Finanstilsynet berettiget til på ethvert tidspunkt at kræve et selskabs tekniske grundlag indrettet i overensstemmelse med lovens § 31. Tilsynets krav i forbindelse med indbetaling af pensionsbidrag tiltrådt.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Finanstilsynet berettiget til på ethvert
tidspunkt at kræve et selskabs tekniske grundlag indrettet i
overensstemmelse med lovens § 31.
Tilsynets krav i forbindelse med indbetaling af pensionsbidrag
tiltrådt.
I skrivelse af 18. september 1997, jf. skrivelse af 24.
oktober 1997, har K pensionskasse klaget over, at Finanstilsynet i skrivelse
af 21. august 1997 (j.nr. 6632-0111) har stillet krav om ændring af
reglerne i det oprindelig godkendte tekniske grundlag for indbetaling af
bidrag og gjort udskydelse af gennemførelse af pålægget om
bidragsindbetaling betinget af, at der i en overgangsperiode stilles en
bankgaranti eller et obligationsdepot som sikkerhed for efterskudsvise
bidragsindbetalinger.
I. Sagens forløb forud for klagen.
Under overenskomstforhandlingerne i 1991 indgik A
Arbejdsgiverforening og B Forbundet aftale om opstart af en
arbejdsmarkedspensionsordning. I overensstemmelse hermed blev K
pensionskasse oprettet. Ved skrivelse af 29. december 1992 godkendte
Finanstilsynet pensionskassens vedtægter og øvrige tekniske
grundlag, herunder pensionskasseregulativ.
Af de godkendte vedtægter fremgår bl.a. under
§ 3, at som medlemmer optages lønmodtagere, som er berettiget og
forpligtet til medlemskab i medfør af overenskomst mellem B og A eller
andre tilsvarende af B indgåede overenskomster samt visse andre
lønmodtagere inden for området. Pensionskassen ledes af en
bestyrelse, der består af en formand og 9 medlemmer. Formanden
vælges af bestyrelsen. Til bestyrelsen udpeger B 3 medlemmer,
Arbejdsgiverforeningen 3 medlemmer medens 4 medlemmer vælges af
generalforsamlingen blandt kassens medlemmer.
Af det godkendte pensionsregulativ fremgår bl.a. af
Læs alt
§ 2, at hovedgruppen af medlemmer er lønmodtagere, der er forpligtet
til medlemskab efter overenskomsten mellem A og B mfl. Af § 5 fremgår
bl.a. at pensionsbidraget fastsættes efter reglerne i de
ovennævnte overenskomster. Om betalingen hedder det endvidere:
"Pensionsbidraget forfalder halvårligt bagud.
Indbetaling til pensionskassen skal ske senest hver den 1/7 og 1/1 for
optjente pensionsbidrag i månederne januar-juni henholdsvis
juli-december. Indbetaling af pensionsbidrag ophører ved
lønophør eller i tilfælde af frivillig indbetalte bidrag
den måned, der ligger umiddelbart forud for pensioneringen (herunder
også opsat pension)."
Ved behandlingen af den første kvartalsindberetning
i april 1993 blev Finanstilsynet opmærksom på konsekvenserne af
bestemmelsen. Og ved skrivelse af 26. august 1993 anmodede Finanstilsynet K
om et møde, idet tilsynet bemærkede, at man på baggrund af
en fornyet vurdering af pensionskassens tekniske grundlag, som udgangspunkt
fandt, at den efterskudsvise betaling af pensionsbidrag, gav anledning til
nogle problemer, som man ikke havde været opmærksom på ved
godkendelsen af kassens tekniske grundlag. Der pågik herefter
forhandlinger på grundlag af et forslag fra K om en teknisk
løsning af problemet i form af en tilføjelse til det tekniske
grundlag. Forhandlingerne gav ikke resultat.
Ved skrivelse af 10. marts 1994 meddelte Finanstilsynet K,
at man ikke fandt, at ordningen med halvårsvis efterbetaling af bidrag
var betryggende og rimelig over for den enkelte forsikringstager, jf. § 31,
stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. Tilsynet henviste til, at der ikke
var fornøden sikkerhed for, at bidraget faktisk blev indbetalt. Efter
tilsynets opfattelse måtte der fra begyndelsen af det tidsrum, som en
bidragsbetaling vedrørte, til betalingstidspunktet kun gå den
tid, der var nødvendiggjort af den praktiske beregning og indbetaling
- i almindelighed ikke væsentlig over en måned. Endelig meddelte
tilsynet, at man dog som udgangspunkt kunne acceptere, at reglen fandt
anvendelse indtil næste fornyelse af de overenskomster, der lå
til grund for optagelse i pensionskassen.
