Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Lov om miljøbeskyttelse (Miljøloven)

Ikke gældende LBK nr 625 af 15/07/1997LovbekendtgørelseMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri25. juli 1997

Gældende udgave: LBK nr 842 af 11/09/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 3.973 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 3.890, Retsinformation 37, Domsdatabasen 25, Landsskatteretten 15, Vejdirektoratet 4, Huslejenævnene 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af Lov om miljøbeskyttelse

(Miljøloven)

Herved bekendtgøres lov om miljøbeskyttelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994 med de ændringer, der følger af

lov nr. 403 af 14. juni 1995, lov nr. 302 af 24. april 1996, lov nr. 395 af

22. maj 1996, lov nr. 325 af 14. maj 1997, lov nr. 425 af 10. juni 1997, lov

nr. 426 af 10. juni 1997, lov nr. 431 af 10. juni 1997 og lov nr. 433 af 10.

juni 1997.

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Loven skal medvirke til at værne natur og miljø,

så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for

menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2. Med denne lov tilsigtes særlig

1) at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund

samt vibrations- og støjulemper,

2) at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet

og for mennesker,

3) at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer,

4) at fremme anvendelse af renere teknologi og

5) at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med

affaldsbortskaffelse.

§ 2. Loven omfatter

1) al virksomhed, som gennem udsendelse af faste, flydende eller

luftformige stoffer, gennem udsendelse af mikroorganismer, der kan være til

skade for miljø og sundhed, eller ved frembringelse af affald kan medføre

forurening af luft, vand, jord og undergrund,

2) rystelser og støj,

3) produkter eller varer, som i forbindelse med fremstilling, opbevaring,

anvendelse, transport eller bortskaffelse kan medføre forurening,

Læs alt

4) transportmidler og andre mobile anlæg, som kan medføre forurening, og

5) dyrehold, skadedyr og andre forhold, som kan medføre hygiejniske

problemer eller væsentlige ulemper for omgivelserne.

Stk. 2. Loven omfatter tillige virksomhed, som vedrører

risikobetonede processer, samt oplagring af stoffer med farlige egenskaber,

således at driftsforstyrrelser eller uheld kan medføre nærliggende fare for

forurening som nævnt i stk. 1.

§ 3. Ved lovens administration skal der lægges vægt

på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den mindst forurenende teknologi,

herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt

forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges

særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af

foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der

lægges vægt på

1) de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning

på disse og

2) hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik

på at begrænse spild af ressourcer mest muligt.

§ 4. Den, der vil påbegynde virksomhed, der kan give

anledning til forurening, skal vælge et sådant sted for udøvelsen, at faren

for forurening begrænses mest muligt.

Stk. 2. Ved valg af stedet skal der tages hensyn til

områdets beskaffenhed, herunder den nuværende og planlagte fremtidige

udnyttelse, samt til mulighederne for hensigtsmæssig bortskaffelse af

spildevand og affald.

Stk. 3. Den, der påbegynder eller udøver virksomhed,

der kan give anledning til forurening, skal træffe foranstaltninger, der kan

forebygge og imødegå denne og tilrettelægge virksomhedens indretning og drift

på en sådan måde, at den i mindst muligt omfang medfører forurening, jf. § 3.

Ved indretning af virksomhedens anlæg og ved tilrettelæggelse af driften,

herunder ved valg af produktionsprocesser, råvarer og hjælpestoffer, skal det

sikres, at ressourceanvendelsen, forureningen og affaldsfrembringelsen

begrænses bedst muligt.

Stk. 4. Den, der har forårsaget forurening af luft,

vand, jord eller undergrund eller skabt risiko for, at en sådan forurening

kan opstå, skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at søge følgerne

af forureningen effektivt forebygget eller afværget. Derudover skal den

hidtidige tilstand søges genoprettet.

§ 5. Den, der fremstiller eller importerer varer

eller produkter, skal i videst muligt omfang sikre, at varen eller produktet

ikke giver anledning til forurening eller spild af materialer og

energimæssige ressourcer.

Stk. 2. Der skal herunder lægges vægt på, at varen

eller produktet har en sådan sammensætning og udformning, at varen eller

produktet

1) sikres den længst mulige levetid,

2) i videst muligt omfang lader sig genanvende og

3) ved den endelige bortskaffelse som affald ikke giver anledning til

forurening eller anden miljøbelastning.

Stk. 3. Den, der anvender eller forbruger varer eller

produkter, skal ved anskaffelsen og ved bortskaffelsen af varen eller

produktet medvirke til at fremme genanvendelsen og begrænse problemerne i

forbindelse med affaldsbortskaffelsen.

§ 6. Offentlige myndigheder skal virke for lovens

formål ved anlæg og drift af offentlige virksomheder samt ved indkøb og

forbrug.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

§ 7. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

om

1) forurening fra virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg

og transportmidler,

2) indretning, drift og vedligeholdelse af de virksomheder m.v., der er

nævnt i nr. 1,

3) forurening fra spildevandsanlæg, rensningsanlæg, forbrændingsanstalter

og lossepladser samt indretning, drift og vedligeholdelse af sådanne anlæg,

4) renhedsgraden af og tilsætning af stoffer til brændstoffer, der

anvendes til opvarmning eller drift af transportmidler og maskiner,

5) at bestemte anlæg, maskiner, redskaber og transportmidler skal være af

godkendt type,

6) at anlæg, indretninger eller apparater, herunder måleapparatur, der er

beregnet til anvendelse i forureningsbegrænsende øjemed, skal være af

godkendt type,

7) risikobetonede processer samt oplagring og transport af stoffer med

farlige egenskaber som nævnt i § 2, stk. 2,

8) anmeldelse til tilsynsmyndigheden af virksomhedens eller anlæggets

anvendelse af råvarer, hjælpestoffer og andre materialer samt af udledninger

til vand, jord og luft i forbindelse med virksomhedens eller anlæggets drift,

herunder af frembringelsen af affald,

9) anmeldelse om midlertidig placering og anvendelse af anlæg,

transportmidler, mobile anlæg, maskiner og redskaber, der kan medføre

forurening, herunder om vilkår for sådanne placeringer og anvendelse, og

10) bioteknologisk anvendelse af mikroorganismer, herunder om alle former

for udledning til miljøet.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om en frivillig

konsulentordning for virksomhederne i forbindelse med gennemførelse af regler

efter stk. 1, herunder om autorisation af konsulenterne samt om gebyrer til

dækning af udgifterne ved autorisationsordningen.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at

personale, der betjener bestemte forurenende anlæg, skal have bevis for at

have modtaget undervisning i miljømæssigt og teknisk forsvarlig drift af

anlæggene, herunder om undervisningens indhold og om kravene til opnåelse af

beviset.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre

myndigheder eller private organisationer skal udøve nærmere fastlagte

beføjelser om typegodkendelse og fabrikationskontrol af de i stk. 1, nr. 5 og

6, nævnte anlæg, maskiner, indretninger m.v.

§ 7 a. Ministeren kan fastsætte regler om den

ansvarliges pligt til for egen regning at gennemføre egenkontrol af

virksomheder, anlæg og indretninger m.v. eller for egen regning at lade

egenkontrollen gennemføre af sagkyndige, herunder af autoriserede,

akkrediterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende laboratorier.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om

autorisationsordninger, der vedrører gennemførelsen af egenkontrol, herunder

om, hvilke opgaver der skal udføres af de autoriserede personer, og om

administration af autorisationsordninger. Ministeren kan ligeledes fastsætte

nærmere regler om tildeling samt tilbagekaldelse af autorisationer, herunder

om at tilbagekaldelse skal kunne forlanges indbragt for domstolene, og om

kontrol med det eftersyn, som de autoriserede personer udøver. Autorisation

kan nægtes, såfremt den pågældende har forfalden gæld til det offentlige på

50.000 kr. eller derover, og autorisation kan tilbagekaldes, såfremt den

autoriserede har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller

derover eller gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed.

Afgørelse om nægtelse eller tilbagekaldelse af autorisation skal indeholde

oplysning om adgangen til at begære afgørelsen indbragt for domstolene og

fristen herfor.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for

administration af autorisationsordninger, herunder kursusgebyrer,

klagegebyrer samt gebyrer for afgivelse af udtalelse, jf. stk. 5. Gebyrerne

kan anvendes til hel eller delvis dækning af omkostninger ved

autorisationsordningernes administration. Gebyrerne opkræves efter

bestemmelserne i § 88.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre

myndigheder eller private organisationer skal udøve nærmere fastlagte

beføjelser om

1) de i stk. 1 og 2 nævnte autorisationsordninger og

2) de i stk. 3 nævnte gebyrordninger.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til

at klage over afgørelser truffet af de i stk. 4 nævnte myndigheder og private

organisationer og om de nævnte myndigheders og private organisationers pligt

til at afgive udtalelse om de autoriseredes virksomhed.

Stk. 6. Ministeren kan forlods foretage udlæg af midler

til midlertidig dækning af autorisationsordningers administration med henblik

på igangsættelse af sådanne ordninger.

§ 8. Ministeren kan fastsætte regler om retten til at

anvende et miljømærke ved salg af materialer, produkter eller varer, som

indeholder genanvendte eller genanvendelige materialer, eller som i øvrigt af

miljømæssige grunde er at foretrække frem for andre materialer, produkter

eller varer med samme anvendelse. Ministeren kan herunder fastsætte regler om

betingelser for at anvende mærket og om mærkets udformning og anbringelse på

materialet, produktet eller varen.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om henlæggelse

af beføjelser i forbindelse med administration af en miljømærkeordning til et

nævn, herunder også beføjelser vedrørende behandling af ansøgninger, kontrol

og tilsyn, opkrævning af gebyrer m.v. Ministeren kan fastsætte nærmere regler

om udpegning af medlemmer til nævnet, herunder om, hvilke myndigheder og

organisationer der indstiller medlemmer til nævnet. Ministeren kan ligeledes

henlægge de i 1. pkt. nævnte beføjelser til private organisationer eller

lignende.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for

behandlingen af ansøgninger og for anvendelsen af miljømærket. Gebyrerne

opkræves efter bestemmelserne i § 88.

Stk. 4. Gebyrerne kan anvendes til dækning af udgifter

ved

1) nævnets og den private organisations virksomhed,

2) tilsyn og kontrol med miljømærkeordningen,

3) forsknings- og udredningsprojekter til støtte for administrationen af

miljømærket, herunder kriterieudvikling, og

4) information.

Stk. 5. Materialer, produkter eller varer må ikke

sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede brugerne med hensyn

til materialets, produktets eller varens miljø- og sundhedsmæssige egenskaber

og virkninger eller med hensyn til den risiko, der kan være forbundet hermed.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om det

i stk. 5 nævnte forbud mod vildledende markedsføring.

§ 8 a. Ministeren kan afholde udgifter til

administration m.v. af miljømærkeordninger samt yde tilskud til

organisationer, der varetager administration m.v. af miljømærkeordninger,

herunder til ordningens opbygning, administration, tilsyn og kontrol,

kriterieudvikling, forsknings- og udredningsprojekter til støtte for

administration samt information m.v. Der kan foretages kvartalsvis

forudbetaling af tilskud.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser

om udbetaling af tilskud efter stk. 1, herunder om tilbagebetaling af

tilskud, om udarbejdelse af budget og regnskab, om kontrol og tilsyn samt om

revision m.v.

§ 8 b. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen

til klage over afgørelser truffet af de i § 8, stk. 2, nævnte myndigheder og

private organisationer, herunder at nævnets afgørelser ikke kan påklages til

højere administrativ myndighed.

§ 9. Ministeren kan fastsætte regler om pante- og

rabatordninger for bestemte produkter, der medfører en særlig miljøbelastning

ved bortskaffelsen, samt for bestemte emballagetyper.

