Forsikringstager var ikke part og dermed ikke klageberettiget i en sag om størrelsen af et gebyr i forbindelse med tilbagekøb af en pensionsforsikring. Spørgsmål om ekspeditionstid henvist til Erhvervsministeriet.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Forsikringstager var ikke part og dermed ikke
klageberettiget i en sag om størrelsen af et gebyr i forbindelse med
tilbagekøb af en pensionsforsikring. Spørgsmål om ekspeditionstid henvist til
Erhvervsministeriet.
K har i skrivelse af 13. juli 1994 klaget over, at Finanstilsynet ved
skrivelse af 8. juli 1994 (j.nr. 6664-0114) har afvist at foretage sig
yderligere i anledning af en klage over et forsikringsselskabs beregning af
tilbagekøbsværdien på en pensionsforsikring. Tilsynet havde i afgørelsen
henvist til, at beregningen var sket i overensstemmelse med de for selskabet
gældende regler. Endvidere har klageren klaget over Finanstilsynets
ekspeditionstid.
Sagens omstændigheder:
I anledning af at klageren K har ønsket sin pensionsforsikring - tegnet i
A Pension, forsikringsaktieselskab - udbetalt, meddelte selskabet ham den 24.
marts 1994, at tilbagekøbsværdien pr. 1. januar 1994 udgjorde 93% af depotet
på 972.796 kr. eller 904.700 kr. Selskabet henviste samtidigt til de årligt
fremsendte depotoversigter, hvor omkostningerne ved tilbagekøb ifølge
selskabet havde været oplyst. Dagen efter modtog han selskabets opgørelse
over, hvad han ville få udbetalt, når der var taget højde for skat og
afgifter til staten. Forsikringen ophævedes herefter den 30. marts 1994.
Den 6. april 1994 indbragte K sagen for Finanstilsynet og gjorde
indsigelse, fordi selskabet alene havde udbetalt 904.700 kr. af depotet på
972.796 kr. og således havde beregnet sig et gebyr på 7% eller på 68.096 kr.
for at udbetale forsikringen. Efter K's opfattelse var det
konkurrenceforvridende, når selskabet på den måde tvinger forsikringstagerne
til at blive i selskabet, hvilket selskabet var klar over. K henviste
endvidere til, at han også havde forskellige pensionsordninger i
pengeinstitutter. De opkræver ikke et tilsvarende gebyr, men derimod et
gebyr, der står i et rimeligt forhold til omkostningerne ved ophævelse eller
flytning af pensionsordningen. Endelig henviste han til, at selskabet
Læs alt
stillede ham i en vanskelig situation, fordi han på grund af sin alder havde
været nødt til at ophæve forsikringen nu. Hvis han havde ventet, ville det
udbetalte beløb på grund af hans alder have været endnu mindre.
I Finanstilsynets afgørelse af 8. juli 1994, hvor en af Finanstilsynet fra
selskabet indhentet redegørelse var vedlagt, udtalte tilsynet »at de i
redegørelsen beskrevne regler for beregning af tilbagekøbsværdier... er i
overensstemmelse med de for selskabet på det tidspunkt gældende regler«.
Finanstilsynet anså herefter sagen for afsluttet. Afgørelsen indeholdt
sædvanlig vejledning om klage til Erhvervsankenævnet.
I skrivelsen af 13. juli 1994 til Erhvervsankenævnet har klageren i det
væsentlige gentaget, hvad han har fremført over for Finanstilsynet.
Finanstilsynet har i en redegørelse for sagen af 19. september 1994
udtalt:
»...Finanstilsynet har konstateret, at gebyret er i overensstemmelse
med det for selskabet gældende beregningsgrundlag, jf. §§ 30 og 31 i lov om
forsikringsvirksomhed... Finanstilsynet finder ikke, at klageren er part i
spørgsmålet om Finanstilsynets godkendelse af dette gebyr, og man skal i den
forbindelse henvise til Erhvervsankenævnets kendelse i sagen...92-54.508.
For god ordens skyld skal man dog anføre, at det nævnte gebyr ikke blot,
som antaget af klageren ...skal dække ekspeditionsomkostningerne ved
genkøbet, men tillige er beregnet til at dække ubetalte
erhvervelsesomkostninger samt kurs- og
forsikringsrisici...Forsikringsselskabernes genkøbsgebyr er således ikke
direkte sammenligneligt med bankernes gebyrer, idet den såkaldte
rentemarginal indgår på væsensforskellig vis.
Vedrørende ...klage over Finanstilsynets ekspeditionstid skal man beklage,
at sagsbehandlingstiden har taget længere tid end normalt. Det skal dog
anføres, at der ikke blot er tale om en videresendelse af klagen til
selskabet, men at Finanstilsynet i sådanne sager tager stilling til hvilke
spørgsmål, man anmoder selskabet om at besvare.
Finanstilsynets påstand i sagen er på denne baggrund, at den
afvises.«
I en supplerende skrivelse af 21. oktober 1994 har klageren fastholdt
klagen. Klageren mener, at et gebyr på 7.687 kr., og ikke et gebyr på 7%
eller 68.096 kr., ville have været rimeligt. Klageren har i den forbindelse
henvist til, at selskabets gebyr ved ophævelse kort tid efter udbetalingen
til ham blev nedsat væsentligt.
Ankenævnet udtaler:
Finanstilsynets afgørelse af 8. juli 1994 er truffet af tilsynet efter det
tekniske grundlag, som Finanstilsynet har godkendt over for A Pension som led
i tilsynsvirksomheden bl.a. med pensionskasser i medfør af lov om
forsikringsvirksomhed. Efter § 240 c, stk. 6, i denne lov, der trådte i kraft
den 1. august 1993, er alene det pågældende selskab, i dette tilfælde A
Pension, part. Det medfører, at kun A Pension kan klage til Finanstilsynet
eller indbringe en eventuel afgørelse truffet af Finanstilsynet for
Erhvervsankenævnet. Derimod er klageren, uanset at regelsættet har betydning
for ham som kunde, ikke klageberettiget.
Derfor har Finanstilsynet ikke haft lovmæssigt grundlag til over for
klageren at tage stilling til det materielle indhold af dennes klage, ligesom
Erhvervsankenævnet er afskåret herfra. Det tilføjes, at nævnet har forstået,
at klageren ikke bestrider, at gebyrets størrelse var i overensstemmelse med
Finanstilsynets godkendelse af det beregningsmæssige grundlag på det
pågældende tidspunkt, men at gebyret, af de grunde, som klageren har anført,
burde have været væsentligt lavere.
Ankenævnet skal samtidig henlede opmærksomheden på, at tilsynet med
Finanstilsynets almindelige virksomhed hører under Erhvervsministeriet, som
Finanstilsynet ligeledes administrativt er underlagt. Nævnet må derfor
henvise klagen over ekspeditionstiden i Finanstilsynet til
Erhvervsministeriet.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse af 20. januar 1995. 94-46.975 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. januar 1995
- Kendelse af 16. februar 1993. 92-547 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. februar 1993
- 02-131.549,03-136.322 - Kontributionsprincippet, forsikringstagere (21. december 2004) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. december 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse af 20. januar 1995. 94-46.975 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. januar 1995
- Kendelse af 17. august 1995. 95-5.189 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. august 1995
- Finanstilsynet havde med rette nægtet at tage stilling til, om udbetalinger fra en pensionsforsikring kunne nedsættes, da det var et formueretligt spørgsmål, som henhører under domstolene, eventuelt Ankenævnet for Forsikring. Retsinformation · 24. september 1997
- 97-158.552 - Aktindsigt i forsikringspolice (10. marts 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. marts 1998
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Jacobs fremsat den 15. november 2001. - Axa Royale Belge SA mod Georges Ochoa og Stratégie Finance SPRL. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Cour d'appel de Bruxelles - Belgien. - Direktiv 92/96/EØF - direkte livsforsikringsvirksomhed - oplysning til forsikringstager. - Sag C-386/00 EU-domme · 15. november 2001
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 11. juli 2019. — Barbara Rust-Hackner m.fl. mod Nürnberger Versicherung Aktiengesellschaft Österreich m.fl. EU-domme · 11. juli 2019