Beregnet bonus kan ikke fratrækkes i præmien for samme år.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Beregnet bonus kan ikke fratrækkes i præmien for
samme år.
Forsikringsselskabet K ønskede for en vis type forsikringer at kunne
opkræve præmien således, at den beregnede og efter selskabets bonusregulativ
godkendte bonus fratrækkes i præmien for samme år. Præmien betales helårsvis
forud.
Ankenævnets kendelse er sålydende:
K (et gensidigt livs- og pensionsforsikringsselskab) har i skrivelse af
22. november 1988 klaget over, at Finanstilsynet i skrivelse af 27. oktober
1988 (j. nr. L 1676 a - 216) nægtede at godkende, at selskabet ved visse
forsikringer opkræver den årlige præmie således, at der i den beregnede
præmie fratrækkes bonus for det pågældende år.
Sagens omstændigheder er følgende:
Ved skrivelse af 6. juli 1988 ansøgte K Finanstilsynet om godkendelse af,
at selskabet tegner selvstændige risikoforsikringer - ophørende
livsforsikringer og/eller invaliderenter - i forbindelse med
kapitalopsparingsordninger i banken mod en præmie, der består af den
naturlige præmie med fradrag af den for vedkommende år beregnede bonus. Ved
den »naturlige præmie« forstås den præmie, der svarer til årets
risiko. Præmien vil således stige med forsikringstagerens stigende alder.
Forsikringsselskabets bonusregulativ, der er godkendt af Finanstilsynet,
indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
»For hver bonusgruppe fastlægges bonussatser for et kalenderår forud.
Satserne vedtages af K's bestyrelse. Inden for et kalenderår kan
bonusrenterne ændres af bestyrelsen. Bonusrenterne meddeles til og de øvrige
satser godkendes af forsikringstilsynet.« (nu: Finanstilsynet).
Den ansøgte ordning ønskes nærmere udformet således, at der for hvert år
beregnes den naturlige præmie efter det for selskabet gældende
beregningsgrundlag (1. ordens grundlaget). Størrelsen af denne præmie (1.
ordens præmien) og af bonus for det kommende og de efterfølgende fire
Læs alt
forsikringsår meddeles årligt til forsikringstageren med en bemærkning om, at
det alene er bonus for det kommende år, der er bindende for selskabet. Ved
opkrævningen af præmien, der betales helårsvis forud, fradrages bonus for det
kommende forsikringsår.
Ved den påklagede skrivelse af 27. oktober 1988 meddelte Finanstilsynet,
at det ansøgte ikke kunne godkendes.
Finanstilsynet havde allerede den 28. september 1988 mundtligt gjort
selskabet bekendt med indholdet af afgørelsen, og selskabet ansøgte derefter
i skrivelse af 4. oktober 1988 om godkendelse af en ordning, hvorefter et års
bonus kan anvendes til at nedsætte det følgende års præmie. Ved en skrivelse
ligeledes af 27. oktober 1988 tillod Finanstilsynet dette.
Efter lov om forsikringsvirksomhed, lovbekendtgørelse nr. 127 af 23. marts
1984 som ændret senest ved lov nr. 325 af 24. maj 1989, § 10, stk. 2, jf. §§
30 og 33, skal et livsforsikringsselskabs almindelige forsikringsbetingelser
og tekniske grundlag såvel som ændringer heri godkendes af Finanstilsynet.
Ved godkendelsen skal Finanstilsynet efter lovens § 31 påse, at reglerne yder
den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne
betryggende sikkerhed.
Klageren har over for ankenævnet i indlæg af 3. november 1988 og 7. marts
1989 gjort gældende, at bonussatserne efter de ovenfor gengivne bestemmelser
i selskabets bonusregulativ fastsættes for et kalenderår forud, således at
kun bonusrenterne kan ændres i årets løb. Da de foreliggende forsikringer er
risikoforsikringer mod betaling af den naturlige præmie, sker der ikke nogen
opsparing, og bonusrenten er derfor uden betydning. Omkostnings- og
risikoelementerne i bonusberegningen er fastlagt endeligt ved årets
begyndelse og afvigelser mellem det budgetterede og det faktiske forløb kan
kun justeres ved beregningen af det kommende års bonus. Den bonus, der kan
beregnes ved årets begyndelse, er således endelig og bindende for selskabet
og godkendt af Finanstilsynet.
Da årets bonus er endelig og bindende allerede ved årets begyndelse, kan
det ikke være i strid med principperne i lov om forsikringsvirksomhed at
anvende bonus til reduktion af årets præmie. Der er i realiteten blot tale om
at lade forsikringstageren betale netop den pris for forsikringen, som
selskabet fuldt lovligt og uden forbehold kan oplyse ved årets begyndelse som
den reelle pris.
