Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 190 afgørelser
Retsinformation 183, Det finansielle ankenævn 6, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1
- § 13 61
- § 4 41
- § 2 28
- § 6 20
- § 3 18
- § 2 a 17
- § 1 16
- § 11 14
- § 5 8
- § 2 c 7
- § 13 a 7
- § 2 d 6
- § 2 b 6
- § 7 4
- § 8 2
De nyeste afgørelser
- Kommanditselskab skattefri aktieombytning - afslag Retsinformation · 6. december 2005
- Kooperationabeskattede selskaber ikke omfattet af begrebet "selskab" i fusionsskattedirektivet Retsinformation · 22. november 2005
- Skattefri aktieombytning af idéaktier Retsinformation · 29. september 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. annullering af køberetter. Tildeling af tegningsretter som vederlag for annullerede køberetter. Retsinformation · 26. juli 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. næring ved køb og salg af aktier. Retsinformation · 5. juli 2005
- Skattefri ombytning af aktier i Rentokil Initial Plc. med aktier i nystiftet selskab Retsinformation · 29. juni 2005
- Skattefri aktieombytning variabelt vederlag delvist afslag Retsinformation · 29. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. afslag på ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning. Retsinformation · 9. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri aktieombytning Retsinformation · 9. juni 2005
- Tilbagesalg til udstedende selskab efter fraflytning fra Danmark Retsinformation · 8. juni 2005
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) (* 1)
Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli 1995, med
de ændringer, der følger af lov nr. 1072 af 20. december 1995, lov nr. 399 af
22. maj 1996, lov nr. 401 af 22. maj 1996 og lov nr. 487 af 12. juni 1996.
§ 1. Lovens regler om aktier finder tilsvarende
anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende
værdipapirer.
Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter
reglerne i denne lov. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af
tegningsret til aktier samt ved afståelse af aktieretter.
Stk. 3. Fortjeneste eller tab ved udlodning af
likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsforeninger
m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles
skattemæssigt efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke ved udlodning
af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber
efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk.
3.
Stk. 4. Skattepligten påhviler personer, dødsboer,
selskaber og skattepligtige efter lov om beskatning af fonde, visse
foreninger og institutter m.v., der ved erhvervelse, henholdsvis
konstatering, af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier er
skattepligtige her i landet. Det samme gælder andre foreninger m.v. i det
omfang, de besidder aktier, der er omfattet af deres erhvervsmæssige
virksomhed.
Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse i de tilfælde,
hvor hele afståelsessummen for aktier efter ligningslovens § 16 B skal
medregnes i den skattepligtige almindelige indkomst.
Læs alt
§ 2. Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, når den
skattepligtige har erhvervet aktierne på et tidspunkt, der ligger mindre end
tre år forud for afståelsen.
Stk. 2. Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt,
der ligger mindre end tre år efter erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en
fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i
indkomstårets fortjeneste efter stk. 1. Overstiger de samlede tab de samlede
fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i
de fem efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun
overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i
nettofortjeneste ved afståelse af aktier i et tidligere indkomstår.
Overstiger en ægtefælles samlede tab de samlede fortjenester, kan det
overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden
ægtefælles fortjenester efter stk. 1, såfremt ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes efter
reglen i 4. pkt. overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester
ved afståelse af aktier i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis tabet ikke kan
indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved afståelse af aktier i
det pågældende indkomstår.
Stk. 3. (* 2)(* 3) Fortjeneste og tab opgøres efter §
5. Fortjeneste
og tab på unoterede aktier opgøres dog efter § 6. Endvidere skal
udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,
opgøre fortjeneste og tab efter § 6. Tilsvarende opgøres fortjeneste
og tab for skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1-2 c og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven efter § 6. For
skattepligtige, som har erhvervet aktier som led i deres næringsvej,
opgøres fortjeneste og tab efter § 3.
§ 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af
selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, hvis det må antages,
1) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel
karakter, og
2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter
danske beskatningsregler.
Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som
i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i
selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,
1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været
af finansiel karakter,
2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter
danske regler, og
3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet
beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.
Stk. 3. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i
stk. 1 og 2 opgøres efter reglerne i § 6.
Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2,
finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i §
3 nævnte tilfælde.
Stk. 5. Hvis et selskab har indgået aftale om
skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor
det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende
stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele i selskabet er
hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, for
opfyldt.
§ 2 b. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst
medregnes fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i
andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, når
udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt
opløses.
Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved afståelse af
andelsbeviser eller andele i andelsforeninger som nævnt i stk. 1 medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis andelsbeviset m.v. afstås
den 22. maj 1987 eller senere.
Stk. 3. Fortjenesten eller tabet opgøres efter stk. 1
som forskellen mellem likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen og efter
stk. 2 som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de
pågældende andelsbeviser m.v. § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. I tilfælde, der omfattes af stk. 1 eller stk.
2, finder reglerne i § 2, § 2 a, § 2 c, §§ 3-9 og § 13 ikke anvendelse.
Stk. 5. Skatteministeren eller den, han bemyndiger
dertil, kan i det enkelte tilfælde tillade, at fortjeneste ved afståelse af
andelsbeviser m.v. ikke omfattes af stk. 2-4, hvis andelsforeningen er
stiftet før den 22. maj 1987 og det må anses for godtgjort, at afståelsen
ikke er sket for at undgå beskatning efter stk. 1.
§ 2 c. Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, i det omfang de
pågældende aktier er erhvervet for lånte midler og det pågældende selskab i
det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved
finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets
overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres
på forhånd.
Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses
for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har
optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den
skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis
sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af
omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles
med lånoptagelse.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den
skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det
pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de
skattepligtige udlodninger fra og skattepligtige fortjenester ved afståelse
af aktier i det pågældende selskab. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse,
hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og
aktiebesiddelsen, herunder fortjeneste ved afståelse af aktierne, under et er
negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.
Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning
efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.
Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i
stk. 1 opgøres efter reglerne i § 6.
Stk. 6. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder
§§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a og 3
nævnte tilfælde.
§ 2 d. (* 2) Fortjeneste ved afståelse af omsættelige
beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens §
16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine
vedtægter er forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens
administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke
aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible obligationer og retten til at
tegne sådanne, og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt
anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8
G og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af
foreningens øvrige aktivmasse. Ved anbringelse på sikret basis i aktiver som
nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning hertil
forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i
Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at
anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger.
Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis
investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge
vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved
overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem
på hinanden følgende bankdage, finder 1. pkt. anvendelse. Der ses dog bort
fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. inden for en
periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i
forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra
overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres,
at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig
eller uagtsom. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på
25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G med
værdien af det underliggende aktiv.
Stk. 2. (* 2)(* 3) Skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b, eller
fondsbeskatningsloven kan ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse
af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at
investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer som
omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke konvertible obligationer og
retten til at tegne sådanne. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse,
hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer har
anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som
forestår investeringsforeningens administration, i foreningens
administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af
ykursgevinstloven, dog forudsat at det godtgøres, at
investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder
reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om
investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle
instrumenter samt indgå terminsforretninger.
Stk. 3. (* 2) Skattepligtige efter kildeskattelovens §
1 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved
afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres,
at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed
valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer i
fremmed valuta har anbragt en del af midlerne i aktier i det
administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration,
i foreningens administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven, dog forudsat at investeringsforeningen er omfattet af
direktiv 85/611/EØF og det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse
af finansielle kontrakter opfylder reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19.
juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i
finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger.
Stk. 4. Fortjeneste og tab efter stk. 1-3 opgøres efter
reglerne i § 6.
Stk. 5. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-3, finder
§§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a, 2 c
og 3 nævnte tilfælde.
Stk. 6. (* 2) Skatteministeren kan fastsætte de nærmere
regler om administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.
§ 3. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier,
som er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.
Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte aktier opgøres
fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og den del af
den samlede anskaffelsessum for aktierne i hvert enkelt selskab, der efter en
forholdsmæssig fordeling falder på de afståede aktier. Den skattepligtige kan
dog i stedet vælge at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på
beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst. Skatteministeren
fastsætter de nærmere regler for opgørelserne. Det en gang valgte princip for
opgørelse af fortjeneste eller tab på aktier kan kun ændres efter tilladelse
fra Ligningsrådet.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 6, stk. 6-8, finder
tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier.
§ 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et
tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog
stk. 2 og 6.
Stk. 2. (* 4) Stk. 1 finder ikke anvendelse for
skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, hvis aktierne ved afståelsen er
børsnoterede. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en
dansk fondsbørs eller på en udenlandsk fondsbørs godkendt af Finanstilsynet i
medfør af § 16, stk. 1, nr. 2 eller 3, i lov om værdipapirhandel m.v. eller
anerkendt i medfør af § 16, stk. 1, nr. 4, i lov om værdipapirhandel m.v. Det
er dog en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den
skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de
seneste tre år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår,
umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier
af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele det pågældende
indkomstår været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4,
medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier. Beløbet reguleres
efter personskattelovens § 20.
Stk. 3. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier på et
tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i
de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1,
fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. §
2, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Tab ved afståelse af unoterede aktier på et
tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i
de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1,
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.
Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i
den skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste
eller tab ved en afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til
unoterede ikke ville have været omfattet af stk. 1 eller 3.
Stk. 6. (* 3) Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3
a-5 b, eller fondsbeskatningsloven. 1. pkt. gælder dog ikke
fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, som den 18. november
1993 eller senere er modtaget som udlæg fra et dødsbo, der ikke
beskattedes af udlægget, fordi udlægsmodtageren indtrådte i dødsboets
skattemæssige stilling. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3
nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor fortjeneste eller tab på
konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.
§ 5. Fortjenesten eller tabet ved afståelse af aktier
opgøres i de i § 2, stk. 3, 1. pkt., omhandlede tilfælde som forskellen
mellem det ved afståelsen indvundne beløb og anskaffelsessummen for de
pågældende aktier. Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, der er tildelt
den skattepligtige, anses for erhvervet af denne for 0 kr.
Stk. 2. Hvis en aktionær ejer aktier med samme
rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først
erhvervede aktier for de først afståede.
Stk. 3. Aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af
tildelte aktieretter eller tegningsretter, anses for erhvervet samtidig med
den eller de moderaktier, som de nævnte aktieretter eller tegningsretter
knytter sig til.
Stk. 4. Aktieretter eller tegningsretter, som ikke
udnyttes af aktionæren, men afstås, anses for erhvervet samtidig med
moderaktien.
Stk. 5. § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 6. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier
opgøres i de i § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., § 2 a, § 2 c, § 2 d og § 4 omhandlede
tilfælde efter reglerne i stk. 2-6. I de i §§ 2 og 4 omhandlede tilfælde
tages for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 ved opgørelser
efter stk. 2 og 3 ikke hensyn til børsnoterede aktier, som den skattepligtige
har erhvervet mindre end tre år forud for afståelsen.
Stk. 2. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen
mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier.
Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at
indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen.
Stk. 3. Afstår en skattepligtig en del af sine aktier i
et selskab, fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen imellem de
afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder
også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning. Fordelingen
foretages på grundlag af aktiernes pålydende. Den del af den samlede
anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier,
lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelsen.
Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i
behold værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne
fordeles efter foranstående regler.
Stk. 4. Aktieretter eller tegningsretter, der er
tildelt den skattepligtige, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af
disse retter, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som
de nævnte retter eller aktier knytter sig til. § 5, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. (* 6) Fortjeneste ved afståelse af aktier, der
skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst
efter § 2 a, forhøjes med 1 pct. for hvert års besiddelsestid dog
mindst 10 pct. Perioder, hvor besidderen af aktier er undergivet
tvungen sambeskatning med det udstedende selskab, jf.
selskabsskattelovens § 32, medregnes ikke ved beregningen af
tillægget efter 1. pkt. Er besidderen af aktierne undergivet tvungen
sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 32, i hele ejerperioden,
finder 1. pkt. ikke anvendelse. Er besidderen af aktierne undergivet
beskatning efter ligningslovens § 16 H i hele ejerperioden eller i
mindst tre indkomstår, finder 1. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 6. For selskaber m.v. kan tab ved afståelse af
aktier kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende
aktier, som selskabet m.v. har været fritaget for at medregne ved
indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og §
13, stk. 3, samt fondsbeskatningslovens § 10. Tab ved afståelse af aktier,
hvor selskabet har været fritaget for at medregne en del af udbytterne ved
indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 4 eller 5, eller
fondsbeskatningslovens § 10, stk. 3 eller 4, kan kun fradrages med det beløb,
hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet medregnet
ved indkomstopgørelsen.
Stk. 7. (* 2) I det omfang nedbringelse eller
indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til
skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct.
af aktie- eller anpartskapitalen, reduceres anskaffelsessummen for de herved
erhvervede aktier med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende
overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af
reduktionen ses bort fra det foretagne kapitalindskud. Reduktionen foretages,
når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:
1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.
2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller
indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller
direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.
3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller
indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i
kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.
4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.
5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v.,
der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.
6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af
personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den
tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens
eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i
forbindelse med kapitalindskuddet.
Stk. 8. Stk. 7 finder alene anvendelse, såfremt et
eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede
fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for
den pågældende fordring. Tilsvarende gælder for en tidligere kreditor eller
kautionist for den pågældende fordring, når fordringens eller
kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse
med kapitalindskuddet.
Stk. 9. (* 5) Udloddede beløb fra et anpartsselskab,
som i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 8, ikke er medregnet ved
opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige indkomst, fragår i den samlede
anskaffelsessum for anparterne i selskabet. Resten af den samlede
anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende
anparter.
§ 7. Hvis kursværdien af den skattepligtiges
beholdning af børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart
før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede
aktier overstiger 83.300 kr., mens kursværdien på det senest forudgående af
de nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede
aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for det
tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for erhvervet for
aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. 1. pkt. finder dog alene
anvendelse, hvis den skattepligtige opfyldte betingelsen for skattefritagelse
i § 4, stk. 2, umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor kursværdien som
nævnt i 1. pkt. overstiger 83.300 kr. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier, som
ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. pkt. nævnte
tidspunkter.
Stk. 2. Hvis en aktie overgår fra børsnoteret til
unoteret på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af
aktien, og fortjeneste eller tab ved en afståelse af aktien på førstnævnte
tidspunkt ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien
ved en senere opgørelse af en fortjeneste eller et tab for erhvervet for
aktiens kursværdi på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for aktier
som nævnt i §§ 2 a-3.
§ 7 a. Skattepligtige, der afstår aktier med
fortjeneste, og hvor fortjeneste eller tab ved en eventuel afståelse af disse
aktier den 18. maj 1993 skulle have været opgjort efter § 6, jf.
lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af
19. december 1992, kan opnå et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige
fortjeneste på de pågældende aktier. Tilsvarende gælder ved opgørelsen af
fortjeneste på eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er tildelt den
skattepligtige på grundlag af de pågældende aktier. Der beregnes ikke nedslag
i fortjeneste på aktier omfattet af § 2 a eller § 2 c.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den
pågældende alene skulle have opgjort fortjenesten i kraft af § 6, stk. 6, i
den i stk. 1 nævnte lovbekendtgørelse.
Stk. 3. Nedslag efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr.
år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af
indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct. Udlægges eller
overdrages aktierne med skattemæssig succession, jf. §§ 10 og 11 samt
kildeskattelovens § 33, anvendes aktiernes værdi ved udlægget eller
overdragelsen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.
Stk. 4. Er aktierne erhvervet på forskellige
tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen af nedslaget for ejertid
forholdsmæssigt efter aktiernes pålydende. Afstås en del af aktierne i samme
selskab, anses de først erhvervede aktier for først afstået.
§ 8. Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på
konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne.
Stk. 2. Konvertible obligationer, der er erhvervet før
den 1. juli 1981 og ikke omfattet af § 3, anses for anskaffet for
obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den faktiske
anskaffelsessum, medmindre denne er højere.
§ 9. Overdragelse og erhvervelse af aktier ved gave
eller arveforskud betragtes som henholdsvis afståelse og anskaffelse. Som
afståelsessum henholdsvis anskaffelsessum anvendes den værdi, der lægges til
grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med
gaven eller arveforskuddet. Er overdragelsen eller erhvervelsen ikke
gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, benyttes i stedet værdien i
handel og vandel på overdragelsestidspunktet.
Stk. 2. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles i
denne lov med salgssummer.
Stk. 3. Indskud af aktier samt tegningsret til aktier i
en rateopsparing i pensionsøjemed eller i en opsparing i pensionsøjemed, der
er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., sidestilles med
afståelse. Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet
foretages.
Stk. 4. Udlodning af aktier samt tegningsret til aktier
fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed som
omtalt i stk. 1 sidestilles med anskaffelse. Som anskaffelsessum anses
værdien på udlodningstidspunktet.
§ 10. Udlæg af børsnoterede aktier, der omfattes af §
2 eller § 4, fra et dødsbo til den enkelte ægtefælle, arving eller legatar
beskattes som et salg for den dels vedkommende, der ikke overstiger en
kursværdi på 83.300 kr. reguleret efter personskattelovens § 20. Hvis den
enkeltes erhvervelse er på 83.300 kr. eller derover og boet ikke kræver sig
beskattet, selv om betingelserne herfor er til stede, er den pågældende
ægtefælle, arving eller legatar for den overstigende dels vedkommende
omfattet af kildeskattelovens § 33, såfremt skattelovgivningens øvrige
betingelser herfor er opfyldt. Det gælder, så længe den pågældendes
beholdning af børsnoterede aktier i overensstemmelse med lovens almindelige
regler kan begrunde beskatning. Indgår der i et udlæg aktier med
anskaffelsessummer, der vedrører forskellige tidspunkter, anses de aktier,
der har ældst anskaffelsessum, for fortrinsvis at indgå i den del af
udlægget, der efter 1. pkt. beskattes som salg.
Stk. 2. Med de begrænsninger, der følger af stk. 1,
finder bestemmelserne i kildeskatteloven om beskatning i forbindelse med
dødsfald anvendelse ved afståelse af aktier.
