SELSKABSBESKATNING 1997 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit SG - Beskatning ved afståelse af aktier,
andelsbeviser og lign.
S.G.1 Området for aktieavancebeskatning
Ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lign. behandles fortjeneste
eller tab som udgangspunkt efter reglerne i lov om beskatning af fortjeneste
ved afståelse af aktier mv. (ABL). Dog behandles fortjeneste eller tab ved
afståelse af konvertible obligationer i visse tilfælde i stedet efter
reglerne i KGL § 6, stk. 2, § 7, stk. 7 eller § 7A. Den seneste
lovbekendtgørelse af ABL er nr. * 817 af 30. okt. 1997, det bemærkes, at
enkelte bestemmelser i lovbekendtgørelsen først har virkning fra og med
indkomståret 1998, * og det seneste cirkulære om beskatning af aktier er nr.
137 af 19. juli 1994.
I tilfælde, hvor beskatning ved afståelse af aktier i stedet skal ske
efter reglerne i LL § 16 A eller § 16 B, skal hele afståelsessummen beskattes
som aktieindkomst, jf. PSL § 4 a.
Loven finder anvendelse på aktier, anparter, andelsbeviser og lignende
værdipapirer.
I det følgende defineres en række værdipapirer, der er omfattet af loven.
Gennemgangen er dog ikke udtømmende.
S.G.1.1 Definitioner
Fondsaktier
Fondsaktier - ofte kaldet reservefonds- eller friaktier - er aktier, der
uden vederlag gives et selskabs aktionærer i forhold til deres
aktiebesiddelse i selskabet.
Fondsaktier udstedes som regel, når der i et selskab er opsamlet meget
betydelige reserver, idet der herved tilvejebringes et mere rimeligt forhold
mellem aktiekapital og reserver. Dette sker ved at overføre en del af
midlerne fra reservefondskonti til aktiekapitalkonto. Der tilgår ikke
aktionærerne nogen økonomisk fordel herved, da de i forvejen gennem deres
aktiebesiddelse ejer hele selskabets formue incl. reserverne. Derfor vil hele
Læs alt
aktiekapitalens kursværdi være den samme før og efter udvidelsen.
Interimsbeviser/aktieretsbeviser/udbyttekuponer
Mod afstempling af de gamle aktier eller mod aflevering af en bestemt
udbyttekupon får aktionærerne udstedt interimsbeviser (midlertidige
aktiebeviser), der senere ombyttes med de nye aktier. Hvis en aktionærs
beholdning af aktier ikke går op med udvidelsesforholdet, kan aktionæren i
stedet få udleveret aktieretsbeviser, som kan sælges, eller som man kan købe
for at kunne tegne et »rundt« beløb. Hvor udleveringen af
fondsaktier sker mod aflevering af en bestemt udbyttekupon, kan denne
ligeledes sælges eller evt. veksles. Kursen for aktieretten vil tendere imod
at være lig forskellen mellem kursen før og efter udvidelsen.
Tegningsretter
Tegningsret er den ret, der gives et selskabs aktionærer til at tegne nye
aktier i forbindelse med udvidelse af et selskabs aktiekapital, som regel til
en lavere kurs end den p.t. noterede. Ønsker aktionæren ikke selv at udnytte
tegningsretten helt eller delvis, vil han få udleveret tegningsretsbeviser,
der kan sælges som selvstændige værdipapirer. Sker nytegningen mod aflevering
af en bestemt udbyttekupon, kan denne ligeledes sælges eller evt. veksles.
Man kan supplere sin egen tegningsret ved køb for derved at få ret til
tegning af et »rundt« beløb,
ligesom ikke-aktionærer kan købe tegningsretter og nytegne i selskabet. *
Se om den skattemæssige behandling af tegningsretter S.G. 2.4.7.3. *
Tegningsforhold
Tegningsforholdet angiver, hvor mange nye aktier, der kan tegnes.
Tegningsforhold 4:1 betyder således, at der for hver 4 gamle aktier kan
tegnes een ny af samme størrelse. Det vil sige, at hvis tegningsforholdet er
4:1, skal man købe 4 tegningsretter for at kunne tegne en ny aktie - eller
sagt på en anden måde - ved beregningen af, hvad der kan opnås ved salg af
tegningsretten, skal man multiplicere den nominelle værdi af de gamle aktier
med tegningsrettens kurs og dividere med 100.
Tegningskursen er den kurs til hvilken de nye aktier kan tegnes.
Tegningsrettens kurs er den kurs, til hvilken den tegningsret, der er
knyttet til 100 kr. gamle aktier, handles.
Værdien af en tegningsret beregnes således: Hvis kursen på de gamle aktier
før udvidelsen er 250, giver det med tegningsforholdet 4:1:
Køb af gamle aktier 400 kr. til kurs 250 1.000 kr.
Tegning af 100 kr. nye aktier til kurs 105 105 kr.
Anskaffelsessum for 500 kr. aktier 1.105 kr.
Gennemsnitsanskaffelseskurs 221.
Forskellen mellem den gamle kurs 250 og den gennemsnitlige
anskaffelseskurs 221 udgør tegningsrettens teoretiske værdi, men den faktiske
kurs kan afvige noget herfra. I børssproget tales der altid om tegningsret af
så og så mange gamle aktier - ikke om retten til at tegne så og så mange nye
aktier.
Udbyttet af en aktie er altid inkluderet i prisen. Finder udvidelsen sted
i et selskab - der normalt giver 10 pct. i udbytte - kort før
generalforsamlingen, og bærer de nye aktier intet udbytte, trækker man 10
points fra i kursen, inden tegningsrettens værdi beregnes. Fra tegningsdagen
noteres de gamle aktier eksklusive tegningsretten, og kursen vil derfor falde
under hensyn til tegningsrettens værdi. De nye aktier optages kun til
særskilt notering, hvis de ikke bærer fuldt udbytte for det regnskabsår, der
endnu ikke er udbetalt udbytte for.
Fri tegning betyder, at et selskab kan udbyde helt eller delvis til fri
nytegning. Denne form for tegning kræver ikke nogen tegningsret, men sker
næsten altid til væsentlig højere kurser end pari.
Medarbejderaktier
Medarbejderaktier er aktier, der tilbydes et selskabs medarbejdere til
favørkurs eller udloddes uden vederlag (maks. 6.000 kr. årligt). Se A.B.1.10.
Håndværkeraktier
Håndværkeraktier er aktier håndværkere m.fl., der har udført arbejde ved
opførelse af en bygning for et aktieselskab, modtager som betaling for deres
(rest-)tilgodehavende, se E.B.2.6.4.
Konvertible obligationer
Konvertible obligationer er værdipapirer, som efter et vist tidsforløb
giver indehaveren ret til at vælge mellem kontant indløsning eller
konvertering til aktier i selskabet. Tegningsretten til konvertible
obligationer handles på børsen på samme måde som tegningsret til aktier. Der
sker særskilt notering af de konvertible obligationer. Kursen findes i
børskurslisterne under »Aktier«.
Warrants
Warrants er aktietegningsrettigheder, der giver erhververen ret, men ikke
pligt, til på et senere tidspunkt, sædvanligvis efter 3 år at tegne aktier i
et selskab til en forud fastsat tegningskurs, også kaldet exercisepris.
Udstedelse af warrants medfører således en senere kapitaludvidelse i det
warrantudstedende selskab.
Idéaktier
Idéaktier, jf. ABL § 2 e, er aktier, som en person har modtaget som
vederlag ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, jf. LL §
27 E, stk. 1.
Hvem er hovedaktionær
Selv om hovedaktionærbegrebet ikke længere har betydning ved opgørelsen af
avance og tab, har begrebet stadig betydning skattemæssigt, idet det bl.a.
finder anvendelse i følgende tilfælde:
- ved generationsskifte, jf. ABL § 11
- ved fraflytning, jf. ABL § 13 a.
En aktionær anses som hovedaktionær efter * ABL § 11, stk. 2-4, hvis
vedkommende enten selv eller samtidig sammen med de i * ABL § 11, stk. 3,
nævnte pårørende eller selskaber, fonde mv. på noget tidspunkt indenfor de
seneste 5 år har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller rådet over mere
end 50 pct. af stemmeværdien.
En aktionær anses også som hovedaktionær, hvis aktierne er erhvervet i
forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter VOL,
såfremt han på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier
svarende til 25% eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet
over mere end 50% af stemmeværdien. Bestemmelsen har virkning for afståelse
af aktier, når virksomhedsomdannelsen har fundet sted den 14. dec. 1992 eller
senere, samt hvor virksomhedsomdannelsen har fundet sted før den 14. dec.
1992, når beslutning om tilførsel af kapital er truffet den 17. nov. 1992
eller senere.
I TOLD-SKAT Nyt 1991.22.1299 (TfS 1991,541) er gengivet en bindende
forhåndsbesked om et selskab, der foretog kapitaludvidelse i november måned
1986. Kapitaludvidelsen blev registreret i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i marts 1987. Direktøren ejede forud for
kapitaludvidelsen i november 1986 28% af aktiekapitalen og 40,2% af den
samlede stemmeværdi. Efter udvidelsen ejede han 21% af kapitalen og 32,2% af
stemmeværdien. Ligningsrådet anså tegningsfristens udløb i november måned
1986 for at være det korrekte udgangspunkt for beregning af tidspunktet for
direktørens ændring af aktionærstatus. Afgørelsen er kommenteret i TOLD-SKAT
Nyt 1991. 22.1300.
Aktie- og anpartsselskaber samt skattepligtige efter FBL er ikke omfattet
af de regler, som gælder for hovedaktionærer.
Ved opgørelsen af aktiekapitalen og stemmeværdien i et selskab ved
afgørelsen af, om der indenfor de seneste 5 år er ejet mindst 25 pct. af
aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, bortses
der fra selskabets beholdning af egne aktier. Ved afgørelsen af, om der er
rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, er det ikke afgørende, hvem der
har ejet aktierne, hvortil stemmeretten er knyttet, men hvem der har rådet
over stemmeretten.
Konvertible obligationer medregnes hverken til aktiekapitalen eller til
aktiebeholdningen ved afgørelsen af, om aktionæren er hovedaktionær.
De pårørende, hvis aktiebeholdning medregnes, jf. * ABL § 11, stk. 3, er
aktionærens ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn samt disse
personers ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.
Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
Derimod er en samlever ikke omfattet af personkredsen i * ABL § 11, stk. 3
( jf. TfS 1995,368.)
Har aktionæren ikke samtidig sammen med de pårørende ejet aktier eller
rådet over stemmer, skal de pårørendes aktiebeholdning ikke medregnes, se
Skat 1987.3.224 (sd) (TfS 1987,137).
Ved afgørelsen af, om en ægtefælle isoleret betragtet har ejet aktier i et
omfang, der gør vedkommende til hovedaktionær, tages kun hensyn til
aktiebesiddelsen hos dennes pårørende, medens aktiebesiddelsen hos den anden
ægtefælles pårørende er uden betydning.
Aktier, som en nuværende ægtefælle har afstået før ægteskabets indgåelse,
eller som har tilhørt en tidligere ægtefælle under ægteskabet, medregnes
ikke.
En ægtefælle, der ved separation fik udlagt 22,5% anparter i et ApS, der
indtil separationen, havde været fuldt ud ejet af den anden ægtefælle,
succederede i sidstnævnte ægtefælles skattemæssige anskaffelsessum og
-tidspunkt samt hovedaktionærstatus. TOLD-SKAT Nyt 1992.21.675 (TfS
1992,494).
I T&S nyt 1991.13.719 (TfS 1991,301) havde en hustru i forbindelse med
separation fået udlagt en aktiepost, som under ægteskabet havde tilhørt
manden. Aktieposten udgjorde mindre end 25% af aktiekapitalen, men manden var
hovedaktionær, idet mandens far ejede den resterende aktiepost i selskabet.
Landsskatteretten henviste til cirkulære nr. 1 af 2. januar 1994, punkt 14,
hvoraf fremgår, at hustruen overtager mandens hoved-aktionærstilling, men at
denne hovedaktionærstilling som følge af svigerfamiliens aktiebesiddelse
ville ophøre straks ved separationen. Den tidligere hustru blev derfor ikke
hovedaktionær.
Forskellen på de to foran refererede afgørelser er, at mandens
hovedaktionærstatus i sagen TOLD-SKAT Nyt 1992.21.675 (TfS 1992,494) afhang
af hans egen aktiebesiddelse, medens mandens hovedaktionærstatus i sagen
t&s nyt 1991.13.719 (TfS 1991,301) afhang af hans fars aktiebesiddelse.
Når hustruerne i de to sager får overdraget aktieposter på under 25%,
succederer de i mændenes hovedaktionærstatus. Ved separation eller skilsmisse
er det kun den hovedaktionærstatus, der følger af den tidligere
svigerfamilies aktiebesiddelser, der bortfalder. Den hovedaktionærstatus, der
følger af den tidligere ægtefælles aktiebesiddelser, bortfalder derimod ikke.
I TOLD*SKAT Nyt 1993.8.384 (TfS 1993,212) fik H ved skilsmisse overdraget
en aktiepost på 9% fra M, der var hovedaktionær i selskabet S. H succederede
i M's hovedaktionærstatus. Ligningsrådet fandt, at M's aktiepost skulle
behandles som én aktiepost, uanset skilsmissen, og at H's
hovedaktionærstatus ville vedvare indtil M og H havde nedbragt deres samlede
aktiebesiddelse, således at de igennem 5 år tilsammen havde ejet mindre end
25% eller rådet over mindre end 50% af stemmeværdien. * TfS 1997,769 (LSR).
Skatteyder indtræder i ægtefællens hovedaktionærstatus ved skilsmisse.
Fortjeneste ved salg af aktieposten var imidlertid ikke skattepligtig,
idet salget skete mere end 5 år efter skilsmissen. *
H fik i forbindelse med skilsmisse udlagt en anpartspost på 24% i et
selskab, hvor M før skilsmissen havde ejet hele anpartskapitalen.
Landsskatteretten fandt, at den hovedanpartshaverstilling, som fulgte af
M's egen anpartsbesiddelse, og som H succederede i, ikke ophørte ved udlægget
i forbindelse med skilsmissen. * TfS 1997,179 VLD (Appelleret).
De selskaber, fonde mv., hvis aktiebeholdning medregnes, jf. ABL § 11,
stk. 3, er selskaber, fonde mv., hvorover den nævnte personkreds på grund af
aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft en
bestemmende indflydelse. * Se TfS 1997,175 (HD) hvor Højesteret bemærker, at
skatteyder allerede gennem sine børns aktiebesiddelse havde adgang til at
udøve en væsentlig indflydelse i det købende selskab. *
Bestemmende indflydelse er anset at foreligge, hvor personkredsen rådede
over 43,8 pct. af stemmeværdien i et børsnoteret selskab. Bestemmende
indflydelse er ikke anset at foreligge, hvor der var tale om rådighed over 33
1/3 pct. af stemmeværdien i et ikke børsnoteret selskab, Skat 1987.1.62 (sd).
(TfS 1987,53). Tilsvarende er bestemmende indflydelse ikke anset for at
foreligge, hvor aktiekapitalen og stemmeretten er ligeligt fordelt mellem 2
aktionærer, jf. TfS 1995, 666.
Hvis aktionæren er hovedaktionær i ét selskab, og herudover er
almindelig aktionær i et andet selskab, skal de regler, der gælder for
hovedaktionærer, kun anvendes på hovedaktionæraktierne.
Om hovedaktionærstatus for et medlem af en indkøbsforening omfattet af den
tidligere SEL § 1, stk. 1, nr. 3 a, i relation til beskatning af
likvidationsprovenu, se Skat 1987.5.363 (sd) (TfS 1987,295).
I henhold til SKL § 8 D, har bl.a. bestyrelser eller lignende øverste
ledelser for juridiske personer på skattemyndighedernes foranledning pligt
til at fremkomme med oplysninger til brug for ligningen, herunder oplysninger
om aktionærforhold.
S.G.1.2 Aktier, andelsbeviser og lign.
Reglerne om aktieavancebeskatning i ABL omfatter aktier, anparter i
anpartsselskaber, investeringsbeviser i akkumulerende og udloddende
investeringsforeninger, andelsbeviser og lign. værdipapirer samt aktie- og
tegningsretter vedrørende disse.
Reglerne omfatter endvidere warrants samt konvertible obligationer og
tegningsretter vedrørende disse, men ikke andre obligationer.
De særlige tilfælde, hvor konvertible obligationer beskattes efter KGL, er
omhandlet i KGL § 6, stk. 2 om gevinst og tab på konvertible obligationer i
fremmed valuta, KGL § 7, stk. 7 om beskatning af gevinst på konvertible
obligationer, der ikke opfylder mindsterentekravet, samt endelig KGL § 7 A om
beskatning af gevinst på fordringer erhvervet for lånte midler. Om det
nærmere indhold af disse bestemmelser henvises til cirkulære nr. 134 af 29.
juli 1992 om KGL, punkt 82 ff samt A.D.2.1.1.
Reglerne i ABL gælder, uanset at der ikke udstedes egentlige aktiebreve
eller andelsbeviser mv., lsr. 1968.6.
Reglerne gælder ikke blot for andele i egentlige erhvervsdrivende
andelsselskaber, men også for andele i f.eks. andelsboligforeninger (lsr.
1966.21 og 85) og andelshaveforeninger (lsr. 1971.114). Vedrørende evt.
skattefritagelse efter den såkaldte parcelhusregel i EBL § 8, stk. 4,
henvises til S.G.3.8. For andele i andelshaveforeninger, hvor
andelsforeningen ejer grunden samt diverse fællesanlæg, medens andelshaveren
ejer huset opført på den havelod, som andelshaveren har brugsretten til, skal
afståelsesvederlaget opdeles på huset og andelsbeviset, således at
beskatningen sker efter reglerne for henholdsvis ejendomsafståelse og
aktieafståelse.
Det er en forudsætning for reglernes anvendelse, at der er tale om
andelsrettigheder i selvstændige skattesubjekter.
Reglerne omfatter således ikke andele i interessentskaber, andele i
boligkollektiver som nævnt under S.A.1.8.2 og andele i kommanditselskaber.
Deltagere i kontoførende investeringsforeninger beskattes heller ikke
efter reglerne i ABL, men efter reglerne i investeringsforeningsloven, jf.
lovbek. nr.754 af 15. aug. 1996.
Aktier og lign. er anset at foreligge i lsr. 1974.8 (vognmands indskud ved
tilslutning til en taxacentral) og i lsr. 1983.152 (forpagters salg af retten
til at levere kartofler til en andelsfabrik).
Indskudsbeviser i Arbejderbevægelsens kooperative Finansieringsfond, kunne
ikke anses som aktier, idet de alene kunne tilbagebetales med højst det
indskudte beløb, lsr. 1985.171 (TfS 1988,550).
En vedtagen, men ikke registreret udvidelse af aktie- eller
anpartskapitalen i et registreret selskab omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1,
giver ikke ret til tabsfradrag for aktier eller anparter. Dette gælder uanset
årsagen til den manglende registrering. Se ØLD af 26. marts 1984 (skd.70.514)
og Skat 1988.10.602 (lsr) og TfS 1996,603 (VLD).
S.G.1.3 Afståelse mv.
Reglerne om aktieavancebeskatning i ABL finder som udgangspunkt anvendelse
ved afståelse, jf. lovens § 1, stk. 2.
Salg
Ved afståelse tænkes først og fremmest på almindeligt frit salg. Et salg
anses for sket på aftaletidspunktet. Dette gælder, uanset om betalingen først
sker senere, og uanset om parterne har aftalt, at overdragelsen juridisk og
skattemæssigt først skal finde sted samtidig med betalingen, se lsr.1977.117.
Ligningsrådet fandt, at en person, som var indrømmet en tidsbegrænset
salgsret til en aktiepost til en på forhånd fastlagt kursberegningsregel, og
som havde fået bankgaranti for salgssummens betaling, ikke havde afstået sin
aktiepost ved salgsrettens indrømmelse, men først på det tidspunkt, hvor han
påberåbte sig salgsretten. TOLD*SKAT Nyt 1993.8.385. (TfS 1993,221)
Aktietildeling i forbindelse med et påtænkt indlånsarrangement i et
pengeinstitut med en bindingsperiode på 3 år blev af Ligningsrådet anset for
et salg på tidspunktet, hvor aktierne endeligt og ubetinget måtte anses for
tildelt kunden, jf. TfS 1995,118. Se endvidere TfS 1996,381.
Udlån af aktier til en baissespekulant vil som udgangspunkt blive anset
for en afståelse, Skat 1989.8.619 (sd) (TfS 1989,471). Hvorvidt der i disse
tilfælde er indeholdt sådanne særskilte aftaler, som tillige er omfattet af
KGL's regler om finansielle instrumenter, må bedømmes konkret. Om
baissespekulation henvises til S.G.2.4.6.
Tvangsindløsning
Sker afståelsen ved tvangsindløsning efter reglerne i aktieselskabslovens
§§ 20 b og 20 c, og overdrages aktierne ikke inden udløbet af den frist, der
efter lovens § 20 c, stk. 1, fastsættes i bek. i Statstidende, anses aktierne
for afstået på den i Statstidende anførte dato for fristens udløb, Skat
1988.10.616 (sd) (TfS 1988,558). Et evt. senere indgået forlig om
indløsningskursen udsætter ikke afståelsestidspunktet, Skat 1988.6.342 (LSR)
(TfS 1988,318).
Skattepligtig fusion
I TOLD-Skat Nyt 1992.6.191 (TS) (TfS 1992,199) ansås aktier i det
ophørende (indskydende) selskab i anledning af en skattepligtig fusion først
for afstået på datoen for generalforsamlingens endelige vedtagelse af
fusionen. Aktierne ansås for afstået til børskursen pr. denne dato for de
tilbyttede aktier.
Erstatnings- og forsikringssummer
Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, ABL § 9,
stk. 2. Erstatning for annullering af en aftale om aktiesalg er behandlet som
et salg, LSR 1970.7.
Gave eller arveforskud
Overdragelse og erhvervelse af aktier ved gave eller arveforskud betragtes
som henholdsvis afståelse og anskaffelse. Som afståelsessum henholdsvis
anskaffelsessum anvendes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af
gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med gaven eller arveforskuddet.
Er overdragelsen eller erhvervelsen ikke gaveafgiftpligtig eller
indkomstskattepligtig, benyttes i stedet værdien i handel og vandel på
overdragelsestidspunktet. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles i ABL
med salgssummer, jf. ABL § 9, stk. 1 og 2. ABL § 9, stk. 1 og 2, svarer til
den tidligere LOSI §§ 4 og 5, hvorfor retstilstanden på området er uændret.
Om gaveoverdragelser til børn mv. og om overdragelseskurs, se endvidere hhv.
S.G.1.3.2 og S.G.2.4.8.3.
Aktieombytning - vedtægtsændring
Ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder,
sidestilles med salg, uanset aktierne har samme kursværdi.
Ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de
ældre og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med salg.
De nye aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme
anskaffelsessum som de ældre aktier. Ombytning kan f.eks. skyldes, at
selskabet har skiftet navn eller ændret stykstørrelse for aktier. Se
skm.cirk. nr. 137 af 19. juli 1994, pkt. 2.3.2, 2. sidste afsnit.
Vedrørende skattefri aktieombytning efter ABL § 13, se S.G.3.5.
Ændres aktiernes rettigheder ved vedtægtsændring, beror det på en konkret
bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at
den må sidestilles med en afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig
blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder der er
knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et væsentligt andet
indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før
og efter ændringen. I bedømmelsen vil desuden indgå aktionærkredsens
sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt
har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af
investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber
- sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der
skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.
Ændring af stemmeret
Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor
der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret, som i RR 1981
SM 187, eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig
stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling som i TfS
1985.248 og SKAT 1988.12.795 (TfS 1988,705) - fører kun undtagelsesvis til,
at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse. Ligeledes i TOLD-SKAT Nyt
1992.5.156 (TfS 1992,130), hvor formålet med vedtægtsændringen var at
begrænse A-aktiernes stemmeret til forholdet 10-1, i overensstemmelse med
aktieselskabslovens § 67, stk. 1. Tilsvarende gælder, såfremt
vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med
forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold. Se
i denne forbindelse TOLD-SKAT Nyt 1992.13.384 (TfS 1992,345).
I et børsnoteret selskab, hvor A-aktierne havde forhøjet stemmeværdi og
B-aktionærerne forlods havde ret til 8% udbytte, hvorefter der blev udbetalt
8% til A-aktionærerne, ville man ophæve aktieklasserne ved en vedtægtsændring
kombineret med udstedelse af fondsaktier til de tidligere A-aktionærer. 3 af
aktionærerne ejede hver mere end 10% af aktiekapitalen, svarende til ca. 16,5
mio. kr. A-aktier og ca. 15 mio. kr. B-aktier. 12,5 mio kr. A-aktier var
fordelt mellem godt en halv snes efterkommere af selskabets stifter, og
endelig var 5 mio. kr. A-aktier samt ca. 110 mio. kr. B-aktier fordelt over
en bred kreds af aktionærer.
Ligningsrådet havde ved den påklagede BF anset en ophævelse af de to
aktieklasser gennem en vedtægtsændring, kombineret med en udstedelse af
fondsaktier til A-aktionærerne, for at udgøre en afståelse i skattemæssig
henseende, jf. ABL § 1, stk. 2. Ligningsrådet fandt således, at
vedtægtsændringen kombineret med udstedelse af fondsaktier til A-aktionærerne
indebar en så væsentlig og afgørende ændring af de rettigheder, der var
knyttet til samtlige aktier i selskabet, samt forrykkelse af aktionærernes
kapitalandele, at der reelt ikke længere var identitet mellem aktierne før og
efter ændringen. Samtlige de af aktionærerne hidtil ejede A- og B-aktier
måtte herefter skattemæssigt anses for afstået.
Det blev over for Landsskatteretten oplyst, at den samtidige gennemførelse
af vedtægtsændringen og udstedelse af friaktier var forretningsmæssigt
betinget, idet A-aktionærerne skulle give afkald på vedtægtsmæssige
rettigheder, der historisk havde betinget en høj kurs, hvilket skulle
kompenseres, jf. at A-aktierne pr. 25. juni 1990 var noteret til kurs 1.100,
og B-aktierne til kurs 246. Efter sammenlægningen forventedes værdien af
A-aktierne at falde væsentligt.
Told- og Skattestyrelsen indstillede principalt over for Landsskatteretten
forhåndsbeskeden stadfæstet under henvisning til, at den tidligere sparsomme
praksis på området måtte anses for ændret med virkning fra 1988 på baggrund
af Ligningsrådets trufne og offentliggjorte afgørelser, der ligeledes havde
resulteret i den ændrede formulering af ligningsvejledningen.
Styrelsen anførte videre, at det ved vurderingen af, om der skulle
gennemføres en afståelsesbeskatning, fandtes at være uden betydning, om der
fandt en værdiforskydning sted mellem de hidtidige A-aktionærer på den ene
side og B-aktionærerne på den anden. Det væsentlige var derimod, at
vedtægtsændringen her medførte sådanne væsentlige ændringer af aktierne, at
der ikke længere var identitet mellem aktierne, både for så vidt angik de
hidtidige A-aktionærer og B-aktionærer. I det givne tilfælde måtte
vedtægtsændringen sidestilles med en ombytning af aktier, der ifølge praksis
medførte afståelsesbeskatning, uanset de tilbyttede aktier havde samme
kursværdi som de ombyttede og derved ikke resulterede i en værdiforskydning
mellem aktionærerne.
Subsidiært indstillede Styrelsen, at tildelingen af fondsaktier i ulige
forhold skulle udbyttebeskattes. Mest subsidiært indstillede Styrelsen, at
vedtægtsændringen blev sidestillet med delafståelse for både A- og B-aktier.
For så vidt angik Told- og Skattestyrelsens subsidiære påstand bemærkede
retten, at den af Ligningsrådet afgivne BF alene vedrørte spørgsmålet, om den
påtænkte transaktion kunne anses for afståelse i skattemæssig henseende,
således at Landsskatteretten kun ved klagens afgørelse skulle tage stilling
hertil, jf. dagældende Lov om BF § 5.
Landsskatteretten bemærkede endvidere, at der var tale om et børsnoteret
selskab uden interessefællesskab mellem aktionærgrupperne, og at den påtænkte
disposition efter de foreliggende oplysninger ikke havde til formål at
foretage en aktuel eller fremtidig indkomstforvridning mellem
aktionærgrupperne.
Landsskatteretten fandt ikke, at en vedtægtsændring, hvorefter forskellen
mellem rettighederne for A-aktier og B-aktier blev ophævet, således at
A-aktierne og B-aktierne fik samme stemmeværdi og samme udbytteret, kunne
anses for afståelse af aktier omfattet af ABL § 1, stk. 2, idet der herved
blev henvist til Skattedepartementets afgørelse, offentliggjort i RR 1969, SM
p. 45, og Landskatterettens kendelse, refereret i TfS 1985.170.
Landsskatteretten fandt endvidere, at den påtænkte udstedelse af
fondsaktier i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelse herom, såvel før
som efter den påtænkte vedtægtsændring, måtte anses som en udvidelse af såvel
A- som B-kapitalen, således at en vedtagelse om, at alene A-aktionærerne
skulle have ret til fondsaktier, måtte anses som en ikke-vedtægtsmæssig
skævdeling, jf. herved princippet i Højesteret dom, refereret i TfS 1986.462.
Efter de foreliggende oplysninger om de aktuelle kurser på henholdsvis A- og
B-aktier og de forventede kurser på aktierne efter den planlagte
vedtægtsændring, sammenholdt med størrelsen af den påtænkte kapitaludvidelse,
fandt retten imidlertid, at det måtte lægges til grund, at der for såvel A-
og B-aktionærerne ved den foreslåede vedtagelse af kapitaludvidelse og
fordeling af fondsaktier var tilsigtet en økonomisk udligning af
konsekvenserne af den planlagte vedtægtsændring, således at der ikke var
grundlag for at anse B-aktionærernes andele af fondsaktier for afstået i
skattemæssig henseende med fortjeneste eller tab som følge, jf. ABL § 1, stk.
2. Den BF blev ændret, således at den blev besvaret benægtende. Se
TOLD*SKAT Nyt 1993.12.589 (TfS 1993,285). Der kunne med andre ord ikke
gennemføres afståelsesbeskatning i den foreliggende situation.
Andre ændringer
Vedtægtsændringer der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige
aktionærklasser (stam- og præferenceaktier) anses normalt at indebære en så
væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive
sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret
bedømmelse må tillægges mindre betydning. Se TOLD-SKAT Nyt 1992. 12.350 (TfS
1992,310).
I SKAT 1989.2.155 (TfS 1989,78) havde vedtægtsændringen udelukkende til
formål at gennemføre et generationsskifte i selskabet mellem en fader og hans
to sønner uden formel overdragelse af aktier. I forbindelse med en
vedtægtsændring var aktiekapitalen i faderens helejede selskab forhøjet fra
nom. 100.000 kr. til nom. 500.000 kr. Samtidig blev kapitalen opdelt i A- og
B-aktier med maksimal stemmeret til B-aktierne, ligesom det blev bestemt, at
den fremtidige værditilvækst udelukkende skulle tilfalde B-aktierne, idet
A-aktierne kun kunne indløses for en fast pris med tillæg af
pristalsregulering. Kapitalforhøjelsen på nom. 400.000 kr. gennemførtes
således, at faderen modtog nom. 200.000 kr. fondsaktier, fordelt ligeligt på
A- og B-aktier, mens hans hidtidige beholdning på 100.000 kr. blev ændret til
A-aktier. De to sønner tegnede hver nom. 100.000 kr. B-aktier til pari.
Ligningsrådet fandt, at der i dette tilfælde forelå afståelse af de af
faderen, indtil vedtægtsændringen, tilhørende aktier i selskabet.
Et selskab A's aktiekapital var fordelt på nominelt 226.000 kr., som
tilhørte klagerens moder, og 174.000 kr., som tilhørte klageren.
Aktiekapitalen var ikke opdelt i forskellige aktieklasser, og ingen aktier
havde særlige rettigheder. Den 23. juni 1987 solgte moderen sin aktiepost til
selskabet B, som var 100% ejet af klageren, og i den forbindelse blev
vedtægterne ændret i A, hvorved aktiekapitalen blev fordelt på nominelt
174.000 kr. A-aktier og nominelt 226.000 kr. B-aktier. Der var ikke udloddet
udbytte fra selskabet A før vedtægtsændringen, og derefter blev der alene
udloddet udbytte til B-aktierne. Efter vedtægtsændringen fik A-aktierne
forhøjet stemmeværdi, idet hver A-aktiebeløb på 500 kr. fik 10 stemmer, og
hver B-aktiebeløb på 500 kr. fik 1 stemme, medens B-aktionærerne kunne
tillægges forlods ret til udbytte. Ved kapitaludvidelse havde aktionærerne
fortegningsret til nye aktier i egen aktieklasse, og ved selskabets opløsning
havde B-aktierne ret til forlods dækning for deres pålydende med tillæg af
manglende kumulativt udbytte for tidligere regnskabsår.
Landsskatteretten fandt, at en vedtægtsændring med det ovenfor anførte
indhold indebar en så væsentlig og afgørende ændring af de rettigheder, der
var knyttet til samtlige aktier i selskabet, at samtlige de af aktionærerne
hidtil ejede aktier skattemæssigt måtte anses for afstået, jf. ABL § 1, stk
2. Der var henset til, at klageren ved aktieoverdragelsen til selskabet B fik
bestemmende indflydelse i selskabet, samt at hensynet til konsolidering af
koncernen ikke fandtes at kunne begrunde den stedfundne vedtægtsændring,
hvorved den trufne disposition ikke fandtes forretningsmæssig begrundet, men
alene fandtes foretaget i hovedaktionærens interesse.
Landsskatteretten bemærkede, at afståelseskursen skulle ansættes til
handelskursen for aktierne. Se TfS 1994, 133.
I en BF fandt Ligningsrådet, at en vedtægtsændring, hvorefter
forkøbsretten skulle ske til handelsværdi, ikke vil blive anset som
afståelse. TfS 1994, 773.
Ligningsrådet fandt i en anden BF, at nogle påtænkte ændringer af
vedtægterne for X A/S ikke medførte, at samtlige aktier i selskabet skulle
anses for afstået, jf. ABL § 1, stk. 2. TfS 1994, 832.
Opløsning af et interessentskab
Opløsning af et interessentskab, der ejer en post aktier, således at hver
interessent bliver ejer af aktier svarende til hans ideelle anpart af
interessentskabets aktiebesiddelse, anses for hver enkelt interessent som et
salg for så vidt angår hans ideelle anpart i aktier, som tilfalder
medinteressenterne, HD af 11. feb. 1983 (skd. 66.315). Samtidig har han af
medinteressenterne købt deres ideelle anpart af de aktier, som tilfalder ham.
Om omdannelse mv. af et aktieselskab til et kommanditaktieselskab, se
TOLD-SKAT Nyt 1992.8.247 (TfS 1992,234).
Overdragelse af egne aktier til aktionærerne
Et selskabs salg af egne aktier til aktionærerne i samme forhold, som
aktionærerne i forvejen ejer aktier i selskabet, udløser ingen beskatning i
selskabet, idet forholdet sidestilles med overkurs ved aktietegning og derfor
er skattefri. Sker salget i et andet forhold, behandles selskabets salg af de
egne aktier efter de gældende regler om aktieafståelse.
Et selskabs vederlagsfri overdragelse af egne aktier til aktionærerne
anses ikke som et salg, men sidestilles med en udlodning til aktionærerne,
lsr. 1973.1, og TOLD-SKAT Nyt 1991.20.1158 (TfS 1991,467). Udloddes aktierne
i samme forhold, som aktionærerne ejer aktier i selskabet, sidestilles de
udloddede aktier med fondsaktier. Selskabet kan ikke fradrage tab på
aktierne.
Afkald på tegning til favørkurs
Overlader en aktionær vederlagsfrit retten til tegning af aktier til
favørkurs til andre ud fra en gavebetragtning, udbyttebetragtning eller
lign., anses tegningsretten for afstået til værdien i handel og vandel.
En hovedaktionær er eksempelvis anset at have afstået tegningsretter til
værdien i handel og vandel i et tilfælde, hvor han ønskede at overlade
selskabet til 3 medarbejdere, som han lod tegne nye aktier til kurs 100, idet
den hidtidige aktiekapital samtidig blev gjort stemmeløs. Skattekursen på de
gamle aktier var 600. Se RR 1972,161. I modsætning hertil anses der ikke at
foreligge afståelse af tegningsret, hvor nuværende aktionærer i forbindelse
med en aktieemission vederlagsfrit lader nye investorer tegne aktier til
markedskurs, TOLD-SKAT Nyt 1992.11.331 (TfS 1992,295).
Tab på aktier i depot hos vekselerer
For aktier, som er lagt i depot hos et vekselererfirma, der har genbelånt
aktierne, anses der ikke at foreligge et fradragsberettiget tab ved afståelse
efter ABL, hvor tabet alene beror på vekselererfirmaets manglende evne til at
dække aktionærens tilgodehavende. Se LSR 1970.93-94, 1973.5, 1980.126 og Skat
1988.7.391 (LSR) (TfS 1988,387).
Indløsning af konvertible obligationer
Ved indløsning af konvertible obligationer behandles fortjeneste eller tab
som udgangspunkt efter reglerne i ABL eller evt. efter reglerne i KGL § 6,
stk. 2, § 7, stk. 7, eller § 7 A, se S.G.1.2 og S.G. 1.5 samt skm.cirk. nr.
137 af 19. juli 1994, pkt. 11.2.
Om tilsidesættelse af kurs 100 som afståelsessum for en hovedanpartshaver,
som ønskede indløsning i stedet for konvertering til anparter, uanset at de
konvertible gældsbreves kursværdi umiddelbart forud for indløsningen måtte
anses at overstige kurs 100, se Skat 1988.2.98 (sd) (TfS 1988,96) * TfS
1997,389 (HD), hvor Højesteret fandt, at afståelsessummen for det konvertible
gældsbrev ikke kunne fastsættes til en højere værdi end indløsningssummen på
indfrielsestidspunktet. Højesteret bemærker bl.a., at der ikke ved
indløsningen var sket nogen formueforskydelse til det udstedende selskabs
anden aktionær. *
Ved indløsning af konvertible obligationer forud for forfaldstidspunktet
eller på forfaldstidspunktet til et beløb, som overstiger det aftalte
indløsningsbeløb, behandles fortjeneste eller tab ikke efter ABL/KGL, men
efter LL § 16 B, stk. 1. Om sidstnævnte tilfælde, se Skat 1988.2.98 (sd) (TfS
1988,96) og 1989. 6.476 (LSR). Om udskydelse af konverteringstidspunktet, se
TfS 1995,807.
Indløsning af konvertible obligationer - afståelsestidspunkt
Afståelsestidspunktet ved indløsning af konvertible obligationer er
behandlet i ØLD af 7. april 1986 (Skat 1986.4.271) (TfS 1986,219). Retten
fandt, at der ikke forelå afståelse den 18. dec. 1989 i et tilfælde, hvor der
var tale om konvertible obligationer, som var udstedt i 1983, og som forfaldt
til kontant indfrielse til kurs 170 den 18. nov. 1990, såfremt de ikke var
konverteret til aktier i selskabet senest den 18. dec. 1989.
Dommen findes ikke at udelukke, at man i visse andre situationer kan
statuere afståelse på det tidspunkt, hvor de konvertible obligationer senest
kan konverteres til aktier i selskabet.
Afståelse findes efter omstændighederne at kunne statueres, hvis vilkårene
for de konvertible obligationer udformes således, at restløbetiden efter det
seneste konverteringstidspunkt er længere end den praktiske tilrettelæggelse
og finansiering af indfrielsen kan begrunde, eller hvis restløbetiden udgør
en væsentlig større del af den samlede løbetid end i den foreliggende sag.
Afståelse findes eksempelvis også at kunne statueres, hvis der er tale om
selskaber med en begrænset aktionærkreds, hvor en restløbetid ikke kan anses
for begrundet i en praktisk tilrettelæggelse og finansiering af
indfrielsesbeløbet, således som det typisk kan være tilfældet i et selskab
med en større aktionærkreds.
Salg og tilbagekøb
I en række tilfælde er der taget stilling til, om et aktiesalg med
tilbagekøb efter salget kan sidestilles med et egentligt salg.
Finder salget og genkøbet sted samme dag, betragtes salget som ikke at
have fundet sted. Er der gået flere dage mellem salget og tilbagekøbet,
kræves der særlige grunde for at tilsidesætte salget. Det afgørende vil være,
om der i den mellemliggende periode har været en reel mulighed for
kurssvingninger. Der kan ved afgørelsen også lægges vægt på, om salget er
sket ad normale kanaler (bank eller vekselerer) eller rent privat. Den
omstændighed, at der er udfærdiget sædvanlig børsnota, er ikke i sig selv
tilstrækkeligt grundlag for at godkende salget som et reelt salg. Se UfR
1965.802 Ø, lsr. 1966.82-83 og 1984.105 samt TOLD -SKAT Nyt 1991.23.1364 (TfS
1992,5).
Er der truffet aftale om salg af aktier, således at sælgeren har ret til
på et senere tidspunkt at tilbagekøbe aktierne til en bestemt pris, må det
vurderes, om der foreligger to adskilte aftaler, der skal behandles efter
reglerne i henholdsvis ABL og KGL.
Salg eller maskeret udbytte
For en aktionær med bestemmende indflydelse, som påtænkte at sælge en del
af sine aktier i et moderselskab til dets helejede datterselskab, fandt
Ligningsrådet, at dispositionen ikke kunne anses for omfattet af reglerne
i ABL, men at hele afståelsessummen måtte anses for skattepligtig udlodning
til hovedaktionæren i henhold til LL § 16 A, stk. 1. Afgørelsen blev
begrundet med, at koncernen ved dispositionen mistede værdier, som blev
overdraget til hovedaktionæren, hvilket alene var muliggjort ved
hovedaktionærens beherskelse af moderselskabet. Se RR 1984. SM 143.
Derimod har Skattedepartementet ikke statueret beskatning efter LL § 16 A,
stk. 1, ved en mindretalsaktionærs påtænkte salg af en del af aktieposten i
et moderselskab til dets helejede datterselskab. Se RR 1968. SM 25. Om et
tilfælde, hvor en hovedaktionær ved salg af tegningsretten til konvertible
obligationer til tredjemand ansås at have modtaget en maskeret udlodning
svarende til handelsværdien af tegningsretten, se Skat 1989.3.238 (LSR).
Om afgørelser, hvor der ikke er fundet grundlag for at statuere maskeret
udbytte, se ØLD af 1. juli 1988 (Skat 1988.9.534) (TfS 1988,404), Skat
1988.5.287 (LSR) (TfS 1988,299) og Skat 1990.2.134 (LSR) (TfS 1990,84).
Likvidationsudlodninger
Likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt
opløses, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. ABL § 1, stk. 3.
ABL § 1, stk. 3, gælder ikke ved udlodning af likvidationsprovenu, som er
skattepligtigt for foreninger og selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4, og FUL §
12, stk. 3.
Likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt
opløses, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt der
dispenseres efter LL § 16 A, stk. 3. Om likvidationsudlodninger, se S.G.3.1.
Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen
Udlodninger omfattet af LL § 16 A, i forbindelse med nedsættelse af
aktiekapitalen i et selskab, som ikke er i likvidation, behandles efter
aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt der dispenseres efter bestemmelsens
stk. 2.
Om disse udlodninger, se S.G.3.2.
Afståelser omfattet af LL § 16 B
Afståelser til det udstedende selskab, omfattet af LL § 16 B, stk. 1,
behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt der dispenseres efter
LL § 16 B, stk. 2. Se S.G.3.3.
Indskud i pensionsordning
Indskud af aktier i en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af PBL,
sidestilles med afståelse, og udlodning af aktier fra en sådan
pensionsordning anses for en anskaffelse, jf. ABL § 9. Se i øvrigt S.G.4.2.
Skattefri fusion mv.
Aktieombytning, ABL § 13, stk. 1-3
Ved fusion, spaltning mv. efter FUL udløses ikke nogen beskatning for
aktionærerne i det omfang, aktier i det indskydende selskab udelukkende
ombyttes med aktier i det modtagende selskab. Bliver aktierne ved fusionen
udløst kontant eller med andre værdier end aktier i det modtagende selskab,
anses aktierne for afstået. Om skattefri fusion, se S.G.3.4.
Aktieombytningen omfattet af ABL § 13, stk. 1-3, se S.G.3.5.
Arveudlæg
* Om arveudlæg af aktier se DBSL § 26, stk. 2, § 36, § 37 og § 38, samt
S.G.3.6. *
Succession ved familieoverdragelse
I ABL § 11 er indeholdt regler om succession ved familieoverdragelse af
aktier, se S.G.3.7.
S.G.1.3.1 Ægtefællers afståelse af aktier
Hver ægtefælle skal medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af sine
aktier.
Overdragelse eller overførsel af aktier mv. mellem samlevende ægtefæller
udløser i almindelighed ikke nogen avancebeskatning eller adgang til at
fratrække et lidt tab, jf. KSL § 26 B. Dette gælder, selv om aktierne
overdrages fra den ene ægtefælles særeje til den andens særeje, jf. LSR
1980.18. Heller ikke overdragelse eller overførsel i forbindelse med skifte i
anledning af separation eller skilsmisse betragtes som en afhændelse i lovens
forstand, jf. lsr. 1961.104. Se i øvrigt skm.cirk. nr. 137 af 19. juli 1994,
pkt. 2.2, sidste afsnit samt t&s nyt 1991.13.719 (TfS 1991,301) og
TOLD-SKAT
Nyt 1992.21.675 (TfS 1992,494), der begge er kommenteret i TfS 1992.43.484
om ægtefællers aktionærstatus ved separation og skilsmisse. Se i øvrigt
S.G.1.1.
Overdragelse til ægtefælle i udlandet - ABL § 13 b
Ifølge ABL § 13 b beskattes fortjeneste eller tab ved overdragelse af
aktier til en på overdragelsestidspunktet samlevende ægtefælle, der er
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, efter de
almindelige regler i ABL om afståelse af aktier til tredjemand.
For aktier omfattet af ABL § 2 gælder dette dog kun, hvis aktionæren er
hovedaktionær i relation til * ABL § 11, stk. 2-4, eller hvis aktierne er
erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed
efter VOL. Se skm.cirk. nr. 137 af 19. juli 1994, pkt. 17.2.
Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anses aktierne for afstået på
tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende til værdien på dette
tidspunkt.
S.G.1.3.2 Gaveoverdragelse
Overdragelse og erhvervelse af aktier ved gave eller arveforskud betragtes
som henholdsvis afståelse og anskaffelse, jf. ABL § 9, stk. 1.
Ved bortgivelse eller salg til børn, fonds o.lign. kan overdrageren have
betinget overdragelsen således, at der ikke kan antages at være sket nogen
overdragelse. At overdrageren har forbeholdt sig udbytteretten, herunder ret
til fremtidige friaktier, udelukker dog ikke, at afhændelse i lovens forstand
har fundet sted. Har den pågældende derimod forbeholdt sig stemmeretten
samtidigt med, at der er pålagt modtageren indskrænkninger i hans ret til at
disponere over aktierne, anses overdragelse i lovens forstand ikke at have
fundet sted. Se Skat 1989.3.208 (ØLD) (æTfS 1989,110).
Bortgivelse af aktier til mindreårige børn har kun virkning for
forældrenes opgørelse af tab eller avance ved aktieafhændelsen, hvis disse
definitivt har fraskrevet sig rådigheden over aktierne. Ved bedømmelsen af,
hvorvidt dette er tilfældet, kommer de almindelige civilretlige regler til
anvendelse, herunder eventuel inddragelse af aktierne under et godkendt
forvaltningsinstituts bestyrelse. Båndlæggelse er dog ikke nødvendig for at
anse gaven for definitiv, hvis barnet har opnået en sådan alder, at det må
antages at have forståelse af gavens indhold (gavehabilitet).
Dispositionens karakter af bindende overdragelse ændres ikke ved, at det i
gaveoverdragelsesdokumentet fastslås, at aktierne skal tilhøre den umyndige
som dennes særeje, samt at den umyndige overlader stemmeretten til faderen -
eventuelt indtil gavemodtageren fylder f.eks. 30 år eller bliver myndig.
Derimod vil man ikke godkende, at ejendomsretten kan anses for overgået,
såfremt det i overdragelsesdokumentet fastslås, at børnene hverken retligt
eller faktisk kan råde over de pågældende aktier.
Såfremt en gaveoverdragelse af aktier ifølge gavebrevet er sket under
forudsætning af, at T&S-regionen godkender den i gaveanmeldelsen anførte
aktiekurs, anses gaven i skattemæssig henseende for ydet på det tidspunkt,
hvor modtageren af gaven er underrettet om gaven, uanset om det pågældende
vilkår først opfyldes på et senere tidspunkt. Gavedispositionen vil kunne
annulleres med skattemæssig virkning fra gavetidspunktet, såfremt
T&S-regionen fastsætter en højere værdi af aktierne, idet en afgørende
forudsætning fra giverens side må anses for bristet. Det er dog en
forudsætning, at gaven annulleres i umiddelbar forbindelse med den endelige
afgørelse af aktiernes værdi til gaveafgiftsberegningen, skd.16.48.
Om overdragelseskurs ved gaveoverdragelse, se S.G.2.4.8.3.
S.G.1.3.3 Barns afståelse af aktier
Et mindreårigt barns salg af aktier, som det har modtaget som gave fra
forældrene, medfører skattepligt af fortjeneste/tab hos barnet og ikke hos
forældrene, idet sådan fortjeneste/tab ikke er omfattet af bestemmelsen i KSL
§ 5, stk. 2, jf. LSR 1975.107 og Skat 1988.10.607 (LSR) (TfS 1988,568).
S.G.1.4 Fraflytter beskatning - ABL § 13 a
I ABL § 13 a er indeholdt en regel om aktieavancebeskatning ved
fraflytning fra Danmark. Til bestemmelsen knytter sig skm.cirk. nr. 137 af
19. juli 1994, pkt. 17.1.
I tilfælde, hvor der indtræder skattepligt efter denne bestemmelse,
beskattes fortjeneste eller tab efter de generelle beskatningsbestemmelser i
ABL, det vil sige §§ 2, 2a, 2b, 2c, 2d, 3 eller 4. Vedrørende beskatningen
henvises til S.G.2. Vedrørende særregler for opgørelse af fortjeneste eller
tab samt fradrag for tab henvises til S.G.1.4.3.
Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning finder anvendelse på
såvel danske som udenlandske aktier. For aktier omfattet af ABL § 2,
indtræder dog kun skattepligt efter ABL § 13 a, hvis aktionæren er
hovedaktionær ifølge * ABL § 11, stk. 2-4, eller hvis aktierne er erhvervet i
forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter VOL.
Reglerne omfatter samme arter af værdipapirer, som er omfattet af ABL's
almindelige bestemmelser.
Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning går i hovedtræk ud på
følgende:
- Aktieavancebeskatningen sker på grundlag af aktiernes værdi på
tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt
hjemsted, jf. ABL § 13 a, stk. 3. Se S.G.1.4.3.
- Der kan ydes henstand med betalingen af pålignede skatter mod sikkerhed
og betaling af tillæg indtil aktierne afstås eller aktionæren dør, jf. ABL §
13 a, stk. 5. Se S.G.1.4.4.
- Når aktierne realiseres eller aktionæren dør, kan skatten som hovedregel
vælges omberegnet på grundlag af afståelsessummen/ handelsværdien og
besiddelsestiden på afståelseshhv. dødstidspunktet, jf. ABL § 13 a, stk. 6.
Se S.G.1.4.3.
- Der gives nedslag i den danske beskatning for eventuel udenlandsk
beskatning af den samme fortjeneste, jf. ABL § 13 a, stk. 7. Se S.G.1.4.3.
- Den pålignede skat bortfalder, hvis aktionæren igen får skattemæssigt
hjemsted i Danmark og dermed bliver omfattet af de almindelige
aktieavancebeskatningsregler, såfremt aktierne ikke er afstået forinden, jf.
ABL § 13 a, stk. 8. Den pålignede skat bortfalder ligeledes i visse tilfælde,
hvor aktionæren ophører med at være hovedaktionær. Se S.G.1.4.5.
* Se TfS 1997,704 (BF), hvor tilladelse til skattefri aktieombytning efter
ABL § 13 ikke gjaldt for en aktionær, som ikke var fuldt skattepligtig. Denne
aktionærs ombyttede aktier måtte derfor anses for afstået ved ombytningen.
Den ved fraflytningen pålignede skat bortfalder derfor ikke ved
genindtræden af fuld skattepligt til Danmark. Ved genindtræden af fuld
skattepligt vil aktionæren være omfattet af KSL § 9, og hans aktier, som
anses for anskaffet, mens han var begrænset skattepligtig, anses for
anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på
tilflytningstidspunktet. Ved fornyet fraflytning vil han være omfattet af ABL
§ 13 a, hvis han har været fuldt skattepligtig efter KSL § 1 eller § 2, stk.
1, litra d, i en eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de
seneste 10 år før skattepligtsophøret. *
Vedrørende reglerne om afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt
samt om henstand efter ABL § 13 a henvises i øvrigt til bek.nr. 770 af 19.
nov. 1990 og bek. nr. 873 af 17. okt. 1994.
S.G.1.4.1 Indtræden af skattepligt efter ABL § 13 a
Skattepligt efter ABL § 13 a, indtræder i følgende tilfælde:
1. Når en persons fulde skattepligt efter KSL § 1, ophører som følge af
fraflytning, medmindre personen i stedet bliver begrænset skattepligtig af
erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1,
litra d, og aktierne indgår som en del af denne erhvervsvirksomhed.
2. Når en person - uanset fuld skattepligt her til landet - efter
bestemmelserne i en DBO bliver hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland. Dette gælder ikke, hvis personen efter flytningen
af sit skattemæssige hjemsted fortsat ejer aktierne som en del af en
erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet.
3. Når aktier - som ejes af en person eller et selskab mv., som en del af
en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2,
stk. 1, litra d, eller SEL § 2, stk. 1, litra a - enten udgår af det faste
driftssteds skattepligtige virksomhed, eller aktionæren ophører med at drive
erhvervsmæssig virksomhed her i landet gennem det faste driftssted. Dette
gælder dog ikke, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig her til landet.
I de under 1. og 2. anførte tilfælde indtræder skattepligten henholdsvis
på tidspunktet for skattepligtsophøret og på tidspunktet for flytningen af
det skattemæssige hjemsted. I det under 3. anførte tilfælde indtræder
skattepligten på det tidspunkt, hvor aktierne udgår af virksomheden, eller
hvor virksomheden ophører.
En person, der er begrænset skattepligtig her til landet af en
erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1,
litra d, og som ejer aktierne som en del af denne erhvervsvirksomhed,
beskattes som hidtil af aktieavancer efter ABL's almindelige bestemmelser.
For disse aktier beregnes således ikke en skat efter reglerne i ABL § 13 a,
jf. bestemmelsens stk. 2. Bestemmelsen omfatter næringsaktier, se Skat
1988.5.297 (skd.) (TfS 1988,276).
S.G.1.4.2 Aktionærens tilknytning til Danmark
Det er som hovedregel en betingelse for indtræden af skattepligt efter ABL
§ 13 a, at aktionæren har været skattepligtig efter KSL § 1, KSL § 2, stk. 1,
litra d, eller SEL § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt 5
år inden for de seneste 10 år før tidspunktet for indtræden af skattepligt.
Hvis aktionæren inden for de seneste 10 år både har været fuldt
skattepligtig og begrænset skattepligtig af en erhvervsvirksomhed med fast
driftssted, sammenlægges disse skattepligtsperioder ved afgørelsen af, om
aktionæren har været skattepligtig i mindst 5 år.
Betingelsen om skattepligt i 5 år ud af de seneste 10 år gælder dog ikke i
følgende tilfælde:
1. Når aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle, og denne
opfylder betingelsen om at have været skattepligtig her til landet i 5 år ud
af de seneste 10 år.
2. For aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter ABL § 13
a, stk. 1-2, men hvor denne skattepligt er ophævet ved tilbageflytning efter
ABL § 13 a, stk. 9. For disse aktionærer indtræder skattepligt således, selv
om den tidsmæssige betingelse ikke er opfyldt ved den seneste fraflytning.
Beskatningen sker på grundlag af aktiernes værdi og ejertid på tidspunktet
for den seneste fraflytning eller hjemstedsændring.
3. For aktionærer, der har erhvervet aktier ved udlæg fra et dødsbo og er
indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse aktier.
Reglen vedrører kun disse aktier, og reglen vedrører kun udlæg til en
modtager, som er skattepligtig her til landet. Vedrørende udlæg fra et dødsbo
til en modtager, der ikke er skattepligtig af aktieavancer her til landet,
henvises til S.G.3.6.
4. For aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er indtrådt i
overdragerens skattemæssige stilling. Reglen vedrører kun disse aktier.
S.G.1.4.3 Opgørelse af fortjeneste eller tab
Ved indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytning opgøres
fortjeneste eller tab, som om aktierne var afstået på tidspunktet for
fraflytningen mv., se S.G.1.4.1.
Aktierne anses for afstået for et beløb svarende til værdien af aktierne
på dette tidspunkt, * jf. § 13 a, stk. 3. Om denne værdiansættelse, se cirk.
nr. 137 af 19. juli 1994 pkt. 17.1.3 og pkt. 3.3.3. *
Et eventuelt tab kan kun fradrages efter de almindelige regler i ABL, men
herudover gælder den begrænsning, at tab kun kan fradrages i fortjeneste på
andre aktier, der blev skattepligtige i forbindelse med aktionærens
fraflytning, se skm.cirk. nr. 137 af 19. juli 1994, pkt. 17.1.3-17.1.4.
Fortjeneste og tab beskattes og opgøres i øvrigt efter de almindelige
regler i ABL, jf. herved henholdsvis ABL §§ 2, 2a, 2b, 2c, 2d, 2e, 3 og 4,
samt ABL §§ 5, 6 og 7.
Omberegning af skatten
Aktionæren kan ved senere afståelse af aktierne som hovedregel vælge at få
den skat, som er pålignet ved fraflytningen, omberegnet på grundlag af
afståelsessummen og besiddelsestiden på dette tidspunkt, jf. ABL § 13 a, stk.
6.
Det samme gælder ved aktionærens død, hvor boet kan få skatten opgjort på
grundlag af værdien og den faktiske ejertid på tidspunktet for dødsfaldet.
Ved skatteberegningen kan ligningsmyndighederne efter de almindelige
regler tilsidesætte den faktiske afståelsessum, hvis afståelsen ikke er sket
til uafhængig tredjemand, og vilkårene afviger fra normale markedsvilkår.
Valget mellem beregning efter ABL § 13 a, stk. 1 (værdien ved
fraflytningen) eller omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6 (faktisk
fortjeneste/tab) kan foretages særskilt for hver enkelt afståelse, og valget
kan foretages, uanset om de pålignede skatter er betalt, eller der er givet
henstand med betalingen.
Er de pålignede skatter betalt ved fraflytningen, og nedsættes skatten ved
omberegningen efter ABL § 13 a, stk. 6, gives der ved tilbagebetalingen af
for meget betalt skat en skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra
betalingstidspunktet, jf. ABL § 13 a, stk. 10.
Er der givet henstand med betalingen af de pålignede skatter ved
fraflytningen, og vælges skatten omberegnet efter ABL § 13 a, stk. 6,
bortfalder den oprindelige beskatning og det i ABL § 13 a, stk. 5, nævnte
tillæg til henstandsbeløbet, og den omberegnede skat bliver ikke forhøjet med
henstandstillæg, jf. ABL § 13 a, stk. 10.
Et eventuelt tab ved omberegning af skatten kan alene fradrages i en
fortjeneste på andre aktier, der blev skattepligtig i forbindelse med
aktionærens fraflytning, og tillige kun i det omfang tabet i øvrigt er
fradragsberettiget efter de almindelige regler i ABL, se skm.cirk. nr. 137 af
19. juli 1994, pkt. 17.1.3 - 17.1.4.
Ved omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6, skal der til afståelsessummen
medregnes de udbytter af de afståede aktier, der er udloddet efter
tidspunktet for indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytningen,
hvis den danske skat af udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i en DBO
med fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og udbytterne ikke medregnes til
den skattepligtige indkomst i denne stat. Dansk skat, der efter LL § 16 A er
betalt af disse udbytter, kan fradrages i den omberegnede skat.
Aktieavanceskatten kan dog højst nedsættes til 0.
I relation til omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6, anses aktieretter
eller tegningsretter, der er tildelt aktionæren efter tidspunktet for
indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytningen, samt aktier, der er
erhvervet ved udnyttelse af disse retter, for erhvervet samtidig med de
moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til. Det samme
gælder for konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af
tegningsretter, samt aktier erhvervet ved konvertering af konvertible
obligationer, jf. ABL § 13 a, stk. 11. * Om tegningsretter, se lov nr. 447 af
10/6 1997 § 1.
Reglen medfører blandt andet, at en aktionær, som vælger omberegning af
skatten, og som efter fraflytningen har fået tildelt fondsaktier knyttet til
moderaktier omfattet af fraflytterbeskatningen, først har afviklet hele
fraflytterbeskatningen, når såvel moderaktierne som fondsaktierne er afstået.
Hvis aktionæren efter fraflytningen erhverver aktier uden udnyttelse af
aktie- eller tegningsret, men til markedspris, holdes disse aktier uden for
opgørelsen af fortjeneste eller tab ved omberegningen.
Bliver den efterfølgende aktieafståelse beskattet efter LL § 16 B, kan
aktionæren ikke vælge omberegning ved afståelse af disse aktier. Ved
beregning af skatten efter ABL § 13 a, stk. 1, kan fradrages dansk skat, som
efter LL § 16 B er betalt af afståelsessummen for aktier i det omfang, den
betalte skat vedrører den afståelsessum, der er lagt til grund ved
beskatningen efter ABL § 13 a, stk. 1. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige
den beregnede skat af denne fortjeneste.
Får aktionæren ved den efterfølgende aktieafståelse dispensation efter LL
§ 16 B, stk. 2, kan aktionæren vælge at få skatten omberegnet efter ABL § 13
a, stk. 6.
Adgangen til omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6, bortfalder, såfremt der
ikke rettidigt indgives selvangivelse ved afståelse af aktierne, jf. nærmere
bek.nr. 770 af 19. nov. 1990.
Lempelse for udenlandsk skat
I den beregnede skat efter ABL § 13 a, stk. 1, eller den omberegnede skat
efter ABL § 13 a, stk. 6, kan fradrages skat, der er betalt til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland ved afståelse af aktier i det omfang, den
skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den fortjeneste, der er
beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede
skat af denne fortjeneste.
Såfremt der med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal der dog ikke gives fradrag for et større
beløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav
på at oppebære.
Den danske skat skal ikke lempes for skat betalt i udlandet, når
aktionæren har været begrænset skattepligtig af en erhvervsvirksomhed med
fast driftssted her i landet, og aktierne indgår i denne erhvervsvirksomhed,
se S.G.1.4.1, pkt. 3. I disse tilfælde skal den danske beskatning ikke
lempes, selv om der ved senere afståelse sker beskatning i bopælsstaten.
Hvis aktionæren har valgt at lade sig beskatte efter ABL § 13 a, stk. 1,
og der er ydet henstand med skattebetalingen, gives nedslaget for den
udenlandske skat i den oprindeligt beregnede skat uden tillæg til
henstandsbeløbet efter ABL § 13 a, stk. 5. Hvis der efter nedslaget resterer
en dansk beskatning, beregnes tillægget til denne resterende skat efter
henstandsreglerne i stk. 5.
Vælger aktionæren omberegning af skatten efter ABL § 13 a, stk. 6, gives
nedslaget for den udenlandske skat i den omberegnede skat, og der beregnes
ikke tillæg.
Er de pålignede skatter betalt ved fraflytningen, og nedsættes skatten for
betalt skat i udlandet, tilbagebetales den for meget betalte skat med en
skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt. Dette gælder, uanset om skatten
beregnes efter ABL § 13 a, stk. 1, eller der sker omberegning efter ABL § 13
a, stk. 6.
S.G.1.4.4 Henstand med skattebetaling
T&S-regionerne kan imod sikkerhed give henstand med betaling af
skatter, der er pålignet efter ABL § 13 a, stk. 1, jf. bestemmelsens stk. 5
og bek.nr.
* 653 af 14. aug. 1997.
Henstand er betinget dels af rettidig indgivelse af selvangivelse i
forbindelse med fraflytningen og dels af rettidig indgivelse af selvangivelse
eller meddelelse i forbindelse med afståelsen, jf. nærmere bek.nr. 770 af 19.
nov. 1990. I bek. er tillige indeholdt nærmere regler om sikkerhedsstillelse
i forbindelse med henstand.
Når der gives henstand, beregnes et tillæg til henstandsbeløbet fra
skattens forfaldstidspunkt, som er det tidspunkt, hvor den pålignede skat
ville forfalde, hvis der ikke blev givet henstand. Dette tidspunkt fastsættes
af T&S i forbindelse med den afsluttende ansættelse.
Tillægget beregnes af skattebeløbet med en sats, som svarer til den
officielle diskonto pr. 1. jan. for det enkelte kalenderår.
Tillægget er ikke fradragsberettiget. Omfatter henstanden kun en del af et
indkomstår, foretages en forholdsmæssig fordeling af tillægget.
Henstandsbeløbet og tillægget forfalder, når aktierne afstås eller
aktionæren dør. Ved dødsfald kan T&S-regionerne samt Københavns og
Frederiksberg kommunes skattedirektorater dog tillade, at afdødes
ægtefælle indtræder i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.
Betales forfaldne henstandsbeløb og tillæg ikke rettidigt, skal der
betales renter af de forfaldne beløb med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra
forfaldsdagen at regne. Det samme gælder for forfaldne skattebeløb, som ikke
er omfattet af henstandsordningen. Disse renter er ikke fradragsberettigede.
Vedrørende nedsættelse eller bortfald af tillæg til henstandsbeløbet ved
omberegning af skatten efter ABL § 13 a, stk. 6, ved lempelse for udenlandske
skatter efter ABL § 13 a, stk. 7, samt ved bortfald af skatten efter ABL § 13
a, stk. 8, henvises til ABL § 13 a, stk. 10, samt S.G.1.4.3 og S.G.1.4.5.
S.G.1.4.5 Bortfald af pålignet skat
Den pålignede skat af aktieavancer ved fraflytning bortfalder, hvis
aktionæren igen får skattemæssigt hjemsted her i landet og dermed bliver
omfattet af de almindelige aktieavancebeskatningsregler, jf. ABL § 13 a, stk.
8.
Dette vil være tilfældet, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig,
eller hvis aktiebesiddelsen bliver led i en begrænset skattepligtig
virksomhed med fast driftssted her i landet.
Ved afståelse af aktierne opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den
oprindelige anskaffelsessum og det oprindelige anskaffelsestidspunkt, og
fortjenesten eller tabet behandles efter de almindelige regler.
S.G.1.5 Konvertible obligationer
Fortjeneste og tab ved afståelse af konvertible obligationer samt retten
til at tegne konvertible obligationer kan beskattes efter reglerne i ABL, jf.
ABL § 8, eller efter LL § 16 B. Se endvidere S.G.1.3. Imidlertid indeholder
KGL også bestemmelser om beskatning af konvertible obligationer. Se skm.cirk.
nr. 137 af 19. juli 1994, pkt. 11.
S.G.1.5.1 Indfrielse og afståel se til det udstedende selskab
LL § 16 B om beskatning af afståelsessummen ved afståelse af aktier til
det udstedende selskab, finder anvendelse, når der sker kontant indfrielse af
den konvertible obligation, og når obligationen afstås til det udstedende
selskab.
Bestemmelsen i LL § 16 B finder dog ikke anvendelse ved kontant indfrielse
på det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt til den på forhånd aftalte
indfrielseskurs. Sker der imidlertid indfrielse til overkurs eller på et
andet tidspunkt end det aftalte indfrielsestidspunkt, finder LL § 16 B
anvendelse.
Når LL § 16 B ikke finder anvendelse, behandles gevinst eller tab efter
reglerne i ABL eller KGL. Når forholdet er omfattet af LL § 16 B, finder
hverken ABL eller KGL anvendelse.
S.G.1.5.2 Afståelse inden 3 års ejertid
Er der tale om konvertible obligationer, som anses for anskaffet mindre
end 3 år før afståelsen, behandles fortjeneste eller tab efter ABL § 2,
medmindre ABL §§ 2 a-3 finder anvendelse. Dette gælder for såvel selskaber
som personer. Fortjeneste er herefter skattepligtig, og beskattes hos
personer som kapitalindkomst. Tab kan fradrages i fortjenester på andre
aktier, der afstås inden 3 års ejertid, og eventuelt overskydende tab kan
overføres til fradrag i ægtefællens gevinster på aktier, der er ejet i mindre
end 3 år eller fremføres i op til 5 år. Fortjeneste eller tab opgøres, når
der er tale om personer, for børsnoterede konvertible obligationer efter
aktie-for-aktie-metoden og for unoterede konvertible obligationer efter
gennemsnitsmetoden.
Ved anvendelsen af først ind - først ud reglen holdes de konvertible
obligationer adskilt fra aktierne, idet de anses for aktier med særlige
rettigheder.S.G.1.5.3
Afståelse efter en ejertid på mindst 3 år - fysiske personer
For fortjeneste og tab på konvertible obligationer, som er ejet i 3 år
eller mere, og som ikke er omfattet af ABL § 2 a-3, og som dermed efter ABL
skal medregnes ved opgørelsen af aktieindkomsten, gælder følgende:
a) hvis der ikke er hjemmel til beskatning efter ABL, mens der er hjemmel
til beskatning efter KGL, sker der beskatning efter KGL, jf. KGL § 6, stk. 2,
og § 7, stk. 7, samt ABL § 4, stk. 6,
b) hvis der ikke er hjemmel til beskatning efter KGL, mens der er hjemmel
til beskatning efter ABL, sker der beskatning efter ABL, jf ABL § 4, stk. 6,
og
c) hvis der hverken er hjemmel til beskatning i ABL eller KGL, sker der
ingen beskatning.
Ad a) Beskatning efter KGL kan komme på tale ved afståelse af
sortstemplede konvertible obligationer i danske kroner og ved afståelse af
konvertible obligationer i fremmed valuta. Ved sortstemplede konvertible
obligationer forstås konvertible obligationer, som ikke opfylder
mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet.
Fremmedmøntede konvertible obligationer beskattes efter KGL, såfremt det
pågældende indkomstårs samlede nettogevinst eller nettotab på fordringer,
gæld og konvertible obligationer i fremmed valuta overstiger 1.000 kr.
Overstiger indkomstårets nettogevinst/nettotab dette beløb, vil hele avancen
eller tabet skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Ad b) Beskatning efter ABL kan komme på tale, når der er tale om
blåstemplede konvertible obligationer i danske kroner. Ved blåstemplede
konvertible obligationer, forstås konvertible obligationer, som opfylder
mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet. Endvidere kan der ske
beskatning efter ABL ved afståelse af fremmedmøntede konvertible
obligationer, når årets samlede nettogevinst/nettotab på fordringer, gæld og
konvertible obligationer i fremmed valuta ikke overstiger 1.000 kr.
Det er dog en forudsætning for beskatning, at der enten er tale om
unoterede konvertible obligationer eller om børsnoterede konvertible
obligationer, som sælges fra en beholdning af børsnoterede aktier mv., hvis
samlede kursværdi på et registreringstidspunkt inden for de seneste 3 år
forud for afståelsen har ligget over bundgrænsen, som i * 1997 er 107.300 kr.
Ad c) Skattefrihed ved afståelse af konvertible obligationer kan komme på
tale ved afståelse af blåstemplede konvertible obligationer i danske kroner
og ved afståelse af fremmedmøntede fordringer i tilfælde, hvor årets samlede
nettogevinst/nettotab på fordringer, gæld og konvertible obligationer ikke
overstiger 1.000 kr.
Det er en forudsætning for skattefriheden, at der er tale om afståelse af
børsnoterede konvertible obligationer, og at kursværdien af aktionærens
samlede beholdning af børsnoterede aktier m.v. på alle
registreringstidspunkter indenfor de seneste 3 år før afståelsen har været
under bundgrænsen, som i * 1997 er på 107.300 kr.
S.G.1.5.4 ABL §§ 2 a-3
Gevinst og tab på konvertible obligationer, der er omfattet af ABL §§ 2
a-3, vil altid blive beskattet efter reglerne i ABL.
S.G.2 Reglerne om aktieavancebeskatning
Reglerne om den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab ved
afståelse af aktier mv. fremgår af ABL, jf. lovbek. nr. 817 af 30. okt. 1997.
Til ABL knytter sig bl.a. flg. cirkulærer:
- skm.cirk. nr. 137 af 19.juli 1994 (i det følgende kaldet 1994-cirk.).
- skd.cirk. nr. 78 af 29. maj 1989 om succession ved familieoverdragelse.
Reglerne om fradrag for tab på aktier mv. er udtømmende angivet i ABL.
Se Skat 1988.6.347 (LSR) (TfS 1988,334).
Et selskabs tab ved afståelse af aktier mv. kan kun fradrages i det
omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet har
været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter SEL § 13, stk. 1,
nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, samt FBL § 10. Se 1994-cirk., pkt. 4.3. Dette
gælder også ved afståelse af aktier, hvor selskabet har været fritaget for at
medregne en del af udbytterne ved indkomstopgørelsen efter SEL § 13, stk. 4,
eller FBL § 10, stk. 3, jf. ABL § 6, stk. 6. Udbytter fra næringsaktier
omfattet af ABL § 3, skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Ifølge § 16, stk. 6, i lov nr. 1117 af 22. december
1993, skal skattepligtige efter den dagældende SEL § 1, stk. 1, nr. 1-3 og
5-5 b, og stk. 2, 1. pkt, eller FBL ved opgørelse af fortjeneste eller tab
efter ABL § 6 se bort fra aktier, som er erhvervet den 18. november 1990
eller tidligere. Tegner den skattepligtige nye aktier til overkurs i forhold
til aktiernes handelsværdi, kan foranstående regel dog ikke anvendes. I så
fald kan den skattepligtige anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993
eller den 18. november 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Reglen i 1. pkt.
kan heller ikke anvendes for aktier, der er udlagt fra et dødsbo den 18.
november 1993 eller senere, der ikke beskattes af udlægget, fordi
udlægsmodtageren indtrådte i dødsboets skattemæssige stilling. Det er
selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2b og 3a-5b, samt FBL, der er
omfattet af foranstående regel. Se i øvrigt 1994-cirk. pkt. 4.3.
S.G.2.1 Aktiearter
Beskatningsreglerne i ABL er forskellige, afhængig af om aktierne mv. er:
1. Andelsbeviser mv. omfattet af ABL § 2 b.
ABL § 2 b omfatter andelsbeviser eller andele i andelsforeninger omfattet
af SEL § 1, stk. 1, nr. 3.
2. Næringsaktier omfattet af ABL § 3.
Aktier anses som næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv at handle
med aktier og lign. værdipapirer, og de afståede aktier tillige er erhvervet
med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et led i
aktionærens næringsvej. Se nærmere S.G.2.3.
3. ABL § 2 a aktier. ABL § 2 a vedrører aktier udstedt af selskaber mv.,
der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en DBO, når de
i ABL § 2a, stk. 1, nærmere angivne betingelser er opfyldt. For afståelser,
der foretages efter 6. april 1995 er det uden betydning, om formålet med
erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne har været at opnå en værdistigning
på disse jf. lov nr. 312 af 17. maj 1995. Beskatning efter ABL § 2 a, skal
ifølge stk. 2, også ske i de tilfælde, hvor der er indskudt et dansk
holdingselskab mellem det danske og udenlandske selskab. Se nærmere
S.G.2.4.1.
4. Lånefinansierede aktier omfattet af ABL § 2 c.
ABL § 2 c vedrører aktier, der er erhvervet for lånte midler, når det
pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller
anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne
omstændigheder, at selskabets overskud eller anden værditilvækst over en
periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd. Det bemærkes, at
ABL § 2 c er tidsbegrænset og ophører vedrørende erhvervelser efter 31.
dec. 1993. Se nærmere S.G. 2.4.2.
5. Investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, jf. ABL § 2 d.
Der er ved lov nr. 399 af 25. maj 1996 i LL § 16 C indsat en lovmæssig
definition af udloddende investeringsforeninger. Udloddende
investeringsforeninger er herefter foreninger, der udsteder omsættelige
beviser for medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af
selvangivelse for et indkomstår foretager en udlodning, der som minimum skal
omfatte de i LL § 16 C, stk. 2 til 6 anførte beløb, og som ifølge vedtægterne
er forpligtet til at foretage en sådan udlodning. Investeringsbeviser i
udloddende aktieafdelinger er ikke omfattet af § 2 d.
Ved udloddende aktieafdelinger forstås udloddende investeringsforeninger,
der udelukkende investerer i aktier omfattet af ABL, dog ikke aktier som
omhandlet i ABL § 2 a og konvertible obligationer samt tegningsretter til
konvertible obligationer. Der henvises endvidere til S.G.2.4.3.
6. Idéaktier, jf. ABL § 2 e. Ved lov nr. 1212 af 17. jan. 1996 er
der indsat en ny bestemmelse vedr. idé aktier. Fortjeneste og tab ved
afståelse af aktier (idéaktier), som en person har modtaget som
vederlag ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, jf. LL §
27 E, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset
ejertidens længde.
Bestemmelsen omfatter alle "idéaktier", dog ikke aktier
som nævnt i ABL § 2 a, og aktier, der er erhvervet som led i den
skattepligtiges næringsvej, jf. ABL § 3. ABL §§ 2 og 4 finder ikke anvendelse
på aktier omfattet af ABL § 2 e. Se nærmere herom S.G.2.4.4.
7. Almindelige aktier omfattet af ABL § 2 og § 4, stk. 1. Der er tale om
aktier, som ikke er omfattet af pkt. 1-5 foran.
Arten af aktier mv. bedømmes i ovennævnte rækkefølge.
Det bemærkes, at for aktier ejet den 19. maj 1993, kan
minoritetsaktionærer i visse tilfælde anvende handelsværdien pr. 19. maj 1993
i stedet for den oprindelige købspris. Se S.G.2.4.5.2.5. De, der var
hovedaktionærer, kan i stedet anvende den særlige regel i ABL § 7 a. Se
S.G.2.4.5.2.4.
S.G.2.2 Regler for andelsbeviser - ABL § 2 b
For andelsbeviser mv. omfattet af ABL § 2 b medregnes fortjeneste eller
tab ved indkomstopgørelsen som kapitalindkomst, uanset ejertidens længde.
ABL § 2 b omfatter andelsbeviser m.v. i andelsforeninger omfattet af SEL §
1, stk. 1, nr. 3.
Er der tale om andelsbeviser mv. i selskaber eller foreninger, der ved
udgangen af indkomståret 1993, henholdsvis 1994, er omfattet af ABL § 2 b,
fastholdes de tidligere gældende regler, medmindre andelsbeviset mv. er
omfattet af den nuværende § 2 b. Dette betyder for det første, at
andelsbeviser i selskaber eller foreninger, som ikke er omfattet af ABL § 2
b, fortsat vil blive beskattet efter den tidligere § 2 b i en 10-årig
periode. For det andet betyder det, at andelsbeviser mv. i selskaber eller
foreninger, der er blevet omdannet, således at selskaberne eller foreningerne
ikke længere tilhører den gruppe af selskaber og foreninger, der var nævnt i
§ 2 b efter den tidligere gældende formulering, men hvor der på
lovændringernes virkningstidspunkt endnu ikke er gået 10 år efter
omdannelsen, fastholdes i beskatningen efter § 2 b, indtil der er forløbet 10
år fra omdannelsen. Se 1994-cirk. pkt. 8.5.
* I TfS 1997,730 (BF) fandt LR, at handelsværdien pr. 19/5 1993 kunne
anvendes som indgangsværdi i stedet for den faktiske anskaffelsessum, hvor et
andelsbevis m.v. var omfattet af ABL § 2 b den 18/5 1993, men hvor
andelsbeviset m.v. ved en senere afståelse omfattes af ABL § 4. *
Hvilke selskaber og foreninger
De andelsselskaber og foreninger, der tidligere var omfattet af ABL § 2 b,
er andelsselskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 eller 4.
De andelsforeninger, der er omfattet af ABL § 2 b, er andelsforeninger,
der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3. D.v.s. foreninger, hvis formål er
at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres
deltagelse i andelsforeningens virksomhed som aftagere, leverandører el.lign.
Det er herudover et krav, at der skal være mindst 10 medlemmer, og at
omsætningen med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende
overstiger 25% af den samlede omsætning. Betingelserne er uddybet i SEL § 1,
stk. 2 og 3.
Beskatning hos andelshaveren
ABL § 2 b omhandler fortjeneste eller tab ved udlodning af
likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf.
bestemmelsens stk. 1.
Et andelsselskab eller en forening kan tidligst anses for endeligt opløst,
når likvidationsregnskabet er godkendt. Se hertil Skat 1989.12.955 (LSR) (TfS
1989,684).
Ved udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori
selskabet eller foreningen endeligt opløses, beskattes hele udlodningsbeløbet
efter reglerne i LL § 16 A, stk. 1, således at beskatning af fortjeneste
eller tab ved likvidationsudlodningen efter reglerne i ABL § 2 b,
forudsætter, at der gives dispensation efter reglerne i LL § 16 A, stk. 3.
ABL § 2 b omhandler endvidere fortjeneste eller tab ved afståelse af
andelsbeviser mv., jf. bestemmelsens stk. 2. Der kan dog dispenseres fra
denne beskatning, jf. nærmere nedenfor.
Opgørelse af fortjeneste eller tab
Avancen eller tabet opgøres som forskellen mellem afståelsessummen/
likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen. I tilfælde af delvis afståelse
skal andelshaverens samlede anskaffelsessum for andelen(e) mv. som
udgangspunkt fordeles forholdsmæssigt imellem den afståede del heraf og den
del, som andelshaveren beholder.
Dispensation efter ABL § 2b, stk. 5
Der kan dispenseres fra beskatning efter ABL § 2 b, stk. 2, ved afståelse,
således at fortjeneste eller tab i stedet beskattes efter de almindelige
regler i ABL, jf. ABL § 2 b, stk. 5. Ansøgning om dispensation indgives til
den kommunale skattemyndighed, jf. bek. nr. * 653 af 14. aug. 1997. Der kan
kun dispenseres, hvis selskabet eller foreningen er stiftet før den 22. maj
1987, og det tillige må anses for godtgjort, at afståelsen ikke er sket for
at undgå likvidationsbeskatning efter ABL § 2 b, stk. 1. Dispensation kan kun
gives enkeltvis for den konkrete afståelse. Betingelserne for dispensation er
nærmere beskrevet i cirkulære nr. 215 af 20. dec. 1995 om ændring af
cirkulære af beskatning ved afståelse af aktier m.v. Se endvidere
Skatteministeriets kommentar i TfS 1996,108.
Skattepligtige som ikke tidligere har kunnet opnå dispensation, men som
efter den praksisændring, som cirkulæret er udtryk for, opfylder
betingelserne for at opnå dispensation, kan efter indsendt ansøgning om
dispensation få deres skatteansættelse genoptaget. Dette kan ske for
indkomstår, der ligger 3 år forud for indkomståret 1995. Det vil sige for
indkomstårene 1992, 1993 og 1994. Anmodning om dispensation og genoptagelse
skal indgives til skattemyndigheden inden udgangen af 1997.
I TfS 1997,937 (HD) havde en andelshaver i Sukkerfabrikken Nykøbing den
18. dec. 1989 fået indløst sine roeandele ved tilbagesalg til det udstedende
selskab - efter at sukkerfabrikens generalforsamling havde besluttet at sælge
andelsselskabets sukkervirksomhed til Danisco A/S med virkning fra 1. maj
1989. Landsetten fandt at indløsningen af andelene var omfattet af ABL § 2b,
stk. 2, og sagsøgeren heller ikke havde krav på dispensation efter stk. 5. *
Højesteret stadfæstede landsrettens dom og bemærkede, at selv om
sukkerfabrikken forud for generalforsamlingen havde meddelt andelshavere
dispensationer, der ikke var tilstrækkeligt begrundede, kunne dette ikke ud
fra en lighedsgrundsætning medføre, at skatteyderen havde krav på
dispensation. *
Ved dispensation finder de almindelige regler i ABL anvendelse.
Overgangsreglen for mindretalsaktionærer i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af
25. juni 1993 (ensartet udbytte- og aktieavancebeskatning m.v.) er ændret ved
lov nr. 412 af 14. juni 1995, således at 19. maj 1993-kursen kan anvendes i
stedet for anskaffelsessummen, når der dispenseres efter ABL § 2 b, stk. 5.
Beløb, der udbetales ved udtræden af et andelsselskab, anses for vederlag
for tilbagesalg af andele til det udstedende selskab, og hele
afståelsessummen beskattes efter reglerne i LL § 16 B, stk. 1. Beskatning af
fortjeneste eller tab vedrørende afståelsessummen efter de almindelige regler
i ABL forudsætter derfor, at der både gives dispensation efter LL § 16 B,
stk. 2, og ABL § 2 b, stk. 5.
Udlodninger samt afståelsessummer omfattet af LL § 16 B fra selskaber og
foreninger som nævnt i ABL § 2 b, medregnes til den personlige indkomst,
medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt
andelskapital, jf. PSL § 4, stk. 4. Udlodninger, som udgør en normal
forrentning af indskudskapitalen, beskattes som kapitalindkomst, jf. PSL § 4,
stk. 1, nr. 4.
S.G.2.3 Regler for næringsaktier - ABL § 3
For næringsaktier omfattet af ABL § 3, medregnes fortjeneste eller tab ved
opgørelsen af den personlige indkomst uanset ejertidens længde. Udbytter på
næringsaktier beskattes også som personlig indkomst, jf. PSL § 4, stk. 5.
Aktier anses for næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv at handle
med aktier og lignende værdipapirer, og de afståede aktier tillige er
erhvervet med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et led
i aktionærens næringsvej. Se i øvrigt 1994-cirk. pkt. 6.1, * samt TfS 1997,
901 (DEP), om aktieerhvervelse ved varesalg. *
* Se TfS 1997,538 (VLD) appelleret, hvor landsretten stadfæstede
Landskatterettens kendelse *, at et selskab ikke kunne foretage fradrag for
næringstab, da aktierne ikke var erhvervet med henblik på at opnå
fortjeneste, men derimod for at konstatere tab ved videresalg. * Se endvidere
TfS 1997,621 (VLD) appelleret, hvor landsretten lagde vægt på, at selskabets
direktør og dennes rådgiver havde betydelig indsigt i det finansielle marked,
men ingen af dem havde professionel tilknytning hertil, henset hertil samt
til det forholdsvis beskredne antal handler fandt, at selskabets virksomhed
med handel med aktier og optioner ikke kunne betegnes som næringsvirksomhed.
*
For bankers beholdning af aktier er der en formodning for, at der er tale
om næringsaktier. Den næringsdrivende har bevisbyrden for, at aktierne ikke
er anskaffet i videresalgshensigt. Se TOLD*SKAT Nyt 1993.9.401 (TfS
1993,110), hvor en sparekasses aktiepost i en bank blev anset for
anlægsaktier. Dommen er kommenteret i TOLD*SKAT Nyt 1993.21.107 (TfS
1995,48).
Bankers aktier i andre finansierings-, investerings-, og
bankaktieselskaber betragtes som anlægsaktier, såfremt de er erhvervet med
henblik på permanent drift af en virksomhed, der er supplement til den
almindelige bankvirksomhed, herunder eksempelvis bankdatterselskaber, se Skat
1986.9.566 (sd) (TfS 1986,474). Et sparekasseaktieselskab kunne ikke indtræde
i den tidligere sparekasses hovedaktionærstatus, se TfS 1991.92.
Om et specielt tilfælde, hvor en banks aktietab ikke var omfattet af ABL's
§ 3, se t&s nyt 1991.20.1149 (TfS 1991,450). * Se ligeledes TfS 1997,497
(VLD) appelleret, hvor en banks køb og videresalg af anparter ikke blev anset
som næring. *
For vekselerere o.lign. anses aktierne for næringsaktier, medmindre der
føres et klart bevis for, at aktierne er erhvervet uden forbindelse med
næringsvejen. En vekselerer, der trak sig tilbage fra Københavns Fondsbørs,
blev anset for indkomstskattepligtig ved afståelse af aktier og obligationer,
der var erhvervet som led i vekselerervirksomheden, selv om afståelsen skete
efter virksomhedens ophør.
En fondsbørsvekselerer, som var medindehaver af et vekselererfirma samt af
et interessentskab, som ejede 100 pct. og 90 pct. af anpartskapitalen i to
selskaber, overvejede på grund af svigtende helbred at afstå sin ideelle
anpart af interessentskabet og dermed af dettes anpartsbesiddelser.
Anparterne var erhvervet i 1975 og i 1981, og de var i interessentskabets
regnskab opført under anlægsbeholdning af aktier. Ved salg af anparter havde
øvrige anpartshavere forkøbsret. Ligningsrådet fandt, at anparterne ikke
kunne anses for erhvervet med videresalg for øje som led i
vekselerervirksomheden, hvorfor anparterne ikke kunne betragtes som
næringsanparter.
Tre vekselerere, som tilsammen var indehavere af et vekselererfirma, havde
erhvervet aktiemajoriteten i et selskab med henblik på heri at drive den del
af deres hidtidige virksomhed, som efter en forventet ændring af reglerne for
vekselerervirksomhed ikke længere ville kunne drives i vekselererfirmaet. Man
overvejede at indskyde aktierne i vekselererfirmaet for at understrege det
nære erhvervsmæssige samhør mellem de to virksomheder samt for at sikre, at
fremtidige ændringer i ejerforholdet til vekselererfirmaet også kom til at
gælde ejerforholdet til selskabet.
Ligningsrådet fandt, at aktierne måtte anses som anlægsaktier, uanset om
de tre indehavere af vekselererfirmaet ejede aktierne i eller uden for
vekselererfirmaet. Der blev herved henset til, at aktierne ikke var erhvervet
med videresalg for øje, men for at kunne danne grundlag for en videreførelse
af den del af den hidtidige virksomhed, som efter forventet lovgivning ikke
længere ville kunne drives i vekselererfirmaet.
I LSR 1985.150 fandt retten, at der var tilstrækkeligt grundlag for at
anse en vekselerers beholdning af obligationer og aktier for hele tiden at
være holdt uden for hans forretningssfære, samt at han havde haft
tilstrækkelige indtægter og midler uden for vekselererfirmaet til at dække
deres anskaffelse.
Retten kunne derfor tiltræde, at kursavancen ved obligationernes
indfrielse og nettotabene ved aktiernes salg blev holdt uden for hans
almindelige indkomst.
En prokurist, der var ansat i et vekselererfirma, blev anset for
næringsdrivende med værdipapirer, jf. SL § 4 og ABL § 3. Prokuristen havde
gennem en længere årrække, i hvilken han stedse havde været ansat i
vekselererfirmaer, handlet med værdipapirer. Handlerne, som delvis blev
finansieret gennem en løbende kredit hos arbejdsgiveren, vedrørte betydelige
poster. Aktierne blev typisk handlet hurtig efter udløbet af 3 års-fristen i
ABL for at opnå fortjeneste ved salg. Obligationerne blev typisk købt kort
tid før deres udløb. Handlerne skete med henblik på, at der derefter skulle
ske genplacering med det formål at opnå tilsvarende avancer. Prokuristens
fortjeneste ved disse salg og ved indfrielse oversteg væsentligt rente- og
udbytteafkastet af beholdningen og havde givet betydelige indkomster såvel
absolut som i forhold til hans lønindtægter. Under disse omstændigheder fandt
Højesteret det utvivlsomt, at de opnåede fortjenester skulle beskattes som
næringsindkomst. Se TOLD-SKAT Nyt 1993.24.1126 (TfS 1993,531).
* TfS 1997,472 (HD) En prokurist og vekselerer, som var ansat i et
vekselererfirma og tidligere havde været ansat i en bank, solgte i 1988
aktier samt konvertible obligationer med et tab, som han opgjorde til 447.108
kr.
Højesteret fandt, modsat landsretten, at skatteyderen måtte anses som
næringsdrivende med handel med aktier m.v. Højesteret bemærkede, at
skatteyderen, som ansat i en bank eller et vekselererfirma, havde haft handel
med aktier og obligationer som sit arbejdsområde, siden 1982 på lederniveau.
Han havde delvist for lånte penge købt betydelige aktieposter med henblik på
at opnå fortjeneste ved salg inden for en kortere periode. I hvert fald under
disse omstændigheder fandt Højesteret, at aktierne - uanset det begrænsede
antal handler - måtte anses som erhvervet som led i skatteyderens næringsvej,
således at tab var fradragsberettiget. *
Vekselerer i næring med værdipapirer, herunder aktier og
præmieobligationer. Påstand om anlægsinvestering, men formodning om næring ud
fra et afsmitningssynspunkt ansås ikke afkræftet. ØLD af 24. nov. 1992.
TOLD*SKAT Nyt 1993.4.132 (TfS 1992,576).
En prokurist, ansat i et vekselererfirma, og herudover ejer af hovedparten
af anparterne i to anpartsselskaber, der investerede i værdipapirer, blev
ikke af Landsskatteretten anset for næringsskattepligtig ved handel med
aktier og obligationer i personligt regi. Han skulle heller ikke beskattes af
avance ved salg af aktier registreret i hustrus navn og med udbetalt
dividende til hende, uanset at fondsnotaerne var udstedt til ham. TOLD*SKAT
Nyt 1992.24.844 (TfS 1992,560). Et selskab, der drev speditions-og
transportvirksomhed, havde siden 1985 tillige drevet virksomhed med handel
med valuta og obligationer samt med aktier. I 1986 blev selskabets vedtægter
ændret, således at de også omfattede denne finansielle virksomhed. Endvidere
blev hovedaktionærens søn, der var professionel vekselerer, tilknyttet
selskabet. Ved indkomstansættelsen for skatteåret 1988/89 blev der ikke
indrømmet fradrag for tab på handel med aktier. Højesteret fandt i sin dom af
19. dec. 1995 (TfS 1996, 64), at virksomheden indenfor den finansielle sektor
havde haft en så professionel, regelmæssig og systematisk erhvervsmæssig
karakter, at selskabet måtte anses som næringsdrivende med handel med
værdipapirer, herunder aktier.
Selskabet fik derfor fradrag for tabet på handel med aktier.
En bankassistent med daglig beskæftigelse i bankens aktieafdeling blev
anset for at drive binæring med aktiehandel. Han gennemførte et betydeligt
antal aktiehandler med hurtige salg efter erhvervelsen, hvorved den opnåede
fortjeneste oversteg lønindkomsten som bankassistent. Endvidere var han
engageret i to selskaber, der havde værdipapirhandel som formål. VLD af 2.
dec. 1992. Se TOLD*SKAT Nyt 1993.5.179 (TfS 1993,305).
En EDB-konsulent deltog i et interessentskab, der havde til formål at
drive handel med aktier mv. samt rådgivning om investering. Der var foretaget
ca. 100 handler i perioden 1986-1989 gennem pengeinstitutter o.l. Under
hensyn til omfanget og karakteren af handlerne fandt Landsskatteretten ikke,
at der forelå næring efter reglerne i ABL § 3 og tab kunne derfor ikke
fradrages.
TOLD*SKAT Nyt 1993.12.587 (TfS 1993,287).
En regnskabschef i et oliefirma foretog i 1986 og 1987 for lånte midler en
række terminshandler vedrørende obligationer og valuta samt køb og salg af
aktier. Forretningerne blev afviklet for nogles vedkommende samme dag, og i
øvrigt inden han i 1987 blev ansat i et firma, hvor han ikke måtte deltage i
sådanne arrangementer. De stedlige ligningsmyndigheder fandt ligesom senere
Landsskatteretten, at tabene ved de foretagne terminshandler mv. ikke var
fradragsberettigede som led i næring, men var omfattet af SL § 4 f
(væddemålskontrakter) og for aktiehandlernes vedkommende af ABL § 2, stk. 1
og 2. Landsskatteretten lagde herved til grund, at køb og salg af
obligationer skete samme dag og afsluttedes med differenceafregning, og at
der ikke skete levering af de underliggende aktiver, ligesom handlerne ikke
havde sammenhæng med anden erhvervsmæssig virksomhed inden for det
finansielle marked. Landsskatteretten fandt ligeledes, at tabene ikke kunne
fradrages som næringstab efter SL § 4 a. Man tillagde det herved betydning,
at de foretagne handler alene havde haft et begrænset omfang, og at
skatteyderen således ikke havde bevist, at handlerne var sket som led i
næring. Se TfS 1994, 628. En skatteyder drev selvstændig virksomhed dels i
personligt regi, dels i selskabsform, med ledelses- og
porteføljeplejevejledning, herunder rådgivning om køb og salg af aktier. Han
var personligt ejer af en aktiebeholdning, som han havde opbygget gradvist
indtil 1985. Han led i 1987 og 1988 et nettotab på aktiesalg på hhv. 46.547
kr. og 332.043 kr. Han havde ikke købt og solgt aktier i 1984 og 1985, mens
han i 1986 både havde købt og solgt aktier. I 1987 og 1988 solgte han aktier,
men købte ikke aktier.
Han havde ved udgangen af 1988 kun en meget lille aktiebeholdning tilbage.
Landsretten fandt efter en samlet vurdering af aktiehandelens omfang, både
i relation til antal og tidsmæssig udstrækning, at handelen ikke havde haft
en sådan regelmæssig, systematisk og vedvarende karakter, at der var grundlag
for at anse skatteyderen som næringsdrivende i relation hertil. Hans tab på
aktiesalgene var derfor ikke fradragsberettigede. TfS 1995, 523 (VLD).
En advokat foretog for 1986 og 1987 fradrag for valutakurstab på
udlandslån, renter af udlandslån og fradrag for tab på handel med aktier,
idet han henviste til, at han i løbet af 3 år sammen med en kompagnon havde
foretaget ca. 90 aktiesalg. Han havde endvidere sammen med en kompagnon
rådgivet klienter om køb og salg af værdipapirer. Landsretten bemærkede, at
skatteyderens hovederhverv som advokat ikke kunne antages at omfatte
næringsvirksomhed med køb og salg af aktier, og aktiehandlerne havde ikke
haft et sådant omfang og en sådan systematisk karakter, at de kunne anses som
led i binæringsvirksomhed. Tabet på handlerne kunne derfor ikke fradrages.
Det var uden betydning for bedømmelsen, at advokaten havde rådgivet klienter
om handel med værdipapirer. De udlandslån, som advokaten havde optaget, var
overvejende anvendt til finansiering af aktiehandlerne, og kurstabet var ikke
fradragsberettiget. Renter af udlandslån vedrørte advokatens kapitalindkomst
og ikke advokatinteressentskabets regnskaber, * jf. TfS 1996,887 (HD).
En civilingeniør, der ikke havde lønindkomst i de omhandlede indkomstår,
havde i 1986 og 1987 foretaget 34 handler med aktier og 6 handler med
obligationer, samt valutaterminsforretninger. Han foretog fradrag for tab med
handlerne med aktier og obligationer og terminsforretninger samt omkostninger
med henholdsvis 105.154 kr. i 1986 og 92.930 kr. i 1987.
Landsretten fandt, ligesom tidligere i Landsskatteretten, at skatteyderen,
uanset at han i de 2 år ikke havde anden form for erhvervsarbejde, ikke havde
godtgjort, at handlerne havde fundet sted som led i hans næringsvirksomhed.
Der var derfor ikke fradrag for tab efter SL's §§ 4 - 6, og ikke fradrag for
tab på aktiehandler ud over, hvad der fulgte af ABL § 2, stk. 2, jf. TfS
1996, 175.
Et aktieselskab stiftede i 1984 et irsk datterselskab, der skulle
producere og sælge selskabets produkter. Datterselskabet stiftedes med en
aktiekapital på 800.000 IEP, hvoraf selskabet ejede 220.000 IEP. På grund af
særlige omstændigheder lukkede selskabet datterselskabet i 1988, og selskabet
solgte i 1989 aktierne, nom. 220.000 IEP for 1 kr. Selskabet fratrak tabet på
aktierne efter ABL § 3 med 5.044.500 kr. Landsretten fandt, ligesom tidligere
Landsskatteretten og den lokale skattemyndighed, at tabet ikke var
fradragsberettiget, idet aktierne ikke var erhvervet af selskabet som led i
selskabets næringsvej, jf. TfS 1996, 401.
I Skat 1989.9.646 (VLD) (TfS 1989,418) blev en tømrermester, som dels
personligt og dels via konsortier og selskaber, havde drevet en omfattende
virksomhed med erhvervelse, opførelse og salg af faste ejendomme, ikke anset
for skattepligtig efter reglerne om næringsaktier ved salg af aktierne i et
ejendomsselskab.
Se kommentaren i t&s nyt 1991.12.669, hvori det konkluderes, at der
kan forekomme næringsaktier uden for området for handelsnæring.
Kommentaren vedrører VLD af 25. okt. 1990 (t&s nyt 1991.3.112) (TfS
1990,524), hvorved det fastslås, at den fortjeneste, der opnås ved salg af
håndværkeraktier, som udgangspunkt skal beskattes som almindelig indkomst, at
en oprindelig næringsformodning kan afkræftes, og at også den avance, der
ligger ud over pari, skal beskattes som almindelig indkomst. I TfS 1996,50
(HD), havde to brødre i 1997 arvet aktier i ejendomsselskaber efter deres
fader. Denne havde erhvervet aktierne som vederlag for byggearbejder, hans
VVS-virksomhed havde udført. Aktierne blev tillagt de to brødre med
succession og med passivering på 30 pct. svarende til beskatning som
almindelig indkomst. I 1981-82 solgte brødrene de arvede aktier med
fortjeneste. Landsretten fandt, at det som følge af successionen og
passiveringen var fastslået, at faderen i sin tid havde erhvervet aktierne
som led i sin næring. Under hensyn til den lange besiddelsestid fandt retten
imidlertid, at aktierne på salgstidspunktet, uanset successionen, var
overgået til anlægsformuen, og at avancen derfor ikke var skattepligtig efter
reglerne om næringsaktier. Højesteret bemærkede, at der i LL § 16 C og ABL §
3 var hjemmel til at beskatte de pågældendes fortjeneste ved salgene af
håndværkeraktierne som almindelig indkomst, og ved udlæg af aktierne med
succession var det endeligt og bindende fastslået, at avancen skulle
beskattes som næringsindkomst.
H, som hensad i uskiftet bo efter sin ægtefælle, solgte i 1982 nogle
håndværkeraktier, som H's afdøde ægtefælle havde erhvervet i 1950'erne.
Vestre Landsret fandt, at der er en formodning for, at fortjeneste ved
afståelse af håndværkeraktier skal beskattes som almindelig indkomst efter
ABL § 3, og at sådan beskatning kun kan undgås, såfremt næringsformodningen
afkræftes. Landsretten fandt, idet man lagde betydelig vægt på den lange
besiddelsestid og på de foreliggende oplysninger om omfanget af og baggrunden
for H og H's afdøde ægtefælles handel med aktier og fast ejendom, at aktierne
på tidspunktet for H's salg var overgået til anlægsformuen, og derfor ikke
længere var omfattet af bestemmelsen i ABL § 3, stk. 1. VLD af 12. marts
1993. TOLD*SKAT Nyt 1993.15.701 (TfS 1993,259).
Den omstændighed, at aktier i et selskab er erhvervet for at kunne få
leveret varer, medfører ikke, at der foreligger næringsaktier. Se Skat
1987.4.276 (lsr - købmandskæden OCEKA) (TfS 1987,210) og Skat 1988.6.347
(LSR) (TfS 1988,334).
Et selskab A, som indtil 1970 havde drevet handelsvirksomhed, men som i
1970 havde ændret vedtægterne således, at hovedformålet var investerings- og
finansieringsvirksomhed, fandtes ikke at være skattepligtig efter reglerne om
næringsaktier vedrørende en aktiepost i selskab B, som var anskaffet i
anlægsøjemed før 1970, samt hertil knyttede fondsaktier, som var tildelt
efter 1970, Skat 1987.4.276 (LSR) (TfS 1987,210).
Et selskab, der drev produktionsvirksomhed, anvendte likvide midler til
køb af værdipapirer. Selskabet var ikke omfattet af ABL § 3, TOLD-SKAT
Nyt 1992.4.117 ) (TfS 1992,123).
Et selskab købte aktiekapitalen i 9 selskaber for 28.693.276 kr.,
udloddede udbytte med 21.280.651 kr. og solgte 4 dage efter hele
aktiekapitalen i disse selskaber for 2.306.467 kr. Landsskatteretten fandt
ikke, at der forelå næring omfattet af ABL § 3, da det måtte antages at
køb/salg var sket for at konstatere et tab ved videresalg. TOLD*SKAT Nyt
1993.21.992 (TfS 1993,484).
Beskatningen af næringsaktier
For næringsaktier skal fortjeneste eller tab medregnes som skattepligtig
almindelig indkomst (personlig indkomst) uden hensyn til ejertidens længde.
Aktionæren kan vælge enten at medregne fortjeneste eller tab ved afståelse
af næringsaktierne ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst
i afståelsesåret (realisationsprincippet) eller at medregne urealiseret
fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige
almindelige indkomst (lagerprincippet).
Det én gang valgte princip kan kun ændres efter tilladelse fra den
kommunale skattemyndighed, jf. T&S-cirk. 1990-15.
Anvendes realisationsprincippet, opgøres fortjeneste eller tab efter
gennemsnitsmetoden i ABL § 6, stk. 2 og 3.
Anvendes lagerprincippet, opgøres indkomstårets fortjeneste eller tab som
forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes
værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i
indkomstårets løb, træder anskaffelsessummen i stedet for den værdien ved
indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb,
træder afståelsessummen i stedet for den værdien ved indkomstårets slutning.
Om den skattemæssige behandling af næringsaktier henvises i øvrigt til ABL
§ 3 samt til bek. nr. 3 af 6. jan. 1982 om opgørelse af fortjeneste eller tab
på næringsaktier og 1994-cirk. pkt. 6.2.
S.G.2.4 Regler for aktier omfattet af ABL §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d, 2e og 4.
Ejer en aktionær aktier med samme rettigheder, men erhvervet på
forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først
afståede.
Ved afståelse af aktieretter eller tegningsretter gælder ligeledes, at de
retter, som knytter sig til de ældste aktier, anses for først afstået. Se
1994-cirk. pkt. 2.5.3.
Denne såkaldte først ind - først ud regel er obligatorisk.
Selv om den ældste aktie er båndlagt f.eks. som led i en
medarbejderaktieordning, således at den fysisk ikke kan afstås, er det denne
aktie, som anses for afstået først.
Hvis den ældste aktie har et større pålydende end den faktisk afståede
aktie, er det en forholdsmæssig del af den ældste aktie, som anses for
afstået. Først ind - først ud-reglen gælder kun for aktier i samme selskab og
kun for aktier med samme rettigheder. Aktier med f.eks. forskellig stemmeret
eller forskellig udbytteret holdes således adskilt ved anvendelsen af reglen.
Konvertible obligationer sidestilles i relation til først ind - først
ud-reglen med aktier med særlige rettigheder, indtil de konverteres til
aktier.
S.G.2.4.1 ABL § 2 a aktier
Der gælder særlige regler ved afståelse af aktier omfattet af ABL § 2 a.
ABL § 2 a, omfatter ifølge stk. 1, afståelser af aktier udstedt af
selskaber mv., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne
eller i
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,
1) at virksomheden i selskabet mv. overvejende har været af finansiel
karakter, og
2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter
danske beskatningsregler.
Ifølge lov nr. 312 af 17. maj 1995 § 11, stk. 13, kan skattepligtige der
skal medregne fortjeneste ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter
ABL § 2 a i den nuværende affattelse vælge at anvende aktiernes handelsværdi
den 6. april 1995 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, hvis en eventuel
fortjeneste ved afståelse den 5. april 1995 ikke skulle medregnes ved
opgørelse af den skattepligtige indkomst.
Efter ABL § 2 a, stk. 2, omfatter § 2 a, endvidere afståelser af aktier i
selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har
ejet aktier i selskaber mv., der er eller har været hjemmehørende i udlandet,
på
Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,
1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab mv. overvejende har været af
finansiel karakter,
2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter
danske regler, og
3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab mv. samlet beskattes
med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i SEL § 17, stk. 1,
nævnte.
Ifølge ABL § 2a, stk. 5, er betingelsen om et væsentligt lavere
beskatningsniveau end det danske i både stk. 1 og stk. 2 opfyldt, hvis et
selskab har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med
skattemyndighederne i sit hjemland. Det samme gælder, hvis skattereglerne i
det pågældende land er indrettet efter, hvor selskabsdeltagerne er
hjemmehørende. Bestemmelsen har virkning for afståelser, der foretages efter
6. apr. 1995. Reglen om handelsværdi den 6. apr. 1995 ovenfor gælder
tilsvarende.
Om ovennævnte betingelser i øvrigt, se nærmere 1994-cirk. pkt. 7.
Opgørelse af fortjeneste
Fortjeneste ved afståelse af aktier omfattet af ABL § 2 a beskattes som
almindelig indkomst (kapitalindkomst), og tab er hverken fradragsberettiget
eller modregningsberettiget. Dette gælder uanset ejertidens længde.
Fortjenesten opgøres efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6. Fortjenesten
forhøjes dog med 1 pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst 10 pct. jf.
ABL § 6, stk. 5. Der ses dog bort fra de perioder, hvor aktiejeren har været
undergivet tvungen sambeskatning med udstederen efter SEL § 32.
Ved beregningen af forhøjelsen træder for aktier, som er erhvervet før den
18. feb. 1987, kursværdien på denne dato i stedet for den faktiske
anskaffelsessum, medmindre denne er højere. Ved beregningen af forhøjelsen
anses disse aktier for anskaffet på denne dato.
Ved beregningen af fortjeneste for aktier, som er erhvervet før den 27.
nov. 1985, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen, træder kurs
værdien pr. 1. jan. 1986 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre
denne er højere.
Også hovedaktionærer, jf. ABL § 11, stk. 2-4, skal ved opgørelsen af den
skattepligtige fortjeneste benytte kursværdien af aktierne pr. 1. januar
1986, hvis aktierne er erhvervet inden den 27. nov. 1985, og afstås 3 år
eller mere efter erhvervelsen. Forskellen mellem kursværdien pr. 1. jan. 1986
og den faktiske anskaffelsessum beskattes efter ABL's dagældende regler for
hovedaktionærer. Er afståelsessummen mindre end kursværdien pr. 1. jan. 1986,
er det dog forskellen mellem afståelsessummen og den faktiske
anskaffelsessum, der beskattes efter de dagældende regler for beskatning af
hovedaktionærer.
For aktier, som er erhvervet før den 18. feb. 1987, og som afstås 3 år
eller mere efter erhvervelsen, og som er udstedt af selskaber mv., der har
flyttet hjemsted til Danmark inden den 18. feb. 1987, træder kursværdien på
denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er
højere.
Hvis beskatningen efter ABL § 2 a sker på grundlag af kursværdien pr. 18.
feb. 1987, beskattes forskellen mellem kursværdien pr. 18. feb. 1987 og
anskaffelsessummen, hvis der er tale om en hovedaktionær, jf. ABL § 11, stk.
2-4, efter de dagældende regler i ABL. I de tilfælde, hvor afståelsessummen
er mindre end kursværdien pr. 18. feb. 1987, er det dog forskellen mellem
afståelsessummen og anskaffelsessummen, der beskattes efter de dagældende
regler.
For aktier ejet af minoritetsaktionærer, der fra og med 19. maj 1993 er
omfattet af ABL § 2 a, henvises til S.G.2.4.5.2.5, hvor overgangsreglerne er
beskrevet.
S.G.2.4.2. Lånefinansierede aktier
Visse aktiesalg hvor aktierne er erhvervet for lånte midler beskattes
efter ABL § 2c. Reglen er nærmere beskrevet i 1994-cirk. pkt. 9. Den finder
anvendelse, når de pågældende aktier er erhvervet for lånte midler, og det
pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller
anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne
omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode
med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd.
Bestemmelsen retter sig alene mod lånefinansieret erhvervelse af aktier i
finansieringsselskaber, hvor låntagningen, aktieerhvervelsen og selskabets
virke sammen fungerer som alternativ til personers egen lånefinansierede
erhvervelse af fordringer. Bestemmelsen retter sig derimod ikke mod
lånefinansieret køb af aktier i f.eks. pengeinstitutter eller
driftsselskaber.
S.G.2.4.2.1 Erhvervelse for lånte midler
Erhvervelse for lånte midler anses at foreligge, hvis den skattepligtige i
forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold
til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller
privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og
låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af
usædvanlig kredit ligestilles med låneoptagelse.
Efter bestemmelsen skal en af følgende to betingelser være opfyldt, for at
beskatning efter særbestemmelsen kan finde sted. Enten skal en sammenhæng
mellem erhvervelsen af aktierne mv. og låneoptagelsen klart fremgå af
omstændighederne ved erhvervelsen, eller også skal det optagne lån stå i
åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige
virksomhed eller privatforbrug betinger. Førstnævnte betingelse vil f.eks.
være opfyldt, hvis lånet er optaget med sikkerhed i aktierne mv.
Sidstnævnte betingelse forudsætter et væsentlig element af skøn, og i
tilfælde, hvor alene denne betingelse er opfyldt, har bestemmelsen ikke
virkning for aktier mv. erhvervet forud for den 16. juni 1992.
I TOLD-SKAT Nyt 1992.21.670 (TfS 1992,525) er gengivet en BF, hvor
Ligningsrådet fandt aktionærerne i et selskab omfattet af § 2 c.
Selskabets portefølje var for 90%»s vedkommende anbragt i sikre
værdipapirer med forudsigeligt afkast. Aktionærerne overvejede herefter at
anlægge en mere risikopræget investeringsstrategi, hvorefter 60% af
porteføljen skulle forblive investeret i sikre værdipapirer. De resterende
40% skulle investeres i værdipapirer med ikke forudsigeligt afkast.
Ligningsrådet fandt dog ikke, at den påtænkte omlægning af porteføljen ville
bringe aktionærerne udenfor bestemmelsens område, se TOLD-SKAT Nyt
1992.24.853 (TfS 1992,551). Ligningsrådet fandt, at investeringsbeviser
omfattet af ABL § 2 c ikke kunne bringes udenfor bestemmelsens område ved at
indfri det lån, der var optaget til køb af beviserne. TOLD*SKAT Nyt
1993.10.495 (TfS 1993,265).
Landsskatteretten fandt ikke, at indtjent overskud eller værditilvækst for
et selskab, der investerede i pantebreve, over en periode med stor sikkerhed
kunne opgøres på forhånd, og aktionærerne var derfor ikke omfattet af ABL § 2
c. TfS 1994,516. Ligningsrådet anså en investor i investeringsbeviser for
omfattet af ABL § 2 c, og han kunne derfor ikke sælge beviserne skattefrit
efter 3 år. Ved salg inden 3 år kunne kursværdien pr. 16. juni 1992 ikke
lægges til grund ved opgørelse af avance/tab i stedet for bevisernes
egentlige anskaffelsessum.
TOLD*SKAT Nyt 1993.14.686 (TfS 1993,395).
I lovforarbejderne er anført, at hovedparten af de kendte arrangementer
opererer med lånoptagelse og køb af fordringer mv. for beløb i en
størrelsesorden på mindst 5 mio. kr. Som udgangspunkt behøver
ligningsmyndighederne normalt ikke at interessere sig for beløbsstørrelser på
under 1 mio., når der tages udgangspunkt i de arrangementer, der blev udbudt
(dvs. ved lovens vedtagelse).
Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at
de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i
forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige udlodninger fra
og skattepligtige fortjenester ved afståelse af aktier i det pågældende
selskab.
Den finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at
det samlede resultat vedrørende lånet og aktiebesiddelsen, herunder
fortjeneste ved afståelse af aktierne, under et er negativt efter skat selv
uden beskatning.
S.G.2.4.2.2 § 2 c's midlertidige anvendelse
Bestemmelsen har alene virkning for aktier, der er erhvervet inden den 1.
januar 1994.
Ligningsrådets kompetence
Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning kun gennemføres efter
Ligningsrådets nærmere bestemmelse. Denne bestemmelse er indsat med
henblik på at sikre en ensartet praktisering af bestemmelsen over hele
landet.
For grupper af skattepligtige, som under ensartede omstændigheder har
deltaget i fælles arrangementer med lånefinansieret erhvervelse af aktier,
vil
Ligningsrådet kunne træffe bestemmelse for deltagerne under et.
S.G.2.4.2.3 Beskatning
Når aktiesalget er omfattet af ABL § 2 c, finder ABL §§ 2 og 4 ikke
anvendelse. Er aktierne omfattet af ABL §§ 2 a eller 3, finder § 2 c ikke
anvendelse.
Fortjeneste ved afståelse af aktier omfattet af § 2 c medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst (kapitalindkomst). Tab
kan ikke fratrækkes uanset ejertidens længde. Fortjeneste skal opgøres efter
gennemsnitsmetoden i ABL § 6.
S.G.2.4.2.4 Ikrafttræden mv.
Bestemmelsen har virkning for aktier, som er erhvervet senest den 31. dec.
1993. Skattepligtige, der skal medregne fortjeneste på aktier, som efter de
hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, kan ved opgørelsen af fortjenesten i stedet for
anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes
samlet for samtlige aktier under et.
S.G.2.4.3 Investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger - ABL §
2 d
Med virkning fra og med den 19. januar 1994 er fortjeneste og tab ved
afståelse af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger omfattet
af ABL § 2 d. Ved lov nr. 399 af 25. maj 1996, § 7, nr. 2 er ABL § 2 d, stk.
1, blevet ændret. Ifølge bestemmelsen skal fortjeneste ved afståelse af
omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. LL §
16 C, stk. 1, medregnes med opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine
vedtægter er forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens
administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke
aktier som omhandlet i ABL § 2 a og konvertible obligationer samt retten til
at tegne sådanne, og til højest at anbringe 25% af aktivmassen i kontanter
samt i aktiver som omhandlet i KGL §§ 8 C til 8 G til afdækning af
kursrisiko. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis
investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge
vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved
overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25% sker i mere end 5 på
hinanden følgende børsdage, finder 1. pkt. anvendelse. Ved opgørelserne i
relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på 25% medregnes aktiver som
omhandlet i KGL §§ 8 C til 8 G med værdien af de underliggende aktiver.
Ifølge ABL § 2 d, stk. 6, kan skatteministeren fastsætte de nærmere regler
om administrationen af den i ABL § 2 d, stk. 1, 2. pkt. nævnte 25% grænse,
* jf. bek. nr. 1034 af 5/12 1996.
Ændringen har virkning fra 1. januar 1996. Lov nr.399 af 22. maj 1996 §
11, stk. 4, indeholder følgende særlige ikrafttrædelsessbestemmelse: et
negativt beløb, som efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, 2. og 3. pkt.,
ville kunne fremføres til fradrag efter den 1. januar 1996, kan fradrages
efter LL § 16 C, stk. 6, i ind til det 5. indkomstår efter det indkomstår
hvori det negative beløb er opstået. Dette gælder dog kun i det omfang det
negative beløb udgøres af det tab som omhandlet i KGL § 6. I perioden fra og
med den 1. januar 1996 til og med den 31. december 1996 kan
investeringsforeningen som alternativ til de i ABL § 2 d, stk. 1, 2. til 7.
pkt. omhandlede vedtægtskrav og placeringsregler i tilknytning til kontanter
samt aktiver som nævnt i KGL §§ 8 C - 8 G og kontanter i tilknytning hertil
anvende de tilsvarende regler i realrenteafgiftslovens § 3 e, som har
virkning for den samme periode. De i ABL § 2 d, stk. 1, 2. til 7. pkt.,
omhandlede vedtægtskrav anses i den i 4. pkt. nævnte periode for opfyldt,
såfremt investeringsforeningen faktisk placerer sine midler i
overensstemmelse med vedtægtskravene og investerings-foreningen senest med
virkning fra og med den 1. januar 1997 har ændret sine vedtægter således, at
de opfylder vedtægtskravene.
Personer skal medregne fortjeneste og tab ved opgørelsen af
kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 5. Fortjeneste og tab skal
opgøres efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6. Vedr. definitionen af udloddende
investeringsforeninger, se S.A 1.6.1.
Investeringsbeviser i udloddende aktieafdelinger, dvs. foreninger der
udelukkende investerer i aktier mv. omfattet af ABL - dog ikke aktier
omfattet af ABL § 2 a og konvertible obligationer og tegningsretter til
konvertible obligationer - er ikke omfattet af ABL § 2 d.
Fortjeneste og tab ved afståelse af investeringsbeviser i udloddende
aktieafdelinger og akkumulerende investeringsbeviser er omfattet af de øvrige
regler i ABL.
Personer kan fradrage tab ved afståelse af de i § 2 d omhandlede
investeringsbeviser, såfremt det godtgøres, at investeringsforeningen
udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta omfattet af KGL § 6.
Der er adgang til at fradrage tab selv om investeringsforeningen har
anbragt en del af midlerne i finansielle kontrakter, såfremt det godtgøres,
at investeringen i finansielle kontrakter opfylder de regler, som
Finanstilsynet har fastsat for investeringsforeningers adgang til at anbringe
midler i finansielle kontrakter i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990, og
der er tale om investeringsbeviser i en udloddende investeringsforening, der
er omfattet af EF-direktivet 85/611/EØF af 20. dec. 1985.
Selskaber mv. som nævnt i § 2 d, stk. 2, kan foretage fradrag for tab, når
det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer
som omhandlet i KGL, dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne
sådanne. Der er adgang til tabsfradrag, selv om investeringsforeningen har
anbragt en del af midlerne i finansielle kontrakter. Tabsfradraget er dog
betinget af, at det godtgøres, at investeringen i finansielle kontrakter
opfylder de regler, som Finanstilsynet har fastsat for
investeringsforeningers adgang til at anbringe midlerne i finansielle
kontrakter i bek. nr. 455 af 19. juni 1990.
Ved lov nr. 399 af 22. maj 1996 § 7, nr. 3 og 4 er ABL § 2 d, stk. 2 og 3
ændret. Efter ABL § 2 d, stk. 2 og 3, er i begge stykker efter 2. pkt. efter
"en del af midlerne i" indsat "aktier i det
administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration,
i foreningens administrationsbygning og i". Ændringen medfører, at tab
på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, som ikke er rene
aktieafdelinger, for selskaber alene kan fradrages, hvis foreningen alene
investerer i fordringer omfattet af KGL, dog ikke konvertible obligationer.
For personer kan tab på investeringsbeviserne i udloddende
investeringsforeninger, som ikke er rene aktieafdelinger, kun fradrages, hvis
foreningen udelukkende investerer i fremmedmøntede fordringer omfattet af KGL
§ 6. For personer og selskaber afskæres fradragsretten dog ikke, hvis
foreningen indenfor visse rammer placerer sine midler i finansielle
kontrakter. Investeringsforeninger kan indenfor investeringsforeningsloven
eje fast ejendom, hvorfra de driver virksomhed. For foreninger, som iøvrigt
opfyldte betingelserne for, at medlemmerne kunne have fradragsret for tab på
investeringsbeviserne, medførte de hidtidige regler, at evt. tab ved
besiddelse af foreningens administrationsbygning ikke var fradragsberettiget.
Efter de nye regler forhindrer besiddelse af foreningens
administrationsbygning ikke, at tab på investeringbeviserne kan fradrages af
medlemmerne.
Investeringsforeninger er ofte organiseret således, at administrationen af
foreningen er samlet i et administrationsselskab, som er ejet af foreningens
afdelinger. Med henblik på at sikre, at en sådan organisation ikke bevirker,
at fradragsretten for tab på investeringsbeviserne afskæres, medfører de nye
regler, at fradragsretten for tab på investeringsbeviserne ikke afskæres,
hvis foreningen ejer aktier i det administrationsselskab, som står for
foreningens administration. Det er i denne forbindelse en betingelse for, at
fradragsretten bevares, at administrationsselskabets eneste virksomhed består
i at forestå administration af investeringsforeninger.
Ovennævnte ændringe af ABL § 2 d, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., har
virkning fra den 1. januar 1996. Dette medfører en udvidelse af
fradragsretten for tab på investeringsbeviser.
S.G.2.4.3.1 Beskatning
Når salg af investeringsbeviset er omfattet af ABL § 2 d, finder §§ 2 og 4
ikke anvendelse. Modsat finder §§ 2 a, 2 c eller 3 anvendelse, hvis papiret
både er omfattet af en af disse bestemmelser og § 2 d.
S.G.2.4.3.2 Overgangsregler
I tilfælde, hvor fortjeneste eller tab ved afståelse af
investeringsbeviset den 18. januar 1994 ville være skattefri henholdsvis
ikke-fradragsberettiget, men hvor fortjeneste eller tab ved en afståelse den
19. januar 1994 eller senere er omfattet af ABL § 2 d, kan den skattepligtige
vælge at anvende investeringsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 i
stedet for den faktiske anskaffelsessum. Det kan være aktuelt for personer,
når investeringsbeviset er børsnoteret, og beholdningen af børsnoterede
aktier ikke den 19. maj 1993 eller senere har været over bundgrænsen i ABL §
4, stk. 2, der for 1997 udgør 107.300 kr.
Endvidere har minoritetsaktionærer, der har adgang til at anvende
handelsværdien pr. 19. maj 1993, fortsat adgang til at anvende denne værdi i
stedet for den faktiske anskaffelsessum, selv om aktierne ved indførelsen af
§ 2 d er blevet omfattet af denne bestemmelse.
Til brug ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved en afståelse kan dog
ikke anvendes en anskaffelsessum (eller værdi pr. 19. maj 1993), der er
højere end handelsværdien den 19. januar 1994 eller handelsværdien på
afståelsestidspunktet. Den faktiske anskaffelsessum kan ikke anvendes i disse
tilfælde, men der kan vælges mellem at anvende handelsværdien den 19. januar
1994 og afståelsessummen som indgangsværdi.
Fradragsberettigede tab efter § 2 og § 4, stk. 3, (aktier ejet i mindre
end 3 år og børsnoterede aktier, der er ejet i 3 år eller mere), der er
realiseret før den 19. januar 1994, og som endnu ikke er fuldt modregnet, kan
under iagttagelse af reglerne i ABL § 2, stk. 2, 5. pkt. overføres til
fradrag i fortjeneste på investeringsbeviser, der er omfattet af § 2 d. Det
er dog en forudsætning, at de pågældende investeringsbeviser er erhvervet før
den 19. januar 1994.
S.G.2.4.4 Idéaktier ABL § 2 e
Ved lov nr. 1212 af 27. dec. 1996 er der i ABL § 2 e indsat en bestemmelse
om idéaktier. Aktier, som en person har modtaget som vederlag ved
afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, jf. § 27 E, stk. 1, er
omfattet af begrebet "idéaktier", dog ikke aktier omfattet
af ABL § 2 a eller næringsaktier. ABL § 2 e omfatter alle de tilfælde, hvor
den pågældende aktionær har haft mulighed for at udskyde beskatningen af
vederlaget efter LL § 27 E. Det er således alene en forudsætning for
anvendelsen af ABL § 2 e, at den pågældende iværksætter har kunnet anvende
reglerne i LL § 27 E, og det er ikke en forudsætning, at beskatningen af
vederlaget rent faktisk har været udskudt efter LL § 27 E. I forbindelse med
afståelse af "idéaktier" skal den skattepligtige, der vil
påberåbe sig ABL § 2 e kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at aktierne er
erhvervet under sådanne omstændigheder, at bestemmelsen finder anvendelse. I
det omfang aktierne allerede ved erhvervelsen er kategoriseret som
"idéaktier", omfattet af ABL § 2 e, skal de relevante
skattemyndigheder sikre, at oplysningerne herom ikke går tabt.
Efter den ABL § 2 e beskattes fortjeneste og tab ved afståelse af
"idéaktier" på samme måde, uanset om aktierne er unoterede
el. børsnoterede, og uanset hvor lang tid aktierne har været ejet.
For idéaktier ejet mindre end 3 år, er det således i forhold til de
hidtidige regler en lempelse af beskatningen af gevinster og dels en adgang
til at fradrage tab i den skattepligtige indkomst. Til gengæld kan tab i
disse tilfælde ikke modregnes i tilsvarende fortjenester på andre aktier ejet
i mindre end 3 år.
Der er således i forhold til de hidtidige regler tale om en skærpet
beskatning, hvis der er tale om fortjeneste ved afståelse fra en lille
beholdning af børsnoterede aktier efter mere end 3 års ejertid, idet en
fortjeneste på børsnoterede idéaktier ikke kan være skattefri efter
100.000 kr.'s reglen i ABL § 4, stk. 2. Til gengæld vil tab i et sådant
tilfælde kunne fradrages efter reglerne om aktieindkomst. Endvidere vil tab
ved afståelse af børsnoterede aktier fra en større beholdning, som har været
ejet i mere end 3 år kunne fradrages i den skattepligtige indkomst og ikke
kun medregnes i tilsvarende fortjeneste.
Fortjeneste og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. ABL § 6.
Idéaktier vil formodentlig som hovedregel være unoterede, idet
iværksætteren må antages at ville bevare indflydelse i selskabet. Der er dog
ikke noget til hinder for, at et eksisterende børsnoteret selskab erhverver
ideen, eller at selskabets aktier efterfølgende bliver børsnoterede.
Børsnoterede idéaktier behandles på samme måde som unoterede
idéaktier. Børsnoterede idéaktier medregnes dog ved opgørelsen
af beholdningen børsnoterede aktier i relation til 100.000 kr.'s grænsen jf.
ABL § 4, stk. 2, § 7, stk. 1, § 10, stk. 1 og § 11, stk. 1. Dette betyder
bl.a., at fortjeneste på børsnoterede idéaktier med en ejertid på 3 år
eller mere ikke kan være skattefri efter 100.000 kr.'s reglen i ABL § 4, stk.
2, at der ikke tildeles børsnoterede idéaktier indgangsværdier efter
ABL § 7 ved overskridelse af 100.000 kr.'s grænsen, og at reglerne om, at der
alene kan succederes ved udlæg fra et dødsbo (ABL § 11, stk. 1, 5. pkt.)
efter den del af udlægget eller overdragelsen til hver enkelt modtager, der
overstiger 100.000 kr.'s grænsen, ikke finder anvendelse for børsnoterede
idéaktier.
Efter ABL § 2 e skelnes der ikke imellem tilfælde, hvor selskabet går
konkurs og de tilfælde, hvor aktierne afstås ved almindeligt salg.
Endvidere skelnes der ikke mellem de tilfælde, hvor idéen
overdrages til et nystiftet selskab og de tilfælde, hvor overdragelsen sker
til et allerede eksisterende selskab.
Fortjeneste og tab, som omfattes af ABL § 2 e, er aktieindkomst for
skattepligtige personer, jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 4.
Beskatning:
Når aktierne er omfattet af ABL § 2 e finder ABL § 2 og § 4 ikke
anvendelse.
Overgangsregler:
Reglerne om idéaktier i ABL § 2 e træder iflg. lov nr. 1212 af 27.
dec. 1996 § 4 i kraft dagen efter bekendtgørelse i lovtidende. Dette
indebærer, at loven ikke kan håndhæves før denne dato. Loven har imidlertid
virkning for aktier som omfattes af ABL § 2 e, og som afstås den 31. okt.
1996 eller senere.
S.G.2.4.5 Almindelige aktier - ABL § 2 og § 4
Såfremt aktionæren har ejet de afståede aktier i mindre end 3 år, skal
fortjeneste beskattes som almindelig indkomst, jf. ABL § 2, stk. 1, og
beløbet henregnes til kapitalindkomsten.
S.G.2.4.5.1 Skattemæssig behandling af fortjeneste eller tab ved salg
efter mindre end 3 års ejertid
Årets tab ved afståelse inden 3 års ejertid kan kun fratrækkes i
skattepligtig fortjeneste omfattet af ABL § 2, stk. 1. Tab på aktier, som i
tilfælde af fortjeneste ville være skattepligtig efter ABL §§ 2 a, 2 c, 2 d
eller 2 e kan ikke modregnes i gevinster omfattet af § 2.
Fortjeneste eller tab på unoterede aktier, ejet i mindre end 3 år, skal
opgøres efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6. Skattepligtige efter SEL § 1,
stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b, eller FBL skal, ved salg af aktier ejet i
mindre end 3 år opgøre fortjeneste eller tab efter gennemsnitsmetoden i ABL §
6, uanset om det er unoterede eller børsnoterede aktier. Fortjeneste eller
tab på næringsaktier, skal opgøres efter ABL § 3, jf. ABL § 2, stk. 3. Ved
personers salg af børsnoterede aktier, ejet under 3 år, skal avance eller tab
opgøres efter aktie-for-aktie-metoden.
Ifølge § 16, stk. 6, i lov nr. 1117 af 22. december 1993, skal
skattepligtige efter den tidligere SEL § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-5 b, og stk.
2, 1. pkt, eller FBL ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ABL § 6, se
bort fra aktier, som er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere.
Tegner den skattepligtige nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes
handelsværdi, kan foranstående regel dog ikke anvendes. I så fald kan den
skattepligtige anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 eller den 18.
november 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Reglen i 1. pkt. kan heller
ikke anvendes for aktier, der er udlagt fra et dødsbo den 18. november 1993
eller senere, hvor boet ikke beskattes af udlægget, fordi udlægsmodtageren
indtrådte i dødsboets skattemæssige stilling. Skattepligtig efter SEL § 1,
stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b, og FBL, kan anvende reglen, som er beskrevet i
dette afsnit. Se 1994-cirk. pkt. 4.3.
Et overskydende tab kan overføres til fradrag i en ægtefælles fortjeneste
af samme art, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Et
herefter overskydende tab kan fremføres i de følgende 5 indkomstår til
fradrag i aktionærens eller en samlevende ægtefælles fortjeneste af samme
art. Tab kan kun overføres til fradrag i et senere år, hvis det ikke kan
udnyttes i et tidligere år.
ABL § 13 e indeholder en bestemmelse om overdragelse af aktier, ejet i
mindre end 3 år, i forbindelse med en fusion mellem en andelsforening og et
af de i bestemmelsen nævnte selskaber eller foreninger, og hvor
andelsforeningen er det modtagende selskab. Se S.G.3.9. Se endvidere TfS
1996,892 (VLD) appelleret, hvoraf det fremgår, at en skatteyder i 1982 købte
aktier i et selskab, hvori han var ansat. Han fratrådte i 1983 og solgte
herefter en del af aktierne til et andet selskab, idet han samtidig gav dette
selskab køberet til resten af aktierne til en aftalt kurs. Køberetten kunne
tidligst gøres gældende i februar 1989 og bortfaldt, hvis den ikke var gjort
gældende 15/2 1989. Samtidig med aftalen om køberetten optog skatteyderen i
selskabet et lån, der ifølge gældsbrev forrentedes med 8½ pct. p.a. og
forfaldt uden opsigelse 15/2 1989. Lånet var efter det oplyste optaget for at
skaffe skatteyderen kapital til investering i skatteyderens nye virksomhed.
Landsskatteretten fandt, ligesom den stedlige skattemyndighed, at
skatteyderen ved den nævnte disposition reelt havde overdraget aktierne og
fået disse betalt gennem lånet ifølge gældsbrevet. Landsretten bemærkede, at
aftalen om køberetten blev indgået for at undgå, at skatteyderen blev
beskattet af avancen ved et salg forud for 1989, og Landsretten fandt ud fra
en samlet bedømmelse, at der i skattemæssig henseende var sket en
overdragelse i 1984, hvorfor skatteyderen var skattepligtig af den opnåede
avance.
S.G.2.4.5.2 ABL § 4 - skattemæssig behandling af fortjeneste eller tab ved
salg efter mindst 3 års ejertid
ABL § 4 om afståelse af aktier efter mindst 3 års ejertid, er senest
ændret ved lov nr. 1072 af 20. dec. 1995.
For skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b, eller FBL
sker der fortsat ingen beskatning ved salg af aktier efter mindst 3 års
ejertid.
I ABL § 4, stk. 6, er der dog indsat en særregel for aktier udlagt med
succession, se S.G.3.6.
Den tidligere sondring mellem hovedaktionærer og almindelige aktionærer er
ophævet i relation til beskatning ved afståelse af aktier omfattet af ABL §
4. Hovedaktionærbegrebet har dog fortsat betydning i andre skattemæssige
relationer. Begrebet findes nu i ABL § 11, stk. 2-4.
Aktieindkomst omfatter bl.a. de avancer fra salg af aktier, som efter ABL
skal medregnes til aktieindkomsten. Vedrørende dette begreb og beskatningen
af aktieindkomsten henvises til S.F.1.1.
Hvordan fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier efter mindst 3 års
ejertid skal behandles skattemæssigt, afhænger nu af om aktierne er
børsnoterede eller unoterede. Er aktierne børsnoterede, afhænger beskatningen
af, om beholdningen af børsnoterede aktier overstiger bundgrænsen den 19. maj
1993 eller senere. Bundgrænsen var i 1994 på 103.000 kr., i 1995 på 103.800
kr., i 1996 på 106.600 kr. og i * 1997 på 107.300 kr.
S.G.2.4.5.2.1 Unoterede aktier
Ved afståelse af unoterede aktier skal fortjeneste beskattes som
aktieindkomst.
Udenlandske aktier, som ikke kan anses som børsnoterede, jf. nedenfor,
beskattes ved salg efter 3 års ejertid på samme måde som unoterede aktier.
Tab ved afståelse af unoterede aktier kan fradrages ved opgørelsen af
aktieindkomsten. Bliver aktieindkomsten herefter negativ, kan tabet modregnes
i anden indkomst, med en skatteværdi svarende til skattesatsen for positiv
aktieindkomst, jf. ABL § 4, stk. 4, jf. PSL § 8 a, stk. 5. Denne regel finder
dog ikke anvendelse for unoterede aktier, som i den skattepligtiges
besiddelsestid har været børsnoterede, hvis tab ved afståelsen på tidspunktet
for overgangen fra børsnoterede til unoterede ikke ville have været
fradragsberettiget, fordi beholdningen af børsnoterede aktier ikke inden for
de sidste 3 år var over bundgrænsen, jf. ABL § 4, stk. 5.
Ved suspension fra noteringen anses de suspenderede aktier for at være
overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede, uanset varigheden af
suspensionen.
Fradragsafskæringen gælder også, når aktierne på tidspunktet for
overgangen fra børsnoteret til unoteret var ejet i mindre end 3 år, men først
afstås efter en ejertid på 3 år eller mere.
Ved afgørelsen af, om aktierne ved en eventuel afståelse på tidspunktet
for overgangen fra børsnoteret til unoteret vil være fradragsberettiget, skal
der tages hensyn til værdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier
på overgangstidspunktet, da en eventuel afståelse på dette tidspunkt ville
have medført, at der ville foreligge et registreringstidspunkt for værdien af
den samlede beholdning. Værdien af den samlede beholdning af børsnoterede
aktier på overgangstidspunktet har dog alene betydning i relation til ABL §
4, stk. 5, og denne værdi får dermed ikke betydning f.eks. ved salg af andre
børsnoterede aktier, der ikke er overgået til at være unoterede.
Er en aktie overgået fra børsnoteret til unoteret på et tidspunkt, der
ligger 3 år eller mere efter erhvervelsen af aktien, og fortjeneste eller tab
ved en afståelse af aktien på førstnævnte tidspunkt ikke ville have været
skattepligtig efter ABL § 4, anses aktien ved en senere opgørelse af
fortjeneste eller tab for erhvervet for aktiens kursværdi på tidspunktet for
overgangen fra børsnoteret til unoteret, jf. ABL § 7, stk. 2. Ifølge ABL § 7,
stk. 3, gælder forannævnte regel, om tildeling af indgangsværdier, ikke for
aktier omfattet af ABL §§ 2a-3.
De ovenfor nævnte regler i ABL § 4, stk. 5, og § 7, stk. 2, gælder kun,
hvis aktierne er overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede
efter den 19. maj 1993.
Reglerne om beskatning af unoterede aktier ved salg efter mindst 3 års
ejertid er nærmere beskrevet i 1994-cirk., pkt. 3.2.3. og 3.2.4.
I et tilfælde, hvor en aktionær overdrog hele kapitalen i et af sine
selskaber A A/S til et andet af sine selskaber B ApS, og hvor aktiekapitalen
i A A/S blev udvidet af aktionæren for at kunne nedbringe gælden til B ApS,
hvorefter kapitalen i A A/S blev nedskrevet, udtalte Ligningsrådet, at
hovedaktionærens aktiesalg var omfattet af ABL § 4, stk. 1 og 4, og PBL § 4
a, stk. 1, nr. 4, og stk. 3. Se TfS 1994, 299. * Se endvidere TfS 1997, 595
(LSR), hvor en aktionær indskød en aktiepost på 150.000 kr. i et
interessentskab med to deltagere. Året efter udtog han aktieposten. Ved
opgørelsen af tabet ved et senere salg af aktieposten ansås indskud og
udtagelse af aktierne for henholdsvis salg og generhvervelse af 75.000 kr.
aktier med deraf følgende virkning for beskatningen efter reglerne i ABL. *
S.G.2.4.5.2.2 Børsnoterede aktier fra beholdninger op til og med
bundgrænsen
Salg af børsnoterede aktier ejet i mindst 3 år fra en beholdning der ikke
overstiger bundgrænsen, kan ske skattefrit. Det er en betingelse for
skattefrihed, at bundgrænsen ikke har været oversteget på et tidspunkt, der
ligger efter den 19. maj 1993 og inden for de sidste 3 år før datoen for
afståelsen.
Det er desuden en betingelse for skattefrihed, at sælger er skattepligtig
efter KSL § 1. Har den skattepligtige i hele indkomståret været samlevende
med en ægtefælle, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier.
Ægtefæller har altså tilsammen kun ét bundfradrag.
*Ved lov nr. 440 af 10. juni 1997 er § 4, stk. 2, 2. pkt, ændret. Ved
børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land
inden for EU/EØS eller en børs, der er medlem eller associeret medlem af
Fédération Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV).
Bestemmelsen har virkning fra den 13. marts 1997. *
Følgende fondsbørser er medlem eller associeret medlem af FIBV:
American Stock Exchange, Inc.
Amsterdam Exchanges N.V.
Australian Stock Exchange Ltd.
Barcelona Stock Exchange
Bolsa de Comercio de Buenos Aires
Bolsa de Comercio de Santiago
Bolsa de Valores de BilbaoBolsa de Valores de Lima
Bolsa de Valores de Lisboa
Bolsa de Valores de Madrid
Bolsa de Valores do Rio de Janciro
Bolsa de Valores do Sao Paulo
Bolsa Mexicana de Valores
Bourse de Montréal
Bourse de Valeurs de Bruxelles SC
Chicago Board Options Exchange, Inc.
Deutsche Börse AG
Helsinki Exchanges
Irish Stock Exchange
Istanbul Stock Exchange
Italian Stock Exchange Council
Jakarta Stock Exchange, Inc.
Johannesburg Stock Exchange
Københavns Fondsbørs
Korea Stock Exchange
Kuala Lumpur Stock Exchange
Ljubljana Stock Exchange, Inc. (Medlem pr. 30. oktober 1997)
London Stock Exchange
National Association of Securities Dealers, Inc.
New York Stock Exchange Inc.
New Zealand Stock Exchange
Osaka Securities Exchange
Oslo Børs
Philippine Stock Exchange
SBF-Paris Bourse
Société de la Bourse de Luxembourg SA
Stock Exchange of Singapore Ltd.
Swiss Exchange
Taiwan Stock Exchange Corporation
Tehran Stock Exchange
The Athens Stock Exchange
The Chicago Stock Exchange, Inc.
The Stock Exchange of Hong Kong Ltd.
The Stock Exchange of Thailand
The Stockholm Stock Exchange
The Tel-Aviv Stock Exchange Ltd.
The Toronto Stock Exchange
Tokyo Stock Exchange
Vancouver Stock Exchange
Vienna Stock Exchange
Warsaw Stock Exchange
Beholdningen skal måles på følgende tre tidspunkter:
1) Ved udgangen af hvert indkomstår,
2) umiddelbart efter køb af børsnoterede aktier og
3) umiddelbart før salg af børsnoterede aktier.
Opgørelse foretages på grundlag af kurserne på henholdsvis
afståelsesdagen, erhvervelsesdagen eller den sidste dag i indkomståret. Der
tages alene hensyn til, om kursværdien af beholdningen af børsnoterede aktier
har overskredet bundgrænsen den 19. maj 1993 eller senere.
Bundgrænsen reguleres efter PSL § 20, og udgør følgende:
1994: 103.000 kr.
1995: 103.800 kr.
1996: 106.600 kr.
1997: 107.300 kr.
Beløbsgrænsen omfatter den samlede beholdning af børsnoterede aktier, hvad
enten aktierne har været ejet kortere eller længere end 3 år, og aktierne
medregnes, uanset om de ved en eventuel afståelse vil være omfattet af ABL §§
2, 2 a, 2 c, 2 d, 2 e, 3 eller 4. Til beholdningen medregnes foruden aktier
(herunder medarbejderaktier) aktieretter, tegningsretter og konvertible
obligationer samt tegningsretter til konvertible obligationer.
Tab på salg af børsnoterede aktier kan ikke fradrages, såfremt en
fortjeneste ville være skattefri.
Indgangsværdi ved overskridelse af bundgrænsen
Aktierne anses for erhvervet til kursen på det tidspunkt, hvor det måles,
at bundgrænsen er oversteget, jf. ABL § 7, stk. 1. Det gælder også for
aktier, hvis kursværdi er lavere end den faktiske anskaffelsessum på det
tidspunkt, hvor beholdningen opgøres til at overstige bundgrænsen. Det
anførte gælder dog kun for de aktier, som på dette tidspunkt har været ejet i
mindst 3 år. For de aktier, som ved den senest forudgående måling ikke var
børsnoterede, skal fortsat anvendes den oprindelige købspris. Det er en
betingelse for at kunne anvende reglen, at man umiddelbart forud for det
tidspunkt, hvor kursværdien overstiger bundgrænsen, har kunnet sælge aktierne
uden beskatning. Forannævnte regel, om tildeling af indgangsværdier, finder
ikke anvendelse for aktier omfattet af ABL §§ 2a-3, jf. ABL § 7, stk. 3.
Udviste den første opgørelse efter den 19. maj 1993 en kursværdi, der
oversteg bundgrænsen, skal kursværdien ved denne opgørelse anvendes som
indgangsværdi, såfremt beholdningens kursværdi den 19. maj 1993 ikke oversteg
bundgrænsen, som i 1993 var på 100.000 kr. Oversteg kursværdien af
beholdningen imidlertid bundgrænsen den 19. maj 1993, kan kursværdien ved den
første opgørelse efter 19. maj 1993 ikke anvendes som indgangsværdi.
Der skal derfor foretages en opgørelse af kursværdien af den samlede
beholdning af børsnoterede aktier pr. 19. maj 1993 i det omfang, kursværdien
af den samlede beholdning ved det første registreringstidspunkt efter den 19.
maj 1993 oversteg grundbeløbet. Denne opgørelse har alene betydning i
relation til anvendelsen af indgangsværdier efter ABL § 7, stk. 1, ved den
første opgørelse efter den 19. maj 1993. Den 19. maj 1993 er dermed ikke et
egentligt registreringstidspunkt i relation til beløbsgrænsen, medmindre der
efter de almindelige regler for opgørelse af kursværdien af den samlede
beholdning skal foretages en opgørelse den 19. maj 1993.
Vedrørende foranstående henvises til 1994-cirk. pkt. 3.2.2.3 og TfS
1994.464. Skal der anvendes indgangsværdier efter ABL § 7, stk. 1, vil
aktionæren, for så vidt angår de aktier, der skal tildeles indgangsværdier,
være afskåret fra at anvende den faktiske anskaffelsessum eller andre
indgangsværdier, der er tildelt den skattepligtige i medfør af
overgangsregler eller på grund af tidligere overskridelse af bundgrænsen. En
minoritetsaktionær, hvis beholdning af børsnoterede aktier overskred
bundgrænsen den 19. maj 1993, og som skal anvende indgangsværdier efter ABL §
7, stk. 1, vil således være afskåret fra at anvende værdien den 19. maj 1993
ved afståelse af de aktier, der har fået tildelt indgangsværdier efter ABL §
7, stk. 1.
Omkostningerne i forbindelse med erhvervelsen af aktierne kan ikke
tillægges indgangsværdierne, som tildeles i medfør af ABL § 7, stk. 1.
S.G.2.4.5.2.3 Børsnoterede aktier fra beholdninger over bundgrænsen
Fortjeneste ved salg af børsnoterede aktier ejet i mindst 3 år fra
beholdninger, som ved en måling efter den 19. maj 1993 og inden for de sidste
3 år før datoen for afståelsen, har været over bundgrænsen, som i 1997 er
107.300 kr., skal beskattes som aktieindkomst.
Tab ved salg af børsnoterede aktier ejet i mindst 3 år fra beholdninger,
som ved en måling efter den 19. maj 1993 og inden for de sidste 3 år før
datoen for afståelsen, har været over bundgrænsen, kan kun fradrages i
indkomstårets fortjeneste ved salg af tilsvarende aktier, dvs. fortjeneste på
andre børsnoterede aktier fra en beholdning over bundgrænsen, som man har
ejet i 3 år eller mere, jf. ABL § 4, stk. 3. Et overskydende tab kan
overføres til fradrag i en ægtefælles fortjeneste af foranstående art, hvis
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Et herefter overskydende
tab kan fremføres i de følgende 5 indkomstår til fradrag i aktionærens eller
en samlevende ægtefælles fortjeneste af foranstående art. Tab kan kun
fremføres til fradrag i et senere år, hvis det ikke har kunnet udnyttes i et
tidligere år.
Falder kursværdien af børsnoterede aktier til under bundgrænsen, er
fremtidige gevinster skattefrie, når beholdningen i 3 år har ligget under
bundgrænsen. Tab kan ikke fradrages, når beholdningen i 3 år har været under
bundgrænsen.
S.G.2.4.5.2.4 Hovedaktionærer Nedslag
Skattepligtige, der afstår aktier med fortjeneste, og hvor fortjeneste
eller tab ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 skulle have været
beskattet efter den tidligere § 6, som vedrørte hovedaktionærer, jf. ABL §
11, stk. 2-4, og ophørende hovedaktionærer, kan få et nedslag ved opgørelsen
af den skattepligtige fortjeneste på de pågældende aktier, jf. ABL § 7 a.
Nedslag efter denne regel kan ikke beregnes, hvis den pågældende alene skulle
have opgjort fortjenesten i kraft af den tidligere ABL § 6, stk. 6.
Reglen om nedslag gælder, uanset om aktierne ved afståelsen har været ejet
i mindre end 3 år, men reglen gælder ikke for aktier omfattet af ABL §§ 2 a,
2 c og 3. Er aktierne omfattet af § 2 d, vil der være mulighed for nedslag
efter § 7 a, såfremt bestemmelsens øvrige betingelser er opfyldt.
Er aktierne erhvervet, før aktionæren blev omfattet af de tidligere
hovedaktionærregler, gives nedslaget i forhold til den fulde ejertid, dvs.
også for perioden forud for det tidspunkt, hvor aktionæren blev
hovedaktionær.
Der gives ikke nedslag for aktier som er erhvervet den 19. maj 1993 eller
senere. Dog gives der nedslag for aktieretter, som tildeles den
skattepligtige, og som er knyttet til aktier, den skattepligtige har
erhvervet inden 19. maj 1993, samt for fondsaktier erhvervet ved udnyttelse
af sådanne aktieretter.
Fondsaktier og aktieretter, der berettiger til nedslag, anses for
erhvervet på samme tidspunkt som moderaktien ved beregning af ejertiden. Der
gives derimod ikke nedslag for tegningsretter, der er tildelt den
skattepligtige den 19. maj 1993 eller senere og for aktier erhvervet ved
udnyttelse af sådanne tegningsretter.
Nedslaget beregnes med 1% pr. år, den skattepligtige har ejet de
pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst
udgøre 25%.
Udlægges eller overdrages aktierne med skattemæssig succession, * jf. ABL
§ 11 og DBSL § 29, stk. 2 og § 36 *, anvendes aktiernes værdi ved udlægget
eller overdragelsen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af
nedslaget, jf. ABL § 7 a, stk. 3. Dette gælder selv om værdien ved udlægget
er højere end afståelsessummen. Ved opgørelsen af besiddelsestiden medregnes
dog såvel overdragerens som erhververens besiddelsestid. Denne særlige
opgørelsesmåde ved succession finder ikke anvendelse, når en efterlevende
ægtefælle hensidder i uskiftet bo, eller når
* efterlevende ægtefælle er eneste legale arving, jf. DBSL § 58. * I disse
tilfælde opgøres nedslaget på grundlag af afståelsessummen og på grundlag af
såvel afdødes som ægtefællens besiddelsestid.
For aktier, der er erhvervet med succession i forbindelse med skattefri
ombytning mv. af aktier efter ABL § 13 eller FUL, medregnes værdistigningen
og ejertiden både før og efter ombytningen mv. ved opgørelsen af nedslaget
efter § 7 a. Ombytning er ingen hindring for anvendelse af § 7 a, uanset om
ombytningen sker før eller efter den 19. maj 1993.
Er aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles fortjenesten
ved beregningen af nedslaget for ejertid forholdsmæssigt efter aktiernes
pålydende. Afstås en del af aktierne i samme selskab, anses de først
erhvervede for først afstået.
Indgangsværdier
§ 19, stk 5-6, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 indeholder overgangsregler
for hovedaktionærer. Ved lov nr. 1117 af 22. dec. 1993 blev § 19, stk. 5, i
lov nr. 421 af 25. juni 1993, tydeliggjort. Reglerne viderefører de tidligere
gældende overgangsbestemmelser for hovedaktionærbeskatningen.
Den første regel omhandler aktionærer, der inden den 1. juli 1981 havde
afstået aktier, og som var hovedaktionærer pr. 1. juli 1981, samt enten ved
den første aktieafståelse efter den 1. juli 1981, men inden den 19. maj 1993
var hovedaktionærer, eller ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ville
have været hovedaktionærer. For disse aktionærer opgøres anskaffelsessummen
for beholdningen pr. 1. juli 1981 som den anskaffelsessum, som ved afståelsen
før den 1. juli 1981 blev opgjort for de i behold værende aktier efter de
dagældende regler i LOSI. Har aktionæren ikke afstået aktier i det pågældende
selskab inden den 1. juli 1981, skal den faktiske anskaffelsessum anvendes.
Den anden regel gælder for aktier, som er erhvervet inden den 1. januar
1962, og som ville blive beskattet som hovedaktionæraktier ved afståelse den
18. maj 1993. For disse aktier træder den formueskattepligtige værdi pr. 1.
januar 1962 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre den faktiske
anskaffelsessum er højere.
Den tredje regel gælder for aktionærer, som efter den 1. juli 1981 er
blevet omfattet af hovedaktionærbeskatningen, men som ikke var omfattet heraf
den 1. juli 1981. Disse aktionærer kan vælge ved opgørelsen af den samlede
anskaffelsessum at anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktier, den
pågældende aktionær ejede den 1. juli 1981, i stedet for den faktiske
anskaffelsessum.
S.G.2.4.5.2.5 Overgangsregler for minoritetsaktionærer
I lov nr. 421 af 25. juni 1993 er i § 19, stk. 3, fastsat nogle særlige
overgangsbestemmelser. Se 1994-cirk. pkt. 3.3.3.
Skattepligtige, som ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle
have opgjort fortjeneste eller tab efter ABL § 6, eller som alene skulle gøre
det i kraft af ABL § 6, stk. 6, og som ikke ville være omfattet af ABL §§ 2 a
- 2 c eller 3 eller KGL, kan ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved en
senere afståelse af de pågældende aktier anvende aktiernes handelsværdi den
19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen.
Anskaffelsesomkostningerne kan ikke tillægges kursværdien pr. 19. maj
1993. For andelsbeviser omfattet af ABL § 2b kan handelsværdien den 19. maj
1993 tilsvarende anvendes i stedet for anskaffelsessummen, hvis der gives
dispensation efter ABL § 2b, stk. 5, jf. lov nr. 412 af 14. jun. 1995.
Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab, den pågældende
aktionær ejede den 18. maj 1993, herunder fondsaktier, aktieretter og
tegningsretter, aktier erhvervet på grundlag af tegningsretter samt for
aktier i forskellige aktieklasser. For konvertible obligationer kan der alene
anvendes handelsværdien pr. 19. maj 1993, såfremt beskatning efter en ejertid
på 3 år eller mere ikke skal ske efter reglerne i KGL.
Også ved afståelse af fondsaktier tildelt før den 19. maj 1993 kan den
skattepligtige ved avanceopgørelsen vælge værdien pr. 19. maj 1993. Det er en
betingelse, at afståelsen finder sted tre år eller mere efter erhvervelsen af
moderaktien. Er fondsaktien tildelt den 19. maj 1993 eller senere kan der
ikke anvendes indgangsværdi, jf. TOLD-SKAT Nyt 1993.24.1142.
Adgangen til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet for den
oprindelige anskaffelsessum, for så vidt angår tegningsretter og aktieretter,
er afhængig af, om tegningsretterne henholdsvis aktieretterne er i
aktionærens besiddelse den 18. maj 1993. Der er ikke adgang til at anvende
handelsværdien den 19. maj 1993 for tegningsretter og aktieretter, hvis
tildelingen eller erhvervelsen af de pågældende retter sker den 19. maj 1993
eller senere.
Tilsvarende regler gælder for aktier tegnet ved udnyttelse af aktieretter
eller tegningsretter. Det er her en betingelse for anvendelse af
handelsværdien pr. 19. maj 1993, at aktieretterne eller tegningsretterne er
udnyttet til erhvervelse af aktier senest den 18. maj 1993. Er
tegningsretterne eller aktieretterne imidlertid i den pågældendes besiddelse
den 18. maj 1993, og er der efter det foregående adgang til at anvende
handelsværdien pr. 19. maj 1993 for disses vedkommende, kan aktieretternes
eller tegningsretternes handelspris pr. 19. maj 1993 anvendes ved opgørelsen
af anskaffelsessummerne for aktierne. Dette skyldes, at det følger af de
almindelige regler for opgørelse af anskaffelsessummer, at aktier erhvervet
ved udnyttelse af aktieretter anses for anskaffet for det beløb, der er
erlagt ved anskaffelsen af aktieretterne, og at aktier erhvervet ved
udnyttelse af tegningsretter anses for anskaffet for det beløb, der er erlagt
ved anskaffelsen af tegningsretterne med tillæg af det beløb, der skal
indbetales ved tegningen af aktierne. Såfremt de øvrige betingelser herfor er
opfyldt, kan værdien pr. 19. maj 1993 træde i stedet for det beløb, der er
erlagt ved anskaffelsen af henholdsvis aktieretterne og tegningsretterne ved
opgørelsen af aktiernes anskaffelsessum. Dette gælder uanset at der er tale
om tildelte aktie- eller tegningsretter, og det beløb, der er erlagt ved
erhvervelsen af aktieretterne eller tegningsretterne dermed er 0 kr.
Ved en senere afståelse kan et fradragsberettiget eller
modregningsberettiget tab ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen
og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993. Derimod kan et fradragsberettiget
eller modregningsberettiget tab godt overstige forskellen mellem den faktiske
anskaffelsessum og afståelsessummen (hvis handelsværdien den 19. maj 1993 var
højere end den faktiske anskaffelsessum).
For aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end 3 år forud for
den 19. maj 1993, kan overgangsreglen kun anvendes, hvis aktierne afstås 3 år
eller mere efter erhvervelsen.
Afståelse af aktier efter mindre end tre år afskærer ikke aktionæren fra
at anvende værdien den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved
senere afståelse af aktier i samme selskab, hvis betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt, jf. TOLD*SKAT Nyt 1993.24.1142.
For konvertible obligationer er det en betingelse for anvendelse af
ovenstående overgangsregel, at en gevinst ved en senere afståelse 3 år eller
mere efter erhvervelsen ikke vil være skattepligtig efter KGL.
Adgangen til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 overføres til
erhververen, hvis der den 19. maj 1993 eller senere sker overdragelse eller
udlæg af aktierne med succession efter reglerne i ABL § 11 * DSBL § 29, stk.
2 og § 36, * og adgangen til at anvende handelsværdien pr. 19. maj 1993
bevares, uanset at der den 19. maj 1993 eller senere sker ombytning mv. af
aktierne med succession efter reglerne i ABL § 13 eller FUL.
Handelskursen pr. 19. maj 1993
Børsnoterede aktier
For børsnoterede aktier er handelskursen pr. 19. maj 1993, den kurs som
fremgår af børslisten for den 19. maj 1993. Told- og Skattestyrelsen finder,
at den børskurs, der skal anvendes som handelskursen for børsnoterede aktier
pr. 19. maj 1993, er alle-handler-kursen.
Børskursen pr. 19. maj 1993 på danske aktier er gengivet i LV cirkulære
m.v. 1997
Unoterede aktier
Ved fastsættelse af unoterede aktiers handelsværdi pr. 19. maj 1993 er der
mulighed for at opnå en bindende forhåndsbesked for Ligningsrådet efter lov
om bindende forhåndsbesked.
Told- og Skattestyrelsen har offentliggjort flere BF om fastsættelse af
handelskursen pr. 19. maj 1993 i unoterede selskaber. Se TfS 1994, 166, 300,
321, 372, 373, 400, 430, 632, 833 og 835 samt TfS 1995,116 318, 554, TfS
1996,182 * TfS 1997,437.
Se endvidere TfS 1997,897(BF), den af LR fastsatte handelsværdi pr. 19.
maj 1993 for et selskabs aktier kan også, når selskabet efterfølgende har
skiftet status fra unoteret til børsnoteret selskab, anvendes af
minoritetsaktionærerne som indgangsværdi i stedet for den faktiske
anskaffelsessum ved salg af aktier ejet i 3 år eller mere. Dette forudsætter
dog, at der ikke skal anvendes indgangsværdier efter reglerne i ABL § 7, stk.
1. *
Det er et gennemgående træk for de pågældende sager, at Ligningsrådet har
søgt at tilvejebringe et så sikkert beslutningsgrundlag som muligt.
Ligningsrådet har ved fastsættelsen af handelskursen pr. 19. maj 1993
bl.a. henset til følgende:- Formueskattekursen ifølge kurslisten pr. 1. jan.
1991, 1. jan. 1992 og 1. jan. 1993.
- Skattekursen beregnet på basis af sidste regnskab før 19. maj 1993.
Sluttes regnskabet mindre end én måned efter den 19. maj 1993, er
det dog dette regnskab, der skal anvendes. Det er kapitaliseringsfaktorerne
pr. 1. januar 1993, der skal anvendes.
- Kursen beregnet på basis af den regnskabsmæssige indre værdi for de
seneste 3 regnskabsår før 19. maj 1993. Sluttes næste regnskab mindre end
én måned efter den 19. maj 1993, skal den indre-værdikurs beregnes på
basis af dette regnskab, men således at der ialt oplyses tre kurser (1.
januar 1991, 1. januar 1992 og 1. janaur 1993).
- Hvilken % primoegenkapitalen er forrentet med i situationer, nævnt under
forrige punkt (indre værdi). Resultatet både før og efter skat oplyses.
- Det bør overvejes at indregne værdien af goodwill ved fastsættelse af
kursen beregnet på basis af den regnskabsmæssige indre værdi.
Indregnes goodwill, bør der redegøres for beregningen. Eventuelle andre
skjulte reserver kan ligeledes indregnes, ligesom mindreværdi i forhold til
den indre værdi må fragå.
- Kursen beregnet på basis af den skattemæssige indre værdi for de seneste
3 regnskabsår. Sluttes næste regnskab mindre end én måned efter den
19. maj 1993, skal den skattemæssige indre værdi kurs beregnes på basis af
dette regnskab, men således at der ialt oplyses tre kurser.
- Såfremt selskabets aktier har været handlet i perioden 1. januar 1990
til 1. januar 1994, bør det oplyses, hvor stor en post der er blevet
overdraget, om handlen er sket mellem interesseforbundne parter, og til
hvilken kurs handlen er sket.
- Dokumenterede købstilbud.
- Selskabet og dets virksomhed.
- Bestemmelser i selskabets vedtægter eller aktionæroverenskomst, der
fastsætter overdragelseskursen.
- Price earning (P/E-metoden). Nøgletallet er et parameter, der kan medgå
ved vurderingen af aktiernes kursværdi. Dog med et væsentligt kursnedslag
p.g.a. af aktiernes manglende omsættelighed (unoterede aktier). P/E-metoden
kan ikke anvendes som et enkeltstående parameter, men skal sammenholdes med
andre kursrelaterede prisfastsættelsesmetoder.
Ovenstående opregning af forhold, som Ligningsrådet har henset til ved
fastsættelsen af handelsværdien pr. 19. maj 1993, er ikke udtømmende, idet
man i det konkrete tilfælde må påse, om der eventuelt foreligger andre
forhold, som påvirker handelsværdien. * En faktor der bør indgå i skønnet er
udskudt skat. I det omfang værdien af negativ udskudt skat pr. 19. maj 1993
med tilstrækkelig sikkerhed må anses for konstateret, skal der tillige tages
hensyn hertil. * Se iøvrigt 1994 cirk. pkt. 3.3.3.
* Se TfS 1997,642 (LSR), hvor der ved fastsættelse af værdien af aktier
pr. 19. maj. 1993 måtte lægges afgørende vægt på vedtægternes bestemmelse om
forkøbsret til aktionærerne til favørkurs, uanset at det måtte lægges til
grund, at handelsværdien i fri handel var højere. *
I TfS 1994, 371 er offentliggjort kursen pr. 19. maj 1993 på de unoterede
selskaber, som Ligningsrådet indtil da havde taget stilling til. I TfS 1994,
886 er en tilsvarende offentliggørelse, idet de BF, som har været påklaget
til
Landsskatteretten, og hvor Landsskatteretten har truffet afgørelse, er
gengivet med stjernemarkering. De således fastsatte kurser pr. 19. maj 1993
vil løbende blive offentliggjort. I LV bilag vil kursen på unoterede aktier
pr. 19. maj 1993 ligeledes være oplyst, i det omfang Ligningsrådet eller
Landsskatteretten har truffet afgørelse.
Told- og Skattestyrelsen blev ved angivelse af SE-numre anmodet om
aktindsigt i en række af Ligningsrådets BF om handelskursen på unoterede
aktier pr. 19. maj 1993, idet der i øvrigt var henvist til TfS 1994, 371.
Anmodningen blev ikke imødekommet. Da selskabernes navne var kendte, var
det ikke muligt at anonymisere dokumenterne, ligesom det heller ikke var
muligt at give aktindsigt i faktiske omstændigheder uden at afsløre
fortrolige forhold vedrørende virksomhederne, se TfS 1994, 635.
Af afsnit S.G.2.4.8.3 fremgår, at hvor der er beregnet gaveafgift, skal
den kurs, der af T&S-regionen er lagt til grund ved
gaveafgiftsberegningen, anses som afståelsessum. Uanset at der kort tid før
eller efter den 19. maj 1993 er gaveoverdraget aktier i et unoteret selskab,
kan det ikke uden videre forventes, at den af T&S-regionen accepterede
gaveoverdragelseskurs vil blive lagt til grund som aktiernes handelsværdi pr.
19. maj 1993 ved en senere overdragelse af aktier i det pågældende selskab.
Aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 vil i sådanne tilfælde blive gjort
til genstand for en selvstændig prøvelse.
Medarbejderaktier
I tilfælde, hvor ovennævnte overgangsregler for minoritetsaktionærer kan
anvendes for medarbejderaktier i en ordning, som er godkendt i henhold til LL
§ 7 A, og som i henhold hertil var båndlagt den 19. maj 1993, kan den
skattepligtige ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af
aktierne efter båndlæggelsens ophør anvende aktiernes handelsværdi ved
båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen. Ved en aktieafståelse
efter båndlæggelsens ophør kan et fradragsberettiget eller
modregningsberettiget tab ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen
og aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør, men tabet kan derimod
godt overstige forskellen mellem afståelsessummen og den faktiske
anskaffelsessum.
Overgangsreglen for medarbejderaktier finder anvendelse på alle aktier,
der den 19. maj 1993 var båndlagt i medfør af den pågældende ordning.
D.v.s. reglen omfatter såvel de oprindeligt tildelte eller udloddede
aktier som fondsaktier, der er tildelt på grundlag af de oprindelige aktier,
og aktier erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter, som er knyttet
til de oprindelige aktier. Det er en forudsætning for anvendelse af aktiernes
kursværdi på tidspunktet for ophævelsen af båndlæggelsen, at aktierne ejes af
den pågældende aktionær den 19. maj 1993. Ligningsrådet fandt i en BF, at en
medarbejderaktieordning, som var godkendt inden den 19. maj 1993, men hvor
den egentlige båndlæggelse først fandt sted efter denne dato, var omfattet af
overgangsreglen i § 19, stk. 4, 1. pkt., i lov nr. 421 af 25. juni 1994. Det
var dog en betingelse, at den skattepligtige ikke i båndlæggelsesperioden
tegner nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Se TfS
1994.448. I relation til overgangsreglen for medarbejderaktier anses
fondsaktier og aktier erhvervet på grundlag af tildelte tegningsretter for
anskaffet ved erhvervelsen af de pågældende fondsaktier henholdsvis aktier
erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter.
Skatteministeriet, Departementet har på baggrund af to henvendelser
truffet følgende afgørelse vedrørende fortolkningen af reglerne for
anvendelse af indgangsværdier i § 19, stk. 3 og 4 i lov nr. 421 af 25. jun.
1993 i relation til medarbejderaktier:
I tilfælde, hvor der efter den 19. maj 1993, men inden båndlæggelsens
ophør, udstedes fondsaktier i tilknytning til medarbejderaktier, der var
båndlagt den 19. maj 1993, kan værdien ved båndlæggelsens ophør efter § 19,
stk. 4, i lov nr. 421 af 25. jun. 1993 ikke anvendes i stedet for
anskaffelsessummen for de pågældende fondsaktier, men derimod alene for
moderaktierne.
I tilfælde hvor betingelserne for anvendelse af såvel værdien den 19. maj
1993 efter § 19, stk. 3 i lov nr. 421 af 25. jun. 1993 som værdien ved
båndlæggelsens ophør efter § 19, stk. 4, i samme lov er opfyldt, kan
aktionæren vælge mellem de to værdier. Den faktiske anskaffelsessum kan
ligeledes vælges.
Efter § 19, stk. 3 og 4, i lov nr. 421 af 25. jun. 1993 gælder følgende:
Valget mellem værdien den 19. maj 1993 og den faktiske anskaffelsessum
træffes samlet for alle de aktier i det pågældende selskab, den pågældende
aktionær ejede den 18. maj 1993. Dette betyder, at man ved at vælge værdien
den 19. maj 1993 for en post aktier er afskåret fra at anvende den faktiske
anskaffelsessum for andre aktier i samme selskab, og at man ved at vælge den
faktiske anskaffelsessum for en post aktier er afskåret fra at anvende
værdien den 19. maj 1993 for andre aktier i samme selskab.
Har aktionæren valgt at anvende værdien den 19. maj 1993 eller den
faktiske anskaffelsessum for en post aktier, vil vedkommende imidlertid ikke
være afskåret fra at vælge at anvende værdien ved båndlæggelsens ophør for en
anden post aktier i samme selskab. Ligeledes vil aktionæren, selv om
vedkommende har valgt at anvende værdien ved båndlæggelsens ophør for en post
aktier, ikke være afskåret fra at anvende værdien den 19. maj 1993 eller den
faktiske anskaffelsessum for en anden post aktier i samme selskab jf. TfS
1996, 188.
Vælger aktionæren at anvende aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens
ophør som anskaffelsessum, skal de båndlagte aktier indtil båndlæggelsens
ophør holdes adskilt fra eventuelle frie aktier ved anvendelsen af
gennemsnitsmetoden og først ind - først ud reglen i ABL § 6. Dette betyder,
at fortjenesten eller tabet ved salg af de frie aktier kan opgøres uden
hensyntagen til de båndlagte aktier. Aktionæren kan dog vælge at medregne
anskaffelsessummen for de båndlagte aktier ved opgørelsen af fortjeneste
eller tab på de frie aktier. Vedkommende vil derved have afskåret sig fra
senere at anvende værdien ved båndlæggelsens ophør som indgangsværdi for de
båndlagte aktier. Vælger aktionæren derimod at undlade at medregne de
båndlagte aktier ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved salg af frie
aktier, vil vedkommende ikke herved have afskåret sig fra at anvende den
faktiske anskaffelsessum for de båndlagte aktier efter båndlæggelsens ophør.
Reglen om anvendelse af værdien ved båndlæggelsens ophør som indgangsværdi
gælder både ved ophævelse af båndlæggelsen som følge af, at den periode,
aktierne skal båndlægges, udløber, og ved ophævelse af båndlæggelse før tiden
(f.eks. ved dødsfald). Såfremt båndlæggelsen ophører, inden aktierne har
været ejet i 3 år, kan aktiernes værdi ved båndlæggelsens ophør kun anvendes,
såfremt aktierne afstås efter en ejertid på 3 år eller mere.
Hvis aktierne afstås under båndlæggelsen, men 3 år eller mere efter
erhvervelsen, er en fortjeneste ikke skattepligtig og et tab ikke fradrags-
eller modregningsberettiget.
Såfremt den skattepligtige i båndlæggelsesperioden tegner nye aktier til
overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi, bortfalder retten til at
anvende handelsværdien ved båndlæggelsens ophør. Den skattepligtige kan i
stedet anvende aktiernes handelsværdi umiddelbart før tegning til overkurs.
Tegnes der aktier til overkurs, kan de båndlagte aktier ikke mere afstås
efter 3 års ejertid uden skattemæssige konsekvenser.
S.G.2.4.5.3 Opgørelse af fortjeneste eller tab
Fortjeneste eller tab ved afståelse af almindelige aktier skal opgøres
efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6. Ved personers salg af børsnoterede aktier
efter en ejertid på mindre end 3 år, skal avancen dog opgøres efter
aktie-foraktie-metoden.
Gennemsnitsmetoden
Ved afståelse af unoterede aktier, uanset ejertid, idéaktier jf.
ABL § 2 e samt børsnoterede aktier, efter en ejertid på mindst 3 år, skal
fortjeneste eller tab opgøres efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6. Se
1994-cirk. pkt. 3.2.6.
For personer, der afstår børsnoterede aktier omfattet af ABL § 4
(almindelige aktier), skal der ved anvendelse af gennemsnitsmetoden ikke
tages hensyn til børsnoterede aktier, som er erhvervet mindre end 3 år forud
for afståelsen.
Hvis aktionæren afstår samtlige sine aktier i et selskab på én
gang, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og
aktiernes samlede anskaffelsessum.
Ved en aktionærs afståelse af en del af aktierne i selskabet opgøres
fortjeneste eller tab på grundlag af en anskaffelsessum, der beregnes som en
forholdsmæssig andel af den samlede anskaffelsessum for aktionærens hele
aktiebeholdning i selskabet lige før afståelsen, idet den samlede
anskaffelsessum fordeles på de afståede aktier og de aktier, som aktionæren
beholder. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling
henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af
fortjeneste eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum
betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved
senere afståelser benyttes/fordeles efter foranstående regler.
Tilsvarende foretages en fordeling af den samlede anskaffelsessum på de
aktier i samme selskab, der har været ejet i mindre end 3 år henholdsvis 3 år
eller mere, idet afståelsen behandles efter forskellige skattemæssige regler
afhængigt af ejertiden. Tilsvarende skal der foretages en fordeling i andre
tilfælde, hvor forskellige dele af afståelsen behandles efter forskellige
skattemæssige regler.
Fordelingen af den samlede anskaffelsessum mellem afståede aktier og
beholdte aktier sker på grundlag af aktiernes pålydende. I de tilfælde, hvor
aktierne er forbundet med forskellige rettigheder, tages der altså ikke
hensyn til aktiernes forskellige kursværdi ved fordelingen. Aktier med
forskellige rettigheder holdes dermed ikke adskilt ved opgørelsen af den
samlede anskaffelsessum og ved fordelingen af denne. Omkostningerne ved
erhvervelsen medregnes ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum.
Konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af fortjeneste eller tab
efter gennemsnitsmetoden, idet der som pålydende værdi af den konvertible
obligation regnes med pålydende værdi af den aktie, som den konvertible
obligation kan konverteres til.
Om opgørelse af fortjeneste og tab ved afståelse af tegningsret, se
S.G.2.4.7.
Aktie-for-aktie metoden
Ved personers afståelse af børsnoterede aktier inden 3 års ejertid opgøres
fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og
anskaffelsessummen for den enkelte aktie (aktie-for-aktie-metoden).
Aktie-for-aktie-metoden medfører, at det er den faktiske anskaffelsessum
og det faktiske anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie, som lægges til
grund.
Ved afståelse af aktier med samme rettigheder i samme selskab, er det den
ældste akties anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, der skal lægges til
grund ved afgørelsen af, om der skal ske beskatning efter 3-års reglen i ABL
§ 2, jf. først ind - først ud reglen, se S.G.2.4. Selv om aktiens
handelsværdi på afståelsestidspunktet måtte være reduceret som følge af
aktiekapitaludvidelse f.eks. med fondsaktier, anvendes alligevel aktiens
oprindelige anskaffelsessum ved opgørelse af fortjeneste eller tab. Aktier,
der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte aktieretter eller tegningsretter
til favørkurs anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som
de nævnte aktieretter eller tegningsretter knytter sig til, jf. *ABL § 1,
stk. 2.
Se S.G.2.4.7.3 om lovændring foranlediget af Højesterets dom.*
S.G.2.4.6 Spekulation
Det traditionelle spekulationsbegreb for aktier blev forladt i 1962 og er
i medfør af ABL blevet til en 3-års regel.
En »hausse-spekulant«, der har erhvervet aktier i den hensigt at
opnå fortjeneste ved senere afståelse, skal således behandle fortjeneste
eller tab skattemæssigt som anført under S.G.2.4.1-2.4.4.
Ved »baisse-spekulation«, hvor en aktionær spekulerer i en
forventet kursnedgang på et værdipapir, foregår spekulationen ofte ved, at
spekulanten låner en post aktier hos en vekselerer, afstår disse aktier og på
et senere tidspunkt tilbagekøber tilsvarende aktier (dækker ind) til en
lavere kurs til tilbagelevering til vekselereren. Sådanne fortjenester og tab
skal opgøres og beskattes ved spekulationens afslutning. Beskatningen sker
efter reglerne i ABL om afståelse inden 3 års ejertid, selv om den enkelte
spekulationsforretning måtte strække sig over mere end 3 år. Se lsr.1966.13.
Udlån af aktier til en baissespekulant vil som udgangspunkt blive anset for
en afståelse, Skat 1989.8.619 (sd) (TfS 1989,471).
Foregår baisse-spekulationen med egne aktier, således at aktieejeren
sælger en aktiepost i håb om økonomisk fordel ved senere tilbagekøb til en
lavere kurs, anses der at foreligge et salg henholdsvis et køb i relation til
de almindeligt gældende aktieavancebeskatningsregler.
S.G.2.4.7 Anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie
Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på
forskellige tidspunkter, er det de først erhvervede aktier, som anses for
først afståede (først ind- først ud-reglen).
Fortjeneste eller tab på unoterede aktier, ejet i mindre end 3 år skal
opgøres efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6. Skattepligtige efter SEL § 1,
stk. 1, nr. 1-2c og 3a-5b, eller FBL, skal ved salg af aktier ejet i mindre
end 3 år, opgøre fortjeneste eller tab efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6,
uanset om det er unoterede eller børsnoterede aktier, jf. ABL § 2, stk. 3.
Fortjeneste eller tab på næringsaktier, skal opgøres efter ABL § 3, stk. 2,
jf. stk. 3. Ved personers salg af børsnoterede aktier, ejet under 3 år, skal
fortjeneste eller tab opgøres efter aktie-for-aktie-metoden.
Skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2c og 3a-5b, eller FBL skal
ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ABL § 6, se bort fra aktier, som
er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere. Tegner den skattepligtige
nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi, kan
foranstående regel dog ikke anvendes. I så fald kan den skattepligtige
anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 eller den 18. november 1993 i
stedet for anskaffelsessummen. Reglen i 1. pkt. kan heller ikke anvendes for
aktier, der er udlagt fra et dødsbo den 18. november 1993 eller senere, hvor
boet ikke beskattes af udlægget, fordi udlægsmodtagerne indtrådte i dødsboets
skattemæssige stilling. Se 1994-cirk. pkt. 4.3.
Sker salget efter mindst 3 års ejertid, skal avance eller tab i alle
tilfælde opgøres efter gennemsnitsmetoden.
Ved personers opgørelse af avance eller tab på børsnoterede aktier
omfattet af ABL § 4, aktier ejet i mindst 3 år, skal alene medregnes de
aktier, som er erhvervet 3 år eller mere forud for afståelsen, jf. ABL § 6,
stk. 1.
Tildelte aktieretter og * aktier erhvervet på grundlag af tegningsretter
til favørkurs * anses nu altid for erhvervet samtidig med moderaktien. Se
S.G.2.4.7.3.
Omkostninger, der naturligt kan henregnes til anskaffelsen, tillægges
anskaffelsessummen.
Uanset om anskaffelsessummen skal opgøres efter aktie-for-aktie-metoden
eller gennemsnitsmetoden, gælder der som udgangspunkt visse fællesregler.
S.G.2.4.7.1 Køb
Aktier, som er erhvervet ved køb, anses for anskaffet på tidspunktet for
aftalens indgåelse og anskaffelsessummen er købesummen med tillæg af udgift
til aktieafgift og eventuel købsprovision samt evt. forbundne advokat- og
revisorudgifter. Udgift til stiftelsesprovision af banklån ved aktiekøb kan
derimod ikke henregnes til anskaffelsessummen, men vil eventuelt kunne
fradrages i indkomsten efter LL § 8, stk. 3.
S.G.2.4.7.2 Tegnede aktier
Anskaffelsessummen for aktier, der tegnes ved stiftelse af et selskab mod
indskud af kontanter, er det faktisk indbetalte beløb.
Om anskaffelsessummen for aktier, der tegnes mod indskud af andre værdier
end kontanter, se S.B.1.5.1.1.
Om anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet i forbindelse med
omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter VOL, se LV E.H.
Om anskaffelsessummen for aktier i rekonstruktionstilfælde, se S.C.1.2.2
og S.G.2.4.7.6.
Anskaffelsestidspunktet for aktier, der tegnes ved stiftelse af et
selskab, kan ikke regnes fra et tidligere tidspunkt end
stiftelsesoverenskomstens underskrift, uanset at selskabet stiftes med
tilbagevirkende kraft.
* Er en medarbejder blevet beskattet af værdien af en tildelt tegningsret
tillægges dette beløb til aktiernes anskaffelsessum. * Aktier, der er
erhvervet ved udnyttelse af tildelte aktieretter eller tegningsretter * til
favørkurs *, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som
de nævnte aktieretter eller tegningsretter knytter sig til, jf. ABL §§ 5,
stk. 3 og 6, stk. 4. Se S.G.2.4.7.3.
Tegningstidspunktet vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor
generalforsamlingen eller evt. bestyrelsen efter bemyndigelse af
generalforsamlingen har truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen.
Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om
udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet
tegningsretter, anses disse retter først for erhvervet samtidig med de
pågældende moderaktier, og anskaffelsessummen opdeles forholdsmæssigt på
moderaktien og de nytegnede aktier, skd. 61.147 og 148. Hvis man udnytter
sådanne retter sammen med retter, som man har fået tildelt som aktionær,
anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet ved købet af
moderaktien.
Aktier, der er erhvervet ved køb af tegningsret, anses for erhvervet på
købstidspunktet for tegningsretten, og anskaffelsessummen er købesummen for
tegningsretterne med tillæg af det beløb, der er erlagt ved tegningen.
Hvis en nytegnet aktie i et selskab kun har kunnet tegnes ved, at
aktionærens tildelte tegningsret er blevet suppleret med en tilkøbt
tegningsret, anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet ved
købet af den yderligere tegningsret. Anskaffelsessummen for aktier, som er
tegnet på grundlag af tilkøbte tegningsretter, udgør det beløb, som
indbetales til selskabet for aktierne med tillæg af købesummen for
tegningsretten.
S.G.2.4.7.3 Fondsaktie, aktieret eller tegningsret
Fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt aktieret,
aktieretter og tegningsretter, herunder tegningsretter til konvertible
obligationer, anses for erhvervet samtidig med moderaktien for 0 kr.
En skatteyder erhvervede i 1984 den samlede anpartskapital på 80.000 kr. i
et nystiftet selskab. Efter vedtægterne havde anpartshaverne ret til
forholdsmæssig tegning af nye anparter ved udvidelse af anpartskapitalen. I
1986 blev anpartskapitalen udvidet med 2.020.000 kr. Skatteyderen udnyttede
dog kun sin fortegningsret til at tegne nye anparter for 820.000 kr.
Tegningen skete til kurs 100. Selskabet blev samtidig omdannet til et
holdingselskab. På grund af udviklingen i selskabets økonomi påtænkte
skatteyderen at sælge en aktiepost på 500.000 kr. af de i 1986 erhvervede
aktier for 1 kr. Han ønskede derfor oplyst, om han i så fald ville være
omfattet af reglen i ABL § 6, stk. 4, således at han kunne opnå fradrag for
tabet. I BF, der blev stadfæstet af Landsskatteretten, udtalte Ligningsrådet,
at han ikke ville være omfattet af § 6, stk. 4, da aktierne ikke kunne anses
for erhvervet på grundlag af tildelte tegningsretter. Østre Landsret
tiltrådte afgørelsen, da man fandt, at bestemmelsen måtte forstås således, at
tegningsretten skulle give adgang til tegning af nye aktier under deres
reelle værdi (favørkurs). Kun i så fald overførtes en del af den værdi, der
var knyttet til moderaktien. Det var ikke godtgjort, at de nye aktier, der
var erhvervet til kurs 100, var erhvervet under den reelle værdi. Højesteret
har i dom af 14. august 1996 (TfS 1996,654) ændret landsrettens afgørelse.
Højesteret fandt, at det ikke efter ordlyden af den daværende ABL § 6, stk.
8, (nuværende § 6, stk. 4) var afgørende for erhvervelsestidspunktet, om
tegningskursen var lavere end markedskursen, og bemærkningerne til
lovbestemmelsen gav ikke grundlag for en sådan begrænsning af reglen. Heller
ikke forarbejderne til lovgivningen gav holdepunkter herfor. Højesteret
fastslog således, at den påtænkte afhændelse af aktieposten på 500.000 kr.
var omfattet af den daværende ABL § 6, stk. 8. Af Højesterets bemærkninger
fremgår: "Det fremgår ikke af ordlyden af § 6, stk. 8, i
lovbekendtgørelse nr. 371 af 22/7 1983 om beskatning af fortjeneste af
afståelse af aktier m.v. - heller ikke af ordet "tildelt" - at det
for aktier, som er tegnet på grundlag af tegningsretter, der tilkommer
tegneren som aktionær, skal være afgørende for erhvervelsestidspunktet, om
tegningskursen var lavere end markedskursen. Bemærkningerne til det
lovforslag, som indeholdt § 6, stk. 8 - Folketingstidende 1982-83, tillæg A,
spalte 3943 ff. (specielt spalte 3956 f.) - giver ikke grundlag for en sådan
væsentlig begrænsning af reglen. Der foreligger heller ikke i forarbejderne
til den tidligere eller efterfølgende lovgivning om avancebeskatning af
aktier m.v. holdepunkter for den nænvte begrænsning." Fsv. angår
genoptagelse af tidligere skatteansættelser, der nu er underkendt af
Højesterets dom, henvises til TS cirkulære 1996-37. * Foranlediget af
Højesterets dom (TfS 1996,654) er der i lov nr. 447 af 10. juni 1997, som
pkt. 3 og 4 i ABL § 1, stk. 2 indsat: "Tegningsret til aktier som nævnt
i § 5, stk. 3 og 4, § 6, stk. 4, og § 13 a, stk. 11, omfatter kun ret til
tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af
tegningsretten er lavere end markedskursen.
Såfremt der tegnes aktier til markedskursen eller en kurs, der er højere
end markedskursen, anses de hidtidige aktionærer ikke for at have afstået en
tegningsret. For så vidt angår tegningsretter, der er tildelt før lovens
virkningstidspunkt den 16. april 1997, se TfS 1997, 792 (DEP).*
Afstår en person fondsaktier, aktieretter eller tegningsretter fra et
børsnoteret selskab mindre end 3 år efter erhvervelsen af moderaktien, skal
hele afståelsessummen beskattes, da avanceopgørelsen skal ske efter
aktie-for-aktie-metoden. Avanceopgørelsen skal i alle andre tilfælde ske
efter gennemsnitsmetoden, og er det fondsaktier eller tildelte aktieretter
skal de indgå i den samlede anskaffelsessum med 0 kr. Tegningsretterne skal
indgå med det beløb, som køberen skal indbetale for at udnytte
tegningsretterne.
Ved anvendelsen af først ind - først ud-reglen holdes beholdningerne af
henholdsvis tegningsretter, aktieretter og aktier adskilt fra hinanden.
Når tildelte fondsaktier, aktieretter og tildelte tegningsretter udnyttes
af den aktionær, der har fået dem tildelt, anses de aktier, der herved
erhverves for erhvervet på tidspunktet for moderaktiernes erhvervelse. I
tilfælde, hvor en fondsaktie, aktieret eller en tegningsret knytter sig til
flere moderaktier, som er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de
aktier, der er erhvervet ved udnyttelsen af de tildelte retter, for erhvervet
med en forholdsmæssig del på de forskellige moderaktiers
anskaffelsestidspunkt.
Ved et delsalg fra en beholdning bestående af både moderaktier og
fondsaktier eller aktier erhvervet på baggrund af tildelte tegningsretter,
hvor aktierne på baggrund af det ovenfor anførte har samme
anskaffelsestidspunkt, foretages der en forholdsmæssig fordeling ud fra den
nominelle værdi af de afståede aktier, således at en forholdsmæssig del af de
afståede aktier anses for at hidrøre fra beholdningen af moderaktier, mens
den resterende del af de afståede aktier anses for at hidrøre fra
beholdningen af fondsaktier eller aktier erhvervet ved udnyttelse af
tegningsretter.
Den del af de afståede aktier, der anses for hidrørende fra beholdningen
af moderaktier, opgøres ved at gange den samlede nominelle værdi af de
afståede aktier med den nominelle værdi inden delafståelsen af den samlede
beholdning af moderaktier, der anses for erhvervet på det pågældende
tidspunkt, divideret med den nominelle værdi af den samlede beholdning inden
delafståelsen af aktier, der anses for erhvervet på det pågældende tidspunkt.
På tilsvarende måde opgøres den del af de afståede aktier, der hidrører fra
beholdningen af fondsaktier eller aktier erhvervet på grundlag af tildelte
tegningsretter, idet den nominelle værdi af moderaktierne i beregningen
erstattes med den nominelle værdi af fondsaktierne henholdsvis aktierne
erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter.
Denne metode får alene betydning, når der er tale om børsnoterede aktier,
der afstås efter en ejertid på mindre end 3 år, idet moderaktierne og
fondsaktierne eller aktierne erhvervet på grundlag af tildelte tegningsretter
i dette tilfælde kan have forskellige anskaffelsessummer grundet anvendelsen
af aktie-for-aktie-metoden. Metoden anvendes dog ikke, hvis f.eks. moderaktie
og fondsaktie ikke har samme rettigheder, og det udtrykkeligt er aftalt,
hvilke aktier, der er overdraget. I så fald må det afgøres ud fra
overdragelsesaftalen, hvilke aktier, der må anses for afståede.
Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om at
udvide aktiekapitalen ved at udstede fondsaktier, aktieretter eller
tegningsretter, erhverver aktier, hvortil der er knyttet fondsaktier,
aktieretter eller tegningsretter, anses disse for erhvervet samtidig med den
moderaktier, de knytter sig til, og anskaffelsessummen opdeles
forholdsmæssigt på moderaktierne og de nye fondsaktier, aktieretter eller
tegningsretter.
Erhverves fondsaktier sammen med retter, som man har fået tildelt som
aktionær, anses en forholdsmæssig del af den nye fondsaktie, for anskaffet
ved købet af moderaktien.
S.G.2.4.7.4 Konvertible obligationer
For konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af en
tildelt tegningsret eller ved køb af tegningsret, gælder samme regler
vedrørende anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum som for tegnede aktier,
se S.G.2.4.7.2.
Ligningsrådet fandt, at kursgevinsten på et nulrente konvertibelt
obligationslån med en påtænkt løbetid på 1 år var skattepligtig som
almindelig indkomst i henhold til ABL § 2, og at konvertible obligationer
ikke er omfattet af KGL's bestemmelser, når der er tale om udsteders
kursgevinst/tab, jf. TOLD-SKAT Nyt 1992.22.722 (TfS 1992,539).
I en BF fandt Ligningsrådet, at konvertible obligationer udstedt til
medarbejdere i relation til ABL's bestemmelser skulle anses erhvervet ved
tildelingen af de konvertible obligationer. Forhåndsbeskeden vedrørte i
øvrigt en række skattemæssige konsekvenser i forbindelse med udstedelsen af
de konvertible obligationer. TOLD*SKAT Nyt 1993.6.266 (TfS 1993,151).
Konvertible obligationer, som er erhvervet før den 1. juli 1981, anses for
anskaffet til obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981, medmindre den
faktiske anskaffelsessum er højere. Var de konvertible obligationer
børsnoterede pr. 1. juli 1981, er det den noterede kurs, der skal anvendes.
For unoterede obligationer, som i tiden omkring den 1. juli 1981 har været
genstand for omsætning mellem uafhængige parter, anvendes den værdi, de er
omsat til. I andre tilfælde må kursværdien beregnes med udgangspunkt i det
årsregnskab, der er afsluttet nærmest ved den 1. juli 1981 med fornøden
hensyntagen til særlige forhold opstået efter regnskabets
afslutningstidspunkt. Såfremt der ved afståelse af en konvertibel obligation,
skal ske beskatning efter ABL, og aktionæren var minoritetsaktionær den 18.
maj 1993 kan handelsværdien den 19. maj 1993 anvendes i stedet for den
oprindelige anskaffelsessum, se S.G.2.4.4.2.5.
S.G.2.4.7.5 Konvertering af konvertible obligationer
Aktier, der er erhvervet ved konvertering af konvertible obligationer,
anses for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de
konvertible obligationer.
Ved anvendelse af først ind - først ud-reglen sidestilles konvertible
obligationer med aktier med særlige rettigheder indtil konverteringen.
Konverteringen af konvertible obligationer til aktier i det pågældende
selskab har ikke skattemæssige konsekvenser. Se iøvrigt TfS 1996,162.
Om den skattemæssige behandling af medarbejdere, der som led i deres
ansættelsesforhold erhverver konvertible obligationer, se LV A.B.1.10.11.
S.G.2.4.7.6 Konvertering af andre fordringer
* Anskaffelsessummen for aktier opgøres som udgangspunkt som det beløb,
for hvilket den pågældende aktie er erhvervet, med tillæg af omkostningerne
ved erhvervelsen, se afsnit 2.4. i cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994.
Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved konvertering af en
fordring på selskabet, vil normalt være fordringens værdi. Såfremt
fordringens reelle værdi på konverteringstidspunktet er væsentlig mindre end
pålydende, opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af en anskaffelsessum
svarende til fordringens handelsværdi, se HD af 27. okt. 1977 (skd. 45.119),
ØLD af 24. marts 1980 (skd. 55.314) og lsr. 1984.7.
Kontant indskud.
Nedsættelse af anskaffelsessummen for visse aktier. ABL § 6, stk. 7 og 8.
I tilfælde, hvor aktier anskaffes i forbindelse med en kapitaludvidelse i
selskabet, knyttes spørgsmålet om anskaffelsessummen for aktier i danske
selskaber sammen med registreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således
at en registreret kapitalforhøjelse indebærer, at kapitalindskuddet
anerkendes som det beløb, hvortil aktien er erhvervet.
ABL § 6, stk. 7 og 8, udgør en undtagelse fra denne regel. Undtagelsen
finder direkte anvendelse, når fortjeneste eller tab ved afståelse af
aktierne opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. ABL § 6. Undtagelsen finder
dog tilsvarende anvendelse ved anvendelse af aktie for aktie-metoden, jf. ABL
§ 5, på andelsbeviser omfattet af ABL § 2 b og på næringsaktier omfattet af
ABL § 3. Dette følger af henvisningerne til ABL § 6, stk. 7 og 8, i ABL § 2
b, stk. 3, § 3, stk. 3, og § 5, stk. 5. Således gælder reglen ved opgørelse
af fortjenester og tab på alle aktieafståelser omfattet af ABL.
ABL § 6, stk. 7.
Efter ABL § 6, stk. 7, reduceres anskaffelsessummen for aktier m.v., når
aktierne m.v. er erhvervet i forbindelse med et kapitalindskud foretaget i
tilknytning til indfrielse af en fordring.
Det er en forudsætning for anvendelse af reglen, at indskuddet skal være
foretaget i det selskab, der er debitor for den indfriede fordring, eller i
et selskab, hvori debitor ejer mere end 25 pct. af selskabskapitalen.
Reglen er endvidere afgrænset med hensyn til, hvem der har foretaget
indskuddet. Denne afgrænsning svarer til den tilsvarende afgrænsning i LL §
15, stk. 4.
Det er endelig en forudsætning, at indskuddet anvendes til at betale
gælden til indskyderen m.fl. Der er dog ingen faste grænser for den
tidsmæssige sammenhæng mellem indskuddet og gældsindfrielsen eller
gældsnedbringelsen. Der henvises i denne forbindelse til den tilsvarende
afgrænsning i LL § 15, stk. 4 i cirkulære nr. 26 af 5/2 1996 om lov om
ændring af forskellige skattelove (Handel med underskudsselskaber,
gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse), afsnit 3.4.1.
Til forskel fra reglerne i LL § 15, stk. 4 og 5, er det ikke nogen
forudsætning for anvendelsen af reglen i ABL § 6, stk. 7 og 8, at
nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en
skyldner og dennes kreditorer.
Reduktionen af anskaffelsessummen opgøres som det beløb, hvormed den
indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på
indfrielsestidspunktet. Er der tale om en nedbringelse af en fordring,
opgøres reduktionen som det beløb, den nominelle værdi af den nedbragte del
af fordringen overstiger kursværdien på indfrielsestidspunktet af denne del
af fordringen. Ved opgørelsen af fordringens eller delfordringens kursværdi
ses bort fra det foretagne indskud. Der ses således bort fra den forøgelse af
debitorselskabets indre værdi, som forårsages af indskuddet.
Undtagelse - ABL § 6. stk. 8.
Anvendelsesområdet for ABL § 6, stk. 7, er indskrænket gennem reglen i ABL
§ 6, stk. 8. Efter denne bestemmelsen finder stk. 7 alene anvendelse, såfremt
et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den
indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller
kautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende gælder for en tidligere
kreditor eller kautionist for den pågældende fordring, når fordringens eller
kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse
med kapitalindskuddet. Se nærmere afsnit 4.1.2 i cirkulære nr. 26 af 5/2 1996
om lov om ændring af forskellige skattelove (Handel med underskudsselskaber,
gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse). *
S.G.2.4.7.7 Medarbejderaktier
Anskaffelsessummen for medarbejderaktier omfattet af LL § 7 A, er det
beløb, der er betalt ved erhvervelsen af de båndlagte aktier. For
medarbejderaktierne, der er erhvervet vederlagsfrit efter LL § 7 A, stk. 2,
er anskaffelsessummen dog handelsværdien på tildelingstidspunktet, jf. TfS
1995, 684.
* Om medarbejderaktieordning med generel tilbagesalgsklausul, se TfS
1997,697(DEP). *
Der gælder ikke særlige regler ved afståelse af medarbejderaktier. Se dog
S.G.2.4.5.2.5, idet der i lov nr. 421 af 25. juni 1993 er fastsat særlige
overgangsregler for medarbejderaktier. Ved lov nr. 1117 af 22. december 1993
er overgangsreglen blevet justeret.
S.G.2.4.7.8 Udenlandske aktier
Betalingen for udenlandske aktier vil som oftest være erlagt i udenlandsk
mønt. Ved opgørelse af anskaffelsessummen omregnes købesummen til danske kr.
efter valutakursen på købstidspunktet, og afståelsessummen omregnes ligeledes
til danske kr. efter valutakursen på afståelsestidspunktet, se lsr. 1967.11
og Skat 1986.5.335 (LSR) (TfS 1986,302). Avancebeskatningen vil således også
omfatte svingningerne i valutakursen.
Vedrørende aktier omfattet af ABL § 2 a, se S.G.2.4.1.
S.G.2.4.7.9 Aktionærforskrivninger
Nedskrivning på aktionærforskrivninger sidestilles med udbetalt udbytte.
Nedskrivninger, der finder sted efter erhvervelse af aktierne, medregnes
tillige til anskaffelsessummen for aktierne, men nedskrivningerne har ingen
indfly delse på anskaffelsestidspunktet for aktierne.
S.G.2.4.7.10 Aktier modtaget som gave
For gavemodtagere, der skal svare gaveafgift ved vederlagsfri overdragelse
af aktier, udgør anskaffelsessummen for aktierne den gaveafgiftspligtige
værdi.
Hvis gaven skal medregnes til modtagerens skattepligtige almindelige
indkomst, udgør anskaffelsessummen det indkomstskattepligtige beløb.
Er gaven hverken afgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, er det
aktiernes handelsværdi på gavetidspunktet, der udgør anskaffelsessummen.
Hvor erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling efter
reglerne i ABL § 11, se S.G.3.7.
S.G.2.4.7.11 Andelsbevis i andelsboligforening
Anskaffelsessummen for et andelsbevis i en andelsboligforening udgør
normalt det beløb, som er betalt ved købet af andelsbeviset.
Ved stiftelse af andelsboligforeninger i forbindelse med lejernes
overtagelse af den ejendom, som de bor i, kan forudbetalt husleje og
indestående på vedligeholdelseskonto fra det hidtidige lejemål medregnes til
andelsbevisets anskaffelsessum sammen med evt. yderligere indskud.
Som regel præsteres der kun et mindre indskud ved stiftelsen, medens
andelshaverne påtager sig at betale en højere husleje for at fremskaffe
fornødne midler til dækning af udgifterne til ejendommens drift og til afdrag
på gælden. Den forhøjede husleje, der er betalt, kan ikke anses som en del af
anskaffelsessummen for andelsbeviset. Dette gælder også i tilfælde, hvor en
andelshaver skal betale forskellen mellem den forhøjede husleje og en evt.
lejers husleje, jf. ØLD af 21. okt. 1975 (skd. 40.45). En konkret vurdering
af vedtægtsbestemmelserne kan dog føre til, at forhøjet boligafgift må
sidestilles med yderligere indskud, lsr. 1977.151.
En forholdsmæssig andel af den af andelsboligforeningen betalte købesum
for ejendommen eller af den kontante udbetaling kan heller ikke anses som en
del af anskaffelsesummen for andelsbeviset.
Har andelshaveren afholdt udgifter til forbedring af lejligheden, kan de
afholdte forbedringsudgifter medregnes til andelsbevisets anskaffelsessum.
Værdien af eget arbejde ved udførelse af forbedringer af lejligheden kan
medregnes til anskaffelsessummen, hvis denne værdi i henhold til gældende
boliglovgivning kan medregnes til afståelsessummen for andelen.
S.G.2.4.8 Afståelsessum
Afståelsessummen er som udgangspunkt det beløb, som aktierne er afstået
for, med fradrag af eventuelle omkostninger, der naturligt kan henregnes til
salget. Som eksempler herpå kan nævnes provision til bank ved køb og salg og
udgift til aktieafgift samt de med salget evt. forbundne advokat- og
revisorudgifter.
Ved overdragelse af K's aktier i D A/S til A AB blev K tilbudt et kontant
beløb for aktierne på salgstidspunktet og dernæst et beløb udbetalt efter 2
år afhængig af virksomhedens resultat i denne periode. Ligningsrådet fandt,
at det overskudsafhængige beløb skulle anses som betaling for aktierne og
derfor beskattes efter ABL's regler på afståelsestidspunktet. Se TfS
1994,110.
Sker overdragelsen ikke ved salg, men på anden måde (gave, arveforskud
el.lign. Se S.G.2.4.8.3) skal det beløb, der er lagt til grund ved
beregningen af gaveafgift el.lign., betragtes som afståelsessum. Foreligger
der ikke et sådant grundlag, er det værdien i handel og vandel, der må lægges
til grund (ABL § 9, stk. 1). Også i sådanne tilfælde vil omkostningerne kunne
fradrages. Gaveafgift o.lign. kan ikke sidestilles med omkostninger, der kan
fradrages. Om godkendt fradrag i afståelsessummen for den kapitaliserede
værdi af fremtidige pensionsforpligtelser, som sælgeren som led i
salgsaftalen påtog sig over for nogle af selskabets funktionærer, se lsr.
1976.76.
Om nægtet fradrag for en afløsningssum for et pensionstilsagn, som
sælgerne ydede en direktør i selskabet, uden at pensionstilsagnet var omtalt
i forbindelse med salget, se lsr. 1976.174.
Ved salg af andelsbevis i en andelsboligforening udgør afståelsessummen
hele salgssummen, uanset en del af denne evt. er ulovlig dusør, lsr. 1966.
21.
I BF i TfS 1995,807 har Ligningsrådet anses forlængelse af konvertible
obligationer som en så væsentlig ændring, at obligationerne måtte anses for
indfriet på det tidspunkt, hvor der indgås endelig og bindende aftale om
forlængelse. Afståelsessummen blev anset for at være handelsværdien på de nye
konvertible obligationer.
Ved afståelse af aktier, for hvilke der er opgjort en negativ skattemæssig
anskaffelsessum efter reglerne i § 4, stk. 2-4, i VOL, medregnes det negative
beløb ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelsen af
disse, jf. lovens § 4, stk. 5.
Om afståelse af udenlandske aktier, hvor betalingen erlægges i udenlandsk
mønt, se S.G.2.4.7.8.
Afståelse af tegningsret
Ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret, anses
tegningsretten for afstået til det beløb, der modtages for tegningsretten,
med tillæg af det beløb, som køberen skal indbetale for at udnytte
tegningsretten.
Tegningsretten anses for anskaffet for det beløb, som køberen skal
indbetale for at udnytte tegningsretten, se S.G.2.4.7.3.
Skal avanceopgørelsen ske efter gennemsnitsmetoden, beregnes den
gennemsnitlige anskaffelsessum således:
B
-----
A x C
A er anskaffelsessum for aktier og tegningsret under ét - B er
pålydende værdi af de aktier, der kan tegnes ved udnyttelse af den afståede
tegningsret
- C er pålydende værdi af de beholdne aktier og de aktier, der kan tegnes
ved udnyttelse af den afståede tegningsret.
Fortjeneste eller tab fremkommer ved at trække den foran beregnede
anskaffelsessum fra afståelsessummen.
S.G.2.4.8.1 Eventuel tilsidesættelse af den aftalte overdragelseskurs
En salgspris kan normalt ikke tilsidesættes, men der kan forekomme
tilfælde, hvor denne er åbenbart urimelig. Dette kan specielt forekomme ved
salg mellem slægtninge, indbyrdes afhængige selskaber eller selskaber og
disses hovedaktionærer. I disse tilfælde kan en åbenbart urimelig kurs
fraviges, HD af 6. april 1987 (Skat 1987.6.392) (TfS 1987,203), LSR 1964.102
og 1967.10.
I HD af 27. april 1983 (skd. 66.330) og ØLD af 29. juni 1984 (skd. 72.90)
fandtes det ikke godtgjort, at salget var sket til en lavere kurs end
handelsværdien. Se i øvrigt Skat 1987.6.444 (TfS 1987,234) (LSR-kurs ansat
som skønnet af 2 af skifteretten udpegede vurderingsmænd) og Skat 1987.8.594
(TfS 1987,395) (LSR-kurs ansat som skønnet af brancheforeningens revisor).
I et anpartsselskab, som var ejet af M og hendes to børn BI og BII, var
det vedtægtsmæssigt bestemt, at M's A-anparter - som BI og BII havde
forkøbsret til - skulle afstås til kurs 100. Ligningsrådet fandt i en BF, at
den vedtægtsbestemte kurs 100 ikke kunne accepteres skattemæssigt i det
omfang, den afveg fra handelsværdien. M skulle derfor anvende handelsværdien
på afståelsestidspunktet som afståelsessum for A-anparterne ved
avanceopgørelsen. TfS 1994, 773. * Se TfS 1997,786(LSR), hvor en forkøbsret
vedtægtsbestemt til kurs 100 ikke kunne accepteres skattemæssigt ved en
faders overdragelse af aktier til to sønner i det omfang, den afveg fra
handelskursen. En ændring af vedtægterne, hvorefter forkøbsretten skulle
udnyttes til handelsværdien, ville ikke blive anset for afståelse. *
En afståelsessum for aktier, der fastlægges ved offentlig auktion over en
minoritetspost, vil normalt være bindende, såfremt aktierne afhændes til en
helt udenforstående og uafhængig tredjemand. Familiens advokat eller
bankforbindelse kan eksempelvis ikke anses for uafhængig i denne forbindelse.
Ved en anpartshavers samtidige salg af anpartskapitalen på nom. 30.000 kr.
i et selskab, der havde drevet underskudsgivende virksomhed, og en fordring
på selskabet, ansås salgssummen på i alt 30.000 kr. for alene at vedrøre
overdragelsen af anparterne, Skat 1988.12.784 (LSR) (TfS 1988,687).
Om et tilfælde, hvor en del af vederlaget for salg af en aktiepost blev
anset som godtgørelse for ikke-udbetalt løn til hovedaktionæren og derfor
beskattet som almindelig indkomst, se lsr. 1974.7. 8 anpartshavere afhændede
deres anparter, og skævdelte salgssummen. ØL fandt, at mervederlaget ud over
gennemsnitskursen var skattepligtig efter SL § 4, TfS 1995,783. Dommen er
stadfæstet af Højesteret, jf. TfS 1995,783.
Vedrørende unoterede aktier henvises til S.F.1.2.3.3.
S.G.2.4.8.2 »Konstruerede« tab kan ikke fradrages
Der forekommer tilfælde, hvor man vel ikke anfægter den fastsatte
overdragelseskurs direkte, men alligevel ikke anerkender, at der ved
afståelsen er konstateret et fradragsberettiget tab.
Som eksempler fra praksis, hvor tabsfradrag ikke er anerkendt, kan
henvises til:
Lsr. 1971.111, hvor afståelsesvederlaget var fastsat under hensyn til, at
sælgeren blev fritaget for en kautionsforpligtelse overfor selskabets
kreditorer.
Lsr. 1974.103, hvor sælgeren havde tilbagekøbsret til samme kurs.
ØLD, UfR. 1965.802, hvor det fastslås, at et aktietab, der udelukkende er
fremkommet ved regnskabsmæssige konstruktioner af skattemæssige hensyn, ikke
medfører fradragsret.
ØLD af 29. jan. 1973, UfR. 1973.408, hvor et selskab i en koncern opkøbte
aktier - delvis til kurser over børskursen - og kort tid derefter solgte
aktierne til moderselskabet til børskursen og fratrak det herved konstaterede
tab.
ØLD af 7. dec. 1984 (skd. 74.434), hvor tabet var en direkte og forudselig
følge af det mellem hovedaktionæren og dennes svigersøn aftalte lån.
HD af 13. feb. 1986 (Skat 1986.3.191) (TfS 1986,125), hvor der ikke blev
godkendt fradrag for tab ved salg af aktier i 1976 til et koncernforbundet
selskab.
ØLD af 18. feb. 1992 (TfS 1992.156), hvor ØL anså en aktiehandel for at
være atypisk, idet aktiebreve ikke var udstedt, og idet handlen var sket på
kredit uden angivelse af betalingstiden. Der var derfor ikke holdepunkter
for, at de trufne aftaler og dispositioner efter deres karakter kunne føre
til fradrag for tab ved salg af aktierne.
* Se om tab ved salg til nærtstående af børsnoterede aktier, TfS 1997,691
(VLD), dommen er appelleret. *
Som eksempel fra praksis, hvor tabsfradrag er anerkendt, kan nævnes: HD af
23. maj 1984 (skd. 71.745) hvor fritagelse for en kautionsforpligtelse efter
omstændighederne ikke fandtes at indebære en skattepligtig værdi som vederlag
for afståelse af aktier. Se også TOLD-SKAT Nyt 1991.23.1364 (TfS 1992,5),
hvor LSR ikke fandt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte et salg i
skattemæssig henseende.
S.G.2.4.8.3 Gaveoverdragelser
I gaveoverdragelsestilfælde, hvor der er beregnet gaveafgift, skal den
kurs, der af T&S-regionen er lagt til grund ved gaveafgiftsberegningen,
anses som afståelsessum. Foreligger der ikke et sådant grundlag, skal
afståelsessummen ansættes til aktiernes værdi i handel og vandel på
gaveoverdragelsestidspunktet.
Af skd.cirk. nr. 185 af 17. nov. 1982, pkt. 17 om værdiansættelse af
unoterede aktier fremgår, at værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske
efter aktiernes handelsværdi.
Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra
stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet sted under forhold,
som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for
handelsværdien. * Som følge af lov nr. 1219 af 27. december 1996 (Ændringer
som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.) er Told- og
Skattestyrelsen ophørt med at beregne formueskattekursen for unoterede
aktie- og anpartsselskaber. Se TfS 1997,599 hvor det fremgår, at den hidtil
gældende praksis for værdiansættelse af unoterede aktier og anparter ved arv
og gave i princippet fortsat kan finde anvendelse, uanset at kurslisten er
afskaffet. Det betyder, at kursen beregnet efter de af LR fastsatte
retningslinier fortsat i et vist omfang og som en midlertidig løsning kan
anvendes.*
Det er kursen beregnet på grundlag af det årsregnskab, der er afsluttet
nærmest forud for gaveoverdragelsestidspunktet, der bør lægges til grund. I
særlige tilfælde må beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for
regnskabsåret, der udløber efter overdragelsen, navnlig i tilfælde, hvor den
afgiftspligtige begivenhed er indtruffet ganske kort tid forud for
regnskabsårets udløb. Beregningen af kursen sker normalt med anvendelse af de
beregningsregler, herunder beregningsfaktorerne, som var kendt ved
overdragelsen.
Det vil sige, at ved overdragelse i regnskabsårets første 11 måneder tages
der normalt udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber forud for
overdragelsen. Ved overdragelse i regnskabsårets sidste måned tages der ofte
udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber umiddelbart efter overdragelsen.
I begge tilfælde anvendes de på overdragelsestidspunktet kendte faktorer.
*
Om selve skattekursberegningen henvises til LV 97 A.H.*
Højesteret har ved dom af 25. maj 1977 taget stilling til værdiansættelsen
af en aktiepost i en boopgørelse. Retten lagde til grund, at der ved
værdiansættelsen af aktier i familieaktieselskaber, hvor en normal
handelsværdi i almindelighed ikke lader sig påvise, ikke alene kan lægges
vægt på den kurs, hvortil der er handlet mellem slægtninge indbyrdes, men at
også skattekursen som udtryk for aktiernes reelle værdi må indgå som
vejledning (skd. 43.281). Se også HD af 6. apr. 1987 (Skat 1987.6.392) (TfS
1987,203). Det er ikke altid, at der alene kan lægges vægt på den aktiekurs,
hvortil der er handlet. F.eks. kan aftalte afbetalingsvilkår i et gældsbrev
danne grundlag for en gavebetragtning, se lsr. 1982.106.
Ved opgørelse af fortjenesten kan vedtægtsmæssigt fastsatte kurser ikke
altid anvendes, se skd. 1.3 og 36.107 og ØLD af 31. jan. 1977 (skd. 44.46)
samt TfS 1994, 773.
Som eksempel på ansættelse af handelsværdi på unoterede aktier kan
henvises til TfS 1995,120.
S.G.2.4.8.4 Gælds- eller pantebreve
Såfremt overdragelsessummen ikke betales kontant, men helt eller delvis
berigtiges ved udstedelse af gælds- eller pantebreve, skal der ved opgørelsen
af afståelsessummen tages hensyn til, at sådanne gælds- og pantebreve
sjældent er pari værd, således at der må godkendes et kursnedslag. Den
nominelle overdragelsessum må dog være fastsat således, at et eventuelt
kontantbeløb med tillæg af gælds- eller pantebrevenes handelsværdi udgør
aktiernes kontantværdi.
S.G.2.4.8.5 Aftægtsydelse og lign.
Berigtiges en del eller hele afståelsessummen ved, at køberen påtager sig
en aftægtsforpligtelse eller en anden løbende ydelse over for sælgeren, skal
den kapitaliserede værdi af retten tages i betragtning ved opgørelse af
afståelsessummen, hvis den løbende ydelse har en sådan karakter med hensyn
til årlig ydelse og forpligtelsens varighed, at kapitalisering er mulig. Er
dette ikke tilfældet, må værdien af den løbende ydelse fastsættes efter et
skøn, således at afståelsessummen for aktierne svarer til deres handelsværdi.
Værdifastsættelsen vil som oftest bero på konkrete forhold i den enkelte
afståelsessituation.
Om nægtet fradrag for aktietab, da kapitalværdien af pristalsregulerede,
løbende ydelser ansås at modsvare aktiernes anskaffelsessum, se UfR 1979.64
(HRD).
Om beskatning af den kontante salgssum med tillæg af den kapitaliserede
værdi af konsulentgage for år, hvor der ikke blev præsteret nogen
arbejdsindsats, se HD af 11. jan. 1982 (skd. 61.163).
Den omstændighed, at sælgeren er indkomstskattepligtig efter SL § 4 litra
c af den løbende ydelse, giver ikke grundlag for at bortse fra ydelsens
kapitalværdi ved beregning af aktiernes afståelsessum.
S.G.2.4.8.6 Forbeholdt udbytte
Det forekommer, at aktier overdrages med forbehold af udbytteret, enten
for overdrageren selv eller for trediemand. Om et sådant tilfælde, se LSR's
kendelse refereret i TfS 1992.588. Der var her tale om, at en tidligere
hovedaktionær i forbindelse med et generationsskifte solgte sin resterende
aktiepost til et andet selskab. Salget fandt sted i januar 1984. Ved salget
betingede hovedaktionæren sig udbyttet for regnskabsåret 1983, som blev
deklareret i aug. 1984. LSR fandt, at klageren med rette ved opgørelsen af
sin skattepligtige indkomst havde medregnet såvel udbyttet som
skattegodtgørelse heraf. Med hensyn til udbyttet måtte hovedaktionæren nemlig
anses som "udbyttemodtager", jf. SEL § 17 A, (nu ophævet).
TOLD-SKAT Nyt 1992.22.723 (TfS 1992,540), vedrører et tilfælde, hvor en
række aktionærer benyttede et købstilbud fra en storaktionær til at sælge
deres aktieposter. Aktionærerne havde forbeholdt sig et års udbytte af
aktierne. Udbyttet blev vedtaget af generalforsamlingen en uge efter
aktiesalgene. Told- og Skattestyrelsen udtalte som sin opfattelse, at det
udbetalte udbytte også skattemæssigt skulle behandles som udbytte for de
aktionærer, der havde benyttet sig af købstilbudet. Styrelsen lagde herved
vægt på den ovenfor refererede LSR-afgørelse.
Sker overdragelsen af aktier med forbehold af udbytteret for trediemand,
må afståelsessummen ansættes til aktiernes fulde kursværdi.
Ved salg af aktier med påhvilende forskrivninger beregnes afståelsessummen
alene som den faktiske afståelsessum uden tillæg af de af køberen overtagne
forskrivninger, lsr. 1970.96.
S.G.3 Særlige beskatningsregler ved visse afståelser mv.
S.G.3.1 Likvidationsudlodning
Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det
kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, opgøres som ved en almindelig
afståelse, idet likvidationsudlodningen i dette år betragtes som
afståelsessum.
Foretages ingen udlodning i det pågældende år, er afståelsessummen 0. Se
Skat 1985.5. 142 (sd - likvidation af anpartsselskab, hvis aktiver skulle
overdrages til et af anpartshaveren nystiftet selskab).
Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelsen til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Ved rettidig afmeldelse, dvs. inden 14 dage efter, at
det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, kan
selskabet anses for endeligt opløst ved den afsluttende generalforsamling,
jf. pkt. 2.3.3 i 1994-cirk. Dette har praktisk betydning i tilfælde, hvor den
afsluttende generalforsamling finder sted umiddelbart før et årsskifte. Se
også TOLD-SKAT Nyt 1992.1.17 (TfS 1992,21), hvor LSR på baggrund af konkrete
praktiske forhold anså en generalforsamlingsbeslutning om ophør den 3. april
1989 for at være afholdt i naturlig kontinuitet med regnskabsafslutningen den
31. dec. 1988. Se også TfS 1996,535.
Det er kun likvidationsudlodninger, som skattemæssigt behandles efter
aktieavancebeskatningsreglerne.
Hvis et selskab er trådt i likvidation i samme kalenderår, hvori
opløsningen finder sted, men inden likvidationens indtræden har foretaget
udlodning til aktionærerne, er disse udlodninger derfor ikke omfattet af
aktieavancebeskatningsreglerne. Beskatningen må efter hovedreglen i LL § 16
A, stk. 1 ske hos aktionæren som aktieindkomst.
Ved udlodning af likvidationsprovenu ad flere gange inden for det
kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er det tidspunktet for
udlodningen, der er afgørende for den skattemæssige behandling af fortjeneste
eller tab på aktierne. Dette gælder også for aktionærer med forskudt
regnskabsår, når de modtager udlodning i mere end et regnskabsår.
Fortjeneste eller tab opgøres i forhold til de modtagne udlodninger.
Om beskatning ved udlodning som likvidationsprovenu af en spærret
bankkonto, hvis indestående først kunne udbetales på et senere tidspunkt på
grund af en mortifikationssag vedrørende et bortkommet pantebrev, se Skat
1988.12.796 (sd) (TfS 1988,706).
Slutter likvidationen uden udlodning, vil tabet være lig aktiernes an
skaffelsessum.
Evt. tabsfradrag må afvente selskabets endelige opløsning, medmindre det
på et tidspunkt forinden selskabets endelige opløsning må anses for
dokumenteret, at likvidationen vil blive sluttet uden udlodning af
likvidationsprovenu, jf. ØLD af 3. dec. 1980 (skd. 58.277), LSR 1982.81 og
1985.10. I sidstnævnte situation må evt. tabsfradrag foretages i det år,
hvori tabet således må anses for konstateret, og ikke først i et eventuelt
senere opløsningsår, Skat 1989.2.145 (LSR) (TfS 1991,143).
Tabsfradrag kan ikke støttes på forannævnte ØLD af 3. dec. 1980, når et
selskab fortsætter med en nyindskudt aktiekapital efter at have nedskrevet
den oprindelige aktiekapital til 0 uden udlodning til aktionærerne, jf. LSR
1984.8.
I t&s nyt 1991.10.554 kommenteres ØLD af 12. marts 1991 (t&s nyt
1991.10.513) (TfS 1991,143), hvorved det blev fastslået, at tab på anparter
ikke alene kan, men tillige skal fradrages i det år, hvori indskudskapitalen
må anses for tabt. Det kan ikke af dommen udledes, hvad der er gældende i
situationer, hvor et selskab går konkurs, men hvor aktiekapitalen
efterfølgende viser sig ikke at være gået tabt. Om sidstnævnte situation, se
t&s nyt 1991.12. 666. (TfS 1991,285). Se også TfS 1996, 694 (appelleret),
hvoraf fremgår, at en skatteyder erhvervede nominelt 600.000 kr. aktier den
14. feb. 1986, nom. 100.000 kr. aktier den 20. aug. 1987 og nom. 325.000 kr.
aktier den 25. sep. 1987. Alle aktier blev erhvervet til kurs pari. I 1990
solgte skatteyder nom. 600.000 kr. aktier for 500 kr. og angav i sin
selvangivelse for 1990 et fradrag for tab på aktier på 599.500 kr. Da
selskabets kapital ansås for endeligt tabt allerede i 1988, ansås klageren
skattemæssigt for at have afstået sine aktier i selskabet på dette tidspunkt
og således inden 3 års ejertid, hvorfor skatteyder blev nægtet fradrag for
det tab, der blev konstateret i 1990. Se endvidere TfS 1996, 714.
Reglen om, at det er udlodningstidspunktet, der er afgørende for
fastlæggelsen af afståelsestidspunktet, gælder kun, når der er tale om
solvent likvidation, og der dermed sker udlodning til aktionærerne. Er der
tale om opløsning af selskabet uden at der sker udlodning (konkurs eller
tvangsopløsning), er det tidspunktet, hvor aktiekapitalen må anses for
endeligt at være gået tabt, der er afgørende. Se 1994-cirk. pkt. 2.5.1.
LSR fandt, at tab på aktier måtte anses for konstateret i det år, hvori
selskabets konkurs indtrådte, idet der ved konkursens indtræden kunne
konstateres en betydelig underbalance i selskabet, jf. ØLD af 12/3 1991 (TfS
1991, 143).
Se endvidere TfS 1994, 212, * samt TfS 1997,326 (ØLD) appelleret, hvor
aktierne skatteretligt måtte anses for afstået ved konkursens indtræden i
1982. *
Uanset at et selskab havde konstateret en betydelig underbalance på
tidspunktet for et datterselskabs konkurs, fandt LSR, at anparterne i
selskabet først var afhændet ved en faktisk afståelse, hvorefter anparterne
havde været ejet i mere end 3 år. TfS 1994, 284.
LSR fandt, at aktierne i et selskab i betalingsstandsning først kunne
anses for afstået ved skifterettens opløsning af selskabet. TfS 1994, 214.
En direktør erhvervede i 1986/1987 aktier i et selskab, der blev erklæret
konkurs i 1988. Under hensyn til den allerede ved konkursens indtræden
konstaterede betydelige underbalance i forhold til aktiekapitalen fandt LSR,
at tabet af aktiekapitalen var konstateret i 1988, dvs. efter mindre end 3
års ejertid. * TfS 1996,694 (VLD) appelleret.
Hvis der foretages udlodning fra et likviderende selskab af
likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori opløsningen finder sted -
enten fordi udlodningen sker i flere forskellige år, eller fordi selskabet
først kan anses for endeligt opløst året efter, at udlodningen har fundet
sted - sidestilles udlodningen med udbytte, og beskatning hos aktionærerne
skal ske som aktieindkomst af den fulde udlodning (uden fradrag af
anskaffelsessum). I det år, selskabet endeligt opløses, vil fortjeneste/tab
kunne beregnes på sædvanlig måde, idet afståelsessummen her bliver det i det
endelige likvidationsår udloddede beløb, der evt. kan være 0.
Der er ikke hjemmel til at udskyde aktionærernes indkomstbeskatning til en
samlet beskatning ved selskabets endelige opløsning.
Om et tilfælde hvor en udbetaling til hovedaktionæren ansås for
forhåndsudlodning af likvidationsprovenu og ikke som påstået af
hovedaktionæren, et aktionærlån, se t&s nyt 1991.12.644 (TfS 1991,288).
Departementet fandt, at en investeringsforenings overgang fra
akkumulerende til udloddende investeringsforening ikke udløste
afståelsesbeskatning hos investeringsforeningens medlemmer, forudsat det
indbyrdes forhold mellem medlemmerne ikke blev forrykket som følge af
overgangen. TfS 1994,696.
Eventuel dispensation
I henhold til LL § 16 A, stk. 3, kan den kommunale skattemyndighed, når
særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at beløb, der udloddes forud
for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke medregnes i
modtagerens aktieindkomst. De beløb, der fritages for almindelig
indkomstskat, skal derefter behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne.
Når der gives dispensation fra den almindelige beskatning af
udlodningsbeløbet, anses en til udlodningen svarende del af aktionærens
aktier for afstået, således at anskaffelsessummen for disse aktier reducerer
udlodningsbeløbet, der herved ligestilles med afståelsessummen. Først ind
først ud reglen gælder også her. Vedrørende opgørelse af fortjeneste eller
tab, når udlodningen sker mindre end 3 år efter erhvervelsen, henvises til
S.G.2.4.5.1. Sker udlodningen mindst 3 år efter erhvervelsen, skal
gennemsnitsmetoden anvendes ved opgørelse af avance eller tab, jf. ABL §§ 4
og 6.
S.G.3.2 Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen
Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af
aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, skal medregnes til den
almindelige indkomst som udbytte, jf. LL § 16 A. Nedskrivning af
aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, anses for omfattet af
LL § 16 A, selv om der ikke sker udlodning i forbindelse med
kapitalnedskrivningen, jf. LSR 1984.8.10, Skat 1988.8.484 (LSR) (TfS
1988,454) og TfS 1994,299.
I tilfælde, hvor nedskrivningen er omfattet af LL § 16 A, stk. 1, kan
anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke fratrækkes i
forbindelse med nedskrivningen, men ved anvendelse af gennemsnitsmetoden,
indgår anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning i
anskaffelsessummen for den resterende aktiebeholdning.
Ved anvendelse af aktie-for-aktie-metoden skal anskaffelsessummen for den
nedskrevne aktiebeholdning ikke indgå i anskaffelsessummen for den resterende
aktiebeholdning. Den nedskrevne aktiebeholdning er de ældste aktier.
Aktie-for-aktie-metoden skal anvendes for børsnoterede aktier omfattet af
ABL § 2, dvs. almindelige børsnoterede aktier der på tidspunktet for
nedskrivningen har været ejet i mindre end 3 år. I alle andre tilfælde skal
gennemsnitsmetoden anvendes. A erhvervede i 1984 nom. 100.000 kr. aktier ved
nytegning til kurs 105, eller for 105.000 kr. Året efter blev selskabets
aktiekapital nedskrevet med 40% til dækning af underskud i selskabet.
Nedskrivningen medførte, at A's aktiepost blev nedskrevet uden udlodning til
nom. 60.000 kr. Selskabets aktionærer fik afslag på dispensation efter LL §
16 A, stk. 2. I 1986 solgte A sin aktiepost for 71.640 kr. og opgjorde et tab
ved salget på 71.640 kr. minus 105.000 kr. eller 33.360 kr.
Landsretten fandt, at A efter nedskrivningen af aktiekapitalen kun ejede
aktier svarende til 60% af den hidtidige beholdning. A's fortjeneste eller
tab ved salget skulle opgøres efter ABL § 5, dvs. efter
aktie-for-aktie-metoden, hvorefter anskaffelsessummen skulle beregnes som den
oprindelige anskaffelsessum minus nedskrivning på 40%. Herefter fandtes A's
fortjeneste ved salget med rette at være opgjort til 71.640 kr. minus 63.000
kr. eller 8.640 kr. ØLD af 8. marts 1993. TOLD*SKAT Nyt 1993.12.555 (TfS
1993,131).
Udlodningsbeløbet forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum for
aktierne opgjort efter reglerne i § 4, stk. 2-4, i VOL.
Eventuel dispensation
Ifølge LL § 16 A, stk. 2, kan den kommunale skattemyndighed tillade, at
udlodningsbeløbene fritages for beskatning som aktieindkomst, mod at
fortjeneste eller tab behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne. Normalt
vil tilladelse have til forudsætning, at kapitalnedskrivningen alene er
begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold. Dette vil ofte være
tilfældet, hvor et selskab i tilknytning til kapitalnedskrivningen har
afhændet en del af sine aktiviteter og realiseret de hertil hørende
driftsmidler, således at den hidtidige aktiekapital skønnes at være for stor
til de resterende aktiviteter.
Det forudsættes således, at der er sket en vis aktivitetsindskrænkning og
ikke blot et mindre eller midlertidigt frasalg af driftsmidler el.lign.
Ved vurderingen af om aktiviteten er indskrænket, kan der henses til
koncernens samt aktionærernes samlede forhold, herunder om aktiviteten er
afhændet til købere, som i forhold til koncernen og aktionærerne er fremmede.
Dispensationen baseres på en samlet vurdering af sagens omstændigheder,
hvorved der endvidere henses til om kapitalnedsættelsen sker kort tid efter
aktivitetssalget (indenfor ca. 1 1/2 år), om udlodningen nogenlunde svarer
til de midler, der er indkommet ved salget, samt om der fortsat er en ikke
uvæsentlig aktivitet i selskabet (koncernen).
Endelig er det en forudsætning for dispensation efter LL § 16 A, stk. 2,
at nedskrivningen berører aktionærerne forholdsmæssigt lige meget, således at
deres aktionærmæssige indflydelse på selskabet ikke forrykkes. Når der ikke
sker udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivningen, men nedskrivningen
- evt. i forbindelse med nytegning - finder sted for at bortskaffe en
underskudssaldo, gives der ikke dispensation til aktionærer, der efter
nedskrivningen af den tidligere aktiekapital fortsat ejer aktier i selskabet,
da dispensationsadgangen ikke bør anvendes som alternativ til likvidation.
Dispensation i et tilfælde som det foreliggende vil alene tjene til, at
der i forbindelse med nedskrivningen opnås fradrag for aktiernes
anskaffelsessum efter de almindeligt gældende aktieavancebeskatningsregler.
Dispensation gives ikke, selv om fortjeneste eller tab skal opgøres efter
aktie-foraktie-metoden, således at anskaffelsessummen for de nedskrevne
aktier ikke kan indgå i anskaffelsessummen ved opgørelse af fortjeneste eller
tab ved senere salg af den resterende aktiebeholdning. Af bemærkningerne til
lov nr. 309 af 25. maj 1987 om ændring af forskellige skattelove
(Skatteflugt) fremgår, at dispensationspraksis i relation til LL § 16 A, stk.
2, LL § 16 B, stk. 6, som fra og med 19. maj 1993 er ændret til LL § 16 B,
stk. 2, og LL § 16 A, stk. 3, fremover strammes, således at ikke alene
selskabets forhold undersøges nøje, men at det også meget nøje overvejes, om
der skal gives dispensation i tilfælde, hvor dette medfører, at en beskatning
helt eller delvis undgås hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I
denne forbindelse vil både aktionærens individuelle forhold - f.eks.
besiddelsestiden af aktierne og indflydelsen i selskabet - og også mere
generelle forhold have betydning. Udenlandske aktionærer vil dog ikke
generelt blive afskåret fra dispensation. Dette kunne virke urimeligt i visse
situationer, f.eks. i tilfælde, hvor selskabet har ført en rimelig
udbyttepolitik, og hvor aktionæren er uden bestemmende indflydelse på
selskabets forhold.
Når der gives dispensation, stilles aktionæren, som om han har afhændet en
aktiepost i selskabet svarende til nedskrivningen af hans aktier. De aktier,
der herefter betragtes som afstået, er aktier, der hører til hans ældste
anskaffelse(r). Anskaffelsessummen for disse aktier opgøres efter reglerne
for salg i almindelighed. Om fastsættelsen af afståelsestidspunktet, se Skat
1990.5.393.
I forbindelse med en spaltning, jf. FUL § 15 b, af et norsk børsnoteret
selskab gav Ligningsrådet tilladelse til, at aktionærerne i det udspaltede
selskab kunne anvende successionsbestemmelserne i FUL § 15 b, stk. 4, 2.
- 14. pkt., således at samtlige aktionærer blev omfattet af Ligningsrådets
afgørelse og skulle selvangive i overensstemmelse med de nævnte regler. Der
kunne således ikke gives aktionærerne valgmulighed mellem anvendelse af
beskatningsreglerne i de nævnte bestemmelser og andre beskatningsregler (LL §
16 A, stk. 2). Ligningsrådet fandt, at således som FUL § 15 b, stk. 4, 2. -
14. pkt., samt stk. 5, er formuleret, fandtes lovteksten ikke at åbne
mulighed for et valg. En tilladelse efter FUL § 15 b, stk. 5, medfører, at
samtlige danske aktionærer skal beskattes efter FUL § 15 b, stk. 4, 2. - 14.
pkt. Denne fortolkning understøttes af, at aktionærerne i de spaltninger, der
er direkte omfattet af FUL § 15 b (selskaber i medlemsstater), ikke efter
loven har valgmulighed til selv at vælge beskatningsform. Se TfS 1996, 763.
S.G.3.3 Afståelse til selskabet
Såfremt afståelse sker til det selskab, der har udstedt de pågældende
aktier, skal hele afståelsessummen betragtes som aktieindkomst efter LL § 16
B, stk. 1, jf. PSL § 4 a. Det gælder også for afståelsessummer, der modtages
fra udenlandske selskaber, jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 7, indført ved lov nr.
377 af 18. maj 1994. Anskaffelsessummen for de afståede aktier kan ikke
fradrages.
Lovbestemmelsen finder ikke anvendelse ved afståelse af medarbejderaktier
omfattet af LL § 7 A, som ifølge bestemmelsen i SEL § 31, stk. 2, kun kan
tilbagesælges til selskabet, medmindre medarbejderaktionæren er hovedaktionær
i selskabet i relation til ABL § 11, stk. 2-4.
Indløsningssummen for konvertible obligationer, der ikke bliver
konverteret til aktier, anses som udgangspunkt ikke for omfattet af
lovbestemmelsen, jf. S.G.1.5. Indløsningssummen anses dog for omfattet af
lovbestemmelsen, såfremt de konvertible obligationer indløses af selskabet
forinden det tidspunkt, hvor lånet forfalder til kontant indfrielse.
Indløsningssummen anses ligeledes for omfattet af lovbestemmelsen, såfremt
de konvertible obligationer indløses på forfaldstidspunktet til et beløb, som
overstiger det aftalte indløsningsbeløb ifølge gældsbrevet, se Skat
1989.6.476 (LSR). Beløb, som en andelshaver får udbetalt ved udtræden af et
andelsselskab, anses som vederlag for tilbagesalg af andelsbeviset til det
udstedende selskab, såfremt selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3,
og afståelsessummen skal medregnes til den personlige indkomst efter LL § 16
B, stk. 1, jf. PSL § 4, stk. 4.
Om den skattemæssige behandling af et eventuelt udtrædelsestilsvar, se
Skat 1987.8.607 (skd).
Overtager en andelshaver i en andelsboligforening andelslejligheden som
ejerlejlighed i forbindelse med afståelse af andelsbeviset til
andelsboligforeningen, bliver andelshaveren almindelig indkomstskattepligtig
af differencen mellem lejlighedens handelsværdi og den af andelshaveren
overtagne del af pantegælden, jf. LL § 16 B, stk. 1. Der kan dog dispenseres
efter bestemmelsens stk. 2, Skat 1988.6.351 (skd) (TfS 1988,326).
LL § 16 B, stk. 1, finder ikke anvendelse, såfremt aktierne m.v. afstås
til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt
opløses, jf. bestemmelsens stk. 3.
LL § 16 B, stk. 1, skal forhindre, at aktionærer tilskyndes til at
henlægge hele selskabets overskud til reserverne i stedet for at deklarere en
passende del som udbytte, der beskattes som almindelig indkomst, og ved
afståelse af aktierne til selskabet opnå en udlodning, der skattemæssigt
behandles på anden måde.
Ved lov nr. 374 af 18. maj 1994 blev der indsat et stk. 4 i LL § 16 B.
Uanset stk. 1, er beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber
efter SEL § 5 B, stk. 4, og FUL § 12, stk. 3, skattefri for modtageren.
Restbeholdningens anskaffelsessum
Ved beskatningen sidestilles afståelsessummen med udbytte. Hvilken
opgørelsesmetode der skal anvendes afhænger af om der foreligger børsnoterede
aktier omfattet af ABL § 2, eller andre aktier.
Foreligger der børsnoterede aktier omfattet af ABL § 2, dvs. børsnoterede
aktier som på tidspunktet for afståelsen til selskabet har været ejet i
mindre end 3 år, skal aktie-for-aktie-metoden anvendes, og som følge heraf
vil anskaffelsessummen for aktionærens resterende aktier i selskabet være
begrænset til den for disse aktier gældende anskaffelsessum. Det er de ældste
aktier, der anses for afstået til selskabet.
I alle andre tilfælde skal gennemsnitsmetoden anvendes, og
anskaffelsessummen for de resterende aktier udgør samme beløb som før
afståelsen til selskabet.
Afståelsessummen forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum opgjort
efter reglerne i VOL § 4, stk. 2-4.
Afståelse af tegningsret til det udstedende selskab behandles som
afståelse af aktier til det udstedende selskab.
Eventuel dispensation
Efter LL § 16 B, stk. 2, kan der meddeles dispensation, således at
beskatningen finder sted efter aktieavancebeskatningsreglerne.
Dispensationen gives af den kommunale skattemyndighed, når afståelsen af
aktierne til selskabet må antages at være båret af andre motiver end dem, som
søges undgået ved hovedreglen i bestemmelsens stk. 1.
Normalt vil en dispensation kun blive givet, hvis aktionæren afhænder alle
sine aktier. De behøver dog ikke alle sammen at blive afhændet til selskabet,
idet delafståelse til andre, herunder andre aktionærer i selskabet, kan
accepteres som fuldstændig afhændelse af aktierne. I ganske særlige tilfælde
indrømmes der dispensation, selv om ikke samtlige aktier afhændes, når en
beskatning af hele afståelsessummen ville medføre helt urimelige resultater.
Det skal bl.a. vurderes om aktionæren reelt har opgivet sin indflydelse på
den udbyttegivende aktivitet.
I Skat 1986.7.484 (skd) (TfS 1986,449) gav Skattedepartementet
dispensation i forbindelse med indløsningen af konvertible obligationer, idet
man herved henså til, at indløsningen skete samtidig med opgivelsen af
samtlige aktionærinteresser i selskabet. Der blev ikke ved afgørelsen taget
stilling til kursfastsættelsen vedrørende de til selskabet overdragne
værdipapirer.
I selskaber, hvor aktionæren eller anpartshaveren ikke kan afhænde sine
aktier mv. til andre end selskabet, f.eks. andelsboligselskaber eller
selskaber, hvor aktiebesiddelse er betinget af erhverv i en bestemt branche,
vil dispensation næsten altid blive givet. Dispensationen indebærer, at
udlodningen omfattes af ABL, herunder af ABL § 2 b. Det samme gælder for
selvstændigt skattepligtige dødsboer, som inden arveudlæg ønsker at afhænde
boets aktier til det udstedende selskab, idet boets besiddelsestid for
aktierne normalt vil være så kort, at boet ikke har haft væsentlig
indflydelse på selskabets udbyttepolitik.
Aktionærer, der ønsker at afstå aktier, vil hyppigt lade en bank formidle
afståelsen, og bankerne modtager således normalt aktierne i kommission. I
tilfælde, hvor en bank på denne måde modtager »egne aktier« fra en
aktionær til videreafståelse, omfattes denne overdragelse til banken ikke af
LL § 16 B, stk. 1, men aktionæren må beskattes som ved afståelse til
trediemand.
Dispensationen gives ikke generelt, men kun efter ansøgning fra den
enkelte aktionær.
For så vidt angår aktionærer hjemmehørende i udlandet henvises til
S.G.3.2, om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen
af lov nr. 309 af 25. maj 1987.
S.G.3.4 Skattefri fusion
Anvendes FUL's regler om »skattefri fusion mv.«, skal
aktionærerne beskattes efter reglerne i FUL §§ 9 og 11. Om skattefri fusion
mv., se S.D. 1.
For aktionærerne betyder anvendelsen af FUL, at der ikke udløses
beskatning i det omfang, aktier i det indskydende selskab udelukkende
ombyttes med aktier i det modtagende selskab. Aktionærerne skal således ikke
i anledning af denne ombytning opgøre avance eller tab på aktierne, men ved
senere afståelse af de ved ombytningen modtagne aktier anses disse for
anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede
aktier. Se bl.a. Skat 1987.9.670.
Hvis de ombyttede aktier var næringsaktier, anses de modtagne aktier
ligeledes for næringsaktier.
I lov nr. 487 af 12. juni 1996 blev FUL § 11, stk. 1 ændret. Som nyt 4.
pkt. indsættes: "Er ombyttede aktier omfattet af ABL § 2 a, anses
modtagne aktier i det modtagende selskab for omfattet af denne bestemmelse i
de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter fusionsdatoen."
Endvidere er der i FUL § 15 b, stk. 4, 9 - 10. pkt. vedrørende aktier
modtaget som følge af skattefri spaltning indsat følgende regel:
Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af ABL § 2 a, anses
aktierne i det eller de modtagende selskaber for omfattet af denne
bestemmelse i de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter
spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af ABL § 2 b
eller § 2 c, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for
omfattet af disse bestemmelser. Ved lov nr. 1212 af 27. dec. 1996 er der i
ABL § 2 e indsat en ny bestemmelse om idéaktier. Ved lovens § 2, er
FUL § 11 ændret således, at aktier som i forbindelse med skattefri fusion
modtages ved ombytning af idéaktier omfattet af ABL § 2 e, ligeledes
omfattes af § 2 e. Det samme gælder ved spaltning jf. FUL § 15 b, stk. 4, 10.
pkt. Iflg. lov nr. 1212 af 27. dec. 1996, § 4 finder ovennævnte regler
anvendelse på afståelser den 31. okt. 1996 eller senere af de aktier, som
modtages ved ombytningen. Dette gælder, selv om ombytningen er sket forud for
den 31. okt. 1996.
Om skattefri fusion af en kontoførende investeringsforening med en
udloddende investeringsforening som fortsættende forening, se Skat
1986.11.671 (sd) (TfS 1986,613).
Såfremt der ved fusion eller spaltning bliver vederlagt med andet end
aktier i det modtagende selskab, anses aktierne for afstået til kursen på
fusionsdatoen, h.h.v. spaltningsdatoen. Overstiger indløsningskursen den
børsnoterede kurs på fusionsdatoen, anses aktierne for afstået til
indløsningskursen, Skat 1988.8.471 (LSR) (TfS 1988,469).
Hvis kun en del af aktionærernes aktier i det indskydende selskab
vederlægges med andet end aktier i det modtagende selskab, gælder det ovenfor
anførte for denne del. I FUL § 9, stk. 3, er der givet nærmere regler om,
hvilke aktier der skal anses for indløst i tilfælde, hvor aktierne i det
indskydende selskab er erhvervet på forskellige tidspunkter eller er af
forskellig art eller for en dels vedkommende erhvervet som led i næring. Der
henvises til loven samt til skd.cirk. nr. 140 af 23. juni 1976 om beskatning
ved fusion af aktieselskaber mv., der igen henviser til pkt. 23 i cirk. nr.
127 af 3. juli 1967. Se også lsr. 1972.9 og 104.
Aktier, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, lades ude af
betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst, hvad enten
der er tale om gevinst eller tab. Det samme gælder annullering af egne
aktier, som et modtagende selskab erhverver.
FUL finder ikke anvendelse på sammenslutning af rent udenlandske
selskaber, bortset fra tilfælde omhandlet i FUL § 15, stk. 3, men i lovens §
15, stk. 6, er der givet Ligningsrådet mulighed for at bestemme, at
aktionærer, der er fuldt skattepligtige her i landet, beskattes efter samme
regler som ved fusion af danske selskaber mv.
Vedrørende fusion, tilførsel af aktiver og spaltning efter reglerne i FUL
henvises til 1994-cirk. pkt. 15.
S.G.3.5 ABL § 13, stk. 1-3 Aktieombytning
ABL § 13, stk. 1-3, omhandler de særlige tilfælde af succession på
aktionærsiden, hvor et selskab helt eller delvist erhverver kapitalen i et
andet selskab (uegentlig fusion). Stk. 1 og 2 omfatter de tilfælde hvor såvel
det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i
en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, mens stk. 3, omhandler
andre tilfælde. Succession kræver Ligningsrådets tilladelse, for så vidt
angår stk. 1 dog kun for ombytninger foretaget den 2. nov. 1994 eller senere,
jf. lov nr. 312 af 17. maj 1995 (TS cirk. 1996,23). I henhold til
TS-cirkulære 1996-23 har Ligningsrådets bemyndiget Told- og Skattestyrelsen
til at træffe afgørelse i sager efter ABL § 13, i perioden 7. okt. 1996 frem
til 31. dec. 1996 efter retningslinierne i cirkulæret. Fra og med 1. jan.
1997 er kompetencen efter cirkulæret udlagt til told- og skatteregionerne.
Efter ABL § 13, stk. 1, har aktionærerne i det erhvervende selskab ved
ombytning af aktier adgang til beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i FUL,
når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet
selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. * Ved lov nr. 975
af 17. dec. 1997 er anvendelsesområdet med virkning fra 1. jan. 1998 udvider
til også at omfatter selskaber, der svarer til danske aktie- eller
anpartsselskaber, som er hjemmehørende i landet uden for EU. * Som
fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Det er en
betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden for en periode på højst 6
måneder regnet fra den første ombytningsdag. For selskabet, der erhverver
aktier, anses aktierne for erhvervet på ombytningsdagen, jf. TfS 1994, 57.
Ved ombytning af aktier forstås i denne forbindelse, jf. ABL § 13, stk. 2,
den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs
aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette
selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet
selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og
eventuelt en kontant udligningssum på højst 10% af den pålydende værdi eller,
når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de
værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor. * Om forståelsen af 10%
reglen henvises til TfS 1997,229. Ombytningsdefinitionen indebærer, at der
ikke må ske formueforskydning, jf. TfS 1997,447. *
Ligningsrådet fandt, at betingelserne for en skattefri anpartsombytning
ikke var til stede, under hensyntagen til, at hensigten med en række
planlagte transaktioner var, at en anpartshaver, der ejede 50% af
anpartskapitalen i et selskab, skulle afhænde sin del af selskabet, jf. TfS
1996,166. * Ligningsrådet har tilsvarende givet afslag i en række sager, hvor
overdragelse af en mindre aktiepost skulle finde sted eller havde fundet sted
for at gøre den ansøgte ombytning mulig, jf. TfS 1997,205, 420, 421 og 445.
Se også TfS 1997,867 vedrørende vedtægtsændring og TfS 1 997,997,569
vedrørende en ansøgt dobbeltombytning, hvor der ved 1. ombytning skulle
udstedes stemmestærke aktier. Modsat har Ligningsrådet givet tilladelse i et
tilfælde, hvor det nye holdingselskab efterfølgende skulle erhverve
restkapitalen i datterselskabet, jf. TfS 1997,572. *
Efter ABL § 13, stk. 3, kan Ligningsrådet tillade, at der ikke sker
beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele
aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer
aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet
selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som
vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant
udligningssum på højst 10% af de ombyttede aktiers værdi. * Ændret med
virkning fra 1. jan. 1998, jf. lov nr. 975 af 17. dec. 1997. * Tilladelse
gives kun under særlige omstændigheder, hvis det erhvervende selskab har
foretaget opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvori
selskabet erhverver resten af aktiekapitalen, eller i de 4 forudgående
indkomstår. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse.
Ligningsrådet kan under tilsvarende betingelser tillade, at der i disse
tilfælde ikke sker beskatning efter ABL §§ 2 - 3. * Om forståelsen af 10%
reglen henvises til TfS 1997,229. *
ABL § 13, stk. 3, kan anvendes i de tilfælde, hvor det ene af selskaberne
eller begge selskaber ikke er omfattet af begrebet "selskab i en
medlemsstat".
Disse regler kan også anvendes af selskabsdeltagere i de selskaber, der er
omfattet af dette begreb. Reglerne kan således anvendes, når det erhvervende
selskab erhverver hele aktiekapitalen eller den resterende del af
aktiekapitalen i det erhvervede selskab.
De særlige omstændigheder, som kan bevirke, at tilladelse gives, kan være,
at opkøb er sket med hjemmel i § 13, stk. 1 og 2, som omhandler succession
ved ombytning af aktier, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab
er danske selskaber eller selskaber hjemmehørende i en EU-medlemsstat.
Særlige forhold gør sig også gældende, når det kan godtgøres, at opkøbene er
sket af forretningsmæssige årsager og ikke med henblik på at
kontantvederlægge bestemte aktionærer.
Grønland er ikke omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3
i direktiv 90/434/EØF.
En BF om ABL § 13, stk. 1 og 2, som også angik sambeskatning, se TfS 1994,
369.
En hovedaktionærs overdragelse af samtlige aktier til et nystiftet
holdingselskab var omfattet af ABL § 13, stk. 1 og 2, og således uden
beskatning på tidspunktet for ombytningen. Der skulle ikke foretages
nyudstedelse af aktier i holdingselskabet, idet selskabet stiftedes ved
apportindskud samtidig med aktieombytningen. Holdingselskabet anses at
erhverve aktierne på ombytningsdagen til aktiernes handelsværdi på
ombytningsdagen, jf. TfS 1994, 533.
* Ligningsrådet gav afslag på en ansøgning om tilladelse til skattefri
ombytning af aktier, der skulle udstedes i forbindelse med en påtænkt
skattefri virksomhedsomdannelse, jf. TfS 1997,570. Tilsvarende gav
Ligningsrådet i TfS 1997,206 afslag under henvisning til, at
ombytningsreglerne ikke kan anvendes med det formål at undgå avancebeskatning
i tilfælde af et selskabs konkurs. Om forretningsmæssig begrundelse contra
skatteundgåelse/skatteunddragelse se TfS 1997,297. *
I TfS 1995,199 og 618 har Ligningsrådet stillet vilkår om bevarelse af
helejerselskabet af datterselskabet i mindst 3 år. * Om dispensation se TfS
1997,353, 354. *
Ligningsrådet fandt ikke anledning til at stille vilkår om, at det nye
moderselskab skulle hæfte solidarisk for en eventuel selskabsskattegæld, der
måtte opstå i anledning af verserende skattesager mod 2 sambeskattede
datterselskaber til det selskab, hvori aktierne skulle ombyttes, jf. TfS
1995,806. * Tilsvarende om udbyttebegrænsning i TfS 1997,571. *
Ligeledes i TfS 1996, 102. Se også TfS 1996,608. * I TfS 1997,446 gav
Ligningsrådet tilladelse med vilkår, at kapitalen i det nye holdingselskab
tilsvarende skulle opdeles på A-aktier og B-aktier. Se også TfS 1997,447. *
ABL § 13, stk. 3, finder også anvendelse ved afståelse af aktier mv.
omfattet af ABL §§ 2 a, 2 b, 2 c, 2 d eller 3. jf. § 10 i lov nr. 487 af 12.
jun.1996.
S.G.3.6 Arveudlæg
Ved udlæg af aktier fra et dødsbo er aktiernes anskaffelsessum
udlægsværdien, og anskaffelsestidspunktet er udlægstidspunktet. * Ved lov nr.
1223 af 27. december 1996 er reglerne i ABL § 10 ophævet og overflyttet til
DBSL § 29, stk. 2 og 3.
DBSL § 29, stk. 2 er en særregel, der fastlægger de skattemæssige
konsekvenser af udlodning af børsnoterede aktier. Beskatningen afhænger af
størrelsen af den enkelte udlodning. En enkelt udlodning betyder i denne
forbindelse en særskilt udlodning og ikke en samlet udlodning. Har samme
arving modtaget såvel a conto-udlodning som udlodning ved boets slutning,
betragtes dette således som to udlodninger.
Hvis den enkelte udlodning ikke overstiger et grundbeløb på 107.300 kr.
(1997-niveau), skal fortjeneste ved udlodningen beskattes i boet. Det ses
heraf, at hvis boets samlede beholdning af børsnoterede aktier ligger under
grundbeløbet, skal fortjeneste ved udlodningen under alle omstændigheder
beskattes i boet.
Hvis derimod den enkelte udlodning overstiger grundbeløbet, skal kun den
del af udlodningen, der ligger under grundbeløbet, beskattes i boet. *
Overstiger værdien af boets samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke
bundgrænsen, er udlægget dog skattefrit, hvis der er tale om aktier, som på
afståelsestidspunktet har været ejet i 3 år eller mere, medmindre
beholdningens kursværdi indenfor de seneste 3 år har oversteget bundgrænsen.
Ved opgørelsen af værdien af den samlede beholdning medregnes den afdødes
ægtefælles beholdning.
Såfremt udlægget overstiger bundgrænsen, og boet ikke kræver sig beskattet
af det overskydende beløb, selv om betingelserne herfor er opfyldt, indtræder
ægtefællen, arvingen eller legataren i boets skattemæssige stilling, såfremt
skattelovgivningens øvrige betingelser herfor er opfyldt (herunder DBSL §
38.)
Aktier i samme selskab, der udlægges til samme arving mv., anses i
skattemæssig henseende for ét aktiv. Dette gælder også for en eventuel
del af udlægget, som ligger ud over den andel i boet, der tilkommer arvingen
mv.
Dette betyder for børsnoterede aktiers vedkommende, at boet har valget
mellem at lade arvingen succedere i hele den del af udlægget til samme arving
mv., der overstiger bundgrænsen, eller at lade sig beskatte af hele denne del
af udlægget. Børsnoterede aktier anses for ét aktiv, uanset at
udlægget eventuelt indeholder såvel aktier med en ejertid på mindre end 3 år
som aktier med en ejertid på 3 år eller mere.
Hvis arvingen mv. således succederer, sammensættes den pågældendes
anskaffelsessum af den del under bundgrænsen, der beskattes i boet, og af
afdødes anskaffelsessum vedrørende resten. Hvis udlægsmodtagerens beholdning
af børsnoterede aktier efterfølgende i de sidste 3 år har været under
bundgrænsen, er denne i overensstemmelse med de almindelige regler om
skattepligt på grund af beholdningens størrelse skattefri.
Indgår der ved udlægget aktier, der er anskaffet på forskellige
tidspunkter, finder først ind - først ud-reglen anvendelse, således at de
først anskaffede aktier fortrinsvis indgår i den del af udlægget, der
beskattes hos boet som salg.
Som følge af, at de først anskaffede aktier fortrinsvis indgår i den del
af udlægget, der beskattes hos boet, vil det være de aktier, der hos afdøde
har de ældste anskaffelsestidspunkter, der fortrinsvis indgår i den del af
udlægget for hvilken, arvingen mv. skal anvende udlægstidspunktet, som
anskaffelsestidspunkt.
Vedrørende de almindelige successionsregler og beskatning i boet henvises
i øvrigt til 1994-cirk. pkt. 13, samt LVB 97. B.B.4.3.
For unoterede aktier kan man enten vælge beskatning i boet eller
succession.
Vedrørende passivposter, se A.I.3.1.
* Ved afståelse af aktier, der er erhvervet ved udlodning med succession,
skal skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, eller 3 a-5 b, eller
FBL, opgøre gevinst eller tab efter reglerne i ABL § 4, stk. 1, 3 og 4. For
sådanne juridiske personer gælder efter ABL § 4, stk. 6, 1. pkt, en særregel,
der gør fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. efter mere end tre års
ejertid skattefri.
Reglen finder dog ikke anvendelse, når aktierne m.v. er erhvervet ved
udlodning med succession fra et bo. Der henvises til DBSL § 36, stk. 3, der
er indsat med virkning fra den 1. januar 1997, jf. lov nr. 1223 af 27. dec.
1996 om ændringer som følge af dødsboskifteloven og DBSL, samt LVB 97 B.B.4.
Udlæg foretaget i perioden 19. maj 1993 til 18. november 1993 se cir.nr.
137 af 19.7.1994. *
For aktier mv. omfattet af ABL §§ 2 a, 2 b, 2 c, 2 d eller 3, kan boet
vælge mellem beskatning af fortjenesten eller udlæg med succession, såfremt
de almindelige betingelser for succession er opfyldt. Vælges udlæg med
succession, indtræder arvingen i afdødes/boets skattemæssige stilling med
hensyn til de udlagte aktier.
Er aktionæren inden den 1. juli 1981 ved udlæg af aktier indtrådt i
afdødes skattemæssige stilling, anses aktionæren for indtrådt i såvel afdødes
anskaffelsessum som anskaffelsestidspunkt.
Udlægsmodtager hjemmehørende i udlandet - DBSL § 38
* Udlodningsmodtager, der ikke er hjemmehørende i Danmark, kan kun
succedere i aktiver, hvis aktivet efter udlodningen fortsat kan beskattes her
i landet, jf. DBSL § 38.
Ved lov nr. 1223 af 27. december 1996 blev reglen i ABL § 13 c om
begrænsning af udenlandske arvingers adgang til succession i visse aktier,
nemlig aktier ejet i mere end tre år og aktier ejet i mindre end tre år, der
er erhvervet i forbindelse med virksomhedsomdannelse, ophævet. DBSL § 38
finder herefter anvendelse på udlodningsmodtagere, der forud for udlodningen
ikke var skattepligtige til Danmark, begrænset skattepligtige modtagere samt
modtagere, der er fuldt skattepligtige til Danmark, men som i henhold til en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i udlandet. Denne regel
omfatter alle aktier, herunder aktier ejet i mindre end 3 år, selv om de ikke
er erhvervet i forbindelse med virksomhedsomdannelse.
Bestemmelsen sikrer, at aktiver, hvorpå der hviler latente skatter som
følge af genvundne afskrivninger eller kapitalgevinster, kun kan udloddes med
succession til udenlandske personer, selskaber, fonde m.v., hvis aktivet
efter udlodningen fortsat kan beskattes i Danmark. Det er således en
betingelse, at hverken de interne danske skattepligtsregler eller en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at en fortjeneste ved afståelse af
aktivet efter udlodningen ikke kan beskattes her i landet. Det bemærkes, at
henstandsreglen i ABL § 13 c, stk. 3 ligeledes er ophævet. Der henvises i
øvrigt til LVB 97 B.B. 4.3.8. *
S.G.3.7 Succession ved familieoverdragelse - ABL § 11
Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan anvendes ved en persons
overdragelse af hovedaktionæraktier, jf. ABL § 11, stk. 2-4, når den enkelte
overdragelse omfatter aktier, der udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien.
Overdragelse til flere erhververe i sameje betragtes i denne sammenhæng som
en enkelt overdragelse. I TOLD-SKAT Nyt 1992.5.155 (TfS 1992,128) tiltrådte
Ligningsrådet, at overdragelse af en ideel anpart af en aktiepost, hvor den
ideelle anpart repræsenterede 26,01 % af stemmerne, kunne ske efter reglerne
om succession ved familieoverdragelse. Endvidere kan reglerne anvendes ved en
persons overdragelse af aktier omfattet af ABL § 2 b og § 3, uanset
aktiepostens størrelse. Konvertible obligationer kan, såfremt de ved
afståelse skal behandles efter reglerne i ABL, overdrages med succession, når
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Da konvertible obligationer er uden
stemmeværdi, er adgangen til succession dog betinget af, at der til
erhververen samtidig overdrages hovedaktionæraktier, der udgør mindst 15 pct.
af stemmeværdien, medmindre obligationerne er omfattet af ABL § 3.
Stemmeværdien opgøres på grundlag af den samlede stemmeværdi af aktier,
der ikke ejes af selskabet, idet stemmeværdien i ABL's forstand forstås i
overensstemmelse med aktieselskabsloven, herunder denne lovs § 67, stk 3,
hvorefter der ikke kan udøves stemmeret for et selskabs beholdning af egne
aktier. Se endvidere TOLD-SKAT Nyt 1992.4.128. (Dep.) (TfS 1992,99).
Reglerne gælder ikke for aktier omfattet af ABL § 2 a og 2 c.
For unoterede aktier omfattet af ABL §§ 2 eller 4 eller
investeringsbeviser omfattet af ABL § 2 d, er succession mulig.
For børsnoterede aktier omfattet af ABL §§ 2 eller 4, kan der ikke ske
succession, for så vidt angår den del af overdragelsen, der ligger under
bundgrænsen. Af denne del af overdragelsen sker der således beskatning hos
overdrageren. Der kan ske succession, for så vidt angår den resterende del af
overdragelsen. Det er dog en betingelse, at den samlede overdragelse som et
minimum omfatter 15 pct. af stemmeværdierne i selskabet.
Hvis anskaffelsessummerne for de børsnoterede aktier vedrører forskellige
anskaffelsestidspunkter, anses de aktier, der har ældst anskaffelsessum, for
fortrinsvis at indgå i den del af overdragelsen, der ikke kan succederes i.
Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan kun anvendes ved
overdragelse til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes
børnebørn. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold. Reglerne kan ikke anvendes, hvis erhververen på grund af
sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter KSL § 1, eller
erhververen i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland må anses for hjemmehørende der.
Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan ikke anvendes i
tilfælde, hvor der ved overdragelsen konstateres et tab.
Anvender parterne ved overdragelsen reglerne om succession i ABL § 11,
gælder følgende:
Overdrageren beskattes ikke af fortjeneste ved overdragelsen.
Ved opgørelsen af erhververens fortjeneste eller tab ved afståelse af
aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det
tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren. Vedrørende nedslag i
fortjenesten på aktier ejet af hovedaktionærer henvises til S.G.2.4.4.2.4.
Vedrører overdragelsen af børsnoterede aktier omfattet af ABL §§ 2 eller
4, ophører successionen dog, hvis erhververens samlede beholdning af
børsnoterede aktier efterfølgende i de sidste 3 år har været under
bundgrænsen. I et sådant tilfælde vil erhververen kunne sælge skattefrit.
Reglerne for succession ved familieoverdragelse af børsnoterede aktier
omfattet af ABL §§ 2 eller 4 blev ændret med virkning for
familieoverdragelser foretaget den 18. november 1993 eller senere. Ved
familieoverdragelser foretaget efter den 18. maj 1993, men inden den 18.
november 1993, var der mulighed for succession - også for den del af
overdragelsen, der ikke oversteg 100.000 kr. (bundgrænsen) Til gengæld
ophører successionen ikke, hvis modtagerens beholdning efterfølgende i en
periode på mindst 3 år har ligget under bundgrænsen.
Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i
fortjeneste ved erhververens overdragelse af aktierne.
Parternes beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens
skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med indgivelse af
overdragerens selvangivelse.
Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen,
ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave,
kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i
overdragerens stilling. Den skal meddeles skattemyndigheden inden 3 måneder
efter, at den afgifts- eller skattepligtige har modtaget meddelelse om
ændringen.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og
administration af reglerne om succession ved familieoverdragelse.
Der henvises i øvrigt til skd.cirk. nr. 78 af 29. maj 1989 om succession
ved familieoverdragelse og 1994-cirk. pkt. 14. ABL § 11, stk. 1, 5. pkt.
finder ikke anvendelse på børsnoterede idéaktier omfattet af ABL § 2
e.
S.G.3.8 Aktielejligheder og andelsboliger - parcelhusreglen
Ifølge EBL § 8, stk. 4, skal fortjeneste eller tab ved afståelse af
aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret
til en beboelseslejlighed, ikke medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige almindelige indkomst efter ABL, når følgende betingelser er
opfyldt:
a) Ejendomsretten til det pågældende værdipapir skal være forbundet med
brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2
beboelseslejligheder.
b) Ejeren af værdipapiret eller hans husstand skal have beboet den
lejlighed, som værdipapiret gav brugsret til, i en del af eller hele den
periode, hvori han har ejet værdipapiret.
c) Et eventuelt til lejligheden hørende grundareal må ikke overstige 1.400
m2.
Reglen omfatter fortjeneste eller tab ved afståelse, herunder ved
udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet mv.
endeligt opløses.
Skattefriheden omfatter også den del af andelsbeviset, som ikke svarer til
sælgerens beboelseslejlighed.
Med hensyn til betingelsen under a bemærkes, at det afgørende er antallet
af beboelseslejligheder i det samlede ejendomskompleks, der hører under
andelsboligforeningen eller selskabet. Det er uden betydning, om den enkelte
beboelseslejlighed indgår i en etagebebyggelse, et rækkehuskompleks eller
lign., eller om den er et frit beliggende enfamilieshus. nr. eller ej. Det er
ligeledes uden betydning, om den pågældende beboelseslejlighed har
selvstændigt matr.
Fritagelsesreglen gælder ikke for andelsbeviser, der alene giver brugsret
til et grundareal, se lsr. 1984.125 (havelod) og 1985.96.
S.G.3.9 Fusion hvor den ene er en andelsforening
Ved lov nr. 374 af 18. maj 1994 blev der indsat en ny § 13 e i ABL.
ABL § 2 finder ikke anvendelse på overdragelse af aktier i forbindelse med
en fusion mellem en andelsforening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, og et
selskab eller en forening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Det
er en forudsætning, at den modtagende andelsforening besidder samtlige aktier
eller andelsbeviser i det indskydende selskab mv.
Ved andelsforeningens afståelse af aktien på et tidspunkt, der ligger
mindre end 3 år efter det indskydende selskabs mv. erhvervelse af aktien, er
en fortjeneste skattepligtig for andelsforeningen. Tab kan fradrages i samme
eller efterfølgende indkomstårs fortjenester efter 1. pkt. Tab herudover kan
ikke fradrages. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab anvendes aktiens værdi
på fusionstidspunktet som afståelsessum. De opgjorte tab og fortjenester
ganges med 2,3, hvis andelsforeningen på afståelsestidspunktet beskattes i
henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 3.
S.G.4 Særlige forhold
S.G.4.1 Båndlagte kapitaler
Skattedepartementet har i skd. 1.4. redegjort for anvendelsen af de
tidligere gældende regler i LOSI § 2, nr. 6-8 og LL § 16 ff på visse
båndlagte kapitaler. Redegørelsen må anses for også at være gældende for
reglerne i ABL. Den omfatter følgende båndlæggelser:
1. Hvor en kapital bestående af aktier mv. i henhold til trediemands
beslutning er båndlagt med udbytteret til fordel for en anden end
kapitalejeren.
2. Hvor en skattepligtig i levende live selv har bestemt, at en kapital
skal overføres til descendenter og arveberettigede eller andre, medens
udbyttet af kapitalen forbeholdes.
3. Hvor det er bestemt, at udbyttet skal tillægges kapitalen.
Avance eller tab på aktierne mv. i de under pkt. 1 og 2 nævnte tilfælde
skal hos den aktuelle ejer af kapitalen behandles skattemæssigt efter
reglerne i ABL.
Det samme gælder i de under pkt. 3 nævnte tilfælde, for så vidt de
båndlagte aktier mv. er endeligt overdraget til den fremtidige ejer. Såfremt
kapitalen først engang i fremtiden under visse betingelser skal tilfalde en
person, et legat eller lignende, således at der i øjeblikket ikke eksisterer
nogen aktuel ejer af kapitalen, er der ingen mulighed for at foretage en
beskatning.
Til belysning af begrebet »aktuel ejer« vedrørende aktier, som
indgår i båndlagte kapitaler, kan nævnes følgende eksempler:
En skatteyder, som ved gave eller arv har erhvervet aktier, der er
båndlagt med forbehold af rentenydelse for nogle nærmere angivne andre
personer i disses levende live, anses som den aktuelle ejer, uanset den
omhandlede båndlæggelse, skd. 39.293 og lrs. 1977.134.
Hvor en arvelader ved testamente havde båndlagt en kapital til
rentenydelse for sit eneste barn, men ikke truffet bestemmelse om, hvorledes
der skulle forholdes med kapitalen ved barnets død, blev barnet anset som
aktuel ejer.
En rentenyder kan derimod ikke anses for ejer af en båndlagt kapital, hvis
det er bestemt, f.eks. ved testamente, hvem den båndlagte kapital skal
tilfalde ved rentenydelsens ophør. Se lsr. 1976.20, hvor kapitalen ikke
fandtes at have nogen aktuel ejer i et tilfælde, hvor kapitalen ved
rentenyderens død skulle udbetales til hendes livsarvinger.
Hvor det er bestemt, at de båndlagte aktier ved rentenyders død skal falde
i arv til dennes arvinger ifølge loven eller testamente, således at
rentenyder har testationsret med hensyn til kapitalen, anses rentenyder som
aktuel ejer, lsr. 1971.112.
Rentenydelsesindkomsten ansås tidligere for personlig indkomst, men efter
fornyede overvejelser vil SKD anse livsvarig rentenydelse for en anden end
den, der skal have den båndlagte kapital, for kapitalindkomst. Hvis
rentenydelsen består af aktieudbytte, beskattes den som aktieindkomst, se TfS
1991.530.
Denne afgørelse er udførligt kommenteret i TOLD-SKAT Nyt 1992.6. 196 (TfS
1992,194). Se også i tilslutning hertil TOLD-SKAT Nyt 1992.17.511 (TfS
1992,425), om en løbende udbetaling (rentenydelse) fra en trust i USA til en
her i landet hjemmehørende person. Landsskatteretten fandt, at ydelserne
skulle beskattes som kapitalindkomst, bl.a. fordi trustens midler overvejende
var anbragt i obligationer.
S.G.4.2 Anbragt i pensionsordning
Ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af
værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, salg af aktierettigheder,
udlodning af likvidationsprovenu o.lign., bortses fra indkomstbeskatning, så
længe værdipapirerne er led i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en
opsparing i pensionsøjemed, jf. PBL § 45.
S.G.4.3 Køberet mv.
Køberettigheder omfattes af KGL om beskatning af gevinst og tab på
finansielle instrumenter. Der henvises til LVA D.2.6.2.
Om de særlige regler om medarbejderaktier i LL § 7 A henvises til
A.B.1.10.
Lignende dokumenter
- SELSKABSBESKATNING 1992 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1995 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1993 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1996 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1994 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 1999 OVERSIGT Retsinformation · 5. februar 2008