I skrivelse af 18. april 1994 henviste K til, at kassen
ikke havde indflydelse på overenskomstforhandlingerne, men at man ville
orientere om Finanstilsynets standpunkt. Man ville samtidig foreslå
overenskomstparterne, at man aftalte kvartalsvis indberetning, men
fortsat betaling, som hidtil, med en tilknyttet garanti fra
arbejdsgiverorganisationerne for betaling, alt forudsat at Finanstilsynet
kunne godkende en sådan ordning.
Ved skrivelse af 17. maj 1994 fastholdt Finanstilsynet sit
standpunkt og meddelte i medfør af § 250, stk. 1, nr. 3, i lov om
forsikringsvirksomhed selskabet pålæg om inden udgangen af 1995
at ændre bidragsbetalingsreglerne, således at der fra begyndelsen
af det tidsrum, som en bidragsbetaling vedrørte, til
betalingstidspunktet kun gik den tid, der var nødvendiggjort af den
praktiske beregning og indbetaling. Der blev givet klagevejledning til
Erhvervsankenævnet.
Ved skrivelse af 24. januar 1996 meddelte K, at der ved
overenskomstforhandlingerne var aftalt successiv indsnævring i den
efterskudsvise indbetaling. Finanstilsynet forstod meddelelsen således,
at Finanstilsynets pålæg successivt ville blive opfyldt. Men
under en telefonsamtale med K, den 17. eller 18. april 1997 blev man
opmærksom på, at overenskomstparterne havde aftalt at gå
over til kvartalsvise indbetalinger, fortsat uden nogen garanti for
efterskudsvise betalinger. I skrivelse af 30. april 1997 påtalte
Finanstilsynet at pålægget ikke var overholdt og meddelte
på ny med henvisning til § 250, stk. 1, nr. 3, i lov om
forsikringsvirksomhed K pålæg om, snarest at ændre sine
bidragsbetalingsregler, således at der fra begyndelsen af det tidsrum,
som en bidragsbetaling vedrørte, til betalingstidspunktet kun gik den
tid, der var nødvendiggjort af den praktiske beregning og indbetaling,
hvilket i almindelighed ikke kunne vare over 1 måned. Tilsynet ville
samtidig kunne acceptere, at pensionskassen i en overgangsperiode med
udløb senest ved udgangen af år 2001 anvendte de nu ved
overenskomst aftalte regler. Dog var det en betingelse, at der i
overgangsperioden blev stillet en bankgaranti eller et obligationsdepot som
sikkerhed for de efterskudsvise bidragsindbetalinger. Der blev givet
klagevejledning til Erhvervsankenævnet.
Ved skrivelse af 21. august 1997 fastholdt Finanstilsynet
(den påklagede afgørelse), at det som meddelt var en
forudsætning, at der i overgangsperioden til udgangen af år 2001
blev stillet enten bankgaranti eller et obligationsdepot som sikkerhed for de
efterskudsvise indbetalinger, at der måtte foreligge en plan for
ændringen i 1999 og at man ikke kunne godkende en garanti, hvor
arbejdsgiverne stod som garant, idet en sådan garanti var i strid med
princippet om, at pensionsmidler og arbejdsgivermidler ikke må
sammenblandes. Der er givet klagevejledning til Erhvervsankenævnet.
Forløbet under klagesagen.
Ved skrivelse af 7. april 1998 meddelte klager, at der nu
er stillet bankgaranti.
3. Parternes standpunkter.
a. Sagens realitet.
Klager har gjort gældende, at Finanstilsynets
godkendelse ved skrivelse af 29. december 1992 af det tekniske grundlag, som
omfattede bestemmelsen i pensionsregulativets § 5, stk. 4, om betaling af
pensionsbidrag halvårsvis bagud, er udtryk for en begunstigende
forvaltningsakt, der ikke lovligt kan tilbagekaldes eller ændres, i
hvert fald når de faktiske og retlige forhold der ligger til grund for
tilladelsen er uforandrede. Det er tilfældet i sagen. I og med at A i
1993 har påtaget sig garanti for bidragenes betaling, er den
eksisterende ordning rimelig og betryggende over for den enkelte
forsikringstager, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 31, stk. 1. Herved
må pålægget, senest givet ved Finanstilsynets skrivelse af
21. august 1997, som omfattende dels en forpligtelse til successivt inden
udgangen af år 2001 at ændre reglen om bagudbetaling, for tiden
kvartårlig, til betaling alene inden for den praktisk nødvendige
beregning og indbetalingsperiode på ikke over 1 måned, dels
indtil da, at stille bankgaranti for bagudbetalingerne, være ulovligt
og ugyldigt.
Klager har supplerende henvist til, at
pålægget indebærer, at Finanstilsynet griber ind i
overenstkomstforholdene mellem B og A. Det har Finanstilsynet ingen adgang
til. Da medlemmerne af A er særdeles velkonsoliderede virksomheder, og
da endvidere A har afgivet garanti for udbetalingerne er det i strid med et
forvaltningsretligt proportionalitetsprincip at forlange bankgaranti.
Henvisningen til kravene i § 87 og § 127 i lov om forsikringsvirksomhed om
anbringelse af kapital mv. er først gjort gældende af
Finanstilsynet under klagesagens behandling. Der må derfor bortses
herfra ved nævnets behandling af sagen. Kravene er i øvrigt
opfyldt jf. ovenfor.
Finanstilsynet har gjort gældende, at tilsynet, da
det 4 måneder efter godkendelsen den 29. december 1992 opdagede at det
tekniske grundlag indeholdt en bestemmelse om halvårsvis bagudbetaling,
og at godkendelsen derfor sammenholdt med den betalingstermin, der
gælder for alle andre selskaber, var givet på urigtigt grundlag,
kunne have valgt helt at tilbagekalde koncessionen. Det gældende krav
om samtidig indbetaling er af central betydning for at sikre at en
pensionskasse er i stand til at afdække pensionstilsagnene over for de
forsikrede. I hvert fald på dette grundlag har Finanstilsynet
været berettiget til at foretage det mindre indgreb, der består i
at kræve alene reglen om bagudbetaling ændret for fremtiden.
Finanstilsynet har også i det efterfølgende forløb
konstant anvendt det mindst indgribende retsmiddel, herunder ved senest at
indrømme K en overgangstid indtil udgangen af år 2001 betinget
af at sikkerhed i mellemtiden for forsikringstageren sker ved at der stilles
bankgaranti. Finanstilsynet har endvidere gjort gældende, at
kvartårlig efterbetaling af forfaldne bidrag, kan indebære huller
i den afdækning af de forsikringsmæssige hensættelser, der
skal ske i forhold til selskabets samlede virksomhed jf. § 31, stk. 1, i lov
om forsikringsvirksomhed, jf. art. 18, stk. 1, i 3. livsforsikringsdirektiv.
Derimod vil beløbet i 3 måneders-perioden indgå i A
virksomhedens almindelige økonomi tillige med "rentetab" for
forsikringstageren som konsekvens. Som følge heraf er ordningen om
kvartalsvis bagudbetaling også i strid med § 87 og § 128 i lov om
forsikringsvirksomhed, der selvfølgelig som sådan, indgår
i bedømmelsesgrundlaget. Finanstilsynet er ikke bekendt med indholdet
af den påberåbte garanti fra A, der heller ikke er omfattet af
oplysningspligten efter § 240 i lov om forsikringsvirksomhed. Denne
oplysningspligt er afgørende for Finanstilsynets varetagelse af
tilsynsforpligtelsen. For så vidt angår A og de enkelte
arbejdsgiveres soliditet har Finanstilsynet i øvrigt henvist til, at
alene stat og kommuner betragtes som så solide, at de kan være
selvforsikrende, jf. bl.a. § 1, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed.
b. Sagens formalitet.
Finanstilsynet har gjort gældende, at påbudet
om at overgå til månedsvis indbetaling blev givet den 17. maj
1994 med klagevejledning. Da påbudet ikke rettidigt er påklaget
indenfor 4 uger, kan den herom omhandlede afgørelse, som klager
må antages oprindelig at have accepteret, ikke nu gøres til
genstand for klagebehandling. Det andet påbud af 30. april 1997
indeholder alene som nyt, at Finanstilsynet vil kunne acceptere, at K frem
til udgangen af år 2001 anvender kvartalsvis bagudbetalinger på
den betingelse, at der i overgangsperioden stilles bankgaranti eller
obligationsdepot som sikkerhed for indbetalingerne. Også i dette
påbud er der givet klagevejledning, påbudet er ikke indbragt
rettidigt indenfor 4 uger. Afgørelsen af 21. august 1997 indeholder
alene som noget nyt, at der etableres en plan i 1999 for den successive
afvikling. Denne afgørelse er ganske vist påklaget rettidigt,
men da kravet ikke er aktuelt, er sagen genstandsløs - og må
afvises.
Klager har herom gjort gældende, at klageren ikke
har siddet indklagedes påbud af 17. maj 1994 overhørig.
Således blev der 8. juni 1994 afholdt et møde mellem parterne,
ligesom et nyt møde blev afholdt 2. november 1994. I relation til det
andet påbud af 30. april 1997 blev der ligeledes afholdt møde
herom med Finanstilsynet den 27. juni 1997. Alle møder er afholdt
under den forudsætning, at eventuelle klagefrister blev suspenderet
indtil mødets afholdelse, og dette er da også grunden til, at
Finanstilsynet efterfølgende udstedte nye tilsvarende påbud.
Finanstilsynets seneste påbud af 21. august 1997 er derfor et nyt
påbud, der kan påklages i sin helhed. Af påbuddets ordlyd
fremgår det da også, at påbuddet kan påklages, og der
er ikke taget forbehold for, at der kun kan ske delvis påklage.
Indklagedes afvisningspåstand bør derfor ikke tages til
følge.
Der har efter anmodning fra klager været afholdt
mundtlig forhandling.
Ankenævnet udtaler:
Efter sagens forløb, herunder ændringerne i
de vilkår, der er stillet i forbindelse med påbudene af 17. maj
1994, 30. april 1997 og 21. august 1997, og efter sammenhænget mellem
vilkårene og påbudets hovedkrav finder ankenævnet ikke
grundlag for at afvise klagen.
I hvert fald efter ændringen af lov om
forsikringsvirksomhed ved lov nr. 1062 af 23. december 1992, hvorefter det
indtil da gældende godkendelsessystem vedrørende det tekniske
grundlag, herunder § 10, stk. 4, om at en godkendelse gjaldt uden
tidsbegrænsning, er ophævet og erstattet af et krav om
anmeldelse, må det antages, at Finanstilsynet uanset oprindelig
godkendelse til ethvert tidspunkt er berettiget og forpligtet til at
kræve, at et selskabs tekniske grundlag indrettes i overensstemmelse
med § 31 i lov om forsikringsvirksomhed.
Da Erhvervsankenævnet finder, at det krav om
ændring og de vilkår for kravet, der fremgår af
påbudene, senest det påklagede påbud af 31. august 1997,
må anses for omfattet af Finanstilsynets forpligtelse bl.a. til at
sikre, at de pensionsberettigedes midler indbetales til eller afdækkes
i et selskab, der er omfattet af tilsynslovgivningen, jf. lov om
forsikringsvirksomhed § 31, jf. tillige § 87 og § 128, stadfæstes
påbudet.
I ankenævnets afgørelse har Suzanne Helsteen,
Connie Leth, Finn Møller Kristensen, Christen Sørensen og
Niels Larsen deltaget.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- 97-174.171 - Finanstilsynet berettiget til at kræve forsikringsselskabs tekniske grundlag indrettet. (07. september 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. september 1998
- 97-158.552 - Aktindsigt i forsikringspolice (10. marts 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. marts 1998
- 03-137.820 - Udstederrisiko skal ikke medtages i opgørelse (16. juni 2005) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. juni 2005
Lignende dokumenter
- 97-174.171 - Finanstilsynet berettiget til at kræve forsikringsselskabs tekniske grundlag indrettet. (07. september 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. september 1998
- 97-158.552 - Aktindsigt i forsikringspolice (10. marts 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. marts 1998
- 96-196.026 - Pensionskasse medlem ikke part (22. august 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. august 1997
- 00-81.697 - pension, forsikringsmæssig afdækning (02. september 2002) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. september 2002
- 2006-0009013 - Pensionskasse påbudt at anmelde et nyt grundlag for beregning af hensættelsen efter bedste skøn (06. juni 2008) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. juni 2008
- Kendelse af 23. oktober 1995. 94-49.804 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. oktober 1995