Konvertible gældsbreve - indløsning - værdiansættelse (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Konvertible gældsbreve - indløsning -
værdiansættelse (* 1)
A klagede over den af Ligningsrådet afgivne bindende forhåndsbesked om de
skattemæssige virkninger af indløsning af et konvertibelt gældsbrev, som A/S
B havde udstedt til ham den 30. juni 1981.
Det var oplyst, at A/S B havde en aktiekapital på 3 mio. kr., hvoraf
482.500 kr. ejedes af klageren og 2.517.500 kr. af C Handelsaktieselskab, der
igen ejedes af klageren for 98,1 %»s vedkommende, medens klagerens fader
ejede de resterende 1,9 %.
Ifølge det omhandlede gældsbrev androg selskabets gæld til klageren
264.500 kr. Gælden skulle ikke afdrages, men forfaldt i sin helhed til
betalilng uden opsigelse den 30. september 1988. Gælden kunne dog også efter
kreditors påkrav konverteres helt eller delvist i overensstemmelse med
aktieselskabslovens kapitel 6 til aktiekapital i A/S B til parikurs i
ombytningsforholdet 1:1. Konvertering kunne ske i tidsrummet fra den 30.
september 1984 til den 30. september 1988.
Den påklagede forhåndsbesked vedrørte dels spørgsmålet om, hvorvidt
indløsning af gældsbrevet ved udløb den 30. september 1988 til kurs 100 ville
udløse beskatning for klageren (spørgsmål 1), dels spørgsmålet om, hvorvidt
indløsning til skattekursen på indfrielsestidspunktet ville medføre
beskatning for klageren efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4,
stk. 1, jf. § 6 (spørgsmål 2).
Vedrørende spørgsmål 1 havde Ligningsrådet fundet, at indløsning pr. 30.
september 1988 til kurs 100 i relation til klageren skattemæssigt skulle
behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Som afståelsessum
kunne imidlertid ikke godkendes kurs 100, idet afståelsessummen ifølge
Ligningsrådets opfattelse måtte ansættes til det konvertible gældsbrevs
kursværdi umiddelbart forud for indløsningen pr. 30. september 1988.
Beregningen skulle ske med udgangspunkt i det regnskab, som havde status pr.
30. september 1988, og efter de retningslinier, som var indeholdt i
Læs alt
Skattedepartementets cirkulære af 17. november 1982 om værdiansættelse af
aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning, punkt 17 og
18.
Ligningsrådet havde herved henset til, at det konvertible gældsbrevs
kursværdi pr. 30. september 1988 måtte anses for at overstige kurs 100, samt
at indløsningen til kurs 100 i stedet for konvertering - når i øvrigt hensås
til aktionærkredsen i selskabet - herefter ikke kunne anses at være begrundet
i reelle forretningsmæssige hensyn. Rådet bemærkede herved, at den
gennemsnitlige skattekurs pr. 1. januar 1988 for aktierne og de konvertible
gældsbreve var 325, som var beregnet på grundlag af det regnskab, som havde
status pr. 30. september 1986.
Vedrørende spørgsmål 2 havde Ligningsrådet bemærket, at A/S B alene var
pligtig at indløse gældsbrevet pr. 30. september 1988 til kurs 100. Såfremt
selskabet indløste gældsbrevet til en højere kurs, fandtes indløsningsbeløbet
derfor ikke at skulle behandles skattemæssigt efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven. Beløbet fandtes derimod at skulle beskattes
fuldt ud som almindelig indkomst efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, idet
der var tale om afståelse af værdipapirer til selskabet.
Klagerens revisor gjorde for så vidt angik spørgsmål 1 gældende, at det
måtte fastholdes, at afståelsessummen for det konvertible gældsbrev i
relation til opgørelse af fortjeneste eller tab efter
aktieavancebeskatningslovens regler skal fastsættes til kurs 100, idet man
måtte se på kursforholdene på det tidspunkt, hvor det konvertible gældsbrev
var udstedt, dvs. den 30. juni 1981. Det havde ikke været muligt dengang at
forudse, at kursværdien ville være højere i dag, hvorfor vilkåret om
indfrielse til kurs 100 var en normalt forretningsmæssig disposition for
begge parter.
Revisoren gjorde endvidere gældende, at selv om klageren valgte indløsning
til kurs 100 i stedet for konvertering til aktier (med en højere kursværdi),
ville der være tale om en disposition ud fra reelle forretningsmæssige hensyn
, idet klageren direkte og indirekte ejede ca. 98,5 % af indskudskapitalen i
A/S B.
For så vidt angik spørgsmål 2 gjorde revisoren gældende, at beskatning
alene skulle ske efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Til støtte
herfor anførte han, at det af Skattedepartementets cirkulære nr. 1 af 2.
januar 1984 om beskatning ved afståelse af aktier m.v., punkt 23 c, fremgik,
at bestemmelsen i ligningslovens § 16 B om beskatning af afståelsessummen ved
afståelse af aktier m.v. til det selskab, der havde udstedt aktierne, ikke
blev anset for anvendelig på indfrielsesbeløb for konvertible obligationer.
Revisoren anførte endvidere, at ligningslovens § 16 B, stk. 1, ved lov nr.
310 af 25. maj 1987 var ændret således, at bestemmelsen udtrykkeligt nævnte
konvertible obligationer. Af bemærkningerne til lovændringen fremgik, at
ændringen havde til hensigt at præcisere anvendelsesområdet for
ligningslovens § 16 B. Endvidere fremgik det, at indløsning af konvertible
obligationer ikke blev anset for tilbagesalg til det udstedende selskab, når
de forfaldt til kontant indfrielse. Herefter omfattede ligningslovens § 16 B
efter revisors opfattelse kun konvertible obligationer, der blev indløst
forud for det fastsatte indfrielsestidspunkt eller blev afstået til et
holdingselskab m.v., og dermed ikke den her omhandlede situation, hvor
indløsningen skete til det oprindeligt fastsatte tidspunkt.
Under sagens behandling ved Landsskatteretten udtalte
Statsskattedirektoratet med hensyn til spørgsmål 1 bl.a., at Ligningsrådets
tilsidesættelse af kurs 100 som afståelseskurs i skattemæssig henseende
skulle ses på baggrund af, at der ikke var tale om indløsning af et
almindeligt, men et konvertibelt gældsbrev. Det kunne ikke anses for
naturligt ud fra et almindeligt forretningsmæssigt synspunkt at indløse til
kurs 100, hvor der kunne konverteres til aktier til en højere kurs.
Direktoratet henviste herved til, at en uafhængig tredjemand, som ikke havde
familiemæssig eller anden tilknytning til selskabets øvrige aktionærer, ville
vælge konvertering til aktier i selskabet, hvor der kunne konverteres til
aktier med en kursværdi ud over 100, idet der ved indløsning til kurs 100
ville blive overført værdier fra vedkommende tredjemand til selskabets øvrige
aktionærer.
Efter Statsskattedirektoratets opfattelse måtte indløsning til kurs 100
som i et almindeligt låneforhold derimod anses for i det væsentlige at være
begrundet i skattemæssige hensyn. Direktoratet bemærkede herved, at der ved
indløsning på forfaldstidspunktet til kurs 100 blev opnået, at
tegningsbeløbet tilbagebetaltes til hovedaktionæren, uden at der indtrådte
beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, idet indløsning på
forfaldstidspunktet til kurs 100 som udgangspunkt blev anset for omfattet af
reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Ved konvertering til aktier i selskabet ville det indbetalte tegningsbeløb
overgå fra at være lånekapital til at være aktiekapital, og ved afståelse af
de modtagne aktier til det udstedende selskab ville der indtræde beskatning
af hele afståelsessummen efter ligningslovens § 16 B, stk. 1.
Direktoratet bemærkede endvidere, at ved godkendelse af kurs 100 som
afståelseskurs i tilfælde som det her foreliggende, ville der ved
avanceopgørelsen meget ofte fremkomme endog ganske betydelige tab, som for
hovedaktionærer ville være fradragsberettigede efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, men som imidlertid ikke var udtryk
for, at der i disse tilfælde var lidt et egentligt tab.
Med hensyn til spørgsmål 2 udtalte Statsskattedirektoratet bl.a., at i
tilfælde, hvor et hovedaktionærselskab indløste et konvertibelt gældsbrev på
forfaldstidspunktet til en kurs, som oversteg den aftalte indløsningskurs
ifølge gældsbrevet på 100, måtte hele indløsningsbeløbet anses for omfattet
af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Denne situation fandtes således efter
direktoratets opfattelse ikke at kunne sidestilles med indløsning på
forfaldstidspunktet til kurs 100, men måtte betragtes som en afståelse til
det udstedende selskab, omfattet af den pågældende bestemmelse.
Direktoratet anførte herved nærmere, at Skattedepartementets cirkulære af
2. januar 1984, punkt 23 c, sidste punktum, naturligt må forstås som alene
omfattende den situation, hvor der var tale om indløsning på
forfaldstidspunktet til kurs 100 i overensstemmelse med gældsbrevsvilkårene.
At ligningslovens § 16 B, stk. 1, var anvendelig i tilfælde, hvor
konvertible gældsbreve blev indløst af selskabet forud for det fastsatte
indløsningstidspunkt, fremgik da også direkte af bemærkningerne til § 2, nr.
1, i lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af aktieavancebeskatningsloven,
ligningsloven og lov om særlig indkomstskat (aktieavancebeskatning ved
fraflytning m.v.), hvor der var sket en præcisering af, at ligningslovens §
16 B også omfattede konvertible gældsbreve.
På tilsvarende måde måtte det antages, at indløsning på
forfaldstidspunktet til en kurs som oversteg den aftalte indløsningskurs på
100, måtte anses for omfattet af den pågældende bestemmelse.
Landsskatteretten kunne tiltræde de af Statsskattedirektoratet anførte
synspunkter og fandt i overensstemmelse hermed, at der ved indløsning - selv
om den skete til kurs 100 - ved avanceopgørelsen som afståelsessum måtte
regnes med kursværdien af gældsbrevet umiddelbart forud for
indfrielsestidspunktet, samt at der ved en indløsning på
infrielsestidspunktet til en kurs, der oversteg den aftalte indløsningskurs
på 100, måtte ske henførelse af hele indløsningssummen til beskatning efter
ligningslovens § 16 B, stk. 1.
Den af Ligningsrådet afgivne bindende forhåndsbesked blev herefter
stadfæstet for begge spørgsmål.
LV 1988, SH 1.3. og 3.3.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Investeringsforening Retsinformation · 25. september 2000
- Hovedaktionær Retsinformation · 7. juni 2000
- De skattemæssige konsekvenser af kontant indløsning af konvertible gældsbreve. Bindende forhåndsbesked. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Landsskatteretskendelse af 24. oktober 2003 vedr. aktieavancebeskatning ved salg. Retsinformation · 17. februar 2004
- Aktieretter - moderaktie - afståelse. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Anpartssalg - maskeret udbytte. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- Overdragelse af konvertibel obligation mellem ægtefæller, fordeling af anskaffelsessum mellem hovedaktionæraktier og konvertibel obligation efter gennemsnitsmetoden for hovedaktionærer Retsinformation · 1. juni 2021
- De skattemæssige konsekvenser af kontant indløsning af konvertible gældsbreve. Bindende forhåndsbesked. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Sag om, hvorvidt sagsøgers tab er fradragsberettiget i 2012 efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, og i den forbindelse et spørgsmål, om fordringen på afståelsestidspunktet var en konvertibel obligation, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, jf. stk. 1 Domsdatabasen · 28. oktober 2025
- Konvertible obligationer nulforrentede - koncernforhold Retsinformation · 20. juli 2007
- Aktieoverdragelse - værdiansættelse - forventning - lighedsgrundsætning. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Højesteret stadfæster landsrettens dom om fradrag for tab på konvertibel obligation efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3 Domsdatabasen · 23. september 2026