Spring til indhold

Retsinformation

Forsikringstager var ikke part og dermed ikke klageberettiget i en sag om størrelsen af et gebyr i forbindelse med tilbagekøb af en pensionsforsikring. Spørgsmål om ekspeditionstid henvist til Erhvervsministeriet.

KEN nr 10081 af 20/01/1995Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Forsikringstager var ikke part og dermed ikke

klageberettiget i en sag om størrelsen af et gebyr i forbindelse med

tilbagekøb af en pensionsforsikring. Spørgsmål om ekspeditionstid henvist til

Erhvervsministeriet.

K har i skrivelse af 13. juli 1994 klaget over, at Finanstilsynet ved

skrivelse af 8. juli 1994 (j.nr. 6664-0114) har afvist at foretage sig

yderligere i anledning af en klage over et forsikringsselskabs beregning af

tilbagekøbsværdien på en pensionsforsikring. Tilsynet havde i afgørelsen

henvist til, at beregningen var sket i overensstemmelse med de for selskabet

gældende regler. Endvidere har klageren klaget over Finanstilsynets

ekspeditionstid.

Sagens omstændigheder:

I anledning af at klageren K har ønsket sin pensionsforsikring - tegnet i

A Pension, forsikringsaktieselskab - udbetalt, meddelte selskabet ham den 24.

marts 1994, at tilbagekøbsværdien pr. 1. januar 1994 udgjorde 93% af depotet

på 972.796 kr. eller 904.700 kr. Selskabet henviste samtidigt til de årligt

fremsendte depotoversigter, hvor omkostningerne ved tilbagekøb ifølge

selskabet havde været oplyst. Dagen efter modtog han selskabets opgørelse

over, hvad han ville få udbetalt, når der var taget højde for skat og

afgifter til staten. Forsikringen ophævedes herefter den 30. marts 1994.

Den 6. april 1994 indbragte K sagen for Finanstilsynet og gjorde

indsigelse, fordi selskabet alene havde udbetalt 904.700 kr. af depotet på

972.796 kr. og således havde beregnet sig et gebyr på 7% eller på 68.096 kr.

for at udbetale forsikringen. Efter K's opfattelse var det

konkurrenceforvridende, når selskabet på den måde tvinger forsikringstagerne

til at blive i selskabet, hvilket selskabet var klar over. K henviste

endvidere til, at han også havde forskellige pensionsordninger i

pengeinstitutter. De opkræver ikke et tilsvarende gebyr, men derimod et

gebyr, der står i et rimeligt forhold til omkostningerne ved ophævelse eller

flytning af pensionsordningen. Endelig henviste han til, at selskabet

Læs alt

stillede ham i en vanskelig situation, fordi han på grund af sin alder havde

været nødt til at ophæve forsikringen nu. Hvis han havde ventet, ville det

udbetalte beløb på grund af hans alder have været endnu mindre.

I Finanstilsynets afgørelse af 8. juli 1994, hvor en af Finanstilsynet fra

selskabet indhentet redegørelse var vedlagt, udtalte tilsynet »at de i

redegørelsen beskrevne regler for beregning af tilbagekøbsværdier... er i

overensstemmelse med de for selskabet på det tidspunkt gældende regler«.

Finanstilsynet anså herefter sagen for afsluttet. Afgørelsen indeholdt

sædvanlig vejledning om klage til Erhvervsankenævnet.

I skrivelsen af 13. juli 1994 til Erhvervsankenævnet har klageren i det

væsentlige gentaget, hvad han har fremført over for Finanstilsynet.

Finanstilsynet har i en redegørelse for sagen af 19. september 1994

udtalt:

»...Finanstilsynet har konstateret, at gebyret er i overensstemmelse

med det for selskabet gældende beregningsgrundlag, jf. §§ 30 og 31 i lov om

forsikringsvirksomhed... Finanstilsynet finder ikke, at klageren er part i

spørgsmålet om Finanstilsynets godkendelse af dette gebyr, og man skal i den

forbindelse henvise til Erhvervsankenævnets kendelse i sagen...92-54.508.

For god ordens skyld skal man dog anføre, at det nævnte gebyr ikke blot,

som antaget af klageren ...skal dække ekspeditionsomkostningerne ved

genkøbet, men tillige er beregnet til at dække ubetalte

erhvervelsesomkostninger samt kurs- og

forsikringsrisici...Forsikringsselskabernes genkøbsgebyr er således ikke

direkte sammenligneligt med bankernes gebyrer, idet den såkaldte

rentemarginal indgår på væsensforskellig vis.

Vedrørende ...klage over Finanstilsynets ekspeditionstid skal man beklage,

at sagsbehandlingstiden har taget længere tid end normalt. Det skal dog

anføres, at der ikke blot er tale om en videresendelse af klagen til

selskabet, men at Finanstilsynet i sådanne sager tager stilling til hvilke

spørgsmål, man anmoder selskabet om at besvare.

Finanstilsynets påstand i sagen er på denne baggrund, at den

afvises.«

I en supplerende skrivelse af 21. oktober 1994 har klageren fastholdt

klagen. Klageren mener, at et gebyr på 7.687 kr., og ikke et gebyr på 7%

eller 68.096 kr., ville have været rimeligt. Klageren har i den forbindelse

henvist til, at selskabets gebyr ved ophævelse kort tid efter udbetalingen

til ham blev nedsat væsentligt.

Ankenævnet udtaler:

Finanstilsynets afgørelse af 8. juli 1994 er truffet af tilsynet efter det

tekniske grundlag, som Finanstilsynet har godkendt over for A Pension som led

i tilsynsvirksomheden bl.a. med pensionskasser i medfør af lov om

forsikringsvirksomhed. Efter § 240 c, stk. 6, i denne lov, der trådte i kraft

den 1. august 1993, er alene det pågældende selskab, i dette tilfælde A

Pension, part. Det medfører, at kun A Pension kan klage til Finanstilsynet

eller indbringe en eventuel afgørelse truffet af Finanstilsynet for

Erhvervsankenævnet. Derimod er klageren, uanset at regelsættet har betydning

for ham som kunde, ikke klageberettiget.

Derfor har Finanstilsynet ikke haft lovmæssigt grundlag til over for

klageren at tage stilling til det materielle indhold af dennes klage, ligesom

Erhvervsankenævnet er afskåret herfra. Det tilføjes, at nævnet har forstået,

at klageren ikke bestrider, at gebyrets størrelse var i overensstemmelse med

Finanstilsynets godkendelse af det beregningsmæssige grundlag på det

pågældende tidspunkt, men at gebyret, af de grunde, som klageren har anført,

burde have været væsentligt lavere.

Ankenævnet skal samtidig henlede opmærksomheden på, at tilsynet med

Finanstilsynets almindelige virksomhed hører under Erhvervsministeriet, som

Finanstilsynet ligeledes administrativt er underlagt. Nævnet må derfor

henvise klagen over ekspeditionstiden i Finanstilsynet til

Erhvervsministeriet.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter