SELSKABSBESKATNING 1992 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit SG - Beskatning ved afståelse af aktier,
andelsbeviser og lign.
S.G.1 Området for aktieavancebeskatning
Ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lign. behandles fortjeneste
eller tab som udgangspunkt efter reglerne i lov om beskatning af fortjeneste
ved afståelse af aktier mv. (ABL). Dog behandles fortjeneste eller tab ved
afståelse af konvertible obligationer i visse tilfælde i stedet efter
reglerne i KGL § 6, stk. 2, § 7, stk. 7 eller § 7A.
I tilfælde, hvor beskatning ved afståelse af aktier i stedet skal ske
efter udbyttebeskatningsreglerne i LL § 16 A eller § 16 B, skal hele
afståelsessummen beskattes som udbytteindkomst, jf. PSL § 4 a.
S.G.1.1 Definitioner
Fondsaktier - ofte kaldet reservefonds- eller friaktier - er aktier, der
uden vederlag gives et selskabs aktionærer i forhold til deres
aktiebesiddelse i selskabet.
Fondsaktier udstedes som regel, når der i et selskab er opsamlet meget
betydelige reserver, idet der herved tilvejebringes et mere rimeligt forhold
mellem aktiekapital og reserver. Dette sker ved at overføre en del af
midlerne fra reservefondskonti til aktiekapitalkonto. Der tilgår ikke
aktionærerne nogen økonomisk fordel herved, da de i forvejen gennem deres
aktiebesiddelse ejer hele selskabets formue incl. reserverne. Man vil derfor
kunne regne med, at hele aktiekapitalens kursværdi er den samme før og efter
udvidelsen.
Mod afstempling af de gamle aktier eller mod aflevering af en bestemt
udbyttekupon får aktionærerne udstedt interimsbeviser (midlertidige
aktiebeviser), der senere ombyttes med de nye aktier. Hvis en aktionærs
beholdning af aktier ikke går op med udvidelsesforholdet, kan aktionæren i
stedet få udleveret aktieretsbeviser, som kan sælges, eller som man kan købe
for at kunne tegne et "rundt" beløb. Hvor udleveringen af
fondsaktier derimod sker mod aflevering af en bestemt udbyttekupon, kan denne
Læs alt
ligeledes sælges eller evt. veksles. Kursen for aktieretten vil tendere imod
at være lig forskellen mellem kursen før og efter udvidelsen.
Tegningsret er den ret, der gives et selskabs aktionærer til at tegne nye
aktier i forbindelse med udvidelse af et selskabs aktiekapital, som regel til
en lavere kurs end den p.t. noterede.
Ønsker aktionæren ikke selv at udnytte tegningsretten helt eller delvis,
vil han få udleveret tegningsretsbeviser, der kan sælges som selvstændige
værdipapirer. Sker nytegningen mod aflevering af en bestemt udbyttekupon, kan
denne ligeledes sælges eller evt. veksles. Man kan supplere sin egen
tegningsret ved køb for derved at få ret til tegning af et "rundt"
beløb, ligesom ikke-aktionærer kan købe tegningsretter og nytegne i
selskabet.
Tegningsforholdet: Det tal, der angiver, hvor mange nye aktier, der kan
tegnes. Tegningsforhold 3:1 betyder således, at der for hver 3 gamle aktier
kan tegnes een ny af samme størrelse.
Tegningskurs: Den kurs til hvilken de nye aktier kan tegnes.
Tegningsrettens kurs: Den kurs, til hvilken den tegningsret, der er
knyttet til 100 kr. gamle aktier, handles.
Det vil sige, at hvis tegningsforholdet er 3:1, skal man købe 3
tegningsretter for at kunne tegne een ny aktie - eller sagt på en anden måde
- ved beregningen af, hvad der kan opnås ved salg af tegningsretten, skal man
multiplicere den nominelle værdi af de gamle aktier med tegningsrettens kurs
og dividere med 100.
Værdien af en tegningsret beregnes således: Hvis kursen på de gamle aktier
før udvidelsen er 250, giver det med tegningsforholdet 4:1:
Køb af gamle aktier 400 kr. til kurs 250 1.000 kr.
Tegning af 100 kr. nye aktier til kurs 105 105 kr.
Anskaffelsessum for 500 kr. aktier 1.105 kr.
Gennemsnitsanskaffelseskurs 221.
Forskellen mellem den gamle kurs 250 og den gennemsnitlige
anskaffelseskurs 221 udgør tegningsrettens teoretiske værdi, men den faktiske
kurs kan afvige noget herfra. I børssproget tales der altid om tegningsret af
så og så mange gamle aktier - ikke om retten til at tegne så og så mange nye
aktier. 4.000 tegningsretter er altså retten til at tegne 1.000 nye aktier
(når forholdet er 4:1).
Udbyttet af en aktie er altid inkluderet i prisen. Finder udvidelsen sted
i et selskab - der normalt giver 10 pct. i udbytte - kort før
generalforsamlingen, og bærer de nye aktier intet udbytte, trækker man 10
points fra i kursen, inden tegningsrettens værdi beregnes. Fra tegningsdagen
noteres de gamle aktier eksklusive tegningsretten, og kursen vil derfor falde
under hensyn til tegningsrettens værdi. De nye aktier optages kun til
særskilt notering, hvis de ikke bærer fuldt udbytte for det regnskabsår, der
endnu ikke er udbetalt udbytte for.
Fri tegning: Et selskab kan udbyde helt eller delvis til fri nytegning.
Denne form for tegning kræver ikke nogen tegningsret, men sker næsten altid
til væsentlig højere kurser end pari.
Medarbejderaktier er aktier, der tilbydes et selskabs medarbejdere til
favørkurs eller udloddes uden vederlag (maks. 6.000 kr. årligt). Se
A.B.1.10.1.
Håndværkeraktier er aktier håndværkere m.fl., der har udført arbejde ved
opførelse af en bygning for et aktieselskab, modtager som betaling for deres
(rest-)tilgodehavende, se E.B.2.6.4.
Konvertible obligationer er værdipapirer, som efter et vist tidsforløb
giver indehaveren ret til at vælge mellem kontant indløsning eller
konvertering til aktier i selskabet. Tegningsretten til konvertible
obligationer handles på børsen på samme måde som tegningsret til aktier. Der
sker særskilt notering af de konvertible obligationer. Kursen findes i
børskurslisterne under "Aktier".
Warrants er aktietegningsrettigheder, der giver erhververen ret, men ikke
pligt, til på et senere tidspunkt, sædvanligvis efter 3 år at tegne aktier i
et selskab til en forud fastsat tegningskurs, også kaldet exercisepris.
Udstedelse af warrants medfører således en senere kapitaludvidelse i det
warrantudstedende selskab.
S.G.1.2 Aktier, andelsbeviser og lign.
Reglerne om aktieavancebeskatning i ABL omfatter aktier, anparter i
anpartsselskaber, investeringsbeviser i akkumulerende og udloddende
investeringsforeninger, andelsbeviser og lign. værdipapirer samt aktie- og
tegningsretter vedrørende disse.
Reglerne omfatter endvidere warrants samt konvertible obligationer og
tegningsretter vedrørende disse, men ikke andre obligationer.
De særlige tilfælde hvor konvertible obligationer beskattes efter KGL er
omhandlet i KGL § 6, stk. 2 om gevinst og tab på konvertible obligationer i
fremmed valuta, KGL § 7, stk. 7 om beskatning af gevinst på konvertible
obligationer, der ikke opfylder mindsterentekravet, samt endelig KGL § 7 A om
beskatning af gevinst på fordringer erhvervet for lånte midler. Om det
nærmere indhold af disse bestemmelser henvises til cirkulære nr. 134 af 29.
juli 1992 om KGL, punkt 82 ff.
Reglerne i ABL gælder, uanset at der ikke udstedes egentlige aktiebreve
eller andelsbeviser mv., lsr. 1968.6.
Reglerne gælder ikke blot for andele i egentlige erhvervsdrivende
andelsselskaber, men også for andele i f.eks. andelsboligforeninger (lsr.
1966.21 og 85) og andelshaveforeninger (lsr. 1971.114). Vedrørende evt.
skattefritagelse efter den såkaldte parcelhusregel i EBL § 8, stk. 4,
henvises til S.G.3.9.
For andele i andelshaveforeninger, hvor andelsforeningen ejer grunden samt
diverse fællesanlæg, medens andelshaveren ejer huset opført på den havelod,
som andelshaveren har brugsretten til, skal afståelsesvederlaget opdeles på
huset og andelsbeviset, således at beskatningen sker efter reglerne for
henholdsvis ejendomsafståelse og aktieafståelse.
Det er en forudsætning for reglernes anvendelse, at der er tale om
andelsrettigheder i selvstændige skattesubjekter.
Reglerne omfatter således ikke andele i interessentskaber, andele i
boligkollektiver som nævnt under S.A.1.8.2 og andele i kommanditselskaber.
Deltagere i kontoførende investeringsforeninger beskattes ligeledes ikke
efter reglerne i ABL, men efter reglerne i investeringsforeningsloven, jf.
lovbek. nr. 654 af 8. okt. 1987.
Aktier og lign. er anset at foreligge i lsr. 1974.8 (vognmands indskud ved
tilslutning til en taxacentral) og i lsr. 1983.152 (forpagters salg af retten
til at levere kartofler til en andelsfabrik).
Aktier og lign. er ikke anset at foreligge vedrørende indskudsbeviser i
Arbejderbevægelsens kooperative Finansieringsfond, som alene kunne
tilbagebetales med højst det indskudte beløb, lsr. 1985.171.
En vedtagen, men ikke registreret udvidelse af aktie- eller
anpartskapitalen i et registreret selskab omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 1,
giver ikke ret
til tabsfradrag for aktier eller anparter. Dette gælder uanset årsagen til
den manglende registrering. Se ØLD af 26. marts 1984 (skd.70.514) og Skat
1988.10.602 (lsr).
S.G.1.3 Afståelse mv.
Reglerne om aktieavancebeskatning i ABL finder som udgangspunkt anvendelse
ved afståelse, jf. lovens § 1, stk. 2.
Salg
Ved afståelse tænkes først og fremmest på almindeligt frit salg. Et salg
anses for sket på aftaletidspunktet. Dette gælder, uanset betalingen først
sker senere, og uanset parterne har aftalt, at overdragelsen juridisk og
skattemæssigt først skal finde sted samtidig med betalingen, se lsr.
1977.117. Udlån af aktier til en baissespekulant vil som udgangspunkt blive
anset for en afståelse, Skat 1989.8.619 (sd). * Hvor vidt der i disse
tilfælde er indeholdt sådanne særskilte aftaler, som tillige er omfattet af
KGL's regler om finansielle instrumenter, må bedømmes konkret. * Om
baissespekulation henvises til S.G.2.4.5.
Tvangsindløsning
Sker afståelsen ved tvangsindløsning efter reglerne i aktieselskabslovens
§§ 20 b og 20 c, og overdrages aktierne ikke inden udløbet af den frist, der
efter lovens § 20 c, stk. 1, fastsættes i bek. i Statstidende, anses aktierne
for afstået på den i Statstidende anførte dato for fristens udløb, Skat
1988.10.616 (sd). Et evt. senere indgået forlig om indløsningskursen udsætter
ikke afståelsestidspunktet, Skat 1988.6.342 (lsr.).
* Skattepligtig fusion
I TOLD*Skat Nyt 1992.6.191 (TS) ansås aktier i det ophørende (indskydende)
selskab i anledning af en skattepligtig fusion først for afstået på datoen
for generalforsamlingens endelige vedtagelse af fusionen. Aktierne ansås for
afstået til børskursen pr. denne dato for de tilbyttede aktier. *
Erstatnings- og forsikringssummer
Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, ABL § 1,
stk. 4, jf. LOSI § 4, stk. 1. Erstatning for annullering af en aftale om
aktiesalg er behandlet som et salg, lsr. 1970.7.
Gave eller arveforskud
Overdragelser ved gave eller arveforskud sidestilles med salg, henholdsvis
køb, ABL § 1, stk. 4, jf. LOSI §§ 4 og 5. Om gaveoverdragelser til børn mv.
og om overdragelseskurs, se hhv. S.G.1.3.2 og S.G.2.4.7.3.
Aktieombytning - vedtægtsændring
Ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder,
sidestilles med salg, uanset aktierne har samme kursværdi, skd. 2.22.
Ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de
ældre og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med salg,
se skd.cirk. nr. 1 af 2. jan. 1984, pkt. 9, sidste afsnit.
Ændres aktiernes rettigheder ved vedtægtsændring, beror det på en konkret
bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at
den må sidestilles med en afståelse. * Ved denne vurdering vil der navnlig
blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder der er
knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et væsentligt andet
indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før
og efter ændringen. I bedømmelsen vil desuden indgå aktionærkredsens
sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt
har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af
investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber
- sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der
skattemæssigt i øvrigt opnås herved.
Vedtægtsændringer der alene angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor
der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret, som i RR 1981
SM 187, eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig
stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling som i TfR
1985.248 og SKAT 1988.12.795 - fører kun undtagelsesvis til, at der
skattemæssigt anses at foreligge afståelse. Ligeledes i TOLD*SKAT Nyt
1992.5.156, hvor formålet med vedtægtsændringen var at begrænse A-aktiernes
stemmeret til forholdet 101, i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 67,
stk. 1. Tilsvarende gælder, såfremt vedtægtsændringen medfører ophævelse af
eksisterende aktieklasser med forskellig stemmerettigheder, med mindre der
foreligger særlige forhold. Se i denne forbindelse TOLD*SKAT Nyt 1992.13.384.
I t&s nyt 1991.1.36 anså Ligningsrådet en ophævelse af den
eksisterende opdeling af et selskab i to aktieklasser med forskellig
stemmeret, kombineret med udstedelse af fondsaktier til A-aktionærerne for
afståelse. Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten.
Vedtægtsændringer der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige
aktionærklasser (stam- og præferenceaktier) anses normalt at indebære en så
væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive
sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret
bedømmelse må tillægges mindre betydning. Se TOLD*SKAT Nyt 1992.12.350.
I SKAT 1989.2.155 havde vedtægtsændringen udelukkende til formål at
gennemføre et generationsskifte i selskabet mellem en fader og hans to sønner
uden formel overdragelse af aktier. I forbindelse med en vedtægtsændring var
aktiekapitalen i faderens helejede selskab forhøjet fra nom. 100.000 kr. til
nom. 500.000 kr. Samtidig blev kapitalen opdelt i A- og B-aktier med maksimal
stemmeret til B-aktierne, ligesom det blev bestemt, at den fremtidige
værditilvækst udelukkende skulle tilfalde B-aktierne, idet A-aktierne kun
kunne indløses for en fast pris med tillæg af pristalsregulering.
Kapitalforhøjelsen på nom. 400.000 kr gennemførtes således, at faderen modtog
nom. 200.000 kr fondsaktier, fordelt ligeligt på A- og B-aktier, mens hans
hidtidige beholdning på 100.000 kr. blev ændret til A-aktier. De to sønner
tegnede hver nom. 100.000 kr. B-aktier til pari.
Ligningsrådet anså, at der i dette tilfælde forelå afståelse af de af
faderen, indtil vedtægtsændringen, tilhørende aktier i selskabet. *
Opløsning af et interessentskab
Opløsning af et interessentskab, der ejer en post aktier, således at hver
interessent bliver ejer af aktier svarende til hans ideelle anpart af
interessentskabets aktiebesiddelse, anses for hver enkelt interessent som et
salg for så vidt angår hans ideelle anpart i aktier, som tilfalder
medinteressenterne, HD af 11. feb. 1983 (skd. 66.315). Samtidig har han af
medinteressenterne købt deres ideelle anpart af de aktier, som tilfalder ham.
* Om omdannelse mv. af et aktieselskab til et
kommandit-"aktieselskab", se TOLD*SKAT Nyt 1992.8.247. *
Overdragelse af egne aktier til aktionærerne
Et selskabs salg af egne aktier til aktionærerne i samme forhold, som
aktionærerne i forvejen ejer aktier i selskabet, udløser ingen beskatning i
selskabet, idet forholdet sidestilles med overkurs ved aktietegning og derfor
er skattefri. Sker salget i et andet forhold, behandles selskabets salg af de
egne aktier efter de gældende regler om aktieafståelse.
Et selskabs vederlagsfri overdragelse af egne aktier til aktionærerne
anses ikke som et salg, men sidestilles med en udlodning til aktionærerne,
lsr. 1973.1, og TOLD*SKAT Nyt 1991.20.1158. Udloddes aktierne i samme
forhold, som aktionærerne ejer aktier i selskabet, sidestilles de udloddede
aktier med fondsaktier. Selskabet kan ikke fradrage tab på aktierne.
Afkald på tegning til favørkurs
Overlader en aktionær vederlagsfrit retten til tegning af aktier til
favørkurs til andre ud fra en gavebetragtning, udbyttebetragtning eller
lign., anses tegningsretten for afstået til værdien i handel og vandel.
En hovedaktionær er eksempelvis anset at have afstået tegningsretter til
værdien i handel og vandel i et tilfælde, hvor han ønskede at overlade
selskabet til 3 medarbejdere, som han lod tegne nye aktier til kurs 100, idet
den hidtidige aktiekapital samtidig blev gjort stemmeløs. Skattekursen på de
gamle aktier var 600. * I modsætning hertil anses der ikke at foreligge
afståelse af tegningsret, hvor nuværende aktionærer i forbindelse med en
aktieemision vederlagsfrit lader nye investorer tegne aktier til markedskurs,
TOLD*SKAT Nyt 1992.11.331. *
Tab på aktier i depot hos vekselerer
For aktier, som er lagt i depot hos et vekselererfirma, der har genbelånt
aktierne, anses der ikke at foreligge et fradragsberettiget tab ved afståelse
efter ABL, hvor tabet alene beror på vekselererfirmaets manglende evne til at
dække aktionærens tilgodehavende. Se lsr. 1970.93-94, 1973.5, 1980.126 og
Skat 1988.7.391 (lsr.).
Indløsning af konvertible obligationer
Ved indløsning af konvertible obligationer behandles fortjeneste eller tab
som udgangspunkt efter reglerne i ABL eller evt. efter reglerne i KGL § 6,
stk. 2, § 7, stk. 7, eller § 7 A, se S.G.1.2. og skd.cirk. nr. 1 af 2. jan.
1984, pkt. 23 c.
Om tilsidesættelse af kurs 100 som afståelsessum for en hovedanpartshaver,
som ønskede indløsning i stedet for konvertering til anparter, uanset at de
konvertible gældsbreves kursværdi umiddelbart forud for indløsningen måtte
anses at overstige kurs 100, se Skat 1988.2.98 (sd) og 1989.6.476 (lsr.).
Ved indløsning af konvertible obligationer forud for forfaldstidspunktet
eller på forfaldstidspunktet til et beløb, som overstiger det aftalte
indløsningsbeløb, behandles fortjeneste eller tab ikke efter ABL/KGL, men
efter LL § 16 B, stk. 1. Om sidstnævnte tilfælde, se Skat 1988.2.98 (sd) og
1989.6.476 (lsr.).Indløsning af konvertible obligationer -
afståelsestidspunkt
Afståelsestidspunktet ved indløsning af konvertible obligationer er
behandlet i ØLD af 7. april 1986 (Skat 1986.4.271). Retten fandt, at der ikke
forelå afståelse den 18. dec. 1989 i et tilfælde, hvor der var tale om
konvertible obligationer, som var udstedt i 1983, og som forfaldt til kontant
indfrielse til kurs 170 den 18. nov. 1990, såfremt de ikke var konverteret
til aktier i selskabet senest den 18. dec. 1989.
Dommen findes ikke at udelukke, at man i visse andre situationer kan
statuere afståelse på det tidspunkt, hvor de konvertible obligationer senest
kan konverteres til aktier i selskabet.
Afståelse findes efter omstændighederne at kunne statueres, hvis vilkårene
for de konvertible obligationer udformes således, at restløbetiden efter det
seneste konverteringstidspunkt er længere end den praktiske tilrettelæggelse
og finansiering af indfrielsen kan begrunde, eller hvis restløbetiden udgør
en væsentlig større del af den samlede løbetid end i den foreliggende sag.
Afståelse findes eksempelvis også at kunne statueres, hvis der er tale om
selskaber med en begrænset aktionærkreds, hvor en restløbetid ikke kan anses
for begrundet i en praktisk tilrettelæggelse og finansiering af
indfrielsesbeløbet, således som det typisk kan være tilfældet i et selskab
med en større aktionærkreds.
Salg og tilbagekøb
I en række tilfælde er der taget stilling til, om et aktiesalg med
tilbagekøb efter salget kan sidestilles med et egentligt salg.
Finder salget og genkøbet sted samme dag, betragtes salget som usket. Er
der gået flere dage mellem salget og tilbagekøbet, kræves der særlige grunde
for at tilsidesætte salget. Det afgørende vil være, om der i den
mellemliggende periode har været en reel mulighed for kurssvingninger. Der
kan ved afgørelsen også lægges vægt på, om salget er sket ad normale kanaler
(bank eller vekselerer) eller rent privat. Den omstændighed, at der er
udfærdiget sædvanlig børsnota, er ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag for
at godkende salget som et reelt salg. Se UfR 1965.802.Ø, lsr. 1966.82-83 og
1984.105 samt TOLD*SKAT Nyt 1991.23.1364.
* Er der truffet aftale om salg af aktier, således, at sælgeren har ret
til på et senere tidspunkt at tilbagekøbe aktierne til en bestemt pris må det
vurderes, om der foreligger to adskilte aftaler, der skal behandles efter
reglerne i henholdsvis ABL og KGL. *
Salg eller maskeret udbytte
For en aktionær med bestemmende indflydelse, som påtænkte at sælge en del
af sine aktier i et moderselskab til dets helejede datterselskab, fandt
Ligningsrådet, at dispositionen ikke kunne anses for omfattet af reglerne i
ABL, men at hele afståelsessummen måtte anses for skattepligtig udlodning for
hovedaktionæren i henhold til LL § 16 A, stk. 1. Afgørelsen blev begrundet
med, at koncernen ved dispositionen mistede værdier, som blev overdraget til
hovedaktionæren, hvilket alene var muliggjort ved hovedaktionærens
beherskelse af moderselskabet RR 1984. SM 143.
Derimod har Skattedepartementet ikke statueret beskatning efter LL § 16 A,
stk. 1, ved en mindretalsaktionærs påtænkte salg af en del af aktieposten i
et moderselskab til dets helejede datterselskab RR 1968. SM 25.
Om et tilfælde, hvor en hovedaktionær ved salg af tegningsretten til
konvertible obligationer til trediemand ansås at have modtaget en maskeret
udlodning svarende til handelsværdien af tegningsretten, se Skat 1989.3.238
(lsr.).
Om afgørelser, hvor der ikke er fundet grundlag for at statuere maskeret
udbytte, se ØLD af 1. juli 1988 (Skat 1988.9.534), Skat 1988.5.287 (lsr.) og
Skat 1990.2.134 (lsr.).
Likvidationsudlodninger
Likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt
opløses, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. ABL § 1, stk. 3.
Likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt
opløses, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt der
dispenseres efter LL § 16 A, stk. 3. Om likvidationsudlodninger, se S.G.3.1.
Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen
Udlodninger omfattet af LL § 16 A, i forbindelse med nedsættelse af
aktiekapitalen i et selskab, som ikke er i likvidation, behandles efter
aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt der dispenseres efter bestemmelsens
stk. 2. Om disse udlodninger, se S.G.3.2.
Afståelser omfattet af LL § 16 B
Afståelser omfattet af LL § 16 B, stk. 1, om afståelse til selskabet, og
afståelser omfattet af LL § 16 B, stk. 2, 4 og 5, om afståelse til
holdingselskaber mv., behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt
der dispenseres efter LL § 16 B, stk. 6. Om disse afståelser, se henholdsvis
S.G.3.3 og S.G.3.4.
Indskud i pensionsordning
Indskud af aktier i en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af PL,
sidestilles med afståelse, og udlodning af aktier fra en sådan
pensionsordning anses for en anskaffelse, jf. ABL § 9. Se i øvrigt S.G.4.2.
Skattefri fusion
Ved fusion spaltning mv. efter FUSL regler udløses ikke nogen beskatning
for aktionærerne i det omfang, aktier i det indskydende selskab udelukkende
ombyttes med aktier i det modtagende selskab. Bliver aktierne ved fusionen
udløst kontant eller dog med andre værdier end aktier i det modtagende
selskab, anses aktierne for afstået. Om skattefri fusion, se S.G.3.5.
ABL § 13, stk. 2-4
Om ABL § 13, stk. 2-4, se S.G.3.6.
Arveudlæg
I ABL §§ 10 og 13 c er indeholdt regler om arveudlæg af aktier. Om disse
regler, se S.G.3.7.
Succession ved familieoverdragelse
I ABL § 11 er indeholdt regler om succession ved familieoverdragelse af
aktier, se S.G.3.8.
S.G.1.3.1 Ægtefællers afståelse af aktier
Hver ægtefælle skal medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af sine
aktier.
Overdragelse eller overførsel af aktier mv. mellem samlevende ægtefæller
udløser i almindelighed ikke nogen avancebeskatning eller adgang til at
fratrække et lidt tab, jf. KSL § 26 B. Dette gælder, selv om aktierne
overdrages fra den ene ægtefælles særeje til den andens særeje, jf. lsr.
1980.18. Heller ikke overdragelse eller overførsel i forbindelse med skifte i
anledning af separation eller skilsmisse betragtes som en afhændelse i lovens
forstand, jf. lsr. 1961.104. Se i øvrigt 1984-cirk. pkt. 14, samt t&s nyt
1991.13.719 og * TOLD*SKAT Nyt 1992.21.675, der begge er kommenteret i i TfS
1992.43.484 om ægtefællers aktionærstatus ved separation og skilsmisse. Se i
øvrigt S.G.2.1. *
Overdragelse til ægtefælle i udlandet - ABL § 13 b
Ifølge ABL § 13 b beskattes fortjeneste eller tab ved overdragelse af
aktier til en på overdragelsestidspunktet samlevende ægtefælle, der er
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, efter de
almindelige regler i ABL om afståelse af aktier til tredjemand.
For aktier omfattet af ABL § 2 gælder dette dog kun, hvis aktionæren er
hovedaktionær i relation til ABL § 4, stk. 2 og 3, eller hvis aktierne er
erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed
efter LOSV.
Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anses aktierne for afstået på
tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende til værdien på dette
tidspunkt.
S.G.1.3.2 Gaveoverdragelse
Bortgivelse af aktier mv. som gave eller arveforskud sidestilles med salg,
jf. ABL § 1, stk. 4.
Ved bortgivelse eller salg til børn, fonds o.lign. kan overdrageren have
betinget overdragelsen således, at der ikke kan antages at være sket nogen
overdragelse. At overdrageren har forbeholdt sig udbytteretten, herunder ret
til fremtidige friaktier, udelukker dog ikke, at afhændelse i lovens forstand
har fundet sted. Har den pågældende derimod forbeholdt sig stemmeretten
samtidigt med, at der er pålagt modtageren indskrænkninger i hans ret til at
disponere over aktierne, anses overdragelse i lovens forstand ikke at have
fundet sted. Se Skat 1989.3.208 (ØLD).
Bortgivelse af aktier til mindreårige børn har kun virkning for
forældrenes opgørelse af tab eller avance ved aktieafhændelsen, hvis disse
definitivt har fraskrevet sig rådigheden over aktierne. Ved bedømmelsen af,
hvorvidt dette er tilfældet, kommer den borgerlige rets almindelige regler
til anvendelse, herunder eventuel inddragelse af aktierne under et godkendt
forvaltningsinstituts bestyrelse. Båndlæggelse er dog ikke nødvendig for at
anse gaven for definitiv, hvis barnet har opnået en sådan alder, at det må
antages at have forståelse af gavens indhold (gavehabilitet).
Dispositionens karakter af bindende overdragelse ændres ikke ved, at det i
gaveoverdragelsesdokumentet fastslås, at aktierne skal tilhøre den umyndige
som dennes særeje, samt at den umyndige overlader stemmeretten til faderen -
eventuelt indtil gavemodtageren fylder f.eks. 30 år eller bliver myndig.
Derimod vil man ikke godkende, at ejendomsretten kan anses for overgået,
såfremt det i overdragelsesdokumentet fastslås, at børnene hverken retligt
eller faktisk kan råde over de pågældende aktier.
Såfremt en gaveoverdragelse af aktier ifølge gavebrevet er sket under
forudsætning af, at T&S-regionen godkender den i gaveanmeldelsen anførte
aktiekurs, anses gaven i skattemæssig henseende for ydet på det tidspunkt,
hvor modtageren af gaven er underrettet om gaven, uanset om det pågældende
vilkår først opfyldes på et senere tidspunkt. Gavedispositionen vil kunne
annulleres med skattemæssig virkning fra gavetidspunktet, såfremt
T&S-regionen fastsætter en højere værdi af aktierne, idet en afgørende
forudsætning fra giverens side må anses for bristet. Det er dog en
forudsætning, at gaven annulleres i umiddelbar forbindelse med den endelige
afgørelse af aktiernes værdi til gaveafgiftsberegningen, skd. 16.48.
Om overdragelseskurs ved gaveoverdragelse, se S.G.2.4.7.3.
S.G.1.3.3 Barns afståelse af aktier
Et mindreårigt barns salg af aktier, som det har modtaget som gave fra
forældrene, medfører skattepligt af fortjeneste/tab hos barnet og ikke hos
forældrene, idet sådan fortjeneste/tab ikke er omfattet af bestemmelsen i KSL
§ 5, stk. 2, lsr. 1975.107 og Skat 1988.10.607 (lsr.).
S.G.1.4 Fraflytter beskatning - ABL § 13 a
I ABL § 13 a er indeholdt en regel om aktieavancebeskatning ved
fraflytning. Til bestemmelsen knytter sig skd.cirk. nr. 237 af 30. dec. 1987,
kap. 6.
I tilfælde, hvor der indtræder skattepligt efter denne bestemmelse,
beskattes fortjeneste eller tab som almindelig eller særlig indkomst efter de
generelle beskatningsbestemmelser i ABL, det vil sige §§ 2, 2a, 2b, 2c, 3
eller 4. Vedrørende særregler for opgørelse af fortjeneste eller tab samt
fradrag for tab henvises til S.G.1.4.3.
Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning finder anvendelse på
såvel danske som udenlandske aktier. For aktier omfattet af ABL § 2,
indtræder dog kun skattepligt efter ABL § 13 a, hvis aktionæren er
hovedaktionær ifølge ABL § 4, stk. 2 og 3, eller hvis aktierne er erhvervet i
forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter LOSV.
Reglerne omfatter samme arter af værdipapirer, som er omfattet af ABL's
almindelige bestemmelser.
Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning går i hovedtræk ud på
følgende:
- Aktieavancebeskatningen sker på grundlag af aktiernes værdi på
tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt
hjemsted, jf. ABL § 13 a, stk. 3. Se S.G.1.4.3.
- Der kan ydes henstand med betalingen af pålignede skatter mod sikkerhed
og betaling af tillæg indtil aktierne afstås eller aktionæren dør, jf. ABL §
13 a, stk. 5. Se S.G.1.4.4.
- Når aktierne realiseres eller aktionæren dør, kan skatten som hovedregel
vælges omberegnet på grundlag af afståelsessummen/handelsværdien og
besiddelsestiden på afståelses- hhv. dødstidspunktet, jf. ABL § 13 a, stk. 6.
Se S.G.1.4.3.
- Der gives nedslag i den danske beskatning for eventuel udenlandsk
beskatning af den samme fortjeneste, jf. ABL § 13 a, stk. 7. Se S.G.1.4.3.
- Den pålignede skat bortfalder, hvis aktionæren igen får skattemæssigt
hjemsted i Danmark og dermed bliver omfattet af de almindelige
aktieavancebeskatningsregler, såfremt aktierne ikke er afstået forinden, jf.
ABL § 13 a, stk. 8. Den pålignede skat bortfalder ligeledes i visse tilfælde,
hvor aktionæren ophører med at være hovedaktionær. Se S.G.1.4.5.
Vedrørende reglerne om afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt
samt om henstand efter ABL § 13 a henvises i øvrigt til bek.nr. 769, kap. 5
og bek.nr. 770, begge af 19. nov. 1990.
S.G.1.4.1 Indtræden af skattepligt efter ABL § 13 a
Skattepligt efter ABL § 13 a, indtræder i følgende tilfælde:
1. Når en persons fulde skattepligt efter KSL § 1, ophører som følge af
fraflytning, medmindre personen i stedet bliver begrænset skattepligtig af
erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1,
litra d, og aktierne indgår som en del af denne erhvervsvirksomhed.
2. Når en person - uanset fuld skattepligt her til landet - efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medmindre personen efter flytningen af
sit skattemæssige hjemsted ejer aktierne som en del af en erhvervsmæssig
virksomhed med fast driftssted her i landet.
3. Når aktier - som ejes af en person eller et selskab mv., som en del af
en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2,
stk. 1, litra d, eller SSL § 2, stk. 1, litra a - enten udgår af det faste
driftssteds skattepligtige virksomhed, eller aktionæren ophører med at drive
erhvervsmæssig virksomhed her i landet gennem det faste driftssted. Dette
gælder dog ikke, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig her til landet.
I de under 1. og 2. anførte tilfælde indtræder skattepligten henholdsvis
på tidspunktet for skattepligtsophøret og på tidspunktet for flytningen af
skattemæssigt hjemsted. I det under 3. anførte tilfælde indtræder
skattepligten på det tidspunkt, hvor aktierne udgår af virksomheden, eller
hvor virksomheden ophører.
En person, der er begrænset skattepligtig her til landet af en
erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1,
litra d, og som ejer aktierne som en del af denne erhvervsvirksomhed,
beskattes som hidtil af aktieavancer efter ABL's almindelige bestemmelser.
For disse aktier beregnes således ikke en skat efter reglerne i ABL § 13 a,
jf. bestemmelsens stk. 2. Bestemmelsen omfatter såkaldte næringsaktier, se
Skat 1988.5.297 (skd.).
S.G.1.4.2 Aktionærens tilknytning til Danmark
Det er som hovedregel en betingelse for indtræden af skattepligt efter ABL
§ 13 a, at aktionæren har været skattepligtig efter KSL § 1, KSL § 2, stk. 1,
litra d, eller SSL § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt 5
år inden for de seneste 10 år før tidspunktet for indtræden af skattepligt.
Hvis aktionæren inden for de seneste 10 år både har været fuldt
skattepligtig og begrænset skattepligtig af en erhvervsvirksomhed med fast
driftssted, sammenlægges disse skattepligtsperioder ved afgørelsen af, om
aktionæren har været skattepligtig i mindst 5 år.
Betingelsen om skattepligt i 5 år ud af de seneste 10 år gælder dog ikke i
følgende tilfælde:
1. Når aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle, og denne
opfylder betingelsen om at have været skattepligtig her til landet i 5 år ud
af de seneste 10 år.
2. For aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter ABL § 13
a, stk. 1-2, men hvor denne skattepligt er ophævet ved tilbageflytning efter
ABL § 13 a, stk. 9. For disse aktionærer indtræder skattepligt således, selv
om den tidsmæssige betingelse ikke er opfyldt ved den seneste fraflytning.
Beskatningen sker på grundlag af aktiernes værdi og ejertid på tidspunktet
for den seneste fraflytning eller hjemstedsændring.
3. For aktionærer, der har erhvervet aktier ved udlæg fra et dødsbo og er
indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse aktier. Reglen
vedrører kun disse aktier, og reglen vedrører kun udlæg til en modtager, som
er skattepligtig her til landet. Vedrørende udlæg fra et dødsbo til en
modtager, der ikke er skattepligtig af aktieavancer her til landet, henvises
til S.G.3.7.
4. For aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er indtrådt i
overdragerens skattemæssige stilling. Reglen vedrører kun disse aktier.
S.G.1.4.3 Opgørelse af fortjeneste eller tab
Ved indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytning opgøres
fortjeneste eller tab, som om aktierne var afstået på tidspunktet for
fraflytningen mv., se S.G.1.4.1.
Aktierne anses for afstået for et beløb svarende til værdien af aktierne
på dette tidspunkt. Denne værdi opgøres efter reglerne i skd.cirk. nr. 185 af
17. nov. 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og
ved gaveafgiftsberegning.
Et eventuelt tab kan kun fradrages efter de almindelige regler i ABL, men
herudover gælder den begrænsning, at tab kun kan fradrages i fortjeneste på
andre aktier, der blev skattepligtig i forbindelse med aktionærens
fraflytning, se skd.cirk. nr. 237 af 30. dec. 1987, kap. 6, pkt. 13 og 14.
Fortjeneste og tab beskattes og opgøres i øvrigt efter de almindelige
regler i ABL, jf. herved henholdsvis ABL §§ 2, 2a, 2b, 2c, 3 og 4, samt ABL
§§ 5, 6 og 7.
Omberegning af skatten
Aktionæren kan ved senere afståelse af aktierne som hovedregel vælge at få
den skat, som er pålignet ved fraflytningen, omberegnet på grundlag af
afståelsessummen og besiddelsestiden på dette tidspunkt, jf. ABL § 13 a, stk.
6.
Det samme gælder ved aktionærens død, hvor boet kan få skatten opgjort på
grundlag af værdien og den faktiske ejertid på tidspunktet for dødsfaldet.
Ved skatteberegningen kan ligningsmyndighederne efter de almindelige
regler tilsidesætte den faktiske afståelsessum, hvis afståelsen ikke er sket
til uafhængig tredjemand, og vilkårene afviger fra normale markedsvilkår.
Valget mellem beregning efter ABL § 13 a, stk. 1 (værdien ved
fraflytningen) eller omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6 (faktisk
fortjeneste/tab) kan foretages særskilt for hver enkelt afståelse, og valget
kan foretages, uanset om de pålignede skatter er betalt, eller der er givet
henstand med betalingen.
Er de pålignede skatter betalt ved fraflytningen, og nedsættes skatten ved
omberegningen efter ABL § 13 a, stk. 6, gives der ved tilbagebetalingen af
for meget betalt skat en skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra
betalingstidspunktet, jf. ABL § 13 a, stk. 10.
Er der givet henstand med betalingen af de pålignede skatter ved
fraflytningen, og vælges skatten omberegnet efter ABL § 13 a, stk. 6,
bortfalder den oprindelige beskatning og det i ABL § 13 a, stk. 5, nævnte
tillæg til henstandsbeløbet, og den omberegnede skat bliver ikke forhøjet med
henstandstillæg, jf. ABL § 13 a, stk. 10.
Et eventuelt tab ved omberegning af skatten kan alene fradrages i en
fortjeneste på andre aktier, der blev skattepligtig i forbindelse med
aktionærens fraflytning, og tillige kun i det omfang tabet i øvrigt er
fradragsberettiget efter de almindelige regler i ABL, se skd.cirk. nr. 237 af
30. dec. 1987, kap. 6, pkt. 13 og 14.
Ved omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6, skal der til afståelsessummen
medregnes de udbytter af de afståede aktier, der er udloddet efter
tidspunktet for indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytningen,
hvis den danske skat af udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og
udbytterne ikke medregnes til den skattepligtige indkomst i denne stat. Dansk
skat, der efter LL § 16 A er betalt af disse udbytter, kan fradrages i den
omberegnede skat. Aktieavanceskatten kan dog højst nedsættes til 0.
I relation til omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6, anses aktieretter
eller tegningsretter, der er tildelt aktionæren efter tidspunktet for
indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytningen, samt aktier, der er
erhvervet ved udnyttelse af disse retter, for erhvervet samtidig med de
moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til. Det samme
gælder for konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af
tegningsretter, samt aktier erhvervet ved konvertering af konvertible
obligationer, jf. ABL § 13 a, stk. 11.
Reglen medfører blandt andet, at en aktionær, som vælger omberegning af
skatten, og som efter fraflytningen har fået tildelt fondsaktier knyttet til
moderaktier omfattet af fraflytterbeskatningen, først har afviklet hele
fraflytterbeskatningen, når såvel moderaktierne som fondsaktierne er afstået.
Hvis aktionæren efter fraflytningen erhverver aktier uden udnyttelse af
aktie- eller tegningsret, men til markedspris, holdes disse aktier uden for
opgørelsen af fortjeneste eller tab ved omberegningen.
Bliver den efterfølgende aktieafståelse beskattet efter LL § 16 B, kan
aktionæren ikke vælge omberegning ved afståelse af disse aktier. Ved
beregning af skatten efter ABL § 13 a, stk. 1, kan fradrages dansk skat, som
efter LL § 16 B er betalt af afståelsessummen for aktier i det omfang, den
betalte skat vedrører den afståelsessum, der er lagt til grund ved
beskatningen efter ABL § 13 a, stk. 1. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige
den beregnede skat af denne fortjeneste.
Får aktionæren ved den efterfølgende aktieafståelse dispensation efter LL
§ 16 B, stk. 6, kan aktionæren vælge at få skatten omberegnet efter ABL § 13
a, stk. 6.
Adgangen til omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6, bortfalder, såfremt der
ikke rettidigt indgives selvangivelse ved afståelse af aktierne, jf. nærmere
bek.nr. 770 af 19. nov. 1990.
Lempelse for udenlandsk skat
I den beregnede skat efter ABL § 13 a, stk. 1, eller den omberegnede skat
efter ABL § 13 a, stk. 6, kan fradrages skat, der er betalt til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland ved afståelse af aktier i det omfang, den
skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den fortjeneste, der er
beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede
skat af denne fortjeneste.
Såfremt der med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal der dog ikke gives fradrag for et større
beløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav
på at oppebære.
Den danske skat skal ikke lempes for skat betalt i udlandet, når
aktionæren har været begrænset skattepligtig af en erhvervsvirksomhed med
fast driftssted her i landet, og aktierne indgår i denne erhvervsvirksomhed,
se S.G.1.4.1, pkt. 3. I disse tilfælde skal den danske beskatning ikke
lempes, selv om der ved senere afståelse sker beskatning i bopælsstaten.
Hvis aktionæren har valgt at lade sig beskatte efter ABL § 13 a, stk. 1,
og er der ydet henstand med skattebetalingen, gives nedslaget for den
udenlandske skat i den oprindeligt beregnede skat uden tillæg til
henstandsbeløbet efter ABL § 13 a, stk. 5. Hvis der efter nedslaget resterer
en dansk beskatning, beregnes tillægget til denne resterende skat efter
henstandsreglerne i stk. 5.
Vælger aktionæren omberegning af skatten efter ABL § 13 a, stk. 6, gives
nedslaget for den udenlandske skat i den omberegnede skat, og der beregnes
ikke tillæg.
Er de pålignede skatter betalt ved fraflytningen, og nedsættes skatten for
betalt skat i udlandet, tilbagebetales den for meget betalte skat med en
skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt. Dette gælder, uanset om skatten
beregnes efter ABL § 13 a, stk. 1, eller der sker omberegning efter ABL § 13
a, stk. 6.
S.G.1.4.4 Henstand med skattebetaling
T&S-regionerne samt København og Frederiksberg kommunes
skattedirektorater kan imod sikkerhed give henstand med betaling af skatter,
der er pålignet efter ABL § 13 a, stk. 1, jf. bestemmelsens stk. 5 og bek.nr.
417 af 6. juni 1991.
Henstand er betinget dels af rettidig indgivelse af selvangivelse i
forbindelse med fraflytningen og dels af rettidig indgivelse af selvangivelse
eller meddelelse i forbindelse med afståelsen, jf. nærmere bek.nr. 770 af 19.
nov. 1990. I bek. er tillige indeholdt nærmere regler om sikkerhedsstillelse
i forbindelse med henstand.
Når der gives henstand, beregnes et tillæg til henstandsbeløbet fra
skattens forfaldstidspunkt, som er det tidspunkt, hvor den pålignede skat
ville forfalde, hvis der ikke blev givet henstand. Dette tidspunkt fastsættes
af T&S i forbindelse med den afsluttende ansættelse.
Tillægget beregnes af skattebeløbet med en sats, som svarer til den
officielle diskonto pr. 1. jan. for det enkelte kalenderår.
Tillægget er ikke fradragsberettiget. Omfatter henstanden kun en del af et
indkomstår, foretages en forholdsmæssig fordeling af tillægget.
Henstandsbeløbet og tillægget forfalder, når aktierne afstås eller
aktionæren dør.
Ved dødsfald kan T&S-regionerne samt København og Frederiksberg
kommunes skattedirektorater dog tillade, at afdødes ægtefælle indtræder i
henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.
Betales forfaldne henstandsbeløb og tillæg ikke rettidigt, skal der
betales renter af de forfaldne beløb med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra
forfaldsdagen at regne. Det samme gælder for forfaldne skattebeløb, som ikke
er omfattet af henstandsordningen. Disse renter er ikke fradragsberettigede.
Vedrørende nedsættelse eller bortfald af tillæg til henstandsbeløbet ved
omberegning af skatten efter ABL § 13 a, stk. 6, ved lempelse for udenlandske
skatter efter ABL § 13 a, stk. 7, samt ved bortfald af skatten efter ABL § 13
a, stk. 8, henvises til ABL § 13 a, stk. 10, samt S.G.1.4.3 og S.G.1.4.5.
S.G.1.4.5 Bortfald af pålignet skat
Den pålignede skat af aktieavancer ved fraflytning bortfalder, hvis
aktionæren igen får skattemæssigt hjemsted her i landet og dermed bliver
omfattet af de almindelige aktieavancebeskatningsregler, jf. ABL § 13 a, stk.
8.
Dette vil være tilfældet, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig,
eller hvis aktiebesiddelsen bliver led i en begrænset skattepligtig
virksomhed med fast driftssted her i landet.
Det er dog en forudsætning for bortfald af beskatning, at aktierne er i
behold, når aktionæren igen får skattemæssigt hjemsted her i landet.
Ved senere afståelser opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den
oprindelige anskaffelsessum og det oprindelige anskaffelsestidspunkt, og
fortjenesten eller tabet behandles efter de almindelige regler.
For hovedaktionærer, som på tidspunktet for skattepligtens indtræden
skulle beskattes efter ABL §§ 2 eller 4, bortfalder den pålignede
fraflytningsskat ligeledes, hvis aktionæren efter fraflytningen ophører med
at være hovedaktionær i relation til ABL § 4, stk. 2 og 3. Dette gælder dog
kun for de aktier, som er i behold på tidspunktet for den ændrede status, se
skd.cirk. nr. 327 af 30. dec. 1987, kap. 6, pkt. 34.
S.G.2 Reglerne om aktieavancebeskatning
Reglerne om den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab ved
afståelse af aktier mv. fremgår af ABL, jf. lovbek. nr. 865 af 22. okt. 1992
som ændret ved lov nr. 1030 af 19. dec. 1992. Til ABL knytter sig flg.
cirkulærer:
- skd.cirk. nr. 1 af 2. jan. 1984 (i det følgende kaldet 1984-cirk.).
- skd.cirk. nr. 175 af 3. nov. 1987 om ABL § 2 b.
- skd.cirk. nr. 237 af 30. dec. 1987, kap. 6, om ABL § 2 a og § 13 a-§ 13
c.
- skd.cirk. nr. 78 af 29. maj 1989 om succession ved familieoverdragelse.
Reglerne om fradrag for tab på aktier mv. er udtømmende angivet i ABL,
Skat 1988.6.347 (lsr.).
Et selskabs tab ved afståelse af aktier mv. kan kun fradrages i det
omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet har
været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter SSL § 13, stk. 1,
nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, samt FBL § 10. Begrænsningen gælder kun for de
tilfælde, hvor tabet vedrører almindelig indkomst, se 1984-cirk., pkt. 13.
S.G.2.1 Aktiearter - hovedaktionærstatus
Beskatningsreglerne i ABL er forskellige, afhængig af om aktierne mv. er:
1. Andelsbeviser mv. omfattet af ABL § 2 b.
Der er tale om andelsbeviser mv. i andelsselskaber omfattet af SSL § 1,
stk. 1, nr. 3 a eller 4, og i visse foreninger omfattet af SSL § 1, stk. 1,
nr. 6.
Ved lov nr. 356 af 1. juni 1990 er ABL § 2 b udvidet til også at omfatte
andelsbeviser mv. i andelsselskaber, der inden for de seneste 10 år har været
omfattet af en af de nævnte bestemmelser i SSL, samt aktier mv. der modtages
i et modtagende selskab, der efter reglerne i FUSL fusioneres med et selskab,
hvor de ombyttede andelsbeviser ville være omfattet af ABL § 2 b.
Loven er trådt i kraft den 3. juni 1990, og den har virkning for andele i
selskaber, der på eller efter denne dato ændrer skattepligtsstatus. Loven har
dog ikke virkning for andele i selskaber, der inden lovforslagets
fremsættelse, d.v.s. inden den 17. april 1990, har truffet endelig beslutning
om aktivitetsændring mv., selv om selskabet ikke har ændret skattepligtstatus
ved lovforslagets ikrafttræden, fordi dets indkomstår endnu ikke er udløbet.
2. Næringsaktier omfattet af ABL § 3.
Aktier anses som næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv at handle
med aktier og lign. værdipapirer, og de afståede aktier tillige er erhvervet
med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et led i
aktionærens næringsvej.
3. ABL § 2 a aktier.
ABL § 2 a vedrører aktier udstedt af selskaber mv., der er eller har været
hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, når 3 nærmere angivne
betingelser i bestemmelsens stk. 1, er opfyldt.
Beskatningen er forskellig afhængig af, om aktionæren er hovedaktionær i
relation til ABL § 4, stk. 2 og 3, eller almindelig aktionær.
* 4. Lånefinansierede aktier omfattet af ABL § 2 c.
ABL § 2 c vedrører aktier, der er erhvervet for lånte midler, når det
pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller
anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne
omstændigheder, at selskabets overskud eller anden værditilvækst over en
periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd. *
5. Hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 2 og § 4.
Der er tale om aktier, som ejes af en hovedaktionær i relation til ABL §
4, stk. 2 og 3, og som ikke er omfattet af pkt. 1-4 foran.
6. Almindelige aktier omfattet af ABL § 2 og § 4, stk. 1, sidste punktum.
Der er tale om aktier, som ikke er omfattet af pkt. 1-5 foran.
Arten af aktier mv. bedømmes i ovennævnte rækkefølge.
Aktie- og anpartsselskaber samt skattepligtige efter FBL er ikke omfattet
af de regler, som gælder for hovedaktionærer, jf. ABL § 4, stk. 5.
Hvem er hovedaktionær
En aktionær anses som hovedaktionær i relation til ABL § 4, stk. 2 og 3,
hvis vedkommende enten selv eller samtidig tilsammen med de i ABL § 4, stk.
3, nævnte pårørende eller selskaber, fonde mv. på noget tidspunkt indenfor de
seneste 5 år forud for afståelsen af aktierne har ejet mindst 25 pct. af
aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.
* Ved lov nr. 1030 af 19. dec. 1992 er ABL § 4, stk. 2 ændret. En aktionær
anses herefter også som hovedaktionær, hvis aktierne er erhvervet i
forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter LOSV,
såfremt han på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år forud for
aktieafståelsen har ejet aktier svarende til 25% eller mere af aktiekapitalen
ved omdannelsen eller rådet over mere end 50% af stemmeværdien. Bestemmelsen
har virkning for afståelse af aktier, når virksomhedsomdannelsen har fundet
sted den 14. dec. 1992 eller senere, samt hvor virksomhedsomdannelsen har
fundet sted før den 14. dec. 1992, når beslutning om tilførsel af kapital er
truffet den 17. nov. 1992 eller senere.
I TOLD*SKAT Nyt 1991.22.1299 er gengivet en bindende forhåndsbesked om et
selskab, der foretog kapitaludvidelse i november måned 1986.
Kapitaludvidelsen blev registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i marts
1987. Direktøren ejede forud for kapitaludvidelsen i november 1986 28 % af
aktiekapitalen og 40,2% af den samlede stemmeværdi. Efter udvidelsen ejede
han 21% af kapitalen og 32,2% af stemmeværdien. Ligningsrådet anså
tegningsfristens udløb i november måned 1986 for at være det korrekte
udgangspunkt for beregning af tidspunktet for direktørens ændring af
aktionærstatus. Afgørelsen er kommenteret i TOLD*SKAT Nyt 1991.22.1300. *
Aktie- og anpartsselskaber samt skattepligtige efter FBL er dog ikke
omfattet af de regler, som gælder for hovedaktionærer. Dette gælder både i
relation til beskatning og opgørelse af fortjeneste eller tab, se Skat
1987.12.895 (sd).
Ved opgørelsen af aktiekapitalen og stemmeværdien i et selskab ved
afgørelsen af, om der indenfor de seneste 5 år er ejet mindst 25 pct. af
aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, bortses
der fra selskabets beholdning af egne aktier. Ved afgørelsen af, om der er
rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, er det ikke afgørende, hvem der
har ejet aktierne, hvortil stemmeretten er knyttet, men hvem der har rådet
over stemmeretten.
Konvertible obligationer medregnes hverken til aktiekapitalen eller til
aktiebeholdningen ved afgørelsen af, om aktionæren er hovedaktionær.
De pårørende, hvis aktiebeholdning medregnes, jf. ABL § 4, stk. 3, er
aktionærens ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn samt disse
personers ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
Har aktionæren ikke samtidig tilsammen med de pårørende ejet aktier eller
rådet over stemmer, skal de pårørendes aktiebeholdning ikke medregnes, se
Skat 1987.3.224 (sd).
Ved afgørelsen af, om en ægtefælle isoleret betragtet har ejet aktier i et
omfang, der gør vedkommende til hovedaktionær, tages kun hensyn til
aktiebesiddelsen hos dennes pårørende, medens aktiebesiddelsen hos den anden
ægtefælles pårørende er uden betydning.
Aktier, som en nuværende ægtefælle har afstået før ægteskabets indgåelse,
eller som har tilhørt en tidligere ægtefælle under ægteskabet, medregnes
ikke.
* En ægtefælle, der ved separation fik udlagt 22,5% anparter i et ApS, der
indtil separationen, havde været fuldt ud ejet af den anden ægtefælle,
succederede i sidstnævnte ægtefælles skattemæssige anskaffelsessum og
tidspunkt samt hovedaktionærstatus. Den ægtefælle, der fik anparterne udlagt,
kunne derfor ikke efter separationen afhænde anparterne skattefrit efter ABL
§ 4, stk. 1, sidste punktum, TOLD*SKAT Nyt 1992.21.675.
I t&s nyt 1991.13.719 havde en hustru i forbindelse med separation
fået udlagt en aktiepost, som under ægteskabet havde tilhørt manden.
Aktieposten udgjorde mindre end 25 % af aktiekapitalen, men manden var
hovedaktionær, idet mandens far ejede den resterende aktiepost i selskabet.
Spørgsmålet var herefter, om hustruen efter separationen kunne sælge
aktieposten skattefrit efter ABL § 4, stk. 1, sidste punktum.
Landsskatteretten henviste til 1984-cirk. punkt 14, hvoraf fremgår, at
hustruen overtager mandens hovedaktionærstilling, men at denne
hovedaktionærstilling som følge af svigerfamiliens aktiebesiddelse ville
ophøre straks ved separationen. Aktieposten kunne derfor sælges skattefrit.
Forskellen på de to foran referede afgørelser er, at mandens
hovedaktionærstatus i sagen TOLD*SKAT Nyt 1992.21.675 afhang af hans egen
aktiebesiddelse, medens mandens hovedaktionærstatus i sagen t&s nyt
1991.13.719 afhang af hans fars aktiebesiddelse. Når hustruerne i de to sager
får overdraget aktieposter på under 25%, succederer de i mændenes
hovedaktionærstatus. Ved separation eller skilsmisse er det kun den
hovedaktionærstatus, der følger af den tidligere svigerfamilies
aktiebesiddelser, der bortfalder. Den hovedaktionærstatus, der følger af den
tidligere ægtefælles aktiebesiddelser, bortfalder derimod ikke. *
De selskaber, fonde mv., hvis aktiebeholdning medregnes, jf. ABL § 4, stk.
3, er selskaber, fonde mv., hvorover den nævnte personkreds på grund af
aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft en
bestemmende indflydelse.
Bestemmende indflydelse er anset at foreligge, hvor personkredsen rådede
over 43,8 pct. af stemmeværdien i et børsnoteret selskab. Bestemmende
indflydelse er ikke anset at foreligge, hvor der var tale om rådighed over 33
1/3 pct. af stemmeværdien i et ikke børsnoteret selskab, Skat 1987.1.62 (sd),
men derimod i et tilfælde, hvor der var rådighed over 50 pct. af
stemmeværdien, Skat 1990.10.805. * Se også TOLD*SKAT Nyt 1992.21.673. *
Hvis aktionæren er hovedaktionær i ét selskab, og herudover er
almindelig aktionær i et andet selskab, skal de regler, der gælder for
hovedaktionærer, kun anvendes på hovedaktionæraktierne.
Om hovedaktionærstatus for et medlem af en indkøbsforening omfattet af SSL
§ 1, stk. 1, nr. 3 a, i relation til beskatning af likvidationsprovenu, se
Skat 1987.5.363 (sd).
Bestyrelsen i aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser, har pligt til på
forlangende at give de lignende myndigheder de oplysninger om
aktionærforholdene, som de er i besiddelse af, jf. skattekontrollovens § 8 D,
stk. 2. Se 1984-cirk., pkt. 39.
S.G.2.2 Regler for andelsbeviser - ABL § 2 b
For andelsbeviser mv. omfattet af ABL § 2 b medregnes fortjeneste eller
tab ved indkomstopgørelsen som kapitalindkomst, uanset ejertidens længde.
ABL § 2 b vedrører andelsbeviser mv. i andelsselskaber omfattet af SSL §
1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, og i visse foreninger omfattet af SSL § 1, stk.
1, nr. 6. Til ABL § 2 b knytter sig skd.cirk. nr. 175 af 3. nov. 1987.
Ved lov nr. 356 af 1. juni 1990 er ABL § 2 b udvidet til også at omfatte
andelsbeviser mv. i andelsselskaber, der indenfor de seneste 10 år har været
omfattet af en af de nævnte bestemmelser i SSL, samt aktier mv. der modtages
i et fortsættende selskab, der efter reglerne i FUSL fusioneres med et
selskab, hvor de ombyttede andelsbeviser ville være omfattet af ABL § 2 b.
Loven er trådt i kraft d. 3. juni 1990, og den har virkning for andele i
selskaber, der på eller efter denne dato ændrer skattepligtsstatus. Loven har
dog ikke virkning for andele i selskaber, der inden lovforslagets
fremsættelse, d.v.s. inden den 17. april 1990, har truffet endelig beslutning
om aktivitetsændring mv., selv om selskabet ikke har ændret
skattepligtsstatus ved lovforslagets ikrafttræden, fordi dets indkomstår
endnu ikke er udløbet.
Hvilke selskaber og foreninger
De andelsselskaber og foreninger, der er omfattet af ABL § 2 b, er
andelsselskaber omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, samt de
foreninger omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 6, hvis formål er at fremme
medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i
foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende
måde.
Af de foreninger, som er omfattet af skattepligtsbestemmelsen i SSL § 1,
stk. 1, nr. 6, omfatter ABL § 2 b, kun foreninger, hvis omsætning med
medlemmerne har tilknytning til medlemmernes erhvervsvirksomhed.
Det er uden betydning, hvilken art formuegoder eller rettigheder, der
indgår i omsætningen mellem foreningen og medlemmerne, blot omsætningen er et
led i medlemmernes erhvervsvirksomhed. Der kan eksempelvis være tale om
varer, tjenesteydelser, entrepriser eller udlejning af fast ejendom eller
løsøre.
Det er uden betydning, hvorledes overskuddet fordeles, ligesom det er uden
betydning, om medlemmerne hæfter for foreningens forpligtelser. Det er
ligeledes uden betydning, om formålet med foreningen er angivet i foreningens
vedtægter. Det afgørende er en samlet bedømmelse af foreningens faktiske
virksomhed. Der skal således ikke foretages en vurdering af hvert medlems
tilknytning til foreningen. Enkelte medlemer, der ikke er erhvervsdrivende,
skal derfor beskattes efter ABL § 2 b, såfremt foreningen som sådan må anses
for omfattet af bestemmelsen.
Foreninger, der kun leverer varer, tjenesteydelser og lignende til
medlemmernes privatforbrug, er ikke omfattet af reglen. Det gælder
eksempelvis andelsboligforeninger.
Beskatning hos andelshaveren
ABL § 2 b omhandler fortjeneste eller tab ved udlodning af
likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf.
bestemmelsens stk. 1. Dette gælder dog kun for udlodning af
likvidationsprovenu i andelsselskaber mv., der endeligt opløses den 5. marts
1987 eller senere.
Et andelsselskab eller en forening kan tidligst anses for endeligt opløst,
når likvidationsregnskabet er godkendt. Se hertil Skat 1989.12.955 (LSR).
Ved udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori
selskabet eller foreningen endeligt opløses, beskattes hele udlodningsbeløbet
efter reglerne i ABL § 16 A, stk. 1, således at beskatning af fortjeneste
eller tab ved likvidationsudlodningen efter reglerne i ABL § 2 b,
forudsætter, at der gives dispensation efter reglerne i LL § 16 A, stk. 3.
ABL § 2 b omhandler endvidere fortjeneste eller tab ved afståelse af
andelsbeviser mv., jf. bestemmelsens stk. 2. Dette gælder dog kun for
afståelser, som finder sted den 22. maj 1987 eller senere. Der kan dog
dispenseres fra denne beskatning, jf. nærmere nedenfor.
Opgørelse af fortjeneste eller tab
Avancen eller tabet opgøres som forskellen mellem
afståelsessummen/likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen. I tilfælde af
delvis afståelse skal andelshaverens samlede anskaffelsessum for andelen(e)
mv. som udgangspunkt fordeles forholdsmæssigt imellem den afståede del heraf
og den del, som andelshaveren beholder.
Dispensation
Der kan dispenseres fra beskatning efter ABL § 2 b, stk. 2, ved afståelse,
således at fortjeneste eller tab i stedet beskattes efter de almindelige
regler i ABL, jf. ABL § 2 b, stk. 5. Ansøgning om dispensation indgives til
den kommunale skattemyndighed, jf. bek. nr. 654 af 18. sept. 1990. Der kan
dog kun dispenseres, hvis selskabet eller foreningen er stiftet før den 22.
maj 1987, og det tillige må anses for godtgjort, at afståelsen ikke er sket
for at undgå beskatning efter ABL § 2 b, stk. 1. Dispensation kan kun gives
enkeltvis for den konkrete afståelse. Betingelserne for dispensation er
nærmere beskrevet i pkt. 5 i skm-cirk. nr. 175 af 3. nov. 1987, hvor det
bl.a. er anført, at det er en forudsætning for dispensation, at
afståelsessummen for andelen først og fremmest kan anses som vederlag for
retten til at aftage eller levere et produkt, d.v.s. vederlag for den fordel,
der ligger i at have andelsselskabet som handelspartner. Der kan derimod ikke
meddeles dispensation, såfremt afståelsessummen alene eller i overvejende
grad må anses som vederlag for selskabets formue. * Om dispensationspraksis
se TOLD*SKAT Nyt 1992.17.520. *
Beløb, der udbetales ved udtræden af et andelsselskab, anses for vederlag
for tilbagesalg af andele til det udstedende selskab, og hele
afståelsessummen beskattes efter reglerne i LL § 16 B, stk. 1. Beskatning af
fortjeneste eller tab vedrørende afståelsessummen efter de almindelige regler
i ABL forudsætter derfor, at der både gives dispensation efter LL § 16 B,
stk. 6, og ABL § 2 b, stk. 5. I sådanne situationer vil dispensation efter
ABL § 2 b, stk. 5 dog som udgangspunkt være udelukket, idet afståelsessummen
normalt alene vil udgøre vederlag for selskabets formue.
S.G.2.3 Regler for næringsaktier - ABL § 3
For næringsaktier omfattet af ABL § 3, medregnes fortjeneste eller tab ved
opgørelsen af den personlige indkomst uanset ejertidens længde.
Aktier anses for næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv at handle
med aktier og lignende værdipapirer, og de afståede aktier tillige er
erhvervet med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et led
i aktionærens næringsvej.
For bankers beholdning af aktier vil udgangspunktet normalt være, at der
er tale om næringsaktier, se ØLD af 15. juni 1967, jf. skd. 4.38 (ejertid ca.
60 år). I et konkret tilfælde er en sparekasses aktiepost i en bank anset for
anlægsaktier, Skat 1989.8.612 (lsr.). Afgørelsen er indbragt for domstolene.
Et sparekasseaktieselskab kunne ikke indtræde i den tidligere sparekasses
hovedaktionærstatus, se TfS 1991.92.
Om et specielt tilfælde, hvor en banks aktietab ikke var omfattet af ABL's
§ 3, se t&s nyt 1991.20.1149.
Bankers aktier i andre finansierings-, investerings- og bankaktieselskaber
betragtes dog som anlægsaktier, såfremt de er erhvervet med henblik på
permanent drift af en virksomhed, der er supplement til den almindelige
bankvirksomhed, herunder udenlandske bankdatterselskaber, se Skat 1986.9.566
(sd).
For vekselerere o.lign. anses aktierne for næringsaktier, medmindre der
føres et klart bevis for, at aktierne er erhvervet uden forbindelse med
næringsvejen. En vekselerer, der trak sig tilbage fra Københavns Fondsbørs,
blev anset for indkomstskattepligtig ved afståelse af aktier og obligationer,
der var erhvervet som led i vekselerervirksomheden, selv om afståelsen skete
efter virksomhedens ophør.
En fondsbørsvekselerer, som var medindehaver af et vekselererfirma samt af
et interessentskab, som ejede 100 pct. og 90 pct. af anpartskapitalen i to
selskaber, overvejede på grund af svigtende helbred at afstå sin ideelle
anpart af interessentskabet og dermed af dettes anpartsbesiddelser.
Anparterne var erhvervet i 1975 og i 1981, og de var i interessentskabets
regnskab opført under anlægsbeholdning af aktier. Ved salg af anparter havde
øvrige anpartshavere forkøbsret. Ligningsrådet fandt, at anparterne ikke
kunne anses for erhvervet med videresalg for øje som led i
vekselerervirksomheden, hvorfor anparterne ikke kunne betragtes som
næringsanparter.
Tre vekselerere, som tilsammen var indehavere af et vekselererfirma, havde
erhvervet aktiemajoriteten i et selskab med henblik på heri at drive den del
af deres hidtidige virksomhed, som efter en forventet ændring af reglerne for
vekselerervirksomhed ikke længere ville kunne drives i vekselererfirmaet. Man
overvejede at indskyde aktierne i vekselererfirmaet for at understrege det
nære erhvervsmæssige samhør mellem de to virksomheder samt for at sikre, at
fremtidige ændringer i ejerforholdet til vekselererfirmaet også kom til at
gælde ejerforholdet til selskabet. Ligningsrådet fandt, at aktierne måtte
anses som anlægsaktier, uanset om de tre indehavere af vekselererfirmaet
ejede aktierne i eller uden for vekselererfirmaet. Der blev herved henset
til, at aktierne ikke var erhvervet med videresalg for øje, men for at kunne
danne grundlag for en videreførelse af den del af den hidtidige virksomhed,
som efter forventet lovgivning ikke længere ville kunne drives i
vekselererfirmaet.
I lsr. 1985.150 fandt retten, at der var tilstrækkeligt grundlag for at
anse en vekselerers beholdning af obligationer og aktier for hele tiden at
være holdt uden for hans forretningssfære, samt at han havde haft
tilstrækkelige indtægter og midler uden for vekselererfirmaet til at dække
deres anskaffelse. Retten kunne derfor tiltræde, at kursavancen ved
obligationernes indfrielse og nettotabene ved aktiernes salg blev holdt uden
for hans almindelige indkomst.
En prokurist i et vekselérfirma blev efter han indtrådte som
medinteressent almindelig indkomstbeskattet af fortjenester ved salg og
indfrielse af aktier og obligationer bl.a. under henvisning til hans hurtige
køb og salg af værdipapirer og hans tilknytning til kapitalmarkedet gennem
stillingen i vekselerfirmaet, se TfS 1991.367.
I Skat 1989.9.646 (VLD) blev en tømrermester, som dels personligt og dels
via konsortier og selskaber, havde drevet en omfattende virksomhed med
erhvervelse, opførelse og salg af faste ejendomme, ikke anset for
skattepligtig efter reglerne om næringsaktier ved salg af aktierne i et
ejendomsselskab.
Se kommentaren i t&s nyt 1991.12.669, hvori det konkluderes, at der
kan forekomme næringsaktier uden for området for handelsnæring. Kommentaren
vedrører VLD af 25. okt. 1990 (t&s nyt 1991.3.112), hvorved det fastslås,
at den fortjeneste, der opnås ved salg af håndværkeraktier, som udgangspunkt
skal beskattes som almindelig indkomst, at en oprindelig næringsformodning
kan afkræftes, og at også den avance, der ligger ud over pari, skal beskattes
som almindelig indkomst.
Den omstændighed, at aktier i et selskab er erhvervet for at kunne få
leveret varer, medfører ikke, at der foreligger næringsaktier. Se Skat
1987.4.276 (lsr - købmandskæden OCEKA) og Skat 1988.6.347 (lsr.).
Et selskab A, som indtil 1970 havde drevet handelsvirksomhed, men som i
1970 havde ændret vedtægterne således, at hovedformålet var investerings- og
finansieringsvirksomhed, fandtes ikke at være skattepligtig efter reglerne om
næringsaktier vedrørende en aktiepost i selskab B, som var anskaffet i
anlægsøjemed før 1970, samt hertil knyttede fondsaktier, som var tildelt
efter 1970, Skat 1987.4.276 (lsr.).
* Et selskab, der drev produktionsvirksomhed, anvendte likvide midler til
køb af værdipapirer. Selskabet var ikke omfattet af ABL § 3, TOLD*SKAT Nyt
1992.4.117. *
Beskatningen af næringsaktier
For næringsaktier skal fortjeneste eller tab medregnes som skattepligtig
almindelig indkomst (personlig indkomst) uden hensyn til ejertidens længde.
Aktionæren kan vælge enten at medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af
næringsaktierne ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst i
afståelsesåret (realisationsprincippet) eller at medregne urealiseret
fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige
almindelige indkomst (lagerprincippet).
Det én gang valgte princip kan kun ændres efter tilladelse fra den
kommunale skattemyndighed, jf. T&S-cirk. 1990-15.
Anvendes realisationsprincippet, opgøres fortjeneste eller tab efter
gennemsnitsmetoden i ABL § 6, stk. 2 og 3.
Anvendes lagerprincippet, opgøres indkomstårets fortjeneste eller tab som
forskellen mellem aktiernes formueskattepligtige værdi ved indkomstårets
slutning og aktiernes formueskattepligtige værdi ved indkomstårets
begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, træder
anskaffelsessummen i stedet for den formueskattepligtige værdi ved
indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb,
træder afståelsessummen i stedet for den formueskattepligtige værdi ved
indkomstårets slutning.
Om den skattemæssige behandling af næringsaktier henvises i øvrigt til ABL
§ 3 samt til bek. nr. 3 af 6. jan. 1982 om opgørelse af fortjeneste eller tab
på næringsaktier.
S.G.2.4 Regler for almindelige aktier og hovedaktionæraktier - ABL §§ 2, 2
a, 2 c og 4
Fælles for almindelige aktier og hovedaktionæraktier gælder, at hvis en
aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige
tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede.
Ved afståelse af aktieretter eller tegningsretter gælder ligeledes, at de
retter, som knytter sig til de ældste aktier, anses for først afstået.
Denne såkaldte først ind - først ud-regel er obligatorisk.
Selv om den ældste aktie er båndlagt f.eks. som led i en
medarbejderaktieordning, således at den fysisk ikke kan afstås, er det denne
aktie, som anses for afstået først.
Hvis den ældste aktie har et større pålydende end den faktisk afståede
aktie, er det en forholdsmæssig del af den ældste aktie, som anses for
afstået. Først ind - først ud-reglen gælder kun for aktier i samme selskab og
kun for aktier med samme rettigheder. Aktier med f.eks. forskellig stemmeret
eller forskellig udbytteret holdes således adskilt ved anvendelsen af reglen.
Konvertible obligationer sidestilles i relation til først ind - først
ud-reglen med aktier med særlige rettigheder, indtil de konverteres til
aktier.
S.G.2.4.1 ABL § 2 a aktier
For almindelige aktionærer og hovedaktionærer gælder særlige regler ved
afståelse af aktier omfattet af ABL § 2 a. Til bestemmelsen knytter sig
skd.cirk. nr. 237 af 30. dec. 1987, kap. 6, pkt. 40-53.
ABL § 2 a omfatter afståelser før den 18. feb. 1987 af aktier udstedt af
selskaber mv., der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland,
samt afståelser den 18. feb. 1987 eller senere af aktier udstedt af selskaber
mv., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, hvis det må antages,
1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende
har været at opnå værdistigning på disse,
2) at virksomheden i selskabet mv. overvejende har været af finansiel
karakter, og
3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter
danske beskatningsregler.
Udenlandske holdingselskaber, der alene har til formål at eje aktier i
andre udenlandske datterselskaber, må anses som virksomheder af finansiel
karakter, uanset at datterselskaberne selv udøver erhvervsmæssig virksomhed,
TfS 1990.104.
Om de 3 betingelser i øvrigt, se nærmere skd.cirk. nr. 237 af 30. dec.
1987, kap. 6, pkt. 43-47.
Almindelige aktier
Fortjeneste ved afståelse af almindelige aktier omfattet af ABL § 2 a
beskattes som almindelig indkomst (kapitalindkomst), og tab kan ikke
fratrækkes. Dette gælder uanset ejertidens længde.
Fortjenesten opgøres efter de for almindelige aktionærer gældende regler i
ABL § 5. Fortjeneste ved afståelse den 18.feb. 1987 eller senere forhøjes dog
med 1 pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst 10 pct. Ved beregningen
af forhøjelsen træder for aktier, som er erhvervet før den 18. feb. 1987,
kursværdien på denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum,
medmindre denne er højere. Ved beregningen af forhøjelsen anses disse aktier
for anskaffet på denne dato.
Ved beregningen af fortjeneste for aktier, som er erhvervet før den 27.
nov. 1985, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen, træder
kursværdien pr. 1. jan. 1986 i stedet for den faktiske anskaffelsessum,
medmindre denne er højere.
For aktier, som er erhvervet før den 18. feb. 1987, og som afstås 3 år
eller mere efter erhvervelsen, og som er udstedt af selskaber mv., der har
flyttet hjemsted til Danmark inden den 18. feb. 1987, træder kursværdien på
denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er
højere.
Hovedaktionæraktier
Fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 2 a
beskattes som almindelig indkomst (kapitalindkomst), og tab kan ikke
fratrækkes. Dette gælder uanset ejertidens længde.
Fortjenesten opgøres efter de for hovedaktionærer gældende regler i ABL §
6, men der gives ikke fradrag efter reglerne i ABL § 7. Derimod forhøjes
fortjenesten ved afståelse den 18. feb. 1987 eller senere med 1 pct. for
hvert års besiddelsestid, dog mindst 10 pct. Ved beregningen af forhøjelsen
træder for aktier, som er erhvervet før den 18. feb. 1987, kursværdien pr.
denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er
højere. Ved beregningen af forhøjelsen anses disse aktier for anskaffet på
denne dato.
Ved beregningen af fortjenesten for aktier, som er erhvervet før den 27.
nov. 1985, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen, træder
kursværdien pr. 1. jan. 1986 i stedet for den faktiske anskaffelsessum,
medmindre denne er højere.
Hvis beskatning efter ABL § 2 a sker på grundlag af aktiernes kursværdi
pr. 1. jan. 1986, jf. foran, beskattes forskellen mellem kursværdien pr. 1.
jan. 1986 og den faktiske anskaffelsessum efter reglerne i ABL § 4, stk. 1,
1. punktum, smh. med stk. 2-3. Er afståelsessummen mindre end kursværdien pr.
1. jan. 1986, træder afståelsessummen dog i stedet for kursværdien pr. 1.jan.
1986.
For aktier, som er erhvervet før den 18. feb. 1987, og som afstås 3 år
eller mere efter erhvervelsen, og som er udstedt af selskaber mv., der har
flyttet hjemsted til Danmark inden den 18. feb. 1987, træder kursværdien pr.
denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er
højere.
Hvis beskatningen efter ABL § 2 a, sker på grundlag af aktiernes kursværdi
pr. 18. feb. 1987, beskattes forskellen mellem kursværdien pr. 18.feb. 1987
og den faktiske anskaffelsessum efter reglerne i ABL § 4, stk. 1, 1. pkt.,
smh. med stk. 2-3. Er afståelsessummen mindre end kursværdien pr. 18. feb.
1987, træder afståelsessummen dog i stedet for kursværdien pr. 18. feb. 1987.
S.G.2.4.2 Lånefinansierede aktier
* Ved lov nr. 491 af 24. juni 1992 (koncerninterne fordringer) er der
indført en ny regel i ABL § 2 c, som medfører beskatning ved salg af aktier.
Reglen gælder såvel hovedaktionæraktier som almindelige aktier. Den finder
anvendelse, når de pågældende aktier er erhvervet for lånte midler, og det
pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller
anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne
omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode
med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd.
Loven retter sig alene mod lånefinansieret erhvervelse af aktier i
finansieringsselskaber, hvor låntagningen, aktieerhvervelsen og selskabets
virke sammen fungerer som alternativ til personers egen lånefinansierede
erhvervelse af fordringer. Forslaget retter sig derimod ikke mod
lånefinansieret køb af aktier i f.eks. pengeinstitutter eller
driftsselskaber.
S.G.2.4.2.1 Erhvervelse for lånte midler
Erhvervelse for lånte midler anses at foreligge, hvis den skattepligtige i
forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold
til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller
privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og
låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af
usædvanlig kredit ligestilles med låneoptagelse.
Efter bestemmelsen skal en af følgende to betingelser være opfyldt, for at
beskatning efter særbestemmelsen kan finde sted. Enten skal en sammenhæng
mellem erhvervelsen af aktierne m.v. og låneoptagelsen klart fremgå af
omstændighederne ved erhvervelsen, eller også skal det optagne lån stå i
åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige
virksomhed eller privatforbrug betinger. Førstnævnte betingelse vil f.eks.
være opfyldt, hvis lånet er optaget med sikkerhed i aktierne mv. Sidstnævnte
betingelse forudsætter et væsentligt element af skøn, og derfor, har reglen
alene virkning for aktier mv. der erhverves i perioden den 16. juni 1992 til
31. dec. 1993. Se afsnit S.G.2.4.2.4.
I lovforarbejderne er anført, at hovedparten af de kendte arrangementer
opererer med lånoptagelse og køb af fordringer m.v. for beløb i en
størrelsesorden på mindst 5 mio. kr. Som udgangspunkt behøver
ligningsmyndighederne normalt ikke at interessere sig for beløbsstørrelser på
under 1 mio., når der tages udgangspunkt i de arrangementer, der udbydes for
øjeblikket (d.v.s. ved lovens vedtagelse).
Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at
de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i
forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige udlodninger fra
og skattepligtige fortjenester ved afståelse af aktier i det pågældende
selskab. Den finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige
godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og aktiebesiddelsen,
herunder fortjeneste ved afståelse af aktierne, under et er negativt efter
skat selv uden beskatning.
S.G.2.4.2.2 § 2 c's midlertidige anvendelse
Ligningsrådets kompetence
Bestemmelsen har alene virkning for aktier, som erhverves indtil den 31.
december 1993.
Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning kun gennemføres efter
Ligningsrådets nærmere bestemmelse. Denne bestemmelse er indsat med henblik
på at sikre en ensartet praktisiering af bestemmelsen over hele landet. For
grupper af skattepligtige, som under ensartede omstændigheder har deltaget i
fælles arrangementer med lånefinansieret erhvervelse af aktier, vil
Ligningsrådet kunne træffe bestemmelse for deltagerne under et.
S.G.2.4.2.3 Beskatning
Når aktiesalget er omfattet af ABL § 2 c finder ABL §§ 2 og 4 ikke
anvendelse. Er aktierne omfattet af ABL §§ 2 a eller 3, finder § 2 c ikke
anvendelse.
Almindelige aktier
Fortjeneste ved afståelse af almindelige aktier omfattet af § 2 c
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst
(kapitalindkomst). Tab kan ikke fratrækkes uanset ejertidens længde.
Fortjenesten opgøres efter de for almindelige aktier gældende regler i ABL §
5.
Hovedaktionæraktier
Fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 2 c
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst
(kapitalindkomst), og tab kan ikke fratrækkes uanset ejertidens længde.
Fortjenesten opgøres efter ABL § 6, men der gives ikke fradrag efter reglerne
i § 7.
S.G.2.4.2.4 Ikrafttræden mv.
Bestemmelsen har virkning for aktier, som er erhvervet senest den 31. dec.
1993. Skattepligtige, der skal medregne fortjeneste på aktier, som efter de
hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, kan ved opgørelsen af fortjenesten i stedet for
anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes
samlet for samtlige aktier under et.
Efter lovbestemmelsen skal en af følgende to betingelser være opfyldt, for
at beskatning kan finde sted. Enten skal en sammenhæng mellem erhvervelsen af
fordringer mv. og lånoptagelse klart fremgå af omstændighederne ved
erhvervelsen, eller også skal det optagne lån stå i åbenbart misforhold til
det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller
privatforbrug betinger.
Sidstnævnte betingelse forudsætter et væsentlig element af skøn, og i
tilfælde, hvor alene denne betingelse er opfyldt, har bestemmelsen ikke
virkning for aktier mv. erhvervet forud for den 16. juni 1992.
I TOLD*SKAT Nyt 1992.21.670 er gengivet en bindende forhåndsbesked, hvor
Ligningsrådet fandt aktionærerne i et selskab omfattet af § 2 c. Selskabets
portefølje var for 90%»s vedkommende anbragt i sikre værdipapirer med
forudsigeligt afkast. Aktionærerne overvejede herefter at anlægge en mere
risikopræget investeringsstrategi, hvorefter 60% af porteføljen skulle
forblive investeret i sikre værdipapirer. De resterende 40% skulle investeres
i værdipapirer med ikke forudsigeligt afkast. Ligningsrådet fandt dog ikke,
at den påtænkte omlægning af porteføljen ville bringe aktionærerne udenfor
bestemmelsens område, se TOLD*SKAT Nyt 1992.24.853.
S.G.2.4.3 Hovedaktionæraktier - ABL § 2 og § 4
S.G.2.4.3.1 Skattemæssig behandling af fortjeneste eller tab
Afståelse inden 3 års ejertid:
Sker afståelsen inden 3 års ejertid, skal fortjeneste beskattes som
almindelig indkomst, jf. ABL § 2, stk. 1, og beløbet henregnes til
kapitalindkomsten.
Årets tab ved afståelse inden 3 års ejertid kan kun fratrækkes i
skattepligtig fortjeneste omfattet af ABL § 2, stk. 1, ved afståelse af
almindelige aktier eller hovedaktionæraktier.
Et overskydende tab kan dog overføres til fradrag i en ægtefælles
fortjeneste af foranstående art, hvis ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udgang. Et herefter overskydende tab kan fremføres i de
følgende 5 indkomstår til fradrag i aktionærens eller en samlevende
ægtefælles fortjeneste af foranstående art. Tab kan kun overføres til fradrag
i et senere år, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere år.
Afståelse efter mindst 3 års ejertid:
Forudsat, at der ikke foreligger skattefrihed efter 1 pct. reglen, som
gennemgås nedenfor, behandles fortjeneste eller tab ved afståelse efter 3 års
ejertid efter nedenstående retningslinier.
Ved afståelse efter 3 års ejertid skal fortjeneste beskattes som særlig
indkomst. Om fradrag i eventuel fortjeneste, se S.G.2.4.3.3.
Tab ved afståelser efter 3 års ejertid kan fradrages i årets
skattepligtige særlige indkomst, og hvis den særlige indkomst derved bliver
negativ, kan et hertil svarende beløb fratrækkes i den skattepligtige
almindelige indkomst.
* Et eksempel på reglernes anvendelse kan ses i TOLD*SKAT Nyt 1992.21.674.
*
Aktieselskaber, anpartsselskaber og skattepligtige efter FBL kan ikke
fratrække tab ved afståelse af aktier efter 3 års ejertid, idet de ikke er
omfattet af de regler, der gælder for hovedaktionærer.
1 pct.-reglen
Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier efter 3 års
ejertid medfører ikke skattemæssige konsekvenser, såfremt betingelserne for
skattefrihed efter 1 pct.-reglen foreligger opfyldt. Dog skal der foretages
en regulering af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden for de aktier,
som er i behold efter afståelsen, se S.G.2.4.3.2.
Ifølge 1 pct.-reglen medfører afståelse efter 3 års ejertid kun
skattemæssige konsekvenser, hvis aktionæren i det pågældende indkomstår har
afstået mere end 1 pct. af selskabets aktiekapital.
Selv om aktionæren har afstået 1 pct. eller mindre, sker der dog
beskatning, hvis aktionæren i det pågældende indkomstår har afstået aktier
med en afståelsessum på mere end 65.000 kr.
Er aktionæren for hele det pågældende indkomstår samlevende med en
ægtefælle, er det afgørende, om ægtefællerne tilsammen har afstået mere end 1
pct. af aktiekapitalen eller aktier med en afståelsessum på mere end 65.000
kr. Se 1984-cirk. pkt. 15.
Om aktionæren har afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen bedømmes efter
størrelsen af selskabets aktiekapital, ikke af aktionærens aktiebesiddelse i
selskabet. Udvides et selskabs aktiekapital i årets løb kan der - forudsat
betingelserne for skattefrihed i øvrigt foreligger opfyldt - efter udvidelsen
skattefrit afstås op til 1 pct. af den forhøjede aktiekapital.
Ved afgørelsen af, om der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen,
medregnes et selskabs beholdning af egne aktier ikke til aktiekapitalen.
Konvertible obligationer medregnes heller ikke til aktiekapitalen ved
afgørelse af, om der er afstået mere end 1 pct. af denne. Derimod medregnes
afståede konvertible obligationer ved afgørelsen af, om der i indkomståret er
afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier med en afståelsessum
på over 65.000 kr.
Hovedaktionæraktier, der udlægges fra et dødsbo til afdødes arvinger, skal
medregnes af boet i relation til 1 pct.-reglen, medmindre de pågældende
hovedaktionæraktier udlægges med succession, jf. ABL § 10, stk. 3 og stk. 4.
Ved bedømmelsen af om der i relation til ABL § 13, stk. 1, om fusion er
afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, er det for en aktionær - som var
hovedaktionær i det indskydende selskab, men som ikke er hovedaktionær i det
modtagende selskab - afgørende, hvorvidt der i det modtagende selskab er
afstået aktier udover, hvad der svarer til 1 pct. af aktiekapitalen i det
indskydende selskab.
For en aktionær, som var hovedaktionær i det indskydende selskab og ved
fusionen også bliver hovedaktionær i det modtagende selskab, er det derimod
ved bedømmelsen af, hvorvidt der er afstået mere end 1 pct. af
aktiekapitalen, afgørende, hvorvidt der er afstået mere end 1 pct. af
aktiekapitalen i det modtagende selskab, (skd. 60.24 og 67.368).
* Ved lov nr. 1030 af 19. dec. 1992 er ABL § 13, stk. 1 ændret således, at
der ved bedømmelsen af, om der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen,
er afgørende, om afståelse af de modsvarende aktier i det indskydende selskab
tillige ville have udløst beskatning efter ABL § 4. Ændringen har virkning
for afståelse af aktier, når beslutning om fusion er truffet i et eller flere
af de fusionerede selskaber den 17. nov. 1992 eller senere. *
S.G.2.4.3.2 Opgørelse af fortjeneste eller tab
Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier opgøres efter
den såkaldte gennemsnitsmetode.
Hvis aktionæren afstår samtlige sine aktier i et selskab på én
gang, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og
aktiernes samlede anskaffelsessum. Er de pågældende aktier erhvervet på
forskellige tidspunkter, fordeles den samlede fortjeneste eller det samlede
tab efter aktiernes pålydende.
Afstår en aktionær en del af sine aktier i et selskab, fordeles
anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen imellem de afståede aktier og
de aktier, som aktionæren beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor
afståelsen kan ske uden skattemæssige konsekvenser ifølge 1 pct.-reglen.
Fordelingen foretages på grundlag af aktiernes pålydende, uanset at aktierne
ikke har samme rettigheder. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved
denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved
opgørelse af fortjeneste eller tab. Den resterende anskaffelsessum (E-værdi
for anskaffelsessum) skal lægges til grund ved senere afståelser.
Konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af fortjeneste eller tab
efter gennemsnitsmetoden, idet der som pålydende værdi af den konvertible
obligation regnes med pålydende værdi af den aktie, som den konvertible
obligation kan konverteres til.
Om opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret, se
S.G.2.4.7.
Overgangsregler
Grundlaget for opgørelsen af den samlede anskaffelsessum er forskellig,
afhængig af på hvilket tidspunkt aktionæren er blevet omfattet af
hovedaktionærbeskatningsreglerne.
1. Aktionæren var hovedaktionær den 1. juli 1981, og dette var fortsat
tilfældet ved aktionærens første afståelse af aktier i selskabet efter dette
tidspunkt:
De aktier, som han ejede den 1. juli 1981, indgår i den samlede
anskaffelsessum med et beløb svarende til den restanskaffelsessum (E-værdi),
som er opgjort ved den seneste afståelse før den 1. juli 1981. Ved den første
afståelse efter den 1. juli 1981 består den samlede anskaffelsessum af
foranstående beløb med tillæg af anskaffelsessummen for senere erhvervede
aktier i selskabet.
Er der ikke tidligere opgjort en restanskaffelsessum (E-værdi), indgår de
enkelte aktier i den samlede anskaffelsessum med de enkelte aktiers
anskaffelsessum.
2. Aktionæren er blevet hovedaktionær efter den 1. juli 1981:
Han kan vælge, enten at opgøre den samlede anskaffelsessum på grundlag af
de faktiske anskaffelsessummer for de aktier, som han ejede på det tidspunkt,
han blev hovedaktionær, eller at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum for
de aktier, som han ejede den 1. juli 1981.
Vælger han at opgøre den samlede anskaffelsessum på grundlag af de
faktiske anskaffelsessummer, indgår de aktier, som han ejede på det
tidspunkt, hvor han blev hovedaktionær, med de faktiske anskaffelsessummer.
Derimod bortses der fra aktier, som er solgt forinden. Ved afgørelsen af,
hvilke aktier, der er solgt, anses de først erhvervede for de først solgte,
såfremt der er tale om aktier med samme rettigheder. I den samlede
anskaffelsessum indgår tillige anskaffelsessummen for senere erhvervede
aktier.
Vælger aktionæren at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum, og har han
efter 1. juli 1981, men før han blev hovedaktionær, afstået aktier i
selskabet, fragår den faktiske anskaffelsessum for disse aktier i den
gennemsnitlige anskaffelsessum.
3. Aktionæren var den 1. juli 1981 hovedaktionær, men dette er ikke
længere tilfældet ved første afståelse efter den 1. juli 1981:
Han skal ikke anvende gennemsnitsmetoden, men skal opgøre fortjeneste
eller tab efter de regler, der gælder for almindelige aktionærer.
4. Aktionæren har på noget tidspunkt opgjort fortjeneste eller tab ved
afståelse af aktier i selskabet efter hovedaktionærbeskatningsreglerne
(gennemsnitsmetoden).
Ved fremtidige afståelser af aktier i selskabet anvendes
gennemsnitsmetoden, selv om fortjeneste eller tab ved afståelsen ikke skal
medregnes i den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst.
S.G.2.4.3.3 Særlige fradrag
I hovedaktionærers fortjenester, der skal beskattes som særlig indkomst,
gives ifølge ABL § 7 flg. fradrag:
10 pct. fradrag
Den opgjorte fortjeneste nedsættes med 10 pct. for hvert påbegyndt år,
aktionæren har ejet aktierne udover 3 år. Nedsættelsen ophører dog, når
fortjenesten ved afståelse efter mere end 7 års ejertid er nedtrappet til
halvdelen. Ved afståelse i det fjerde besiddelsesår nedsættes fortjenesten
således med 10 pct., i det femte år med 20 pct. og så fremdeles til og med
ottende besiddelsesår. Ved afståelse i det ottende år efter aktiernes
erhvervelse eller senere, nedsættes fortjenesten til halvdelen.
10 pct. fradraget gives også ved afståelse af konvertible obligationer,
der er omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglen. Der henvises i øvrigt til
pkt. 18 i 1984-cirk.
Bundfradrag på 65.000 kr.
I årets nettofortjeneste - den efter 10 pct. fradrag samlede fortjeneste
med fradrag af eventuelle tab - ved afståelser efter 3 års ejertid, kan
foretages et fradrag på indtil 65.000 kr. Dette gælder, uanset afståelsen
omfatter hele aktiekapitalen eller kun en del af denne.
Fradrag kan ikke overstige indkomstårets nettofortjeneste ved afståelser
efter 3 års ejertid, og det samlede fradrag kan i løbet af 4 på hinanden
følgende indkomstår højst udgøre 65.000 kr.
Fradrag, som en ægtefælle har opnået indenfor 4-års perioden, medregnes
ved beregningen af det maksimale fradrag. Fradrag, som ægtefællen har opnået
inden ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke.
Fradraget gives også ved afståelse af konvertible obligationer, der er
omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglen.
Der henvises i øvrigt til 1984-cirk. pkt. 19 og 40d.
S.G.2.4.4 Almindelige aktier - ABL § 2 og § 4, stk. 1, sidste pkt.
S.G.2.4.4.1 Skattemæssig behandling af fortjeneste eller tab
Afståelse inden 3 års ejertid:
Såfremt aktionæren har ejet de afståede aktier i mindre end 3 år, skal
fortjeneste beskattes som almindelig indkomst, jf. ABL § 2, stk. 1, og
beløbet henregnes til kapitalindkomsten.
Årets tab ved afståelse inden 3 års ejertid kan kun fratrækkes i
skattepligtig fortjeneste omfattet af ABL § 2, stk. 1, ved afståelse af
almindelige aktier eller hovedaktionæraktier.
Et overskydende tab kan dog overføres til fradrag i en ægtefælles
fortjeneste af foranstående art, hvis ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udgang. Et herefter overskydende tab kan fremføres i de
følgende 5 indkomstår til fradrag i aktionærens eller en samlevende
ægtefælles fortjeneste af foranstående art. Tab kan kun overføres til fradrag
i et senere år, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere år.
Afståelse efter mindst 3 års ejertid:
Såfremt aktionæren har ejet de afståede aktier i mindst 3 år, skal
fortjeneste ikke beskattes, og tab kan ikke fratrækkes.
S.G.2.4.4.2 Opgørelse af fortjeneste eller tab
Fortjeneste eller tab ved afståelse af almindelige aktier opgøres efter
den såkaldte aktie- for- aktiemetode.
Aktionærer, som på noget tidspunkt har opgjort fortjeneste eller tab ved
afståelse af aktier i selskabet efter de regler, der gælder for
hovedaktionærer, skal også ved fremtidige afståelser af aktier i selskabet
anvende den for hovedaktionærer gældende gennemsnitsmetode.
Aktie- for-aktie metoden
Ved afståelse af aktier inden 3 års ejertid opgøres fortjeneste eller tab
som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for den enkelte
aktie (aktie- for-aktie-metoden).
Aktie- for-aktie-metoden medfører, at det er den faktiske anskaffelsessum
og det faktiske anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie, som lægges til
grund.
Ved afståelse af aktier med samme rettigheder i samme selskab, er det den
ældste akties anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, der skal lægges til
grund ved afgørelsen af, om der skal ske beskatning efter 3-års reglen i ABL
§ 2 og i bekræftende fald for opgørelsen af fortjeneste eller tab, jf. først
ind - først ud reglen, se S.G.2.4. Selv om aktiens handelsværdi på
afståelsestidspunktet måtte være reduceret som følge af aktiekapitaludvidelse
f.eks. med fondsaktier, anvendes alligevel aktiens oprindelige
anskaffelsessum ved opgørelse af fortjeneste eller tab.
S.G.2.4.5 Spekulation
Det traditionelle spekulationsbegreb for aktier blev forladt i 1962 og er
i medfør af ABL blevet til en 3-års regel.
En "hausse-spekulant", der har erhvervet almindelige aktier
eller hovedaktionæraktier i den hensigt at opnå fortjeneste ved senere
afståelse, skal således behandle fortjeneste eller tab skattemæssigt som
anført under S.G.2.4.1-2.4.4.
Ved "baisse-spekulation", hvor en aktionær spekulerer i en
forventet kursnedgang på et værdipapir, foregår spekulationen ofte ved, at
spekulanten låner en post aktier hos en vekselerer, afstår disse aktier og på
et senere tidspunkt tilbagekøber tilsvarende aktier (dækker ind) til en
lavere kurs til tilbagelevering til vekselereren. Sådanne fortjenester og tab
skal opgøres og beskattes ved spekulationens afslutning. Beskatningen sker
efter reglerne i ABL om afståelse inden 3 års ejertid, selv om den enkelte
spekulationsforretning måtte strække sig over mere end 3 år. Se lsr. 1966.13.
Udlån af aktier til en baissespekulant vil som udgangspunkt blive anset for
en afståelse, Skat 1989.8.619 (sd).
Foregår baisse-spekulationen med egne aktier, således at aktieejeren
sælger en aktiepost i håb om økonomisk fordel ved senere tilbagekøb til en
lavere kurs, anses der at foreligge et salg henholdsvis et køb i relation til
de almindeligt gældende aktieavancebeskatningsregler.
S.G.2.4.6 Anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie
Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier benyttes
en anskaffelsessum, der for almindelige aktier udgør anskaffelsessummen for
den pågældende aktie (aktie-for-aktie-metoden). For hovedaktionæraktier udgør
den derimod en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum for hele
aktionærens aktiebeholdning i det pågældende selskab (gennemsnitsmetoden).
Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på
forskellige tidspunkter, er det de først erhvervede aktier, som anses for
først afståede (først ind- først ud-reglen).
Omkostninger, der naturligt kan henregnes til anskaffelsen, tillægges
anskaffelsessummen.
Uanset om anskaffelsessummen skal opgøres efter aktie- for-aktie-metoden,
eller om den skal indgå i en samlet anskaffelsessum for hele beholdningen,
gælder der som udgangspunkt visse fællesregler.
S.G.2.4.6.1 Køb
Aktier, som er erhvervet ved køb, anses for anskaffet på købstidspunktet,
og anskaffelsessummen er købesummen med tillæg af udgift til aktieafgift og
eventuel købsprovision samt evt. forbundne advokat- og revisorudgifter.
Udgift til stiftelsesprovision af banklån ved aktiekøb kan derimod ikke
henregnes til anskaffelsessummen, men vil eventuelt kunne fradrages i
indkomsten efter LL § 8, stk. 3.
S.G.2.4.6.2 62-kursen
For hovedaktionæraktier, som er erhvervet før den 1. jan. 1962, træder den
formueskattepligtige værdi pr. 1. jan. 1962 i stedet for anskaffelsessummen,
medmindre denne er højere.
S.G.2.4.6.3 Tegnede aktier
Anskaffelsessummen for aktier, der tegnes ved stiftelse af et selskab mod
indskud af kontanter, er det faktisk indbetalte beløb, som normalt svarer til
aktiernes pålydende.
Om anskaffelsessummen for aktier, der tegnes mod indskud af andre værdier
end kontanter, se S.B.1.5.1.1.
Om anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet i forbindelse med
omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter LOSV, se LV E.H.
Anskaffelsestidspunktet for aktier, der tegnes ved stiftelse af et
selskab, kan ikke regnes fra et tidligere tidspunkt end
stiftelsesoverenskomstens underskrift, uanset at selskabet stiftes med
tilbagevirkende kraft.
Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en
tildelt tegningsret, udgør det beløb, som er erlagt ved tegningen. De tegnede
aktier anses for anskaffet ved tildeling af retterne. Dette vil i
almindelighed være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller evt.
bestyrelsen efter bemyndigelse af generalforsamlingen har truffet beslutning
om udvidelse af aktiekapitalen.
For hovedaktionærer anses aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en
tildelt tegningsret, dog for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier,
som de nævnte aktier knytter sig til.
Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om
udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet
tegningsretter, anses disse retter først for erhvervet samtidig med de
pågældende moderaktier, og anskaffelsessummen opdeles forholdsmæssigt på
moderaktien og de nytegnede aktier, skd. 61.147 og 148. Hvis man udnytter
sådanne retter sammen med retter, som man har fået tildelt som aktionær,
anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet ved købet af
moderaktien.
Aktier, der er erhvervet ved køb af tegningsret, anses for erhvervet på
købstidspunktet, og anskaffelsessummen er købesummen for tegningsretterne med
tillæg af det beløb, der er erlagt ved tegningen.
Hvis en nytegnet aktie i et selskab kun har kunnet tegnes ved, at
aktionærens tildelte tegningsret er blevet suppleret med en tilkøbt
tegningsret, anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet ved
købet af den yderligere tegningsret. Anskaffelsessummen for aktier, som er
tegnet på grundlag af tilkøbte tegningsretter, udgør det beløb, som
indbetales til selskabet for aktierne med tillæg af købesummen for
tegningsretten.
I lsr. 1984.6 ansås en hovedaktionærs tab ved aktiesalg på 300.000 kr. -
hvormed aktiekapitalen netop var blevet udvidet ved kontant indskud, der
umiddelbart blev anvendt til betaling af kreditorer - som et ikke
fradragsberettiget formuetab, idet der fandtes at have foreligget en sådan
sammenblanding af hovedaktionærens og selskabets økonomi, at den ved
aktieudvidelsen fremskaffede kapital i realiteten måtte anses for anvendt til
betaling af fordringer, for hvilke hovedaktionæren hæftede eller kunne være
kommet til at hæfte personligt, såfremt betaling ikke var sket.
S.G.2.4.6.4 Fondsaktier
Anskaffelsessummen for fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en
tildelt aktieret, er 0 kr. Fondsaktierne anses for anskaffet ved tildelingen
af retterne. Dette vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor
generalforsamlingen eller evt. bestyrelsen efter bemyndigelse af
generalforsamlingen har truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen.
I modsætning hertil anses tildelte aktieretter, der afstås for anskaffet
samtidig med moderaktien, se S.G.2.4.6.5. På grund af denne forskel kan der
opstå afgrænsningsspørgsmål, se Skat 1990.8.626 (LSR), hvor en afståelse,
bl.a. under hensyn til at registrering ikke var sket, blev anset for at
omhandle aktieretter. Der kan herefter ikke anses at foreligge fondsaktier
ved afståelse forud for registreringen, såfremt fondsaktieudvidelsen er
rettidigt anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, d.v.s. inden en måned
efter beslutningen. For så vidt angår tildelte aktieretter i børsnoterede
selskaber skal der, uanset at fondsaktieudvidelsen er registreret, ikke anses
at foreligge afståelse af fondsaktier ved salg i den periode på normalt 10
børsdage, hvori der foregår en børsnoteret omsætning af aktieretter.
For hovedaktionærer anses fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af
en tildelt aktieret, for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som
de nævnte fondsaktier knytter sig til.
Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om
udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet
aktieretter, anses disse retter for erhvervet samtidig med de pågældende
moderaktier, og anskaffelsessummen opdeles forholdsmæssigt på moderaktien og
de nye fondsaktier, skd. 61.147 og 148. Hvis man udnytter sådanne retter
sammen med retter, som man har fået tildelt som aktionær, anses en
forholdsmæssig del af den nye fondsaktie for anskaffet ved købet af
moderaktien.
Fondsaktier, der er erhvervet ved køb af aktieret, anses for erhvervet på
købstidspunktet, og anskaffelsessummen er det beløb, som er erlagt for
aktieretten.
S.G.2.4.6.5 Afståelse af aktieret eller tegningsret
Ved almindelige aktionærers afståelse af tildelte aktieretter og
tegningsretter, herunder tegningsret til konvertible obligationer, anses
retterne for erhvervet samtidig med moderaktien for 0 kr. Afståelsessummen
skal derfor beskattes fuldt ud, såfremt moderaktien er mindre end 3 år
gammel. I modsat fald sker ingen beskatning - medmindre aktierne omfattes af
ABL § 2 a. Ved delvis afståelse anses de retter, som knytter sig til de
ældste aktier, for først afstået (først ind - først ud-reglen).
Ved hovedaktionærers afståelse af tildelte aktieretter og tegningsretter,
herunder tegningsret til konvertible obligationer, anses retterne for
erhvervet samtidig med moderaktien. Aktieretterne indgår i den samlede
anskaffelsessum med 0 kr. Tegningsretterne indgår med det beløb, som køberen
skal indbetale for at udnytte tegningsretterne. Ved delvis afståelse anses de
retter, som knytter sig til de ældste aktier, for først afstået (først ind -
først ud-reglen). Om opgørelse af fortjeneste eller tab ved hovedaktionærers
afståelse af tegningsret, se S.G.2.4.7.
Hvor en almindelig aktionær eller en hovedaktionær efter det tidspunkt,
hvor generalforsamlingen har truffet beslutning om udvidelse af
aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet aktieretter eller
tegningsretter, anses disse retter for erhvervet samtidig med de moderaktier,
de knytter sig til. I sådanne tilfælde fordeles anskaffelsessummen mellem
moderaktierne og de vedhængende aktieretter eller tegningsretter, skd. 61.147
og 148.
S.G.2.4.6.6 Konvertible obligationer
For konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af en
tildelt tegningsret eller ved køb af tegningsret, gælder samme regler
vedrørende anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum som for tegnede aktier,
se S.G.2.4.6.3.
* Ligningsrådet fandt, at kursgevinsten på et nulrente konvertibelt
obligationslån med en påtænkt løbetid på 1 år var skattepligtig som
almindelig indkomst i henhold til ABL § 2, og at konvertible obligationer
ikke er omfattet af KGL's bestemmelser, når der er tale om udsteders
kursgevinst/tab, jf. TOLD*SKAT Nyt 1992.22.722. *
Konvertible obligationer, som er erhvervet før den 1. juli 1981, anses for
anskaffet til obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981, medmindre den
faktiske anskaffelsessum er højere. Var de konvertible obligationer
børsnoterede pr. 1. juli 1981, er det den noterede kurs, der skal anvendes.
For unoterede obligationer, som i tiden omkring den 1. juli 1981 har været
genstand for omsætning mellem uafhængige parter, anvendes den værdi, de er
omsat til. I andre tilfælde må kursværdien beregnes med udgangspunkt i det
årsregnskab, der er afsluttet nærmest ved den 1. juli 1981 med fornøden
hensyntagen til særlige forhold opstået efter regnskabets
afslutningstidspunkt. Om beregning af kursen henvises til LV A.H.3.1.2.
S.G.2.4.6.7 Konvertering af konvertible obligationer
Aktier, der er erhvervet ved konvertering af konvertible obligationer,
anses for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de
konvertible obligationer.
Ved anvendelse af først ind - først ud-reglen sidestilles konvertible
obligationer med aktier med særlige rettigheder indtil konverteringen.
Konverteringen af konvertible obligationer til aktier i det pågældende
selskab har ikke skattemæssige konsekvenser.
Om den skattemæssige behandling af medarbejdere, der som led i deres
ansættelsesforhold erhverver konvertible obligationer, se LV A.B.1.10.1.4.
S.G.2.4.6.8 Konvertering af andre fordringer
Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved konvertering af en
fordring på selskabet, vil normalt være fordringens værdi. Såfremt
fordringens reelle værdi på konverteringstidspunktet er væsentlig mindre end
pålydende, opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af en anskaffelsessum
svarende til fordringens handelsværdi, se HD af 27. okt. 1977 (skd. 45.119),
ØLD af 24. marts 1980 (skd. 55.314) og lsr. 1984.7.
I lsr. 1983.7. var aktiekapitaludvidelsen sket ved kontant indbetaling og
ikke ved konvertering af en fordring til frigørelse af gæld, for hvilken
aktionæren hæftede. Landsskatteretten fandt derfor, at aktiekapitaludvidelsen
ikke kunne sidestilles med konvertering af en fordring mod selskabet til
aktiekapital.
S.G.2.4.6.9 Medarbejderaktier
Anskaffelsessummen for medarbejderaktier omfattet af LL § 7 A, er det
beløb, der er betalt ved erhvervelsen af de båndlagte aktier. Såfremt
medarbejderaktierne er erhvervet vederlagsfrit efter LL § 7 A, stk. 2, er
anskaffelsessummen 0 kr.
Der gælder ikke særlige regler ved afståelse af medarbejderaktier.
S.G.2.4.6.10 Udenlandske aktier
Betalingen for udenlandske aktier vil som oftest være erlagt i udenlandsk
mønt. Ved opgørelse af anskaffelsessummen omregnes købesummen til danske kr.
efter valutakursen på købstidspunktet, og afståelsessummen omregnes ligeledes
til danske kr. efter valutakursen på afståelsestidspunktet, se lsr. 1967.11
og Skat 1986.5.335 (lsr). Avancebeskatningen vil således også omfatte
svingningerne i valutakursen.
Vedrørende aktier omfattet af ABL § 2 a, se S.G.2.4.1.
S.G.2.4.6.11 Aktionærforskrivninger
Nedskrivning på aktionærforskrivninger sidestilles med udbetalt udbytte.
Nedskrivninger, der finder sted efter erhvervelse af aktierne, medregnes
tillige til anskaffelsessummen for aktierne, men nedskrivningerne har ingen
indflydelse på anskaffelsestidspunktet for aktierne.
S.G.2.4.6.12 Aktier modtaget som gave
For gavemodtagere, der skal svare gaveafgift ved vederlagsfri overdragelse
af aktier, udgør anskaffelsessummen for aktierne den gaveafgiftspligtige
værdi.
Hvis gaven skal medregnes til modtagerens skattepligtige almindelige
indkomst, udgør anskaffelsessummen det indkomstskattepligtige beløb.
Er gaven hverken afgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, er det
aktiernes handelsværdi på gavetidspunktet, der udgør anskaffelsessummen.
Hvor erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling efter
reglerne i ABL § 11, anses aktierne for anskaffet af erhververen for den
anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af
overdrageren, se S.G.3.8.
S.G.2.4.6.13 Andelsbevis i andelsboligforening
Anskaffelsessummen for et andelsbevis i en andelsboligforening udgør
normalt det beløb, som er betalt ved købet af andelsbeviset.
Ved stiftelse af andelsboligforeninger i forbindelse med lejernes
overtagelse af den ejendom, som de bor i, kan forudbetalt husleje og
indestående på vedligeholdelseskonto fra det hidtidige lejemål medregnes til
andelsbevisets anskaffelsessum sammen med evt. yderligere indskud.
Som regel præsteres der kun et mindre indskud ved stiftelsen, medens
andelshaverne påtager sig at betale en højere husleje for at fremskaffe
fornødne midler til dækning af udgifterne til ejendommens drift og til afdrag
på gælden. Den forhøjede husleje, der er betalt, kan ikke anses som en del af
anskaffelsessummen for andelsbeviset. Dette gælder også i tilfælde, hvor en
andelshaver skal betale forskellen mellem den forhøjede husleje og en evt.
lejers husleje, ØLD af 21. okt. 1975 (skd. 40.45). En konkret vurdering af
vedtægtsbestemmelserne kan dog føre til, at forhøjet boligafgift må
sidestilles med yderligere indskud, lsr. 1977.151.
En forholdsmæssig andel af den af andelsboligforeningen betalte købesum
for ejendommen eller af den kontante udbetaling kan heller ikke anses som en
del af anskaffelsesummen for andelsbeviset.
Har andelshaveren afholdt udgifter til forbedring af lejligheden, kan de
afholdte forbedringsudgifter medregnes til andelsbevisets anskaffelsessum.
Værdien af eget arbejde ved udførelse af forbedringer af lejligheden kan
medregnes til anskaffelsessummen, hvis denne værdi i henhold til gældende
boliglovgivning kan medregnes til afståelsessummen for andelen.
S.G.2.4.7 Afståelsessum
Afståelsessummen er som udgangspunkt det beløb, som aktierne er afstået
for, med fradrag af eventuelle omkostninger, der naturligt kan henregnes til
salget. Som eksempler herpå kan nævnes provision til bank ved køb og salg og
udgift til aktieafgift samt de med salget evt. forbundne advokat- og
revisorudgifter.
Sker overdragelsen ikke ved salg, men på anden måde (gave, arveforskud
el.lign.) skal det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift
el.lign., betragtes som afståelsessum. Foreligger der ikke et sådant
grundlag, er det værdien i handel og vandel, der må lægges til grund (ABL §
1, stk. 4). Også i sådanne tilfælde vil omkostningerne kunne fradrages.
Gaveafgift o.lign. kan ikke sidestilles med omkostninger, der kan fradrages.
Om godkendt fradrag i afståelsessummen for den kapitaliserede værdi af
fremtidige pensionsforpligtelser, som sælgeren som led i salgsaftalen påtog
sig over for nogle af selskabets funktionærer, se lsr. 1976.76.
Om nægtet fradrag for en afløsningssum for et pensionstilsagn, som
sælgerne ydede en direktør i selskabet, uden at pensionstilsagnet var omtalt
i forbindelse med salget, se lsr. 1976.174.
Ved salg af andelsbevis i en andelsboligforening udgør afståelsessummen
hele salgssummen, uanset en del af denne evt. er ulovlig dusør, lsr. 1966.21.
Ved afståelse af aktier, for hvilke der er opgjort en negativ skattemæssig
anskaffelsessum efter reglerne i § 4, stk. 2-4, i LOSV, medregnes det
negative beløb ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved
afståelsen af disse, jf. lovens § 4, stk. 5.
Om afståelse af udenlandske aktier, hvor betalingen erlægges i udenlandsk
mønt, se S.G.2.4.6.10.
Hovedaktionærers afståelse af tegningsret
Hovedaktionærers afståelse af tegningsret behandles altid efter de regler,
der gælder ved delafståelse.
Ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret, anses
tegningsretten for afstået til det beløb, der modtages for tegningsretten,
med tillæg af det beløb, som køberen skal indbetale for at udnytte
tegningsretten. Tegningsretten anses for anskaffet for det beløb, som køberen
skal indbetale for at udnytte tegningsretten, se S.G.2.4.6.5.
Den gennemsnitlige anskaffelsessum, som skal lægges til grund ved
opgørelse af fortjeneste eller tab, beregnes således:
B
-----
A * C
A er anskaffelsessum for aktier og tegningsret under ét - B er
pålydende værdi af de aktier, der kan tegnes ved udnyttelse af den afståede
tegningsret - C er pålydende værdi af de beholdne aktier og de aktier, der
kan tegnes ved udnyttelse af den afståede tegningsret.
Fortjeneste eller tab fremkommer ved at trække den foran beregnede
anskaffelsessum fra afståelsessummen.
S.G.2.4.7.1 Eventuel tilsidesættelse af den aftalte overdragelseskurs
En salgspris kan normalt ikke tilsidesættes, men der kan forekomme
tilfælde, hvor denne er åbenbart urimelig. Dette kan specielt forekomme ved
salg mellem slægtninge, indbyrdes afhængige selskaber eller selskaber og
disses hovedaktionærer. I disse tilfælde kan en åbenbart urimelig kurs
fraviges, HD af 6. april 1987 (Skat 1987.6.392), lsr. 1964.102 og 1967.10.
I HD af 27. april 1983 (skd. 66.330) og ØLD af 29. juni 1984 (skd. 72.90)
fandtes det ikke godtgjort, at salget var sket til en lavere kurs end
handelsværdien. Se i øvrigt Skat 1987.6.444. (lsr-kurs ansat som skønnet af 2
af skifteretten udpegede vurderingsmænd) og Skat 1987.8.594) (lsr- kurs ansat
som skønnet af brancheforeningens revisor).
En afståelsessum for aktier, der fastlægges ved offentlig auktion over en
minoritetspost, vil normalt være bindende, såfremt aktierne afhændes til en
helt udenforstående og uafhængig tredjemand. Familiens advokat eller
bankforbindelse kan eksempelvis ikke anses for uafhængig i denne forbindelse.
Ved en anpartshavers samtidige salg af anpartskapitalen på nom. 30.000 kr.
i et selskab, der havde drevet underskudsgivende virksomhed, og en fordring
på selskabet, ansås salgssummen på i alt 30.000 kr. for alene at vedrøre
overdragelsen af anparterne, Skat 1988.12.784 (lsr).
Om et tilfælde, hvor en del af vederlaget for salg af en aktiepost blev
anset som godtgørelse for ikke-udbetalt løn til hovedaktionæren og derfor
beskattet som almindelig indkomst, se lsr. 1974.7.
S.G.2.4.7.2 "Konstruerede" tab kan ikke fradrages
Der forekommer tilfælde, hvor man vel ikke anfægter den fastsatte
overdragelseskurs direkte, men alligevel ikke anerkender, at der ved
afståelsen er konstateret et fradragsberettiget tab.
Som eksempler fra praksis, hvor tabsfradrag ikke er anerkendt, kan
henvises til:
Lsr. 1971.111, hvor afståelsesvederlaget var fastsat under hensyn til, at
sælgeren blev fritaget for en kautionsforpligtelse overfor selskabets
kreditorer.
Lsr. 1974.103, hvor sælgeren havde tilbagekøbsret til samme kurs.
ØLD, UfR. 1965.802, hvor det fastslås, at et aktietab, der udelukkende er
fremkommet ved regnskabsmæssige konstruktioner af skattemæssige hensyn, ikke
medfører fradragsret.
ØLD af 29. jan. 1973, UfR. 1973.408, hvor et selskab i en koncern opkøbte
aktier - delvis til kurser over børskursen - og kort tid derefter solgte
aktierne til moderselskabet til børskursen og fratrak det herved konstaterede
tab.
ØLD af 7. dec. 1984 (skd. 74.434), hvor tabet var en direkte og
forudseelig følge af det mellem hovedaktionæren og dennes svigersøn aftalte
lån.
HD af 13. feb. 1986 (Skat 1986.3.191), hvor der ikke blev godkendt fradrag
for tab ved salg af aktier i 1976 til et koncernforbundet selskab.
* ØLD af 18. feb. 1992 (TfS 1992.156), hvor ØL anså en aktiehandel
atypisk, idet aktiebreve ikke var ustedt, og idet handlen var sket på kredit
uden angivelse af betalingstiden. Der var derfor ikke holdepunkter for at de
trufne aftaler og dispositioner efter deres karakter kunne føre til fradrag
for tab ved salg af aktierne. *
Som eksempel fra praksis, hvor tabsfradrag er anerkendt, kan nævnes: HD af
23. maj 1984 (skd. 71.745) hvor fritagelse for en kautionsforpligtelse efter
omstændighederne ikke fandtes at indebære en skattepligtig værdi som vederlag
for afståelse af aktier. * Se også TOLD*SKAT Nyt 1991.23.1364, hvor lsr. ikke
fandt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte et salg i skattemæssig
henseende. *
S.G.2.4.7.3 Gaveoverdragelser
I gaveoverdragelsestilfælde, hvor der er beregnet gaveafgift, skal den
kurs, der af T&S-regionen er lagt til grund ved gaveafgiftsberegningen,
anses som afståelsessum. Foreligger der ikke et sådant grundlag, skal
afståelsessummen ansættes til aktiernes værdi i handel og vandel på
gaveoverdragelsestidspunktet.
Af skd.cirk. nr. 185 af 17. nov. 1982, pkt. 17 om værdiansættelse af
unoterede aktier fremgår, at kursen kan beregnes efter de af Ligningsrådets
fastsatte retningslinier for beregning af formueskattekurser. Det er kursen
beregnet på grundlag af det årsregnskab, der er afsluttet nærmest forud for
gaveoverdragelsestidspunktet, der bør lægges til grund. I særlige tilfælde må
beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for regnskabsåret, der
udløber efter afgiftstidspunktet, navnlig i tilfælde, hvor den
afgiftspligtige begivenhed er indtruffet ganske kort tid forud for
regnskabsårets udløb. Beregningen af kursen sker med anvendelse af de
beregningsregler, herunder beregningsfaktorerne, som var kendt på
afgiftstidspunktet, hvilket ved gaveoverdragelser vil sige beregningsreglerne
for beregning af formueskattekursen pr. 1. jan. i det kalenderår, hvori
afgiftspligten indtræder. Afgiftspligten indtræder efter udløbet af det
kalenderår i hvilket gaven er ydet, jf. § 45 i lov om afgift af arv og gave.
Dette indebærer normalt, at kursen ved afståelse i nov. 1992 af aktier i et
selskab med kalenderårsregnskab skal beregnes på grundlag af selskabets
status pr. 31. dec. 1991, medens kursen ved afståelse i dec. 1992 skal
beregnes på grundlag af selskabets status pr. 31. dec. 1992, idet der i begge
tilfælde skal anvendes de beregningsfaktorer, som benyttes ved beregningen af
formueskattekursen pr. 1. jan. 1993. Afstås aktierne i det pågældende selskab
i jan. 1993, beregnes kursen på grundlag af selskabets status pr. 31. dec.
1992 og med anvendelse af de beregningsfaktorer, som benyttes ved beregningen
af formueskattekursen pr. 1. jan. 1994.
Ved gaveoverdragelse til en person, der er indkomstskattepligtig af gaven,
sker kursberegningen efter de samme regler, som anvendes ved salg mellem
interesseforbundne parter.
Det vil som udgansgpunkt sige, at der ved overdragelse i regnskabsårets
første 11 måneder tages udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber forud for
overdragelsen. Ved overdragelse i regnskabsårets sidste måned tages der
udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber umiddelbart efter overdragelsen.
I begge tilfælde anvendes de på overdragelsestidspunktet kendte faktorer.
Højesteret har ved dom af 25. maj 1977 taget stilling til værdiansættelsen
af en aktiepost i en boopgørelse. Retten lagde til grund, at der ved
værdiansættelsen af aktier i familieaktieselskaber, hvor en normal
handelsværdi i almindelighed ikke lader sig påvise, ikke alene kan lægges
vægt på den kurs, hvortil der er handlet mellem slægtninge indbyrdes, men at
også skattekursen som udtryk for aktiernes reelle værdi må indgå som
vejledning (skd. 43.281). Se også HD af 6. apr. 1987 (Skat 1987.6.392).
Det er ikke altid, at der alene kan lægges vægt på den aktiekurs, hvortil
der er handlet. F.eks. kan aftalte afbetalingsvilkår i et gældsbrev danne
grundlag for en gavebetragtning, se lsr. 1982.106.
Ved opgørelse af fortjenesten kan vedtægtsmæssigt fastsatte kurser ikke
altid anvendes, se skd. 1.3 og 36.107 samt ØLD af 31. jan. 1977 (skd. 44.46).
Ved ØLD af 23. feb. 1970 blev det statueret, at en skatteyder, der i 1967
havde bortgivet nogle aktier til sine børn, måtte acceptere, at
afståelsessummen blev beregnet efter skattekursen (beregnet efter de senest
gældende regler), medens 1.1.1962-kursen blev beregnet efter de dagældende (i
dette tilfælde mere ugunstige) regler for beregning af skattekursen.
S.G.2.4.7.4 Gælds- eller pantebreve
Såfremt overdragelsessummen ikke betales kontant, men helt eller delvis
berigtiges ved udstedelse af gælds- eller pantebreve, skal der ved opgørelsen
af afståelsessummen tages hensyn til, at sådanne gælds- og pantebreve
sjældent er pari værd, således at der må godkendes et kursnedslag. Den
nominelle overdragelsessum må dog være fastsat således, at et eventuelt
kontantbeløb med tillæg af gælds- eller pantebrevenes handelsværdi udgør
aktiernes kontantværdi.
S.G.2.4.7.5 Aftægtsydelse og lign.
Berigtiges en del eller hele afståelsessummen ved, at køberen påtager sig
en aftægtsforpligtelse eller en anden løbende ydelse over for sælgeren, skal
den kapitaliserede værdi af retten tages i betragtning ved opgørelse af
afståelsessummen, hvis den løbende ydelse har en sådan karakter med hensyn
til årlig ydelse og forpligtelsens varighed, at kapitalisering er mulig. Er
dette ikke tilfældet, må værdien af den løbende ydelse fastsættes efter et
skøn, således at afståelsessummen for aktierne svarer til deres handelsværdi.
Værdifastsættelsen vil som oftest bero på konkrete forhold i den enkelte
afståelsessituation.
Om nægtet fradrag for aktietab, da kapitalværdien af pristalsregulerede,
løbende ydelser ansås at modsvare aktiernes anskaffelsessum, se HD af 27.
nov. 1978 (UfR 1979.64).
Om beskatning af den kontante salgssum med tillæg af den kapitaliserede
værdi af konsulentgage for år, hvor der ikke blev præsteret nogen
arbejdsindsats, se HD af 11. jan. 1982 (skd. 61.163).
Den omstændighed, at sælgeren er indkomstskattepligtig efter SL § 4 c af
den løbende ydelse, giver ikke grundlag for at bortse fra ydelsens
kapitalværdi ved beregning af aktiernes afståelsessum.
S.G.2.4.7.6 Forbeholdt udbytte
Det forekommer, at aktier overdrages med forbehold af udbytteret, enten
for overdrageren selv eller for trediemand. * Om et sådant tilfælde, se LSR's
kendelse refereret i TfS 1992.588. Der var her tale om, at en tidligere
hovedaktionær i forbindelse med et generationsskifte solgte sin resterende
aktiepost til et andet selskab. Salget fandt sted i januar 1984. Ved salget
betingede hovedaktionæren sig udbyttet for regnskabsåret 1983, som blev
deklareret i aug. 1984. LSR fandt, at klageren med rette ved opgørelsen af
sin skattepligtige indkomst havde medregnet såvel udbyttet som
skattegodtgørelse heraf. Med hensyn til udbyttet måtte hovedaktionæren nemlig
anses som "udbyttemodtager", jf. SSL § 17 A, (nu ophævet).
TOLD*SKAT Nyt 1992.22.723. vedrører et tilfælde, hvor en række aktionærer
benyttede et købstilbud fra en storaktionær til at sælge deres aktieposter.
Aktionærerne havde forbeholdt sig et års udbytte af aktierne. Udbyttet blev
vedtaget af generalforsamlingen en uge efter aktiesalgene. Told- og
Skattestyrelsen udtalte som sin opfattelse, at det udbetalte udbytte også
skattemæssigt skulle behandles som udbytte for de aktionærer, der havde
benyttet sig af købstilbudet. Styrelsen lagde herved vægt på den ovenfor
refererede LSR-afgørelse. *
Sker overdragelsen af aktier med forbehold af udbytteret for trediemand,
må afståelsessummen ansættes til aktiernes fulde kursværdi.
Ved salg af aktier med påhvilende forskrivninger beregnes afståelsessummen
alene som den faktiske afståelsessum uden tillæg af de af køberen overtagne
forskrivninger, lsr. 1970.96.
S.G.3 Særlige beskatningsregler ved visse afståelser mv.
S.G.3.1 Likvidationsudlodning
Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det
kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, opgøres som ved en almindelig
afståelse, idet likvidationsudlodningen i dette år betragtes som
afståelsessum. Foretages ingen udlodning i det pågældende år, er
afståelsessummen 0. Se Skat 1985.5.142 (sd - likvidation af anpartsselskab,
hvis aktiver skulle overdrages til et af anpartshaveren nystiftet selskab).
Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelsen til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Ved rettidig afmeldelse, dvs. inden 14 dage efter, at det
endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, kan
selskabet anses for endeligt opløst ved den afsluttende generalforsamling,
jf. pkt. 4 i 1984-cirk. Dette har praktisk betydning i tilfælde, hvor den
afsluttende generalforsamling finder sted umiddelbart før et årsskifte. * Se
også TOLD*SKAT Nyt 1992.1.17, hvor Landsskatteretten på baggrund af konkrete
praktiske forhold anså en generalforsamlingsbeslutning om ophør den 3. april
1989 for at være afholdt i naturlig kontinuitet med regnskabsafslutningen den
31. dec. 1988. *
Det er kun likvidationsudlodninger, som skattemæssigt behandles efter
aktieavancebeskatningsreglerne.
Hvis et selskab er trådt i likvidation i samme kalenderår, hvori
opløsningen finder sted, men inden likvidationens indtræden har foretaget
udlodning til aktionærerne, er disse udlodninger derfor ikke omfattet af
aktieavancebeskatningsreglerne. Beskatningen må efter hovedreglen i LL § 16
A, stk. 1 ske hos aktionæren som udbytteindkomst.
Ved udlodning af likvidationsprovenu ad flere gange inden for det
kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er det tidspunktet for
udlodningen, der er afgørende for den skattemæssige behandling af fortjeneste
eller tab på aktierne. Dette gælder også for aktionærer med forskudt
regnskabsår, når de modtager udlodning i mere end et regnskabsår. Fortjeneste
eller tab opgøres i forhold til de modtagne udlodninger.
Om beskatning ved udlodning som likvidationsprovenu af en spærret
bankkonto, hvis indestående først kunne udbetales på et senere tidspunkt på
grund af en mortifikationssag vedrørende et bortkommet pantebrev, se Skat
1988.12.796 (sd).
Slutter likvidationen uden udlodning, vil tabet være lig aktiernes
anskaffelsessum.
Evt. tabsfradrag må afvente selskabets endelige opløsning, medmindre det
på et tidspunkt forinden selskabets endelige opløsning må anses for
dokumenteret, at likvidationen vil blive sluttet uden udlodning af
likvidationsprovenu, jf. ØLD af 3. dec. 1980 (skd. 58.277), lsr. 1982.81 og
1985.10. I sidstenævnte situation må evt. tabsfradrag foretages i det år,
hvori tabet således må anses for konstateret, og ikke først i et eventuelt
senere opløsningsår, Skat 1989.2.145. (lsr).
Tabsfradrag kan ikke støttes på nævnte ØLD af 3. dec. 1980, når et selskab
fortsætter med en nyindskudt aktiekapital efter at have nedskrevet den
oprindelige aktiekapital til 0 uden udlodning til aktionærerne, jf. lsr.
1984.8.
I t&s nyt 1991.10.554 kommenteres ØLD af 12. marts 1991 (t&s nyt
1991.10.513), hvorved det blev fastslået, at tab på anparter ikke alene kan,
men tillige skal fradrages i det år, hvori indskudskapitalen må anses for
tabt. Dommen er anket til Højesteret. Det kan ikke af dommen udledes, hvad
der er gældende i situationer, hvor et selskab går konkurs, men hvor
aktiekapitalen efterfølgende viser sig ikke at være gået tabt. Om sidstnævnte
situation, se t&s nyt 1991.12.666.
Hvis der foretages udlodning fra et likviderende selskab af
likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori opløsningen finder sted -
enten fordi udlodningen sker i flere forskellige år, eller fordi selskabet
først kan anses for endeligt opløst året efter, at udlodningen har fundet
sted - sidestilles udlodningen med udbytte, og beskatning hos aktionærerne
skal ske som udbytteindkomst af den fulde udlodning (uden fradrag af
anskaffelsessum). I det år, selskabet endeligt opløses, vil fortjeneste/tab
kunne beregnes på sædvanlig måde, idet afståelsessummen her bliver det i det
endelige likvidationsår udloddede beløb, der evt. kan være 0.
Der er ikke hjemmel til at udskyde aktionærernes indkomstbeskatning til en
samlet beskatning ved selskabets endelige opløsning.
Om et tilfælde hvor en udbetaling til hovedaktionæren ansås for
forhåndsudlodning af likvidationsprovenu og ikke som påstået af
hovedaktionæren, et aktionærlån, se t&s nyt 1991.12.644.
Eventuel dispensation
I henhold til LL § 16 A, stk. 3, kan den kommunale skattemyndighed, når
særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at beløb, der udloddes forud
for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke medregnes i
modtagerens udbytteindkomst. De beløb, der fritages for almindelig
indkomstskat, skal derefter behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne.
Om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov
nr. 309 af 25. maj 1987 henvises til S.G.3.2.
Når der gives dispensation fra den almindelige beskatning af
udlodningsbeløbet, anses en til udlodningen svarende del af aktionærens
aktier for afstået, således at anskaffelsessummen for aktierne reducerer
udlodningsbeløbet, der herved ligestilles med afståelsessummen. For
almindelige aktionærer anses udlodningen for at vedrøre aktierne efter reglen
først ind-først ud, og den for disse aktier gældende anskaffelsessum anvendes
ved avance-/tabsopgørelsen. For hovedaktionærer beregnes den til "de
afståede aktier" svarende anskaffelsessum efter gennemsnitsmetoden.
S.G.3.2 Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen
Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af
aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, skal medregnes til den
almindelige indkomst som udbytte, jf. LL § 16 A. Nedskrivning af
aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, anses for omfattet af
LL § 16 A, selv om der ikke sker udlodning i forbindelse med
kapitalnedskrivningen, jf. lsr. 1984.8.10 og Skat 1988.8.484 (lsr).
I tilfælde, hvor nedskrivningen er omfattet af LL § 16 A, stk. 1, kan
anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke fratrækkes i
forbindelse med nedskrivningen, men for hovedaktionærer medfører den
såkaldte gennemsnitsmetode, at anskaffelsessummen for den nedskrevne
aktiebeholdning indgår i anskaffelsessummen for den resterende
aktiebeholdning.
For almindelige aktionærer medfører den såkaldte aktie-for-aktie-metode
derimod, at anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke indgår
i anskaffelsessummen for den resterende aktiebeholdning. Den nedskrevne
aktiebeholdning er de ældste aktier. Ved eventuel beskatning i forbindelse
med en senere afståelse af den resterende aktiebeholdning er det således
alene anskaffelsessummen for denne aktiebeholdning, som lægges til grund ved
opgørelse af fortjeneste eller tab. Dette gælder, uanset på hvilken måde
nedskrivningen sker, da det afgørende i relation til anvendelse af
aktie-for-aktie-metoden er, at der sker en nedskrivning af aktiebeholdningens
pålydende.
Udlodningsbeløbet forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum for
aktierne opgjort efter reglerne i § 4, stk. 2-4 i LOSV.
Eventuel dispensation
Ifølge LL § 16 A, stk. 2, kan den kommunale skattemyndighed tillade, at
udlodningsbeløbene fritages for beskatning som udbytteindkomst, mod at
fortjeneste eller tab behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne. Normalt
vil tilladelse have til forudsætning, at kapitalnedskrivningen alene er
begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold. Dette vil ofte være
tilfældet, hvor et selskab i tilknytning til kapitalnedskrivningen har
afhændet en del af sine aktiviteter og realiseret de hertil hørende
driftsmidler, således at den hidtidige aktiekapital skønnes at være for stor
til de resterende aktiviteter.
Det forudsættes således, at der er sket en vis aktivitetsindskrænkning og
ikke blot et mindre eller imidlertidigt frasalg af driftsmidler el.lign.
Ved vurderingen af om aktiviteten er indskrænket, kan der henses til
koncernens samt aktionærernes samlede forhold, herunder om aktiviteten er
afhændet til købere, som i forhold til koncernen og aktionærerne er fremmede.
Dispensationen baseres på en samlet vurdering af sagens omstændigheder,
hvorved der endvidere henses til om kapitalnedsættelsen sker kort tid efter
aktivitetssalget (indenfor ca. 11/2 år), om udlodningen nogenlunde svarer til
de midler, der er indkommet ved salget, samt om der fortsat er en ikke
uvæsentlig aktivitet i selskabet (koncernen).
Endelig er det en forudsætning for dispensation efter LL § 16 A, stk. 2,
at nedskrivningen berører aktionærerne forholdsmæssigt lige meget, således at
deres aktionærmæssige indflydelse på selskabet ikke forrykkes.
Når der ikke sker udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivningen, men
nedskrivningen - evt. i forbindelse med nytegning - finder sted for at
bortskaffe en underskudssaldo, gives der ikke dispensation til aktionærer,
der efter nedskrivningen af den tidligere aktiekapital fortsat ejer aktier i
selskabet, da dispensationsadgangen ikke bør anvendes som alternativ til
likvidation. Dispensation i et tilfælde som det foreliggende vil alene tjene
til, at der i forbindelse med nedskrivningen opnås fradrag for aktiernes
anskaffelsessum efter de almindeligt gældende aktieavancebeskatningsregler.
Dispensation gives ikke, uanset om der er tale om almindelige aktionærer, som
opgør fortjeneste eller tab efter aktie-for-aktie-metoden, således at
anskaffelsessummen for de nedskrevne aktier ikke kan indgå i
anskaffelsessummen ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved senere salg af
den resterende aktiebeholdning.
Af bemærkningerne til lov nr. 309 af 25. maj 1987 om ændring af
forskellige skattelove (Skattepligt) fremgår, at dispensationspraksis i
relation til LL § 16 A, stk. 2, LL § 16 B, stk. 6, og LOSI § 17, stk. 3 (nu
LL § 16 A, stk. 3), fremover strammes, således at ikke alene selskabets
forhold undersøges nøje, men at det også meget nøje overvejes, om der skal
gives dispensation i tilfælde, hvor dette medfører, at en beskatning helt
eller devis undgås hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I denne
forbindelse vil både aktionærens individuelle forhold - f.eks.
besiddelsestiden af aktierne og indflydelsen i selskabet - og også mere
generelle forhold have betydning. Udenlandske aktionærer vil dog ikke
generelt blive afskåret fra dispensation. Dette kunne virke urimeligt i visse
situationer, f.eks. i tilfælde, hvor selskabet har ført en rimelig
udbyttepolitik, og hvor aktionæren er uden bestemmende indflydelse på
selskabets forhold. Se skd.cirk. nr. 137 af 30. dec. 1987, kap. 1, pkt. 20.
Når der gives dispensation, stilles aktionæren, som om han har afhændet en
aktiepost i selskabet svarende til nedskrivningen af hans aktier. De aktier,
der herefter betragtes som afstået, er aktier, der hører til hans ældste
anskaffelse(r). Anskaffelsessummen for disse aktier opgøres efter reglerne
for salg i almindelighed. Om fastsættelsen af afståelsestidspunktet, se Skat
1990.5.393.
S.G.3.3 Afståelse til selskabet
Såfremt afståelse sker til det selskab, der har udstedt de pågældende
aktier, skal hele afståelsessummen betragtes som udbytteindkomst efter PSL §
4a, jf. LL § 16 B, stk. 1. Anskaffelsessummen for de afståede aktier kan ikke
fradrages.
Lovbestemmelsen finder ikke anvendelse ved afståelse af medarbejderaktier
omfattet af LL § 7 A, som ifølge bestemmelsen i SSL § 31, stk. 2, kun kan
tilbagesælges til selskabet, medmindre medarbejderaktionæren er hovedaktionær
i selskabet i relation til ABL § 4, stk. 2 og 3.
Indløsningssummen for konvertible obligationer, der ikke bliver
konverteret til aktier, anses som udgangspunkt ikke for omfattet af
lovbestemmelsen, jf. 1984-cirk. pkt. 23c. Indløsningssummen anses dog for
omfattet af lovbestemmelsen, såfremt de konvertible obligationer indløses af
selskabet forinden det tidspunkt, hvor lånet forfalder til kontant
indfrielse. Indløsningssummen anses ligeledes for omfattet af
lovbestemmelsen, såfremt de konvertible obligationer indløses på
forfaldstidspunktet til et beløb, som overstiger det aftalte indløsningsbeløb
ifølge gældsbrevet, se Skat 1989.6.476 (lsr).
Beløb, som en andelshaver får udbetalt ved udtræden af et andelsselskab,
anses som vederlag for tilbagesalg af andelsbeviset til det udstedende
selskab, således at hele afståelsessummen skal medregnes til
udbytteindkomsten efter LL § 16 B, stk. 1, jf. PSL § 4a.
Om den skattemæssige behandling af et eventuelt udtrædelsestilsvar, se
Skat 1987.8.607 (skd).
Overtager en andelshaver i en andelsboligforening andelslejligheden som
ejerlejlighed i forbindelse med afståelse af andelsbeviset til
andelsboligforeningen, bliver andelshaveren almindelig indkomstskattepligtig
af differencen mellem lejlighedens handelsværdi og den af andelshaveren
overtagne del af pantegælden, jf. LL § 16 B, stk. 1. Der kan dispenseres
efter bestemmelsens stk. 6, Skat 1988.6.351 (skd).
LL § 16 B, stk. 1, skal forhindre, at aktionærer tilskyndes til at
henlægge hele selskabets overskud til reserverne i stedet for at deklarere en
passende del som udbytte, der beskattes som almindelig indkomst, og ved
afståelse af aktierne til selskabet opnå en udlodning, der skattemæssigt
behandles på anden måde.
Ved beskatningen sidestilles afståelsessummen med udbytte. Beskatningen
reducerer ikke anskaffelsessummen for hovedaktionærers aktier i selskabet,
idet anskaffelsessummen for de resterende aktier udgør samme beløb som før
afståelsen til selskabet.
For almindelige aktionærer gælder derimod aktie-for-aktie-metoden, og som
følge heraf vil anskaffelsessummen for aktionærens resterende aktier i
selskabet være begrænset til den for disse aktier gældende anskaffelsessum,
jf. pkt. 4 i 1984-cirk. Det er de ældste aktier, der anses for afstået til
selskabet.
Afståelsessummen forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum opgjort
efter reglerne i LOSV § 4, stk. 2-4.
Afståelse af tegningsret til det udstedende selskab behandles som
afståelse af aktier til det udstedende selskab.
Eventuel dispensation
Efter LL § 16 B, stk. 6, kan der meddeles dispensation, således at
beskatningen finder sted efter aktieavancebeskatningsreglerne. Dispensationen
gives af den kommunale skattemyndighed, når afståelsen af aktierne til
selskabet må antages at være båret af andre motiver end dem, som søges
undgået ved hovedreglen i bestemmelsens stk. 1.
Normalt vil en dispensation kun blive givet, hvis aktionæren afhænder alle
sine aktier. De behøver dog ikke alle sammen at blive afhændet til selskabet,
idet delafståelse til andre, herunder andre aktionærer i selskabet, kan
accepteres som fuldstændig afhændelse af aktierne. I ganske særlige tilfælde
indrømmes der dispensation, selvom ikke samtlige aktier afhændes, når en
beskatning af hele afståelsessummen ville medføre helt urimelige resultater.
Det skal bl.a. vurderes om aktionæren reelt har opgivet sin indflydelse på
den udbyttegivende aktivitet.
I Skat 1986.7.484 (skd) gav Skattedepartementet dispensation i forbindelse
med indløsningen af konvertible obligationer, idet man herved henså til, at
indløsningen skete samtidig med opgivelsen af samtlige aktionærinteresser i
selskabet. Der blev ikke ved afgørelsen taget stilling til kursfastsættelsen
vedrørende de til selskabet overdragne værdipapirer.
I selskaber, hvor aktionæren eller anpartshaveren ikke kan afhænde sine
aktier mv. til andre end selskabet, f.eks. andelsboligselskaber eller
selskaber, hvor aktiebesiddelse er betinget af erhverv i en bestemt branche,
vil dispensation næsten altid blive givet. Dispensationen indebærer, at
udlodningen omfattes af ABL., herunder af ABL § 2 b. Det samme gælder for
selvstændigt skattepligtige dødsboer, som inden arveudlæg ønsker at afhænde
boets aktier til det udstedende selskab, idet boets besiddelsestid for
aktierne normalt vil være så kort, at boet ikke har haft væsentlig
indflydelse på selskabets udbyttepolitik.
Dispensationsbestemmelsen vil derimod ikke blive anvendt på
investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger ved afståelse af
disse til foreningen. Foreningens opbygning går ud på, at overskuddet skal
tillægges formuen til forøgelse af investeringsbevisernes værdi og dermed
salgsavancen, et forhold som man med hovedreglen i LL § 16 B, stk. 1, har
villet skabe et værn mod.
Aktionærer, der ønsker at afstå aktier, vil hyppigt lade en bank formidle
afståelsen, og bankerne modtager således normalt aktierne i kommission. I
tilfælde, hvor en bank på denne måde modtager "egne aktier" fra en
aktionær til videreafståelse, omfattes denne overdragelse til banken ikke af
LL § 16 B, stk. 1, men aktionæren må beskattes som ved afståelse til
trediemand.
Dispensationen gives ikke generelt, men kun efter ansøgning fra den
enkelte aktionær.
Om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov
nr. 309 af 25. maj 1987 henvises til S.G.3.2.
S.G.3.4 Afståelse til holdingselskaber mv.
Reglerne om aktieafståelse til holdingselskaber mv., som også gælder ved
afståelse af konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, findes
i LL § 16 B, stk. 2-5.
I øvrigt henvises til skd.cirk. nr. 50 af 13. maj 1985 (i det følgende
kaldet 1985-cirk.).
Reglerne omfatter visse tilfælde af aktieafståelse til holdingselskaber,
hvorved bemærkes, at udtrykket holdingselskaber i denne forbindelse ikke
alene dækker selskaber, men også fonde og foreninger. Herudover omfatter
reglerne visse tilfælde af et selskabs afståelse af aktier til en person
eller dennes ægtefælle, når disse ved afståelsen havde en væsentlig
indflydelse i det selskab, der afstår aktierne.
Reglerne finder ikke anvendelse ved afståelse af aktier til et selskab i
likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf.
bestemmelsens stk. 7.
Reglerne finder heller ikke anvendelse på dødsboers aktieafståelser
(1985-cirk. pkt. 2.b.) samt på aktieafståelser, som er omfattet af reglerne i
LOSV (1985-cirk. pkt. 7).
Ved aktieafståelser omfattet af LL § 16B, stk. 2-5, skal hele
afståelsessummen medregnes i overdragerens udbytteindkomst respektiv
selskabets skattepligtige indkomst. Ligningsrådet kan tillade, at fortjeneste
eller tab ved afståelsen skattemæssigt behandles efter
aktieavancebeskatningsreglerne, jf. bestemmelsens stk. 6. Vederlægges en del
af afståelsessummen med aktier i holdingselskabet, beskattes denne del af
afståelsessummen efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. bestemmelsens stk.
2, sidste pkt.
I tilfælde, hvor aktieafståelsen er omfattet af LL § 16B, stk. 2-5, kan
anskaffelsessummen for de afståede aktier ikke fratrækkes i forbindelse med
afståelsen, ligesom anskaffelsessummen ikke vil kunne lægges til grund ved
senere aktieafståelser. Er en hovedaktionærs delafståelse af aktier i et
selskab således omfattet af disse bestemmelser, skal der foretages en
regulering af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden for de aktier, som
er i behold efter afståelsen.
Vedrørende opgørelse af fortjeneste eller tab i relation til beskatning
efter ABL i tilfælde, hvor en del af afståelsesvederlaget består i aktier i
holdingselskabet, henvises til 1985-cirk. pkt. 3.e.
Afståelsessummen forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum opgjort
efter reglerne i § 4, stk. 2-4 i LOSV.
I det følgende foretages en nærmere gennemgang af de enkelte bestemmelser
i LL § 16B, stk. 2-6.
Beskatning ved afståelse til holdingselskaber (stk. 2)
Ved afståelse af aktier til et selskab, forening eller fond, der er eller
i det pågældende indkomstår bliver indehaver af mindst 25 pct.
(holdingselskabet) af aktiekapitalen i det selskab, der har udstedt aktierne
(datterselskabet) beskattes hele den del af afståelsessummen, der ikke
vederlægges med aktier i holdingselskabet, som almindelig indkomst, jf. stk.
2.
Den del af afståelsesvederlaget, der vederlægges med aktier i
holdingselskabet, beskattes efter reglerne i ABL.
Ved afgørelsen af, om det købende selskab er eller inden for indkomståret
bliver indehaver af mindst 25 pct. af aktiekapitalen, kan der ikke i denne
forbindelse ses bort fra konvertible obligationer, selv om de først ombyttes
med aktier i et senere indkomstår (1985-cirk. pkt. 3.a.).
* I t & s nyt 1991.10.551 fandt Ligningsrådet, at overdragelse af 5
aktieposter i samme selskab til 5 forskellige selskaber ikke ville være
omfattet af LL § 16 B, stk. 2-5, idet hver enkelt selskab ikke blev indehaver
af mindst 25 pct. af datterselskabskapitalen. Se tilsvarende TOLD*SKAT Nyt
1992.23.767. *
Når overdrageren er en person (stk. 3)
Ved en persons aktieafståelse finder stk.2 kun anvendelse, hvis
vedkommende person eller dennes ægtefælle
1) beholder aktier i datterselskabet eller i holdingselskabet, eller
2) i forbindelse med aktieafståelsen erhverver aktier i holdingselskabet
eller i datterselskabet, eller
3) på tidspunktet for overdragelsen kan udøve en væsentlig indflydelse i
et af de nævnte selskaber på grundlag af aktiebesiddelse mv., eller på
grundlag af aftale, vedtægt, fondsfundats eller lign., jf. stk. 3.
Personers aktieafståelse beskattes således kun efter stk. 2, hvis
overdrageren eller dennes ægtefælle beholder eller erhverver aktier i
holdingselskabet eller i datterselskabet, eller hvis de pågældende direkte
eller indirekte kan udøve en væsentlig indflydelse i disse selskaber.
Om de pågældende kan udøve en væsentlig indflydelse beror på de konkrete
omstændigheder. At overdrageren eksempelvis fortsætter som direktør i
selskabet er ikke ensbetydende med en væsentlig indflydelse. Udtrykket
væsentlig indflydelse kræver ikke, at vedkommende har en bestem
mende indflydelse i et af de pågældende selskaber (1985-cirk. pkt. 4).
I Skat 1987.1.62 (sd) fandt Ligningsrådet, at 3 brødre ikke ville være
omfattet af LL § 16 B, stk. 2, ved salg af alle deres aktier i selskab S,
uanset at de resterende ca. 43 pct. af aktiekapitalen i selskab S fortsat
skulle ejes af selskab H, hvis aktiekapital var ejet af brødrene med hver en
tredjedel. Brødrene fandtes ikke gennem deres aktiebesiddelse i H hver for
sig at kunne udøve en væsentlig indflydelse i S i relation til bestemmelsens
stk. 3.
I Skat 1987.3.226 (sd) fandtes en aktiesælger ikke at kunne udøve en
væsentlig indflydelse i holdingselskabet, uanset at han var ansat som
funktionær i selskabet og medlem af dets bestyrelse.
Beskatning af tidligere års aktieafståelse (stk. 4.)
Har en aktionær, der er skattepligtig efter stk. 2-3, inden for de 5
senest forudgående indkomstår - dvs. indkomståret, hvori afståelsen finder
sted, og de 4 indkomstår forud herfor - afstået aktier i datterselskabet til
holdingselskabet, medregnes hele den del af afståelsessummen for disse
aktier, der ikke er vederlagt med aktier i holdingselskabet, ligeledes i den
skattepligtige almindelige indkomst for de pågældende indkomstår til og med
1990. Fra indkomståret 1991 medregnes afståelsessummen i udbytteindkomsten.
En eventuel aktieavancebeskatning ophæves, jf. stk. 4. Se i øvrigt 1985-cirk.
pkt. 3.b.
Bestemmelsen vedrører tilfælde, hvor en aktionærs afståelse af aktier til
et holdingselskab sker i etaper i løbet af flere år. Sådanne overdragelser
betragtes under ét, hvis de finder sted indenfor de 5 senest
forudgående indkomstår.
Hensigten med bestemmelsen har været at forebygge, at en overdragelse af
knap 25 pct. efterfulgt af en senere overdragelse af få aktier skulle kunne
føre til et andet skattemæssigt resultat, end hvis overdragelsen var sket
under ét.
Vedrørende anvendelsestidspunktet for den særlige 5 års regel i stk. 4,
henvises til 1985-cirk. pkt. 8.
Særlige regler, hvor overdrageren er et selskab (stk. 5)
Ved selskabers aktieafståelser finder stk. 2 og 4 kun anvendelse, hvis en
person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i
det selskab, der afstår aktierne, og på samme tidspunkt havde en væsentlig
indflydelse i holdingselskabet, jf. stk. 5, 1. pkt.
Væsentlig indflydelse vil kunne foreligge i tilfælde, hvor et selskabs
aktieafståelse har fundet sted efter fælles overenskomst mellem flere af
selskabets aktionærer, der hver især ejer mindre end 25 pct., men tilsammen
en væsentlig del af aktiekapitalen i det overdragne selskab, når samme
aktionærkreds også bliver ejere af aktier i holdingselskabet.
En sådan fælles overenskomst fandtes ikke at foreligge i tilfælde af
overdragelse af et datterselskab inden for en koncern, der var ejet af en
bred og mere ubestemt personkreds, Skat 1989.2.154 (sd).
For selskaber finder stk. 2 og 4, tilsvarende anvendelse ved afståelse af
aktier til en person eller dennes ægtefælle, når disse ved afståelsen havde
en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, jf. stk. 5, 2.
pkt.
Som ved afståelse til holdingselskaber er det en forudsætning, at
erhververen er eller i det pågældende indkomstår bliver indehaver af mindst
25 pct. af aktiekapitalen i det selskab, som overdrages på samme måde som det
i stk. 2 nævnte holdingselskab, se Skat 1988.7.414 (skd).
* I TOLD*SKAT Nyt 1991.20.1158 havde S A/S en aktiekapital på 1.245.000
kr. S A/S ejede som egne aktier 240.000 kr., mens resten var ejet af personen
A og fonden B med henholdsvis nom. 855.000 kr aktier og nom. 150.000 kr. A
var formand for fondsbestyrelsen i B. Det var tanken at S A/S vederlagsfrit
skulle skulle overdrage egne aktier med nom. 162.000 kr. til fonden B og nom
78.000 kr. til A.
Ud over, at denne overdragelse, i ulige forhold, til aktionærerne, ansås
som maskeret udbytte efter LL § 16 A, fandt Ligningsrådet at
gaveoverdragelsen tillige ville være omfattet af LL § 16 B, stk. 5 for S A/S.
Ved afgørelsen af, om A måtte anses at have væsentlig indflydelse i fonden
B, blev der henset til, at det var oplyst, at A var formand for
fondsbestyrelsen. Dette medførte dels, at A's stemme var udslagsgivende i
tilfælde af stemmelighed, dels at A havde vedtægtsmæssig andel i den
kollektive tegningsret. Der måtte endvidere henses til, at bestyrelsen efter
fondsvedtægternes § 4 sammensattes i første række af generalforsamlingsvalgte
bestyrelsesmedlemmer i S A/S, i hvilket selskab A ejede ca 85% af den på
generalforsamlingen stemmeberettigede aktiekapital. Afgørelsen er kommenteret
i TfS 1992.11.319. *
Om et tilfælde hvor en omvendt lodret skattepligtig fusion blev anset for
at indeholde en aktieoverdragelse omfattet af LL § 16 B, stk. 5, se Skat
1990.12.976 (lsr).
I tilfælde, hvor selskaber skal medregne afståelsessummen til den
skattepligtige almindelige indkomst efter foranstående regler, finder SSL §
2, stk. 5 og § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, om skattefrihed for udbytter
ikke anvendelse i de seneste 3 indkomstår forud for afståelsen, jf. LL § 16B,
stk. 5, sidste pkt. I dette tilfælde er der således ikke skattefrihed for de
udbytter, som selskabet har modtaget fra datterselskabet i indkomståret,
hvori afståelsen finder sted, og de to indkomstår forud herfor (1985-cirk.
pkt. 5 d).
Reglen gælder ikke datterselskabsudbytter, som er deklareret forud for det
indkomstår, der ikke er afsluttet den 4. dec. 1984 (1985-cirk. pkt. 8).
En fonds aktieafståelse er omfattet af LL § 16 B, stk. 5, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Er dette tilfældet, finder FBL § 10
om skattefrihed for udbytter ikke anvendelse i de seneste 3 indkomstår forud
for afståelsen, Skat 1988.11.694 (skd).
Eventuel dispensation
I medfør af bek. nr. 417 af 6. juni 1991 kan Ligningsrådet dispensere fra
beskatning efter LL § 16B, stk. 2, 4 og 5, således at
aktieavancebeskatningsreglerne i stedet finder anvendelse, jf. LL § 16B, stk.
6.
Retningslinierne for dispensation er indeholdt i i 1985-cirk. pkt. 9,
hvortil henvises.
Om en konkret sag vedrørende dispensation for et moderselskab ved
udlodning af datterselskabsaktier som likvidationsprovenu til moderselskabets
hovedaktionær, se Skat 1988.7.411 (skd).
Dispensation kan normalt forventes, når den overvejende del af
afståelsesvederlaget består i aktier i holdingselskabet. En andel på 51 pct.
anses som en overvejende del, Skat 1986.2.166 (skd).
Om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov
nr. 309 af 25. maj 1987 henvises til S.G.3.2.
Dispensation vil normalt blive betinget af, at summen af eventuelle
gældsbreves pålydende og den kontante del af købesummen er lig med de
afståede aktiers kontantværdi, således at der ikke sker kursnedskrivning på
de nævnte gældsbreve ved aktieavanceopgørelsen, samt at de eventuelle
gældsbreve oprettes med en nominel rente, der mindst svarer til mindsterenten
på afståelsestidspunktet, jf. KGL § 7, stk. 3.
Om fradrag for rentebetalinger til den sælgende aktionær eller til
pengeinstitutter og lign., som har finansieret aktiekøbet, henvises til
T&S-cirk. 1992-6 af 30. april 1992 om sambeskatning af selskaber, pkt.
2.4.2.
S.G.3.5 Skattefri fusion
Anvendes FUSL's regler om "skattefri fusion mv.", skal
aktionærerne beskattes efter reglerne i FUSL §§ 9 og 11. Om skattefri fusion
mv., se SD 1.
For aktionærerne betyder anvendelsen af fusionslovens regler, at der ikke
udløses beskatning i det omfang, aktier i det indskydende selskab udelukkende
ombyttes med aktier i det modtagende selskab. Aktionærerne skal således ikke
i anledning af denne ombytning opgøre avance eller tab på aktierne, men ved
senere afståelse af de ved ombytningen modtagne aktier anses disse for
anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede
aktier. Se bl.a. Skat 1987.9.670.
Hvis de ombyttede aktier var næringsaktier, anses de modtagne aktier
ligeledes for næringsaktier.
ABL § 13, stk. 1
Efter ABL § 13, stk. 1, skal aktier i det indskydende selskab, der er
modtaget som vederlag for aktier i det modtagende selskab, behandles som
hovedaktionæraktier hvis aktionæren var hovedaktionær i det indskydende
selskab, uanset at han ikke bliver hovedaktionær i det modtagende selskab. Er
han ikke hovedaktionær i det modtagende selskab, finder beskatning efter ABL
§ 4 dog kun sted i det omfang, afståelse af aktier i det indskydende selskab
ville have udløst beskatning efter disse regler.
Er aktierne modtaget i forbindelse med en fusion, der er foretaget inden
den 20. april 1983, finder beskatning efter ABL § 4 dog tillige kun sted ved
afståelse inden for de første 5 år efter fusionen.
Såvel ved fusion før som efter den 20. april 1983 gælder således, at en
aktionær, som på fusionstidspunktet alene var hovedaktionær i det indskydende
selskab som følge af - at vedkommende inden for de seneste 5 år forud for
fusionen ejede mere end 25 pct. af aktiekapitalen, men som på
fusionstidspunktet ejede mindre end 25 pct. af aktiekapitalen - kun beskattes
efter de regler, der gælder for hovedaktionærer ved afståelse af de ombyttede
aktier inden 5 år fra det tidspunkt, hvor aktiebeholdningen i det indskydende
selskab blev bragt ned under 25 pct.
Hvis aktionæren ikke var "ophørende" hovedaktionær ved fusionen,
skal de modtagne aktier behandles som hovedaktionæraktier uden hensyn til
besiddelsestidens længde. Tegnes der aktier i det modtagende selskab ved
udnyttelse af tildelte tegningsretter, skal disse aktier behandles som
hovedaktionæraktier på linje med de ved fusionen modtagne aktier og anses for
anskaffet på samme tidspunkt som moderaktierne.
Er aktionæren hovedaktionær i det modtagende selskab, finder beskatning
sted efter de regler, der gælder for hovedaktionærer, uden hensyn til
besiddelsestidens længde og uden hensyn til, om de ombyttede aktier (i det
indskydende selskab) ville have udløst beskatning.
* Ved lov nr. 1030 af 19. dec. 1992, vedrørende virksomhedsskatteloven og
andre skattelove, ændredes bl.a. ABL § 13, stk. 1, således, at aktionæren ved
afståelse af aktier i det modtagende selskab tillige beskattes efter reglerne
i § 4, i det omfang afståelse af aktier i det indskydende selskab ville have
udløst beskatning efter disse regler. Ændringen betyder at reglerne i lovens
§ 4 og § 13, stk. 1 skal gælde sideløbende.
Eksempelvis skal en person, der efter en fusion fortsætter som
hovedaktionær i det modtagende selskab, være under hovedaktionærgrænsen og
ude af 5 års perioden i såvel det indskydende som det modtagende selskab før
hovedaktionærbeskatningen ophører.
På tilsvarende måde er bestemmelsen i ABL § 13, stk. 4, som successesion
på aktionærsiden i forbindelse med uegentlig fusion, ændret.
Ændringerne har virkning for afståelse af aktier, når beslutning om fusion
er truffet i et eller flere af de fusionerede selskaber den 17. nov. 1992
eller senere. *
Om skattefri fusion af en kontoførende investeringsforening med en
udloddende investeringsforening som fortsættende forening, se Skat
1986.11.671 (sd).
Om fortolkningen af 1 pct.-reglen i relation til ABL § 13, stk. 1, om
fusion, se S.G.2.4.3.1.
Såfremt aktierne ved fusion eller spaltning bliver vederlagt med andet end
aktier i det modtagende selskab, anses aktierne for afstået til kursen på
fusionsdatoen, h.h.v. spaltningsdatoen. Overstiger indløsningskursen den
børsnoterede kurs på fusionsdatoen, anses aktierne for afstået til
indløsningskursen, Skat 1988.8.471 (lsr).
Hvis kun en del af aktionærernes aktier i det indskydende selskab
vederlægges med andet end aktier i det modtagende selskab, gælder det ovenfor
anførte for denne del. I FUSL § 9, stk. 3, er der givet nærmere regler om,
hvilke aktier der skal anses for indløst i tilfælde, hvor aktierne i det
indskydende selskab er erhvervet på forskellige tidspunkter eller er af
forskellig art eller for en dels vedkommende erhvervet som led i næring. Der
henvises til loven samt til skd.cirk. nr. 140 af 23. juni 1976 om beskatning
ved fusion af aktieselskaber mv., der igen henviser til pkt. 23 i cirk. nr.
127 af 3. juli 1967. Se også lsr. 1972.9 og 104.
Aktier, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, lades ude af
betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst, hvad enten
der er tale om gevinst eller tab. Det samme gælder annullering af egne
aktier, som et modtagende selskab erhverver.
FUSL finder ikke anvendelse på sammenslutning af rent udenlandske
selskaber, bortset fra tilfælde omhandlet i FUSL § 15, stk. 3, men i lovens §
15, stk. 6, er der givet den kommunale skattemyndighed, jf. bek. nr. 417 af
6. juni 1991, mulighed for at bestemme, at aktionærer, der er fuldt
skattepligtige her i landet, beskattes efter samme regler som ved fusion af
danske selskaber mv.
S.G.3.6 ABL § 13, stk. 2-4
* ABL § 13, stk. 2-4 omhandler de særlige tilfælde af succession på
aktionærsiden, hvor et selskab helt eller delvist erhverver kapitalen i et
andet selskab (uegentlig fusion). Stk. 2 og 3, der er nye, omfatter de
tilfælde hvor såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af
begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, mens stk
4, tidligere stk. 2, omhandler andre tilfælde. Succession efter stk. 4.
kræver Ligningsrådets tilladelse.
Efter ABL § 13, stk. 2, har aktionærerne i det erhvervende selskab ved
ombytning af aktier adgang til beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i
fusionsskatteloven, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/
EØF. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen.
Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden for en periode på
højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.
Ved ombytning af aktier forstås i denne forbindelse, jf. ABL § 13, stk. 3,
den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs
aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette
selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet
selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og
eventuelt en kontant udligningssum på højst 10% af den pålydende værdi eller,
når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de
værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.
De nye regler i ABL § 13, stk. 2 og 3, har virkning fra og med
indkomståret 1992.
Den dagældende bestemmelse i ABL § 13, stk. 2, der nu er stk. 4, er
opretholdt sideløbende med de nye regler i stk. 2 og 3, med en terminologi,
der er i overensstemmelse med fusionsskatteloven og med et nyt indhold, der
lovfæster Ligningsrådets dispensationspraksis.
Efter ABL § 13, stk. 4, kan Ligningsrådet tillade, at der ikke sker
beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele
aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer
aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet
selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som
vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant
udligningssum på højst 10% af de ombyttede aktiers værdi. Tilladelse gives
kun under særlige omstændigheder, hvis det erhvervende selskab har foretaget
opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvori selskabet
erhverver resten af aktiekapitalen, eller i de 4 forudgående indkomstår. Ved
afståelse af de modtagne aktier sker der beskatning efter § 4, i det omfang
afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst beskatning efter disse
regler. De modtagne aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for
samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Ligningsrådet kan under
tilsvarende betingelser tillade, at der i disse tilfælde ikke sker beskatning
efter § 2.
ABL § 13, stk. 4, kan anvendes i de tilfælde, hvor det ene af selskaberne
eller begge selskaber ikke er omfattet af begrebet "selskab i en
medlemsstat". Disse regler kan også anvendes af selskabsdeltagere i de
selskaber, der er omfattet af dette begreb, i stedet for eller som supplement
til de nye regler. Reglerne kan således anvendes, når det erhvervende selskab
erhverver den resterende del af aktiekapitalen i det erhvervede selskab.
De særlige omstændigheder, som kan bevirke, at tilladelse gives, kan være,
at opkøb er sket med hjemmel i § 13, stk. 2 og 3, som omhandler succession
ved ombytning af aktier, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab
er danske selskaber eller selskaber hjemmehørende i en EF-medlemsstat.
Særlige forhold gør sig også gældende, når det kan godtgøres, at opkøbene er
sket af forretningsmæssige årsager og ikke med henblik på at
kontantvederlægge bestemte aktionærer.
Hovedaktionærens aktionærstatus efter ABL § 13, stk. 4, bedømmes efter de
samme retningslinier, som gælder efter ABL § 13, stk. 1, se også LSR i
t&s nyt 1991.17.949. Det bemærkes, at den udvidelse af anvendelsesområdet
for ABL § 13, stk. 4, der er en følge af lov nr. 1030 af 19. dec. 1992,
vedrørende virksomhedsskatteloven og andre skattelove - hvorefter der ved
afståelse af de modtagne aktier tillige sker beskatning efter § 4, i det
omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst beskatning efter
disse regler - svarer til ændringen af ABL § 13, stk. 1 og der henvises
derfor til omtalen heraf ovenfor under S.G.3.5. *
ABL § 13, stk. 4, finder ikke anvendelse ved afståelse af aktier mv.
omfattet af ABL §§ 2 a, 2 b, 2 c eller 3.
S.G.3.7 Arveudlæg
Ved arveudlæg af almindelige aktier eller hovedaktionæraktier, som er
omfattet af ABL § 2 og § 4, gælder ifølge ABL § 10 følgende regler:
Ved udlæg af almindelige aktier fra et dødsbo er aktiernes anskaffelsessum
udlægsværdien, og anskaffelsestidspunktet er udlægstidspunktet.
Ved udlæg af hovedaktionæraktier fra et dødsbo er aktiernes
anskaffelsessum udlægsværdien, og anskaffelsestidspunktet er
udlægstidspunktet, medmindre aktierne udlægges med succession i henhold til
ABL § 10, stk. 3, eller § 10, stk. 4.
I tilfælde, hvor aktierne udlægges med succession i henhold til ABL § 10,
stk. 3, eller § 10, stk. 4, indtræder udlægsmodtageren i afdødes/boets
anskaffelsestid og anskaffelsessum samt hovedaktionærstatus. Beskatning
finder dog kun sted, hvis udlægsmodtageren afstår aktierne inden 5 år efter
udlægget, og kun i det omfang afdøde/boet ville være blevet beskattet ved en
tilsvarende afståelse, medmindre udlægsmodtageren i øvrigt er hovedaktionær.
I henhold til ABL § 10, stk. 3, succederer udlægsmodtageren i boets
skattemæssige stilling i tilfælde, hvor hovedaktionæraktier udlægges 3 år
eller mere efter afdødes/boets anskaffelsestidspunkt, og boet har valgt ikke
at lade sig beskatte af fortjeneste ved udlægget, uanset at betingelserne
herfor var til stede.
I henhold til ABL § 10, stk. 4, indtræder udlægsmodtageren i boets
skattemæssige stilling i tilfælde, hvor der inden 3 år fra afdødes/boets
anskaffelsestidspunkt udlægges hovedaktionæraktier, som er erhvervet i
forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter LOSV, og
boet har valgt ikke at lade sig beskatte af fortjeneste ved udlægget, uanset
at betingelserne herfor var til stede.
For aktier mv. omfattet af ABL § 2 a, 2 b eller 3, kan boet vælge mellem
beskatning af fortjenesten eller udlæg med succession. Vælges udlæg med
succession, indtræder arvingen i afdødes/boets skattemæssige stilling med
hensyn til de udlagte aktier.
Er aktionæren inden den 1. juli 1981 ved udlæg af aktier indtrådt i
afdødes skattemæssige stilling, anses aktionæren for indtrådt i såvel afdødes
anskaffelsessum som anskaffelsestidspunkt, se skd.cirk.nr. 64 af 26. sept.
1981 til ABL, pkt. 47.
Udlægsmodtager hjemmehørende i udlandet - ABL § 13 c
Ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 er der indsat en bestemmelse i ABL som §
13 c, der har virkning for aktier i dødsboer, hvor dødsfaldet er indtrådt den
18. feb. 1987 eller senere.
Ifølge ABL § 13 c sker der ved udlæg af aktier fra dødsboet til en
ægtefælle, arving eller legatar, der er hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, beskatning i boet, i samme omfang som hvis aktierne
var blevet solgt af boet.
For aktier omfattet af ABL § 2 gælder dette dog kun, hvis de er erhvervet
i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter LOSV.
Som salgssummer betragtes de beløb, hvortil aktierne skal opføres i den
endelige boopgørelse.
Udlægsmodtagere indtræder ikke i boets skattemæssige stilling med hensyn
til de udlagte aktier.
T&S-regionerne kan imod sikkerhed og beregning af tillæg gives
henstand med betaling af skatter af den opgjorte fortjeneste ved udlægget, se
bek. nr. 80 af 14. feb. 1991 om beskatning af dødsboer mv.
S.G.3.8 Succession ved familieoverdragelse - ABL § 11
Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan anvendes ved en persons
overdragelse af hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 2 og § 4, når den
enkelte overdragelse omfatter aktier, der udgør mindst 15 pct. af
stemmeværdien. Overdragelse til flere erhververe i sameje betragtes i denne
sammenhæng som en enkelt overdragelse. * I TOLD*SKAT Nyt 1992.5.155 tiltrådte
Ligningsrådet, at overdragelse af en ideel anpart af en aktiepost, hvor den
ideelle anpart repræsenterede 26,01 % af stemmerne, kunne ske efter reglerne
om succession ved familieoverdragelse *. Endvidere kan reglerne anvendes ved
en persons overdragelse af aktier omfattet af ABL § 2 b og § 3, uanset
aktiepostens størrelse.
Konvertible obligationer kan, såfremt de ved afståelse skal behandles
efter reglerne i ABL, overdrages med succession, når betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt. Da konvertible obligationer er uden stemmeværdi, er
adgangen til succession dog betinget af, at der til erhververen samtidig
overdrages hovedaktionæraktier, der udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien,
medmindre obligationerne er omfattet af ABL § 3.
* Stemmeværdien opgøres på grundlag af den samlede stemmeværdi af aktier,
der ikke ejes af selskabet, idet stemmeværdien i aktieavancebeskatningslovens
forstand forstås i overensstemmelse med aktieselskabsloven, herunder denne
lovs § 67, stk 3, hvorefter der ikke kan udøves stemmeret for et selskabs
beholdning af egne aktier. TOLD*SKAT Nyt 1992.4.128. (Dep.). *
Reglerne gælder ikke for aktier omfattet af ABL § 2 a og 2 c, eller for
almindelige aktier omfattet af ABL § 2 og § 4, stk. 1, sidste punktum.
Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan kun anvendes ved
overdragelse til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes
børnebørn. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold. Reglerne kan ikke anvendes, hvis erhververen på grund af
sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter KSL § 1, eller
erhververen i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende der.
Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan ikke anvendes i
tilfælde, hvor der ved overdragelsen konstateres et tab.
Anvender parterne ved overdragelsen reglerne om succession i ABL § 11,
gælder følgende:
Overdrageren beskattes ikke af fortjeneste ved overdragelsen.
Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved
overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Hvis
overdrageren afstår hele sin aktiepost og evt. konvertible obligationer til
samme erhverver, og aktieposten udgør mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller
mere end 50 pct. af stemmeværdien, gælder dog 5-års reglen i ABL § 4, stk. 2,
medmindre aktierne er omfattet af ABL § 13.
* Ved lov nr. 1030 af 19. dec. 1992, om virksomhedsskatteloven og andre
skattelove er der i ABL § 4, stk. 2 indsat en særlig 10-årsfrist for aktier
der er erhvervet i forbindelse med omdannelse af en personligt ejet
virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.
Som en konsekvens heraf, og i den hensigt at hindre omgåelse ved
benyttelse af reglerne om succession ved familieoverdragelse, er ABL § 11,
stk. 2, 4. pkt. ændret med følgende indhold. "Hvis overdrageren afstår
hele sin aktiepost til erhververen og aktieposten udgør mindst 25 pct. af
aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeværdien, indtræder erhververen
i overdragerens skattemæssige stilling på den måde, at der sker beskatning
efter § 4, stk. 2, 1. pkt., dog efter § 4, stk. 2, 2. pkt., hvis aktierne
hidrører fra en omdannelse efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
medmindre aktierne er omfattet af § 13".
Bestemmelserne har virkning for afståelse af aktier, når
virksomhedsomdannelsen har fundet sted den 14. dec. 1992 eller senere, samt
hvor virksomhedsomdannelsen har fundet sted før den 14. dec. 1992, når
beslutning om tilførsel af kapital er truffet den 17. nov. 1992 eller senere.
*
Hvis aktierne overdrages til flere erhververe er successionen
evigtvarende, selv om aktierne erhverves i sameje. Ved opgørelse af
erhververens fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne, behandles
aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de
blev anskaffet til af overdrageren.
Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i
fortjeneste ved erhververens overdragelse af aktierne.
Parternes beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens
skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med indgivelse af
overdragerens selvangivelse.
Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen,
ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave,
kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i
overdragerens stilling. Den skal meddeles skattemyndigheden inden for 3
måneder efter. at den afgifts- eller skattepligtige har modtaget meddelelse
om ændringen.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og
administration af reglerne om succession ved familieoverdragelse.
Der henvises i øvrigt til skd.cirk. nr. 78 af 29. maj 1989 om succession
ved familieoverdragelse.
S.G.3.9 Aktielejligheder og andelsboliger - parcelhusreglen
Ifølge EBL § 8, stk. 4, skal fortjeneste eller tab ved afhændelse eller
afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet
med brugsret til en beboelseslejlighed, ikke medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige almindelige eller særlige indkomst efter ABL, når følgende
betingelser er opfyldt:
a) Ejendomsretten til det pågældende værdipapir skal være forbundet med
brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2
beboelseslejligheder.
b) Ejeren af værdipapiret eller hans husstand skal have beboet den
lejlighed, som værdipapiret gav brugsret til, i en del af eller hele den
periode, hvori han har ejet værdipapiret.
c) Et eventuelt til lejligheden hørende grundareal må ikke overstige 1.400
m2.
Fritagelsesbestemmelsen omfatter alene fortjeneste eller tab ved
afhændelse eller afståelse og finder således ikke anvendelse med hensyn til
fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu.
Med hensyn til betingelsen under a bemærkes, at det afgørende er antallet
af beboelseslejligheder i det samlede ejendomskompleks, der hører under
andelsboligforeningen eller selskabet. Det er uden betydning, om den enkelte
beboelseslejlighed indgår i en etagebebyggelse, et rækkehuskompleks eller
lign., eller om den er et frit beliggende enfamilieshus. Det er ligeledes
uden betydning, om den pågældende beboelseslejlighed har selvstændigt matr.
nr. eller ej.
Fritagelsesreglen gælder kun fortjeneste eller tab vedrørende den del af
værdipapiret, som svarer til den af sælgeren eller hans husstand beboede
lejlighed.
Fritagelsesreglen gælder ikke for andelsbeviser, der alene giver brugsret
til et grundareal, se lsr. 1984.125 (havelod) og 1985.96.
For at konstatere om værdipapiret svarer til den af sælgeren beboede
lejlighed, må man have oplysning om, hvor stor en del den pågældende
lejlighed udgør af det samlede ejendomskompleks, der hører under den
pågældende andelsboligforening eller selskab. Endvidere må man have oplysning
om, hvor stor en andel den skattepligtige gennem det pågældende værdipapir
har haft i selskabets eller foreningens formue.
Med hensyn til at fastslå, hvor stor en andel af selskabets eller
foreningens formue værdipapiret repræsenterer, vil den skattepligtige
almindeligvis kunne få nærmere oplysninger herom hos ejendommens
administrator (eller selskabets eller foreningens bestyrelse).
Eksempel
En beboelsesejendom med 30 lige store lejligheder ejes af en
andelsboligforening, der er dannet af 20 af ejendommens lejere, som i
forbindelse hermed hver tegnede et andelsbevis lydende på 20.000 kr.
2-1/2 år senere sælger en af andelshaverne sit andelsbevis for 38.000 kr.
og opnår således en fortjeneste på 18.000 kr.
Da den pågældendes andel i foreningens formue er større end den andel, som
hans lejlighed udgør af ejendommen, er en del af fortjenesten ikke skattefri.
Den skattefri del af fortjenesten udfindes således:
20
fortjeneste 18.000 kr. * ---- = 12.000 kr.
30
Den resterende del af fortjenesten, 6.000 kr., beskattes efter reglerne i
ABL.
S.G.4 Særlige forhold
S.G.4.1 Båndlagte kapitaler
Skattedepartementet har i skd. 1.4. redegjort for anvendelsen af de
tidligere gældende regler i LOSI § 2, nr. 6-8 og LL § 16 ff på visse
båndlagte kapitaler. Redegørelsen må anses for også at være gældende for
reglerne i ABL. Den omfatter følgende båndlæggelser:
1. Hvor en kapital bestående af aktier mv. i henhold til trediemands
beslutning er båndlagt med udbytteret til fordel for en anden end
kapitalejeren.
2. Hvor en skattepligtig i levende live selv har bestemt, at en kapital
skal overføres til descendenter og arveberettigede eller andre, medens
udbyttet af kapitalen forbeholdes.
3. Hvor det er bestemt, at udbyttet skal tillægges kapitalen.
Avance eller tab på aktierne mv. i de under pkt. 1 og 2 nævnte tilfælde
skal hos den aktuelle ejer af kapitalen behandles skattemæssigt efter
reglerne i ABL.
Det samme gælder i de under pkt. 3 nævnte tilfælde, for så vidt de
båndlagte aktier mv. er endeligt overdraget til den fremtidige ejer. Såfremt
kapitalen først engang i fremtiden under visse betingelser skal tilfalde en
person, et legat eller lignende, således at der i øjeblikket ikke eksisterer
nogen aktuel ejer af kapitalen, er der ingen mulighed for at foretage en
beskatning.
Til belysning af begrebet "aktuel ejer" vedrørende aktier, som
indgår i båndlagte kapitaler, kan nævnes følgende eksempler:
En skatteyder, som ved gave eller arv har erhvervet aktier, der er
båndlagt med forbehold af rentenydelse for nogle nærmere angivne andre
personer i disses levende live, anses som den aktuelle ejer, uanset den
omhandlede båndlæggelse, skd. 39.293 og lrs. 1977.134.
Hvor en arvelader ved testamente havde båndlagt en kapital til
rentenydelse for sit eneste barn, men ikke truffet bestemmelse om, hvorledes
der skulle forholdes med kapitalen ved barnets død, blev barnet anset som
aktuel ejer.
En rentenyder kan derimod ikke anses for ejer af en båndlagt kapital, hvis
det er bestemt, f.eks. ved testamente, hvem den båndlagte kapital skal
tilfalde ved rentenydelsens ophør. Se lsr. 1976.20, hvor kapitalen ikke
fandtes at have nogen aktuel ejer i et tilfælde, hvor kapitalen ved
rentenyderens død skulle udbetales til hendes livsarvinger.
Hvor det er bestemt, at de båndlagte aktier ved rentenyders død skal falde
i arv til dennes arvinger ifølge loven eller testamente, således at
rentenyder har testationsret med hensyn til kapitalen, anses rentenyder som
aktuel ejer, lsr. 1971.112.
Rentenydelsesindkomsten ansås tidligere for personlig indkomst, men efter
fornyede overvejelser vil SKD anse livsvarig rentenydelse for en anden end
den, der skal have den båndlagte kapital for kapitalindkomst. Hvis
rentenydelsen består af aktieudbytte, beskattes den som udbytteindkomst, se
TfS 1991.530.
* Denne afgørelse er udførligt kommenteret i TOLD*SKAT Nyt 1992.6.196. Se
også i tilslutning hertil TOLD*SKAT Nyt 1992.17.511, om en løbende udbetaling
(rentenydelse) fra en trust i USA til en her i landet hjemmehørende person.
Landsskatteretten fandt, at ydelserne skulle beskattes som kapitalindkomst,
bl.a. fordi trustens midler overvejende var anbragt i obligationer. *
S.G.4.2 Anbragt i pensionsordning
Ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af
værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, salg af aktierettigheder,
udlodning af likvidationsprovenu o.lign., bortses fra indkomstbeskatning, så
længe værdipapirerne er led i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en
opsparing i pensionsøjemed, jf. PL § 45.
S.G.4.3 Køberet mv.
Køberettigheder omfattes af de nye regler i KGL om beskatning af gevinst
og tab på finansielle instrumenter. Der henvises til LVA. D.2.
Om de særlige regler om medarbejderaktier i LL § 7 A henvises til
A.B.1.10.1.
Lignende dokumenter
- SELSKABSBESKATNING 1993 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1995 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1994 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1996 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1997 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1991 AFSNIT SH - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008