Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 4/2 2002 vedr. Erstatning ikke udnyttet køberet til aktier.

KEN nr 10028 af 04/02/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet22. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 4/2 2002 vedr. Erstatning – ikke

udnyttet køberet til aktier.

A ApS klager for indkomståret 1999 over, at de stedlige

skattemyndigheder har anset vederlag for opgivelse af køberet for

skattepligtigt.

Det er oplyst, at selskabets formål er at drive elektronisk

databehandling for forsikringsbranchen, og at selskabet endvidere ejer 30 %

af

aktiekapitalen i selskabet B A/S. C A/S ejer 40 % og D Amba ejede oprindeligt

de resterende 30 % af aktiekapitalen i B A/S. Anpartskapitalen i det klagende

selskab er ejet af forsikringsselskaberne E, F og G med 1/3 hver.

Ifølge punkt 3 i vedtægterne for B A/S kan ingen aktier

overdrages inden 1.7.2000, og efter dette tidspunkt kan aktierne alene

overdrages efter at være tilbudt de øvrige aktionærer til en kurs svarende

til

aktiernes markedspris.

I 1999 ønskede D Amba at sælge aktierne i B A/S til et selskab

ved navn H A/S, som ejes af I A/S. Da det klagende selskab blev opmærksom på

dette,

blev der rettet henvendelse til D Amba for at gøre opmærksom på, at dette var

i

strid med § 3 i B A/S’ vedtægter. Der foregik herefter en række

forhandlinger,

hvorunder bl.a. A ApS og C A/S fik tilbudt at købe aktierne for 12,5 mio.kr.,

hvilket tilbud ikke blev accepteret. Derefter blev de to øvrige aktionærer

tilbudt 1 mio. kr. til deling for at se bort fra køberetten, hvilket tilbud

heller ikke blev accepteret.

Endelig fremsatte D Amba et tilbud om at betale 3 mio.kr. til A

ApS og C A/S til deling til gengæld for at se bort fra køberetten i den

konkrete situation. Dette tilbud blev accepteret, og beløbet blev fordelt med

Læs alt

4/7 til C A/S og 3/7 eller 1.285.714 kr. til A ApS.

Den kommunale skattemyndighed har anset det modtagne beløb for

skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4. Der er henvist til, at selskabet

har

modtaget en erstatning for i en konkret situation at se bort fra udnyttelsen

af

en køberet til aktierne i B A/S. Den generelle køberet ifølge vedtægterne

opgives ikke, men består fortsat. Da der ikke i forbindelse med modtagelsen

af

erstatningen for undladelse af at gøre køberetten gældende, sker et salg af

aktier, kan det modtagne beløb ikke anses at være omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

regler, men må være skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Der er videre

henset til, at da der ikke er afstået et formuegode, kan vederlaget ikke

anses

som en skattefri formuedisposition omfattet af skatteskattelovens § 5 a.

Selskabets revisor har nedlagt principal påstand om nedsættelse

af den skattepligtige indkomst med 1.285.714 kr., idet det er gjort gældende,

at det modtagne vederlag for at undlade at gøre brug af forkøbsretten er

skattefrit efter statsskattelovens § 5 a. Han har til støtte herfor bl.a.

henvist til TfS 1997.125 LSR, hvor det blev fastslået, at vederlag for en

permanent opgivelse af en køberet til aktier er skattefri for modtageren, jf.

statsskattelovens § 5 a. I nærværende sag er der alene tale om, at selskabet

opgiver sin køberet i en konkret situation ved at undlade at gøre brug af sin

forkøbsret til aktier. Det var slet ikke muligt at foretage en permanent

opgivelse af køberetten til aktier, idet køberetten efter vedtægternes

formulering er knyttet til aktionærerne. En permanent opgivelse af køberetten

vil således kræve, at en aktionær sælger sine aktier – enten til de

øvrige

aktionærer, såfremt disse gør brug af deres forkøbsret – eller til en

ikke-aktionær, som herefter som ny aktionær vil overtage forkøbsretten.

Alternativt vil vedtægterne kunne ændres, hvilket dog ikke er tilfældet. Der

er

næppe tvivl om, at vederlaget ville have været betydeligt større, såfremt det

havde været muligt at opgive køberetten permanent, og dette faktisk havde

været

tilfældet, og da ville vederlaget have været skattefrit. Der synes ikke i

praksis

at være holdepunkter for at antage, at der skal ske forskellig beskatning

afhængig af, om der er tale om permanent opgivelse af en køberet til aktier,

eller om der er tale om en opgivelse af en køberet i en konkret situation ved

at undlade at gøre brug af den.

