Spring til indhold

Retsinformation

Hovedaktionær

KEN nr 11113 af 26/04/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet7. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Hovedaktionær

beskatning ved salg af aktier til datterselskab.

Reference:

ABL § 4, stk. 1 og 2

LL § 16 A, stk. 1

LV 1998 S.F.1.2.3.6

A klagede for indkomståret 1993 over, at skatteankenævnet

havde fundet, at hans salg af aktier til datterselskab var anset for maskeret

udlodning.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren ejede hele aktiekapitalen i

selskabet B A/S (herefter kaldet moderselskabet), hvis samlede aktiekapital

udgjorde nominelt 300.000 kr. Moderselskabet ejede hele aktiekapitalen i

selskabet C A/S (herefter kaldet datterselskabet).

Det fremgik videre af sagens oplysninger, at klageren den 18. maj 1993

solgte nominelt 30.000 kr. aktier i moderselskabet til datterselskabet

svarende til 10 % af den samlede aktiekapital. Salget skete til kurs 5.615

svarende til en afståelsessum på 1.684.000 kr. Det fremgik af

salgsaftalen, at salgssummen skulle betales kontant eller opføres som

et anfordringstilgodehavende.

Ankenævnet havde bl.a. henset til, at salget af 10 % af

aktierne i moderselskabet til datterselskabet ikke kunne anses for omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2, og at den modtagne

afståelsessum derimod måtte anses for udlodning i henhold til

ligningslovens § 16 A, stk. 1, idet klageren havde modtaget penge fra

datterselskabet, mens han fortsat ejede hele koncernen.

Man havde videre bl.a. henset til, at gennemførelsen af

"holdingreglerne" ikke udtømmende gjorde op med

spørgsmålet om, hvornår en aktieafståelsessum kunne

beskattes som maskeret udbytte, jf. herved bl.a. TfS 1984.231 LR, LV 1993,

afsnit S.F.1.2.3.7., samt besvarelse af spørgsmål 7 til

Læs alt

Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg i forbindelse med

folketingsbehandlingen af lovforslaget om holdingreglerne.

Der var ydermere henset til, at TfS 1988.404 ØLD ikke

vedrørte en hovedaktionær med bestemmende indflydelse men en

mindretalsaktionærs salg af aktier til søsterselskab, at

TfS 1990.84 LSR vedrørte en mindretalsaktionær, at disse

to afgørelser således ikke var direkte sammenlignelige med TfS

1984.231 LR, og at der i ligningsvejledningen var skelnet mellem

hoved- og mindretalsaktionærsituationen.

Klagerens repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at den påklagede ansættelse skulle

nedsættes til det selvangivne.

Til støtte herfor var det bl.a. anført, at

ligningslovens § 16 A, stk. 1, ikke indeholdt hjemmel til beskatning af

afståelsesvederlaget som udbytte, at ligningslovens § 16 B, stk.

1-5, indeholdt udtømmende regler om, hvornår der kunne ske

beskatning efter udbyttereglerne ved salg af aktier bl.a. til et

holdingselskab, hvis dette kom til at eje 25 % af aktiekapitalen i

datterselskabet, og at det klart var antaget i praksis, at der måtte

sluttes modsætningsvist til ligningslovens § 16 B, stk. 1-5,

således at aktiesalg, som ikke var omfattet af ligningslovens § 16 B,

stk. 1-5, ikke kunne beskattes som udbytte i medfør af ligningslovens

§ 16 A, stk. 1, men skulle beskattes efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven. Der var herved bl.a. henvist til TfS 1988.404

Ø, TfS 1988.299 LSR, TfS 1990.84 LSR og TfS 1994.299 LR.

Det var videre bl.a. anført, at de stedlige skattemyndigheder og

ankenævnet mente, at hjemmelskravet var opfyldt ved henvisning til

følgende retskilder: TfS 84.231 LR, LV 1997 S.F.1.2.3.6, p.254 f,

skatteministerens svar på spørgsmål 7 af 10/12-84, og

Kirsten Høpner Petersens artikel i RR 1989, nr. 9, p. 56. Dette stod i

skærende kontrast til de senere års mange

højesteretsdomme, hvorefter beskatning krævede hjemmel i lov

eller helt klare lovmotiver, jf. hertil skatteministerens redegørelse

om legalitetskravet i TfS 98.137. Der var herved bl.a. henvist til TfS 98.199

H vedrørende rentefiksering, TfS 98.397 H vedrørende

fortolkning af ordet "afståelse" i relation til ABL § 1, stk. 2, TfS

98.485 H vedrørende udøvelse af kunstnerisk virksomhed i

selskabsform, og TfS 98.777 H vedrørende arveafgiftsfritagelse.

Vedrørende skattemyndighedernes henvisning til et

skatteministersvar på et spørgsmål fra folketingets

skatte- og afgiftsudvalg var det bl.a. anført, at

skatteministerens svar den 10/12 1984 på spørgsmål 7 under

Folketingets behandling af lovforslaget om gennemførelsen af LL § 16

B, stk. 2-5, ikke havde nogen nævneværdig retskildeværdi,

og at svaret klart viste, at værnsreglen tog sigte på de

tilfælde, hvor reglerne om skattefrit datterselskabsudbytte kunne

udnyttes, hvilket ikke var tilfældet i nærværende sag.

Vedrørende TfS 1984.231 LR og ligningsvejledningen, som

skattemyndighederne henviste til, var det bl.a. videre anført,

at denne afgørelse ikke var et præjudikat, bl.a. henset

til nedennævnte senere dom og afgørelser, og at

synspunktet bag ved TfS 84.231 LR ganske enkelt var blevet afvist bl.a. af

Landsskatteretten i TfS 90.84 LSR og TfS 90.341 LSR, jf. RR 1990.SM.39ff.

I relation til myndighedernes henvisning til, at TfS 1988.404 Ø og

TfS 1990.84 LSR ikke vedrørte hovedaktionærer, var det bl.a.

anført, at hovedaktionærstatus ikke var en betingelse for

at statuere maskeret udbytte, men at der derimod skulle foreligge

interessefællesskab mellem selskabet og aktionærerne, hvilket

netop var tilfældet i TfS 1988.404 Ø og TfS 1990.84 LSR. Der var

i den forbindelse bl.a. henvist til TfS 1993.236 Ø og LV 1997, afsnit

E.I.4.1.3.

Det var videre bl.a. anført, at afgørelserne

refereret i TfS 88.299 LSR og TfS 94.299 LR begge vedrørte

hovedaktionærer, og at både Landsskatteretten og

Ligningsrådet her fandt, at de omhandlede afståelsessummer var

omfattet af ABL, og at især Landsskatteretten klart gav udtryk

for, at der ikke var plads til udbyttebeskatning ved salg af aktier til andre

selskaber, som sælgeren havde en dominerende indflydelse i, ud over i

de tilfælde, hvor beskatningen var hjemlet i LL § 16 B, stk. 1-5.

Det var ydermere bl.a. anført, at TfS 1988.404 Ø ikke

alene tog stilling til de tilfælde, hvor der efter de dagældende

regler helt skattefrit blev solgt 1 % af aktiekapitalen, at dommens

præmisser var helt generelle, og at henvisningen til manglende

hjemmel til udbyttebeskatning bl.a. også måtte omfatte LL § 16 A,

stk. 1. Se hertil bl.a. RR 1988.SM.191, hvor Ole Bjørn bl.a.

anførte, at dommen helt generelt tog afstand fra en udvidelse af

udbyttebeskatning til at omfatte andre salgstilfælde end de

tilfælde der var omfattet LL § 16 B.

Landsskatteretten udtalte:

Retten bemærkede, at klageren overdrog 10 % af aktiekapitalen i

moderselskabet til datterselskabet, og at datterselskabet herved ikke kom i

besiddelse af 25 % af aktiekapitalen i moderselskabet. Bl.a. under hensyn til

det oplyste om formålet med bestemmelsen i den dagældende

ligningslov § 16 B, stk. 2, og til Østre Landsrets dom af 1. juli

1988, refereret i TfS 1988.404, fandt retten herefter, at der ikke i det

foreliggende tilfælde var grundlag for at statuere maskeret udlodning i

medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og at det omhandlede

aktiesalg således var omfattet af aktieavancebeskatningslovens

bestemmelser.

Tilbageførsel af selvangiven avance, -775.750 kr., blev

således tilbageført med 775.750 kr. til det selvangivne, mens

forhøjelse af aktieindkomst, 1.681.500 kr., blev nedsat til 0.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter