhold til stk. 1 omfattede materialer, produkter eller varer, herunder
emballage.
Stk. 5. Til gennemførelse af de i stk. 1 nævnte
tilbagetagningsordninger kan ministeren bestemme, at tilbagetagningen skal
sikres ved en pante- eller rabatordning, jf. § 9, stk. 2-4.
Stk. 6. Inden en ordning i henhold til stk. 1-5
iværksættes, skal den forhandles med de i § 11 nævnte myndigheder og
organisationer.
§ 10. Med henblik på at begrænse den samlede
forurening, herunder frembringelse af affald, kan ministeren fastsætte
bindende mål for nedbringelse af anvendelsen, udledningen eller
bortskaffelsen af nærmere bestemte produkter, stoffer eller materialer.
Stk. 2. Til opfyldelse af mål fastsat i medfør af stk.
1 kan ministeren indgå aftaler, herunder om kvoter, hvori det fastlægges,
hvilke miljøforbedringer der tilsigtes opnået, og hvilke virkemidler der
tages i anvendelse ved aftalens gennemførelse. Sådanne aftaler kan indgås med
virksomheder eller sammenslutninger heraf. Ministeren kan fastsætte regler om
aftalegrundlaget samt om almindelige betingelser for sådanne aftaler,
herunder om
1) udpegning af den eller de ansvarlige for aftalens gennemførelse,
herunder om disses beføjelser i forhold til de af aftalen omfattede
virksomheder,
2) regler til sikring af aftalens gennemførelse, herunder om de omfattede
virksomheders pligt til at afgive oplysninger til de for aftalen ansvarlige
eller til ministeren,
3) betaling af bod i tilfælde af forsinkelse eller anden misligholdelse
af aftalen, herunder om sikkerhedsstillelse for bodens betaling og om, at
tvistigheder om aftalens indhold og opfyldelse skal afgøres ved voldgift,
herunder om voldgiftsrettens sammensætning.
Stk. 3. Inden en aftale indgået efter stk. 2
iværksættes, skal den forhandles med de i § 11 nævnte myndigheder og
organisationer.
Stk. 4. Er der efter stk. 2 indgået aftale med
virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, som anvender, udleder
eller bortskaffer en væsentlig del af de pågældende produkter, stoffer eller
materialer, kan ministeren fastsætte tilsvarende krav om begrænsning af
anvendelse, udledning eller bortskaffelse af disse produkter, stoffer eller
materialer for virksomheder, som ikke er omfattet af aftalen.
Stk. 5. I forbindelse med gennemførelsen af aftaler
efter stk. 2 eller regler efter stk. 4 kan ministeren bestemme, at afgørelser
truffet efter loven eller efter regler i henhold til loven ændres i
overensstemmelse med de i aftalen eller reglerne fastsatte krav. Det skal i
aftalerne efter stk. 2 eller reglerne efter stk. 4 nærmere angives, under
hvilke betingelser og i hvilket omfang de fastsatte krav kan suppleres eller
skærpes af tilsynsmyndigheden under hensyn til recipientforhold eller andre
lokale forhold.
§ 11. Inden ministeren fastsætter regler i medfør af
loven, forhandler ministeren med de nærmest interesserede landsomfattende
erhvervs- og miljøorganisationer, de kommunale organisationer og andre
berørte statslige myndigheder, herunder arbejdsministeren.
§ 12. Ministeren kan efter forhandling med
landbrugsministeren fastsætte regler om den dyrkningsmæssige anvendelse af
jord, der har været udsat for forurening, med henblik på at sikre, at den
pågældende anvendelse ikke medfører fare for sundhed eller miljø.
§ 13. Ministeren kan i særlige tilfælde fastsætte
regler om, at afgørelser, der er truffet efter loven eller efter regler i
medfør af loven, kan ændres, hvis det er nødvendigt for at formindske
forureningen af luft, vand og jord.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, i hvilket
omfang virksomhederne skal bidrage med oplysninger til brug for
myndighedernes behandling af sager efter regler udstedt i medfør af stk. 1.
§ 14. Ministeren kan til vejledning for myndighederne
angive kvalitetskrav til luft, vand og jord samt tilladeligt støjniveau.
Stk. 2. Ministeren kan til opfyldelse af internationale
forpligtelser fastsætte bindende regler om kvalitetskrav til luft, vand og
jord samt om tilladeligt støjniveau.
Stk. 3. De regler, der er fastsat i medfør af stk. 2,
skal lægges til grund ved behandlingen af sager efter loven eller regler, der
er fastsat i medfør heraf.
Stk. 4. Afgørelser, der er truffet efter loven eller
regler udstedt i medfør af denne, kan ændres, såfremt det er nødvendigt for
at tilgodese opfyldelsen af regler efter stk. 2.
§ 15. Ministeren kan efter forhandling med
trafikministeren fastsætte regler om, at projekter for større vejanlæg samt
for jernbaner skal forelægges for ministeren, forinden anlægget påbegyndes.
Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med
trafikministeren og de kommunale organisationer fastsætte regler om de
støjgrænser, der skal gælde for ny støjfølsom bebyggelse, der agtes opført
ved større vejanlæg og jernbaner.
§ 16. Ministeren kan fastsætte regler om affald,
dyrehold, skadedyr og andre forhold, når det er nødvendigt for at forebygge
og imødegå forurening og uhygiejniske forhold. Ministeren kan herunder
fastsætte regler om badevand og badestrande, svømmebassiner og
varmtvandsbadeanstalter, campingpladser og restaurationer og andre steder,
hvor et større antal personer samles.
Stk. 2. I regler efter stk. 1 fastsættes bestemmelser
om kommunalbestyrelsens adgang til at gribe ind med påbud om afhjælpende
foranstaltninger eller forbud over for forhold omfattet af stk. 1.
§ 17. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for
gennemførelsen af en effektiv rottebekæmpelse.
Stk. 2. Ejere af fast ejendom har pligt til at foretage
sådanne foranstaltninger med hensyn til sikring af deres ejendomme og disses
renholdelse, at rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om
rottebekæmpelse, herunder om kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 1 og
grundejernes forpligtelser efter stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at personer eller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal
være autoriserede, herunder at autorisation kan nægtes og tilbagekaldes,
såfremt den pågældende har betydelig forfalden gæld til det offentlige eller
gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed. I forbindelse
med nægtelse af autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det
offentlige beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover. I forbindelse med
tilbagekaldelse af autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det
offentlige beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Afgørelse om
tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære en
tilbagekaldelse indbragt for domstolene og om fristen herfor.
Stk. 4. Opdræt af vilde rotter må kun ske efter
tilladelse fra ministeren.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan lade foranstaltninger
som nævnt i stk. 2 eller i regler fastsat efter stk. 3 udføre for den
ansvarliges regning, jf. §§ 69, stk. 1, nr. 3, og 70. De herved afholdte
udgifter hæfter på vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale
ejendomskatter.
§ 18. I regler fastsat i medfør af §§ 16 og 17 kan
der fastsættes regler om kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyrer
og til at vedtage forskrifter om de omtalte forhold.
Kapitel 3
Beskyttelse af jord og grundvand
§ 19. Stoffer, produkter og materialer, der kan
forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse
1) nedgraves i jorden,
2) udledes eller oplægges på jorden eller
3) afledes til undergrunden.
Stk. 2. Beholdere med de stoffer, produkter og
materialer, der er nævnt i stk. 1, må heller ikke uden tilladelse være
nedgravet i jorden.
Stk. 3. Tætte beholdere, der alene anvendes til ajle,
gylle, ensilagesaft, mælkerumsvand og møddingvand, må dog være nedgravet uden
tilladelse efter stk. 2.
Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1 og 2 gives af
amtsrådet, medmindre ministeren fastsætter andre regler.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler for at sikre,
at jord og grundvand ikke forurenes eller udsættes for fare for forurening
med de stoffer, produkter og materialer, der er nævnt i stk. 1. Ministeren
kan herunder fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår
tilladelser efter stk. 1 og 2 kan meddeles, og regler om, at tilladelse efter
stk. 1 og 2 i visse tilfælde er ufornøden, samt regler om, at visse
afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om kontrol og om
indretning og tømning af beholdere og ledningsanlæg med de nævnte stoffer,
materialer og produkter, samt regler om gebyrer. Ministeren kan fastsætte
regler om de i stk. 3 nævnte beholdere.
§ 20. Tilladelser meddelt efter § 19 kan til enhver
tid og uden erstatning ændres eller tilbagekaldes af hensyn til
1) fare for forurening af vandforsyningsanlæg,
2) gennemførelsen af en ændret spildevandsafledning i overensstemmelse
med en spildevandsplan efter § 32 eller
3) miljøbeskyttelsen i øvrigt.
Stk. 2. Under samme betingelser som angivet i stk. 1
kan det bestemmes, at forhold, som med eller uden tilladelse var lovlige ved
lovens ikrafttræden, skal ændres eller ophøre.
Stk. 3. Afgørelsen træffes af den myndighed, som kan
give tilladelsen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Sker tilbagekaldelse efter stk. 1 som led i
gennemførelsen af en spildevandsplan efter § 32, træffes afgørelsen af
kommunalbestyrelsen. Tilbagekaldelsen anses i disse tilfælde for sket ved
tilslutningen til det nye anlæg. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
§ 20 a. Tilførsel af jord til råstofgrave og
tidligere råstofgrave er forbudt.
Stk. 2. Amtsrådet kan meddele dispensation fra
forbudet, såfremt
1) råstofindvinderen eller grundejeren dokumenterer, at der inden den 1.
januar 1998 forelå kontraktmæssige forpligtelser vedrørende tilførsel af jord
til ejendommen, jf. dog § 20 b, stk. 1,
2) råstofindvinderen eller grundejeren med væsentlige økonomiske tab til
følge afskæres fra en udnyttelse af ejendommen, som de efter hidtil gældende
regler har haft særlig grund til at påregne, eller
3) der ikke er risiko for forurening af vandindvindingsanlæg eller af
grundvand, der foreventes at indgå i den fremtidige drikkevandsforsyning, og
andre tilsvarende miljømæssige hensyn ikke taler imod.
Stk. 3. En dispensation efter stk. 2 kan indeholde
vilkår, herunder om håndtering af jorden og om dokumentation for, at der er
tale om uforurenet jord.
Stk. 4. Ansøgning om dispensation, jf. stk. 2, nr. 1 og
2, har opsættende virkning, såfremt ansøgning vedlagt dokumentation for
kontraktmæssige forpligtelser eller dokumentation for forventninger om den
fremtidige udnyttelse af ejendommen og påberåbte økonomiske tab fremsendes
til amtsrådet inden den 1. oktober 1997. Amtsrådet kan som betingelse for
opretholdelse af den opsættende virkning fastsætte vilkår, herunder om
håndtering af jorden og om dokumenation for, at der er tale om uforurenet
jord.
§ 20 b. Der kan ikke over for offentlige myndigheder
støttes ret på aftaler, der har en varighed af mere end 6 måneder, om
tilførsel af jord til råstofgrave eller tidligere råstofgrave, eller aftaler,
der forudsætter tilførsel af jord til sådanne ejendomme, medmindre amtsrådet
godkender aftalen eller deponeringen er tilladt efter §§ 19 eller 33.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
kontrol med deponering af jord i råstofgrave og tidligere råstofgrave,
herunder at den, der modtager jord, for egen regning foretager
prøveudtagning, analyser og målinger af jorden.
§ 21. Ejere og brugere af fast ejendom skal straks
underrette tilsynsmyndigheden, hvis de forårsager eller konstaterer
forurening af ejendommens jord eller undergrund.
§ 22. Når amtsrådet efter vandforsyningslovens § 20
giver tilladelse til et vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand, kan
det fastlægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket anlæg, der afleder
spildevand til undergrunden eller andre af de af § 19 omfattede forhold, skal
være forbudt efter udløbet af en fastsat frist.
Stk. 2. Amtsrådet kan ændre beskyttelsesområdet og
tillade enkelte forhold, som er omfattet af et forbud efter stk. 1.
§ 23. Når amtsrådet efter vandforsyningslovens § 20
giver tilladelse til, at et offentligt vandforsyningsanlæg indvinder
overfladevand, kan det fastlægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket der
ikke må drives virksomhed eller findes oplag af stoffer, produkter og
materialer, der kan forurene vandet.
Stk. 2. Amtsrådet lader inddragelsen under
beskyttelsesområdet tinglyse på de ejendomme, der er omfattet af
beskyttelsesområdet, med prioritet forud for alle andre rettigheder i
ejendommen.
Stk. 3. Amtsrådet kan ændre beskyttelsesområdet og
tillade enkelte forhold, som er omfattet af et forbud efter stk. 1.
§ 24. Amtsrådet kan give påbud eller nedlægge forbud
for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige
vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand.
Stk. 2. Amtsrådet kan meddele påbud eller forbud for at
undgå fare for forurening af overfladevand, der indvindes med tilladelse
efter vandforsyningslovens § 20. Amtsrådet kan herunder forbyde eller
fastsætte vilkår for sejlads og fiskeri.
§ 25. I tilfælde, hvor miljøministeren efter
vandforsyningsloven træffer afgørelse i sager om vandindvinding, har
ministeren samme beføjelser, som i §§ 22-24 er tillagt amtsrådet.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, i hvilket
omfang de beføjelser, der efter §§ 22-24 er henlagt til amtsrådet, kan udøves
af kommunalbestyrelsen.
§ 26. Ministeren fastsætter nærmere regler vedrørende
behandlingen af sager efter §§ 22-23, herunder om indkaldelse af grundejere
og brugere, hvis interesser antages at blive berørt, til møde forud for
fastlæggelse af beskyttelsesområder efter §§ 22-23.
Kapitel 4
Beskyttelse af overfladevand
§ 27. Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke
tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges
således, at der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter § 28
gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet.
Stk. 2. Stoffer, jf. stk. 1, der er aflejrede i
vandløb, søer eller havet, må ikke uden amtsrådets tilladelse påvirkes, så de
kan forurene vandet.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om eller
bestemme, at de stoffer, der er nævnt i stk. 1, i særlige tilfælde kan
tilføres vandløb, søer eller havet.
§ 28. Amtsrådet giver tilladelse til, at spildevand
tilføres vandløb, søer eller havet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse i henhold
til stk. 1 til udledning af spildevand fra anlæg med en kapacitet på 30
personækvivalenter eller derunder.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til
tilslutning af spildevand til offentlige spildevandsanlæg samt dertil hørende
udløbsledninger under overholdelse af amtsrådets tilladelse efter stk. 1.
Stk. 4. Der er tilslutningspligt for ejendomme, når
stikledning er ført frem til grundgrænsen. Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår
den fysiske tilslutning skal være gennemført. Kommunalbestyrelsens afgørelser
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 og
stk. 3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når afgørelsen
omfatter udledning fra anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller
derunder.
§ 29. Ministeren kan fastsætte regler vedrørende
amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes behandling af sager efter § 28.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke krav der kan stilles til
spildevandets rensning og til spildevandsprojekter, samt om, hvilke vilkår
der kan knyttes til tilladelser efter § 28. Miljøministeren kan desuden
fastsætte regler om hel eller delvis ophævelse af tilslutningsret og -pligt
til offentlige spildevandsanlæg.
§ 30. Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer
miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller tilgodeser de krav,
der er fastsat efter §§ 28 og 29, samt forudsætninger fastsat efter § 32,
stk. 4, kan amtsrådet påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring
eller fornyelse af anlægget. Amtsrådet kan endvidere ændre vilkår fastsat i
en tilladelse efter § 28, hvis de tidligere fastsatte vilkår må anses for
utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.
Stk. 2. Kan forureningen ikke afhjælpes, kan amtsrådet
nedlægge forbud imod fortsat drift af anlægget.
Stk. 3. Medfører forureningen overhængende alvorlig
fare for sundheden, kan forbud umiddelbart nedlægges.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter
stk. 1-3, såfremt anlægget er omfattet af § 28, stk. 2, eller er tilsluttet
et offentligt spildevandsanlæg i henhold til § 28, stk. 3.
Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed, når anlæggets kapacitet er på 30 personækvivalenter eller
derunder.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at påbud
efter stk. 4 skal opfyldes ved etablering af nedsivning, såfremt der kan
nedsives i området. Der skal dog ikke etableres nedsivning i det omfang, der
etableres andre spildevandsløsninger, der ikke medfører udledning, såfremt
der kan opnås tilladelse hertil og etableringen sker inden en af
kommunalbestyrelsen fastsat frist. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte bindende tidsfrister
for, hvornår påbud efter stk. 4 skal være meddelt.
Stk. 7. Ved offentlige spildevandsanlæg forstås
spildevandsanlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for
anlæggets drift og/eller vedligeholdelse.
§ 31. Amtsrådet træffer afgørelse om udførelse af og
fordeling af udgifter til fælleskommunale spildevandsanlæg i tilfælde af
uenighed mellem de pågældende kommunalbestyrelser.
Stk. 2. Amtsrådets afgørelse efter stk. 1 kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
§ 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for
bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om
1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger,
2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve
tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis,
3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af
disse,
4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker
nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal
ske afledning til nedsivningsanlæg,
5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker
rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for
kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt
renseniveau,
6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på
privat foranstaltning, og
7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og
anlæggene udført.
Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride imod
regionplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 4.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en
spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken,
tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og
fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund
for planlægningen og administrationen af loven.
Kapitel 5
Forurenende virksomhed
§ 33. Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er
optaget på den i § 35 nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller
påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Listevirksomhed må heller
ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med
hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget
forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt.
Stk. 2. Den godkendende myndighed kan dog tillade, at
bygge- og anlægsarbejder til anden listevirksomhed end anlæg for deponering
af affald påbegyndes, før der er givet godkendelse, hvis de anlægges i
overensstemmelse med en godkendt lokalplan eller byplanvedtægt. Bygge- og
anlægsarbejder sker på bygherrens ansvar.
Stk. 3. Som led i et forsøg kan lokalplaner for særlige
erhvervszoner udpeget efter bestemmelserne om landsplandirektiver i § 3 i lov
om planlægning indeholde bestemmmelser om, at lokalplanen erstatter de
godkendelser i henhold til dette kapitel, som er nødvendige for lokalplanens
virkeliggørelse, jf. § 15, stk. 7, i lov om planlægning. Ministeren
fastsætter nærmere regler herom.
§ 34. Godkendelse efter dette kapitel skal fastsætte
vilkår for listevirksomhedens etablering og drift, herunder den kontrol, som
den for virksomheden ansvarlige selv skal foretage.
Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden kan nægte godkendelse
eller fastsætte særlige vilkår i godkendelsen, herunder vilkår om
sikkerhedsstillelse efter reglerne i § 39 a, såfremt ansøgeren, medlemmer af
ansøgerens direktion eller bestyrelse eller andre, der kan øve bestemmende
indflydelse på virksomhedens drift, er omfattet af § 40 a.
Stk. 3. Spørgsmål om tilladelse til udledning af
spildevand direkte til vandløb, søer eller havet fra en listevirksomhed
behandles samtidig med afgørelsen om godkendelse efter dette kapitel og
indgår i godkendelsen. Vilkår for udledningen af spildevand behandles efter
reglerne i dette kapitel.
Stk. 4. Afslag på ansøgning om godkendelse kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed, hvis begrundelsen for afslaget
er, at lokaliseringen af virksomheden det pågældende sted vil være i strid
med bestemmelser i regionplan, kommuneplan eller lokalplan.
§ 35. Ministeren udfærdiger en liste over særlig
forurenende virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af
godkendelsespligten i § 33.
Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om
godkendelsesordningen og om anmeldelser.
§ 35 a. Ministeren kan fastsætte regler om, at
listevirksomheder periodisk skal udarbejde et grønt regnskab. Regnskabet skal
vise det væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer samt arten og mængden
af forurenende stoffer m.v., jf. § 2, som indgår i produktionsprocesserne,
som virksomheden udsender til luft, vand og jord, eller som indgår i
produkter og affald.
Stk. 2. Regnskabet skal udarbejdes for et år ad gangen
og indsendes til tilsynsmyndigheden og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
For virksomheder omfattet af årsregnskabsloven indsendes regnskabet til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sammen med det økonomiske regnskab.
Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om
det grønne regnskabs udarbejdelse, indhold og form, herunder om inddragelse
af medarbejderne, om indsendelse til myndighederne inden en nærmere angiven
frist og om dets offentliggørelse.
Stk. 4. Ministeren fastsætter bestemmelser om, at
virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, som forpligter sig til
at indføre miljøstyringssystemer, kan opnå udsættelse med fristen for
indsendelse af det første grønne regnskab i en aftalt periode, dog ikke ud
over tre år fra den 1. januar 1996 at regne. Ministeren fastsætter samtidig
de nærmere krav til miljøstyringssystemet og til årlig dokumentation over for
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og tilsynsmyndigheden for gennemførelse af
systemet på virksomheden.
Stk. 5. Ministeren kan endvidere efter forhandling med
arbejdsministeren fastsætte regler om inddragelse af arbejdsmiljømæssige
oplysninger i det grønne regnskab.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om hel
eller delvis fritagelse for pligten til at udarbejde grønt regnskab.
Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at
virksomheden for egen regning skal lade regnskabet underkaste revision ved
særlig sagkyndig.
Stk. 8. Undlader bestyrelsen, direktionen eller
tilsvarende ledelsesorgan i rette tid at indsende grønt regnskab, kan
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge den eller de
ansvarlige herfor ugentlige eller månedlige tvangsbøder, der tillægges
udpantningsret.
§ 36. Hvis en godkendt listevirksomhed ønskes udvidet
eller ændret inden for godkendelsens rammer, skal der foretages en anmeldelse
herom til godkendelsesmyndigheden. Anmeldelsen skal godtgøre, at udvidelsen
eller ændringen vedrører en aktivitet, der omfattes af en samlet godkendelse,
og som denne giver mulighed for, og at den ændrede eller udvidede aktivitet
kan holdes inden for de grænser for forurening, der er fastsat i den samlede
godkendelse.
Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden meddeler skriftligt
virksomheden senest 4 uger efter, at anmeldelsen er modtaget, om udvidelsen
eller ændringen ligger uden for rammerne og dermed kræver godkendelse.
Virksomheden kan gennemføre udvidelsen eller ændringen, når
godkendelsesmyndigheden har meddelt, at udvidelsen eller ændringen ikke
kræver godkendelse.
§ 37. Godkendelsesmyndighedens afgørelser af, om en
virksomhed, et anlæg eller en indretning eller en ændring eller en udvidelse
af sådanne er godkendelsespligtig, kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
§ 38. Bestående listevirksomhed kan ansøge om
godkendelse efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Ministeren kan begrænse adgangen til at søge
godkendelse efter stk. 1 til at gælde for bestemte virksomheder af de
kategorier, der er optaget på listen.
§ 39. Bestående listevirksomheder, der ikke har en
samlet godkendelse, skal indsende ansøgning herom til
godkendelsesmyndigheden.
Stk. 2. På grundlag af ansøgningen og en vurdering af
listevirksomhedens drifts- og forureningsforhold træffer
godkendelsesmyndigheden afgørelse om, hvorvidt der kan gives virksomheden
godkendelse, eller om der skal meddeles påbud om at foretage foranstaltninger
til at nedbringe virksomhedens forurening eller nedlægges forbud mod driften
eller foretagelse af bestemte aktiviteter.
Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om
behandlingen af ansøgning om godkendelse af bestående virksomheder, herunder
om fristen for indsendelse af ansøgning til godkendelsesmyndigheden.
§ 39 a. Listevirksomheder, der
1) udvinder metaller af kabler,
2) foretager skylning eller rengøring af tromler til opbevaring af
kemikalier eller kemikalieaffald,
3) driver ophugningsanlæg, herunder bilophugning,
4) udtager hårde mekaniske genstande el.lign. af f.eks. apparater,
maskiner, motorer m.v. med henblik på videresalg eller
5) foretager mekanisk fragmentering af metalaffald,
skal etablere sikkerhedsstillelse over for godkendelsesmyndigheden.
Sikkerhedsstillelsen skal dække tilsynsmyndighedens udgifter til
videretransport og destruktion eller deponering af affaldet ved en
selvhjælpshandling, jf. §§ 69 og 70.
Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden kan endvidere stille
krav om etablering af sikkerhedsstillelse over for listevirksomheder, såfremt
virksomhedens ejer eller ansvarlige ledelse er omfattet af § 40 a.
Stk. 3. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er
listevirksomheder, der behandler bygge- og anlægsaffald, samt
listevirksomheder, der udtager kølemidler af kasserede køleskabe fra private
husstande.
Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden fastsætter nærmere
vilkår om sikkerhedsstillelsen i forbindelse med godkendelse af
listevirksomheden, jf. § 33.
Stk. 5. Godkendelsesmyndigheden kan regulere
sikkerhedsstillelsens størrelse, såfremt grundlaget for beregningen af
størrelsen ændres væsentligt.
Stk. 6. Ministeren godkender forslag til kollektiv
sikkerhedsstillelse for virksomheder, eller kategorier af disse, som nævnt i
stk. 1. Miljøministeren træffer samtidig afgørelse om ophævelse af vilkår om
sikkerhedsstillelse fastsat af godkendelsesmyndigheden.
Stk. 7. Ministerens afgørelser efter stk. 5 kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
§ 40. Afgørelse om godkendelse efter dette kapitel
træffes af kommunalbestyrelsen eller af amtsrådet. Ministeren fastsætter
efter forhandling med de kommunale organisationer nærmere regler herom.
Stk. 2. Amtsrådet træffer afgørelse om godkendelse af
kommunalt drevet virksomhed. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om
godkendelse af amtskommunal virksomhed.
§ 40 a. Anvendelse af § 34, stk. 2, og § 41 a finder
sted over for følgende:
1) Personer, der er blevet frakendt retten til at drive forurenende
virksomhed i henhold til denne lovs § 110 b eller i henhold til straffelovens
§ 79.
2) Personer, der er dømt efter straffelovens § 196.
3) Personer og selskaber m.v., der er straffet efter denne lovs § 110,
stk. 2, eller tilsvarende bestemmelser fastsat i bekendtgørelser, der er
udstedt med hjemmel i loven, såfremt der er fastsat frihedsstraf eller bøde
på 10.000 kr. eller derover, og såfremt der ikke er forløbet mere end ti år
fra den strafbare handling.
4) Personer og selskaber m.v., der har gæld på 100.000 kr. eller derover
til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretaget af tilsynsmyndigheden i
medfør af denne lovs §§ 69 og 70, såfremt denne gæld er vedgået eller
fastslået ved en domstol. Det er endvidere en betingelse, at gælden er
forfalden og ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller
afdragsvis betaling, samt at der er fremsendt to rykkere til skyldneren.
§ 40 b. Ministeren opretter et register over de
personer og selskaber m.v., der er omfattet af § 40 a. Registeret kan
oprettes på edb efter ministerens bestemmelse herom.
Stk. 2. I sager, der afsluttes ved dom, og i sager, der
afgøres endeligt ved anklagemyndigheden med bødevedtagelse, foretager
anklagemyndigheden indberetning til registeret. I sager om gæld til det
offentlige for selvhjælpshandlinger foretager den pågældende tilsynsmyndighed
indberetning til registeret.
Stk. 3. Forinden der sker registrering, gives der
meddelelse herom til den pågældende person eller det pågældende selskab m.v.
§ 41. Hvis listevirksomhed medfører væsentlig
forurening, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at forureningen skal
nedbringes. Tilsvarende påbud kan gives, når listevirksomhed medfører
væsentlig mere forurening, herunder affaldsfrembringelse, end der ville
forekomme ved anvendelsen af mindst forurenende teknologi eller bedst mulige
rensning. Påbud kan endvidere gives over for anlæg og aktiviteter, som
skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening.
Stk. 2. Kan forureningen ikke afhjælpes, kan
tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod fortsat drift og eventuelt forlange
virksomheden fjernet.
Stk. 3. Forbud kan nedlægges umiddelbart, når
forureningen medfører overhængende alvorlig fare for sundheden.
Stk. 4. Indtil der er forløbet 8 år efter meddelelsen
af en godkendelse efter dette kapitel, kan der kun meddeles forbud eller
påbud, hvis
1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning,
2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne
forudses ved godkendelsens meddelelse, eller
3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund for
denne ved godkendelsens meddelelse.
Stk. 5. Når der er forløbet mere end 8 år efter
godkendelsen, kan tilsynsmyndigheden ændre vilkårene heri, når det er
miljømæssigt begrundet, eller hvis der er udviklet renere teknologi, herunder
mindre forurenende råvarer, mindre forurenende produktionsmetoder eller bedre
rensningsformer.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at den i
stk. 4 og 5 omtalte tidsfrist nedsættes for bestemte brancher, dog ikke til
under 4 år.
§ 41 a. Godkendelsesmyndigheden kan tilbagekalde en
godkendelse eller fastsætte særlige vilkår i en eksisterende godkendelse,
herunder vilkår om sikkerhedsstillelse, jf. § 39 a, såfremt
1) indehaveren, medlemmer af indehaverens direktion eller bestyrelse
eller andre, der kan udøve bestemmende indflydelse på virksomhedens drift,
bliver omfattet af § 40 a,
2) personer eller selskaber m.v., der er omfattet af § 40 a bliver ejer
eller medejer af virksomheden, eller
3) personer, der er omfattet af § 40 a indtræder i bestyrelse eller
direktion i et selskab m.v., der driver godkendt virksomhed.
Stk. 2. Ved indbringelse af afgørelser efter stk. 1 for
domstolene kan domstolene tillægge søgsmålet opsættende virkning.
Forurening fra andre virksomheder
§ 42. Hvis erhvervsvirksomheder, herunder private
eller offentlige bygge- og anlægsarbejder, eller faste anlæg til
energiproduktion, som ikke er omfattet af regler fastsat i medfør af § 35,
medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder
affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at forureningen
skal nedbringes.