Selskabets revisor har nedlagt subsidiær påstand om, at beløbet

anses for omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Han har til støtte herfor

bl.a. anført, at hvis den principale påstand ikke følges, må beskatning af

vederlaget for at undlade at gøre brug af forkøbsretten behandles efter de

samme beskatningsregler som det underliggende aktiv. Det underliggende aktiv

er

aktier, og beskatningsreglerne herfor er reguleret i

aktieavancebeskatningsloven, som skal anvendes, idet der er sket salg af de

underliggende

aktiver. Han har videre henvist til afgørelserne TfS 1988.613 og TfS

2000.1999,

hvor der blev statueret beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven ved

opgivelse af en køberet til en fast ejendom. Avanceopgørelsen efter

aktieavancebeskatningsloven skal ske efter gennemsnitsmetoden, hvilket ikke

ændrer ved, at der ved et salg af aktier gælder en regel om, at den først

erhvervede aktie er den først afståede (FIFO-princippet), således at det er

den

ældste akties anskaffelsestidspunkt, der lægges til grund ved fastlæggelsen

af

ejertidens længde, jf. aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 2. Den samlede

aktiekapital i B A/S udgør nom. 750.000 kr. Det klagende selskab ejer 30 %

heraf svarende til 225.000 kr. Disse aktier er ejet i mere end 3 år. D Amba

havde samme ejerandel, og det er denne beholdning, som er solgt til I A/S. Af

den solgte mængde på nom. 225.000 kr. ville selskabet kunne have købt 3/7,

jf.

det indbyrdes ejerforhold mellem A ApS og C A/S, svarende til en nominel

beholdning på nom. 96.428 kr., som skal tages fra den eksisterende beholdning

på nom. 225.000 kr. jf. FIFO-princippet. Da alle de eksisterende aktier har

været ejet i mere end 3 år, vil vederlaget derfor være skattefrit.

Landsskatteretten skal

udtale:

Det må efter det forklarede lægges til grund, at det omhandlede

beløb blev betalt af D Amba som et vederlag for, at de øvrige aktionærer i B

A/S undlod at gøre deres forkøbsret til aktierne i dette selskab gældende i

forbindelse med overdragelsen af aktiviteterne i D Amba til H A/S.

Efter det forklarede, herunder at det omhandlede beløb blev

udbetalt til det klagende selskab og den anden daværende aktionær i B A/S, C

A/S, i forbindelse med, at D Amba afhændede sin andel af aktierne i B A/S,

finder Landsskatteretten, at den indgåede aftale må sidestilles med en aftale

om køb og efterfølgende salg af de omhandlede aktier i B A/S, idet der

henvises

til TfS 1988.613 og UfR 1978.648 (HD).

Retten finder som en følge heraf, at køberetten i henhold til §

3 i vedtægterne for B A/S ikke kan anses at være omfattet af reglerne i

kursgevinstloven § 29, jf. kursgevinstloven § 30, stk. 1, nr. 5, men at

avancen

er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Da aktierne i B A/S var unoterede, skal avanceopgørelsen

foretages efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6, og det fremgår

af

lovens § 6, stk. 4, sidste pkt., at hvis en aktionær ejer aktier med samme

rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først

erhvervede aktier for de først afståede, jf. aktieavancebeskatningslovens §

5,

stk. 2.

Det klagende selskab ejede nom. 225.000 kr. af den samlede

aktiekapital i B A/S forud for aftalen vedrørende overdragelsen af D

Amba’s

beholdning på i alt nom. 225.000 kr., og selskabet havde ejet disse aktier i

en

periode på mere end 3 år. Ifølge vedtægterne har det klagende selskab

forkøbsret til en forholdsmæssig andel på 3/7 af de omhandlede aktier eller i

alt nom. 96.428 kr.

Da disse aktier derfor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 6,

stk. 4, sidste pkt., jf. lovens § 5, stk. 2, ved salget i 1999 må anses for

at

være afhændet mere end 3 år efter erhvervelsen, skal avancen ikke medregnes

ved

opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, jf. stk. 1.

Den påklagede ansættelse vil derfor være at nedsætte med

1.285.714 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter