Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) (* 1)

Ikke gældende LBK nr 749 af 13/08/1996LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet23. august 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 190 afgørelser

Retsinformation 183, Det finansielle ankenævn 6, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) (* 1)

Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli 1995, med

de ændringer, der følger af lov nr. 1072 af 20. december 1995, lov nr. 399 af

22. maj 1996, lov nr. 401 af 22. maj 1996 og lov nr. 487 af 12. juni 1996.

§ 1. Lovens regler om aktier finder tilsvarende

anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende

værdipapirer.

Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter

reglerne i denne lov. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af

tegningsret til aktier samt ved afståelse af aktieretter.

Stk. 3. Fortjeneste eller tab ved udlodning af

likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsforeninger

m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles

skattemæssigt efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke ved udlodning

af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber

efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk.

3.

Stk. 4. Skattepligten påhviler personer, dødsboer,

selskaber og skattepligtige efter lov om beskatning af fonde, visse

foreninger og institutter m.v., der ved erhvervelse, henholdsvis

konstatering, af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier er

skattepligtige her i landet. Det samme gælder andre foreninger m.v. i det

omfang, de besidder aktier, der er omfattet af deres erhvervsmæssige

virksomhed.

Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse i de tilfælde,

hvor hele afståelsessummen for aktier efter ligningslovens § 16 B skal

medregnes i den skattepligtige almindelige indkomst.

Læs alt

§ 2. Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, når den

skattepligtige har erhvervet aktierne på et tidspunkt, der ligger mindre end

tre år forud for afståelsen.

Stk. 2. Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt,

der ligger mindre end tre år efter erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en

fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i

indkomstårets fortjeneste efter stk. 1. Overstiger de samlede tab de samlede

fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i

de fem efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun

overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i

nettofortjeneste ved afståelse af aktier i et tidligere indkomstår.

Overstiger en ægtefælles samlede tab de samlede fortjenester, kan det

overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden

ægtefælles fortjenester efter stk. 1, såfremt ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes efter

reglen i 4. pkt. overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester

ved afståelse af aktier i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis tabet ikke kan

indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved afståelse af aktier i

det pågældende indkomstår.

Stk. 3. (* 2)(* 3) Fortjeneste og tab opgøres efter §

5. Fortjeneste

og tab på unoterede aktier opgøres dog efter § 6. Endvidere skal

udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,

opgøre fortjeneste og tab efter § 6. Tilsvarende opgøres fortjeneste

og tab for skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2 c og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven efter § 6. For

skattepligtige, som har erhvervet aktier som led i deres næringsvej,

opgøres fortjeneste og tab efter § 3.

§ 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af

selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne

eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel

karakter, og

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter

danske beskatningsregler.

Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som

i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i

selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne

eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været

af finansiel karakter,

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter

danske regler, og

3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet

beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i

selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 3. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i

stk. 1 og 2 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2,

finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i §

3 nævnte tilfælde.

Stk. 5. Hvis et selskab har indgået aftale om

skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor

det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende

stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele i selskabet er

hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, for

opfyldt.

§ 2 b. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst

medregnes fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i

andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, når

udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt

opløses.

Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved afståelse af

andelsbeviser eller andele i andelsforeninger som nævnt i stk. 1 medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis andelsbeviset m.v. afstås

den 22. maj 1987 eller senere.

Stk. 3. Fortjenesten eller tabet opgøres efter stk. 1

som forskellen mellem likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen og efter

stk. 2 som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de

pågældende andelsbeviser m.v. § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4. I tilfælde, der omfattes af stk. 1 eller stk.

2, finder reglerne i § 2, § 2 a, § 2 c, §§ 3-9 og § 13 ikke anvendelse.

Stk. 5. Skatteministeren eller den, han bemyndiger

dertil, kan i det enkelte tilfælde tillade, at fortjeneste ved afståelse af

andelsbeviser m.v. ikke omfattes af stk. 2-4, hvis andelsforeningen er

stiftet før den 22. maj 1987 og det må anses for godtgjort, at afståelsen

ikke er sket for at undgå beskatning efter stk. 1.

§ 2 c. Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, i det omfang de

pågældende aktier er erhvervet for lånte midler og det pågældende selskab i

det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved

finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets

overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres

på forhånd.

Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses

for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har

optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den

skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis

sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af

omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles

med lånoptagelse.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den

skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det

pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de

skattepligtige udlodninger fra og skattepligtige fortjenester ved afståelse

af aktier i det pågældende selskab. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse,

hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og

aktiebesiddelsen, herunder fortjeneste ved afståelse af aktierne, under et er

negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.

Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning

efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.

Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i

stk. 1 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 6. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder

§§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a og 3

nævnte tilfælde.

§ 2 d. (* 2) Fortjeneste ved afståelse af omsættelige

beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens §

16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1.

pkt. finder ikke anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine

vedtægter er forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens

administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke

aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible obligationer og retten til at

tegne sådanne, og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt

anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8

G og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af

foreningens øvrige aktivmasse. Ved anbringelse på sikret basis i aktiver som

nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning hertil

forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i

Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at

anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger.

Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis

investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge

vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved

overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem

på hinanden følgende bankdage, finder 1. pkt. anvendelse. Der ses dog bort

fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. inden for en

periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i

forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra

overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres,

at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig

eller uagtsom. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på

25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G med

værdien af det underliggende aktiv.

Stk. 2. (* 2)(* 3) Skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b, eller

fondsbeskatningsloven kan ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse

af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at

investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer som

omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke konvertible obligationer og

retten til at tegne sådanne. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse,

hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer har

anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som

forestår investeringsforeningens administration, i foreningens

administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af

ykursgevinstloven, dog forudsat at det godtgøres, at

investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder

reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om

investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle

instrumenter samt indgå terminsforretninger.

Stk. 3. (* 2) Skattepligtige efter kildeskattelovens §

1 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved

afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres,

at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed

valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6. 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer i

fremmed valuta har anbragt en del af midlerne i aktier i det

administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration,

i foreningens administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven, dog forudsat at investeringsforeningen er omfattet af

direktiv 85/611/EØF og det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse

af finansielle kontrakter opfylder reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19.

juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i

finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger.

Stk. 4. Fortjeneste og tab efter stk. 1-3 opgøres efter

reglerne i § 6.

Stk. 5. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-3, finder

§§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a, 2 c

og 3 nævnte tilfælde.

Stk. 6. (* 2) Skatteministeren kan fastsætte de nærmere

regler om administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.

§ 3. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier,

som er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte aktier opgøres

fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og den del af

den samlede anskaffelsessum for aktierne i hvert enkelt selskab, der efter en

forholdsmæssig fordeling falder på de afståede aktier. Den skattepligtige kan

dog i stedet vælge at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på

beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst. Skatteministeren

fastsætter de nærmere regler for opgørelserne. Det en gang valgte princip for

opgørelse af fortjeneste eller tab på aktier kan kun ændres efter tilladelse

fra Ligningsrådet.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 6, stk. 6-8, finder

tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier.

§ 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et

tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog

stk. 2 og 6.

Stk. 2. (* 4) Stk. 1 finder ikke anvendelse for

skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, hvis aktierne ved afståelsen er

børsnoterede. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en

dansk fondsbørs eller på en udenlandsk fondsbørs godkendt af Finanstilsynet i

medfør af § 16, stk. 1, nr. 2 eller 3, i lov om værdipapirhandel m.v. eller

anerkendt i medfør af § 16, stk. 1, nr. 4, i lov om værdipapirhandel m.v. Det

er dog en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den

skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de

seneste tre år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår,

umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier

af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele det pågældende

indkomstår været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4,

medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier. Beløbet reguleres

efter personskattelovens § 20.

Stk. 3. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier på et

tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i

de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1,

fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. §

2, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Tab ved afståelse af unoterede aktier på et

tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i

de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1,

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i

den skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste

eller tab ved en afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til

unoterede ikke ville have været omfattet af stk. 1 eller 3.

Stk. 6. (* 3) Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3

a-5 b, eller fondsbeskatningsloven. 1. pkt. gælder dog ikke

fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, som den 18. november

1993 eller senere er modtaget som udlæg fra et dødsbo, der ikke

beskattedes af udlægget, fordi udlægsmodtageren indtrådte i dødsboets

skattemæssige stilling. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3

nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor fortjeneste eller tab på

konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.

§ 5. Fortjenesten eller tabet ved afståelse af aktier

opgøres i de i § 2, stk. 3, 1. pkt., omhandlede tilfælde som forskellen

mellem det ved afståelsen indvundne beløb og anskaffelsessummen for de

pågældende aktier. Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, der er tildelt

den skattepligtige, anses for erhvervet af denne for 0 kr.

Stk. 2. Hvis en aktionær ejer aktier med samme

rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først

erhvervede aktier for de først afståede.

Stk. 3. Aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af

tildelte aktieretter eller tegningsretter, anses for erhvervet samtidig med

den eller de moderaktier, som de nævnte aktieretter eller tegningsretter

knytter sig til.

Stk. 4. Aktieretter eller tegningsretter, som ikke

udnyttes af aktionæren, men afstås, anses for erhvervet samtidig med

moderaktien.

Stk. 5. § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 6. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier

opgøres i de i § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., § 2 a, § 2 c, § 2 d og § 4 omhandlede

tilfælde efter reglerne i stk. 2-6. I de i §§ 2 og 4 omhandlede tilfælde

tages for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 ved opgørelser

efter stk. 2 og 3 ikke hensyn til børsnoterede aktier, som den skattepligtige

har erhvervet mindre end tre år forud for afståelsen.

Stk. 2. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen

mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier.

Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at

indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen.

Stk. 3. Afstår en skattepligtig en del af sine aktier i

et selskab, fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen imellem de

afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder

også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning. Fordelingen

foretages på grundlag af aktiernes pålydende. Den del af den samlede

anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier,

lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelsen.

Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i

behold værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne

fordeles efter foranstående regler.

Stk. 4. Aktieretter eller tegningsretter, der er

tildelt den skattepligtige, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af

disse retter, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som

de nævnte retter eller aktier knytter sig til. § 5, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. (* 6) Fortjeneste ved afståelse af aktier, der

skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst

efter § 2 a, forhøjes med 1 pct. for hvert års besiddelsestid dog

mindst 10 pct. Perioder, hvor besidderen af aktier er undergivet

tvungen sambeskatning med det udstedende selskab, jf.

selskabsskattelovens § 32, medregnes ikke ved beregningen af

tillægget efter 1. pkt. Er besidderen af aktierne undergivet tvungen

sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 32, i hele ejerperioden,

finder 1. pkt. ikke anvendelse. Er besidderen af aktierne undergivet

beskatning efter ligningslovens § 16 H i hele ejerperioden eller i

mindst tre indkomstår, finder 1. pkt. ikke anvendelse.

Stk. 6. For selskaber m.v. kan tab ved afståelse af

aktier kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende

aktier, som selskabet m.v. har været fritaget for at medregne ved

indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og §

13, stk. 3, samt fondsbeskatningslovens § 10. Tab ved afståelse af aktier,

hvor selskabet har været fritaget for at medregne en del af udbytterne ved

indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 4 eller 5, eller

fondsbeskatningslovens § 10, stk. 3 eller 4, kan kun fradrages med det beløb,

hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet medregnet

ved indkomstopgørelsen.

Stk. 7. (* 2) I det omfang nedbringelse eller

indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til

skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct.

af aktie- eller anpartskapitalen, reduceres anskaffelsessummen for de herved

erhvervede aktier med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende

overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af

reduktionen ses bort fra det foretagne kapitalindskud. Reduktionen foretages,

når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:

1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.

2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller

indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller

direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller

indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i

kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v.,

der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.

6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af

personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den

tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens

eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i

forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 8. Stk. 7 finder alene anvendelse, såfremt et

eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede

fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for

den pågældende fordring. Tilsvarende gælder for en tidligere kreditor eller

kautionist for den pågældende fordring, når fordringens eller

kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse

med kapitalindskuddet.

Stk. 9. (* 5) Udloddede beløb fra et anpartsselskab,

som i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 8, ikke er medregnet ved

opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige indkomst, fragår i den samlede

anskaffelsessum for anparterne i selskabet. Resten af den samlede

anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende

anparter.

§ 7. Hvis kursværdien af den skattepligtiges

beholdning af børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart

før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede

aktier overstiger 83.300 kr., mens kursværdien på det senest forudgående af

de nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede

aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for det

tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for erhvervet for

aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. 1. pkt. finder dog alene

anvendelse, hvis den skattepligtige opfyldte betingelsen for skattefritagelse

i § 4, stk. 2, umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor kursværdien som

nævnt i 1. pkt. overstiger 83.300 kr. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt., finder

tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier, som

ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. pkt. nævnte

tidspunkter.

Stk. 2. Hvis en aktie overgår fra børsnoteret til

unoteret på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af

aktien, og fortjeneste eller tab ved en afståelse af aktien på førstnævnte

tidspunkt ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien

ved en senere opgørelse af en fortjeneste eller et tab for erhvervet for

aktiens kursværdi på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for aktier

som nævnt i §§ 2 a-3.

§ 7 a. Skattepligtige, der afstår aktier med

fortjeneste, og hvor fortjeneste eller tab ved en eventuel afståelse af disse

aktier den 18. maj 1993 skulle have været opgjort efter § 6, jf.

lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af

19. december 1992, kan opnå et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige

fortjeneste på de pågældende aktier. Tilsvarende gælder ved opgørelsen af

fortjeneste på eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er tildelt den

skattepligtige på grundlag af de pågældende aktier. Der beregnes ikke nedslag

i fortjeneste på aktier omfattet af § 2 a eller § 2 c.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den

pågældende alene skulle have opgjort fortjenesten i kraft af § 6, stk. 6, i

den i stk. 1 nævnte lovbekendtgørelse.

Stk. 3. Nedslag efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr.

år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af

indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct. Udlægges eller

overdrages aktierne med skattemæssig succession, jf. §§ 10 og 11 samt

kildeskattelovens § 33, anvendes aktiernes værdi ved udlægget eller

overdragelsen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.

Stk. 4. Er aktierne erhvervet på forskellige

tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen af nedslaget for ejertid

forholdsmæssigt efter aktiernes pålydende. Afstås en del af aktierne i samme

selskab, anses de først erhvervede aktier for først afstået.

§ 8. Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på

konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne.

Stk. 2. Konvertible obligationer, der er erhvervet før

den 1. juli 1981 og ikke omfattet af § 3, anses for anskaffet for

obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den faktiske

anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

§ 9. Overdragelse og erhvervelse af aktier ved gave

eller arveforskud betragtes som henholdsvis afståelse og anskaffelse. Som

afståelsessum henholdsvis anskaffelsessum anvendes den værdi, der lægges til

grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med

gaven eller arveforskuddet. Er overdragelsen eller erhvervelsen ikke

gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, benyttes i stedet værdien i

handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

Stk. 2. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles i

denne lov med salgssummer.

Stk. 3. Indskud af aktier samt tegningsret til aktier i

en rateopsparing i pensionsøjemed eller i en opsparing i pensionsøjemed, der

er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., sidestilles med

afståelse. Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet

foretages.

Stk. 4. Udlodning af aktier samt tegningsret til aktier

fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed som

omtalt i stk. 1 sidestilles med anskaffelse. Som anskaffelsessum anses

værdien på udlodningstidspunktet.

§ 10. Udlæg af børsnoterede aktier, der omfattes af §

2 eller § 4, fra et dødsbo til den enkelte ægtefælle, arving eller legatar

beskattes som et salg for den dels vedkommende, der ikke overstiger en

kursværdi på 83.300 kr. reguleret efter personskattelovens § 20. Hvis den

enkeltes erhvervelse er på 83.300 kr. eller derover og boet ikke kræver sig

beskattet, selv om betingelserne herfor er til stede, er den pågældende

ægtefælle, arving eller legatar for den overstigende dels vedkommende

omfattet af kildeskattelovens § 33, såfremt skattelovgivningens øvrige

betingelser herfor er opfyldt. Det gælder, så længe den pågældendes

beholdning af børsnoterede aktier i overensstemmelse med lovens almindelige

regler kan begrunde beskatning. Indgår der i et udlæg aktier med

anskaffelsessummer, der vedrører forskellige tidspunkter, anses de aktier,

der har ældst anskaffelsessum, for fortrinsvis at indgå i den del af

udlægget, der efter 1. pkt. beskattes som salg.

Stk. 2. Med de begrænsninger, der følger af stk. 1,

finder bestemmelserne i kildeskatteloven om beskatning i forbindelse med

dødsfald anvendelse ved afståelse af aktier.

§ 11. Ved overdragelse i levende live af aktier i

tilfælde, hvor overdrageren hører til den i personskattelovens § 19 a, stk.

2-4, nævnte personkreds, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk.

2-4, når de overdragne aktier mindst udgør 15 pct. af stemmeværdien og

overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller

søskendes børnebørn. For aktier omfattet af § 2 b, stk. 2-4, eller § 3 gælder

reglerne uanset aktiebesiddelsens størrelse. Stk. 2-4 kan ikke anvendes på

aktier omfattet af §§ 2 a og 2 c. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold

sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Hvis der indgår børsnoterede

aktier i overdragelsen, gælder stk. 2-4 ikke for den dels vedkommende, der

ikke overstiger en kursværdi på 83.300 kr. reguleret efter personskattelovens

§ 20. Hvis anskaffelsessummerne for de i 5. pkt. nævnte aktier vedrører

forskellige tidspunkter, anses de aktier, der har ældst anskaffelsessum, for

fortrinsvis at indgå i den del af overdragelsen, der efter 5. pkt. ikke

omfattes af stk. 2-4.

Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke

hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige

stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår

aktierne. Ved opgørelsen af erhververens fortjeneste eller tab ved afståelse

af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på

det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren. Ved børsnoterede

aktier indtræder erhververen kun i overdragerens stilling, så længe

erhververens beholdning af børsnoterede aktier i overensstemmelse med lovens

almindelige regler kan begrunde beskatning.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvis erhververen på grund

af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens

§ 1 eller erhververen i henhold til bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland

må anses for hjemmehørende der.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3-6 og 10,

finder tilsvarende anvendelse på aktier.

§ 12. (Ophævet).

§ 13. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det

erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i

fusionsskatteloven, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er

omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv

90/434/EØF. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for

aktieombytningen. Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden

for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag. Det er

endvidere en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra

Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås

den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs

aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette

selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet

selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og

eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi

eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af

de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.

Stk. 3. (* 6) Ligningsrådet kan tillade, at der ikke

sker beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele

aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer

aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet

selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som

vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant

udligningssum på højst 10 pct. af de ombyttede aktiers værdi. Tilladelse

gives kun under særlige omstændigheder, hvis det erhvervende selskab har

foretaget opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvori

selskabet erhverver resten af aktiekapitalen, eller i de 4 forudgående

indkomstår. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse.

Ligningsrådet kan under tilsvarende betingelser tillade, at der i disse

tilfælde ikke sker beskatning efter §§ 2-3.

§ 13 a. Ophører en persons skattepligt efter

kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver en person efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed

stat, Færøerne eller Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den

pågældende ejer på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af

skattemæssigt hjemsted, beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var

afstået på dette tidspunkt. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun,

hvis aktionæren er omfattet af den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,

nævnte personkreds, eller hvis aktierne blev erhvervet i forbindelse med

omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse.

Stk. 2. Hvis en person samtidig med ophøret af fuld

skattepligt bliver skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted

her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, gælder

reglerne i stk. 1 dog ikke for aktier, som er en del af denne

erhvervsvirksomhed. Tilsvarende gælder, hvis personen efter flytning af

skattemæssigt hjemsted ejer aktier som en del af en erhvervsmæssig virksomhed

med fast driftssted her i landet. Stk. 1 finder derimod tilsvarende

anvendelse for ophør af skattepligt vedrørende aktier, der ejes af en person

eller et udenlandsk selskab m.v. som en del af en erhvervsvirksomhed med fast

driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Aktierne anses for afstået på det

tidspunkt, hvor de ophører med at være en del af en skattepligtig

erhvervsvirksomhed som nævnt i 3. pkt. Bliver aktier skattepligtige som nævnt

i 3. pkt., uden at erhvervsvirksomheden ophører, gælder bestemmelserne i

selskabsskattelovens § 7 tilsvarende for disse aktier.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige

fortjeneste efter stk. 1 anses aktierne for afstået for et beløb svarende til

værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af

skattemæssigt hjemsted. Tab, der kan fradrages efter lovens almindelige

regler, kan dog kun fradrages i fortjeneste på andre aktier, der er omfattet

af stk. 1.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-2 gælder kun for personer,

der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1,

litra d, og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt

mindst 5 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller

flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1-2 gælder dog også,

hvis aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne

opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1-2 gælder endvidere for

aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter stk. 1-2, men hvor

denne skattepligt er ophævet efter stk. 9. Reglerne i stk. 1-2 gælder

ligeledes for aktionærer, der har erhvervet aktier ved udlæg fra et dødsbo og

er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse aktier samt for

aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er indtrådt i

overdragerens skattemæssige stilling.

Stk. 5. Skatteministeren kan imod sikkerhed give

henstand med betaling af skatter pålignet efter stk. 1. Henstandsbeløbet

forfalder til betaling, når aktierne afstås eller aktionæren dør.

Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen efter

kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a. Der beregnes et tillæg til

henstandsbeløbet fra forfaldstid for skatten pålignet efter stk. 1, indtil

henstandsbeløbet forfalder. Tillægget fastsættes for hvert kalenderår til den

officielle diskonto pr. 1. januar det pågældende år. Omfatter henstanden en

del af et kalenderår, foretages en forholdsmæssig beregning af tillægget.

Tillægget forfalder til betaling samtidig med henstandsbeløbet. Betales

skatten eller henstandsbeløb med tillæg ikke rettidigt, forrentes det

forfaldne beløb med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om sikkerhedsstillelse for og

indbetaling af henstandsbeløbet. I tilfælde, hvor aktionæren dør, kan

skatteministeren tillade, at afdødes ægtefælle indtræder i henstandsordningen

på de vilkår, der gjaldt for afdøde.

Stk. 6. Ved efterfølgende afståelse af aktier eller ved

aktionærens dødsfald kan den skattepligtige vælge for disse aktier at opgøre

fortjenesten eller tabet på grundlag af afståelsessummen, henholdsvis

handelsværdien, og besiddelsestiden på dette tidspunkt. Stk. 3, 2. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse. Ved beregning af skatten efter 1. pkt.

medregnes til afståelsessummen de udbytter af de afståede aktier, der er

udloddet, efter at skattepligten efter stk. 1 og 2 indtrådte. Dette gælder

dog kun, hvis den danske skat af udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst med fremmed stat, Færøerne eller Grønland

og udbytterne ikke medregnes til den skattepligtige indkomst i denne stat.

Skat, der efter ligningslovens § 16 A er betalt af disse udbytter, kan

fradrages i den beregnede skat efter 1. pkt. Fradragsbeløbet kan dog ikke

overstige den skat, der efter 1. pkt. er beregnet af de aktier, udbyttet

vedrører. Bliver en efterfølgende aktieafståelse beskattet efter

ligningslovens § 16 B, kan den skattepligtige ikke vælge at opgøre

fortjenesten eller tabet ved afståelsen af disse aktier efter 1. pkt. Skat,

der efter ligningslovens § 16 B er betalt af afståelsessummen for aktier, kan

fradrages i den beregnede skat efter stk. 1. Det gælder dog kun i det omfang,

den betalte skat vedrører den afståelsessum, der er lagt til grund ved

beskatningen efter stk. 1. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den skat, der

efter stk. 1 er beregnet af denne fortjeneste.

Stk. 7. Skat, der er betalt til fremmed stat, til

Færøerne eller til Grønland af fortjeneste ved afståelse af aktier, kan

fradrages i den beregnede skat efter stk. 1 eller stk. 6, i det omfang den

skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den fortjeneste, der er

beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede

danske skat af denne fortjeneste. Såfremt der med den fremmede stat, med

Færøerne eller med Grønland er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

skal der dog ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne

stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget krav på

at oppebære. I de tilfælde, hvor der sker beskatning efter stk. 2, 3. pkt.,

gives der dog ikke fradrag for skat, som er betalt i den stat, hvor den

skattepligtige er hjemmehørende.

Stk. 8. Får aktionæren på ny skattemæssigt hjemsted

her, bortfalder pligten til at svare skat af fortjeneste på aktier, der ikke

er afstået. Bliver aktionæren skattepligtig til Danmark af erhvervsvirksomhed

med fast driftssted her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1,

litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, gælder det samme for

aktier, som er en del af denne erhvervsvirksomhed. Ved senere afståelser

opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum

og anskaffelsestidspunkt, og fortjenesten eller tabet behandles efter lovens

almindelige regler.

