Spring til indhold

Retsinformation

SELSKABSBESKATNING 1997 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN.

STV nr 20041 af 01/01/1997Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit SG - Beskatning ved afståelse af aktier,

andelsbeviser og lign.

S.G.1 Området for aktieavancebeskatning

Ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lign. behandles fortjeneste

eller tab som udgangspunkt efter reglerne i lov om beskatning af fortjeneste

ved afståelse af aktier mv. (ABL). Dog behandles fortjeneste eller tab ved

afståelse af konvertible obligationer i visse tilfælde i stedet efter

reglerne i KGL § 6, stk. 2, § 7, stk. 7 eller § 7A. Den seneste

lovbekendtgørelse af ABL er nr. * 817 af 30. okt. 1997, det bemærkes, at

enkelte bestemmelser i lovbekendtgørelsen først har virkning fra og med

indkomståret 1998, * og det seneste cirkulære om beskatning af aktier er nr.

137 af 19. juli 1994.

I tilfælde, hvor beskatning ved afståelse af aktier i stedet skal ske

efter reglerne i LL § 16 A eller § 16 B, skal hele afståelsessummen beskattes

som aktieindkomst, jf. PSL § 4 a.

Loven finder anvendelse på aktier, anparter, andelsbeviser og lignende

værdipapirer.

I det følgende defineres en række værdipapirer, der er omfattet af loven.

Gennemgangen er dog ikke udtømmende.

S.G.1.1 Definitioner

Fondsaktier

Fondsaktier - ofte kaldet reservefonds- eller friaktier - er aktier, der

uden vederlag gives et selskabs aktionærer i forhold til deres

aktiebesiddelse i selskabet.

Fondsaktier udstedes som regel, når der i et selskab er opsamlet meget

betydelige reserver, idet der herved tilvejebringes et mere rimeligt forhold

mellem aktiekapital og reserver. Dette sker ved at overføre en del af

midlerne fra reservefondskonti til aktiekapitalkonto. Der tilgår ikke

aktionærerne nogen økonomisk fordel herved, da de i forvejen gennem deres

aktiebesiddelse ejer hele selskabets formue incl. reserverne. Derfor vil hele

Læs alt

aktiekapitalens kursværdi være den samme før og efter udvidelsen.

Interimsbeviser/aktieretsbeviser/udbyttekuponer

Mod afstempling af de gamle aktier eller mod aflevering af en bestemt

udbyttekupon får aktionærerne udstedt interimsbeviser (midlertidige

aktiebeviser), der senere ombyttes med de nye aktier. Hvis en aktionærs

beholdning af aktier ikke går op med udvidelsesforholdet, kan aktionæren i

stedet få udleveret aktieretsbeviser, som kan sælges, eller som man kan købe

for at kunne tegne et »rundt« beløb. Hvor udleveringen af

fondsaktier sker mod aflevering af en bestemt udbyttekupon, kan denne

ligeledes sælges eller evt. veksles. Kursen for aktieretten vil tendere imod

at være lig forskellen mellem kursen før og efter udvidelsen.

Tegningsretter

Tegningsret er den ret, der gives et selskabs aktionærer til at tegne nye

aktier i forbindelse med udvidelse af et selskabs aktiekapital, som regel til

en lavere kurs end den p.t. noterede. Ønsker aktionæren ikke selv at udnytte

tegningsretten helt eller delvis, vil han få udleveret tegningsretsbeviser,

der kan sælges som selvstændige værdipapirer. Sker nytegningen mod aflevering

af en bestemt udbyttekupon, kan denne ligeledes sælges eller evt. veksles.

Man kan supplere sin egen tegningsret ved køb for derved at få ret til

tegning af et »rundt« beløb,

ligesom ikke-aktionærer kan købe tegningsretter og nytegne i selskabet. *

Se om den skattemæssige behandling af tegningsretter S.G. 2.4.7.3. *

Tegningsforhold

Tegningsforholdet angiver, hvor mange nye aktier, der kan tegnes.

Tegningsforhold 4:1 betyder således, at der for hver 4 gamle aktier kan

tegnes een ny af samme størrelse. Det vil sige, at hvis tegningsforholdet er

4:1, skal man købe 4 tegningsretter for at kunne tegne en ny aktie - eller

sagt på en anden måde - ved beregningen af, hvad der kan opnås ved salg af

tegningsretten, skal man multiplicere den nominelle værdi af de gamle aktier

med tegningsrettens kurs og dividere med 100.

Tegningskursen er den kurs til hvilken de nye aktier kan tegnes.

Tegningsrettens kurs er den kurs, til hvilken den tegningsret, der er

knyttet til 100 kr. gamle aktier, handles.

Værdien af en tegningsret beregnes således: Hvis kursen på de gamle aktier

før udvidelsen er 250, giver det med tegningsforholdet 4:1:

Køb af gamle aktier 400 kr. til kurs 250 1.000 kr.

Tegning af 100 kr. nye aktier til kurs 105 105 kr.

Anskaffelsessum for 500 kr. aktier 1.105 kr.

Gennemsnitsanskaffelseskurs 221.

Forskellen mellem den gamle kurs 250 og den gennemsnitlige

anskaffelseskurs 221 udgør tegningsrettens teoretiske værdi, men den faktiske

kurs kan afvige noget herfra. I børssproget tales der altid om tegningsret af

så og så mange gamle aktier - ikke om retten til at tegne så og så mange nye

aktier.

Udbyttet af en aktie er altid inkluderet i prisen. Finder udvidelsen sted

i et selskab - der normalt giver 10 pct. i udbytte - kort før

generalforsamlingen, og bærer de nye aktier intet udbytte, trækker man 10

points fra i kursen, inden tegningsrettens værdi beregnes. Fra tegningsdagen

noteres de gamle aktier eksklusive tegningsretten, og kursen vil derfor falde

under hensyn til tegningsrettens værdi. De nye aktier optages kun til

særskilt notering, hvis de ikke bærer fuldt udbytte for det regnskabsår, der

endnu ikke er udbetalt udbytte for.

Fri tegning betyder, at et selskab kan udbyde helt eller delvis til fri

nytegning. Denne form for tegning kræver ikke nogen tegningsret, men sker

næsten altid til væsentlig højere kurser end pari.

Medarbejderaktier

Medarbejderaktier er aktier, der tilbydes et selskabs medarbejdere til

favørkurs eller udloddes uden vederlag (maks. 6.000 kr. årligt). Se A.B.1.10.

Håndværkeraktier

Håndværkeraktier er aktier håndværkere m.fl., der har udført arbejde ved

opførelse af en bygning for et aktieselskab, modtager som betaling for deres

(rest-)tilgodehavende, se E.B.2.6.4.

Konvertible obligationer

Konvertible obligationer er værdipapirer, som efter et vist tidsforløb

giver indehaveren ret til at vælge mellem kontant indløsning eller

konvertering til aktier i selskabet. Tegningsretten til konvertible

obligationer handles på børsen på samme måde som tegningsret til aktier. Der

sker særskilt notering af de konvertible obligationer. Kursen findes i

børskurslisterne under »Aktier«.

Warrants

Warrants er aktietegningsrettigheder, der giver erhververen ret, men ikke

pligt, til på et senere tidspunkt, sædvanligvis efter 3 år at tegne aktier i

et selskab til en forud fastsat tegningskurs, også kaldet exercisepris.

Udstedelse af warrants medfører således en senere kapitaludvidelse i det

warrantudstedende selskab.

Idéaktier

Idéaktier, jf. ABL § 2 e, er aktier, som en person har modtaget som

vederlag ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, jf. LL §

27 E, stk. 1.

Hvem er hovedaktionær

Selv om hovedaktionærbegrebet ikke længere har betydning ved opgørelsen af

avance og tab, har begrebet stadig betydning skattemæssigt, idet det bl.a.

finder anvendelse i følgende tilfælde:

- ved generationsskifte, jf. ABL § 11

- ved fraflytning, jf. ABL § 13 a.

En aktionær anses som hovedaktionær efter * ABL § 11, stk. 2-4, hvis

vedkommende enten selv eller samtidig sammen med de i * ABL § 11, stk. 3,

nævnte pårørende eller selskaber, fonde mv. på noget tidspunkt indenfor de

seneste 5 år har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller rådet over mere

end 50 pct. af stemmeværdien.

En aktionær anses også som hovedaktionær, hvis aktierne er erhvervet i

forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter VOL,

såfremt han på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier

svarende til 25% eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet

over mere end 50% af stemmeværdien. Bestemmelsen har virkning for afståelse

af aktier, når virksomhedsomdannelsen har fundet sted den 14. dec. 1992 eller

senere, samt hvor virksomhedsomdannelsen har fundet sted før den 14. dec.

1992, når beslutning om tilførsel af kapital er truffet den 17. nov. 1992

eller senere.

I TOLD-SKAT Nyt 1991.22.1299 (TfS 1991,541) er gengivet en bindende

forhåndsbesked om et selskab, der foretog kapitaludvidelse i november måned

1986. Kapitaludvidelsen blev registreret i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i marts 1987. Direktøren ejede forud for

kapitaludvidelsen i november 1986 28% af aktiekapitalen og 40,2% af den

samlede stemmeværdi. Efter udvidelsen ejede han 21% af kapitalen og 32,2% af

stemmeværdien. Ligningsrådet anså tegningsfristens udløb i november måned

1986 for at være det korrekte udgangspunkt for beregning af tidspunktet for

direktørens ændring af aktionærstatus. Afgørelsen er kommenteret i TOLD-SKAT

Nyt 1991. 22.1300.

Aktie- og anpartsselskaber samt skattepligtige efter FBL er ikke omfattet

af de regler, som gælder for hovedaktionærer.

Ved opgørelsen af aktiekapitalen og stemmeværdien i et selskab ved

afgørelsen af, om der indenfor de seneste 5 år er ejet mindst 25 pct. af

aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, bortses

der fra selskabets beholdning af egne aktier. Ved afgørelsen af, om der er

rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, er det ikke afgørende, hvem der

har ejet aktierne, hvortil stemmeretten er knyttet, men hvem der har rådet

over stemmeretten.

Konvertible obligationer medregnes hverken til aktiekapitalen eller til

aktiebeholdningen ved afgørelsen af, om aktionæren er hovedaktionær.

De pårørende, hvis aktiebeholdning medregnes, jf. * ABL § 11, stk. 3, er

aktionærens ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn samt disse

personers ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Derimod er en samlever ikke omfattet af personkredsen i * ABL § 11, stk. 3

( jf. TfS 1995,368.)

Har aktionæren ikke samtidig sammen med de pårørende ejet aktier eller

rådet over stemmer, skal de pårørendes aktiebeholdning ikke medregnes, se

Skat 1987.3.224 (sd) (TfS 1987,137).

Ved afgørelsen af, om en ægtefælle isoleret betragtet har ejet aktier i et

omfang, der gør vedkommende til hovedaktionær, tages kun hensyn til

aktiebesiddelsen hos dennes pårørende, medens aktiebesiddelsen hos den anden

ægtefælles pårørende er uden betydning.

Aktier, som en nuværende ægtefælle har afstået før ægteskabets indgåelse,

eller som har tilhørt en tidligere ægtefælle under ægteskabet, medregnes

ikke.

En ægtefælle, der ved separation fik udlagt 22,5% anparter i et ApS, der

indtil separationen, havde været fuldt ud ejet af den anden ægtefælle,

succederede i sidstnævnte ægtefælles skattemæssige anskaffelsessum og

-tidspunkt samt hovedaktionærstatus. TOLD-SKAT Nyt 1992.21.675 (TfS

1992,494).

I T&S nyt 1991.13.719 (TfS 1991,301) havde en hustru i forbindelse med

separation fået udlagt en aktiepost, som under ægteskabet havde tilhørt

manden. Aktieposten udgjorde mindre end 25% af aktiekapitalen, men manden var

hovedaktionær, idet mandens far ejede den resterende aktiepost i selskabet.

Landsskatteretten henviste til cirkulære nr. 1 af 2. januar 1994, punkt 14,

hvoraf fremgår, at hustruen overtager mandens hoved-aktionærstilling, men at

denne hovedaktionærstilling som følge af svigerfamiliens aktiebesiddelse

ville ophøre straks ved separationen. Den tidligere hustru blev derfor ikke

hovedaktionær.

Forskellen på de to foran refererede afgørelser er, at mandens

hovedaktionærstatus i sagen TOLD-SKAT Nyt 1992.21.675 (TfS 1992,494) afhang

af hans egen aktiebesiddelse, medens mandens hovedaktionærstatus i sagen

t&s nyt 1991.13.719 (TfS 1991,301) afhang af hans fars aktiebesiddelse.

Når hustruerne i de to sager får overdraget aktieposter på under 25%,

succederer de i mændenes hovedaktionærstatus. Ved separation eller skilsmisse

er det kun den hovedaktionærstatus, der følger af den tidligere

svigerfamilies aktiebesiddelser, der bortfalder. Den hovedaktionærstatus, der

følger af den tidligere ægtefælles aktiebesiddelser, bortfalder derimod ikke.

I TOLD*SKAT Nyt 1993.8.384 (TfS 1993,212) fik H ved skilsmisse overdraget

en aktiepost på 9% fra M, der var hovedaktionær i selskabet S. H succederede

i M's hovedaktionærstatus. Ligningsrådet fandt, at M's aktiepost skulle

behandles som én aktiepost, uanset skilsmissen, og at H's

hovedaktionærstatus ville vedvare indtil M og H havde nedbragt deres samlede

aktiebesiddelse, således at de igennem 5 år tilsammen havde ejet mindre end

25% eller rådet over mindre end 50% af stemmeværdien. * TfS 1997,769 (LSR).

Skatteyder indtræder i ægtefællens hovedaktionærstatus ved skilsmisse.

Fortjeneste ved salg af aktieposten var imidlertid ikke skattepligtig,

idet salget skete mere end 5 år efter skilsmissen. *

H fik i forbindelse med skilsmisse udlagt en anpartspost på 24% i et

selskab, hvor M før skilsmissen havde ejet hele anpartskapitalen.

Landsskatteretten fandt, at den hovedanpartshaverstilling, som fulgte af

M's egen anpartsbesiddelse, og som H succederede i, ikke ophørte ved udlægget

i forbindelse med skilsmissen. * TfS 1997,179 VLD (Appelleret).

De selskaber, fonde mv., hvis aktiebeholdning medregnes, jf. ABL § 11,

stk. 3, er selskaber, fonde mv., hvorover den nævnte personkreds på grund af

aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft en

bestemmende indflydelse. * Se TfS 1997,175 (HD) hvor Højesteret bemærker, at

skatteyder allerede gennem sine børns aktiebesiddelse havde adgang til at

udøve en væsentlig indflydelse i det købende selskab. *

Bestemmende indflydelse er anset at foreligge, hvor personkredsen rådede

over 43,8 pct. af stemmeværdien i et børsnoteret selskab. Bestemmende

indflydelse er ikke anset at foreligge, hvor der var tale om rådighed over 33

1/3 pct. af stemmeværdien i et ikke børsnoteret selskab, Skat 1987.1.62 (sd).

(TfS 1987,53). Tilsvarende er bestemmende indflydelse ikke anset for at

foreligge, hvor aktiekapitalen og stemmeretten er ligeligt fordelt mellem 2

aktionærer, jf. TfS 1995, 666.

Hvis aktionæren er hovedaktionær i ét selskab, og herudover er

almindelig aktionær i et andet selskab, skal de regler, der gælder for

hovedaktionærer, kun anvendes på hovedaktionæraktierne.

Om hovedaktionærstatus for et medlem af en indkøbsforening omfattet af den

tidligere SEL § 1, stk. 1, nr. 3 a, i relation til beskatning af

likvidationsprovenu, se Skat 1987.5.363 (sd) (TfS 1987,295).

I henhold til SKL § 8 D, har bl.a. bestyrelser eller lignende øverste

ledelser for juridiske personer på skattemyndighedernes foranledning pligt

til at fremkomme med oplysninger til brug for ligningen, herunder oplysninger

om aktionærforhold.

S.G.1.2 Aktier, andelsbeviser og lign.

Reglerne om aktieavancebeskatning i ABL omfatter aktier, anparter i

anpartsselskaber, investeringsbeviser i akkumulerende og udloddende

investeringsforeninger, andelsbeviser og lign. værdipapirer samt aktie- og

tegningsretter vedrørende disse.

Reglerne omfatter endvidere warrants samt konvertible obligationer og

tegningsretter vedrørende disse, men ikke andre obligationer.

De særlige tilfælde, hvor konvertible obligationer beskattes efter KGL, er

omhandlet i KGL § 6, stk. 2 om gevinst og tab på konvertible obligationer i

fremmed valuta, KGL § 7, stk. 7 om beskatning af gevinst på konvertible

obligationer, der ikke opfylder mindsterentekravet, samt endelig KGL § 7 A om

beskatning af gevinst på fordringer erhvervet for lånte midler. Om det

nærmere indhold af disse bestemmelser henvises til cirkulære nr. 134 af 29.

juli 1992 om KGL, punkt 82 ff samt A.D.2.1.1.

Reglerne i ABL gælder, uanset at der ikke udstedes egentlige aktiebreve

eller andelsbeviser mv., lsr. 1968.6.

Reglerne gælder ikke blot for andele i egentlige erhvervsdrivende

andelsselskaber, men også for andele i f.eks. andelsboligforeninger (lsr.

1966.21 og 85) og andelshaveforeninger (lsr. 1971.114). Vedrørende evt.

skattefritagelse efter den såkaldte parcelhusregel i EBL § 8, stk. 4,

henvises til S.G.3.8. For andele i andelshaveforeninger, hvor

andelsforeningen ejer grunden samt diverse fællesanlæg, medens andelshaveren

ejer huset opført på den havelod, som andelshaveren har brugsretten til, skal

afståelsesvederlaget opdeles på huset og andelsbeviset, således at

beskatningen sker efter reglerne for henholdsvis ejendomsafståelse og

aktieafståelse.

Det er en forudsætning for reglernes anvendelse, at der er tale om

andelsrettigheder i selvstændige skattesubjekter.

Reglerne omfatter således ikke andele i interessentskaber, andele i

boligkollektiver som nævnt under S.A.1.8.2 og andele i kommanditselskaber.

Deltagere i kontoførende investeringsforeninger beskattes heller ikke

efter reglerne i ABL, men efter reglerne i investeringsforeningsloven, jf.

lovbek. nr.754 af 15. aug. 1996.

Aktier og lign. er anset at foreligge i lsr. 1974.8 (vognmands indskud ved

tilslutning til en taxacentral) og i lsr. 1983.152 (forpagters salg af retten

til at levere kartofler til en andelsfabrik).

Indskudsbeviser i Arbejderbevægelsens kooperative Finansieringsfond, kunne

ikke anses som aktier, idet de alene kunne tilbagebetales med højst det

indskudte beløb, lsr. 1985.171 (TfS 1988,550).

En vedtagen, men ikke registreret udvidelse af aktie- eller

anpartskapitalen i et registreret selskab omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1,

giver ikke ret til tabsfradrag for aktier eller anparter. Dette gælder uanset

årsagen til den manglende registrering. Se ØLD af 26. marts 1984 (skd.70.514)

og Skat 1988.10.602 (lsr) og TfS 1996,603 (VLD).

S.G.1.3 Afståelse mv.

Reglerne om aktieavancebeskatning i ABL finder som udgangspunkt anvendelse

ved afståelse, jf. lovens § 1, stk. 2.

Salg

Ved afståelse tænkes først og fremmest på almindeligt frit salg. Et salg

anses for sket på aftaletidspunktet. Dette gælder, uanset om betalingen først

sker senere, og uanset om parterne har aftalt, at overdragelsen juridisk og

skattemæssigt først skal finde sted samtidig med betalingen, se lsr.1977.117.

Ligningsrådet fandt, at en person, som var indrømmet en tidsbegrænset

salgsret til en aktiepost til en på forhånd fastlagt kursberegningsregel, og

som havde fået bankgaranti for salgssummens betaling, ikke havde afstået sin

aktiepost ved salgsrettens indrømmelse, men først på det tidspunkt, hvor han

påberåbte sig salgsretten. TOLD*SKAT Nyt 1993.8.385. (TfS 1993,221)

Aktietildeling i forbindelse med et påtænkt indlånsarrangement i et

pengeinstitut med en bindingsperiode på 3 år blev af Ligningsrådet anset for

et salg på tidspunktet, hvor aktierne endeligt og ubetinget måtte anses for

tildelt kunden, jf. TfS 1995,118. Se endvidere TfS 1996,381.

Udlån af aktier til en baissespekulant vil som udgangspunkt blive anset

for en afståelse, Skat 1989.8.619 (sd) (TfS 1989,471). Hvorvidt der i disse

tilfælde er indeholdt sådanne særskilte aftaler, som tillige er omfattet af

KGL's regler om finansielle instrumenter, må bedømmes konkret. Om

baissespekulation henvises til S.G.2.4.6.

Tvangsindløsning

Sker afståelsen ved tvangsindløsning efter reglerne i aktieselskabslovens

§§ 20 b og 20 c, og overdrages aktierne ikke inden udløbet af den frist, der

efter lovens § 20 c, stk. 1, fastsættes i bek. i Statstidende, anses aktierne

for afstået på den i Statstidende anførte dato for fristens udløb, Skat

1988.10.616 (sd) (TfS 1988,558). Et evt. senere indgået forlig om

indløsningskursen udsætter ikke afståelsestidspunktet, Skat 1988.6.342 (LSR)

(TfS 1988,318).

Skattepligtig fusion

I TOLD-Skat Nyt 1992.6.191 (TS) (TfS 1992,199) ansås aktier i det

ophørende (indskydende) selskab i anledning af en skattepligtig fusion først

for afstået på datoen for generalforsamlingens endelige vedtagelse af

fusionen. Aktierne ansås for afstået til børskursen pr. denne dato for de

tilbyttede aktier.

Erstatnings- og forsikringssummer

Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, ABL § 9,

stk. 2. Erstatning for annullering af en aftale om aktiesalg er behandlet som

et salg, LSR 1970.7.

Gave eller arveforskud

Overdragelse og erhvervelse af aktier ved gave eller arveforskud betragtes

som henholdsvis afståelse og anskaffelse. Som afståelsessum henholdsvis

anskaffelsessum anvendes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af

gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med gaven eller arveforskuddet.

Er overdragelsen eller erhvervelsen ikke gaveafgiftpligtig eller

indkomstskattepligtig, benyttes i stedet værdien i handel og vandel på

overdragelsestidspunktet. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles i ABL

med salgssummer, jf. ABL § 9, stk. 1 og 2. ABL § 9, stk. 1 og 2, svarer til

den tidligere LOSI §§ 4 og 5, hvorfor retstilstanden på området er uændret.

Om gaveoverdragelser til børn mv. og om overdragelseskurs, se endvidere hhv.

S.G.1.3.2 og S.G.2.4.8.3.

Aktieombytning - vedtægtsændring

Ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder,

sidestilles med salg, uanset aktierne har samme kursværdi.

Ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de

ældre og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med salg.

De nye aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme

anskaffelsessum som de ældre aktier. Ombytning kan f.eks. skyldes, at

selskabet har skiftet navn eller ændret stykstørrelse for aktier. Se

skm.cirk. nr. 137 af 19. juli 1994, pkt. 2.3.2, 2. sidste afsnit.

Vedrørende skattefri aktieombytning efter ABL § 13, se S.G.3.5.

Ændres aktiernes rettigheder ved vedtægtsændring, beror det på en konkret

bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at

den må sidestilles med en afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig

blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder der er

knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et væsentligt andet

indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før

og efter ændringen. I bedømmelsen vil desuden indgå aktionærkredsens

sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt

har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af

investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber

- sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der

skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor

der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret, som i RR 1981

SM 187, eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig

stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling som i TfS

1985.248 og SKAT 1988.12.795 (TfS 1988,705) - fører kun undtagelsesvis til,

at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse. Ligeledes i TOLD-SKAT Nyt

1992.5.156 (TfS 1992,130), hvor formålet med vedtægtsændringen var at

begrænse A-aktiernes stemmeret til forholdet 10-1, i overensstemmelse med

aktieselskabslovens § 67, stk. 1. Tilsvarende gælder, såfremt

vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med

forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold. Se

i denne forbindelse TOLD-SKAT Nyt 1992.13.384 (TfS 1992,345).

I et børsnoteret selskab, hvor A-aktierne havde forhøjet stemmeværdi og

B-aktionærerne forlods havde ret til 8% udbytte, hvorefter der blev udbetalt

8% til A-aktionærerne, ville man ophæve aktieklasserne ved en vedtægtsændring

kombineret med udstedelse af fondsaktier til de tidligere A-aktionærer. 3 af

aktionærerne ejede hver mere end 10% af aktiekapitalen, svarende til ca. 16,5

mio. kr. A-aktier og ca. 15 mio. kr. B-aktier. 12,5 mio kr. A-aktier var

fordelt mellem godt en halv snes efterkommere af selskabets stifter, og

endelig var 5 mio. kr. A-aktier samt ca. 110 mio. kr. B-aktier fordelt over

en bred kreds af aktionærer.

Ligningsrådet havde ved den påklagede BF anset en ophævelse af de to

aktieklasser gennem en vedtægtsændring, kombineret med en udstedelse af

fondsaktier til A-aktionærerne, for at udgøre en afståelse i skattemæssig

henseende, jf. ABL § 1, stk. 2. Ligningsrådet fandt således, at

vedtægtsændringen kombineret med udstedelse af fondsaktier til A-aktionærerne

indebar en så væsentlig og afgørende ændring af de rettigheder, der var

knyttet til samtlige aktier i selskabet, samt forrykkelse af aktionærernes

kapitalandele, at der reelt ikke længere var identitet mellem aktierne før og

efter ændringen. Samtlige de af aktionærerne hidtil ejede A- og B-aktier

måtte herefter skattemæssigt anses for afstået.

Det blev over for Landsskatteretten oplyst, at den samtidige gennemførelse

af vedtægtsændringen og udstedelse af friaktier var forretningsmæssigt

betinget, idet A-aktionærerne skulle give afkald på vedtægtsmæssige

rettigheder, der historisk havde betinget en høj kurs, hvilket skulle

kompenseres, jf. at A-aktierne pr. 25. juni 1990 var noteret til kurs 1.100,

og B-aktierne til kurs 246. Efter sammenlægningen forventedes værdien af

A-aktierne at falde væsentligt.

Told- og Skattestyrelsen indstillede principalt over for Landsskatteretten

forhåndsbeskeden stadfæstet under henvisning til, at den tidligere sparsomme

praksis på området måtte anses for ændret med virkning fra 1988 på baggrund

af Ligningsrådets trufne og offentliggjorte afgørelser, der ligeledes havde

resulteret i den ændrede formulering af ligningsvejledningen.

Styrelsen anførte videre, at det ved vurderingen af, om der skulle

gennemføres en afståelsesbeskatning, fandtes at være uden betydning, om der

fandt en værdiforskydning sted mellem de hidtidige A-aktionærer på den ene

side og B-aktionærerne på den anden. Det væsentlige var derimod, at

vedtægtsændringen her medførte sådanne væsentlige ændringer af aktierne, at

der ikke længere var identitet mellem aktierne, både for så vidt angik de

hidtidige A-aktionærer og B-aktionærer. I det givne tilfælde måtte

vedtægtsændringen sidestilles med en ombytning af aktier, der ifølge praksis

medførte afståelsesbeskatning, uanset de tilbyttede aktier havde samme

kursværdi som de ombyttede og derved ikke resulterede i en værdiforskydning

mellem aktionærerne.

Subsidiært indstillede Styrelsen, at tildelingen af fondsaktier i ulige

forhold skulle udbyttebeskattes. Mest subsidiært indstillede Styrelsen, at

vedtægtsændringen blev sidestillet med delafståelse for både A- og B-aktier.

For så vidt angik Told- og Skattestyrelsens subsidiære påstand bemærkede

retten, at den af Ligningsrådet afgivne BF alene vedrørte spørgsmålet, om den

påtænkte transaktion kunne anses for afståelse i skattemæssig henseende,

således at Landsskatteretten kun ved klagens afgørelse skulle tage stilling

hertil, jf. dagældende Lov om BF § 5.

Landsskatteretten bemærkede endvidere, at der var tale om et børsnoteret

selskab uden interessefællesskab mellem aktionærgrupperne, og at den påtænkte

disposition efter de foreliggende oplysninger ikke havde til formål at

foretage en aktuel eller fremtidig indkomstforvridning mellem

aktionærgrupperne.

Landsskatteretten fandt ikke, at en vedtægtsændring, hvorefter forskellen

mellem rettighederne for A-aktier og B-aktier blev ophævet, således at

A-aktierne og B-aktierne fik samme stemmeværdi og samme udbytteret, kunne

anses for afståelse af aktier omfattet af ABL § 1, stk. 2, idet der herved

blev henvist til Skattedepartementets afgørelse, offentliggjort i RR 1969, SM

p. 45, og Landskatterettens kendelse, refereret i TfS 1985.170.

Landsskatteretten fandt endvidere, at den påtænkte udstedelse af

fondsaktier i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelse herom, såvel før

som efter den påtænkte vedtægtsændring, måtte anses som en udvidelse af såvel

A- som B-kapitalen, således at en vedtagelse om, at alene A-aktionærerne

skulle have ret til fondsaktier, måtte anses som en ikke-vedtægtsmæssig

skævdeling, jf. herved princippet i Højesteret dom, refereret i TfS 1986.462.

Efter de foreliggende oplysninger om de aktuelle kurser på henholdsvis A- og

B-aktier og de forventede kurser på aktierne efter den planlagte

vedtægtsændring, sammenholdt med størrelsen af den påtænkte kapitaludvidelse,

fandt retten imidlertid, at det måtte lægges til grund, at der for såvel A-

og B-aktionærerne ved den foreslåede vedtagelse af kapitaludvidelse og

fordeling af fondsaktier var tilsigtet en økonomisk udligning af

konsekvenserne af den planlagte vedtægtsændring, således at der ikke var

grundlag for at anse B-aktionærernes andele af fondsaktier for afstået i

skattemæssig henseende med fortjeneste eller tab som følge, jf. ABL § 1, stk.

2. Den BF blev ændret, således at den blev besvaret benægtende. Se

TOLD*SKAT Nyt 1993.12.589 (TfS 1993,285). Der kunne med andre ord ikke

gennemføres afståelsesbeskatning i den foreliggende situation.

Andre ændringer

Vedtægtsændringer der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige

aktionærklasser (stam- og præferenceaktier) anses normalt at indebære en så

væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive

sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret

bedømmelse må tillægges mindre betydning. Se TOLD-SKAT Nyt 1992. 12.350 (TfS

1992,310).

I SKAT 1989.2.155 (TfS 1989,78) havde vedtægtsændringen udelukkende til

formål at gennemføre et generationsskifte i selskabet mellem en fader og hans

to sønner uden formel overdragelse af aktier. I forbindelse med en

vedtægtsændring var aktiekapitalen i faderens helejede selskab forhøjet fra

nom. 100.000 kr. til nom. 500.000 kr. Samtidig blev kapitalen opdelt i A- og

B-aktier med maksimal stemmeret til B-aktierne, ligesom det blev bestemt, at

den fremtidige værditilvækst udelukkende skulle tilfalde B-aktierne, idet

A-aktierne kun kunne indløses for en fast pris med tillæg af

pristalsregulering. Kapitalforhøjelsen på nom. 400.000 kr. gennemførtes

således, at faderen modtog nom. 200.000 kr. fondsaktier, fordelt ligeligt på

A- og B-aktier, mens hans hidtidige beholdning på 100.000 kr. blev ændret til

A-aktier. De to sønner tegnede hver nom. 100.000 kr. B-aktier til pari.

Ligningsrådet fandt, at der i dette tilfælde forelå afståelse af de af

faderen, indtil vedtægtsændringen, tilhørende aktier i selskabet.

Et selskab A's aktiekapital var fordelt på nominelt 226.000 kr., som

tilhørte klagerens moder, og 174.000 kr., som tilhørte klageren.

Aktiekapitalen var ikke opdelt i forskellige aktieklasser, og ingen aktier

havde særlige rettigheder. Den 23. juni 1987 solgte moderen sin aktiepost til

selskabet B, som var 100% ejet af klageren, og i den forbindelse blev

vedtægterne ændret i A, hvorved aktiekapitalen blev fordelt på nominelt

174.000 kr. A-aktier og nominelt 226.000 kr. B-aktier. Der var ikke udloddet

udbytte fra selskabet A før vedtægtsændringen, og derefter blev der alene

udloddet udbytte til B-aktierne. Efter vedtægtsændringen fik A-aktierne

forhøjet stemmeværdi, idet hver A-aktiebeløb på 500 kr. fik 10 stemmer, og

hver B-aktiebeløb på 500 kr. fik 1 stemme, medens B-aktionærerne kunne

tillægges forlods ret til udbytte. Ved kapitaludvidelse havde aktionærerne

fortegningsret til nye aktier i egen aktieklasse, og ved selskabets opløsning

havde B-aktierne ret til forlods dækning for deres pålydende med tillæg af

manglende kumulativt udbytte for tidligere regnskabsår.

Landsskatteretten fandt, at en vedtægtsændring med det ovenfor anførte

indhold indebar en så væsentlig og afgørende ændring af de rettigheder, der

var knyttet til samtlige aktier i selskabet, at samtlige de af aktionærerne

hidtil ejede aktier skattemæssigt måtte anses for afstået, jf. ABL § 1, stk

2. Der var henset til, at klageren ved aktieoverdragelsen til selskabet B fik

bestemmende indflydelse i selskabet, samt at hensynet til konsolidering af

koncernen ikke fandtes at kunne begrunde den stedfundne vedtægtsændring,

hvorved den trufne disposition ikke fandtes forretningsmæssig begrundet, men

alene fandtes foretaget i hovedaktionærens interesse.

Landsskatteretten bemærkede, at afståelseskursen skulle ansættes til

handelskursen for aktierne. Se TfS 1994, 133.

I en BF fandt Ligningsrådet, at en vedtægtsændring, hvorefter

forkøbsretten skulle ske til handelsværdi, ikke vil blive anset som

afståelse. TfS 1994, 773.

Ligningsrådet fandt i en anden BF, at nogle påtænkte ændringer af

vedtægterne for X A/S ikke medførte, at samtlige aktier i selskabet skulle

anses for afstået, jf. ABL § 1, stk. 2. TfS 1994, 832.

Opløsning af et interessentskab

Opløsning af et interessentskab, der ejer en post aktier, således at hver

interessent bliver ejer af aktier svarende til hans ideelle anpart af

interessentskabets aktiebesiddelse, anses for hver enkelt interessent som et

salg for så vidt angår hans ideelle anpart i aktier, som tilfalder

medinteressenterne, HD af 11. feb. 1983 (skd. 66.315). Samtidig har han af

medinteressenterne købt deres ideelle anpart af de aktier, som tilfalder ham.

Om omdannelse mv. af et aktieselskab til et kommanditaktieselskab, se

TOLD-SKAT Nyt 1992.8.247 (TfS 1992,234).

Overdragelse af egne aktier til aktionærerne

Et selskabs salg af egne aktier til aktionærerne i samme forhold, som

aktionærerne i forvejen ejer aktier i selskabet, udløser ingen beskatning i

selskabet, idet forholdet sidestilles med overkurs ved aktietegning og derfor

er skattefri. Sker salget i et andet forhold, behandles selskabets salg af de

egne aktier efter de gældende regler om aktieafståelse.

Et selskabs vederlagsfri overdragelse af egne aktier til aktionærerne

anses ikke som et salg, men sidestilles med en udlodning til aktionærerne,

lsr. 1973.1, og TOLD-SKAT Nyt 1991.20.1158 (TfS 1991,467). Udloddes aktierne

i samme forhold, som aktionærerne ejer aktier i selskabet, sidestilles de

udloddede aktier med fondsaktier. Selskabet kan ikke fradrage tab på

aktierne.

Afkald på tegning til favørkurs

Overlader en aktionær vederlagsfrit retten til tegning af aktier til

favørkurs til andre ud fra en gavebetragtning, udbyttebetragtning eller

lign., anses tegningsretten for afstået til værdien i handel og vandel.

En hovedaktionær er eksempelvis anset at have afstået tegningsretter til

værdien i handel og vandel i et tilfælde, hvor han ønskede at overlade

selskabet til 3 medarbejdere, som han lod tegne nye aktier til kurs 100, idet

den hidtidige aktiekapital samtidig blev gjort stemmeløs. Skattekursen på de

gamle aktier var 600. Se RR 1972,161. I modsætning hertil anses der ikke at

foreligge afståelse af tegningsret, hvor nuværende aktionærer i forbindelse

med en aktieemission vederlagsfrit lader nye investorer tegne aktier til

markedskurs, TOLD-SKAT Nyt 1992.11.331 (TfS 1992,295).

Tab på aktier i depot hos vekselerer

For aktier, som er lagt i depot hos et vekselererfirma, der har genbelånt

aktierne, anses der ikke at foreligge et fradragsberettiget tab ved afståelse

efter ABL, hvor tabet alene beror på vekselererfirmaets manglende evne til at

dække aktionærens tilgodehavende. Se LSR 1970.93-94, 1973.5, 1980.126 og Skat

1988.7.391 (LSR) (TfS 1988,387).

Indløsning af konvertible obligationer

Ved indløsning af konvertible obligationer behandles fortjeneste eller tab

som udgangspunkt efter reglerne i ABL eller evt. efter reglerne i KGL § 6,

stk. 2, § 7, stk. 7, eller § 7 A, se S.G.1.2 og S.G. 1.5 samt skm.cirk. nr.

137 af 19. juli 1994, pkt. 11.2.

Om tilsidesættelse af kurs 100 som afståelsessum for en hovedanpartshaver,

som ønskede indløsning i stedet for konvertering til anparter, uanset at de

konvertible gældsbreves kursværdi umiddelbart forud for indløsningen måtte

anses at overstige kurs 100, se Skat 1988.2.98 (sd) (TfS 1988,96) * TfS

1997,389 (HD), hvor Højesteret fandt, at afståelsessummen for det konvertible

gældsbrev ikke kunne fastsættes til en højere værdi end indløsningssummen på

indfrielsestidspunktet. Højesteret bemærker bl.a., at der ikke ved

indløsningen var sket nogen formueforskydelse til det udstedende selskabs

anden aktionær. *

Ved indløsning af konvertible obligationer forud for forfaldstidspunktet

eller på forfaldstidspunktet til et beløb, som overstiger det aftalte

indløsningsbeløb, behandles fortjeneste eller tab ikke efter ABL/KGL, men

efter LL § 16 B, stk. 1. Om sidstnævnte tilfælde, se Skat 1988.2.98 (sd) (TfS

1988,96) og 1989. 6.476 (LSR). Om udskydelse af konverteringstidspunktet, se

TfS 1995,807.

Indløsning af konvertible obligationer - afståelsestidspunkt

Afståelsestidspunktet ved indløsning af konvertible obligationer er

behandlet i ØLD af 7. april 1986 (Skat 1986.4.271) (TfS 1986,219). Retten

fandt, at der ikke forelå afståelse den 18. dec. 1989 i et tilfælde, hvor der

var tale om konvertible obligationer, som var udstedt i 1983, og som forfaldt

til kontant indfrielse til kurs 170 den 18. nov. 1990, såfremt de ikke var

konverteret til aktier i selskabet senest den 18. dec. 1989.

Dommen findes ikke at udelukke, at man i visse andre situationer kan

statuere afståelse på det tidspunkt, hvor de konvertible obligationer senest

kan konverteres til aktier i selskabet.

Afståelse findes efter omstændighederne at kunne statueres, hvis vilkårene

for de konvertible obligationer udformes således, at restløbetiden efter det

seneste konverteringstidspunkt er længere end den praktiske tilrettelæggelse

og finansiering af indfrielsen kan begrunde, eller hvis restløbetiden udgør

en væsentlig større del af den samlede løbetid end i den foreliggende sag.

Afståelse findes eksempelvis også at kunne statueres, hvis der er tale om

selskaber med en begrænset aktionærkreds, hvor en restløbetid ikke kan anses

for begrundet i en praktisk tilrettelæggelse og finansiering af

indfrielsesbeløbet, således som det typisk kan være tilfældet i et selskab

med en større aktionærkreds.

Salg og tilbagekøb

I en række tilfælde er der taget stilling til, om et aktiesalg med

tilbagekøb efter salget kan sidestilles med et egentligt salg.

Finder salget og genkøbet sted samme dag, betragtes salget som ikke at

have fundet sted. Er der gået flere dage mellem salget og tilbagekøbet,

kræves der særlige grunde for at tilsidesætte salget. Det afgørende vil være,

om der i den mellemliggende periode har været en reel mulighed for

kurssvingninger. Der kan ved afgørelsen også lægges vægt på, om salget er

sket ad normale kanaler (bank eller vekselerer) eller rent privat. Den

omstændighed, at der er udfærdiget sædvanlig børsnota, er ikke i sig selv

tilstrækkeligt grundlag for at godkende salget som et reelt salg. Se UfR

1965.802 Ø, lsr. 1966.82-83 og 1984.105 samt TOLD -SKAT Nyt 1991.23.1364 (TfS

1992,5).

Er der truffet aftale om salg af aktier, således at sælgeren har ret til

på et senere tidspunkt at tilbagekøbe aktierne til en bestemt pris, må det

vurderes, om der foreligger to adskilte aftaler, der skal behandles efter

reglerne i henholdsvis ABL og KGL.

Salg eller maskeret udbytte

For en aktionær med bestemmende indflydelse, som påtænkte at sælge en del

af sine aktier i et moderselskab til dets helejede datterselskab, fandt

Ligningsrådet, at dispositionen ikke kunne anses for omfattet af reglerne

i ABL, men at hele afståelsessummen måtte anses for skattepligtig udlodning

til hovedaktionæren i henhold til LL § 16 A, stk. 1. Afgørelsen blev

begrundet med, at koncernen ved dispositionen mistede værdier, som blev

overdraget til hovedaktionæren, hvilket alene var muliggjort ved

hovedaktionærens beherskelse af moderselskabet. Se RR 1984. SM 143.

Derimod har Skattedepartementet ikke statueret beskatning efter LL § 16 A,

stk. 1, ved en mindretalsaktionærs påtænkte salg af en del af aktieposten i

et moderselskab til dets helejede datterselskab. Se RR 1968. SM 25. Om et

tilfælde, hvor en hovedaktionær ved salg af tegningsretten til konvertible

obligationer til tredjemand ansås at have modtaget en maskeret udlodning

svarende til handelsværdien af tegningsretten, se Skat 1989.3.238 (LSR).

Om afgørelser, hvor der ikke er fundet grundlag for at statuere maskeret

udbytte, se ØLD af 1. juli 1988 (Skat 1988.9.534) (TfS 1988,404), Skat

1988.5.287 (LSR) (TfS 1988,299) og Skat 1990.2.134 (LSR) (TfS 1990,84).

Likvidationsudlodninger

Likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt

opløses, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. ABL § 1, stk. 3.

ABL § 1, stk. 3, gælder ikke ved udlodning af likvidationsprovenu, som er

skattepligtigt for foreninger og selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4, og FUL §

12, stk. 3.

Likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt

opløses, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt der

dispenseres efter LL § 16 A, stk. 3. Om likvidationsudlodninger, se S.G.3.1.

Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

Udlodninger omfattet af LL § 16 A, i forbindelse med nedsættelse af

aktiekapitalen i et selskab, som ikke er i likvidation, behandles efter

aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt der dispenseres efter bestemmelsens

stk. 2.

Om disse udlodninger, se S.G.3.2.

Afståelser omfattet af LL § 16 B

Afståelser til det udstedende selskab, omfattet af LL § 16 B, stk. 1,

behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt der dispenseres efter

LL § 16 B, stk. 2. Se S.G.3.3.

Indskud i pensionsordning

Indskud af aktier i en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af PBL,

sidestilles med afståelse, og udlodning af aktier fra en sådan

pensionsordning anses for en anskaffelse, jf. ABL § 9. Se i øvrigt S.G.4.2.

Skattefri fusion mv.

Aktieombytning, ABL § 13, stk. 1-3

Ved fusion, spaltning mv. efter FUL udløses ikke nogen beskatning for

aktionærerne i det omfang, aktier i det indskydende selskab udelukkende

ombyttes med aktier i det modtagende selskab. Bliver aktierne ved fusionen

udløst kontant eller med andre værdier end aktier i det modtagende selskab,

anses aktierne for afstået. Om skattefri fusion, se S.G.3.4.

Aktieombytningen omfattet af ABL § 13, stk. 1-3, se S.G.3.5.

Arveudlæg

* Om arveudlæg af aktier se DBSL § 26, stk. 2, § 36, § 37 og § 38, samt

S.G.3.6. *

Succession ved familieoverdragelse

I ABL § 11 er indeholdt regler om succession ved familieoverdragelse af

aktier, se S.G.3.7.

S.G.1.3.1 Ægtefællers afståelse af aktier

Hver ægtefælle skal medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af sine

aktier.

Overdragelse eller overførsel af aktier mv. mellem samlevende ægtefæller

udløser i almindelighed ikke nogen avancebeskatning eller adgang til at

fratrække et lidt tab, jf. KSL § 26 B. Dette gælder, selv om aktierne

overdrages fra den ene ægtefælles særeje til den andens særeje, jf. LSR

1980.18. Heller ikke overdragelse eller overførsel i forbindelse med skifte i

anledning af separation eller skilsmisse betragtes som en afhændelse i lovens

forstand, jf. lsr. 1961.104. Se i øvrigt skm.cirk. nr. 137 af 19. juli 1994,

pkt. 2.2, sidste afsnit samt t&s nyt 1991.13.719 (TfS 1991,301) og

TOLD-SKAT

Nyt 1992.21.675 (TfS 1992,494), der begge er kommenteret i TfS 1992.43.484

om ægtefællers aktionærstatus ved separation og skilsmisse. Se i øvrigt

S.G.1.1.

Overdragelse til ægtefælle i udlandet - ABL § 13 b

Ifølge ABL § 13 b beskattes fortjeneste eller tab ved overdragelse af

aktier til en på overdragelsestidspunktet samlevende ægtefælle, der er

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, efter de

almindelige regler i ABL om afståelse af aktier til tredjemand.

For aktier omfattet af ABL § 2 gælder dette dog kun, hvis aktionæren er

hovedaktionær i relation til * ABL § 11, stk. 2-4, eller hvis aktierne er

erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed

efter VOL. Se skm.cirk. nr. 137 af 19. juli 1994, pkt. 17.2.

Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anses aktierne for afstået på

tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende til værdien på dette

tidspunkt.

S.G.1.3.2 Gaveoverdragelse

Overdragelse og erhvervelse af aktier ved gave eller arveforskud betragtes

som henholdsvis afståelse og anskaffelse, jf. ABL § 9, stk. 1.

Ved bortgivelse eller salg til børn, fonds o.lign. kan overdrageren have

betinget overdragelsen således, at der ikke kan antages at være sket nogen

overdragelse. At overdrageren har forbeholdt sig udbytteretten, herunder ret

til fremtidige friaktier, udelukker dog ikke, at afhændelse i lovens forstand

har fundet sted. Har den pågældende derimod forbeholdt sig stemmeretten

samtidigt med, at der er pålagt modtageren indskrænkninger i hans ret til at

disponere over aktierne, anses overdragelse i lovens forstand ikke at have

fundet sted. Se Skat 1989.3.208 (ØLD) (æTfS 1989,110).

Bortgivelse af aktier til mindreårige børn har kun virkning for

forældrenes opgørelse af tab eller avance ved aktieafhændelsen, hvis disse

definitivt har fraskrevet sig rådigheden over aktierne. Ved bedømmelsen af,

hvorvidt dette er tilfældet, kommer de almindelige civilretlige regler til

anvendelse, herunder eventuel inddragelse af aktierne under et godkendt

forvaltningsinstituts bestyrelse. Båndlæggelse er dog ikke nødvendig for at

anse gaven for definitiv, hvis barnet har opnået en sådan alder, at det må

antages at have forståelse af gavens indhold (gavehabilitet).

Dispositionens karakter af bindende overdragelse ændres ikke ved, at det i

gaveoverdragelsesdokumentet fastslås, at aktierne skal tilhøre den umyndige

som dennes særeje, samt at den umyndige overlader stemmeretten til faderen -

eventuelt indtil gavemodtageren fylder f.eks. 30 år eller bliver myndig.

Derimod vil man ikke godkende, at ejendomsretten kan anses for overgået,

såfremt det i overdragelsesdokumentet fastslås, at børnene hverken retligt

eller faktisk kan råde over de pågældende aktier.

Såfremt en gaveoverdragelse af aktier ifølge gavebrevet er sket under

forudsætning af, at T&S-regionen godkender den i gaveanmeldelsen anførte

aktiekurs, anses gaven i skattemæssig henseende for ydet på det tidspunkt,

hvor modtageren af gaven er underrettet om gaven, uanset om det pågældende

vilkår først opfyldes på et senere tidspunkt. Gavedispositionen vil kunne

annulleres med skattemæssig virkning fra gavetidspunktet, såfremt

T&S-regionen fastsætter en højere værdi af aktierne, idet en afgørende

forudsætning fra giverens side må anses for bristet. Det er dog en

forudsætning, at gaven annulleres i umiddelbar forbindelse med den endelige

afgørelse af aktiernes værdi til gaveafgiftsberegningen, skd.16.48.

Om overdragelseskurs ved gaveoverdragelse, se S.G.2.4.8.3.

S.G.1.3.3 Barns afståelse af aktier

Et mindreårigt barns salg af aktier, som det har modtaget som gave fra

forældrene, medfører skattepligt af fortjeneste/tab hos barnet og ikke hos

forældrene, idet sådan fortjeneste/tab ikke er omfattet af bestemmelsen i KSL

§ 5, stk. 2, jf. LSR 1975.107 og Skat 1988.10.607 (LSR) (TfS 1988,568).

S.G.1.4 Fraflytter beskatning - ABL § 13 a

I ABL § 13 a er indeholdt en regel om aktieavancebeskatning ved

fraflytning fra Danmark. Til bestemmelsen knytter sig skm.cirk. nr. 137 af

19. juli 1994, pkt. 17.1.

I tilfælde, hvor der indtræder skattepligt efter denne bestemmelse,

beskattes fortjeneste eller tab efter de generelle beskatningsbestemmelser i

ABL, det vil sige §§ 2, 2a, 2b, 2c, 2d, 3 eller 4. Vedrørende beskatningen

henvises til S.G.2. Vedrørende særregler for opgørelse af fortjeneste eller

tab samt fradrag for tab henvises til S.G.1.4.3.

Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning finder anvendelse på

såvel danske som udenlandske aktier. For aktier omfattet af ABL § 2,

indtræder dog kun skattepligt efter ABL § 13 a, hvis aktionæren er

hovedaktionær ifølge * ABL § 11, stk. 2-4, eller hvis aktierne er erhvervet i

forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter VOL.

Reglerne omfatter samme arter af værdipapirer, som er omfattet af ABL's

almindelige bestemmelser.

Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning går i hovedtræk ud på

følgende:

- Aktieavancebeskatningen sker på grundlag af aktiernes værdi på

tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt

hjemsted, jf. ABL § 13 a, stk. 3. Se S.G.1.4.3.

- Der kan ydes henstand med betalingen af pålignede skatter mod sikkerhed

og betaling af tillæg indtil aktierne afstås eller aktionæren dør, jf. ABL §

13 a, stk. 5. Se S.G.1.4.4.

- Når aktierne realiseres eller aktionæren dør, kan skatten som hovedregel

vælges omberegnet på grundlag af afståelsessummen/ handelsværdien og

besiddelsestiden på afståelseshhv. dødstidspunktet, jf. ABL § 13 a, stk. 6.

Se S.G.1.4.3.

- Der gives nedslag i den danske beskatning for eventuel udenlandsk

beskatning af den samme fortjeneste, jf. ABL § 13 a, stk. 7. Se S.G.1.4.3.

- Den pålignede skat bortfalder, hvis aktionæren igen får skattemæssigt

hjemsted i Danmark og dermed bliver omfattet af de almindelige

aktieavancebeskatningsregler, såfremt aktierne ikke er afstået forinden, jf.

ABL § 13 a, stk. 8. Den pålignede skat bortfalder ligeledes i visse tilfælde,

hvor aktionæren ophører med at være hovedaktionær. Se S.G.1.4.5.

* Se TfS 1997,704 (BF), hvor tilladelse til skattefri aktieombytning efter

ABL § 13 ikke gjaldt for en aktionær, som ikke var fuldt skattepligtig. Denne

aktionærs ombyttede aktier måtte derfor anses for afstået ved ombytningen.

Den ved fraflytningen pålignede skat bortfalder derfor ikke ved

genindtræden af fuld skattepligt til Danmark. Ved genindtræden af fuld

skattepligt vil aktionæren være omfattet af KSL § 9, og hans aktier, som

anses for anskaffet, mens han var begrænset skattepligtig, anses for

anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på

tilflytningstidspunktet. Ved fornyet fraflytning vil han være omfattet af ABL

§ 13 a, hvis han har været fuldt skattepligtig efter KSL § 1 eller § 2, stk.

1, litra d, i en eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de

seneste 10 år før skattepligtsophøret. *

Vedrørende reglerne om afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt

samt om henstand efter ABL § 13 a henvises i øvrigt til bek.nr. 770 af 19.

nov. 1990 og bek. nr. 873 af 17. okt. 1994.

S.G.1.4.1 Indtræden af skattepligt efter ABL § 13 a

Skattepligt efter ABL § 13 a, indtræder i følgende tilfælde:

1. Når en persons fulde skattepligt efter KSL § 1, ophører som følge af

fraflytning, medmindre personen i stedet bliver begrænset skattepligtig af

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1,

litra d, og aktierne indgår som en del af denne erhvervsvirksomhed.

2. Når en person - uanset fuld skattepligt her til landet - efter

bestemmelserne i en DBO bliver hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland. Dette gælder ikke, hvis personen efter flytningen

af sit skattemæssige hjemsted fortsat ejer aktierne som en del af en

erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet.

3. Når aktier - som ejes af en person eller et selskab mv., som en del af

en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2,

stk. 1, litra d, eller SEL § 2, stk. 1, litra a - enten udgår af det faste

driftssteds skattepligtige virksomhed, eller aktionæren ophører med at drive

erhvervsmæssig virksomhed her i landet gennem det faste driftssted. Dette

gælder dog ikke, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig her til landet.

I de under 1. og 2. anførte tilfælde indtræder skattepligten henholdsvis

på tidspunktet for skattepligtsophøret og på tidspunktet for flytningen af

det skattemæssige hjemsted. I det under 3. anførte tilfælde indtræder

skattepligten på det tidspunkt, hvor aktierne udgår af virksomheden, eller

hvor virksomheden ophører.

En person, der er begrænset skattepligtig her til landet af en

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1,

litra d, og som ejer aktierne som en del af denne erhvervsvirksomhed,

beskattes som hidtil af aktieavancer efter ABL's almindelige bestemmelser.

For disse aktier beregnes således ikke en skat efter reglerne i ABL § 13 a,

jf. bestemmelsens stk. 2. Bestemmelsen omfatter næringsaktier, se Skat

1988.5.297 (skd.) (TfS 1988,276).

S.G.1.4.2 Aktionærens tilknytning til Danmark

Det er som hovedregel en betingelse for indtræden af skattepligt efter ABL

§ 13 a, at aktionæren har været skattepligtig efter KSL § 1, KSL § 2, stk. 1,

litra d, eller SEL § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt 5

år inden for de seneste 10 år før tidspunktet for indtræden af skattepligt.

Hvis aktionæren inden for de seneste 10 år både har været fuldt

skattepligtig og begrænset skattepligtig af en erhvervsvirksomhed med fast

driftssted, sammenlægges disse skattepligtsperioder ved afgørelsen af, om

aktionæren har været skattepligtig i mindst 5 år.

Betingelsen om skattepligt i 5 år ud af de seneste 10 år gælder dog ikke i

følgende tilfælde:

1. Når aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle, og denne

opfylder betingelsen om at have været skattepligtig her til landet i 5 år ud

af de seneste 10 år.

2. For aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter ABL § 13

a, stk. 1-2, men hvor denne skattepligt er ophævet ved tilbageflytning efter

ABL § 13 a, stk. 9. For disse aktionærer indtræder skattepligt således, selv

om den tidsmæssige betingelse ikke er opfyldt ved den seneste fraflytning.

Beskatningen sker på grundlag af aktiernes værdi og ejertid på tidspunktet

for den seneste fraflytning eller hjemstedsændring.

3. For aktionærer, der har erhvervet aktier ved udlæg fra et dødsbo og er

indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse aktier.

Reglen vedrører kun disse aktier, og reglen vedrører kun udlæg til en

modtager, som er skattepligtig her til landet. Vedrørende udlæg fra et dødsbo

til en modtager, der ikke er skattepligtig af aktieavancer her til landet,

henvises til S.G.3.6.

4. For aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er indtrådt i

overdragerens skattemæssige stilling. Reglen vedrører kun disse aktier.

S.G.1.4.3 Opgørelse af fortjeneste eller tab

Ved indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytning opgøres

fortjeneste eller tab, som om aktierne var afstået på tidspunktet for

fraflytningen mv., se S.G.1.4.1.

Aktierne anses for afstået for et beløb svarende til værdien af aktierne

på dette tidspunkt, * jf. § 13 a, stk. 3. Om denne værdiansættelse, se cirk.

nr. 137 af 19. juli 1994 pkt. 17.1.3 og pkt. 3.3.3. *

Et eventuelt tab kan kun fradrages efter de almindelige regler i ABL, men

herudover gælder den begrænsning, at tab kun kan fradrages i fortjeneste på

andre aktier, der blev skattepligtige i forbindelse med aktionærens

fraflytning, se skm.cirk. nr. 137 af 19. juli 1994, pkt. 17.1.3-17.1.4.

Fortjeneste og tab beskattes og opgøres i øvrigt efter de almindelige

regler i ABL, jf. herved henholdsvis ABL §§ 2, 2a, 2b, 2c, 2d, 2e, 3 og 4,

samt ABL §§ 5, 6 og 7.

Omberegning af skatten

Aktionæren kan ved senere afståelse af aktierne som hovedregel vælge at få

den skat, som er pålignet ved fraflytningen, omberegnet på grundlag af

afståelsessummen og besiddelsestiden på dette tidspunkt, jf. ABL § 13 a, stk.

6.

Det samme gælder ved aktionærens død, hvor boet kan få skatten opgjort på

grundlag af værdien og den faktiske ejertid på tidspunktet for dødsfaldet.

Ved skatteberegningen kan ligningsmyndighederne efter de almindelige

regler tilsidesætte den faktiske afståelsessum, hvis afståelsen ikke er sket

til uafhængig tredjemand, og vilkårene afviger fra normale markedsvilkår.

Valget mellem beregning efter ABL § 13 a, stk. 1 (værdien ved

fraflytningen) eller omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6 (faktisk

fortjeneste/tab) kan foretages særskilt for hver enkelt afståelse, og valget

kan foretages, uanset om de pålignede skatter er betalt, eller der er givet

henstand med betalingen.

Er de pålignede skatter betalt ved fraflytningen, og nedsættes skatten ved

omberegningen efter ABL § 13 a, stk. 6, gives der ved tilbagebetalingen af

for meget betalt skat en skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra

betalingstidspunktet, jf. ABL § 13 a, stk. 10.

Er der givet henstand med betalingen af de pålignede skatter ved

fraflytningen, og vælges skatten omberegnet efter ABL § 13 a, stk. 6,

bortfalder den oprindelige beskatning og det i ABL § 13 a, stk. 5, nævnte

tillæg til henstandsbeløbet, og den omberegnede skat bliver ikke forhøjet med

henstandstillæg, jf. ABL § 13 a, stk. 10.

Et eventuelt tab ved omberegning af skatten kan alene fradrages i en

fortjeneste på andre aktier, der blev skattepligtig i forbindelse med

aktionærens fraflytning, og tillige kun i det omfang tabet i øvrigt er

fradragsberettiget efter de almindelige regler i ABL, se skm.cirk. nr. 137 af

19. juli 1994, pkt. 17.1.3 - 17.1.4.

Ved omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6, skal der til afståelsessummen

medregnes de udbytter af de afståede aktier, der er udloddet efter

tidspunktet for indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytningen,

hvis den danske skat af udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i en DBO

med fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og udbytterne ikke medregnes til

den skattepligtige indkomst i denne stat. Dansk skat, der efter LL § 16 A er

betalt af disse udbytter, kan fradrages i den omberegnede skat.

Aktieavanceskatten kan dog højst nedsættes til 0.

I relation til omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6, anses aktieretter

eller tegningsretter, der er tildelt aktionæren efter tidspunktet for

indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytningen, samt aktier, der er

erhvervet ved udnyttelse af disse retter, for erhvervet samtidig med de

moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til. Det samme

gælder for konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af

tegningsretter, samt aktier erhvervet ved konvertering af konvertible

obligationer, jf. ABL § 13 a, stk. 11. * Om tegningsretter, se lov nr. 447 af

10/6 1997 § 1.

Reglen medfører blandt andet, at en aktionær, som vælger omberegning af

skatten, og som efter fraflytningen har fået tildelt fondsaktier knyttet til

moderaktier omfattet af fraflytterbeskatningen, først har afviklet hele

fraflytterbeskatningen, når såvel moderaktierne som fondsaktierne er afstået.

Hvis aktionæren efter fraflytningen erhverver aktier uden udnyttelse af

aktie- eller tegningsret, men til markedspris, holdes disse aktier uden for

opgørelsen af fortjeneste eller tab ved omberegningen.

Bliver den efterfølgende aktieafståelse beskattet efter LL § 16 B, kan

aktionæren ikke vælge omberegning ved afståelse af disse aktier. Ved

beregning af skatten efter ABL § 13 a, stk. 1, kan fradrages dansk skat, som

efter LL § 16 B er betalt af afståelsessummen for aktier i det omfang, den

betalte skat vedrører den afståelsessum, der er lagt til grund ved

beskatningen efter ABL § 13 a, stk. 1. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige

den beregnede skat af denne fortjeneste.

Får aktionæren ved den efterfølgende aktieafståelse dispensation efter LL

§ 16 B, stk. 2, kan aktionæren vælge at få skatten omberegnet efter ABL § 13

a, stk. 6.

Adgangen til omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6, bortfalder, såfremt der

ikke rettidigt indgives selvangivelse ved afståelse af aktierne, jf. nærmere

bek.nr. 770 af 19. nov. 1990.

Lempelse for udenlandsk skat

I den beregnede skat efter ABL § 13 a, stk. 1, eller den omberegnede skat

efter ABL § 13 a, stk. 6, kan fradrages skat, der er betalt til fremmed stat,

Færøerne eller Grønland ved afståelse af aktier i det omfang, den

skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den fortjeneste, der er

beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede

skat af denne fortjeneste.

Såfremt der med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal der dog ikke gives fradrag for et større

beløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav

på at oppebære.

Den danske skat skal ikke lempes for skat betalt i udlandet, når

aktionæren har været begrænset skattepligtig af en erhvervsvirksomhed med

fast driftssted her i landet, og aktierne indgår i denne erhvervsvirksomhed,

se S.G.1.4.1, pkt. 3. I disse tilfælde skal den danske beskatning ikke

lempes, selv om der ved senere afståelse sker beskatning i bopælsstaten.

Hvis aktionæren har valgt at lade sig beskatte efter ABL § 13 a, stk. 1,

og der er ydet henstand med skattebetalingen, gives nedslaget for den

udenlandske skat i den oprindeligt beregnede skat uden tillæg til

henstandsbeløbet efter ABL § 13 a, stk. 5. Hvis der efter nedslaget resterer

en dansk beskatning, beregnes tillægget til denne resterende skat efter

henstandsreglerne i stk. 5.

Vælger aktionæren omberegning af skatten efter ABL § 13 a, stk. 6, gives

nedslaget for den udenlandske skat i den omberegnede skat, og der beregnes

ikke tillæg.

Er de pålignede skatter betalt ved fraflytningen, og nedsættes skatten for

betalt skat i udlandet, tilbagebetales den for meget betalte skat med en

skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt. Dette gælder, uanset om skatten

beregnes efter ABL § 13 a, stk. 1, eller der sker omberegning efter ABL § 13

a, stk. 6.

S.G.1.4.4 Henstand med skattebetaling

T&S-regionerne kan imod sikkerhed give henstand med betaling af

skatter, der er pålignet efter ABL § 13 a, stk. 1, jf. bestemmelsens stk. 5

og bek.nr.

* 653 af 14. aug. 1997.

Henstand er betinget dels af rettidig indgivelse af selvangivelse i

forbindelse med fraflytningen og dels af rettidig indgivelse af selvangivelse

eller meddelelse i forbindelse med afståelsen, jf. nærmere bek.nr. 770 af 19.

nov. 1990. I bek. er tillige indeholdt nærmere regler om sikkerhedsstillelse

i forbindelse med henstand.

Når der gives henstand, beregnes et tillæg til henstandsbeløbet fra

skattens forfaldstidspunkt, som er det tidspunkt, hvor den pålignede skat

ville forfalde, hvis der ikke blev givet henstand. Dette tidspunkt fastsættes

af T&S i forbindelse med den afsluttende ansættelse.

Tillægget beregnes af skattebeløbet med en sats, som svarer til den

officielle diskonto pr. 1. jan. for det enkelte kalenderår.

Tillægget er ikke fradragsberettiget. Omfatter henstanden kun en del af et

indkomstår, foretages en forholdsmæssig fordeling af tillægget.

Henstandsbeløbet og tillægget forfalder, når aktierne afstås eller

aktionæren dør. Ved dødsfald kan T&S-regionerne samt Københavns og

Frederiksberg kommunes skattedirektorater dog tillade, at afdødes

ægtefælle indtræder i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.

Betales forfaldne henstandsbeløb og tillæg ikke rettidigt, skal der

betales renter af de forfaldne beløb med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra

forfaldsdagen at regne. Det samme gælder for forfaldne skattebeløb, som ikke

er omfattet af henstandsordningen. Disse renter er ikke fradragsberettigede.

Vedrørende nedsættelse eller bortfald af tillæg til henstandsbeløbet ved

omberegning af skatten efter ABL § 13 a, stk. 6, ved lempelse for udenlandske

skatter efter ABL § 13 a, stk. 7, samt ved bortfald af skatten efter ABL § 13

a, stk. 8, henvises til ABL § 13 a, stk. 10, samt S.G.1.4.3 og S.G.1.4.5.

S.G.1.4.5 Bortfald af pålignet skat

Den pålignede skat af aktieavancer ved fraflytning bortfalder, hvis

aktionæren igen får skattemæssigt hjemsted her i landet og dermed bliver

omfattet af de almindelige aktieavancebeskatningsregler, jf. ABL § 13 a, stk.

8.

Dette vil være tilfældet, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig,

eller hvis aktiebesiddelsen bliver led i en begrænset skattepligtig

virksomhed med fast driftssted her i landet.

Ved afståelse af aktierne opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den

oprindelige anskaffelsessum og det oprindelige anskaffelsestidspunkt, og

fortjenesten eller tabet behandles efter de almindelige regler.

S.G.1.5 Konvertible obligationer

Fortjeneste og tab ved afståelse af konvertible obligationer samt retten

til at tegne konvertible obligationer kan beskattes efter reglerne i ABL, jf.

ABL § 8, eller efter LL § 16 B. Se endvidere S.G.1.3. Imidlertid indeholder

KGL også bestemmelser om beskatning af konvertible obligationer. Se skm.cirk.

nr. 137 af 19. juli 1994, pkt. 11.

S.G.1.5.1 Indfrielse og afståel se til det udstedende selskab

LL § 16 B om beskatning af afståelsessummen ved afståelse af aktier til

det udstedende selskab, finder anvendelse, når der sker kontant indfrielse af

den konvertible obligation, og når obligationen afstås til det udstedende

selskab.

Bestemmelsen i LL § 16 B finder dog ikke anvendelse ved kontant indfrielse

på det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt til den på forhånd aftalte

indfrielseskurs. Sker der imidlertid indfrielse til overkurs eller på et

andet tidspunkt end det aftalte indfrielsestidspunkt, finder LL § 16 B

anvendelse.

Når LL § 16 B ikke finder anvendelse, behandles gevinst eller tab efter

reglerne i ABL eller KGL. Når forholdet er omfattet af LL § 16 B, finder

hverken ABL eller KGL anvendelse.

S.G.1.5.2 Afståelse inden 3 års ejertid

Er der tale om konvertible obligationer, som anses for anskaffet mindre

end 3 år før afståelsen, behandles fortjeneste eller tab efter ABL § 2,

medmindre ABL §§ 2 a-3 finder anvendelse. Dette gælder for såvel selskaber

som personer. Fortjeneste er herefter skattepligtig, og beskattes hos

personer som kapitalindkomst. Tab kan fradrages i fortjenester på andre

aktier, der afstås inden 3 års ejertid, og eventuelt overskydende tab kan

overføres til fradrag i ægtefællens gevinster på aktier, der er ejet i mindre

end 3 år eller fremføres i op til 5 år. Fortjeneste eller tab opgøres, når

der er tale om personer, for børsnoterede konvertible obligationer efter

aktie-for-aktie-metoden og for unoterede konvertible obligationer efter

gennemsnitsmetoden.

Ved anvendelsen af først ind - først ud reglen holdes de konvertible

obligationer adskilt fra aktierne, idet de anses for aktier med særlige

rettigheder.S.G.1.5.3

Afståelse efter en ejertid på mindst 3 år - fysiske personer

For fortjeneste og tab på konvertible obligationer, som er ejet i 3 år

eller mere, og som ikke er omfattet af ABL § 2 a-3, og som dermed efter ABL

skal medregnes ved opgørelsen af aktieindkomsten, gælder følgende:

a) hvis der ikke er hjemmel til beskatning efter ABL, mens der er hjemmel

til beskatning efter KGL, sker der beskatning efter KGL, jf. KGL § 6, stk. 2,

og § 7, stk. 7, samt ABL § 4, stk. 6,

b) hvis der ikke er hjemmel til beskatning efter KGL, mens der er hjemmel

til beskatning efter ABL, sker der beskatning efter ABL, jf ABL § 4, stk. 6,

og

c) hvis der hverken er hjemmel til beskatning i ABL eller KGL, sker der

ingen beskatning.

Ad a) Beskatning efter KGL kan komme på tale ved afståelse af

sortstemplede konvertible obligationer i danske kroner og ved afståelse af

konvertible obligationer i fremmed valuta. Ved sortstemplede konvertible

obligationer forstås konvertible obligationer, som ikke opfylder

mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet.

Fremmedmøntede konvertible obligationer beskattes efter KGL, såfremt det

pågældende indkomstårs samlede nettogevinst eller nettotab på fordringer,

gæld og konvertible obligationer i fremmed valuta overstiger 1.000 kr.

Overstiger indkomstårets nettogevinst/nettotab dette beløb, vil hele avancen

eller tabet skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ad b) Beskatning efter ABL kan komme på tale, når der er tale om

blåstemplede konvertible obligationer i danske kroner. Ved blåstemplede

konvertible obligationer, forstås konvertible obligationer, som opfylder

mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet. Endvidere kan der ske

beskatning efter ABL ved afståelse af fremmedmøntede konvertible

obligationer, når årets samlede nettogevinst/nettotab på fordringer, gæld og

konvertible obligationer i fremmed valuta ikke overstiger 1.000 kr.

Det er dog en forudsætning for beskatning, at der enten er tale om

unoterede konvertible obligationer eller om børsnoterede konvertible

obligationer, som sælges fra en beholdning af børsnoterede aktier mv., hvis

samlede kursværdi på et registreringstidspunkt inden for de seneste 3 år

forud for afståelsen har ligget over bundgrænsen, som i * 1997 er 107.300 kr.

Ad c) Skattefrihed ved afståelse af konvertible obligationer kan komme på

tale ved afståelse af blåstemplede konvertible obligationer i danske kroner

og ved afståelse af fremmedmøntede fordringer i tilfælde, hvor årets samlede

nettogevinst/nettotab på fordringer, gæld og konvertible obligationer ikke

overstiger 1.000 kr.

Det er en forudsætning for skattefriheden, at der er tale om afståelse af

børsnoterede konvertible obligationer, og at kursværdien af aktionærens

samlede beholdning af børsnoterede aktier m.v. på alle

registreringstidspunkter indenfor de seneste 3 år før afståelsen har været

under bundgrænsen, som i * 1997 er på 107.300 kr.

S.G.1.5.4 ABL §§ 2 a-3

Gevinst og tab på konvertible obligationer, der er omfattet af ABL §§ 2

a-3, vil altid blive beskattet efter reglerne i ABL.

S.G.2 Reglerne om aktieavancebeskatning

Reglerne om den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab ved

afståelse af aktier mv. fremgår af ABL, jf. lovbek. nr. 817 af 30. okt. 1997.

Til ABL knytter sig bl.a. flg. cirkulærer:

- skm.cirk. nr. 137 af 19.juli 1994 (i det følgende kaldet 1994-cirk.).

- skd.cirk. nr. 78 af 29. maj 1989 om succession ved familieoverdragelse.

Reglerne om fradrag for tab på aktier mv. er udtømmende angivet i ABL.

Se Skat 1988.6.347 (LSR) (TfS 1988,334).

Et selskabs tab ved afståelse af aktier mv. kan kun fradrages i det

omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet har

været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter SEL § 13, stk. 1,

nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, samt FBL § 10. Se 1994-cirk., pkt. 4.3. Dette

gælder også ved afståelse af aktier, hvor selskabet har været fritaget for at

medregne en del af udbytterne ved indkomstopgørelsen efter SEL § 13, stk. 4,

eller FBL § 10, stk. 3, jf. ABL § 6, stk. 6. Udbytter fra næringsaktier

omfattet af ABL § 3, skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Ifølge § 16, stk. 6, i lov nr. 1117 af 22. december

1993, skal skattepligtige efter den dagældende SEL § 1, stk. 1, nr. 1-3 og

5-5 b, og stk. 2, 1. pkt, eller FBL ved opgørelse af fortjeneste eller tab

efter ABL § 6 se bort fra aktier, som er erhvervet den 18. november 1990

eller tidligere. Tegner den skattepligtige nye aktier til overkurs i forhold

til aktiernes handelsværdi, kan foranstående regel dog ikke anvendes. I så

fald kan den skattepligtige anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993

eller den 18. november 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Reglen i 1. pkt.

kan heller ikke anvendes for aktier, der er udlagt fra et dødsbo den 18.

november 1993 eller senere, der ikke beskattes af udlægget, fordi

udlægsmodtageren indtrådte i dødsboets skattemæssige stilling. Det er

selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2b og 3a-5b, samt FBL, der er

omfattet af foranstående regel. Se i øvrigt 1994-cirk. pkt. 4.3.

S.G.2.1 Aktiearter

Beskatningsreglerne i ABL er forskellige, afhængig af om aktierne mv. er:

1. Andelsbeviser mv. omfattet af ABL § 2 b.

ABL § 2 b omfatter andelsbeviser eller andele i andelsforeninger omfattet

af SEL § 1, stk. 1, nr. 3.

2. Næringsaktier omfattet af ABL § 3.

Aktier anses som næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv at handle

med aktier og lign. værdipapirer, og de afståede aktier tillige er erhvervet

med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et led i

aktionærens næringsvej. Se nærmere S.G.2.3.

3. ABL § 2 a aktier. ABL § 2 a vedrører aktier udstedt af selskaber mv.,

der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en DBO, når de

i ABL § 2a, stk. 1, nærmere angivne betingelser er opfyldt. For afståelser,

der foretages efter 6. april 1995 er det uden betydning, om formålet med

erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne har været at opnå en værdistigning

på disse jf. lov nr. 312 af 17. maj 1995. Beskatning efter ABL § 2 a, skal

ifølge stk. 2, også ske i de tilfælde, hvor der er indskudt et dansk

holdingselskab mellem det danske og udenlandske selskab. Se nærmere

S.G.2.4.1.

4. Lånefinansierede aktier omfattet af ABL § 2 c.

ABL § 2 c vedrører aktier, der er erhvervet for lånte midler, når det

pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller

anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne

omstændigheder, at selskabets overskud eller anden værditilvækst over en

periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd. Det bemærkes, at

ABL § 2 c er tidsbegrænset og ophører vedrørende erhvervelser efter 31.

dec. 1993. Se nærmere S.G. 2.4.2.

5. Investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, jf. ABL § 2 d.

Der er ved lov nr. 399 af 25. maj 1996 i LL § 16 C indsat en lovmæssig

definition af udloddende investeringsforeninger. Udloddende

investeringsforeninger er herefter foreninger, der udsteder omsættelige

beviser for medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af

selvangivelse for et indkomstår foretager en udlodning, der som minimum skal

omfatte de i LL § 16 C, stk. 2 til 6 anførte beløb, og som ifølge vedtægterne

er forpligtet til at foretage en sådan udlodning. Investeringsbeviser i

udloddende aktieafdelinger er ikke omfattet af § 2 d.

Ved udloddende aktieafdelinger forstås udloddende investeringsforeninger,

der udelukkende investerer i aktier omfattet af ABL, dog ikke aktier som

omhandlet i ABL § 2 a og konvertible obligationer samt tegningsretter til

konvertible obligationer. Der henvises endvidere til S.G.2.4.3.

6. Idéaktier, jf. ABL § 2 e. Ved lov nr. 1212 af 17. jan. 1996 er

der indsat en ny bestemmelse vedr. idé aktier. Fortjeneste og tab ved

afståelse af aktier (idéaktier), som en person har modtaget som

vederlag ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, jf. LL §

27 E, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset

ejertidens længde.

Bestemmelsen omfatter alle "idéaktier", dog ikke aktier

som nævnt i ABL § 2 a, og aktier, der er erhvervet som led i den

skattepligtiges næringsvej, jf. ABL § 3. ABL §§ 2 og 4 finder ikke anvendelse

på aktier omfattet af ABL § 2 e. Se nærmere herom S.G.2.4.4.

7. Almindelige aktier omfattet af ABL § 2 og § 4, stk. 1. Der er tale om

aktier, som ikke er omfattet af pkt. 1-5 foran.

Arten af aktier mv. bedømmes i ovennævnte rækkefølge.

Det bemærkes, at for aktier ejet den 19. maj 1993, kan

minoritetsaktionærer i visse tilfælde anvende handelsværdien pr. 19. maj 1993

i stedet for den oprindelige købspris. Se S.G.2.4.5.2.5. De, der var

hovedaktionærer, kan i stedet anvende den særlige regel i ABL § 7 a. Se

S.G.2.4.5.2.4.

S.G.2.2 Regler for andelsbeviser - ABL § 2 b

For andelsbeviser mv. omfattet af ABL § 2 b medregnes fortjeneste eller

tab ved indkomstopgørelsen som kapitalindkomst, uanset ejertidens længde.

ABL § 2 b omfatter andelsbeviser m.v. i andelsforeninger omfattet af SEL §

1, stk. 1, nr. 3.

Er der tale om andelsbeviser mv. i selskaber eller foreninger, der ved

udgangen af indkomståret 1993, henholdsvis 1994, er omfattet af ABL § 2 b,

fastholdes de tidligere gældende regler, medmindre andelsbeviset mv. er

omfattet af den nuværende § 2 b. Dette betyder for det første, at

andelsbeviser i selskaber eller foreninger, som ikke er omfattet af ABL § 2

b, fortsat vil blive beskattet efter den tidligere § 2 b i en 10-årig

periode. For det andet betyder det, at andelsbeviser mv. i selskaber eller

foreninger, der er blevet omdannet, således at selskaberne eller foreningerne

ikke længere tilhører den gruppe af selskaber og foreninger, der var nævnt i

§ 2 b efter den tidligere gældende formulering, men hvor der på

lovændringernes virkningstidspunkt endnu ikke er gået 10 år efter

omdannelsen, fastholdes i beskatningen efter § 2 b, indtil der er forløbet 10

år fra omdannelsen. Se 1994-cirk. pkt. 8.5.

* I TfS 1997,730 (BF) fandt LR, at handelsværdien pr. 19/5 1993 kunne

anvendes som indgangsværdi i stedet for den faktiske anskaffelsessum, hvor et

andelsbevis m.v. var omfattet af ABL § 2 b den 18/5 1993, men hvor

andelsbeviset m.v. ved en senere afståelse omfattes af ABL § 4. *

Hvilke selskaber og foreninger

De andelsselskaber og foreninger, der tidligere var omfattet af ABL § 2 b,

er andelsselskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 eller 4.

De andelsforeninger, der er omfattet af ABL § 2 b, er andelsforeninger,

der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3. D.v.s. foreninger, hvis formål er

at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres

deltagelse i andelsforeningens virksomhed som aftagere, leverandører el.lign.

Det er herudover et krav, at der skal være mindst 10 medlemmer, og at

omsætningen med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende

overstiger 25% af den samlede omsætning. Betingelserne er uddybet i SEL § 1,

stk. 2 og 3.

Beskatning hos andelshaveren

ABL § 2 b omhandler fortjeneste eller tab ved udlodning af

likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf.

bestemmelsens stk. 1.

Et andelsselskab eller en forening kan tidligst anses for endeligt opløst,

når likvidationsregnskabet er godkendt. Se hertil Skat 1989.12.955 (LSR) (TfS

1989,684).

Ved udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori

selskabet eller foreningen endeligt opløses, beskattes hele udlodningsbeløbet

efter reglerne i LL § 16 A, stk. 1, således at beskatning af fortjeneste

eller tab ved likvidationsudlodningen efter reglerne i ABL § 2 b,

forudsætter, at der gives dispensation efter reglerne i LL § 16 A, stk. 3.

ABL § 2 b omhandler endvidere fortjeneste eller tab ved afståelse af

andelsbeviser mv., jf. bestemmelsens stk. 2. Der kan dog dispenseres fra

denne beskatning, jf. nærmere nedenfor.

Opgørelse af fortjeneste eller tab

Avancen eller tabet opgøres som forskellen mellem afståelsessummen/

likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen. I tilfælde af delvis afståelse

skal andelshaverens samlede anskaffelsessum for andelen(e) mv. som

udgangspunkt fordeles forholdsmæssigt imellem den afståede del heraf og den

del, som andelshaveren beholder.

Dispensation efter ABL § 2b, stk. 5

Der kan dispenseres fra beskatning efter ABL § 2 b, stk. 2, ved afståelse,

således at fortjeneste eller tab i stedet beskattes efter de almindelige

regler i ABL, jf. ABL § 2 b, stk. 5. Ansøgning om dispensation indgives til

den kommunale skattemyndighed, jf. bek. nr. * 653 af 14. aug. 1997. Der kan

kun dispenseres, hvis selskabet eller foreningen er stiftet før den 22. maj

1987, og det tillige må anses for godtgjort, at afståelsen ikke er sket for

at undgå likvidationsbeskatning efter ABL § 2 b, stk. 1. Dispensation kan kun

gives enkeltvis for den konkrete afståelse. Betingelserne for dispensation er

nærmere beskrevet i cirkulære nr. 215 af 20. dec. 1995 om ændring af

cirkulære af beskatning ved afståelse af aktier m.v. Se endvidere

Skatteministeriets kommentar i TfS 1996,108.

Skattepligtige som ikke tidligere har kunnet opnå dispensation, men som

efter den praksisændring, som cirkulæret er udtryk for, opfylder

betingelserne for at opnå dispensation, kan efter indsendt ansøgning om

dispensation få deres skatteansættelse genoptaget. Dette kan ske for

indkomstår, der ligger 3 år forud for indkomståret 1995. Det vil sige for

indkomstårene 1992, 1993 og 1994. Anmodning om dispensation og genoptagelse

skal indgives til skattemyndigheden inden udgangen af 1997.

I TfS 1997,937 (HD) havde en andelshaver i Sukkerfabrikken Nykøbing den

18. dec. 1989 fået indløst sine roeandele ved tilbagesalg til det udstedende

selskab - efter at sukkerfabrikens generalforsamling havde besluttet at sælge

andelsselskabets sukkervirksomhed til Danisco A/S med virkning fra 1. maj

1989. Landsetten fandt at indløsningen af andelene var omfattet af ABL § 2b,

stk. 2, og sagsøgeren heller ikke havde krav på dispensation efter stk. 5. *

Højesteret stadfæstede landsrettens dom og bemærkede, at selv om

sukkerfabrikken forud for generalforsamlingen havde meddelt andelshavere

dispensationer, der ikke var tilstrækkeligt begrundede, kunne dette ikke ud

fra en lighedsgrundsætning medføre, at skatteyderen havde krav på

dispensation. *

Ved dispensation finder de almindelige regler i ABL anvendelse.

Overgangsreglen for mindretalsaktionærer i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af

25. juni 1993 (ensartet udbytte- og aktieavancebeskatning m.v.) er ændret ved

lov nr. 412 af 14. juni 1995, således at 19. maj 1993-kursen kan anvendes i

stedet for anskaffelsessummen, når der dispenseres efter ABL § 2 b, stk. 5.

Beløb, der udbetales ved udtræden af et andelsselskab, anses for vederlag

for tilbagesalg af andele til det udstedende selskab, og hele

afståelsessummen beskattes efter reglerne i LL § 16 B, stk. 1. Beskatning af

fortjeneste eller tab vedrørende afståelsessummen efter de almindelige regler

i ABL forudsætter derfor, at der både gives dispensation efter LL § 16 B,

stk. 2, og ABL § 2 b, stk. 5.

Udlodninger samt afståelsessummer omfattet af LL § 16 B fra selskaber og

foreninger som nævnt i ABL § 2 b, medregnes til den personlige indkomst,

medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt

andelskapital, jf. PSL § 4, stk. 4. Udlodninger, som udgør en normal

forrentning af indskudskapitalen, beskattes som kapitalindkomst, jf. PSL § 4,

stk. 1, nr. 4.

S.G.2.3 Regler for næringsaktier - ABL § 3

For næringsaktier omfattet af ABL § 3, medregnes fortjeneste eller tab ved

opgørelsen af den personlige indkomst uanset ejertidens længde. Udbytter på

næringsaktier beskattes også som personlig indkomst, jf. PSL § 4, stk. 5.

Aktier anses for næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv at handle

med aktier og lignende værdipapirer, og de afståede aktier tillige er

erhvervet med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et led

i aktionærens næringsvej. Se i øvrigt 1994-cirk. pkt. 6.1, * samt TfS 1997,

901 (DEP), om aktieerhvervelse ved varesalg. *

* Se TfS 1997,538 (VLD) appelleret, hvor landsretten stadfæstede

Landskatterettens kendelse *, at et selskab ikke kunne foretage fradrag for

næringstab, da aktierne ikke var erhvervet med henblik på at opnå

fortjeneste, men derimod for at konstatere tab ved videresalg. * Se endvidere

TfS 1997,621 (VLD) appelleret, hvor landsretten lagde vægt på, at selskabets

direktør og dennes rådgiver havde betydelig indsigt i det finansielle marked,

men ingen af dem havde professionel tilknytning hertil, henset hertil samt

til det forholdsvis beskredne antal handler fandt, at selskabets virksomhed

med handel med aktier og optioner ikke kunne betegnes som næringsvirksomhed.

*

For bankers beholdning af aktier er der en formodning for, at der er tale

om næringsaktier. Den næringsdrivende har bevisbyrden for, at aktierne ikke

er anskaffet i videresalgshensigt. Se TOLD*SKAT Nyt 1993.9.401 (TfS

1993,110), hvor en sparekasses aktiepost i en bank blev anset for

anlægsaktier. Dommen er kommenteret i TOLD*SKAT Nyt 1993.21.107 (TfS

1995,48).

Bankers aktier i andre finansierings-, investerings-, og

bankaktieselskaber betragtes som anlægsaktier, såfremt de er erhvervet med

henblik på permanent drift af en virksomhed, der er supplement til den

almindelige bankvirksomhed, herunder eksempelvis bankdatterselskaber, se Skat

1986.9.566 (sd) (TfS 1986,474). Et sparekasseaktieselskab kunne ikke indtræde

i den tidligere sparekasses hovedaktionærstatus, se TfS 1991.92.

Om et specielt tilfælde, hvor en banks aktietab ikke var omfattet af ABL's

§ 3, se t&s nyt 1991.20.1149 (TfS 1991,450). * Se ligeledes TfS 1997,497

(VLD) appelleret, hvor en banks køb og videresalg af anparter ikke blev anset

som næring. *

For vekselerere o.lign. anses aktierne for næringsaktier, medmindre der

føres et klart bevis for, at aktierne er erhvervet uden forbindelse med

næringsvejen. En vekselerer, der trak sig tilbage fra Københavns Fondsbørs,

blev anset for indkomstskattepligtig ved afståelse af aktier og obligationer,

der var erhvervet som led i vekselerervirksomheden, selv om afståelsen skete

efter virksomhedens ophør.

En fondsbørsvekselerer, som var medindehaver af et vekselererfirma samt af

et interessentskab, som ejede 100 pct. og 90 pct. af anpartskapitalen i to

selskaber, overvejede på grund af svigtende helbred at afstå sin ideelle

anpart af interessentskabet og dermed af dettes anpartsbesiddelser.

Anparterne var erhvervet i 1975 og i 1981, og de var i interessentskabets

regnskab opført under anlægsbeholdning af aktier. Ved salg af anparter havde

øvrige anpartshavere forkøbsret. Ligningsrådet fandt, at anparterne ikke

kunne anses for erhvervet med videresalg for øje som led i

vekselerervirksomheden, hvorfor anparterne ikke kunne betragtes som

næringsanparter.

Tre vekselerere, som tilsammen var indehavere af et vekselererfirma, havde

erhvervet aktiemajoriteten i et selskab med henblik på heri at drive den del

af deres hidtidige virksomhed, som efter en forventet ændring af reglerne for

vekselerervirksomhed ikke længere ville kunne drives i vekselererfirmaet. Man

overvejede at indskyde aktierne i vekselererfirmaet for at understrege det

nære erhvervsmæssige samhør mellem de to virksomheder samt for at sikre, at

fremtidige ændringer i ejerforholdet til vekselererfirmaet også kom til at

gælde ejerforholdet til selskabet.

Ligningsrådet fandt, at aktierne måtte anses som anlægsaktier, uanset om

de tre indehavere af vekselererfirmaet ejede aktierne i eller uden for

vekselererfirmaet. Der blev herved henset til, at aktierne ikke var erhvervet

med videresalg for øje, men for at kunne danne grundlag for en videreførelse

af den del af den hidtidige virksomhed, som efter forventet lovgivning ikke

længere ville kunne drives i vekselererfirmaet.

I LSR 1985.150 fandt retten, at der var tilstrækkeligt grundlag for at

anse en vekselerers beholdning af obligationer og aktier for hele tiden at

være holdt uden for hans forretningssfære, samt at han havde haft

tilstrækkelige indtægter og midler uden for vekselererfirmaet til at dække

deres anskaffelse.

Retten kunne derfor tiltræde, at kursavancen ved obligationernes

indfrielse og nettotabene ved aktiernes salg blev holdt uden for hans

almindelige indkomst.

En prokurist, der var ansat i et vekselererfirma, blev anset for

næringsdrivende med værdipapirer, jf. SL § 4 og ABL § 3. Prokuristen havde

gennem en længere årrække, i hvilken han stedse havde været ansat i

vekselererfirmaer, handlet med værdipapirer. Handlerne, som delvis blev

finansieret gennem en løbende kredit hos arbejdsgiveren, vedrørte betydelige

poster. Aktierne blev typisk handlet hurtig efter udløbet af 3 års-fristen i

ABL for at opnå fortjeneste ved salg. Obligationerne blev typisk købt kort

tid før deres udløb. Handlerne skete med henblik på, at der derefter skulle

ske genplacering med det formål at opnå tilsvarende avancer. Prokuristens

fortjeneste ved disse salg og ved indfrielse oversteg væsentligt rente- og

udbytteafkastet af beholdningen og havde givet betydelige indkomster såvel

absolut som i forhold til hans lønindtægter. Under disse omstændigheder fandt

Højesteret det utvivlsomt, at de opnåede fortjenester skulle beskattes som

næringsindkomst. Se TOLD-SKAT Nyt 1993.24.1126 (TfS 1993,531).

* TfS 1997,472 (HD) En prokurist og vekselerer, som var ansat i et

vekselererfirma og tidligere havde været ansat i en bank, solgte i 1988

aktier samt konvertible obligationer med et tab, som han opgjorde til 447.108

kr.

Højesteret fandt, modsat landsretten, at skatteyderen måtte anses som

næringsdrivende med handel med aktier m.v. Højesteret bemærkede, at

skatteyderen, som ansat i en bank eller et vekselererfirma, havde haft handel

med aktier og obligationer som sit arbejdsområde, siden 1982 på lederniveau.

Han havde delvist for lånte penge købt betydelige aktieposter med henblik på

at opnå fortjeneste ved salg inden for en kortere periode. I hvert fald under

disse omstændigheder fandt Højesteret, at aktierne - uanset det begrænsede

antal handler - måtte anses som erhvervet som led i skatteyderens næringsvej,

således at tab var fradragsberettiget. *

Vekselerer i næring med værdipapirer, herunder aktier og

præmieobligationer. Påstand om anlægsinvestering, men formodning om næring ud

fra et afsmitningssynspunkt ansås ikke afkræftet. ØLD af 24. nov. 1992.

TOLD*SKAT Nyt 1993.4.132 (TfS 1992,576).

En prokurist, ansat i et vekselererfirma, og herudover ejer af hovedparten

af anparterne i to anpartsselskaber, der investerede i værdipapirer, blev

ikke af Landsskatteretten anset for næringsskattepligtig ved handel med

aktier og obligationer i personligt regi. Han skulle heller ikke beskattes af

avance ved salg af aktier registreret i hustrus navn og med udbetalt

dividende til hende, uanset at fondsnotaerne var udstedt til ham. TOLD*SKAT

Nyt 1992.24.844 (TfS 1992,560). Et selskab, der drev speditions-og

transportvirksomhed, havde siden 1985 tillige drevet virksomhed med handel

med valuta og obligationer samt med aktier. I 1986 blev selskabets vedtægter

ændret, således at de også omfattede denne finansielle virksomhed. Endvidere

blev hovedaktionærens søn, der var professionel vekselerer, tilknyttet

selskabet. Ved indkomstansættelsen for skatteåret 1988/89 blev der ikke

indrømmet fradrag for tab på handel med aktier. Højesteret fandt i sin dom af

19. dec. 1995 (TfS 1996, 64), at virksomheden indenfor den finansielle sektor

havde haft en så professionel, regelmæssig og systematisk erhvervsmæssig

karakter, at selskabet måtte anses som næringsdrivende med handel med

værdipapirer, herunder aktier.

Selskabet fik derfor fradrag for tabet på handel med aktier.

En bankassistent med daglig beskæftigelse i bankens aktieafdeling blev

anset for at drive binæring med aktiehandel. Han gennemførte et betydeligt

antal aktiehandler med hurtige salg efter erhvervelsen, hvorved den opnåede

fortjeneste oversteg lønindkomsten som bankassistent. Endvidere var han

engageret i to selskaber, der havde værdipapirhandel som formål. VLD af 2.

dec. 1992. Se TOLD*SKAT Nyt 1993.5.179 (TfS 1993,305).

En EDB-konsulent deltog i et interessentskab, der havde til formål at

drive handel med aktier mv. samt rådgivning om investering. Der var foretaget

ca. 100 handler i perioden 1986-1989 gennem pengeinstitutter o.l. Under

hensyn til omfanget og karakteren af handlerne fandt Landsskatteretten ikke,

at der forelå næring efter reglerne i ABL § 3 og tab kunne derfor ikke

fradrages.

TOLD*SKAT Nyt 1993.12.587 (TfS 1993,287).

En regnskabschef i et oliefirma foretog i 1986 og 1987 for lånte midler en

række terminshandler vedrørende obligationer og valuta samt køb og salg af

aktier. Forretningerne blev afviklet for nogles vedkommende samme dag, og i

øvrigt inden han i 1987 blev ansat i et firma, hvor han ikke måtte deltage i

sådanne arrangementer. De stedlige ligningsmyndigheder fandt ligesom senere

Landsskatteretten, at tabene ved de foretagne terminshandler mv. ikke var

fradragsberettigede som led i næring, men var omfattet af SL § 4 f

(væddemålskontrakter) og for aktiehandlernes vedkommende af ABL § 2, stk. 1

og 2. Landsskatteretten lagde herved til grund, at køb og salg af

obligationer skete samme dag og afsluttedes med differenceafregning, og at

der ikke skete levering af de underliggende aktiver, ligesom handlerne ikke

havde sammenhæng med anden erhvervsmæssig virksomhed inden for det

finansielle marked. Landsskatteretten fandt ligeledes, at tabene ikke kunne

fradrages som næringstab efter SL § 4 a. Man tillagde det herved betydning,

at de foretagne handler alene havde haft et begrænset omfang, og at

skatteyderen således ikke havde bevist, at handlerne var sket som led i

næring. Se TfS 1994, 628. En skatteyder drev selvstændig virksomhed dels i

personligt regi, dels i selskabsform, med ledelses- og

porteføljeplejevejledning, herunder rådgivning om køb og salg af aktier. Han

var personligt ejer af en aktiebeholdning, som han havde opbygget gradvist

indtil 1985. Han led i 1987 og 1988 et nettotab på aktiesalg på hhv. 46.547

kr. og 332.043 kr. Han havde ikke købt og solgt aktier i 1984 og 1985, mens

han i 1986 både havde købt og solgt aktier. I 1987 og 1988 solgte han aktier,

men købte ikke aktier.

Han havde ved udgangen af 1988 kun en meget lille aktiebeholdning tilbage.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering af aktiehandelens omfang, både

i relation til antal og tidsmæssig udstrækning, at handelen ikke havde haft

en sådan regelmæssig, systematisk og vedvarende karakter, at der var grundlag

for at anse skatteyderen som næringsdrivende i relation hertil. Hans tab på

aktiesalgene var derfor ikke fradragsberettigede. TfS 1995, 523 (VLD).

En advokat foretog for 1986 og 1987 fradrag for valutakurstab på

udlandslån, renter af udlandslån og fradrag for tab på handel med aktier,

idet han henviste til, at han i løbet af 3 år sammen med en kompagnon havde

foretaget ca. 90 aktiesalg. Han havde endvidere sammen med en kompagnon

rådgivet klienter om køb og salg af værdipapirer. Landsretten bemærkede, at

skatteyderens hovederhverv som advokat ikke kunne antages at omfatte

næringsvirksomhed med køb og salg af aktier, og aktiehandlerne havde ikke

haft et sådant omfang og en sådan systematisk karakter, at de kunne anses som

led i binæringsvirksomhed. Tabet på handlerne kunne derfor ikke fradrages.

Det var uden betydning for bedømmelsen, at advokaten havde rådgivet klienter

om handel med værdipapirer. De udlandslån, som advokaten havde optaget, var

overvejende anvendt til finansiering af aktiehandlerne, og kurstabet var ikke

fradragsberettiget. Renter af udlandslån vedrørte advokatens kapitalindkomst

og ikke advokatinteressentskabets regnskaber, * jf. TfS 1996,887 (HD).

En civilingeniør, der ikke havde lønindkomst i de omhandlede indkomstår,

havde i 1986 og 1987 foretaget 34 handler med aktier og 6 handler med

obligationer, samt valutaterminsforretninger. Han foretog fradrag for tab med

handlerne med aktier og obligationer og terminsforretninger samt omkostninger

med henholdsvis 105.154 kr. i 1986 og 92.930 kr. i 1987.

Landsretten fandt, ligesom tidligere i Landsskatteretten, at skatteyderen,

uanset at han i de 2 år ikke havde anden form for erhvervsarbejde, ikke havde

godtgjort, at handlerne havde fundet sted som led i hans næringsvirksomhed.

Der var derfor ikke fradrag for tab efter SL's §§ 4 - 6, og ikke fradrag for

tab på aktiehandler ud over, hvad der fulgte af ABL § 2, stk. 2, jf. TfS

1996, 175.

Et aktieselskab stiftede i 1984 et irsk datterselskab, der skulle

producere og sælge selskabets produkter. Datterselskabet stiftedes med en

aktiekapital på 800.000 IEP, hvoraf selskabet ejede 220.000 IEP. På grund af

særlige omstændigheder lukkede selskabet datterselskabet i 1988, og selskabet

solgte i 1989 aktierne, nom. 220.000 IEP for 1 kr. Selskabet fratrak tabet på

aktierne efter ABL § 3 med 5.044.500 kr. Landsretten fandt, ligesom tidligere

Landsskatteretten og den lokale skattemyndighed, at tabet ikke var

fradragsberettiget, idet aktierne ikke var erhvervet af selskabet som led i

selskabets næringsvej, jf. TfS 1996, 401.

I Skat 1989.9.646 (VLD) (TfS 1989,418) blev en tømrermester, som dels

personligt og dels via konsortier og selskaber, havde drevet en omfattende

virksomhed med erhvervelse, opførelse og salg af faste ejendomme, ikke anset

for skattepligtig efter reglerne om næringsaktier ved salg af aktierne i et

ejendomsselskab.

Se kommentaren i t&s nyt 1991.12.669, hvori det konkluderes, at der

kan forekomme næringsaktier uden for området for handelsnæring.

Kommentaren vedrører VLD af 25. okt. 1990 (t&s nyt 1991.3.112) (TfS

1990,524), hvorved det fastslås, at den fortjeneste, der opnås ved salg af

håndværkeraktier, som udgangspunkt skal beskattes som almindelig indkomst, at

en oprindelig næringsformodning kan afkræftes, og at også den avance, der

ligger ud over pari, skal beskattes som almindelig indkomst. I TfS 1996,50

(HD), havde to brødre i 1997 arvet aktier i ejendomsselskaber efter deres

fader. Denne havde erhvervet aktierne som vederlag for byggearbejder, hans

VVS-virksomhed havde udført. Aktierne blev tillagt de to brødre med

succession og med passivering på 30 pct. svarende til beskatning som

almindelig indkomst. I 1981-82 solgte brødrene de arvede aktier med

fortjeneste. Landsretten fandt, at det som følge af successionen og

passiveringen var fastslået, at faderen i sin tid havde erhvervet aktierne

som led i sin næring. Under hensyn til den lange besiddelsestid fandt retten

imidlertid, at aktierne på salgstidspunktet, uanset successionen, var

overgået til anlægsformuen, og at avancen derfor ikke var skattepligtig efter

reglerne om næringsaktier. Højesteret bemærkede, at der i LL § 16 C og ABL §

3 var hjemmel til at beskatte de pågældendes fortjeneste ved salgene af

håndværkeraktierne som almindelig indkomst, og ved udlæg af aktierne med

succession var det endeligt og bindende fastslået, at avancen skulle

beskattes som næringsindkomst.

H, som hensad i uskiftet bo efter sin ægtefælle, solgte i 1982 nogle

håndværkeraktier, som H's afdøde ægtefælle havde erhvervet i 1950'erne.

Vestre Landsret fandt, at der er en formodning for, at fortjeneste ved

afståelse af håndværkeraktier skal beskattes som almindelig indkomst efter

ABL § 3, og at sådan beskatning kun kan undgås, såfremt næringsformodningen

afkræftes. Landsretten fandt, idet man lagde betydelig vægt på den lange

besiddelsestid og på de foreliggende oplysninger om omfanget af og baggrunden

for H og H's afdøde ægtefælles handel med aktier og fast ejendom, at aktierne

på tidspunktet for H's salg var overgået til anlægsformuen, og derfor ikke

længere var omfattet af bestemmelsen i ABL § 3, stk. 1. VLD af 12. marts

1993. TOLD*SKAT Nyt 1993.15.701 (TfS 1993,259).

Den omstændighed, at aktier i et selskab er erhvervet for at kunne få

leveret varer, medfører ikke, at der foreligger næringsaktier. Se Skat

1987.4.276 (lsr - købmandskæden OCEKA) (TfS 1987,210) og Skat 1988.6.347

(LSR) (TfS 1988,334).

Et selskab A, som indtil 1970 havde drevet handelsvirksomhed, men som i

1970 havde ændret vedtægterne således, at hovedformålet var investerings- og

finansieringsvirksomhed, fandtes ikke at være skattepligtig efter reglerne om

næringsaktier vedrørende en aktiepost i selskab B, som var anskaffet i

anlægsøjemed før 1970, samt hertil knyttede fondsaktier, som var tildelt

efter 1970, Skat 1987.4.276 (LSR) (TfS 1987,210).

Et selskab, der drev produktionsvirksomhed, anvendte likvide midler til

køb af værdipapirer. Selskabet var ikke omfattet af ABL § 3, TOLD-SKAT

Nyt 1992.4.117 ) (TfS 1992,123).

Et selskab købte aktiekapitalen i 9 selskaber for 28.693.276 kr.,

udloddede udbytte med 21.280.651 kr. og solgte 4 dage efter hele

aktiekapitalen i disse selskaber for 2.306.467 kr. Landsskatteretten fandt

ikke, at der forelå næring omfattet af ABL § 3, da det måtte antages at

køb/salg var sket for at konstatere et tab ved videresalg. TOLD*SKAT Nyt

1993.21.992 (TfS 1993,484).

Beskatningen af næringsaktier

For næringsaktier skal fortjeneste eller tab medregnes som skattepligtig

almindelig indkomst (personlig indkomst) uden hensyn til ejertidens længde.

Aktionæren kan vælge enten at medregne fortjeneste eller tab ved afståelse

af næringsaktierne ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst

i afståelsesåret (realisationsprincippet) eller at medregne urealiseret

fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige

almindelige indkomst (lagerprincippet).

Det én gang valgte princip kan kun ændres efter tilladelse fra den

kommunale skattemyndighed, jf. T&S-cirk. 1990-15.

Anvendes realisationsprincippet, opgøres fortjeneste eller tab efter

gennemsnitsmetoden i ABL § 6, stk. 2 og 3.

Anvendes lagerprincippet, opgøres indkomstårets fortjeneste eller tab som

forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes

værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i

indkomstårets løb, træder anskaffelsessummen i stedet for den værdien ved

indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb,

træder afståelsessummen i stedet for den værdien ved indkomstårets slutning.

Om den skattemæssige behandling af næringsaktier henvises i øvrigt til ABL

§ 3 samt til bek. nr. 3 af 6. jan. 1982 om opgørelse af fortjeneste eller tab

på næringsaktier og 1994-cirk. pkt. 6.2.

S.G.2.4 Regler for aktier omfattet af ABL §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d, 2e og 4.

Ejer en aktionær aktier med samme rettigheder, men erhvervet på

forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først

afståede.

Ved afståelse af aktieretter eller tegningsretter gælder ligeledes, at de

retter, som knytter sig til de ældste aktier, anses for først afstået. Se

1994-cirk. pkt. 2.5.3.

Denne såkaldte først ind - først ud regel er obligatorisk.

Selv om den ældste aktie er båndlagt f.eks. som led i en

medarbejderaktieordning, således at den fysisk ikke kan afstås, er det denne

aktie, som anses for afstået først.

Hvis den ældste aktie har et større pålydende end den faktisk afståede

aktie, er det en forholdsmæssig del af den ældste aktie, som anses for

afstået. Først ind - først ud-reglen gælder kun for aktier i samme selskab og

kun for aktier med samme rettigheder. Aktier med f.eks. forskellig stemmeret

eller forskellig udbytteret holdes således adskilt ved anvendelsen af reglen.

Konvertible obligationer sidestilles i relation til først ind - først

ud-reglen med aktier med særlige rettigheder, indtil de konverteres til

aktier.

S.G.2.4.1 ABL § 2 a aktier

Der gælder særlige regler ved afståelse af aktier omfattet af ABL § 2 a.

ABL § 2 a, omfatter ifølge stk. 1, afståelser af aktier udstedt af

selskaber mv., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne

eller i

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i selskabet mv. overvejende har været af finansiel

karakter, og

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter

danske beskatningsregler.

Ifølge lov nr. 312 af 17. maj 1995 § 11, stk. 13, kan skattepligtige der

skal medregne fortjeneste ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter

ABL § 2 a i den nuværende affattelse vælge at anvende aktiernes handelsværdi

den 6. april 1995 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, hvis en eventuel

fortjeneste ved afståelse den 5. april 1995 ikke skulle medregnes ved

opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Efter ABL § 2 a, stk. 2, omfatter § 2 a, endvidere afståelser af aktier i

selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har

ejet aktier i selskaber mv., der er eller har været hjemmehørende i udlandet,

på

Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab mv. overvejende har været af

finansiel karakter,

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter

danske regler, og

3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab mv. samlet beskattes

med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i SEL § 17, stk. 1,

nævnte.

Ifølge ABL § 2a, stk. 5, er betingelsen om et væsentligt lavere

beskatningsniveau end det danske i både stk. 1 og stk. 2 opfyldt, hvis et

selskab har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med

skattemyndighederne i sit hjemland. Det samme gælder, hvis skattereglerne i

det pågældende land er indrettet efter, hvor selskabsdeltagerne er

hjemmehørende. Bestemmelsen har virkning for afståelser, der foretages efter

6. apr. 1995. Reglen om handelsværdi den 6. apr. 1995 ovenfor gælder

tilsvarende.

Om ovennævnte betingelser i øvrigt, se nærmere 1994-cirk. pkt. 7.

Opgørelse af fortjeneste

Fortjeneste ved afståelse af aktier omfattet af ABL § 2 a beskattes som

almindelig indkomst (kapitalindkomst), og tab er hverken fradragsberettiget

eller modregningsberettiget. Dette gælder uanset ejertidens længde.

Fortjenesten opgøres efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6. Fortjenesten

forhøjes dog med 1 pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst 10 pct. jf.

ABL § 6, stk. 5. Der ses dog bort fra de perioder, hvor aktiejeren har været

undergivet tvungen sambeskatning med udstederen efter SEL § 32.

Ved beregningen af forhøjelsen træder for aktier, som er erhvervet før den

18. feb. 1987, kursværdien på denne dato i stedet for den faktiske

anskaffelsessum, medmindre denne er højere. Ved beregningen af forhøjelsen

anses disse aktier for anskaffet på denne dato.

Ved beregningen af fortjeneste for aktier, som er erhvervet før den 27.

nov. 1985, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen, træder kurs

værdien pr. 1. jan. 1986 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre

denne er højere.

Også hovedaktionærer, jf. ABL § 11, stk. 2-4, skal ved opgørelsen af den

skattepligtige fortjeneste benytte kursværdien af aktierne pr. 1. januar

1986, hvis aktierne er erhvervet inden den 27. nov. 1985, og afstås 3 år

eller mere efter erhvervelsen. Forskellen mellem kursværdien pr. 1. jan. 1986

og den faktiske anskaffelsessum beskattes efter ABL's dagældende regler for

hovedaktionærer. Er afståelsessummen mindre end kursværdien pr. 1. jan. 1986,

er det dog forskellen mellem afståelsessummen og den faktiske

anskaffelsessum, der beskattes efter de dagældende regler for beskatning af

hovedaktionærer.

For aktier, som er erhvervet før den 18. feb. 1987, og som afstås 3 år

eller mere efter erhvervelsen, og som er udstedt af selskaber mv., der har

flyttet hjemsted til Danmark inden den 18. feb. 1987, træder kursværdien på

denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er

højere.

Hvis beskatningen efter ABL § 2 a sker på grundlag af kursværdien pr. 18.

feb. 1987, beskattes forskellen mellem kursværdien pr. 18. feb. 1987 og

anskaffelsessummen, hvis der er tale om en hovedaktionær, jf. ABL § 11, stk.

2-4, efter de dagældende regler i ABL. I de tilfælde, hvor afståelsessummen

er mindre end kursværdien pr. 18. feb. 1987, er det dog forskellen mellem

afståelsessummen og anskaffelsessummen, der beskattes efter de dagældende

regler.

For aktier ejet af minoritetsaktionærer, der fra og med 19. maj 1993 er

omfattet af ABL § 2 a, henvises til S.G.2.4.5.2.5, hvor overgangsreglerne er

beskrevet.

S.G.2.4.2. Lånefinansierede aktier

Visse aktiesalg hvor aktierne er erhvervet for lånte midler beskattes

efter ABL § 2c. Reglen er nærmere beskrevet i 1994-cirk. pkt. 9. Den finder

anvendelse, når de pågældende aktier er erhvervet for lånte midler, og det

pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller

anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne

omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode

med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd.

Bestemmelsen retter sig alene mod lånefinansieret erhvervelse af aktier i

finansieringsselskaber, hvor låntagningen, aktieerhvervelsen og selskabets

virke sammen fungerer som alternativ til personers egen lånefinansierede

erhvervelse af fordringer. Bestemmelsen retter sig derimod ikke mod

lånefinansieret køb af aktier i f.eks. pengeinstitutter eller

driftsselskaber.

S.G.2.4.2.1 Erhvervelse for lånte midler

Erhvervelse for lånte midler anses at foreligge, hvis den skattepligtige i

forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold

til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller

privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og

låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af

usædvanlig kredit ligestilles med låneoptagelse.

Efter bestemmelsen skal en af følgende to betingelser være opfyldt, for at

beskatning efter særbestemmelsen kan finde sted. Enten skal en sammenhæng

mellem erhvervelsen af aktierne mv. og låneoptagelsen klart fremgå af

omstændighederne ved erhvervelsen, eller også skal det optagne lån stå i

åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige

virksomhed eller privatforbrug betinger. Førstnævnte betingelse vil f.eks.

være opfyldt, hvis lånet er optaget med sikkerhed i aktierne mv.

Sidstnævnte betingelse forudsætter et væsentlig element af skøn, og i

tilfælde, hvor alene denne betingelse er opfyldt, har bestemmelsen ikke

virkning for aktier mv. erhvervet forud for den 16. juni 1992.

I TOLD-SKAT Nyt 1992.21.670 (TfS 1992,525) er gengivet en BF, hvor

Ligningsrådet fandt aktionærerne i et selskab omfattet af § 2 c.

Selskabets portefølje var for 90%»s vedkommende anbragt i sikre

værdipapirer med forudsigeligt afkast. Aktionærerne overvejede herefter at

anlægge en mere risikopræget investeringsstrategi, hvorefter 60% af

porteføljen skulle forblive investeret i sikre værdipapirer. De resterende

40% skulle investeres i værdipapirer med ikke forudsigeligt afkast.

Ligningsrådet fandt dog ikke, at den påtænkte omlægning af porteføljen ville

bringe aktionærerne udenfor bestemmelsens område, se TOLD-SKAT Nyt

1992.24.853 (TfS 1992,551). Ligningsrådet fandt, at investeringsbeviser

omfattet af ABL § 2 c ikke kunne bringes udenfor bestemmelsens område ved at

indfri det lån, der var optaget til køb af beviserne. TOLD*SKAT Nyt

1993.10.495 (TfS 1993,265).

Landsskatteretten fandt ikke, at indtjent overskud eller værditilvækst for

et selskab, der investerede i pantebreve, over en periode med stor sikkerhed

kunne opgøres på forhånd, og aktionærerne var derfor ikke omfattet af ABL § 2

c. TfS 1994,516. Ligningsrådet anså en investor i investeringsbeviser for

omfattet af ABL § 2 c, og han kunne derfor ikke sælge beviserne skattefrit

efter 3 år. Ved salg inden 3 år kunne kursværdien pr. 16. juni 1992 ikke

lægges til grund ved opgørelse af avance/tab i stedet for bevisernes

egentlige anskaffelsessum.

TOLD*SKAT Nyt 1993.14.686 (TfS 1993,395).

I lovforarbejderne er anført, at hovedparten af de kendte arrangementer

opererer med lånoptagelse og køb af fordringer mv. for beløb i en

størrelsesorden på mindst 5 mio. kr. Som udgangspunkt behøver

ligningsmyndighederne normalt ikke at interessere sig for beløbsstørrelser på

under 1 mio., når der tages udgangspunkt i de arrangementer, der blev udbudt

(dvs. ved lovens vedtagelse).

Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at

de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i

forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige udlodninger fra

og skattepligtige fortjenester ved afståelse af aktier i det pågældende

selskab.

Den finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at

det samlede resultat vedrørende lånet og aktiebesiddelsen, herunder

fortjeneste ved afståelse af aktierne, under et er negativt efter skat selv

uden beskatning.

S.G.2.4.2.2 § 2 c's midlertidige anvendelse

Bestemmelsen har alene virkning for aktier, der er erhvervet inden den 1.

januar 1994.

Ligningsrådets kompetence

Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning kun gennemføres efter

Ligningsrådets nærmere bestemmelse. Denne bestemmelse er indsat med

henblik på at sikre en ensartet praktisering af bestemmelsen over hele

landet.

For grupper af skattepligtige, som under ensartede omstændigheder har

deltaget i fælles arrangementer med lånefinansieret erhvervelse af aktier,

vil

Ligningsrådet kunne træffe bestemmelse for deltagerne under et.

S.G.2.4.2.3 Beskatning

Når aktiesalget er omfattet af ABL § 2 c, finder ABL §§ 2 og 4 ikke

anvendelse. Er aktierne omfattet af ABL §§ 2 a eller 3, finder § 2 c ikke

anvendelse.

Fortjeneste ved afståelse af aktier omfattet af § 2 c medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst (kapitalindkomst). Tab

kan ikke fratrækkes uanset ejertidens længde. Fortjeneste skal opgøres efter

gennemsnitsmetoden i ABL § 6.

S.G.2.4.2.4 Ikrafttræden mv.

Bestemmelsen har virkning for aktier, som er erhvervet senest den 31. dec.

1993. Skattepligtige, der skal medregne fortjeneste på aktier, som efter de

hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, kan ved opgørelsen af fortjenesten i stedet for

anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes

samlet for samtlige aktier under et.

S.G.2.4.3 Investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger - ABL §

2 d

Med virkning fra og med den 19. januar 1994 er fortjeneste og tab ved

afståelse af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger omfattet

af ABL § 2 d. Ved lov nr. 399 af 25. maj 1996, § 7, nr. 2 er ABL § 2 d, stk.

1, blevet ændret. Ifølge bestemmelsen skal fortjeneste ved afståelse af

omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. LL §

16 C, stk. 1, medregnes med opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1.

pkt. finder ikke anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine

vedtægter er forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens

administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke

aktier som omhandlet i ABL § 2 a og konvertible obligationer samt retten til

at tegne sådanne, og til højest at anbringe 25% af aktivmassen i kontanter

samt i aktiver som omhandlet i KGL §§ 8 C til 8 G til afdækning af

kursrisiko. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis

investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge

vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved

overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25% sker i mere end 5 på

hinanden følgende børsdage, finder 1. pkt. anvendelse. Ved opgørelserne i

relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på 25% medregnes aktiver som

omhandlet i KGL §§ 8 C til 8 G med værdien af de underliggende aktiver.

Ifølge ABL § 2 d, stk. 6, kan skatteministeren fastsætte de nærmere regler

om administrationen af den i ABL § 2 d, stk. 1, 2. pkt. nævnte 25% grænse,

* jf. bek. nr. 1034 af 5/12 1996.

Ændringen har virkning fra 1. januar 1996. Lov nr.399 af 22. maj 1996 §

11, stk. 4, indeholder følgende særlige ikrafttrædelsessbestemmelse: et

negativt beløb, som efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, 2. og 3. pkt.,

ville kunne fremføres til fradrag efter den 1. januar 1996, kan fradrages

efter LL § 16 C, stk. 6, i ind til det 5. indkomstår efter det indkomstår

hvori det negative beløb er opstået. Dette gælder dog kun i det omfang det

negative beløb udgøres af det tab som omhandlet i KGL § 6. I perioden fra og

med den 1. januar 1996 til og med den 31. december 1996 kan

investeringsforeningen som alternativ til de i ABL § 2 d, stk. 1, 2. til 7.

pkt. omhandlede vedtægtskrav og placeringsregler i tilknytning til kontanter

samt aktiver som nævnt i KGL §§ 8 C - 8 G og kontanter i tilknytning hertil

anvende de tilsvarende regler i realrenteafgiftslovens § 3 e, som har

virkning for den samme periode. De i ABL § 2 d, stk. 1, 2. til 7. pkt.,

omhandlede vedtægtskrav anses i den i 4. pkt. nævnte periode for opfyldt,

såfremt investeringsforeningen faktisk placerer sine midler i

overensstemmelse med vedtægtskravene og investerings-foreningen senest med

virkning fra og med den 1. januar 1997 har ændret sine vedtægter således, at

de opfylder vedtægtskravene.

Personer skal medregne fortjeneste og tab ved opgørelsen af

kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 5. Fortjeneste og tab skal

opgøres efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6. Vedr. definitionen af udloddende

investeringsforeninger, se S.A 1.6.1.

Investeringsbeviser i udloddende aktieafdelinger, dvs. foreninger der

udelukkende investerer i aktier mv. omfattet af ABL - dog ikke aktier

omfattet af ABL § 2 a og konvertible obligationer og tegningsretter til

konvertible obligationer - er ikke omfattet af ABL § 2 d.

Fortjeneste og tab ved afståelse af investeringsbeviser i udloddende

aktieafdelinger og akkumulerende investeringsbeviser er omfattet af de øvrige

regler i ABL.

Personer kan fradrage tab ved afståelse af de i § 2 d omhandlede

investeringsbeviser, såfremt det godtgøres, at investeringsforeningen

udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta omfattet af KGL § 6.

Der er adgang til at fradrage tab selv om investeringsforeningen har

anbragt en del af midlerne i finansielle kontrakter, såfremt det godtgøres,

at investeringen i finansielle kontrakter opfylder de regler, som

Finanstilsynet har fastsat for investeringsforeningers adgang til at anbringe

midler i finansielle kontrakter i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990, og

der er tale om investeringsbeviser i en udloddende investeringsforening, der

er omfattet af EF-direktivet 85/611/EØF af 20. dec. 1985.

Selskaber mv. som nævnt i § 2 d, stk. 2, kan foretage fradrag for tab, når

det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer

som omhandlet i KGL, dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne

sådanne. Der er adgang til tabsfradrag, selv om investeringsforeningen har

anbragt en del af midlerne i finansielle kontrakter. Tabsfradraget er dog

betinget af, at det godtgøres, at investeringen i finansielle kontrakter

opfylder de regler, som Finanstilsynet har fastsat for

investeringsforeningers adgang til at anbringe midlerne i finansielle

kontrakter i bek. nr. 455 af 19. juni 1990.

Ved lov nr. 399 af 22. maj 1996 § 7, nr. 3 og 4 er ABL § 2 d, stk. 2 og 3

ændret. Efter ABL § 2 d, stk. 2 og 3, er i begge stykker efter 2. pkt. efter

"en del af midlerne i" indsat "aktier i det

administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration,

i foreningens administrationsbygning og i". Ændringen medfører, at tab

på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, som ikke er rene

aktieafdelinger, for selskaber alene kan fradrages, hvis foreningen alene

investerer i fordringer omfattet af KGL, dog ikke konvertible obligationer.

For personer kan tab på investeringsbeviserne i udloddende

investeringsforeninger, som ikke er rene aktieafdelinger, kun fradrages, hvis

foreningen udelukkende investerer i fremmedmøntede fordringer omfattet af KGL

§ 6. For personer og selskaber afskæres fradragsretten dog ikke, hvis

foreningen indenfor visse rammer placerer sine midler i finansielle

kontrakter. Investeringsforeninger kan indenfor investeringsforeningsloven

eje fast ejendom, hvorfra de driver virksomhed. For foreninger, som iøvrigt

opfyldte betingelserne for, at medlemmerne kunne have fradragsret for tab på

investeringsbeviserne, medførte de hidtidige regler, at evt. tab ved

besiddelse af foreningens administrationsbygning ikke var fradragsberettiget.

Efter de nye regler forhindrer besiddelse af foreningens

administrationsbygning ikke, at tab på investeringbeviserne kan fradrages af

medlemmerne.

Investeringsforeninger er ofte organiseret således, at administrationen af

foreningen er samlet i et administrationsselskab, som er ejet af foreningens

afdelinger. Med henblik på at sikre, at en sådan organisation ikke bevirker,

at fradragsretten for tab på investeringsbeviserne afskæres, medfører de nye

regler, at fradragsretten for tab på investeringsbeviserne ikke afskæres,

hvis foreningen ejer aktier i det administrationsselskab, som står for

foreningens administration. Det er i denne forbindelse en betingelse for, at

fradragsretten bevares, at administrationsselskabets eneste virksomhed består

i at forestå administration af investeringsforeninger.

Ovennævnte ændringe af ABL § 2 d, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., har

virkning fra den 1. januar 1996. Dette medfører en udvidelse af

fradragsretten for tab på investeringsbeviser.

S.G.2.4.3.1 Beskatning

Når salg af investeringsbeviset er omfattet af ABL § 2 d, finder §§ 2 og 4

ikke anvendelse. Modsat finder §§ 2 a, 2 c eller 3 anvendelse, hvis papiret

både er omfattet af en af disse bestemmelser og § 2 d.

S.G.2.4.3.2 Overgangsregler

I tilfælde, hvor fortjeneste eller tab ved afståelse af

investeringsbeviset den 18. januar 1994 ville være skattefri henholdsvis

ikke-fradragsberettiget, men hvor fortjeneste eller tab ved en afståelse den

19. januar 1994 eller senere er omfattet af ABL § 2 d, kan den skattepligtige

vælge at anvende investeringsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 i

stedet for den faktiske anskaffelsessum. Det kan være aktuelt for personer,

når investeringsbeviset er børsnoteret, og beholdningen af børsnoterede

aktier ikke den 19. maj 1993 eller senere har været over bundgrænsen i ABL §

4, stk. 2, der for 1997 udgør 107.300 kr.

Endvidere har minoritetsaktionærer, der har adgang til at anvende

handelsværdien pr. 19. maj 1993, fortsat adgang til at anvende denne værdi i

stedet for den faktiske anskaffelsessum, selv om aktierne ved indførelsen af

§ 2 d er blevet omfattet af denne bestemmelse.

Til brug ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved en afståelse kan dog

ikke anvendes en anskaffelsessum (eller værdi pr. 19. maj 1993), der er

højere end handelsværdien den 19. januar 1994 eller handelsværdien på

afståelsestidspunktet. Den faktiske anskaffelsessum kan ikke anvendes i disse

tilfælde, men der kan vælges mellem at anvende handelsværdien den 19. januar

1994 og afståelsessummen som indgangsværdi.

Fradragsberettigede tab efter § 2 og § 4, stk. 3, (aktier ejet i mindre

end 3 år og børsnoterede aktier, der er ejet i 3 år eller mere), der er

realiseret før den 19. januar 1994, og som endnu ikke er fuldt modregnet, kan

under iagttagelse af reglerne i ABL § 2, stk. 2, 5. pkt. overføres til

fradrag i fortjeneste på investeringsbeviser, der er omfattet af § 2 d. Det

er dog en forudsætning, at de pågældende investeringsbeviser er erhvervet før

den 19. januar 1994.

S.G.2.4.4 Idéaktier ABL § 2 e

Ved lov nr. 1212 af 27. dec. 1996 er der i ABL § 2 e indsat en bestemmelse

om idéaktier. Aktier, som en person har modtaget som vederlag ved

afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, jf. § 27 E, stk. 1, er

omfattet af begrebet "idéaktier", dog ikke aktier omfattet

af ABL § 2 a eller næringsaktier. ABL § 2 e omfatter alle de tilfælde, hvor

den pågældende aktionær har haft mulighed for at udskyde beskatningen af

vederlaget efter LL § 27 E. Det er således alene en forudsætning for

anvendelsen af ABL § 2 e, at den pågældende iværksætter har kunnet anvende

reglerne i LL § 27 E, og det er ikke en forudsætning, at beskatningen af

vederlaget rent faktisk har været udskudt efter LL § 27 E. I forbindelse med

afståelse af "idéaktier" skal den skattepligtige, der vil

påberåbe sig ABL § 2 e kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at aktierne er

erhvervet under sådanne omstændigheder, at bestemmelsen finder anvendelse. I

det omfang aktierne allerede ved erhvervelsen er kategoriseret som

"idéaktier", omfattet af ABL § 2 e, skal de relevante

skattemyndigheder sikre, at oplysningerne herom ikke går tabt.

Efter den ABL § 2 e beskattes fortjeneste og tab ved afståelse af

"idéaktier" på samme måde, uanset om aktierne er unoterede

el. børsnoterede, og uanset hvor lang tid aktierne har været ejet.

For idéaktier ejet mindre end 3 år, er det således i forhold til de

hidtidige regler en lempelse af beskatningen af gevinster og dels en adgang

til at fradrage tab i den skattepligtige indkomst. Til gengæld kan tab i

disse tilfælde ikke modregnes i tilsvarende fortjenester på andre aktier ejet

i mindre end 3 år.

Der er således i forhold til de hidtidige regler tale om en skærpet

beskatning, hvis der er tale om fortjeneste ved afståelse fra en lille

beholdning af børsnoterede aktier efter mere end 3 års ejertid, idet en

fortjeneste på børsnoterede idéaktier ikke kan være skattefri efter

100.000 kr.'s reglen i ABL § 4, stk. 2. Til gengæld vil tab i et sådant

tilfælde kunne fradrages efter reglerne om aktieindkomst. Endvidere vil tab

ved afståelse af børsnoterede aktier fra en større beholdning, som har været

ejet i mere end 3 år kunne fradrages i den skattepligtige indkomst og ikke

kun medregnes i tilsvarende fortjeneste.

Fortjeneste og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. ABL § 6.

Idéaktier vil formodentlig som hovedregel være unoterede, idet

iværksætteren må antages at ville bevare indflydelse i selskabet. Der er dog

ikke noget til hinder for, at et eksisterende børsnoteret selskab erhverver

ideen, eller at selskabets aktier efterfølgende bliver børsnoterede.

Børsnoterede idéaktier behandles på samme måde som unoterede

idéaktier. Børsnoterede idéaktier medregnes dog ved opgørelsen

af beholdningen børsnoterede aktier i relation til 100.000 kr.'s grænsen jf.

ABL § 4, stk. 2, § 7, stk. 1, § 10, stk. 1 og § 11, stk. 1. Dette betyder

bl.a., at fortjeneste på børsnoterede idéaktier med en ejertid på 3 år

eller mere ikke kan være skattefri efter 100.000 kr.'s reglen i ABL § 4, stk.

2, at der ikke tildeles børsnoterede idéaktier indgangsværdier efter

ABL § 7 ved overskridelse af 100.000 kr.'s grænsen, og at reglerne om, at der

alene kan succederes ved udlæg fra et dødsbo (ABL § 11, stk. 1, 5. pkt.)

efter den del af udlægget eller overdragelsen til hver enkelt modtager, der

overstiger 100.000 kr.'s grænsen, ikke finder anvendelse for børsnoterede

idéaktier.

Efter ABL § 2 e skelnes der ikke imellem tilfælde, hvor selskabet går

konkurs og de tilfælde, hvor aktierne afstås ved almindeligt salg.

Endvidere skelnes der ikke mellem de tilfælde, hvor idéen

overdrages til et nystiftet selskab og de tilfælde, hvor overdragelsen sker

til et allerede eksisterende selskab.

Fortjeneste og tab, som omfattes af ABL § 2 e, er aktieindkomst for

skattepligtige personer, jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 4.

Beskatning:

Når aktierne er omfattet af ABL § 2 e finder ABL § 2 og § 4 ikke

anvendelse.

Overgangsregler:

Reglerne om idéaktier i ABL § 2 e træder iflg. lov nr. 1212 af 27.

dec. 1996 § 4 i kraft dagen efter bekendtgørelse i lovtidende. Dette

indebærer, at loven ikke kan håndhæves før denne dato. Loven har imidlertid

virkning for aktier som omfattes af ABL § 2 e, og som afstås den 31. okt.

1996 eller senere.

S.G.2.4.5 Almindelige aktier - ABL § 2 og § 4

Såfremt aktionæren har ejet de afståede aktier i mindre end 3 år, skal

fortjeneste beskattes som almindelig indkomst, jf. ABL § 2, stk. 1, og

beløbet henregnes til kapitalindkomsten.

S.G.2.4.5.1 Skattemæssig behandling af fortjeneste eller tab ved salg

efter mindre end 3 års ejertid

Årets tab ved afståelse inden 3 års ejertid kan kun fratrækkes i

skattepligtig fortjeneste omfattet af ABL § 2, stk. 1. Tab på aktier, som i

tilfælde af fortjeneste ville være skattepligtig efter ABL §§ 2 a, 2 c, 2 d

eller 2 e kan ikke modregnes i gevinster omfattet af § 2.

Fortjeneste eller tab på unoterede aktier, ejet i mindre end 3 år, skal

opgøres efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6. Skattepligtige efter SEL § 1,

stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b, eller FBL skal, ved salg af aktier ejet i

mindre end 3 år opgøre fortjeneste eller tab efter gennemsnitsmetoden i ABL §

6, uanset om det er unoterede eller børsnoterede aktier. Fortjeneste eller

tab på næringsaktier, skal opgøres efter ABL § 3, jf. ABL § 2, stk. 3. Ved

personers salg af børsnoterede aktier, ejet under 3 år, skal avance eller tab

opgøres efter aktie-for-aktie-metoden.

Ifølge § 16, stk. 6, i lov nr. 1117 af 22. december 1993, skal

skattepligtige efter den tidligere SEL § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-5 b, og stk.

2, 1. pkt, eller FBL ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ABL § 6, se

bort fra aktier, som er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere.

Tegner den skattepligtige nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes

handelsværdi, kan foranstående regel dog ikke anvendes. I så fald kan den

skattepligtige anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 eller den 18.

november 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Reglen i 1. pkt. kan heller

ikke anvendes for aktier, der er udlagt fra et dødsbo den 18. november 1993

eller senere, hvor boet ikke beskattes af udlægget, fordi udlægsmodtageren

indtrådte i dødsboets skattemæssige stilling. Skattepligtig efter SEL § 1,

stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b, og FBL, kan anvende reglen, som er beskrevet i

dette afsnit. Se 1994-cirk. pkt. 4.3.

Et overskydende tab kan overføres til fradrag i en ægtefælles fortjeneste

af samme art, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Et

herefter overskydende tab kan fremføres i de følgende 5 indkomstår til

fradrag i aktionærens eller en samlevende ægtefælles fortjeneste af samme

art. Tab kan kun overføres til fradrag i et senere år, hvis det ikke kan

udnyttes i et tidligere år.

ABL § 13 e indeholder en bestemmelse om overdragelse af aktier, ejet i

mindre end 3 år, i forbindelse med en fusion mellem en andelsforening og et

af de i bestemmelsen nævnte selskaber eller foreninger, og hvor

andelsforeningen er det modtagende selskab. Se S.G.3.9. Se endvidere TfS

1996,892 (VLD) appelleret, hvoraf det fremgår, at en skatteyder i 1982 købte

aktier i et selskab, hvori han var ansat. Han fratrådte i 1983 og solgte

herefter en del af aktierne til et andet selskab, idet han samtidig gav dette

selskab køberet til resten af aktierne til en aftalt kurs. Køberetten kunne

tidligst gøres gældende i februar 1989 og bortfaldt, hvis den ikke var gjort

gældende 15/2 1989. Samtidig med aftalen om køberetten optog skatteyderen i

selskabet et lån, der ifølge gældsbrev forrentedes med 8½ pct. p.a. og

forfaldt uden opsigelse 15/2 1989. Lånet var efter det oplyste optaget for at

skaffe skatteyderen kapital til investering i skatteyderens nye virksomhed.

Landsskatteretten fandt, ligesom den stedlige skattemyndighed, at

skatteyderen ved den nævnte disposition reelt havde overdraget aktierne og

fået disse betalt gennem lånet ifølge gældsbrevet. Landsretten bemærkede, at

aftalen om køberetten blev indgået for at undgå, at skatteyderen blev

beskattet af avancen ved et salg forud for 1989, og Landsretten fandt ud fra

en samlet bedømmelse, at der i skattemæssig henseende var sket en

overdragelse i 1984, hvorfor skatteyderen var skattepligtig af den opnåede

avance.

S.G.2.4.5.2 ABL § 4 - skattemæssig behandling af fortjeneste eller tab ved

salg efter mindst 3 års ejertid

ABL § 4 om afståelse af aktier efter mindst 3 års ejertid, er senest

ændret ved lov nr. 1072 af 20. dec. 1995.

For skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b, eller FBL

sker der fortsat ingen beskatning ved salg af aktier efter mindst 3 års

ejertid.

I ABL § 4, stk. 6, er der dog indsat en særregel for aktier udlagt med

succession, se S.G.3.6.

Den tidligere sondring mellem hovedaktionærer og almindelige aktionærer er

ophævet i relation til beskatning ved afståelse af aktier omfattet af ABL §

4. Hovedaktionærbegrebet har dog fortsat betydning i andre skattemæssige

relationer. Begrebet findes nu i ABL § 11, stk. 2-4.

Aktieindkomst omfatter bl.a. de avancer fra salg af aktier, som efter ABL

skal medregnes til aktieindkomsten. Vedrørende dette begreb og beskatningen

af aktieindkomsten henvises til S.F.1.1.

Hvordan fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier efter mindst 3 års

ejertid skal behandles skattemæssigt, afhænger nu af om aktierne er

børsnoterede eller unoterede. Er aktierne børsnoterede, afhænger beskatningen

af, om beholdningen af børsnoterede aktier overstiger bundgrænsen den 19. maj

1993 eller senere. Bundgrænsen var i 1994 på 103.000 kr., i 1995 på 103.800

kr., i 1996 på 106.600 kr. og i * 1997 på 107.300 kr.

S.G.2.4.5.2.1 Unoterede aktier

Ved afståelse af unoterede aktier skal fortjeneste beskattes som

aktieindkomst.

Udenlandske aktier, som ikke kan anses som børsnoterede, jf. nedenfor,

beskattes ved salg efter 3 års ejertid på samme måde som unoterede aktier.

Tab ved afståelse af unoterede aktier kan fradrages ved opgørelsen af

aktieindkomsten. Bliver aktieindkomsten herefter negativ, kan tabet modregnes

i anden indkomst, med en skatteværdi svarende til skattesatsen for positiv

aktieindkomst, jf. ABL § 4, stk. 4, jf. PSL § 8 a, stk. 5. Denne regel finder

dog ikke anvendelse for unoterede aktier, som i den skattepligtiges

besiddelsestid har været børsnoterede, hvis tab ved afståelsen på tidspunktet

for overgangen fra børsnoterede til unoterede ikke ville have været

fradragsberettiget, fordi beholdningen af børsnoterede aktier ikke inden for

de sidste 3 år var over bundgrænsen, jf. ABL § 4, stk. 5.

Ved suspension fra noteringen anses de suspenderede aktier for at være

overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede, uanset varigheden af

suspensionen.

Fradragsafskæringen gælder også, når aktierne på tidspunktet for

overgangen fra børsnoteret til unoteret var ejet i mindre end 3 år, men først

afstås efter en ejertid på 3 år eller mere.

Ved afgørelsen af, om aktierne ved en eventuel afståelse på tidspunktet

for overgangen fra børsnoteret til unoteret vil være fradragsberettiget, skal

der tages hensyn til værdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier

på overgangstidspunktet, da en eventuel afståelse på dette tidspunkt ville

have medført, at der ville foreligge et registreringstidspunkt for værdien af

den samlede beholdning. Værdien af den samlede beholdning af børsnoterede

aktier på overgangstidspunktet har dog alene betydning i relation til ABL §

4, stk. 5, og denne værdi får dermed ikke betydning f.eks. ved salg af andre

børsnoterede aktier, der ikke er overgået til at være unoterede.

Er en aktie overgået fra børsnoteret til unoteret på et tidspunkt, der

ligger 3 år eller mere efter erhvervelsen af aktien, og fortjeneste eller tab

ved en afståelse af aktien på førstnævnte tidspunkt ikke ville have været

skattepligtig efter ABL § 4, anses aktien ved en senere opgørelse af

fortjeneste eller tab for erhvervet for aktiens kursværdi på tidspunktet for

overgangen fra børsnoteret til unoteret, jf. ABL § 7, stk. 2. Ifølge ABL § 7,

stk. 3, gælder forannævnte regel, om tildeling af indgangsværdier, ikke for

aktier omfattet af ABL §§ 2a-3.

De ovenfor nævnte regler i ABL § 4, stk. 5, og § 7, stk. 2, gælder kun,

hvis aktierne er overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede

efter den 19. maj 1993.

Reglerne om beskatning af unoterede aktier ved salg efter mindst 3 års

ejertid er nærmere beskrevet i 1994-cirk., pkt. 3.2.3. og 3.2.4.

I et tilfælde, hvor en aktionær overdrog hele kapitalen i et af sine

selskaber A A/S til et andet af sine selskaber B ApS, og hvor aktiekapitalen

i A A/S blev udvidet af aktionæren for at kunne nedbringe gælden til B ApS,

hvorefter kapitalen i A A/S blev nedskrevet, udtalte Ligningsrådet, at

hovedaktionærens aktiesalg var omfattet af ABL § 4, stk. 1 og 4, og PBL § 4

a, stk. 1, nr. 4, og stk. 3. Se TfS 1994, 299. * Se endvidere TfS 1997, 595

(LSR), hvor en aktionær indskød en aktiepost på 150.000 kr. i et

interessentskab med to deltagere. Året efter udtog han aktieposten. Ved

opgørelsen af tabet ved et senere salg af aktieposten ansås indskud og

udtagelse af aktierne for henholdsvis salg og generhvervelse af 75.000 kr.

aktier med deraf følgende virkning for beskatningen efter reglerne i ABL. *

S.G.2.4.5.2.2 Børsnoterede aktier fra beholdninger op til og med

bundgrænsen

Salg af børsnoterede aktier ejet i mindst 3 år fra en beholdning der ikke

overstiger bundgrænsen, kan ske skattefrit. Det er en betingelse for

skattefrihed, at bundgrænsen ikke har været oversteget på et tidspunkt, der

ligger efter den 19. maj 1993 og inden for de sidste 3 år før datoen for

afståelsen.

Det er desuden en betingelse for skattefrihed, at sælger er skattepligtig

efter KSL § 1. Har den skattepligtige i hele indkomståret været samlevende

med en ægtefælle, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier.

Ægtefæller har altså tilsammen kun ét bundfradrag.

*Ved lov nr. 440 af 10. juni 1997 er § 4, stk. 2, 2. pkt, ændret. Ved

børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land

inden for EU/EØS eller en børs, der er medlem eller associeret medlem af

Fédération Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV).

Bestemmelsen har virkning fra den 13. marts 1997. *

Følgende fondsbørser er medlem eller associeret medlem af FIBV:

American Stock Exchange, Inc.

Amsterdam Exchanges N.V.

Australian Stock Exchange Ltd.

Barcelona Stock Exchange

Bolsa de Comercio de Buenos Aires

Bolsa de Comercio de Santiago

Bolsa de Valores de BilbaoBolsa de Valores de Lima

Bolsa de Valores de Lisboa

Bolsa de Valores de Madrid

Bolsa de Valores do Rio de Janciro

Bolsa de Valores do Sao Paulo

Bolsa Mexicana de Valores

Bourse de Montréal

Bourse de Valeurs de Bruxelles SC

Chicago Board Options Exchange, Inc.

Deutsche Börse AG

Helsinki Exchanges

Irish Stock Exchange

Istanbul Stock Exchange

Italian Stock Exchange Council

Jakarta Stock Exchange, Inc.

Johannesburg Stock Exchange

Københavns Fondsbørs

Korea Stock Exchange

Kuala Lumpur Stock Exchange

Ljubljana Stock Exchange, Inc. (Medlem pr. 30. oktober 1997)

London Stock Exchange

National Association of Securities Dealers, Inc.

New York Stock Exchange Inc.

New Zealand Stock Exchange

Osaka Securities Exchange

Oslo Børs

Philippine Stock Exchange

SBF-Paris Bourse

Société de la Bourse de Luxembourg SA

Stock Exchange of Singapore Ltd.

Swiss Exchange

Taiwan Stock Exchange Corporation

Tehran Stock Exchange

The Athens Stock Exchange

The Chicago Stock Exchange, Inc.

The Stock Exchange of Hong Kong Ltd.

The Stock Exchange of Thailand

The Stockholm Stock Exchange

The Tel-Aviv Stock Exchange Ltd.

The Toronto Stock Exchange

Tokyo Stock Exchange

Vancouver Stock Exchange

Vienna Stock Exchange

Warsaw Stock Exchange

Beholdningen skal måles på følgende tre tidspunkter:

1) Ved udgangen af hvert indkomstår,

2) umiddelbart efter køb af børsnoterede aktier og

3) umiddelbart før salg af børsnoterede aktier.

Opgørelse foretages på grundlag af kurserne på henholdsvis

afståelsesdagen, erhvervelsesdagen eller den sidste dag i indkomståret. Der

tages alene hensyn til, om kursværdien af beholdningen af børsnoterede aktier

har overskredet bundgrænsen den 19. maj 1993 eller senere.

Bundgrænsen reguleres efter PSL § 20, og udgør følgende:

1994: 103.000 kr.

1995: 103.800 kr.

1996: 106.600 kr.

1997: 107.300 kr.

Beløbsgrænsen omfatter den samlede beholdning af børsnoterede aktier, hvad

enten aktierne har været ejet kortere eller længere end 3 år, og aktierne

medregnes, uanset om de ved en eventuel afståelse vil være omfattet af ABL §§

2, 2 a, 2 c, 2 d, 2 e, 3 eller 4. Til beholdningen medregnes foruden aktier

(herunder medarbejderaktier) aktieretter, tegningsretter og konvertible

obligationer samt tegningsretter til konvertible obligationer.

Tab på salg af børsnoterede aktier kan ikke fradrages, såfremt en

fortjeneste ville være skattefri.

Indgangsværdi ved overskridelse af bundgrænsen

Aktierne anses for erhvervet til kursen på det tidspunkt, hvor det måles,

at bundgrænsen er oversteget, jf. ABL § 7, stk. 1. Det gælder også for

aktier, hvis kursværdi er lavere end den faktiske anskaffelsessum på det

tidspunkt, hvor beholdningen opgøres til at overstige bundgrænsen. Det

anførte gælder dog kun for de aktier, som på dette tidspunkt har været ejet i

mindst 3 år. For de aktier, som ved den senest forudgående måling ikke var

børsnoterede, skal fortsat anvendes den oprindelige købspris. Det er en

betingelse for at kunne anvende reglen, at man umiddelbart forud for det

tidspunkt, hvor kursværdien overstiger bundgrænsen, har kunnet sælge aktierne

uden beskatning. Forannævnte regel, om tildeling af indgangsværdier, finder

ikke anvendelse for aktier omfattet af ABL §§ 2a-3, jf. ABL § 7, stk. 3.

Udviste den første opgørelse efter den 19. maj 1993 en kursværdi, der

oversteg bundgrænsen, skal kursværdien ved denne opgørelse anvendes som

indgangsværdi, såfremt beholdningens kursværdi den 19. maj 1993 ikke oversteg

bundgrænsen, som i 1993 var på 100.000 kr. Oversteg kursværdien af

beholdningen imidlertid bundgrænsen den 19. maj 1993, kan kursværdien ved den

første opgørelse efter 19. maj 1993 ikke anvendes som indgangsværdi.

Der skal derfor foretages en opgørelse af kursværdien af den samlede

beholdning af børsnoterede aktier pr. 19. maj 1993 i det omfang, kursværdien

af den samlede beholdning ved det første registreringstidspunkt efter den 19.

maj 1993 oversteg grundbeløbet. Denne opgørelse har alene betydning i

relation til anvendelsen af indgangsværdier efter ABL § 7, stk. 1, ved den

første opgørelse efter den 19. maj 1993. Den 19. maj 1993 er dermed ikke et

egentligt registreringstidspunkt i relation til beløbsgrænsen, medmindre der

efter de almindelige regler for opgørelse af kursværdien af den samlede

beholdning skal foretages en opgørelse den 19. maj 1993.

Vedrørende foranstående henvises til 1994-cirk. pkt. 3.2.2.3 og TfS

1994.464. Skal der anvendes indgangsværdier efter ABL § 7, stk. 1, vil

aktionæren, for så vidt angår de aktier, der skal tildeles indgangsværdier,

være afskåret fra at anvende den faktiske anskaffelsessum eller andre

indgangsværdier, der er tildelt den skattepligtige i medfør af

overgangsregler eller på grund af tidligere overskridelse af bundgrænsen. En

minoritetsaktionær, hvis beholdning af børsnoterede aktier overskred

bundgrænsen den 19. maj 1993, og som skal anvende indgangsværdier efter ABL §

7, stk. 1, vil således være afskåret fra at anvende værdien den 19. maj 1993

ved afståelse af de aktier, der har fået tildelt indgangsværdier efter ABL §

7, stk. 1.

Omkostningerne i forbindelse med erhvervelsen af aktierne kan ikke

tillægges indgangsværdierne, som tildeles i medfør af ABL § 7, stk. 1.

S.G.2.4.5.2.3 Børsnoterede aktier fra beholdninger over bundgrænsen

Fortjeneste ved salg af børsnoterede aktier ejet i mindst 3 år fra

beholdninger, som ved en måling efter den 19. maj 1993 og inden for de sidste

3 år før datoen for afståelsen, har været over bundgrænsen, som i 1997 er

107.300 kr., skal beskattes som aktieindkomst.

Tab ved salg af børsnoterede aktier ejet i mindst 3 år fra beholdninger,

som ved en måling efter den 19. maj 1993 og inden for de sidste 3 år før

datoen for afståelsen, har været over bundgrænsen, kan kun fradrages i

indkomstårets fortjeneste ved salg af tilsvarende aktier, dvs. fortjeneste på

andre børsnoterede aktier fra en beholdning over bundgrænsen, som man har

ejet i 3 år eller mere, jf. ABL § 4, stk. 3. Et overskydende tab kan

overføres til fradrag i en ægtefælles fortjeneste af foranstående art, hvis

ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Et herefter overskydende

tab kan fremføres i de følgende 5 indkomstår til fradrag i aktionærens eller

en samlevende ægtefælles fortjeneste af foranstående art. Tab kan kun

fremføres til fradrag i et senere år, hvis det ikke har kunnet udnyttes i et

tidligere år.

Falder kursværdien af børsnoterede aktier til under bundgrænsen, er

fremtidige gevinster skattefrie, når beholdningen i 3 år har ligget under

bundgrænsen. Tab kan ikke fradrages, når beholdningen i 3 år har været under

bundgrænsen.

S.G.2.4.5.2.4 Hovedaktionærer Nedslag

Skattepligtige, der afstår aktier med fortjeneste, og hvor fortjeneste

eller tab ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 skulle have været

beskattet efter den tidligere § 6, som vedrørte hovedaktionærer, jf. ABL §

11, stk. 2-4, og ophørende hovedaktionærer, kan få et nedslag ved opgørelsen

af den skattepligtige fortjeneste på de pågældende aktier, jf. ABL § 7 a.

Nedslag efter denne regel kan ikke beregnes, hvis den pågældende alene skulle

have opgjort fortjenesten i kraft af den tidligere ABL § 6, stk. 6.

Reglen om nedslag gælder, uanset om aktierne ved afståelsen har været ejet

i mindre end 3 år, men reglen gælder ikke for aktier omfattet af ABL §§ 2 a,

2 c og 3. Er aktierne omfattet af § 2 d, vil der være mulighed for nedslag

efter § 7 a, såfremt bestemmelsens øvrige betingelser er opfyldt.

Er aktierne erhvervet, før aktionæren blev omfattet af de tidligere

hovedaktionærregler, gives nedslaget i forhold til den fulde ejertid, dvs.

også for perioden forud for det tidspunkt, hvor aktionæren blev

hovedaktionær.

Der gives ikke nedslag for aktier som er erhvervet den 19. maj 1993 eller

senere. Dog gives der nedslag for aktieretter, som tildeles den

skattepligtige, og som er knyttet til aktier, den skattepligtige har

erhvervet inden 19. maj 1993, samt for fondsaktier erhvervet ved udnyttelse

af sådanne aktieretter.

Fondsaktier og aktieretter, der berettiger til nedslag, anses for

erhvervet på samme tidspunkt som moderaktien ved beregning af ejertiden. Der

gives derimod ikke nedslag for tegningsretter, der er tildelt den

skattepligtige den 19. maj 1993 eller senere og for aktier erhvervet ved

udnyttelse af sådanne tegningsretter.

Nedslaget beregnes med 1% pr. år, den skattepligtige har ejet de

pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst

udgøre 25%.

Udlægges eller overdrages aktierne med skattemæssig succession, * jf. ABL

§ 11 og DBSL § 29, stk. 2 og § 36 *, anvendes aktiernes værdi ved udlægget

eller overdragelsen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af

nedslaget, jf. ABL § 7 a, stk. 3. Dette gælder selv om værdien ved udlægget

er højere end afståelsessummen. Ved opgørelsen af besiddelsestiden medregnes

dog såvel overdragerens som erhververens besiddelsestid. Denne særlige

opgørelsesmåde ved succession finder ikke anvendelse, når en efterlevende

ægtefælle hensidder i uskiftet bo, eller når

* efterlevende ægtefælle er eneste legale arving, jf. DBSL § 58. * I disse

tilfælde opgøres nedslaget på grundlag af afståelsessummen og på grundlag af

såvel afdødes som ægtefællens besiddelsestid.

For aktier, der er erhvervet med succession i forbindelse med skattefri

ombytning mv. af aktier efter ABL § 13 eller FUL, medregnes værdistigningen

og ejertiden både før og efter ombytningen mv. ved opgørelsen af nedslaget

efter § 7 a. Ombytning er ingen hindring for anvendelse af § 7 a, uanset om

ombytningen sker før eller efter den 19. maj 1993.

Er aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles fortjenesten

ved beregningen af nedslaget for ejertid forholdsmæssigt efter aktiernes

pålydende. Afstås en del af aktierne i samme selskab, anses de først

erhvervede for først afstået.

Indgangsværdier

§ 19, stk 5-6, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 indeholder overgangsregler

for hovedaktionærer. Ved lov nr. 1117 af 22. dec. 1993 blev § 19, stk. 5, i

lov nr. 421 af 25. juni 1993, tydeliggjort. Reglerne viderefører de tidligere

gældende overgangsbestemmelser for hovedaktionærbeskatningen.

Den første regel omhandler aktionærer, der inden den 1. juli 1981 havde

afstået aktier, og som var hovedaktionærer pr. 1. juli 1981, samt enten ved

den første aktieafståelse efter den 1. juli 1981, men inden den 19. maj 1993

var hovedaktionærer, eller ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ville

have været hovedaktionærer. For disse aktionærer opgøres anskaffelsessummen

for beholdningen pr. 1. juli 1981 som den anskaffelsessum, som ved afståelsen

før den 1. juli 1981 blev opgjort for de i behold værende aktier efter de

dagældende regler i LOSI. Har aktionæren ikke afstået aktier i det pågældende

selskab inden den 1. juli 1981, skal den faktiske anskaffelsessum anvendes.

Den anden regel gælder for aktier, som er erhvervet inden den 1. januar

1962, og som ville blive beskattet som hovedaktionæraktier ved afståelse den

18. maj 1993. For disse aktier træder den formueskattepligtige værdi pr. 1.

januar 1962 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre den faktiske

anskaffelsessum er højere.

Den tredje regel gælder for aktionærer, som efter den 1. juli 1981 er

blevet omfattet af hovedaktionærbeskatningen, men som ikke var omfattet heraf

den 1. juli 1981. Disse aktionærer kan vælge ved opgørelsen af den samlede

anskaffelsessum at anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktier, den

pågældende aktionær ejede den 1. juli 1981, i stedet for den faktiske

anskaffelsessum.

S.G.2.4.5.2.5 Overgangsregler for minoritetsaktionærer

I lov nr. 421 af 25. juni 1993 er i § 19, stk. 3, fastsat nogle særlige

overgangsbestemmelser. Se 1994-cirk. pkt. 3.3.3.

Skattepligtige, som ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle

have opgjort fortjeneste eller tab efter ABL § 6, eller som alene skulle gøre

det i kraft af ABL § 6, stk. 6, og som ikke ville være omfattet af ABL §§ 2 a

- 2 c eller 3 eller KGL, kan ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved en

senere afståelse af de pågældende aktier anvende aktiernes handelsværdi den

19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen.

Anskaffelsesomkostningerne kan ikke tillægges kursværdien pr. 19. maj

1993. For andelsbeviser omfattet af ABL § 2b kan handelsværdien den 19. maj

1993 tilsvarende anvendes i stedet for anskaffelsessummen, hvis der gives

dispensation efter ABL § 2b, stk. 5, jf. lov nr. 412 af 14. jun. 1995.

Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab, den pågældende

aktionær ejede den 18. maj 1993, herunder fondsaktier, aktieretter og

tegningsretter, aktier erhvervet på grundlag af tegningsretter samt for

aktier i forskellige aktieklasser. For konvertible obligationer kan der alene

anvendes handelsværdien pr. 19. maj 1993, såfremt beskatning efter en ejertid

på 3 år eller mere ikke skal ske efter reglerne i KGL.

Også ved afståelse af fondsaktier tildelt før den 19. maj 1993 kan den

skattepligtige ved avanceopgørelsen vælge værdien pr. 19. maj 1993. Det er en

betingelse, at afståelsen finder sted tre år eller mere efter erhvervelsen af

moderaktien. Er fondsaktien tildelt den 19. maj 1993 eller senere kan der

ikke anvendes indgangsværdi, jf. TOLD-SKAT Nyt 1993.24.1142.

Adgangen til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet for den

oprindelige anskaffelsessum, for så vidt angår tegningsretter og aktieretter,

er afhængig af, om tegningsretterne henholdsvis aktieretterne er i

aktionærens besiddelse den 18. maj 1993. Der er ikke adgang til at anvende

handelsværdien den 19. maj 1993 for tegningsretter og aktieretter, hvis

tildelingen eller erhvervelsen af de pågældende retter sker den 19. maj 1993

eller senere.

Tilsvarende regler gælder for aktier tegnet ved udnyttelse af aktieretter

eller tegningsretter. Det er her en betingelse for anvendelse af

handelsværdien pr. 19. maj 1993, at aktieretterne eller tegningsretterne er

udnyttet til erhvervelse af aktier senest den 18. maj 1993. Er

tegningsretterne eller aktieretterne imidlertid i den pågældendes besiddelse

den 18. maj 1993, og er der efter det foregående adgang til at anvende

handelsværdien pr. 19. maj 1993 for disses vedkommende, kan aktieretternes

eller tegningsretternes handelspris pr. 19. maj 1993 anvendes ved opgørelsen

af anskaffelsessummerne for aktierne. Dette skyldes, at det følger af de

almindelige regler for opgørelse af anskaffelsessummer, at aktier erhvervet

ved udnyttelse af aktieretter anses for anskaffet for det beløb, der er

erlagt ved anskaffelsen af aktieretterne, og at aktier erhvervet ved

udnyttelse af tegningsretter anses for anskaffet for det beløb, der er erlagt

ved anskaffelsen af tegningsretterne med tillæg af det beløb, der skal

indbetales ved tegningen af aktierne. Såfremt de øvrige betingelser herfor er

opfyldt, kan værdien pr. 19. maj 1993 træde i stedet for det beløb, der er

erlagt ved anskaffelsen af henholdsvis aktieretterne og tegningsretterne ved

opgørelsen af aktiernes anskaffelsessum. Dette gælder uanset at der er tale

om tildelte aktie- eller tegningsretter, og det beløb, der er erlagt ved

erhvervelsen af aktieretterne eller tegningsretterne dermed er 0 kr.

Ved en senere afståelse kan et fradragsberettiget eller

modregningsberettiget tab ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen

og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993. Derimod kan et fradragsberettiget

eller modregningsberettiget tab godt overstige forskellen mellem den faktiske

anskaffelsessum og afståelsessummen (hvis handelsværdien den 19. maj 1993 var

højere end den faktiske anskaffelsessum).

For aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end 3 år forud for

den 19. maj 1993, kan overgangsreglen kun anvendes, hvis aktierne afstås 3 år

eller mere efter erhvervelsen.

Afståelse af aktier efter mindre end tre år afskærer ikke aktionæren fra

at anvende værdien den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved

senere afståelse af aktier i samme selskab, hvis betingelserne herfor i

øvrigt er opfyldt, jf. TOLD*SKAT Nyt 1993.24.1142.

For konvertible obligationer er det en betingelse for anvendelse af

ovenstående overgangsregel, at en gevinst ved en senere afståelse 3 år eller

mere efter erhvervelsen ikke vil være skattepligtig efter KGL.

Adgangen til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 overføres til

erhververen, hvis der den 19. maj 1993 eller senere sker overdragelse eller

udlæg af aktierne med succession efter reglerne i ABL § 11 * DSBL § 29, stk.

2 og § 36, * og adgangen til at anvende handelsværdien pr. 19. maj 1993

bevares, uanset at der den 19. maj 1993 eller senere sker ombytning mv. af

aktierne med succession efter reglerne i ABL § 13 eller FUL.

Handelskursen pr. 19. maj 1993

Børsnoterede aktier

For børsnoterede aktier er handelskursen pr. 19. maj 1993, den kurs som

fremgår af børslisten for den 19. maj 1993. Told- og Skattestyrelsen finder,

at den børskurs, der skal anvendes som handelskursen for børsnoterede aktier

pr. 19. maj 1993, er alle-handler-kursen.

Børskursen pr. 19. maj 1993 på danske aktier er gengivet i LV cirkulære

m.v. 1997

Unoterede aktier

Ved fastsættelse af unoterede aktiers handelsværdi pr. 19. maj 1993 er der

mulighed for at opnå en bindende forhåndsbesked for Ligningsrådet efter lov

om bindende forhåndsbesked.

Told- og Skattestyrelsen har offentliggjort flere BF om fastsættelse af

handelskursen pr. 19. maj 1993 i unoterede selskaber. Se TfS 1994, 166, 300,

321, 372, 373, 400, 430, 632, 833 og 835 samt TfS 1995,116 318, 554, TfS

1996,182 * TfS 1997,437.

Se endvidere TfS 1997,897(BF), den af LR fastsatte handelsværdi pr. 19.

maj 1993 for et selskabs aktier kan også, når selskabet efterfølgende har

skiftet status fra unoteret til børsnoteret selskab, anvendes af

minoritetsaktionærerne som indgangsværdi i stedet for den faktiske

anskaffelsessum ved salg af aktier ejet i 3 år eller mere. Dette forudsætter

dog, at der ikke skal anvendes indgangsværdier efter reglerne i ABL § 7, stk.

1. *

Det er et gennemgående træk for de pågældende sager, at Ligningsrådet har

søgt at tilvejebringe et så sikkert beslutningsgrundlag som muligt.

Ligningsrådet har ved fastsættelsen af handelskursen pr. 19. maj 1993

bl.a. henset til følgende:- Formueskattekursen ifølge kurslisten pr. 1. jan.

1991, 1. jan. 1992 og 1. jan. 1993.

- Skattekursen beregnet på basis af sidste regnskab før 19. maj 1993.

Sluttes regnskabet mindre end én måned efter den 19. maj 1993, er

det dog dette regnskab, der skal anvendes. Det er kapitaliseringsfaktorerne

pr. 1. januar 1993, der skal anvendes.

- Kursen beregnet på basis af den regnskabsmæssige indre værdi for de

seneste 3 regnskabsår før 19. maj 1993. Sluttes næste regnskab mindre end

én måned efter den 19. maj 1993, skal den indre-værdikurs beregnes på

basis af dette regnskab, men således at der ialt oplyses tre kurser (1.

januar 1991, 1. januar 1992 og 1. janaur 1993).

- Hvilken % primoegenkapitalen er forrentet med i situationer, nævnt under

forrige punkt (indre værdi). Resultatet både før og efter skat oplyses.

- Det bør overvejes at indregne værdien af goodwill ved fastsættelse af

kursen beregnet på basis af den regnskabsmæssige indre værdi.

Indregnes goodwill, bør der redegøres for beregningen. Eventuelle andre

skjulte reserver kan ligeledes indregnes, ligesom mindreværdi i forhold til

den indre værdi må fragå.

- Kursen beregnet på basis af den skattemæssige indre værdi for de seneste

3 regnskabsår. Sluttes næste regnskab mindre end én måned efter den

19. maj 1993, skal den skattemæssige indre værdi kurs beregnes på basis af

dette regnskab, men således at der ialt oplyses tre kurser.

- Såfremt selskabets aktier har været handlet i perioden 1. januar 1990

til 1. januar 1994, bør det oplyses, hvor stor en post der er blevet

overdraget, om handlen er sket mellem interesseforbundne parter, og til

hvilken kurs handlen er sket.

- Dokumenterede købstilbud.

- Selskabet og dets virksomhed.

- Bestemmelser i selskabets vedtægter eller aktionæroverenskomst, der

fastsætter overdragelseskursen.

- Price earning (P/E-metoden). Nøgletallet er et parameter, der kan medgå

ved vurderingen af aktiernes kursværdi. Dog med et væsentligt kursnedslag

p.g.a. af aktiernes manglende omsættelighed (unoterede aktier). P/E-metoden

kan ikke anvendes som et enkeltstående parameter, men skal sammenholdes med

andre kursrelaterede prisfastsættelsesmetoder.

Ovenstående opregning af forhold, som Ligningsrådet har henset til ved

fastsættelsen af handelsværdien pr. 19. maj 1993, er ikke udtømmende, idet

man i det konkrete tilfælde må påse, om der eventuelt foreligger andre

forhold, som påvirker handelsværdien. * En faktor der bør indgå i skønnet er

udskudt skat. I det omfang værdien af negativ udskudt skat pr. 19. maj 1993

med tilstrækkelig sikkerhed må anses for konstateret, skal der tillige tages

hensyn hertil. * Se iøvrigt 1994 cirk. pkt. 3.3.3.

* Se TfS 1997,642 (LSR), hvor der ved fastsættelse af værdien af aktier

pr. 19. maj. 1993 måtte lægges afgørende vægt på vedtægternes bestemmelse om

forkøbsret til aktionærerne til favørkurs, uanset at det måtte lægges til

grund, at handelsværdien i fri handel var højere. *

I TfS 1994, 371 er offentliggjort kursen pr. 19. maj 1993 på de unoterede

selskaber, som Ligningsrådet indtil da havde taget stilling til. I TfS 1994,

886 er en tilsvarende offentliggørelse, idet de BF, som har været påklaget

til

Landsskatteretten, og hvor Landsskatteretten har truffet afgørelse, er

gengivet med stjernemarkering. De således fastsatte kurser pr. 19. maj 1993

vil løbende blive offentliggjort. I LV bilag vil kursen på unoterede aktier

pr. 19. maj 1993 ligeledes være oplyst, i det omfang Ligningsrådet eller

Landsskatteretten har truffet afgørelse.

Told- og Skattestyrelsen blev ved angivelse af SE-numre anmodet om

aktindsigt i en række af Ligningsrådets BF om handelskursen på unoterede

aktier pr. 19. maj 1993, idet der i øvrigt var henvist til TfS 1994, 371.

Anmodningen blev ikke imødekommet. Da selskabernes navne var kendte, var

det ikke muligt at anonymisere dokumenterne, ligesom det heller ikke var

muligt at give aktindsigt i faktiske omstændigheder uden at afsløre

fortrolige forhold vedrørende virksomhederne, se TfS 1994, 635.

Af afsnit S.G.2.4.8.3 fremgår, at hvor der er beregnet gaveafgift, skal

den kurs, der af T&S-regionen er lagt til grund ved

gaveafgiftsberegningen, anses som afståelsessum. Uanset at der kort tid før

eller efter den 19. maj 1993 er gaveoverdraget aktier i et unoteret selskab,

kan det ikke uden videre forventes, at den af T&S-regionen accepterede

gaveoverdragelseskurs vil blive lagt til grund som aktiernes handelsværdi pr.

19. maj 1993 ved en senere overdragelse af aktier i det pågældende selskab.

Aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 vil i sådanne tilfælde blive gjort

til genstand for en selvstændig prøvelse.

Medarbejderaktier

I tilfælde, hvor ovennævnte overgangsregler for minoritetsaktionærer kan

anvendes for medarbejderaktier i en ordning, som er godkendt i henhold til LL

§ 7 A, og som i henhold hertil var båndlagt den 19. maj 1993, kan den

skattepligtige ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af

aktierne efter båndlæggelsens ophør anvende aktiernes handelsværdi ved

båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen. Ved en aktieafståelse

efter båndlæggelsens ophør kan et fradragsberettiget eller

modregningsberettiget tab ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen

og aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør, men tabet kan derimod

godt overstige forskellen mellem afståelsessummen og den faktiske

anskaffelsessum.

Overgangsreglen for medarbejderaktier finder anvendelse på alle aktier,

der den 19. maj 1993 var båndlagt i medfør af den pågældende ordning.

D.v.s. reglen omfatter såvel de oprindeligt tildelte eller udloddede

aktier som fondsaktier, der er tildelt på grundlag af de oprindelige aktier,

og aktier erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter, som er knyttet

til de oprindelige aktier. Det er en forudsætning for anvendelse af aktiernes

kursværdi på tidspunktet for ophævelsen af båndlæggelsen, at aktierne ejes af

den pågældende aktionær den 19. maj 1993. Ligningsrådet fandt i en BF, at en

medarbejderaktieordning, som var godkendt inden den 19. maj 1993, men hvor

den egentlige båndlæggelse først fandt sted efter denne dato, var omfattet af

overgangsreglen i § 19, stk. 4, 1. pkt., i lov nr. 421 af 25. juni 1994. Det

var dog en betingelse, at den skattepligtige ikke i båndlæggelsesperioden

tegner nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Se TfS

1994.448. I relation til overgangsreglen for medarbejderaktier anses

fondsaktier og aktier erhvervet på grundlag af tildelte tegningsretter for

anskaffet ved erhvervelsen af de pågældende fondsaktier henholdsvis aktier

erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter.

Skatteministeriet, Departementet har på baggrund af to henvendelser

truffet følgende afgørelse vedrørende fortolkningen af reglerne for

anvendelse af indgangsværdier i § 19, stk. 3 og 4 i lov nr. 421 af 25. jun.

1993 i relation til medarbejderaktier:

I tilfælde, hvor der efter den 19. maj 1993, men inden båndlæggelsens

ophør, udstedes fondsaktier i tilknytning til medarbejderaktier, der var

båndlagt den 19. maj 1993, kan værdien ved båndlæggelsens ophør efter § 19,

stk. 4, i lov nr. 421 af 25. jun. 1993 ikke anvendes i stedet for

anskaffelsessummen for de pågældende fondsaktier, men derimod alene for

moderaktierne.

I tilfælde hvor betingelserne for anvendelse af såvel værdien den 19. maj

1993 efter § 19, stk. 3 i lov nr. 421 af 25. jun. 1993 som værdien ved

båndlæggelsens ophør efter § 19, stk. 4, i samme lov er opfyldt, kan

aktionæren vælge mellem de to værdier. Den faktiske anskaffelsessum kan

ligeledes vælges.

Efter § 19, stk. 3 og 4, i lov nr. 421 af 25. jun. 1993 gælder følgende:

Valget mellem værdien den 19. maj 1993 og den faktiske anskaffelsessum

træffes samlet for alle de aktier i det pågældende selskab, den pågældende

aktionær ejede den 18. maj 1993. Dette betyder, at man ved at vælge værdien

den 19. maj 1993 for en post aktier er afskåret fra at anvende den faktiske

anskaffelsessum for andre aktier i samme selskab, og at man ved at vælge den

faktiske anskaffelsessum for en post aktier er afskåret fra at anvende

værdien den 19. maj 1993 for andre aktier i samme selskab.

Har aktionæren valgt at anvende værdien den 19. maj 1993 eller den

faktiske anskaffelsessum for en post aktier, vil vedkommende imidlertid ikke

være afskåret fra at vælge at anvende værdien ved båndlæggelsens ophør for en

anden post aktier i samme selskab. Ligeledes vil aktionæren, selv om

vedkommende har valgt at anvende værdien ved båndlæggelsens ophør for en post

aktier, ikke være afskåret fra at anvende værdien den 19. maj 1993 eller den

faktiske anskaffelsessum for en anden post aktier i samme selskab jf. TfS

1996, 188.

Vælger aktionæren at anvende aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens

ophør som anskaffelsessum, skal de båndlagte aktier indtil båndlæggelsens

ophør holdes adskilt fra eventuelle frie aktier ved anvendelsen af

gennemsnitsmetoden og først ind - først ud reglen i ABL § 6. Dette betyder,

at fortjenesten eller tabet ved salg af de frie aktier kan opgøres uden

hensyntagen til de båndlagte aktier. Aktionæren kan dog vælge at medregne

anskaffelsessummen for de båndlagte aktier ved opgørelsen af fortjeneste

eller tab på de frie aktier. Vedkommende vil derved have afskåret sig fra

senere at anvende værdien ved båndlæggelsens ophør som indgangsværdi for de

båndlagte aktier. Vælger aktionæren derimod at undlade at medregne de

båndlagte aktier ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved salg af frie

aktier, vil vedkommende ikke herved have afskåret sig fra at anvende den

faktiske anskaffelsessum for de båndlagte aktier efter båndlæggelsens ophør.

Reglen om anvendelse af værdien ved båndlæggelsens ophør som indgangsværdi

gælder både ved ophævelse af båndlæggelsen som følge af, at den periode,

aktierne skal båndlægges, udløber, og ved ophævelse af båndlæggelse før tiden

(f.eks. ved dødsfald). Såfremt båndlæggelsen ophører, inden aktierne har

været ejet i 3 år, kan aktiernes værdi ved båndlæggelsens ophør kun anvendes,

såfremt aktierne afstås efter en ejertid på 3 år eller mere.

Hvis aktierne afstås under båndlæggelsen, men 3 år eller mere efter

erhvervelsen, er en fortjeneste ikke skattepligtig og et tab ikke fradrags-

eller modregningsberettiget.

Såfremt den skattepligtige i båndlæggelsesperioden tegner nye aktier til

overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi, bortfalder retten til at

anvende handelsværdien ved båndlæggelsens ophør. Den skattepligtige kan i

stedet anvende aktiernes handelsværdi umiddelbart før tegning til overkurs.

Tegnes der aktier til overkurs, kan de båndlagte aktier ikke mere afstås

efter 3 års ejertid uden skattemæssige konsekvenser.

S.G.2.4.5.3 Opgørelse af fortjeneste eller tab

Fortjeneste eller tab ved afståelse af almindelige aktier skal opgøres

efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6. Ved personers salg af børsnoterede aktier

efter en ejertid på mindre end 3 år, skal avancen dog opgøres efter

aktie-foraktie-metoden.

Gennemsnitsmetoden

Ved afståelse af unoterede aktier, uanset ejertid, idéaktier jf.

ABL § 2 e samt børsnoterede aktier, efter en ejertid på mindst 3 år, skal

fortjeneste eller tab opgøres efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6. Se

1994-cirk. pkt. 3.2.6.

For personer, der afstår børsnoterede aktier omfattet af ABL § 4

(almindelige aktier), skal der ved anvendelse af gennemsnitsmetoden ikke

tages hensyn til børsnoterede aktier, som er erhvervet mindre end 3 år forud

for afståelsen.

Hvis aktionæren afstår samtlige sine aktier i et selskab på én

gang, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og

aktiernes samlede anskaffelsessum.

Ved en aktionærs afståelse af en del af aktierne i selskabet opgøres

fortjeneste eller tab på grundlag af en anskaffelsessum, der beregnes som en

forholdsmæssig andel af den samlede anskaffelsessum for aktionærens hele

aktiebeholdning i selskabet lige før afståelsen, idet den samlede

anskaffelsessum fordeles på de afståede aktier og de aktier, som aktionæren

beholder. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling

henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af

fortjeneste eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum

betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved

senere afståelser benyttes/fordeles efter foranstående regler.

Tilsvarende foretages en fordeling af den samlede anskaffelsessum på de

aktier i samme selskab, der har været ejet i mindre end 3 år henholdsvis 3 år

eller mere, idet afståelsen behandles efter forskellige skattemæssige regler

afhængigt af ejertiden. Tilsvarende skal der foretages en fordeling i andre

tilfælde, hvor forskellige dele af afståelsen behandles efter forskellige

skattemæssige regler.

Fordelingen af den samlede anskaffelsessum mellem afståede aktier og

beholdte aktier sker på grundlag af aktiernes pålydende. I de tilfælde, hvor

aktierne er forbundet med forskellige rettigheder, tages der altså ikke

hensyn til aktiernes forskellige kursværdi ved fordelingen. Aktier med

forskellige rettigheder holdes dermed ikke adskilt ved opgørelsen af den

samlede anskaffelsessum og ved fordelingen af denne. Omkostningerne ved

erhvervelsen medregnes ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum.

Konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af fortjeneste eller tab

efter gennemsnitsmetoden, idet der som pålydende værdi af den konvertible

obligation regnes med pålydende værdi af den aktie, som den konvertible

obligation kan konverteres til.

Om opgørelse af fortjeneste og tab ved afståelse af tegningsret, se

S.G.2.4.7.

Aktie-for-aktie metoden

Ved personers afståelse af børsnoterede aktier inden 3 års ejertid opgøres

fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og

anskaffelsessummen for den enkelte aktie (aktie-for-aktie-metoden).

Aktie-for-aktie-metoden medfører, at det er den faktiske anskaffelsessum

og det faktiske anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie, som lægges til

grund.

Ved afståelse af aktier med samme rettigheder i samme selskab, er det den

ældste akties anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, der skal lægges til

grund ved afgørelsen af, om der skal ske beskatning efter 3-års reglen i ABL

§ 2, jf. først ind - først ud reglen, se S.G.2.4. Selv om aktiens

handelsværdi på afståelsestidspunktet måtte være reduceret som følge af

aktiekapitaludvidelse f.eks. med fondsaktier, anvendes alligevel aktiens

oprindelige anskaffelsessum ved opgørelse af fortjeneste eller tab. Aktier,

der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte aktieretter eller tegningsretter

til favørkurs anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som

de nævnte aktieretter eller tegningsretter knytter sig til, jf. *ABL § 1,

stk. 2.

Se S.G.2.4.7.3 om lovændring foranlediget af Højesterets dom.*

S.G.2.4.6 Spekulation

Det traditionelle spekulationsbegreb for aktier blev forladt i 1962 og er

i medfør af ABL blevet til en 3-års regel.

En »hausse-spekulant«, der har erhvervet aktier i den hensigt at

opnå fortjeneste ved senere afståelse, skal således behandle fortjeneste

eller tab skattemæssigt som anført under S.G.2.4.1-2.4.4.

Ved »baisse-spekulation«, hvor en aktionær spekulerer i en

forventet kursnedgang på et værdipapir, foregår spekulationen ofte ved, at

spekulanten låner en post aktier hos en vekselerer, afstår disse aktier og på

et senere tidspunkt tilbagekøber tilsvarende aktier (dækker ind) til en

lavere kurs til tilbagelevering til vekselereren. Sådanne fortjenester og tab

skal opgøres og beskattes ved spekulationens afslutning. Beskatningen sker

efter reglerne i ABL om afståelse inden 3 års ejertid, selv om den enkelte

spekulationsforretning måtte strække sig over mere end 3 år. Se lsr.1966.13.

Udlån af aktier til en baissespekulant vil som udgangspunkt blive anset for

en afståelse, Skat 1989.8.619 (sd) (TfS 1989,471).

Foregår baisse-spekulationen med egne aktier, således at aktieejeren

sælger en aktiepost i håb om økonomisk fordel ved senere tilbagekøb til en

lavere kurs, anses der at foreligge et salg henholdsvis et køb i relation til

de almindeligt gældende aktieavancebeskatningsregler.

S.G.2.4.7 Anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie

Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på

forskellige tidspunkter, er det de først erhvervede aktier, som anses for

først afståede (først ind- først ud-reglen).

Fortjeneste eller tab på unoterede aktier, ejet i mindre end 3 år skal

opgøres efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6. Skattepligtige efter SEL § 1,

stk. 1, nr. 1-2c og 3a-5b, eller FBL, skal ved salg af aktier ejet i mindre

end 3 år, opgøre fortjeneste eller tab efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6,

uanset om det er unoterede eller børsnoterede aktier, jf. ABL § 2, stk. 3.

Fortjeneste eller tab på næringsaktier, skal opgøres efter ABL § 3, stk. 2,

jf. stk. 3. Ved personers salg af børsnoterede aktier, ejet under 3 år, skal

fortjeneste eller tab opgøres efter aktie-for-aktie-metoden.

Skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2c og 3a-5b, eller FBL skal

ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ABL § 6, se bort fra aktier, som

er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere. Tegner den skattepligtige

nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi, kan

foranstående regel dog ikke anvendes. I så fald kan den skattepligtige

anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 eller den 18. november 1993 i

stedet for anskaffelsessummen. Reglen i 1. pkt. kan heller ikke anvendes for

aktier, der er udlagt fra et dødsbo den 18. november 1993 eller senere, hvor

boet ikke beskattes af udlægget, fordi udlægsmodtagerne indtrådte i dødsboets

skattemæssige stilling. Se 1994-cirk. pkt. 4.3.

Sker salget efter mindst 3 års ejertid, skal avance eller tab i alle

tilfælde opgøres efter gennemsnitsmetoden.

Ved personers opgørelse af avance eller tab på børsnoterede aktier

omfattet af ABL § 4, aktier ejet i mindst 3 år, skal alene medregnes de

aktier, som er erhvervet 3 år eller mere forud for afståelsen, jf. ABL § 6,

stk. 1.

Tildelte aktieretter og * aktier erhvervet på grundlag af tegningsretter

til favørkurs * anses nu altid for erhvervet samtidig med moderaktien. Se

S.G.2.4.7.3.

Omkostninger, der naturligt kan henregnes til anskaffelsen, tillægges

anskaffelsessummen.

Uanset om anskaffelsessummen skal opgøres efter aktie-for-aktie-metoden

eller gennemsnitsmetoden, gælder der som udgangspunkt visse fællesregler.

S.G.2.4.7.1 Køb

Aktier, som er erhvervet ved køb, anses for anskaffet på tidspunktet for

aftalens indgåelse og anskaffelsessummen er købesummen med tillæg af udgift

til aktieafgift og eventuel købsprovision samt evt. forbundne advokat- og

revisorudgifter. Udgift til stiftelsesprovision af banklån ved aktiekøb kan

derimod ikke henregnes til anskaffelsessummen, men vil eventuelt kunne

fradrages i indkomsten efter LL § 8, stk. 3.

S.G.2.4.7.2 Tegnede aktier

Anskaffelsessummen for aktier, der tegnes ved stiftelse af et selskab mod

indskud af kontanter, er det faktisk indbetalte beløb.

Om anskaffelsessummen for aktier, der tegnes mod indskud af andre værdier

end kontanter, se S.B.1.5.1.1.

Om anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet i forbindelse med

omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter VOL, se LV E.H.

Om anskaffelsessummen for aktier i rekonstruktionstilfælde, se S.C.1.2.2

og S.G.2.4.7.6.

Anskaffelsestidspunktet for aktier, der tegnes ved stiftelse af et

selskab, kan ikke regnes fra et tidligere tidspunkt end

stiftelsesoverenskomstens underskrift, uanset at selskabet stiftes med

tilbagevirkende kraft.

* Er en medarbejder blevet beskattet af værdien af en tildelt tegningsret

tillægges dette beløb til aktiernes anskaffelsessum. * Aktier, der er

erhvervet ved udnyttelse af tildelte aktieretter eller tegningsretter * til

favørkurs *, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som

de nævnte aktieretter eller tegningsretter knytter sig til, jf. ABL §§ 5,

stk. 3 og 6, stk. 4. Se S.G.2.4.7.3.

Tegningstidspunktet vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor

generalforsamlingen eller evt. bestyrelsen efter bemyndigelse af

generalforsamlingen har truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen.

Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om

udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet

tegningsretter, anses disse retter først for erhvervet samtidig med de

pågældende moderaktier, og anskaffelsessummen opdeles forholdsmæssigt på

moderaktien og de nytegnede aktier, skd. 61.147 og 148. Hvis man udnytter

sådanne retter sammen med retter, som man har fået tildelt som aktionær,

anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet ved købet af

moderaktien.

Aktier, der er erhvervet ved køb af tegningsret, anses for erhvervet på

købstidspunktet for tegningsretten, og anskaffelsessummen er købesummen for

tegningsretterne med tillæg af det beløb, der er erlagt ved tegningen.

Hvis en nytegnet aktie i et selskab kun har kunnet tegnes ved, at

aktionærens tildelte tegningsret er blevet suppleret med en tilkøbt

tegningsret, anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet ved

købet af den yderligere tegningsret. Anskaffelsessummen for aktier, som er

tegnet på grundlag af tilkøbte tegningsretter, udgør det beløb, som

indbetales til selskabet for aktierne med tillæg af købesummen for

tegningsretten.

S.G.2.4.7.3 Fondsaktie, aktieret eller tegningsret

Fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt aktieret,

aktieretter og tegningsretter, herunder tegningsretter til konvertible

obligationer, anses for erhvervet samtidig med moderaktien for 0 kr.

En skatteyder erhvervede i 1984 den samlede anpartskapital på 80.000 kr. i

et nystiftet selskab. Efter vedtægterne havde anpartshaverne ret til

forholdsmæssig tegning af nye anparter ved udvidelse af anpartskapitalen. I

1986 blev anpartskapitalen udvidet med 2.020.000 kr. Skatteyderen udnyttede

dog kun sin fortegningsret til at tegne nye anparter for 820.000 kr.

Tegningen skete til kurs 100. Selskabet blev samtidig omdannet til et

holdingselskab. På grund af udviklingen i selskabets økonomi påtænkte

skatteyderen at sælge en aktiepost på 500.000 kr. af de i 1986 erhvervede

aktier for 1 kr. Han ønskede derfor oplyst, om han i så fald ville være

omfattet af reglen i ABL § 6, stk. 4, således at han kunne opnå fradrag for

tabet. I BF, der blev stadfæstet af Landsskatteretten, udtalte Ligningsrådet,

at han ikke ville være omfattet af § 6, stk. 4, da aktierne ikke kunne anses

for erhvervet på grundlag af tildelte tegningsretter. Østre Landsret

tiltrådte afgørelsen, da man fandt, at bestemmelsen måtte forstås således, at

tegningsretten skulle give adgang til tegning af nye aktier under deres

reelle værdi (favørkurs). Kun i så fald overførtes en del af den værdi, der

var knyttet til moderaktien. Det var ikke godtgjort, at de nye aktier, der

var erhvervet til kurs 100, var erhvervet under den reelle værdi. Højesteret

har i dom af 14. august 1996 (TfS 1996,654) ændret landsrettens afgørelse.

Højesteret fandt, at det ikke efter ordlyden af den daværende ABL § 6, stk.

8, (nuværende § 6, stk. 4) var afgørende for erhvervelsestidspunktet, om

tegningskursen var lavere end markedskursen, og bemærkningerne til

lovbestemmelsen gav ikke grundlag for en sådan begrænsning af reglen. Heller

ikke forarbejderne til lovgivningen gav holdepunkter herfor. Højesteret

fastslog således, at den påtænkte afhændelse af aktieposten på 500.000 kr.

var omfattet af den daværende ABL § 6, stk. 8. Af Højesterets bemærkninger

fremgår: "Det fremgår ikke af ordlyden af § 6, stk. 8, i

lovbekendtgørelse nr. 371 af 22/7 1983 om beskatning af fortjeneste af

afståelse af aktier m.v. - heller ikke af ordet "tildelt" - at det

for aktier, som er tegnet på grundlag af tegningsretter, der tilkommer

tegneren som aktionær, skal være afgørende for erhvervelsestidspunktet, om

tegningskursen var lavere end markedskursen. Bemærkningerne til det

lovforslag, som indeholdt § 6, stk. 8 - Folketingstidende 1982-83, tillæg A,

spalte 3943 ff. (specielt spalte 3956 f.) - giver ikke grundlag for en sådan

væsentlig begrænsning af reglen. Der foreligger heller ikke i forarbejderne

til den tidligere eller efterfølgende lovgivning om avancebeskatning af

aktier m.v. holdepunkter for den nænvte begrænsning." Fsv. angår

genoptagelse af tidligere skatteansættelser, der nu er underkendt af

Højesterets dom, henvises til TS cirkulære 1996-37. * Foranlediget af

Højesterets dom (TfS 1996,654) er der i lov nr. 447 af 10. juni 1997, som

pkt. 3 og 4 i ABL § 1, stk. 2 indsat: "Tegningsret til aktier som nævnt

i § 5, stk. 3 og 4, § 6, stk. 4, og § 13 a, stk. 11, omfatter kun ret til

tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af

tegningsretten er lavere end markedskursen.

Såfremt der tegnes aktier til markedskursen eller en kurs, der er højere

end markedskursen, anses de hidtidige aktionærer ikke for at have afstået en

tegningsret. For så vidt angår tegningsretter, der er tildelt før lovens

virkningstidspunkt den 16. april 1997, se TfS 1997, 792 (DEP).*

Afstår en person fondsaktier, aktieretter eller tegningsretter fra et

børsnoteret selskab mindre end 3 år efter erhvervelsen af moderaktien, skal

hele afståelsessummen beskattes, da avanceopgørelsen skal ske efter

aktie-for-aktie-metoden. Avanceopgørelsen skal i alle andre tilfælde ske

efter gennemsnitsmetoden, og er det fondsaktier eller tildelte aktieretter

skal de indgå i den samlede anskaffelsessum med 0 kr. Tegningsretterne skal

indgå med det beløb, som køberen skal indbetale for at udnytte

tegningsretterne.

Ved anvendelsen af først ind - først ud-reglen holdes beholdningerne af

henholdsvis tegningsretter, aktieretter og aktier adskilt fra hinanden.

Når tildelte fondsaktier, aktieretter og tildelte tegningsretter udnyttes

af den aktionær, der har fået dem tildelt, anses de aktier, der herved

erhverves for erhvervet på tidspunktet for moderaktiernes erhvervelse. I

tilfælde, hvor en fondsaktie, aktieret eller en tegningsret knytter sig til

flere moderaktier, som er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de

aktier, der er erhvervet ved udnyttelsen af de tildelte retter, for erhvervet

med en forholdsmæssig del på de forskellige moderaktiers

anskaffelsestidspunkt.

Ved et delsalg fra en beholdning bestående af både moderaktier og

fondsaktier eller aktier erhvervet på baggrund af tildelte tegningsretter,

hvor aktierne på baggrund af det ovenfor anførte har samme

anskaffelsestidspunkt, foretages der en forholdsmæssig fordeling ud fra den

nominelle værdi af de afståede aktier, således at en forholdsmæssig del af de

afståede aktier anses for at hidrøre fra beholdningen af moderaktier, mens

den resterende del af de afståede aktier anses for at hidrøre fra

beholdningen af fondsaktier eller aktier erhvervet ved udnyttelse af

tegningsretter.

Den del af de afståede aktier, der anses for hidrørende fra beholdningen

af moderaktier, opgøres ved at gange den samlede nominelle værdi af de

afståede aktier med den nominelle værdi inden delafståelsen af den samlede

beholdning af moderaktier, der anses for erhvervet på det pågældende

tidspunkt, divideret med den nominelle værdi af den samlede beholdning inden

delafståelsen af aktier, der anses for erhvervet på det pågældende tidspunkt.

På tilsvarende måde opgøres den del af de afståede aktier, der hidrører fra

beholdningen af fondsaktier eller aktier erhvervet på grundlag af tildelte

tegningsretter, idet den nominelle værdi af moderaktierne i beregningen

erstattes med den nominelle værdi af fondsaktierne henholdsvis aktierne

erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter.

Denne metode får alene betydning, når der er tale om børsnoterede aktier,

der afstås efter en ejertid på mindre end 3 år, idet moderaktierne og

fondsaktierne eller aktierne erhvervet på grundlag af tildelte tegningsretter

i dette tilfælde kan have forskellige anskaffelsessummer grundet anvendelsen

af aktie-for-aktie-metoden. Metoden anvendes dog ikke, hvis f.eks. moderaktie

og fondsaktie ikke har samme rettigheder, og det udtrykkeligt er aftalt,

hvilke aktier, der er overdraget. I så fald må det afgøres ud fra

overdragelsesaftalen, hvilke aktier, der må anses for afståede.

Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om at

udvide aktiekapitalen ved at udstede fondsaktier, aktieretter eller

tegningsretter, erhverver aktier, hvortil der er knyttet fondsaktier,

aktieretter eller tegningsretter, anses disse for erhvervet samtidig med den

moderaktier, de knytter sig til, og anskaffelsessummen opdeles

forholdsmæssigt på moderaktierne og de nye fondsaktier, aktieretter eller

tegningsretter.

Erhverves fondsaktier sammen med retter, som man har fået tildelt som

aktionær, anses en forholdsmæssig del af den nye fondsaktie, for anskaffet

ved købet af moderaktien.

S.G.2.4.7.4 Konvertible obligationer

For konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af en

tildelt tegningsret eller ved køb af tegningsret, gælder samme regler

vedrørende anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum som for tegnede aktier,

se S.G.2.4.7.2.

Ligningsrådet fandt, at kursgevinsten på et nulrente konvertibelt

obligationslån med en påtænkt løbetid på 1 år var skattepligtig som

almindelig indkomst i henhold til ABL § 2, og at konvertible obligationer

ikke er omfattet af KGL's bestemmelser, når der er tale om udsteders

kursgevinst/tab, jf. TOLD-SKAT Nyt 1992.22.722 (TfS 1992,539).

I en BF fandt Ligningsrådet, at konvertible obligationer udstedt til

medarbejdere i relation til ABL's bestemmelser skulle anses erhvervet ved

tildelingen af de konvertible obligationer. Forhåndsbeskeden vedrørte i

øvrigt en række skattemæssige konsekvenser i forbindelse med udstedelsen af

de konvertible obligationer. TOLD*SKAT Nyt 1993.6.266 (TfS 1993,151).

Konvertible obligationer, som er erhvervet før den 1. juli 1981, anses for

anskaffet til obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981, medmindre den

faktiske anskaffelsessum er højere. Var de konvertible obligationer

børsnoterede pr. 1. juli 1981, er det den noterede kurs, der skal anvendes.

For unoterede obligationer, som i tiden omkring den 1. juli 1981 har været

genstand for omsætning mellem uafhængige parter, anvendes den værdi, de er

omsat til. I andre tilfælde må kursværdien beregnes med udgangspunkt i det

årsregnskab, der er afsluttet nærmest ved den 1. juli 1981 med fornøden

hensyntagen til særlige forhold opstået efter regnskabets

afslutningstidspunkt. Såfremt der ved afståelse af en konvertibel obligation,

skal ske beskatning efter ABL, og aktionæren var minoritetsaktionær den 18.

maj 1993 kan handelsværdien den 19. maj 1993 anvendes i stedet for den

oprindelige anskaffelsessum, se S.G.2.4.4.2.5.

S.G.2.4.7.5 Konvertering af konvertible obligationer

Aktier, der er erhvervet ved konvertering af konvertible obligationer,

anses for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de

konvertible obligationer.

Ved anvendelse af først ind - først ud-reglen sidestilles konvertible

obligationer med aktier med særlige rettigheder indtil konverteringen.

Konverteringen af konvertible obligationer til aktier i det pågældende

selskab har ikke skattemæssige konsekvenser. Se iøvrigt TfS 1996,162.

Om den skattemæssige behandling af medarbejdere, der som led i deres

ansættelsesforhold erhverver konvertible obligationer, se LV A.B.1.10.11.

S.G.2.4.7.6 Konvertering af andre fordringer

* Anskaffelsessummen for aktier opgøres som udgangspunkt som det beløb,

for hvilket den pågældende aktie er erhvervet, med tillæg af omkostningerne

ved erhvervelsen, se afsnit 2.4. i cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994.

Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved konvertering af en

fordring på selskabet, vil normalt være fordringens værdi. Såfremt

fordringens reelle værdi på konverteringstidspunktet er væsentlig mindre end

pålydende, opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af en anskaffelsessum

svarende til fordringens handelsværdi, se HD af 27. okt. 1977 (skd. 45.119),

ØLD af 24. marts 1980 (skd. 55.314) og lsr. 1984.7.

Kontant indskud.

Nedsættelse af anskaffelsessummen for visse aktier. ABL § 6, stk. 7 og 8.

I tilfælde, hvor aktier anskaffes i forbindelse med en kapitaludvidelse i

selskabet, knyttes spørgsmålet om anskaffelsessummen for aktier i danske

selskaber sammen med registreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således

at en registreret kapitalforhøjelse indebærer, at kapitalindskuddet

anerkendes som det beløb, hvortil aktien er erhvervet.

ABL § 6, stk. 7 og 8, udgør en undtagelse fra denne regel. Undtagelsen

finder direkte anvendelse, når fortjeneste eller tab ved afståelse af

aktierne opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. ABL § 6. Undtagelsen finder

dog tilsvarende anvendelse ved anvendelse af aktie for aktie-metoden, jf. ABL

§ 5, på andelsbeviser omfattet af ABL § 2 b og på næringsaktier omfattet af

ABL § 3. Dette følger af henvisningerne til ABL § 6, stk. 7 og 8, i ABL § 2

b, stk. 3, § 3, stk. 3, og § 5, stk. 5. Således gælder reglen ved opgørelse

af fortjenester og tab på alle aktieafståelser omfattet af ABL.

ABL § 6, stk. 7.

Efter ABL § 6, stk. 7, reduceres anskaffelsessummen for aktier m.v., når

aktierne m.v. er erhvervet i forbindelse med et kapitalindskud foretaget i

tilknytning til indfrielse af en fordring.

Det er en forudsætning for anvendelse af reglen, at indskuddet skal være

foretaget i det selskab, der er debitor for den indfriede fordring, eller i

et selskab, hvori debitor ejer mere end 25 pct. af selskabskapitalen.

Reglen er endvidere afgrænset med hensyn til, hvem der har foretaget

indskuddet. Denne afgrænsning svarer til den tilsvarende afgrænsning i LL §

15, stk. 4.

Det er endelig en forudsætning, at indskuddet anvendes til at betale

gælden til indskyderen m.fl. Der er dog ingen faste grænser for den

tidsmæssige sammenhæng mellem indskuddet og gældsindfrielsen eller

gældsnedbringelsen. Der henvises i denne forbindelse til den tilsvarende

afgrænsning i LL § 15, stk. 4 i cirkulære nr. 26 af 5/2 1996 om lov om

ændring af forskellige skattelove (Handel med underskudsselskaber,

gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse), afsnit 3.4.1.

Til forskel fra reglerne i LL § 15, stk. 4 og 5, er det ikke nogen

forudsætning for anvendelsen af reglen i ABL § 6, stk. 7 og 8, at

nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en

skyldner og dennes kreditorer.

Reduktionen af anskaffelsessummen opgøres som det beløb, hvormed den

indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på

indfrielsestidspunktet. Er der tale om en nedbringelse af en fordring,

opgøres reduktionen som det beløb, den nominelle værdi af den nedbragte del

af fordringen overstiger kursværdien på indfrielsestidspunktet af denne del

af fordringen. Ved opgørelsen af fordringens eller delfordringens kursværdi

ses bort fra det foretagne indskud. Der ses således bort fra den forøgelse af

debitorselskabets indre værdi, som forårsages af indskuddet.

Undtagelse - ABL § 6. stk. 8.

Anvendelsesområdet for ABL § 6, stk. 7, er indskrænket gennem reglen i ABL

§ 6, stk. 8. Efter denne bestemmelsen finder stk. 7 alene anvendelse, såfremt

et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den

indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller

kautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende gælder for en tidligere

kreditor eller kautionist for den pågældende fordring, når fordringens eller

kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse

med kapitalindskuddet. Se nærmere afsnit 4.1.2 i cirkulære nr. 26 af 5/2 1996

om lov om ændring af forskellige skattelove (Handel med underskudsselskaber,

gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse). *

S.G.2.4.7.7 Medarbejderaktier

Anskaffelsessummen for medarbejderaktier omfattet af LL § 7 A, er det

beløb, der er betalt ved erhvervelsen af de båndlagte aktier. For

medarbejderaktierne, der er erhvervet vederlagsfrit efter LL § 7 A, stk. 2,

er anskaffelsessummen dog handelsværdien på tildelingstidspunktet, jf. TfS

1995, 684.

* Om medarbejderaktieordning med generel tilbagesalgsklausul, se TfS

1997,697(DEP). *

Der gælder ikke særlige regler ved afståelse af medarbejderaktier. Se dog

S.G.2.4.5.2.5, idet der i lov nr. 421 af 25. juni 1993 er fastsat særlige

overgangsregler for medarbejderaktier. Ved lov nr. 1117 af 22. december 1993

er overgangsreglen blevet justeret.

S.G.2.4.7.8 Udenlandske aktier

Betalingen for udenlandske aktier vil som oftest være erlagt i udenlandsk

mønt. Ved opgørelse af anskaffelsessummen omregnes købesummen til danske kr.

efter valutakursen på købstidspunktet, og afståelsessummen omregnes ligeledes

til danske kr. efter valutakursen på afståelsestidspunktet, se lsr. 1967.11

og Skat 1986.5.335 (LSR) (TfS 1986,302). Avancebeskatningen vil således også

omfatte svingningerne i valutakursen.

Vedrørende aktier omfattet af ABL § 2 a, se S.G.2.4.1.

S.G.2.4.7.9 Aktionærforskrivninger

Nedskrivning på aktionærforskrivninger sidestilles med udbetalt udbytte.

Nedskrivninger, der finder sted efter erhvervelse af aktierne, medregnes

tillige til anskaffelsessummen for aktierne, men nedskrivningerne har ingen

indfly delse på anskaffelsestidspunktet for aktierne.

S.G.2.4.7.10 Aktier modtaget som gave

For gavemodtagere, der skal svare gaveafgift ved vederlagsfri overdragelse

af aktier, udgør anskaffelsessummen for aktierne den gaveafgiftspligtige

værdi.

Hvis gaven skal medregnes til modtagerens skattepligtige almindelige

indkomst, udgør anskaffelsessummen det indkomstskattepligtige beløb.

Er gaven hverken afgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, er det

aktiernes handelsværdi på gavetidspunktet, der udgør anskaffelsessummen.

Hvor erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling efter

reglerne i ABL § 11, se S.G.3.7.

S.G.2.4.7.11 Andelsbevis i andelsboligforening

Anskaffelsessummen for et andelsbevis i en andelsboligforening udgør

normalt det beløb, som er betalt ved købet af andelsbeviset.

Ved stiftelse af andelsboligforeninger i forbindelse med lejernes

overtagelse af den ejendom, som de bor i, kan forudbetalt husleje og

indestående på vedligeholdelseskonto fra det hidtidige lejemål medregnes til

andelsbevisets anskaffelsessum sammen med evt. yderligere indskud.

Som regel præsteres der kun et mindre indskud ved stiftelsen, medens

andelshaverne påtager sig at betale en højere husleje for at fremskaffe

fornødne midler til dækning af udgifterne til ejendommens drift og til afdrag

på gælden. Den forhøjede husleje, der er betalt, kan ikke anses som en del af

anskaffelsessummen for andelsbeviset. Dette gælder også i tilfælde, hvor en

andelshaver skal betale forskellen mellem den forhøjede husleje og en evt.

lejers husleje, jf. ØLD af 21. okt. 1975 (skd. 40.45). En konkret vurdering

af vedtægtsbestemmelserne kan dog føre til, at forhøjet boligafgift må

sidestilles med yderligere indskud, lsr. 1977.151.

En forholdsmæssig andel af den af andelsboligforeningen betalte købesum

for ejendommen eller af den kontante udbetaling kan heller ikke anses som en

del af anskaffelsesummen for andelsbeviset.

Har andelshaveren afholdt udgifter til forbedring af lejligheden, kan de

afholdte forbedringsudgifter medregnes til andelsbevisets anskaffelsessum.

Værdien af eget arbejde ved udførelse af forbedringer af lejligheden kan

medregnes til anskaffelsessummen, hvis denne værdi i henhold til gældende

boliglovgivning kan medregnes til afståelsessummen for andelen.

S.G.2.4.8 Afståelsessum

Afståelsessummen er som udgangspunkt det beløb, som aktierne er afstået

for, med fradrag af eventuelle omkostninger, der naturligt kan henregnes til

salget. Som eksempler herpå kan nævnes provision til bank ved køb og salg og

udgift til aktieafgift samt de med salget evt. forbundne advokat- og

revisorudgifter.

Ved overdragelse af K's aktier i D A/S til A AB blev K tilbudt et kontant

beløb for aktierne på salgstidspunktet og dernæst et beløb udbetalt efter 2

år afhængig af virksomhedens resultat i denne periode. Ligningsrådet fandt,

at det overskudsafhængige beløb skulle anses som betaling for aktierne og

derfor beskattes efter ABL's regler på afståelsestidspunktet. Se TfS

1994,110.

Sker overdragelsen ikke ved salg, men på anden måde (gave, arveforskud

el.lign. Se S.G.2.4.8.3) skal det beløb, der er lagt til grund ved

beregningen af gaveafgift el.lign., betragtes som afståelsessum. Foreligger

der ikke et sådant grundlag, er det værdien i handel og vandel, der må lægges

til grund (ABL § 9, stk. 1). Også i sådanne tilfælde vil omkostningerne kunne

fradrages. Gaveafgift o.lign. kan ikke sidestilles med omkostninger, der kan

fradrages. Om godkendt fradrag i afståelsessummen for den kapitaliserede

værdi af fremtidige pensionsforpligtelser, som sælgeren som led i

salgsaftalen påtog sig over for nogle af selskabets funktionærer, se lsr.

1976.76.

Om nægtet fradrag for en afløsningssum for et pensionstilsagn, som

sælgerne ydede en direktør i selskabet, uden at pensionstilsagnet var omtalt

i forbindelse med salget, se lsr. 1976.174.

Ved salg af andelsbevis i en andelsboligforening udgør afståelsessummen

hele salgssummen, uanset en del af denne evt. er ulovlig dusør, lsr. 1966.

21.

I BF i TfS 1995,807 har Ligningsrådet anses forlængelse af konvertible

obligationer som en så væsentlig ændring, at obligationerne måtte anses for

indfriet på det tidspunkt, hvor der indgås endelig og bindende aftale om

forlængelse. Afståelsessummen blev anset for at være handelsværdien på de nye

konvertible obligationer.

Ved afståelse af aktier, for hvilke der er opgjort en negativ skattemæssig

anskaffelsessum efter reglerne i § 4, stk. 2-4, i VOL, medregnes det negative

beløb ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelsen af

disse, jf. lovens § 4, stk. 5.

Om afståelse af udenlandske aktier, hvor betalingen erlægges i udenlandsk

mønt, se S.G.2.4.7.8.

Afståelse af tegningsret

Ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret, anses

tegningsretten for afstået til det beløb, der modtages for tegningsretten,

med tillæg af det beløb, som køberen skal indbetale for at udnytte

tegningsretten.

Tegningsretten anses for anskaffet for det beløb, som køberen skal

indbetale for at udnytte tegningsretten, se S.G.2.4.7.3.

Skal avanceopgørelsen ske efter gennemsnitsmetoden, beregnes den

gennemsnitlige anskaffelsessum således:

B

-----

A x C

A er anskaffelsessum for aktier og tegningsret under ét - B er

pålydende værdi af de aktier, der kan tegnes ved udnyttelse af den afståede

tegningsret

- C er pålydende værdi af de beholdne aktier og de aktier, der kan tegnes

ved udnyttelse af den afståede tegningsret.

Fortjeneste eller tab fremkommer ved at trække den foran beregnede

anskaffelsessum fra afståelsessummen.

S.G.2.4.8.1 Eventuel tilsidesættelse af den aftalte overdragelseskurs

En salgspris kan normalt ikke tilsidesættes, men der kan forekomme

tilfælde, hvor denne er åbenbart urimelig. Dette kan specielt forekomme ved

salg mellem slægtninge, indbyrdes afhængige selskaber eller selskaber og

disses hovedaktionærer. I disse tilfælde kan en åbenbart urimelig kurs

fraviges, HD af 6. april 1987 (Skat 1987.6.392) (TfS 1987,203), LSR 1964.102

og 1967.10.

I HD af 27. april 1983 (skd. 66.330) og ØLD af 29. juni 1984 (skd. 72.90)

fandtes det ikke godtgjort, at salget var sket til en lavere kurs end

handelsværdien. Se i øvrigt Skat 1987.6.444 (TfS 1987,234) (LSR-kurs ansat

som skønnet af 2 af skifteretten udpegede vurderingsmænd) og Skat 1987.8.594

(TfS 1987,395) (LSR-kurs ansat som skønnet af brancheforeningens revisor).

I et anpartsselskab, som var ejet af M og hendes to børn BI og BII, var

det vedtægtsmæssigt bestemt, at M's A-anparter - som BI og BII havde

forkøbsret til - skulle afstås til kurs 100. Ligningsrådet fandt i en BF, at

den vedtægtsbestemte kurs 100 ikke kunne accepteres skattemæssigt i det

omfang, den afveg fra handelsværdien. M skulle derfor anvende handelsværdien

på afståelsestidspunktet som afståelsessum for A-anparterne ved

avanceopgørelsen. TfS 1994, 773. * Se TfS 1997,786(LSR), hvor en forkøbsret

vedtægtsbestemt til kurs 100 ikke kunne accepteres skattemæssigt ved en

faders overdragelse af aktier til to sønner i det omfang, den afveg fra

handelskursen. En ændring af vedtægterne, hvorefter forkøbsretten skulle

udnyttes til handelsværdien, ville ikke blive anset for afståelse. *

En afståelsessum for aktier, der fastlægges ved offentlig auktion over en

minoritetspost, vil normalt være bindende, såfremt aktierne afhændes til en

helt udenforstående og uafhængig tredjemand. Familiens advokat eller

bankforbindelse kan eksempelvis ikke anses for uafhængig i denne forbindelse.

Ved en anpartshavers samtidige salg af anpartskapitalen på nom. 30.000 kr.

i et selskab, der havde drevet underskudsgivende virksomhed, og en fordring

på selskabet, ansås salgssummen på i alt 30.000 kr. for alene at vedrøre

overdragelsen af anparterne, Skat 1988.12.784 (LSR) (TfS 1988,687).

Om et tilfælde, hvor en del af vederlaget for salg af en aktiepost blev

anset som godtgørelse for ikke-udbetalt løn til hovedaktionæren og derfor

beskattet som almindelig indkomst, se lsr. 1974.7. 8 anpartshavere afhændede

deres anparter, og skævdelte salgssummen. ØL fandt, at mervederlaget ud over

gennemsnitskursen var skattepligtig efter SL § 4, TfS 1995,783. Dommen er

stadfæstet af Højesteret, jf. TfS 1995,783.

Vedrørende unoterede aktier henvises til S.F.1.2.3.3.

S.G.2.4.8.2 »Konstruerede« tab kan ikke fradrages

Der forekommer tilfælde, hvor man vel ikke anfægter den fastsatte

overdragelseskurs direkte, men alligevel ikke anerkender, at der ved

afståelsen er konstateret et fradragsberettiget tab.

Som eksempler fra praksis, hvor tabsfradrag ikke er anerkendt, kan

henvises til:

Lsr. 1971.111, hvor afståelsesvederlaget var fastsat under hensyn til, at

sælgeren blev fritaget for en kautionsforpligtelse overfor selskabets

kreditorer.

Lsr. 1974.103, hvor sælgeren havde tilbagekøbsret til samme kurs.

ØLD, UfR. 1965.802, hvor det fastslås, at et aktietab, der udelukkende er

fremkommet ved regnskabsmæssige konstruktioner af skattemæssige hensyn, ikke

medfører fradragsret.

ØLD af 29. jan. 1973, UfR. 1973.408, hvor et selskab i en koncern opkøbte

aktier - delvis til kurser over børskursen - og kort tid derefter solgte

aktierne til moderselskabet til børskursen og fratrak det herved konstaterede

tab.

ØLD af 7. dec. 1984 (skd. 74.434), hvor tabet var en direkte og forudselig

følge af det mellem hovedaktionæren og dennes svigersøn aftalte lån.

HD af 13. feb. 1986 (Skat 1986.3.191) (TfS 1986,125), hvor der ikke blev

godkendt fradrag for tab ved salg af aktier i 1976 til et koncernforbundet

selskab.

ØLD af 18. feb. 1992 (TfS 1992.156), hvor ØL anså en aktiehandel for at

være atypisk, idet aktiebreve ikke var udstedt, og idet handlen var sket på

kredit uden angivelse af betalingstiden. Der var derfor ikke holdepunkter

for, at de trufne aftaler og dispositioner efter deres karakter kunne føre

til fradrag for tab ved salg af aktierne.

* Se om tab ved salg til nærtstående af børsnoterede aktier, TfS 1997,691

(VLD), dommen er appelleret. *

Som eksempel fra praksis, hvor tabsfradrag er anerkendt, kan nævnes: HD af

23. maj 1984 (skd. 71.745) hvor fritagelse for en kautionsforpligtelse efter

omstændighederne ikke fandtes at indebære en skattepligtig værdi som vederlag

for afståelse af aktier. Se også TOLD-SKAT Nyt 1991.23.1364 (TfS 1992,5),

hvor LSR ikke fandt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte et salg i

skattemæssig henseende.

S.G.2.4.8.3 Gaveoverdragelser

I gaveoverdragelsestilfælde, hvor der er beregnet gaveafgift, skal den

kurs, der af T&S-regionen er lagt til grund ved gaveafgiftsberegningen,

anses som afståelsessum. Foreligger der ikke et sådant grundlag, skal

afståelsessummen ansættes til aktiernes værdi i handel og vandel på

gaveoverdragelsestidspunktet.

Af skd.cirk. nr. 185 af 17. nov. 1982, pkt. 17 om værdiansættelse af

unoterede aktier fremgår, at værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske

efter aktiernes handelsværdi.

Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra

stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet sted under forhold,

som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for

handelsværdien. * Som følge af lov nr. 1219 af 27. december 1996 (Ændringer

som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.) er Told- og

Skattestyrelsen ophørt med at beregne formueskattekursen for unoterede

aktie- og anpartsselskaber. Se TfS 1997,599 hvor det fremgår, at den hidtil

gældende praksis for værdiansættelse af unoterede aktier og anparter ved arv

og gave i princippet fortsat kan finde anvendelse, uanset at kurslisten er

afskaffet. Det betyder, at kursen beregnet efter de af LR fastsatte

retningslinier fortsat i et vist omfang og som en midlertidig løsning kan

anvendes.*

Det er kursen beregnet på grundlag af det årsregnskab, der er afsluttet

nærmest forud for gaveoverdragelsestidspunktet, der bør lægges til grund. I

særlige tilfælde må beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for

regnskabsåret, der udløber efter overdragelsen, navnlig i tilfælde, hvor den

afgiftspligtige begivenhed er indtruffet ganske kort tid forud for

regnskabsårets udløb. Beregningen af kursen sker normalt med anvendelse af de

beregningsregler, herunder beregningsfaktorerne, som var kendt ved

overdragelsen.

Det vil sige, at ved overdragelse i regnskabsårets første 11 måneder tages

der normalt udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber forud for

overdragelsen. Ved overdragelse i regnskabsårets sidste måned tages der ofte

udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber umiddelbart efter overdragelsen.

I begge tilfælde anvendes de på overdragelsestidspunktet kendte faktorer.

*

Om selve skattekursberegningen henvises til LV 97 A.H.*

Højesteret har ved dom af 25. maj 1977 taget stilling til værdiansættelsen

af en aktiepost i en boopgørelse. Retten lagde til grund, at der ved

værdiansættelsen af aktier i familieaktieselskaber, hvor en normal

handelsværdi i almindelighed ikke lader sig påvise, ikke alene kan lægges

vægt på den kurs, hvortil der er handlet mellem slægtninge indbyrdes, men at

også skattekursen som udtryk for aktiernes reelle værdi må indgå som

vejledning (skd. 43.281). Se også HD af 6. apr. 1987 (Skat 1987.6.392) (TfS

1987,203). Det er ikke altid, at der alene kan lægges vægt på den aktiekurs,

hvortil der er handlet. F.eks. kan aftalte afbetalingsvilkår i et gældsbrev

danne grundlag for en gavebetragtning, se lsr. 1982.106.

Ved opgørelse af fortjenesten kan vedtægtsmæssigt fastsatte kurser ikke

altid anvendes, se skd. 1.3 og 36.107 og ØLD af 31. jan. 1977 (skd. 44.46)

samt TfS 1994, 773.

Som eksempel på ansættelse af handelsværdi på unoterede aktier kan

henvises til TfS 1995,120.

S.G.2.4.8.4 Gælds- eller pantebreve

Såfremt overdragelsessummen ikke betales kontant, men helt eller delvis

berigtiges ved udstedelse af gælds- eller pantebreve, skal der ved opgørelsen

af afståelsessummen tages hensyn til, at sådanne gælds- og pantebreve

sjældent er pari værd, således at der må godkendes et kursnedslag. Den

nominelle overdragelsessum må dog være fastsat således, at et eventuelt

kontantbeløb med tillæg af gælds- eller pantebrevenes handelsværdi udgør

aktiernes kontantværdi.

S.G.2.4.8.5 Aftægtsydelse og lign.

Berigtiges en del eller hele afståelsessummen ved, at køberen påtager sig

en aftægtsforpligtelse eller en anden løbende ydelse over for sælgeren, skal

den kapitaliserede værdi af retten tages i betragtning ved opgørelse af

afståelsessummen, hvis den løbende ydelse har en sådan karakter med hensyn

til årlig ydelse og forpligtelsens varighed, at kapitalisering er mulig. Er

dette ikke tilfældet, må værdien af den løbende ydelse fastsættes efter et

skøn, således at afståelsessummen for aktierne svarer til deres handelsværdi.

Værdifastsættelsen vil som oftest bero på konkrete forhold i den enkelte

afståelsessituation.

Om nægtet fradrag for aktietab, da kapitalværdien af pristalsregulerede,

løbende ydelser ansås at modsvare aktiernes anskaffelsessum, se UfR 1979.64

(HRD).

Om beskatning af den kontante salgssum med tillæg af den kapitaliserede

værdi af konsulentgage for år, hvor der ikke blev præsteret nogen

arbejdsindsats, se HD af 11. jan. 1982 (skd. 61.163).

Den omstændighed, at sælgeren er indkomstskattepligtig efter SL § 4 litra

c af den løbende ydelse, giver ikke grundlag for at bortse fra ydelsens

kapitalværdi ved beregning af aktiernes afståelsessum.

S.G.2.4.8.6 Forbeholdt udbytte

Det forekommer, at aktier overdrages med forbehold af udbytteret, enten

for overdrageren selv eller for trediemand. Om et sådant tilfælde, se LSR's

kendelse refereret i TfS 1992.588. Der var her tale om, at en tidligere

hovedaktionær i forbindelse med et generationsskifte solgte sin resterende

aktiepost til et andet selskab. Salget fandt sted i januar 1984. Ved salget

betingede hovedaktionæren sig udbyttet for regnskabsåret 1983, som blev

deklareret i aug. 1984. LSR fandt, at klageren med rette ved opgørelsen af

sin skattepligtige indkomst havde medregnet såvel udbyttet som

skattegodtgørelse heraf. Med hensyn til udbyttet måtte hovedaktionæren nemlig

anses som "udbyttemodtager", jf. SEL § 17 A, (nu ophævet).

TOLD-SKAT Nyt 1992.22.723 (TfS 1992,540), vedrører et tilfælde, hvor en

række aktionærer benyttede et købstilbud fra en storaktionær til at sælge

deres aktieposter. Aktionærerne havde forbeholdt sig et års udbytte af

aktierne. Udbyttet blev vedtaget af generalforsamlingen en uge efter

aktiesalgene. Told- og Skattestyrelsen udtalte som sin opfattelse, at det

udbetalte udbytte også skattemæssigt skulle behandles som udbytte for de

aktionærer, der havde benyttet sig af købstilbudet. Styrelsen lagde herved

vægt på den ovenfor refererede LSR-afgørelse.

Sker overdragelsen af aktier med forbehold af udbytteret for trediemand,

må afståelsessummen ansættes til aktiernes fulde kursværdi.

Ved salg af aktier med påhvilende forskrivninger beregnes afståelsessummen

alene som den faktiske afståelsessum uden tillæg af de af køberen overtagne

forskrivninger, lsr. 1970.96.

S.G.3 Særlige beskatningsregler ved visse afståelser mv.

S.G.3.1 Likvidationsudlodning

Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det

kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, opgøres som ved en almindelig

afståelse, idet likvidationsudlodningen i dette år betragtes som

afståelsessum.

Foretages ingen udlodning i det pågældende år, er afståelsessummen 0. Se

Skat 1985.5. 142 (sd - likvidation af anpartsselskab, hvis aktiver skulle

overdrages til et af anpartshaveren nystiftet selskab).

Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelsen til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Ved rettidig afmeldelse, dvs. inden 14 dage efter, at

det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, kan

selskabet anses for endeligt opløst ved den afsluttende generalforsamling,

jf. pkt. 2.3.3 i 1994-cirk. Dette har praktisk betydning i tilfælde, hvor den

afsluttende generalforsamling finder sted umiddelbart før et årsskifte. Se

også TOLD-SKAT Nyt 1992.1.17 (TfS 1992,21), hvor LSR på baggrund af konkrete

praktiske forhold anså en generalforsamlingsbeslutning om ophør den 3. april

1989 for at være afholdt i naturlig kontinuitet med regnskabsafslutningen den

31. dec. 1988. Se også TfS 1996,535.

Det er kun likvidationsudlodninger, som skattemæssigt behandles efter

aktieavancebeskatningsreglerne.

Hvis et selskab er trådt i likvidation i samme kalenderår, hvori

opløsningen finder sted, men inden likvidationens indtræden har foretaget

udlodning til aktionærerne, er disse udlodninger derfor ikke omfattet af

aktieavancebeskatningsreglerne. Beskatningen må efter hovedreglen i LL § 16

A, stk. 1 ske hos aktionæren som aktieindkomst.

Ved udlodning af likvidationsprovenu ad flere gange inden for det

kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er det tidspunktet for

udlodningen, der er afgørende for den skattemæssige behandling af fortjeneste

eller tab på aktierne. Dette gælder også for aktionærer med forskudt

regnskabsår, når de modtager udlodning i mere end et regnskabsår.

Fortjeneste eller tab opgøres i forhold til de modtagne udlodninger.

Om beskatning ved udlodning som likvidationsprovenu af en spærret

bankkonto, hvis indestående først kunne udbetales på et senere tidspunkt på

grund af en mortifikationssag vedrørende et bortkommet pantebrev, se Skat

1988.12.796 (sd) (TfS 1988,706).

Slutter likvidationen uden udlodning, vil tabet være lig aktiernes an

skaffelsessum.

Evt. tabsfradrag må afvente selskabets endelige opløsning, medmindre det

på et tidspunkt forinden selskabets endelige opløsning må anses for

dokumenteret, at likvidationen vil blive sluttet uden udlodning af

likvidationsprovenu, jf. ØLD af 3. dec. 1980 (skd. 58.277), LSR 1982.81 og

1985.10. I sidstnævnte situation må evt. tabsfradrag foretages i det år,

hvori tabet således må anses for konstateret, og ikke først i et eventuelt

senere opløsningsår, Skat 1989.2.145 (LSR) (TfS 1991,143).

Tabsfradrag kan ikke støttes på forannævnte ØLD af 3. dec. 1980, når et

selskab fortsætter med en nyindskudt aktiekapital efter at have nedskrevet

den oprindelige aktiekapital til 0 uden udlodning til aktionærerne, jf. LSR

1984.8.

I t&s nyt 1991.10.554 kommenteres ØLD af 12. marts 1991 (t&s nyt

1991.10.513) (TfS 1991,143), hvorved det blev fastslået, at tab på anparter

ikke alene kan, men tillige skal fradrages i det år, hvori indskudskapitalen

må anses for tabt. Det kan ikke af dommen udledes, hvad der er gældende i

situationer, hvor et selskab går konkurs, men hvor aktiekapitalen

efterfølgende viser sig ikke at være gået tabt. Om sidstnævnte situation, se

t&s nyt 1991.12. 666. (TfS 1991,285). Se også TfS 1996, 694 (appelleret),

hvoraf fremgår, at en skatteyder erhvervede nominelt 600.000 kr. aktier den

14. feb. 1986, nom. 100.000 kr. aktier den 20. aug. 1987 og nom. 325.000 kr.

aktier den 25. sep. 1987. Alle aktier blev erhvervet til kurs pari. I 1990

solgte skatteyder nom. 600.000 kr. aktier for 500 kr. og angav i sin

selvangivelse for 1990 et fradrag for tab på aktier på 599.500 kr. Da

selskabets kapital ansås for endeligt tabt allerede i 1988, ansås klageren

skattemæssigt for at have afstået sine aktier i selskabet på dette tidspunkt

og således inden 3 års ejertid, hvorfor skatteyder blev nægtet fradrag for

det tab, der blev konstateret i 1990. Se endvidere TfS 1996, 714.

Reglen om, at det er udlodningstidspunktet, der er afgørende for

fastlæggelsen af afståelsestidspunktet, gælder kun, når der er tale om

solvent likvidation, og der dermed sker udlodning til aktionærerne. Er der

tale om opløsning af selskabet uden at der sker udlodning (konkurs eller

tvangsopløsning), er det tidspunktet, hvor aktiekapitalen må anses for

endeligt at være gået tabt, der er afgørende. Se 1994-cirk. pkt. 2.5.1.

LSR fandt, at tab på aktier måtte anses for konstateret i det år, hvori

selskabets konkurs indtrådte, idet der ved konkursens indtræden kunne

konstateres en betydelig underbalance i selskabet, jf. ØLD af 12/3 1991 (TfS

1991, 143).

Se endvidere TfS 1994, 212, * samt TfS 1997,326 (ØLD) appelleret, hvor

aktierne skatteretligt måtte anses for afstået ved konkursens indtræden i

1982. *

Uanset at et selskab havde konstateret en betydelig underbalance på

tidspunktet for et datterselskabs konkurs, fandt LSR, at anparterne i

selskabet først var afhændet ved en faktisk afståelse, hvorefter anparterne

havde været ejet i mere end 3 år. TfS 1994, 284.

LSR fandt, at aktierne i et selskab i betalingsstandsning først kunne

anses for afstået ved skifterettens opløsning af selskabet. TfS 1994, 214.

En direktør erhvervede i 1986/1987 aktier i et selskab, der blev erklæret

konkurs i 1988. Under hensyn til den allerede ved konkursens indtræden

konstaterede betydelige underbalance i forhold til aktiekapitalen fandt LSR,

at tabet af aktiekapitalen var konstateret i 1988, dvs. efter mindre end 3

års ejertid. * TfS 1996,694 (VLD) appelleret.

Hvis der foretages udlodning fra et likviderende selskab af

likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori opløsningen finder sted -

enten fordi udlodningen sker i flere forskellige år, eller fordi selskabet

først kan anses for endeligt opløst året efter, at udlodningen har fundet

sted - sidestilles udlodningen med udbytte, og beskatning hos aktionærerne

skal ske som aktieindkomst af den fulde udlodning (uden fradrag af

anskaffelsessum). I det år, selskabet endeligt opløses, vil fortjeneste/tab

kunne beregnes på sædvanlig måde, idet afståelsessummen her bliver det i det

endelige likvidationsår udloddede beløb, der evt. kan være 0.

Der er ikke hjemmel til at udskyde aktionærernes indkomstbeskatning til en

samlet beskatning ved selskabets endelige opløsning.

Om et tilfælde hvor en udbetaling til hovedaktionæren ansås for

forhåndsudlodning af likvidationsprovenu og ikke som påstået af

hovedaktionæren, et aktionærlån, se t&s nyt 1991.12.644 (TfS 1991,288).

Departementet fandt, at en investeringsforenings overgang fra

akkumulerende til udloddende investeringsforening ikke udløste

afståelsesbeskatning hos investeringsforeningens medlemmer, forudsat det

indbyrdes forhold mellem medlemmerne ikke blev forrykket som følge af

overgangen. TfS 1994,696.

Eventuel dispensation

I henhold til LL § 16 A, stk. 3, kan den kommunale skattemyndighed, når

særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at beløb, der udloddes forud

for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke medregnes i

modtagerens aktieindkomst. De beløb, der fritages for almindelig

indkomstskat, skal derefter behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne.

Når der gives dispensation fra den almindelige beskatning af

udlodningsbeløbet, anses en til udlodningen svarende del af aktionærens

aktier for afstået, således at anskaffelsessummen for disse aktier reducerer

udlodningsbeløbet, der herved ligestilles med afståelsessummen. Først ind

først ud reglen gælder også her. Vedrørende opgørelse af fortjeneste eller

tab, når udlodningen sker mindre end 3 år efter erhvervelsen, henvises til

S.G.2.4.5.1. Sker udlodningen mindst 3 år efter erhvervelsen, skal

gennemsnitsmetoden anvendes ved opgørelse af avance eller tab, jf. ABL §§ 4

og 6.

S.G.3.2 Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af

aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, skal medregnes til den

almindelige indkomst som udbytte, jf. LL § 16 A. Nedskrivning af

aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, anses for omfattet af

LL § 16 A, selv om der ikke sker udlodning i forbindelse med

kapitalnedskrivningen, jf. LSR 1984.8.10, Skat 1988.8.484 (LSR) (TfS

1988,454) og TfS 1994,299.

I tilfælde, hvor nedskrivningen er omfattet af LL § 16 A, stk. 1, kan

anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke fratrækkes i

forbindelse med nedskrivningen, men ved anvendelse af gennemsnitsmetoden,

indgår anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning i

anskaffelsessummen for den resterende aktiebeholdning.

Ved anvendelse af aktie-for-aktie-metoden skal anskaffelsessummen for den

nedskrevne aktiebeholdning ikke indgå i anskaffelsessummen for den resterende

aktiebeholdning. Den nedskrevne aktiebeholdning er de ældste aktier.

Aktie-for-aktie-metoden skal anvendes for børsnoterede aktier omfattet af

ABL § 2, dvs. almindelige børsnoterede aktier der på tidspunktet for

nedskrivningen har været ejet i mindre end 3 år. I alle andre tilfælde skal

gennemsnitsmetoden anvendes. A erhvervede i 1984 nom. 100.000 kr. aktier ved

nytegning til kurs 105, eller for 105.000 kr. Året efter blev selskabets

aktiekapital nedskrevet med 40% til dækning af underskud i selskabet.

Nedskrivningen medførte, at A's aktiepost blev nedskrevet uden udlodning til

nom. 60.000 kr. Selskabets aktionærer fik afslag på dispensation efter LL §

16 A, stk. 2. I 1986 solgte A sin aktiepost for 71.640 kr. og opgjorde et tab

ved salget på 71.640 kr. minus 105.000 kr. eller 33.360 kr.

Landsretten fandt, at A efter nedskrivningen af aktiekapitalen kun ejede

aktier svarende til 60% af den hidtidige beholdning. A's fortjeneste eller

tab ved salget skulle opgøres efter ABL § 5, dvs. efter

aktie-for-aktie-metoden, hvorefter anskaffelsessummen skulle beregnes som den

oprindelige anskaffelsessum minus nedskrivning på 40%. Herefter fandtes A's

fortjeneste ved salget med rette at være opgjort til 71.640 kr. minus 63.000

kr. eller 8.640 kr. ØLD af 8. marts 1993. TOLD*SKAT Nyt 1993.12.555 (TfS

1993,131).

Udlodningsbeløbet forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum for

aktierne opgjort efter reglerne i § 4, stk. 2-4, i VOL.

Eventuel dispensation

Ifølge LL § 16 A, stk. 2, kan den kommunale skattemyndighed tillade, at

udlodningsbeløbene fritages for beskatning som aktieindkomst, mod at

fortjeneste eller tab behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne. Normalt

vil tilladelse have til forudsætning, at kapitalnedskrivningen alene er

begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold. Dette vil ofte være

tilfældet, hvor et selskab i tilknytning til kapitalnedskrivningen har

afhændet en del af sine aktiviteter og realiseret de hertil hørende

driftsmidler, således at den hidtidige aktiekapital skønnes at være for stor

til de resterende aktiviteter.

Det forudsættes således, at der er sket en vis aktivitetsindskrænkning og

ikke blot et mindre eller midlertidigt frasalg af driftsmidler el.lign.

Ved vurderingen af om aktiviteten er indskrænket, kan der henses til

koncernens samt aktionærernes samlede forhold, herunder om aktiviteten er

afhændet til købere, som i forhold til koncernen og aktionærerne er fremmede.

Dispensationen baseres på en samlet vurdering af sagens omstændigheder,

hvorved der endvidere henses til om kapitalnedsættelsen sker kort tid efter

aktivitetssalget (indenfor ca. 1 1/2 år), om udlodningen nogenlunde svarer

til de midler, der er indkommet ved salget, samt om der fortsat er en ikke

uvæsentlig aktivitet i selskabet (koncernen).

Endelig er det en forudsætning for dispensation efter LL § 16 A, stk. 2,

at nedskrivningen berører aktionærerne forholdsmæssigt lige meget, således at

deres aktionærmæssige indflydelse på selskabet ikke forrykkes. Når der ikke

sker udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivningen, men nedskrivningen

- evt. i forbindelse med nytegning - finder sted for at bortskaffe en

underskudssaldo, gives der ikke dispensation til aktionærer, der efter

nedskrivningen af den tidligere aktiekapital fortsat ejer aktier i selskabet,

da dispensationsadgangen ikke bør anvendes som alternativ til likvidation.

Dispensation i et tilfælde som det foreliggende vil alene tjene til, at

der i forbindelse med nedskrivningen opnås fradrag for aktiernes

anskaffelsessum efter de almindeligt gældende aktieavancebeskatningsregler.

Dispensation gives ikke, selv om fortjeneste eller tab skal opgøres efter

aktie-foraktie-metoden, således at anskaffelsessummen for de nedskrevne

aktier ikke kan indgå i anskaffelsessummen ved opgørelse af fortjeneste eller

tab ved senere salg af den resterende aktiebeholdning. Af bemærkningerne til

lov nr. 309 af 25. maj 1987 om ændring af forskellige skattelove

(Skatteflugt) fremgår, at dispensationspraksis i relation til LL § 16 A, stk.

2, LL § 16 B, stk. 6, som fra og med 19. maj 1993 er ændret til LL § 16 B,

stk. 2, og LL § 16 A, stk. 3, fremover strammes, således at ikke alene

selskabets forhold undersøges nøje, men at det også meget nøje overvejes, om

der skal gives dispensation i tilfælde, hvor dette medfører, at en beskatning

helt eller delvis undgås hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I

denne forbindelse vil både aktionærens individuelle forhold - f.eks.

besiddelsestiden af aktierne og indflydelsen i selskabet - og også mere

generelle forhold have betydning. Udenlandske aktionærer vil dog ikke

generelt blive afskåret fra dispensation. Dette kunne virke urimeligt i visse

situationer, f.eks. i tilfælde, hvor selskabet har ført en rimelig

udbyttepolitik, og hvor aktionæren er uden bestemmende indflydelse på

selskabets forhold.

Når der gives dispensation, stilles aktionæren, som om han har afhændet en

aktiepost i selskabet svarende til nedskrivningen af hans aktier. De aktier,

der herefter betragtes som afstået, er aktier, der hører til hans ældste

anskaffelse(r). Anskaffelsessummen for disse aktier opgøres efter reglerne

for salg i almindelighed. Om fastsættelsen af afståelsestidspunktet, se Skat

1990.5.393.

I forbindelse med en spaltning, jf. FUL § 15 b, af et norsk børsnoteret

selskab gav Ligningsrådet tilladelse til, at aktionærerne i det udspaltede

selskab kunne anvende successionsbestemmelserne i FUL § 15 b, stk. 4, 2.

- 14. pkt., således at samtlige aktionærer blev omfattet af Ligningsrådets

afgørelse og skulle selvangive i overensstemmelse med de nævnte regler. Der

kunne således ikke gives aktionærerne valgmulighed mellem anvendelse af

beskatningsreglerne i de nævnte bestemmelser og andre beskatningsregler (LL §

16 A, stk. 2). Ligningsrådet fandt, at således som FUL § 15 b, stk. 4, 2. -

14. pkt., samt stk. 5, er formuleret, fandtes lovteksten ikke at åbne

mulighed for et valg. En tilladelse efter FUL § 15 b, stk. 5, medfører, at

samtlige danske aktionærer skal beskattes efter FUL § 15 b, stk. 4, 2. - 14.

pkt. Denne fortolkning understøttes af, at aktionærerne i de spaltninger, der

er direkte omfattet af FUL § 15 b (selskaber i medlemsstater), ikke efter

loven har valgmulighed til selv at vælge beskatningsform. Se TfS 1996, 763.

S.G.3.3 Afståelse til selskabet

Såfremt afståelse sker til det selskab, der har udstedt de pågældende

aktier, skal hele afståelsessummen betragtes som aktieindkomst efter LL § 16

B, stk. 1, jf. PSL § 4 a. Det gælder også for afståelsessummer, der modtages

fra udenlandske selskaber, jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 7, indført ved lov nr.

377 af 18. maj 1994. Anskaffelsessummen for de afståede aktier kan ikke

fradrages.

Lovbestemmelsen finder ikke anvendelse ved afståelse af medarbejderaktier

omfattet af LL § 7 A, som ifølge bestemmelsen i SEL § 31, stk. 2, kun kan

tilbagesælges til selskabet, medmindre medarbejderaktionæren er hovedaktionær

i selskabet i relation til ABL § 11, stk. 2-4.

Indløsningssummen for konvertible obligationer, der ikke bliver

konverteret til aktier, anses som udgangspunkt ikke for omfattet af

lovbestemmelsen, jf. S.G.1.5. Indløsningssummen anses dog for omfattet af

lovbestemmelsen, såfremt de konvertible obligationer indløses af selskabet

forinden det tidspunkt, hvor lånet forfalder til kontant indfrielse.

Indløsningssummen anses ligeledes for omfattet af lovbestemmelsen, såfremt

de konvertible obligationer indløses på forfaldstidspunktet til et beløb, som

overstiger det aftalte indløsningsbeløb ifølge gældsbrevet, se Skat

1989.6.476 (LSR). Beløb, som en andelshaver får udbetalt ved udtræden af et

andelsselskab, anses som vederlag for tilbagesalg af andelsbeviset til det

udstedende selskab, såfremt selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3,

og afståelsessummen skal medregnes til den personlige indkomst efter LL § 16

B, stk. 1, jf. PSL § 4, stk. 4.

Om den skattemæssige behandling af et eventuelt udtrædelsestilsvar, se

Skat 1987.8.607 (skd).

Overtager en andelshaver i en andelsboligforening andelslejligheden som

ejerlejlighed i forbindelse med afståelse af andelsbeviset til

andelsboligforeningen, bliver andelshaveren almindelig indkomstskattepligtig

af differencen mellem lejlighedens handelsværdi og den af andelshaveren

overtagne del af pantegælden, jf. LL § 16 B, stk. 1. Der kan dog dispenseres

efter bestemmelsens stk. 2, Skat 1988.6.351 (skd) (TfS 1988,326).

LL § 16 B, stk. 1, finder ikke anvendelse, såfremt aktierne m.v. afstås

til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt

opløses, jf. bestemmelsens stk. 3.

LL § 16 B, stk. 1, skal forhindre, at aktionærer tilskyndes til at

henlægge hele selskabets overskud til reserverne i stedet for at deklarere en

passende del som udbytte, der beskattes som almindelig indkomst, og ved

afståelse af aktierne til selskabet opnå en udlodning, der skattemæssigt

behandles på anden måde.

Ved lov nr. 374 af 18. maj 1994 blev der indsat et stk. 4 i LL § 16 B.

Uanset stk. 1, er beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber

efter SEL § 5 B, stk. 4, og FUL § 12, stk. 3, skattefri for modtageren.

Restbeholdningens anskaffelsessum

Ved beskatningen sidestilles afståelsessummen med udbytte. Hvilken

opgørelsesmetode der skal anvendes afhænger af om der foreligger børsnoterede

aktier omfattet af ABL § 2, eller andre aktier.

Foreligger der børsnoterede aktier omfattet af ABL § 2, dvs. børsnoterede

aktier som på tidspunktet for afståelsen til selskabet har været ejet i

mindre end 3 år, skal aktie-for-aktie-metoden anvendes, og som følge heraf

vil anskaffelsessummen for aktionærens resterende aktier i selskabet være

begrænset til den for disse aktier gældende anskaffelsessum. Det er de ældste

aktier, der anses for afstået til selskabet.

I alle andre tilfælde skal gennemsnitsmetoden anvendes, og

anskaffelsessummen for de resterende aktier udgør samme beløb som før

afståelsen til selskabet.

Afståelsessummen forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum opgjort

efter reglerne i VOL § 4, stk. 2-4.

Afståelse af tegningsret til det udstedende selskab behandles som

afståelse af aktier til det udstedende selskab.

Eventuel dispensation

Efter LL § 16 B, stk. 2, kan der meddeles dispensation, således at

beskatningen finder sted efter aktieavancebeskatningsreglerne.

Dispensationen gives af den kommunale skattemyndighed, når afståelsen af

aktierne til selskabet må antages at være båret af andre motiver end dem, som

søges undgået ved hovedreglen i bestemmelsens stk. 1.

Normalt vil en dispensation kun blive givet, hvis aktionæren afhænder alle

sine aktier. De behøver dog ikke alle sammen at blive afhændet til selskabet,

idet delafståelse til andre, herunder andre aktionærer i selskabet, kan

accepteres som fuldstændig afhændelse af aktierne. I ganske særlige tilfælde

indrømmes der dispensation, selv om ikke samtlige aktier afhændes, når en

beskatning af hele afståelsessummen ville medføre helt urimelige resultater.

Det skal bl.a. vurderes om aktionæren reelt har opgivet sin indflydelse på

den udbyttegivende aktivitet.

I Skat 1986.7.484 (skd) (TfS 1986,449) gav Skattedepartementet

dispensation i forbindelse med indløsningen af konvertible obligationer, idet

man herved henså til, at indløsningen skete samtidig med opgivelsen af

samtlige aktionærinteresser i selskabet. Der blev ikke ved afgørelsen taget

stilling til kursfastsættelsen vedrørende de til selskabet overdragne

værdipapirer.

I selskaber, hvor aktionæren eller anpartshaveren ikke kan afhænde sine

aktier mv. til andre end selskabet, f.eks. andelsboligselskaber eller

selskaber, hvor aktiebesiddelse er betinget af erhverv i en bestemt branche,

vil dispensation næsten altid blive givet. Dispensationen indebærer, at

udlodningen omfattes af ABL, herunder af ABL § 2 b. Det samme gælder for

selvstændigt skattepligtige dødsboer, som inden arveudlæg ønsker at afhænde

boets aktier til det udstedende selskab, idet boets besiddelsestid for

aktierne normalt vil være så kort, at boet ikke har haft væsentlig

indflydelse på selskabets udbyttepolitik.

Aktionærer, der ønsker at afstå aktier, vil hyppigt lade en bank formidle

afståelsen, og bankerne modtager således normalt aktierne i kommission. I

tilfælde, hvor en bank på denne måde modtager »egne aktier« fra en

aktionær til videreafståelse, omfattes denne overdragelse til banken ikke af

LL § 16 B, stk. 1, men aktionæren må beskattes som ved afståelse til

trediemand.

Dispensationen gives ikke generelt, men kun efter ansøgning fra den

enkelte aktionær.

For så vidt angår aktionærer hjemmehørende i udlandet henvises til

S.G.3.2, om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen

af lov nr. 309 af 25. maj 1987.

S.G.3.4 Skattefri fusion

Anvendes FUL's regler om »skattefri fusion mv.«, skal

aktionærerne beskattes efter reglerne i FUL §§ 9 og 11. Om skattefri fusion

mv., se S.D. 1.

For aktionærerne betyder anvendelsen af FUL, at der ikke udløses

beskatning i det omfang, aktier i det indskydende selskab udelukkende

ombyttes med aktier i det modtagende selskab. Aktionærerne skal således ikke

i anledning af denne ombytning opgøre avance eller tab på aktierne, men ved

senere afståelse af de ved ombytningen modtagne aktier anses disse for

anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede

aktier. Se bl.a. Skat 1987.9.670.

Hvis de ombyttede aktier var næringsaktier, anses de modtagne aktier

ligeledes for næringsaktier.

I lov nr. 487 af 12. juni 1996 blev FUL § 11, stk. 1 ændret. Som nyt 4.

pkt. indsættes: "Er ombyttede aktier omfattet af ABL § 2 a, anses

modtagne aktier i det modtagende selskab for omfattet af denne bestemmelse i

de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter fusionsdatoen."

Endvidere er der i FUL § 15 b, stk. 4, 9 - 10. pkt. vedrørende aktier

modtaget som følge af skattefri spaltning indsat følgende regel:

Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af ABL § 2 a, anses

aktierne i det eller de modtagende selskaber for omfattet af denne

bestemmelse i de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter

spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af ABL § 2 b

eller § 2 c, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for

omfattet af disse bestemmelser. Ved lov nr. 1212 af 27. dec. 1996 er der i

ABL § 2 e indsat en ny bestemmelse om idéaktier. Ved lovens § 2, er

FUL § 11 ændret således, at aktier som i forbindelse med skattefri fusion

modtages ved ombytning af idéaktier omfattet af ABL § 2 e, ligeledes

omfattes af § 2 e. Det samme gælder ved spaltning jf. FUL § 15 b, stk. 4, 10.

pkt. Iflg. lov nr. 1212 af 27. dec. 1996, § 4 finder ovennævnte regler

anvendelse på afståelser den 31. okt. 1996 eller senere af de aktier, som

modtages ved ombytningen. Dette gælder, selv om ombytningen er sket forud for

den 31. okt. 1996.

Om skattefri fusion af en kontoførende investeringsforening med en

udloddende investeringsforening som fortsættende forening, se Skat

1986.11.671 (sd) (TfS 1986,613).

Såfremt der ved fusion eller spaltning bliver vederlagt med andet end

aktier i det modtagende selskab, anses aktierne for afstået til kursen på

fusionsdatoen, h.h.v. spaltningsdatoen. Overstiger indløsningskursen den

børsnoterede kurs på fusionsdatoen, anses aktierne for afstået til

indløsningskursen, Skat 1988.8.471 (LSR) (TfS 1988,469).

Hvis kun en del af aktionærernes aktier i det indskydende selskab

vederlægges med andet end aktier i det modtagende selskab, gælder det ovenfor

anførte for denne del. I FUL § 9, stk. 3, er der givet nærmere regler om,

hvilke aktier der skal anses for indløst i tilfælde, hvor aktierne i det

indskydende selskab er erhvervet på forskellige tidspunkter eller er af

forskellig art eller for en dels vedkommende erhvervet som led i næring. Der

henvises til loven samt til skd.cirk. nr. 140 af 23. juni 1976 om beskatning

ved fusion af aktieselskaber mv., der igen henviser til pkt. 23 i cirk. nr.

127 af 3. juli 1967. Se også lsr. 1972.9 og 104.

Aktier, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, lades ude af

betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst, hvad enten

der er tale om gevinst eller tab. Det samme gælder annullering af egne

aktier, som et modtagende selskab erhverver.

FUL finder ikke anvendelse på sammenslutning af rent udenlandske

selskaber, bortset fra tilfælde omhandlet i FUL § 15, stk. 3, men i lovens §

15, stk. 6, er der givet Ligningsrådet mulighed for at bestemme, at

aktionærer, der er fuldt skattepligtige her i landet, beskattes efter samme

regler som ved fusion af danske selskaber mv.

Vedrørende fusion, tilførsel af aktiver og spaltning efter reglerne i FUL

henvises til 1994-cirk. pkt. 15.

S.G.3.5 ABL § 13, stk. 1-3 Aktieombytning

ABL § 13, stk. 1-3, omhandler de særlige tilfælde af succession på

aktionærsiden, hvor et selskab helt eller delvist erhverver kapitalen i et

andet selskab (uegentlig fusion). Stk. 1 og 2 omfatter de tilfælde hvor såvel

det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i

en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, mens stk. 3, omhandler

andre tilfælde. Succession kræver Ligningsrådets tilladelse, for så vidt

angår stk. 1 dog kun for ombytninger foretaget den 2. nov. 1994 eller senere,

jf. lov nr. 312 af 17. maj 1995 (TS cirk. 1996,23). I henhold til

TS-cirkulære 1996-23 har Ligningsrådets bemyndiget Told- og Skattestyrelsen

til at træffe afgørelse i sager efter ABL § 13, i perioden 7. okt. 1996 frem

til 31. dec. 1996 efter retningslinierne i cirkulæret. Fra og med 1. jan.

1997 er kompetencen efter cirkulæret udlagt til told- og skatteregionerne.

Efter ABL § 13, stk. 1, har aktionærerne i det erhvervende selskab ved

ombytning af aktier adgang til beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i FUL,

når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet

selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. * Ved lov nr. 975

af 17. dec. 1997 er anvendelsesområdet med virkning fra 1. jan. 1998 udvider

til også at omfatter selskaber, der svarer til danske aktie- eller

anpartsselskaber, som er hjemmehørende i landet uden for EU. * Som

fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Det er en

betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden for en periode på højst 6

måneder regnet fra den første ombytningsdag. For selskabet, der erhverver

aktier, anses aktierne for erhvervet på ombytningsdagen, jf. TfS 1994, 57.

Ved ombytning af aktier forstås i denne forbindelse, jf. ABL § 13, stk. 2,

den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs

aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette

selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet

selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og

eventuelt en kontant udligningssum på højst 10% af den pålydende værdi eller,

når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de

værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor. * Om forståelsen af 10%

reglen henvises til TfS 1997,229. Ombytningsdefinitionen indebærer, at der

ikke må ske formueforskydning, jf. TfS 1997,447. *

Ligningsrådet fandt, at betingelserne for en skattefri anpartsombytning

ikke var til stede, under hensyntagen til, at hensigten med en række

planlagte transaktioner var, at en anpartshaver, der ejede 50% af

anpartskapitalen i et selskab, skulle afhænde sin del af selskabet, jf. TfS

1996,166. * Ligningsrådet har tilsvarende givet afslag i en række sager, hvor

overdragelse af en mindre aktiepost skulle finde sted eller havde fundet sted

for at gøre den ansøgte ombytning mulig, jf. TfS 1997,205, 420, 421 og 445.

Se også TfS 1997,867 vedrørende vedtægtsændring og TfS 1 997,997,569

vedrørende en ansøgt dobbeltombytning, hvor der ved 1. ombytning skulle

udstedes stemmestærke aktier. Modsat har Ligningsrådet givet tilladelse i et

tilfælde, hvor det nye holdingselskab efterfølgende skulle erhverve

restkapitalen i datterselskabet, jf. TfS 1997,572. *

Efter ABL § 13, stk. 3, kan Ligningsrådet tillade, at der ikke sker

beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele

aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer

aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet

selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som

vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant

udligningssum på højst 10% af de ombyttede aktiers værdi. * Ændret med

virkning fra 1. jan. 1998, jf. lov nr. 975 af 17. dec. 1997. * Tilladelse

gives kun under særlige omstændigheder, hvis det erhvervende selskab har

foretaget opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvori

selskabet erhverver resten af aktiekapitalen, eller i de 4 forudgående

indkomstår. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse.

Ligningsrådet kan under tilsvarende betingelser tillade, at der i disse

tilfælde ikke sker beskatning efter ABL §§ 2 - 3. * Om forståelsen af 10%

reglen henvises til TfS 1997,229. *

ABL § 13, stk. 3, kan anvendes i de tilfælde, hvor det ene af selskaberne

eller begge selskaber ikke er omfattet af begrebet "selskab i en

medlemsstat".

Disse regler kan også anvendes af selskabsdeltagere i de selskaber, der er

omfattet af dette begreb. Reglerne kan således anvendes, når det erhvervende

selskab erhverver hele aktiekapitalen eller den resterende del af

aktiekapitalen i det erhvervede selskab.

De særlige omstændigheder, som kan bevirke, at tilladelse gives, kan være,

at opkøb er sket med hjemmel i § 13, stk. 1 og 2, som omhandler succession

ved ombytning af aktier, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab

er danske selskaber eller selskaber hjemmehørende i en EU-medlemsstat.

Særlige forhold gør sig også gældende, når det kan godtgøres, at opkøbene er

sket af forretningsmæssige årsager og ikke med henblik på at

kontantvederlægge bestemte aktionærer.

Grønland er ikke omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3

i direktiv 90/434/EØF.

En BF om ABL § 13, stk. 1 og 2, som også angik sambeskatning, se TfS 1994,

369.

En hovedaktionærs overdragelse af samtlige aktier til et nystiftet

holdingselskab var omfattet af ABL § 13, stk. 1 og 2, og således uden

beskatning på tidspunktet for ombytningen. Der skulle ikke foretages

nyudstedelse af aktier i holdingselskabet, idet selskabet stiftedes ved

apportindskud samtidig med aktieombytningen. Holdingselskabet anses at

erhverve aktierne på ombytningsdagen til aktiernes handelsværdi på

ombytningsdagen, jf. TfS 1994, 533.

* Ligningsrådet gav afslag på en ansøgning om tilladelse til skattefri

ombytning af aktier, der skulle udstedes i forbindelse med en påtænkt

skattefri virksomhedsomdannelse, jf. TfS 1997,570. Tilsvarende gav

Ligningsrådet i TfS 1997,206 afslag under henvisning til, at

ombytningsreglerne ikke kan anvendes med det formål at undgå avancebeskatning

i tilfælde af et selskabs konkurs. Om forretningsmæssig begrundelse contra

skatteundgåelse/skatteunddragelse se TfS 1997,297. *

I TfS 1995,199 og 618 har Ligningsrådet stillet vilkår om bevarelse af

helejerselskabet af datterselskabet i mindst 3 år. * Om dispensation se TfS

1997,353, 354. *

Ligningsrådet fandt ikke anledning til at stille vilkår om, at det nye

moderselskab skulle hæfte solidarisk for en eventuel selskabsskattegæld, der

måtte opstå i anledning af verserende skattesager mod 2 sambeskattede

datterselskaber til det selskab, hvori aktierne skulle ombyttes, jf. TfS

1995,806. * Tilsvarende om udbyttebegrænsning i TfS 1997,571. *

Ligeledes i TfS 1996, 102. Se også TfS 1996,608. * I TfS 1997,446 gav

Ligningsrådet tilladelse med vilkår, at kapitalen i det nye holdingselskab

tilsvarende skulle opdeles på A-aktier og B-aktier. Se også TfS 1997,447. *

ABL § 13, stk. 3, finder også anvendelse ved afståelse af aktier mv.

omfattet af ABL §§ 2 a, 2 b, 2 c, 2 d eller 3. jf. § 10 i lov nr. 487 af 12.

jun.1996.

S.G.3.6 Arveudlæg

Ved udlæg af aktier fra et dødsbo er aktiernes anskaffelsessum

udlægsværdien, og anskaffelsestidspunktet er udlægstidspunktet. * Ved lov nr.

1223 af 27. december 1996 er reglerne i ABL § 10 ophævet og overflyttet til

DBSL § 29, stk. 2 og 3.

DBSL § 29, stk. 2 er en særregel, der fastlægger de skattemæssige

konsekvenser af udlodning af børsnoterede aktier. Beskatningen afhænger af

størrelsen af den enkelte udlodning. En enkelt udlodning betyder i denne

forbindelse en særskilt udlodning og ikke en samlet udlodning. Har samme

arving modtaget såvel a conto-udlodning som udlodning ved boets slutning,

betragtes dette således som to udlodninger.

Hvis den enkelte udlodning ikke overstiger et grundbeløb på 107.300 kr.

(1997-niveau), skal fortjeneste ved udlodningen beskattes i boet. Det ses

heraf, at hvis boets samlede beholdning af børsnoterede aktier ligger under

grundbeløbet, skal fortjeneste ved udlodningen under alle omstændigheder

beskattes i boet.

Hvis derimod den enkelte udlodning overstiger grundbeløbet, skal kun den

del af udlodningen, der ligger under grundbeløbet, beskattes i boet. *

Overstiger værdien af boets samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke

bundgrænsen, er udlægget dog skattefrit, hvis der er tale om aktier, som på

afståelsestidspunktet har været ejet i 3 år eller mere, medmindre

beholdningens kursværdi indenfor de seneste 3 år har oversteget bundgrænsen.

Ved opgørelsen af værdien af den samlede beholdning medregnes den afdødes

ægtefælles beholdning.

Såfremt udlægget overstiger bundgrænsen, og boet ikke kræver sig beskattet

af det overskydende beløb, selv om betingelserne herfor er opfyldt, indtræder

ægtefællen, arvingen eller legataren i boets skattemæssige stilling, såfremt

skattelovgivningens øvrige betingelser herfor er opfyldt (herunder DBSL §

38.)

Aktier i samme selskab, der udlægges til samme arving mv., anses i

skattemæssig henseende for ét aktiv. Dette gælder også for en eventuel

del af udlægget, som ligger ud over den andel i boet, der tilkommer arvingen

mv.

Dette betyder for børsnoterede aktiers vedkommende, at boet har valget

mellem at lade arvingen succedere i hele den del af udlægget til samme arving

mv., der overstiger bundgrænsen, eller at lade sig beskatte af hele denne del

af udlægget. Børsnoterede aktier anses for ét aktiv, uanset at

udlægget eventuelt indeholder såvel aktier med en ejertid på mindre end 3 år

som aktier med en ejertid på 3 år eller mere.

Hvis arvingen mv. således succederer, sammensættes den pågældendes

anskaffelsessum af den del under bundgrænsen, der beskattes i boet, og af

afdødes anskaffelsessum vedrørende resten. Hvis udlægsmodtagerens beholdning

af børsnoterede aktier efterfølgende i de sidste 3 år har været under

bundgrænsen, er denne i overensstemmelse med de almindelige regler om

skattepligt på grund af beholdningens størrelse skattefri.

Indgår der ved udlægget aktier, der er anskaffet på forskellige

tidspunkter, finder først ind - først ud-reglen anvendelse, således at de

først anskaffede aktier fortrinsvis indgår i den del af udlægget, der

beskattes hos boet som salg.

Som følge af, at de først anskaffede aktier fortrinsvis indgår i den del

af udlægget, der beskattes hos boet, vil det være de aktier, der hos afdøde

har de ældste anskaffelsestidspunkter, der fortrinsvis indgår i den del af

udlægget for hvilken, arvingen mv. skal anvende udlægstidspunktet, som

anskaffelsestidspunkt.

Vedrørende de almindelige successionsregler og beskatning i boet henvises

i øvrigt til 1994-cirk. pkt. 13, samt LVB 97. B.B.4.3.

For unoterede aktier kan man enten vælge beskatning i boet eller

succession.

Vedrørende passivposter, se A.I.3.1.

* Ved afståelse af aktier, der er erhvervet ved udlodning med succession,

skal skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, eller 3 a-5 b, eller

FBL, opgøre gevinst eller tab efter reglerne i ABL § 4, stk. 1, 3 og 4. For

sådanne juridiske personer gælder efter ABL § 4, stk. 6, 1. pkt, en særregel,

der gør fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. efter mere end tre års

ejertid skattefri.

Reglen finder dog ikke anvendelse, når aktierne m.v. er erhvervet ved

udlodning med succession fra et bo. Der henvises til DBSL § 36, stk. 3, der

er indsat med virkning fra den 1. januar 1997, jf. lov nr. 1223 af 27. dec.

1996 om ændringer som følge af dødsboskifteloven og DBSL, samt LVB 97 B.B.4.

Udlæg foretaget i perioden 19. maj 1993 til 18. november 1993 se cir.nr.

137 af 19.7.1994. *

For aktier mv. omfattet af ABL §§ 2 a, 2 b, 2 c, 2 d eller 3, kan boet

vælge mellem beskatning af fortjenesten eller udlæg med succession, såfremt

de almindelige betingelser for succession er opfyldt. Vælges udlæg med

succession, indtræder arvingen i afdødes/boets skattemæssige stilling med

hensyn til de udlagte aktier.

Er aktionæren inden den 1. juli 1981 ved udlæg af aktier indtrådt i

afdødes skattemæssige stilling, anses aktionæren for indtrådt i såvel afdødes

anskaffelsessum som anskaffelsestidspunkt.

Udlægsmodtager hjemmehørende i udlandet - DBSL § 38

* Udlodningsmodtager, der ikke er hjemmehørende i Danmark, kan kun

succedere i aktiver, hvis aktivet efter udlodningen fortsat kan beskattes her

i landet, jf. DBSL § 38.

Ved lov nr. 1223 af 27. december 1996 blev reglen i ABL § 13 c om

begrænsning af udenlandske arvingers adgang til succession i visse aktier,

nemlig aktier ejet i mere end tre år og aktier ejet i mindre end tre år, der

er erhvervet i forbindelse med virksomhedsomdannelse, ophævet. DBSL § 38

finder herefter anvendelse på udlodningsmodtagere, der forud for udlodningen

ikke var skattepligtige til Danmark, begrænset skattepligtige modtagere samt

modtagere, der er fuldt skattepligtige til Danmark, men som i henhold til en

dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i udlandet. Denne regel

omfatter alle aktier, herunder aktier ejet i mindre end 3 år, selv om de ikke

er erhvervet i forbindelse med virksomhedsomdannelse.

Bestemmelsen sikrer, at aktiver, hvorpå der hviler latente skatter som

følge af genvundne afskrivninger eller kapitalgevinster, kun kan udloddes med

succession til udenlandske personer, selskaber, fonde m.v., hvis aktivet

efter udlodningen fortsat kan beskattes i Danmark. Det er således en

betingelse, at hverken de interne danske skattepligtsregler eller en eventuel

dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at en fortjeneste ved afståelse af

aktivet efter udlodningen ikke kan beskattes her i landet. Det bemærkes, at

henstandsreglen i ABL § 13 c, stk. 3 ligeledes er ophævet. Der henvises i

øvrigt til LVB 97 B.B. 4.3.8. *

S.G.3.7 Succession ved familieoverdragelse - ABL § 11

Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan anvendes ved en persons

overdragelse af hovedaktionæraktier, jf. ABL § 11, stk. 2-4, når den enkelte

overdragelse omfatter aktier, der udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien.

Overdragelse til flere erhververe i sameje betragtes i denne sammenhæng som

en enkelt overdragelse. I TOLD-SKAT Nyt 1992.5.155 (TfS 1992,128) tiltrådte

Ligningsrådet, at overdragelse af en ideel anpart af en aktiepost, hvor den

ideelle anpart repræsenterede 26,01 % af stemmerne, kunne ske efter reglerne

om succession ved familieoverdragelse. Endvidere kan reglerne anvendes ved en

persons overdragelse af aktier omfattet af ABL § 2 b og § 3, uanset

aktiepostens størrelse. Konvertible obligationer kan, såfremt de ved

afståelse skal behandles efter reglerne i ABL, overdrages med succession, når

betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Da konvertible obligationer er uden

stemmeværdi, er adgangen til succession dog betinget af, at der til

erhververen samtidig overdrages hovedaktionæraktier, der udgør mindst 15 pct.

af stemmeværdien, medmindre obligationerne er omfattet af ABL § 3.

Stemmeværdien opgøres på grundlag af den samlede stemmeværdi af aktier,

der ikke ejes af selskabet, idet stemmeværdien i ABL's forstand forstås i

overensstemmelse med aktieselskabsloven, herunder denne lovs § 67, stk 3,

hvorefter der ikke kan udøves stemmeret for et selskabs beholdning af egne

aktier. Se endvidere TOLD-SKAT Nyt 1992.4.128. (Dep.) (TfS 1992,99).

Reglerne gælder ikke for aktier omfattet af ABL § 2 a og 2 c.

For unoterede aktier omfattet af ABL §§ 2 eller 4 eller

investeringsbeviser omfattet af ABL § 2 d, er succession mulig.

For børsnoterede aktier omfattet af ABL §§ 2 eller 4, kan der ikke ske

succession, for så vidt angår den del af overdragelsen, der ligger under

bundgrænsen. Af denne del af overdragelsen sker der således beskatning hos

overdrageren. Der kan ske succession, for så vidt angår den resterende del af

overdragelsen. Det er dog en betingelse, at den samlede overdragelse som et

minimum omfatter 15 pct. af stemmeværdierne i selskabet.

Hvis anskaffelsessummerne for de børsnoterede aktier vedrører forskellige

anskaffelsestidspunkter, anses de aktier, der har ældst anskaffelsessum, for

fortrinsvis at indgå i den del af overdragelsen, der ikke kan succederes i.

Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan kun anvendes ved

overdragelse til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes

børnebørn. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt

slægtskabsforhold. Reglerne kan ikke anvendes, hvis erhververen på grund af

sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter KSL § 1, eller

erhververen i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland må anses for hjemmehørende der.

Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan ikke anvendes i

tilfælde, hvor der ved overdragelsen konstateres et tab.

Anvender parterne ved overdragelsen reglerne om succession i ABL § 11,

gælder følgende:

Overdrageren beskattes ikke af fortjeneste ved overdragelsen.

Ved opgørelsen af erhververens fortjeneste eller tab ved afståelse af

aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det

tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren. Vedrørende nedslag i

fortjenesten på aktier ejet af hovedaktionærer henvises til S.G.2.4.4.2.4.

Vedrører overdragelsen af børsnoterede aktier omfattet af ABL §§ 2 eller

4, ophører successionen dog, hvis erhververens samlede beholdning af

børsnoterede aktier efterfølgende i de sidste 3 år har været under

bundgrænsen. I et sådant tilfælde vil erhververen kunne sælge skattefrit.

Reglerne for succession ved familieoverdragelse af børsnoterede aktier

omfattet af ABL §§ 2 eller 4 blev ændret med virkning for

familieoverdragelser foretaget den 18. november 1993 eller senere. Ved

familieoverdragelser foretaget efter den 18. maj 1993, men inden den 18.

november 1993, var der mulighed for succession - også for den del af

overdragelsen, der ikke oversteg 100.000 kr. (bundgrænsen) Til gengæld

ophører successionen ikke, hvis modtagerens beholdning efterfølgende i en

periode på mindst 3 år har ligget under bundgrænsen.

Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i

fortjeneste ved erhververens overdragelse af aktierne.

Parternes beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens

skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med indgivelse af

overdragerens selvangivelse.

Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen,

ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave,

kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i

overdragerens stilling. Den skal meddeles skattemyndigheden inden 3 måneder

efter, at den afgifts- eller skattepligtige har modtaget meddelelse om

ændringen.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og

administration af reglerne om succession ved familieoverdragelse.

Der henvises i øvrigt til skd.cirk. nr. 78 af 29. maj 1989 om succession

ved familieoverdragelse og 1994-cirk. pkt. 14. ABL § 11, stk. 1, 5. pkt.

finder ikke anvendelse på børsnoterede idéaktier omfattet af ABL § 2

e.

S.G.3.8 Aktielejligheder og andelsboliger - parcelhusreglen

Ifølge EBL § 8, stk. 4, skal fortjeneste eller tab ved afståelse af

aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret

til en beboelseslejlighed, ikke medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst efter ABL, når følgende betingelser er

opfyldt:

a) Ejendomsretten til det pågældende værdipapir skal være forbundet med

brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2

beboelseslejligheder.

b) Ejeren af værdipapiret eller hans husstand skal have beboet den

lejlighed, som værdipapiret gav brugsret til, i en del af eller hele den

periode, hvori han har ejet værdipapiret.

c) Et eventuelt til lejligheden hørende grundareal må ikke overstige 1.400

m2.

Reglen omfatter fortjeneste eller tab ved afståelse, herunder ved

udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet mv.

endeligt opløses.

Skattefriheden omfatter også den del af andelsbeviset, som ikke svarer til

sælgerens beboelseslejlighed.

Med hensyn til betingelsen under a bemærkes, at det afgørende er antallet

af beboelseslejligheder i det samlede ejendomskompleks, der hører under

andelsboligforeningen eller selskabet. Det er uden betydning, om den enkelte

beboelseslejlighed indgår i en etagebebyggelse, et rækkehuskompleks eller

lign., eller om den er et frit beliggende enfamilieshus. nr. eller ej. Det er

ligeledes uden betydning, om den pågældende beboelseslejlighed har

selvstændigt matr.

Fritagelsesreglen gælder ikke for andelsbeviser, der alene giver brugsret

til et grundareal, se lsr. 1984.125 (havelod) og 1985.96.

S.G.3.9 Fusion hvor den ene er en andelsforening

Ved lov nr. 374 af 18. maj 1994 blev der indsat en ny § 13 e i ABL.

ABL § 2 finder ikke anvendelse på overdragelse af aktier i forbindelse med

en fusion mellem en andelsforening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, og et

selskab eller en forening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Det

er en forudsætning, at den modtagende andelsforening besidder samtlige aktier

eller andelsbeviser i det indskydende selskab mv.

Ved andelsforeningens afståelse af aktien på et tidspunkt, der ligger

mindre end 3 år efter det indskydende selskabs mv. erhvervelse af aktien, er

en fortjeneste skattepligtig for andelsforeningen. Tab kan fradrages i samme

eller efterfølgende indkomstårs fortjenester efter 1. pkt. Tab herudover kan

ikke fradrages. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab anvendes aktiens værdi

på fusionstidspunktet som afståelsessum. De opgjorte tab og fortjenester

ganges med 2,3, hvis andelsforeningen på afståelsestidspunktet beskattes i

henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 3.

S.G.4 Særlige forhold

S.G.4.1 Båndlagte kapitaler

Skattedepartementet har i skd. 1.4. redegjort for anvendelsen af de

tidligere gældende regler i LOSI § 2, nr. 6-8 og LL § 16 ff på visse

båndlagte kapitaler. Redegørelsen må anses for også at være gældende for

reglerne i ABL. Den omfatter følgende båndlæggelser:

1. Hvor en kapital bestående af aktier mv. i henhold til trediemands

beslutning er båndlagt med udbytteret til fordel for en anden end

kapitalejeren.

2. Hvor en skattepligtig i levende live selv har bestemt, at en kapital

skal overføres til descendenter og arveberettigede eller andre, medens

udbyttet af kapitalen forbeholdes.

3. Hvor det er bestemt, at udbyttet skal tillægges kapitalen.

Avance eller tab på aktierne mv. i de under pkt. 1 og 2 nævnte tilfælde

skal hos den aktuelle ejer af kapitalen behandles skattemæssigt efter

reglerne i ABL.

Det samme gælder i de under pkt. 3 nævnte tilfælde, for så vidt de

båndlagte aktier mv. er endeligt overdraget til den fremtidige ejer. Såfremt

kapitalen først engang i fremtiden under visse betingelser skal tilfalde en

person, et legat eller lignende, således at der i øjeblikket ikke eksisterer

nogen aktuel ejer af kapitalen, er der ingen mulighed for at foretage en

beskatning.

Til belysning af begrebet »aktuel ejer« vedrørende aktier, som

indgår i båndlagte kapitaler, kan nævnes følgende eksempler:

En skatteyder, som ved gave eller arv har erhvervet aktier, der er

båndlagt med forbehold af rentenydelse for nogle nærmere angivne andre

personer i disses levende live, anses som den aktuelle ejer, uanset den

omhandlede båndlæggelse, skd. 39.293 og lrs. 1977.134.

Hvor en arvelader ved testamente havde båndlagt en kapital til

rentenydelse for sit eneste barn, men ikke truffet bestemmelse om, hvorledes

der skulle forholdes med kapitalen ved barnets død, blev barnet anset som

aktuel ejer.

En rentenyder kan derimod ikke anses for ejer af en båndlagt kapital, hvis

det er bestemt, f.eks. ved testamente, hvem den båndlagte kapital skal

tilfalde ved rentenydelsens ophør. Se lsr. 1976.20, hvor kapitalen ikke

fandtes at have nogen aktuel ejer i et tilfælde, hvor kapitalen ved

rentenyderens død skulle udbetales til hendes livsarvinger.

Hvor det er bestemt, at de båndlagte aktier ved rentenyders død skal falde

i arv til dennes arvinger ifølge loven eller testamente, således at

rentenyder har testationsret med hensyn til kapitalen, anses rentenyder som

aktuel ejer, lsr. 1971.112.

Rentenydelsesindkomsten ansås tidligere for personlig indkomst, men efter

fornyede overvejelser vil SKD anse livsvarig rentenydelse for en anden end

den, der skal have den båndlagte kapital, for kapitalindkomst. Hvis

rentenydelsen består af aktieudbytte, beskattes den som aktieindkomst, se TfS

1991.530.

Denne afgørelse er udførligt kommenteret i TOLD-SKAT Nyt 1992.6. 196 (TfS

1992,194). Se også i tilslutning hertil TOLD-SKAT Nyt 1992.17.511 (TfS

1992,425), om en løbende udbetaling (rentenydelse) fra en trust i USA til en

her i landet hjemmehørende person. Landsskatteretten fandt, at ydelserne

skulle beskattes som kapitalindkomst, bl.a. fordi trustens midler overvejende

var anbragt i obligationer.

S.G.4.2 Anbragt i pensionsordning

Ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af

værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, salg af aktierettigheder,

udlodning af likvidationsprovenu o.lign., bortses fra indkomstbeskatning, så

længe værdipapirerne er led i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en

opsparing i pensionsøjemed, jf. PBL § 45.

S.G.4.3 Køberet mv.

Køberettigheder omfattes af KGL om beskatning af gevinst og tab på

finansielle instrumenter. Der henvises til LVA D.2.6.2.

Om de særlige regler om medarbejderaktier i LL § 7 A henvises til

A.B.1.10.

Lignende dokumenter