Stk. 2. Tilsvarende påbud kan gives af
tilsynsmyndigheden, når nævnte virksomheder eller anlæg medfører væsentlig
mere forurening, herunder affaldsfrembringelse, end nødvendigt ved
anvendelsen af den til enhver tid værende mindst forurenende teknologi eller
bedst mulige rensning. Påbud kan endvidere gives over for aktiviteter, som
skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller
uhygiejniske forhold.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan give påbud om, at der
skal foretages afhjælpende foranstaltninger over for idrætsanlæg,
fritidsklubber eller lignende fritidsaktiviteter, som medfører væsentlige
støjulemper for omgivelserne.
Stk. 4. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan
tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod virksomheden eller aktiviteten.
Stk. 5. Bliver tilsynsmyndigheden i forbindelse med
etablering, udvidelse eller ændring af en af de i stk. 1 nævnte virksomheder
opmærksom på forhold, som kan forventes at medføre krav om begrænsning af
virksomhedens forurening eller forbud mod virksomhedens drift, kan
tilsynsmyndigheden på forhånd tilkendegive dette over for virksomheden.
Kapitel 6
Affald
§ 43. Enhver, der frembringer, opbevarer, behandler
eller bortskaffer affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske
forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord.
§ 44. Ministeren kan fastsætte regler om
bortskaffelse af affald, herunder om anmeldelse, sortering, opbevaring,
indsamling, transport, behandling og oparbejdning af affald. Reglerne kan
endvidere omfatte særlige affaldstyper, affaldsmaterialer og
affaldsprodukter.
§ 45. Kommunalbestyrelsen forestår bortskaffelsen af
affald.
Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om kommunale
affaldsordninger, herunder om
1) kommunalbestyrelsens pligt til at anvise bortskaffelsesmuligheder for
affald,
2) kommunalbestyrelsens pligt til at forestå indsamling og bortskaffelse
af affald, herunder til genanvendelse af materialer og produkter,
3) borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at benytte anviste
bortskaffelsesmuligheder eller affaldsordninger og
4) borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at indgive anmeldelse
af og afgive oplysninger om affald samt foretage undersøgelser af affald.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ
forskrifter om affaldsordningernes omfang og tilrettelæggelse m.v.
Stk. 4. Når en indsamlingsordning er etableret, må
indsamling af det af ordningen omfattede affald eller eventuelt
genanvendelige materiale kun finde sted ved kommunalbestyrelsens
foranstaltning eller bemyndigelse.
Stk. 5. I regler, der vedrører indsamling af materialer
og produkter til genanvendelse, bortset fra olie- og kemikalieaffald, skal
det bestemmes,
1) at kommunalbestyrelsen skal fritage en virksomhed fra pligten til at
benytte en kommunal indsamlingsordning, såfremt virksomheden godtgør, at den
seneste samtidig med den kommunale indsamlingsordnings iværksættelse har
indgået aftale om, at affaldstyper, der er omfattet af indsamlingsordningen,
afleveres til anden side til genanvendelse, og
2) at virksomheder etableret efter iværksættelse af en kommunal
indsamlingsordning ved etableringen er berettiget til at blive fritaget for
benyttelse af den kommunale indsamlingsordning, såfremt virksomheden godtgør,
at den har indgået aftale om, at affaldstyper, der er omfattet af
indsamlingsordningen, afleveres til anden side til genanvendelse.
§ 45 a. Ministeren kan fastsætte regler om, at
anmeldelser af og oplysninger om affald, herunder materialer og produkter til
genanvendelse, til offentlige myndigheder efter dette kapitel skal ske i en
bestemt form.
§ 46. Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud eller
forbud med henblik på at forebygge og sikre, at affald opbevares, behandles
og bortskaffes på forsvarlig måde.
§ 47. Kommunalbestyrelsen indsamler og registrerer
oplysninger om eksisterende affaldsmængder fordelt på type og materialer samt
om affaldets behandling og bortskaffelse. Kommunalbestyrelsen indsamler og
registrerer ligeledes oplysninger om eksisterende og planlagte affaldsanlæg,
herunder behandlings- og deponeringsanlæg. Oplysningerne fremsendes til
Miljøstyrelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for
bortskaffelsen af affaldet i kommunen.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler for indholdet af
de kommunale affaldsplaner, tidsfrister og procedurer i forbindelse med
tilvejebringelsen samt om revision af planerne. Ministeren fastsætter
endvidere nærmere regler om, hvilke oplysninger kommunerne skal fremsende til
Miljøstyrelsen.
Stk. 4. Ministeren kan bestemme, at nærmere angivne
forudsætninger skal lægges til grund for den i stk. 2 nævnte plan, herunder
fastsætte regler om eller bestemme, at planen i stk. 2 skal erstattes af en
fælleskommunal plan.
§ 48. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte gebyrer til
dækning af udgifter til:
1) planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger,
herunder anvisningsordninger, samt til sortering, indsamling af affald m.v.
og til etablering og drift af virksomheder og anlæg for oparbejdning af
affald og affaldsbortskaffelse,
2) indsamling og registrering af oplysninger, jf. § 47, og
3) forskudsvis dækning af planlagte investeringer på affaldsområdet.
Stk. 2. Der kan opkræves et samlet gebyr for de
ordninger m.v., som kommunalbestyrelsen har iværksat.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og
2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Ministeren kan udarbejde
standardbetalingsvedtægter.
Stk. 5. Gebyrer efter stk. 1 og 2 påhviler den, der har
tinglyst adkomst på ejendommen, og beløbene har samme fortrinsret i
ejendommen som offentlige skatter og afgifter. For beløbene er der
udpantningsret.
Kommunale fællesskaber
§ 49. Ministeren kan træffe bestemmelse om
kommunernes pligt til at oprette, udvide deltagerkredsen af eller tilslutte
sig kommunale fællesskaber for affaldsbortskaffelse, herunder
genanvendelsesvirksomheder.
Stk. 2. Ministeren kan endvidere træffe bestemmelse om,
at kommunale fællesskaber for affaldsbortskaffelse skal modtage affald fra
kommuner, som ikke deltager i fællesskabet, samt om, at kommunerne stiller
arealer til rådighed for fælleskommunale virksomheder for
affaldsbortskaffelse.
Anlæg for deponering af affald
§ 50. Nye anlæg for deponering af affald må kun ejes
af offentlige myndigheder.
Stk. 2. Ministeren kan dog fastsætte regler om, at
virksomheder skal etablere anlæg, der er bestemt til deponering af specielle
affaldstyper.
Stk. 3. Amtsrådet kan meddele en virksomhed
dispensation fra bestemmelsen i stk.1 til etablering af et anlæg, der er
bestemt til deponering af specielle affaldstyper fra virksomheden.
Stk. 4. Ministeren fastsætter bestemmelser om
opkrævning af gebyrer fra privatejede deponeringsanlæg og om fornøden
sikkerhedsstillelse til dækning af senere udgifter til kontrol med forurening
fra deponeringsanlæggene samt til eventuelle afværgeforanstaltninger ved
sådanne depoter.
Kapitel 7
Genanvendelse og renere teknologi
§ 51. Ministeren kan med henblik på at fremme
genanvendelse og renere teknologi og begrænse problemerne i forbindelse med
affaldsbortskaffelse fastsætte regler om eller bestemme, at
1) særlige råvarer, tilsætnings- eller hjælpestoffer ikke eller kun i
nærmere angivet omfang må forekomme i materialer eller produkter, der sælges
eller anvendes her i landet,
2) bestemte materialer og produkter heraf skal indeholde bestemte andele
genanvendte eller genanvendelige materialer eller produkter,
3) anvendelse af bestemte materialer eller typer af materialer i
produkter eller varer til nærmere angivne formål, herunder til emballage,
skal begrænses eller forbydes,
4) bestemte materialer eller typer af materialer skal anvendes i
produkter eller varer til nærmere angivne formål, herunder til emballage,
5) produkter eller varer til nærmere angivne formål, herunder til
emballage, skal godkendes af ministeren eller udformes på en bestemt måde,
6) bestemte materialer og produkter, herunder emballage, skal mærkes på
en bestemt måde, samt at anden mærkning skal begrænses eller forbydes og
7) offentlige myndigheder og offentligt ejede eller kontrollerede
virksomheder i videst muligt omfang skal anvende varer eller produkter, som
indeholder genanvendte eller genanvendelige materialer, eller som i øvrigt af
miljømæssige grunde er at foretrække frem for andre varer eller produkter med
samme anvendelse.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om kontrollen
med produkter, herunder emballager, der er omfattet af regler fastsat i
medfør af stk. 1. Ministeren kan herunder bestemme, at den, der markedsfører
et produkt, herunder en emballage, over for tilsynsmyndigheden skal
dokumentere, at produktet er fremstillet og sammensat i overensstemmelse med
regler fastsat i medfør af loven. Ministeren kan i særlige tilfælde forbyde
markedsføring af et produkt eller en emballage, indtil sådan dokumentation
foreligger.
Stk. 3. Ministeren kan som led i overvågningen af og
med henblik på at fremme genanvendelse og renere teknologi og begrænse
problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelse fastsætte regler om, at
den, der udbyder, forhandler eller distribuerer et bestemt produkt, herunder
en emballage, skal fremskaffe bestemte oplysninger om produktet eller
medvirke hertil.
§ 52. Bestemmelserne i dette kapitel anvenedes ikke
på materialer eller produkter, der eksporteres, medmindre ministeren
bestemmer andet.
Stk. 2. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke
anvendelse på materialer og produkter, der er fremstillet i udlandet og føres
gennem landet som transitgods eller oplagres som transitgods.
Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke
anvendelse på materialer og produkter, der her i landet som forsyning føres
til danske skibe og fly, medmindre ministeren bestemmer andet.
§ 53. Ministeren kan fastsætte regler om, at
importører eller producenter af nærmere angivne materialer, produkter eller
varer, herunder emballage, skal betale et gebyr til staten, til kommunerne
eller til kommunale fællesskaber for affaldsbortskaffelse til hel eller
delvis dækning af omkostningerne i forbindelse med materialets, produktets
eller varens bortskaffelse.
Stk. 2. Administration og opkrævning af det i stk. 1
nævnte gebyr kan henlægges til de statslige told- og skattemyndigheder.
Administrationen kan ligeledes henlægges til private organisationer el.lign.
Stk. 3. Såfremt administrationen og opkrævning, jf.
stk. 2, henlægges til de statslige told- og skattemyndigheder, kan de
statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af
gebyrtilsvaret, såfremt størrelsen af det gebyrbeløb, som påhviler en
virksomhed, ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnskaber.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at berørte virksomheder skal
udlevere eller indsende forretningsbøger, regnskabsmateriale samt
korrespondance m.v. til en statslig myndighed.
Stk. 4. Statslige myndigheder har udpantningsret for
gebyrer efter stk. 1.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
gebyrets opkrævning og anvendelse, herunder regler, som tager højde for, at
der kan være en væsentlig forskydning imellem tidspunktet for gebyrets
opkrævning og tidspunktet for afholdelse af de modsvarende udgifter.
§ 54. Tilskud kan gives til udrednings- og
udviklingsprojekter samt til formidlings- og informationsvirksomhed, der har
til formål at fremme genanvendelse eller at nedsætte miljøbelastningen
væsentligt ved omstilling til renere teknologi eller at begrænse problemerne
i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Tilskud kan gives såvel til projekter
med almennyttigt formål som til virksomhedens egne projekter, hvis
projekterne har nyhedsværdi.
Stk. 2. Tilskud på indtil 100 pct. kan gives til
udrednings- og udviklingsprojekter, hvis resultat kommer en bredere kreds af
virksomheder, den offentlige sektor eller samfundet i øvrigt til gode.
Tilskuddet kan gives til udvikling af processer, metoder, produktionsudstyr
og produkter.
Stk. 3. Tilskud på indtil 75 pct. kan gives til
udrednings- og udviklingsprojekter, hvis resultat alene tilhører den eller de
ansøgende virksomheder. Der kan gives tilskud til udvikling af produkter,
processer, metoder eller produktionsudstyr.
§ 55. Tilskud på indtil 25 pct. kan gives til
anlægsinvesteringer til produktionsformål inden for genanvendelse.
Stk. 2. Tilskud på indtil 75 pct. kan gives til
anlægsinvesteringer i indsamlingsordninger for alle affaldstyper.
Stk. 3. Det er en betingelse for tilskud til
anlægsinvesteringer efter stk. 1 eller 2, at ansøgeren kan sandsynliggøre, at
investeringen medfører en varigt øget genanvendelse af produkter, materialer
eller spildprodukter, hvorved miljøbelastningen nedsættes væsentligt, eller
hvorved der finder en hensigtsmæssig udnyttelse sted af de pågældende
produkter, materialer eller spildprodukter. Der kan ikke gives tilskud efter
stk. 1 og 2 til anlæg, som i væsentlig grad vil påvirke konkurrenceforholdene
til ugunst for eksisterende virksomheder.
§ 55 a. Ministeren kan for at sikre et effektivt
indsamlingssystem yde tilskud til bortskaffelse af spildolie, der er
indsamlet her i landet, når spildolien afgiftsberigtiges efter lov om afgift
af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter og bortskaffes som brændsel i anlæg, der producerer og
afsætter fjernvarme. Det er en betingelse for ydelse af tilskud, at
bortskaffelsen, herunder indsamling, forarbejdning og forbrænding, af
spildolien sker i overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør
af loven.
Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om
ydelse af tilskud efter stk. 1, herunder om ansøgningens indhold og om
eventuel tilbagebetaling af tilskud og renter heraf i visse tilfælde.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om tilsynet med opfyldelse af
tilskudsbetingelserne, herunder ansøgerens pligt til for egen regning at
foretage prøveudtagninger, analyser og målinger af stoffer og affaldsstoffer
i spildolie.
Stk. 3. For beløb, der skal betales tilbage efter stk.
2, hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for
egen regning. Ministeren har udpantningsret for beløbene.
§ 55 b. Enhver, der frembringer eller bortskaffer,
herunder indsamler, forarbejder og forbrænder, spildolie, skal efter
anmodning meddele ministeren enhver oplysning, der er af væsentlig betydning
for administrationen af § 55 a.
§ 55 c. Op til 20 pct. af tilskud efter dette kapitel
kan tilbageholdes og anvendes til modregning med virksomhedens eventuelle
restancer til det offentlige.
§ 56. Ministeren nedsætter et eller flere råd, der
træffer afgørelse i sager om tilskud i henhold til §§ 54 og 55. Sådanne råds
afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser
om ydelse af tilskud efter §§ 54 og 55, herunder om ansøgningernes indhold og
om eventuel tilbagebetaling af tilskud i visse tilfælde. Ministeren kan
endvidere fastsætte nærmere bestemmelser om behandlingen af sagerne samt om
rådets virksomhed.
§ 57. Den årlige tilskudsbevilling fastsættes på
finansloven.
Kapitel 8
Ekspropriation m.v.
§ 58. Kommunalbestyrelsen kan i nødvendigt omfang
træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg og
offentligt ejede affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg, når der er meddelt
tilladelse til anlægget.
Stk. 2. Ved ekspropriation kan der
1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er
fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil,
2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens
rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste
ejendomme og
3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller
foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre
rettigheder over faste ejendomme.
Stk. 3. Til fordel for private spildevandsanlæg kan der
dog kun ved ekspropriation foretages foranstaltninger som anført i stk. 2,
nr. 2 og 3.
Stk. 4. Til fordel for offentlige affaldsbehandlings-
og deponeringsanlæg kan der kun ved ekspropriation foretages foranstaltninger
som anført i stk. 2, nr. 1.
§ 59. Ved ekspropriation til erhvervelse af
ejendomsret bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre
andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i § 58, stk. 2, nr.
2, skal de ved ekspropriation stiftede rettigheder over en fast ejendom
respekteres af indehaveren af enhver rettighed over ejendommen, medmindre
andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
§ 60. Ved ekspropriationens gennemførelse finder
bestemmelserne i lov om offentlige veje § 45 og §§ 47-49 tilsvarende
anvendelse.
§ 61. Erstatningsfastsættelser efter denne lov
foretages i mangel af mindelig overenskomst af de taksationsmyndigheder, der
er nævnt i §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje.
Stk. 2. Om sagens behandling for
taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder
bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 51-56 og 59-67 tilsvarende
anvendelse.
§ 62. Medfører inddragelse under et
beskyttelsesområde efter § 23, at grundejeren må ændre eller ophøre med et
bestående lovligt forhold, skal der betales erstatning. Erstatningen kan
nedsættes eller bortfalde, for så vidt forholdet ikke var lovligt,
hensigtsmæssigt eller forsvarligt.
§ 63. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales
erstatning i anledning af et forbud eller påbud efter § 24, afgøres af
taksationsmyndighederne, jf. § 61, efter anmodning fra den, til hvem forbudet
eller påbudet er rettet. Forbud eller påbud vedrørende lovligt bestående
forhold, herunder lovlig anvendelse og oplagring af gødningsstoffer i
landbrug, gartneri og skovbrug, kan dog kun gives mod fuldstændig erstatning,
medmindre andet følger af andre retsregler.
§ 64. Erstatning efter §§ 62 og 63 betales af de
brugere af vandet, der har fordel af forbudet eller påbudet. Når vedkommende
kommune ikke allerede som følge heraf skal betale erstatningen, kan
taksationsmyndighederne, hvis foranstaltningen skønnes at være af betydning
for en større del af kommunens beboere, træffe bestemmelse om, at kommunen
helt eller delvis skal betale erstatningen.
Stk. 2. Erstatningskrav efter §§ 62 og 63 fremsættes
over for den myndighed, der har truffet afgørelsen. Kravet skal fremsættes
inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. I mangel af
mindelig overenskomst indbringer myndigheden sagen for
taksationsmyndighederne, jf. § 61.
Kapitel 9
Tilsyn
§ 65. Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med,
at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med,
at
1) påbud og forbud efterkommes,
2) vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser
overholdes, og at
3) miljøkrav fastsat i en aftale efter § 10, stk. 2, overholdes.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er endvidere
tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager om forureninger eller ved risiko for
forureninger, der er en følge af ophørt virksomhed, jf. dog § 66, stk. 3.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen videresender sager om
overtrædelse af afgørelser, jf. stk. 2, som amtsrådet har truffet, til
amtsrådet. Amtsrådet træffer i så fald afgørelse i sagen i overensstemmelse
med lovens øvrige bestemmelser.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fører uanset § 66 tilsyn
med virksomheder, der drives af amtsrådet.
§ 66. Amtsrådet fører tilsyn med miljøtilstanden i
omgivelserne.
Stk. 2. Amtsrådet fører tilsyn som nævnt i § 65, stk. 1
og 2, med bestående listevirksomheder, herunder med disses direkte
udledninger af spildevand til vandløb, søer eller havet, hvis
godkendelseskompetencen efter regler om godkendelse af listevirksomheder, jf.
§ 35, er henlagt til amtsrådet. Amtsrådet fører tillige tilsyn med
deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave.
Stk. 3. Amtsrådet er endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§
68-70, i sager omfattet af § 65, stk. 4, samt ved forureninger eller risiko
for forureninger, der er en følge af tidligere virksomhedsdrift, som
amtsrådet havde tilsyn med.
Stk. 4. Amtsrådet fører tilsyn med virksomheder, der
drives af kommunalbestyrelsen.
§ 67. Ministeren kan bestemme, at tilsynet i visse
tilfælde skal føres af andre myndigheder.
§ 68. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt
forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
§ 69. I de i § 68 nævnte situationer skal
tilsynsmyndigheden meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige
forhold skal bringes til ophør. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden
1) forbyde fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet,
2) påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand,
3) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når
den fastsatte frist er udløbet.
Stk. 2. Såfremt tilsynsmyndigheden konstaterer, at en
virksomhed ikke overholder de miljøkrav, som den er indgået på eller har fået
pålagt i medfør af en aftale efter § 10, skal tilsynsmyndigheden indberette
dette til miljøministeren samt sende kopi af indberetningen til den eller de
for aftalens gennemførelse ansvarlige.
Stk. 3. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 70. I tilfælde af overhængende alvorlig fare for
sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at
afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, foretager
tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.
Stk. 2. Der er udpantningsret for udgifter, som
myndigheden har krav på at få dækket efter § 69, stk. 1, nr. 3, og stk. 1 i
nærværende paragraf.
§ 71. Den, der er ansvarlig for forhold eller
indretninger, som kan give anledning til forurening, skal straks underrette
tilsynsmyndigheden, såfremt driftsforstyrrelser eller uheld medfører
væsentlig forurening eller indebærer fare herfor.
Stk. 2. Underretning efter stk. 1 bevirker ingen
indskrænkning i den ansvarliges pligt til at søge følgerne af
driftsforstyrrelsen eller uheldet effektivt afværget eller forebygget,
ligesom det ikke fritager for forpligtelsen til at genoprette den hidtidige
tilstand.
§ 72. Den, der er ansvarlig for en virksomhed, der
kan give anledning til forurening, skal efter anmodning fra
kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller ministeren give alle oplysninger,
herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for
vurderingen af forureningen og for eventuelle afhjælpende eller forebyggende
foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller miljøministeren kan
herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at
1) foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes
til omgivelserne, samt af støj og rystelser,
2) foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der
anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,
3) klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening
og
4) klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan revidere vilkårene for
en virksomheds godkendelse eller tilladelse for at forbedre virksomhedens
kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt
tilsyn. Bestemmelser i påbud kan revideres på tilsvarende måde.
§ 72 a. Forinden eksport af særligt miljøbelastende
listevirksomheders brugte produktionsanlæg eller væsentlige dele heraf skal
afhænderen underrette tilsynsmyndigheden. Inden for en frist på to måneder
fra tilsynsmyndighedens modtagelse af underretningen må eksporten ikke
påbegyndes, medmindre ministeren giver tilladelse hertil.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden videresender underretningen
til ministeren ledsaget af tilsynsmyndighedens bemærkninger. Ministeren
videresender underretningen til den kompetente myndighed i det land, hvor
anlægget skal opstilles og idriftsættes.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om underretningens
indhold og form. Ministeren fastsætter krav vedrørende indholdet af
tilsynsmyndighedens bemærkninger samt tidsfrist for tilsynsmyndighedens
fremsendelse af underretningen til ministeren.
Stk. 4. Ministeren fastsætter regler om, hvilke
produktionsanlæg der skal være omfattet af underretningspligten.
Stk. 5. Tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om,
hvorvidt anlæg eller dele af anlæg er omfattet af underretningspligten.
Tilsynsmyndighedens afgørelse herom kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
§ 73. Ministeren fastsætter nærmere regler vedrørende
tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirksomhed.
Stk. 2. Ministeren kan over for en kommunalbestyrelse
eller et amtsråd for en bestemt periode nærmere fastlægge omfanget af disse
myndigheders tilsynsforpligtelse.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
kommunalbestyrelserne og amtsrådene skal indsende indberetninger om deres
kortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og
undersøgelser, samt fastsætte regler om indberetningernes form.
Kapitel 10
Administrative bestemmelser
§ 74. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt
til adressaten. Afgørelser, der kan påklages, meddeles tillige
klageberettigede personer, organisationer og myndigheder, jf. §§ 98-100, og
de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling.
Stk. 2. Underretning til de personer, der er nævnt i §
98, stk. 1, nr. 2, kan dog finde sted ved offentlig annoncering. Der skal
altid foretages offentlig annoncering, når der meddeles godkendelse efter
kapitel 5.
Stk. 3. Påbud eller forbud kan meddeles mundtligt, når
der er fare for sundheden eller øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at
afværge væsentlig miljøskade. En mundtlig afgørelse skal snarest muligt
tillige meddeles skriftligt.
§ 75. Inden der træffes afgørelse om påbud eller
forbud, skal adressaten for disse beslutninger skriftligt underrettes om
sagen og gøres bekendt med sin adgang til aktindsigt og til at udtale sig
efter forvaltningsloven. Adressaten bør i samme forbindelse opfordres til at
bidrage med oplysninger, der kan belyse omkostninger, fordele og ulemper ved
beslutningen.
Stk. 2. Underretning efter stk. 1 kan undlades, hvis en
øjeblikkelig afgørelse er nødvendig, eller hvis underretning må anses for
åbenbart unødvendig.
§ 76. Lokale foreninger, der har beskyttelse af
miljøet som hovedformål, kan underrette kommunalbestyrelsen og amtsrådet om,
hvilke bestemte typer af afgørelser efter kapitel 3, 4 og 5 foreningen ønsker
underretning om, jf. § 100, stk. 1. Foreningen skal samtidig fremsende
vedtægter, der dokumenterer, at den er lokalt organiseret, og at dens
hovedformål er beskyttelse af miljøet.
Stk. 2. Lokale afdelinger af de organisationer, der er
nævnt i § 99, er ikke omfattet af stk. 1.
§ 77. Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse
datoen for klagefristens udløb og i øvrigt indeholde oplysning om, at
1) afgørelsen kan påklages skriftligt til miljøministeren,
2) klage skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen, og
3) klage skal være modtaget senest ved klagefristens udløb.
§ 78. Påbud eller forbud skal indeholde en frist for
afgørelsens efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold, kan det dog
bestemmes, at påbud eller forbud skal efterkommes straks.
Stk. 2. Når særlige grunde taler for det, kan det
bestemmes, at klager over påbud eller forbud ikke skal have opsættende
virkning.
§ 79. Ministeren kan fastsætte regler om, at
godkendelsesmyndigheden skal gennemføre en offentlig høring om projekter, der
har væsentlig indflydelse på virksomhedens sikkerhedsforhold, inden der
meddeles godkendelse efter kapitel 5 af en virksomhed, der omfattes af
anmeldelsespligten i regler fastsat af miljøministeren om vurderingen af
sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter.
§ 80. Ministeren kan bemyndige en under ministeriet
oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser,
der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk.
1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 81. Ministeren kan nedsætte sagkyndige råd til
rådgivning af myndighederne i spørgsmål om miljøbeskyttelsen.
§ 82. Ministeren kan beslutte at overtage amtsrådets
eller kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre
myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.
§ 83. Ministeren kan pålægge amtsråd og
kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af
forhold, der reguleres efter denne lov inden for den enkelte kommunes eller
amtskommunes område. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Stk. 2. Kommunalbestyrelserne skal efter anmodning give
amtsrådene alle oplysninger, der er af betydning for bedømmelsen af forhold,
der reguleres efter denne lov inden for den enkelte kommunes område.
§ 84. Ministeren kan pålægge amtsrådene eller
kommunalbestyrelserne at tage spørgsmål, herunder konkrete sager, vedrørende
denne lov op til behandling og beslutning.
§ 84 a. Ved større forurening af fremmed grund kan
miljømyndighederne med grundejerens samtykke genoprette den hidtidige
tilstand på den forurenede grund, når væsentlige hensyn til de skadelidte
taler herfor. Miljømyndighederne indtræder i skadelidtes erstatningskrav mod
den ansvarlige forurener.
§ 85. Tilsynsmyndigheden kan undlade at behandle
forhold, som den anser for at være af underordnet betydning for
miljøbeskyttelsen.
Stk. 2. Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1 kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 86. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en miljø- og
levnedsmiddelkontrolenhed til at udøve de beføjelser, som er tillagt
kommunalbestyrelsen efter loven.
§ 87. Tilsynsmyndighederne eller personer, der af
disse myndigheder er bemyndiget hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige
og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at foretage
undersøgelser eller udføre tilsynsopgaver efter denne lov, regler udstedt med
hjemmel i loven eller forordninger på lovens område.
Stk. 2. Politiet kan, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse standse og undersøge
transportmidler med henblik på at kontrollere affaldstransporters
overholdelse af gældende lovgivning, der varetager miljøbeskyttelseshensyn.
Politiet yder i øvrigt bistand ved tilsynsmyndighedernes udøvelse af
beføjelser efter stk. 1. Justitsministeren kan efter forhandling med
ministeren fastsætte nærmere regler om politiets udøvelse af ovenstående
beføjelser.
Stk. 3. Ved undersøgelser og tilsyn på ejendomme,
lokaliteter og transportmidler skal indehaveren og ansatte yde myndighederne
fornøden vejledning og hjælp.
§ 88. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer til
hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og
tilsyn i forbindelse med loven. Gebyrerne tillægges udpantningsret.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
der skal betales rente ved manglende eller for sen betaling af gebyrer
opkrævet i henhold til denne lov. Forrentningen sker fra forfaldsdagen for
gebyret. Gebyret forrentes med 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken gebyret skal betales, dog mindst 50
kr.
§ 89. Regeringen kan indgå overenskomster med
fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.
Stk. 2. Ministeren fastsætter regler til opfyldelse af
internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.
§ 89 a. Ministeren kan fastsætte de nødvendige regler
for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger
vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov i henhold til § 2.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om, hvilke myndigheder der skal
administrere forordningerne.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af
gebyrer, herunder om forrentning og udpantningsret.
Stk. 3. Tilsyn med overholdelse af forordninger udøves
af kommunalbestyrelsen og amtsrådet i henhold til § 65 og § 66, medmindre
ministeren bestemmer, at tilsynet skal udøves af andre myndigheder. Ved
udførelse af tilsyn har myndighederne de tilsynsforpligtelser og
tilsynsbeføjelser, som fremgår af kapitel 9 og §§ 85-87.
Stk. 4. Ved afgørelser med hjemmel i forordninger eller
regler, der er udstedt efter stk. 1, finder de i kapitel 11 fastsatte
bestemmelser anvendelse, for så vidt angår klageadgang og søgsmål.
§ 90. I Københavns og Frederiksberg Kommuner
varetager kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, som er henlagt til
amtsrådet.
Kapitel 11
Klage og søgsmål
§ 91. Medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser,
jf. dog § 92, kan kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser og
beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven,
påklages til ministeren.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 78, stk. 1, finder
tilsvarende anvendelse på afgørelser i klagesager.
§ 92. Ministeren kan fastsætte regler om, at
afgørelser, der enkeltvis er af mindre betydning for miljøbeskyttelsen, ikke
kan påklages til anden administrativ myndighed.
§ 93. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen
eller beslutningen er meddelt. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt
bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Stk. 2. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller
helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
§ 94. Klage indgives skriftligt til den myndighed,
der har truffet afgørelsen. Myndigheden sender umiddelbart efter
klagefristens udløb klagen til ministeren ledsaget af den påklagede afgørelse
eller beslutning og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
§ 95. En klage har opsættende virkning for et påbud
eller forbud, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet, jf. dog § 78.
Stk. 2. Når der efter § 78 er truffet afgørelse om, at
et påbud eller forbud skal efterkommes straks, skal påbudet eller forbudet
efterkommes, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.
§ 96. En klage over en tilladelse, godkendelse eller
dispensation har ikke opsættende virkning, medmindre ministeren bestemmer
andet. Ministeren kan fastsætte regler om, at visse godkendelser og
tilladelser ikke må udnyttes inden for klagefristen, og at en klage skal have
opsættende virkning.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer ingen
begrænsninger i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve en
påklaget tilladelse, godkendelse eller dispensation.
§ 97. En klage over en ekspropriationsbeslutning har
opsættende virkning, medmindre ministeren bestemmer andet.
§ 98. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser
kan påklages af:
1) afgørelsens adressat og
2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påklage amtsrådets
afgørelser, og amtsrådet kan påklage kommunalbestyrelsens afgørelser.
Stk. 3. Embedslægeinstitutionen kan påklage afgørelser
efter kapitel 3, 4 og 5. Embedslægeinstitutionen kan endvidere tillægges
klageret i regler, der udstedes i medfør af § 16.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om eller
bestemme, at afgørelser efter loven kan påklages af bestemte myndigheder i
andre lande.
§ 99. Danmarks Naturfredningsforening kan påklage
amtsrådets afgørelser efter kapitel 4 og 5.
Stk. 2. Danmarks Sportsfiskerforbund og Dansk
Fiskeriforening kan påklage amtsrådets afgørelser efter kapitel 4 og 5 for så
vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb, søer eller havet.
Stk. 3. Greenpeace og Danmarks Havfiskeriforening kan
påklage amtsrådets afgørelser efter kapitel 4 og 5 for så vidt angår
spørgsmål om forurening af havet. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark kan
påklage amtsrådets afgørelser efter kapitel 4 og 5 for så vidt angår
spørgsmål om forurening af vandløb og søer.
Stk. 4. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan påklage
kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser, når væsentlige
beskæftigelsesmæssige interesser er berørt.
Stk. 5. Forbrugerrådet kan påklage kommunalbestyrelsens
og amtsrådets afgørelser i det omfang, de er væsentlige og principielle.
§ 100. Lokale foreninger, der har beskyttelse af
miljøet som hovedformål, kan påklage afgørelser, som foreningen har ønsket
underretning om, jf. § 76.
Stk. 2. Lokale afdelinger af de organisationer, der er
nævnt i § 99, er ikke omfattet af bestemmelsen i stk. 1.
§ 101. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven
eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6
måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt. Er afgørelsen
eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen dog altid
fra bekendtgørelsen.
Stk. 2. Spørgsmål, der kan prøves af
taksationsmyndighederne, jf. kapitel 8, kan ikke indbringes for domstolene,
før Overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.
Stk. 3. Søgsmål om ekspropriation efter denne lov
anlægges ved den landsret, under hvilken ejendommen er beliggende.
Kapitel 12
Miljøklagenævnet
§ 102. Miljøklagenævnet er klagemyndighed for
administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes i lovgivningen.
Stk. 2. Nævnet er uafhængigt af instruktioner om den
enkelte sags behandling og afgørelse.
§ 103. Til Miljøklagenævnet kan påklages
1) afgørelser truffet af ministeren eller efter bemyndigelse af en
styrelse i medfør af §§ 25 eller 82 og
2) større eller principielle afgørelser truffet af ministeren eller af en
styrelse efter bemyndigelse i medfør af kapitel 5, hvis disse vedrører
listevirksomheder, eller i medfør af §§ 28 og 30, hvis disse vedrører en
erhvervsvirksomheds eller en kommunes spildevandsanlæg.
Stk. 2. Miljøklagenævnet afgør selv spørgsmål
vedrørende nævnets kompetence.
§ 104. Miljøklagenævnet består af en formand, en
eller flere stedfortrædere for denne og et antal beskikkede sagkyndige
medlemmer.
Stk. 2. Nævnets administration varetages af et
sekretariat, der tillige bistår med behandlingen af de sager, der indbringes
for nævnet.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for
Miljøklagenævnets virksomhed.
§ 105. Miljøklagenævnets formand skal opfylde de
almindelige betingelser for at være landsdommer. Stedfortræderne for
formanden skal opfylde de almindelige betingelser for at være dommer.
Stk. 2. Antallet af beskikkede medlemmer fastsættes af
ministeren. Medlemmerne beskikkes af ministeren for indtil 4 år ad gangen
efter indstilling fra:
1) Industrirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet,
Landbrugsrådet, De Danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger i
forening.
2) Miljøstyrelsen.
§ 106. Afgørelsen i de enkelte sager træffes af
formanden eller en stedfortræder samt 2 eller 4 beskikkede medlemmer. De
beskikkede medlemmer udpeges af formanden med lige mange fra hver af de to
grupper, der er nævnt i § 105, stk. 2.
Stk. 2. Afgørelser i Miljøklagenævnet træffes ved
stemmeflertal.
Stk. 3. Formanden eller dennes stedfortræder kan i
særlige tilfælde træffe afgørelser på nævnets vegne.
§ 107. Klage til Miljøklagenævnet kan indgives af
den, der er klageberettiget i forhold til førsteinstansafgørelser efter
reglerne i § 98, stk. 1, 2 og 4, og i §§ 99 og 100 samt af den myndighed, der
har truffet afgørelsen i 1. instans.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om eller
bestemme, at afgørelser efter loven kan påklages til Miljøklagenævnet af
bestemte myndigheder i andre lande.
§ 108. For klagefristen gælder reglerne i § 93.
Stk. 2. En klage over et forbud eller påbud, som
Miljøklagenævnet optager til behandling, har opsættende virkning, medmindre
nævnet bestemmer andet, jf. dog § 78, stk. 2.
§ 109. Miljøklagenævnet kan tilvejebringe oplysninger
og foretage besigtigelse i overensstemmelse med reglerne i § 72 og § 87.
Kapitel 13
Straf
§ 110. Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 19, stk. 1 eller stk. 2, § 20, § 20 a, stk. 1, § 22, §
23, § 27, stk. 1 eller 2, § 28, stk. 4, § 43, § 45, stk. 4, § 50, stk. 1 og
72 a.
2) undlader at efterkomme forbud eller påbud efter loven, herunder påbud
om at berigtige et ulovligt forhold,
3) undlader at efterkomme krav fastsat i medfør af § 9 a og § 10, stk. 4,
4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller en
godkendelse efter loven,
5) anlægger, påbegynder eller driver virksomhed uden godkendelse efter §
33 eller anmeldelse efter § 36,
6) undlader at meddele oplysninger eller at afgive prøver efter § 72
eller at give underretning som nævnt i §§ 21, 71 og 72 a.
7) undlader at indgive anmeldelse, der er foreskrevet i regler udfærdiget
efter § 7, stk. 1, herunder tilsidesætter vilkår i forbindelse med en sådan
anmeldelse, eller undlader at indgive ansøgning, jf. § 39,
8) modvirker myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter eller
transportmidler i strid med § 87,
9) forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som
foretages i forbindelse med arbejder og undersøgelser efter loven,
10) overtræder bestemmelser fastsat i De Europæiske Fællesskaberes
forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, jf. § 2,
11) den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
undlader at afgive oplysninger efter § 55 b eller
12) den, der undlader at efterkomme godkendelsesmyndighedens eller
klageinstansens afgørelse om at etablere sikkerhedsstillelse efter § 39 a.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i
indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. I regler og forskrifter, der udstedes i medfør
af §§ 7-10, §§ 12-16, § 17, stk. 3, § 18, § 19, stk. 5, § 20 b, stk. 2, § 27,
stk. 3, § 35, § 35 a, § 44, § 45, stk. 2 og 3, § 47, stk. 3, § 48, § 51, §
53, § 55 a, § 72 a, stk. 3, § 89, stk. 2 og 89 a kan der fastsættes straf af
bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller
fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 5. Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk
fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, selv om
der ved overtrædelsen ikke er voldt skade på miljøet eller er fremkaldt fare
derfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil
ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.
Stk. 6. Ved overtrædelse af § 10, stk. 4, jf. § 110,
stk. 1, nr. 3, skal der ved udmåling af bøder, herunder tillægsbøder, tages
hensyn til størrelsen af den bod, der måtte være fastlagt på det pågældende
område i medfør af § 10, stk. 2.
Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år
for overtrædelser m.v. som omhandlet i stk. 1, nr. 1, 2, 3, 4 og 5, samt for
overtrædelser af regler udstedt i henhold til § 19, stk. 5.
§ 110 a. Skønnes en overtrædelse af regler eller
forskrifter, der er udstedt i medfør af § 53, ikke at ville medføre højere
straf end bøde, kan ministeren eller, såfremt administrationen og opkrævning
er henlagt til de statslige told- og skattemyndigheder, skatteministeren
eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at
sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet
frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen
angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelserne om tiltalerejsning i retsplejelovens §
930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den
efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 110 b. Retten til at udøve virksomhed omfattet af
kapitel 5 kan frakendes ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte
gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder har
a) overtrådt bestemmelser i denne lov eller i forskrifter udstedt i
medfør af loven eller
b) undladt at efterkomme forbud eller påbud, som er udstedt i medfør af
disse bestemmelser.
Stk. 2. Efter samme regel kan der ske frakendelse af
retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et
selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver
offentlig godkendelse, eller en fond, der driver virksomhed omfattet af
kapitel 5.
Stk. 3. I øvrigt gælder reglerne i straffelovens § 79,
stk. 3 og 4.
§ 111. Ransagning i sager om overtrædelse af
bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens
regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Kapitel 14
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 112. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. § 53
træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 113. Ved lovens ikrafttræden ophæves:
1) Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 24. januar
1989,
2) lov om genanvendelse og begrænsning af affald, jf. lovbekendtgørelse
nr. 532 af 16. oktober 1984,
3) lov nr. 215 af 5. april 1989 om begrænsning af udledning af
svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker,
4) lov nr. 267 af 8. juni 1977 om blyindhold m.v. i motorbenzin,
5) lov nr. 135 af 26. april 1972 om begrænsning af svovlindholdet i
brændsel,
6) lov nr. 178 af 24. maj 1972 om bortskaffelse m.v. af olie- og
kemikalieaffald og
7) § 24 a og § 26, stk. 1, nr. 4, og § 28 i lov om frikommuner, jf.
lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990.
§ 114. Regler, der er udstedt efter de i § 113 nævnte
love, opretholdes, indtil de afløses af regler udstedt efter denne lov,
medmindre andet følger af loven. Overtrædelse af reglerne straffes efter de
hidtil gældende regler.
Stk. 2. Afgørelser og forlig truffet efter de regler,
som er nævnt i stk. 1, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven
eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes ny afgørelse eller bestemmes
andet. Overtrædelse af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende
regler.
Stk. 3. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter de i §
113, stk. 1, nr. 7, nævnte paragraffer, bevarer deres gyldighed.
Stk. 4. » Miljøankenævnet« ændres til
»Miljøklagenævnet« i følgende love:
1) Lov nr. 130 af 9. april 1980 om beskyttelse af havmiljøet, som ændret
ved lov nr. 181 af 8. maj 1985 og § 22 i lov nr. 192 af 29. marts 1989,
2) lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985,
som senest ændret ved § 20 i lov nr. 192 af 29. marts 1989,
3) lov nr. 288 af 4. juni 1986 om miljø og genteknologi, som senest
ændret ved lov nr. 338 af 24. maj 1989, og
4) lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af
15. august 1989.
§ 115. Regler om betaling af udgifter vedrørende
offentlige og fælles private spildevandsanlæg i lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 68 af 24. januar 1989, ophæves først med virkning fra
kommunalbestyrelsens vedtagelse af betalingsvedtægter efter lov nr. 863 af
23. december 1987 om betalingsregler for spildevandsanlæg.
§ 116. Ministeren bemyndiges til at ophæve lov nr. 25
af 30. januar 1923 om grænsevandløbene og § 17 i lov nr. 306 af 4. juni 1986,
som ændret ved lov nr. 366 af 7. juni 1989, om saltvandsfiskeri.
§ 117. Ministeren kan fastsætte overgangsregler.
§ 118. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af forskellige lovbestemmelser
om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation m.v., der angår § 17, stk. 3,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 20
Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende. (* 1)
Lov nr. 484 af 24. juni 1992 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, der
angår § 33, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelse:
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljøministeren. (* 2)
Stk. 2. Loven har virkning for lokalplaner, der
vedtages inden 1. januar 1995.
Lov nr. 477 af 30. juni 1993 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, der
angår § 9 a, § 17, stk. 5, § 45, stk. 5, § 51, nr. 5, § 51, nr. 6, § 53, §
54, stk. 1, § 88, § 107, stk. 1, § 110, stk. 1, nr. 3, 8, 9 og 10 og § 110 a,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. (* 3)
Lov nr. 1112 af 22. december 1993 om ændring af lov om miljøbeskyttelse,
der angår § 55 a, § 55 b, § 110, stk. 1, nr. 9-11 og § 110, stk. 3,
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og finder
anvendelse for spildolie afgiftsberigtiget efter 1. maj 1993. (* 4)
I lov nr. 172 af 16. marts 1994 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, der
angår § 84 a, indeholder følgende ikrafttrædelses bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. (* 5)
Lov nr. 284 af 27. april 1994 om ændring af forskellige lovbestemmelser om
inddrivelse af statskrav, der angår § 55 c, indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 20
Loven træder i kraft den 1. juli 1994.
Stk. 2. Reglerne om modregning efter §§ 2, 3, 4, 12,
nr. 1, 13 (* 6), 14, nr. 1, 15, 16 og 17 har virkning for tilskudsbeløb m.v.
i henhold til støttetilsagn, som meddeles efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Reglerne om lønindeholdelse efter §§ 1, 5-11,
12, nr. 2, 14, nr. 2, 18 og 19 finder også anvendelse på fordringer, der er
forfaldne før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 373 af 18. maj 1994 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, der
angår § 19, stk. 4, § 28, stk. 3, 2. pkt., § 28, stk. 4, § 39 a, § 45 a, §
53, stk. 2, 2. pkt., § 53, stk. 3, 2. pkt., § 65, stk. 1-4, § 66, stk. 2-3, §
88, stk. 2-3, § 110, stk. 1, nr. 1 og § 110, stk. 3, indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1994.
Stk. 2. Gældende regler om kompetencen til at meddele
tilladelser efter § 19 bevarer dog deres gyldighed, indtil der fastsættes nye
regler.
Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden træffer afgørelse om
vilkårene for sikkerhedsstillelse som nævnt i § 39 a, stk. 1, vedrørende
bestående listevirksomheder, herunder om fristen herfor.
I lov nr. 436 af 1. juni 1994 om ændring af lov om landbrugsejendomme og
lov om miljøbeskyttelse, der angår § 12, stk. 1, indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 3
Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af
landbrugsministeren. (* 7)
Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 2,
fastsættes af landbrugsministeren. § 7, stk. 5, i lov om landbrugsejendomme
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, træder i kraft dagen efter lovens
bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 3. Loven har virkning for retshandler, der indgås
efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4. § 8, stk. 4, og § 13, i lov om
landbrugsejendomme som ændret ved denne lovs § 1, nr. 7 og nr. 11-18, har
virkning for ansøgninger, der indkommer til jordbrugskommissionerne eller
Kort- og Matrikelstyrelsen efter lovens ikrafttræden. Ansøgninger om
tilladelse, der indkommer inden 3 måneder efter lovens ikrafttræden,
behandles dog efter de hidtil gældende regler, såfremt det dokumenteres, at
ansøgningen støtter sig på aftaler, der er indgået inden lovens ikrafttræden,
eller jordbrugskommissionen finder, at særlige grunde taler for, at sagen
behandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5. Tilladelser, der er meddelt efter den hidtidige
lovgivning, bevarer deres gyldighed. Det samme gælder vilkår, der er fastsat
i tilladelserne, medmindre landbrugsministeren bestemmer andet.
Stk. 6. Samdrifts- og forpagtningsforhold, der er
lovligt etableret inden lovens ikrafttræden, kan fastsættes af ejeren
henholdsvis forpagteren eller disses pårørende efter § 17 a, stk. 1. Ved
forpagtning kan samdriften dog kun fortsættes inden for den aftalte
forpagtningsperiode.
Lov nr. 403 af 14. juni 1995, der angår §§ 35 a og 110, stk. 3, indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Lov nr. 302 af 24. april 1996, der angår §§ 87, 89, stk. 2, 89, stk. 3, 89
a, 110, stk. 1, nr. 8 og 110, stk. 3, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. (* 8)
Lov nr. 395 af 22. maj 1996, der angår §§ 1, stk. 1, 7 a, 17, stk. 3, 20,
stk. 1, 51, 72 a, 88, stk. 1, 88, stk. 2, 88, stk. 3, 110, stk. 1, nr. 1, 6
og 12, 110, stk. 3 og 111, indeholder følgende ikrattrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 30. juni 1996.
Lov nr. 325 af 14. maj 1997, der angår §§ 29, 30, stk. 5 og 6 og 32, stk.
1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Lov nr. 425 af 10. juni 1997, der angår §§ 34, 39 a, 40 a, 40 b, 41 a,
110, stk. 3, 4 og 5, 110 b, indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2. § 40 a, nr. 1-3, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 3, omfatter personer og selskaber m.v., der har begået den eller de
strafbare overtrædelser efter den 1. juli 1997. § 40 a, nr. 4, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 3, omfatter personer og selskaber m.v., der har
forårsaget en forurening, der senere fjernes ved myndighedens
selvhjælpshandling, når forureningen er forårsaget efter den 1. juli 1997.
Lov nr. 426 af 10. juni 1997. der angår §§ 20 a, 20 b, 66, stk. 2 og 3,
110, stk. 1 og 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1997, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 20 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 1998.
Stk. 3. § 20 b, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse på aftaler, der indgås
efter den 18. december 1996.
Lov nr. 431 af 10. juni 1997, der angår §§ 8, 8 a og 8 b, indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. (* 9)
Lov nr. 433 af 10. juni 1997, der angår §§ 7, stk. 4 og 7 a, stk. 2-6,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Miljø- og Energiministeriet, den 15.
juli 1997
Svend Auken
/ Niels Juul Jensen
Officielle noter
(* 1) Lov nr. 936 blev offentliggjort den 28. december 1991.
(* 2) Lov nr. 484 trådte i kraft den 15. februar 1994, jf. bekendtgørelse
nr. 91 af 8. februar 1994.
(* 3) Lov nr. 477 blev offentliggjort den 1. juli 1993.
(* 4) Lov nr. 1112 blev offentliggjort den 23. december 1993.
(* 5) Lov nr. 172 blev offentliggjort den 17. marts 1994.
(* 6) § 13 angår § 55 c.
(* 7) Lov nr. 436, § 2 vedrørende ændring af lov om miljøbeskyttelse
trådte i kraft den 1. september 1994, jf. bekendtgørelse nr. 775 af 24.
august 1994.
(* 8) Lov nr. 302 blev offentliggjort den 25. april 1996.
(* 9) Lov nr. 431 blev offentliggjort den 11. juni 1997.
Lignende dokumenter
- Landsrettens dom om klageberettigelse i relation til planloven stadfæstes Domsdatabasen · 1. juni 2023
- Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning, lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (Fremme af vedvarende energi i den fysiske planlægning og effektivisering af sagsbehandling i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet) Retsinformation · 9. februar 2023
- 1996 LSF 151 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (GROV MILJØKRIMINALITET) Retsinformation · 13. juni 1997
- A.D.1.1 Lovgrundlag for opkrævning Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Skrivelse om bestemmelse om miljø- og naturbeskyttelse m.v. Retsinformation · 1. juli 2004
- RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2025/1799 af 8. august 2025 om konstatering af, at betingelserne for betaling af den fjerde rate af lånestøtten i henhold til planen for Ukraine under Ukrainefaciliteten er opfyldt på tilfredsstillende vis EU-lovgivning · 8. august 2025