Stk. 2. Til gennemførelse af de i stk. 1 nævnte

panteordninger kan ministeren fastsætte regler om:

1) pantets eller rabattens størrelse,

2) mærkning af de af ordningen omfattede produkter, varer eller

emballager og

3) pligt for forhandlere af de af panteordningerne omfattede produkter,

varer eller emballager til at være tilsluttet panteordningerne, herunder

pligt til at modtage og opbevare de pantbærende produkter m.v.

Stk. 3. Ministeren kan overlade administrationen af de

i stk. 1 og 2 nævnte ordninger til forhandlere eller producenter af de

pågældende produkter, varer eller emballager eller til disses organisationer,

når der ved en sådan privat ordning kan sikres en miljømæssigt betryggende

effektivitet med hensyn til indsamling, genanvendelse eller bortskaffelse.

Stk. 4. Er der efter stk. 3 indgået aftale om en

ordning med forhandlere eller producenter, som dækker en væsentlig del af

markedet for de pågældende produkter, varer eller emballager, kan ministeren

fastsætte regler om, at øvrige forhandlere eller producenter skal være

tilsluttet den etablerede ordning.

§ 9 a. Ministeren kan med henblik på at fremme

genanvendelse og renere teknologi og med henblik på at begrænse problemerne i

forbindelse med affaldsbortskaffelse fastsætte regler om, at bestemte

materialer, produkter eller varer, herunder emballage, efter endt brug skal

foranstaltes tilbagetaget af den for markedsføringen ansvarlige producent

eller importør, samt at den for markedsføringen ansvarlige producent eller

importør forpligtes til for egen regning at foranstalte det tilbagetagne

genanvendt eller særligt håndteret.

Stk. 2. Ministeren kan tillige fastsætte regler om, at

enhver, der markedsfører materialer, produkter eller varer, herunder

emballage, jf. stk. 1, forpligtes til at foranstalte tilbagetagning samt

genanvendelse eller særlig håndtering af tilsvarende produkter, uanset at den

pågældende ikke har været ansvarlig for markedsføringen, jf. stk. 1.

Stk. 3. Når der er iværksat en ordning i henhold til

stk. 1, kan ministeren fastsætte regler om borgeres, grundejeres og

virksomheders pligt til efter endt brug at aflevere bestemte materialer,

produkter eller varer, herunder emballage, hos producenten, importøren

og/eller forhandleren, jf. stk. 1 og 4.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om

forhandlerens pligt til at modtage og opbevare de af en ordning iværksat i

henhold til stk. 1 omfattede materialer, produkter eller varer, herunder

emballage.

Stk. 5. Til gennemførelse af de i stk. 1 nævnte

tilbagetagningsordninger kan ministeren bestemme, at tilbagetagningen skal

sikres ved en pante- eller rabatordning, jf. § 9, stk. 2-4.

Stk. 6. Inden en ordning i henhold til stk. 1-5

iværksættes, skal den forhandles med de i § 11 nævnte myndigheder og

organisationer.

§ 10. Med henblik på at begrænse den samlede

forurening, herunder frembringelse af affald, kan ministeren fastsætte

bindende mål for nedbringelse af anvendelsen, udledningen eller

bortskaffelsen af nærmere bestemte produkter, stoffer eller materialer.

Stk. 2. Til opfyldelse af mål fastsat i medfør af stk.

1 kan ministeren indgå aftaler, herunder om kvoter, hvori det fastlægges,

hvilke miljøforbedringer der tilsigtes opnået, og hvilke virkemidler der

tages i anvendelse ved aftalens gennemførelse. Sådanne aftaler kan indgås med

virksomheder eller sammenslutninger heraf. Ministeren kan fastsætte regler om

aftalegrundlaget samt om almindelige betingelser for sådanne aftaler,

herunder om

1) udpegning af den eller de ansvarlige for aftalens gennemførelse,

herunder om disses beføjelser i forhold til de af aftalen omfattede

virksomheder,

2) regler til sikring af aftalens gennemførelse, herunder om de omfattede

virksomheders pligt til at afgive oplysninger til de for aftalen ansvarlige

eller til ministeren,

3) betaling af bod i tilfælde af forsinkelse eller anden misligholdelse

af aftalen, herunder om sikkerhedsstillelse for bodens betaling og om, at

tvistigheder om aftalens indhold og opfyldelse skal afgøres ved voldgift,

herunder om voldgiftsrettens sammensætning.

Stk. 3. Inden en aftale indgået efter stk. 2

iværksættes, skal den forhandles med de i § 11 nævnte myndigheder og

organisationer.

Stk. 4. Er der efter stk. 2 indgået aftale med

virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, som anvender, udleder

eller bortskaffer en væsentlig del af de pågældende produkter, stoffer eller

materialer, kan ministeren fastsætte tilsvarende krav om begrænsning af

anvendelse, udledning eller bortskaffelse af disse produkter, stoffer eller

materialer for virksomheder, som ikke er omfattet af aftalen.

Stk. 5. I forbindelse med gennemførelsen af aftaler

efter stk. 2 eller regler efter stk. 4 kan ministeren bestemme, at afgørelser

truffet efter loven eller efter regler i henhold til loven ændres i

overensstemmelse med de i aftalen eller reglerne fastsatte krav. Det skal i

aftalerne efter stk. 2 eller reglerne efter stk. 4 nærmere angives, under

hvilke betingelser og i hvilket omfang de fastsatte krav kan suppleres eller

skærpes af tilsynsmyndigheden under hensyn til recipientforhold eller andre

lokale forhold.

§ 11. Inden ministeren fastsætter regler i medfør af

loven, forhandler ministeren med de nærmest interesserede landsomfattende

erhvervs- og miljøorganisationer, de kommunale organisationer og andre

berørte statslige myndigheder, herunder arbejdsministeren.

§ 12. Ministeren kan efter forhandling med

landbrugsministeren fastsætte regler om den dyrkningsmæssige anvendelse af

jord, der har været udsat for forurening, med henblik på at sikre, at den

pågældende anvendelse ikke medfører fare for sundhed eller miljø.

§ 13. Ministeren kan i særlige tilfælde fastsætte

regler om, at afgørelser, der er truffet efter loven eller efter regler i

medfør af loven, kan ændres, hvis det er nødvendigt for at formindske

forureningen af luft, vand og jord.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, i hvilket

omfang virksomhederne skal bidrage med oplysninger til brug for

myndighedernes behandling af sager efter regler udstedt i medfør af stk. 1.

§ 14. Ministeren kan til vejledning for myndighederne

angive kvalitetskrav til luft, vand og jord samt tilladeligt støjniveau.

Stk. 2. Ministeren kan til opfyldelse af internationale

forpligtelser fastsætte bindende regler om kvalitetskrav til luft, vand og

jord samt om tilladeligt støjniveau.

Stk. 3. De regler, der er fastsat i medfør af stk. 2,

skal lægges til grund ved behandlingen af sager efter loven eller regler, der

er fastsat i medfør heraf.

Stk. 4. Afgørelser, der er truffet efter loven eller

regler udstedt i medfør af denne, kan ændres, såfremt det er nødvendigt for

at tilgodese opfyldelsen af regler efter stk. 2.

§ 15. Ministeren kan efter forhandling med

trafikministeren fastsætte regler om, at projekter for større vejanlæg samt

for jernbaner skal forelægges for ministeren, forinden anlægget påbegyndes.

Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med

trafikministeren og de kommunale organisationer fastsætte regler om de

støjgrænser, der skal gælde for ny støjfølsom bebyggelse, der agtes opført

ved større vejanlæg og jernbaner.

§ 16. Ministeren kan fastsætte regler om affald,

dyrehold, skadedyr og andre forhold, når det er nødvendigt for at forebygge

og imødegå forurening og uhygiejniske forhold. Ministeren kan herunder

fastsætte regler om badevand og badestrande, svømmebassiner og

varmtvandsbadeanstalter, campingpladser og restaurationer og andre steder,

hvor et større antal personer samles.

Stk. 2. I regler efter stk. 1 fastsættes bestemmelser

om kommunalbestyrelsens adgang til at gribe ind med påbud om afhjælpende

foranstaltninger eller forbud over for forhold omfattet af stk. 1.

§ 17. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for

gennemførelsen af en effektiv rottebekæmpelse.

Stk. 2. Ejere af fast ejendom har pligt til at foretage

sådanne foranstaltninger med hensyn til sikring af deres ejendomme og disses

renholdelse, at rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt.

Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om

rottebekæmpelse, herunder om kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 1 og

grundejernes forpligtelser efter stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte

regler om, at personer eller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal

være autoriserede, herunder at autorisation kan nægtes og tilbagekaldes,

såfremt den pågældende har betydelig forfalden gæld til det offentlige eller

gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed. I forbindelse

med nægtelse af autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det

offentlige beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover. I forbindelse med

tilbagekaldelse af autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det

offentlige beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Afgørelse om

tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære en

tilbagekaldelse indbragt for domstolene og om fristen herfor.

Stk. 4. Opdræt af vilde rotter må kun ske efter

tilladelse fra ministeren.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan lade foranstaltninger

som nævnt i stk. 2 eller i regler fastsat efter stk. 3 udføre for den

ansvarliges regning, jf. §§ 69, stk. 1, nr. 3, og 70. De herved afholdte

udgifter hæfter på vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale

ejendomskatter.

§ 18. I regler fastsat i medfør af §§ 16 og 17 kan

der fastsættes regler om kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyrer

og til at vedtage forskrifter om de omtalte forhold.

Kapitel 3

Beskyttelse af jord og grundvand

§ 19. Stoffer, produkter og materialer, der kan

forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse

1) nedgraves i jorden,

2) udledes eller oplægges på jorden eller

3) afledes til undergrunden.

Stk. 2. Beholdere med de stoffer, produkter og

materialer, der er nævnt i stk. 1, må heller ikke uden tilladelse være

nedgravet i jorden.

Stk. 3. Tætte beholdere, der alene anvendes til ajle,

gylle, ensilagesaft, mælkerumsvand og møddingvand, må dog være nedgravet uden

tilladelse efter stk. 2.

Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1 og 2 gives af

amtsrådet, medmindre ministeren fastsætter andre regler.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler for at sikre,

at jord og grundvand ikke forurenes eller udsættes for fare for forurening

med de stoffer, produkter og materialer, der er nævnt i stk. 1. Ministeren

kan herunder fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

tilladelser efter stk. 1 og 2 kan meddeles, og regler om, at tilladelse efter

stk. 1 og 2 i visse tilfælde er ufornøden, samt regler om, at visse

afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan påklages til anden administrativ

myndighed. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om kontrol og om

indretning og tømning af beholdere og ledningsanlæg med de nævnte stoffer,

materialer og produkter, samt regler om gebyrer. Ministeren kan fastsætte

regler om de i stk. 3 nævnte beholdere.

§ 20. Tilladelser meddelt efter § 19 kan til enhver

tid og uden erstatning ændres eller tilbagekaldes af hensyn til

1) fare for forurening af vandforsyningsanlæg,

2) gennemførelsen af en ændret spildevandsafledning i overensstemmelse

med en spildevandsplan efter § 32 eller

3) miljøbeskyttelsen i øvrigt.

Stk. 2. Under samme betingelser som angivet i stk. 1

kan det bestemmes, at forhold, som med eller uden tilladelse var lovlige ved

lovens ikrafttræden, skal ændres eller ophøre.

Stk. 3. Afgørelsen træffes af den myndighed, som kan

give tilladelsen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Sker tilbagekaldelse efter stk. 1 som led i

gennemførelsen af en spildevandsplan efter § 32, træffes afgørelsen af

kommunalbestyrelsen. Tilbagekaldelsen anses i disse tilfælde for sket ved

tilslutningen til det nye anlæg. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

§ 20 a. Tilførsel af jord til råstofgrave og

tidligere råstofgrave er forbudt.

Stk. 2. Amtsrådet kan meddele dispensation fra

forbudet, såfremt

1) råstofindvinderen eller grundejeren dokumenterer, at der inden den 1.

januar 1998 forelå kontraktmæssige forpligtelser vedrørende tilførsel af jord

til ejendommen, jf. dog § 20 b, stk. 1,

2) råstofindvinderen eller grundejeren med væsentlige økonomiske tab til

følge afskæres fra en udnyttelse af ejendommen, som de efter hidtil gældende

regler har haft særlig grund til at påregne, eller

3) der ikke er risiko for forurening af vandindvindingsanlæg eller af

grundvand, der foreventes at indgå i den fremtidige drikkevandsforsyning, og

andre tilsvarende miljømæssige hensyn ikke taler imod.

Stk. 3. En dispensation efter stk. 2 kan indeholde

vilkår, herunder om håndtering af jorden og om dokumentation for, at der er

tale om uforurenet jord.

Stk. 4. Ansøgning om dispensation, jf. stk. 2, nr. 1 og

2, har opsættende virkning, såfremt ansøgning vedlagt dokumentation for

kontraktmæssige forpligtelser eller dokumentation for forventninger om den

fremtidige udnyttelse af ejendommen og påberåbte økonomiske tab fremsendes

til amtsrådet inden den 1. oktober 1997. Amtsrådet kan som betingelse for

opretholdelse af den opsættende virkning fastsætte vilkår, herunder om

håndtering af jorden og om dokumenation for, at der er tale om uforurenet

jord.

§ 20 b. Der kan ikke over for offentlige myndigheder

støttes ret på aftaler, der har en varighed af mere end 6 måneder, om

tilførsel af jord til råstofgrave eller tidligere råstofgrave, eller aftaler,

der forudsætter tilførsel af jord til sådanne ejendomme, medmindre amtsrådet

godkender aftalen eller deponeringen er tilladt efter §§ 19 eller 33.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om

kontrol med deponering af jord i råstofgrave og tidligere råstofgrave,

herunder at den, der modtager jord, for egen regning foretager

prøveudtagning, analyser og målinger af jorden.

§ 21. Ejere og brugere af fast ejendom skal straks

underrette tilsynsmyndigheden, hvis de forårsager eller konstaterer

forurening af ejendommens jord eller undergrund.

§ 22. Når amtsrådet efter vandforsyningslovens § 20

giver tilladelse til et vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand, kan

det fastlægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket anlæg, der afleder

spildevand til undergrunden eller andre af de af § 19 omfattede forhold, skal

være forbudt efter udløbet af en fastsat frist.

Stk. 2. Amtsrådet kan ændre beskyttelsesområdet og

tillade enkelte forhold, som er omfattet af et forbud efter stk. 1.

§ 23. Når amtsrådet efter vandforsyningslovens § 20

giver tilladelse til, at et offentligt vandforsyningsanlæg indvinder

overfladevand, kan det fastlægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket der

ikke må drives virksomhed eller findes oplag af stoffer, produkter og

materialer, der kan forurene vandet.

Stk. 2. Amtsrådet lader inddragelsen under

beskyttelsesområdet tinglyse på de ejendomme, der er omfattet af

beskyttelsesområdet, med prioritet forud for alle andre rettigheder i

ejendommen.

Stk. 3. Amtsrådet kan ændre beskyttelsesområdet og

tillade enkelte forhold, som er omfattet af et forbud efter stk. 1.

§ 24. Amtsrådet kan give påbud eller nedlægge forbud

for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige

vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand.

Stk. 2. Amtsrådet kan meddele påbud eller forbud for at

undgå fare for forurening af overfladevand, der indvindes med tilladelse

efter vandforsyningslovens § 20. Amtsrådet kan herunder forbyde eller

fastsætte vilkår for sejlads og fiskeri.

§ 25. I tilfælde, hvor miljøministeren efter

vandforsyningsloven træffer afgørelse i sager om vandindvinding, har

ministeren samme beføjelser, som i §§ 22-24 er tillagt amtsrådet.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, i hvilket

omfang de beføjelser, der efter §§ 22-24 er henlagt til amtsrådet, kan udøves

af kommunalbestyrelsen.

§ 26. Ministeren fastsætter nærmere regler vedrørende

behandlingen af sager efter §§ 22-23, herunder om indkaldelse af grundejere

og brugere, hvis interesser antages at blive berørt, til møde forud for

fastlæggelse af beskyttelsesområder efter §§ 22-23.

Kapitel 4

Beskyttelse af overfladevand

§ 27. Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke

tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges

således, at der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter § 28

gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet.

Stk. 2. Stoffer, jf. stk. 1, der er aflejrede i

vandløb, søer eller havet, må ikke uden amtsrådets tilladelse påvirkes, så de

kan forurene vandet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om eller

bestemme, at de stoffer, der er nævnt i stk. 1, i særlige tilfælde kan

tilføres vandløb, søer eller havet.

§ 28. Amtsrådet giver tilladelse til, at spildevand

tilføres vandløb, søer eller havet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse i henhold

til stk. 1 til udledning af spildevand fra anlæg med en kapacitet på 30

personækvivalenter eller derunder.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til

tilslutning af spildevand til offentlige spildevandsanlæg samt dertil hørende

udløbsledninger under overholdelse af amtsrådets tilladelse efter stk. 1.

Stk. 4. Der er tilslutningspligt for ejendomme, når

stikledning er ført frem til grundgrænsen. Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår

den fysiske tilslutning skal være gennemført. Kommunalbestyrelsens afgørelser

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 og

stk. 3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når afgørelsen

omfatter udledning fra anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller

derunder.

§ 29. Ministeren kan fastsætte regler vedrørende

amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes behandling af sager efter § 28.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke krav der kan stilles til

spildevandets rensning og til spildevandsprojekter, samt om, hvilke vilkår

der kan knyttes til tilladelser efter § 28. Miljøministeren kan desuden

fastsætte regler om hel eller delvis ophævelse af tilslutningsret og -pligt

til offentlige spildevandsanlæg.

§ 30. Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer

miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller tilgodeser de krav,

der er fastsat efter §§ 28 og 29, samt forudsætninger fastsat efter § 32,

stk. 4, kan amtsrådet påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring

eller fornyelse af anlægget. Amtsrådet kan endvidere ændre vilkår fastsat i

en tilladelse efter § 28, hvis de tidligere fastsatte vilkår må anses for

utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.

Stk. 2. Kan forureningen ikke afhjælpes, kan amtsrådet

nedlægge forbud imod fortsat drift af anlægget.

Stk. 3. Medfører forureningen overhængende alvorlig

fare for sundheden, kan forbud umiddelbart nedlægges.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter

stk. 1-3, såfremt anlægget er omfattet af § 28, stk. 2, eller er tilsluttet

et offentligt spildevandsanlæg i henhold til § 28, stk. 3.

Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed, når anlæggets kapacitet er på 30 personækvivalenter eller

derunder.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at påbud

efter stk. 4 skal opfyldes ved etablering af nedsivning, såfremt der kan

nedsives i området. Der skal dog ikke etableres nedsivning i det omfang, der

etableres andre spildevandsløsninger, der ikke medfører udledning, såfremt

der kan opnås tilladelse hertil og etableringen sker inden en af

kommunalbestyrelsen fastsat frist. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte bindende tidsfrister

for, hvornår påbud efter stk. 4 skal være meddelt.

Stk. 7. Ved offentlige spildevandsanlæg forstås

spildevandsanlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for

anlæggets drift og/eller vedligeholdelse.

§ 31. Amtsrådet træffer afgørelse om udførelse af og

fordeling af udgifter til fælleskommunale spildevandsanlæg i tilfælde af

uenighed mellem de pågældende kommunalbestyrelser.

Stk. 2. Amtsrådets afgørelse efter stk. 1 kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

§ 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for

bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om

1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger,

2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve

tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis,

3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af

disse,

4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker

nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal

ske afledning til nedsivningsanlæg,

5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker

rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for

kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt

renseniveau,

6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på

privat foranstaltning, og

7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og

anlæggene udført.

Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride imod

regionplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 4.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en

spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om

planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken,

tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og

fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund

for planlægningen og administrationen af loven.

Kapitel 5

Forurenende virksomhed

§ 33. Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er

optaget på den i § 35 nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller

påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Listevirksomhed må heller

ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med

hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget

forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt.

Stk. 2. Den godkendende myndighed kan dog tillade, at

bygge- og anlægsarbejder til anden listevirksomhed end anlæg for deponering

af affald påbegyndes, før der er givet godkendelse, hvis de anlægges i

overensstemmelse med en godkendt lokalplan eller byplanvedtægt. Bygge- og

anlægsarbejder sker på bygherrens ansvar.

Stk. 3. Som led i et forsøg kan lokalplaner for særlige

erhvervszoner udpeget efter bestemmelserne om landsplandirektiver i § 3 i lov

om planlægning indeholde bestemmmelser om, at lokalplanen erstatter de

godkendelser i henhold til dette kapitel, som er nødvendige for lokalplanens

virkeliggørelse, jf. § 15, stk. 7, i lov om planlægning. Ministeren

fastsætter nærmere regler herom.

§ 34. Godkendelse efter dette kapitel skal fastsætte

vilkår for listevirksomhedens etablering og drift, herunder den kontrol, som

den for virksomheden ansvarlige selv skal foretage.

Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden kan nægte godkendelse

eller fastsætte særlige vilkår i godkendelsen, herunder vilkår om

sikkerhedsstillelse efter reglerne i § 39 a, såfremt ansøgeren, medlemmer af

ansøgerens direktion eller bestyrelse eller andre, der kan øve bestemmende

indflydelse på virksomhedens drift, er omfattet af § 40 a.

Stk. 3. Spørgsmål om tilladelse til udledning af

spildevand direkte til vandløb, søer eller havet fra en listevirksomhed

behandles samtidig med afgørelsen om godkendelse efter dette kapitel og

indgår i godkendelsen. Vilkår for udledningen af spildevand behandles efter

reglerne i dette kapitel.

Stk. 4. Afslag på ansøgning om godkendelse kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed, hvis begrundelsen for afslaget

er, at lokaliseringen af virksomheden det pågældende sted vil være i strid

med bestemmelser i regionplan, kommuneplan eller lokalplan.

§ 35. Ministeren udfærdiger en liste over særlig

forurenende virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af

godkendelsespligten i § 33.

Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om

godkendelsesordningen og om anmeldelser.

§ 35 a. Ministeren kan fastsætte regler om, at

listevirksomheder periodisk skal udarbejde et grønt regnskab. Regnskabet skal

vise det væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer samt arten og mængden

af forurenende stoffer m.v., jf. § 2, som indgår i produktionsprocesserne,

som virksomheden udsender til luft, vand og jord, eller som indgår i

produkter og affald.

Stk. 2. Regnskabet skal udarbejdes for et år ad gangen

og indsendes til tilsynsmyndigheden og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

For virksomheder omfattet af årsregnskabsloven indsendes regnskabet til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sammen med det økonomiske regnskab.

Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om

det grønne regnskabs udarbejdelse, indhold og form, herunder om inddragelse

af medarbejderne, om indsendelse til myndighederne inden en nærmere angiven

frist og om dets offentliggørelse.

Stk. 4. Ministeren fastsætter bestemmelser om, at

virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, som forpligter sig til

at indføre miljøstyringssystemer, kan opnå udsættelse med fristen for

indsendelse af det første grønne regnskab i en aftalt periode, dog ikke ud

over tre år fra den 1. januar 1996 at regne. Ministeren fastsætter samtidig

de nærmere krav til miljøstyringssystemet og til årlig dokumentation over for

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og tilsynsmyndigheden for gennemførelse af

systemet på virksomheden.

Stk. 5. Ministeren kan endvidere efter forhandling med

arbejdsministeren fastsætte regler om inddragelse af arbejdsmiljømæssige

oplysninger i det grønne regnskab.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om hel

eller delvis fritagelse for pligten til at udarbejde grønt regnskab.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at

virksomheden for egen regning skal lade regnskabet underkaste revision ved

særlig sagkyndig.

Stk. 8. Undlader bestyrelsen, direktionen eller

tilsvarende ledelsesorgan i rette tid at indsende grønt regnskab, kan

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge den eller de

ansvarlige herfor ugentlige eller månedlige tvangsbøder, der tillægges

udpantningsret.

§ 36. Hvis en godkendt listevirksomhed ønskes udvidet

eller ændret inden for godkendelsens rammer, skal der foretages en anmeldelse

herom til godkendelsesmyndigheden. Anmeldelsen skal godtgøre, at udvidelsen

eller ændringen vedrører en aktivitet, der omfattes af en samlet godkendelse,

og som denne giver mulighed for, og at den ændrede eller udvidede aktivitet

kan holdes inden for de grænser for forurening, der er fastsat i den samlede

godkendelse.

Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden meddeler skriftligt

virksomheden senest 4 uger efter, at anmeldelsen er modtaget, om udvidelsen

eller ændringen ligger uden for rammerne og dermed kræver godkendelse.

Virksomheden kan gennemføre udvidelsen eller ændringen, når

godkendelsesmyndigheden har meddelt, at udvidelsen eller ændringen ikke

kræver godkendelse.

§ 37. Godkendelsesmyndighedens afgørelser af, om en

virksomhed, et anlæg eller en indretning eller en ændring eller en udvidelse

af sådanne er godkendelsespligtig, kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

§ 38. Bestående listevirksomhed kan ansøge om

godkendelse efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Ministeren kan begrænse adgangen til at søge

godkendelse efter stk. 1 til at gælde for bestemte virksomheder af de

kategorier, der er optaget på listen.

§ 39. Bestående listevirksomheder, der ikke har en

samlet godkendelse, skal indsende ansøgning herom til

godkendelsesmyndigheden.

Stk. 2. På grundlag af ansøgningen og en vurdering af

listevirksomhedens drifts- og forureningsforhold træffer

godkendelsesmyndigheden afgørelse om, hvorvidt der kan gives virksomheden

godkendelse, eller om der skal meddeles påbud om at foretage foranstaltninger

til at nedbringe virksomhedens forurening eller nedlægges forbud mod driften

eller foretagelse af bestemte aktiviteter.

Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om

behandlingen af ansøgning om godkendelse af bestående virksomheder, herunder

om fristen for indsendelse af ansøgning til godkendelsesmyndigheden.

§ 39 a. Listevirksomheder, der

1) udvinder metaller af kabler,

2) foretager skylning eller rengøring af tromler til opbevaring af

kemikalier eller kemikalieaffald,

3) driver ophugningsanlæg, herunder bilophugning,

4) udtager hårde mekaniske genstande el.lign. af f.eks. apparater,

maskiner, motorer m.v. med henblik på videresalg eller

5) foretager mekanisk fragmentering af metalaffald,

skal etablere sikkerhedsstillelse over for godkendelsesmyndigheden.

Sikkerhedsstillelsen skal dække tilsynsmyndighedens udgifter til

videretransport og destruktion eller deponering af affaldet ved en

selvhjælpshandling, jf. §§ 69 og 70.

Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden kan endvidere stille

krav om etablering af sikkerhedsstillelse over for listevirksomheder, såfremt

virksomhedens ejer eller ansvarlige ledelse er omfattet af § 40 a.

Stk. 3. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er

listevirksomheder, der behandler bygge- og anlægsaffald, samt

listevirksomheder, der udtager kølemidler af kasserede køleskabe fra private

husstande.

Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden fastsætter nærmere

vilkår om sikkerhedsstillelsen i forbindelse med godkendelse af

listevirksomheden, jf. § 33.

Stk. 5. Godkendelsesmyndigheden kan regulere

sikkerhedsstillelsens størrelse, såfremt grundlaget for beregningen af

størrelsen ændres væsentligt.

Stk. 6. Ministeren godkender forslag til kollektiv

sikkerhedsstillelse for virksomheder, eller kategorier af disse, som nævnt i

stk. 1. Miljøministeren træffer samtidig afgørelse om ophævelse af vilkår om

sikkerhedsstillelse fastsat af godkendelsesmyndigheden.

Stk. 7. Ministerens afgørelser efter stk. 5 kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

§ 40. Afgørelse om godkendelse efter dette kapitel

træffes af kommunalbestyrelsen eller af amtsrådet. Ministeren fastsætter

efter forhandling med de kommunale organisationer nærmere regler herom.

Stk. 2. Amtsrådet træffer afgørelse om godkendelse af

kommunalt drevet virksomhed. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om

godkendelse af amtskommunal virksomhed.

§ 40 a. Anvendelse af § 34, stk. 2, og § 41 a finder

sted over for følgende:

1) Personer, der er blevet frakendt retten til at drive forurenende

virksomhed i henhold til denne lovs § 110 b eller i henhold til straffelovens

§ 79.

2) Personer, der er dømt efter straffelovens § 196.

3) Personer og selskaber m.v., der er straffet efter denne lovs § 110,

stk. 2, eller tilsvarende bestemmelser fastsat i bekendtgørelser, der er

udstedt med hjemmel i loven, såfremt der er fastsat frihedsstraf eller bøde

på 10.000 kr. eller derover, og såfremt der ikke er forløbet mere end ti år

fra den strafbare handling.

4) Personer og selskaber m.v., der har gæld på 100.000 kr. eller derover

til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretaget af tilsynsmyndigheden i

medfør af denne lovs §§ 69 og 70, såfremt denne gæld er vedgået eller

fastslået ved en domstol. Det er endvidere en betingelse, at gælden er

forfalden og ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller

afdragsvis betaling, samt at der er fremsendt to rykkere til skyldneren.

§ 40 b. Ministeren opretter et register over de

personer og selskaber m.v., der er omfattet af § 40 a. Registeret kan

oprettes på edb efter ministerens bestemmelse herom.

Stk. 2. I sager, der afsluttes ved dom, og i sager, der

afgøres endeligt ved anklagemyndigheden med bødevedtagelse, foretager

anklagemyndigheden indberetning til registeret. I sager om gæld til det

offentlige for selvhjælpshandlinger foretager den pågældende tilsynsmyndighed

indberetning til registeret.

Stk. 3. Forinden der sker registrering, gives der

meddelelse herom til den pågældende person eller det pågældende selskab m.v.

§ 41. Hvis listevirksomhed medfører væsentlig

forurening, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at forureningen skal

nedbringes. Tilsvarende påbud kan gives, når listevirksomhed medfører

væsentlig mere forurening, herunder affaldsfrembringelse, end der ville

forekomme ved anvendelsen af mindst forurenende teknologi eller bedst mulige

rensning. Påbud kan endvidere gives over for anlæg og aktiviteter, som

skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening.

Stk. 2. Kan forureningen ikke afhjælpes, kan

tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod fortsat drift og eventuelt forlange

virksomheden fjernet.

Stk. 3. Forbud kan nedlægges umiddelbart, når

forureningen medfører overhængende alvorlig fare for sundheden.

Stk. 4. Indtil der er forløbet 8 år efter meddelelsen

af en godkendelse efter dette kapitel, kan der kun meddeles forbud eller

påbud, hvis

1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning,

2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne

forudses ved godkendelsens meddelelse, eller

3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund for

denne ved godkendelsens meddelelse.

Stk. 5. Når der er forløbet mere end 8 år efter

godkendelsen, kan tilsynsmyndigheden ændre vilkårene heri, når det er

miljømæssigt begrundet, eller hvis der er udviklet renere teknologi, herunder

mindre forurenende råvarer, mindre forurenende produktionsmetoder eller bedre

rensningsformer.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at den i

stk. 4 og 5 omtalte tidsfrist nedsættes for bestemte brancher, dog ikke til

under 4 år.

§ 41 a. Godkendelsesmyndigheden kan tilbagekalde en

godkendelse eller fastsætte særlige vilkår i en eksisterende godkendelse,

herunder vilkår om sikkerhedsstillelse, jf. § 39 a, såfremt

1) indehaveren, medlemmer af indehaverens direktion eller bestyrelse

eller andre, der kan udøve bestemmende indflydelse på virksomhedens drift,

bliver omfattet af § 40 a,

2) personer eller selskaber m.v., der er omfattet af § 40 a bliver ejer

eller medejer af virksomheden, eller

3) personer, der er omfattet af § 40 a indtræder i bestyrelse eller

direktion i et selskab m.v., der driver godkendt virksomhed.

Stk. 2. Ved indbringelse af afgørelser efter stk. 1 for

domstolene kan domstolene tillægge søgsmålet opsættende virkning.

Forurening fra andre virksomheder

§ 42. Hvis erhvervsvirksomheder, herunder private

eller offentlige bygge- og anlægsarbejder, eller faste anlæg til

energiproduktion, som ikke er omfattet af regler fastsat i medfør af § 35,

medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder

affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at forureningen

skal nedbringes.

Stk. 2. Tilsvarende påbud kan gives af

tilsynsmyndigheden, når nævnte virksomheder eller anlæg medfører væsentlig

mere forurening, herunder affaldsfrembringelse, end nødvendigt ved

anvendelsen af den til enhver tid værende mindst forurenende teknologi eller

bedst mulige rensning. Påbud kan endvidere gives over for aktiviteter, som

skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller

uhygiejniske forhold.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan give påbud om, at der

skal foretages afhjælpende foranstaltninger over for idrætsanlæg,

fritidsklubber eller lignende fritidsaktiviteter, som medfører væsentlige

støjulemper for omgivelserne.

Stk. 4. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan

tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod virksomheden eller aktiviteten.

Stk. 5. Bliver tilsynsmyndigheden i forbindelse med

etablering, udvidelse eller ændring af en af de i stk. 1 nævnte virksomheder

opmærksom på forhold, som kan forventes at medføre krav om begrænsning af

virksomhedens forurening eller forbud mod virksomhedens drift, kan

tilsynsmyndigheden på forhånd tilkendegive dette over for virksomheden.

Kapitel 6

Affald

§ 43. Enhver, der frembringer, opbevarer, behandler

eller bortskaffer affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske

forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord.

§ 44. Ministeren kan fastsætte regler om

bortskaffelse af affald, herunder om anmeldelse, sortering, opbevaring,

indsamling, transport, behandling og oparbejdning af affald. Reglerne kan

endvidere omfatte særlige affaldstyper, affaldsmaterialer og

affaldsprodukter.

§ 45. Kommunalbestyrelsen forestår bortskaffelsen af

affald.

Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om kommunale

affaldsordninger, herunder om

1) kommunalbestyrelsens pligt til at anvise bortskaffelsesmuligheder for

affald,

2) kommunalbestyrelsens pligt til at forestå indsamling og bortskaffelse

af affald, herunder til genanvendelse af materialer og produkter,

3) borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at benytte anviste

bortskaffelsesmuligheder eller affaldsordninger og

4) borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at indgive anmeldelse

af og afgive oplysninger om affald samt foretage undersøgelser af affald.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ

forskrifter om affaldsordningernes omfang og tilrettelæggelse m.v.

Stk. 4. Når en indsamlingsordning er etableret, må

indsamling af det af ordningen omfattede affald eller eventuelt

genanvendelige materiale kun finde sted ved kommunalbestyrelsens

foranstaltning eller bemyndigelse.

Stk. 5. I regler, der vedrører indsamling af materialer

og produkter til genanvendelse, bortset fra olie- og kemikalieaffald, skal

det bestemmes,

1) at kommunalbestyrelsen skal fritage en virksomhed fra pligten til at

benytte en kommunal indsamlingsordning, såfremt virksomheden godtgør, at den

seneste samtidig med den kommunale indsamlingsordnings iværksættelse har

indgået aftale om, at affaldstyper, der er omfattet af indsamlingsordningen,

afleveres til anden side til genanvendelse, og

2) at virksomheder etableret efter iværksættelse af en kommunal

indsamlingsordning ved etableringen er berettiget til at blive fritaget for

benyttelse af den kommunale indsamlingsordning, såfremt virksomheden godtgør,

at den har indgået aftale om, at affaldstyper, der er omfattet af

indsamlingsordningen, afleveres til anden side til genanvendelse.

