Aktieretter - moderaktie - afståelse. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Aktieretter - moderaktie - afståelse. (* 1)
A Holding ApS i likvidation klagede over, at ligningskommissionen for
skatteåret 1984/85 (afsluttende ansættelse for indkomstperioden fra den 1.
juli til den 11. december 1984) i henhold til selskabsskattelovens § 5, stk.
1, havde forhøjet selskabets indkomst med 10.810.000 kr. Dette beløb var
anset for skattepligtig fortjeneste på nom. 200.000 kr. fondsaktier i B A/S,
ejet i mindre end 3 år, jf. aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 3.
Det var oplyst, at det på en generalforsamling den 9. november 1984 i B
A/S var besluttet at udvide aktiekapitalen fra nom. 100.000 kr. til nom.
300.000 kr. ved overførsel af 200.000 kr. fra selskabets frie egenkapital.
Denne udvidelse af aktiekapitalen var foranlediget af en ændring i
aktieselskabsloven, ifølge hvilken minimumskapitalen i aktieselskaber skulle
forhøjes til 300.000 kr. senest den 31. december 1984. Umiddelbart efter
generalforsamlingens afholdelse var der medio november 1984 indsendt
anmeldelse til Aktieselskabsregisteret om kapitaludvidelsen.
Kapitaludvidelsen var registreret den 24. maj 1985. Fondsaktien på nom.
200.000 kr. var fysisk udstedt den 15. oktober 1985 og samme dato indført i
selskabets aktiebog. Fondsaktien var underskrevet af selskabets bestyrelse
den 18. november 1985.
Det klagende selskabs repræsentanter forklarede, at aktierne med
tilhørende aktieretter i B A/S blev udlagt ved likvidationen af
moderselskabet - det klagende selskab - den 11. december 1984.
Selskabets repræsentanter bemærkede, at Ligningsrådet havde indrømmet
selskabet dispensation for beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 5,
således at avancen skulle beskattes efter aktieavancebeskatningslovens
regler.
Selskabet påstod principalt, at hele fortjenesten ved udlæg af nom.
100.000 kr. moderaktier med tilknyttede nom. 200.000 kr. aktieretter var
skattefri, da alle moderaktier og aktieretter havde været ejet i mere end 3
år, og som følge deraf var skattefri i henhold til
Læs alt
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, og § 5, stk. 4.
Selskabet påstod subsidiært, at fortjenesten ved udlæg af aktierne skulle
opgøres til 666.666 kr., hvilket var tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen
under sagens behandling i Landsskatteretten.
For så vidt angik selskabets principale påstand henvistes til, at sagen
måtte afgøres ved anvendelse af lovens klare ord, som ikke levnede spillerum
for den af Told- og Skattestyrelsen påståede fortolkning ud fra
bemærkningerne i lovmotiverne, Folketingstidende 1980/81, tillæg A, spalte
3337-39.
Selskabet henviste således til ordlyden af lovens § 5, stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Fondsaktier, som et selskabs aktionærer erhverver ved
udnyttelse af dem tildelte aktieretter, anses som erhvervet på tidspunktet
for tildelingen af aktieretterne. Tilsvarende anses aktier, som et selskabs
aktionærer erhverver ved udnyttelse af dem tildelte tegningsretter, for
erhvervet ved tildelingen af tegningsretterne.
Stk. 4. Aktieretter eller tegningsretter, som ikke udnyttes af aktionæren,
men afstås, anses for erhvervet samtidig med moderaktier. Ved afståelse af
sådanne retter anses de retter, som knytter sig til de ældste aktier, for
først afstået.«
Selskabet anførte, at spørgsmålet til afgørelse var, om
generalforsamlingsdatoen den 9. november 1984, hvor aktieudvidelsen til
opfyldelse af lovens nye krav var besluttet, udløste ejerskab til fondsaktier
- som påstået af skattemyndighederne - eller blot til aktieretter, hvilket
sidste - delvis indirekte gennem lovens bemærkninger om udnyttelse - måtte
defineres som retten til at modtage fondsaktier, hvorved situationen var
direkte dækket af lovens § 5, stk. 4. Det var i denne forbindelse selskabets
opfattelse, at selskabet i likvidationsfasen simpelthen ikke havde kunnet nå
at udnytte retten til fondsaktier.
Selskabet var endvidere bekendt med, at aktieretter - bl.a. efter
Værdipapircentralens praksis - kunne være virksomme i op til 5 1/2 år, og at
der altså ikke i aktieretsbegrebet var indbygget en forudsætning om hurtig
konvertering til fondsaktier. Selskabet henviste herved til den af
Landsskatteretten den 12. oktober 1988 afsagte kendelse i sagen
610-8819-00111.
Told- og Skattestyrelsen begrundede under sagens behandling i
Landsskatteretten nærmere, at styrelsen ikke fandt, at omtalte kendelse
generelt havde taget stilling til, hvornår en afståelse skulle anses at
omfatte aktieretter eller fondsaktier.
Styrelsen var af den opfattelse, at det måtte afgøres ud fra en konkret
bedømmelse af forholdene omkring en fondsaktieudvidelse, hvorvidt en senere
afståelse skulle anses at omfatte aktieretter eller fondsaktier.
Når det drejede sig om selskaber, der som i det foreliggende tilfælde var
eneaktionærer, måtte det overvejende udgangspunkt være, at der var tale om
fondsaktier allerede fra tidspunktet, hvor udvidelsen var vedtaget på
selskabets generalforsamling. Dette syntes at følge direkte af bemærkningerne
til lovforslaget. I en sådan situation var det ikke nødvendigt, at der skete
omsætning af aktieretter for at sikre, at fondsaktierne kunne udstedes,
hvorfor der ikke var grundlag for, at de særlige regler om afståelse af
aktieretter skulle finde anvendelse. Det var for så vidt uden mening at
sondre mellem aktieretter og fondsaktier, når det ved vedtagelsen stod klart,
hvem fondsaktierne skulle tilfalde.
Styrelsen bemærkede, at registreringstidspunktet ikke kunne anses at være
afgørende for, om der forelå en aktieret eller en fondsaktie, således som det
også måtte anses at være lagt til grund i Landsskatterettens kendelse af 12.
oktober 1988. Blev en kapitalforhøjelse ikke registreret, ansås forhøjelsen i
det hele for bortfaldet. Blev kapitalforhøjelsen registreret, ansås
forhøjelsen for foretaget fra beslutningstidspunktet. Registreringen var
således ikke skattemæssigt udtryk for, at forhøjelsen først kunne anses for
foretaget på dette tidspunkt.
Udstedelsen af fysiske aktiebreve kunne ej heller være afgørende, når
selskabet ved hovedanpartshaveren selv kunne bestemme, om der skulle udstedes
tegningsretter eller som her aktieretter til fondsaktier. Sådanne fondsaktier
måtte efter styrelsens opfattelse siges at foreligge i og med beslutningen
den 9. november 1984.
Styrelsen fandt, at lovens regel om aktierettens identifikation med
stamaktien for så vidt kun vedrørte tilfælde af overskydende aktieretter,
dvs. forhold, hvor mindretalsaktionærer ikke kunne udnytte tilbuddet om
fondsaktier, og hvor en beskatning efter hovedreglen i
aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 3, ville være urimelig, hvorfor der
for disse tilfælde var gennemført en undtagelsesbestemmelse i § 5, stk. 4.
Styrelsen henviste herved til de til lovbestemmelsen knyttede bemærkninger i
Folketingstidende 1980/81 A, spalte 3337-39. Styrelsen bemærkede i denne
forbindelse, at der muligvis havde dannet sig en praksis, hvorefter man ved
børsnoterede selskaber anerkendte, at reglen i aktieavancebeskatningslovens §
5, stk. 4, var gældende for afståelsen af alle retter, uanset de ikke var
overskydende.
Landsskatteretten bemærkede, at efter aktieavancebeskatningslovens § 5,
stk. 4, anses aktieretter eller tegningsretter, som ikke udnyttes af
aktionæren, men afstås, for erhvervet samtidig med moderaktien. Selv om
bestemmelsen i stk. 4 ifølge lovens forarbejder, jf. bl.a. Folketingstidende
1980/81, tillæg A, spalte 3339, var en undtagelsesbestemmelse, der alene var
indført for at løse et praktisk problem - især hvor der var tale om et
børsnoteret selskab - sondres der efter bestemmelsens klare ordlyd ikke
mellem børsnoterede selskaber og andre selskaber, ligesom der ikke var gjort
forskel på, hvilken indflydelse der var knyttet til de pågældende aktier.
Spillerummet for lovfortolkning måtte i et tilfælde som det foreliggende
være snævert over for lovens ord. Når endvidere hensås til, at udlægget fandt
sted inden kapitalforhøjelsens registrering, var Landsskatteretten herefter
enig med det klagende selskab i, at der ved generalforsamlingen den 9.
november 1984 i B A/S var udløst en aktieret, som ikke var udnyttet af
aktionæren, men afstået samtidig med moderaktien.
Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 10.810.000 kr.
LV 1989, SH 1.2.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse af 4/2 2002 vedr. Erstatning ikke udnyttet køberet til aktier. Retsinformation · 22. august 2003
- Udloddende investeringsforeninger - skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft Retsinformation · 26. marts 2003
- Investeringsforening Retsinformation · 25. september 2000
- Hovedaktionær Retsinformation · 7. juni 2000
- De skattemæssige konsekvenser af kontant indløsning af konvertible gældsbreve. Bindende forhåndsbesked. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Konvertible gældsbreve - indløsning - værdiansættelse (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- SELSKABSBESKATNING 1992 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1995 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1993 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1996 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1997 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1994 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008