Spring til indhold

Retsinformation

Beregnet bonus kan ikke fratrækkes i præmien for samme år.

KEN nr 10047 af 15/11/1989Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Beregnet bonus kan ikke fratrækkes i præmien for

samme år.

Forsikringsselskabet K ønskede for en vis type forsikringer at kunne

opkræve præmien således, at den beregnede og efter selskabets bonusregulativ

godkendte bonus fratrækkes i præmien for samme år. Præmien betales helårsvis

forud.

Ankenævnets kendelse er sålydende:

K (et gensidigt livs- og pensionsforsikringsselskab) har i skrivelse af

22. november 1988 klaget over, at Finanstilsynet i skrivelse af 27. oktober

1988 (j. nr. L 1676 a - 216) nægtede at godkende, at selskabet ved visse

forsikringer opkræver den årlige præmie således, at der i den beregnede

præmie fratrækkes bonus for det pågældende år.

Sagens omstændigheder er følgende:

Ved skrivelse af 6. juli 1988 ansøgte K Finanstilsynet om godkendelse af,

at selskabet tegner selvstændige risikoforsikringer - ophørende

livsforsikringer og/eller invaliderenter - i forbindelse med

kapitalopsparingsordninger i banken mod en præmie, der består af den

naturlige præmie med fradrag af den for vedkommende år beregnede bonus. Ved

den »naturlige præmie« forstås den præmie, der svarer til årets

risiko. Præmien vil således stige med forsikringstagerens stigende alder.

Forsikringsselskabets bonusregulativ, der er godkendt af Finanstilsynet,

indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

»For hver bonusgruppe fastlægges bonussatser for et kalenderår forud.

Satserne vedtages af K's bestyrelse. Inden for et kalenderår kan

bonusrenterne ændres af bestyrelsen. Bonusrenterne meddeles til og de øvrige

satser godkendes af forsikringstilsynet.« (nu: Finanstilsynet).

Den ansøgte ordning ønskes nærmere udformet således, at der for hvert år

beregnes den naturlige præmie efter det for selskabet gældende

beregningsgrundlag (1. ordens grundlaget). Størrelsen af denne præmie (1.

ordens præmien) og af bonus for det kommende og de efterfølgende fire

Læs alt

forsikringsår meddeles årligt til forsikringstageren med en bemærkning om, at

det alene er bonus for det kommende år, der er bindende for selskabet. Ved

opkrævningen af præmien, der betales helårsvis forud, fradrages bonus for det

kommende forsikringsår.

Ved den påklagede skrivelse af 27. oktober 1988 meddelte Finanstilsynet,

at det ansøgte ikke kunne godkendes.

Finanstilsynet havde allerede den 28. september 1988 mundtligt gjort

selskabet bekendt med indholdet af afgørelsen, og selskabet ansøgte derefter

i skrivelse af 4. oktober 1988 om godkendelse af en ordning, hvorefter et års

bonus kan anvendes til at nedsætte det følgende års præmie. Ved en skrivelse

ligeledes af 27. oktober 1988 tillod Finanstilsynet dette.

Efter lov om forsikringsvirksomhed, lovbekendtgørelse nr. 127 af 23. marts

1984 som ændret senest ved lov nr. 325 af 24. maj 1989, § 10, stk. 2, jf. §§

30 og 33, skal et livsforsikringsselskabs almindelige forsikringsbetingelser

og tekniske grundlag såvel som ændringer heri godkendes af Finanstilsynet.

Ved godkendelsen skal Finanstilsynet efter lovens § 31 påse, at reglerne yder

den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne

betryggende sikkerhed.

Klageren har over for ankenævnet i indlæg af 3. november 1988 og 7. marts

1989 gjort gældende, at bonussatserne efter de ovenfor gengivne bestemmelser

i selskabets bonusregulativ fastsættes for et kalenderår forud, således at

kun bonusrenterne kan ændres i årets løb. Da de foreliggende forsikringer er

risikoforsikringer mod betaling af den naturlige præmie, sker der ikke nogen

opsparing, og bonusrenten er derfor uden betydning. Omkostnings- og

risikoelementerne i bonusberegningen er fastlagt endeligt ved årets

begyndelse og afvigelser mellem det budgetterede og det faktiske forløb kan

kun justeres ved beregningen af det kommende års bonus. Den bonus, der kan

beregnes ved årets begyndelse, er således endelig og bindende for selskabet

og godkendt af Finanstilsynet.

Da årets bonus er endelig og bindende allerede ved årets begyndelse, kan

det ikke være i strid med principperne i lov om forsikringsvirksomhed at

anvende bonus til reduktion af årets præmie. Der er i realiteten blot tale om

at lade forsikringstageren betale netop den pris for forsikringen, som

selskabet fuldt lovligt og uden forbehold kan oplyse ved årets begyndelse som

den reelle pris.

Finanstilsynet har i en redegørelse for sagen af 23. januar 1989 (med

notat af 18 sm.) og i en supplerende udtalelse af 18. april 1989 fastholdt

den trufne afgørelse, som hviler på den forudsætning, at bonus skal optjenes,

inden den kan godskrives forsikringstageren. Bonus hidrører fra et på

forsikringsbestanden oparbejdet overskud, som opstår på grund af de

sikkerhedsmargener, der anvendes ved præmiefastsættelsen. Det forhold, at de

parametere, der ligger til grund for bonustildelingen, fastsættes for et år

ad gangen, medfører ikke, at bonus kan anses for optjent ved årets

begyndelse. Bonus optjenes først i takt med risiko- og omkostningsforløbet i

forsikringstiden. Hvis den forudbetalte årspræmie reduceres med bonus for det

forestående år - således som selskabet foreslår - vil det betyde, at

forsikringstageren i forbindelse med præmiebetalingen modtager en bonus, der

endnu ikke er optjent, og som han derfor endnu ikke er berettiget til.

Forsikringerne vil fremstå som tegnet på det grundlag, der fremkommer, når de

sædvanlige sikkerhedsmargener på 1. ordens grundlaget fjernes, det såkaldte

2. ordens grundlag. Det gør ingen ændring heri, at selskabet oplyser

størrelsen af 1. ordens præmien over for forsikringstageren, idet det

afgørende er den præmie, der skal betales.

Hvis selskabets ansøgning imødekommes, vil det få vidtrækkende

præjudicerende virkninger, idet en godkendelse vil indebære en principiel

accept af, at præmien for en livsforsikring kan fastsættes på et andet

grundlag end 1. ordens grundlaget.

Ankenævnet udtaler:

Det følger af den foran nævnte bestemmelse i lov om forsikringsvirksomhed

§ 31, at præmien for en forsikring skal fastsættes således, at den giver

forsikringstageren og andre berettigede betryggende sikkerhed. Der må derfor

ved præmiefastsættelsen regnes med en vis sikkerhedsmargen, hvis størrelse er

fastlagt i selskabets tekniske grundlag. Bonus fremkommer i det omfang, det

efter forløbet af en forsikringsperiode viser sig, at de risici, som

sikkerhedstillæggene skal imødegå, ikke blev aktuelle, men at omkostnings- og

risikoforløbet blev som forventet. Bonus optjenes derfor begrebsmæssigt først

i takt med forløbet af vedkommende periode. Bonus kan endvidere efter sin

karakter først udbetales, når det efter udløbet af en periode kan

konstateres, at der er optjent bonus. Det anførte gælder også, selv om

størrelsen af den kommende periodes bonus - på grundlag af erfaringerne om

omkostnings- og risikoforløbet i tidligere perioder - måtte være fastsat af

selskabet og eventuelt godkendt af Finanstilsynet, idet en sådan fastlæggelse

ifølge sagens natur altid må have en vis foreløbig karakter.

Ankenævnet kan derfor tiltræde, at Finanstilsynet har nægtet at godkende,

at selskabet ved opkrævning af den årlige præmie for de i sagen omhandlede

forsikringer fratrækker den for samme år fastsatte bonus.

Ankenævnet stadfæster herefter den påklagede afgørelse.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter