Spring til indhold

Retsinformation

SELSKABSBESKATNING 1992 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN.

STV nr 20033 af 01/01/1992Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit SG - Beskatning ved afståelse af aktier,

andelsbeviser og lign.

S.G.1 Området for aktieavancebeskatning

Ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lign. behandles fortjeneste

eller tab som udgangspunkt efter reglerne i lov om beskatning af fortjeneste

ved afståelse af aktier mv. (ABL). Dog behandles fortjeneste eller tab ved

afståelse af konvertible obligationer i visse tilfælde i stedet efter

reglerne i KGL § 6, stk. 2, § 7, stk. 7 eller § 7A.

I tilfælde, hvor beskatning ved afståelse af aktier i stedet skal ske

efter udbyttebeskatningsreglerne i LL § 16 A eller § 16 B, skal hele

afståelsessummen beskattes som udbytteindkomst, jf. PSL § 4 a.

S.G.1.1 Definitioner

Fondsaktier - ofte kaldet reservefonds- eller friaktier - er aktier, der

uden vederlag gives et selskabs aktionærer i forhold til deres

aktiebesiddelse i selskabet.

Fondsaktier udstedes som regel, når der i et selskab er opsamlet meget

betydelige reserver, idet der herved tilvejebringes et mere rimeligt forhold

mellem aktiekapital og reserver. Dette sker ved at overføre en del af

midlerne fra reservefondskonti til aktiekapitalkonto. Der tilgår ikke

aktionærerne nogen økonomisk fordel herved, da de i forvejen gennem deres

aktiebesiddelse ejer hele selskabets formue incl. reserverne. Man vil derfor

kunne regne med, at hele aktiekapitalens kursværdi er den samme før og efter

udvidelsen.

Mod afstempling af de gamle aktier eller mod aflevering af en bestemt

udbyttekupon får aktionærerne udstedt interimsbeviser (midlertidige

aktiebeviser), der senere ombyttes med de nye aktier. Hvis en aktionærs

beholdning af aktier ikke går op med udvidelsesforholdet, kan aktionæren i

stedet få udleveret aktieretsbeviser, som kan sælges, eller som man kan købe

for at kunne tegne et "rundt" beløb. Hvor udleveringen af

fondsaktier derimod sker mod aflevering af en bestemt udbyttekupon, kan denne

Læs alt

ligeledes sælges eller evt. veksles. Kursen for aktieretten vil tendere imod

at være lig forskellen mellem kursen før og efter udvidelsen.

Tegningsret er den ret, der gives et selskabs aktionærer til at tegne nye

aktier i forbindelse med udvidelse af et selskabs aktiekapital, som regel til

en lavere kurs end den p.t. noterede.

Ønsker aktionæren ikke selv at udnytte tegningsretten helt eller delvis,

vil han få udleveret tegningsretsbeviser, der kan sælges som selvstændige

værdipapirer. Sker nytegningen mod aflevering af en bestemt udbyttekupon, kan

denne ligeledes sælges eller evt. veksles. Man kan supplere sin egen

tegningsret ved køb for derved at få ret til tegning af et "rundt"

beløb, ligesom ikke-aktionærer kan købe tegningsretter og nytegne i

selskabet.

Tegningsforholdet: Det tal, der angiver, hvor mange nye aktier, der kan

tegnes. Tegningsforhold 3:1 betyder således, at der for hver 3 gamle aktier

kan tegnes een ny af samme størrelse.

Tegningskurs: Den kurs til hvilken de nye aktier kan tegnes.

Tegningsrettens kurs: Den kurs, til hvilken den tegningsret, der er

knyttet til 100 kr. gamle aktier, handles.

Det vil sige, at hvis tegningsforholdet er 3:1, skal man købe 3

tegningsretter for at kunne tegne een ny aktie - eller sagt på en anden måde

- ved beregningen af, hvad der kan opnås ved salg af tegningsretten, skal man

multiplicere den nominelle værdi af de gamle aktier med tegningsrettens kurs

og dividere med 100.

Værdien af en tegningsret beregnes således: Hvis kursen på de gamle aktier

før udvidelsen er 250, giver det med tegningsforholdet 4:1:

Køb af gamle aktier 400 kr. til kurs 250 1.000 kr.

Tegning af 100 kr. nye aktier til kurs 105 105 kr.

Anskaffelsessum for 500 kr. aktier 1.105 kr.

Gennemsnitsanskaffelseskurs 221.

Forskellen mellem den gamle kurs 250 og den gennemsnitlige

anskaffelseskurs 221 udgør tegningsrettens teoretiske værdi, men den faktiske

kurs kan afvige noget herfra. I børssproget tales der altid om tegningsret af

så og så mange gamle aktier - ikke om retten til at tegne så og så mange nye

aktier. 4.000 tegningsretter er altså retten til at tegne 1.000 nye aktier

(når forholdet er 4:1).

Udbyttet af en aktie er altid inkluderet i prisen. Finder udvidelsen sted

i et selskab - der normalt giver 10 pct. i udbytte - kort før

generalforsamlingen, og bærer de nye aktier intet udbytte, trækker man 10

points fra i kursen, inden tegningsrettens værdi beregnes. Fra tegningsdagen

noteres de gamle aktier eksklusive tegningsretten, og kursen vil derfor falde

under hensyn til tegningsrettens værdi. De nye aktier optages kun til

særskilt notering, hvis de ikke bærer fuldt udbytte for det regnskabsår, der

endnu ikke er udbetalt udbytte for.

Fri tegning: Et selskab kan udbyde helt eller delvis til fri nytegning.

Denne form for tegning kræver ikke nogen tegningsret, men sker næsten altid

til væsentlig højere kurser end pari.

Medarbejderaktier er aktier, der tilbydes et selskabs medarbejdere til

favørkurs eller udloddes uden vederlag (maks. 6.000 kr. årligt). Se

A.B.1.10.1.

Håndværkeraktier er aktier håndværkere m.fl., der har udført arbejde ved

opførelse af en bygning for et aktieselskab, modtager som betaling for deres

(rest-)tilgodehavende, se E.B.2.6.4.

Konvertible obligationer er værdipapirer, som efter et vist tidsforløb

giver indehaveren ret til at vælge mellem kontant indløsning eller

konvertering til aktier i selskabet. Tegningsretten til konvertible

obligationer handles på børsen på samme måde som tegningsret til aktier. Der

sker særskilt notering af de konvertible obligationer. Kursen findes i

børskurslisterne under "Aktier".

Warrants er aktietegningsrettigheder, der giver erhververen ret, men ikke

pligt, til på et senere tidspunkt, sædvanligvis efter 3 år at tegne aktier i

et selskab til en forud fastsat tegningskurs, også kaldet exercisepris.

Udstedelse af warrants medfører således en senere kapitaludvidelse i det

warrantudstedende selskab.

S.G.1.2 Aktier, andelsbeviser og lign.

Reglerne om aktieavancebeskatning i ABL omfatter aktier, anparter i

anpartsselskaber, investeringsbeviser i akkumulerende og udloddende

investeringsforeninger, andelsbeviser og lign. værdipapirer samt aktie- og

tegningsretter vedrørende disse.

Reglerne omfatter endvidere warrants samt konvertible obligationer og

tegningsretter vedrørende disse, men ikke andre obligationer.

De særlige tilfælde hvor konvertible obligationer beskattes efter KGL er

omhandlet i KGL § 6, stk. 2 om gevinst og tab på konvertible obligationer i

fremmed valuta, KGL § 7, stk. 7 om beskatning af gevinst på konvertible

obligationer, der ikke opfylder mindsterentekravet, samt endelig KGL § 7 A om

beskatning af gevinst på fordringer erhvervet for lånte midler. Om det

nærmere indhold af disse bestemmelser henvises til cirkulære nr. 134 af 29.

juli 1992 om KGL, punkt 82 ff.

Reglerne i ABL gælder, uanset at der ikke udstedes egentlige aktiebreve

eller andelsbeviser mv., lsr. 1968.6.

Reglerne gælder ikke blot for andele i egentlige erhvervsdrivende

andelsselskaber, men også for andele i f.eks. andelsboligforeninger (lsr.

1966.21 og 85) og andelshaveforeninger (lsr. 1971.114). Vedrørende evt.

skattefritagelse efter den såkaldte parcelhusregel i EBL § 8, stk. 4,

henvises til S.G.3.9.

For andele i andelshaveforeninger, hvor andelsforeningen ejer grunden samt

diverse fællesanlæg, medens andelshaveren ejer huset opført på den havelod,

som andelshaveren har brugsretten til, skal afståelsesvederlaget opdeles på

huset og andelsbeviset, således at beskatningen sker efter reglerne for

henholdsvis ejendomsafståelse og aktieafståelse.

Det er en forudsætning for reglernes anvendelse, at der er tale om

andelsrettigheder i selvstændige skattesubjekter.

Reglerne omfatter således ikke andele i interessentskaber, andele i

boligkollektiver som nævnt under S.A.1.8.2 og andele i kommanditselskaber.

Deltagere i kontoførende investeringsforeninger beskattes ligeledes ikke

efter reglerne i ABL, men efter reglerne i investeringsforeningsloven, jf.

lovbek. nr. 654 af 8. okt. 1987.

Aktier og lign. er anset at foreligge i lsr. 1974.8 (vognmands indskud ved

tilslutning til en taxacentral) og i lsr. 1983.152 (forpagters salg af retten

til at levere kartofler til en andelsfabrik).

Aktier og lign. er ikke anset at foreligge vedrørende indskudsbeviser i

Arbejderbevægelsens kooperative Finansieringsfond, som alene kunne

tilbagebetales med højst det indskudte beløb, lsr. 1985.171.

En vedtagen, men ikke registreret udvidelse af aktie- eller

anpartskapitalen i et registreret selskab omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 1,

giver ikke ret

til tabsfradrag for aktier eller anparter. Dette gælder uanset årsagen til

den manglende registrering. Se ØLD af 26. marts 1984 (skd.70.514) og Skat

1988.10.602 (lsr).

S.G.1.3 Afståelse mv.

Reglerne om aktieavancebeskatning i ABL finder som udgangspunkt anvendelse

ved afståelse, jf. lovens § 1, stk. 2.

Salg

Ved afståelse tænkes først og fremmest på almindeligt frit salg. Et salg

anses for sket på aftaletidspunktet. Dette gælder, uanset betalingen først

sker senere, og uanset parterne har aftalt, at overdragelsen juridisk og

skattemæssigt først skal finde sted samtidig med betalingen, se lsr.

1977.117. Udlån af aktier til en baissespekulant vil som udgangspunkt blive

anset for en afståelse, Skat 1989.8.619 (sd). * Hvor vidt der i disse

tilfælde er indeholdt sådanne særskilte aftaler, som tillige er omfattet af

KGL's regler om finansielle instrumenter, må bedømmes konkret. * Om

baissespekulation henvises til S.G.2.4.5.

Tvangsindløsning

Sker afståelsen ved tvangsindløsning efter reglerne i aktieselskabslovens

§§ 20 b og 20 c, og overdrages aktierne ikke inden udløbet af den frist, der

efter lovens § 20 c, stk. 1, fastsættes i bek. i Statstidende, anses aktierne

for afstået på den i Statstidende anførte dato for fristens udløb, Skat

1988.10.616 (sd). Et evt. senere indgået forlig om indløsningskursen udsætter

ikke afståelsestidspunktet, Skat 1988.6.342 (lsr.).

* Skattepligtig fusion

I TOLD*Skat Nyt 1992.6.191 (TS) ansås aktier i det ophørende (indskydende)

selskab i anledning af en skattepligtig fusion først for afstået på datoen

for generalforsamlingens endelige vedtagelse af fusionen. Aktierne ansås for

afstået til børskursen pr. denne dato for de tilbyttede aktier. *

Erstatnings- og forsikringssummer

Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, ABL § 1,

stk. 4, jf. LOSI § 4, stk. 1. Erstatning for annullering af en aftale om

aktiesalg er behandlet som et salg, lsr. 1970.7.

Gave eller arveforskud

Overdragelser ved gave eller arveforskud sidestilles med salg, henholdsvis

køb, ABL § 1, stk. 4, jf. LOSI §§ 4 og 5. Om gaveoverdragelser til børn mv.

og om overdragelseskurs, se hhv. S.G.1.3.2 og S.G.2.4.7.3.

Aktieombytning - vedtægtsændring

Ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder,

sidestilles med salg, uanset aktierne har samme kursværdi, skd. 2.22.

Ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de

ældre og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med salg,

se skd.cirk. nr. 1 af 2. jan. 1984, pkt. 9, sidste afsnit.

Ændres aktiernes rettigheder ved vedtægtsændring, beror det på en konkret

bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at

den må sidestilles med en afståelse. * Ved denne vurdering vil der navnlig

blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder der er

knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et væsentligt andet

indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før

og efter ændringen. I bedømmelsen vil desuden indgå aktionærkredsens

sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt

har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af

investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber

- sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der

skattemæssigt i øvrigt opnås herved.

Vedtægtsændringer der alene angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor

der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret, som i RR 1981

SM 187, eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig

stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling som i TfR

1985.248 og SKAT 1988.12.795 - fører kun undtagelsesvis til, at der

skattemæssigt anses at foreligge afståelse. Ligeledes i TOLD*SKAT Nyt

1992.5.156, hvor formålet med vedtægtsændringen var at begrænse A-aktiernes

stemmeret til forholdet 101, i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 67,

stk. 1. Tilsvarende gælder, såfremt vedtægtsændringen medfører ophævelse af

eksisterende aktieklasser med forskellig stemmerettigheder, med mindre der

foreligger særlige forhold. Se i denne forbindelse TOLD*SKAT Nyt 1992.13.384.

I t&s nyt 1991.1.36 anså Ligningsrådet en ophævelse af den

eksisterende opdeling af et selskab i to aktieklasser med forskellig

stemmeret, kombineret med udstedelse af fondsaktier til A-aktionærerne for

afståelse. Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten.

Vedtægtsændringer der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige

aktionærklasser (stam- og præferenceaktier) anses normalt at indebære en så

væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive

sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret

bedømmelse må tillægges mindre betydning. Se TOLD*SKAT Nyt 1992.12.350.

I SKAT 1989.2.155 havde vedtægtsændringen udelukkende til formål at

gennemføre et generationsskifte i selskabet mellem en fader og hans to sønner

uden formel overdragelse af aktier. I forbindelse med en vedtægtsændring var

aktiekapitalen i faderens helejede selskab forhøjet fra nom. 100.000 kr. til

nom. 500.000 kr. Samtidig blev kapitalen opdelt i A- og B-aktier med maksimal

stemmeret til B-aktierne, ligesom det blev bestemt, at den fremtidige

værditilvækst udelukkende skulle tilfalde B-aktierne, idet A-aktierne kun

kunne indløses for en fast pris med tillæg af pristalsregulering.

Kapitalforhøjelsen på nom. 400.000 kr gennemførtes således, at faderen modtog

nom. 200.000 kr fondsaktier, fordelt ligeligt på A- og B-aktier, mens hans

hidtidige beholdning på 100.000 kr. blev ændret til A-aktier. De to sønner

tegnede hver nom. 100.000 kr. B-aktier til pari.

Ligningsrådet anså, at der i dette tilfælde forelå afståelse af de af

faderen, indtil vedtægtsændringen, tilhørende aktier i selskabet. *

Opløsning af et interessentskab

Opløsning af et interessentskab, der ejer en post aktier, således at hver

interessent bliver ejer af aktier svarende til hans ideelle anpart af

interessentskabets aktiebesiddelse, anses for hver enkelt interessent som et

salg for så vidt angår hans ideelle anpart i aktier, som tilfalder

medinteressenterne, HD af 11. feb. 1983 (skd. 66.315). Samtidig har han af

medinteressenterne købt deres ideelle anpart af de aktier, som tilfalder ham.

* Om omdannelse mv. af et aktieselskab til et

kommandit-"aktieselskab", se TOLD*SKAT Nyt 1992.8.247. *

Overdragelse af egne aktier til aktionærerne

Et selskabs salg af egne aktier til aktionærerne i samme forhold, som

aktionærerne i forvejen ejer aktier i selskabet, udløser ingen beskatning i

selskabet, idet forholdet sidestilles med overkurs ved aktietegning og derfor

er skattefri. Sker salget i et andet forhold, behandles selskabets salg af de

egne aktier efter de gældende regler om aktieafståelse.

Et selskabs vederlagsfri overdragelse af egne aktier til aktionærerne

anses ikke som et salg, men sidestilles med en udlodning til aktionærerne,

lsr. 1973.1, og TOLD*SKAT Nyt 1991.20.1158. Udloddes aktierne i samme

forhold, som aktionærerne ejer aktier i selskabet, sidestilles de udloddede

aktier med fondsaktier. Selskabet kan ikke fradrage tab på aktierne.

Afkald på tegning til favørkurs

Overlader en aktionær vederlagsfrit retten til tegning af aktier til

favørkurs til andre ud fra en gavebetragtning, udbyttebetragtning eller

lign., anses tegningsretten for afstået til værdien i handel og vandel.

En hovedaktionær er eksempelvis anset at have afstået tegningsretter til

værdien i handel og vandel i et tilfælde, hvor han ønskede at overlade

selskabet til 3 medarbejdere, som han lod tegne nye aktier til kurs 100, idet

den hidtidige aktiekapital samtidig blev gjort stemmeløs. Skattekursen på de

gamle aktier var 600. * I modsætning hertil anses der ikke at foreligge

afståelse af tegningsret, hvor nuværende aktionærer i forbindelse med en

aktieemision vederlagsfrit lader nye investorer tegne aktier til markedskurs,

TOLD*SKAT Nyt 1992.11.331. *

Tab på aktier i depot hos vekselerer

For aktier, som er lagt i depot hos et vekselererfirma, der har genbelånt

aktierne, anses der ikke at foreligge et fradragsberettiget tab ved afståelse

efter ABL, hvor tabet alene beror på vekselererfirmaets manglende evne til at

dække aktionærens tilgodehavende. Se lsr. 1970.93-94, 1973.5, 1980.126 og

Skat 1988.7.391 (lsr.).

Indløsning af konvertible obligationer

Ved indløsning af konvertible obligationer behandles fortjeneste eller tab

som udgangspunkt efter reglerne i ABL eller evt. efter reglerne i KGL § 6,

stk. 2, § 7, stk. 7, eller § 7 A, se S.G.1.2. og skd.cirk. nr. 1 af 2. jan.

1984, pkt. 23 c.

Om tilsidesættelse af kurs 100 som afståelsessum for en hovedanpartshaver,

som ønskede indløsning i stedet for konvertering til anparter, uanset at de

konvertible gældsbreves kursværdi umiddelbart forud for indløsningen måtte

anses at overstige kurs 100, se Skat 1988.2.98 (sd) og 1989.6.476 (lsr.).

Ved indløsning af konvertible obligationer forud for forfaldstidspunktet

eller på forfaldstidspunktet til et beløb, som overstiger det aftalte

indløsningsbeløb, behandles fortjeneste eller tab ikke efter ABL/KGL, men

efter LL § 16 B, stk. 1. Om sidstnævnte tilfælde, se Skat 1988.2.98 (sd) og

1989.6.476 (lsr.).Indløsning af konvertible obligationer -

afståelsestidspunkt

Afståelsestidspunktet ved indløsning af konvertible obligationer er

behandlet i ØLD af 7. april 1986 (Skat 1986.4.271). Retten fandt, at der ikke

forelå afståelse den 18. dec. 1989 i et tilfælde, hvor der var tale om

konvertible obligationer, som var udstedt i 1983, og som forfaldt til kontant

indfrielse til kurs 170 den 18. nov. 1990, såfremt de ikke var konverteret

til aktier i selskabet senest den 18. dec. 1989.

Dommen findes ikke at udelukke, at man i visse andre situationer kan

statuere afståelse på det tidspunkt, hvor de konvertible obligationer senest

kan konverteres til aktier i selskabet.

Afståelse findes efter omstændighederne at kunne statueres, hvis vilkårene

for de konvertible obligationer udformes således, at restløbetiden efter det

seneste konverteringstidspunkt er længere end den praktiske tilrettelæggelse

og finansiering af indfrielsen kan begrunde, eller hvis restløbetiden udgør

en væsentlig større del af den samlede løbetid end i den foreliggende sag.

Afståelse findes eksempelvis også at kunne statueres, hvis der er tale om

selskaber med en begrænset aktionærkreds, hvor en restløbetid ikke kan anses

for begrundet i en praktisk tilrettelæggelse og finansiering af

indfrielsesbeløbet, således som det typisk kan være tilfældet i et selskab

med en større aktionærkreds.

Salg og tilbagekøb

I en række tilfælde er der taget stilling til, om et aktiesalg med

tilbagekøb efter salget kan sidestilles med et egentligt salg.

Finder salget og genkøbet sted samme dag, betragtes salget som usket. Er

der gået flere dage mellem salget og tilbagekøbet, kræves der særlige grunde

for at tilsidesætte salget. Det afgørende vil være, om der i den

mellemliggende periode har været en reel mulighed for kurssvingninger. Der

kan ved afgørelsen også lægges vægt på, om salget er sket ad normale kanaler

(bank eller vekselerer) eller rent privat. Den omstændighed, at der er

udfærdiget sædvanlig børsnota, er ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag for

at godkende salget som et reelt salg. Se UfR 1965.802.Ø, lsr. 1966.82-83 og

1984.105 samt TOLD*SKAT Nyt 1991.23.1364.

* Er der truffet aftale om salg af aktier, således, at sælgeren har ret

til på et senere tidspunkt at tilbagekøbe aktierne til en bestemt pris må det

vurderes, om der foreligger to adskilte aftaler, der skal behandles efter

reglerne i henholdsvis ABL og KGL. *

Salg eller maskeret udbytte

For en aktionær med bestemmende indflydelse, som påtænkte at sælge en del

af sine aktier i et moderselskab til dets helejede datterselskab, fandt

Ligningsrådet, at dispositionen ikke kunne anses for omfattet af reglerne i

ABL, men at hele afståelsessummen måtte anses for skattepligtig udlodning for

hovedaktionæren i henhold til LL § 16 A, stk. 1. Afgørelsen blev begrundet

med, at koncernen ved dispositionen mistede værdier, som blev overdraget til

hovedaktionæren, hvilket alene var muliggjort ved hovedaktionærens

beherskelse af moderselskabet RR 1984. SM 143.

Derimod har Skattedepartementet ikke statueret beskatning efter LL § 16 A,

stk. 1, ved en mindretalsaktionærs påtænkte salg af en del af aktieposten i

et moderselskab til dets helejede datterselskab RR 1968. SM 25.

Om et tilfælde, hvor en hovedaktionær ved salg af tegningsretten til

konvertible obligationer til trediemand ansås at have modtaget en maskeret

udlodning svarende til handelsværdien af tegningsretten, se Skat 1989.3.238

(lsr.).

Om afgørelser, hvor der ikke er fundet grundlag for at statuere maskeret

udbytte, se ØLD af 1. juli 1988 (Skat 1988.9.534), Skat 1988.5.287 (lsr.) og

Skat 1990.2.134 (lsr.).

Likvidationsudlodninger

Likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt

opløses, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. ABL § 1, stk. 3.

Likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt

opløses, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt der

dispenseres efter LL § 16 A, stk. 3. Om likvidationsudlodninger, se S.G.3.1.

Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

Udlodninger omfattet af LL § 16 A, i forbindelse med nedsættelse af

aktiekapitalen i et selskab, som ikke er i likvidation, behandles efter

aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt der dispenseres efter bestemmelsens

stk. 2. Om disse udlodninger, se S.G.3.2.

Afståelser omfattet af LL § 16 B

Afståelser omfattet af LL § 16 B, stk. 1, om afståelse til selskabet, og

afståelser omfattet af LL § 16 B, stk. 2, 4 og 5, om afståelse til

holdingselskaber mv., behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt

der dispenseres efter LL § 16 B, stk. 6. Om disse afståelser, se henholdsvis

S.G.3.3 og S.G.3.4.

Indskud i pensionsordning

Indskud af aktier i en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af PL,

sidestilles med afståelse, og udlodning af aktier fra en sådan

pensionsordning anses for en anskaffelse, jf. ABL § 9. Se i øvrigt S.G.4.2.

Skattefri fusion

Ved fusion spaltning mv. efter FUSL regler udløses ikke nogen beskatning

for aktionærerne i det omfang, aktier i det indskydende selskab udelukkende

ombyttes med aktier i det modtagende selskab. Bliver aktierne ved fusionen

udløst kontant eller dog med andre værdier end aktier i det modtagende

selskab, anses aktierne for afstået. Om skattefri fusion, se S.G.3.5.

ABL § 13, stk. 2-4

Om ABL § 13, stk. 2-4, se S.G.3.6.

Arveudlæg

I ABL §§ 10 og 13 c er indeholdt regler om arveudlæg af aktier. Om disse

regler, se S.G.3.7.

Succession ved familieoverdragelse

I ABL § 11 er indeholdt regler om succession ved familieoverdragelse af

aktier, se S.G.3.8.

S.G.1.3.1 Ægtefællers afståelse af aktier

Hver ægtefælle skal medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af sine

aktier.

Overdragelse eller overførsel af aktier mv. mellem samlevende ægtefæller

udløser i almindelighed ikke nogen avancebeskatning eller adgang til at

fratrække et lidt tab, jf. KSL § 26 B. Dette gælder, selv om aktierne

overdrages fra den ene ægtefælles særeje til den andens særeje, jf. lsr.

1980.18. Heller ikke overdragelse eller overførsel i forbindelse med skifte i

anledning af separation eller skilsmisse betragtes som en afhændelse i lovens

forstand, jf. lsr. 1961.104. Se i øvrigt 1984-cirk. pkt. 14, samt t&s nyt

1991.13.719 og * TOLD*SKAT Nyt 1992.21.675, der begge er kommenteret i i TfS

1992.43.484 om ægtefællers aktionærstatus ved separation og skilsmisse. Se i

øvrigt S.G.2.1. *

Overdragelse til ægtefælle i udlandet - ABL § 13 b

Ifølge ABL § 13 b beskattes fortjeneste eller tab ved overdragelse af

aktier til en på overdragelsestidspunktet samlevende ægtefælle, der er

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, efter de

almindelige regler i ABL om afståelse af aktier til tredjemand.

For aktier omfattet af ABL § 2 gælder dette dog kun, hvis aktionæren er

hovedaktionær i relation til ABL § 4, stk. 2 og 3, eller hvis aktierne er

erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed

efter LOSV.

Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anses aktierne for afstået på

tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende til værdien på dette

tidspunkt.

S.G.1.3.2 Gaveoverdragelse

Bortgivelse af aktier mv. som gave eller arveforskud sidestilles med salg,

jf. ABL § 1, stk. 4.

Ved bortgivelse eller salg til børn, fonds o.lign. kan overdrageren have

betinget overdragelsen således, at der ikke kan antages at være sket nogen

overdragelse. At overdrageren har forbeholdt sig udbytteretten, herunder ret

til fremtidige friaktier, udelukker dog ikke, at afhændelse i lovens forstand

har fundet sted. Har den pågældende derimod forbeholdt sig stemmeretten

samtidigt med, at der er pålagt modtageren indskrænkninger i hans ret til at

disponere over aktierne, anses overdragelse i lovens forstand ikke at have

fundet sted. Se Skat 1989.3.208 (ØLD).

Bortgivelse af aktier til mindreårige børn har kun virkning for

forældrenes opgørelse af tab eller avance ved aktieafhændelsen, hvis disse

definitivt har fraskrevet sig rådigheden over aktierne. Ved bedømmelsen af,

hvorvidt dette er tilfældet, kommer den borgerlige rets almindelige regler

til anvendelse, herunder eventuel inddragelse af aktierne under et godkendt

forvaltningsinstituts bestyrelse. Båndlæggelse er dog ikke nødvendig for at

anse gaven for definitiv, hvis barnet har opnået en sådan alder, at det må

antages at have forståelse af gavens indhold (gavehabilitet).

Dispositionens karakter af bindende overdragelse ændres ikke ved, at det i

gaveoverdragelsesdokumentet fastslås, at aktierne skal tilhøre den umyndige

som dennes særeje, samt at den umyndige overlader stemmeretten til faderen -

eventuelt indtil gavemodtageren fylder f.eks. 30 år eller bliver myndig.

Derimod vil man ikke godkende, at ejendomsretten kan anses for overgået,

såfremt det i overdragelsesdokumentet fastslås, at børnene hverken retligt

eller faktisk kan råde over de pågældende aktier.

Såfremt en gaveoverdragelse af aktier ifølge gavebrevet er sket under

forudsætning af, at T&S-regionen godkender den i gaveanmeldelsen anførte

aktiekurs, anses gaven i skattemæssig henseende for ydet på det tidspunkt,

hvor modtageren af gaven er underrettet om gaven, uanset om det pågældende

vilkår først opfyldes på et senere tidspunkt. Gavedispositionen vil kunne

annulleres med skattemæssig virkning fra gavetidspunktet, såfremt

T&S-regionen fastsætter en højere værdi af aktierne, idet en afgørende

forudsætning fra giverens side må anses for bristet. Det er dog en

forudsætning, at gaven annulleres i umiddelbar forbindelse med den endelige

afgørelse af aktiernes værdi til gaveafgiftsberegningen, skd. 16.48.

Om overdragelseskurs ved gaveoverdragelse, se S.G.2.4.7.3.

S.G.1.3.3 Barns afståelse af aktier

Et mindreårigt barns salg af aktier, som det har modtaget som gave fra

forældrene, medfører skattepligt af fortjeneste/tab hos barnet og ikke hos

forældrene, idet sådan fortjeneste/tab ikke er omfattet af bestemmelsen i KSL

§ 5, stk. 2, lsr. 1975.107 og Skat 1988.10.607 (lsr.).

S.G.1.4 Fraflytter beskatning - ABL § 13 a

I ABL § 13 a er indeholdt en regel om aktieavancebeskatning ved

fraflytning. Til bestemmelsen knytter sig skd.cirk. nr. 237 af 30. dec. 1987,

kap. 6.

I tilfælde, hvor der indtræder skattepligt efter denne bestemmelse,

beskattes fortjeneste eller tab som almindelig eller særlig indkomst efter de

generelle beskatningsbestemmelser i ABL, det vil sige §§ 2, 2a, 2b, 2c, 3

eller 4. Vedrørende særregler for opgørelse af fortjeneste eller tab samt

fradrag for tab henvises til S.G.1.4.3.

Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning finder anvendelse på

såvel danske som udenlandske aktier. For aktier omfattet af ABL § 2,

indtræder dog kun skattepligt efter ABL § 13 a, hvis aktionæren er

hovedaktionær ifølge ABL § 4, stk. 2 og 3, eller hvis aktierne er erhvervet i

forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter LOSV.

Reglerne omfatter samme arter af værdipapirer, som er omfattet af ABL's

almindelige bestemmelser.

Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning går i hovedtræk ud på

følgende:

- Aktieavancebeskatningen sker på grundlag af aktiernes værdi på

tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt

hjemsted, jf. ABL § 13 a, stk. 3. Se S.G.1.4.3.

- Der kan ydes henstand med betalingen af pålignede skatter mod sikkerhed

og betaling af tillæg indtil aktierne afstås eller aktionæren dør, jf. ABL §

13 a, stk. 5. Se S.G.1.4.4.

- Når aktierne realiseres eller aktionæren dør, kan skatten som hovedregel

vælges omberegnet på grundlag af afståelsessummen/handelsværdien og

besiddelsestiden på afståelses- hhv. dødstidspunktet, jf. ABL § 13 a, stk. 6.

Se S.G.1.4.3.

- Der gives nedslag i den danske beskatning for eventuel udenlandsk

beskatning af den samme fortjeneste, jf. ABL § 13 a, stk. 7. Se S.G.1.4.3.

- Den pålignede skat bortfalder, hvis aktionæren igen får skattemæssigt

hjemsted i Danmark og dermed bliver omfattet af de almindelige

aktieavancebeskatningsregler, såfremt aktierne ikke er afstået forinden, jf.

ABL § 13 a, stk. 8. Den pålignede skat bortfalder ligeledes i visse tilfælde,

hvor aktionæren ophører med at være hovedaktionær. Se S.G.1.4.5.

Vedrørende reglerne om afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt

samt om henstand efter ABL § 13 a henvises i øvrigt til bek.nr. 769, kap. 5

og bek.nr. 770, begge af 19. nov. 1990.

S.G.1.4.1 Indtræden af skattepligt efter ABL § 13 a

Skattepligt efter ABL § 13 a, indtræder i følgende tilfælde:

1. Når en persons fulde skattepligt efter KSL § 1, ophører som følge af

fraflytning, medmindre personen i stedet bliver begrænset skattepligtig af

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1,

litra d, og aktierne indgår som en del af denne erhvervsvirksomhed.

2. Når en person - uanset fuld skattepligt her til landet - efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medmindre personen efter flytningen af

sit skattemæssige hjemsted ejer aktierne som en del af en erhvervsmæssig

virksomhed med fast driftssted her i landet.

3. Når aktier - som ejes af en person eller et selskab mv., som en del af

en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2,

stk. 1, litra d, eller SSL § 2, stk. 1, litra a - enten udgår af det faste

driftssteds skattepligtige virksomhed, eller aktionæren ophører med at drive

erhvervsmæssig virksomhed her i landet gennem det faste driftssted. Dette

gælder dog ikke, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig her til landet.

I de under 1. og 2. anførte tilfælde indtræder skattepligten henholdsvis

på tidspunktet for skattepligtsophøret og på tidspunktet for flytningen af

skattemæssigt hjemsted. I det under 3. anførte tilfælde indtræder

skattepligten på det tidspunkt, hvor aktierne udgår af virksomheden, eller

hvor virksomheden ophører.

En person, der er begrænset skattepligtig her til landet af en

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1,

litra d, og som ejer aktierne som en del af denne erhvervsvirksomhed,

beskattes som hidtil af aktieavancer efter ABL's almindelige bestemmelser.

For disse aktier beregnes således ikke en skat efter reglerne i ABL § 13 a,

jf. bestemmelsens stk. 2. Bestemmelsen omfatter såkaldte næringsaktier, se

Skat 1988.5.297 (skd.).

S.G.1.4.2 Aktionærens tilknytning til Danmark

Det er som hovedregel en betingelse for indtræden af skattepligt efter ABL

§ 13 a, at aktionæren har været skattepligtig efter KSL § 1, KSL § 2, stk. 1,

litra d, eller SSL § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt 5

år inden for de seneste 10 år før tidspunktet for indtræden af skattepligt.

Hvis aktionæren inden for de seneste 10 år både har været fuldt

skattepligtig og begrænset skattepligtig af en erhvervsvirksomhed med fast

driftssted, sammenlægges disse skattepligtsperioder ved afgørelsen af, om

aktionæren har været skattepligtig i mindst 5 år.

Betingelsen om skattepligt i 5 år ud af de seneste 10 år gælder dog ikke i

følgende tilfælde:

1. Når aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle, og denne

opfylder betingelsen om at have været skattepligtig her til landet i 5 år ud

af de seneste 10 år.

2. For aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter ABL § 13

a, stk. 1-2, men hvor denne skattepligt er ophævet ved tilbageflytning efter

ABL § 13 a, stk. 9. For disse aktionærer indtræder skattepligt således, selv

om den tidsmæssige betingelse ikke er opfyldt ved den seneste fraflytning.

Beskatningen sker på grundlag af aktiernes værdi og ejertid på tidspunktet

for den seneste fraflytning eller hjemstedsændring.

3. For aktionærer, der har erhvervet aktier ved udlæg fra et dødsbo og er

indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse aktier. Reglen

vedrører kun disse aktier, og reglen vedrører kun udlæg til en modtager, som

er skattepligtig her til landet. Vedrørende udlæg fra et dødsbo til en

modtager, der ikke er skattepligtig af aktieavancer her til landet, henvises

til S.G.3.7.

4. For aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er indtrådt i

overdragerens skattemæssige stilling. Reglen vedrører kun disse aktier.

S.G.1.4.3 Opgørelse af fortjeneste eller tab

Ved indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytning opgøres

fortjeneste eller tab, som om aktierne var afstået på tidspunktet for

fraflytningen mv., se S.G.1.4.1.

Aktierne anses for afstået for et beløb svarende til værdien af aktierne

på dette tidspunkt. Denne værdi opgøres efter reglerne i skd.cirk. nr. 185 af

17. nov. 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og

ved gaveafgiftsberegning.

Et eventuelt tab kan kun fradrages efter de almindelige regler i ABL, men

herudover gælder den begrænsning, at tab kun kan fradrages i fortjeneste på

andre aktier, der blev skattepligtig i forbindelse med aktionærens

fraflytning, se skd.cirk. nr. 237 af 30. dec. 1987, kap. 6, pkt. 13 og 14.

Fortjeneste og tab beskattes og opgøres i øvrigt efter de almindelige

regler i ABL, jf. herved henholdsvis ABL §§ 2, 2a, 2b, 2c, 3 og 4, samt ABL

§§ 5, 6 og 7.

Omberegning af skatten

Aktionæren kan ved senere afståelse af aktierne som hovedregel vælge at få

den skat, som er pålignet ved fraflytningen, omberegnet på grundlag af

afståelsessummen og besiddelsestiden på dette tidspunkt, jf. ABL § 13 a, stk.

6.

Det samme gælder ved aktionærens død, hvor boet kan få skatten opgjort på

grundlag af værdien og den faktiske ejertid på tidspunktet for dødsfaldet.

Ved skatteberegningen kan ligningsmyndighederne efter de almindelige

regler tilsidesætte den faktiske afståelsessum, hvis afståelsen ikke er sket

til uafhængig tredjemand, og vilkårene afviger fra normale markedsvilkår.

Valget mellem beregning efter ABL § 13 a, stk. 1 (værdien ved

fraflytningen) eller omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6 (faktisk

fortjeneste/tab) kan foretages særskilt for hver enkelt afståelse, og valget

kan foretages, uanset om de pålignede skatter er betalt, eller der er givet

henstand med betalingen.

Er de pålignede skatter betalt ved fraflytningen, og nedsættes skatten ved

omberegningen efter ABL § 13 a, stk. 6, gives der ved tilbagebetalingen af

for meget betalt skat en skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra

betalingstidspunktet, jf. ABL § 13 a, stk. 10.

Er der givet henstand med betalingen af de pålignede skatter ved

fraflytningen, og vælges skatten omberegnet efter ABL § 13 a, stk. 6,

bortfalder den oprindelige beskatning og det i ABL § 13 a, stk. 5, nævnte

tillæg til henstandsbeløbet, og den omberegnede skat bliver ikke forhøjet med

henstandstillæg, jf. ABL § 13 a, stk. 10.

Et eventuelt tab ved omberegning af skatten kan alene fradrages i en

fortjeneste på andre aktier, der blev skattepligtig i forbindelse med

aktionærens fraflytning, og tillige kun i det omfang tabet i øvrigt er

fradragsberettiget efter de almindelige regler i ABL, se skd.cirk. nr. 237 af

30. dec. 1987, kap. 6, pkt. 13 og 14.

Ved omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6, skal der til afståelsessummen

medregnes de udbytter af de afståede aktier, der er udloddet efter

tidspunktet for indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytningen,

hvis den danske skat af udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og

udbytterne ikke medregnes til den skattepligtige indkomst i denne stat. Dansk

skat, der efter LL § 16 A er betalt af disse udbytter, kan fradrages i den

omberegnede skat. Aktieavanceskatten kan dog højst nedsættes til 0.

I relation til omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6, anses aktieretter

eller tegningsretter, der er tildelt aktionæren efter tidspunktet for

indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytningen, samt aktier, der er

erhvervet ved udnyttelse af disse retter, for erhvervet samtidig med de

moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til. Det samme

gælder for konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af

tegningsretter, samt aktier erhvervet ved konvertering af konvertible

obligationer, jf. ABL § 13 a, stk. 11.

Reglen medfører blandt andet, at en aktionær, som vælger omberegning af

skatten, og som efter fraflytningen har fået tildelt fondsaktier knyttet til

moderaktier omfattet af fraflytterbeskatningen, først har afviklet hele

fraflytterbeskatningen, når såvel moderaktierne som fondsaktierne er afstået.

Hvis aktionæren efter fraflytningen erhverver aktier uden udnyttelse af

aktie- eller tegningsret, men til markedspris, holdes disse aktier uden for

opgørelsen af fortjeneste eller tab ved omberegningen.

Bliver den efterfølgende aktieafståelse beskattet efter LL § 16 B, kan

aktionæren ikke vælge omberegning ved afståelse af disse aktier. Ved

beregning af skatten efter ABL § 13 a, stk. 1, kan fradrages dansk skat, som

efter LL § 16 B er betalt af afståelsessummen for aktier i det omfang, den

betalte skat vedrører den afståelsessum, der er lagt til grund ved

beskatningen efter ABL § 13 a, stk. 1. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige

den beregnede skat af denne fortjeneste.

Får aktionæren ved den efterfølgende aktieafståelse dispensation efter LL

§ 16 B, stk. 6, kan aktionæren vælge at få skatten omberegnet efter ABL § 13

a, stk. 6.

Adgangen til omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6, bortfalder, såfremt der

ikke rettidigt indgives selvangivelse ved afståelse af aktierne, jf. nærmere

bek.nr. 770 af 19. nov. 1990.

Lempelse for udenlandsk skat

I den beregnede skat efter ABL § 13 a, stk. 1, eller den omberegnede skat

efter ABL § 13 a, stk. 6, kan fradrages skat, der er betalt til fremmed stat,

Færøerne eller Grønland ved afståelse af aktier i det omfang, den

skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den fortjeneste, der er

beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede

skat af denne fortjeneste.

Såfremt der med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal der dog ikke gives fradrag for et større

beløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav

på at oppebære.

Den danske skat skal ikke lempes for skat betalt i udlandet, når

aktionæren har været begrænset skattepligtig af en erhvervsvirksomhed med

fast driftssted her i landet, og aktierne indgår i denne erhvervsvirksomhed,

se S.G.1.4.1, pkt. 3. I disse tilfælde skal den danske beskatning ikke

lempes, selv om der ved senere afståelse sker beskatning i bopælsstaten.

Hvis aktionæren har valgt at lade sig beskatte efter ABL § 13 a, stk. 1,

og er der ydet henstand med skattebetalingen, gives nedslaget for den

udenlandske skat i den oprindeligt beregnede skat uden tillæg til

henstandsbeløbet efter ABL § 13 a, stk. 5. Hvis der efter nedslaget resterer

en dansk beskatning, beregnes tillægget til denne resterende skat efter

henstandsreglerne i stk. 5.

Vælger aktionæren omberegning af skatten efter ABL § 13 a, stk. 6, gives

nedslaget for den udenlandske skat i den omberegnede skat, og der beregnes

ikke tillæg.

Er de pålignede skatter betalt ved fraflytningen, og nedsættes skatten for

betalt skat i udlandet, tilbagebetales den for meget betalte skat med en

skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt. Dette gælder, uanset om skatten

beregnes efter ABL § 13 a, stk. 1, eller der sker omberegning efter ABL § 13

a, stk. 6.

S.G.1.4.4 Henstand med skattebetaling

T&S-regionerne samt København og Frederiksberg kommunes

skattedirektorater kan imod sikkerhed give henstand med betaling af skatter,

der er pålignet efter ABL § 13 a, stk. 1, jf. bestemmelsens stk. 5 og bek.nr.

417 af 6. juni 1991.

Henstand er betinget dels af rettidig indgivelse af selvangivelse i

forbindelse med fraflytningen og dels af rettidig indgivelse af selvangivelse

eller meddelelse i forbindelse med afståelsen, jf. nærmere bek.nr. 770 af 19.

nov. 1990. I bek. er tillige indeholdt nærmere regler om sikkerhedsstillelse

i forbindelse med henstand.

Når der gives henstand, beregnes et tillæg til henstandsbeløbet fra

skattens forfaldstidspunkt, som er det tidspunkt, hvor den pålignede skat

ville forfalde, hvis der ikke blev givet henstand. Dette tidspunkt fastsættes

af T&S i forbindelse med den afsluttende ansættelse.

Tillægget beregnes af skattebeløbet med en sats, som svarer til den

officielle diskonto pr. 1. jan. for det enkelte kalenderår.

Tillægget er ikke fradragsberettiget. Omfatter henstanden kun en del af et

indkomstår, foretages en forholdsmæssig fordeling af tillægget.

Henstandsbeløbet og tillægget forfalder, når aktierne afstås eller

aktionæren dør.

Ved dødsfald kan T&S-regionerne samt København og Frederiksberg

kommunes skattedirektorater dog tillade, at afdødes ægtefælle indtræder i

henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.

Betales forfaldne henstandsbeløb og tillæg ikke rettidigt, skal der

betales renter af de forfaldne beløb med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra

forfaldsdagen at regne. Det samme gælder for forfaldne skattebeløb, som ikke

er omfattet af henstandsordningen. Disse renter er ikke fradragsberettigede.

Vedrørende nedsættelse eller bortfald af tillæg til henstandsbeløbet ved

omberegning af skatten efter ABL § 13 a, stk. 6, ved lempelse for udenlandske

skatter efter ABL § 13 a, stk. 7, samt ved bortfald af skatten efter ABL § 13

a, stk. 8, henvises til ABL § 13 a, stk. 10, samt S.G.1.4.3 og S.G.1.4.5.

S.G.1.4.5 Bortfald af pålignet skat

Den pålignede skat af aktieavancer ved fraflytning bortfalder, hvis

aktionæren igen får skattemæssigt hjemsted her i landet og dermed bliver

omfattet af de almindelige aktieavancebeskatningsregler, jf. ABL § 13 a, stk.

8.

Dette vil være tilfældet, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig,

eller hvis aktiebesiddelsen bliver led i en begrænset skattepligtig

virksomhed med fast driftssted her i landet.

Det er dog en forudsætning for bortfald af beskatning, at aktierne er i

behold, når aktionæren igen får skattemæssigt hjemsted her i landet.

Ved senere afståelser opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den

oprindelige anskaffelsessum og det oprindelige anskaffelsestidspunkt, og

fortjenesten eller tabet behandles efter de almindelige regler.

For hovedaktionærer, som på tidspunktet for skattepligtens indtræden

skulle beskattes efter ABL §§ 2 eller 4, bortfalder den pålignede

fraflytningsskat ligeledes, hvis aktionæren efter fraflytningen ophører med

at være hovedaktionær i relation til ABL § 4, stk. 2 og 3. Dette gælder dog

kun for de aktier, som er i behold på tidspunktet for den ændrede status, se

skd.cirk. nr. 327 af 30. dec. 1987, kap. 6, pkt. 34.

S.G.2 Reglerne om aktieavancebeskatning

Reglerne om den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab ved

afståelse af aktier mv. fremgår af ABL, jf. lovbek. nr. 865 af 22. okt. 1992

som ændret ved lov nr. 1030 af 19. dec. 1992. Til ABL knytter sig flg.

cirkulærer:

- skd.cirk. nr. 1 af 2. jan. 1984 (i det følgende kaldet 1984-cirk.).

- skd.cirk. nr. 175 af 3. nov. 1987 om ABL § 2 b.

- skd.cirk. nr. 237 af 30. dec. 1987, kap. 6, om ABL § 2 a og § 13 a-§ 13

c.

- skd.cirk. nr. 78 af 29. maj 1989 om succession ved familieoverdragelse.

Reglerne om fradrag for tab på aktier mv. er udtømmende angivet i ABL,

Skat 1988.6.347 (lsr.).

Et selskabs tab ved afståelse af aktier mv. kan kun fradrages i det

omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet har

været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter SSL § 13, stk. 1,

nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, samt FBL § 10. Begrænsningen gælder kun for de

tilfælde, hvor tabet vedrører almindelig indkomst, se 1984-cirk., pkt. 13.

S.G.2.1 Aktiearter - hovedaktionærstatus

Beskatningsreglerne i ABL er forskellige, afhængig af om aktierne mv. er:

1. Andelsbeviser mv. omfattet af ABL § 2 b.

Der er tale om andelsbeviser mv. i andelsselskaber omfattet af SSL § 1,

stk. 1, nr. 3 a eller 4, og i visse foreninger omfattet af SSL § 1, stk. 1,

nr. 6.

Ved lov nr. 356 af 1. juni 1990 er ABL § 2 b udvidet til også at omfatte

andelsbeviser mv. i andelsselskaber, der inden for de seneste 10 år har været

omfattet af en af de nævnte bestemmelser i SSL, samt aktier mv. der modtages

i et modtagende selskab, der efter reglerne i FUSL fusioneres med et selskab,

hvor de ombyttede andelsbeviser ville være omfattet af ABL § 2 b.

Loven er trådt i kraft den 3. juni 1990, og den har virkning for andele i

selskaber, der på eller efter denne dato ændrer skattepligtsstatus. Loven har

dog ikke virkning for andele i selskaber, der inden lovforslagets

fremsættelse, d.v.s. inden den 17. april 1990, har truffet endelig beslutning

om aktivitetsændring mv., selv om selskabet ikke har ændret skattepligtstatus

ved lovforslagets ikrafttræden, fordi dets indkomstår endnu ikke er udløbet.

2. Næringsaktier omfattet af ABL § 3.

Aktier anses som næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv at handle

med aktier og lign. værdipapirer, og de afståede aktier tillige er erhvervet

med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et led i

aktionærens næringsvej.

3. ABL § 2 a aktier.

ABL § 2 a vedrører aktier udstedt af selskaber mv., der er eller har været

hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, når 3 nærmere angivne

betingelser i bestemmelsens stk. 1, er opfyldt.

Beskatningen er forskellig afhængig af, om aktionæren er hovedaktionær i

relation til ABL § 4, stk. 2 og 3, eller almindelig aktionær.

* 4. Lånefinansierede aktier omfattet af ABL § 2 c.

ABL § 2 c vedrører aktier, der er erhvervet for lånte midler, når det

pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller

anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne

omstændigheder, at selskabets overskud eller anden værditilvækst over en

periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd. *

5. Hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 2 og § 4.

Der er tale om aktier, som ejes af en hovedaktionær i relation til ABL §

4, stk. 2 og 3, og som ikke er omfattet af pkt. 1-4 foran.

6. Almindelige aktier omfattet af ABL § 2 og § 4, stk. 1, sidste punktum.

Der er tale om aktier, som ikke er omfattet af pkt. 1-5 foran.

Arten af aktier mv. bedømmes i ovennævnte rækkefølge.

Aktie- og anpartsselskaber samt skattepligtige efter FBL er ikke omfattet

af de regler, som gælder for hovedaktionærer, jf. ABL § 4, stk. 5.

Hvem er hovedaktionær

En aktionær anses som hovedaktionær i relation til ABL § 4, stk. 2 og 3,

hvis vedkommende enten selv eller samtidig tilsammen med de i ABL § 4, stk.

3, nævnte pårørende eller selskaber, fonde mv. på noget tidspunkt indenfor de

seneste 5 år forud for afståelsen af aktierne har ejet mindst 25 pct. af

aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.

* Ved lov nr. 1030 af 19. dec. 1992 er ABL § 4, stk. 2 ændret. En aktionær

anses herefter også som hovedaktionær, hvis aktierne er erhvervet i

forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter LOSV,

såfremt han på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år forud for

aktieafståelsen har ejet aktier svarende til 25% eller mere af aktiekapitalen

ved omdannelsen eller rådet over mere end 50% af stemmeværdien. Bestemmelsen

har virkning for afståelse af aktier, når virksomhedsomdannelsen har fundet

sted den 14. dec. 1992 eller senere, samt hvor virksomhedsomdannelsen har

fundet sted før den 14. dec. 1992, når beslutning om tilførsel af kapital er

truffet den 17. nov. 1992 eller senere.

I TOLD*SKAT Nyt 1991.22.1299 er gengivet en bindende forhåndsbesked om et

selskab, der foretog kapitaludvidelse i november måned 1986.

Kapitaludvidelsen blev registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i marts

1987. Direktøren ejede forud for kapitaludvidelsen i november 1986 28 % af

aktiekapitalen og 40,2% af den samlede stemmeværdi. Efter udvidelsen ejede

han 21% af kapitalen og 32,2% af stemmeværdien. Ligningsrådet anså

tegningsfristens udløb i november måned 1986 for at være det korrekte

udgangspunkt for beregning af tidspunktet for direktørens ændring af

aktionærstatus. Afgørelsen er kommenteret i TOLD*SKAT Nyt 1991.22.1300. *

Aktie- og anpartsselskaber samt skattepligtige efter FBL er dog ikke

omfattet af de regler, som gælder for hovedaktionærer. Dette gælder både i

relation til beskatning og opgørelse af fortjeneste eller tab, se Skat

1987.12.895 (sd).

Ved opgørelsen af aktiekapitalen og stemmeværdien i et selskab ved

afgørelsen af, om der indenfor de seneste 5 år er ejet mindst 25 pct. af

aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, bortses

der fra selskabets beholdning af egne aktier. Ved afgørelsen af, om der er

rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, er det ikke afgørende, hvem der

har ejet aktierne, hvortil stemmeretten er knyttet, men hvem der har rådet

over stemmeretten.

Konvertible obligationer medregnes hverken til aktiekapitalen eller til

aktiebeholdningen ved afgørelsen af, om aktionæren er hovedaktionær.

De pårørende, hvis aktiebeholdning medregnes, jf. ABL § 4, stk. 3, er

aktionærens ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn samt disse

personers ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Har aktionæren ikke samtidig tilsammen med de pårørende ejet aktier eller

rådet over stemmer, skal de pårørendes aktiebeholdning ikke medregnes, se

Skat 1987.3.224 (sd).

Ved afgørelsen af, om en ægtefælle isoleret betragtet har ejet aktier i et

omfang, der gør vedkommende til hovedaktionær, tages kun hensyn til

aktiebesiddelsen hos dennes pårørende, medens aktiebesiddelsen hos den anden

ægtefælles pårørende er uden betydning.

Aktier, som en nuværende ægtefælle har afstået før ægteskabets indgåelse,

eller som har tilhørt en tidligere ægtefælle under ægteskabet, medregnes

ikke.

* En ægtefælle, der ved separation fik udlagt 22,5% anparter i et ApS, der

indtil separationen, havde været fuldt ud ejet af den anden ægtefælle,

succederede i sidstnævnte ægtefælles skattemæssige anskaffelsessum og

tidspunkt samt hovedaktionærstatus. Den ægtefælle, der fik anparterne udlagt,

kunne derfor ikke efter separationen afhænde anparterne skattefrit efter ABL

§ 4, stk. 1, sidste punktum, TOLD*SKAT Nyt 1992.21.675.

I t&s nyt 1991.13.719 havde en hustru i forbindelse med separation

fået udlagt en aktiepost, som under ægteskabet havde tilhørt manden.

Aktieposten udgjorde mindre end 25 % af aktiekapitalen, men manden var

hovedaktionær, idet mandens far ejede den resterende aktiepost i selskabet.

Spørgsmålet var herefter, om hustruen efter separationen kunne sælge

aktieposten skattefrit efter ABL § 4, stk. 1, sidste punktum.

Landsskatteretten henviste til 1984-cirk. punkt 14, hvoraf fremgår, at

hustruen overtager mandens hovedaktionærstilling, men at denne

hovedaktionærstilling som følge af svigerfamiliens aktiebesiddelse ville

ophøre straks ved separationen. Aktieposten kunne derfor sælges skattefrit.

Forskellen på de to foran referede afgørelser er, at mandens

hovedaktionærstatus i sagen TOLD*SKAT Nyt 1992.21.675 afhang af hans egen

aktiebesiddelse, medens mandens hovedaktionærstatus i sagen t&s nyt

1991.13.719 afhang af hans fars aktiebesiddelse. Når hustruerne i de to sager

får overdraget aktieposter på under 25%, succederer de i mændenes

hovedaktionærstatus. Ved separation eller skilsmisse er det kun den

hovedaktionærstatus, der følger af den tidligere svigerfamilies

aktiebesiddelser, der bortfalder. Den hovedaktionærstatus, der følger af den

tidligere ægtefælles aktiebesiddelser, bortfalder derimod ikke. *

De selskaber, fonde mv., hvis aktiebeholdning medregnes, jf. ABL § 4, stk.

3, er selskaber, fonde mv., hvorover den nævnte personkreds på grund af

aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft en

bestemmende indflydelse.

Bestemmende indflydelse er anset at foreligge, hvor personkredsen rådede

over 43,8 pct. af stemmeværdien i et børsnoteret selskab. Bestemmende

indflydelse er ikke anset at foreligge, hvor der var tale om rådighed over 33

1/3 pct. af stemmeværdien i et ikke børsnoteret selskab, Skat 1987.1.62 (sd),

men derimod i et tilfælde, hvor der var rådighed over 50 pct. af

stemmeværdien, Skat 1990.10.805. * Se også TOLD*SKAT Nyt 1992.21.673. *

Hvis aktionæren er hovedaktionær i ét selskab, og herudover er

almindelig aktionær i et andet selskab, skal de regler, der gælder for

hovedaktionærer, kun anvendes på hovedaktionæraktierne.

Om hovedaktionærstatus for et medlem af en indkøbsforening omfattet af SSL

§ 1, stk. 1, nr. 3 a, i relation til beskatning af likvidationsprovenu, se

Skat 1987.5.363 (sd).

Bestyrelsen i aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser, har pligt til på

forlangende at give de lignende myndigheder de oplysninger om

aktionærforholdene, som de er i besiddelse af, jf. skattekontrollovens § 8 D,

stk. 2. Se 1984-cirk., pkt. 39.

S.G.2.2 Regler for andelsbeviser - ABL § 2 b

For andelsbeviser mv. omfattet af ABL § 2 b medregnes fortjeneste eller

tab ved indkomstopgørelsen som kapitalindkomst, uanset ejertidens længde.

ABL § 2 b vedrører andelsbeviser mv. i andelsselskaber omfattet af SSL §

1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, og i visse foreninger omfattet af SSL § 1, stk.

1, nr. 6. Til ABL § 2 b knytter sig skd.cirk. nr. 175 af 3. nov. 1987.

Ved lov nr. 356 af 1. juni 1990 er ABL § 2 b udvidet til også at omfatte

andelsbeviser mv. i andelsselskaber, der indenfor de seneste 10 år har været

omfattet af en af de nævnte bestemmelser i SSL, samt aktier mv. der modtages

i et fortsættende selskab, der efter reglerne i FUSL fusioneres med et

selskab, hvor de ombyttede andelsbeviser ville være omfattet af ABL § 2 b.

Loven er trådt i kraft d. 3. juni 1990, og den har virkning for andele i

selskaber, der på eller efter denne dato ændrer skattepligtsstatus. Loven har

dog ikke virkning for andele i selskaber, der inden lovforslagets

fremsættelse, d.v.s. inden den 17. april 1990, har truffet endelig beslutning

om aktivitetsændring mv., selv om selskabet ikke har ændret

skattepligtsstatus ved lovforslagets ikrafttræden, fordi dets indkomstår

endnu ikke er udløbet.

Hvilke selskaber og foreninger

De andelsselskaber og foreninger, der er omfattet af ABL § 2 b, er

andelsselskaber omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, samt de

foreninger omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 6, hvis formål er at fremme

medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i

foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende

måde.

Af de foreninger, som er omfattet af skattepligtsbestemmelsen i SSL § 1,

stk. 1, nr. 6, omfatter ABL § 2 b, kun foreninger, hvis omsætning med

medlemmerne har tilknytning til medlemmernes erhvervsvirksomhed.

Det er uden betydning, hvilken art formuegoder eller rettigheder, der

indgår i omsætningen mellem foreningen og medlemmerne, blot omsætningen er et

led i medlemmernes erhvervsvirksomhed. Der kan eksempelvis være tale om

varer, tjenesteydelser, entrepriser eller udlejning af fast ejendom eller

løsøre.

Det er uden betydning, hvorledes overskuddet fordeles, ligesom det er uden

betydning, om medlemmerne hæfter for foreningens forpligtelser. Det er

ligeledes uden betydning, om formålet med foreningen er angivet i foreningens

vedtægter. Det afgørende er en samlet bedømmelse af foreningens faktiske

virksomhed. Der skal således ikke foretages en vurdering af hvert medlems

tilknytning til foreningen. Enkelte medlemer, der ikke er erhvervsdrivende,

skal derfor beskattes efter ABL § 2 b, såfremt foreningen som sådan må anses

for omfattet af bestemmelsen.

Foreninger, der kun leverer varer, tjenesteydelser og lignende til

medlemmernes privatforbrug, er ikke omfattet af reglen. Det gælder

eksempelvis andelsboligforeninger.

Beskatning hos andelshaveren

ABL § 2 b omhandler fortjeneste eller tab ved udlodning af

likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf.

bestemmelsens stk. 1. Dette gælder dog kun for udlodning af

likvidationsprovenu i andelsselskaber mv., der endeligt opløses den 5. marts

1987 eller senere.

Et andelsselskab eller en forening kan tidligst anses for endeligt opløst,

når likvidationsregnskabet er godkendt. Se hertil Skat 1989.12.955 (LSR).

Ved udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori

selskabet eller foreningen endeligt opløses, beskattes hele udlodningsbeløbet

efter reglerne i ABL § 16 A, stk. 1, således at beskatning af fortjeneste

eller tab ved likvidationsudlodningen efter reglerne i ABL § 2 b,

forudsætter, at der gives dispensation efter reglerne i LL § 16 A, stk. 3.

ABL § 2 b omhandler endvidere fortjeneste eller tab ved afståelse af

andelsbeviser mv., jf. bestemmelsens stk. 2. Dette gælder dog kun for

afståelser, som finder sted den 22. maj 1987 eller senere. Der kan dog

dispenseres fra denne beskatning, jf. nærmere nedenfor.

Opgørelse af fortjeneste eller tab

Avancen eller tabet opgøres som forskellen mellem

afståelsessummen/likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen. I tilfælde af

delvis afståelse skal andelshaverens samlede anskaffelsessum for andelen(e)

mv. som udgangspunkt fordeles forholdsmæssigt imellem den afståede del heraf

og den del, som andelshaveren beholder.

Dispensation

Der kan dispenseres fra beskatning efter ABL § 2 b, stk. 2, ved afståelse,

således at fortjeneste eller tab i stedet beskattes efter de almindelige

regler i ABL, jf. ABL § 2 b, stk. 5. Ansøgning om dispensation indgives til

den kommunale skattemyndighed, jf. bek. nr. 654 af 18. sept. 1990. Der kan

dog kun dispenseres, hvis selskabet eller foreningen er stiftet før den 22.

maj 1987, og det tillige må anses for godtgjort, at afståelsen ikke er sket

for at undgå beskatning efter ABL § 2 b, stk. 1. Dispensation kan kun gives

enkeltvis for den konkrete afståelse. Betingelserne for dispensation er

nærmere beskrevet i pkt. 5 i skm-cirk. nr. 175 af 3. nov. 1987, hvor det

bl.a. er anført, at det er en forudsætning for dispensation, at

afståelsessummen for andelen først og fremmest kan anses som vederlag for

retten til at aftage eller levere et produkt, d.v.s. vederlag for den fordel,

der ligger i at have andelsselskabet som handelspartner. Der kan derimod ikke

meddeles dispensation, såfremt afståelsessummen alene eller i overvejende

grad må anses som vederlag for selskabets formue. * Om dispensationspraksis

se TOLD*SKAT Nyt 1992.17.520. *

Beløb, der udbetales ved udtræden af et andelsselskab, anses for vederlag

for tilbagesalg af andele til det udstedende selskab, og hele

afståelsessummen beskattes efter reglerne i LL § 16 B, stk. 1. Beskatning af

fortjeneste eller tab vedrørende afståelsessummen efter de almindelige regler

i ABL forudsætter derfor, at der både gives dispensation efter LL § 16 B,

stk. 6, og ABL § 2 b, stk. 5. I sådanne situationer vil dispensation efter

ABL § 2 b, stk. 5 dog som udgangspunkt være udelukket, idet afståelsessummen

normalt alene vil udgøre vederlag for selskabets formue.

S.G.2.3 Regler for næringsaktier - ABL § 3

For næringsaktier omfattet af ABL § 3, medregnes fortjeneste eller tab ved

opgørelsen af den personlige indkomst uanset ejertidens længde.

Aktier anses for næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv at handle

med aktier og lignende værdipapirer, og de afståede aktier tillige er

erhvervet med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et led

i aktionærens næringsvej.

For bankers beholdning af aktier vil udgangspunktet normalt være, at der

er tale om næringsaktier, se ØLD af 15. juni 1967, jf. skd. 4.38 (ejertid ca.

60 år). I et konkret tilfælde er en sparekasses aktiepost i en bank anset for

anlægsaktier, Skat 1989.8.612 (lsr.). Afgørelsen er indbragt for domstolene.

Et sparekasseaktieselskab kunne ikke indtræde i den tidligere sparekasses

hovedaktionærstatus, se TfS 1991.92.

Om et specielt tilfælde, hvor en banks aktietab ikke var omfattet af ABL's

§ 3, se t&s nyt 1991.20.1149.

Bankers aktier i andre finansierings-, investerings- og bankaktieselskaber

betragtes dog som anlægsaktier, såfremt de er erhvervet med henblik på

permanent drift af en virksomhed, der er supplement til den almindelige

bankvirksomhed, herunder udenlandske bankdatterselskaber, se Skat 1986.9.566

(sd).

For vekselerere o.lign. anses aktierne for næringsaktier, medmindre der

føres et klart bevis for, at aktierne er erhvervet uden forbindelse med

næringsvejen. En vekselerer, der trak sig tilbage fra Københavns Fondsbørs,

blev anset for indkomstskattepligtig ved afståelse af aktier og obligationer,

der var erhvervet som led i vekselerervirksomheden, selv om afståelsen skete

efter virksomhedens ophør.

En fondsbørsvekselerer, som var medindehaver af et vekselererfirma samt af

et interessentskab, som ejede 100 pct. og 90 pct. af anpartskapitalen i to

selskaber, overvejede på grund af svigtende helbred at afstå sin ideelle

anpart af interessentskabet og dermed af dettes anpartsbesiddelser.

Anparterne var erhvervet i 1975 og i 1981, og de var i interessentskabets

regnskab opført under anlægsbeholdning af aktier. Ved salg af anparter havde

øvrige anpartshavere forkøbsret. Ligningsrådet fandt, at anparterne ikke

kunne anses for erhvervet med videresalg for øje som led i

vekselerervirksomheden, hvorfor anparterne ikke kunne betragtes som

næringsanparter.

Tre vekselerere, som tilsammen var indehavere af et vekselererfirma, havde

erhvervet aktiemajoriteten i et selskab med henblik på heri at drive den del

af deres hidtidige virksomhed, som efter en forventet ændring af reglerne for

vekselerervirksomhed ikke længere ville kunne drives i vekselererfirmaet. Man

overvejede at indskyde aktierne i vekselererfirmaet for at understrege det

nære erhvervsmæssige samhør mellem de to virksomheder samt for at sikre, at

fremtidige ændringer i ejerforholdet til vekselererfirmaet også kom til at

gælde ejerforholdet til selskabet. Ligningsrådet fandt, at aktierne måtte

anses som anlægsaktier, uanset om de tre indehavere af vekselererfirmaet

ejede aktierne i eller uden for vekselererfirmaet. Der blev herved henset

til, at aktierne ikke var erhvervet med videresalg for øje, men for at kunne

danne grundlag for en videreførelse af den del af den hidtidige virksomhed,

som efter forventet lovgivning ikke længere ville kunne drives i

vekselererfirmaet.

I lsr. 1985.150 fandt retten, at der var tilstrækkeligt grundlag for at

anse en vekselerers beholdning af obligationer og aktier for hele tiden at

være holdt uden for hans forretningssfære, samt at han havde haft

tilstrækkelige indtægter og midler uden for vekselererfirmaet til at dække

deres anskaffelse. Retten kunne derfor tiltræde, at kursavancen ved

obligationernes indfrielse og nettotabene ved aktiernes salg blev holdt uden

for hans almindelige indkomst.

En prokurist i et vekselérfirma blev efter han indtrådte som

medinteressent almindelig indkomstbeskattet af fortjenester ved salg og

indfrielse af aktier og obligationer bl.a. under henvisning til hans hurtige

køb og salg af værdipapirer og hans tilknytning til kapitalmarkedet gennem

stillingen i vekselerfirmaet, se TfS 1991.367.

I Skat 1989.9.646 (VLD) blev en tømrermester, som dels personligt og dels

via konsortier og selskaber, havde drevet en omfattende virksomhed med

erhvervelse, opførelse og salg af faste ejendomme, ikke anset for

skattepligtig efter reglerne om næringsaktier ved salg af aktierne i et

ejendomsselskab.

Se kommentaren i t&s nyt 1991.12.669, hvori det konkluderes, at der

kan forekomme næringsaktier uden for området for handelsnæring. Kommentaren

vedrører VLD af 25. okt. 1990 (t&s nyt 1991.3.112), hvorved det fastslås,

at den fortjeneste, der opnås ved salg af håndværkeraktier, som udgangspunkt

skal beskattes som almindelig indkomst, at en oprindelig næringsformodning

kan afkræftes, og at også den avance, der ligger ud over pari, skal beskattes

som almindelig indkomst.

Den omstændighed, at aktier i et selskab er erhvervet for at kunne få

leveret varer, medfører ikke, at der foreligger næringsaktier. Se Skat

1987.4.276 (lsr - købmandskæden OCEKA) og Skat 1988.6.347 (lsr.).

Et selskab A, som indtil 1970 havde drevet handelsvirksomhed, men som i

1970 havde ændret vedtægterne således, at hovedformålet var investerings- og

finansieringsvirksomhed, fandtes ikke at være skattepligtig efter reglerne om

næringsaktier vedrørende en aktiepost i selskab B, som var anskaffet i

anlægsøjemed før 1970, samt hertil knyttede fondsaktier, som var tildelt

efter 1970, Skat 1987.4.276 (lsr.).

* Et selskab, der drev produktionsvirksomhed, anvendte likvide midler til

køb af værdipapirer. Selskabet var ikke omfattet af ABL § 3, TOLD*SKAT Nyt

1992.4.117. *

Beskatningen af næringsaktier

For næringsaktier skal fortjeneste eller tab medregnes som skattepligtig

almindelig indkomst (personlig indkomst) uden hensyn til ejertidens længde.

Aktionæren kan vælge enten at medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af

næringsaktierne ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst i

afståelsesåret (realisationsprincippet) eller at medregne urealiseret

fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige

almindelige indkomst (lagerprincippet).

Det én gang valgte princip kan kun ændres efter tilladelse fra den

kommunale skattemyndighed, jf. T&S-cirk. 1990-15.

Anvendes realisationsprincippet, opgøres fortjeneste eller tab efter

gennemsnitsmetoden i ABL § 6, stk. 2 og 3.

Anvendes lagerprincippet, opgøres indkomstårets fortjeneste eller tab som

forskellen mellem aktiernes formueskattepligtige værdi ved indkomstårets

slutning og aktiernes formueskattepligtige værdi ved indkomstårets

begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, træder

anskaffelsessummen i stedet for den formueskattepligtige værdi ved

indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb,

træder afståelsessummen i stedet for den formueskattepligtige værdi ved

indkomstårets slutning.

Om den skattemæssige behandling af næringsaktier henvises i øvrigt til ABL

§ 3 samt til bek. nr. 3 af 6. jan. 1982 om opgørelse af fortjeneste eller tab

på næringsaktier.

S.G.2.4 Regler for almindelige aktier og hovedaktionæraktier - ABL §§ 2, 2

a, 2 c og 4

Fælles for almindelige aktier og hovedaktionæraktier gælder, at hvis en

aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige

tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede.

Ved afståelse af aktieretter eller tegningsretter gælder ligeledes, at de

retter, som knytter sig til de ældste aktier, anses for først afstået.

Denne såkaldte først ind - først ud-regel er obligatorisk.

Selv om den ældste aktie er båndlagt f.eks. som led i en

medarbejderaktieordning, således at den fysisk ikke kan afstås, er det denne

aktie, som anses for afstået først.

Hvis den ældste aktie har et større pålydende end den faktisk afståede

aktie, er det en forholdsmæssig del af den ældste aktie, som anses for

afstået. Først ind - først ud-reglen gælder kun for aktier i samme selskab og

kun for aktier med samme rettigheder. Aktier med f.eks. forskellig stemmeret

eller forskellig udbytteret holdes således adskilt ved anvendelsen af reglen.

Konvertible obligationer sidestilles i relation til først ind - først

ud-reglen med aktier med særlige rettigheder, indtil de konverteres til

aktier.

S.G.2.4.1 ABL § 2 a aktier

For almindelige aktionærer og hovedaktionærer gælder særlige regler ved

afståelse af aktier omfattet af ABL § 2 a. Til bestemmelsen knytter sig

skd.cirk. nr. 237 af 30. dec. 1987, kap. 6, pkt. 40-53.

ABL § 2 a omfatter afståelser før den 18. feb. 1987 af aktier udstedt af

selskaber mv., der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland,

samt afståelser den 18. feb. 1987 eller senere af aktier udstedt af selskaber

mv., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, hvis det må antages,

1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende

har været at opnå værdistigning på disse,

2) at virksomheden i selskabet mv. overvejende har været af finansiel

karakter, og

3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter

danske beskatningsregler.

Udenlandske holdingselskaber, der alene har til formål at eje aktier i

andre udenlandske datterselskaber, må anses som virksomheder af finansiel

karakter, uanset at datterselskaberne selv udøver erhvervsmæssig virksomhed,

TfS 1990.104.

Om de 3 betingelser i øvrigt, se nærmere skd.cirk. nr. 237 af 30. dec.

1987, kap. 6, pkt. 43-47.

Almindelige aktier

Fortjeneste ved afståelse af almindelige aktier omfattet af ABL § 2 a

beskattes som almindelig indkomst (kapitalindkomst), og tab kan ikke

fratrækkes. Dette gælder uanset ejertidens længde.

Fortjenesten opgøres efter de for almindelige aktionærer gældende regler i

ABL § 5. Fortjeneste ved afståelse den 18.feb. 1987 eller senere forhøjes dog

med 1 pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst 10 pct. Ved beregningen

af forhøjelsen træder for aktier, som er erhvervet før den 18. feb. 1987,

kursværdien på denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum,

medmindre denne er højere. Ved beregningen af forhøjelsen anses disse aktier

for anskaffet på denne dato.

Ved beregningen af fortjeneste for aktier, som er erhvervet før den 27.

nov. 1985, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen, træder

kursværdien pr. 1. jan. 1986 i stedet for den faktiske anskaffelsessum,

medmindre denne er højere.

For aktier, som er erhvervet før den 18. feb. 1987, og som afstås 3 år

eller mere efter erhvervelsen, og som er udstedt af selskaber mv., der har

flyttet hjemsted til Danmark inden den 18. feb. 1987, træder kursværdien på

denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er

højere.

Hovedaktionæraktier

Fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 2 a

beskattes som almindelig indkomst (kapitalindkomst), og tab kan ikke

fratrækkes. Dette gælder uanset ejertidens længde.

Fortjenesten opgøres efter de for hovedaktionærer gældende regler i ABL §

6, men der gives ikke fradrag efter reglerne i ABL § 7. Derimod forhøjes

fortjenesten ved afståelse den 18. feb. 1987 eller senere med 1 pct. for

hvert års besiddelsestid, dog mindst 10 pct. Ved beregningen af forhøjelsen

træder for aktier, som er erhvervet før den 18. feb. 1987, kursværdien pr.

denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er

højere. Ved beregningen af forhøjelsen anses disse aktier for anskaffet på

denne dato.

Ved beregningen af fortjenesten for aktier, som er erhvervet før den 27.

nov. 1985, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen, træder

kursværdien pr. 1. jan. 1986 i stedet for den faktiske anskaffelsessum,

medmindre denne er højere.

Hvis beskatning efter ABL § 2 a sker på grundlag af aktiernes kursværdi

pr. 1. jan. 1986, jf. foran, beskattes forskellen mellem kursværdien pr. 1.

jan. 1986 og den faktiske anskaffelsessum efter reglerne i ABL § 4, stk. 1,

1. punktum, smh. med stk. 2-3. Er afståelsessummen mindre end kursværdien pr.

1. jan. 1986, træder afståelsessummen dog i stedet for kursværdien pr. 1.jan.

1986.

For aktier, som er erhvervet før den 18. feb. 1987, og som afstås 3 år

eller mere efter erhvervelsen, og som er udstedt af selskaber mv., der har

flyttet hjemsted til Danmark inden den 18. feb. 1987, træder kursværdien pr.

denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er

højere.

Hvis beskatningen efter ABL § 2 a, sker på grundlag af aktiernes kursværdi

pr. 18. feb. 1987, beskattes forskellen mellem kursværdien pr. 18.feb. 1987

og den faktiske anskaffelsessum efter reglerne i ABL § 4, stk. 1, 1. pkt.,

smh. med stk. 2-3. Er afståelsessummen mindre end kursværdien pr. 18. feb.

1987, træder afståelsessummen dog i stedet for kursværdien pr. 18. feb. 1987.

S.G.2.4.2 Lånefinansierede aktier

* Ved lov nr. 491 af 24. juni 1992 (koncerninterne fordringer) er der

indført en ny regel i ABL § 2 c, som medfører beskatning ved salg af aktier.

Reglen gælder såvel hovedaktionæraktier som almindelige aktier. Den finder

anvendelse, når de pågældende aktier er erhvervet for lånte midler, og det

pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller

anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne

omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode

med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd.

Loven retter sig alene mod lånefinansieret erhvervelse af aktier i

finansieringsselskaber, hvor låntagningen, aktieerhvervelsen og selskabets

virke sammen fungerer som alternativ til personers egen lånefinansierede

erhvervelse af fordringer. Forslaget retter sig derimod ikke mod

lånefinansieret køb af aktier i f.eks. pengeinstitutter eller

driftsselskaber.

S.G.2.4.2.1 Erhvervelse for lånte midler

Erhvervelse for lånte midler anses at foreligge, hvis den skattepligtige i

forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold

til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller

privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og

låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af

usædvanlig kredit ligestilles med låneoptagelse.

Efter bestemmelsen skal en af følgende to betingelser være opfyldt, for at

beskatning efter særbestemmelsen kan finde sted. Enten skal en sammenhæng

mellem erhvervelsen af aktierne m.v. og låneoptagelsen klart fremgå af

omstændighederne ved erhvervelsen, eller også skal det optagne lån stå i

åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige

virksomhed eller privatforbrug betinger. Førstnævnte betingelse vil f.eks.

være opfyldt, hvis lånet er optaget med sikkerhed i aktierne mv. Sidstnævnte

betingelse forudsætter et væsentligt element af skøn, og derfor, har reglen

alene virkning for aktier mv. der erhverves i perioden den 16. juni 1992 til

31. dec. 1993. Se afsnit S.G.2.4.2.4.

I lovforarbejderne er anført, at hovedparten af de kendte arrangementer

opererer med lånoptagelse og køb af fordringer m.v. for beløb i en

størrelsesorden på mindst 5 mio. kr. Som udgangspunkt behøver

ligningsmyndighederne normalt ikke at interessere sig for beløbsstørrelser på

under 1 mio., når der tages udgangspunkt i de arrangementer, der udbydes for

øjeblikket (d.v.s. ved lovens vedtagelse).

Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at

de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i

forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige udlodninger fra

og skattepligtige fortjenester ved afståelse af aktier i det pågældende

selskab. Den finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige

godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og aktiebesiddelsen,

herunder fortjeneste ved afståelse af aktierne, under et er negativt efter

skat selv uden beskatning.

S.G.2.4.2.2 § 2 c's midlertidige anvendelse

Ligningsrådets kompetence

Bestemmelsen har alene virkning for aktier, som erhverves indtil den 31.

december 1993.

Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning kun gennemføres efter

Ligningsrådets nærmere bestemmelse. Denne bestemmelse er indsat med henblik

på at sikre en ensartet praktisiering af bestemmelsen over hele landet. For

grupper af skattepligtige, som under ensartede omstændigheder har deltaget i

fælles arrangementer med lånefinansieret erhvervelse af aktier, vil

Ligningsrådet kunne træffe bestemmelse for deltagerne under et.

S.G.2.4.2.3 Beskatning

Når aktiesalget er omfattet af ABL § 2 c finder ABL §§ 2 og 4 ikke

anvendelse. Er aktierne omfattet af ABL §§ 2 a eller 3, finder § 2 c ikke

anvendelse.

Almindelige aktier

Fortjeneste ved afståelse af almindelige aktier omfattet af § 2 c

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst

(kapitalindkomst). Tab kan ikke fratrækkes uanset ejertidens længde.

Fortjenesten opgøres efter de for almindelige aktier gældende regler i ABL §

5.

Hovedaktionæraktier

Fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 2 c

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst

(kapitalindkomst), og tab kan ikke fratrækkes uanset ejertidens længde.

Fortjenesten opgøres efter ABL § 6, men der gives ikke fradrag efter reglerne

i § 7.

S.G.2.4.2.4 Ikrafttræden mv.

Bestemmelsen har virkning for aktier, som er erhvervet senest den 31. dec.

1993. Skattepligtige, der skal medregne fortjeneste på aktier, som efter de

hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, kan ved opgørelsen af fortjenesten i stedet for

anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes

samlet for samtlige aktier under et.

Efter lovbestemmelsen skal en af følgende to betingelser være opfyldt, for

at beskatning kan finde sted. Enten skal en sammenhæng mellem erhvervelsen af

fordringer mv. og lånoptagelse klart fremgå af omstændighederne ved

erhvervelsen, eller også skal det optagne lån stå i åbenbart misforhold til

det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller

privatforbrug betinger.

Sidstnævnte betingelse forudsætter et væsentlig element af skøn, og i

tilfælde, hvor alene denne betingelse er opfyldt, har bestemmelsen ikke

virkning for aktier mv. erhvervet forud for den 16. juni 1992.

I TOLD*SKAT Nyt 1992.21.670 er gengivet en bindende forhåndsbesked, hvor

Ligningsrådet fandt aktionærerne i et selskab omfattet af § 2 c. Selskabets

portefølje var for 90%»s vedkommende anbragt i sikre værdipapirer med

forudsigeligt afkast. Aktionærerne overvejede herefter at anlægge en mere

risikopræget investeringsstrategi, hvorefter 60% af porteføljen skulle

forblive investeret i sikre værdipapirer. De resterende 40% skulle investeres

i værdipapirer med ikke forudsigeligt afkast. Ligningsrådet fandt dog ikke,

at den påtænkte omlægning af porteføljen ville bringe aktionærerne udenfor

bestemmelsens område, se TOLD*SKAT Nyt 1992.24.853.

S.G.2.4.3 Hovedaktionæraktier - ABL § 2 og § 4

S.G.2.4.3.1 Skattemæssig behandling af fortjeneste eller tab

Afståelse inden 3 års ejertid:

Sker afståelsen inden 3 års ejertid, skal fortjeneste beskattes som

almindelig indkomst, jf. ABL § 2, stk. 1, og beløbet henregnes til

kapitalindkomsten.

Årets tab ved afståelse inden 3 års ejertid kan kun fratrækkes i

skattepligtig fortjeneste omfattet af ABL § 2, stk. 1, ved afståelse af

almindelige aktier eller hovedaktionæraktier.

Et overskydende tab kan dog overføres til fradrag i en ægtefælles

fortjeneste af foranstående art, hvis ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udgang. Et herefter overskydende tab kan fremføres i de

følgende 5 indkomstår til fradrag i aktionærens eller en samlevende

ægtefælles fortjeneste af foranstående art. Tab kan kun overføres til fradrag

i et senere år, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere år.

Afståelse efter mindst 3 års ejertid:

Forudsat, at der ikke foreligger skattefrihed efter 1 pct. reglen, som

gennemgås nedenfor, behandles fortjeneste eller tab ved afståelse efter 3 års

ejertid efter nedenstående retningslinier.

Ved afståelse efter 3 års ejertid skal fortjeneste beskattes som særlig

indkomst. Om fradrag i eventuel fortjeneste, se S.G.2.4.3.3.

Tab ved afståelser efter 3 års ejertid kan fradrages i årets

skattepligtige særlige indkomst, og hvis den særlige indkomst derved bliver

negativ, kan et hertil svarende beløb fratrækkes i den skattepligtige

almindelige indkomst.

* Et eksempel på reglernes anvendelse kan ses i TOLD*SKAT Nyt 1992.21.674.

*

Aktieselskaber, anpartsselskaber og skattepligtige efter FBL kan ikke

fratrække tab ved afståelse af aktier efter 3 års ejertid, idet de ikke er

omfattet af de regler, der gælder for hovedaktionærer.

1 pct.-reglen

Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier efter 3 års

ejertid medfører ikke skattemæssige konsekvenser, såfremt betingelserne for

skattefrihed efter 1 pct.-reglen foreligger opfyldt. Dog skal der foretages

en regulering af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden for de aktier,

som er i behold efter afståelsen, se S.G.2.4.3.2.

Ifølge 1 pct.-reglen medfører afståelse efter 3 års ejertid kun

skattemæssige konsekvenser, hvis aktionæren i det pågældende indkomstår har

afstået mere end 1 pct. af selskabets aktiekapital.

Selv om aktionæren har afstået 1 pct. eller mindre, sker der dog

beskatning, hvis aktionæren i det pågældende indkomstår har afstået aktier

med en afståelsessum på mere end 65.000 kr.

Er aktionæren for hele det pågældende indkomstår samlevende med en

ægtefælle, er det afgørende, om ægtefællerne tilsammen har afstået mere end 1

pct. af aktiekapitalen eller aktier med en afståelsessum på mere end 65.000

kr. Se 1984-cirk. pkt. 15.

Om aktionæren har afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen bedømmes efter

størrelsen af selskabets aktiekapital, ikke af aktionærens aktiebesiddelse i

selskabet. Udvides et selskabs aktiekapital i årets løb kan der - forudsat

betingelserne for skattefrihed i øvrigt foreligger opfyldt - efter udvidelsen

skattefrit afstås op til 1 pct. af den forhøjede aktiekapital.

Ved afgørelsen af, om der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen,

medregnes et selskabs beholdning af egne aktier ikke til aktiekapitalen.

Konvertible obligationer medregnes heller ikke til aktiekapitalen ved

afgørelse af, om der er afstået mere end 1 pct. af denne. Derimod medregnes

afståede konvertible obligationer ved afgørelsen af, om der i indkomståret er

afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier med en afståelsessum

på over 65.000 kr.

Hovedaktionæraktier, der udlægges fra et dødsbo til afdødes arvinger, skal

medregnes af boet i relation til 1 pct.-reglen, medmindre de pågældende

hovedaktionæraktier udlægges med succession, jf. ABL § 10, stk. 3 og stk. 4.

Ved bedømmelsen af om der i relation til ABL § 13, stk. 1, om fusion er

afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, er det for en aktionær - som var

hovedaktionær i det indskydende selskab, men som ikke er hovedaktionær i det

modtagende selskab - afgørende, hvorvidt der i det modtagende selskab er

afstået aktier udover, hvad der svarer til 1 pct. af aktiekapitalen i det

indskydende selskab.

For en aktionær, som var hovedaktionær i det indskydende selskab og ved

fusionen også bliver hovedaktionær i det modtagende selskab, er det derimod

ved bedømmelsen af, hvorvidt der er afstået mere end 1 pct. af

aktiekapitalen, afgørende, hvorvidt der er afstået mere end 1 pct. af

aktiekapitalen i det modtagende selskab, (skd. 60.24 og 67.368).

* Ved lov nr. 1030 af 19. dec. 1992 er ABL § 13, stk. 1 ændret således, at

der ved bedømmelsen af, om der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen,

er afgørende, om afståelse af de modsvarende aktier i det indskydende selskab

tillige ville have udløst beskatning efter ABL § 4. Ændringen har virkning

for afståelse af aktier, når beslutning om fusion er truffet i et eller flere

af de fusionerede selskaber den 17. nov. 1992 eller senere. *

S.G.2.4.3.2 Opgørelse af fortjeneste eller tab

Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier opgøres efter

den såkaldte gennemsnitsmetode.

Hvis aktionæren afstår samtlige sine aktier i et selskab på én

gang, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og

aktiernes samlede anskaffelsessum. Er de pågældende aktier erhvervet på

forskellige tidspunkter, fordeles den samlede fortjeneste eller det samlede

tab efter aktiernes pålydende.

Afstår en aktionær en del af sine aktier i et selskab, fordeles

anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen imellem de afståede aktier og

de aktier, som aktionæren beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor

afståelsen kan ske uden skattemæssige konsekvenser ifølge 1 pct.-reglen.

Fordelingen foretages på grundlag af aktiernes pålydende, uanset at aktierne

ikke har samme rettigheder. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved

denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved

opgørelse af fortjeneste eller tab. Den resterende anskaffelsessum (E-værdi

for anskaffelsessum) skal lægges til grund ved senere afståelser.

Konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af fortjeneste eller tab

efter gennemsnitsmetoden, idet der som pålydende værdi af den konvertible

obligation regnes med pålydende værdi af den aktie, som den konvertible

obligation kan konverteres til.

Om opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret, se

S.G.2.4.7.

Overgangsregler

Grundlaget for opgørelsen af den samlede anskaffelsessum er forskellig,

afhængig af på hvilket tidspunkt aktionæren er blevet omfattet af

hovedaktionærbeskatningsreglerne.

1. Aktionæren var hovedaktionær den 1. juli 1981, og dette var fortsat

tilfældet ved aktionærens første afståelse af aktier i selskabet efter dette

tidspunkt:

De aktier, som han ejede den 1. juli 1981, indgår i den samlede

anskaffelsessum med et beløb svarende til den restanskaffelsessum (E-værdi),

som er opgjort ved den seneste afståelse før den 1. juli 1981. Ved den første

afståelse efter den 1. juli 1981 består den samlede anskaffelsessum af

foranstående beløb med tillæg af anskaffelsessummen for senere erhvervede

aktier i selskabet.

Er der ikke tidligere opgjort en restanskaffelsessum (E-værdi), indgår de

enkelte aktier i den samlede anskaffelsessum med de enkelte aktiers

anskaffelsessum.

2. Aktionæren er blevet hovedaktionær efter den 1. juli 1981:

Han kan vælge, enten at opgøre den samlede anskaffelsessum på grundlag af

de faktiske anskaffelsessummer for de aktier, som han ejede på det tidspunkt,

han blev hovedaktionær, eller at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum for

de aktier, som han ejede den 1. juli 1981.

Vælger han at opgøre den samlede anskaffelsessum på grundlag af de

faktiske anskaffelsessummer, indgår de aktier, som han ejede på det

tidspunkt, hvor han blev hovedaktionær, med de faktiske anskaffelsessummer.

Derimod bortses der fra aktier, som er solgt forinden. Ved afgørelsen af,

hvilke aktier, der er solgt, anses de først erhvervede for de først solgte,

såfremt der er tale om aktier med samme rettigheder. I den samlede

anskaffelsessum indgår tillige anskaffelsessummen for senere erhvervede

aktier.

Vælger aktionæren at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum, og har han

efter 1. juli 1981, men før han blev hovedaktionær, afstået aktier i

selskabet, fragår den faktiske anskaffelsessum for disse aktier i den

gennemsnitlige anskaffelsessum.

3. Aktionæren var den 1. juli 1981 hovedaktionær, men dette er ikke

længere tilfældet ved første afståelse efter den 1. juli 1981:

Han skal ikke anvende gennemsnitsmetoden, men skal opgøre fortjeneste

eller tab efter de regler, der gælder for almindelige aktionærer.

4. Aktionæren har på noget tidspunkt opgjort fortjeneste eller tab ved

afståelse af aktier i selskabet efter hovedaktionærbeskatningsreglerne

(gennemsnitsmetoden).

Ved fremtidige afståelser af aktier i selskabet anvendes

gennemsnitsmetoden, selv om fortjeneste eller tab ved afståelsen ikke skal

medregnes i den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst.

S.G.2.4.3.3 Særlige fradrag

I hovedaktionærers fortjenester, der skal beskattes som særlig indkomst,

gives ifølge ABL § 7 flg. fradrag:

10 pct. fradrag

Den opgjorte fortjeneste nedsættes med 10 pct. for hvert påbegyndt år,

aktionæren har ejet aktierne udover 3 år. Nedsættelsen ophører dog, når

fortjenesten ved afståelse efter mere end 7 års ejertid er nedtrappet til

halvdelen. Ved afståelse i det fjerde besiddelsesår nedsættes fortjenesten

således med 10 pct., i det femte år med 20 pct. og så fremdeles til og med

ottende besiddelsesår. Ved afståelse i det ottende år efter aktiernes

erhvervelse eller senere, nedsættes fortjenesten til halvdelen.

10 pct. fradraget gives også ved afståelse af konvertible obligationer,

der er omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglen. Der henvises i øvrigt til

pkt. 18 i 1984-cirk.

Bundfradrag på 65.000 kr.

I årets nettofortjeneste - den efter 10 pct. fradrag samlede fortjeneste

med fradrag af eventuelle tab - ved afståelser efter 3 års ejertid, kan

foretages et fradrag på indtil 65.000 kr. Dette gælder, uanset afståelsen

omfatter hele aktiekapitalen eller kun en del af denne.

Fradrag kan ikke overstige indkomstårets nettofortjeneste ved afståelser

efter 3 års ejertid, og det samlede fradrag kan i løbet af 4 på hinanden

følgende indkomstår højst udgøre 65.000 kr.

Fradrag, som en ægtefælle har opnået indenfor 4-års perioden, medregnes

ved beregningen af det maksimale fradrag. Fradrag, som ægtefællen har opnået

inden ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke.

Fradraget gives også ved afståelse af konvertible obligationer, der er

omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglen.

Der henvises i øvrigt til 1984-cirk. pkt. 19 og 40d.

S.G.2.4.4 Almindelige aktier - ABL § 2 og § 4, stk. 1, sidste pkt.

S.G.2.4.4.1 Skattemæssig behandling af fortjeneste eller tab

Afståelse inden 3 års ejertid:

Såfremt aktionæren har ejet de afståede aktier i mindre end 3 år, skal

fortjeneste beskattes som almindelig indkomst, jf. ABL § 2, stk. 1, og

beløbet henregnes til kapitalindkomsten.

Årets tab ved afståelse inden 3 års ejertid kan kun fratrækkes i

skattepligtig fortjeneste omfattet af ABL § 2, stk. 1, ved afståelse af

almindelige aktier eller hovedaktionæraktier.

Et overskydende tab kan dog overføres til fradrag i en ægtefælles

fortjeneste af foranstående art, hvis ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udgang. Et herefter overskydende tab kan fremføres i de

følgende 5 indkomstår til fradrag i aktionærens eller en samlevende

ægtefælles fortjeneste af foranstående art. Tab kan kun overføres til fradrag

i et senere år, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere år.

Afståelse efter mindst 3 års ejertid:

Såfremt aktionæren har ejet de afståede aktier i mindst 3 år, skal

fortjeneste ikke beskattes, og tab kan ikke fratrækkes.

S.G.2.4.4.2 Opgørelse af fortjeneste eller tab

Fortjeneste eller tab ved afståelse af almindelige aktier opgøres efter

den såkaldte aktie- for- aktiemetode.

Aktionærer, som på noget tidspunkt har opgjort fortjeneste eller tab ved

afståelse af aktier i selskabet efter de regler, der gælder for

hovedaktionærer, skal også ved fremtidige afståelser af aktier i selskabet

anvende den for hovedaktionærer gældende gennemsnitsmetode.

Aktie- for-aktie metoden

Ved afståelse af aktier inden 3 års ejertid opgøres fortjeneste eller tab

som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for den enkelte

aktie (aktie- for-aktie-metoden).

Aktie- for-aktie-metoden medfører, at det er den faktiske anskaffelsessum

og det faktiske anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie, som lægges til

grund.

Ved afståelse af aktier med samme rettigheder i samme selskab, er det den

ældste akties anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, der skal lægges til

grund ved afgørelsen af, om der skal ske beskatning efter 3-års reglen i ABL

§ 2 og i bekræftende fald for opgørelsen af fortjeneste eller tab, jf. først

ind - først ud reglen, se S.G.2.4. Selv om aktiens handelsværdi på

afståelsestidspunktet måtte være reduceret som følge af aktiekapitaludvidelse

f.eks. med fondsaktier, anvendes alligevel aktiens oprindelige

anskaffelsessum ved opgørelse af fortjeneste eller tab.

S.G.2.4.5 Spekulation

Det traditionelle spekulationsbegreb for aktier blev forladt i 1962 og er

i medfør af ABL blevet til en 3-års regel.

En "hausse-spekulant", der har erhvervet almindelige aktier

eller hovedaktionæraktier i den hensigt at opnå fortjeneste ved senere

afståelse, skal således behandle fortjeneste eller tab skattemæssigt som

anført under S.G.2.4.1-2.4.4.

Ved "baisse-spekulation", hvor en aktionær spekulerer i en

forventet kursnedgang på et værdipapir, foregår spekulationen ofte ved, at

spekulanten låner en post aktier hos en vekselerer, afstår disse aktier og på

et senere tidspunkt tilbagekøber tilsvarende aktier (dækker ind) til en

lavere kurs til tilbagelevering til vekselereren. Sådanne fortjenester og tab

skal opgøres og beskattes ved spekulationens afslutning. Beskatningen sker

efter reglerne i ABL om afståelse inden 3 års ejertid, selv om den enkelte

spekulationsforretning måtte strække sig over mere end 3 år. Se lsr. 1966.13.

Udlån af aktier til en baissespekulant vil som udgangspunkt blive anset for

en afståelse, Skat 1989.8.619 (sd).

Foregår baisse-spekulationen med egne aktier, således at aktieejeren

sælger en aktiepost i håb om økonomisk fordel ved senere tilbagekøb til en

lavere kurs, anses der at foreligge et salg henholdsvis et køb i relation til

de almindeligt gældende aktieavancebeskatningsregler.

S.G.2.4.6 Anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie

Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier benyttes

en anskaffelsessum, der for almindelige aktier udgør anskaffelsessummen for

den pågældende aktie (aktie-for-aktie-metoden). For hovedaktionæraktier udgør

den derimod en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum for hele

aktionærens aktiebeholdning i det pågældende selskab (gennemsnitsmetoden).

Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på

forskellige tidspunkter, er det de først erhvervede aktier, som anses for

først afståede (først ind- først ud-reglen).

Omkostninger, der naturligt kan henregnes til anskaffelsen, tillægges

anskaffelsessummen.

Uanset om anskaffelsessummen skal opgøres efter aktie- for-aktie-metoden,

eller om den skal indgå i en samlet anskaffelsessum for hele beholdningen,

gælder der som udgangspunkt visse fællesregler.

S.G.2.4.6.1 Køb

Aktier, som er erhvervet ved køb, anses for anskaffet på købstidspunktet,

og anskaffelsessummen er købesummen med tillæg af udgift til aktieafgift og

eventuel købsprovision samt evt. forbundne advokat- og revisorudgifter.

Udgift til stiftelsesprovision af banklån ved aktiekøb kan derimod ikke

henregnes til anskaffelsessummen, men vil eventuelt kunne fradrages i

indkomsten efter LL § 8, stk. 3.

S.G.2.4.6.2 62-kursen

For hovedaktionæraktier, som er erhvervet før den 1. jan. 1962, træder den

formueskattepligtige værdi pr. 1. jan. 1962 i stedet for anskaffelsessummen,

medmindre denne er højere.

S.G.2.4.6.3 Tegnede aktier

Anskaffelsessummen for aktier, der tegnes ved stiftelse af et selskab mod

indskud af kontanter, er det faktisk indbetalte beløb, som normalt svarer til

aktiernes pålydende.

Om anskaffelsessummen for aktier, der tegnes mod indskud af andre værdier

end kontanter, se S.B.1.5.1.1.

Om anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet i forbindelse med

omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter LOSV, se LV E.H.

Anskaffelsestidspunktet for aktier, der tegnes ved stiftelse af et

selskab, kan ikke regnes fra et tidligere tidspunkt end

stiftelsesoverenskomstens underskrift, uanset at selskabet stiftes med

tilbagevirkende kraft.

Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en

tildelt tegningsret, udgør det beløb, som er erlagt ved tegningen. De tegnede

aktier anses for anskaffet ved tildeling af retterne. Dette vil i

almindelighed være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller evt.

bestyrelsen efter bemyndigelse af generalforsamlingen har truffet beslutning

om udvidelse af aktiekapitalen.

For hovedaktionærer anses aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en

tildelt tegningsret, dog for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier,

som de nævnte aktier knytter sig til.

Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om

udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet

tegningsretter, anses disse retter først for erhvervet samtidig med de

pågældende moderaktier, og anskaffelsessummen opdeles forholdsmæssigt på

moderaktien og de nytegnede aktier, skd. 61.147 og 148. Hvis man udnytter

sådanne retter sammen med retter, som man har fået tildelt som aktionær,

anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet ved købet af

moderaktien.

Aktier, der er erhvervet ved køb af tegningsret, anses for erhvervet på

købstidspunktet, og anskaffelsessummen er købesummen for tegningsretterne med

tillæg af det beløb, der er erlagt ved tegningen.

Hvis en nytegnet aktie i et selskab kun har kunnet tegnes ved, at

aktionærens tildelte tegningsret er blevet suppleret med en tilkøbt

tegningsret, anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet ved

købet af den yderligere tegningsret. Anskaffelsessummen for aktier, som er

tegnet på grundlag af tilkøbte tegningsretter, udgør det beløb, som

indbetales til selskabet for aktierne med tillæg af købesummen for

tegningsretten.

I lsr. 1984.6 ansås en hovedaktionærs tab ved aktiesalg på 300.000 kr. -

hvormed aktiekapitalen netop var blevet udvidet ved kontant indskud, der

umiddelbart blev anvendt til betaling af kreditorer - som et ikke

fradragsberettiget formuetab, idet der fandtes at have foreligget en sådan

sammenblanding af hovedaktionærens og selskabets økonomi, at den ved

aktieudvidelsen fremskaffede kapital i realiteten måtte anses for anvendt til

betaling af fordringer, for hvilke hovedaktionæren hæftede eller kunne være

kommet til at hæfte personligt, såfremt betaling ikke var sket.

S.G.2.4.6.4 Fondsaktier

Anskaffelsessummen for fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en

tildelt aktieret, er 0 kr. Fondsaktierne anses for anskaffet ved tildelingen

af retterne. Dette vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor

generalforsamlingen eller evt. bestyrelsen efter bemyndigelse af

generalforsamlingen har truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen.

I modsætning hertil anses tildelte aktieretter, der afstås for anskaffet

samtidig med moderaktien, se S.G.2.4.6.5. På grund af denne forskel kan der

opstå afgrænsningsspørgsmål, se Skat 1990.8.626 (LSR), hvor en afståelse,

bl.a. under hensyn til at registrering ikke var sket, blev anset for at

omhandle aktieretter. Der kan herefter ikke anses at foreligge fondsaktier

ved afståelse forud for registreringen, såfremt fondsaktieudvidelsen er

rettidigt anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, d.v.s. inden en måned

efter beslutningen. For så vidt angår tildelte aktieretter i børsnoterede

selskaber skal der, uanset at fondsaktieudvidelsen er registreret, ikke anses

at foreligge afståelse af fondsaktier ved salg i den periode på normalt 10

børsdage, hvori der foregår en børsnoteret omsætning af aktieretter.

For hovedaktionærer anses fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af

en tildelt aktieret, for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som

de nævnte fondsaktier knytter sig til.

Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om

udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet

aktieretter, anses disse retter for erhvervet samtidig med de pågældende

moderaktier, og anskaffelsessummen opdeles forholdsmæssigt på moderaktien og

de nye fondsaktier, skd. 61.147 og 148. Hvis man udnytter sådanne retter

sammen med retter, som man har fået tildelt som aktionær, anses en

forholdsmæssig del af den nye fondsaktie for anskaffet ved købet af

moderaktien.

Fondsaktier, der er erhvervet ved køb af aktieret, anses for erhvervet på

købstidspunktet, og anskaffelsessummen er det beløb, som er erlagt for

aktieretten.

S.G.2.4.6.5 Afståelse af aktieret eller tegningsret

Ved almindelige aktionærers afståelse af tildelte aktieretter og

tegningsretter, herunder tegningsret til konvertible obligationer, anses

retterne for erhvervet samtidig med moderaktien for 0 kr. Afståelsessummen

skal derfor beskattes fuldt ud, såfremt moderaktien er mindre end 3 år

gammel. I modsat fald sker ingen beskatning - medmindre aktierne omfattes af

ABL § 2 a. Ved delvis afståelse anses de retter, som knytter sig til de

ældste aktier, for først afstået (først ind - først ud-reglen).

Ved hovedaktionærers afståelse af tildelte aktieretter og tegningsretter,

herunder tegningsret til konvertible obligationer, anses retterne for

erhvervet samtidig med moderaktien. Aktieretterne indgår i den samlede

anskaffelsessum med 0 kr. Tegningsretterne indgår med det beløb, som køberen

skal indbetale for at udnytte tegningsretterne. Ved delvis afståelse anses de

retter, som knytter sig til de ældste aktier, for først afstået (først ind -

først ud-reglen). Om opgørelse af fortjeneste eller tab ved hovedaktionærers

afståelse af tegningsret, se S.G.2.4.7.

Hvor en almindelig aktionær eller en hovedaktionær efter det tidspunkt,

hvor generalforsamlingen har truffet beslutning om udvidelse af

aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet aktieretter eller

tegningsretter, anses disse retter for erhvervet samtidig med de moderaktier,

de knytter sig til. I sådanne tilfælde fordeles anskaffelsessummen mellem

moderaktierne og de vedhængende aktieretter eller tegningsretter, skd. 61.147

og 148.

S.G.2.4.6.6 Konvertible obligationer

For konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af en

tildelt tegningsret eller ved køb af tegningsret, gælder samme regler

vedrørende anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum som for tegnede aktier,

se S.G.2.4.6.3.

* Ligningsrådet fandt, at kursgevinsten på et nulrente konvertibelt

obligationslån med en påtænkt løbetid på 1 år var skattepligtig som

almindelig indkomst i henhold til ABL § 2, og at konvertible obligationer

ikke er omfattet af KGL's bestemmelser, når der er tale om udsteders

kursgevinst/tab, jf. TOLD*SKAT Nyt 1992.22.722. *

Konvertible obligationer, som er erhvervet før den 1. juli 1981, anses for

anskaffet til obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981, medmindre den

faktiske anskaffelsessum er højere. Var de konvertible obligationer

børsnoterede pr. 1. juli 1981, er det den noterede kurs, der skal anvendes.

For unoterede obligationer, som i tiden omkring den 1. juli 1981 har været

genstand for omsætning mellem uafhængige parter, anvendes den værdi, de er

omsat til. I andre tilfælde må kursværdien beregnes med udgangspunkt i det

årsregnskab, der er afsluttet nærmest ved den 1. juli 1981 med fornøden

hensyntagen til særlige forhold opstået efter regnskabets

afslutningstidspunkt. Om beregning af kursen henvises til LV A.H.3.1.2.

S.G.2.4.6.7 Konvertering af konvertible obligationer

Aktier, der er erhvervet ved konvertering af konvertible obligationer,

anses for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de

konvertible obligationer.

Ved anvendelse af først ind - først ud-reglen sidestilles konvertible

obligationer med aktier med særlige rettigheder indtil konverteringen.

Konverteringen af konvertible obligationer til aktier i det pågældende

selskab har ikke skattemæssige konsekvenser.

Om den skattemæssige behandling af medarbejdere, der som led i deres

ansættelsesforhold erhverver konvertible obligationer, se LV A.B.1.10.1.4.

S.G.2.4.6.8 Konvertering af andre fordringer

Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved konvertering af en

fordring på selskabet, vil normalt være fordringens værdi. Såfremt

fordringens reelle værdi på konverteringstidspunktet er væsentlig mindre end

pålydende, opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af en anskaffelsessum

svarende til fordringens handelsværdi, se HD af 27. okt. 1977 (skd. 45.119),

ØLD af 24. marts 1980 (skd. 55.314) og lsr. 1984.7.

I lsr. 1983.7. var aktiekapitaludvidelsen sket ved kontant indbetaling og

ikke ved konvertering af en fordring til frigørelse af gæld, for hvilken

aktionæren hæftede. Landsskatteretten fandt derfor, at aktiekapitaludvidelsen

ikke kunne sidestilles med konvertering af en fordring mod selskabet til

aktiekapital.

S.G.2.4.6.9 Medarbejderaktier

Anskaffelsessummen for medarbejderaktier omfattet af LL § 7 A, er det

beløb, der er betalt ved erhvervelsen af de båndlagte aktier. Såfremt

medarbejderaktierne er erhvervet vederlagsfrit efter LL § 7 A, stk. 2, er

anskaffelsessummen 0 kr.

Der gælder ikke særlige regler ved afståelse af medarbejderaktier.

S.G.2.4.6.10 Udenlandske aktier

Betalingen for udenlandske aktier vil som oftest være erlagt i udenlandsk

mønt. Ved opgørelse af anskaffelsessummen omregnes købesummen til danske kr.

efter valutakursen på købstidspunktet, og afståelsessummen omregnes ligeledes

til danske kr. efter valutakursen på afståelsestidspunktet, se lsr. 1967.11

og Skat 1986.5.335 (lsr). Avancebeskatningen vil således også omfatte

svingningerne i valutakursen.

Vedrørende aktier omfattet af ABL § 2 a, se S.G.2.4.1.

S.G.2.4.6.11 Aktionærforskrivninger

Nedskrivning på aktionærforskrivninger sidestilles med udbetalt udbytte.

Nedskrivninger, der finder sted efter erhvervelse af aktierne, medregnes

tillige til anskaffelsessummen for aktierne, men nedskrivningerne har ingen

indflydelse på anskaffelsestidspunktet for aktierne.

S.G.2.4.6.12 Aktier modtaget som gave

For gavemodtagere, der skal svare gaveafgift ved vederlagsfri overdragelse

af aktier, udgør anskaffelsessummen for aktierne den gaveafgiftspligtige

værdi.

Hvis gaven skal medregnes til modtagerens skattepligtige almindelige

indkomst, udgør anskaffelsessummen det indkomstskattepligtige beløb.

Er gaven hverken afgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, er det

aktiernes handelsværdi på gavetidspunktet, der udgør anskaffelsessummen.

Hvor erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling efter

reglerne i ABL § 11, anses aktierne for anskaffet af erhververen for den

anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af

overdrageren, se S.G.3.8.

S.G.2.4.6.13 Andelsbevis i andelsboligforening

Anskaffelsessummen for et andelsbevis i en andelsboligforening udgør

normalt det beløb, som er betalt ved købet af andelsbeviset.

Ved stiftelse af andelsboligforeninger i forbindelse med lejernes

overtagelse af den ejendom, som de bor i, kan forudbetalt husleje og

indestående på vedligeholdelseskonto fra det hidtidige lejemål medregnes til

andelsbevisets anskaffelsessum sammen med evt. yderligere indskud.

Som regel præsteres der kun et mindre indskud ved stiftelsen, medens

andelshaverne påtager sig at betale en højere husleje for at fremskaffe

fornødne midler til dækning af udgifterne til ejendommens drift og til afdrag

på gælden. Den forhøjede husleje, der er betalt, kan ikke anses som en del af

anskaffelsessummen for andelsbeviset. Dette gælder også i tilfælde, hvor en

andelshaver skal betale forskellen mellem den forhøjede husleje og en evt.

lejers husleje, ØLD af 21. okt. 1975 (skd. 40.45). En konkret vurdering af

vedtægtsbestemmelserne kan dog føre til, at forhøjet boligafgift må

sidestilles med yderligere indskud, lsr. 1977.151.

En forholdsmæssig andel af den af andelsboligforeningen betalte købesum

for ejendommen eller af den kontante udbetaling kan heller ikke anses som en

del af anskaffelsesummen for andelsbeviset.

Har andelshaveren afholdt udgifter til forbedring af lejligheden, kan de

afholdte forbedringsudgifter medregnes til andelsbevisets anskaffelsessum.

Værdien af eget arbejde ved udførelse af forbedringer af lejligheden kan

medregnes til anskaffelsessummen, hvis denne værdi i henhold til gældende

boliglovgivning kan medregnes til afståelsessummen for andelen.

S.G.2.4.7 Afståelsessum

Afståelsessummen er som udgangspunkt det beløb, som aktierne er afstået

for, med fradrag af eventuelle omkostninger, der naturligt kan henregnes til

salget. Som eksempler herpå kan nævnes provision til bank ved køb og salg og

udgift til aktieafgift samt de med salget evt. forbundne advokat- og

revisorudgifter.

Sker overdragelsen ikke ved salg, men på anden måde (gave, arveforskud

el.lign.) skal det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift

el.lign., betragtes som afståelsessum. Foreligger der ikke et sådant

grundlag, er det værdien i handel og vandel, der må lægges til grund (ABL §

1, stk. 4). Også i sådanne tilfælde vil omkostningerne kunne fradrages.

Gaveafgift o.lign. kan ikke sidestilles med omkostninger, der kan fradrages.

Om godkendt fradrag i afståelsessummen for den kapitaliserede værdi af

fremtidige pensionsforpligtelser, som sælgeren som led i salgsaftalen påtog

sig over for nogle af selskabets funktionærer, se lsr. 1976.76.

Om nægtet fradrag for en afløsningssum for et pensionstilsagn, som

sælgerne ydede en direktør i selskabet, uden at pensionstilsagnet var omtalt

i forbindelse med salget, se lsr. 1976.174.

Ved salg af andelsbevis i en andelsboligforening udgør afståelsessummen

hele salgssummen, uanset en del af denne evt. er ulovlig dusør, lsr. 1966.21.

Ved afståelse af aktier, for hvilke der er opgjort en negativ skattemæssig

anskaffelsessum efter reglerne i § 4, stk. 2-4, i LOSV, medregnes det

negative beløb ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved

afståelsen af disse, jf. lovens § 4, stk. 5.

Om afståelse af udenlandske aktier, hvor betalingen erlægges i udenlandsk

mønt, se S.G.2.4.6.10.

Hovedaktionærers afståelse af tegningsret

Hovedaktionærers afståelse af tegningsret behandles altid efter de regler,

der gælder ved delafståelse.

Ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret, anses

tegningsretten for afstået til det beløb, der modtages for tegningsretten,

med tillæg af det beløb, som køberen skal indbetale for at udnytte

tegningsretten. Tegningsretten anses for anskaffet for det beløb, som køberen

skal indbetale for at udnytte tegningsretten, se S.G.2.4.6.5.

Den gennemsnitlige anskaffelsessum, som skal lægges til grund ved

opgørelse af fortjeneste eller tab, beregnes således:

B

-----

A * C

A er anskaffelsessum for aktier og tegningsret under ét - B er

pålydende værdi af de aktier, der kan tegnes ved udnyttelse af den afståede

tegningsret - C er pålydende værdi af de beholdne aktier og de aktier, der

kan tegnes ved udnyttelse af den afståede tegningsret.

Fortjeneste eller tab fremkommer ved at trække den foran beregnede

anskaffelsessum fra afståelsessummen.

S.G.2.4.7.1 Eventuel tilsidesættelse af den aftalte overdragelseskurs

En salgspris kan normalt ikke tilsidesættes, men der kan forekomme

tilfælde, hvor denne er åbenbart urimelig. Dette kan specielt forekomme ved

salg mellem slægtninge, indbyrdes afhængige selskaber eller selskaber og

disses hovedaktionærer. I disse tilfælde kan en åbenbart urimelig kurs

fraviges, HD af 6. april 1987 (Skat 1987.6.392), lsr. 1964.102 og 1967.10.

I HD af 27. april 1983 (skd. 66.330) og ØLD af 29. juni 1984 (skd. 72.90)

fandtes det ikke godtgjort, at salget var sket til en lavere kurs end

handelsværdien. Se i øvrigt Skat 1987.6.444. (lsr-kurs ansat som skønnet af 2

af skifteretten udpegede vurderingsmænd) og Skat 1987.8.594) (lsr- kurs ansat

som skønnet af brancheforeningens revisor).

En afståelsessum for aktier, der fastlægges ved offentlig auktion over en

minoritetspost, vil normalt være bindende, såfremt aktierne afhændes til en

helt udenforstående og uafhængig tredjemand. Familiens advokat eller

bankforbindelse kan eksempelvis ikke anses for uafhængig i denne forbindelse.

Ved en anpartshavers samtidige salg af anpartskapitalen på nom. 30.000 kr.

i et selskab, der havde drevet underskudsgivende virksomhed, og en fordring

på selskabet, ansås salgssummen på i alt 30.000 kr. for alene at vedrøre

overdragelsen af anparterne, Skat 1988.12.784 (lsr).

Om et tilfælde, hvor en del af vederlaget for salg af en aktiepost blev

anset som godtgørelse for ikke-udbetalt løn til hovedaktionæren og derfor

beskattet som almindelig indkomst, se lsr. 1974.7.

S.G.2.4.7.2 "Konstruerede" tab kan ikke fradrages

Der forekommer tilfælde, hvor man vel ikke anfægter den fastsatte

overdragelseskurs direkte, men alligevel ikke anerkender, at der ved

afståelsen er konstateret et fradragsberettiget tab.

Som eksempler fra praksis, hvor tabsfradrag ikke er anerkendt, kan

henvises til:

Lsr. 1971.111, hvor afståelsesvederlaget var fastsat under hensyn til, at

sælgeren blev fritaget for en kautionsforpligtelse overfor selskabets

kreditorer.

Lsr. 1974.103, hvor sælgeren havde tilbagekøbsret til samme kurs.

ØLD, UfR. 1965.802, hvor det fastslås, at et aktietab, der udelukkende er

fremkommet ved regnskabsmæssige konstruktioner af skattemæssige hensyn, ikke

medfører fradragsret.

ØLD af 29. jan. 1973, UfR. 1973.408, hvor et selskab i en koncern opkøbte

aktier - delvis til kurser over børskursen - og kort tid derefter solgte

aktierne til moderselskabet til børskursen og fratrak det herved konstaterede

tab.

ØLD af 7. dec. 1984 (skd. 74.434), hvor tabet var en direkte og

forudseelig følge af det mellem hovedaktionæren og dennes svigersøn aftalte

lån.

HD af 13. feb. 1986 (Skat 1986.3.191), hvor der ikke blev godkendt fradrag

for tab ved salg af aktier i 1976 til et koncernforbundet selskab.

* ØLD af 18. feb. 1992 (TfS 1992.156), hvor ØL anså en aktiehandel

atypisk, idet aktiebreve ikke var ustedt, og idet handlen var sket på kredit

uden angivelse af betalingstiden. Der var derfor ikke holdepunkter for at de

trufne aftaler og dispositioner efter deres karakter kunne føre til fradrag

for tab ved salg af aktierne. *

Som eksempel fra praksis, hvor tabsfradrag er anerkendt, kan nævnes: HD af

23. maj 1984 (skd. 71.745) hvor fritagelse for en kautionsforpligtelse efter

omstændighederne ikke fandtes at indebære en skattepligtig værdi som vederlag

for afståelse af aktier. * Se også TOLD*SKAT Nyt 1991.23.1364, hvor lsr. ikke

fandt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte et salg i skattemæssig

henseende. *

S.G.2.4.7.3 Gaveoverdragelser

I gaveoverdragelsestilfælde, hvor der er beregnet gaveafgift, skal den

kurs, der af T&S-regionen er lagt til grund ved gaveafgiftsberegningen,

anses som afståelsessum. Foreligger der ikke et sådant grundlag, skal

afståelsessummen ansættes til aktiernes værdi i handel og vandel på

gaveoverdragelsestidspunktet.

Af skd.cirk. nr. 185 af 17. nov. 1982, pkt. 17 om værdiansættelse af

unoterede aktier fremgår, at kursen kan beregnes efter de af Ligningsrådets

fastsatte retningslinier for beregning af formueskattekurser. Det er kursen

beregnet på grundlag af det årsregnskab, der er afsluttet nærmest forud for

gaveoverdragelsestidspunktet, der bør lægges til grund. I særlige tilfælde må

beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for regnskabsåret, der

udløber efter afgiftstidspunktet, navnlig i tilfælde, hvor den

afgiftspligtige begivenhed er indtruffet ganske kort tid forud for

regnskabsårets udløb. Beregningen af kursen sker med anvendelse af de

beregningsregler, herunder beregningsfaktorerne, som var kendt på

afgiftstidspunktet, hvilket ved gaveoverdragelser vil sige beregningsreglerne

for beregning af formueskattekursen pr. 1. jan. i det kalenderår, hvori

afgiftspligten indtræder. Afgiftspligten indtræder efter udløbet af det

kalenderår i hvilket gaven er ydet, jf. § 45 i lov om afgift af arv og gave.

Dette indebærer normalt, at kursen ved afståelse i nov. 1992 af aktier i et

selskab med kalenderårsregnskab skal beregnes på grundlag af selskabets

status pr. 31. dec. 1991, medens kursen ved afståelse i dec. 1992 skal

beregnes på grundlag af selskabets status pr. 31. dec. 1992, idet der i begge

tilfælde skal anvendes de beregningsfaktorer, som benyttes ved beregningen af

formueskattekursen pr. 1. jan. 1993. Afstås aktierne i det pågældende selskab

i jan. 1993, beregnes kursen på grundlag af selskabets status pr. 31. dec.

1992 og med anvendelse af de beregningsfaktorer, som benyttes ved beregningen

af formueskattekursen pr. 1. jan. 1994.

Ved gaveoverdragelse til en person, der er indkomstskattepligtig af gaven,

sker kursberegningen efter de samme regler, som anvendes ved salg mellem

interesseforbundne parter.

Det vil som udgansgpunkt sige, at der ved overdragelse i regnskabsårets

første 11 måneder tages udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber forud for

overdragelsen. Ved overdragelse i regnskabsårets sidste måned tages der

udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber umiddelbart efter overdragelsen.

I begge tilfælde anvendes de på overdragelsestidspunktet kendte faktorer.

Højesteret har ved dom af 25. maj 1977 taget stilling til værdiansættelsen

af en aktiepost i en boopgørelse. Retten lagde til grund, at der ved

værdiansættelsen af aktier i familieaktieselskaber, hvor en normal

handelsværdi i almindelighed ikke lader sig påvise, ikke alene kan lægges

vægt på den kurs, hvortil der er handlet mellem slægtninge indbyrdes, men at

også skattekursen som udtryk for aktiernes reelle værdi må indgå som

vejledning (skd. 43.281). Se også HD af 6. apr. 1987 (Skat 1987.6.392).

Det er ikke altid, at der alene kan lægges vægt på den aktiekurs, hvortil

der er handlet. F.eks. kan aftalte afbetalingsvilkår i et gældsbrev danne

grundlag for en gavebetragtning, se lsr. 1982.106.

Ved opgørelse af fortjenesten kan vedtægtsmæssigt fastsatte kurser ikke

altid anvendes, se skd. 1.3 og 36.107 samt ØLD af 31. jan. 1977 (skd. 44.46).

Ved ØLD af 23. feb. 1970 blev det statueret, at en skatteyder, der i 1967

havde bortgivet nogle aktier til sine børn, måtte acceptere, at

afståelsessummen blev beregnet efter skattekursen (beregnet efter de senest

gældende regler), medens 1.1.1962-kursen blev beregnet efter de dagældende (i

dette tilfælde mere ugunstige) regler for beregning af skattekursen.

S.G.2.4.7.4 Gælds- eller pantebreve

Såfremt overdragelsessummen ikke betales kontant, men helt eller delvis

berigtiges ved udstedelse af gælds- eller pantebreve, skal der ved opgørelsen

af afståelsessummen tages hensyn til, at sådanne gælds- og pantebreve

sjældent er pari værd, således at der må godkendes et kursnedslag. Den

nominelle overdragelsessum må dog være fastsat således, at et eventuelt

kontantbeløb med tillæg af gælds- eller pantebrevenes handelsværdi udgør

aktiernes kontantværdi.

S.G.2.4.7.5 Aftægtsydelse og lign.

Berigtiges en del eller hele afståelsessummen ved, at køberen påtager sig

en aftægtsforpligtelse eller en anden løbende ydelse over for sælgeren, skal

den kapitaliserede værdi af retten tages i betragtning ved opgørelse af

afståelsessummen, hvis den løbende ydelse har en sådan karakter med hensyn

til årlig ydelse og forpligtelsens varighed, at kapitalisering er mulig. Er

dette ikke tilfældet, må værdien af den løbende ydelse fastsættes efter et

skøn, således at afståelsessummen for aktierne svarer til deres handelsværdi.

Værdifastsættelsen vil som oftest bero på konkrete forhold i den enkelte

afståelsessituation.

Om nægtet fradrag for aktietab, da kapitalværdien af pristalsregulerede,

løbende ydelser ansås at modsvare aktiernes anskaffelsessum, se HD af 27.

nov. 1978 (UfR 1979.64).

Om beskatning af den kontante salgssum med tillæg af den kapitaliserede

værdi af konsulentgage for år, hvor der ikke blev præsteret nogen

arbejdsindsats, se HD af 11. jan. 1982 (skd. 61.163).

Den omstændighed, at sælgeren er indkomstskattepligtig efter SL § 4 c af

den løbende ydelse, giver ikke grundlag for at bortse fra ydelsens

kapitalværdi ved beregning af aktiernes afståelsessum.

S.G.2.4.7.6 Forbeholdt udbytte

Det forekommer, at aktier overdrages med forbehold af udbytteret, enten

for overdrageren selv eller for trediemand. * Om et sådant tilfælde, se LSR's

kendelse refereret i TfS 1992.588. Der var her tale om, at en tidligere

hovedaktionær i forbindelse med et generationsskifte solgte sin resterende

aktiepost til et andet selskab. Salget fandt sted i januar 1984. Ved salget

betingede hovedaktionæren sig udbyttet for regnskabsåret 1983, som blev

deklareret i aug. 1984. LSR fandt, at klageren med rette ved opgørelsen af

sin skattepligtige indkomst havde medregnet såvel udbyttet som

skattegodtgørelse heraf. Med hensyn til udbyttet måtte hovedaktionæren nemlig

anses som "udbyttemodtager", jf. SSL § 17 A, (nu ophævet).

TOLD*SKAT Nyt 1992.22.723. vedrører et tilfælde, hvor en række aktionærer

benyttede et købstilbud fra en storaktionær til at sælge deres aktieposter.

Aktionærerne havde forbeholdt sig et års udbytte af aktierne. Udbyttet blev

vedtaget af generalforsamlingen en uge efter aktiesalgene. Told- og

Skattestyrelsen udtalte som sin opfattelse, at det udbetalte udbytte også

skattemæssigt skulle behandles som udbytte for de aktionærer, der havde

benyttet sig af købstilbudet. Styrelsen lagde herved vægt på den ovenfor

refererede LSR-afgørelse. *

Sker overdragelsen af aktier med forbehold af udbytteret for trediemand,

må afståelsessummen ansættes til aktiernes fulde kursværdi.

Ved salg af aktier med påhvilende forskrivninger beregnes afståelsessummen

alene som den faktiske afståelsessum uden tillæg af de af køberen overtagne

forskrivninger, lsr. 1970.96.

S.G.3 Særlige beskatningsregler ved visse afståelser mv.

S.G.3.1 Likvidationsudlodning

Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det

kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, opgøres som ved en almindelig

afståelse, idet likvidationsudlodningen i dette år betragtes som

afståelsessum. Foretages ingen udlodning i det pågældende år, er

afståelsessummen 0. Se Skat 1985.5.142 (sd - likvidation af anpartsselskab,

hvis aktiver skulle overdrages til et af anpartshaveren nystiftet selskab).

Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelsen til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Ved rettidig afmeldelse, dvs. inden 14 dage efter, at det

endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, kan

selskabet anses for endeligt opløst ved den afsluttende generalforsamling,

jf. pkt. 4 i 1984-cirk. Dette har praktisk betydning i tilfælde, hvor den

afsluttende generalforsamling finder sted umiddelbart før et årsskifte. * Se

også TOLD*SKAT Nyt 1992.1.17, hvor Landsskatteretten på baggrund af konkrete

praktiske forhold anså en generalforsamlingsbeslutning om ophør den 3. april

1989 for at være afholdt i naturlig kontinuitet med regnskabsafslutningen den

31. dec. 1988. *

Det er kun likvidationsudlodninger, som skattemæssigt behandles efter

aktieavancebeskatningsreglerne.

Hvis et selskab er trådt i likvidation i samme kalenderår, hvori

opløsningen finder sted, men inden likvidationens indtræden har foretaget

udlodning til aktionærerne, er disse udlodninger derfor ikke omfattet af

aktieavancebeskatningsreglerne. Beskatningen må efter hovedreglen i LL § 16

A, stk. 1 ske hos aktionæren som udbytteindkomst.

Ved udlodning af likvidationsprovenu ad flere gange inden for det

kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er det tidspunktet for

udlodningen, der er afgørende for den skattemæssige behandling af fortjeneste

eller tab på aktierne. Dette gælder også for aktionærer med forskudt

regnskabsår, når de modtager udlodning i mere end et regnskabsår. Fortjeneste

eller tab opgøres i forhold til de modtagne udlodninger.

Om beskatning ved udlodning som likvidationsprovenu af en spærret

bankkonto, hvis indestående først kunne udbetales på et senere tidspunkt på

grund af en mortifikationssag vedrørende et bortkommet pantebrev, se Skat

1988.12.796 (sd).

Slutter likvidationen uden udlodning, vil tabet være lig aktiernes

anskaffelsessum.

Evt. tabsfradrag må afvente selskabets endelige opløsning, medmindre det

på et tidspunkt forinden selskabets endelige opløsning må anses for

dokumenteret, at likvidationen vil blive sluttet uden udlodning af

likvidationsprovenu, jf. ØLD af 3. dec. 1980 (skd. 58.277), lsr. 1982.81 og

1985.10. I sidstenævnte situation må evt. tabsfradrag foretages i det år,

hvori tabet således må anses for konstateret, og ikke først i et eventuelt

senere opløsningsår, Skat 1989.2.145. (lsr).

Tabsfradrag kan ikke støttes på nævnte ØLD af 3. dec. 1980, når et selskab

fortsætter med en nyindskudt aktiekapital efter at have nedskrevet den

oprindelige aktiekapital til 0 uden udlodning til aktionærerne, jf. lsr.

1984.8.

I t&s nyt 1991.10.554 kommenteres ØLD af 12. marts 1991 (t&s nyt

1991.10.513), hvorved det blev fastslået, at tab på anparter ikke alene kan,

men tillige skal fradrages i det år, hvori indskudskapitalen må anses for

tabt. Dommen er anket til Højesteret. Det kan ikke af dommen udledes, hvad

der er gældende i situationer, hvor et selskab går konkurs, men hvor

aktiekapitalen efterfølgende viser sig ikke at være gået tabt. Om sidstnævnte

situation, se t&s nyt 1991.12.666.

Hvis der foretages udlodning fra et likviderende selskab af

likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori opløsningen finder sted -

enten fordi udlodningen sker i flere forskellige år, eller fordi selskabet

først kan anses for endeligt opløst året efter, at udlodningen har fundet

sted - sidestilles udlodningen med udbytte, og beskatning hos aktionærerne

skal ske som udbytteindkomst af den fulde udlodning (uden fradrag af

anskaffelsessum). I det år, selskabet endeligt opløses, vil fortjeneste/tab

kunne beregnes på sædvanlig måde, idet afståelsessummen her bliver det i det

endelige likvidationsår udloddede beløb, der evt. kan være 0.

Der er ikke hjemmel til at udskyde aktionærernes indkomstbeskatning til en

samlet beskatning ved selskabets endelige opløsning.

Om et tilfælde hvor en udbetaling til hovedaktionæren ansås for

forhåndsudlodning af likvidationsprovenu og ikke som påstået af

hovedaktionæren, et aktionærlån, se t&s nyt 1991.12.644.

Eventuel dispensation

I henhold til LL § 16 A, stk. 3, kan den kommunale skattemyndighed, når

særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at beløb, der udloddes forud

for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke medregnes i

modtagerens udbytteindkomst. De beløb, der fritages for almindelig

indkomstskat, skal derefter behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne.

Om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov

nr. 309 af 25. maj 1987 henvises til S.G.3.2.

Når der gives dispensation fra den almindelige beskatning af

udlodningsbeløbet, anses en til udlodningen svarende del af aktionærens

aktier for afstået, således at anskaffelsessummen for aktierne reducerer

udlodningsbeløbet, der herved ligestilles med afståelsessummen. For

almindelige aktionærer anses udlodningen for at vedrøre aktierne efter reglen

først ind-først ud, og den for disse aktier gældende anskaffelsessum anvendes

ved avance-/tabsopgørelsen. For hovedaktionærer beregnes den til "de

afståede aktier" svarende anskaffelsessum efter gennemsnitsmetoden.

S.G.3.2 Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af

aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, skal medregnes til den

almindelige indkomst som udbytte, jf. LL § 16 A. Nedskrivning af

aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, anses for omfattet af

LL § 16 A, selv om der ikke sker udlodning i forbindelse med

kapitalnedskrivningen, jf. lsr. 1984.8.10 og Skat 1988.8.484 (lsr).

I tilfælde, hvor nedskrivningen er omfattet af LL § 16 A, stk. 1, kan

anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke fratrækkes i

forbindelse med nedskrivningen, men for hovedaktionærer medfører den

såkaldte gennemsnitsmetode, at anskaffelsessummen for den nedskrevne

aktiebeholdning indgår i anskaffelsessummen for den resterende

aktiebeholdning.

For almindelige aktionærer medfører den såkaldte aktie-for-aktie-metode

derimod, at anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke indgår

i anskaffelsessummen for den resterende aktiebeholdning. Den nedskrevne

aktiebeholdning er de ældste aktier. Ved eventuel beskatning i forbindelse

med en senere afståelse af den resterende aktiebeholdning er det således

alene anskaffelsessummen for denne aktiebeholdning, som lægges til grund ved

opgørelse af fortjeneste eller tab. Dette gælder, uanset på hvilken måde

nedskrivningen sker, da det afgørende i relation til anvendelse af

aktie-for-aktie-metoden er, at der sker en nedskrivning af aktiebeholdningens

pålydende.

Udlodningsbeløbet forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum for

aktierne opgjort efter reglerne i § 4, stk. 2-4 i LOSV.

Eventuel dispensation

Ifølge LL § 16 A, stk. 2, kan den kommunale skattemyndighed tillade, at

udlodningsbeløbene fritages for beskatning som udbytteindkomst, mod at

fortjeneste eller tab behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne. Normalt

vil tilladelse have til forudsætning, at kapitalnedskrivningen alene er

begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold. Dette vil ofte være

tilfældet, hvor et selskab i tilknytning til kapitalnedskrivningen har

afhændet en del af sine aktiviteter og realiseret de hertil hørende

driftsmidler, således at den hidtidige aktiekapital skønnes at være for stor

til de resterende aktiviteter.

Det forudsættes således, at der er sket en vis aktivitetsindskrænkning og

ikke blot et mindre eller imidlertidigt frasalg af driftsmidler el.lign.

Ved vurderingen af om aktiviteten er indskrænket, kan der henses til

koncernens samt aktionærernes samlede forhold, herunder om aktiviteten er

afhændet til købere, som i forhold til koncernen og aktionærerne er fremmede.

Dispensationen baseres på en samlet vurdering af sagens omstændigheder,

hvorved der endvidere henses til om kapitalnedsættelsen sker kort tid efter

aktivitetssalget (indenfor ca. 11/2 år), om udlodningen nogenlunde svarer til

de midler, der er indkommet ved salget, samt om der fortsat er en ikke

uvæsentlig aktivitet i selskabet (koncernen).

Endelig er det en forudsætning for dispensation efter LL § 16 A, stk. 2,

at nedskrivningen berører aktionærerne forholdsmæssigt lige meget, således at

deres aktionærmæssige indflydelse på selskabet ikke forrykkes.

Når der ikke sker udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivningen, men

nedskrivningen - evt. i forbindelse med nytegning - finder sted for at

bortskaffe en underskudssaldo, gives der ikke dispensation til aktionærer,

der efter nedskrivningen af den tidligere aktiekapital fortsat ejer aktier i

selskabet, da dispensationsadgangen ikke bør anvendes som alternativ til

likvidation. Dispensation i et tilfælde som det foreliggende vil alene tjene

til, at der i forbindelse med nedskrivningen opnås fradrag for aktiernes

anskaffelsessum efter de almindeligt gældende aktieavancebeskatningsregler.

Dispensation gives ikke, uanset om der er tale om almindelige aktionærer, som

opgør fortjeneste eller tab efter aktie-for-aktie-metoden, således at

anskaffelsessummen for de nedskrevne aktier ikke kan indgå i

anskaffelsessummen ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved senere salg af

den resterende aktiebeholdning.

Af bemærkningerne til lov nr. 309 af 25. maj 1987 om ændring af

forskellige skattelove (Skattepligt) fremgår, at dispensationspraksis i

relation til LL § 16 A, stk. 2, LL § 16 B, stk. 6, og LOSI § 17, stk. 3 (nu

LL § 16 A, stk. 3), fremover strammes, således at ikke alene selskabets

forhold undersøges nøje, men at det også meget nøje overvejes, om der skal

gives dispensation i tilfælde, hvor dette medfører, at en beskatning helt

eller devis undgås hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I denne

forbindelse vil både aktionærens individuelle forhold - f.eks.

besiddelsestiden af aktierne og indflydelsen i selskabet - og også mere

generelle forhold have betydning. Udenlandske aktionærer vil dog ikke

generelt blive afskåret fra dispensation. Dette kunne virke urimeligt i visse

situationer, f.eks. i tilfælde, hvor selskabet har ført en rimelig

udbyttepolitik, og hvor aktionæren er uden bestemmende indflydelse på

selskabets forhold. Se skd.cirk. nr. 137 af 30. dec. 1987, kap. 1, pkt. 20.

Når der gives dispensation, stilles aktionæren, som om han har afhændet en

aktiepost i selskabet svarende til nedskrivningen af hans aktier. De aktier,

der herefter betragtes som afstået, er aktier, der hører til hans ældste

anskaffelse(r). Anskaffelsessummen for disse aktier opgøres efter reglerne

for salg i almindelighed. Om fastsættelsen af afståelsestidspunktet, se Skat

1990.5.393.

S.G.3.3 Afståelse til selskabet

Såfremt afståelse sker til det selskab, der har udstedt de pågældende

aktier, skal hele afståelsessummen betragtes som udbytteindkomst efter PSL §

4a, jf. LL § 16 B, stk. 1. Anskaffelsessummen for de afståede aktier kan ikke

fradrages.

Lovbestemmelsen finder ikke anvendelse ved afståelse af medarbejderaktier

omfattet af LL § 7 A, som ifølge bestemmelsen i SSL § 31, stk. 2, kun kan

tilbagesælges til selskabet, medmindre medarbejderaktionæren er hovedaktionær

i selskabet i relation til ABL § 4, stk. 2 og 3.

Indløsningssummen for konvertible obligationer, der ikke bliver

konverteret til aktier, anses som udgangspunkt ikke for omfattet af

lovbestemmelsen, jf. 1984-cirk. pkt. 23c. Indløsningssummen anses dog for

omfattet af lovbestemmelsen, såfremt de konvertible obligationer indløses af

selskabet forinden det tidspunkt, hvor lånet forfalder til kontant

indfrielse. Indløsningssummen anses ligeledes for omfattet af

lovbestemmelsen, såfremt de konvertible obligationer indløses på

forfaldstidspunktet til et beløb, som overstiger det aftalte indløsningsbeløb

ifølge gældsbrevet, se Skat 1989.6.476 (lsr).

Beløb, som en andelshaver får udbetalt ved udtræden af et andelsselskab,

anses som vederlag for tilbagesalg af andelsbeviset til det udstedende

selskab, således at hele afståelsessummen skal medregnes til

udbytteindkomsten efter LL § 16 B, stk. 1, jf. PSL § 4a.

Om den skattemæssige behandling af et eventuelt udtrædelsestilsvar, se

Skat 1987.8.607 (skd).

Overtager en andelshaver i en andelsboligforening andelslejligheden som

ejerlejlighed i forbindelse med afståelse af andelsbeviset til

andelsboligforeningen, bliver andelshaveren almindelig indkomstskattepligtig

af differencen mellem lejlighedens handelsværdi og den af andelshaveren

overtagne del af pantegælden, jf. LL § 16 B, stk. 1. Der kan dispenseres

efter bestemmelsens stk. 6, Skat 1988.6.351 (skd).

LL § 16 B, stk. 1, skal forhindre, at aktionærer tilskyndes til at

henlægge hele selskabets overskud til reserverne i stedet for at deklarere en

passende del som udbytte, der beskattes som almindelig indkomst, og ved

afståelse af aktierne til selskabet opnå en udlodning, der skattemæssigt

behandles på anden måde.

Ved beskatningen sidestilles afståelsessummen med udbytte. Beskatningen

reducerer ikke anskaffelsessummen for hovedaktionærers aktier i selskabet,

idet anskaffelsessummen for de resterende aktier udgør samme beløb som før

afståelsen til selskabet.

For almindelige aktionærer gælder derimod aktie-for-aktie-metoden, og som

følge heraf vil anskaffelsessummen for aktionærens resterende aktier i

selskabet være begrænset til den for disse aktier gældende anskaffelsessum,

jf. pkt. 4 i 1984-cirk. Det er de ældste aktier, der anses for afstået til

selskabet.

Afståelsessummen forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum opgjort

efter reglerne i LOSV § 4, stk. 2-4.

Afståelse af tegningsret til det udstedende selskab behandles som

afståelse af aktier til det udstedende selskab.

Eventuel dispensation

Efter LL § 16 B, stk. 6, kan der meddeles dispensation, således at

beskatningen finder sted efter aktieavancebeskatningsreglerne. Dispensationen

gives af den kommunale skattemyndighed, når afståelsen af aktierne til

selskabet må antages at være båret af andre motiver end dem, som søges

undgået ved hovedreglen i bestemmelsens stk. 1.

Normalt vil en dispensation kun blive givet, hvis aktionæren afhænder alle

sine aktier. De behøver dog ikke alle sammen at blive afhændet til selskabet,

idet delafståelse til andre, herunder andre aktionærer i selskabet, kan

accepteres som fuldstændig afhændelse af aktierne. I ganske særlige tilfælde

indrømmes der dispensation, selvom ikke samtlige aktier afhændes, når en

beskatning af hele afståelsessummen ville medføre helt urimelige resultater.

Det skal bl.a. vurderes om aktionæren reelt har opgivet sin indflydelse på

den udbyttegivende aktivitet.

I Skat 1986.7.484 (skd) gav Skattedepartementet dispensation i forbindelse

med indløsningen af konvertible obligationer, idet man herved henså til, at

indløsningen skete samtidig med opgivelsen af samtlige aktionærinteresser i

selskabet. Der blev ikke ved afgørelsen taget stilling til kursfastsættelsen

vedrørende de til selskabet overdragne værdipapirer.

I selskaber, hvor aktionæren eller anpartshaveren ikke kan afhænde sine

aktier mv. til andre end selskabet, f.eks. andelsboligselskaber eller

selskaber, hvor aktiebesiddelse er betinget af erhverv i en bestemt branche,

vil dispensation næsten altid blive givet. Dispensationen indebærer, at

udlodningen omfattes af ABL., herunder af ABL § 2 b. Det samme gælder for

selvstændigt skattepligtige dødsboer, som inden arveudlæg ønsker at afhænde

boets aktier til det udstedende selskab, idet boets besiddelsestid for

aktierne normalt vil være så kort, at boet ikke har haft væsentlig

indflydelse på selskabets udbyttepolitik.

Dispensationsbestemmelsen vil derimod ikke blive anvendt på

investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger ved afståelse af

disse til foreningen. Foreningens opbygning går ud på, at overskuddet skal

tillægges formuen til forøgelse af investeringsbevisernes værdi og dermed

salgsavancen, et forhold som man med hovedreglen i LL § 16 B, stk. 1, har

villet skabe et værn mod.

Aktionærer, der ønsker at afstå aktier, vil hyppigt lade en bank formidle

afståelsen, og bankerne modtager således normalt aktierne i kommission. I

tilfælde, hvor en bank på denne måde modtager "egne aktier" fra en

aktionær til videreafståelse, omfattes denne overdragelse til banken ikke af

LL § 16 B, stk. 1, men aktionæren må beskattes som ved afståelse til

trediemand.

Dispensationen gives ikke generelt, men kun efter ansøgning fra den

enkelte aktionær.

Om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov

nr. 309 af 25. maj 1987 henvises til S.G.3.2.

S.G.3.4 Afståelse til holdingselskaber mv.

Reglerne om aktieafståelse til holdingselskaber mv., som også gælder ved

afståelse af konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, findes

i LL § 16 B, stk. 2-5.

I øvrigt henvises til skd.cirk. nr. 50 af 13. maj 1985 (i det følgende

kaldet 1985-cirk.).

Reglerne omfatter visse tilfælde af aktieafståelse til holdingselskaber,

hvorved bemærkes, at udtrykket holdingselskaber i denne forbindelse ikke

alene dækker selskaber, men også fonde og foreninger. Herudover omfatter

reglerne visse tilfælde af et selskabs afståelse af aktier til en person

eller dennes ægtefælle, når disse ved afståelsen havde en væsentlig

indflydelse i det selskab, der afstår aktierne.

Reglerne finder ikke anvendelse ved afståelse af aktier til et selskab i

likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf.

bestemmelsens stk. 7.

Reglerne finder heller ikke anvendelse på dødsboers aktieafståelser

(1985-cirk. pkt. 2.b.) samt på aktieafståelser, som er omfattet af reglerne i

LOSV (1985-cirk. pkt. 7).

Ved aktieafståelser omfattet af LL § 16B, stk. 2-5, skal hele

afståelsessummen medregnes i overdragerens udbytteindkomst respektiv

selskabets skattepligtige indkomst. Ligningsrådet kan tillade, at fortjeneste

eller tab ved afståelsen skattemæssigt behandles efter

aktieavancebeskatningsreglerne, jf. bestemmelsens stk. 6. Vederlægges en del

af afståelsessummen med aktier i holdingselskabet, beskattes denne del af

afståelsessummen efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. bestemmelsens stk.

2, sidste pkt.

I tilfælde, hvor aktieafståelsen er omfattet af LL § 16B, stk. 2-5, kan

anskaffelsessummen for de afståede aktier ikke fratrækkes i forbindelse med

afståelsen, ligesom anskaffelsessummen ikke vil kunne lægges til grund ved

senere aktieafståelser. Er en hovedaktionærs delafståelse af aktier i et

selskab således omfattet af disse bestemmelser, skal der foretages en

regulering af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden for de aktier, som

er i behold efter afståelsen.

Vedrørende opgørelse af fortjeneste eller tab i relation til beskatning

efter ABL i tilfælde, hvor en del af afståelsesvederlaget består i aktier i

holdingselskabet, henvises til 1985-cirk. pkt. 3.e.

Afståelsessummen forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum opgjort

efter reglerne i § 4, stk. 2-4 i LOSV.

I det følgende foretages en nærmere gennemgang af de enkelte bestemmelser

i LL § 16B, stk. 2-6.

Beskatning ved afståelse til holdingselskaber (stk. 2)

Ved afståelse af aktier til et selskab, forening eller fond, der er eller

i det pågældende indkomstår bliver indehaver af mindst 25 pct.

(holdingselskabet) af aktiekapitalen i det selskab, der har udstedt aktierne

(datterselskabet) beskattes hele den del af afståelsessummen, der ikke

vederlægges med aktier i holdingselskabet, som almindelig indkomst, jf. stk.

2.

Den del af afståelsesvederlaget, der vederlægges med aktier i

holdingselskabet, beskattes efter reglerne i ABL.

Ved afgørelsen af, om det købende selskab er eller inden for indkomståret

bliver indehaver af mindst 25 pct. af aktiekapitalen, kan der ikke i denne

forbindelse ses bort fra konvertible obligationer, selv om de først ombyttes

med aktier i et senere indkomstår (1985-cirk. pkt. 3.a.).

* I t & s nyt 1991.10.551 fandt Ligningsrådet, at overdragelse af 5

aktieposter i samme selskab til 5 forskellige selskaber ikke ville være

omfattet af LL § 16 B, stk. 2-5, idet hver enkelt selskab ikke blev indehaver

af mindst 25 pct. af datterselskabskapitalen. Se tilsvarende TOLD*SKAT Nyt

1992.23.767. *

Når overdrageren er en person (stk. 3)

Ved en persons aktieafståelse finder stk.2 kun anvendelse, hvis

vedkommende person eller dennes ægtefælle

1) beholder aktier i datterselskabet eller i holdingselskabet, eller

2) i forbindelse med aktieafståelsen erhverver aktier i holdingselskabet

eller i datterselskabet, eller

3) på tidspunktet for overdragelsen kan udøve en væsentlig indflydelse i

et af de nævnte selskaber på grundlag af aktiebesiddelse mv., eller på

grundlag af aftale, vedtægt, fondsfundats eller lign., jf. stk. 3.

Personers aktieafståelse beskattes således kun efter stk. 2, hvis

overdrageren eller dennes ægtefælle beholder eller erhverver aktier i

holdingselskabet eller i datterselskabet, eller hvis de pågældende direkte

eller indirekte kan udøve en væsentlig indflydelse i disse selskaber.

Om de pågældende kan udøve en væsentlig indflydelse beror på de konkrete

omstændigheder. At overdrageren eksempelvis fortsætter som direktør i

selskabet er ikke ensbetydende med en væsentlig indflydelse. Udtrykket

væsentlig indflydelse kræver ikke, at vedkommende har en bestem

mende indflydelse i et af de pågældende selskaber (1985-cirk. pkt. 4).

I Skat 1987.1.62 (sd) fandt Ligningsrådet, at 3 brødre ikke ville være

omfattet af LL § 16 B, stk. 2, ved salg af alle deres aktier i selskab S,

uanset at de resterende ca. 43 pct. af aktiekapitalen i selskab S fortsat

skulle ejes af selskab H, hvis aktiekapital var ejet af brødrene med hver en

tredjedel. Brødrene fandtes ikke gennem deres aktiebesiddelse i H hver for

sig at kunne udøve en væsentlig indflydelse i S i relation til bestemmelsens

stk. 3.

I Skat 1987.3.226 (sd) fandtes en aktiesælger ikke at kunne udøve en

væsentlig indflydelse i holdingselskabet, uanset at han var ansat som

funktionær i selskabet og medlem af dets bestyrelse.

Beskatning af tidligere års aktieafståelse (stk. 4.)

Har en aktionær, der er skattepligtig efter stk. 2-3, inden for de 5

senest forudgående indkomstår - dvs. indkomståret, hvori afståelsen finder

sted, og de 4 indkomstår forud herfor - afstået aktier i datterselskabet til

holdingselskabet, medregnes hele den del af afståelsessummen for disse

aktier, der ikke er vederlagt med aktier i holdingselskabet, ligeledes i den

skattepligtige almindelige indkomst for de pågældende indkomstår til og med

1990. Fra indkomståret 1991 medregnes afståelsessummen i udbytteindkomsten.

En eventuel aktieavancebeskatning ophæves, jf. stk. 4. Se i øvrigt 1985-cirk.

pkt. 3.b.

Bestemmelsen vedrører tilfælde, hvor en aktionærs afståelse af aktier til

et holdingselskab sker i etaper i løbet af flere år. Sådanne overdragelser

betragtes under ét, hvis de finder sted indenfor de 5 senest

forudgående indkomstår.

Hensigten med bestemmelsen har været at forebygge, at en overdragelse af

knap 25 pct. efterfulgt af en senere overdragelse af få aktier skulle kunne

føre til et andet skattemæssigt resultat, end hvis overdragelsen var sket

under ét.

Vedrørende anvendelsestidspunktet for den særlige 5 års regel i stk. 4,

henvises til 1985-cirk. pkt. 8.

Særlige regler, hvor overdrageren er et selskab (stk. 5)

Ved selskabers aktieafståelser finder stk. 2 og 4 kun anvendelse, hvis en

person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i

det selskab, der afstår aktierne, og på samme tidspunkt havde en væsentlig

indflydelse i holdingselskabet, jf. stk. 5, 1. pkt.

Væsentlig indflydelse vil kunne foreligge i tilfælde, hvor et selskabs

aktieafståelse har fundet sted efter fælles overenskomst mellem flere af

selskabets aktionærer, der hver især ejer mindre end 25 pct., men tilsammen

en væsentlig del af aktiekapitalen i det overdragne selskab, når samme

aktionærkreds også bliver ejere af aktier i holdingselskabet.

En sådan fælles overenskomst fandtes ikke at foreligge i tilfælde af

overdragelse af et datterselskab inden for en koncern, der var ejet af en

bred og mere ubestemt personkreds, Skat 1989.2.154 (sd).

For selskaber finder stk. 2 og 4, tilsvarende anvendelse ved afståelse af

aktier til en person eller dennes ægtefælle, når disse ved afståelsen havde

en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, jf. stk. 5, 2.

pkt.

Som ved afståelse til holdingselskaber er det en forudsætning, at

erhververen er eller i det pågældende indkomstår bliver indehaver af mindst

25 pct. af aktiekapitalen i det selskab, som overdrages på samme måde som det

i stk. 2 nævnte holdingselskab, se Skat 1988.7.414 (skd).

* I TOLD*SKAT Nyt 1991.20.1158 havde S A/S en aktiekapital på 1.245.000

kr. S A/S ejede som egne aktier 240.000 kr., mens resten var ejet af personen

A og fonden B med henholdsvis nom. 855.000 kr aktier og nom. 150.000 kr. A

var formand for fondsbestyrelsen i B. Det var tanken at S A/S vederlagsfrit

skulle skulle overdrage egne aktier med nom. 162.000 kr. til fonden B og nom

78.000 kr. til A.

Ud over, at denne overdragelse, i ulige forhold, til aktionærerne, ansås

som maskeret udbytte efter LL § 16 A, fandt Ligningsrådet at

gaveoverdragelsen tillige ville være omfattet af LL § 16 B, stk. 5 for S A/S.

Ved afgørelsen af, om A måtte anses at have væsentlig indflydelse i fonden

B, blev der henset til, at det var oplyst, at A var formand for

fondsbestyrelsen. Dette medførte dels, at A's stemme var udslagsgivende i

tilfælde af stemmelighed, dels at A havde vedtægtsmæssig andel i den

kollektive tegningsret. Der måtte endvidere henses til, at bestyrelsen efter

fondsvedtægternes § 4 sammensattes i første række af generalforsamlingsvalgte

bestyrelsesmedlemmer i S A/S, i hvilket selskab A ejede ca 85% af den på

generalforsamlingen stemmeberettigede aktiekapital. Afgørelsen er kommenteret

i TfS 1992.11.319. *

Om et tilfælde hvor en omvendt lodret skattepligtig fusion blev anset for

at indeholde en aktieoverdragelse omfattet af LL § 16 B, stk. 5, se Skat

1990.12.976 (lsr).

I tilfælde, hvor selskaber skal medregne afståelsessummen til den

skattepligtige almindelige indkomst efter foranstående regler, finder SSL §

2, stk. 5 og § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, om skattefrihed for udbytter

ikke anvendelse i de seneste 3 indkomstår forud for afståelsen, jf. LL § 16B,

stk. 5, sidste pkt. I dette tilfælde er der således ikke skattefrihed for de

udbytter, som selskabet har modtaget fra datterselskabet i indkomståret,

hvori afståelsen finder sted, og de to indkomstår forud herfor (1985-cirk.

pkt. 5 d).

Reglen gælder ikke datterselskabsudbytter, som er deklareret forud for det

indkomstår, der ikke er afsluttet den 4. dec. 1984 (1985-cirk. pkt. 8).

En fonds aktieafståelse er omfattet af LL § 16 B, stk. 5, hvis

betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Er dette tilfældet, finder FBL § 10

om skattefrihed for udbytter ikke anvendelse i de seneste 3 indkomstår forud

for afståelsen, Skat 1988.11.694 (skd).

Eventuel dispensation

I medfør af bek. nr. 417 af 6. juni 1991 kan Ligningsrådet dispensere fra

beskatning efter LL § 16B, stk. 2, 4 og 5, således at

aktieavancebeskatningsreglerne i stedet finder anvendelse, jf. LL § 16B, stk.

6.

Retningslinierne for dispensation er indeholdt i i 1985-cirk. pkt. 9,

hvortil henvises.

Om en konkret sag vedrørende dispensation for et moderselskab ved

udlodning af datterselskabsaktier som likvidationsprovenu til moderselskabets

hovedaktionær, se Skat 1988.7.411 (skd).

Dispensation kan normalt forventes, når den overvejende del af

afståelsesvederlaget består i aktier i holdingselskabet. En andel på 51 pct.

anses som en overvejende del, Skat 1986.2.166 (skd).

Om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov

nr. 309 af 25. maj 1987 henvises til S.G.3.2.

Dispensation vil normalt blive betinget af, at summen af eventuelle

gældsbreves pålydende og den kontante del af købesummen er lig med de

afståede aktiers kontantværdi, således at der ikke sker kursnedskrivning på

de nævnte gældsbreve ved aktieavanceopgørelsen, samt at de eventuelle

gældsbreve oprettes med en nominel rente, der mindst svarer til mindsterenten

på afståelsestidspunktet, jf. KGL § 7, stk. 3.

Om fradrag for rentebetalinger til den sælgende aktionær eller til

pengeinstitutter og lign., som har finansieret aktiekøbet, henvises til

T&S-cirk. 1992-6 af 30. april 1992 om sambeskatning af selskaber, pkt.

2.4.2.

S.G.3.5 Skattefri fusion

Anvendes FUSL's regler om "skattefri fusion mv.", skal

aktionærerne beskattes efter reglerne i FUSL §§ 9 og 11. Om skattefri fusion

mv., se SD 1.

For aktionærerne betyder anvendelsen af fusionslovens regler, at der ikke

udløses beskatning i det omfang, aktier i det indskydende selskab udelukkende

ombyttes med aktier i det modtagende selskab. Aktionærerne skal således ikke

i anledning af denne ombytning opgøre avance eller tab på aktierne, men ved

senere afståelse af de ved ombytningen modtagne aktier anses disse for

anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede

aktier. Se bl.a. Skat 1987.9.670.

Hvis de ombyttede aktier var næringsaktier, anses de modtagne aktier

ligeledes for næringsaktier.

ABL § 13, stk. 1

Efter ABL § 13, stk. 1, skal aktier i det indskydende selskab, der er

modtaget som vederlag for aktier i det modtagende selskab, behandles som

hovedaktionæraktier hvis aktionæren var hovedaktionær i det indskydende

selskab, uanset at han ikke bliver hovedaktionær i det modtagende selskab. Er

han ikke hovedaktionær i det modtagende selskab, finder beskatning efter ABL

§ 4 dog kun sted i det omfang, afståelse af aktier i det indskydende selskab

ville have udløst beskatning efter disse regler.

Er aktierne modtaget i forbindelse med en fusion, der er foretaget inden

den 20. april 1983, finder beskatning efter ABL § 4 dog tillige kun sted ved

afståelse inden for de første 5 år efter fusionen.

Såvel ved fusion før som efter den 20. april 1983 gælder således, at en

aktionær, som på fusionstidspunktet alene var hovedaktionær i det indskydende

selskab som følge af - at vedkommende inden for de seneste 5 år forud for

fusionen ejede mere end 25 pct. af aktiekapitalen, men som på

fusionstidspunktet ejede mindre end 25 pct. af aktiekapitalen - kun beskattes

efter de regler, der gælder for hovedaktionærer ved afståelse af de ombyttede

aktier inden 5 år fra det tidspunkt, hvor aktiebeholdningen i det indskydende

selskab blev bragt ned under 25 pct.

Hvis aktionæren ikke var "ophørende" hovedaktionær ved fusionen,

skal de modtagne aktier behandles som hovedaktionæraktier uden hensyn til

besiddelsestidens længde. Tegnes der aktier i det modtagende selskab ved

udnyttelse af tildelte tegningsretter, skal disse aktier behandles som

hovedaktionæraktier på linje med de ved fusionen modtagne aktier og anses for

anskaffet på samme tidspunkt som moderaktierne.

Er aktionæren hovedaktionær i det modtagende selskab, finder beskatning

sted efter de regler, der gælder for hovedaktionærer, uden hensyn til

besiddelsestidens længde og uden hensyn til, om de ombyttede aktier (i det

indskydende selskab) ville have udløst beskatning.

* Ved lov nr. 1030 af 19. dec. 1992, vedrørende virksomhedsskatteloven og

andre skattelove, ændredes bl.a. ABL § 13, stk. 1, således, at aktionæren ved

afståelse af aktier i det modtagende selskab tillige beskattes efter reglerne

i § 4, i det omfang afståelse af aktier i det indskydende selskab ville have

udløst beskatning efter disse regler. Ændringen betyder at reglerne i lovens

§ 4 og § 13, stk. 1 skal gælde sideløbende.

Eksempelvis skal en person, der efter en fusion fortsætter som

hovedaktionær i det modtagende selskab, være under hovedaktionærgrænsen og

ude af 5 års perioden i såvel det indskydende som det modtagende selskab før

hovedaktionærbeskatningen ophører.

På tilsvarende måde er bestemmelsen i ABL § 13, stk. 4, som successesion

på aktionærsiden i forbindelse med uegentlig fusion, ændret.

Ændringerne har virkning for afståelse af aktier, når beslutning om fusion

er truffet i et eller flere af de fusionerede selskaber den 17. nov. 1992

eller senere. *

Om skattefri fusion af en kontoførende investeringsforening med en

udloddende investeringsforening som fortsættende forening, se Skat

1986.11.671 (sd).

Om fortolkningen af 1 pct.-reglen i relation til ABL § 13, stk. 1, om

fusion, se S.G.2.4.3.1.

Såfremt aktierne ved fusion eller spaltning bliver vederlagt med andet end

aktier i det modtagende selskab, anses aktierne for afstået til kursen på

fusionsdatoen, h.h.v. spaltningsdatoen. Overstiger indløsningskursen den

børsnoterede kurs på fusionsdatoen, anses aktierne for afstået til

indløsningskursen, Skat 1988.8.471 (lsr).

Hvis kun en del af aktionærernes aktier i det indskydende selskab

vederlægges med andet end aktier i det modtagende selskab, gælder det ovenfor

anførte for denne del. I FUSL § 9, stk. 3, er der givet nærmere regler om,

hvilke aktier der skal anses for indløst i tilfælde, hvor aktierne i det

indskydende selskab er erhvervet på forskellige tidspunkter eller er af

forskellig art eller for en dels vedkommende erhvervet som led i næring. Der

henvises til loven samt til skd.cirk. nr. 140 af 23. juni 1976 om beskatning

ved fusion af aktieselskaber mv., der igen henviser til pkt. 23 i cirk. nr.

127 af 3. juli 1967. Se også lsr. 1972.9 og 104.

Aktier, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, lades ude af

betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst, hvad enten

der er tale om gevinst eller tab. Det samme gælder annullering af egne

aktier, som et modtagende selskab erhverver.

FUSL finder ikke anvendelse på sammenslutning af rent udenlandske

selskaber, bortset fra tilfælde omhandlet i FUSL § 15, stk. 3, men i lovens §

15, stk. 6, er der givet den kommunale skattemyndighed, jf. bek. nr. 417 af

6. juni 1991, mulighed for at bestemme, at aktionærer, der er fuldt

skattepligtige her i landet, beskattes efter samme regler som ved fusion af

danske selskaber mv.

S.G.3.6 ABL § 13, stk. 2-4

* ABL § 13, stk. 2-4 omhandler de særlige tilfælde af succession på

aktionærsiden, hvor et selskab helt eller delvist erhverver kapitalen i et

andet selskab (uegentlig fusion). Stk. 2 og 3, der er nye, omfatter de

tilfælde hvor såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af

begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, mens stk

4, tidligere stk. 2, omhandler andre tilfælde. Succession efter stk. 4.

kræver Ligningsrådets tilladelse.

Efter ABL § 13, stk. 2, har aktionærerne i det erhvervende selskab ved

ombytning af aktier adgang til beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i

fusionsskatteloven, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er

omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/

EØF. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen.

Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden for en periode på

højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.

Ved ombytning af aktier forstås i denne forbindelse, jf. ABL § 13, stk. 3,

den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs

aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette

selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet

selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og

eventuelt en kontant udligningssum på højst 10% af den pålydende værdi eller,

når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de

værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.

De nye regler i ABL § 13, stk. 2 og 3, har virkning fra og med

indkomståret 1992.

Den dagældende bestemmelse i ABL § 13, stk. 2, der nu er stk. 4, er

opretholdt sideløbende med de nye regler i stk. 2 og 3, med en terminologi,

der er i overensstemmelse med fusionsskatteloven og med et nyt indhold, der

lovfæster Ligningsrådets dispensationspraksis.

Efter ABL § 13, stk. 4, kan Ligningsrådet tillade, at der ikke sker

beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele

aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer

aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet

selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som

vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant

udligningssum på højst 10% af de ombyttede aktiers værdi. Tilladelse gives

kun under særlige omstændigheder, hvis det erhvervende selskab har foretaget

opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvori selskabet

erhverver resten af aktiekapitalen, eller i de 4 forudgående indkomstår. Ved

afståelse af de modtagne aktier sker der beskatning efter § 4, i det omfang

afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst beskatning efter disse

regler. De modtagne aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for

samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Ligningsrådet kan under

tilsvarende betingelser tillade, at der i disse tilfælde ikke sker beskatning

efter § 2.

ABL § 13, stk. 4, kan anvendes i de tilfælde, hvor det ene af selskaberne

eller begge selskaber ikke er omfattet af begrebet "selskab i en

medlemsstat". Disse regler kan også anvendes af selskabsdeltagere i de

selskaber, der er omfattet af dette begreb, i stedet for eller som supplement

til de nye regler. Reglerne kan således anvendes, når det erhvervende selskab

erhverver den resterende del af aktiekapitalen i det erhvervede selskab.

De særlige omstændigheder, som kan bevirke, at tilladelse gives, kan være,

at opkøb er sket med hjemmel i § 13, stk. 2 og 3, som omhandler succession

ved ombytning af aktier, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab

er danske selskaber eller selskaber hjemmehørende i en EF-medlemsstat.

Særlige forhold gør sig også gældende, når det kan godtgøres, at opkøbene er

sket af forretningsmæssige årsager og ikke med henblik på at

kontantvederlægge bestemte aktionærer.

Hovedaktionærens aktionærstatus efter ABL § 13, stk. 4, bedømmes efter de

samme retningslinier, som gælder efter ABL § 13, stk. 1, se også LSR i

t&s nyt 1991.17.949. Det bemærkes, at den udvidelse af anvendelsesområdet

for ABL § 13, stk. 4, der er en følge af lov nr. 1030 af 19. dec. 1992,

vedrørende virksomhedsskatteloven og andre skattelove - hvorefter der ved

afståelse af de modtagne aktier tillige sker beskatning efter § 4, i det

omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst beskatning efter

disse regler - svarer til ændringen af ABL § 13, stk. 1 og der henvises

derfor til omtalen heraf ovenfor under S.G.3.5. *

ABL § 13, stk. 4, finder ikke anvendelse ved afståelse af aktier mv.

omfattet af ABL §§ 2 a, 2 b, 2 c eller 3.

S.G.3.7 Arveudlæg

Ved arveudlæg af almindelige aktier eller hovedaktionæraktier, som er

omfattet af ABL § 2 og § 4, gælder ifølge ABL § 10 følgende regler:

Ved udlæg af almindelige aktier fra et dødsbo er aktiernes anskaffelsessum

udlægsværdien, og anskaffelsestidspunktet er udlægstidspunktet.

Ved udlæg af hovedaktionæraktier fra et dødsbo er aktiernes

anskaffelsessum udlægsværdien, og anskaffelsestidspunktet er

udlægstidspunktet, medmindre aktierne udlægges med succession i henhold til

ABL § 10, stk. 3, eller § 10, stk. 4.

I tilfælde, hvor aktierne udlægges med succession i henhold til ABL § 10,

stk. 3, eller § 10, stk. 4, indtræder udlægsmodtageren i afdødes/boets

anskaffelsestid og anskaffelsessum samt hovedaktionærstatus. Beskatning

finder dog kun sted, hvis udlægsmodtageren afstår aktierne inden 5 år efter

udlægget, og kun i det omfang afdøde/boet ville være blevet beskattet ved en

tilsvarende afståelse, medmindre udlægsmodtageren i øvrigt er hovedaktionær.

I henhold til ABL § 10, stk. 3, succederer udlægsmodtageren i boets

skattemæssige stilling i tilfælde, hvor hovedaktionæraktier udlægges 3 år

eller mere efter afdødes/boets anskaffelsestidspunkt, og boet har valgt ikke

at lade sig beskatte af fortjeneste ved udlægget, uanset at betingelserne

herfor var til stede.

I henhold til ABL § 10, stk. 4, indtræder udlægsmodtageren i boets

skattemæssige stilling i tilfælde, hvor der inden 3 år fra afdødes/boets

anskaffelsestidspunkt udlægges hovedaktionæraktier, som er erhvervet i

forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter LOSV, og

boet har valgt ikke at lade sig beskatte af fortjeneste ved udlægget, uanset

at betingelserne herfor var til stede.

For aktier mv. omfattet af ABL § 2 a, 2 b eller 3, kan boet vælge mellem

beskatning af fortjenesten eller udlæg med succession. Vælges udlæg med

succession, indtræder arvingen i afdødes/boets skattemæssige stilling med

hensyn til de udlagte aktier.

Er aktionæren inden den 1. juli 1981 ved udlæg af aktier indtrådt i

afdødes skattemæssige stilling, anses aktionæren for indtrådt i såvel afdødes

anskaffelsessum som anskaffelsestidspunkt, se skd.cirk.nr. 64 af 26. sept.

1981 til ABL, pkt. 47.

Udlægsmodtager hjemmehørende i udlandet - ABL § 13 c

Ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 er der indsat en bestemmelse i ABL som §

13 c, der har virkning for aktier i dødsboer, hvor dødsfaldet er indtrådt den

18. feb. 1987 eller senere.

Ifølge ABL § 13 c sker der ved udlæg af aktier fra dødsboet til en

ægtefælle, arving eller legatar, der er hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, beskatning i boet, i samme omfang som hvis aktierne

var blevet solgt af boet.

For aktier omfattet af ABL § 2 gælder dette dog kun, hvis de er erhvervet

i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter LOSV.

Som salgssummer betragtes de beløb, hvortil aktierne skal opføres i den

endelige boopgørelse.

Udlægsmodtagere indtræder ikke i boets skattemæssige stilling med hensyn

til de udlagte aktier.

T&S-regionerne kan imod sikkerhed og beregning af tillæg gives

henstand med betaling af skatter af den opgjorte fortjeneste ved udlægget, se

bek. nr. 80 af 14. feb. 1991 om beskatning af dødsboer mv.

S.G.3.8 Succession ved familieoverdragelse - ABL § 11

Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan anvendes ved en persons

overdragelse af hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 2 og § 4, når den

enkelte overdragelse omfatter aktier, der udgør mindst 15 pct. af

stemmeværdien. Overdragelse til flere erhververe i sameje betragtes i denne

sammenhæng som en enkelt overdragelse. * I TOLD*SKAT Nyt 1992.5.155 tiltrådte

Ligningsrådet, at overdragelse af en ideel anpart af en aktiepost, hvor den

ideelle anpart repræsenterede 26,01 % af stemmerne, kunne ske efter reglerne

om succession ved familieoverdragelse *. Endvidere kan reglerne anvendes ved

en persons overdragelse af aktier omfattet af ABL § 2 b og § 3, uanset

aktiepostens størrelse.

Konvertible obligationer kan, såfremt de ved afståelse skal behandles

efter reglerne i ABL, overdrages med succession, når betingelserne herfor i

øvrigt er opfyldt. Da konvertible obligationer er uden stemmeværdi, er

adgangen til succession dog betinget af, at der til erhververen samtidig

overdrages hovedaktionæraktier, der udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien,

medmindre obligationerne er omfattet af ABL § 3.

* Stemmeværdien opgøres på grundlag af den samlede stemmeværdi af aktier,

der ikke ejes af selskabet, idet stemmeværdien i aktieavancebeskatningslovens

forstand forstås i overensstemmelse med aktieselskabsloven, herunder denne

lovs § 67, stk 3, hvorefter der ikke kan udøves stemmeret for et selskabs

beholdning af egne aktier. TOLD*SKAT Nyt 1992.4.128. (Dep.). *

Reglerne gælder ikke for aktier omfattet af ABL § 2 a og 2 c, eller for

almindelige aktier omfattet af ABL § 2 og § 4, stk. 1, sidste punktum.

Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan kun anvendes ved

overdragelse til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes

børnebørn. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt

slægtskabsforhold. Reglerne kan ikke anvendes, hvis erhververen på grund af

sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter KSL § 1, eller

erhververen i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende der.

Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan ikke anvendes i

tilfælde, hvor der ved overdragelsen konstateres et tab.

Anvender parterne ved overdragelsen reglerne om succession i ABL § 11,

gælder følgende:

Overdrageren beskattes ikke af fortjeneste ved overdragelsen.

Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved

overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Hvis

overdrageren afstår hele sin aktiepost og evt. konvertible obligationer til

samme erhverver, og aktieposten udgør mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller

mere end 50 pct. af stemmeværdien, gælder dog 5-års reglen i ABL § 4, stk. 2,

medmindre aktierne er omfattet af ABL § 13.

* Ved lov nr. 1030 af 19. dec. 1992, om virksomhedsskatteloven og andre

skattelove er der i ABL § 4, stk. 2 indsat en særlig 10-årsfrist for aktier

der er erhvervet i forbindelse med omdannelse af en personligt ejet

virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Som en konsekvens heraf, og i den hensigt at hindre omgåelse ved

benyttelse af reglerne om succession ved familieoverdragelse, er ABL § 11,

stk. 2, 4. pkt. ændret med følgende indhold. "Hvis overdrageren afstår

hele sin aktiepost til erhververen og aktieposten udgør mindst 25 pct. af

aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeværdien, indtræder erhververen

i overdragerens skattemæssige stilling på den måde, at der sker beskatning

efter § 4, stk. 2, 1. pkt., dog efter § 4, stk. 2, 2. pkt., hvis aktierne

hidrører fra en omdannelse efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,

medmindre aktierne er omfattet af § 13".

Bestemmelserne har virkning for afståelse af aktier, når

virksomhedsomdannelsen har fundet sted den 14. dec. 1992 eller senere, samt

hvor virksomhedsomdannelsen har fundet sted før den 14. dec. 1992, når

beslutning om tilførsel af kapital er truffet den 17. nov. 1992 eller senere.

*

Hvis aktierne overdrages til flere erhververe er successionen

evigtvarende, selv om aktierne erhverves i sameje. Ved opgørelse af

erhververens fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne, behandles

aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de

blev anskaffet til af overdrageren.

Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i

fortjeneste ved erhververens overdragelse af aktierne.

Parternes beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens

skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med indgivelse af

overdragerens selvangivelse.

Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen,

ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave,

kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i

overdragerens stilling. Den skal meddeles skattemyndigheden inden for 3

måneder efter. at den afgifts- eller skattepligtige har modtaget meddelelse

om ændringen.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og

administration af reglerne om succession ved familieoverdragelse.

Der henvises i øvrigt til skd.cirk. nr. 78 af 29. maj 1989 om succession

ved familieoverdragelse.

S.G.3.9 Aktielejligheder og andelsboliger - parcelhusreglen

Ifølge EBL § 8, stk. 4, skal fortjeneste eller tab ved afhændelse eller

afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet

med brugsret til en beboelseslejlighed, ikke medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige eller særlige indkomst efter ABL, når følgende

betingelser er opfyldt:

a) Ejendomsretten til det pågældende værdipapir skal være forbundet med

brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2

beboelseslejligheder.

b) Ejeren af værdipapiret eller hans husstand skal have beboet den

lejlighed, som værdipapiret gav brugsret til, i en del af eller hele den

periode, hvori han har ejet værdipapiret.

c) Et eventuelt til lejligheden hørende grundareal må ikke overstige 1.400

m2.

Fritagelsesbestemmelsen omfatter alene fortjeneste eller tab ved

afhændelse eller afståelse og finder således ikke anvendelse med hensyn til

fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu.

Med hensyn til betingelsen under a bemærkes, at det afgørende er antallet

af beboelseslejligheder i det samlede ejendomskompleks, der hører under

andelsboligforeningen eller selskabet. Det er uden betydning, om den enkelte

beboelseslejlighed indgår i en etagebebyggelse, et rækkehuskompleks eller

lign., eller om den er et frit beliggende enfamilieshus. Det er ligeledes

uden betydning, om den pågældende beboelseslejlighed har selvstændigt matr.

nr. eller ej.

Fritagelsesreglen gælder kun fortjeneste eller tab vedrørende den del af

værdipapiret, som svarer til den af sælgeren eller hans husstand beboede

lejlighed.

Fritagelsesreglen gælder ikke for andelsbeviser, der alene giver brugsret

til et grundareal, se lsr. 1984.125 (havelod) og 1985.96.

For at konstatere om værdipapiret svarer til den af sælgeren beboede

lejlighed, må man have oplysning om, hvor stor en del den pågældende

lejlighed udgør af det samlede ejendomskompleks, der hører under den

pågældende andelsboligforening eller selskab. Endvidere må man have oplysning

om, hvor stor en andel den skattepligtige gennem det pågældende værdipapir

har haft i selskabets eller foreningens formue.

Med hensyn til at fastslå, hvor stor en andel af selskabets eller

foreningens formue værdipapiret repræsenterer, vil den skattepligtige

almindeligvis kunne få nærmere oplysninger herom hos ejendommens

administrator (eller selskabets eller foreningens bestyrelse).

Eksempel

En beboelsesejendom med 30 lige store lejligheder ejes af en

andelsboligforening, der er dannet af 20 af ejendommens lejere, som i

forbindelse hermed hver tegnede et andelsbevis lydende på 20.000 kr.

2-1/2 år senere sælger en af andelshaverne sit andelsbevis for 38.000 kr.

og opnår således en fortjeneste på 18.000 kr.

Da den pågældendes andel i foreningens formue er større end den andel, som

hans lejlighed udgør af ejendommen, er en del af fortjenesten ikke skattefri.

Den skattefri del af fortjenesten udfindes således:

20

fortjeneste 18.000 kr. * ---- = 12.000 kr.

30

Den resterende del af fortjenesten, 6.000 kr., beskattes efter reglerne i

ABL.

S.G.4 Særlige forhold

S.G.4.1 Båndlagte kapitaler

Skattedepartementet har i skd. 1.4. redegjort for anvendelsen af de

tidligere gældende regler i LOSI § 2, nr. 6-8 og LL § 16 ff på visse

båndlagte kapitaler. Redegørelsen må anses for også at være gældende for

reglerne i ABL. Den omfatter følgende båndlæggelser:

1. Hvor en kapital bestående af aktier mv. i henhold til trediemands

beslutning er båndlagt med udbytteret til fordel for en anden end

kapitalejeren.

2. Hvor en skattepligtig i levende live selv har bestemt, at en kapital

skal overføres til descendenter og arveberettigede eller andre, medens

udbyttet af kapitalen forbeholdes.

3. Hvor det er bestemt, at udbyttet skal tillægges kapitalen.

Avance eller tab på aktierne mv. i de under pkt. 1 og 2 nævnte tilfælde

skal hos den aktuelle ejer af kapitalen behandles skattemæssigt efter

reglerne i ABL.

Det samme gælder i de under pkt. 3 nævnte tilfælde, for så vidt de

båndlagte aktier mv. er endeligt overdraget til den fremtidige ejer. Såfremt

kapitalen først engang i fremtiden under visse betingelser skal tilfalde en

person, et legat eller lignende, således at der i øjeblikket ikke eksisterer

nogen aktuel ejer af kapitalen, er der ingen mulighed for at foretage en

beskatning.

Til belysning af begrebet "aktuel ejer" vedrørende aktier, som

indgår i båndlagte kapitaler, kan nævnes følgende eksempler:

En skatteyder, som ved gave eller arv har erhvervet aktier, der er

båndlagt med forbehold af rentenydelse for nogle nærmere angivne andre

personer i disses levende live, anses som den aktuelle ejer, uanset den

omhandlede båndlæggelse, skd. 39.293 og lrs. 1977.134.

Hvor en arvelader ved testamente havde båndlagt en kapital til

rentenydelse for sit eneste barn, men ikke truffet bestemmelse om, hvorledes

der skulle forholdes med kapitalen ved barnets død, blev barnet anset som

aktuel ejer.

En rentenyder kan derimod ikke anses for ejer af en båndlagt kapital, hvis

det er bestemt, f.eks. ved testamente, hvem den båndlagte kapital skal

tilfalde ved rentenydelsens ophør. Se lsr. 1976.20, hvor kapitalen ikke

fandtes at have nogen aktuel ejer i et tilfælde, hvor kapitalen ved

rentenyderens død skulle udbetales til hendes livsarvinger.

Hvor det er bestemt, at de båndlagte aktier ved rentenyders død skal falde

i arv til dennes arvinger ifølge loven eller testamente, således at

rentenyder har testationsret med hensyn til kapitalen, anses rentenyder som

aktuel ejer, lsr. 1971.112.

Rentenydelsesindkomsten ansås tidligere for personlig indkomst, men efter

fornyede overvejelser vil SKD anse livsvarig rentenydelse for en anden end

den, der skal have den båndlagte kapital for kapitalindkomst. Hvis

rentenydelsen består af aktieudbytte, beskattes den som udbytteindkomst, se

TfS 1991.530.

* Denne afgørelse er udførligt kommenteret i TOLD*SKAT Nyt 1992.6.196. Se

også i tilslutning hertil TOLD*SKAT Nyt 1992.17.511, om en løbende udbetaling

(rentenydelse) fra en trust i USA til en her i landet hjemmehørende person.

Landsskatteretten fandt, at ydelserne skulle beskattes som kapitalindkomst,

bl.a. fordi trustens midler overvejende var anbragt i obligationer. *

S.G.4.2 Anbragt i pensionsordning

Ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af

værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, salg af aktierettigheder,

udlodning af likvidationsprovenu o.lign., bortses fra indkomstbeskatning, så

længe værdipapirerne er led i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en

opsparing i pensionsøjemed, jf. PL § 45.

S.G.4.3 Køberet mv.

Køberettigheder omfattes af de nye regler i KGL om beskatning af gevinst

og tab på finansielle instrumenter. Der henvises til LVA. D.2.

Om de særlige regler om medarbejderaktier i LL § 7 A henvises til

A.B.1.10.1.

Lignende dokumenter