§ 11. Ved overdragelse i levende live af aktier i
tilfælde, hvor overdrageren hører til den i personskattelovens § 19 a, stk.
2-4, nævnte personkreds, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk.
2-4, når de overdragne aktier mindst udgør 15 pct. af stemmeværdien og
overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller
søskendes børnebørn. For aktier omfattet af § 2 b, stk. 2-4, eller § 3 gælder
reglerne uanset aktiebesiddelsens størrelse. Stk. 2-4 kan ikke anvendes på
aktier omfattet af §§ 2 a og 2 c. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold
sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Hvis der indgår børsnoterede
aktier i overdragelsen, gælder stk. 2-4 ikke for den dels vedkommende, der
ikke overstiger en kursværdi på 83.300 kr. reguleret efter personskattelovens
§ 20. Hvis anskaffelsessummerne for de i 5. pkt. nævnte aktier vedrører
forskellige tidspunkter, anses de aktier, der har ældst anskaffelsessum, for
fortrinsvis at indgå i den del af overdragelsen, der efter 5. pkt. ikke
omfattes af stk. 2-4.
Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke
hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige
stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår
aktierne. Ved opgørelsen af erhververens fortjeneste eller tab ved afståelse
af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på
det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren. Ved børsnoterede
aktier indtræder erhververen kun i overdragerens stilling, så længe
erhververens beholdning af børsnoterede aktier i overensstemmelse med lovens
almindelige regler kan begrunde beskatning.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvis erhververen på grund
af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens
§ 1 eller erhververen i henhold til bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland
må anses for hjemmehørende der.
Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3-6 og 10,
finder tilsvarende anvendelse på aktier.
§ 12. (Ophævet).
§ 13. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det
erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i
fusionsskatteloven, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for
aktieombytningen. Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden
for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag. Det er
endvidere en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra
Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
Stk. 2. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås
den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs
aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette
selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet
selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og
eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi
eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af
de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.
Stk. 3. (* 6) Ligningsrådet kan tillade, at der ikke
sker beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele
aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer
aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet
selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som
vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant
udligningssum på højst 10 pct. af de ombyttede aktiers værdi. Tilladelse
gives kun under særlige omstændigheder, hvis det erhvervende selskab har
foretaget opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvori
selskabet erhverver resten af aktiekapitalen, eller i de 4 forudgående
indkomstår. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse.
Ligningsrådet kan under tilsvarende betingelser tillade, at der i disse
tilfælde ikke sker beskatning efter §§ 2-3.
§ 13 a. Ophører en persons skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver en person efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den
pågældende ejer på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af
skattemæssigt hjemsted, beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var
afstået på dette tidspunkt. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun,
hvis aktionæren er omfattet af den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,
nævnte personkreds, eller hvis aktierne blev erhvervet i forbindelse med
omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri
virksomhedsomdannelse.
Stk. 2. Hvis en person samtidig med ophøret af fuld
skattepligt bliver skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted
her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, gælder
reglerne i stk. 1 dog ikke for aktier, som er en del af denne
erhvervsvirksomhed. Tilsvarende gælder, hvis personen efter flytning af
skattemæssigt hjemsted ejer aktier som en del af en erhvervsmæssig virksomhed
med fast driftssted her i landet. Stk. 1 finder derimod tilsvarende
anvendelse for ophør af skattepligt vedrørende aktier, der ejes af en person
eller et udenlandsk selskab m.v. som en del af en erhvervsvirksomhed med fast
driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Aktierne anses for afstået på det
tidspunkt, hvor de ophører med at være en del af en skattepligtig
erhvervsvirksomhed som nævnt i 3. pkt. Bliver aktier skattepligtige som nævnt
i 3. pkt., uden at erhvervsvirksomheden ophører, gælder bestemmelserne i
selskabsskattelovens § 7 tilsvarende for disse aktier.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige
fortjeneste efter stk. 1 anses aktierne for afstået for et beløb svarende til
værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af
skattemæssigt hjemsted. Tab, der kan fradrages efter lovens almindelige
regler, kan dog kun fradrages i fortjeneste på andre aktier, der er omfattet
af stk. 1.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-2 gælder kun for personer,
der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1,
litra d, og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt
mindst 5 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller
flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1-2 gælder dog også,
hvis aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne
opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1-2 gælder endvidere for
aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter stk. 1-2, men hvor
denne skattepligt er ophævet efter stk. 9. Reglerne i stk. 1-2 gælder
ligeledes for aktionærer, der har erhvervet aktier ved udlæg fra et dødsbo og
er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse aktier samt for
aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er indtrådt i
overdragerens skattemæssige stilling.
Stk. 5. Skatteministeren kan imod sikkerhed give
henstand med betaling af skatter pålignet efter stk. 1. Henstandsbeløbet
forfalder til betaling, når aktierne afstås eller aktionæren dør.
Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen efter
kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a. Der beregnes et tillæg til
henstandsbeløbet fra forfaldstid for skatten pålignet efter stk. 1, indtil
henstandsbeløbet forfalder. Tillægget fastsættes for hvert kalenderår til den
officielle diskonto pr. 1. januar det pågældende år. Omfatter henstanden en
del af et kalenderår, foretages en forholdsmæssig beregning af tillægget.
Tillægget forfalder til betaling samtidig med henstandsbeløbet. Betales
skatten eller henstandsbeløb med tillæg ikke rettidigt, forrentes det
forfaldne beløb med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om sikkerhedsstillelse for og
indbetaling af henstandsbeløbet. I tilfælde, hvor aktionæren dør, kan
skatteministeren tillade, at afdødes ægtefælle indtræder i henstandsordningen
på de vilkår, der gjaldt for afdøde.
Stk. 6. Ved efterfølgende afståelse af aktier eller ved
aktionærens dødsfald kan den skattepligtige vælge for disse aktier at opgøre
fortjenesten eller tabet på grundlag af afståelsessummen, henholdsvis
handelsværdien, og besiddelsestiden på dette tidspunkt. Stk. 3, 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. Ved beregning af skatten efter 1. pkt.
medregnes til afståelsessummen de udbytter af de afståede aktier, der er
udloddet, efter at skattepligten efter stk. 1 og 2 indtrådte. Dette gælder
dog kun, hvis den danske skat af udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med fremmed stat, Færøerne eller Grønland
og udbytterne ikke medregnes til den skattepligtige indkomst i denne stat.
Skat, der efter ligningslovens § 16 A er betalt af disse udbytter, kan
fradrages i den beregnede skat efter 1. pkt. Fradragsbeløbet kan dog ikke
overstige den skat, der efter 1. pkt. er beregnet af de aktier, udbyttet
vedrører. Bliver en efterfølgende aktieafståelse beskattet efter
ligningslovens § 16 B, kan den skattepligtige ikke vælge at opgøre
fortjenesten eller tabet ved afståelsen af disse aktier efter 1. pkt. Skat,
der efter ligningslovens § 16 B er betalt af afståelsessummen for aktier, kan
fradrages i den beregnede skat efter stk. 1. Det gælder dog kun i det omfang,
den betalte skat vedrører den afståelsessum, der er lagt til grund ved
beskatningen efter stk. 1. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den skat, der
efter stk. 1 er beregnet af denne fortjeneste.
Stk. 7. Skat, der er betalt til fremmed stat, til
Færøerne eller til Grønland af fortjeneste ved afståelse af aktier, kan
fradrages i den beregnede skat efter stk. 1 eller stk. 6, i det omfang den
skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den fortjeneste, der er
beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede
danske skat af denne fortjeneste. Såfremt der med den fremmede stat, med
Færøerne eller med Grønland er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
skal der dog ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne
stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget krav på
at oppebære. I de tilfælde, hvor der sker beskatning efter stk. 2, 3. pkt.,
gives der dog ikke fradrag for skat, som er betalt i den stat, hvor den
skattepligtige er hjemmehørende.
Stk. 8. Får aktionæren på ny skattemæssigt hjemsted
her, bortfalder pligten til at svare skat af fortjeneste på aktier, der ikke
er afstået. Bliver aktionæren skattepligtig til Danmark af erhvervsvirksomhed
med fast driftssted her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1,
litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, gælder det samme for
aktier, som er en del af denne erhvervsvirksomhed. Ved senere afståelser
opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum
og anskaffelsestidspunkt, og fortjenesten eller tabet behandles efter lovens
almindelige regler.
Stk. 9. Er aktierne afstået før den fornyede indtræden
af skattepligt efter stk. 8, uden at der er indgivet selvangivelse i
forbindelse med indtræden af skattepligt efter stk. 1-2 og givet meddelelse
til skattemyndighederne om afståelsen, anses aktierne for afstået ved
fraflytningen.
Stk. 10. Nedsættes skatten efter stk. 6 eller 7, eller
bortfalder pligten til at svare skat efter stk. 8, bortfalder tillægget til
henstandsbeløb efter stk. 5 vedrørende det skattebeløb, der nedsættes
henholdsvis bortfalder. Eventuel for meget betalt skat tilbagebetales efter
anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.
Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 11. Aktieretter eller tegningsretter, der efter
indtræden af skattepligt efter stk. 1-2 er tildelt den skattepligtige, samt
aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses ved
skatteberegning efter stk. 6 for erhvervet samtidig med den eller de
moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til. Det samme
gælder for konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af
tegningsretter, samt aktier erhvervet ved konvertering af disse obligationer.
§ 13 b. Uanset reglerne i kildeskattelovens §§ 26 A
og 26 B beskattes fortjeneste ved overdragelse af aktier m.v. som omhandlet i
§ 13 a, stk. 1, til en på overdragelsestidspunktet samlevende ægtefælle, jf.
kildeskattelovens § 4, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige
fortjeneste eller tab efter stk. 1 anses aktierne for afstået på tidspunktet
for overdragelsen for et beløb svarende til værdien på dette tidspunkt.
§ 13 c. Ved udlæg af aktier fra et dødsbo til en
ægtefælle, arving eller legatar, der er hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, beskattes dødsboet af fortjenesten, i samme omfang
som hvis de pågældende aktier var blevet solgt af boet. For aktier omfattet
af § 2 gælder dette dog kun, hvis de blev erhvervet i forbindelse med
omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri
virksomhedsomdannelse. Som salgssummer betragtes de beløb, hvortil aktierne
skal opføres i den endelige boopgørelse. Udlægsmodtageren indtræder ikke i
boets skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktier.
Stk. 2. En ægtefælle, arving eller legatar anses for
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, når vedkommende i
henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende der, eller når
vedkommende på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her i landet efter
kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens
§ 1.
Stk. 3. Der kan imod sikkerhed og beregning af tillæg
gives henstand med betaling af skatter af den i stk. 1 omtalte fortjeneste
ved udlægget efter tilsvarende regler som anført i § 13 a, stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 13 d. Skatteministeren kan bemyndige de statslige
eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.
Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,
herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 13 e. § 2 finder ikke anvendelse på overdragelse af
aktier i forbindelse med en fusion mellem en andelsforening omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og et selskab eller en forening
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Det er en
forudsætning, at den modtagende andelsforening besidder samtlige aktier eller
andelsbeviser i det indskydende selskab m.v.
Stk. 2. Ved andelsforeningens afståelse af aktien på et
tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter det indskydende selskabs m.v.
erhvervelse af aktien, er en fortjeneste skattepligtig for andelsforeningen.
Tab kan fradrages i samme eller efterfølgende indkomstårs fortjenester efter
1. pkt. Tab herudover kan ikke fradrages. Ved opgørelse af fortjeneste eller
tab anvendes aktiens værdi på fusionstidspunktet som afståelsessum. De
opgjorte tab og fortjenester ganges med 2,3, hvis andelsforeningen på
afståelsestidspunktet beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 3.
§ 14. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i
Lovtidende. Den har virkning for afståelse af aktier, der sker den 1. juli
1981 eller senere.
§ 15. Loven gælder ikke for Grønland ogFærøerne.
Skatteministeriet, den 13. august 1996
Carsten Koch
/ Lise Bo Nielsen
Officielle noter
(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 1995-96.
(* 2) Bestemmelserne i § 2, stk. 3, 3. pkt., § 2 d, stk. 1, § 2 d,
stk. 2, 2. pkt., § 2 d, stk. 3, 2. pkt., § 2 d, stk. 6, og § 6, stk.
7, nr. 3, i de her anførte affattelser har virkning fra og med den 1.
januar 1996, jf. § 11, stk. 4, i lov nr. 399 af 22. maj 1996 om
ændring af forskellige skattelove (Beskatning af
investeringsforeninger og deres medlemmer, afgrænsning af
»tomme«
selskaber, underskudsbegrænsning ved skattefri fusion m.v.).
I perioden fra og med den 1. januar 1996 til og med den 31. december 1996
kan investeringsforeningen som alternativ til de i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2.-7. pkt. omhandlede
vedtægtskrav og placeringsregler i tilknytning til kontanter samt aktiver som
nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning hertil,
anvende de tilsvarende regler i realrenteafgiftslovens § 3 e, som har
virkning for den nævnte periode. De i aktieavancebeskatningslovens § 2 d,
stk. 1, 2.-7. pkt. omhandlede vedtægtskrav anses i kalenderåret 1996 for
opfyldt, såfremt investeringsforeningen faktisk placerer sine midler i
overensstemmelse med vedtægtskravene, og investeringsforeningen senest med
virkning fra og med den 1. januar 1997 har ændret sine vedtægter således, at
de opfylder vedtægtskravene.
Ovennævnte overgangsregel giver mulighed for, at de rene aktieafdelinger i
henhold til aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, som alternativ til de
regler, der følger af denne bestemmelse, kan vælge at følge
placeringsreglerne og vedtægtskravet vedrørende kontanter og
kurssikringsinstrumenter i realrenteafgiftsloven. Det er herudover en
betingelse for at blive anset for en ren aktieafdeling i relation til
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, i 1996, at de øvrige
placeringsregler og vedtægtskrav i denne bestemmelse opfyldes.
Vælger foreningen at anvende placeringsreglerne i
aktieavancebeskatningsloven, betyder dette, at foreningens placeringer af
midler i kontanter og kurssikringsinstrumenter må udgøre højst 25 pct. af de
øvrige aktiver i foreningen. Derimod medregnes kontanter knyttet til
kurssikringsinstrumenter efter Finanstilsynets regler herom ikke ved
opgørelse af kontantbeholdningen.
Vælger foreningen at anvende placeringsreglerne i realrenteafgiftsloven,
betyder dette, at foreningens placeringer af midler i kontanter og
kurssikringsinstrumenter højst må udgøre 25 pct. af den samlede aktivmasse i
foreningen. Kontanter knyttet til kurssikringsinstrumenter efter
Finanstilsynets regler herom medregnes derimod ved opgørelsen af
kontantbeholdningen.
De øvrige placeringsregler vil ikke være påvirket af valget. Således skal
Finanstilsynets regler for placering i kontanter og kurssikringsinstrumenter
i begge tilfælde overholdes, og foreningen må uanset valget - ud over
placeringerne i kontanter og kurssikringsinstrumenter - alene investere i
foreningens administrationsbygning samt i aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier omfattet af § 2 a og konvertible
obligationer og retten til at tegne sådanne.
(* 3) Bestemmelserne i § 2, stk. 3, 4. pkt., § 2 d, stk. 2, 1. pkt.
og § 4, stk. 6, 1. pkt., har virkning fra og med indkomståret 1997,
jf. § 126, stk. 3, i lov nr. 1072 af 20. december 1995 om
værdipapirhandel m.v.
(* 4) Bestemmelsen i § 4, stk. 2, 2. pkt., har virkning fra den 1.
maj 1996, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 334 af 30. april 1996 om
ikrafttræden af lov om værdipapirhandel m.v.
(* 5) Bestemmelsen i § 6, stk. 9, har virkning for anparter, der
afstås den 1. juni 1996 eller senere, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 401
af 22. maj 1996 om ændring af selskabsskatteloven, ligningsloven,
aktieavancebeskatningsloven og kildeskatteloven (Acontoskatteordning
for anpartsselskaber og udlodning ved kapitalnedsættelse i
anpartsselskaber).
(* 6) Bestemmelserne i § 6, stk. 5, 4. pkt., § 13, stk. 3, 4. pkt. og
§ 13, stk. 3, sidste pkt., har i de her anførte affattelser virkning
fra og med indkomståret 1996. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den
6. december 1995, har loven dog først virkning fra og med
indkomståret 1997, jf. § 12, stk. 2, i lov nr. 487 af 12. juni 1996
om ændring af forskellige skattelove (International sambeskatning
m.v.).
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 236 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN OG LIGNINGSLOVEN(TEGNINGSRETTER) Retsinformation · 13. juni 1997
- 1996 LSF 38 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, FUSIONSSKATTELOVEN OG PERSONSKATTELOVEN (FRADRAGSRET FOR AKTIER MODTAGET SOM VEDERLAG I HENHOLD TIL LIGNINGSLOVENS § 27 E - IDEAKTIER) Retsinformation · 27. december 1996
- 1995 LSF 197 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN, LIGNINGSLOVEN, AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN OG KILDESKATTELOVEN (ACONTOSKATTEORDNING FOR ANPARTSSELSKABER OG UDLODNING VED KAPITALNEDSÆTTELSE I ANPARTSSELSKABER) Retsinformation · 23. maj 1996
- 1995 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF INVESTERINGSFORENINGER OG DERES MEDLEMMER, AFGRÆNSNING AF »TOMME« SELSKABER, UNDERSKUDSBEGRÆNSNING VED SKATTEFRI FUSION M.V.) Retsinformation · 23. maj 1996
- Højesteret stadfæster Landsrettens afgørelse i sag om, hvorvidt bonusudbetalinger fra sagsøgte, TryghedsGruppen smba, til medlemmer, der er fysiske personer, skal beskattes som aktieudbytte Domsdatabasen · 18. januar 2023
- 1995 BTL 197 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF AKTIESELSKABER M.V. (SELSKABSSKATTELOVEN) (ACONTOSKATTEORDNING FOR ANPARTSSELSKABER) NR L 197 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 8. maj 1996