§ 45 a. Ministeren kan fastsætte regler om, at

anmeldelser af og oplysninger om affald, herunder materialer og produkter til

genanvendelse, til offentlige myndigheder efter dette kapitel skal ske i en

bestemt form.

§ 46. Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud eller

forbud med henblik på at forebygge og sikre, at affald opbevares, behandles

og bortskaffes på forsvarlig måde.

§ 47. Kommunalbestyrelsen indsamler og registrerer

oplysninger om eksisterende affaldsmængder fordelt på type og materialer samt

om affaldets behandling og bortskaffelse. Kommunalbestyrelsen indsamler og

registrerer ligeledes oplysninger om eksisterende og planlagte affaldsanlæg,

herunder behandlings- og deponeringsanlæg. Oplysningerne fremsendes til

Miljøstyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for

bortskaffelsen af affaldet i kommunen.

Stk. 3. Ministeren fastsætter regler for indholdet af

de kommunale affaldsplaner, tidsfrister og procedurer i forbindelse med

tilvejebringelsen samt om revision af planerne. Ministeren fastsætter

endvidere nærmere regler om, hvilke oplysninger kommunerne skal fremsende til

Miljøstyrelsen.

Stk. 4. Ministeren kan bestemme, at nærmere angivne

forudsætninger skal lægges til grund for den i stk. 2 nævnte plan, herunder

fastsætte regler om eller bestemme, at planen i stk. 2 skal erstattes af en

fælleskommunal plan.

§ 48. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte gebyrer til

dækning af udgifter til:

1) planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger,

herunder anvisningsordninger, samt til sortering, indsamling af affald m.v.

og til etablering og drift af virksomheder og anlæg for oparbejdning af

affald og affaldsbortskaffelse,

2) indsamling og registrering af oplysninger, jf. § 47, og

3) forskudsvis dækning af planlagte investeringer på affaldsområdet.

Stk. 2. Der kan opkræves et samlet gebyr for de

ordninger m.v., som kommunalbestyrelsen har iværksat.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og

2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Ministeren kan udarbejde

standardbetalingsvedtægter.

Stk. 5. Gebyrer efter stk. 1 og 2 påhviler den, der har

tinglyst adkomst på ejendommen, og beløbene har samme fortrinsret i

ejendommen som offentlige skatter og afgifter. For beløbene er der

udpantningsret.

Kommunale fællesskaber

§ 49. Ministeren kan træffe bestemmelse om

kommunernes pligt til at oprette, udvide deltagerkredsen af eller tilslutte

sig kommunale fællesskaber for affaldsbortskaffelse, herunder

genanvendelsesvirksomheder.

Stk. 2. Ministeren kan endvidere træffe bestemmelse om,

at kommunale fællesskaber for affaldsbortskaffelse skal modtage affald fra

kommuner, som ikke deltager i fællesskabet, samt om, at kommunerne stiller

arealer til rådighed for fælleskommunale virksomheder for

affaldsbortskaffelse.

Anlæg for deponering af affald

§ 50. Nye anlæg for deponering af affald må kun ejes

af offentlige myndigheder.

Stk. 2. Ministeren kan dog fastsætte regler om, at

virksomheder skal etablere anlæg, der er bestemt til deponering af specielle

affaldstyper.

Stk. 3. Amtsrådet kan meddele en virksomhed

dispensation fra bestemmelsen i stk.1 til etablering af et anlæg, der er

bestemt til deponering af specielle affaldstyper fra virksomheden.

Stk. 4. Ministeren fastsætter bestemmelser om

opkrævning af gebyrer fra privatejede deponeringsanlæg og om fornøden

sikkerhedsstillelse til dækning af senere udgifter til kontrol med forurening

fra deponeringsanlæggene samt til eventuelle afværgeforanstaltninger ved

sådanne depoter.

Kapitel 7

Genanvendelse og renere teknologi

§ 51. Ministeren kan med henblik på at fremme

genanvendelse og renere teknologi og begrænse problemerne i forbindelse med

affaldsbortskaffelse fastsætte regler om eller bestemme, at

1) særlige råvarer, tilsætnings- eller hjælpestoffer ikke eller kun i

nærmere angivet omfang må forekomme i materialer eller produkter, der sælges

eller anvendes her i landet,

2) bestemte materialer og produkter heraf skal indeholde bestemte andele

genanvendte eller genanvendelige materialer eller produkter,

3) anvendelse af bestemte materialer eller typer af materialer i

produkter eller varer til nærmere angivne formål, herunder til emballage,

skal begrænses eller forbydes,

4) bestemte materialer eller typer af materialer skal anvendes i

produkter eller varer til nærmere angivne formål, herunder til emballage,

5) produkter eller varer til nærmere angivne formål, herunder til

emballage, skal godkendes af ministeren eller udformes på en bestemt måde,

6) bestemte materialer og produkter, herunder emballage, skal mærkes på

en bestemt måde, samt at anden mærkning skal begrænses eller forbydes og

7) offentlige myndigheder og offentligt ejede eller kontrollerede

virksomheder i videst muligt omfang skal anvende varer eller produkter, som

indeholder genanvendte eller genanvendelige materialer, eller som i øvrigt af

miljømæssige grunde er at foretrække frem for andre varer eller produkter med

samme anvendelse.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om kontrollen

med produkter, herunder emballager, der er omfattet af regler fastsat i

medfør af stk. 1. Ministeren kan herunder bestemme, at den, der markedsfører

et produkt, herunder en emballage, over for tilsynsmyndigheden skal

dokumentere, at produktet er fremstillet og sammensat i overensstemmelse med

regler fastsat i medfør af loven. Ministeren kan i særlige tilfælde forbyde

markedsføring af et produkt eller en emballage, indtil sådan dokumentation

foreligger.

Stk. 3. Ministeren kan som led i overvågningen af og

med henblik på at fremme genanvendelse og renere teknologi og begrænse

problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelse fastsætte regler om, at

den, der udbyder, forhandler eller distribuerer et bestemt produkt, herunder

en emballage, skal fremskaffe bestemte oplysninger om produktet eller

medvirke hertil.

§ 52. Bestemmelserne i dette kapitel anvenedes ikke

på materialer eller produkter, der eksporteres, medmindre ministeren

bestemmer andet.

Stk. 2. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke

anvendelse på materialer og produkter, der er fremstillet i udlandet og føres

gennem landet som transitgods eller oplagres som transitgods.

Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke

anvendelse på materialer og produkter, der her i landet som forsyning føres

til danske skibe og fly, medmindre ministeren bestemmer andet.

§ 53. Ministeren kan fastsætte regler om, at

importører eller producenter af nærmere angivne materialer, produkter eller

varer, herunder emballage, skal betale et gebyr til staten, til kommunerne

eller til kommunale fællesskaber for affaldsbortskaffelse til hel eller

delvis dækning af omkostningerne i forbindelse med materialets, produktets

eller varens bortskaffelse.

Stk. 2. Administration og opkrævning af det i stk. 1

nævnte gebyr kan henlægges til de statslige told- og skattemyndigheder.

Administrationen kan ligeledes henlægges til private organisationer el.lign.

Stk. 3. Såfremt administrationen og opkrævning, jf.

stk. 2, henlægges til de statslige told- og skattemyndigheder, kan de

statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af

gebyrtilsvaret, såfremt størrelsen af det gebyrbeløb, som påhviler en

virksomhed, ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnskaber.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at berørte virksomheder skal

udlevere eller indsende forretningsbøger, regnskabsmateriale samt

korrespondance m.v. til en statslig myndighed.

Stk. 4. Statslige myndigheder har udpantningsret for

gebyrer efter stk. 1.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om

gebyrets opkrævning og anvendelse, herunder regler, som tager højde for, at

der kan være en væsentlig forskydning imellem tidspunktet for gebyrets

opkrævning og tidspunktet for afholdelse af de modsvarende udgifter.

§ 54. Tilskud kan gives til udrednings- og

udviklingsprojekter samt til formidlings- og informationsvirksomhed, der har

til formål at fremme genanvendelse eller at nedsætte miljøbelastningen

væsentligt ved omstilling til renere teknologi eller at begrænse problemerne

i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Tilskud kan gives såvel til projekter

med almennyttigt formål som til virksomhedens egne projekter, hvis

projekterne har nyhedsværdi.

Stk. 2. Tilskud på indtil 100 pct. kan gives til

udrednings- og udviklingsprojekter, hvis resultat kommer en bredere kreds af

virksomheder, den offentlige sektor eller samfundet i øvrigt til gode.

Tilskuddet kan gives til udvikling af processer, metoder, produktionsudstyr

og produkter.

Stk. 3. Tilskud på indtil 75 pct. kan gives til

udrednings- og udviklingsprojekter, hvis resultat alene tilhører den eller de

ansøgende virksomheder. Der kan gives tilskud til udvikling af produkter,

processer, metoder eller produktionsudstyr.

§ 55. Tilskud på indtil 25 pct. kan gives til

anlægsinvesteringer til produktionsformål inden for genanvendelse.

Stk. 2. Tilskud på indtil 75 pct. kan gives til

anlægsinvesteringer i indsamlingsordninger for alle affaldstyper.

Stk. 3. Det er en betingelse for tilskud til

anlægsinvesteringer efter stk. 1 eller 2, at ansøgeren kan sandsynliggøre, at

investeringen medfører en varigt øget genanvendelse af produkter, materialer

eller spildprodukter, hvorved miljøbelastningen nedsættes væsentligt, eller

hvorved der finder en hensigtsmæssig udnyttelse sted af de pågældende

produkter, materialer eller spildprodukter. Der kan ikke gives tilskud efter

stk. 1 og 2 til anlæg, som i væsentlig grad vil påvirke konkurrenceforholdene

til ugunst for eksisterende virksomheder.

§ 55 a. Ministeren kan for at sikre et effektivt

indsamlingssystem yde tilskud til bortskaffelse af spildolie, der er

indsamlet her i landet, når spildolien afgiftsberigtiges efter lov om afgift

af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter og bortskaffes som brændsel i anlæg, der producerer og

afsætter fjernvarme. Det er en betingelse for ydelse af tilskud, at

bortskaffelsen, herunder indsamling, forarbejdning og forbrænding, af

spildolien sker i overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør

af loven.

Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om

ydelse af tilskud efter stk. 1, herunder om ansøgningens indhold og om

eventuel tilbagebetaling af tilskud og renter heraf i visse tilfælde.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om tilsynet med opfyldelse af

tilskudsbetingelserne, herunder ansøgerens pligt til for egen regning at

foretage prøveudtagninger, analyser og målinger af stoffer og affaldsstoffer

i spildolie.

Stk. 3. For beløb, der skal betales tilbage efter stk.

2, hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for

egen regning. Ministeren har udpantningsret for beløbene.

§ 55 b. Enhver, der frembringer eller bortskaffer,

herunder indsamler, forarbejder og forbrænder, spildolie, skal efter

anmodning meddele ministeren enhver oplysning, der er af væsentlig betydning

for administrationen af § 55 a.

§ 55 c. Op til 20 pct. af tilskud efter dette kapitel

kan tilbageholdes og anvendes til modregning med virksomhedens eventuelle

restancer til det offentlige.

§ 56. Ministeren nedsætter et eller flere råd, der

træffer afgørelse i sager om tilskud i henhold til §§ 54 og 55. Sådanne råds

afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser

om ydelse af tilskud efter §§ 54 og 55, herunder om ansøgningernes indhold og

om eventuel tilbagebetaling af tilskud i visse tilfælde. Ministeren kan

endvidere fastsætte nærmere bestemmelser om behandlingen af sagerne samt om

rådets virksomhed.

