Spring til indhold

Retsinformation

Konvertible gældsbreve - indløsning - værdiansættelse (* 1)

KEN nr 18236 af 20/03/1989Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Konvertible gældsbreve - indløsning -

værdiansættelse (* 1)

A klagede over den af Ligningsrådet afgivne bindende forhåndsbesked om de

skattemæssige virkninger af indløsning af et konvertibelt gældsbrev, som A/S

B havde udstedt til ham den 30. juni 1981.

Det var oplyst, at A/S B havde en aktiekapital på 3 mio. kr., hvoraf

482.500 kr. ejedes af klageren og 2.517.500 kr. af C Handelsaktieselskab, der

igen ejedes af klageren for 98,1 %»s vedkommende, medens klagerens fader

ejede de resterende 1,9 %.

Ifølge det omhandlede gældsbrev androg selskabets gæld til klageren

264.500 kr. Gælden skulle ikke afdrages, men forfaldt i sin helhed til

betalilng uden opsigelse den 30. september 1988. Gælden kunne dog også efter

kreditors påkrav konverteres helt eller delvist i overensstemmelse med

aktieselskabslovens kapitel 6 til aktiekapital i A/S B til parikurs i

ombytningsforholdet 1:1. Konvertering kunne ske i tidsrummet fra den 30.

september 1984 til den 30. september 1988.

Den påklagede forhåndsbesked vedrørte dels spørgsmålet om, hvorvidt

indløsning af gældsbrevet ved udløb den 30. september 1988 til kurs 100 ville

udløse beskatning for klageren (spørgsmål 1), dels spørgsmålet om, hvorvidt

indløsning til skattekursen på indfrielsestidspunktet ville medføre

beskatning for klageren efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 1, jf. § 6 (spørgsmål 2).

Vedrørende spørgsmål 1 havde Ligningsrådet fundet, at indløsning pr. 30.

september 1988 til kurs 100 i relation til klageren skattemæssigt skulle

behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Som afståelsessum

kunne imidlertid ikke godkendes kurs 100, idet afståelsessummen ifølge

Ligningsrådets opfattelse måtte ansættes til det konvertible gældsbrevs

kursværdi umiddelbart forud for indløsningen pr. 30. september 1988.

Beregningen skulle ske med udgangspunkt i det regnskab, som havde status pr.

30. september 1988, og efter de retningslinier, som var indeholdt i

Læs alt

Skattedepartementets cirkulære af 17. november 1982 om værdiansættelse af

aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning, punkt 17 og

18.

Ligningsrådet havde herved henset til, at det konvertible gældsbrevs

kursværdi pr. 30. september 1988 måtte anses for at overstige kurs 100, samt

at indløsningen til kurs 100 i stedet for konvertering - når i øvrigt hensås

til aktionærkredsen i selskabet - herefter ikke kunne anses at være begrundet

i reelle forretningsmæssige hensyn. Rådet bemærkede herved, at den

gennemsnitlige skattekurs pr. 1. januar 1988 for aktierne og de konvertible

gældsbreve var 325, som var beregnet på grundlag af det regnskab, som havde

status pr. 30. september 1986.

Vedrørende spørgsmål 2 havde Ligningsrådet bemærket, at A/S B alene var

pligtig at indløse gældsbrevet pr. 30. september 1988 til kurs 100. Såfremt

selskabet indløste gældsbrevet til en højere kurs, fandtes indløsningsbeløbet

derfor ikke at skulle behandles skattemæssigt efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven. Beløbet fandtes derimod at skulle beskattes

fuldt ud som almindelig indkomst efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, idet

der var tale om afståelse af værdipapirer til selskabet.

Klagerens revisor gjorde for så vidt angik spørgsmål 1 gældende, at det

måtte fastholdes, at afståelsessummen for det konvertible gældsbrev i

relation til opgørelse af fortjeneste eller tab efter

aktieavancebeskatningslovens regler skal fastsættes til kurs 100, idet man

måtte se på kursforholdene på det tidspunkt, hvor det konvertible gældsbrev

var udstedt, dvs. den 30. juni 1981. Det havde ikke været muligt dengang at

forudse, at kursværdien ville være højere i dag, hvorfor vilkåret om

indfrielse til kurs 100 var en normalt forretningsmæssig disposition for

begge parter.

Revisoren gjorde endvidere gældende, at selv om klageren valgte indløsning

til kurs 100 i stedet for konvertering til aktier (med en højere kursværdi),

ville der være tale om en disposition ud fra reelle forretningsmæssige hensyn

, idet klageren direkte og indirekte ejede ca. 98,5 % af indskudskapitalen i

A/S B.

For så vidt angik spørgsmål 2 gjorde revisoren gældende, at beskatning

alene skulle ske efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Til støtte

herfor anførte han, at det af Skattedepartementets cirkulære nr. 1 af 2.

januar 1984 om beskatning ved afståelse af aktier m.v., punkt 23 c, fremgik,

at bestemmelsen i ligningslovens § 16 B om beskatning af afståelsessummen ved

afståelse af aktier m.v. til det selskab, der havde udstedt aktierne, ikke

blev anset for anvendelig på indfrielsesbeløb for konvertible obligationer.

Revisoren anførte endvidere, at ligningslovens § 16 B, stk. 1, ved lov nr.

310 af 25. maj 1987 var ændret således, at bestemmelsen udtrykkeligt nævnte

konvertible obligationer. Af bemærkningerne til lovændringen fremgik, at

ændringen havde til hensigt at præcisere anvendelsesområdet for

ligningslovens § 16 B. Endvidere fremgik det, at indløsning af konvertible

obligationer ikke blev anset for tilbagesalg til det udstedende selskab, når

de forfaldt til kontant indfrielse. Herefter omfattede ligningslovens § 16 B

efter revisors opfattelse kun konvertible obligationer, der blev indløst

forud for det fastsatte indfrielsestidspunkt eller blev afstået til et

holdingselskab m.v., og dermed ikke den her omhandlede situation, hvor

indløsningen skete til det oprindeligt fastsatte tidspunkt.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten udtalte

Statsskattedirektoratet med hensyn til spørgsmål 1 bl.a., at Ligningsrådets

tilsidesættelse af kurs 100 som afståelseskurs i skattemæssig henseende

skulle ses på baggrund af, at der ikke var tale om indløsning af et

almindeligt, men et konvertibelt gældsbrev. Det kunne ikke anses for

naturligt ud fra et almindeligt forretningsmæssigt synspunkt at indløse til

kurs 100, hvor der kunne konverteres til aktier til en højere kurs.

Direktoratet henviste herved til, at en uafhængig tredjemand, som ikke havde

familiemæssig eller anden tilknytning til selskabets øvrige aktionærer, ville

vælge konvertering til aktier i selskabet, hvor der kunne konverteres til

aktier med en kursværdi ud over 100, idet der ved indløsning til kurs 100

ville blive overført værdier fra vedkommende tredjemand til selskabets øvrige

aktionærer.

Efter Statsskattedirektoratets opfattelse måtte indløsning til kurs 100

som i et almindeligt låneforhold derimod anses for i det væsentlige at være

begrundet i skattemæssige hensyn. Direktoratet bemærkede herved, at der ved

indløsning på forfaldstidspunktet til kurs 100 blev opnået, at

tegningsbeløbet tilbagebetaltes til hovedaktionæren, uden at der indtrådte

beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, idet indløsning på

forfaldstidspunktet til kurs 100 som udgangspunkt blev anset for omfattet af

reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Ved konvertering til aktier i selskabet ville det indbetalte tegningsbeløb

overgå fra at være lånekapital til at være aktiekapital, og ved afståelse af

de modtagne aktier til det udstedende selskab ville der indtræde beskatning

af hele afståelsessummen efter ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Direktoratet bemærkede endvidere, at ved godkendelse af kurs 100 som

afståelseskurs i tilfælde som det her foreliggende, ville der ved

avanceopgørelsen meget ofte fremkomme endog ganske betydelige tab, som for

hovedaktionærer ville være fradragsberettigede efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, men som imidlertid ikke var udtryk

for, at der i disse tilfælde var lidt et egentligt tab.

Med hensyn til spørgsmål 2 udtalte Statsskattedirektoratet bl.a., at i

tilfælde, hvor et hovedaktionærselskab indløste et konvertibelt gældsbrev på

forfaldstidspunktet til en kurs, som oversteg den aftalte indløsningskurs

ifølge gældsbrevet på 100, måtte hele indløsningsbeløbet anses for omfattet

af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Denne situation fandtes således efter

direktoratets opfattelse ikke at kunne sidestilles med indløsning på

forfaldstidspunktet til kurs 100, men måtte betragtes som en afståelse til

det udstedende selskab, omfattet af den pågældende bestemmelse.

Direktoratet anførte herved nærmere, at Skattedepartementets cirkulære af

2. januar 1984, punkt 23 c, sidste punktum, naturligt må forstås som alene

omfattende den situation, hvor der var tale om indløsning på

forfaldstidspunktet til kurs 100 i overensstemmelse med gældsbrevsvilkårene.

At ligningslovens § 16 B, stk. 1, var anvendelig i tilfælde, hvor

konvertible gældsbreve blev indløst af selskabet forud for det fastsatte

indløsningstidspunkt, fremgik da også direkte af bemærkningerne til § 2, nr.

1, i lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

ligningsloven og lov om særlig indkomstskat (aktieavancebeskatning ved

fraflytning m.v.), hvor der var sket en præcisering af, at ligningslovens §

16 B også omfattede konvertible gældsbreve.

På tilsvarende måde måtte det antages, at indløsning på

forfaldstidspunktet til en kurs som oversteg den aftalte indløsningskurs på

100, måtte anses for omfattet af den pågældende bestemmelse.

Landsskatteretten kunne tiltræde de af Statsskattedirektoratet anførte

synspunkter og fandt i overensstemmelse hermed, at der ved indløsning - selv

om den skete til kurs 100 - ved avanceopgørelsen som afståelsessum måtte

regnes med kursværdien af gældsbrevet umiddelbart forud for

indfrielsestidspunktet, samt at der ved en indløsning på

infrielsestidspunktet til en kurs, der oversteg den aftalte indløsningskurs

på 100, måtte ske henførelse af hele indløsningssummen til beskatning efter

ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Den af Ligningsrådet afgivne bindende forhåndsbesked blev herefter

stadfæstet for begge spørgsmål.

LV 1988, SH 1.3. og 3.3.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter