Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed (* 1)

Ikke gældende LBK nr 746 af 06/08/1996LovbekendtgørelseErhvervsministeriet23. august 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 106 afgørelser

Retsinformation 56, Klagenævn (Nævnenes Hus) 41, Landsskatteretten 6, Domsdatabasen 2, Det finansielle ankenævn 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed

(* 1)

Herved bekendtgøres lov om forsikringsvirksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 963 af 29. november 1994 med de ændringer, der følger

af lov nr. 369 af 14. juni 1995, lov nr. 1070 og lov nr. 1072 af 20. december

1995, lov nr. 376 af 22 maj 1996 og lov nr. 382 af 22. maj 1996.

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Denne lov finder anvendelse på

forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. For genforsikringsvirksomhed og

coassurancevirksomhed kan erhvervsministeren fastsætte særlige regler eller

afvigelser fra loven.

§ 2. Loven finder ikke anvendelse på:

1) pensionskasser, som har til formål at sikre pension ved ansættelse i

en privat virksomhed, herunder et koncessioneret selskab, eller ved

ansættelse i sådanne virksomheder inden for samme koncern, jf. § 203;

2) begravelseskasser og ligbrændingsforeninger;

3) de under statens tilsyn hørende anerkendte arbejdsløshedskasser m.v.;

4) den virksomhed, der måtte blive udøvet af krigsforsikringsforbund, der

omfattes af lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre;

5) virksomheder hvis formål er begrænset til at yde vejhjælp i

forbindelse med en ulykke eller skade sket her i landet eller i udlandet,

såfremt hjælpen i udlandet ydes af et tilsvarende udenlandsk selskab i

henhold til en aftale om gensidighed;

6) virksomheder, der alene yder assistance inden for et begrænset område,

og hvis årlige præmieindtægt ikke overstiger et af Finanstilsynet fastsat

beløb;

7) Falcks Redningskorps A/S;

8) genforsikring i henhold til lov om Dansk Eksportkreditfond af

Læs alt

ekstraordinære risici i forbindelse med eksport.

Stk. 2. (ophævet).

§ 3. Denne lovs regler om koncerner finder

anvendelse, når moderselskabet er et forsikringsselskab.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at denne lovs

eller aktieselskabslovens regler om koncerner ligeledes finder helt eller

delvis anvendelse, bortset fra aktieselskabslovens § 49, stk. 3:

1) på grupper af forsikringsselskaber, der ikke udgør en koncern i

henhold til aktieselskabslovens § 2, men som dog har en sådan indbyrdes

tilknytning, at anvendelse af de nævnte regler må anses for påkrævet. De

pågældende selskaber udpeger et af § 5 omfattet og her i landet hjemmehørende

selskab, der skal anses som moderselskab. Sker dette ikke, udpeger

Finanstilsynet selskabet;

2) på forholdet mellem et aktie- eller anpartsselskab og et

forsikringsselskab, når førstnævnte overfor forsikringsselskabet ville blive

anset som moderselskab efter denne lov, såfremt det drev

forsikringsvirksomhed.

Stk. 3. Ved dattervirksomheder forstås datterselskaber

og andre virksomheder, med hvilke selskabet har en tilsvarende forbindelse.

§ 4. Ved et forsikringsselskabs etablerede

forretningssted forstås:

1) Det vedtægtsmæssige hjemsted.

2) En filial.

3) Et kontor, der ledes af et udenlandsk forsikringsselskabs eget

personale.

4) En uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på et

udenlandsk forsikringsselskabs vegne i lighed med en filial.

Stk. 2. Såfremt et udenlandsk forsikringsselskab her i

landet er omfattet af stk. 1, nr. 3 eller 4, betragtes kontoret eller

personen ligeledes som selskabets herværende filial og skal opfylde de i §

211 eller de i medfør af § 219 fastsatte betingelser.

Kapitel 2

Almindelige regler om forsikringsvirksomhed

§ 5. Forsikringsvirksomhed efter denne lov må kun

udøves af:

1) aktieselskaber, gensidige selskaber og pensionskasser efter kapitel

22, der har fået Finanstilsynets tilladelse (koncession) efter § 9, stk. 1,

1. pkt.,

2) udenlandske forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i § 211,

stk. 1, eller 213, stk. 1, samt udenlandske forsikringsselskaber, der har

fået tilladelse (koncession) af Finanstilsynet, og

3) Krigsforsikringen for Danske Skibe.

§ 6. Et forsikringsselskab må ikke drive anden

virksomhed end den forsikringsvirksomhed, der angives i koncessionen,

medmindre andet følger af § 6 a.

Stk. 2. Et forsikringsselskab antages at drive anden

virksomhed, såfremt selskabet

1) udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der

driver virksomhed af anden art end forsikringsvirksomhed eller virksomhed

efter § 6 a, eller

2) sammen med andre forsikringsselskaber eller pensionskasser udøver en

bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der driver anden

virksomhed end forsikringsvirksomhed eller virksomhed efter § 6 a, og som

ikke er et kapitalformidlingsaktieselskab.

Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er

aktieselskaber, hvis formål alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt

anbringe midler i en eller flere erhvervsvirksomheder.

Stk. 4. Når flere forsikringsselskaber indgår i en

koncern, hvor moderselskabet ikke er et forsikringsselskab, eller indgår i et

administrationsfællesskab, anses de pågældende forsikringsselskaber som et

forsikringsselskab ved anvendelsen af stk. 2. Et forsikringsselskabs

eventuelle dattervirksomheder anses i forening med moderselskabet tilsvarende

som et forsikringsselskab.

§ 6 a. Ud over forsikringsvirksomhed må et

forsikringsselskab drive følgende virksomhed:

1) agentur for forsikringsselskaber og for andre selskaber, der er under

Finanstilsynets tilsyn,

2) opføre, eje og drive fast ejendom som varig anbringelse af midler og

3) andre forretninger, der må anses for accessoriske til selskabets

forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at en virksomhed,

der omfattes af stk. 1, nr. 3, skal udøves af et andet selskab registreret i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Forsikringsselskaber kan gennem datterselskaber

drive virksomhed, som ikke er angivet i selskabets koncession, når

datterselskabet alene driver virksomhed, der er underlagt Finanstilsynets

tilsyn.

§ 7. Forsikringsvirksomhed og anden virksomhed, der

omfattes af §§ 6, stk. 1, og 6 a, stk. 1, skal drives i overensstemmelse med

redelig forretningsskik og god forsikringspraksis. Finanstilsynet kan i

tilfælde, hvor virksomhed drives i strid hermed, give pålæg om, at sådan

virksomhed bringes til ophør.

§ 8. Livsforsikringsvirksomhed må ikke i samme

selskab forenes med anden forsikringsvirksomhed. Livsforsikringsselskaber kan

dog ud over livsforsikringsvirksomheden udøve virksomhed inden for

forsikringsklasserne 1 og 2, jf. bilag 2. Endvidere kan genforsikring af

livsforsikring og anden forsikring udøves af samme selskab.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

bestemmelser om afgrænsning af den forsikringsvirksomhed, som

livsforsikringsselskaber kan udøve, og om afgrænsning af den

forsikringsvirksomhed, som andre forsikringsselskaber kan udøve.

Stk. 3. Sker der ændringer i de i stk. 2 nævnte

afgrænsninger, kan et forsikringsselskab, som hidtil har kunnet udøve den

samlede virksomhed inden for samme selskab, fortsætte hermed. Finanstilsynet

kan fastsætte nærmere vilkår herfor.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om, i

hvilket omfang livsforsikringsselskabernes risici under forsikringsklasserne

1 og 2, jf. bilag 2, er omfattet af denne lovs særlige regler for

livsforsikringsvirksomhed.

§ 9. Et forsikringsselskab skal have Finanstilsynets

tilladelse (koncession) til at drive forsikringsvirksomhed. Et selskab har

ret til uden tidsbegrænsning at få koncession, når det opfylder lovens

betingelser og er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Forinden koncession er givet og registrering er

sket, må selskabet ikke tegne forsikringer. Denne bestemmelse er dog ikke til

hinder for, at der med henblik på stiftelse af et gensidigt

forsikringsselskab kan ske indtegning af medlemmer, såfremt

forsikringsmæssigt ansvar ikke begynder at løbe og præmie ikke opkræves,

forinden selskabet er registreret.

Stk. 3. Ved meddelelse af koncession eller ændringer i

koncession fremsender Finanstilsynet samtidig genpart heraf til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager registrering af

koncessionsdato.

Stk. 4. Finanstilsynet kan tilbagekalde et selskabs

koncession, såfremt den ikke har været benyttet i 2 år eller mere.

§ 9 a. Finanstilsynet kan nægte et forsikringsselskab

koncession, hvis et medlem af forsikringsselskabets direktion eller

bestyrelse

1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve

stillingen eller hvervet,

2) er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet eller

3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund

til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet

på forsvarlig måde.

Stk. 2. Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i

kapitel 3 a nævnte kapitalejere skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift

af forsikringsselskabet.

Stk. 3. Tilladelse kan endvidere nægtes, hvis der

foreligger snævre forbindelser mellem forsikringsselskabet og andre

virksomheder eller personer, og hvis disse forbindelser vil kunne

vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.

Stk. 4. Ved snævre forbindelser forstås

1) direkte eller indirekte forbindelser af den i årsregnskabslovens § 1,

stk. 2, nr. 8, angivne art,

2) direkte eller indirekte besiddelse af mindst 20 pct. af

stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed eller

3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med

en virksomhed.

Stk. 5. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, såfremt

lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som

Fællesskabet har indgået aftale med, vedrørende en virksomhed eller en

person, som forsikringsselskabet har snævre forbindelser med, vil kunne

vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.

§ 10. Et forsikringsselskab må ikke registreres i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, før Finanstilsynet har givet koncession.

§ 11. Et forsikringsselskabs navn skal tydeligt

angive selskabets egenskab af forsikringsselskab. Andre selskaber m. v. må

ikke i deres benævnelser eller henvendelser til offentligheden benytte ord,

der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de driver

forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Et gensidigt forsikringsselskab skal i sin

benævnelse benytte ordene »gensidigt selskab« eller deraf dannede

forkortelser eller på anden tydelig måde angive sin egenskab af gensidigt

selskab. Bestemmelserne i § 153 i lov om aktieselskaber finder i øvrigt

tilsvarende anvendelse.

Kapitel 3

Stiftelse af forsikringsselskaber

§ 12. (Ophævet).

§ 13. (Ophævet).

§ 14. Stiftelsesdokumentet skal ud over det i

aktieselskabslovens § 5 anførte indeholde bestemmelse om, hvem stifterne vil

foreslå som bestyrelse, direktion og revisorer for selskabet.

Stk. 2. For gensidige selskaber skal

stiftelsesdokumentet endvidere indeholde angivelse af:

1) medlemmers og garanters ansvar for selskabets forpligtelser samt

medlemmers og garanters indbyrdes hæftelse;

2) hvorvidt selskabet skal kunne overtage genforsikring uden gensidigt

ansvar; og

3) hvorvidt garantikapitalen skal forrentes, og da efter hvilke regler.

§ 15. (Ophævet).

§ 16. Selskabskapitalen skal indbetales kontant.

Finanstilsynet kan dog tillade, at indbetaling sker i andre værdier end

kontanter (apportindskud).

Stk. 2. Med ansøgningen til Finanstilsynet i henhold

til stk. 1, 2. pkt., skal følge den i aktieselskabslovens § 6 a, stk. 1,

omhandlede vurderingsberetning.

Stk. 3. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning

om, hvorvidt ansøgning i henhold til stk. 1, 2. pkt., er indgivet til

Finanstilsynet. Såfremt Finanstilsynets tilladelse allerede foreligger, skal

tilladelsen og vilkårene herfor gengives i stiftelsesdokumentet.

Stk. 4. Såfremt Finanstilsynet ikke tillader det

ansøgte apportindskud, kan stiftelsesdokumentet ikke underskrives. Er

stiftelsesdokumentet allerede underskrevet, når Finanstilsynets afslag

meddeles, medfører dette stiftelsesdokumentets bortfald.

Stk. 5. Konstituerende generalforsamling kan ikke

afholdes, forinden Finanstilsynets afgørelse i henhold til stk. 1, 2. pkt.,

foreligger.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende

anvendelse ved kapitalforhøjelser.

Stk. 7. Såfremt et stiftelsesdokument ikke indeholder

oplysning som nævnt i stk. 3, 2. pkt., finder stk. 3 tilsvarende anvendelse

på tegningslister.

§ 17. Stiftes selskabet med henblik på at overtage en

bestående forsikringsvirksomhed eller at overtage en forsikringsbestand fra

et andet forsikringsselskab, skal dette oplyses i stiftelsesdokumentet med

angivelse af, om udkast til overenskomst om forsikringsbestandens

overdragelse er udarbejdet.

§ 18. Selskabets erhvervelse fra en stifter, en

garant eller en aktionær af formueværdier i tilfælde omfattet af

aktieselskabslovens § 6 c, skal godkendes af Finanstilsynet. Den i

aktieselskabslovens § 6 a nævnte vurderingsberetning skal indsendes til

Finanstilsynet.

§ 19. (Ophævet).

§ 20. (Ophævet).

§ 21. Vedtægterne skal ud over det i

aktieselskabslovens § 4 anførte indeholde bestemmelser om anbringelse af

selskabets midler, regnskabsaflæggelse og fordelingen af årsoverskud.

Stk. 2. Vedtægterne for gensidige selskaber skal

endvidere indeholde bestemmelser om:

1) medlemmers og garanters ansvar for selskabets forpligtelser samt om

medlemmers og garanters indbyrdes hæftelse;

2) hvorvidt selskabet skal kunne overtage genforsikring uden gensidigt

ansvar;

3) hvorvidt garantikapitalen skal forrentes, og da efter hvilke regler.

§§ 22-28. (Ophævet).

§ 29. Senest samtidig med anmeldelse til registrering

i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal selskabet indgive ansøgning om

koncession til Finanstilsynet. Ansøgningen skal være ledsaget af

stiftelsesdokumentet og andre i anledning af stiftelsen oprettede dokumenter

i original eller af bestyrelsen bekræftet genpart og en bekræftet udskrift af

den på den konstituerende generalforsamling førte forhandlingsprotokol.

Stk. 2. Ansøgning om koncession skal indeholde en af

selskabet udarbejdet driftsplan for den virksomhed, som selskabet agter at

drive. Erhvervsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om de oplysninger,

som driftsplanen skal indeholde, og om det åremål, for hvilket planen skal

udarbejdes.

Stk. 3. Ansøgning om koncession skal desuden indeholde

oplysninger om alle, der direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af

kapitalen eller stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed

for at udøve en betydelig indflydelse på driften af forsikringsselskabet samt

om størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel.

Stk. 4. Ansøgning om koncession skal endvidere

indeholde de nødvendige oplysninger med henblik på bedømmelsen af, om der

foreligger snævre forbindelser, jf. § 9 a, stk. 4.

Stk. 5. En koncession skal indeholde oplysning om den

forsikringsvirksomhed, som selskabet må udøve. Ministeren fastsætter nærmere

bestemmelser om koncessioners indhold i øvrigt.

Stk. 6. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter

modtagelsen af en ansøgning om koncession afgivet udtalelse om ansøgningen,

kan selskabet indbringe sagen for domstolene.

Stk. 7. Finanstilsynet kan suspendere behandlingen af

ansøgninger om koncession til et datterselskab, som direkte eller indirekte

ejes af selskaber med hjemsted uden for Den Europæiske Union eller uden for

lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

§ 30. Det tekniske grundlag m.v. for

livsforsikringsvirksomhed skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig

med, at grundlaget m.v. tages i anvendelse. Det samme gælder enhver

efterfølgende ændring i de nævnte forhold. Anmeldelsen skal indeholde

angivelse af

1) grundlaget for beregningen af forsikringspræmierne og

livsforsikringshensættelserne,

2) de forsikringsformer, som selskabet agter at anvende,

3) regler for beregning og fordeling af overskud til forsikringstagerne

og andre berettigede efter forsikringsaftalerne,

4) selskabets principper for genforsikring,

5) regler for oplysninger, som de forsikringssøgende skal afgive til

bedømmelse af risikoforholdene,

6) regler for beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer og

7) regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet

eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab eller en

pensionskasse kan overføres fra eller til selskabet i forbindelse med

overgang til anden ansættelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

bestemmelser om de i stk. 1 nævnte forhold.

§ 31. De anmeldte forhold skal være betryggende og

rimelige over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter

forsikringsaftalerne.

Stk. 2. De anmeldte regler for beregning og fordeling

af overskud, jf. § 30, stk. 1, nr. 3, skal være præcise og klare og skal føre

til en rimelig fordeling.

Stk. 3. Præmierne for nytegnede forsikringer skal være

tilstrækkelige til, at forsikringsselskabet kan opfylde alle sine

forpligtelser, således at der ikke vil være behov for systematisk og

permanent tilførsel af andre midler.

Stk. 4. Den eller de rentesatser, der lægges til grund

ved beregningen af livsforsikringshensættelserne og forsikringspræmierne,

skal vælges med forsigtighed.

Stk. 5. De statistiske beregningselementer samt

omkostningselementerne skal vælges med forsigtighed.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

bestemmelser om de i stk. 1-5 nævnte krav.

Stk. 7. Såfremt kravene i stk. 1-5 eller i regler

udstedt i medfør af denne lov ikke er opfyldt, skal Finanstilsynet påbyde

livsforsikringsselskabet at foretage de fornødne ændringer i de i henhold til

§ 30 anmeldte forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsfrist.

Bestemmelserne i § 250 finder tilsvarende anvendelse.

§ 32. Tegnes der uanset bestemmelsen i § 9, stk. 2,

1. pkt., forsikringer, hæfter de, der på selskabets vegne har tegnet

forsikringerne eller har medansvar herfor, solidarisk for aftalens

opfyldelse. Anerkender selskabet forpligtelserne senest 4 uger efter

registreringen, bortfalder de pågældendes hæftelser, forudsat at

forsikringstagerens sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes. Aftaler

af den nævnte art er forinden selskabets anerkendelse af forpligtelserne ikke

bindende for forsikringstageren.

Stk. 2. Indtegning af et medlem i et gensidigt selskab

i overensstemmelse med § 9, stk. 2, 2. pkt., er kun bindende, såfremt

selskabet anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest et år efter

indtegningen. Nægtes registrering, bortfalder aftalen.

§ 33. Beslutter et selskab at udøve en virksomhed,

der ikke omfattes af dets koncession, har beslutningen ikke gyldighed, før

Finanstilsynet har givet den nødvendige koncession.

Kapitel 3 a

Ejerforhold

§ 33 a. Finanstilsynet skal underrettes om og på

forhånd godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte

erhvervelse af en kvalificeret andel i et forsikringsselskab samt sådanne

forøgelser af den kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller

overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller at

forsikringsselskabet bliver et datterselskab.

Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller

indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne

eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på

driften af forsikringsselskabet.

Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som

nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at

sikre en forsvarlig drift af forsikringsselskabet. Finanstilsynets

godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter underretning

om den påtænkte investering.

Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en

erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for

gennemførelsen af denne.

Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med

bestemmelserne i Rådets 2. livsforsikringsdirektiv og i Rådets

motortjenesteydelsesdirektiv suspendere behandlingen af en ansøgning om et

selskabs direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1 fastsatte andele

i et forsikringsselskab, hvis selskabet ligger uden for Den Europæiske Union

eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

Stk. 6. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10

pct., og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en

af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og

angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.

Stk. 7. Når et forsikringsselskab får kendskab til

erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal

forsikringsselskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 8. Forsikringsselskaberne skal en gang om året

inden udgangen af juni måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de

kapitalejere, som ejer en kvalificeret andel i forsikringsselskabet, og om

størrelsen af disse andele.

§ 33 b. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af

en af de i § 33 a, stk. 1, fastsatte andele i et forsikringsselskab,

modvirker en forsvarlig drift af forsikringsselskabet, kan Finanstilsynet

ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele,

eller påbyde forsikringsselskabet at følge bestemte retningslinjer.

Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er

knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke

overholder forpligtelsen i § 33 a, stk. 1, til forudgående underretning af

Finanstilsynet. Kapitalandele tildeles igen fuld stemmeret, hvis

Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.

Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der

er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som

har erhvervet andele som omhandlet i § 33 a, stk. 1, uanset at Finanstilsynet

har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i

medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en

generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.

Kapitel 4

Kapitalgrundlaget i

forsikringsaktieselskaber

§ 34. Forsikringsaktieselskaber skal for at kunne

drive virksomhed være i besiddelse af en basiskapital. Den nødvendige

størrelse af basiskapitalen bestemmes ved beregning af selskabets

solvensmargen.

Stk. 2. Solvensmargenen beregnes på grundlag af arten

og omfanget af virksomheden, dog således at der fastsættes et mindste beløb

alene efter arten af virksomheden. Erhvervsministeren kan ved generelle

forskrifter fastsætte et lavere mindstebeløb for grupper af selskaber, for

hvilke særlige forhold gør sig gældende.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter bestemmelser om,

hvorledes solvensmargenen beregnes, og om, i hvilket omfang aktiekapital

(selskabskapital), sikkerhedsfond og andre reserver kan medregnes til

basiskapitalen, samt om Finanstilsynets beføjelser til i forbindelse med

bedømmelsen af selskabets regnskab at tillade, at andre forhold tages i

betragtning ved afgørelsen af, om selskabets basiskapital er tilstrækkelig.

Stk. 4. Uanset basiskapitalens størrelse skal

aktiekapitalen mindst udgøre det i lov om aktieselskaber fastsatte beløb.

Stk. 5. Det påhviler selskabet at beregne størrelsen af

den nødvendige aktiekapital og anden basiskapital. Denne beregning indgår i

driftsplanen, jf. § 29.

Stk. 6. Sker der ændringer i selskabets forhold, som

gør, at det må befrygtes, at basiskapitalen ved regnskabsårets slutning ikke

vil modsvare den beregnede solvensmargen, finder reglerne i §§ 249-251

anvendelse.

§ 34 a. (Ophævet).

Kapitel 5

Egne aktier

§ 35. Aktieselskabslovens § 48 a finder ikke

anvendelse på et forsikringsselskabs anskaffelse af egne aktier.

§§ 36-61. (Ophævet).

Kapitel 6

Konvertible og udbyttegivende gældsbreve i

forsikringsaktieselskaber

§§ 62-64. (Ophævet).

Kapitel 7

Egne aktier

§§ 65-71. (Ophævet).

Kapitel 8

Gensidige forsikringsselskaber

§ 72. Med de nødvendige tilpasninger og med de

afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser, finder

aktieselskabslovens §§ 2-10, § 11, stk. 1 og 3, § 12, stk. 1-4, § 13, §§

29-38, §§ 49-55 a, § 56, stk. 4, §§ 57 og 58, §§ 61-64, § 111, stk. 2 og 3,

§§ 112-114, §§ 115-118, §§ 120-126, §§ 134 a-134 c, § 134 e, stk. 1 og 2, 1.

pkt., og stk. 4-6, §§ 134 i-134 k, kapitel 16, kapitel 19, § 160, § 161 og §§

176-178 tilsvarende anvendelse på gensidige forsikringsselskaber.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte bestemmelser i

aktieselskabsloven finder bestemmelserne vedrørende aktionærer anvendelse på

garanter og bestemmelserne om aktiekapital og aktier anvendelse på

garantikapital og garantiandele med fornødne lempelser.

Stk. 3. Beslutning i medfør af aktieselskabslovens § 9,

stk. 2, skal tiltrædes af alle, der er stemmeberettigede ifølge udkast til

stiftelsesdokument eller vedtægter. Samtykke i medfør af aktieselskabslovens

§ 10, stk. 2, 3. pkt., skal gives af samtlige stiftere og alle, der er

stemmeberettigede ifølge udkast til stiftelsesdokument eller vedtægter.

Stk. 4. Aktieselskabslovens §§ 112 og 113 om udbetaling

til aktionærer finder tilsvarende anvendelse på rente til garanter og

udbetaling til medlemmer i gensidige forsikringsselskaber.

§ 73. Gensidige forsikringsselskaber skal for at

kunne drive virksomhed være i besiddelse af en garantikapital eller anden

basiskapital.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 34, stk. 1-3 og 5-6, om

basiskapital og om beregning af solvensmargen finder med de undtagelser, der

følger af nedennævnte stk. 3-5, tilsvarende anvendelse på gensidige

forsikringsselskaber.

Stk. 3. Solvensmargenens mindstebeløb udgør for

gensidige selskaber tre fjerdedele af det i medfør af § 34, stk. 2, fastsatte

mindstebeløb.

Stk. 4. Er selskabets præmier variable i henhold til de

indgåede forsikringsaftaler, således at præmien efterfølgende kan forhøjes

under hensyntagen til forsikringsbestandens risikoforløb, kan tillægspræmie,

som kunne have været afkrævet forsikringstagerne i løbet af et regnskabsår,

medregnes til basiskapitalen ved regnskabsårets udløb. Beløbet kan, medmindre

adgangen til opkrævning af tillægspræmier er ubegrænset, dog ikke udgøre mere

end halvdelen af forskellen mellem de tillægspræmier, som højst kunne være

opkrævet, og de faktisk opkrævede tillægspræmier. Det beløb, som på grundlag

af en adgang til at opkræve tillægspræmier medregnes til basiskapitalen, må

ikke udgøre mere end halvdelen af solvensmargenen.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 4 gælder ikke for

livsforsikringsselskaber.

§ 74. I gensidige forsikringsselskaber skal

garantikapitalen være fuldt indbetalt, inden selskabet kan optages i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 75. Garantikapitalen må ikke nedsættes uden

samtykke fra Finanstilsynet.

Stk. 2. Garantikapitalen kan tilbagebetales i

overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler. Finanstilsynet kan

bestemme, at der sker tilsvarende henlæggelse til en grundfond eller en anden

fond, som ikke uden Finanstilsynets tilladelse må formindskes.

§ 76. (Ophævet).

§ 77. Garantikapitalen kan forrentes i

overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler, jf. dog §§ 135, 136

og 137, stk. 2.

Kapitel 9

Gensidige forsikringsselskabers medlemmer

og disses hæftelse for

selskabets forpligtelser

§ 78. Medlemmer af et gensidigt forsikringsselskab er

selskabets forsikringstagere og kun disse.

Stk. 2. Medlemmerne hæfter for selskabets forpligtelser

i det omfang, vedtægterne fastsætter.

Stk. 3. Medlemmernes hæftelse for selskabets

forpligtelser kan kun gøres gældende af selskabet.

Stk. 4. Selskabets krav mod medlemmer til opfyldelse af

hæftelsen for selskabets forpligtelser kan ikke overdrages eller pantsættes.

§ 78 a. Finanstilsynet kan fastsætte regler for de

gensidige forsikringsselskaber vedrørende hæftelse for medlemmer og garanter,

tilbagebetaling af garantikapital og betingelser for uddeling til medlemmerne

af selskabets midler.

§ 79. Bliver et forsikringsselskab forsikringstager i

et gensidigt selskab ved genforsikring, kan det med hjemmel i vedtægterne

aftales, at det skal være fritaget for medlemsansvar. Det samlede beløb af

sådanne genforsikringer for egen regning må dog for livsforsikringer ikke

overstige 10 pct. af det overtagende selskabs samlede forsikringssum. For

livrenteforsikring skal ved denne beregning forsikringssummen regnes lig 10

gange det årlige rentebeløb. For skadesforsikring må præmien af sådanne

genforsikringer ikke uden Finanstilsynets tilladelse overstige 10 pct. af

selskabets samlede præmieindtægt.

Kapitel 10

Indbetaling af garantiandele m. v.

§ 80. (Ophævet).

§ 81. Et gensidigt forsikringsselskab må ikke mod

vederlag til eje eller pant erhverve egne garantiandele.

Stk. 2. Et gensidigt forsikringsselskabs

datterselskaber må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve

garantiandele i moderselskabet.

§ 82. I gensidige forsikringsselskaber skal der føres

en bog over garantiandelene.

Stk. 2. Garantiandelene skal noteres i bogen med

angivelse af garantens navn, stilling og bopæl.

Stk. 3. Om noteringen skal selskabet give

garantiandelen påtegning.

Kapitel 11

Forsikringsselskabers ledelse

§ 83. I livs- og pensionsforsikringsaktieselskaber

udnævner erhvervsministeren et medlem af bestyrelsen.

§§ 84-86. (Ophævet).

§ 87. Bestyrelsen og direktionen er forpligtet til at

anbringe selskabets kapital på en hensigtsmæssig og for forsikringstagerne

tjenlig måde, således at selskabet til enhver tid kan opfylde sine

forpligtelser.

§ 88. (Ophævet).

§ 89. Direktionen skal drage omsorg for, at selskabet

råder over tilstrækkelig sagkundskab til beregning af forsikringsmæssige

hensættelser.

Stk. 2. Har selskabet koncession til at drive

livsforsikringsvirksomhed, skal der til varetagelse af de nødvendige

forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser, være

ansat en ansvarshavende aktuar godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 3. Søger et selskab Finanstilsynets godkendelse af

en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen være ledsaget af en angivelse

af årsagen til skiftet.

Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at

selskabet overholder sit tekniske grundlag m.v. Aktuaren skal i denne

forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i selskabets aktiviteter og

materiale i øvrigt, herunder markedsføringsmateriale og bonusprognoser, og

påse, at det tekniske grundlag m.v., jf. § 30, til enhver tid er i

overensstemmelse med de i § 31, stk. 1-5, nævnte krav.

Stk. 5. Den ansvarshavende aktuar skal omgående

indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 4 nævnte forhold til

Finanstilsynet. Aktuaren har ret til af direktionen at forlange alle

oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan

kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af

selskabets økonomiske stilling.

Stk. 6. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende

en beretning til Finanstilsynet.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

bestemmelser om de i stk. 2-6 nævnte forhold.

§ 90. Direktører, vicedirektører, underdirektører,

medarbejdere med direkte reference til direktionen og dermed ligestillede

medarbejdere i forsikringsselskaber må ikke for egen regning udføre eller

deltage i spekulationsforretninger. Ligeledes er medarbejdere i afdelinger

med fonds-, valuta- og kreditfunktioner samt tilsvarende funktioner omfattet

af forbudet.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde

interne retningslinjer for, hvilke øvrige medarbejdere der ikke for egen

regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Stk. 3. Direktører i forsikringsselskaber må ikke uden

tilladelse fra bestyrelsen eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed

eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i

ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end det pågældende selskab

eller selskaber inden for samme koncern. De kan dog eje, drive og deltage i

administrationen af fast ejendom.

§§ 91-92 a. (Ophævet).

§ 93. Bestyrelsen vælger selv sin formand, medmindre

andet er bestemt i vedtægterne. Ved stemmelighed afgøres valg ved

lodtrækning. Stillingen som formand for bestyrelsen kan ikke forenes med

stillingen som medlem af direktionen eller funktionær i selskabet. Flertallet

af bestyrelsens medlemmer skal bestå af personer, der ikke er direktører

eller funktionærer i selskabet.

Stk. 2. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder

møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes.

Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en valgt revisor, den interne

revisionschef eller den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen

indkaldes. En direktør, en valgt revisor, den interne revisionschef og den

ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved

bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden

bestemmelse.

Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der

føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et

bestyrelsesmedlem, en direktør, den ansvarshavende aktuar, en valgt revisor

eller den interne revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning,

har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende

anvendelse på repræsentantskabet.

§ 94. Forsikringsselskabets bestyrelse skal udfærdige

skriftlige retningslinjer for forsikringsselskabets væsentligste

aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion

fastlægges.

§ 95. En direktør må ikke uden bestyrelsens

godkendelse indgå aftale mellem selskabet og ham selv eller aftale mellem

selskabet og tredjemand, hvori han har en betydeligere interesse, der kan

være stridende mod selskabets.

§ 96. (Ophævet).

§ 97. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen

repræsenterer selskabet udadtil.

Stk. 2. Selskabet forpligtes ved retshandler, som på

selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af medlemmer af

bestyrelsen eller af direktionen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer

medlemmer af bestyrelsen eller direktionen, kan kun udøves af 2 i forening.

Denne tegningsret kan i vedtægterne yderligere begrænses således, at

tegningsretten kun kan udøves af 2 eller flere bestemte personer i forening

eller af flere end 2 i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke

registreres.

Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen.

Prokurister kan kun tegne selskabet to i forening eller i forbindelse med en

af de i stk. 2 nævnte personer.

§§ 98-100. (Ophævet).

§ 101. Skaffer bestyrelsesmedlemmer, repræsentanter

eller direktører gennem deltagelse i agent- eller mæglervirksomhed eller i

kraft af økonomisk interesse i sådanne virksomheder sig provision eller anden

indtægt af forsikringer, som selskabet overtager eller afgiver, skal

meddelelse herom indsendes til Finanstilsynet.

Kapitel 12

Generalforsamling i

forsikringsaktieselskaber

§§ 102-103. (Ophævet).

Kapitel 13

Generalforsamling i gensidige

forsikringsselskaber

§ 104. Medlemmers og garanters ret til at træffe

beslutning i selskabet udøves på generalforsamlingen. Ethvert medlem skal

have mindst en stemme.

Stk. 2. Vedtægterne kan uanset stk. 1 bestemme, at

generalforsamlingen består af delegerede valgt af medlemmerne og garanterne

eller stedfortrædere for disse.

Stk. 3. Medlemmer og garanter har ret til at møde på

generalforsamlingen og tage ordet der, selv om de ikke er stemmeberettigede

på generalforsamlingen. Vedtægterne kan bestemme, at medlemmer og garanter

for at kunne møde på generalforsamlingen skal have anmeldt deres deltagelse

hos selskabet en vis tid, dog senest 5 dage, før generalforsamlingen.

§ 105. De, der er stemmeberettigede på

generalforsamlingen, må ikke selv, ved fuldmægtig eller som fuldmægtig for

andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om søgsmål mod dem selv

eller om deres eget ansvar over for selskabet eller om søgsmål mod andre

eller om andres ansvar, for så vidt de deri har en betydeligere interesse,

der kan være stridende mod selskabets. Der ses bort fra de pågældende ved

afgørelse af, om det til vedtagelse fornødne antal stemmeberettigede har

været repræsenteret.

§ 106. Generalforsamling skal afholdes her i landet.

Den afholdes på selskabets hjemsted, medmindre vedtægterne eller

generalforsamlingen bestemmer, at den skal eller kan afholdes på et andet

nærmere angivet sted. Er det under særlige omstændigheder nødvendigt, kan

generalforsamling afholdes andetsteds.

§ 107. Senest 6 måneder efter udløbet af hvert

regnskabsår skal der afholdes ordinær generalforsamling. På denne skal

fremlægges årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning. I

moderselskaber skal endvidere koncernregnskabet fremlægges.

Stk. 2. På generalforsamlingen skal afgørelse træffes

om:

1) godkendelse af resultatopgørelse og status (balance);

2) anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det

godkendte regnskab;

3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til

generalforsamlingen.

§ 108. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes,

når bestyrelsen eller en af revisorerne finder det hensigtsmæssigt.

Ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt angivet emne

skal indkaldes senest 2 uger efter, at det skriftligt er forlangt af en

tiendedel af de stemmeberettigede eller den mindre brøkdel, som vedtægterne

måtte bestemme.

§ 109. Enhver stemmeberettiget har ret til at få et

bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, såfremt han skriftligt

fremsætter krav herom over for bestyrelsen i så god tid, at emnet kan optages

på dagsordenen for generalforsamlingen.

§ 110. Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen.

Stk. 2. Har selskabet ingen bestyrelse, eller undlader

bestyrelsen at indkalde en generalforsamling, som skal afholdes efter loven,

vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes denne på

forlangende af et bestyrelsesmedlem, en direktør, en revisor, eller en på

generalforsamlingen stemmeberettiget af direktøren for Finanstilsynet. En

således indkaldt generalforsamling ledes af direktøren for Finanstilsynet

eller af en af ham dertil befuldmægtiget, og bestyrelsen skal udlevere ham en

fortegnelse over de stemmeberettigede, generalforsamlingsprotokollen og

revisionsprotokollen. Udgifterne ved generalforsamlingen udredes forlods af

Finanstilsynet, men afholdes endeligt af selskabet.

§ 111. Indkaldelse til generalforsamlinger skal

foretages tidligst 4 uger og, medmindre vedtægterne foreskriver en længere

frist, senest 8 dage før generalforsamlingen. Udsættes generalforsamlingen

til en dag, som falder mere end 4 uger senere, skal der finde indkaldelse

sted til den fortsatte generalforsamling. Er en generalforsamlingsbeslutnings

gyldighed i vedtægterne gjort betinget af vedtagelse på 2

generalforsamlinger, kan indkaldelse til den anden generalforsamling ikke

foretages, før den første er afholdt, og det skal i indkaldelsen angives,

hvilken beslutning den første generalforsamling har truffet.

Stk. 2. Indkaldelsen skal ske offentligt på selskabets

hjemsted og i øvrigt i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser.

Indkaldelsen skal ske skriftligt til de medlemmer, der har fremsat begæring

herom. Meddelelse om indkaldelsen skal endvidere gives selskabets

medarbejdere, dersom disse har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter § 72,

jf. aktieselskabslovens § 177, stk. 1, 2. pkt. Meddelelse om indkaldelsen

skal for moderselskabers vedkommende tillige gives koncernens medarbejdere,

dersom datterselskabernes medarbejdere har afgivet meddelelse til bestyrelsen

efter § 72, jf. aktieselskabslovens § 177, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. I indkaldelsen skal angives, hvilke anliggender

der skal behandles på generalforsamlingen. Såfremt forslag til

vedtægtsændringer skal behandles på generalforsamlingen, skal forslagets

væsentligste indhold angives i indkaldelsen.

Stk. 4. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal

dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære

generalforsamlings vedkommende tillige årsregnskab og revisionsberetning - og

i moderselskaber tillige koncernregnskabet - fremlægges til eftersyn for

medlemmer og garanter på selskabets kontor.

§ 112. Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun

afgøres af generalforsamlingen, hvis alle stemmeberettigede samtykker. Dog

kan den ordinære generalforsamling altid afgøre sager, som efter vedtægterne

skal behandles på en sådan generalforsamling, lige som det kan besluttes at

indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt

emne.

§ 113. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der,

medmindre vedtægterne bestemmer andet, vælges af generalforsamlingen.

Stk. 2. Over forhandlingerne på generalforsamlingen

skal der føres en protokol, der underskrives af dirigenten.

Stk. 3. Senest 14 dage efter generalforsamlingens

afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet udskrift af

denne være tilgængelig for medlemmer og garanter på selskabets kontor.

§ 114. Bestyrelsen og direktionen skal, når det

forlanges af et medlem eller en garant, uanset om de er stemmeberettigede,

eller af en delegeret, og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig

skade for selskabet, meddele til rådighed stående oplysninger på

generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af

årsregnskabet og selskabets stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom

beslutning skal træffes på generalforsamlingen. Oplysningspligten gælder også

selskabets forhold til andre selskaber i samme koncern.

Stk. 2. Hvis besvarelsen kræver oplysninger, som ikke

er tilgængelige på generalforsamlingen, skal oplysningerne senest 14 dage

derefter skriftligt fremlægges hos selskabet for medlemmerne, garanterne og

delegerede, ligesom de skal tilstilles de medlemmer, garanter eller

delegerede, der har fremsat begæring herom.

§ 115. På generalforsamlingen afgøres alle

anliggender ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne

bestemmer andet. Står stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning,

medmindre vedtægterne bestemmer andet.

§ 116. Beslutning om ændring af vedtægterne træffes

på generalforsamlingen, jf. dog § 72, jf. aktieselskabslovens § 38.

Beslutningen er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst to tredjedele af

de afgivne stemmer. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de yderligere

forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.

Stk. 2. Væsentlige ændringer i et selskabs formål kan,

medmindre andet er bestemt i vedtægterne, kun vedtages, når der opnås

tilslutning hertil fra tre fjerdedele af garanterne og tre fjerdedele af

medlemmerne eller, hvis generalforsamlingen består af delegerede, da fra tre

fjerdedele af disse. Meddelelse til garanterne om sådanne ændringer skal

gives senest 8 dage efter beslutningen på generalforsamlingen. Garanter, der

modsætter sig sådanne ændringer, kan, når de senest 1 måned efter

generalforsamlingen fremsætter begæring derom, forlange, at de andre garanter

skal overtage deres garantiandele.

§ 117. Søgsmål i anledning af en

generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde eller er

stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter, kan anlægges af en

stemmeberettiget, et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.

Stk. 2. Sag skal være anlagt senest 3 måneder efter

beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse:

1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige

stemmeberettigedes samtykke;

2) når der ifølge selskabets vedtægter kræves samtykke til beslutningen

af alle eller visse medlemmer, garanter eller stemmeberettigede og sådant

samtykke ikke er givet;

3) når indkaldelse til generalforsamlingen ikke er sket eller de for

selskabet gældende regler for indkaldelse væsentligt er tilsidesat;

4) når den, der har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2 angivne

tid, men dog senest 2 år efter beslutningen, har haft rimelig grund til

forsinkelsen og retten på grund heraf og under hensyntagen til

omstændighederne i øvrigt finder, at en anvendelse af bestemmelserne i stk. 2

ville føre til åbenbar ubillighed.

Stk. 4. Finder retten, at

generalforsamlingsbeslutningen omfattes af bestemmelsen i stk. 1, skal den

ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af

generalforsamlingsbeslutningen kan dog kun ske, såfremt der nedlægges påstand

derom og retten er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen

rettelig skulle have haft. Rettens afgørelse har gyldighed for samtlige

medlemmer og garanter.

Kapitel 14

Årsregnskab og koncernregnskab m.v.

§ 118. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og

direktion i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom

et årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse, noter og

femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning og i moderselskaber et

koncernregnskab. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt

koncernregnskab underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør

eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør

godkendes, eller har han andre indvendinger mod disse eller i et moderselskab

mod koncernregnskabet, som han ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt

med, skal han gøre rede herfor i sin påtegning.

§ 119. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog

kan et selskabs første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere

tidsrum, dog højst atten måneder. Senere omlægning af regnskabsåret kan finde

sted, når særlige forhold tilsiger det. Omlægningsperioden skal da omfatte et

kortere tidsrum end tolv måneder. Omlægningen skal anføres i noterne og

behørigt begrundes.

Stk. 2. Virksomheder, der hører til samme koncern, skal

have samme regnskabsår, medmindre særlige forhold tilsiger andet. Er det ved

etablering af koncernforhold nødvendigt at omlægge en dattervirksomheds eller

et moderselskabs regnskabsår, kan omlægningsperioden uanset stk. 1, 4. pkt.,

omfatte op til atten måneder.

§ 120. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig

måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede

af selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov

eller forskrifter i henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et

retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger

i årsregnskabet.

Stk. 4. Hvis anvendelse af en bestemmelse i dette

kapitel eller en forskrift i henhold til § 123 i særlige tilfælde vil stride

mod kravet til årsregnskabet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette

krav opfyldes. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt

begrundes med oplysning om, hvilken indvirkning - herunder så vidt muligt den

beløbsmæssige indvirkning - fravigelsen har på selskabets aktiver og

passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.

§ 121. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens

forskrifter eller selskabets vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet

ændret og forelagt til fornyet behandling på en generalforsamling.

§ 122. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i

overensstemmelse med følgende almindelige principper:

1) Selskabet formodes at fortsætte sin virksomhed.

2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til

det næste.

3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig

forsigtighed og især således:

a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet,

medtages,

b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab,

som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et

tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt

mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet

udarbejdes, og

c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten

årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.

4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som

regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.

5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det

foregående år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter

stk. 1, nr. 3, litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på

bestemte aktiver, gældsposter og hensættelser.

Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden

fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne

og behørigt begrundes, ligesom deres indvirkning - herunder så vidt muligt

den beløbsmæssige indvirkning - på selskabets aktiver og passiver, dets

økonomiske stilling og resultatet skal angives.

§ 122 a. Fraviges § 122, stk. 1, nr. 2, skal

årsregnskabet for det år, hvori ændring finder sted, udarbejdes efter den nye

metode. Den samlede beløbsmæssige indvirkning på selskabets aktiver og

passiver, dets økonomiske stilling og resultatet anføres i noterne. Dette

gælder også indvirkningen på skat af årets resultat og eventualskat.

Stk. 2. De pågældende poster ændres i overensstemmelse

med den nye metode i åbningsbalancen for det år, hvori ændringen finder sted.

§ 123. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i

overensstemmelse med regler fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om

opgørelse og værdiansættelse af forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler om

udarbejdelse af koncernregnskaber.

Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at selskaber, der

ikke har koncession til at drive forsikringsvirksomhed, skal udarbejde

koncernregnskaber efter regler fastsat i medfør af stk. 2, når det pågældende

selskabs aktivitet udelukkende eller hovedsagelig er at besidde kapitalandele

i dattervirksomheder, der udelukkende eller hovedsagelig driver

forsikringsvirksomhed.

§ 124. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig

redegørelse for udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold.

Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt

hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der

gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal

gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale

af

1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,

2) selskabets forventede udvikling,

3) produkt- og organisationsudviklingsaktiviteter og

4) selskabets filialer i udlandet.

Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i

tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til

beslutning vedrørende anvendelse af selskabets overskud eller dækning af tab.

Stk. 4. Årsberetningen for et moderselskab skal

indeholde oplysning om koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i

stk. 1 og 2.

§ 125. Umiddelbart efter det bestyrelsesmøde, hvor

årsregnskabet er godkendt, og senest otte dage før generalforsamlingen skal i

Finanstilsynet være modtaget:

1) det årsregnskab, der er nævnt i aktieselskabslovens § 73, stk. 5,

eller det årsregnskab, der er nævnt i § 111, stk. 4, og

2) udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision.

Stk. 2. Senest 10 dage efter regnskabets endelige

vedtagelse og godkendelse skal i Finanstilsynet være modtaget:

1) 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen godkendte årsregnskab,

herunder koncernregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning

om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Er den vedtagne fordeling af overskud

eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen,

indsendes tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som

viser denne fordeling eller dækning.

2) Et moderselskab skal endvidere indsende dattervirksomhedernes

reviderede årsregnskaber.

Stk. 3. Indsendelse efter stk. 2 af årsregnskaber m.v.

for forsikringsselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for

offentlig kursnotering, skal dog finde sted senest fem måneder efter

regnskabsårets udgang.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for selskaber, der

ikke har koncession til at drive forsikringsvirksomhed, når selskabet

udarbejder koncernregnskab i medfør af denne lovs regler, jf. § 123, stk. 3.

Stk. 5. Finanstilsynet videregiver det ene af de

regnskaber, der er nævnt under stk. 2, nr. 1, til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende,

registreringstidende eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber er offentligt tilgængelige

i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 126. Finanstilsynet kan forlange

årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på

særlige skemaer til brug ved bedømmelse af selskabernes økonomiske stilling

og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er

nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet

af selskabets direktion, bestyrelse, revisorer eller ansvarshavende aktuar.

Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under

stk. 1 og stk. 2, indsendes efter regler fastsat af tilsynet.

§ 127. Foretager selskabet en fuldstændig

offentliggørelse af årsregnskabet og årsberetningen samt et eventuelt

koncernregnskab, skal dette ske i den form og affattelse, som har været

genstand for revision, og med revisionspåtegning. Har revisor taget forbehold

eller nægtet at påtegne regnskabet, skal dette meddeles og begrundelse gives.

Hvis den foreslåede eller vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab

ikke er indarbejdet i de berørte balanceposter, skal forslaget eller

vedtagelsen medtages i offentliggørelsen.

Stk. 2. Ved en offentliggørelse af årsregnskabet m.v.,

der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at

årsregnskabet er forkortet, og at det fuldstændige årsregnskab er

tilgængeligt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at årsregnskabet endnu

ikke er indsendt til Finanstilsynet. Revisionspåtegningen behøver ikke at

indgå i en forkortet offentliggørelse, men det skal klart fremgå af

offentliggørelsen, om revisor har taget forbehold, eller om

revisionspåtegning er nægtet.

Kapitel 14 a

Investeringsregler

§ 127 a. Forsikringsselskaber skal ud over aktiver,

der modsvarer solvensmargenen, til enhver tid have aktiver omfattet af § 128

til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af selskabets samlede

forsikringsmæssige hensættelser. Det påhviler et forsikringsselskabs ledelse

at sikre, at disse aktiver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i §

128, § 129 og i medfør af § 130, er udvalgt således, at de i forhold til

arten af selskabets forsikringer med hensyn til sikkerhed, afkast og

likviditet er af en art og sammensætning, så de er egnede til at fyldestgøre

de forsikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor

afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked

eller en bestemt investering.

Stk. 2. Til brug for bestemmelserne i dette kapitel

opgøres de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af genforsikringens

andel, overførte erhvervelsesomkostninger samt den andel af de

forsikringsmæssige hensættelser for indirekte forsikringer, der modsvares af

genforsikringsdepoter hos afgivende forsikringsselskaber. Endvidere kan

fradrages indtil halvdelen af tilgodehavende, forfaldne præmier.

Stk. 3. Aktivernes værdi opgøres til brug for

bestemmelserne i dette kapitel efter følgende regler:

1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med

de principper, der finder anvendelse ved selskabets aflæggelse af

årsregnskab.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan

kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af modregnelige

forpligtelser over for låntager.

3) Har forsikringsselskabet indgået finansielle kontrakter, der reducerer

risikoen for, at aktiverne ikke kan dække de forsikringsmæssige

forpligtelser, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 128,

stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 128. Til dækning af selskabets samlede

forsikringsmæssige hensættelser, jf. § 127 a, kan følgende aktiver anvendes:

1) obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af

regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag 1,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer,

der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre

obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som

frembyder tilsvarende sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre

kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af

zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af

kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande

omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig

erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af

nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige

ejendomsvurdering,

7) lån mod sikkerhed i selskabets egne livsforsikringspolicer inden for

disses genkøbsværdi,

8) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets

direktiv 85/611/EØF,

9) andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af

zone A,

10) aktier og andre kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande

omfattet af zone A,

11) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret

ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

12) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i

lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for

zone A,

13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke

omfattes af nr. 1-12.

Stk. 2. Hvis forsikringsselskabet har et datterselskab,

hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer

omfattet af stk. 1, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af

kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver

efter stk. 1. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en

forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 3. Hvis forsikringsselskabet har et datterselskab,

der driver direkte livsforsikringsvirksomhed med koncession efter denne lov,

kan datterselskabets aktiver behandles som aktiver efter stk. 1. Den del af

datterselskabets aktiver, der ikke medgår til dækning af datterselskabets

forsikringsmæssige hensættelser og datterselskabets solvensmargen, skal i så

fald være af en art og sammensætning, så de kan indgå blandt moderselskabets

aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser efter

bestemmelserne i dette kapitel. Datterselskabets aktiver kan tilsammen højst

indgå blandt de aktiver, der dækker moderselskabets forsikringsmæssige

hensættelser, til en værdi, der svarer til værdien af moderselskabets aktier

i og eventuelle lån til datterselskabet med fradrag af datterselskabets

solvensmargen. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en

forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 4. Stk. 3 kan anvendes tilsvarende på andre

datterselskaber med koncession efter denne lov. Et sådant datterselskabs

aktiver kan dog højst indgå blandt aktiverne til en værdi, der svarer til 5

pct. af moderselskabets forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 5. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 8-13, der

anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, må tilsammen højst

udgøre 40 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. dog § 129, stk. 9

og 11.

Stk. 6. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 12, der

anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, må tilsammen højst

udgøre 10 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 7. Udlån, der omfattes af stk. 1, nr. 13, må

tilsammen højst udgøre 2 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser og pr.

debitor højst 1 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 8. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 13, der

anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, må højst udgøre 10

pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.

§ 129. I selskaber, der driver direkte

livsforsikringsvirksomhed, må der ikke blandt de aktiver, der anvendes til at

dække de forsikringsmæssige hensættelser, indgå aktiver, der repræsenterer en

risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct.

af de forsikringsmæssige hensættelser. I de tilfælde, hvor den pågældende

virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A og

virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt.

fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. For andre forsikringsselskaber end dem, der er

nævnt i stk. 1, udgør den i stk. 1, 1. pkt., fastsatte grænse 4 pct.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende i forhold til

virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en

samlet risiko for forsikringsselskabet.

Stk. 4. For grunde og bygninger omfattet af § 128, stk.

1, nr. 5, og lån omfattet af § 128, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-3

tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 5. Hvis et forsikringsselskab har investeret i

eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer

efter § 128, stk. 1, nr. 5, finder den i stk. 4 anførte grænse anvendelse på

forsikringsselskabets samlede engagement med selskabet.

Stk. 6. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på et

forsikringsselskabs datterselskab med koncession efter denne lov, når

datterselskabet ikke omfattes af § 128, stk. 3 eller 4, eller på et

datterselskab, der er omfattet af § 6 a, stk. 3, med den forskel, at grænsen

udgør 5 pct.

Stk. 7. For aktiver omfattet af § 128, stk. 1, nr. 3,

udgør den i stk. 1 og den i stk. 2 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 8. For risici på kreditinstitutter under

offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter

omfattet af § 128, stk. 1, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt

tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 og den i stk. 2

fastsatte grænse 10 pct. Aktiver, der ikke omfattes af § 128, stk. 1, nr. 4,

kan højst medgå inden for de grænser, der er fastsat i stk. 1 og stk. 2.

Stk. 9. For andele og beviser i et enkelt

investeringsinstitut som anført under § 128, stk. 1, nr. 8, udgør den i stk.

1 og i stk. 2 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke

anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter

alene kan investere i aktiver omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1-3. I sådanne

tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 128, stk.

5, henføres til § 128, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 10. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på aktiver

omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1, 2 og 7.

Stk. 11. Stk. 1-3 og 5 finder ikke anvendelse på

investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 128, stk. 2, 3 eller 4,

samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er

begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 128, stk. 1,

nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til

bestemmelserne i § 128, stk. 5, 7 og 8, henføres til § 128, stk. 1, nr. 1-3.

§ 130. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvorledes

de forsikringsmæssige hensættelser skal være dækket med hensyn til aktivernes

lokalisering og deres valutamæssige overensstemmelse (kongruens) med

hensættelserne.

§ 130 a. For hensættelser for forsikringer, der er

tilknyttet investeringsfonde, finder § 127 a, stk. 1, 2. pkt., § 128, stk.

2-8, og § 129 ikke anvendelse, i det omfang selskabet ikke påtager sig nogen

investeringsrisiko.

Stk. 2. For forsikringer omfattet af stk. 1 kan

Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om dækning af de forsikringsmæssige

hensættelser.

§ 131. I livsforsikringsselskaber skal der føres et

register over aktiverne efter § 128, stk. 1, samt finansielle kontrakter

efter § 127 a, stk. 3, nr. 3. De registrerede aktiver tjener udelukkende til

fyldestgørelse af de forsikrede.

Stk. 2. De forsikringsmæssige hensættelser opgøres af

den ansvarshavende aktuar ved regnskabsårets slutning.

Livsforsikringsselskabet har derpå 3 måneders frist til at registrere de

fornødne aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser. I løbet

af regnskabsåret skal selskabet foretage registrering til dækning af det

beløb, hvormed de forsikringsmæssige hensættelser skønnes at være vokset i

den forløbne del af regnskabsåret.

Stk. 3. Kravet om registrering finder ikke anvendelse

på de i § 128, stk. 1, nr. 7, nævnte policelån.

Stk. 4. Den statsautoriserede revisor har pligt til at

påse, at stk. 2, 2. og 3. pkt., overholdes.

Stk. 5. Indgår der fast ejendom blandt aktiverne,

registreres et tinglyst ejerpantebrev.

Stk. 6. Har livsforsikringsselskabet et datterselskab,

der omfattes af § 128, stk. 2, 3 eller 4, registreres kapitalandelene i samt

eventuelle lån til datterselskabet.

Stk. 7. Livsforsikringsselskabet giver indberetning til

Finanstilsynet om, hvilke aktiver der er registreret i medfør af stk. 2, 2.

og 3. pkt. Finanstilsynet eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil,

kontrollerer tilstedeværelsen af disse aktiver efter nærmere regler fastsat

af Finanstilsynet.

Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser

om livsforsikringsselskabernes indberetnings- og registreringspligt.

Stk. 9. Finanstilsynet kan kræve registeret deponeret,

hvis tilsynet beslutter at begrænse eller forbyde selskabets rådighed over

dets aktiver. Ved deponering af registeret skal Finanstilsynet registreres

som berettiget i en værdipapircentral med hensyn til fondsaktiver. Med hensyn

til de øvrige midler, der tjener til dækning af de forsikringsmæssige

hensættelser, skal disse håndpantsættes til fordel for Finanstilsynet.

Stk. 10. Så længe registeret er deponeret, skal enhver

ændring godkendes af Finanstilsynet og noteres i registeret.

§ 132. (Ophævet).

§ 133. (Ophævet).

§ 134. Finanstilsynet kan dispensere fra dette

kapitels bestemmelser.

Kapitel 14 b

Udbytteuddeling, sikkerhedsfond m.v.

§ 135. Som udbytte til aktionærer, rente til garanter

eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber kan kun anvendes årets

resultat (overskud) i henhold til det godkendte årsregnskab for sidste

regnskabsår, overført overskud fra tidligere år og andre reserver, der ikke

er bundne i medfør af lov eller selskabets vedtægter, efter fradrag dels af

udækket underskud, dels af beløb, der i medfør af lov eller selskabets

vedtægter skal henlægges til en sikkerhedsfond eller til andre formål.

§ 136. Så længe selskabets basiskapital ikke

utvivlsomt opfylder kravene i §§ 34 og 73, kan der ikke udbetales udbytte til

aktionærer, rente til garanter eller beløb til medlemmer i gensidige

selskaber.

§ 137. I forsikringsaktieselskaber kan uddeling af

selskabets midler til aktionærerne i øvrigt kun finde sted som udlodning i

forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen eller selskabets opløsning. I

gensidige selskaber kan uddeling til medlemmer i øvrigt kun ske i

overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler.

Stk. 2. Udbytte til aktionærer, rente til garanter

eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber må ikke overstige, hvad

der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber,

koncernens økonomiske stilling.

§§ 138-140. (Ophævet).

§ 141. Et forsikringsselskab kan, såfremt vedtægterne

indeholder bestemmelser herom, foretage henlæggelser til en sikkerhedsfond.

Stk. 2. Midler, der er henlagt til sikkerhedsfonden,

kan ikke fraføres denne. Der kan ej heller foretages vedtægtsændringer med

den virkning, at midler, der efter stk. 1 allerede er henlagt til

sikkerhedsfonden, kan fraføres denne. Sikkerhedsfondens midler kan dog efter

tilladelse fra Finanstilsynet anvendes til dækning af tab ved afvikling af de

forsikringsmæssige forpligtelser eller på anden måde til fordel for de

forsikrede.

§ 142. Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 115, stk.

1, finder ikke anvendelse på dispositioner, som er sædvanlige og

erhvervsmæssigt begrundede. Sådanne dispositioner kræver dog tilladelse fra

Finanstilsynet, når de vedrører et moderselskab, uanset om dette er et

forsikringsselskab omfattet af nærværende lov, eller vedrører et selskab, som

forsikringsselskabet i øvrigt er koncernforbundet med.

Stk. 2. Aktieselskabslovens § 115, stk. 1 og 2, finder

ikke anvendelse på et af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien

ydet lån mod pant i forsikringspolicen.

§ 143. Forsikringsselskaber og deres datterselskaber

kan kun yde lån til eller stille sikkerhed for et moderselskab, når

moderselskabet er et forsikringsselskab omfattet af nærværende lov eller et

pengeinstitut omfattet af lov om banker og sparekasser m.v., og kun med

Finanstilsynets tilladelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde meddele

tilladelse til, at et forsikringsselskab og dets datterselskaber yder lån til

eller stiller sikkerhed for et moderselskab, såfremt forholdet mellem

forsikringsselskabet og moderselskabet er som anført i § 3, stk. 2, nr. 2.

§ 144. Et forsikringsselskab må i øvrigt ikke uden

tilladelse fra Finanstilsynet yde lån til eller stille sikkerhed for

virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgørende

indflydelse på selskabet, eller som er domineret af virksomheder og personer

med en sådan indflydelse. Tilsvarende gælder et forsikringsselskabs

kapitalindskud i sådanne virksomheder.

Stk. 2. Såfremt tilsynet skriftligt meddeler et

forsikringsselskab, at tilladelse efter stk. 1 er fornøden, må transaktionen

ikke gennemføres, forinden tilsynets afgørelse er ændret. Det påhviler

forsikringsselskabet at godtgøre, at transaktionen lovligt kan foretages.

Stk. 3. Hvis et forsikringsselskab er moderselskab som

anført i årsregnskabsloven § 1, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 også

anvendelse for koncernen. Forsikringsselskabets bestyrelse og direktion påser

overholdelsen heraf.

Stk. 4. Aktieselskabslovens § 115, stk. 3-5, finder

tilsvarende anvendelse på dispositioner foretaget i strid med stk. 1 og 3.

§ 144 a Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for

transaktioner, der indgås mellem et forsikringsselskab og virksomheder, der

direkte eller indirekte er forbundet med forsikringsselskabet som

dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber eller som

moderselskabets associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder.

§§ 145-150. (Ophævet).

Kapitel 15

Administration af et

livsforsikringsselskabs

forsikringsbestand

§ 151. Tages et livsforsikringsselskabs

forsikringsbestand under administration i henhold til § 250 eller § 253, skal

selskabets koncession tilbagekaldes. Beslutningerne skal registreres i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Finanstilsynet skal tage samtlige værdipapirer,

som er registreret til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. §

131, i besiddelse. Samtlige disse midler skal udgøre en særlig masse, der

udelukkende skal tjene til dækning af de forsikredes krav.

Stk. 3. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs,

oversender skifteretten straks de i stk. 2 nævnte midler til Finanstilsynet.

Stk. 4. De enkelte forsikrede kan ikke gøre krav

gældende mod selskabet. Derimod kan Finanstilsynet på administrationsboets

vegne fordre, hvad der efter vurderingen af de overtagne aktiver, jf. § 154,

stk. 1, mangler, for at de forsikringsmæssige hensættelser og anmeldte og

forfaldne forsikringskrav efter beregningen nævnt i § 154, stk. 2, er dækket.

Endvidere kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne kræve et beløb,

der svarer til selskabets solvensmargen opgjort ved administrationsboets

begyndelse, jf. §§ 34 og 73.

Stk. 5. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs,

efter at administrationen er begyndt, får konkursen ingen virkning for

administrationsboet.

§ 152. Finanstilsynet skal forvalte de fra selskabet

modtagne midler og kan hos selskabet, eventuelt ved fogedens hjælp, kræve

alle til administrationen nødvendige bøger og dokumenter udleveret.

Stk. 2. Efter indhentet udtalelse fra Finanstilsynet

kan erhvervsministeren udnævne administratorer til på Finanstilsynets vegne

at forestå forvaltningen af de modtagne midler.

Stk. 3. Honorar til administratorer og andre udgifter

udredes i forbindelse med administrationen af administrationsboet. Honorarets

størrelse fastsættes af Finanstilsynet.

§ 153. Når forsikringsbestanden er taget under

administration, kan tilbagekøb af tegnede forsikringer ikke finde sted. Dog

kan genkøbsværdien helt eller delvis anvendes til dækning af de i § 128, stk.

1, nr. 5, nævnte policelån.

Stk. 2. Forsikringskrav, som før administrationens

begyndelse var forfaldne eller anmeldt, skal afgøres efter de før dette

tidspunkt gældende regler. Forsikringer, som forfalder senere, skal foreløbig

kun udbetales med et så stort beløb, som Finanstilsynet efter

omstændighederne finder forsvarligt. Viser den endelige fastsættelse af

forsikringsbeløbene, at der på denne måde er udbetalt for meget, kan

tilbagebetaling ikke kræves.

§ 154. Så snart Finanstilsynet har taget de i § 151,

stk. 2, omhandlede midler i besiddelse, skal det lade dem vurdere i

overensstemmelse med de gældende værdiansættelsesregler.

Stk. 2. Samtidig skal Finanstilsynet beregne de

forsikringsmæssige hensættelser og opgøre størrelsen af anmeldte og forfaldne

krav efter forsikringsaftalerne ved administrationens begyndelse.

Finanstilsynet kan dog, såfremt det skønnes nødvendigt, fastsætte et andet

grundlag for beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser end de for

selskabet ved administrationens begyndelse gældende beregningsgrundlag.

§ 155. Finanstilsynet skal snarest muligt efter, at

vurdering og beregning i henhold til § 154 har fundet sted, søge hele

forsikringsbestanden overtaget af et eller flere forsikringsselskaber, der

driver virksomhed her i landet. Indkommer der tilbud om sådan overtagelse,

skal Finanstilsynet, hvis det finder tilbudet antageligt, udarbejde en

redegørelse for stillingen og et forslag til overenskomst med vedkommende

selskab. Medfører overenskomsten nedsættelse af forsikringsbeløbene eller

ændring af forsikringsvilkårene, herunder af bonusreglerne, skal dette

angives.

Stk. 2. Redegørelsen og forslaget skal offentliggøres i

Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til

forsikringstagerne til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke må

være kortere end en måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, såfremt de

har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de

forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og

forslaget.

Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2 nævnte frist

træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser

beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i

overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes

som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Stk. 4. Er overdragelse sket på sådan måde, at ikke

alle administrationsboets midler er medgået, skal Finanstilsynet afgive

overskuddet til selskabet eller til dets bo.

§ 156. Kan forsikringsbestanden ikke overdrages i

henhold til § 155, skal Finanstilsynet foretage den endelige fastsættelse af

forsikringsbeløbene i henhold til den foretagne opgørelse og sammenkalde en

generalforsamling af forsikringstagerne til stiftelse af et gensidigt

selskab. Til denne generalforsamling gives 2 måneders varsel. Indkaldelsen

samt en redegørelse for stillingen og den af Finanstilsynet beregnede

fastsættelse af forsikringsbeløbene bekendtgøres på den i § 155, stk. 2,

angivne måde. Forslag til de vedtægter og det grundlag, hvorefter det nye

selskab skal drive sin virksomhed, fremlægges til eftersyn på Finanstilsynets

kontor. Udkast til vedtægter udleveres på begæring fra Finanstilsynets kontor

eller på anden måde, som Finanstilsynet måtte finde hensigtsmæssigt.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 14 og § 72, jf.

aktieselskabslovens § 3, §§ 5-9 og § 176, finder ikke anvendelse ved

stiftelse af gensidige selskaber i henhold til stk. 1. Såfremt der kan tegnes

garantiandele af andre end forsikringstagerne, finder tillige § 72, jf.

aktieselskabslovens § 7 og § 8 anvendelse. I så fald træder den i stk. 1, 3.

pkt., nævnte redegørelse i tegningslistens sted, og Finanstilsynet udøver de

beføjelser, der ved § 72, jf. aktieselskabslovens § 8, stk. 1, er tillagt

stifterne.

Stk. 3. Ved registreringen indtræder det gensidige

selskab i den i § 151, stk. 4, nævnte ret over for det tidligere selskab.

Stk. 4. Kan der ikke stiftes et nyt selskab, fortsættes

administrationen, og Finanstilsynet tager stilling til, om yderligere forsøg

på at overføre forsikringerne til et nyt eller til et andet selskab skal

foretages.

Kapitel 16

Overdragelse af en forsikringsbestand

§ 157. Vil et selskab overdrage hele sin

forsikringsbestand eller en bestemt del af denne til et andet selskab,

således at det førstnævnte selskab derved befries for ansvar over for

forsikringstagerne, skal det ansøge om Finanstilsynets tilladelse dertil,

medmindre forsikringsselskabet i forbindelse med overdragelsen indhenter den

enkelte forsikringstagers accept. Ansøgningen om overdragelsen skal ledsages

af den overenskomst, der er afsluttet mellem de to selskaber, og af sådanne

oplysninger om de to selskaber, som Finanstilsynet finder nødvendige for at

kunne bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne.

Stk. 2. For så vidt angår livsforsikringsvirksomhed,

kan der i forbindelse med overdragelsen i det overdragende selskabs

forsikringsvilkår kun foretages sådanne ændringer, som af Finanstilsynet

skønnes at være en nødvendig følge af overdragelsen, herunder forandring af

bonusreglerne.

Stk. 3. Medmindre Finanstilsynet på det foreliggende

grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen bør nægtes, skal

Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse i

Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til de

forsikringstagere, hvis forsikringer agtes overdraget, til senest 3 måneder

efter offentliggørelsen at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet,

såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de

forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, sende en meddelelse om

overdragelsen samt tilsynets redegørelse.

Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist

træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser

beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i

overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes

som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

§ 158. Besluttes det at sammensmelte to eller flere

forsikringsselskaber til et nyt selskab i henhold til § 161, stk. 1, er

beslutningen herom ikke gyldig, før Finanstilsynet i overensstemmelse med §

157 har meddelt tilladelse til den i forbindelse med sammensmeltningen

nødvendige overdragelse af forsikringsbestanden.

Stk. 2. Når Finanstilsynet har truffet beslutning om,

at forsikringsbestanden kan overdrages, jf. § 157, stk. 4, kan

sammensmeltningen uanset § 27 i lov om forsikringsaftaler ikke påberåbes af

forsikringstagerne som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Stk. 3. Vil et forsikringsselskab overdrage sine

aktiver og passiver som helhed til et andet forsikringsselskab i henhold til

§ 161, stk. 1, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 17

Overdragelse af en skadesforsikringsbestand

§§ 159-160. (Ophævet).

Kapitel 18

Fusion og spaltning

§ 161. Bestemmelserne om fusion i dette kapitel

finder anvendelse, når et forsikringsselskab uden likvidation opløses ved

overdragelse af et selskabs aktiver og passiver som helhed til et andet

forsikringsselskab, og når to eller flere forsikringsselskaber sammensmeltes

til et nyt forsikringsselskab.

Stk. 2. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse,

såfremt et aktie- eller anpartsselskab, hvis formål alene er at drive

virksomhed, der er omfattet af § 6 a, stk. 1, uden likvidation overdrager

sine aktiver og passiver som helhed til et forsikringsselskab.

Stk. 3. Bestemmelserne finder med de nødvendige

tilpasninger tilsvarende anvendelse, når der i et forsikringsselskab træffes

beslutning om spaltning af selskabet.

§ 162. (Ophævet).

§ 163. Uanset bestemmelsen i aktieselskabslovens §

134 b, stk. 2, 3. pkt., kan Finanstilsynet dog tillade, at de

regnskabsmæssige oplysninger fra sidste årsstatus i hvert af de fusionerende

selskaber lægges til grund for vurderingen af de forsikringsmæssige

hensættelser, og at fusionen sker med regnskabsmæssig virkning fra

tidspunktet for aflæggelse af sidste årsstatus i de fusionerende selskaber.

§ 164. Finanstilsynet skal senest 4 uger efter

fusionsplanens underskrivelse for hvert af de fusionerede selskaber have

modtaget en af bestyrelsen bekræftet genpart af fusionsplanen. Samtidig

hermed skal Finanstilsynet modtage vurderingsmændenes erklæring efter

aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4.

§ 165. Beslutning om fusion skal i et fortsættende

gensidigt forsikringsselskab træffes af generalforsamlingen, hvis garanter,

medlemmer eller repræsentanter for disse, der udgør 1/10 af de

stemmeberettigede eller den mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme,

jf. § 108, inden 14 dage efter bekendtgørelse af fusionsplan efter § 246

skriftligt forlanger, at beslutningen træffes af generalforsamlingen.

Bestemmelsen tages i så fald med det i § 116, stk. 1, foreskrevne flertal.

Aktieselskabslovens § 134 e, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse.

§ 166. Senest 2 uger efter beslutning om fusion skal

selskabet ansøge Finanstilsynet om tilladelse efter § 158. Med ansøgningen

skal følge de i aktieselskabslovens § 134 e, stk. 5, nr. 3 og 4, nævnte

dokumenter i original eller en af bestyrelsen bekræftet genpart.

Stk. 2. Beslutning efter § 165 og aktieselskabslovens §

134 e, stk. 1-3, er ikke gyldig forinden:

1) Finanstilsynet har erklæret, at selskabernes fordringshavere, der ikke

er forsikringstagere, efter overdragelsen eller sammensmeltningen er

tilstrækkelig sikrede, og

2) Finanstilsynets tilladelse i henhold til § 158 foreligger.

Stk. 3. Samtidig med tilladelsen efter stk. 2, nr. 2,

inddrager Finanstilsynet det ophørende selskabs koncession med virkning fra

en af Finanstilsynet fastsat dato.

§ 167. Et ophørende selskab anses for opløst, og dets

rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til det

fortsættende selskab, når betingelserne i aktieselskabslovens § 134 h, stk.

1, nr. 1 og 2, er opfyldt og der foreligger en tilladelse fra Finanstilsynet

efter § 166, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Aktieselskabslovens § 134 e, stk. 6, § 134 f, §

134 g og § 134 h, stk. 1, nr. 3 og 4, finder ikke anvendelse på

forsikringsselskaber.

§§ 167 a-167 c. (Ophævet).

Kapitel 19

Forsikringsselskabers opløsning

§ 168. I gensidige selskaber træffer

generalforsamlingen beslutning om opløsning af selskabet i overensstemmelse

med reglerne i denne lovs § 115 og § 116, stk. 1.

§ 168 a. Et forsikringsselskab, der har overdraget

hele sin forsikringsbestand til et andet selskab efter reglerne i kapitel 16,

skal afvikles som forsikringsselskab. Sker afviklingen på anden måde end ved

fusion efter aktieselskabslovens § 134 j, stk. 1, eller § 134 k, ved

likvidation eller konkurs, skal afviklingens form, indhold og gennemførelse

godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 2. Ved omdannelse af et forsikringsselskab i

medfør af stk. 1, 2. pkt., indtræder det overtagende forsikringsselskab i det

overdragende forsikringsselskabs rettigheder og forpligtelser uden

debitorskifte.

§ 168 b. Et selskab, der driver

livsforsikringsvirksomhed, kan ikke uden samtykke fra hver enkelt

forsikringstager opløses, medmindre det forinden har overført hele sin

forsikringsbestand til et andet selskab i overensstemmelse med de i § 157

fastsatte regler eller dets forsikringsbestand er taget under administration.

§ 169. Taler hensynet til de forsikrede, aktionærer,

garanter eller kreditorer derfor, kan erhvervsministeren efter indhentet

udtalelse fra Finanstilsynet udnævne en likvidator til sammen med de af

generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen.

Stk. 2. Træffer Finanstilsynet i medfør af § 250 eller

§ 251 bestemmelse om, at et selskab skal træde i likvidation, udnævner

skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere

likvidatorer, af hvilke en skal være jurist. Finanstilsynet kan suspendere

selskabets vedtægter under likvidationen. Likvidationen anses som begyndt på

det tidspunkt, da Finanstilsynet træffer beslutning om, at selskabet skal

træde i likvidation.

§ 170. Denne lovs regler om regnskabsaflæggelse,

revision, generalforsamlinger og regnskabers indsendelse til Finanstilsynet

finder anvendelse i selskaber under likvidation med de afvigelser, der følger

af nedenstående bestemmelser og aktieselskabslovens § 121, stk. 1 og 2, og §§

122-125.

§ 171. Den i aktieselskabslovens § 122 omtalte

resultatopgørelse og balance indsendes i 2 eksemplarer til Finanstilsynet,

der videregiver det ene til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 172. Opfordres selskabet i henhold til lov om

forsikringsaftaler § 27, stk. 2, til at stille sikkerhed for opfyldelsen af

sine forpligtelser, afgør Finanstilsynet, om en tilbudt sikkerhed må anses

for betryggende.

§§ 173-175. (Ophævet).

§ 176. På et forsikringsselskabs vegne kan

konkursbegæring kun indgives af bestyrelsen eller, hvis selskabet er under

likvidation, af likvidator.

Stk. 2. Er selskabet under likvidation, og finder

likvidator, at likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne og

forsikringstagerne, skal han indkalde generalforsamlingen til beslutning om

indgivelse af konkursbegæring.

Stk. 3. Bliver et forsikringsselskab insolvent, skal

Finanstilsynet indgive konkursbegæring til skifteretten, medmindre en sådan

begæring er indgivet af andre.

Stk. 4. Erklæres et forsikringsselskab, der ikke driver

livsforsikringsvirksomhed konkurs, finder § 254 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs,

skal Finanstilsynet tage forsikringsbestanden under administration i henhold

til denne lovs kapitel 15.

Stk. 6. Finanstilsynets beslutning om at indgive

konkursbegæring i henhold til stk. 3 kan ikke påklages efter § 247 a.

§ 177. Erklæres et forsikringsselskab konkurs, giver

kurator meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet om

konkursens begyndelse og slutning.

Stk. 2. Efter afsigelse af konkursdekret beskikker

skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere kuratorer.

Stk. 3. Finanstilsynet har ret til at deltage i møder i

kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til regnskab og udlodning i

konkursboet skal sendes til tilsynet.

Stk. 4. Et forsikringsselskab, der er under konkurs,

skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«.

Stk. 5. I forbindelse med registrering af konkursens

slutning slettes selskabet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 6. Konkurslovens regler om tvangsakkord finder med

Finanstilsynets tilladelse anvendelse på forsikringsselskaber med undtagelse

af livsforsikringsselskaber. Ved tvangsakkord af genforsikringsselskaber

erstatter Finanstilsynets tilladelse de tiltrædelseserklæringer, som er nævnt

i konkurslovens § 166, stk. 1, nr. 2. Forinden skal Finanstilsynet påse, at

genforsikringsselskabet har rettet henvendelse til samtlige kendte

fordringshavere om åbning af tvangsakkordforhandlinger, og at mindst 40 pct.

af de afgivne tilbagemeldinger tiltræder, at der åbnes sådanne forhandlinger.

Stk. 7. I forbindelse med den statusoversigt, som skal

udarbejdes ved åbning af forhandling om tvangsakkord, jf. konkurslovens §

165, kan skifteretten ved tvangsakkord af genforsikringsselskaber efter

høring af Finanstilsynet udpege en uvildig aktuar til at foretage en

opgørelse over værdien af de latente krav, der er anmeldt.

Stk. 8. Ved tvangsakkord af genforsikringsselskaber

opgøres kravene i konkurslovens § 176 om vedtagelse af en tvangsakkord i

forhold til de fremmødte og anmeldte krav.

§ 178. Erhvervsministeren kan bestemme, at likvidator

eller kurator på boets regning skal underrette forsikringstagerne om

selskabets opløsning og om konsekvenserne for dem.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om underretningens form og indhold.

Kapitel 20

Revision og granskning

§ 179. Generalforsamlingen vælger to eller flere

revisorer i overensstemmelse med vedtægterne. Revisorerne vælges enten for et

bestemt åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge

suppleanter for disse. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller

andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer.

Stk. 2. Når aktionærer, der ejer en tiendedel af

aktiekapitalen, eller i gensidige selskaber en tiendedel af samtlige

stemmeberettigede på en generalforsamling, hvor valg af revisor er på

dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen opfordre Finanstilsynet til at

udnævne en revisor til sammen med de øvrige revisorer at deltage i revisionen

for tiden til og med næste ordinære generalforsamling. Om udnævnelsen skal

der uden betaling optages bemærkning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og ske

bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Undlader bestyrelsen at rette henvendelse til Finanstilsynet, kan

opfordringen fremsættes af enhver aktionær eller stemmeberettiget.

Finanstilsynet fastsætter vederlaget til den udpegede revisor.

§ 179 a. Opgaver, der ifølge aktieselskabsloven kan

varetages af en enkelt revisor, skal i forsikringsselskaber varetages af

samtlige revisorer.

§ 180. Revisorerne skal være myndige. Mindst en af

revisorerne skal have bopæl her i landet. Kravet om bopæl anvendes ikke i det

omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved

bestemmelser fastsat af erhvervsministeren.

Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være

statsautoriseret.

Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal

den, hvem revisionen overdrages, opfylde de i stk. 1, 2, 4 og 5 samt § 181

foreskrevne betingelser.

Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om

inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er

statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 5. Tilhører forsikringsselskabet en koncern, skal

den statsautoriserede revisor være fælles for koncernen. For en gruppe af

selskaber, for hvilke Finanstilsynet træffer bestemmelse i henhold til § 3,

stk. 2, kan tilsynet bestemme, at mindst 2 revisorer, hvoraf en skal være

statsautoriseret revisor, skal være fælles for gruppen.

§ 181. Til revisor i en dattervirksomhed må ikke

vælges nogen, som på grund af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i

moderselskabet.

Stk. 2. Et selskab eller selskaber inden for samme

koncern må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for revisor. Dette gælder

dog ikke for lån ydet inden for genkøbsværdien af en af et

livsforsikringsselskab udstedt forsikringspolice.

§ 182. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af

den ordinære generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste

regnskabsår, for hvilket han er valgt, eller, såfremt revisor er valgt for

ubestemt tid, når en anden revisor er valgt i hans sted.

Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit

hverv og afsættes ved beslutning af den, der har valgt ham.

Stk. 3. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit

hverv, kan erhvervsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted

udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 4. I forsikringsselskaber, hvis aktier eller

obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal der senest 8 dage

efter revisors meddelelse om sin fratræden indkaldes til ekstraordinær

generalforsamling, hvor ny revisor skal vælges.

Stk. 5. Ophører en revisors hverv før udløbet af

valgperioden, eller opfylder han ikke længere betingelserne for at være

revisor, og er der ingen suppleant til at indtræde i hans sted, påhviler det

bestyrelsen snarest at foranledige valg af ny revisor.

Stk. 6. Ved revisorskifte skal forsikringsselskabet og

revisor give tilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 7. Ved revisorskift i forsikringsselskaber, hvis

aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal

revisor tillige straks give meddelelse herom til en fondsbørs.

Stk. 8. Den tiltrædende revisor skal rette henvendelse

til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grundene til

fratrædelsen.

§ 183. Er der ingen eller kun en revisor i selskabet,

eller opfylder en revisor ikke kravene i § 180, stk. 1 og 2, eller § 181,

stk. 1, eller § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7,

stk. 1, i lov om registrerede revisorer eller de i vedtægterne herom

fastsatte regler, skal Finanstilsynet udnævne revisorer.

Stk. 2. Udnævnelse af revisorer i henhold til stk. 1

gælder for tiden, indtil nye revisorer er valgt på foreskreven måde.

§ 184. Revisorerne skal revidere årsregnskabet i

overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk

gennemgang af selskabets regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.

Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal dettes

revisorer tillige revidere koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes

indbyrdes regnskabsmæssige forhold.

Stk. 3. Tilhører selskabet en gruppe af selskaber, for

hvilke Finanstilsynet træffer bestemmelse i henhold til § 3, stk. 2, skal de

i § 180, stk. 5, 2. pkt., nævnte revisorer tillige revidere det regnskab, som

Finanstilsynet foreskriver i medfør af § 3, stk. 2, samt gruppens indbyrdes

regnskabsmæssige forhold.

Stk. 4. Endvidere skal revisorerne påse, hvorvidt de i

loven fastsatte krav til bestyrelsen om udarbejdelse af forretningsorden og

om oprettelse og førelse af bøger, fortegnelser og protokoller er opfyldt,

samt hvorvidt reglerne i § 188 om forelæggelse og underskrivelse af

revisionsprotokollen er overholdt. Såfremt revisorerne konstaterer, at de

omhandlede krav ikke er opfyldt, skal disse udfærdige en særskilt erklæring

herom, der vedlægges årsregnskabet til generalforsamlingen. Senest 10 dage

efter udfærdigelsen skal Finanstilsynet fra revisorerne have modtaget

erklæringen.

Stk. 5. Revisorerne skal efterkomme de krav vedrørende

revisionen, som måtte blive stillet af generalforsamlingen, for så vidt de

ikke strider mod lov eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik.

§ 185. Bestyrelsen og direktionen skal give

revisorerne de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af

selskabet og - hvis selskabet er et moderselskab - koncernen.

Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisorerne

adgang til at foretage de undersøgelser, disse finder nødvendige, og skal

sørge for, at revisorerne får de oplysninger og den bistand, som de anser for

nødvendige for udførelsen af deres hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og

direktion har tilsvarende forpligtelser over for moderselskabets revisorer

eller de i § 180, stk. 5, 2. pkt., nævnte revisorer.

§ 186. Efter at revisionen er afsluttet, skal

revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette

og det eventuelle koncernregnskab.

§ 187. (Ophævet).

§ 188. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre

en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver

protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 189. De valgte revisorer og den interne

revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under

behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af

regnskabet.

Stk. 2. De valgte revisorer og den interne

revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de

pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på

generalforsamlingen. De skal være til stede, såfremt det begæres af

bestyrelsen eller en stemmeberettiget. I forsikringsselskaber, hvis aktier

eller obligationer er genstand for offentligt kursnotering, skal revisor være

til stede på den ordinære generalforsamling. På generalforsamlingen skal

revisorerne besvare spørgsmål om regnskaber m.v., som påtegnes af revisor og

behandles på den pågældende generalforsamling.

§ 189 a. (Ophævet).

§ 190. Revisorerne og deres medarbejdere er ikke

berettiget til at afgive oplysninger om selskabets forhold til enkelte

aktionærer - i gensidige selskaber garanter, medlemmer eller delegerede -

eller til uvedkommende.

Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne enten

alene eller sammen med den interne revisionschef at give oplysninger om

selskabets forhold.

Stk. 3. Direktion, bestyrelse og de valgte revisorer

skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af

afgørende betydning for forsikringsselskabets fortsatte virksomhed. Pligten

gælder tilsvarende for forhold, som de valgte revisorer konstaterer som led i

hvervet som revisor i virksomheder, som forsikringsselskabet har snævre

forbindelser med, jf. § 9 a, stk. 4.

Stk. 4. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere

forskrifter om revisionens gennemførelse, herunder om oprettelse af interne

revisionsafdelinger og systemrevisionsafdelinger og om systemrevisionens

gennemførelse i fælles datacentraler.

Stk. 5. Stk. 2, 3 og 4 gælder tilsvarende for selskaber

i koncernen.

§ 191. En aktionær eller i gensidige selskaber et

medlem, en garant eller en delegeret kan på den ordinære generalforsamling

eller på en generalforsamling, hvor emnet er sat på dagsordenen, fremsætte

forslag om en ekstraordinær granskning af selskabets stiftelse eller af

nærmere angivne forhold vedrørende selskabets forvaltning eller af visse

regnskaber. Vedtages forslaget med simpel stemmeflerhed, vælger

generalforsamlingen en eller flere granskningsmænd.

Stk. 2. Vedtages forslaget ikke, men opnår det dog

tilslutning fra aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af aktiekapitalen eller

for gensidige selskabers vedkommende fra 25 pct. af de på generalforsamlingen

stemmeberettigede, kan en aktionær eller stemmeberettiget senest 1 måned

efter generalforsamlingens afholdelse anmode skifteretten på selskabets

hjemsted om at udnævne granskningsmænd. Skifteretten skal give selskabets

ledelse og revisorer, Finanstilsynet og i givet fald den, hvis forhold

anmodningen omfatter, adgang til at udtale sig, før den træffer sin

afgørelse. Anmodningen skal kun tages til følge, såfremt skifteretten finder

den tilstrækkeligt begrundet. Skifteretten fastsætter antallet af

granskningsmænd. Skifterettens afgørelser er genstand for kære.

Stk. 3. Reglerne i §§ 180, stk. 1, 181, 185, 189 og 190

finder tilsvarende anvendelse på granskningsmænd.

Stk. 4. Granskningsmændene, der skal afgive en

skriftlig beretning til generalforsamlingen, er berettiget til at få et

vederlag af selskabet. Er granskningsmændene udnævnt af skifteretten,

fastsættes vederlaget af denne.

Stk. 5. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal

granskningsmændenes beretning fremlægges til eftersyn for aktionærerne eller

i gensidige selskaber for medlemmer og garanter på selskabets kontor samt

være modtaget i Finanstilsynet.

Kapitel 21

Særlige regler for gensidige

skadesforsikringsselskaber med

begrænset formål

§ 192. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter

gensidige skadesforsikringsselskaber, hvis vedtægter indeholder angivelse af:

1) at selskabets formål er begrænset til at tegne forsikringer mod ulykke

og sygdom således, at de forsikrede tillige er forsikringstagere, eller til

at tegne forsikringer for husdyr;

2) at selskabet kun driver virksomhed her i landet;

3) at selskabet ikke tegner forsikringer for længere perioder end 1 år ad

gangen;

4) at selskabet kun tegner direkte forsikringer;

5) det højeste beløb, som selskabet uden genforsikring kan overtage på

enkelt risiko, eller bestemmelse om, at regler herom fastsættes af

Finanstilsynet i forbindelse med udstedelse af koncession, samt

6) mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af

ydelserne.

Stk. 2. Et gensidigt skadesforsikringsselskab omfattes

ikke af bestemmelserne i dette kapitel, såfremt

1) den årlige præmieindtægt overstiger et af Finanstilsynet fastsat

beløb, eller

2) mindre end halvdelen af den årlige præmieindtægt stammer fra fysiske

personer, der er medlemmer af selskabet, eller

3) selskabets virksomhed er af en sådan art, at solvensmargenens

mindstebeløb beregnes uden nedsættelse i medfør af § 73, jf. § 34, stk. 2.

§ 193. Bestemmelserne i § 14, § 21, stk. 2, nr. 2, og

aktieselskabslovens § 3, § 5, § 6, stk. 1 og 3-5, §§ 7-10, § 11, stk. 1 og 3,

og § 176, finder ikke anvendelse ved stiftelse af selskaber, der omfattes af

dette kapitel.

Stk. 2. Vedtægterne kan bestemme, at der ikke skal

ansættes en direktion.

§ 194. Indtegning af medlemmer eller garanter kan

ikke finde sted, inden udkast til vedtægter er affattet. Udkastet skal

fremlægges ved indtegningen.

Stk. 2. Konstituerende generalforsamling skal afholdes

senest seks måneder efter, at indtegningen er påbegyndt, medmindre ingen

medlemmer eller garanter er indtegnet. I sidstnævnte tilfælde bortfalder de

ved tegning af selskabskapital påtagne forpligtelser, og indbetalte beløb

tilbagebetales, dog med fradrag af afholdte udgifter, såfremt dette er

betinget ved tegningen.

Stk. 3. Til konstituerende generalforsamling indkaldes

de stemmeberettigede ifølge vedtægtsudkastet.

Stk. 4. Generalforsamlingen træffer med almindelig

stemmeflerhed beslutning om godkendelse af vedtægterne og om, hvorvidt

selskabet skal stiftes. Beslutning om ændring af vedtægtsudkastet kan træffes

med almindelig stemmeflerhed uanset udkastets bestemmelser om ændringer efter

stiftelsen. Beslutning om ændring, som ikke er angivet i indkaldelsen, kræver

dog samtykke fra samtlige stemmeberettigede. Beslutning om stiftelse må ikke

træffes, før vedtægterne er endeligt godkendt.

Stk. 5. Når selskabet er stiftet, vælges bestyrelse og

revisorer efter vedtægternes bestemmelser herom.

§ 195. Selskabet skal anmeldes til registrering i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 måneder efter den konstituerende

generalforsamling. Overskrides denne frist, bortfalder de ved tegningen af

selskabskapitalen påtagne forpligtelser, jf. § 194, stk. 2, 2. pkt.

Registrering kan herefter ikke finde sted.

Stk. 2. Senest samtidig med anmeldelsen til

registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal selskabet indsende

ansøgning om koncession til Finanstilsynet. Med ansøgningen skal følge

bekræftet udskrift af generalforsamlingsprotokollen.

§ 196. Den i § 29, stk. 2, nævnte driftsplan kan med

Finanstilsynets tilladelse begrænses i åremål eller udelades, såfremt den

ikke er nødvendig til bestemmelse af basiskapitalen. Finanstilsynet kan

endvidere, under hensyntagen til virksomhedens art og omfang, tillade, at der

ikke foreligger selskabskapital eller anden form for basiskapital.

§ 197. Har selskabet ingen direktion, udføres de

hverv, der i loven er henlagt til direktionen, af bestyrelsen.

§ 198. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen

repræsenterer selskabet udadtil.

Stk. 2. Selskabet forpligtes ved retshandler, som på

selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af

bestyrelsen eller af en direktør.

Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det

enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne begrænses

således, at tegningsretten kun kan udøves af et eller flere bestemte

medlemmer eller af flere i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan

ikke registreres.

Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen. § 97

finder ikke anvendelse.

§ 199. Det reviderede og godkendte årsregnskab skal

være modtaget i Finanstilsynet i to eksemplarer senest 10 dage efter, at

regnskabet er vedtaget og godkendt.

Stk. 2. Finanstilsynet videregiver det ene af de i stk.

1 nævnte regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør

modtagelsen i Statstidende, registreringstidende eller Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 125 finder ikke anvendelse.

§ 200. Gensidige skadesforsikringsselskaber, der

omfattes af § 192, stk. 1, og som kun driver virksomhed inden for et snævert

begrænset landområde, omfattes ikke af denne lovs bestemmelser, jf. dog stk.

2 og 3 såfremt de indtegnede forsikringer tilsammen ikke overstiger 3 mill.

kr.

Stk. 2. Selskaber, der omfattes af stk. 1, skal dog

betegne sig som gensidige. § 11, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Er et gensidigt skadesforsikringsselskab

undergivet tilsyn i medfør af denne lov, forbliver selskabet under tilsyn,

selv om det siden hen opfylder betingelserne for fritagelse efter stk. 1.

Finanstilsynet kan dog fritage selskabet for tilsyn, såfremt selskabet

fremsætter anmodning herom i henhold til en generalforsamlingsbeslutning.

§ 201. Finanstilsynet kan fritage et gensidigt

skadesforsikringsselskab, der omfattes af § 192, stk. 1, fra denne lovs

bestemmelser, såfremt

1) de samlede forsikringer ikke overstiger 6 mill. kr., og selskabets

risiko på en enkelt forsikring ikke overstiger 3 pct. af selskabets samlede

årlige præmieindtægt, eller

2) selskabet kun tegner forsikringer inden for et begrænset landområde og

alene for en enkelt forsikringsgren.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 1, tages ikke

hensyn til, i hvilket omfang selskabet har afdækket sin risiko ved

genforsikring.

Stk. 3. Finanstilsynet kan anvende bestemmelsen i stk.

1, nr. 2, selv om selskabet tegner forsikringer, som ikke er omfattet af §

192, stk. 1, nr. 1, når selskabet dog ikke tegner ansvarsforsikring,

arbejdsskadeforsikring, motorkøretøjsforsikring, kautionsforsikring eller

kreditforsikring.

Stk. 4. Et selskabs anmodning om fritagelse i henhold

til stk. 1 skal være godkendt af generalforsamlingen.

§ 202. Fremsætter et gensidigt

skadesforsikringsselskab, der omfattes af reglerne i dette kapitel, anmodning

herom i henhold til generalforsamlingsbeslutning, kan Finanstilsynet

bestemme, at selskabet fuldt ud skal være undergivet de almindelige

forskrifter i denne lov. Når sådan bestemmelse er truffet, kan dette kapitels

bestemmelser dog på ny anvendes, såfremt Finanstilsynet tillader det.

Kapitel 22

Særlige regler om tværgående pensionskasser

§ 203. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter

foreninger eller sammenslutninger (tværgående pensionskasser),

1) hvis medlemmer enten er uddannet inden for bestemte uddannelsesområder

eller er ansat i virksomheder af en bestemt art, og som har til formål som

led i ansættelsesvilkårene eller som led i en anden tilknytning til en

virksomhed at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmerne,

eller

2) hvis medlemmer er selvstændige erhvervsdrivende inden for samme

branche, og som har til formål at sikre pension efter ensartede regler for

alle medlemmer.

§ 203 a. Bestemmelserne for gensidige

livsforsikringsselskaber finder med de i stk. 2 nævnte undtagelser

tilsvarende anvendelse for pensionskasser omfattet af dette kapitel.

Stk. 2. § 78, stk. 2-4, finder ikke anvendelse på

pensionskasser omfattet af dette kapitel.

§ 204. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om

afgrænsning af pensionskassernes medlemskreds og aktiviteter.

§ 205. Pensionskasser skal i navnet tydeligt angive

deres egenskab af pensionskasse. § 11, stk. 1, 1. pkt., finder ikke

anvendelse på pensionskasser.

§ 206. Medmindre erhvervsministeren under hensyn til

pensionskassens forhold tillader en anden sammensætning af bestyrelsen, skal

denne bestå af en formand og et lige antal bestyrelsesmedlemmer, hvoraf

mindst halvdelen skal vælges af og blandt medlemmerne i pensionskassen.

Aktieselskabslovens § 49, stk. 6, finder ikke anvendelse.

Stk. 2. I vedtægterne kan det uanset § 104 fastsættes,

at valg af bestyrelsen og ændring af vedtægterne foretages af foreningens

medlemmer ved urafstemning.

Kapitel 23

Bygningsbrandforsikring

§ 207. Et forsikringsselskab, der tegner

bygningsbrandforsikring, skal med de begrænsninger, der følger af dets

vedtægter eller dets koncession, overtage forsikring af enhver bygning.

Stk. 2. Selskabet kan dog afvise at forsikre:

1) bygninger, der ikke er forsvarligt indrettet mod brandfare;

2) forladte bygninger.

§ 208. Et selskab kan ikke bringe en forsikring til

ophør på grund af manglende betaling af præmie.

Stk. 2. En forsikringstager kan kun bringe forsikringen

til ophør med samtykke af de berettigede ifølge samtlige adkomster og

hæftelser, der er tinglyst på ejendommen, medmindre ejendommen uden

forringelse af disses retsstilling forsikres i et andet selskab, som har

koncession til at drive bygningsbrandforsikring.

§ 209. Finanstilsynet fastsætter minimumsbetingelser

for forsikringsselskabers tegning af bygningsbrandforsikring.

Stk. 2. For at sikre forsikringsdækning i tilfælde af

et selskabs konkurs eller likvidation kan erhvervsministeren fastsætte

nærmere regler om gensidig hæftelse for alle forsikringsselskaber, der har

tegnet bygningsbrandforsikring for bygninger her i landet.

Stk. 3. Beløb, som indgår i boet fra dækning ved

genforsikring af bygningsbrandforsikring, anvendes forlods til dækning af

krav fra forsikringsselskaber, der har opfyldt forsikringsforpligtelser, som

påhvilede det under konkurs eller likvidation værende forsikringsselskab.

Kravet viger dog for de i konkurslovens §§ 93 og 94 nævnte fordringer, i det

omfang disse fordringer ikke kan dækkes af boets øvrige midler.

§ 210. Selskabet har udpantningsret for præmier med

påløbne renter og andre omkostninger. Selskabet har endvidere panteret for

ydelserne i den forsikrede ejendom efter ejendomsskat til stat og kommune i 1

år fra forfaldstid.

Kapitel 23 A

Arbejdsskadeforsikring

§ 210 a. Ansøgning om koncession til at drive

arbejdsskadeforsikringsvirksomhed skal indsendes til Finanstilsynet og være

ledsaget af:

1) selskabets almindelige forsikringsbetingelser med angivelse af, i

hvilket omfang disse optages i selskabets policer,

2) angivelse af principper for beregningen af forsikringspræmierne,

3) angivelse af principper for beregning af forsikringsmæssige

hensættelser,

4) angivelse af genforsikringsforholdene,

5) angivelse af de regler, hvorefter selskabet kan overtage genforsikring

og

6) angivelse af principper for fordeling af bonus.

§ 210 b. Koncession kan ikke gives, før

Finanstilsynet har godkendt forsikringsselskabets almindelige

forsikringsbetingelser og dets tekniske grundlag.

Stk. 2. Ændringer i de godkendte forsikringsbetingelser

for arbejdsskadeforsikring skal indsendes til godkendelse i Finanstilsynet

inden 1 måned efter ændringernes vedtagelse. Ændringerne har ikke gyldighed,

før godkendelse er meddelt af Finanstilsynet.

§ 210 c. Et forsikringsselskab skal indgå i en

fællesordning (pool) for løntalsregulering af løbende ydelser. Finanstilsynet

kan i særlige tilfælde dispensere fra dette krav.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for

denne fællesordning.

§ 210 d. Når et forsikringsselskab har overtaget en

forsikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter selskabet, selv om det ved

forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger vedrørende

forsikringsansvarets art og omfang.

§ 210 e. Til dækning af løbende ydelser efter

arbejdsskadeforsikringsloven, skal ethvert forsikringsselskab foretage en

særlig hensættelse, der optages særskilt i balancen (status).

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter beregningsgrundlaget

for hensættelser til dækning af løbende ydelser.

§ 210 f. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for

værdiansættelse af aktiver til dækning af hensættelser til dækning af løbende

ydelser.

Stk. 2. For midler svarende til hensættelser til

dækning af løbende ydelser finder §§ 128-129 og §§ 131-133 tilsvarende

anvendelse.

§ 210 g. Et forsikringsselskab er forpligtet til at

fastsætte præmierne således, at der udover, hvad der er nødvendigt til

dækning af selskabets forsikringsmæssige risici efter loven, kun opkræves,

hvad der er nødvendigt til dækning af omkostningerne ved en forsvarlig

administration, konsolidering samt et rimeligt udbytte. Finanstilsynet

fastsætter nærmere regler for denne beregning.

Stk. 2 . Finanstilsynet kan efter forhandling med

Arbejdsskadestyrelsen fastsætte nærmere regler for en fællesordning til

overtagelse af erhvervssygdomsrisici.

§ 210 h. Ved ændring af ydelser efter

arbejdsskadeforsikringsloven samt de hertil hørende hensættelser er et

forsikringsselskab, uanset indgåede forsikringsaftaler, berettiget til uden

varsel at regulere de fastsatte præmier. Tilsvarende gælder, hvis der sker en

ændring i antallet og omfanget af anerkendte erhvervssygdomme.

Stk. 2. Uanset en præmieregulering forbliver tegnede

forsikringer i kraft, indtil de udløber.

Stk. 3. Mener en forsikringstager, at en foretagen

præmieforhøjelse, der ikke har hjemmel i forsikringsaftalen, er større, eller

at en præmienedsættelse er mindre, end hvad der svarer til den

udgiftsændring, der skyldes de i stk. 1 nævnte ændringer, kan

forsikringstageren indbringe spørgsmålet for Finanstilsynet inden 4 uger

efter modtagelsen af meddelelse om præmieændringen.

§ 210 i. Der tillægges præmier, påløbne renter af

præmier samt andre omkostninger i mangel af rettidig betaling af præmie

udpantningsret.

§ 210 j. (Ophævet).

§ 210 k. (Ophævet).

§ 210 l. Et forsikringsselskab kan ikke opløses,

medmindre det forinden har overført hele sin forsikringsbestand til et andet

selskab i overensstemmelse med de i § 157 fastsatte regler eller dets

arbejdsskadeforsikringsbestand er taget under administration af

Arbejdsskadestyrelsen i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven.

§ 210 m. Finanstilsynet påbyder et forsikringsselskab

inden for en af Finanstilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger,

der skønnes nødvendige, såfremt

1) selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af

forsikringsmæssige forpligtelser,

2) tilsynet ikke finder den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt,

betryggende,

3) det viser sig, at de til dækning af hensættelser til løbende ydelser

henlagte midler ikke er betryggende, eller

4) nogen af de i § 250, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5 nævnte omstændigheder

foreligger.

Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet

inden den fastsatte frist, kan Finanstilsynet tilbagekalde

forsikringsselskabets koncession til at drive

arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages under

administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til

arbejdsskadeforsikringsloven.

Kapitel 24

Udenlandske forsikringsselskaber

§ 211. Et udenlandsk forsikringsselskab, der er

meddelt koncession i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et

andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.

livsforsikringsdirektiv, kan begynde at udøve virksomhed her i landet gennem

en filial senest 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget de i stk. 2

og 3 nævnte oplysninger fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Filialen kan

udøve de i bilag 2 eller bilag 3 nævnte aktiviteter, såfremt disse er

omfattet af selskabets koncession i hjemlandet.

Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets

tilsynsmyndigheder kræve følgende oplysninger:

1) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om

organisation og de planlagte aktiviteter,

2) en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af

forsikringsselskabets koncession i hjemlandet,

3) filialens adresse,

4) navnet på filialens generalagent og

5) et solvenscertifikat.

Stk. 3. Såfremt filialen skal dække risici under

forsikringsklasse 10 bortset fra fragtførerens ansvar, jf. bilag 2, skal

Finanstilsynet fra hjemlandets tilsynsmyndigheder tillige kræve en erklæring

om, at filialen er medlem af Dansk Forening for International

Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende filialers forsikringer til dækning

af de nævnte risici gælder færdselslovens §§ 105-108 og 110-115.

Stk. 4. I tilfælde af ændring af et forhold, der er

givet meddelelse om efter stk. 2, nr. 1-4, skal forsikringsselskabet give

meddelelse herom til Finanstilsynet, som skal være modtaget senest en måned

før ændringen foretages.

Stk. 5. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af

udenlandske aktieselskaber gælder ikke for de i stk. 1 nævnte filialer.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte særlige regler for de i stk. 1

nævnte filialer.

§ 212. Selskabet skal vælge en generalagent til at

lede filialen, der ikke kan tegnes uden generalagentens medvirken.

Generalagenten skal have beføjelse til at forpligte virksomheden over for

tredjemand samt til at repræsentere virksomheden i øvrigt, herunder over for

Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt under søgsmål mod

virksomheden.

Stk. 2. Såfremt generalagenten ikke fungerer som den i

§ 213, stk. 3, nævnte repræsentant for selskabets virksomhed under

forsikringsklasse 10 bortset fra fragtførerens ansvar, gælder endvidere

reglerne i § 213, stk. 3-6.

Stk. 3. Et selskab må kun have en generalagent her i

landet.

Stk. 4. Generalagenten kan meddele prokura til en eller

flere underagenter.

Stk. 5. Generalagenter skal være myndige personer og

enten have indfødsret i en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller i et

land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, eller i de sidste 2 år have

været bosiddende her i landet. Fra den sidstnævnte bestemmelse kan

erhvervsministeren gøre undtagelse.

Stk. 6. Et her i landet hjemmehørende aktieselskab,

anpartsselskab eller interessentskab kan være generalagent, såfremt

generalagenten som sin repræsentant udpeger en person, der opfylder de i stk.

5 nævnte betingelser for at være generalagent.

§ 213. Et udenlandsk forsikringsselskab, der er

meddelt koncession i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et

andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.

livsforsikringsdirektiv, kan begynde at udøve virksomhed her i landet som

grænseoverskridende tjenesteydelser, når Finanstilsynet har modtaget de i

stk. 2 og 3 nævnte oplysninger fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet.

Forsikringsselskabet kan udøve de i bilag 2 eller bilag 3 nævnte aktiviteter,

såfremt disse er omfattet af selskabets koncession i hjemlandet.

Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets

tilsynsmyndigheder kræve følgende oplysninger:

1) Et solvenscertifikat,

2) en angivelse af de forsikringsklasser, grupper af klasser og

eventuelle accessoriske risici, som selskabet har til hensigt at dække her i

landet, og

3) en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af

forsikringsselskabets koncession i hjemlandet.

Stk. 3. Såfremt selskabet skal dække risici under

forsikringsklasse 10 bortset fra fragtførerens ansvar, jf. bilag 2, skal

Finanstilsynet fra selskabet kræve oplyst navn og adresse på den i stk. 4

nævnte repræsentant samt en erklæring om, at selskabet er medlem af Dansk

Forening for International Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende

forsikringer til dækning af de nævnte risici gælder færdselslovens §§ 105-108

og 110-115.

Stk. 4. Selskabet skal tillige, såfremt det dækker

risici under forsikringsklasse 10 bortset fra fragtførerens ansvar, udnævne

en repræsentant, som er bosat eller etableret her i landet. Repræsentanten

skal have beføjelse til at indsamle alle nødvendige oplysninger i forbindelse

med krav og til at repræsentere selskabet over for skadelidte personer, der

kan gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav.

Stk. 5. Repræsentanten skal endvidere have beføjelse

til at repræsentere selskabet over for myndighederne samt under søgsmål mod

selskabet i forbindelse med de i stk. 4 nævnte krav.

Stk. 6. Repræsentanten må ikke udøve eller medvirke til

nogen form for direkte forsikringsvirksomhed, og udnævnelsen af

repræsentanten betragtes ikke i sig selv som oprettelse af et etableret

forretningssted, jf. § 4.

Stk. 7. I tilfælde af ændring af et forhold, der er

givet meddelelse om efter stk. 2, nr. 2 og 3, skal forsikringsselskabet give

meddelelse herom, senest samtidig med at ændringen foretages.

§ 214. På forlangende af Finanstilsynet skal der

indsendes en autoriseret oversættelse til dansk af de i § 211, stk. 1-4, og §

213, stk. 1-5, nævnte oplysninger.

§ 215. Udenlandske forsikringsselskaber omfattet af

reglerne i § 211, stk. 1, og § 213, stk. 1, der her i landet dækker de i

bilag 2 nævnte risici, kan af Finanstilsynet pålægges at deltage i ordninger,

der garanterer opfyldelse af erstatningskrav fra de sikrede eller skadelidte

tredjemænd.

§ 216. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er

fastsat i EF-direktiver om direkte forsikringsvirksomhed, forbyde et

udenlandsk forsikringsselskab omfattet af bestemmelserne i § 211, stk. 1, og

§ 213, stk. 1, at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller i form

af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis selskabet groft eller gentagne

gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udfærdiget i medfør af

loven eller anden lovgivning, der retter sig mod finansiel virksomhed, og det

ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været muligt at bringe

overtrædelserne til ophør.

§ 217. Finanstilsynet kan efter anmodning fra

tilsynsmyndigheden i hjemlandet forbyde et udenlandsk forsikringsselskab, der

er omfattet af bestemmelserne i § 211, stk. 1 og § 213, stk. 1, at råde over

dets aktiver her i landet eller begrænse dets rådighed herover.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for andre udenlandske

forsikringsselskaber, der er meddelt koncession i et af Den Europæiske Unions

medlemslande eller i lande, der har gennemført 3. skadesforsikringsdirektiv

og 3. livsforsikringsdirektiv, når forsikringsselskabet uden at være omfattet

af bestemmelserne i § 211, stk. 1, og § 213, stk. 1, har aktiver her i

landet.

§ 218. Det er ikke tilladt i erhvervsmæssigt øjemed

her i landet at medvirke til, at direkte forsikringer for her i landet

bosiddende personer, danske skibe eller andre risici, der består her i

landet, tegnes hos andre end

1) danske forsikringsselskaber,

2) udenlandske forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i § 211,

stk. 1, eller § 213, stk. 1, samt udenlandske forsikringsselskaber, der har

fået tilladelse (koncession) af Finanstilsynet,

3) udenlandske forsikringsselskaber, der har hjemsted i lande, som har

gennemført 2. skadesforsikringsdirektiv, 2. livsforsikringsdirektiv eller 3.

skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, og som opfylder

betingelserne i § 211, stk. 1, eller § 213, stk. 1, eller de i medfør af §

219 fastsatte regler.

§ 219. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for

filialvirksomhed, der ikke er omfattet af § 211, stk. 1, og

grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, der ikke er omfattet af § 213,

stk. 1.

Kapitel 24 a

Danske forsikringsselskabers virksomhed i udlandet

§ 220. Et forsikringsselskab, der ønsker at etablere

en filial i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som

har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.

livsforsikringsdirektiv, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med

følgende oplysninger om filialen:

1) I hvilket land filialen ønskes etableret,

2) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om

organisation, og de planlagte aktiviteter,

3) filialens adresse og

4) navnet på filialens generalagent.

Stk. 2. Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte

oplysninger og et solvenscertifikat til tilsynsmyndighederne i værtslandet

senest 3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne og underretter

forsikringsselskabet herom. Samtidig fremsendes erklæring om, at de planlagte

aktiviteter er omfattet af forsikringsselskabets koncession.

Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at fremsende de

nævnte oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at

forsikringsselskabets administrative struktur og finansielle situation er

forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver

forsikringsselskabet meddelelse herom senest 3 måneder fra modtagelsen af de

i stk. 1 nævnte oplysninger.

Stk. 4. Forsikringsselskabet er forpligtet til at

meddele Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de

i stk. 1 nævnte forhold. Meddelelsen skal være modtaget, senest 1 måned før

ændringen foretages.

Stk. 5. Et forsikringsselskab, der ønsker at udøve

virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land

inden for Den Europæiske Union eller i et land, som har gennemført Rådets 3.

skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, skal give

Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket land virksomhed

ønskes påbegyndt, og en angivelse af de forsikringsklasser, grupper af

klasser og eventuelt accessoriske risici, der ønskes udøvet.

Stk. 6. Finanstilsynet videregiver den i stk. 5 nævnte

meddelelse og et solvenscertifikat samt en erklæring om, at de planlagte

aktiviteter er omfattet af forsikringsselskabets koncession til

tilsynsmyndigheden i værtslandet senest en måned efter modtagelsen af den i

stk. 5 nævnte meddelelse.

§ 221. Finanstilsynet kan fastsætte regler om

overdragelse af forsikringsbestande tegnet i henhold til virksomhed efter §

220, stk. 1 og stk. 5.

§ 222. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om

danske forsikringsselskabers virksomhed i lande, som ikke er omfattet af §

220, stk. 1.

Stk. 2. Senest 4 uger efter, at selskabets årsregnskab

er endeligt vedtaget, skal Finanstilsynet fra generalagenten have modtaget

dette i to eksemplarer tillige med revisorernes udtalelser og den af

selskabets bestyrelse afgivne årsberetning.

Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve de yderligere

oplysninger, som i hvert enkelt tilfælde er nødvendige til bedømmelse af

regnskabet og selskabets virksomhed.

Stk. 4. Finanstilsynet videregiver det ene af de i stk.

2 nævnte årsregnskaber og den af bestyrelsen afgivne årsberetning til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende,

registreringstidende eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem.

§§ 223-229. (Ophævet).

Kapitel 25

Erstatning m.v.

§§ 230-236. (Ophævet).

Kapitel 26

Tilsyn

§ 237. Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov

og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 21.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 21.

Stk. 2. Finanstilsynet varetager de i stk. 1 nævnte

opgaver i forening med et råd (Forsikringsrådet).

Stk. 3. Erhvervsministeren udfærdiger forskrifter for

Finanstilsynets virksomhed, herunder om dets samvirke med rådet og om

samarbejdet med andre landes forsikringstilsyn.

§ 238. Forsikringsrådet består af en formand, der

skal have bestået juridisk kandidateksamen, og 7 andre medlemmer, der

udnævnes af erhvervsministeren for indtil 4 år ad gangen. 2 af medlemmerne

skal repræsentere forsikringstagerne, 2 skal repræsentere

forsikringsselskaberne, og 1 medlem skal repræsentere pensionskasserne.

Ministeren kan udnævne stedfortrædere for medlemmer til at træde i deres

sted, hvis de er forhindret i at deltage i rådets arbejde.

Stk. 2. Et flertal af rådets medlemmer skal være

uafhængige af forsikringsselskaber, af andre virksomheder, der er under dets

tilsyn, og af organisationer for disse virksomheder.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter rådets

forretningsorden.

Stk. 4. § 240 c, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse

for rådets medlemmer.

§ 239. De i Finanstilsynet ansatte må ikke have

økonomiske interesser i eller være knyttet til noget forsikringsselskab, til

anden virksomhed, der er under Finanstilsynets tilsyn, eller til

organisationer for disse virksomheder.

§ 240. Finanstilsynet kan undersøge de af loven

omfattede forsikringsselskabers forhold. Forsikringsselskaberne skal give

Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Tilsvarende gælder filialer omfattet af § 211, filialer omfattet af de i

medfør af § 219 fastsatte regler samt mellemmænd.

Stk. 2. Finanstilsynet har endvidere adgang til at

afkræve fysiske og juridiske personer alle oplysninger, der er nødvendige for

tilsynets bedømmelse af, om deres aktiviteter er omfattet af lovens

bestemmelser. De afgivne oplysninger er omfattet af Finanstilsynets

tavshedspligt.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse

af et forsikringsselskabs økonomiske stilling, har Finanstilsynet endvidere

adgang til at indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos

virksomheder, med hvilke selskabet har særlig direkte eller indirekte

forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og

8.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende

fremmed bistand.

Stk. 5. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for

Den Europæiske Union eller lande, som har gennemført Rådets 3.

skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, kan efter

forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet selv eller ved personer, som

de bemyndiger hertil, foretage inspektion i de her i landet beliggende

filialer af udenlandske forsikringsselskaber med hjemsted i det pågældende

land.

Stk. 6. Finanstilsynet deltager i den i stk. 5 nævnte

inspektion eller kan efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i filialens

hjemland på dennes vegne i særlige tilfælde foretage inspektion af filialen

alene.

§ 240 a. Finanstilsynet udøver for

forsikringsselskaber de beføjelser, der er tillagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i aktieselskabslovens § 72, stk. 2, § 117, stk. 1, og §

118.

Stk. 2. Beslutning om kapitalnedsættelse skal godkendes

af Finanstilsynet i de i aktieselskabslovens § 44 a, stk. 1, nr. 2 og 3,

nævnte tilfælde.

Stk. 3. Beslutning om, at nye aktier skal kunne

indbetales ved konvertering af gæld i medfør af aktieselskabslovens § 33 a,

skal godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 4. Livsforsikringsselskabers optagelse af lån i

medfør af aktieselskabslovens § 43 skal godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 5. Bestyrelsen i et moderselskab skal underrette

bestyrelsen for et datterselskab og Finanstilsynet, så snart et

koncernforhold er etableret.

Stk. 6. De i anledning af en forhøjelse af

selskabskapitalen oprettede dokumenter skal i bekræftet genpart indsendes til

Finanstilsynet.

Stk. 7. Vedtagelser i medfør af aktieselskabslovens §

126 om, at likvidationen skal hæves, skal godkendes af Finanstilsynet.

§ 240 b. Finanstilsynet skal foretage undersøgelser,

der er egnede til at fremme gennemsigtighed på forsikringsmarkedet.

Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre offentlige

myndigheder offentliggøre resultaterne af sådanne undersøgelser.

Stk. 2. Selskaber, der er omfattet af en undersøgelse,

skal gøres bekendt med resultaterne før en eventuel offentliggørelse og kan

kræve, at der ikke sker offentliggørelse af forsikringstekniske beregninger

og metoder m.v., der har karakter af forretningshemmeligheder.

Stk. 3. Selskaberne har krav på at få optaget

kortfattede bemærkninger til undersøgelsens konklusioner i forbindelse med

offentliggørelse af disse, hvis bemærkningerne er modtaget i Finanstilsynet

senest 1 måned efter modtagelse af undersøgelsens resultater.

§ 240 c. De i Finanstilsynet ansatte og eksperter,

der handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter

straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde, hvad de gennem

deres virksomhed bliver vidende om. Disse oplysninger kan dog videregives i

summarisk eller samlet form, når hverken det enkelte forsikringsselskab eller

dets kunder kan identificeres.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,

at fortrolige oplysninger videregives

1) til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og

politiet, i forbindelse med tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen,

2) under en civil retssag, når et forsikringsselskab er erklæret konkurs

eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, og såfremt

oplysningerne ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at

redde forsikringsselskabet,

3) til de finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for Den Europæiske

Union fører tilsyn med forsikringsselskaber,

4) til de myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union, der

har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter og med

kreditinstitutter eller fører tilsyn med kapitalmarkederne, under

forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til

varetagelse af deres tilsynsopgaver,

5) til institutioner, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling

og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige

revision af forsikringsselskabers og andre finansieringsinstitutters

regnskaber, under forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har

behov herfor til varetagelse af deres opgaver,

6) til finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske

Union under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende

tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international

aftale,

7) til institutioner, der forvalter likvidations- eller garantiordninger

under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre

deres arbejde,

8) til vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn,

9) til Folketingets Ombudsmand eller til en parlamentarisk kommission

nedsat af Folketinget,

10) til kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov

eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a eller

11) til administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser,

der er truffet af Finanstilsynet.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,

at Finanstilsynet, sideløbende med forhandlinger om overdragelse af en

forsikringsbestand, med henblik på sikring af genforsikringsafdækning

videregiver oplysninger til repræsentanter for selskaber, der er omfattet af

en i medfør af § 209 fastsat hæftelsesordning.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet

modtager, må kun anvendes som led i Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, til

pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere

administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 5. Danske myndigheder m.v., der i henhold til stk.

2 modtager oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse

oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 6. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses

alene det forsikringsselskab, som tilsynsvirksomheden efter lovens kapitel 26

vedrører.

§ 241. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til

erhvervsministeren om forsikringsselskabernes virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang

beretningen skal offentliggøres.

§ 241 a. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

bestemmelser for anmeldelser efter § 30, herunder om, i hvilket omfang

anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.

§ 242. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets

tilsyn med forsikringsselskaber og pensionskasser pålignes disse hver et

beløb, der fastsættes i henhold til reglerne i stk. 2-4, dog mindst 1.000 kr.

årligt.

Stk. 2. Fuld bidragspligt påhviler ethvert

forsikringsselskab m.v. eller enhver filial af et udenlandsk

forsikringsselskab, som har fået koncession af Finanstilsynet, og som har

været berettiget til at drive virksomhed eller været under likvidation i

nogen del af det pågældende kalenderår. Finanstilsynet kan dog fritage et

selskab under likvidation for bidrag, når omstændighederne taler herfor.

Stk. 3. Påligning af bidragene foretages af

Finanstilsynet på grundlag af det sidste kalenderår. Ved beregningen af

bidragssatsen fordeles Finanstilsynets udgifter mellem følgende grupper:

1) Forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed,

2) forsikringsselskaber, der ikke udøver livsforsikringsvirksomhed,

3) pensionskasser, der er omfattet af tilsyn i medfør af denne lov,

4) pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med

firmapensionskasser, og

5) udenlandske forsikringsselskaber med herværende filial, som har fået

koncession af Finanstilsynet.

Stk. 4. Fordelingen mellem grupperne 1-4 sker på

grundlag af den enkelte gruppes andel i de samlede renteindtægter og

bruttopræmieindtægter m.v. for tegnede direkte forsikringer. Fordelingen

mellem selskaberne i gruppe 1 og 2 sker i forhold til bruttopræmieindtægten

for tegnede direkte forsikringer og inden for grupperne 3 og 4 på grundlag af

medlemsbidrag og renteindtægter. For udenlandske forsikringsselskaber med

herværende filial, som har fået koncession af Finanstilsynet, anvendes

bruttoindtægt for her i landet tegnede direkte forsikringer som grundlag.

Stk. 5. Inden udgangen af september måned giver

Finanstilsynet hvert enkelt forsikringsselskab m.v. meddelelse om størrelsen

af dets bidrag, hvorefter dette skal indbetales inden kalenderårets udgang.

Finanstilsynet har udpantningsret for bidragene.

Stk. 6. De af bestemmelserne i § 192 omfattede

forsikringsselskaber skal betale et beløb på 50 pct. af det efter reglerne i

stk. 1-4 beregnede beløb, dog mindst 400 kr. årligt.

Stk. 7. Filialer af udenlandske selskaber, hvis

koncession ikke omfatter tegning af direkte forsikringer her i landet, og som

ikke har nogen bestand af direkte tegnede forsikringer, skal ikke betale

bidrag.

Stk. 8. Udgifterne ved en af Finanstilsynet

foranstaltet revision kan pålægges selskabet af Finanstilsynet, der

fastsætter revisionshonorarets størrelse.

Stk. 9. Udgifterne ved en af Finanstilsynet foretagen

inspektion efter bemyndigelse fra eller på vegne af en udenlandsk

tilsynsmyndighed i medfør af § 240, stk. 4 eller 5, kan dækkes af den

udenlandske tilsynsmyndighed.

§ 243. Forsikringsselskaber, filialer af udenlandske

selskaber, som har fået koncession af Finanstilsynet, og de af denne lov

omfattede pensionskasser registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 244. (Ophævet).

§ 245. (Ophævet).

§ 246. Modtagelse af fusionsplaner, spaltningsplaner

og vurderingsberetninger efter § 16, stk. 2, og § 18 samt aktieselskabslovens

§ 33, stk. 1, og § 41 skal straks bekendtgøres i Statstidende af

Finanstilsynet, og de er herefter offentligt tilgængelige. Registreringer

skal straks bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og er herefter

offentligt tilgængelige.

§ 246 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold

til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den

begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af

såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf.

stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,

fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen,

jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste

fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,

fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en

månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i

måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf.

stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,

fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,

grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den

førstkommende hverdag.

§ 247. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser

efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om

klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.

§ 247 a. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt

i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervssankenævn

senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Omgøres en af Finanstilsynet truffet afgørelse,

der går ud på, at selskabet skal træde i likvidation, eller at dets

livsforsikringsbestand tages under administration, skal Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen straks registrere dette. Finanstilsynet skal, såfremt

selskabet ejer faste ejendomme, drage omsorg for fornøden tinglysning.

§ 248. (Ophævet).

Kapitel 27

Genoprettelsesplaner og andre

foranstaltninger

§ 249. Er et forsikringsselskabs basiskapital ikke

tilstrækkelig, skal Finanstilsynet kræve, at selskabet udarbejder en plan for

genoprettelse af dets økonomiske stilling og forelægger planen for

Finanstilsynet til bedømmelse af, om planen indeholder de foranstaltninger,

som skønnes nødvendige.

Stk. 2. Såfremt:

1) basiskapitalen i et forsikringsselskab er mindre end en tredjedel af

den beregnede solvensmargen, eller

2) basiskapitalen i et forsikringsselskab er mindre end det under

hensyntagen til virksomhedens art fastsatte mindstebeløb, eller

3) den basiskapital for livsforsikringsselskaber, der modsvarer en

tredjedel af den beregnede solvensmargen, for mindre end halvdelens

vedkommende består af følgende bestanddele: indbetalt aktie- eller

garantikapital, halvdelen af ikke indbetalt aktie- eller garantikapital,

grundfond, lovmæssige reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, eller

overført overskud, eller

4) det under hensyntagen til virksomhedens art for livsforsikring

fastsatte mindstebeløb ikke fuldt ud består af de i nr. 3 nævnte bestanddele,

skal selskabets plan tilsigte en genoprettelse af dets økonomiske stilling

over et kortere tidsrum, der fastsættes af Finanstilsynet.

Stk. 3. Har selskabet i henhold til loven forelagt en

driftsplan for Finanstilsynet, træffer tilsynet i tilfælde af, at der er sket

en forringelse af selskabets økonomiske stilling i forhold til denne plan,

bestemmelse om de nødvendige foranstaltninger og kan herunder kræve, at der

udarbejdes en ny driftsplan for de 3 følgende regnskabsår.

§ 250. Finanstilsynet påbyder et

livsforsikringsselskab inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de

foranstaltninger, der skønnes nødvendige, såfremt:

1) selskabet ikke overholder denne lov eller sine vedtægter,

2) selskabet afviger fra det for sin virksomhed gældende grundlag,

3) Finanstilsynet ikke finder det i nr. 2 nævnte grundlag eller den måde,

hvorpå selskabets midler er anbragt, betryggende,

4) det viser sig, at de til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser

henlagte midler ikke er betryggende, eller

5) selskabets økonomiske stilling er således forringet, at de forsikredes

interesser er udsat for fare.

Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet

inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de

forsikrede, kan selskabets forsikringsbestand tages under administration i

henhold til kapitel 15.

Stk. 3. En forsikringsbestand skal tages under

administration, såfremt det viser sig, at der inden den i henhold til stk. 1

fastsatte frist ikke kan fremskaffes de til dækning af de forsikringsmæssige

hensættelser nødvendige midler.

Stk. 4. Træder et selskab i likvidation, kan

Finanstilsynet træffe bestemmelse om, at selskabets forsikringsbestand tages

under administration.

Stk. 5. Finder Finanstilsynet, at det, når

forsikringsbestanden er taget under administration, tillige vil være

påkrævet, at selskabet opløses, træffer tilsynet beslutning herom.

§ 251. Finanstilsynet påbyder et selskab, der ikke

driver livsforsikringsvirksomhed, inden for en af tilsynet fastsat frist at

foretage de foranstaltninger, der skønnes nødvendige, såfremt

1) selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af

forsikringsmæssige forpligtelser,

2) tilsynet ikke finder den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt,

betryggende, eller

3) nogen af de i § 250, nr. 1 eller 5 nævnte omstændigheder foreligger.

Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet

inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de

forsikrede, kan Finanstilsynet træffe bestemmelse om, at selskabet skal træde

i likvidation.

§ 252. Som led i de i § 249, stk. 3, § 250, stk. 1,

og § 251, stk. 1, nævnte foranstaltninger kan Finanstilsynet forbyde

selskabet at råde over dets aktiver eller begrænse dets rådighed herover. §

131, stk. 9-10 finder tilsvarende anvendelse.

§ 253. Finanstilsynet kan helt eller delvis

tilbagekalde et forsikringsselskabs koncession, såfremt

1) selskabet ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister har

gennemført de foranstaltninger, som er angivet i de i § 249, stk. 1 og 2,

nævnte genoprettelsesplaner,

2) selskabet ikke længere opfylder betingelserne for at få koncession,

eller

3) selskabet groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i

henhold til denne lov.

Stk. 2. Tilbagekaldes et selskabs koncession, træffer

Finanstilsynet beslutning om, hvorvidt forsikringsselskabet skal søge

forsikringsbestanden overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der

driver forsikringsvirksomhed her i landet, eller om selskabet på anden måde

skal søge forsikringsbestanden afviklet. For livsforsikringsselskaber kan

Finanstilsynet beslutte, at forsikringsbestanden tages under administration i

overensstemmelse med kapitel 15.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i forbindelse med

tilbagekaldelse af et selskabs koncession forbyde selskabet at råde over dets

aktiver eller begrænse dets rådighed herover. § 131, stk. 9-10, finder

tilsvarende anvendelse.

§ 254. Finanstilsynet skal snarest muligt, efter at

likvidation i henhold til § 251 er indtrådt, i samråd med likvidatorerne lade

undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt at søge forsikringsbestanden helt

eller delvis overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der driver

virksomhed her i landet. Indkommer der tilbud om sådan overtagelse, skal

Finanstilsynet, hvis det finder tilbuddet antageligt, lade udarbejde en

redegørelse for stillingen og et forslag til overenskomst med vedkommende

selskab.

Stk. 2. Redegørelsen og forslaget skal offentliggøres i

Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til

forsikringstagerne til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke må

være kortere end en måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, såfremt de

har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de

forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og

forslaget.

Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2 omhandlede frist

træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser

beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i

overensstemmelse med det fremsatte forslag.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i forbindelse med den

udarbejdede redegørelse efter forhandling med det overtagende selskab træffe

bestemmelse om, at forsikringer, som er tegnet for en periode på mere end 1

år, af begge parter kan opsiges efter de regler, som ifølge

forsikringsaftalen er gældende, hvis den i aftalen indeholdte flerårige

periode var udløbet. Reglerne om denne adgang til opsigelse skal gengives i

Finanstilsynets redegørelse.

Stk. 5. § 27, stk. 2, i lov om forsikringsaftaler

finder tilsvarende anvendelse, indtil Finanstilsynet har truffet beslutning i

henhold til stk. 3. Finder overdragelse sted i overensstemmelse med

Finanstilsynets beslutning, kan likvidationen og overdragelsen uanset lov om

forsikringsaftaler §§ 26 og 27 ikke påberåbes som grundlag for at hæve

forsikringsaftalen.

Kapitel 28

Forskellige bestemmelser

§ 255. Følgende forsikringsaftaler kan ikke gyldigt

indgås af eller på personer bosiddende her i landet:

1) Livsforsikring, hvorved selskabet ved den forsikredes død forpligter

sig til at udbetale større beløb end de indbetalte præmier med renter, for så

vidt forsikringstageren er en fra den forsikrede forskellig person og ikke

har den forsikredes samtykke.

2) Livsforsikring, hvorved et selskab forpligter sig til at udbetale

større beløb end de indbetalte præmier med renter som følge af dødsfald, der

indtræder før den forsikredes fyldte 8. år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i

stk. 1, nr. 1 og 2.

§ 256. Inden en skadesforsikringsaftale indgås, skal

forsikringsselskabet, såfremt forsikringstageren er en fysisk person, oplyse

om følgende:

1) Hvilket lands lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne

ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit kan vælge lovgivning, hvilket

lands lovgivning forsikringsselskabet foreslår,

2) bestemmelser vedrørende behandling af klager fra forsikringstagere

vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om

yderligere oplysninger til forsikringstageren for de tilfælde, hvor den i

stk. 1 nævnte skadesforsikringsaftale tilbydes i henhold til reglerne i §

211, stk. 1, og § 213, stk. 1.

§ 256 a. Inden en livsforsikringsaftale indgås, og

under hele forsikringsaftalens løbetid skal forsikringsselskabet forelægge

forsikringstageren sådanne oplysninger om forsikringsselskabet og om

forsikringsaftalen, herunder om klagebehandling og klageinstans, at

forsikringstageren gives tilstrækkelige oplysninger til forståelse af de

væsentligste elementer i forsikringen.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om de

i stk. 1 nævnte oplysninger.

§ 257. Er en livsforsikringspolice bortkommet, kan

vedkommende forsikringsselskab på begæring af den, som har godtgjort sin

adkomst til policen, med 6 måneders varsel indkalde ihændehaveren til at

melde sig. Indkaldelsen, der sker ved bekendtgørelse i Statstidende i det

første nummer i et kvartal, skal indeholde en tilstrækkelig betegnelse af

policen, herunder navnet på den, på hvis liv forsikringen er tegnet.

Stk. 2. Melder ingen sig før fristens udløb, er policen

ugyldig, og selskabet udfærdiger en ny police til den, der har begæret

indkaldelsen foretaget. Denne skal betale omkostningerne ved indkaldelsen.

Stk. 3. Melder nogen sig efter bekendtgørelsen, og kan

en mindelig ordning ikke opnås, kan en ny police ikke udstedes, forinden de

anmeldte kravs indbyrdes berettigelse er afgjort ved dom.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 medfører ingen

indskrænkning i adgangen til at søge en livsforsikringspolice mortificeret

ved dom i medfør af lovgivningen om mortifikation af værdipapirer.

§ 257 a. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

bestemmelser om indholdet i almindelige forsikringsbetingelser for

livsforsikringsvirksomhed.

Kapitel 29

Straffebestemmelser m.v.

§ 258. Er strengere straf ikke forskyldt efter

borgerlig straffelov, straffes overtrædelser af lovens forskrifter om

indsendelse af anmeldelser, meddelelser og årsregnskaber til Finanstilsynet

eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På samme måde straffes

stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, og øvrige ansatte, medlemmer af

repræsentantskabet, vurderingsmænd, ansvarshavende aktuarer, revisorer,

granskningsmænd, likvidatorer og generalagenter samt deres suppleanter,

dersom de uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som

de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til. Sædvanlige

oplysninger om forsikringstagerens forhold kan videregives til

koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr.

8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 2. pkt, såfremt dette er

erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger i øvrigt, herunder oplysninger om rent

private forhold, må dog kun videregives med forsikringstagerens samtykke.

Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i

2. pkt. nævnte tavshedspligt.

Stk. 2. På samme måde straffes de i stk. 1 nævnte

personer, såfremt de giver urigtige eller vildledende oplysninger til

Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller andre offentlige

myndigheder, til nogen selskabsmyndighed, til offentligheden eller til

forsikringstagere, eller som gør sig skyldige i grov eller oftere gentagen

forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for selskabet eller

forsikringstagerne.

Stk. 3. Undlader et selskabs bestyrelse, direktion,

ansvarshavende aktuar, revisorer eller likvidatorer eller en generalagent i

rette tid at efterkomme de pligter, der påhviler dem efter denne lov eller de

i henhold til denne givne forskrifter, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel

pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 4. Med bøde straffes et forsikringsselskab, der

ikke efterkommer et pålæg meddelt i medfør af § 7.

Stk. 5. Agenter eller andre, der erhvervsmæssigt virker

for tegning af forsikringer, og som herved anvender urigtige eller

vildledende angivelser, straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 6. Undlader en virksomhed som nævnt i § 240, stk.

2, at opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomheden,

kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de

for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.

§ 259. Bestemmelserne i § 258, stk. 1-3 og stk. 5,

finder tillige anvendelse på personer, der erhvervsmæssigt medvirker ved

optagelse af forsikringer til de i § 220, stk. 2, nævnte udenlandske

mæglerfirmaer, som ifølge særlig tilladelse optager forsikringer til

udenlandske forsikringsvirksomheder.

§ 260. Overtrædelse af § 5, § 6, stk. 1, § 6 a, § 9,

stk. 2, § 11, § 29, stk. 3 og 4, § 33 a, stk. 1, 6, 7 og 8, § 33 b, stk. 1, §

87, § 89, § 90, stk. 2 og 3, § 93, stk. 2, § 95, § 113, stk. 2 og 3, § 118,

stk. 1, 1. og 2. pkt., §§ 119 og 120, § 122, stk. 1 og 3, § 122 a, § 124, §§

127-129, § 131, § 142, stk. 1, § 143, § 144, stk. 1 og 3, § 177, stk. 4, §

181, stk. 2, 1. pkt., § 182, stk. 6 og 7, § 184, stk. 4, § 190, stk. 1-3, §

205, § 213, stk. 4-6, § 215, § 218, § 240 a, stk. 5, § 256, stk. 1, og § 256

a, stk. 1, straffes med bøde. Overtrædelse af § 90, stk. 1, straffes med bøde

eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.

Stk. 2. Overtrædelse af § 48 b, § 48 h, § 55 a, § 115

a, stk. 2, 2. pkt. og § 115 a, stk. 3, i aktieselskabsloven straffes med

bøde.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes af

erhvervsministeren eller Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Hvor et aktieselskab, et anpartsselskab, et

gensidigt selskab, en pensionskasse el.lign. optræder som stifter eller

revisor, kan der pålægges det pågældende selskab som sådant bødeansvar for

overtrædelse af lovens bestemmelser.

§ 261. Er overtrædelse som nævnt i § 258 og § 260,

stk. 1-3, begået af et aktieselskab, et anpartsselskab, et gensidigt selskab,

en pensionskasse el.lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar

for overtrædelse af lovens bestemmelser.

Kapitel 30

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 262. Loven træder i kraft den 1. oktober 1981.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om forsikringsvirksomhed,

jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 27. oktober 1975, lov nr. 171 af 16. maj

1962 om nedsættelse af en forsikringskommission og § 17 i lov nr. 217 af 24.

maj 1978 om statsanstalten for livsforsikring.

Stk. 3. Industriministeriets bekendtgørelser nr. 480,

481 og 482 af 22. september 1975 forbliver i kraft, indtil de afløses af

forskrifter udstedt efter denne lov.

Stk. 4. Overtrædelse af de i stk. 3 nævnte

bekendtgørelser straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke

er forskyldt efter borgerlig straffelov.

§ 263. Er ændringer i vedtægterne for

forsikringsselskaber eller pensionskasser nødvendige i henhold til denne lov,

skal sådanne ændringer gennemføres inden 2 år efter lovens ikrafttræden,

medmindre Finanstilsynet tillader en forlængelse af fristen. Det samme gælder

for pensionskasser, som hidtil ikke har været under tilsyn, men som omfattes

af denne lov.

Stk. 2. Vedtægtsændringer, som Finanstilsynet finder

nødvendige for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med forskrifterne i

denne lov, jf. stk. 1, og som ikke på selskabets generalforsamling har opnået

det til deres gennemførelse vedtægtsmæssigt fornødne stemmetal, skal anses

som gyldigt vedtagne af generalforsamlingen, såfremt der på denne ikke er

afgivet så stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne

kræves til beslutning om selskabets opløsning.

Stk. 3. Kan vedtægtsændringer som nævnt i stk. 2 ikke

gennemføres, finder §§ 250 og 251 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Vedtægtsbestemmelser, som er stadfæstet eller

sat i kraft inden lovens vedtagelse, og som afviger fra reglerne i

aktieselskabslovens § 59, stk. 1-3, bevarer deres gyldighed.

Stk. 5. Vedtægtsbestemmelser, der er stadfæstet inden

lovens vedtagelse, og som afviger fra reglerne i § 104, stk. 1 og 2, bevarer

deres gyldighed.

§ 264. Forsikringsselskaber, der ikke er registreret,

men anmeldt før lovens ikrafttræden, skal inden registreringen bringe deres

vedtægter i overensstemmelse med lovens krav, jf. dog §§ 266 og 267.

§ 265. Gensidige skadesforsikringsselskaber, der

omfattes af § 200, stk. 1, men som ved lovens ikrafttræden er undergivet

tilsyn i henhold til § 120, stk. 1 og 3, i lov om forsikringsvirksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 544 af 27. oktober 1975, kan kun fritages for tilsyn i

overensstemmelse med reglerne i § 200, stk. 3.

§ 266. Uanset bestemmelsen i § 61, stk. 1, jf. lov om

aktieselskaber § 18, 2. pkt., bevarer de ved lovens ikrafttræden gældende

vedtægtsbestemmelser deres gyldighed.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 61, stk. 1, jf. lov om

aktieselskaber § 19, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 4, om tilsidesættelse af en

vedtægtsbestemmelse om beregningsgrundlaget for købesummen finder dog

anvendelse, hvor forkøbsretten gøres gældende efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Anmeldelse af aktiebesiddelser efter § 61, stk.

3-5, skal første gang ske inden den 31. december 1981.

§ 267. Bestemmelsen i § 102, jf. lov om

aktieselskaber § 67, stk. 1, hvorefter enhver aktie skal give stemmeret,

finder ikke anvendelse på aktier, der er tegnet inden lovens ikrafttræden, og

til hvilke der på dette tidspunkt ikke er knyttet stemmeret.

Stk. 2. Aktier, der er tegnet før lovens ikrafttræden,

og hvis stemmeværdi overstiger ti gange stemmeværdien af nogen anden aktie

eller noget andet aktiebeløb af samme størrelse, bevarer deres stemmeværdi

uanset reglen i § 102, jf. lov om aktieselskaber § 67, stk. 1.

§ 268. De ved denne lovs ikrafttræden bestående

forsikringsselskaber, hvis aktie- eller garantikapital ikke er fuldt

indbetalt, kan uanset §§ 35 og 74 opretholde denne ordning.

Stk. 2. I de af stk. 1 omfattede forsikringsselskaber

må en aktionær eller garant ikke hæfte for indbetaling på aktier eller

garantiandele til et større samlet beløb end 5 pct. af aktie- eller

garantikapitalen eller for større beløb end 50.000 kr., medmindre der stilles

en af Finanstilsynet godkendt sikkerhed for beløb herudover.

Stk. 3. Finanstilsynet kan undtage fra reglen i stk. 2.

Stk. 4. For nedsættelse af den indbetalte del af

aktiekapitalen i et forsikringsselskab omfattet af stk. 1 finder reglerne i

§§ 37-40 om kapitalnedsættelse tilsvarende anvendelse. I disse selskaber kan

nedsættelsesbeløbet fortsat anvendes til afskrivning på aktionærernes

indbetalingspligt. § 38, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse i dette

tilfælde.

Stk. 5. Overdragelsen af en ikke fuldt indbetalt aktie

eller garantiandel i forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 kan kun finde

sted med bestyrelsens godkendelse. Sådan godkendelse må ikke meddeles,

medmindre det må antages, at erhververen vil være i stand til at erlægge de

fremtidige indbetalinger, eller medmindre betryggende sikkerhed stilles.

Stilles betryggende sikkerhed, kan godkendelse ikke nægtes, medmindre den

ønskede overdragelse strider imod andre, gyldigt fastsatte regler om

indskrænkning i aktiernes eller garantiandelenes omsættelighed.

Stk. 6. Når bestyrelsen har godkendt overdragelsen og

erhververen har udstedt forskrivning for det ikke indbetalte beløb,

bortfalder overdragerens forpligtelser.

Stk. 7. Foretager en aktionær eller garant i

forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 ikke i rette tid en ham påhvilende

indbetaling, er han, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet, pligtig fra

forfaldsdagen at betale en årlig rente af det skyldige beløb svarende til den

rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket

betaling m.v.

Stk. 8. Selskabet skal, hvis betaling efter stk. 7 ikke

sker rettidig, uden ugrundet ophold søge sig fyldestgjort for det skyldige

beløb enten ved et søgsmål eller ved for aktionærens eller garantens regning,

og så vidt muligt efter 4 ugers varsel til ham, at søge aktien eller

garantiandelen afhændet med forpligtelse for erhververen til at yde de

manglende indbetalinger med påløbne renter. Afhændelsen skal ske gennem et

børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et

pengeinstitut eller ved offentlig auktion. Medfører afhændelsen udstedelse af

nyt aktiebrev eller interimsbevis, skal aktiebrevet eller interimsbeviset -

foruden at angive sit øjemed - gengive indholdet af det gamle aktiebrev eller

interimsbeviset samt underskrives af bestyrelsen, dog at interimsbeviser kan

underskrives af en af bestyrelsen befuldmægtiget.

Stk. 9. Viser det sig, at det skyldige beløb ikke kan

inddrives på nogen af de anførte måder, skal aktien eller garantiandelen

annulleres, og kapitalen anses da for nedsat med et til aktiens eller

garantiandelens pålydende svarende beløb. Det beløb, der er indbetalt,

henlægges til en fond, som ikke uden Finanstilsynets samtykke må formindskes.

Stk. 10. Kapitalens nedsættelse skal anmeldes til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Endvidere skal til Finanstilsynet indsendes

bevis for, at betingelserne for aktiens eller garantiandelens annullation har

været til stede.

§ 269. Har et datterselskab af et

forsikringsaktieselskab før lovens vedtagelse erhvervet aktier i

moderselskabet, skal aktierne, i det omfang Finanstilsynet ikke i henhold til

§ 66, stk. 2, giver tilladelse til at besidde aktieposten, afvikles i

overensstemmelse med bestemmelserne i § 69, dog at fristen regnes fra lovens

vedtagelse.

§ 270. Den i medfør af § 21, stk. 1, nr. 7, jf. § 83,

stk. 6, fastsatte valgperiode for bestyrelsesmedlemmer kommer første gang til

anvendelse, når valg - herunder genvalg - af bestyrelsesmedlemmer finder sted

efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Valg i henhold til § 83, stk. 2, 3. pkt.,

afholdes første gang i forbindelse med udløbet af de af medarbejderne valgte

bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode, jf. dog stk. 1.

Stk. 3. I koncerner, hvor der i moderselskabet er

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg af

koncernrepræsentanter i henhold til § 83, stk. 3, første gang i forbindelse

med udløbet af de af moderselskabets medarbejdere valgte

bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode, jf. stk. 1.

Stk. 4. Uanset § 42 kan de ved lovens ikrafttræden

gældende vedtægtsbestemmelser om fortegningsret bevare deres gyldighed indtil

1. oktober 1982.

Stk. 5. Direktører, der ved lovens ikrafttræden ejer

eller driver en virksomhed eller beklæder hverv i strid med § 90, stk. 4, kan

uanset denne bestemmelse fortsætte hermed.

Stk. 6. Uanset bestemmelserne i § 180, stk. 1, kan de

ved lovens ikrafttræden lovligt valgte revisorer bevare deres hverv.

§§ 271-274 (Ophævet).

§ 275. (Udeladt; bestemmelsen vedrører ændring af lov

om tilsyn med pensionskasser).

§ 276. Loven gælder ikke for Grønland eller for

stedlig forsikringsvirksomhed på Færøerne.

Stk. 2. Ved kongelig anordning kan loven sættes i kraft

for Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 363 af 18. maj 1994, hvis § 1 ændrede lov om

forsikringsvirksomhed, indeholdt følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 5

Stk. 1. §§ 1, 3 og 4 træder i kraft den 1. juli 1994.

Stk. 2. § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

§ 6

Uanset bestemmelserne i § 1, nr. 42 og 44, kan

arbejdsskadesforsikringsvirksomhed ikke udøves som grænseoverskridende

tjenesteydelsesvirksomhed eller gennem en filial omfattet af § 211 før 1.

januar 1999.

Lov nr. 369 af 14. juni 1995 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed

(Syge- og ulykkesforsikring) indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Lov nr. 1070 af 20. december 1995 om Dansk Eksportkreditfond m.v., hvis §

14 ændrede lov om forsikringsvirksomheds § 2, stk. 1 trådte i kraft den 27.

december 1995.

§ 120 i lov nr. 1072 af 20. december 1995 om

værdipapirhandel m.v., som ændrede lov om forsikringsvirksomhed trådte i

kraft den 1. maj 1996.(* 2)

§ 126

(Overgangsbestemmelse, udeladt)

Lov nr. 376 af 22. maj 1996 om ændring af lov om banker og sparekasser

m.v., lov om investeringsforeninger og lov om forsikringsvirksomhed og visse

andre love indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

Lov nr. 382 af 22. maj 1996 om ændring af konkursloven og visse andre

love, hvis § 4 ændrede § 177, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed

indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

Stk. 2. Er konkursdekretet afsagt inden lovens

ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler.

Erhvervsministeriet, den 6. august 1996

Mimi Jakobsen

/ Erik Johansen

Bilag 1

Følgende lande er omfattet af zone A

Australien

Belgien

Canada

Danmark

De Forenede Stater (USA)

Det Forenede Kongerige (Storbritannien)

Finland

Forbundsrepublikken Tyskland

Frankrig

Grækenland

Irland

Island

Italien

Japan

Luxembourg

Nederlandene (Holland)

New Zealand

Norge

Portugal

Saudi-Arabien

Schweiz

Spanien

Sverige

Tyrkiet

Østrig

Bilag 2

Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser

1. Ulykker (herunder arbejdsulykker og

erhvervssygdomme): summaforsikring, erstatning af økonomisk tab,

kombinationer heraf og personbefordring.

2. Sygdom: summaforsikring, erstatning af økonomiske

tab og kombinationer heraf.

3. Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra

jernbaners rullende materiel): alle skader på motordrevne landkøretøjer og

ikkemotordrevne landkøretøjer.

4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer: alle skader

på jernbanekøretøjer.

5. Kaskoforsikring for luftfartøjer: alle skader på

luftfartøjer.

6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have,

indsøer og floder: alle skader på havfartøjer, indsøfartøjer og flodfartøjer.

7. Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet

gods): alle skader på transporterede varer eller bagage uanset arten af

transportmidlet.

8. Brand og naturkræfter: alle skader på ejendom

(bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er

forårsaget af brand, eksplosion, storm, naturkræfter (bortset fra storm),

kerneenergi eller jordskred.

9. Andre skader på ejendom: alle skader på ejendom

(bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader

skyldes hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri, undtagen

de, der er anført under nr. 8.

10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer:

ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder

førerens ansvar).

11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer: ethvert ansvar

hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).

12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på

have, indsøer og floder: ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af hav-,

indsø- og flodfartøjer (herunder førerens ansvar).

13. Almindelig ansvarsforsikring: ethvert ansvar, der

ikke er anført under numrene 10, 11 og 12.

14. Kredit: almindelig insolvens, eksportkredit, salg

på afbetaling, hypotekforsikring og landbrugsforsikring.

15. Kaution: direkte kaution og indirekte kaution.

16. Diverse økonomiske tab: arbejdsløshedsrisici,

inkassotab (almindeligt), dårligt vejr, tab af fortjeneste, fortsatte

generalomkostninger, uforudsete handelsudgifter, tab af salgsværdi, husleje -

eller indtægtstab, indirekte handelstab bortset fra de ovenfor nævnte, ikke

forretningsmæssige økonomiske tab og andre økonomiske tab.

17. Retshjælpsforsikring: retshjælpsforsikring.

18. Assistance: assistance til personer, der kommer i

vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det

faste opholdssted.

Bilag 3

Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser

I. Almindelig livsforsikring:

a) livsforsikring (navnlig livsbetinget kapitalforsikring, ophørende

eller livsvarig livsforsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live

og livsforsikring med tilbagebetaling af præmier);

b) renteforsikring;

c) komplementære forsikringer tegnet i tilknytning til livsforsikring

(navnlig forsikring mod legemsbeskadigelse, herunder erhvervsudygtighed, og

forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestilfælde eller forsikring mod

invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom).

II. Ægteskabs- og fødselsforsikring:

a) forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab;

b) forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel.

III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds:

a) livsforsikring (navnlig livsbetinget kapitalforsikring, ophørende

eller livsvarig forsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live,

livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsikring, der kommer til

udbetaling ved ægteskab, og forsikring, der kommer til udbetaling ved

fødsel);

b) renteforsikring.

IV. Permanent health insurance (langvarig sygeforsikring): sygeforsikring,

som indgås for en lang periode og er uopsigelig fra selskabets side i hele

perioden.

V. Tontine-virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger

med henblik på fælles kapitalisering af bidragene og udbetaling af den herved

opståede formue enten til de overlevende eller til de afdødes arvinger eller

begunstigede.

VI. Kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og som

omfatter forpligtelser af en nærmere fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod

erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regelmæssige

indbetalinger.

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser fra Rådets direktiv nr. 73/239/EØF,

EF-Tidende Nr. L 228 s. 3 ( 1. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv

nr. 76/580/EØF, EF-Tidende Nr. L 189 s. 13 (ændring af 1.

skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr. 79/267/EØF, EF-Tidende Nr. L

63 s. 1 (1. livsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr. 84/641/EØF,

EF-Tidende Nr. L 339 s. 21 (ændring af 1. skadesforsikringsdirektiv), Rådets

direktiv nr. 88/357/EØF, EF-Tidende Nr. L 172 s. 1 (2.

skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr. 90/618/EØF, EF-Tidende Nr. L

330 s. 44 (ændring af 1. og 2. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv

nr. 90/619/EØF, EF-Tidende Nr. L 330 s. 50 (2. livsforsikringsdirektiv),

Rådets direktiv nr. 91/674/EØF, EF-Tidende Nr. L 374 s. 7 (årsregnskaber og

konsoliderede regnskaber), Rådets direktiv nr. 92/49/EØF, EF-Tidende Nr. L

228 s. 1 (3. skadesforsikringsdirektiv) og Rådets direktiv nr. 92/96/EØF,

EF-Tidende Nr. L 360 s. 1 (3. livsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr.

95/26/EF, EF-tidende Nr. L 168 s. 7 (Styrkelse af tilsynet -

»BCCI-direktivet«).

(* 2) Bekendtgørelse nr. 334 af 30. april 1996 om ikrafttræden af lov om

værdipapirhandel m.v.

Lignende dokumenter