Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 106 afgørelser
Retsinformation 56, Klagenævn (Nævnenes Hus) 41, Landsskatteretten 6, Domsdatabasen 2, Det finansielle ankenævn 1
- § 240 c 15
- § 31 14
- § 5 13
- § 128 11
- § 247 a 11
- § 6 9
- § 87 8
- § 30 8
- § 260 7
- § 240 7
- § 6 a 6
- § 129 5
- § 33 5
- § 9 5
- § 210 g 5
De nyeste afgørelser
- Beskatning af Partner Retirement Payments fra USA Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke tilladt korrektion af klagerens pensionsindbetalinger fra en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A til en… Landsskatteretten · 30. april 2026
- Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om at blive omfattet af forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens § 48 E-F hverken fra 1. oktober 2024 eller… Landsskatteretten · 2. april 2026
- Skattestyrelsen har ikke tilladt korrektion af klagerens pensionsindbetalinger fra en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A til en… Landsskatteretten · 26. november 2025
- Aktieklasser i kommanditselskab samt overdragelse af ejerandel Retsinformation · 10. oktober 2025
- Erhvervsankenævnet tiltræder Finanstilsynets vurdering af partsstatus, hvorefter klager alene er part i udvalgte dokumenter og oplysninger, og at anmodningen om aktindsigt i øvrigt er behandlet efter offentlighedsloven. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. juli 2025
- Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om korrektion af indbetalingen af 1. maj 2023 fra en privat livsvarig livrente til en arbejdsgiveradministreret… Landsskatteretten · 28. maj 2025
- Ankenævnet hjemviser sag om delvis afslag på aktindsigt til fornyet behandling ved Finanstilsynet Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. maj 2025
- SKAT (nu Skattestyrelsen) har med virkning fra den 1. august 2016 tilbagekaldt fritagelse for dansk skattetræk af den til klageren udbetalte ydelse fra… Landsskatteretten · 25. april 2025
- Ankenævnet hjemviser Finanstilsynets afgørelse om afslag på anmodning om aktindsigt i tilsynets sag om meddelelse af kocession til CC A/S. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. februar 2025
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed
(* 1)
Herved bekendtgøres lov om forsikringsvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 963 af 29. november 1994 med de ændringer, der følger
af lov nr. 369 af 14. juni 1995, lov nr. 1070 og lov nr. 1072 af 20. december
1995, lov nr. 376 af 22 maj 1996 og lov nr. 382 af 22. maj 1996.
Kapitel 1
Lovens område
§ 1. Denne lov finder anvendelse på
forsikringsvirksomhed.
Stk. 2. For genforsikringsvirksomhed og
coassurancevirksomhed kan erhvervsministeren fastsætte særlige regler eller
afvigelser fra loven.
§ 2. Loven finder ikke anvendelse på:
1) pensionskasser, som har til formål at sikre pension ved ansættelse i
en privat virksomhed, herunder et koncessioneret selskab, eller ved
ansættelse i sådanne virksomheder inden for samme koncern, jf. § 203;
2) begravelseskasser og ligbrændingsforeninger;
3) de under statens tilsyn hørende anerkendte arbejdsløshedskasser m.v.;
4) den virksomhed, der måtte blive udøvet af krigsforsikringsforbund, der
omfattes af lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre;
5) virksomheder hvis formål er begrænset til at yde vejhjælp i
forbindelse med en ulykke eller skade sket her i landet eller i udlandet,
såfremt hjælpen i udlandet ydes af et tilsvarende udenlandsk selskab i
henhold til en aftale om gensidighed;
6) virksomheder, der alene yder assistance inden for et begrænset område,
og hvis årlige præmieindtægt ikke overstiger et af Finanstilsynet fastsat
beløb;
7) Falcks Redningskorps A/S;
8) genforsikring i henhold til lov om Dansk Eksportkreditfond af
Læs alt
ekstraordinære risici i forbindelse med eksport.
Stk. 2. (ophævet).
§ 3. Denne lovs regler om koncerner finder
anvendelse, når moderselskabet er et forsikringsselskab.
Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at denne lovs
eller aktieselskabslovens regler om koncerner ligeledes finder helt eller
delvis anvendelse, bortset fra aktieselskabslovens § 49, stk. 3:
1) på grupper af forsikringsselskaber, der ikke udgør en koncern i
henhold til aktieselskabslovens § 2, men som dog har en sådan indbyrdes
tilknytning, at anvendelse af de nævnte regler må anses for påkrævet. De
pågældende selskaber udpeger et af § 5 omfattet og her i landet hjemmehørende
selskab, der skal anses som moderselskab. Sker dette ikke, udpeger
Finanstilsynet selskabet;
2) på forholdet mellem et aktie- eller anpartsselskab og et
forsikringsselskab, når førstnævnte overfor forsikringsselskabet ville blive
anset som moderselskab efter denne lov, såfremt det drev
forsikringsvirksomhed.
Stk. 3. Ved dattervirksomheder forstås datterselskaber
og andre virksomheder, med hvilke selskabet har en tilsvarende forbindelse.
§ 4. Ved et forsikringsselskabs etablerede
forretningssted forstås:
1) Det vedtægtsmæssige hjemsted.
2) En filial.
3) Et kontor, der ledes af et udenlandsk forsikringsselskabs eget
personale.
4) En uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på et
udenlandsk forsikringsselskabs vegne i lighed med en filial.
Stk. 2. Såfremt et udenlandsk forsikringsselskab her i
landet er omfattet af stk. 1, nr. 3 eller 4, betragtes kontoret eller
personen ligeledes som selskabets herværende filial og skal opfylde de i §
211 eller de i medfør af § 219 fastsatte betingelser.
Kapitel 2
Almindelige regler om forsikringsvirksomhed
§ 5. Forsikringsvirksomhed efter denne lov må kun
udøves af:
1) aktieselskaber, gensidige selskaber og pensionskasser efter kapitel
22, der har fået Finanstilsynets tilladelse (koncession) efter § 9, stk. 1,
1. pkt.,
2) udenlandske forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i § 211,
stk. 1, eller 213, stk. 1, samt udenlandske forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse (koncession) af Finanstilsynet, og
3) Krigsforsikringen for Danske Skibe.
§ 6. Et forsikringsselskab må ikke drive anden
virksomhed end den forsikringsvirksomhed, der angives i koncessionen,
medmindre andet følger af § 6 a.
Stk. 2. Et forsikringsselskab antages at drive anden
virksomhed, såfremt selskabet
1) udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der
driver virksomhed af anden art end forsikringsvirksomhed eller virksomhed
efter § 6 a, eller
2) sammen med andre forsikringsselskaber eller pensionskasser udøver en
bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der driver anden
virksomhed end forsikringsvirksomhed eller virksomhed efter § 6 a, og som
ikke er et kapitalformidlingsaktieselskab.
Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er
aktieselskaber, hvis formål alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt
anbringe midler i en eller flere erhvervsvirksomheder.
Stk. 4. Når flere forsikringsselskaber indgår i en
koncern, hvor moderselskabet ikke er et forsikringsselskab, eller indgår i et
administrationsfællesskab, anses de pågældende forsikringsselskaber som et
forsikringsselskab ved anvendelsen af stk. 2. Et forsikringsselskabs
eventuelle dattervirksomheder anses i forening med moderselskabet tilsvarende
som et forsikringsselskab.
§ 6 a. Ud over forsikringsvirksomhed må et
forsikringsselskab drive følgende virksomhed:
1) agentur for forsikringsselskaber og for andre selskaber, der er under
Finanstilsynets tilsyn,
2) opføre, eje og drive fast ejendom som varig anbringelse af midler og
3) andre forretninger, der må anses for accessoriske til selskabets
forsikringsvirksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at en virksomhed,
der omfattes af stk. 1, nr. 3, skal udøves af et andet selskab registreret i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 3. Forsikringsselskaber kan gennem datterselskaber
drive virksomhed, som ikke er angivet i selskabets koncession, når
datterselskabet alene driver virksomhed, der er underlagt Finanstilsynets
tilsyn.
§ 7. Forsikringsvirksomhed og anden virksomhed, der
omfattes af §§ 6, stk. 1, og 6 a, stk. 1, skal drives i overensstemmelse med
redelig forretningsskik og god forsikringspraksis. Finanstilsynet kan i
tilfælde, hvor virksomhed drives i strid hermed, give pålæg om, at sådan
virksomhed bringes til ophør.
§ 8. Livsforsikringsvirksomhed må ikke i samme
selskab forenes med anden forsikringsvirksomhed. Livsforsikringsselskaber kan
dog ud over livsforsikringsvirksomheden udøve virksomhed inden for
forsikringsklasserne 1 og 2, jf. bilag 2. Endvidere kan genforsikring af
livsforsikring og anden forsikring udøves af samme selskab.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
bestemmelser om afgrænsning af den forsikringsvirksomhed, som
livsforsikringsselskaber kan udøve, og om afgrænsning af den
forsikringsvirksomhed, som andre forsikringsselskaber kan udøve.
Stk. 3. Sker der ændringer i de i stk. 2 nævnte
afgrænsninger, kan et forsikringsselskab, som hidtil har kunnet udøve den
samlede virksomhed inden for samme selskab, fortsætte hermed. Finanstilsynet
kan fastsætte nærmere vilkår herfor.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om, i
hvilket omfang livsforsikringsselskabernes risici under forsikringsklasserne
1 og 2, jf. bilag 2, er omfattet af denne lovs særlige regler for
livsforsikringsvirksomhed.
§ 9. Et forsikringsselskab skal have Finanstilsynets
tilladelse (koncession) til at drive forsikringsvirksomhed. Et selskab har
ret til uden tidsbegrænsning at få koncession, når det opfylder lovens
betingelser og er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Forinden koncession er givet og registrering er
sket, må selskabet ikke tegne forsikringer. Denne bestemmelse er dog ikke til
hinder for, at der med henblik på stiftelse af et gensidigt
forsikringsselskab kan ske indtegning af medlemmer, såfremt
forsikringsmæssigt ansvar ikke begynder at løbe og præmie ikke opkræves,
forinden selskabet er registreret.
Stk. 3. Ved meddelelse af koncession eller ændringer i
koncession fremsender Finanstilsynet samtidig genpart heraf til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager registrering af
koncessionsdato.
Stk. 4. Finanstilsynet kan tilbagekalde et selskabs
koncession, såfremt den ikke har været benyttet i 2 år eller mere.
§ 9 a. Finanstilsynet kan nægte et forsikringsselskab
koncession, hvis et medlem af forsikringsselskabets direktion eller
bestyrelse
1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve
stillingen eller hvervet,
2) er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet eller
3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund
til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet
på forsvarlig måde.
Stk. 2. Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i
kapitel 3 a nævnte kapitalejere skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift
af forsikringsselskabet.
Stk. 3. Tilladelse kan endvidere nægtes, hvis der
foreligger snævre forbindelser mellem forsikringsselskabet og andre
virksomheder eller personer, og hvis disse forbindelser vil kunne
vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.
Stk. 4. Ved snævre forbindelser forstås
1) direkte eller indirekte forbindelser af den i årsregnskabslovens § 1,
stk. 2, nr. 8, angivne art,
2) direkte eller indirekte besiddelse af mindst 20 pct. af
stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed eller
3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med
en virksomhed.
Stk. 5. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, såfremt
lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med, vedrørende en virksomhed eller en
person, som forsikringsselskabet har snævre forbindelser med, vil kunne
vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.
§ 10. Et forsikringsselskab må ikke registreres i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, før Finanstilsynet har givet koncession.
§ 11. Et forsikringsselskabs navn skal tydeligt
angive selskabets egenskab af forsikringsselskab. Andre selskaber m. v. må
ikke i deres benævnelser eller henvendelser til offentligheden benytte ord,
der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de driver
forsikringsvirksomhed.
Stk. 2. Et gensidigt forsikringsselskab skal i sin
benævnelse benytte ordene »gensidigt selskab« eller deraf dannede
forkortelser eller på anden tydelig måde angive sin egenskab af gensidigt
selskab. Bestemmelserne i § 153 i lov om aktieselskaber finder i øvrigt
tilsvarende anvendelse.
Kapitel 3
Stiftelse af forsikringsselskaber
§ 12. (Ophævet).
§ 13. (Ophævet).
§ 14. Stiftelsesdokumentet skal ud over det i
aktieselskabslovens § 5 anførte indeholde bestemmelse om, hvem stifterne vil
foreslå som bestyrelse, direktion og revisorer for selskabet.
Stk. 2. For gensidige selskaber skal
stiftelsesdokumentet endvidere indeholde angivelse af:
1) medlemmers og garanters ansvar for selskabets forpligtelser samt
medlemmers og garanters indbyrdes hæftelse;
2) hvorvidt selskabet skal kunne overtage genforsikring uden gensidigt
ansvar; og
3) hvorvidt garantikapitalen skal forrentes, og da efter hvilke regler.
§ 15. (Ophævet).
§ 16. Selskabskapitalen skal indbetales kontant.
Finanstilsynet kan dog tillade, at indbetaling sker i andre værdier end
kontanter (apportindskud).
Stk. 2. Med ansøgningen til Finanstilsynet i henhold
til stk. 1, 2. pkt., skal følge den i aktieselskabslovens § 6 a, stk. 1,
omhandlede vurderingsberetning.
Stk. 3. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning
om, hvorvidt ansøgning i henhold til stk. 1, 2. pkt., er indgivet til
Finanstilsynet. Såfremt Finanstilsynets tilladelse allerede foreligger, skal
tilladelsen og vilkårene herfor gengives i stiftelsesdokumentet.
Stk. 4. Såfremt Finanstilsynet ikke tillader det
ansøgte apportindskud, kan stiftelsesdokumentet ikke underskrives. Er
stiftelsesdokumentet allerede underskrevet, når Finanstilsynets afslag
meddeles, medfører dette stiftelsesdokumentets bortfald.
Stk. 5. Konstituerende generalforsamling kan ikke
afholdes, forinden Finanstilsynets afgørelse i henhold til stk. 1, 2. pkt.,
foreligger.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende
anvendelse ved kapitalforhøjelser.
Stk. 7. Såfremt et stiftelsesdokument ikke indeholder
oplysning som nævnt i stk. 3, 2. pkt., finder stk. 3 tilsvarende anvendelse
på tegningslister.
§ 17. Stiftes selskabet med henblik på at overtage en
bestående forsikringsvirksomhed eller at overtage en forsikringsbestand fra
et andet forsikringsselskab, skal dette oplyses i stiftelsesdokumentet med
angivelse af, om udkast til overenskomst om forsikringsbestandens
overdragelse er udarbejdet.
§ 18. Selskabets erhvervelse fra en stifter, en
garant eller en aktionær af formueværdier i tilfælde omfattet af
aktieselskabslovens § 6 c, skal godkendes af Finanstilsynet. Den i
aktieselskabslovens § 6 a nævnte vurderingsberetning skal indsendes til
Finanstilsynet.
§ 19. (Ophævet).
§ 20. (Ophævet).
§ 21. Vedtægterne skal ud over det i
aktieselskabslovens § 4 anførte indeholde bestemmelser om anbringelse af
selskabets midler, regnskabsaflæggelse og fordelingen af årsoverskud.
Stk. 2. Vedtægterne for gensidige selskaber skal
endvidere indeholde bestemmelser om:
1) medlemmers og garanters ansvar for selskabets forpligtelser samt om
medlemmers og garanters indbyrdes hæftelse;
2) hvorvidt selskabet skal kunne overtage genforsikring uden gensidigt
ansvar;
3) hvorvidt garantikapitalen skal forrentes, og da efter hvilke regler.
§§ 22-28. (Ophævet).
§ 29. Senest samtidig med anmeldelse til registrering
i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal selskabet indgive ansøgning om
koncession til Finanstilsynet. Ansøgningen skal være ledsaget af
stiftelsesdokumentet og andre i anledning af stiftelsen oprettede dokumenter
i original eller af bestyrelsen bekræftet genpart og en bekræftet udskrift af
den på den konstituerende generalforsamling førte forhandlingsprotokol.
Stk. 2. Ansøgning om koncession skal indeholde en af
selskabet udarbejdet driftsplan for den virksomhed, som selskabet agter at
drive. Erhvervsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om de oplysninger,
som driftsplanen skal indeholde, og om det åremål, for hvilket planen skal
udarbejdes.
Stk. 3. Ansøgning om koncession skal desuden indeholde
oplysninger om alle, der direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af
kapitalen eller stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed
for at udøve en betydelig indflydelse på driften af forsikringsselskabet samt
om størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel.
Stk. 4. Ansøgning om koncession skal endvidere
indeholde de nødvendige oplysninger med henblik på bedømmelsen af, om der
foreligger snævre forbindelser, jf. § 9 a, stk. 4.
Stk. 5. En koncession skal indeholde oplysning om den
forsikringsvirksomhed, som selskabet må udøve. Ministeren fastsætter nærmere
bestemmelser om koncessioners indhold i øvrigt.
Stk. 6. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter
modtagelsen af en ansøgning om koncession afgivet udtalelse om ansøgningen,
kan selskabet indbringe sagen for domstolene.
Stk. 7. Finanstilsynet kan suspendere behandlingen af
ansøgninger om koncession til et datterselskab, som direkte eller indirekte
ejes af selskaber med hjemsted uden for Den Europæiske Union eller uden for
lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.
§ 30. Det tekniske grundlag m.v. for
livsforsikringsvirksomhed skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig
med, at grundlaget m.v. tages i anvendelse. Det samme gælder enhver
efterfølgende ændring i de nævnte forhold. Anmeldelsen skal indeholde
angivelse af
1) grundlaget for beregningen af forsikringspræmierne og
livsforsikringshensættelserne,
2) de forsikringsformer, som selskabet agter at anvende,
3) regler for beregning og fordeling af overskud til forsikringstagerne
og andre berettigede efter forsikringsaftalerne,
4) selskabets principper for genforsikring,
5) regler for oplysninger, som de forsikringssøgende skal afgive til
bedømmelse af risikoforholdene,
6) regler for beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer og
7) regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet
eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab eller en
pensionskasse kan overføres fra eller til selskabet i forbindelse med
overgang til anden ansættelse.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
bestemmelser om de i stk. 1 nævnte forhold.
§ 31. De anmeldte forhold skal være betryggende og
rimelige over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter
forsikringsaftalerne.
Stk. 2. De anmeldte regler for beregning og fordeling
af overskud, jf. § 30, stk. 1, nr. 3, skal være præcise og klare og skal føre
til en rimelig fordeling.
Stk. 3. Præmierne for nytegnede forsikringer skal være
tilstrækkelige til, at forsikringsselskabet kan opfylde alle sine
forpligtelser, således at der ikke vil være behov for systematisk og
permanent tilførsel af andre midler.
Stk. 4. Den eller de rentesatser, der lægges til grund
ved beregningen af livsforsikringshensættelserne og forsikringspræmierne,
skal vælges med forsigtighed.
Stk. 5. De statistiske beregningselementer samt
omkostningselementerne skal vælges med forsigtighed.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
bestemmelser om de i stk. 1-5 nævnte krav.
Stk. 7. Såfremt kravene i stk. 1-5 eller i regler
udstedt i medfør af denne lov ikke er opfyldt, skal Finanstilsynet påbyde
livsforsikringsselskabet at foretage de fornødne ændringer i de i henhold til
§ 30 anmeldte forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsfrist.
Bestemmelserne i § 250 finder tilsvarende anvendelse.
§ 32. Tegnes der uanset bestemmelsen i § 9, stk. 2,
1. pkt., forsikringer, hæfter de, der på selskabets vegne har tegnet
forsikringerne eller har medansvar herfor, solidarisk for aftalens
opfyldelse. Anerkender selskabet forpligtelserne senest 4 uger efter
registreringen, bortfalder de pågældendes hæftelser, forudsat at
forsikringstagerens sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes. Aftaler
af den nævnte art er forinden selskabets anerkendelse af forpligtelserne ikke
bindende for forsikringstageren.
Stk. 2. Indtegning af et medlem i et gensidigt selskab
i overensstemmelse med § 9, stk. 2, 2. pkt., er kun bindende, såfremt
selskabet anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest et år efter
indtegningen. Nægtes registrering, bortfalder aftalen.
§ 33. Beslutter et selskab at udøve en virksomhed,
der ikke omfattes af dets koncession, har beslutningen ikke gyldighed, før
Finanstilsynet har givet den nødvendige koncession.
Kapitel 3 a
Ejerforhold
§ 33 a. Finanstilsynet skal underrettes om og på
forhånd godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte
erhvervelse af en kvalificeret andel i et forsikringsselskab samt sådanne
forøgelser af den kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller
overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller at
forsikringsselskabet bliver et datterselskab.
Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller
indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne
eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på
driften af forsikringsselskabet.
Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som
nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at
sikre en forsvarlig drift af forsikringsselskabet. Finanstilsynets
godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter underretning
om den påtænkte investering.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en
erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for
gennemførelsen af denne.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med
bestemmelserne i Rådets 2. livsforsikringsdirektiv og i Rådets
motortjenesteydelsesdirektiv suspendere behandlingen af en ansøgning om et
selskabs direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1 fastsatte andele
i et forsikringsselskab, hvis selskabet ligger uden for Den Europæiske Union
eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.
Stk. 6. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10
pct., og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en
af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og
angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.
Stk. 7. Når et forsikringsselskab får kendskab til
erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal
forsikringsselskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.
Stk. 8. Forsikringsselskaberne skal en gang om året
inden udgangen af juni måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de
kapitalejere, som ejer en kvalificeret andel i forsikringsselskabet, og om
størrelsen af disse andele.
§ 33 b. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af
en af de i § 33 a, stk. 1, fastsatte andele i et forsikringsselskab,
modvirker en forsvarlig drift af forsikringsselskabet, kan Finanstilsynet
ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele,
eller påbyde forsikringsselskabet at følge bestemte retningslinjer.
Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er
knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke
overholder forpligtelsen i § 33 a, stk. 1, til forudgående underretning af
Finanstilsynet. Kapitalandele tildeles igen fuld stemmeret, hvis
Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.
Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der
er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som
har erhvervet andele som omhandlet i § 33 a, stk. 1, uanset at Finanstilsynet
har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele.
Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i
medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en
generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.
Kapitel 4
Kapitalgrundlaget i
forsikringsaktieselskaber
§ 34. Forsikringsaktieselskaber skal for at kunne
drive virksomhed være i besiddelse af en basiskapital. Den nødvendige
størrelse af basiskapitalen bestemmes ved beregning af selskabets
solvensmargen.
Stk. 2. Solvensmargenen beregnes på grundlag af arten
og omfanget af virksomheden, dog således at der fastsættes et mindste beløb
alene efter arten af virksomheden. Erhvervsministeren kan ved generelle
forskrifter fastsætte et lavere mindstebeløb for grupper af selskaber, for
hvilke særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter bestemmelser om,
hvorledes solvensmargenen beregnes, og om, i hvilket omfang aktiekapital
(selskabskapital), sikkerhedsfond og andre reserver kan medregnes til
basiskapitalen, samt om Finanstilsynets beføjelser til i forbindelse med
bedømmelsen af selskabets regnskab at tillade, at andre forhold tages i
betragtning ved afgørelsen af, om selskabets basiskapital er tilstrækkelig.
Stk. 4. Uanset basiskapitalens størrelse skal
aktiekapitalen mindst udgøre det i lov om aktieselskaber fastsatte beløb.
Stk. 5. Det påhviler selskabet at beregne størrelsen af
den nødvendige aktiekapital og anden basiskapital. Denne beregning indgår i
driftsplanen, jf. § 29.
Stk. 6. Sker der ændringer i selskabets forhold, som
gør, at det må befrygtes, at basiskapitalen ved regnskabsårets slutning ikke
vil modsvare den beregnede solvensmargen, finder reglerne i §§ 249-251
anvendelse.
§ 34 a. (Ophævet).
Kapitel 5
Egne aktier
§ 35. Aktieselskabslovens § 48 a finder ikke
anvendelse på et forsikringsselskabs anskaffelse af egne aktier.
§§ 36-61. (Ophævet).
Kapitel 6
Konvertible og udbyttegivende gældsbreve i
forsikringsaktieselskaber
§§ 62-64. (Ophævet).
Kapitel 7
Egne aktier
§§ 65-71. (Ophævet).
Kapitel 8
Gensidige forsikringsselskaber
§ 72. Med de nødvendige tilpasninger og med de
afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser, finder
aktieselskabslovens §§ 2-10, § 11, stk. 1 og 3, § 12, stk. 1-4, § 13, §§
29-38, §§ 49-55 a, § 56, stk. 4, §§ 57 og 58, §§ 61-64, § 111, stk. 2 og 3,
§§ 112-114, §§ 115-118, §§ 120-126, §§ 134 a-134 c, § 134 e, stk. 1 og 2, 1.
pkt., og stk. 4-6, §§ 134 i-134 k, kapitel 16, kapitel 19, § 160, § 161 og §§
176-178 tilsvarende anvendelse på gensidige forsikringsselskaber.
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte bestemmelser i
aktieselskabsloven finder bestemmelserne vedrørende aktionærer anvendelse på
garanter og bestemmelserne om aktiekapital og aktier anvendelse på
garantikapital og garantiandele med fornødne lempelser.
Stk. 3. Beslutning i medfør af aktieselskabslovens § 9,
stk. 2, skal tiltrædes af alle, der er stemmeberettigede ifølge udkast til
stiftelsesdokument eller vedtægter. Samtykke i medfør af aktieselskabslovens
§ 10, stk. 2, 3. pkt., skal gives af samtlige stiftere og alle, der er
stemmeberettigede ifølge udkast til stiftelsesdokument eller vedtægter.
Stk. 4. Aktieselskabslovens §§ 112 og 113 om udbetaling
til aktionærer finder tilsvarende anvendelse på rente til garanter og
udbetaling til medlemmer i gensidige forsikringsselskaber.
§ 73. Gensidige forsikringsselskaber skal for at
kunne drive virksomhed være i besiddelse af en garantikapital eller anden
basiskapital.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 34, stk. 1-3 og 5-6, om
basiskapital og om beregning af solvensmargen finder med de undtagelser, der
følger af nedennævnte stk. 3-5, tilsvarende anvendelse på gensidige
forsikringsselskaber.
Stk. 3. Solvensmargenens mindstebeløb udgør for
gensidige selskaber tre fjerdedele af det i medfør af § 34, stk. 2, fastsatte
mindstebeløb.
Stk. 4. Er selskabets præmier variable i henhold til de
indgåede forsikringsaftaler, således at præmien efterfølgende kan forhøjes
under hensyntagen til forsikringsbestandens risikoforløb, kan tillægspræmie,
som kunne have været afkrævet forsikringstagerne i løbet af et regnskabsår,
medregnes til basiskapitalen ved regnskabsårets udløb. Beløbet kan, medmindre
adgangen til opkrævning af tillægspræmier er ubegrænset, dog ikke udgøre mere
end halvdelen af forskellen mellem de tillægspræmier, som højst kunne være
opkrævet, og de faktisk opkrævede tillægspræmier. Det beløb, som på grundlag
af en adgang til at opkræve tillægspræmier medregnes til basiskapitalen, må
ikke udgøre mere end halvdelen af solvensmargenen.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 4 gælder ikke for
livsforsikringsselskaber.
§ 74. I gensidige forsikringsselskaber skal
garantikapitalen være fuldt indbetalt, inden selskabet kan optages i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 75. Garantikapitalen må ikke nedsættes uden
samtykke fra Finanstilsynet.
Stk. 2. Garantikapitalen kan tilbagebetales i
overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler. Finanstilsynet kan
bestemme, at der sker tilsvarende henlæggelse til en grundfond eller en anden
fond, som ikke uden Finanstilsynets tilladelse må formindskes.
§ 76. (Ophævet).
§ 77. Garantikapitalen kan forrentes i
overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler, jf. dog §§ 135, 136
og 137, stk. 2.
Kapitel 9
Gensidige forsikringsselskabers medlemmer
og disses hæftelse for
selskabets forpligtelser
§ 78. Medlemmer af et gensidigt forsikringsselskab er
selskabets forsikringstagere og kun disse.
Stk. 2. Medlemmerne hæfter for selskabets forpligtelser
i det omfang, vedtægterne fastsætter.
Stk. 3. Medlemmernes hæftelse for selskabets
forpligtelser kan kun gøres gældende af selskabet.
Stk. 4. Selskabets krav mod medlemmer til opfyldelse af
hæftelsen for selskabets forpligtelser kan ikke overdrages eller pantsættes.
§ 78 a. Finanstilsynet kan fastsætte regler for de
gensidige forsikringsselskaber vedrørende hæftelse for medlemmer og garanter,
tilbagebetaling af garantikapital og betingelser for uddeling til medlemmerne
af selskabets midler.
§ 79. Bliver et forsikringsselskab forsikringstager i
et gensidigt selskab ved genforsikring, kan det med hjemmel i vedtægterne
aftales, at det skal være fritaget for medlemsansvar. Det samlede beløb af
sådanne genforsikringer for egen regning må dog for livsforsikringer ikke
overstige 10 pct. af det overtagende selskabs samlede forsikringssum. For
livrenteforsikring skal ved denne beregning forsikringssummen regnes lig 10
gange det årlige rentebeløb. For skadesforsikring må præmien af sådanne
genforsikringer ikke uden Finanstilsynets tilladelse overstige 10 pct. af
selskabets samlede præmieindtægt.
Kapitel 10
Indbetaling af garantiandele m. v.
§ 80. (Ophævet).
§ 81. Et gensidigt forsikringsselskab må ikke mod
vederlag til eje eller pant erhverve egne garantiandele.
Stk. 2. Et gensidigt forsikringsselskabs
datterselskaber må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve
garantiandele i moderselskabet.
§ 82. I gensidige forsikringsselskaber skal der føres
en bog over garantiandelene.
Stk. 2. Garantiandelene skal noteres i bogen med
angivelse af garantens navn, stilling og bopæl.
Stk. 3. Om noteringen skal selskabet give
garantiandelen påtegning.
Kapitel 11
Forsikringsselskabers ledelse
§ 83. I livs- og pensionsforsikringsaktieselskaber
udnævner erhvervsministeren et medlem af bestyrelsen.
§§ 84-86. (Ophævet).
§ 87. Bestyrelsen og direktionen er forpligtet til at
anbringe selskabets kapital på en hensigtsmæssig og for forsikringstagerne
tjenlig måde, således at selskabet til enhver tid kan opfylde sine
forpligtelser.
§ 88. (Ophævet).
§ 89. Direktionen skal drage omsorg for, at selskabet
råder over tilstrækkelig sagkundskab til beregning af forsikringsmæssige
hensættelser.
Stk. 2. Har selskabet koncession til at drive
livsforsikringsvirksomhed, skal der til varetagelse af de nødvendige
forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser, være
ansat en ansvarshavende aktuar godkendt af Finanstilsynet.
Stk. 3. Søger et selskab Finanstilsynets godkendelse af
en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen være ledsaget af en angivelse
af årsagen til skiftet.
Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at
selskabet overholder sit tekniske grundlag m.v. Aktuaren skal i denne
forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i selskabets aktiviteter og
materiale i øvrigt, herunder markedsføringsmateriale og bonusprognoser, og
påse, at det tekniske grundlag m.v., jf. § 30, til enhver tid er i
overensstemmelse med de i § 31, stk. 1-5, nævnte krav.
Stk. 5. Den ansvarshavende aktuar skal omgående
indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 4 nævnte forhold til
Finanstilsynet. Aktuaren har ret til af direktionen at forlange alle
oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan
kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af
selskabets økonomiske stilling.
Stk. 6. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende
en beretning til Finanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
bestemmelser om de i stk. 2-6 nævnte forhold.
§ 90. Direktører, vicedirektører, underdirektører,
medarbejdere med direkte reference til direktionen og dermed ligestillede
medarbejdere i forsikringsselskaber må ikke for egen regning udføre eller
deltage i spekulationsforretninger. Ligeledes er medarbejdere i afdelinger
med fonds-, valuta- og kreditfunktioner samt tilsvarende funktioner omfattet
af forbudet.
Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde
interne retningslinjer for, hvilke øvrige medarbejdere der ikke for egen
regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger.
Stk. 3. Direktører i forsikringsselskaber må ikke uden
tilladelse fra bestyrelsen eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed
eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i
ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end det pågældende selskab
eller selskaber inden for samme koncern. De kan dog eje, drive og deltage i
administrationen af fast ejendom.
§§ 91-92 a. (Ophævet).
§ 93. Bestyrelsen vælger selv sin formand, medmindre
andet er bestemt i vedtægterne. Ved stemmelighed afgøres valg ved
lodtrækning. Stillingen som formand for bestyrelsen kan ikke forenes med
stillingen som medlem af direktionen eller funktionær i selskabet. Flertallet
af bestyrelsens medlemmer skal bestå af personer, der ikke er direktører
eller funktionærer i selskabet.
Stk. 2. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder
møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes.
Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en valgt revisor, den interne
revisionschef eller den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen
indkaldes. En direktør, en valgt revisor, den interne revisionschef og den
ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved
bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden
bestemmelse.
Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der
føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et
bestyrelsesmedlem, en direktør, den ansvarshavende aktuar, en valgt revisor
eller den interne revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning,
har ret til at få sin mening indført i protokollen.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende
anvendelse på repræsentantskabet.
§ 94. Forsikringsselskabets bestyrelse skal udfærdige
skriftlige retningslinjer for forsikringsselskabets væsentligste
aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion
fastlægges.
§ 95. En direktør må ikke uden bestyrelsens
godkendelse indgå aftale mellem selskabet og ham selv eller aftale mellem
selskabet og tredjemand, hvori han har en betydeligere interesse, der kan
være stridende mod selskabets.
§ 96. (Ophævet).
§ 97. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen
repræsenterer selskabet udadtil.
Stk. 2. Selskabet forpligtes ved retshandler, som på
selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af medlemmer af
bestyrelsen eller af direktionen, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer
medlemmer af bestyrelsen eller direktionen, kan kun udøves af 2 i forening.
Denne tegningsret kan i vedtægterne yderligere begrænses således, at
tegningsretten kun kan udøves af 2 eller flere bestemte personer i forening
eller af flere end 2 i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke
registreres.
Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen.
Prokurister kan kun tegne selskabet to i forening eller i forbindelse med en
af de i stk. 2 nævnte personer.
§§ 98-100. (Ophævet).
§ 101. Skaffer bestyrelsesmedlemmer, repræsentanter
eller direktører gennem deltagelse i agent- eller mæglervirksomhed eller i
kraft af økonomisk interesse i sådanne virksomheder sig provision eller anden
indtægt af forsikringer, som selskabet overtager eller afgiver, skal
meddelelse herom indsendes til Finanstilsynet.
Kapitel 12
Generalforsamling i
forsikringsaktieselskaber
§§ 102-103. (Ophævet).
Kapitel 13
Generalforsamling i gensidige
forsikringsselskaber
§ 104. Medlemmers og garanters ret til at træffe
beslutning i selskabet udøves på generalforsamlingen. Ethvert medlem skal
have mindst en stemme.
Stk. 2. Vedtægterne kan uanset stk. 1 bestemme, at
generalforsamlingen består af delegerede valgt af medlemmerne og garanterne
eller stedfortrædere for disse.
Stk. 3. Medlemmer og garanter har ret til at møde på
generalforsamlingen og tage ordet der, selv om de ikke er stemmeberettigede
på generalforsamlingen. Vedtægterne kan bestemme, at medlemmer og garanter
for at kunne møde på generalforsamlingen skal have anmeldt deres deltagelse
hos selskabet en vis tid, dog senest 5 dage, før generalforsamlingen.
§ 105. De, der er stemmeberettigede på
generalforsamlingen, må ikke selv, ved fuldmægtig eller som fuldmægtig for
andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om søgsmål mod dem selv
eller om deres eget ansvar over for selskabet eller om søgsmål mod andre
eller om andres ansvar, for så vidt de deri har en betydeligere interesse,
der kan være stridende mod selskabets. Der ses bort fra de pågældende ved
afgørelse af, om det til vedtagelse fornødne antal stemmeberettigede har
været repræsenteret.
§ 106. Generalforsamling skal afholdes her i landet.
Den afholdes på selskabets hjemsted, medmindre vedtægterne eller
generalforsamlingen bestemmer, at den skal eller kan afholdes på et andet
nærmere angivet sted. Er det under særlige omstændigheder nødvendigt, kan
generalforsamling afholdes andetsteds.
§ 107. Senest 6 måneder efter udløbet af hvert
regnskabsår skal der afholdes ordinær generalforsamling. På denne skal
fremlægges årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning. I
moderselskaber skal endvidere koncernregnskabet fremlægges.
Stk. 2. På generalforsamlingen skal afgørelse træffes
om:
1) godkendelse af resultatopgørelse og status (balance);
2) anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det
godkendte regnskab;
3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til
generalforsamlingen.
§ 108. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes,
når bestyrelsen eller en af revisorerne finder det hensigtsmæssigt.
Ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt angivet emne
skal indkaldes senest 2 uger efter, at det skriftligt er forlangt af en
tiendedel af de stemmeberettigede eller den mindre brøkdel, som vedtægterne
måtte bestemme.
§ 109. Enhver stemmeberettiget har ret til at få et
bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, såfremt han skriftligt
fremsætter krav herom over for bestyrelsen i så god tid, at emnet kan optages
på dagsordenen for generalforsamlingen.
§ 110. Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen.
Stk. 2. Har selskabet ingen bestyrelse, eller undlader
bestyrelsen at indkalde en generalforsamling, som skal afholdes efter loven,
vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes denne på
forlangende af et bestyrelsesmedlem, en direktør, en revisor, eller en på
generalforsamlingen stemmeberettiget af direktøren for Finanstilsynet. En
således indkaldt generalforsamling ledes af direktøren for Finanstilsynet
eller af en af ham dertil befuldmægtiget, og bestyrelsen skal udlevere ham en
fortegnelse over de stemmeberettigede, generalforsamlingsprotokollen og
revisionsprotokollen. Udgifterne ved generalforsamlingen udredes forlods af
Finanstilsynet, men afholdes endeligt af selskabet.
§ 111. Indkaldelse til generalforsamlinger skal
foretages tidligst 4 uger og, medmindre vedtægterne foreskriver en længere
frist, senest 8 dage før generalforsamlingen. Udsættes generalforsamlingen
til en dag, som falder mere end 4 uger senere, skal der finde indkaldelse
sted til den fortsatte generalforsamling. Er en generalforsamlingsbeslutnings
gyldighed i vedtægterne gjort betinget af vedtagelse på 2
generalforsamlinger, kan indkaldelse til den anden generalforsamling ikke
foretages, før den første er afholdt, og det skal i indkaldelsen angives,
hvilken beslutning den første generalforsamling har truffet.
Stk. 2. Indkaldelsen skal ske offentligt på selskabets
hjemsted og i øvrigt i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser.
Indkaldelsen skal ske skriftligt til de medlemmer, der har fremsat begæring
herom. Meddelelse om indkaldelsen skal endvidere gives selskabets
medarbejdere, dersom disse har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter § 72,
jf. aktieselskabslovens § 177, stk. 1, 2. pkt. Meddelelse om indkaldelsen
skal for moderselskabers vedkommende tillige gives koncernens medarbejdere,
dersom datterselskabernes medarbejdere har afgivet meddelelse til bestyrelsen
efter § 72, jf. aktieselskabslovens § 177, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3. I indkaldelsen skal angives, hvilke anliggender
der skal behandles på generalforsamlingen. Såfremt forslag til
vedtægtsændringer skal behandles på generalforsamlingen, skal forslagets
væsentligste indhold angives i indkaldelsen.
Stk. 4. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal
dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære
generalforsamlings vedkommende tillige årsregnskab og revisionsberetning - og
i moderselskaber tillige koncernregnskabet - fremlægges til eftersyn for
medlemmer og garanter på selskabets kontor.
§ 112. Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun
afgøres af generalforsamlingen, hvis alle stemmeberettigede samtykker. Dog
kan den ordinære generalforsamling altid afgøre sager, som efter vedtægterne
skal behandles på en sådan generalforsamling, lige som det kan besluttes at
indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt
emne.
§ 113. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der,
medmindre vedtægterne bestemmer andet, vælges af generalforsamlingen.
Stk. 2. Over forhandlingerne på generalforsamlingen
skal der føres en protokol, der underskrives af dirigenten.
Stk. 3. Senest 14 dage efter generalforsamlingens
afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet udskrift af
denne være tilgængelig for medlemmer og garanter på selskabets kontor.
§ 114. Bestyrelsen og direktionen skal, når det
forlanges af et medlem eller en garant, uanset om de er stemmeberettigede,
eller af en delegeret, og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig
skade for selskabet, meddele til rådighed stående oplysninger på
generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af
årsregnskabet og selskabets stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom
beslutning skal træffes på generalforsamlingen. Oplysningspligten gælder også
selskabets forhold til andre selskaber i samme koncern.
Stk. 2. Hvis besvarelsen kræver oplysninger, som ikke
er tilgængelige på generalforsamlingen, skal oplysningerne senest 14 dage
derefter skriftligt fremlægges hos selskabet for medlemmerne, garanterne og
delegerede, ligesom de skal tilstilles de medlemmer, garanter eller
delegerede, der har fremsat begæring herom.
§ 115. På generalforsamlingen afgøres alle
anliggender ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne
bestemmer andet. Står stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning,
medmindre vedtægterne bestemmer andet.
§ 116. Beslutning om ændring af vedtægterne træffes
på generalforsamlingen, jf. dog § 72, jf. aktieselskabslovens § 38.
Beslutningen er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst to tredjedele af
de afgivne stemmer. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de yderligere
forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.
Stk. 2. Væsentlige ændringer i et selskabs formål kan,
medmindre andet er bestemt i vedtægterne, kun vedtages, når der opnås
tilslutning hertil fra tre fjerdedele af garanterne og tre fjerdedele af
medlemmerne eller, hvis generalforsamlingen består af delegerede, da fra tre
fjerdedele af disse. Meddelelse til garanterne om sådanne ændringer skal
gives senest 8 dage efter beslutningen på generalforsamlingen. Garanter, der
modsætter sig sådanne ændringer, kan, når de senest 1 måned efter
generalforsamlingen fremsætter begæring derom, forlange, at de andre garanter
skal overtage deres garantiandele.
§ 117. Søgsmål i anledning af en
generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde eller er
stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter, kan anlægges af en
stemmeberettiget, et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.
Stk. 2. Sag skal være anlagt senest 3 måneder efter
beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse:
1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige
stemmeberettigedes samtykke;
2) når der ifølge selskabets vedtægter kræves samtykke til beslutningen
af alle eller visse medlemmer, garanter eller stemmeberettigede og sådant
samtykke ikke er givet;
3) når indkaldelse til generalforsamlingen ikke er sket eller de for
selskabet gældende regler for indkaldelse væsentligt er tilsidesat;
4) når den, der har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2 angivne
tid, men dog senest 2 år efter beslutningen, har haft rimelig grund til
forsinkelsen og retten på grund heraf og under hensyntagen til
omstændighederne i øvrigt finder, at en anvendelse af bestemmelserne i stk. 2
ville føre til åbenbar ubillighed.
Stk. 4. Finder retten, at
generalforsamlingsbeslutningen omfattes af bestemmelsen i stk. 1, skal den
ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af
generalforsamlingsbeslutningen kan dog kun ske, såfremt der nedlægges påstand
derom og retten er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen
rettelig skulle have haft. Rettens afgørelse har gyldighed for samtlige
medlemmer og garanter.
Kapitel 14
Årsregnskab og koncernregnskab m.v.
§ 118. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og
direktion i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom
et årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse, noter og
femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning og i moderselskaber et
koncernregnskab. Disse dele udgør en helhed.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt
koncernregnskab underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør
eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør
godkendes, eller har han andre indvendinger mod disse eller i et moderselskab
mod koncernregnskabet, som han ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt
med, skal han gøre rede herfor i sin påtegning.
§ 119. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog
kan et selskabs første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere
tidsrum, dog højst atten måneder. Senere omlægning af regnskabsåret kan finde
sted, når særlige forhold tilsiger det. Omlægningsperioden skal da omfatte et
kortere tidsrum end tolv måneder. Omlægningen skal anføres i noterne og
behørigt begrundes.
Stk. 2. Virksomheder, der hører til samme koncern, skal
have samme regnskabsår, medmindre særlige forhold tilsiger andet. Er det ved
etablering af koncernforhold nødvendigt at omlægge en dattervirksomheds eller
et moderselskabs regnskabsår, kan omlægningsperioden uanset stk. 1, 4. pkt.,
omfatte op til atten måneder.
§ 120. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig
måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.
Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede
af selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.
Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov
eller forskrifter i henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et
retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger
i årsregnskabet.
Stk. 4. Hvis anvendelse af en bestemmelse i dette
kapitel eller en forskrift i henhold til § 123 i særlige tilfælde vil stride
mod kravet til årsregnskabet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette
krav opfyldes. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt
begrundes med oplysning om, hvilken indvirkning - herunder så vidt muligt den
beløbsmæssige indvirkning - fravigelsen har på selskabets aktiver og
passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.
§ 121. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens
forskrifter eller selskabets vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet
ændret og forelagt til fornyet behandling på en generalforsamling.
§ 122. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i
overensstemmelse med følgende almindelige principper:
1) Selskabet formodes at fortsætte sin virksomhed.
2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til
det næste.
3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig
forsigtighed og især således:
a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet,
medtages,
b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab,
som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et
tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt
mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet
udarbejdes, og
c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten
årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.
4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som
regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.
5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.
6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det
foregående år.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter
stk. 1, nr. 3, litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på
bestemte aktiver, gældsposter og hensættelser.
Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden
fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne
og behørigt begrundes, ligesom deres indvirkning - herunder så vidt muligt
den beløbsmæssige indvirkning - på selskabets aktiver og passiver, dets
økonomiske stilling og resultatet skal angives.
§ 122 a. Fraviges § 122, stk. 1, nr. 2, skal
årsregnskabet for det år, hvori ændring finder sted, udarbejdes efter den nye
metode. Den samlede beløbsmæssige indvirkning på selskabets aktiver og
passiver, dets økonomiske stilling og resultatet anføres i noterne. Dette
gælder også indvirkningen på skat af årets resultat og eventualskat.
Stk. 2. De pågældende poster ændres i overensstemmelse
med den nye metode i åbningsbalancen for det år, hvori ændringen finder sted.
§ 123. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i
overensstemmelse med regler fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om
opgørelse og værdiansættelse af forsikringsmæssige hensættelser.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler om
udarbejdelse af koncernregnskaber.
Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at selskaber, der
ikke har koncession til at drive forsikringsvirksomhed, skal udarbejde
koncernregnskaber efter regler fastsat i medfør af stk. 2, når det pågældende
selskabs aktivitet udelukkende eller hovedsagelig er at besidde kapitalandele
i dattervirksomheder, der udelukkende eller hovedsagelig driver
forsikringsvirksomhed.
§ 124. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig
redegørelse for udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold.
Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt
hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der
gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal
gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.
Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale
af
1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,
2) selskabets forventede udvikling,
3) produkt- og organisationsudviklingsaktiviteter og
4) selskabets filialer i udlandet.
Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i
tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til
beslutning vedrørende anvendelse af selskabets overskud eller dækning af tab.
Stk. 4. Årsberetningen for et moderselskab skal
indeholde oplysning om koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i
stk. 1 og 2.
§ 125. Umiddelbart efter det bestyrelsesmøde, hvor
årsregnskabet er godkendt, og senest otte dage før generalforsamlingen skal i
Finanstilsynet være modtaget:
1) det årsregnskab, der er nævnt i aktieselskabslovens § 73, stk. 5,
eller det årsregnskab, der er nævnt i § 111, stk. 4, og
2) udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision.
Stk. 2. Senest 10 dage efter regnskabets endelige
vedtagelse og godkendelse skal i Finanstilsynet være modtaget:
1) 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen godkendte årsregnskab,
herunder koncernregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning
om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Er den vedtagne fordeling af overskud
eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen,
indsendes tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som
viser denne fordeling eller dækning.
2) Et moderselskab skal endvidere indsende dattervirksomhedernes
reviderede årsregnskaber.
Stk. 3. Indsendelse efter stk. 2 af årsregnskaber m.v.
for forsikringsselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for
offentlig kursnotering, skal dog finde sted senest fem måneder efter
regnskabsårets udgang.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for selskaber, der
ikke har koncession til at drive forsikringsvirksomhed, når selskabet
udarbejder koncernregnskab i medfør af denne lovs regler, jf. § 123, stk. 3.
Stk. 5. Finanstilsynet videregiver det ene af de
regnskaber, der er nævnt under stk. 2, nr. 1, til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende,
registreringstidende eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber er offentligt tilgængelige
i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 126. Finanstilsynet kan forlange
årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på
særlige skemaer til brug ved bedømmelse af selskabernes økonomiske stilling
og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.
Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er
nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet
af selskabets direktion, bestyrelse, revisorer eller ansvarshavende aktuar.
Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under
stk. 1 og stk. 2, indsendes efter regler fastsat af tilsynet.
§ 127. Foretager selskabet en fuldstændig
offentliggørelse af årsregnskabet og årsberetningen samt et eventuelt
koncernregnskab, skal dette ske i den form og affattelse, som har været
genstand for revision, og med revisionspåtegning. Har revisor taget forbehold
eller nægtet at påtegne regnskabet, skal dette meddeles og begrundelse gives.
Hvis den foreslåede eller vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab
ikke er indarbejdet i de berørte balanceposter, skal forslaget eller
vedtagelsen medtages i offentliggørelsen.
Stk. 2. Ved en offentliggørelse af årsregnskabet m.v.,
der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at
årsregnskabet er forkortet, og at det fuldstændige årsregnskab er
tilgængeligt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at årsregnskabet endnu
ikke er indsendt til Finanstilsynet. Revisionspåtegningen behøver ikke at
indgå i en forkortet offentliggørelse, men det skal klart fremgå af
offentliggørelsen, om revisor har taget forbehold, eller om
revisionspåtegning er nægtet.
Kapitel 14 a
Investeringsregler
§ 127 a. Forsikringsselskaber skal ud over aktiver,
der modsvarer solvensmargenen, til enhver tid have aktiver omfattet af § 128
til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af selskabets samlede
forsikringsmæssige hensættelser. Det påhviler et forsikringsselskabs ledelse
at sikre, at disse aktiver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i §
128, § 129 og i medfør af § 130, er udvalgt således, at de i forhold til
arten af selskabets forsikringer med hensyn til sikkerhed, afkast og
likviditet er af en art og sammensætning, så de er egnede til at fyldestgøre
de forsikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor
afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked
eller en bestemt investering.
Stk. 2. Til brug for bestemmelserne i dette kapitel
opgøres de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af genforsikringens
andel, overførte erhvervelsesomkostninger samt den andel af de
forsikringsmæssige hensættelser for indirekte forsikringer, der modsvares af
genforsikringsdepoter hos afgivende forsikringsselskaber. Endvidere kan
fradrages indtil halvdelen af tilgodehavende, forfaldne præmier.
Stk. 3. Aktivernes værdi opgøres til brug for
bestemmelserne i dette kapitel efter følgende regler:
1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med
de principper, der finder anvendelse ved selskabets aflæggelse af
årsregnskab.
2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan
kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af modregnelige
forpligtelser over for låntager.
3) Har forsikringsselskabet indgået finansielle kontrakter, der reducerer
risikoen for, at aktiverne ikke kan dække de forsikringsmæssige
forpligtelser, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.
4) Tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 128,
stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, medregnes i værdipapirernes værdi.
§ 128. Til dækning af selskabets samlede
forsikringsmæssige hensættelser, jf. § 127 a, kan følgende aktiver anvendes:
1) obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af
regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag 1,
2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer,
der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,
3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre
obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som
frembyder tilsvarende sikkerhed,
4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre
kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af
zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af
kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande
omfattet af zone A,
5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig
erhvervsudnyttelse,
6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af
nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige
ejendomsvurdering,
7) lån mod sikkerhed i selskabets egne livsforsikringspolicer inden for
disses genkøbsværdi,
8) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets
direktiv 85/611/EØF,
9) andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af
zone A,
10) aktier og andre kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande
omfattet af zone A,
11) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret
ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,
12) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i
lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for
zone A,
13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke
omfattes af nr. 1-12.
Stk. 2. Hvis forsikringsselskabet har et datterselskab,
hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer
omfattet af stk. 1, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af
kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver
efter stk. 1. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en
forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.
Stk. 3. Hvis forsikringsselskabet har et datterselskab,
der driver direkte livsforsikringsvirksomhed med koncession efter denne lov,
kan datterselskabets aktiver behandles som aktiver efter stk. 1. Den del af
datterselskabets aktiver, der ikke medgår til dækning af datterselskabets
forsikringsmæssige hensættelser og datterselskabets solvensmargen, skal i så
fald være af en art og sammensætning, så de kan indgå blandt moderselskabets
aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser efter
bestemmelserne i dette kapitel. Datterselskabets aktiver kan tilsammen højst
indgå blandt de aktiver, der dækker moderselskabets forsikringsmæssige
hensættelser, til en værdi, der svarer til værdien af moderselskabets aktier
i og eventuelle lån til datterselskabet med fradrag af datterselskabets
solvensmargen. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en
forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.
Stk. 4. Stk. 3 kan anvendes tilsvarende på andre
datterselskaber med koncession efter denne lov. Et sådant datterselskabs
aktiver kan dog højst indgå blandt aktiverne til en værdi, der svarer til 5
pct. af moderselskabets forsikringsmæssige hensættelser.
Stk. 5. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 8-13, der
anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, må tilsammen højst
udgøre 40 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. dog § 129, stk. 9
og 11.
Stk. 6. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 12, der
anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, må tilsammen højst
udgøre 10 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.
Stk. 7. Udlån, der omfattes af stk. 1, nr. 13, må
tilsammen højst udgøre 2 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser og pr.
debitor højst 1 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.
Stk. 8. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 13, der
anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, må højst udgøre 10
pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.
§ 129. I selskaber, der driver direkte
livsforsikringsvirksomhed, må der ikke blandt de aktiver, der anvendes til at
dække de forsikringsmæssige hensættelser, indgå aktiver, der repræsenterer en
risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct.
af de forsikringsmæssige hensættelser. I de tilfælde, hvor den pågældende
virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A og
virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt.
fastsatte grænse 3 pct.
Stk. 2. For andre forsikringsselskaber end dem, der er
nævnt i stk. 1, udgør den i stk. 1, 1. pkt., fastsatte grænse 4 pct.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende i forhold til
virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en
samlet risiko for forsikringsselskabet.
Stk. 4. For grunde og bygninger omfattet af § 128, stk.
1, nr. 5, og lån omfattet af § 128, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-3
tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.
Stk. 5. Hvis et forsikringsselskab har investeret i
eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer
efter § 128, stk. 1, nr. 5, finder den i stk. 4 anførte grænse anvendelse på
forsikringsselskabets samlede engagement med selskabet.
Stk. 6. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på et
forsikringsselskabs datterselskab med koncession efter denne lov, når
datterselskabet ikke omfattes af § 128, stk. 3 eller 4, eller på et
datterselskab, der er omfattet af § 6 a, stk. 3, med den forskel, at grænsen
udgør 5 pct.
Stk. 7. For aktiver omfattet af § 128, stk. 1, nr. 3,
udgør den i stk. 1 og den i stk. 2 fastsatte grænse 40 pct.
Stk. 8. For risici på kreditinstitutter under
offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter
omfattet af § 128, stk. 1, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt
tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 og den i stk. 2
fastsatte grænse 10 pct. Aktiver, der ikke omfattes af § 128, stk. 1, nr. 4,
kan højst medgå inden for de grænser, der er fastsat i stk. 1 og stk. 2.
Stk. 9. For andele og beviser i et enkelt
investeringsinstitut som anført under § 128, stk. 1, nr. 8, udgør den i stk.
1 og i stk. 2 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke
anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter
alene kan investere i aktiver omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1-3. I sådanne
tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 128, stk.
5, henføres til § 128, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 10. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på aktiver
omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1, 2 og 7.
Stk. 11. Stk. 1-3 og 5 finder ikke anvendelse på
investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 128, stk. 2, 3 eller 4,
samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er
begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 128, stk. 1,
nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til
bestemmelserne i § 128, stk. 5, 7 og 8, henføres til § 128, stk. 1, nr. 1-3.
§ 130. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvorledes
de forsikringsmæssige hensættelser skal være dækket med hensyn til aktivernes
lokalisering og deres valutamæssige overensstemmelse (kongruens) med
hensættelserne.
§ 130 a. For hensættelser for forsikringer, der er
tilknyttet investeringsfonde, finder § 127 a, stk. 1, 2. pkt., § 128, stk.
2-8, og § 129 ikke anvendelse, i det omfang selskabet ikke påtager sig nogen
investeringsrisiko.
Stk. 2. For forsikringer omfattet af stk. 1 kan
Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om dækning af de forsikringsmæssige
hensættelser.
§ 131. I livsforsikringsselskaber skal der føres et
register over aktiverne efter § 128, stk. 1, samt finansielle kontrakter
efter § 127 a, stk. 3, nr. 3. De registrerede aktiver tjener udelukkende til
fyldestgørelse af de forsikrede.
Stk. 2. De forsikringsmæssige hensættelser opgøres af
den ansvarshavende aktuar ved regnskabsårets slutning.
Livsforsikringsselskabet har derpå 3 måneders frist til at registrere de
fornødne aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser. I løbet
af regnskabsåret skal selskabet foretage registrering til dækning af det
beløb, hvormed de forsikringsmæssige hensættelser skønnes at være vokset i
den forløbne del af regnskabsåret.
Stk. 3. Kravet om registrering finder ikke anvendelse
på de i § 128, stk. 1, nr. 7, nævnte policelån.
Stk. 4. Den statsautoriserede revisor har pligt til at
påse, at stk. 2, 2. og 3. pkt., overholdes.
Stk. 5. Indgår der fast ejendom blandt aktiverne,
registreres et tinglyst ejerpantebrev.
Stk. 6. Har livsforsikringsselskabet et datterselskab,
der omfattes af § 128, stk. 2, 3 eller 4, registreres kapitalandelene i samt
eventuelle lån til datterselskabet.
Stk. 7. Livsforsikringsselskabet giver indberetning til
Finanstilsynet om, hvilke aktiver der er registreret i medfør af stk. 2, 2.
og 3. pkt. Finanstilsynet eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil,
kontrollerer tilstedeværelsen af disse aktiver efter nærmere regler fastsat
af Finanstilsynet.
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser
om livsforsikringsselskabernes indberetnings- og registreringspligt.
Stk. 9. Finanstilsynet kan kræve registeret deponeret,
hvis tilsynet beslutter at begrænse eller forbyde selskabets rådighed over
dets aktiver. Ved deponering af registeret skal Finanstilsynet registreres
som berettiget i en værdipapircentral med hensyn til fondsaktiver. Med hensyn
til de øvrige midler, der tjener til dækning af de forsikringsmæssige
hensættelser, skal disse håndpantsættes til fordel for Finanstilsynet.
Stk. 10. Så længe registeret er deponeret, skal enhver
ændring godkendes af Finanstilsynet og noteres i registeret.
§ 132. (Ophævet).
§ 133. (Ophævet).
§ 134. Finanstilsynet kan dispensere fra dette
kapitels bestemmelser.
Kapitel 14 b
Udbytteuddeling, sikkerhedsfond m.v.
§ 135. Som udbytte til aktionærer, rente til garanter
eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber kan kun anvendes årets
resultat (overskud) i henhold til det godkendte årsregnskab for sidste
regnskabsår, overført overskud fra tidligere år og andre reserver, der ikke
er bundne i medfør af lov eller selskabets vedtægter, efter fradrag dels af
udækket underskud, dels af beløb, der i medfør af lov eller selskabets
vedtægter skal henlægges til en sikkerhedsfond eller til andre formål.
§ 136. Så længe selskabets basiskapital ikke
utvivlsomt opfylder kravene i §§ 34 og 73, kan der ikke udbetales udbytte til
aktionærer, rente til garanter eller beløb til medlemmer i gensidige
selskaber.
§ 137. I forsikringsaktieselskaber kan uddeling af
selskabets midler til aktionærerne i øvrigt kun finde sted som udlodning i
forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen eller selskabets opløsning. I
gensidige selskaber kan uddeling til medlemmer i øvrigt kun ske i
overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler.
Stk. 2. Udbytte til aktionærer, rente til garanter
eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber må ikke overstige, hvad
der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber,
koncernens økonomiske stilling.
§§ 138-140. (Ophævet).
§ 141. Et forsikringsselskab kan, såfremt vedtægterne
indeholder bestemmelser herom, foretage henlæggelser til en sikkerhedsfond.
Stk. 2. Midler, der er henlagt til sikkerhedsfonden,
kan ikke fraføres denne. Der kan ej heller foretages vedtægtsændringer med
den virkning, at midler, der efter stk. 1 allerede er henlagt til
sikkerhedsfonden, kan fraføres denne. Sikkerhedsfondens midler kan dog efter
tilladelse fra Finanstilsynet anvendes til dækning af tab ved afvikling af de
forsikringsmæssige forpligtelser eller på anden måde til fordel for de
forsikrede.
§ 142. Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 115, stk.
1, finder ikke anvendelse på dispositioner, som er sædvanlige og
erhvervsmæssigt begrundede. Sådanne dispositioner kræver dog tilladelse fra
Finanstilsynet, når de vedrører et moderselskab, uanset om dette er et
forsikringsselskab omfattet af nærværende lov, eller vedrører et selskab, som
forsikringsselskabet i øvrigt er koncernforbundet med.
Stk. 2. Aktieselskabslovens § 115, stk. 1 og 2, finder
ikke anvendelse på et af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien
ydet lån mod pant i forsikringspolicen.
§ 143. Forsikringsselskaber og deres datterselskaber
kan kun yde lån til eller stille sikkerhed for et moderselskab, når
moderselskabet er et forsikringsselskab omfattet af nærværende lov eller et
pengeinstitut omfattet af lov om banker og sparekasser m.v., og kun med
Finanstilsynets tilladelse.
Stk. 2. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde meddele
tilladelse til, at et forsikringsselskab og dets datterselskaber yder lån til
eller stiller sikkerhed for et moderselskab, såfremt forholdet mellem
forsikringsselskabet og moderselskabet er som anført i § 3, stk. 2, nr. 2.
§ 144. Et forsikringsselskab må i øvrigt ikke uden
tilladelse fra Finanstilsynet yde lån til eller stille sikkerhed for
virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgørende
indflydelse på selskabet, eller som er domineret af virksomheder og personer
med en sådan indflydelse. Tilsvarende gælder et forsikringsselskabs
kapitalindskud i sådanne virksomheder.
Stk. 2. Såfremt tilsynet skriftligt meddeler et
forsikringsselskab, at tilladelse efter stk. 1 er fornøden, må transaktionen
ikke gennemføres, forinden tilsynets afgørelse er ændret. Det påhviler
forsikringsselskabet at godtgøre, at transaktionen lovligt kan foretages.
Stk. 3. Hvis et forsikringsselskab er moderselskab som
anført i årsregnskabsloven § 1, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 også
anvendelse for koncernen. Forsikringsselskabets bestyrelse og direktion påser
overholdelsen heraf.
Stk. 4. Aktieselskabslovens § 115, stk. 3-5, finder
tilsvarende anvendelse på dispositioner foretaget i strid med stk. 1 og 3.
§ 144 a Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for
transaktioner, der indgås mellem et forsikringsselskab og virksomheder, der
direkte eller indirekte er forbundet med forsikringsselskabet som
dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber eller som
moderselskabets associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder.
§§ 145-150. (Ophævet).
Kapitel 15
Administration af et
livsforsikringsselskabs
forsikringsbestand
§ 151. Tages et livsforsikringsselskabs
forsikringsbestand under administration i henhold til § 250 eller § 253, skal
selskabets koncession tilbagekaldes. Beslutningerne skal registreres i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Finanstilsynet skal tage samtlige værdipapirer,
som er registreret til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. §
131, i besiddelse. Samtlige disse midler skal udgøre en særlig masse, der
udelukkende skal tjene til dækning af de forsikredes krav.
Stk. 3. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs,
oversender skifteretten straks de i stk. 2 nævnte midler til Finanstilsynet.
Stk. 4. De enkelte forsikrede kan ikke gøre krav
gældende mod selskabet. Derimod kan Finanstilsynet på administrationsboets
vegne fordre, hvad der efter vurderingen af de overtagne aktiver, jf. § 154,
stk. 1, mangler, for at de forsikringsmæssige hensættelser og anmeldte og
forfaldne forsikringskrav efter beregningen nævnt i § 154, stk. 2, er dækket.
Endvidere kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne kræve et beløb,
der svarer til selskabets solvensmargen opgjort ved administrationsboets
begyndelse, jf. §§ 34 og 73.
Stk. 5. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs,
efter at administrationen er begyndt, får konkursen ingen virkning for
administrationsboet.
§ 152. Finanstilsynet skal forvalte de fra selskabet
modtagne midler og kan hos selskabet, eventuelt ved fogedens hjælp, kræve
alle til administrationen nødvendige bøger og dokumenter udleveret.
Stk. 2. Efter indhentet udtalelse fra Finanstilsynet
kan erhvervsministeren udnævne administratorer til på Finanstilsynets vegne
at forestå forvaltningen af de modtagne midler.
Stk. 3. Honorar til administratorer og andre udgifter
udredes i forbindelse med administrationen af administrationsboet. Honorarets
størrelse fastsættes af Finanstilsynet.
§ 153. Når forsikringsbestanden er taget under
administration, kan tilbagekøb af tegnede forsikringer ikke finde sted. Dog
kan genkøbsværdien helt eller delvis anvendes til dækning af de i § 128, stk.
1, nr. 5, nævnte policelån.
Stk. 2. Forsikringskrav, som før administrationens
begyndelse var forfaldne eller anmeldt, skal afgøres efter de før dette
tidspunkt gældende regler. Forsikringer, som forfalder senere, skal foreløbig
kun udbetales med et så stort beløb, som Finanstilsynet efter
omstændighederne finder forsvarligt. Viser den endelige fastsættelse af
forsikringsbeløbene, at der på denne måde er udbetalt for meget, kan
tilbagebetaling ikke kræves.
§ 154. Så snart Finanstilsynet har taget de i § 151,
stk. 2, omhandlede midler i besiddelse, skal det lade dem vurdere i
overensstemmelse med de gældende værdiansættelsesregler.
Stk. 2. Samtidig skal Finanstilsynet beregne de
forsikringsmæssige hensættelser og opgøre størrelsen af anmeldte og forfaldne
krav efter forsikringsaftalerne ved administrationens begyndelse.
Finanstilsynet kan dog, såfremt det skønnes nødvendigt, fastsætte et andet
grundlag for beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser end de for
selskabet ved administrationens begyndelse gældende beregningsgrundlag.
§ 155. Finanstilsynet skal snarest muligt efter, at
vurdering og beregning i henhold til § 154 har fundet sted, søge hele
forsikringsbestanden overtaget af et eller flere forsikringsselskaber, der
driver virksomhed her i landet. Indkommer der tilbud om sådan overtagelse,
skal Finanstilsynet, hvis det finder tilbudet antageligt, udarbejde en
redegørelse for stillingen og et forslag til overenskomst med vedkommende
selskab. Medfører overenskomsten nedsættelse af forsikringsbeløbene eller
ændring af forsikringsvilkårene, herunder af bonusreglerne, skal dette
angives.
Stk. 2. Redegørelsen og forslaget skal offentliggøres i
Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til
forsikringstagerne til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke må
være kortere end en måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, såfremt de
har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de
forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og
forslaget.
Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2 nævnte frist
træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser
beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i
overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes
som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.
Stk. 4. Er overdragelse sket på sådan måde, at ikke
alle administrationsboets midler er medgået, skal Finanstilsynet afgive
overskuddet til selskabet eller til dets bo.
§ 156. Kan forsikringsbestanden ikke overdrages i
henhold til § 155, skal Finanstilsynet foretage den endelige fastsættelse af
forsikringsbeløbene i henhold til den foretagne opgørelse og sammenkalde en
generalforsamling af forsikringstagerne til stiftelse af et gensidigt
selskab. Til denne generalforsamling gives 2 måneders varsel. Indkaldelsen
samt en redegørelse for stillingen og den af Finanstilsynet beregnede
fastsættelse af forsikringsbeløbene bekendtgøres på den i § 155, stk. 2,
angivne måde. Forslag til de vedtægter og det grundlag, hvorefter det nye
selskab skal drive sin virksomhed, fremlægges til eftersyn på Finanstilsynets
kontor. Udkast til vedtægter udleveres på begæring fra Finanstilsynets kontor
eller på anden måde, som Finanstilsynet måtte finde hensigtsmæssigt.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 14 og § 72, jf.
aktieselskabslovens § 3, §§ 5-9 og § 176, finder ikke anvendelse ved
stiftelse af gensidige selskaber i henhold til stk. 1. Såfremt der kan tegnes
garantiandele af andre end forsikringstagerne, finder tillige § 72, jf.
aktieselskabslovens § 7 og § 8 anvendelse. I så fald træder den i stk. 1, 3.
pkt., nævnte redegørelse i tegningslistens sted, og Finanstilsynet udøver de
beføjelser, der ved § 72, jf. aktieselskabslovens § 8, stk. 1, er tillagt
stifterne.
Stk. 3. Ved registreringen indtræder det gensidige
selskab i den i § 151, stk. 4, nævnte ret over for det tidligere selskab.
Stk. 4. Kan der ikke stiftes et nyt selskab, fortsættes
administrationen, og Finanstilsynet tager stilling til, om yderligere forsøg
på at overføre forsikringerne til et nyt eller til et andet selskab skal
foretages.
Kapitel 16
Overdragelse af en forsikringsbestand
§ 157. Vil et selskab overdrage hele sin
forsikringsbestand eller en bestemt del af denne til et andet selskab,
således at det førstnævnte selskab derved befries for ansvar over for
forsikringstagerne, skal det ansøge om Finanstilsynets tilladelse dertil,
medmindre forsikringsselskabet i forbindelse med overdragelsen indhenter den
enkelte forsikringstagers accept. Ansøgningen om overdragelsen skal ledsages
af den overenskomst, der er afsluttet mellem de to selskaber, og af sådanne
oplysninger om de to selskaber, som Finanstilsynet finder nødvendige for at
kunne bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne.
Stk. 2. For så vidt angår livsforsikringsvirksomhed,
kan der i forbindelse med overdragelsen i det overdragende selskabs
forsikringsvilkår kun foretages sådanne ændringer, som af Finanstilsynet
skønnes at være en nødvendig følge af overdragelsen, herunder forandring af
bonusreglerne.
Stk. 3. Medmindre Finanstilsynet på det foreliggende
grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen bør nægtes, skal
Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse i
Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til de
forsikringstagere, hvis forsikringer agtes overdraget, til senest 3 måneder
efter offentliggørelsen at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet,
såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de
forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, sende en meddelelse om
overdragelsen samt tilsynets redegørelse.
Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist
træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser
beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i
overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes
som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.
§ 158. Besluttes det at sammensmelte to eller flere
forsikringsselskaber til et nyt selskab i henhold til § 161, stk. 1, er
beslutningen herom ikke gyldig, før Finanstilsynet i overensstemmelse med §
157 har meddelt tilladelse til den i forbindelse med sammensmeltningen
nødvendige overdragelse af forsikringsbestanden.
Stk. 2. Når Finanstilsynet har truffet beslutning om,
at forsikringsbestanden kan overdrages, jf. § 157, stk. 4, kan
sammensmeltningen uanset § 27 i lov om forsikringsaftaler ikke påberåbes af
forsikringstagerne som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.
Stk. 3. Vil et forsikringsselskab overdrage sine
aktiver og passiver som helhed til et andet forsikringsselskab i henhold til
§ 161, stk. 1, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.
Kapitel 17
Overdragelse af en skadesforsikringsbestand
§§ 159-160. (Ophævet).
Kapitel 18
Fusion og spaltning
§ 161. Bestemmelserne om fusion i dette kapitel
finder anvendelse, når et forsikringsselskab uden likvidation opløses ved
overdragelse af et selskabs aktiver og passiver som helhed til et andet
forsikringsselskab, og når to eller flere forsikringsselskaber sammensmeltes
til et nyt forsikringsselskab.
Stk. 2. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse,
såfremt et aktie- eller anpartsselskab, hvis formål alene er at drive
virksomhed, der er omfattet af § 6 a, stk. 1, uden likvidation overdrager
sine aktiver og passiver som helhed til et forsikringsselskab.
Stk. 3. Bestemmelserne finder med de nødvendige
tilpasninger tilsvarende anvendelse, når der i et forsikringsselskab træffes
beslutning om spaltning af selskabet.
§ 162. (Ophævet).
§ 163. Uanset bestemmelsen i aktieselskabslovens §
134 b, stk. 2, 3. pkt., kan Finanstilsynet dog tillade, at de
regnskabsmæssige oplysninger fra sidste årsstatus i hvert af de fusionerende
selskaber lægges til grund for vurderingen af de forsikringsmæssige
hensættelser, og at fusionen sker med regnskabsmæssig virkning fra
tidspunktet for aflæggelse af sidste årsstatus i de fusionerende selskaber.
§ 164. Finanstilsynet skal senest 4 uger efter
fusionsplanens underskrivelse for hvert af de fusionerede selskaber have
modtaget en af bestyrelsen bekræftet genpart af fusionsplanen. Samtidig
hermed skal Finanstilsynet modtage vurderingsmændenes erklæring efter
aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4.
§ 165. Beslutning om fusion skal i et fortsættende
gensidigt forsikringsselskab træffes af generalforsamlingen, hvis garanter,
medlemmer eller repræsentanter for disse, der udgør 1/10 af de
stemmeberettigede eller den mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme,
jf. § 108, inden 14 dage efter bekendtgørelse af fusionsplan efter § 246
skriftligt forlanger, at beslutningen træffes af generalforsamlingen.
Bestemmelsen tages i så fald med det i § 116, stk. 1, foreskrevne flertal.
Aktieselskabslovens § 134 e, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse.
§ 166. Senest 2 uger efter beslutning om fusion skal
selskabet ansøge Finanstilsynet om tilladelse efter § 158. Med ansøgningen
skal følge de i aktieselskabslovens § 134 e, stk. 5, nr. 3 og 4, nævnte
dokumenter i original eller en af bestyrelsen bekræftet genpart.
Stk. 2. Beslutning efter § 165 og aktieselskabslovens §
134 e, stk. 1-3, er ikke gyldig forinden:
1) Finanstilsynet har erklæret, at selskabernes fordringshavere, der ikke
er forsikringstagere, efter overdragelsen eller sammensmeltningen er
tilstrækkelig sikrede, og
2) Finanstilsynets tilladelse i henhold til § 158 foreligger.
Stk. 3. Samtidig med tilladelsen efter stk. 2, nr. 2,
inddrager Finanstilsynet det ophørende selskabs koncession med virkning fra
en af Finanstilsynet fastsat dato.
§ 167. Et ophørende selskab anses for opløst, og dets
rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til det
fortsættende selskab, når betingelserne i aktieselskabslovens § 134 h, stk.
1, nr. 1 og 2, er opfyldt og der foreligger en tilladelse fra Finanstilsynet
efter § 166, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2. Aktieselskabslovens § 134 e, stk. 6, § 134 f, §
134 g og § 134 h, stk. 1, nr. 3 og 4, finder ikke anvendelse på
forsikringsselskaber.
§§ 167 a-167 c. (Ophævet).
Kapitel 19
Forsikringsselskabers opløsning
§ 168. I gensidige selskaber træffer
generalforsamlingen beslutning om opløsning af selskabet i overensstemmelse
med reglerne i denne lovs § 115 og § 116, stk. 1.
§ 168 a. Et forsikringsselskab, der har overdraget
hele sin forsikringsbestand til et andet selskab efter reglerne i kapitel 16,
skal afvikles som forsikringsselskab. Sker afviklingen på anden måde end ved
fusion efter aktieselskabslovens § 134 j, stk. 1, eller § 134 k, ved
likvidation eller konkurs, skal afviklingens form, indhold og gennemførelse
godkendes af Finanstilsynet.
Stk. 2. Ved omdannelse af et forsikringsselskab i
medfør af stk. 1, 2. pkt., indtræder det overtagende forsikringsselskab i det
overdragende forsikringsselskabs rettigheder og forpligtelser uden
debitorskifte.
§ 168 b. Et selskab, der driver
livsforsikringsvirksomhed, kan ikke uden samtykke fra hver enkelt
forsikringstager opløses, medmindre det forinden har overført hele sin
forsikringsbestand til et andet selskab i overensstemmelse med de i § 157
fastsatte regler eller dets forsikringsbestand er taget under administration.
§ 169. Taler hensynet til de forsikrede, aktionærer,
garanter eller kreditorer derfor, kan erhvervsministeren efter indhentet
udtalelse fra Finanstilsynet udnævne en likvidator til sammen med de af
generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen.
Stk. 2. Træffer Finanstilsynet i medfør af § 250 eller
§ 251 bestemmelse om, at et selskab skal træde i likvidation, udnævner
skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere
likvidatorer, af hvilke en skal være jurist. Finanstilsynet kan suspendere
selskabets vedtægter under likvidationen. Likvidationen anses som begyndt på
det tidspunkt, da Finanstilsynet træffer beslutning om, at selskabet skal
træde i likvidation.
§ 170. Denne lovs regler om regnskabsaflæggelse,
revision, generalforsamlinger og regnskabers indsendelse til Finanstilsynet
finder anvendelse i selskaber under likvidation med de afvigelser, der følger
af nedenstående bestemmelser og aktieselskabslovens § 121, stk. 1 og 2, og §§
122-125.
§ 171. Den i aktieselskabslovens § 122 omtalte
resultatopgørelse og balance indsendes i 2 eksemplarer til Finanstilsynet,
der videregiver det ene til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 172. Opfordres selskabet i henhold til lov om
forsikringsaftaler § 27, stk. 2, til at stille sikkerhed for opfyldelsen af
sine forpligtelser, afgør Finanstilsynet, om en tilbudt sikkerhed må anses
for betryggende.
§§ 173-175. (Ophævet).
§ 176. På et forsikringsselskabs vegne kan
konkursbegæring kun indgives af bestyrelsen eller, hvis selskabet er under
likvidation, af likvidator.
Stk. 2. Er selskabet under likvidation, og finder
likvidator, at likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne og
forsikringstagerne, skal han indkalde generalforsamlingen til beslutning om
indgivelse af konkursbegæring.
Stk. 3. Bliver et forsikringsselskab insolvent, skal
Finanstilsynet indgive konkursbegæring til skifteretten, medmindre en sådan
begæring er indgivet af andre.
Stk. 4. Erklæres et forsikringsselskab, der ikke driver
livsforsikringsvirksomhed konkurs, finder § 254 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs,
skal Finanstilsynet tage forsikringsbestanden under administration i henhold
til denne lovs kapitel 15.
Stk. 6. Finanstilsynets beslutning om at indgive
konkursbegæring i henhold til stk. 3 kan ikke påklages efter § 247 a.
§ 177. Erklæres et forsikringsselskab konkurs, giver
kurator meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet om
konkursens begyndelse og slutning.
Stk. 2. Efter afsigelse af konkursdekret beskikker
skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere kuratorer.
Stk. 3. Finanstilsynet har ret til at deltage i møder i
kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til regnskab og udlodning i
konkursboet skal sendes til tilsynet.
Stk. 4. Et forsikringsselskab, der er under konkurs,
skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«.
Stk. 5. I forbindelse med registrering af konkursens
slutning slettes selskabet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 6. Konkurslovens regler om tvangsakkord finder med
Finanstilsynets tilladelse anvendelse på forsikringsselskaber med undtagelse
af livsforsikringsselskaber. Ved tvangsakkord af genforsikringsselskaber
erstatter Finanstilsynets tilladelse de tiltrædelseserklæringer, som er nævnt
i konkurslovens § 166, stk. 1, nr. 2. Forinden skal Finanstilsynet påse, at
genforsikringsselskabet har rettet henvendelse til samtlige kendte
fordringshavere om åbning af tvangsakkordforhandlinger, og at mindst 40 pct.
af de afgivne tilbagemeldinger tiltræder, at der åbnes sådanne forhandlinger.
Stk. 7. I forbindelse med den statusoversigt, som skal
udarbejdes ved åbning af forhandling om tvangsakkord, jf. konkurslovens §
165, kan skifteretten ved tvangsakkord af genforsikringsselskaber efter
høring af Finanstilsynet udpege en uvildig aktuar til at foretage en
opgørelse over værdien af de latente krav, der er anmeldt.
Stk. 8. Ved tvangsakkord af genforsikringsselskaber
opgøres kravene i konkurslovens § 176 om vedtagelse af en tvangsakkord i
forhold til de fremmødte og anmeldte krav.
§ 178. Erhvervsministeren kan bestemme, at likvidator
eller kurator på boets regning skal underrette forsikringstagerne om
selskabets opløsning og om konsekvenserne for dem.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om underretningens form og indhold.
Kapitel 20
Revision og granskning
§ 179. Generalforsamlingen vælger to eller flere
revisorer i overensstemmelse med vedtægterne. Revisorerne vælges enten for et
bestemt åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge
suppleanter for disse. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller
andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer.
Stk. 2. Når aktionærer, der ejer en tiendedel af
aktiekapitalen, eller i gensidige selskaber en tiendedel af samtlige
stemmeberettigede på en generalforsamling, hvor valg af revisor er på
dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen opfordre Finanstilsynet til at
udnævne en revisor til sammen med de øvrige revisorer at deltage i revisionen
for tiden til og med næste ordinære generalforsamling. Om udnævnelsen skal
der uden betaling optages bemærkning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og ske
bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Undlader bestyrelsen at rette henvendelse til Finanstilsynet, kan
opfordringen fremsættes af enhver aktionær eller stemmeberettiget.
Finanstilsynet fastsætter vederlaget til den udpegede revisor.
§ 179 a. Opgaver, der ifølge aktieselskabsloven kan
varetages af en enkelt revisor, skal i forsikringsselskaber varetages af
samtlige revisorer.
§ 180. Revisorerne skal være myndige. Mindst en af
revisorerne skal have bopæl her i landet. Kravet om bopæl anvendes ikke i det
omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved
bestemmelser fastsat af erhvervsministeren.
Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være
statsautoriseret.
Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal
den, hvem revisionen overdrages, opfylde de i stk. 1, 2, 4 og 5 samt § 181
foreskrevne betingelser.
Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om
inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er
statsautoriserede eller registrerede.
Stk. 5. Tilhører forsikringsselskabet en koncern, skal
den statsautoriserede revisor være fælles for koncernen. For en gruppe af
selskaber, for hvilke Finanstilsynet træffer bestemmelse i henhold til § 3,
stk. 2, kan tilsynet bestemme, at mindst 2 revisorer, hvoraf en skal være
statsautoriseret revisor, skal være fælles for gruppen.
§ 181. Til revisor i en dattervirksomhed må ikke
vælges nogen, som på grund af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i
moderselskabet.
Stk. 2. Et selskab eller selskaber inden for samme
koncern må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for revisor. Dette gælder
dog ikke for lån ydet inden for genkøbsværdien af en af et
livsforsikringsselskab udstedt forsikringspolice.
§ 182. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af
den ordinære generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste
regnskabsår, for hvilket han er valgt, eller, såfremt revisor er valgt for
ubestemt tid, når en anden revisor er valgt i hans sted.
Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit
hverv og afsættes ved beslutning af den, der har valgt ham.
Stk. 3. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit
hverv, kan erhvervsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted
udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.
Stk. 4. I forsikringsselskaber, hvis aktier eller
obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal der senest 8 dage
efter revisors meddelelse om sin fratræden indkaldes til ekstraordinær
generalforsamling, hvor ny revisor skal vælges.
Stk. 5. Ophører en revisors hverv før udløbet af
valgperioden, eller opfylder han ikke længere betingelserne for at være
revisor, og er der ingen suppleant til at indtræde i hans sted, påhviler det
bestyrelsen snarest at foranledige valg af ny revisor.
Stk. 6. Ved revisorskifte skal forsikringsselskabet og
revisor give tilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 7. Ved revisorskift i forsikringsselskaber, hvis
aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal
revisor tillige straks give meddelelse herom til en fondsbørs.
Stk. 8. Den tiltrædende revisor skal rette henvendelse
til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grundene til
fratrædelsen.
§ 183. Er der ingen eller kun en revisor i selskabet,
eller opfylder en revisor ikke kravene i § 180, stk. 1 og 2, eller § 181,
stk. 1, eller § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7,
stk. 1, i lov om registrerede revisorer eller de i vedtægterne herom
fastsatte regler, skal Finanstilsynet udnævne revisorer.
Stk. 2. Udnævnelse af revisorer i henhold til stk. 1
gælder for tiden, indtil nye revisorer er valgt på foreskreven måde.
§ 184. Revisorerne skal revidere årsregnskabet i
overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk
gennemgang af selskabets regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.
Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal dettes
revisorer tillige revidere koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes
indbyrdes regnskabsmæssige forhold.
Stk. 3. Tilhører selskabet en gruppe af selskaber, for
hvilke Finanstilsynet træffer bestemmelse i henhold til § 3, stk. 2, skal de
i § 180, stk. 5, 2. pkt., nævnte revisorer tillige revidere det regnskab, som
Finanstilsynet foreskriver i medfør af § 3, stk. 2, samt gruppens indbyrdes
regnskabsmæssige forhold.
Stk. 4. Endvidere skal revisorerne påse, hvorvidt de i
loven fastsatte krav til bestyrelsen om udarbejdelse af forretningsorden og
om oprettelse og førelse af bøger, fortegnelser og protokoller er opfyldt,
samt hvorvidt reglerne i § 188 om forelæggelse og underskrivelse af
revisionsprotokollen er overholdt. Såfremt revisorerne konstaterer, at de
omhandlede krav ikke er opfyldt, skal disse udfærdige en særskilt erklæring
herom, der vedlægges årsregnskabet til generalforsamlingen. Senest 10 dage
efter udfærdigelsen skal Finanstilsynet fra revisorerne have modtaget
erklæringen.
Stk. 5. Revisorerne skal efterkomme de krav vedrørende
revisionen, som måtte blive stillet af generalforsamlingen, for så vidt de
ikke strider mod lov eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik.
§ 185. Bestyrelsen og direktionen skal give
revisorerne de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af
selskabet og - hvis selskabet er et moderselskab - koncernen.
Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisorerne
adgang til at foretage de undersøgelser, disse finder nødvendige, og skal
sørge for, at revisorerne får de oplysninger og den bistand, som de anser for
nødvendige for udførelsen af deres hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og
direktion har tilsvarende forpligtelser over for moderselskabets revisorer
eller de i § 180, stk. 5, 2. pkt., nævnte revisorer.
§ 186. Efter at revisionen er afsluttet, skal
revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette
og det eventuelle koncernregnskab.
§ 187. (Ophævet).
§ 188. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre
en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver
protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
§ 189. De valgte revisorer og den interne
revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under
behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af
regnskabet.
Stk. 2. De valgte revisorer og den interne
revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de
pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på
generalforsamlingen. De skal være til stede, såfremt det begæres af
bestyrelsen eller en stemmeberettiget. I forsikringsselskaber, hvis aktier
eller obligationer er genstand for offentligt kursnotering, skal revisor være
til stede på den ordinære generalforsamling. På generalforsamlingen skal
revisorerne besvare spørgsmål om regnskaber m.v., som påtegnes af revisor og
behandles på den pågældende generalforsamling.
§ 189 a. (Ophævet).
§ 190. Revisorerne og deres medarbejdere er ikke
berettiget til at afgive oplysninger om selskabets forhold til enkelte
aktionærer - i gensidige selskaber garanter, medlemmer eller delegerede -
eller til uvedkommende.
Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne enten
alene eller sammen med den interne revisionschef at give oplysninger om
selskabets forhold.
Stk. 3. Direktion, bestyrelse og de valgte revisorer
skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af
afgørende betydning for forsikringsselskabets fortsatte virksomhed. Pligten
gælder tilsvarende for forhold, som de valgte revisorer konstaterer som led i
hvervet som revisor i virksomheder, som forsikringsselskabet har snævre
forbindelser med, jf. § 9 a, stk. 4.
Stk. 4. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere
forskrifter om revisionens gennemførelse, herunder om oprettelse af interne
revisionsafdelinger og systemrevisionsafdelinger og om systemrevisionens
gennemførelse i fælles datacentraler.
Stk. 5. Stk. 2, 3 og 4 gælder tilsvarende for selskaber
i koncernen.
§ 191. En aktionær eller i gensidige selskaber et
medlem, en garant eller en delegeret kan på den ordinære generalforsamling
eller på en generalforsamling, hvor emnet er sat på dagsordenen, fremsætte
forslag om en ekstraordinær granskning af selskabets stiftelse eller af
nærmere angivne forhold vedrørende selskabets forvaltning eller af visse
regnskaber. Vedtages forslaget med simpel stemmeflerhed, vælger
generalforsamlingen en eller flere granskningsmænd.
Stk. 2. Vedtages forslaget ikke, men opnår det dog
tilslutning fra aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af aktiekapitalen eller
for gensidige selskabers vedkommende fra 25 pct. af de på generalforsamlingen
stemmeberettigede, kan en aktionær eller stemmeberettiget senest 1 måned
efter generalforsamlingens afholdelse anmode skifteretten på selskabets
hjemsted om at udnævne granskningsmænd. Skifteretten skal give selskabets
ledelse og revisorer, Finanstilsynet og i givet fald den, hvis forhold
anmodningen omfatter, adgang til at udtale sig, før den træffer sin
afgørelse. Anmodningen skal kun tages til følge, såfremt skifteretten finder
den tilstrækkeligt begrundet. Skifteretten fastsætter antallet af
granskningsmænd. Skifterettens afgørelser er genstand for kære.
Stk. 3. Reglerne i §§ 180, stk. 1, 181, 185, 189 og 190
finder tilsvarende anvendelse på granskningsmænd.
Stk. 4. Granskningsmændene, der skal afgive en
skriftlig beretning til generalforsamlingen, er berettiget til at få et
vederlag af selskabet. Er granskningsmændene udnævnt af skifteretten,
fastsættes vederlaget af denne.
Stk. 5. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal
granskningsmændenes beretning fremlægges til eftersyn for aktionærerne eller
i gensidige selskaber for medlemmer og garanter på selskabets kontor samt
være modtaget i Finanstilsynet.
Kapitel 21
Særlige regler for gensidige
skadesforsikringsselskaber med
begrænset formål
§ 192. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter
gensidige skadesforsikringsselskaber, hvis vedtægter indeholder angivelse af:
1) at selskabets formål er begrænset til at tegne forsikringer mod ulykke
og sygdom således, at de forsikrede tillige er forsikringstagere, eller til
at tegne forsikringer for husdyr;
2) at selskabet kun driver virksomhed her i landet;
3) at selskabet ikke tegner forsikringer for længere perioder end 1 år ad
gangen;
4) at selskabet kun tegner direkte forsikringer;
5) det højeste beløb, som selskabet uden genforsikring kan overtage på
enkelt risiko, eller bestemmelse om, at regler herom fastsættes af
Finanstilsynet i forbindelse med udstedelse af koncession, samt
6) mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af
ydelserne.
Stk. 2. Et gensidigt skadesforsikringsselskab omfattes
ikke af bestemmelserne i dette kapitel, såfremt
1) den årlige præmieindtægt overstiger et af Finanstilsynet fastsat
beløb, eller
2) mindre end halvdelen af den årlige præmieindtægt stammer fra fysiske
personer, der er medlemmer af selskabet, eller
3) selskabets virksomhed er af en sådan art, at solvensmargenens
mindstebeløb beregnes uden nedsættelse i medfør af § 73, jf. § 34, stk. 2.
§ 193. Bestemmelserne i § 14, § 21, stk. 2, nr. 2, og
aktieselskabslovens § 3, § 5, § 6, stk. 1 og 3-5, §§ 7-10, § 11, stk. 1 og 3,
og § 176, finder ikke anvendelse ved stiftelse af selskaber, der omfattes af
dette kapitel.
Stk. 2. Vedtægterne kan bestemme, at der ikke skal
ansættes en direktion.
§ 194. Indtegning af medlemmer eller garanter kan
ikke finde sted, inden udkast til vedtægter er affattet. Udkastet skal
fremlægges ved indtegningen.
Stk. 2. Konstituerende generalforsamling skal afholdes
senest seks måneder efter, at indtegningen er påbegyndt, medmindre ingen
medlemmer eller garanter er indtegnet. I sidstnævnte tilfælde bortfalder de
ved tegning af selskabskapital påtagne forpligtelser, og indbetalte beløb
tilbagebetales, dog med fradrag af afholdte udgifter, såfremt dette er
betinget ved tegningen.
Stk. 3. Til konstituerende generalforsamling indkaldes
de stemmeberettigede ifølge vedtægtsudkastet.
Stk. 4. Generalforsamlingen træffer med almindelig
stemmeflerhed beslutning om godkendelse af vedtægterne og om, hvorvidt
selskabet skal stiftes. Beslutning om ændring af vedtægtsudkastet kan træffes
med almindelig stemmeflerhed uanset udkastets bestemmelser om ændringer efter
stiftelsen. Beslutning om ændring, som ikke er angivet i indkaldelsen, kræver
dog samtykke fra samtlige stemmeberettigede. Beslutning om stiftelse må ikke
træffes, før vedtægterne er endeligt godkendt.
Stk. 5. Når selskabet er stiftet, vælges bestyrelse og
revisorer efter vedtægternes bestemmelser herom.
§ 195. Selskabet skal anmeldes til registrering i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 måneder efter den konstituerende
generalforsamling. Overskrides denne frist, bortfalder de ved tegningen af
selskabskapitalen påtagne forpligtelser, jf. § 194, stk. 2, 2. pkt.
Registrering kan herefter ikke finde sted.
Stk. 2. Senest samtidig med anmeldelsen til
registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal selskabet indsende
ansøgning om koncession til Finanstilsynet. Med ansøgningen skal følge
bekræftet udskrift af generalforsamlingsprotokollen.
§ 196. Den i § 29, stk. 2, nævnte driftsplan kan med
Finanstilsynets tilladelse begrænses i åremål eller udelades, såfremt den
ikke er nødvendig til bestemmelse af basiskapitalen. Finanstilsynet kan
endvidere, under hensyntagen til virksomhedens art og omfang, tillade, at der
ikke foreligger selskabskapital eller anden form for basiskapital.
§ 197. Har selskabet ingen direktion, udføres de
hverv, der i loven er henlagt til direktionen, af bestyrelsen.
§ 198. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen
repræsenterer selskabet udadtil.
Stk. 2. Selskabet forpligtes ved retshandler, som på
selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af
bestyrelsen eller af en direktør.
Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det
enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne begrænses
således, at tegningsretten kun kan udøves af et eller flere bestemte
medlemmer eller af flere i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan
ikke registreres.
Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen. § 97
finder ikke anvendelse.
§ 199. Det reviderede og godkendte årsregnskab skal
være modtaget i Finanstilsynet i to eksemplarer senest 10 dage efter, at
regnskabet er vedtaget og godkendt.
Stk. 2. Finanstilsynet videregiver det ene af de i stk.
1 nævnte regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør
modtagelsen i Statstidende, registreringstidende eller Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 125 finder ikke anvendelse.
§ 200. Gensidige skadesforsikringsselskaber, der
omfattes af § 192, stk. 1, og som kun driver virksomhed inden for et snævert
begrænset landområde, omfattes ikke af denne lovs bestemmelser, jf. dog stk.
2 og 3 såfremt de indtegnede forsikringer tilsammen ikke overstiger 3 mill.
kr.
Stk. 2. Selskaber, der omfattes af stk. 1, skal dog
betegne sig som gensidige. § 11, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Er et gensidigt skadesforsikringsselskab
undergivet tilsyn i medfør af denne lov, forbliver selskabet under tilsyn,
selv om det siden hen opfylder betingelserne for fritagelse efter stk. 1.
Finanstilsynet kan dog fritage selskabet for tilsyn, såfremt selskabet
fremsætter anmodning herom i henhold til en generalforsamlingsbeslutning.
§ 201. Finanstilsynet kan fritage et gensidigt
skadesforsikringsselskab, der omfattes af § 192, stk. 1, fra denne lovs
bestemmelser, såfremt
1) de samlede forsikringer ikke overstiger 6 mill. kr., og selskabets
risiko på en enkelt forsikring ikke overstiger 3 pct. af selskabets samlede
årlige præmieindtægt, eller
2) selskabet kun tegner forsikringer inden for et begrænset landområde og
alene for en enkelt forsikringsgren.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 1, tages ikke
hensyn til, i hvilket omfang selskabet har afdækket sin risiko ved
genforsikring.
Stk. 3. Finanstilsynet kan anvende bestemmelsen i stk.
1, nr. 2, selv om selskabet tegner forsikringer, som ikke er omfattet af §
192, stk. 1, nr. 1, når selskabet dog ikke tegner ansvarsforsikring,
arbejdsskadeforsikring, motorkøretøjsforsikring, kautionsforsikring eller
kreditforsikring.
Stk. 4. Et selskabs anmodning om fritagelse i henhold
til stk. 1 skal være godkendt af generalforsamlingen.
§ 202. Fremsætter et gensidigt
skadesforsikringsselskab, der omfattes af reglerne i dette kapitel, anmodning
herom i henhold til generalforsamlingsbeslutning, kan Finanstilsynet
bestemme, at selskabet fuldt ud skal være undergivet de almindelige
forskrifter i denne lov. Når sådan bestemmelse er truffet, kan dette kapitels
bestemmelser dog på ny anvendes, såfremt Finanstilsynet tillader det.
Kapitel 22
Særlige regler om tværgående pensionskasser
§ 203. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter
foreninger eller sammenslutninger (tværgående pensionskasser),
1) hvis medlemmer enten er uddannet inden for bestemte uddannelsesområder
eller er ansat i virksomheder af en bestemt art, og som har til formål som
led i ansættelsesvilkårene eller som led i en anden tilknytning til en
virksomhed at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmerne,
eller
2) hvis medlemmer er selvstændige erhvervsdrivende inden for samme
branche, og som har til formål at sikre pension efter ensartede regler for
alle medlemmer.
§ 203 a. Bestemmelserne for gensidige
livsforsikringsselskaber finder med de i stk. 2 nævnte undtagelser
tilsvarende anvendelse for pensionskasser omfattet af dette kapitel.
Stk. 2. § 78, stk. 2-4, finder ikke anvendelse på
pensionskasser omfattet af dette kapitel.
§ 204. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
afgrænsning af pensionskassernes medlemskreds og aktiviteter.
§ 205. Pensionskasser skal i navnet tydeligt angive
deres egenskab af pensionskasse. § 11, stk. 1, 1. pkt., finder ikke
anvendelse på pensionskasser.
§ 206. Medmindre erhvervsministeren under hensyn til
pensionskassens forhold tillader en anden sammensætning af bestyrelsen, skal
denne bestå af en formand og et lige antal bestyrelsesmedlemmer, hvoraf
mindst halvdelen skal vælges af og blandt medlemmerne i pensionskassen.
Aktieselskabslovens § 49, stk. 6, finder ikke anvendelse.
Stk. 2. I vedtægterne kan det uanset § 104 fastsættes,
at valg af bestyrelsen og ændring af vedtægterne foretages af foreningens
medlemmer ved urafstemning.
Kapitel 23
Bygningsbrandforsikring
§ 207. Et forsikringsselskab, der tegner
bygningsbrandforsikring, skal med de begrænsninger, der følger af dets
vedtægter eller dets koncession, overtage forsikring af enhver bygning.
Stk. 2. Selskabet kan dog afvise at forsikre:
1) bygninger, der ikke er forsvarligt indrettet mod brandfare;
2) forladte bygninger.
§ 208. Et selskab kan ikke bringe en forsikring til
ophør på grund af manglende betaling af præmie.
Stk. 2. En forsikringstager kan kun bringe forsikringen
til ophør med samtykke af de berettigede ifølge samtlige adkomster og
hæftelser, der er tinglyst på ejendommen, medmindre ejendommen uden
forringelse af disses retsstilling forsikres i et andet selskab, som har
koncession til at drive bygningsbrandforsikring.
§ 209. Finanstilsynet fastsætter minimumsbetingelser
for forsikringsselskabers tegning af bygningsbrandforsikring.
Stk. 2. For at sikre forsikringsdækning i tilfælde af
et selskabs konkurs eller likvidation kan erhvervsministeren fastsætte
nærmere regler om gensidig hæftelse for alle forsikringsselskaber, der har
tegnet bygningsbrandforsikring for bygninger her i landet.
Stk. 3. Beløb, som indgår i boet fra dækning ved
genforsikring af bygningsbrandforsikring, anvendes forlods til dækning af
krav fra forsikringsselskaber, der har opfyldt forsikringsforpligtelser, som
påhvilede det under konkurs eller likvidation værende forsikringsselskab.
Kravet viger dog for de i konkurslovens §§ 93 og 94 nævnte fordringer, i det
omfang disse fordringer ikke kan dækkes af boets øvrige midler.
§ 210. Selskabet har udpantningsret for præmier med
påløbne renter og andre omkostninger. Selskabet har endvidere panteret for
ydelserne i den forsikrede ejendom efter ejendomsskat til stat og kommune i 1
år fra forfaldstid.
Kapitel 23 A
Arbejdsskadeforsikring
§ 210 a. Ansøgning om koncession til at drive
arbejdsskadeforsikringsvirksomhed skal indsendes til Finanstilsynet og være
ledsaget af:
1) selskabets almindelige forsikringsbetingelser med angivelse af, i
hvilket omfang disse optages i selskabets policer,
2) angivelse af principper for beregningen af forsikringspræmierne,
3) angivelse af principper for beregning af forsikringsmæssige
hensættelser,
4) angivelse af genforsikringsforholdene,
5) angivelse af de regler, hvorefter selskabet kan overtage genforsikring
og
6) angivelse af principper for fordeling af bonus.
§ 210 b. Koncession kan ikke gives, før
Finanstilsynet har godkendt forsikringsselskabets almindelige
forsikringsbetingelser og dets tekniske grundlag.
Stk. 2. Ændringer i de godkendte forsikringsbetingelser
for arbejdsskadeforsikring skal indsendes til godkendelse i Finanstilsynet
inden 1 måned efter ændringernes vedtagelse. Ændringerne har ikke gyldighed,
før godkendelse er meddelt af Finanstilsynet.
§ 210 c. Et forsikringsselskab skal indgå i en
fællesordning (pool) for løntalsregulering af løbende ydelser. Finanstilsynet
kan i særlige tilfælde dispensere fra dette krav.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
denne fællesordning.
§ 210 d. Når et forsikringsselskab har overtaget en
forsikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter selskabet, selv om det ved
forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger vedrørende
forsikringsansvarets art og omfang.
§ 210 e. Til dækning af løbende ydelser efter
arbejdsskadeforsikringsloven, skal ethvert forsikringsselskab foretage en
særlig hensættelse, der optages særskilt i balancen (status).
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter beregningsgrundlaget
for hensættelser til dækning af løbende ydelser.
§ 210 f. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for
værdiansættelse af aktiver til dækning af hensættelser til dækning af løbende
ydelser.
Stk. 2. For midler svarende til hensættelser til
dækning af løbende ydelser finder §§ 128-129 og §§ 131-133 tilsvarende
anvendelse.
§ 210 g. Et forsikringsselskab er forpligtet til at
fastsætte præmierne således, at der udover, hvad der er nødvendigt til
dækning af selskabets forsikringsmæssige risici efter loven, kun opkræves,
hvad der er nødvendigt til dækning af omkostningerne ved en forsvarlig
administration, konsolidering samt et rimeligt udbytte. Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler for denne beregning.
Stk. 2 . Finanstilsynet kan efter forhandling med
Arbejdsskadestyrelsen fastsætte nærmere regler for en fællesordning til
overtagelse af erhvervssygdomsrisici.
§ 210 h. Ved ændring af ydelser efter
arbejdsskadeforsikringsloven samt de hertil hørende hensættelser er et
forsikringsselskab, uanset indgåede forsikringsaftaler, berettiget til uden
varsel at regulere de fastsatte præmier. Tilsvarende gælder, hvis der sker en
ændring i antallet og omfanget af anerkendte erhvervssygdomme.
Stk. 2. Uanset en præmieregulering forbliver tegnede
forsikringer i kraft, indtil de udløber.
Stk. 3. Mener en forsikringstager, at en foretagen
præmieforhøjelse, der ikke har hjemmel i forsikringsaftalen, er større, eller
at en præmienedsættelse er mindre, end hvad der svarer til den
udgiftsændring, der skyldes de i stk. 1 nævnte ændringer, kan
forsikringstageren indbringe spørgsmålet for Finanstilsynet inden 4 uger
efter modtagelsen af meddelelse om præmieændringen.
§ 210 i. Der tillægges præmier, påløbne renter af
præmier samt andre omkostninger i mangel af rettidig betaling af præmie
udpantningsret.
§ 210 j. (Ophævet).
§ 210 k. (Ophævet).
§ 210 l. Et forsikringsselskab kan ikke opløses,
medmindre det forinden har overført hele sin forsikringsbestand til et andet
selskab i overensstemmelse med de i § 157 fastsatte regler eller dets
arbejdsskadeforsikringsbestand er taget under administration af
Arbejdsskadestyrelsen i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven.
§ 210 m. Finanstilsynet påbyder et forsikringsselskab
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger,
der skønnes nødvendige, såfremt
1) selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af
forsikringsmæssige forpligtelser,
2) tilsynet ikke finder den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt,
betryggende,
3) det viser sig, at de til dækning af hensættelser til løbende ydelser
henlagte midler ikke er betryggende, eller
4) nogen af de i § 250, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5 nævnte omstændigheder
foreligger.
Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet
inden den fastsatte frist, kan Finanstilsynet tilbagekalde
forsikringsselskabets koncession til at drive
arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages under
administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til
arbejdsskadeforsikringsloven.
Kapitel 24
Udenlandske forsikringsselskaber
§ 211. Et udenlandsk forsikringsselskab, der er
meddelt koncession i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.
livsforsikringsdirektiv, kan begynde at udøve virksomhed her i landet gennem
en filial senest 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget de i stk. 2
og 3 nævnte oplysninger fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Filialen kan
udøve de i bilag 2 eller bilag 3 nævnte aktiviteter, såfremt disse er
omfattet af selskabets koncession i hjemlandet.
Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets
tilsynsmyndigheder kræve følgende oplysninger:
1) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om
organisation og de planlagte aktiviteter,
2) en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af
forsikringsselskabets koncession i hjemlandet,
3) filialens adresse,
4) navnet på filialens generalagent og
5) et solvenscertifikat.
Stk. 3. Såfremt filialen skal dække risici under
forsikringsklasse 10 bortset fra fragtførerens ansvar, jf. bilag 2, skal
Finanstilsynet fra hjemlandets tilsynsmyndigheder tillige kræve en erklæring
om, at filialen er medlem af Dansk Forening for International
Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende filialers forsikringer til dækning
af de nævnte risici gælder færdselslovens §§ 105-108 og 110-115.
Stk. 4. I tilfælde af ændring af et forhold, der er
givet meddelelse om efter stk. 2, nr. 1-4, skal forsikringsselskabet give
meddelelse herom til Finanstilsynet, som skal være modtaget senest en måned
før ændringen foretages.
Stk. 5. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af
udenlandske aktieselskaber gælder ikke for de i stk. 1 nævnte filialer.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte særlige regler for de i stk. 1
nævnte filialer.
§ 212. Selskabet skal vælge en generalagent til at
lede filialen, der ikke kan tegnes uden generalagentens medvirken.
Generalagenten skal have beføjelse til at forpligte virksomheden over for
tredjemand samt til at repræsentere virksomheden i øvrigt, herunder over for
Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt under søgsmål mod
virksomheden.
Stk. 2. Såfremt generalagenten ikke fungerer som den i
§ 213, stk. 3, nævnte repræsentant for selskabets virksomhed under
forsikringsklasse 10 bortset fra fragtførerens ansvar, gælder endvidere
reglerne i § 213, stk. 3-6.
Stk. 3. Et selskab må kun have en generalagent her i
landet.
Stk. 4. Generalagenten kan meddele prokura til en eller
flere underagenter.
Stk. 5. Generalagenter skal være myndige personer og
enten have indfødsret i en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller i et
land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, eller i de sidste 2 år have
været bosiddende her i landet. Fra den sidstnævnte bestemmelse kan
erhvervsministeren gøre undtagelse.
Stk. 6. Et her i landet hjemmehørende aktieselskab,
anpartsselskab eller interessentskab kan være generalagent, såfremt
generalagenten som sin repræsentant udpeger en person, der opfylder de i stk.
5 nævnte betingelser for at være generalagent.
§ 213. Et udenlandsk forsikringsselskab, der er
meddelt koncession i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.
livsforsikringsdirektiv, kan begynde at udøve virksomhed her i landet som
grænseoverskridende tjenesteydelser, når Finanstilsynet har modtaget de i
stk. 2 og 3 nævnte oplysninger fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
Forsikringsselskabet kan udøve de i bilag 2 eller bilag 3 nævnte aktiviteter,
såfremt disse er omfattet af selskabets koncession i hjemlandet.
Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets
tilsynsmyndigheder kræve følgende oplysninger:
1) Et solvenscertifikat,
2) en angivelse af de forsikringsklasser, grupper af klasser og
eventuelle accessoriske risici, som selskabet har til hensigt at dække her i
landet, og
3) en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af
forsikringsselskabets koncession i hjemlandet.
Stk. 3. Såfremt selskabet skal dække risici under
forsikringsklasse 10 bortset fra fragtførerens ansvar, jf. bilag 2, skal
Finanstilsynet fra selskabet kræve oplyst navn og adresse på den i stk. 4
nævnte repræsentant samt en erklæring om, at selskabet er medlem af Dansk
Forening for International Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende
forsikringer til dækning af de nævnte risici gælder færdselslovens §§ 105-108
og 110-115.
Stk. 4. Selskabet skal tillige, såfremt det dækker
risici under forsikringsklasse 10 bortset fra fragtførerens ansvar, udnævne
en repræsentant, som er bosat eller etableret her i landet. Repræsentanten
skal have beføjelse til at indsamle alle nødvendige oplysninger i forbindelse
med krav og til at repræsentere selskabet over for skadelidte personer, der
kan gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav.
Stk. 5. Repræsentanten skal endvidere have beføjelse
til at repræsentere selskabet over for myndighederne samt under søgsmål mod
selskabet i forbindelse med de i stk. 4 nævnte krav.
Stk. 6. Repræsentanten må ikke udøve eller medvirke til
nogen form for direkte forsikringsvirksomhed, og udnævnelsen af
repræsentanten betragtes ikke i sig selv som oprettelse af et etableret
forretningssted, jf. § 4.
Stk. 7. I tilfælde af ændring af et forhold, der er
givet meddelelse om efter stk. 2, nr. 2 og 3, skal forsikringsselskabet give
meddelelse herom, senest samtidig med at ændringen foretages.
§ 214. På forlangende af Finanstilsynet skal der
indsendes en autoriseret oversættelse til dansk af de i § 211, stk. 1-4, og §
213, stk. 1-5, nævnte oplysninger.
§ 215. Udenlandske forsikringsselskaber omfattet af
reglerne i § 211, stk. 1, og § 213, stk. 1, der her i landet dækker de i
bilag 2 nævnte risici, kan af Finanstilsynet pålægges at deltage i ordninger,
der garanterer opfyldelse af erstatningskrav fra de sikrede eller skadelidte
tredjemænd.
§ 216. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er
fastsat i EF-direktiver om direkte forsikringsvirksomhed, forbyde et
udenlandsk forsikringsselskab omfattet af bestemmelserne i § 211, stk. 1, og
§ 213, stk. 1, at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller i form
af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis selskabet groft eller gentagne
gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udfærdiget i medfør af
loven eller anden lovgivning, der retter sig mod finansiel virksomhed, og det
ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været muligt at bringe
overtrædelserne til ophør.
§ 217. Finanstilsynet kan efter anmodning fra
tilsynsmyndigheden i hjemlandet forbyde et udenlandsk forsikringsselskab, der
er omfattet af bestemmelserne i § 211, stk. 1 og § 213, stk. 1, at råde over
dets aktiver her i landet eller begrænse dets rådighed herover.
Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for andre udenlandske
forsikringsselskaber, der er meddelt koncession i et af Den Europæiske Unions
medlemslande eller i lande, der har gennemført 3. skadesforsikringsdirektiv
og 3. livsforsikringsdirektiv, når forsikringsselskabet uden at være omfattet
af bestemmelserne i § 211, stk. 1, og § 213, stk. 1, har aktiver her i
landet.
§ 218. Det er ikke tilladt i erhvervsmæssigt øjemed
her i landet at medvirke til, at direkte forsikringer for her i landet
bosiddende personer, danske skibe eller andre risici, der består her i
landet, tegnes hos andre end
1) danske forsikringsselskaber,
2) udenlandske forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i § 211,
stk. 1, eller § 213, stk. 1, samt udenlandske forsikringsselskaber, der har
fået tilladelse (koncession) af Finanstilsynet,
3) udenlandske forsikringsselskaber, der har hjemsted i lande, som har
gennemført 2. skadesforsikringsdirektiv, 2. livsforsikringsdirektiv eller 3.
skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, og som opfylder
betingelserne i § 211, stk. 1, eller § 213, stk. 1, eller de i medfør af §
219 fastsatte regler.
§ 219. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for
filialvirksomhed, der ikke er omfattet af § 211, stk. 1, og
grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, der ikke er omfattet af § 213,
stk. 1.
Kapitel 24 a
Danske forsikringsselskabers virksomhed i udlandet
§ 220. Et forsikringsselskab, der ønsker at etablere
en filial i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.
livsforsikringsdirektiv, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med
følgende oplysninger om filialen:
1) I hvilket land filialen ønskes etableret,
2) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om
organisation, og de planlagte aktiviteter,
3) filialens adresse og
4) navnet på filialens generalagent.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte
oplysninger og et solvenscertifikat til tilsynsmyndighederne i værtslandet
senest 3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne og underretter
forsikringsselskabet herom. Samtidig fremsendes erklæring om, at de planlagte
aktiviteter er omfattet af forsikringsselskabets koncession.
Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at fremsende de
nævnte oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at
forsikringsselskabets administrative struktur og finansielle situation er
forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver
forsikringsselskabet meddelelse herom senest 3 måneder fra modtagelsen af de
i stk. 1 nævnte oplysninger.
Stk. 4. Forsikringsselskabet er forpligtet til at
meddele Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de
i stk. 1 nævnte forhold. Meddelelsen skal være modtaget, senest 1 måned før
ændringen foretages.
Stk. 5. Et forsikringsselskab, der ønsker at udøve
virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som har gennemført Rådets 3.
skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, skal give
Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket land virksomhed
ønskes påbegyndt, og en angivelse af de forsikringsklasser, grupper af
klasser og eventuelt accessoriske risici, der ønskes udøvet.
Stk. 6. Finanstilsynet videregiver den i stk. 5 nævnte
meddelelse og et solvenscertifikat samt en erklæring om, at de planlagte
aktiviteter er omfattet af forsikringsselskabets koncession til
tilsynsmyndigheden i værtslandet senest en måned efter modtagelsen af den i
stk. 5 nævnte meddelelse.
§ 221. Finanstilsynet kan fastsætte regler om
overdragelse af forsikringsbestande tegnet i henhold til virksomhed efter §
220, stk. 1 og stk. 5.
§ 222. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
danske forsikringsselskabers virksomhed i lande, som ikke er omfattet af §
220, stk. 1.
Stk. 2. Senest 4 uger efter, at selskabets årsregnskab
er endeligt vedtaget, skal Finanstilsynet fra generalagenten have modtaget
dette i to eksemplarer tillige med revisorernes udtalelser og den af
selskabets bestyrelse afgivne årsberetning.
Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve de yderligere
oplysninger, som i hvert enkelt tilfælde er nødvendige til bedømmelse af
regnskabet og selskabets virksomhed.
Stk. 4. Finanstilsynet videregiver det ene af de i stk.
2 nævnte årsregnskaber og den af bestyrelsen afgivne årsberetning til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende,
registreringstidende eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem.
§§ 223-229. (Ophævet).
Kapitel 25
Erstatning m.v.
§§ 230-236. (Ophævet).
Kapitel 26
Tilsyn
§ 237. Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov
og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 21.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 21.
Stk. 2. Finanstilsynet varetager de i stk. 1 nævnte
opgaver i forening med et råd (Forsikringsrådet).
Stk. 3. Erhvervsministeren udfærdiger forskrifter for
Finanstilsynets virksomhed, herunder om dets samvirke med rådet og om
samarbejdet med andre landes forsikringstilsyn.
§ 238. Forsikringsrådet består af en formand, der
skal have bestået juridisk kandidateksamen, og 7 andre medlemmer, der
udnævnes af erhvervsministeren for indtil 4 år ad gangen. 2 af medlemmerne
skal repræsentere forsikringstagerne, 2 skal repræsentere
forsikringsselskaberne, og 1 medlem skal repræsentere pensionskasserne.
Ministeren kan udnævne stedfortrædere for medlemmer til at træde i deres
sted, hvis de er forhindret i at deltage i rådets arbejde.
Stk. 2. Et flertal af rådets medlemmer skal være
uafhængige af forsikringsselskaber, af andre virksomheder, der er under dets
tilsyn, og af organisationer for disse virksomheder.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter rådets
forretningsorden.
Stk. 4. § 240 c, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse
for rådets medlemmer.
§ 239. De i Finanstilsynet ansatte må ikke have
økonomiske interesser i eller være knyttet til noget forsikringsselskab, til
anden virksomhed, der er under Finanstilsynets tilsyn, eller til
organisationer for disse virksomheder.
§ 240. Finanstilsynet kan undersøge de af loven
omfattede forsikringsselskabers forhold. Forsikringsselskaberne skal give
Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.
Tilsvarende gælder filialer omfattet af § 211, filialer omfattet af de i
medfør af § 219 fastsatte regler samt mellemmænd.
Stk. 2. Finanstilsynet har endvidere adgang til at
afkræve fysiske og juridiske personer alle oplysninger, der er nødvendige for
tilsynets bedømmelse af, om deres aktiviteter er omfattet af lovens
bestemmelser. De afgivne oplysninger er omfattet af Finanstilsynets
tavshedspligt.
Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse
af et forsikringsselskabs økonomiske stilling, har Finanstilsynet endvidere
adgang til at indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos
virksomheder, med hvilke selskabet har særlig direkte eller indirekte
forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og
8.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende
fremmed bistand.
Stk. 5. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller lande, som har gennemført Rådets 3.
skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, kan efter
forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet selv eller ved personer, som
de bemyndiger hertil, foretage inspektion i de her i landet beliggende
filialer af udenlandske forsikringsselskaber med hjemsted i det pågældende
land.
Stk. 6. Finanstilsynet deltager i den i stk. 5 nævnte
inspektion eller kan efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i filialens
hjemland på dennes vegne i særlige tilfælde foretage inspektion af filialen
alene.
§ 240 a. Finanstilsynet udøver for
forsikringsselskaber de beføjelser, der er tillagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i aktieselskabslovens § 72, stk. 2, § 117, stk. 1, og §
118.
Stk. 2. Beslutning om kapitalnedsættelse skal godkendes
af Finanstilsynet i de i aktieselskabslovens § 44 a, stk. 1, nr. 2 og 3,
nævnte tilfælde.
Stk. 3. Beslutning om, at nye aktier skal kunne
indbetales ved konvertering af gæld i medfør af aktieselskabslovens § 33 a,
skal godkendes af Finanstilsynet.
Stk. 4. Livsforsikringsselskabers optagelse af lån i
medfør af aktieselskabslovens § 43 skal godkendes af Finanstilsynet.
Stk. 5. Bestyrelsen i et moderselskab skal underrette
bestyrelsen for et datterselskab og Finanstilsynet, så snart et
koncernforhold er etableret.
Stk. 6. De i anledning af en forhøjelse af
selskabskapitalen oprettede dokumenter skal i bekræftet genpart indsendes til
Finanstilsynet.
Stk. 7. Vedtagelser i medfør af aktieselskabslovens §
126 om, at likvidationen skal hæves, skal godkendes af Finanstilsynet.
§ 240 b. Finanstilsynet skal foretage undersøgelser,
der er egnede til at fremme gennemsigtighed på forsikringsmarkedet.
Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre offentlige
myndigheder offentliggøre resultaterne af sådanne undersøgelser.
Stk. 2. Selskaber, der er omfattet af en undersøgelse,
skal gøres bekendt med resultaterne før en eventuel offentliggørelse og kan
kræve, at der ikke sker offentliggørelse af forsikringstekniske beregninger
og metoder m.v., der har karakter af forretningshemmeligheder.
Stk. 3. Selskaberne har krav på at få optaget
kortfattede bemærkninger til undersøgelsens konklusioner i forbindelse med
offentliggørelse af disse, hvis bemærkningerne er modtaget i Finanstilsynet
senest 1 måned efter modtagelse af undersøgelsens resultater.
§ 240 c. De i Finanstilsynet ansatte og eksperter,
der handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde, hvad de gennem
deres virksomhed bliver vidende om. Disse oplysninger kan dog videregives i
summarisk eller samlet form, når hverken det enkelte forsikringsselskab eller
dets kunder kan identificeres.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives
1) til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og
politiet, i forbindelse med tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen,
2) under en civil retssag, når et forsikringsselskab er erklæret konkurs
eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, og såfremt
oplysningerne ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at
redde forsikringsselskabet,
3) til de finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for Den Europæiske
Union fører tilsyn med forsikringsselskaber,
4) til de myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union, der
har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter og med
kreditinstitutter eller fører tilsyn med kapitalmarkederne, under
forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til
varetagelse af deres tilsynsopgaver,
5) til institutioner, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling
og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige
revision af forsikringsselskabers og andre finansieringsinstitutters
regnskaber, under forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har
behov herfor til varetagelse af deres opgaver,
6) til finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske
Union under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende
tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international
aftale,
7) til institutioner, der forvalter likvidations- eller garantiordninger
under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre
deres arbejde,
8) til vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn,
9) til Folketingets Ombudsmand eller til en parlamentarisk kommission
nedsat af Folketinget,
10) til kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov
eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a eller
11) til administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser,
der er truffet af Finanstilsynet.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at Finanstilsynet, sideløbende med forhandlinger om overdragelse af en
forsikringsbestand, med henblik på sikring af genforsikringsafdækning
videregiver oplysninger til repræsentanter for selskaber, der er omfattet af
en i medfør af § 209 fastsat hæftelsesordning.
Stk. 4. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet
modtager, må kun anvendes som led i Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, til
pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere
administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 5. Danske myndigheder m.v., der i henhold til stk.
2 modtager oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse
oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 6. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses
alene det forsikringsselskab, som tilsynsvirksomheden efter lovens kapitel 26
vedrører.
§ 241. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til
erhvervsministeren om forsikringsselskabernes virksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang
beretningen skal offentliggøres.
§ 241 a. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
bestemmelser for anmeldelser efter § 30, herunder om, i hvilket omfang
anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.
§ 242. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets
tilsyn med forsikringsselskaber og pensionskasser pålignes disse hver et
beløb, der fastsættes i henhold til reglerne i stk. 2-4, dog mindst 1.000 kr.
årligt.
Stk. 2. Fuld bidragspligt påhviler ethvert
forsikringsselskab m.v. eller enhver filial af et udenlandsk
forsikringsselskab, som har fået koncession af Finanstilsynet, og som har
været berettiget til at drive virksomhed eller været under likvidation i
nogen del af det pågældende kalenderår. Finanstilsynet kan dog fritage et
selskab under likvidation for bidrag, når omstændighederne taler herfor.
Stk. 3. Påligning af bidragene foretages af
Finanstilsynet på grundlag af det sidste kalenderår. Ved beregningen af
bidragssatsen fordeles Finanstilsynets udgifter mellem følgende grupper:
1) Forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
2) forsikringsselskaber, der ikke udøver livsforsikringsvirksomhed,
3) pensionskasser, der er omfattet af tilsyn i medfør af denne lov,
4) pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med
firmapensionskasser, og
5) udenlandske forsikringsselskaber med herværende filial, som har fået
koncession af Finanstilsynet.
Stk. 4. Fordelingen mellem grupperne 1-4 sker på
grundlag af den enkelte gruppes andel i de samlede renteindtægter og
bruttopræmieindtægter m.v. for tegnede direkte forsikringer. Fordelingen
mellem selskaberne i gruppe 1 og 2 sker i forhold til bruttopræmieindtægten
for tegnede direkte forsikringer og inden for grupperne 3 og 4 på grundlag af
medlemsbidrag og renteindtægter. For udenlandske forsikringsselskaber med
herværende filial, som har fået koncession af Finanstilsynet, anvendes
bruttoindtægt for her i landet tegnede direkte forsikringer som grundlag.
Stk. 5. Inden udgangen af september måned giver
Finanstilsynet hvert enkelt forsikringsselskab m.v. meddelelse om størrelsen
af dets bidrag, hvorefter dette skal indbetales inden kalenderårets udgang.
Finanstilsynet har udpantningsret for bidragene.
Stk. 6. De af bestemmelserne i § 192 omfattede
forsikringsselskaber skal betale et beløb på 50 pct. af det efter reglerne i
stk. 1-4 beregnede beløb, dog mindst 400 kr. årligt.
Stk. 7. Filialer af udenlandske selskaber, hvis
koncession ikke omfatter tegning af direkte forsikringer her i landet, og som
ikke har nogen bestand af direkte tegnede forsikringer, skal ikke betale
bidrag.
Stk. 8. Udgifterne ved en af Finanstilsynet
foranstaltet revision kan pålægges selskabet af Finanstilsynet, der
fastsætter revisionshonorarets størrelse.
Stk. 9. Udgifterne ved en af Finanstilsynet foretagen
inspektion efter bemyndigelse fra eller på vegne af en udenlandsk
tilsynsmyndighed i medfør af § 240, stk. 4 eller 5, kan dækkes af den
udenlandske tilsynsmyndighed.
§ 243. Forsikringsselskaber, filialer af udenlandske
selskaber, som har fået koncession af Finanstilsynet, og de af denne lov
omfattede pensionskasser registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 244. (Ophævet).
§ 245. (Ophævet).
§ 246. Modtagelse af fusionsplaner, spaltningsplaner
og vurderingsberetninger efter § 16, stk. 2, og § 18 samt aktieselskabslovens
§ 33, stk. 1, og § 41 skal straks bekendtgøres i Statstidende af
Finanstilsynet, og de er herefter offentligt tilgængelige. Registreringer
skal straks bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og er herefter
offentligt tilgængelige.
§ 246 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold
til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den
begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af
såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf.
stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,
fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen,
jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste
fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,
fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en
månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i
måneden uanset dens længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf.
stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,
fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,
grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den
førstkommende hverdag.
§ 247. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser
efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om
klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere
administrativ myndighed.
§ 247 a. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt
i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervssankenævn
senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Omgøres en af Finanstilsynet truffet afgørelse,
der går ud på, at selskabet skal træde i likvidation, eller at dets
livsforsikringsbestand tages under administration, skal Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen straks registrere dette. Finanstilsynet skal, såfremt
selskabet ejer faste ejendomme, drage omsorg for fornøden tinglysning.
§ 248. (Ophævet).
Kapitel 27
Genoprettelsesplaner og andre
foranstaltninger
§ 249. Er et forsikringsselskabs basiskapital ikke
tilstrækkelig, skal Finanstilsynet kræve, at selskabet udarbejder en plan for
genoprettelse af dets økonomiske stilling og forelægger planen for
Finanstilsynet til bedømmelse af, om planen indeholder de foranstaltninger,
som skønnes nødvendige.
Stk. 2. Såfremt:
1) basiskapitalen i et forsikringsselskab er mindre end en tredjedel af
den beregnede solvensmargen, eller
2) basiskapitalen i et forsikringsselskab er mindre end det under
hensyntagen til virksomhedens art fastsatte mindstebeløb, eller
3) den basiskapital for livsforsikringsselskaber, der modsvarer en
tredjedel af den beregnede solvensmargen, for mindre end halvdelens
vedkommende består af følgende bestanddele: indbetalt aktie- eller
garantikapital, halvdelen af ikke indbetalt aktie- eller garantikapital,
grundfond, lovmæssige reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, eller
overført overskud, eller
4) det under hensyntagen til virksomhedens art for livsforsikring
fastsatte mindstebeløb ikke fuldt ud består af de i nr. 3 nævnte bestanddele,
skal selskabets plan tilsigte en genoprettelse af dets økonomiske stilling
over et kortere tidsrum, der fastsættes af Finanstilsynet.
Stk. 3. Har selskabet i henhold til loven forelagt en
driftsplan for Finanstilsynet, træffer tilsynet i tilfælde af, at der er sket
en forringelse af selskabets økonomiske stilling i forhold til denne plan,
bestemmelse om de nødvendige foranstaltninger og kan herunder kræve, at der
udarbejdes en ny driftsplan for de 3 følgende regnskabsår.
§ 250. Finanstilsynet påbyder et
livsforsikringsselskab inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de
foranstaltninger, der skønnes nødvendige, såfremt:
1) selskabet ikke overholder denne lov eller sine vedtægter,
2) selskabet afviger fra det for sin virksomhed gældende grundlag,
3) Finanstilsynet ikke finder det i nr. 2 nævnte grundlag eller den måde,
hvorpå selskabets midler er anbragt, betryggende,
4) det viser sig, at de til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser
henlagte midler ikke er betryggende, eller
5) selskabets økonomiske stilling er således forringet, at de forsikredes
interesser er udsat for fare.
Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet
inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de
forsikrede, kan selskabets forsikringsbestand tages under administration i
henhold til kapitel 15.
Stk. 3. En forsikringsbestand skal tages under
administration, såfremt det viser sig, at der inden den i henhold til stk. 1
fastsatte frist ikke kan fremskaffes de til dækning af de forsikringsmæssige
hensættelser nødvendige midler.
Stk. 4. Træder et selskab i likvidation, kan
Finanstilsynet træffe bestemmelse om, at selskabets forsikringsbestand tages
under administration.
Stk. 5. Finder Finanstilsynet, at det, når
forsikringsbestanden er taget under administration, tillige vil være
påkrævet, at selskabet opløses, træffer tilsynet beslutning herom.
§ 251. Finanstilsynet påbyder et selskab, der ikke
driver livsforsikringsvirksomhed, inden for en af tilsynet fastsat frist at
foretage de foranstaltninger, der skønnes nødvendige, såfremt
1) selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af
forsikringsmæssige forpligtelser,
2) tilsynet ikke finder den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt,
betryggende, eller
3) nogen af de i § 250, nr. 1 eller 5 nævnte omstændigheder foreligger.
Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet
inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de
forsikrede, kan Finanstilsynet træffe bestemmelse om, at selskabet skal træde
i likvidation.
§ 252. Som led i de i § 249, stk. 3, § 250, stk. 1,
og § 251, stk. 1, nævnte foranstaltninger kan Finanstilsynet forbyde
selskabet at råde over dets aktiver eller begrænse dets rådighed herover. §
131, stk. 9-10 finder tilsvarende anvendelse.
§ 253. Finanstilsynet kan helt eller delvis
tilbagekalde et forsikringsselskabs koncession, såfremt
1) selskabet ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister har
gennemført de foranstaltninger, som er angivet i de i § 249, stk. 1 og 2,
nævnte genoprettelsesplaner,
2) selskabet ikke længere opfylder betingelserne for at få koncession,
eller
3) selskabet groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i
henhold til denne lov.
Stk. 2. Tilbagekaldes et selskabs koncession, træffer
Finanstilsynet beslutning om, hvorvidt forsikringsselskabet skal søge
forsikringsbestanden overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der
driver forsikringsvirksomhed her i landet, eller om selskabet på anden måde
skal søge forsikringsbestanden afviklet. For livsforsikringsselskaber kan
Finanstilsynet beslutte, at forsikringsbestanden tages under administration i
overensstemmelse med kapitel 15.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i forbindelse med
tilbagekaldelse af et selskabs koncession forbyde selskabet at råde over dets
aktiver eller begrænse dets rådighed herover. § 131, stk. 9-10, finder
tilsvarende anvendelse.
§ 254. Finanstilsynet skal snarest muligt, efter at
likvidation i henhold til § 251 er indtrådt, i samråd med likvidatorerne lade
undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt at søge forsikringsbestanden helt
eller delvis overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der driver
virksomhed her i landet. Indkommer der tilbud om sådan overtagelse, skal
Finanstilsynet, hvis det finder tilbuddet antageligt, lade udarbejde en
redegørelse for stillingen og et forslag til overenskomst med vedkommende
selskab.
Stk. 2. Redegørelsen og forslaget skal offentliggøres i
Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til
forsikringstagerne til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke må
være kortere end en måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, såfremt de
har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de
forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og
forslaget.
Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2 omhandlede frist
træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser
beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i
overensstemmelse med det fremsatte forslag.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i forbindelse med den
udarbejdede redegørelse efter forhandling med det overtagende selskab træffe
bestemmelse om, at forsikringer, som er tegnet for en periode på mere end 1
år, af begge parter kan opsiges efter de regler, som ifølge
forsikringsaftalen er gældende, hvis den i aftalen indeholdte flerårige
periode var udløbet. Reglerne om denne adgang til opsigelse skal gengives i
Finanstilsynets redegørelse.
Stk. 5. § 27, stk. 2, i lov om forsikringsaftaler
finder tilsvarende anvendelse, indtil Finanstilsynet har truffet beslutning i
henhold til stk. 3. Finder overdragelse sted i overensstemmelse med
Finanstilsynets beslutning, kan likvidationen og overdragelsen uanset lov om
forsikringsaftaler §§ 26 og 27 ikke påberåbes som grundlag for at hæve
forsikringsaftalen.
Kapitel 28
Forskellige bestemmelser
§ 255. Følgende forsikringsaftaler kan ikke gyldigt
indgås af eller på personer bosiddende her i landet:
1) Livsforsikring, hvorved selskabet ved den forsikredes død forpligter
sig til at udbetale større beløb end de indbetalte præmier med renter, for så
vidt forsikringstageren er en fra den forsikrede forskellig person og ikke
har den forsikredes samtykke.
2) Livsforsikring, hvorved et selskab forpligter sig til at udbetale
større beløb end de indbetalte præmier med renter som følge af dødsfald, der
indtræder før den forsikredes fyldte 8. år.
Stk. 2. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i
stk. 1, nr. 1 og 2.
§ 256. Inden en skadesforsikringsaftale indgås, skal
forsikringsselskabet, såfremt forsikringstageren er en fysisk person, oplyse
om følgende:
1) Hvilket lands lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne
ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit kan vælge lovgivning, hvilket
lands lovgivning forsikringsselskabet foreslår,
2) bestemmelser vedrørende behandling af klager fra forsikringstagere
vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om
yderligere oplysninger til forsikringstageren for de tilfælde, hvor den i
stk. 1 nævnte skadesforsikringsaftale tilbydes i henhold til reglerne i §
211, stk. 1, og § 213, stk. 1.
§ 256 a. Inden en livsforsikringsaftale indgås, og
under hele forsikringsaftalens løbetid skal forsikringsselskabet forelægge
forsikringstageren sådanne oplysninger om forsikringsselskabet og om
forsikringsaftalen, herunder om klagebehandling og klageinstans, at
forsikringstageren gives tilstrækkelige oplysninger til forståelse af de
væsentligste elementer i forsikringen.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om de
i stk. 1 nævnte oplysninger.
§ 257. Er en livsforsikringspolice bortkommet, kan
vedkommende forsikringsselskab på begæring af den, som har godtgjort sin
adkomst til policen, med 6 måneders varsel indkalde ihændehaveren til at
melde sig. Indkaldelsen, der sker ved bekendtgørelse i Statstidende i det
første nummer i et kvartal, skal indeholde en tilstrækkelig betegnelse af
policen, herunder navnet på den, på hvis liv forsikringen er tegnet.
Stk. 2. Melder ingen sig før fristens udløb, er policen
ugyldig, og selskabet udfærdiger en ny police til den, der har begæret
indkaldelsen foretaget. Denne skal betale omkostningerne ved indkaldelsen.
Stk. 3. Melder nogen sig efter bekendtgørelsen, og kan
en mindelig ordning ikke opnås, kan en ny police ikke udstedes, forinden de
anmeldte kravs indbyrdes berettigelse er afgjort ved dom.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 medfører ingen
indskrænkning i adgangen til at søge en livsforsikringspolice mortificeret
ved dom i medfør af lovgivningen om mortifikation af værdipapirer.
§ 257 a. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
bestemmelser om indholdet i almindelige forsikringsbetingelser for
livsforsikringsvirksomhed.
Kapitel 29
Straffebestemmelser m.v.
§ 258. Er strengere straf ikke forskyldt efter
borgerlig straffelov, straffes overtrædelser af lovens forskrifter om
indsendelse af anmeldelser, meddelelser og årsregnskaber til Finanstilsynet
eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På samme måde straffes
stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, og øvrige ansatte, medlemmer af
repræsentantskabet, vurderingsmænd, ansvarshavende aktuarer, revisorer,
granskningsmænd, likvidatorer og generalagenter samt deres suppleanter,
dersom de uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som
de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til. Sædvanlige
oplysninger om forsikringstagerens forhold kan videregives til
koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr.
8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 2. pkt, såfremt dette er
erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger i øvrigt, herunder oplysninger om rent
private forhold, må dog kun videregives med forsikringstagerens samtykke.
Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i
2. pkt. nævnte tavshedspligt.
Stk. 2. På samme måde straffes de i stk. 1 nævnte
personer, såfremt de giver urigtige eller vildledende oplysninger til
Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller andre offentlige
myndigheder, til nogen selskabsmyndighed, til offentligheden eller til
forsikringstagere, eller som gør sig skyldige i grov eller oftere gentagen
forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for selskabet eller
forsikringstagerne.
Stk. 3. Undlader et selskabs bestyrelse, direktion,
ansvarshavende aktuar, revisorer eller likvidatorer eller en generalagent i
rette tid at efterkomme de pligter, der påhviler dem efter denne lov eller de
i henhold til denne givne forskrifter, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel
pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 4. Med bøde straffes et forsikringsselskab, der
ikke efterkommer et pålæg meddelt i medfør af § 7.
Stk. 5. Agenter eller andre, der erhvervsmæssigt virker
for tegning af forsikringer, og som herved anvender urigtige eller
vildledende angivelser, straffes med bøde eller hæfte.
Stk. 6. Undlader en virksomhed som nævnt i § 240, stk.
2, at opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomheden,
kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de
for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.
§ 259. Bestemmelserne i § 258, stk. 1-3 og stk. 5,
finder tillige anvendelse på personer, der erhvervsmæssigt medvirker ved
optagelse af forsikringer til de i § 220, stk. 2, nævnte udenlandske
mæglerfirmaer, som ifølge særlig tilladelse optager forsikringer til
udenlandske forsikringsvirksomheder.
§ 260. Overtrædelse af § 5, § 6, stk. 1, § 6 a, § 9,
stk. 2, § 11, § 29, stk. 3 og 4, § 33 a, stk. 1, 6, 7 og 8, § 33 b, stk. 1, §
87, § 89, § 90, stk. 2 og 3, § 93, stk. 2, § 95, § 113, stk. 2 og 3, § 118,
stk. 1, 1. og 2. pkt., §§ 119 og 120, § 122, stk. 1 og 3, § 122 a, § 124, §§
127-129, § 131, § 142, stk. 1, § 143, § 144, stk. 1 og 3, § 177, stk. 4, §
181, stk. 2, 1. pkt., § 182, stk. 6 og 7, § 184, stk. 4, § 190, stk. 1-3, §
205, § 213, stk. 4-6, § 215, § 218, § 240 a, stk. 5, § 256, stk. 1, og § 256
a, stk. 1, straffes med bøde. Overtrædelse af § 90, stk. 1, straffes med bøde
eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 2. Overtrædelse af § 48 b, § 48 h, § 55 a, § 115
a, stk. 2, 2. pkt. og § 115 a, stk. 3, i aktieselskabsloven straffes med
bøde.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes af
erhvervsministeren eller Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Hvor et aktieselskab, et anpartsselskab, et
gensidigt selskab, en pensionskasse el.lign. optræder som stifter eller
revisor, kan der pålægges det pågældende selskab som sådant bødeansvar for
overtrædelse af lovens bestemmelser.
§ 261. Er overtrædelse som nævnt i § 258 og § 260,
stk. 1-3, begået af et aktieselskab, et anpartsselskab, et gensidigt selskab,
en pensionskasse el.lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar
for overtrædelse af lovens bestemmelser.
Kapitel 30
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 262. Loven træder i kraft den 1. oktober 1981.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om forsikringsvirksomhed,
jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 27. oktober 1975, lov nr. 171 af 16. maj
1962 om nedsættelse af en forsikringskommission og § 17 i lov nr. 217 af 24.
maj 1978 om statsanstalten for livsforsikring.
Stk. 3. Industriministeriets bekendtgørelser nr. 480,
481 og 482 af 22. september 1975 forbliver i kraft, indtil de afløses af
forskrifter udstedt efter denne lov.
Stk. 4. Overtrædelse af de i stk. 3 nævnte
bekendtgørelser straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke
er forskyldt efter borgerlig straffelov.
§ 263. Er ændringer i vedtægterne for
forsikringsselskaber eller pensionskasser nødvendige i henhold til denne lov,
skal sådanne ændringer gennemføres inden 2 år efter lovens ikrafttræden,
medmindre Finanstilsynet tillader en forlængelse af fristen. Det samme gælder
for pensionskasser, som hidtil ikke har været under tilsyn, men som omfattes
af denne lov.
Stk. 2. Vedtægtsændringer, som Finanstilsynet finder
nødvendige for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med forskrifterne i
denne lov, jf. stk. 1, og som ikke på selskabets generalforsamling har opnået
det til deres gennemførelse vedtægtsmæssigt fornødne stemmetal, skal anses
som gyldigt vedtagne af generalforsamlingen, såfremt der på denne ikke er
afgivet så stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne
kræves til beslutning om selskabets opløsning.
Stk. 3. Kan vedtægtsændringer som nævnt i stk. 2 ikke
gennemføres, finder §§ 250 og 251 tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Vedtægtsbestemmelser, som er stadfæstet eller
sat i kraft inden lovens vedtagelse, og som afviger fra reglerne i
aktieselskabslovens § 59, stk. 1-3, bevarer deres gyldighed.
Stk. 5. Vedtægtsbestemmelser, der er stadfæstet inden
lovens vedtagelse, og som afviger fra reglerne i § 104, stk. 1 og 2, bevarer
deres gyldighed.
§ 264. Forsikringsselskaber, der ikke er registreret,
men anmeldt før lovens ikrafttræden, skal inden registreringen bringe deres
vedtægter i overensstemmelse med lovens krav, jf. dog §§ 266 og 267.
§ 265. Gensidige skadesforsikringsselskaber, der
omfattes af § 200, stk. 1, men som ved lovens ikrafttræden er undergivet
tilsyn i henhold til § 120, stk. 1 og 3, i lov om forsikringsvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 544 af 27. oktober 1975, kan kun fritages for tilsyn i
overensstemmelse med reglerne i § 200, stk. 3.
§ 266. Uanset bestemmelsen i § 61, stk. 1, jf. lov om
aktieselskaber § 18, 2. pkt., bevarer de ved lovens ikrafttræden gældende
vedtægtsbestemmelser deres gyldighed.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 61, stk. 1, jf. lov om
aktieselskaber § 19, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 4, om tilsidesættelse af en
vedtægtsbestemmelse om beregningsgrundlaget for købesummen finder dog
anvendelse, hvor forkøbsretten gøres gældende efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Anmeldelse af aktiebesiddelser efter § 61, stk.
3-5, skal første gang ske inden den 31. december 1981.
§ 267. Bestemmelsen i § 102, jf. lov om
aktieselskaber § 67, stk. 1, hvorefter enhver aktie skal give stemmeret,
finder ikke anvendelse på aktier, der er tegnet inden lovens ikrafttræden, og
til hvilke der på dette tidspunkt ikke er knyttet stemmeret.
Stk. 2. Aktier, der er tegnet før lovens ikrafttræden,
og hvis stemmeværdi overstiger ti gange stemmeværdien af nogen anden aktie
eller noget andet aktiebeløb af samme størrelse, bevarer deres stemmeværdi
uanset reglen i § 102, jf. lov om aktieselskaber § 67, stk. 1.
§ 268. De ved denne lovs ikrafttræden bestående
forsikringsselskaber, hvis aktie- eller garantikapital ikke er fuldt
indbetalt, kan uanset §§ 35 og 74 opretholde denne ordning.
Stk. 2. I de af stk. 1 omfattede forsikringsselskaber
må en aktionær eller garant ikke hæfte for indbetaling på aktier eller
garantiandele til et større samlet beløb end 5 pct. af aktie- eller
garantikapitalen eller for større beløb end 50.000 kr., medmindre der stilles
en af Finanstilsynet godkendt sikkerhed for beløb herudover.
Stk. 3. Finanstilsynet kan undtage fra reglen i stk. 2.
Stk. 4. For nedsættelse af den indbetalte del af
aktiekapitalen i et forsikringsselskab omfattet af stk. 1 finder reglerne i
§§ 37-40 om kapitalnedsættelse tilsvarende anvendelse. I disse selskaber kan
nedsættelsesbeløbet fortsat anvendes til afskrivning på aktionærernes
indbetalingspligt. § 38, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse i dette
tilfælde.
Stk. 5. Overdragelsen af en ikke fuldt indbetalt aktie
eller garantiandel i forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 kan kun finde
sted med bestyrelsens godkendelse. Sådan godkendelse må ikke meddeles,
medmindre det må antages, at erhververen vil være i stand til at erlægge de
fremtidige indbetalinger, eller medmindre betryggende sikkerhed stilles.
Stilles betryggende sikkerhed, kan godkendelse ikke nægtes, medmindre den
ønskede overdragelse strider imod andre, gyldigt fastsatte regler om
indskrænkning i aktiernes eller garantiandelenes omsættelighed.
Stk. 6. Når bestyrelsen har godkendt overdragelsen og
erhververen har udstedt forskrivning for det ikke indbetalte beløb,
bortfalder overdragerens forpligtelser.
Stk. 7. Foretager en aktionær eller garant i
forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 ikke i rette tid en ham påhvilende
indbetaling, er han, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet, pligtig fra
forfaldsdagen at betale en årlig rente af det skyldige beløb svarende til den
rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket
betaling m.v.
Stk. 8. Selskabet skal, hvis betaling efter stk. 7 ikke
sker rettidig, uden ugrundet ophold søge sig fyldestgjort for det skyldige
beløb enten ved et søgsmål eller ved for aktionærens eller garantens regning,
og så vidt muligt efter 4 ugers varsel til ham, at søge aktien eller
garantiandelen afhændet med forpligtelse for erhververen til at yde de
manglende indbetalinger med påløbne renter. Afhændelsen skal ske gennem et
børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et
pengeinstitut eller ved offentlig auktion. Medfører afhændelsen udstedelse af
nyt aktiebrev eller interimsbevis, skal aktiebrevet eller interimsbeviset -
foruden at angive sit øjemed - gengive indholdet af det gamle aktiebrev eller
interimsbeviset samt underskrives af bestyrelsen, dog at interimsbeviser kan
underskrives af en af bestyrelsen befuldmægtiget.
Stk. 9. Viser det sig, at det skyldige beløb ikke kan
inddrives på nogen af de anførte måder, skal aktien eller garantiandelen
annulleres, og kapitalen anses da for nedsat med et til aktiens eller
garantiandelens pålydende svarende beløb. Det beløb, der er indbetalt,
henlægges til en fond, som ikke uden Finanstilsynets samtykke må formindskes.
Stk. 10. Kapitalens nedsættelse skal anmeldes til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Endvidere skal til Finanstilsynet indsendes
bevis for, at betingelserne for aktiens eller garantiandelens annullation har
været til stede.
§ 269. Har et datterselskab af et
forsikringsaktieselskab før lovens vedtagelse erhvervet aktier i
moderselskabet, skal aktierne, i det omfang Finanstilsynet ikke i henhold til
§ 66, stk. 2, giver tilladelse til at besidde aktieposten, afvikles i
overensstemmelse med bestemmelserne i § 69, dog at fristen regnes fra lovens
vedtagelse.
§ 270. Den i medfør af § 21, stk. 1, nr. 7, jf. § 83,
stk. 6, fastsatte valgperiode for bestyrelsesmedlemmer kommer første gang til
anvendelse, når valg - herunder genvalg - af bestyrelsesmedlemmer finder sted
efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Valg i henhold til § 83, stk. 2, 3. pkt.,
afholdes første gang i forbindelse med udløbet af de af medarbejderne valgte
bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode, jf. dog stk. 1.
Stk. 3. I koncerner, hvor der i moderselskabet er
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg af
koncernrepræsentanter i henhold til § 83, stk. 3, første gang i forbindelse
med udløbet af de af moderselskabets medarbejdere valgte
bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode, jf. stk. 1.
Stk. 4. Uanset § 42 kan de ved lovens ikrafttræden
gældende vedtægtsbestemmelser om fortegningsret bevare deres gyldighed indtil
1. oktober 1982.
Stk. 5. Direktører, der ved lovens ikrafttræden ejer
eller driver en virksomhed eller beklæder hverv i strid med § 90, stk. 4, kan
uanset denne bestemmelse fortsætte hermed.
Stk. 6. Uanset bestemmelserne i § 180, stk. 1, kan de
ved lovens ikrafttræden lovligt valgte revisorer bevare deres hverv.
§§ 271-274 (Ophævet).
§ 275. (Udeladt; bestemmelsen vedrører ændring af lov
om tilsyn med pensionskasser).
§ 276. Loven gælder ikke for Grønland eller for
stedlig forsikringsvirksomhed på Færøerne.
Stk. 2. Ved kongelig anordning kan loven sættes i kraft
for Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 363 af 18. maj 1994, hvis § 1 ændrede lov om
forsikringsvirksomhed, indeholdt følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 5
Stk. 1. §§ 1, 3 og 4 træder i kraft den 1. juli 1994.
Stk. 2. § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
§ 6
Uanset bestemmelserne i § 1, nr. 42 og 44, kan
arbejdsskadesforsikringsvirksomhed ikke udøves som grænseoverskridende
tjenesteydelsesvirksomhed eller gennem en filial omfattet af § 211 før 1.
januar 1999.
Lov nr. 369 af 14. juni 1995 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed
(Syge- og ulykkesforsikring) indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Lov nr. 1070 af 20. december 1995 om Dansk Eksportkreditfond m.v., hvis §
14 ændrede lov om forsikringsvirksomheds § 2, stk. 1 trådte i kraft den 27.
december 1995.
§ 120 i lov nr. 1072 af 20. december 1995 om
værdipapirhandel m.v., som ændrede lov om forsikringsvirksomhed trådte i
kraft den 1. maj 1996.(* 2)
§ 126
(Overgangsbestemmelse, udeladt)
Lov nr. 376 af 22. maj 1996 om ændring af lov om banker og sparekasser
m.v., lov om investeringsforeninger og lov om forsikringsvirksomhed og visse
andre love indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.
Lov nr. 382 af 22. maj 1996 om ændring af konkursloven og visse andre
love, hvis § 4 ændrede § 177, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.
Stk. 2. Er konkursdekretet afsagt inden lovens
ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler.
Erhvervsministeriet, den 6. august 1996
Mimi Jakobsen
/ Erik Johansen
Bilag 1
Følgende lande er omfattet af zone A
Australien
Belgien
Canada
Danmark
De Forenede Stater (USA)
Det Forenede Kongerige (Storbritannien)
Finland
Forbundsrepublikken Tyskland
Frankrig
Grækenland
Irland
Island
Italien
Japan
Luxembourg
Nederlandene (Holland)
New Zealand
Norge
Portugal
Saudi-Arabien
Schweiz
Spanien
Sverige
Tyrkiet
Østrig
Bilag 2
Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser
1. Ulykker (herunder arbejdsulykker og
erhvervssygdomme): summaforsikring, erstatning af økonomisk tab,
kombinationer heraf og personbefordring.
2. Sygdom: summaforsikring, erstatning af økonomiske
tab og kombinationer heraf.
3. Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra
jernbaners rullende materiel): alle skader på motordrevne landkøretøjer og
ikkemotordrevne landkøretøjer.
4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer: alle skader
på jernbanekøretøjer.
5. Kaskoforsikring for luftfartøjer: alle skader på
luftfartøjer.
6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have,
indsøer og floder: alle skader på havfartøjer, indsøfartøjer og flodfartøjer.
7. Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet
gods): alle skader på transporterede varer eller bagage uanset arten af
transportmidlet.
8. Brand og naturkræfter: alle skader på ejendom
(bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er
forårsaget af brand, eksplosion, storm, naturkræfter (bortset fra storm),
kerneenergi eller jordskred.
9. Andre skader på ejendom: alle skader på ejendom
(bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader
skyldes hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri, undtagen
de, der er anført under nr. 8.
10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer:
ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder
førerens ansvar).
11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer: ethvert ansvar
hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).
12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på
have, indsøer og floder: ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af hav-,
indsø- og flodfartøjer (herunder førerens ansvar).
13. Almindelig ansvarsforsikring: ethvert ansvar, der
ikke er anført under numrene 10, 11 og 12.
14. Kredit: almindelig insolvens, eksportkredit, salg
på afbetaling, hypotekforsikring og landbrugsforsikring.
15. Kaution: direkte kaution og indirekte kaution.
16. Diverse økonomiske tab: arbejdsløshedsrisici,
inkassotab (almindeligt), dårligt vejr, tab af fortjeneste, fortsatte
generalomkostninger, uforudsete handelsudgifter, tab af salgsværdi, husleje -
eller indtægtstab, indirekte handelstab bortset fra de ovenfor nævnte, ikke
forretningsmæssige økonomiske tab og andre økonomiske tab.
17. Retshjælpsforsikring: retshjælpsforsikring.
18. Assistance: assistance til personer, der kommer i
vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det
faste opholdssted.
Bilag 3
Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser
I. Almindelig livsforsikring:
a) livsforsikring (navnlig livsbetinget kapitalforsikring, ophørende
eller livsvarig livsforsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live
og livsforsikring med tilbagebetaling af præmier);
b) renteforsikring;
c) komplementære forsikringer tegnet i tilknytning til livsforsikring
(navnlig forsikring mod legemsbeskadigelse, herunder erhvervsudygtighed, og
forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestilfælde eller forsikring mod
invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom).
II. Ægteskabs- og fødselsforsikring:
a) forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab;
b) forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel.
III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds:
a) livsforsikring (navnlig livsbetinget kapitalforsikring, ophørende
eller livsvarig forsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live,
livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsikring, der kommer til
udbetaling ved ægteskab, og forsikring, der kommer til udbetaling ved
fødsel);
b) renteforsikring.
IV. Permanent health insurance (langvarig sygeforsikring): sygeforsikring,
som indgås for en lang periode og er uopsigelig fra selskabets side i hele
perioden.
V. Tontine-virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger
med henblik på fælles kapitalisering af bidragene og udbetaling af den herved
opståede formue enten til de overlevende eller til de afdødes arvinger eller
begunstigede.
VI. Kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og som
omfatter forpligtelser af en nærmere fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod
erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regelmæssige
indbetalinger.
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser fra Rådets direktiv nr. 73/239/EØF,
EF-Tidende Nr. L 228 s. 3 ( 1. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv
nr. 76/580/EØF, EF-Tidende Nr. L 189 s. 13 (ændring af 1.
skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr. 79/267/EØF, EF-Tidende Nr. L
63 s. 1 (1. livsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr. 84/641/EØF,
EF-Tidende Nr. L 339 s. 21 (ændring af 1. skadesforsikringsdirektiv), Rådets
direktiv nr. 88/357/EØF, EF-Tidende Nr. L 172 s. 1 (2.
skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr. 90/618/EØF, EF-Tidende Nr. L
330 s. 44 (ændring af 1. og 2. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv
nr. 90/619/EØF, EF-Tidende Nr. L 330 s. 50 (2. livsforsikringsdirektiv),
Rådets direktiv nr. 91/674/EØF, EF-Tidende Nr. L 374 s. 7 (årsregnskaber og
konsoliderede regnskaber), Rådets direktiv nr. 92/49/EØF, EF-Tidende Nr. L
228 s. 1 (3. skadesforsikringsdirektiv) og Rådets direktiv nr. 92/96/EØF,
EF-Tidende Nr. L 360 s. 1 (3. livsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr.
95/26/EF, EF-tidende Nr. L 168 s. 7 (Styrkelse af tilsynet -
»BCCI-direktivet«).
(* 2) Bekendtgørelse nr. 334 af 30. april 1996 om ikrafttræden af lov om
værdipapirhandel m.v.
Lignende dokumenter
- Kendelse af 12. februar 1996. 95-45.272 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. februar 1996
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Sir Gordon Slynn fremsat den 20. marts 1986. — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Danmark. EU-domme · 20. marts 1986
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Sir Gordon Slynn fremsat den 20. marts 1986. — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland. EU-domme · 20. marts 1986
- Kendelse af 17. december 1996. 96-90.709 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. december 1996
- 94-58.009 - Forsikringsmæssig afdækning af pensionstilsagn (04. februar 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. februar 1997
- 96-196.026 - Pensionskasse medlem ikke part (22. august 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. august 1997