Finanstilsynet har i en redegørelse for sagen af 23. januar 1989 (med
notat af 18 sm.) og i en supplerende udtalelse af 18. april 1989 fastholdt
den trufne afgørelse, som hviler på den forudsætning, at bonus skal optjenes,
inden den kan godskrives forsikringstageren. Bonus hidrører fra et på
forsikringsbestanden oparbejdet overskud, som opstår på grund af de
sikkerhedsmargener, der anvendes ved præmiefastsættelsen. Det forhold, at de
parametere, der ligger til grund for bonustildelingen, fastsættes for et år
ad gangen, medfører ikke, at bonus kan anses for optjent ved årets
begyndelse. Bonus optjenes først i takt med risiko- og omkostningsforløbet i
forsikringstiden. Hvis den forudbetalte årspræmie reduceres med bonus for det
forestående år - således som selskabet foreslår - vil det betyde, at
forsikringstageren i forbindelse med præmiebetalingen modtager en bonus, der
endnu ikke er optjent, og som han derfor endnu ikke er berettiget til.
Forsikringerne vil fremstå som tegnet på det grundlag, der fremkommer, når de
sædvanlige sikkerhedsmargener på 1. ordens grundlaget fjernes, det såkaldte
2. ordens grundlag. Det gør ingen ændring heri, at selskabet oplyser
størrelsen af 1. ordens præmien over for forsikringstageren, idet det
afgørende er den præmie, der skal betales.
Hvis selskabets ansøgning imødekommes, vil det få vidtrækkende
præjudicerende virkninger, idet en godkendelse vil indebære en principiel
accept af, at præmien for en livsforsikring kan fastsættes på et andet
grundlag end 1. ordens grundlaget.
Ankenævnet udtaler:
Det følger af den foran nævnte bestemmelse i lov om forsikringsvirksomhed
§ 31, at præmien for en forsikring skal fastsættes således, at den giver
forsikringstageren og andre berettigede betryggende sikkerhed. Der må derfor
ved præmiefastsættelsen regnes med en vis sikkerhedsmargen, hvis størrelse er
fastlagt i selskabets tekniske grundlag. Bonus fremkommer i det omfang, det
efter forløbet af en forsikringsperiode viser sig, at de risici, som
sikkerhedstillæggene skal imødegå, ikke blev aktuelle, men at omkostnings- og
risikoforløbet blev som forventet. Bonus optjenes derfor begrebsmæssigt først
i takt med forløbet af vedkommende periode. Bonus kan endvidere efter sin
karakter først udbetales, når det efter udløbet af en periode kan
konstateres, at der er optjent bonus. Det anførte gælder også, selv om
størrelsen af den kommende periodes bonus - på grundlag af erfaringerne om
omkostnings- og risikoforløbet i tidligere perioder - måtte være fastsat af
selskabet og eventuelt godkendt af Finanstilsynet, idet en sådan fastlæggelse
ifølge sagens natur altid må have en vis foreløbig karakter.
Ankenævnet kan derfor tiltræde, at Finanstilsynet har nægtet at godkende,
at selskabet ved opkrævning af den årlige præmie for de i sagen omhandlede
forsikringer fratrækker den for samme år fastsatte bonus.
Ankenævnet stadfæster herefter den påklagede afgørelse.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Forsikringstager var ikke part og dermed ikke klageberettiget i en sag om størrelsen af et gebyr i forbindelse med tilbagekøb af en pensionsforsikring. Spørgsmål om ekspeditionstid henvist til Erhvervsministeriet. Retsinformation · 24. september 1997
- Der fandtes ikke grundlag for i lov om forsikringsvirksomhed at fastsætte en generel gældende minimumsomkostningsprocent. Finanstilsynet bør ved godkendelse heraf tage hensyn til forskellighederne i selskabernes omkostningsbelastning. Retsinformation · 24. september 1997
- Efter at et livsforsikringsselskab var opdelt i to selskaber ('fission'), skulle beregning af bonus ske særskilt for hvert selskab. Retsinformation · 24. september 1997
- Finanstilsynet berettiget til på ethvert tidspunkt at kræve et selskabs tekniske grundlag indrettet i overensstemmelse med lovens § 31. Tilsynets krav i forbindelse med indbetaling af pensionsbidrag tiltrådt. Retsinformation · 30. september 1999
- Nyt livsforsikringsprodukt godkendt som værende i overensstemmelse med det for forsikringsselskabet godkendte G 82-beregningsgrundlag (koncession). Retsinformation · 24. september 1997
- 97-174.171 - Finanstilsynet berettiget til at kræve forsikringsselskabs tekniske grundlag indrettet. (07. september 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. september 1998
Lignende dokumenter
- Kendelse af 21. april 1993. 92-44.665 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. april 1993
- Der fandtes ikke grundlag for i lov om forsikringsvirksomhed at fastsætte en generel gældende minimumsomkostningsprocent. Finanstilsynet bør ved godkendelse heraf tage hensyn til forskellighederne i selskabernes omkostningsbelastning. Retsinformation · 24. september 1997
- 2005-0002561 Livsforsikringsselskab påbudt at bringe de af selskaberne ændrede regler for beregning af bonustillægsforsikringer i overensstemmelse med rimelighedsprincippet i lov om finansiel virksomhed § 21 (26. oktober 2006) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. oktober 2006
- Nægtet tilladelse til reduktion af bonusrente for realrenteafgiftspligtige kapitaler i forsikringer. Retsinformation · 24. september 1997
- Kendelse af 17. august 1995. 95-5.189 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. august 1995
- 02-131.549,03-136.322 - Kontributionsprincippet, forsikringstagere (21. december 2004) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. december 2004