§ 57. Den årlige tilskudsbevilling fastsættes på

finansloven.

Kapitel 8

Ekspropriation m.v.

§ 58. Kommunalbestyrelsen kan i nødvendigt omfang

træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg og

offentligt ejede affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg, når der er meddelt

tilladelse til anlægget.

Stk. 2. Ved ekspropriation kan der

1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er

fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil,

2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens

rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste

ejendomme og

3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller

foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre

rettigheder over faste ejendomme.

Stk. 3. Til fordel for private spildevandsanlæg kan der

dog kun ved ekspropriation foretages foranstaltninger som anført i stk. 2,

nr. 2 og 3.

Stk. 4. Til fordel for offentlige affaldsbehandlings-

og deponeringsanlæg kan der kun ved ekspropriation foretages foranstaltninger

som anført i stk. 2, nr. 1.

§ 59. Ved ekspropriation til erhvervelse af

ejendomsret bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre

andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i § 58, stk. 2, nr.

2, skal de ved ekspropriation stiftede rettigheder over en fast ejendom

respekteres af indehaveren af enhver rettighed over ejendommen, medmindre

andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

§ 60. Ved ekspropriationens gennemførelse finder

bestemmelserne i lov om offentlige veje § 45 og §§ 47-49 tilsvarende

anvendelse.

§ 61. Erstatningsfastsættelser efter denne lov

foretages i mangel af mindelig overenskomst af de taksationsmyndigheder, der

er nævnt i §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje.

Stk. 2. Om sagens behandling for

taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder

bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 51-56 og 59-67 tilsvarende

anvendelse.

§ 62. Medfører inddragelse under et

beskyttelsesområde efter § 23, at grundejeren må ændre eller ophøre med et

bestående lovligt forhold, skal der betales erstatning. Erstatningen kan

nedsættes eller bortfalde, for så vidt forholdet ikke var lovligt,

hensigtsmæssigt eller forsvarligt.

§ 63. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales

erstatning i anledning af et forbud eller påbud efter § 24, afgøres af

taksationsmyndighederne, jf. § 61, efter anmodning fra den, til hvem forbudet

eller påbudet er rettet. Forbud eller påbud vedrørende lovligt bestående

forhold, herunder lovlig anvendelse og oplagring af gødningsstoffer i

landbrug, gartneri og skovbrug, kan dog kun gives mod fuldstændig erstatning,

medmindre andet følger af andre retsregler.

§ 64. Erstatning efter §§ 62 og 63 betales af de

brugere af vandet, der har fordel af forbudet eller påbudet. Når vedkommende

kommune ikke allerede som følge heraf skal betale erstatningen, kan

taksationsmyndighederne, hvis foranstaltningen skønnes at være af betydning

for en større del af kommunens beboere, træffe bestemmelse om, at kommunen

helt eller delvis skal betale erstatningen.

Stk. 2. Erstatningskrav efter §§ 62 og 63 fremsættes

over for den myndighed, der har truffet afgørelsen. Kravet skal fremsættes

inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. I mangel af

mindelig overenskomst indbringer myndigheden sagen for

taksationsmyndighederne, jf. § 61.

Kapitel 9

Tilsyn

§ 65. Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med,

at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med,

at

1) påbud og forbud efterkommes,

2) vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser

overholdes, og at

3) miljøkrav fastsat i en aftale efter § 10, stk. 2, overholdes.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er endvidere

tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager om forureninger eller ved risiko for

forureninger, der er en følge af ophørt virksomhed, jf. dog § 66, stk. 3.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen videresender sager om

overtrædelse af afgørelser, jf. stk. 2, som amtsrådet har truffet, til

amtsrådet. Amtsrådet træffer i så fald afgørelse i sagen i overensstemmelse

med lovens øvrige bestemmelser.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fører uanset § 66 tilsyn

med virksomheder, der drives af amtsrådet.

§ 66. Amtsrådet fører tilsyn med miljøtilstanden i

omgivelserne.

Stk. 2. Amtsrådet fører tilsyn som nævnt i § 65, stk. 1

og 2, med bestående listevirksomheder, herunder med disses direkte

udledninger af spildevand til vandløb, søer eller havet, hvis

godkendelseskompetencen efter regler om godkendelse af listevirksomheder, jf.

§ 35, er henlagt til amtsrådet. Amtsrådet fører tillige tilsyn med

deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave.

Stk. 3. Amtsrådet er endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§

68-70, i sager omfattet af § 65, stk. 4, samt ved forureninger eller risiko

for forureninger, der er en følge af tidligere virksomhedsdrift, som

amtsrådet havde tilsyn med.

Stk. 4. Amtsrådet fører tilsyn med virksomheder, der

drives af kommunalbestyrelsen.

§ 67. Ministeren kan bestemme, at tilsynet i visse

tilfælde skal føres af andre myndigheder.

§ 68. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt

forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

§ 69. I de i § 68 nævnte situationer skal

tilsynsmyndigheden meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige

forhold skal bringes til ophør. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden

1) forbyde fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet,

2) påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand,

3) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når

den fastsatte frist er udløbet.

Stk. 2. Såfremt tilsynsmyndigheden konstaterer, at en

virksomhed ikke overholder de miljøkrav, som den er indgået på eller har fået

pålagt i medfør af en aftale efter § 10, skal tilsynsmyndigheden indberette

dette til miljøministeren samt sende kopi af indberetningen til den eller de

for aftalens gennemførelse ansvarlige.

Stk. 3. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 kan

ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 70. I tilfælde af overhængende alvorlig fare for

sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at

afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, foretager

tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.

Stk. 2. Der er udpantningsret for udgifter, som

myndigheden har krav på at få dækket efter § 69, stk. 1, nr. 3, og stk. 1 i

nærværende paragraf.

§ 71. Den, der er ansvarlig for forhold eller

indretninger, som kan give anledning til forurening, skal straks underrette

tilsynsmyndigheden, såfremt driftsforstyrrelser eller uheld medfører

væsentlig forurening eller indebærer fare herfor.

Stk. 2. Underretning efter stk. 1 bevirker ingen

indskrænkning i den ansvarliges pligt til at søge følgerne af

driftsforstyrrelsen eller uheldet effektivt afværget eller forebygget,

ligesom det ikke fritager for forpligtelsen til at genoprette den hidtidige

tilstand.

§ 72. Den, der er ansvarlig for en virksomhed, der

kan give anledning til forurening, skal efter anmodning fra

kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller ministeren give alle oplysninger,

herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for

vurderingen af forureningen og for eventuelle afhjælpende eller forebyggende

foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller miljøministeren kan

herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at

1) foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes

til omgivelserne, samt af støj og rystelser,

2) foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der

anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,

3) klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening

og

4) klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan revidere vilkårene for

en virksomheds godkendelse eller tilladelse for at forbedre virksomhedens

kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt

tilsyn. Bestemmelser i påbud kan revideres på tilsvarende måde.

§ 72 a. Forinden eksport af særligt miljøbelastende

listevirksomheders brugte produktionsanlæg eller væsentlige dele heraf skal

afhænderen underrette tilsynsmyndigheden. Inden for en frist på to måneder

fra tilsynsmyndighedens modtagelse af underretningen må eksporten ikke

påbegyndes, medmindre ministeren giver tilladelse hertil.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden videresender underretningen

til ministeren ledsaget af tilsynsmyndighedens bemærkninger. Ministeren

videresender underretningen til den kompetente myndighed i det land, hvor

anlægget skal opstilles og idriftsættes.

Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om underretningens

indhold og form. Ministeren fastsætter krav vedrørende indholdet af

tilsynsmyndighedens bemærkninger samt tidsfrist for tilsynsmyndighedens

fremsendelse af underretningen til ministeren.

Stk. 4. Ministeren fastsætter regler om, hvilke

produktionsanlæg der skal være omfattet af underretningspligten.

Stk. 5. Tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om,

hvorvidt anlæg eller dele af anlæg er omfattet af underretningspligten.

Tilsynsmyndighedens afgørelse herom kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

§ 73. Ministeren fastsætter nærmere regler vedrørende

tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirksomhed.

Stk. 2. Ministeren kan over for en kommunalbestyrelse

eller et amtsråd for en bestemt periode nærmere fastlægge omfanget af disse

myndigheders tilsynsforpligtelse.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

kommunalbestyrelserne og amtsrådene skal indsende indberetninger om deres

kortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og

undersøgelser, samt fastsætte regler om indberetningernes form.

Kapitel 10

Administrative bestemmelser

§ 74. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt

til adressaten. Afgørelser, der kan påklages, meddeles tillige

klageberettigede personer, organisationer og myndigheder, jf. §§ 98-100, og

de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling.

Stk. 2. Underretning til de personer, der er nævnt i §

98, stk. 1, nr. 2, kan dog finde sted ved offentlig annoncering. Der skal

altid foretages offentlig annoncering, når der meddeles godkendelse efter

kapitel 5.

Stk. 3. Påbud eller forbud kan meddeles mundtligt, når

der er fare for sundheden eller øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at

afværge væsentlig miljøskade. En mundtlig afgørelse skal snarest muligt

tillige meddeles skriftligt.

§ 75. Inden der træffes afgørelse om påbud eller

forbud, skal adressaten for disse beslutninger skriftligt underrettes om

sagen og gøres bekendt med sin adgang til aktindsigt og til at udtale sig

efter forvaltningsloven. Adressaten bør i samme forbindelse opfordres til at

bidrage med oplysninger, der kan belyse omkostninger, fordele og ulemper ved

beslutningen.

Stk. 2. Underretning efter stk. 1 kan undlades, hvis en

øjeblikkelig afgørelse er nødvendig, eller hvis underretning må anses for

åbenbart unødvendig.

§ 76. Lokale foreninger, der har beskyttelse af

miljøet som hovedformål, kan underrette kommunalbestyrelsen og amtsrådet om,

hvilke bestemte typer af afgørelser efter kapitel 3, 4 og 5 foreningen ønsker

underretning om, jf. § 100, stk. 1. Foreningen skal samtidig fremsende

vedtægter, der dokumenterer, at den er lokalt organiseret, og at dens

hovedformål er beskyttelse af miljøet.

Stk. 2. Lokale afdelinger af de organisationer, der er

nævnt i § 99, er ikke omfattet af stk. 1.

§ 77. Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse

datoen for klagefristens udløb og i øvrigt indeholde oplysning om, at

1) afgørelsen kan påklages skriftligt til miljøministeren,

2) klage skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen, og

3) klage skal være modtaget senest ved klagefristens udløb.

§ 78. Påbud eller forbud skal indeholde en frist for

afgørelsens efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold, kan det dog

bestemmes, at påbud eller forbud skal efterkommes straks.

Stk. 2. Når særlige grunde taler for det, kan det

bestemmes, at klager over påbud eller forbud ikke skal have opsættende

virkning.

§ 79. Ministeren kan fastsætte regler om, at

godkendelsesmyndigheden skal gennemføre en offentlig høring om projekter, der

har væsentlig indflydelse på virksomhedens sikkerhedsforhold, inden der

meddeles godkendelse efter kapitel 5 af en virksomhed, der omfattes af

anmeldelsespligten i regler fastsat af miljøministeren om vurderingen af

sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter.

§ 80. Ministeren kan bemyndige en under ministeriet

oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser,

der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til

at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk.

1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 81. Ministeren kan nedsætte sagkyndige råd til

rådgivning af myndighederne i spørgsmål om miljøbeskyttelsen.

§ 82. Ministeren kan beslutte at overtage amtsrådets

eller kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre

myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

§ 83. Ministeren kan pålægge amtsråd og

kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af

forhold, der reguleres efter denne lov inden for den enkelte kommunes eller

amtskommunes område. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Stk. 2. Kommunalbestyrelserne skal efter anmodning give

amtsrådene alle oplysninger, der er af betydning for bedømmelsen af forhold,

der reguleres efter denne lov inden for den enkelte kommunes område.

§ 84. Ministeren kan pålægge amtsrådene eller

kommunalbestyrelserne at tage spørgsmål, herunder konkrete sager, vedrørende

denne lov op til behandling og beslutning.

§ 84 a. Ved større forurening af fremmed grund kan

miljømyndighederne med grundejerens samtykke genoprette den hidtidige

tilstand på den forurenede grund, når væsentlige hensyn til de skadelidte

taler herfor. Miljømyndighederne indtræder i skadelidtes erstatningskrav mod

den ansvarlige forurener.

§ 85. Tilsynsmyndigheden kan undlade at behandle

forhold, som den anser for at være af underordnet betydning for

miljøbeskyttelsen.

Stk. 2. Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1 kan

ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 86. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en miljø- og

levnedsmiddelkontrolenhed til at udøve de beføjelser, som er tillagt

kommunalbestyrelsen efter loven.

§ 87. Tilsynsmyndighederne eller personer, der af

disse myndigheder er bemyndiget hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige

og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at foretage

undersøgelser eller udføre tilsynsopgaver efter denne lov, regler udstedt med

hjemmel i loven eller forordninger på lovens område.

Stk. 2. Politiet kan, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse standse og undersøge

transportmidler med henblik på at kontrollere affaldstransporters

overholdelse af gældende lovgivning, der varetager miljøbeskyttelseshensyn.

Politiet yder i øvrigt bistand ved tilsynsmyndighedernes udøvelse af

beføjelser efter stk. 1. Justitsministeren kan efter forhandling med

ministeren fastsætte nærmere regler om politiets udøvelse af ovenstående

beføjelser.

Stk. 3. Ved undersøgelser og tilsyn på ejendomme,

lokaliteter og transportmidler skal indehaveren og ansatte yde myndighederne

fornøden vejledning og hjælp.

§ 88. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer til

hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og

tilsyn i forbindelse med loven. Gebyrerne tillægges udpantningsret.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

der skal betales rente ved manglende eller for sen betaling af gebyrer

opkrævet i henhold til denne lov. Forrentningen sker fra forfaldsdagen for

gebyret. Gebyret forrentes med 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt

måned fra den 1. i den måned, i hvilken gebyret skal betales, dog mindst 50

kr.

§ 89. Regeringen kan indgå overenskomster med

fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Ministeren fastsætter regler til opfyldelse af

internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

§ 89 a. Ministeren kan fastsætte de nødvendige regler

for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger

vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov i henhold til § 2.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om, hvilke myndigheder der skal

administrere forordningerne.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af

gebyrer, herunder om forrentning og udpantningsret.

Stk. 3. Tilsyn med overholdelse af forordninger udøves

af kommunalbestyrelsen og amtsrådet i henhold til § 65 og § 66, medmindre

ministeren bestemmer, at tilsynet skal udøves af andre myndigheder. Ved

udførelse af tilsyn har myndighederne de tilsynsforpligtelser og

tilsynsbeføjelser, som fremgår af kapitel 9 og §§ 85-87.

Stk. 4. Ved afgørelser med hjemmel i forordninger eller

regler, der er udstedt efter stk. 1, finder de i kapitel 11 fastsatte

bestemmelser anvendelse, for så vidt angår klageadgang og søgsmål.

§ 90. I Københavns og Frederiksberg Kommuner

varetager kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, som er henlagt til

amtsrådet.

Kapitel 11

Klage og søgsmål

§ 91. Medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser,

jf. dog § 92, kan kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser og

beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven,

påklages til ministeren.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 78, stk. 1, finder

tilsvarende anvendelse på afgørelser i klagesager.

§ 92. Ministeren kan fastsætte regler om, at

afgørelser, der enkeltvis er af mindre betydning for miljøbeskyttelsen, ikke

kan påklages til anden administrativ myndighed.

§ 93. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen

eller beslutningen er meddelt. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt

bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Stk. 2. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller

helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

§ 94. Klage indgives skriftligt til den myndighed,

der har truffet afgørelsen. Myndigheden sender umiddelbart efter

klagefristens udløb klagen til ministeren ledsaget af den påklagede afgørelse

eller beslutning og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

§ 95. En klage har opsættende virkning for et påbud

eller forbud, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet, jf. dog § 78.

Stk. 2. Når der efter § 78 er truffet afgørelse om, at

et påbud eller forbud skal efterkommes straks, skal påbudet eller forbudet

efterkommes, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

§ 96. En klage over en tilladelse, godkendelse eller

dispensation har ikke opsættende virkning, medmindre ministeren bestemmer

andet. Ministeren kan fastsætte regler om, at visse godkendelser og

tilladelser ikke må udnyttes inden for klagefristen, og at en klage skal have

opsættende virkning.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer ingen

begrænsninger i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve en

påklaget tilladelse, godkendelse eller dispensation.

§ 97. En klage over en ekspropriationsbeslutning har

opsættende virkning, medmindre ministeren bestemmer andet.

§ 98. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser

kan påklages af:

1) afgørelsens adressat og

2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påklage amtsrådets

afgørelser, og amtsrådet kan påklage kommunalbestyrelsens afgørelser.

Stk. 3. Embedslægeinstitutionen kan påklage afgørelser

efter kapitel 3, 4 og 5. Embedslægeinstitutionen kan endvidere tillægges

klageret i regler, der udstedes i medfør af § 16.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om eller

bestemme, at afgørelser efter loven kan påklages af bestemte myndigheder i

andre lande.

§ 99. Danmarks Naturfredningsforening kan påklage

amtsrådets afgørelser efter kapitel 4 og 5.

Stk. 2. Danmarks Sportsfiskerforbund og Dansk

Fiskeriforening kan påklage amtsrådets afgørelser efter kapitel 4 og 5 for så

vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb, søer eller havet.

Stk. 3. Greenpeace og Danmarks Havfiskeriforening kan

påklage amtsrådets afgørelser efter kapitel 4 og 5 for så vidt angår

spørgsmål om forurening af havet. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark kan

påklage amtsrådets afgørelser efter kapitel 4 og 5 for så vidt angår

spørgsmål om forurening af vandløb og søer.

Stk. 4. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan påklage

kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser, når væsentlige

beskæftigelsesmæssige interesser er berørt.

Stk. 5. Forbrugerrådet kan påklage kommunalbestyrelsens

og amtsrådets afgørelser i det omfang, de er væsentlige og principielle.

§ 100. Lokale foreninger, der har beskyttelse af

miljøet som hovedformål, kan påklage afgørelser, som foreningen har ønsket

underretning om, jf. § 76.

Stk. 2. Lokale afdelinger af de organisationer, der er

nævnt i § 99, er ikke omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

§ 101. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven

eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6

måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt. Er afgørelsen

eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen dog altid

fra bekendtgørelsen.

Stk. 2. Spørgsmål, der kan prøves af

taksationsmyndighederne, jf. kapitel 8, kan ikke indbringes for domstolene,

før Overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.

Stk. 3. Søgsmål om ekspropriation efter denne lov

anlægges ved den landsret, under hvilken ejendommen er beliggende.

Kapitel 12

Miljøklagenævnet

§ 102. Miljøklagenævnet er klagemyndighed for

administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes i lovgivningen.

Stk. 2. Nævnet er uafhængigt af instruktioner om den

enkelte sags behandling og afgørelse.

§ 103. Til Miljøklagenævnet kan påklages

1) afgørelser truffet af ministeren eller efter bemyndigelse af en

styrelse i medfør af §§ 25 eller 82 og

2) større eller principielle afgørelser truffet af ministeren eller af en

styrelse efter bemyndigelse i medfør af kapitel 5, hvis disse vedrører

listevirksomheder, eller i medfør af §§ 28 og 30, hvis disse vedrører en

erhvervsvirksomheds eller en kommunes spildevandsanlæg.

Stk. 2. Miljøklagenævnet afgør selv spørgsmål

vedrørende nævnets kompetence.

§ 104. Miljøklagenævnet består af en formand, en

eller flere stedfortrædere for denne og et antal beskikkede sagkyndige

medlemmer.

Stk. 2. Nævnets administration varetages af et

sekretariat, der tillige bistår med behandlingen af de sager, der indbringes

for nævnet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for

Miljøklagenævnets virksomhed.

§ 105. Miljøklagenævnets formand skal opfylde de

almindelige betingelser for at være landsdommer. Stedfortræderne for

formanden skal opfylde de almindelige betingelser for at være dommer.

Stk. 2. Antallet af beskikkede medlemmer fastsættes af

ministeren. Medlemmerne beskikkes af ministeren for indtil 4 år ad gangen

efter indstilling fra:

1) Industrirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet,

Landbrugsrådet, De Danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger i

forening.

2) Miljøstyrelsen.

§ 106. Afgørelsen i de enkelte sager træffes af

formanden eller en stedfortræder samt 2 eller 4 beskikkede medlemmer. De

beskikkede medlemmer udpeges af formanden med lige mange fra hver af de to

grupper, der er nævnt i § 105, stk. 2.

Stk. 2. Afgørelser i Miljøklagenævnet træffes ved

stemmeflertal.

Stk. 3. Formanden eller dennes stedfortræder kan i

særlige tilfælde træffe afgørelser på nævnets vegne.

§ 107. Klage til Miljøklagenævnet kan indgives af

den, der er klageberettiget i forhold til førsteinstansafgørelser efter

reglerne i § 98, stk. 1, 2 og 4, og i §§ 99 og 100 samt af den myndighed, der

har truffet afgørelsen i 1. instans.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om eller

bestemme, at afgørelser efter loven kan påklages til Miljøklagenævnet af

bestemte myndigheder i andre lande.

§ 108. For klagefristen gælder reglerne i § 93.

Stk. 2. En klage over et forbud eller påbud, som

Miljøklagenævnet optager til behandling, har opsættende virkning, medmindre

nævnet bestemmer andet, jf. dog § 78, stk. 2.

§ 109. Miljøklagenævnet kan tilvejebringe oplysninger

og foretage besigtigelse i overensstemmelse med reglerne i § 72 og § 87.

Kapitel 13

Straf

§ 110. Medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 19, stk. 1 eller stk. 2, § 20, § 20 a, stk. 1, § 22, §

23, § 27, stk. 1 eller 2, § 28, stk. 4, § 43, § 45, stk. 4, § 50, stk. 1 og

72 a.

2) undlader at efterkomme forbud eller påbud efter loven, herunder påbud

om at berigtige et ulovligt forhold,

3) undlader at efterkomme krav fastsat i medfør af § 9 a og § 10, stk. 4,

4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller en

godkendelse efter loven,

5) anlægger, påbegynder eller driver virksomhed uden godkendelse efter §

33 eller anmeldelse efter § 36,

6) undlader at meddele oplysninger eller at afgive prøver efter § 72

eller at give underretning som nævnt i §§ 21, 71 og 72 a.

7) undlader at indgive anmeldelse, der er foreskrevet i regler udfærdiget

efter § 7, stk. 1, herunder tilsidesætter vilkår i forbindelse med en sådan

anmeldelse, eller undlader at indgive ansøgning, jf. § 39,

8) modvirker myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter eller

transportmidler i strid med § 87,

9) forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som

foretages i forbindelse med arbejder og undersøgelser efter loven,

10) overtræder bestemmelser fastsat i De Europæiske Fællesskaberes

forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, jf. § 2,

11) den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller

undlader at afgive oplysninger efter § 55 b eller

12) den, der undlader at efterkomme godkendelsesmyndighedens eller

klageinstansens afgørelse om at etablere sikkerhedsstillelse efter § 39 a.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i

indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. I regler og forskrifter, der udstedes i medfør

af §§ 7-10, §§ 12-16, § 17, stk. 3, § 18, § 19, stk. 5, § 20 b, stk. 2, § 27,

stk. 3, § 35, § 35 a, § 44, § 45, stk. 2 og 3, § 47, stk. 3, § 48, § 51, §

53, § 55 a, § 72 a, stk. 3, § 89, stk. 2 og 89 a kan der fastsættes straf af

bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller

fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5. Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk

fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, selv om

der ved overtrædelsen ikke er voldt skade på miljøet eller er fremkaldt fare

derfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil

ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.

Stk. 6. Ved overtrædelse af § 10, stk. 4, jf. § 110,

stk. 1, nr. 3, skal der ved udmåling af bøder, herunder tillægsbøder, tages

hensyn til størrelsen af den bod, der måtte være fastlagt på det pågældende

område i medfør af § 10, stk. 2.

Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år

for overtrædelser m.v. som omhandlet i stk. 1, nr. 1, 2, 3, 4 og 5, samt for

overtrædelser af regler udstedt i henhold til § 19, stk. 5.

§ 110 a. Skønnes en overtrædelse af regler eller

forskrifter, der er udstedt i medfør af § 53, ikke at ville medføre højere

straf end bøde, kan ministeren eller, såfremt administrationen og opkrævning

er henlagt til de statslige told- og skattemyndigheder, skatteministeren

eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at

sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet

frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen

angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelserne om tiltalerejsning i retsplejelovens §

930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 110 b. Retten til at udøve virksomhed omfattet af

kapitel 5 kan frakendes ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte

gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder har

a) overtrådt bestemmelser i denne lov eller i forskrifter udstedt i

medfør af loven eller

b) undladt at efterkomme forbud eller påbud, som er udstedt i medfør af

disse bestemmelser.

Stk. 2. Efter samme regel kan der ske frakendelse af

retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et

selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver

offentlig godkendelse, eller en fond, der driver virksomhed omfattet af

kapitel 5.

Stk. 3. I øvrigt gælder reglerne i straffelovens § 79,

stk. 3 og 4.

§ 111. Ransagning i sager om overtrædelse af

bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens

regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Kapitel 14

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 112. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. § 53

træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 113. Ved lovens ikrafttræden ophæves:

1) Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 24. januar

1989,

2) lov om genanvendelse og begrænsning af affald, jf. lovbekendtgørelse

nr. 532 af 16. oktober 1984,

3) lov nr. 215 af 5. april 1989 om begrænsning af udledning af

svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker,

4) lov nr. 267 af 8. juni 1977 om blyindhold m.v. i motorbenzin,

5) lov nr. 135 af 26. april 1972 om begrænsning af svovlindholdet i

brændsel,

6) lov nr. 178 af 24. maj 1972 om bortskaffelse m.v. af olie- og

kemikalieaffald og

7) § 24 a og § 26, stk. 1, nr. 4, og § 28 i lov om frikommuner, jf.

lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990.

§ 114. Regler, der er udstedt efter de i § 113 nævnte

love, opretholdes, indtil de afløses af regler udstedt efter denne lov,

medmindre andet følger af loven. Overtrædelse af reglerne straffes efter de

hidtil gældende regler.

Stk. 2. Afgørelser og forlig truffet efter de regler,

som er nævnt i stk. 1, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven

eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes ny afgørelse eller bestemmes

andet. Overtrædelse af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende

regler.

Stk. 3. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter de i §

113, stk. 1, nr. 7, nævnte paragraffer, bevarer deres gyldighed.

Stk. 4. » Miljøankenævnet« ændres til

»Miljøklagenævnet« i følgende love:

1) Lov nr. 130 af 9. april 1980 om beskyttelse af havmiljøet, som ændret

ved lov nr. 181 af 8. maj 1985 og § 22 i lov nr. 192 af 29. marts 1989,

2) lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985,

som senest ændret ved § 20 i lov nr. 192 af 29. marts 1989,

3) lov nr. 288 af 4. juni 1986 om miljø og genteknologi, som senest

ændret ved lov nr. 338 af 24. maj 1989, og

4) lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af

15. august 1989.

§ 115. Regler om betaling af udgifter vedrørende

offentlige og fælles private spildevandsanlæg i lov om miljøbeskyttelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 68 af 24. januar 1989, ophæves først med virkning fra

kommunalbestyrelsens vedtagelse af betalingsvedtægter efter lov nr. 863 af

23. december 1987 om betalingsregler for spildevandsanlæg.

§ 116. Ministeren bemyndiges til at ophæve lov nr. 25

af 30. januar 1923 om grænsevandløbene og § 17 i lov nr. 306 af 4. juni 1986,

som ændret ved lov nr. 366 af 7. juni 1989, om saltvandsfiskeri.

§ 117. Ministeren kan fastsætte overgangsregler.

§ 118. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af forskellige lovbestemmelser

om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation m.v., der angår § 17, stk. 3,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 20

Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende. (* 1)

Lov nr. 484 af 24. juni 1992 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, der

angår § 33, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelse:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljøministeren. (* 2)

Stk. 2. Loven har virkning for lokalplaner, der

vedtages inden 1. januar 1995.

Lov nr. 477 af 30. juni 1993 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, der

angår § 9 a, § 17, stk. 5, § 45, stk. 5, § 51, nr. 5, § 51, nr. 6, § 53, §

54, stk. 1, § 88, § 107, stk. 1, § 110, stk. 1, nr. 3, 8, 9 og 10 og § 110 a,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. (* 3)

Lov nr. 1112 af 22. december 1993 om ændring af lov om miljøbeskyttelse,

der angår § 55 a, § 55 b, § 110, stk. 1, nr. 9-11 og § 110, stk. 3,

indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og finder

anvendelse for spildolie afgiftsberigtiget efter 1. maj 1993. (* 4)

I lov nr. 172 af 16. marts 1994 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, der

angår § 84 a, indeholder følgende ikrafttrædelses bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. (* 5)

Lov nr. 284 af 27. april 1994 om ændring af forskellige lovbestemmelser om

inddrivelse af statskrav, der angår § 55 c, indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 20

Loven træder i kraft den 1. juli 1994.

Stk. 2. Reglerne om modregning efter §§ 2, 3, 4, 12,

nr. 1, 13 (* 6), 14, nr. 1, 15, 16 og 17 har virkning for tilskudsbeløb m.v.

i henhold til støttetilsagn, som meddeles efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Reglerne om lønindeholdelse efter §§ 1, 5-11,

12, nr. 2, 14, nr. 2, 18 og 19 finder også anvendelse på fordringer, der er

forfaldne før lovens ikrafttræden.

Lov nr. 373 af 18. maj 1994 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, der

angår § 19, stk. 4, § 28, stk. 3, 2. pkt., § 28, stk. 4, § 39 a, § 45 a, §

53, stk. 2, 2. pkt., § 53, stk. 3, 2. pkt., § 65, stk. 1-4, § 66, stk. 2-3, §

88, stk. 2-3, § 110, stk. 1, nr. 1 og § 110, stk. 3, indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1994.

Stk. 2. Gældende regler om kompetencen til at meddele

tilladelser efter § 19 bevarer dog deres gyldighed, indtil der fastsættes nye

regler.

Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden træffer afgørelse om

vilkårene for sikkerhedsstillelse som nævnt i § 39 a, stk. 1, vedrørende

bestående listevirksomheder, herunder om fristen herfor.

I lov nr. 436 af 1. juni 1994 om ændring af lov om landbrugsejendomme og

lov om miljøbeskyttelse, der angår § 12, stk. 1, indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 3

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af

landbrugsministeren. (* 7)

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 2,

fastsættes af landbrugsministeren. § 7, stk. 5, i lov om landbrugsejendomme

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, træder i kraft dagen efter lovens

bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 3. Loven har virkning for retshandler, der indgås

efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. § 8, stk. 4, og § 13, i lov om

landbrugsejendomme som ændret ved denne lovs § 1, nr. 7 og nr. 11-18, har

virkning for ansøgninger, der indkommer til jordbrugskommissionerne eller

Kort- og Matrikelstyrelsen efter lovens ikrafttræden. Ansøgninger om

tilladelse, der indkommer inden 3 måneder efter lovens ikrafttræden,

behandles dog efter de hidtil gældende regler, såfremt det dokumenteres, at

ansøgningen støtter sig på aftaler, der er indgået inden lovens ikrafttræden,

eller jordbrugskommissionen finder, at særlige grunde taler for, at sagen

behandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 5. Tilladelser, der er meddelt efter den hidtidige

lovgivning, bevarer deres gyldighed. Det samme gælder vilkår, der er fastsat

i tilladelserne, medmindre landbrugsministeren bestemmer andet.

Stk. 6. Samdrifts- og forpagtningsforhold, der er

lovligt etableret inden lovens ikrafttræden, kan fastsættes af ejeren

henholdsvis forpagteren eller disses pårørende efter § 17 a, stk. 1. Ved

forpagtning kan samdriften dog kun fortsættes inden for den aftalte

forpagtningsperiode.

Lov nr. 403 af 14. juni 1995, der angår §§ 35 a og 110, stk. 3, indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Lov nr. 302 af 24. april 1996, der angår §§ 87, 89, stk. 2, 89, stk. 3, 89

a, 110, stk. 1, nr. 8 og 110, stk. 3, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. (* 8)

Lov nr. 395 af 22. maj 1996, der angår §§ 1, stk. 1, 7 a, 17, stk. 3, 20,

stk. 1, 51, 72 a, 88, stk. 1, 88, stk. 2, 88, stk. 3, 110, stk. 1, nr. 1, 6

og 12, 110, stk. 3 og 111, indeholder følgende ikrattrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 30. juni 1996.

Lov nr. 325 af 14. maj 1997, der angår §§ 29, 30, stk. 5 og 6 og 32, stk.

1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Lov nr. 425 af 10. juni 1997, der angår §§ 34, 39 a, 40 a, 40 b, 41 a,

110, stk. 3, 4 og 5, 110 b, indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 2. § 40 a, nr. 1-3, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 3, omfatter personer og selskaber m.v., der har begået den eller de

strafbare overtrædelser efter den 1. juli 1997. § 40 a, nr. 4, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 3, omfatter personer og selskaber m.v., der har

forårsaget en forurening, der senere fjernes ved myndighedens

selvhjælpshandling, når forureningen er forårsaget efter den 1. juli 1997.

Lov nr. 426 af 10. juni 1997. der angår §§ 20 a, 20 b, 66, stk. 2 og 3,

110, stk. 1 og 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1997, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 20 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 3. § 20 b, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse på aftaler, der indgås

efter den 18. december 1996.

Lov nr. 431 af 10. juni 1997, der angår §§ 8, 8 a og 8 b, indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. (* 9)

Lov nr. 433 af 10. juni 1997, der angår §§ 7, stk. 4 og 7 a, stk. 2-6,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Miljø- og Energiministeriet, den 15.

juli 1997

Svend Auken

/ Niels Juul Jensen

Officielle noter

(* 1) Lov nr. 936 blev offentliggjort den 28. december 1991.

(* 2) Lov nr. 484 trådte i kraft den 15. februar 1994, jf. bekendtgørelse

nr. 91 af 8. februar 1994.

(* 3) Lov nr. 477 blev offentliggjort den 1. juli 1993.

(* 4) Lov nr. 1112 blev offentliggjort den 23. december 1993.

(* 5) Lov nr. 172 blev offentliggjort den 17. marts 1994.

(* 6) § 13 angår § 55 c.

(* 7) Lov nr. 436, § 2 vedrørende ændring af lov om miljøbeskyttelse

trådte i kraft den 1. september 1994, jf. bekendtgørelse nr. 775 af 24.

august 1994.

(* 8) Lov nr. 302 blev offentliggjort den 25. april 1996.

(* 9) Lov nr. 431 blev offentliggjort den 11. juni 1997.

Lignende dokumenter