Stk. 9. Er aktierne afstået før den fornyede indtræden

af skattepligt efter stk. 8, uden at der er indgivet selvangivelse i

forbindelse med indtræden af skattepligt efter stk. 1-2 og givet meddelelse

til skattemyndighederne om afståelsen, anses aktierne for afstået ved

fraflytningen.

Stk. 10. Nedsættes skatten efter stk. 6 eller 7, eller

bortfalder pligten til at svare skat efter stk. 8, bortfalder tillægget til

henstandsbeløb efter stk. 5 vedrørende det skattebeløb, der nedsættes

henholdsvis bortfalder. Eventuel for meget betalt skat tilbagebetales efter

anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.

Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 11. Aktieretter eller tegningsretter, der efter

indtræden af skattepligt efter stk. 1-2 er tildelt den skattepligtige, samt

aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses ved

skatteberegning efter stk. 6 for erhvervet samtidig med den eller de

moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til. Det samme

gælder for konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af

tegningsretter, samt aktier erhvervet ved konvertering af disse obligationer.

§ 13 b. Uanset reglerne i kildeskattelovens §§ 26 A

og 26 B beskattes fortjeneste ved overdragelse af aktier m.v. som omhandlet i

§ 13 a, stk. 1, til en på overdragelsestidspunktet samlevende ægtefælle, jf.

kildeskattelovens § 4, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige

fortjeneste eller tab efter stk. 1 anses aktierne for afstået på tidspunktet

for overdragelsen for et beløb svarende til værdien på dette tidspunkt.

§ 13 c. Ved udlæg af aktier fra et dødsbo til en

ægtefælle, arving eller legatar, der er hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, beskattes dødsboet af fortjenesten, i samme omfang

som hvis de pågældende aktier var blevet solgt af boet. For aktier omfattet

af § 2 gælder dette dog kun, hvis de blev erhvervet i forbindelse med

omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse. Som salgssummer betragtes de beløb, hvortil aktierne

skal opføres i den endelige boopgørelse. Udlægsmodtageren indtræder ikke i

boets skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktier.

Stk. 2. En ægtefælle, arving eller legatar anses for

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, når vedkommende i

henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed

stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende der, eller når

vedkommende på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her i landet efter

kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens

§ 1.

Stk. 3. Der kan imod sikkerhed og beregning af tillæg

gives henstand med betaling af skatter af den i stk. 1 omtalte fortjeneste

ved udlægget efter tilsvarende regler som anført i § 13 a, stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 13 d. Skatteministeren kan bemyndige de statslige

eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.

Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,

herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

§ 13 e. § 2 finder ikke anvendelse på overdragelse af

aktier i forbindelse med en fusion mellem en andelsforening omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og et selskab eller en forening

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Det er en

forudsætning, at den modtagende andelsforening besidder samtlige aktier eller

andelsbeviser i det indskydende selskab m.v.

Stk. 2. Ved andelsforeningens afståelse af aktien på et

tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter det indskydende selskabs m.v.

erhvervelse af aktien, er en fortjeneste skattepligtig for andelsforeningen.

Tab kan fradrages i samme eller efterfølgende indkomstårs fortjenester efter

1. pkt. Tab herudover kan ikke fradrages. Ved opgørelse af fortjeneste eller

tab anvendes aktiens værdi på fusionstidspunktet som afståelsessum. De

opgjorte tab og fortjenester ganges med 2,3, hvis andelsforeningen på

afståelsestidspunktet beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 3.

§ 14. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i

Lovtidende. Den har virkning for afståelse af aktier, der sker den 1. juli

1981 eller senere.

§ 15. Loven gælder ikke for Grønland ogFærøerne.

Skatteministeriet, den 13. august 1996

Carsten Koch

/ Lise Bo Nielsen

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 1995-96.

(* 2) Bestemmelserne i § 2, stk. 3, 3. pkt., § 2 d, stk. 1, § 2 d,

stk. 2, 2. pkt., § 2 d, stk. 3, 2. pkt., § 2 d, stk. 6, og § 6, stk.

7, nr. 3, i de her anførte affattelser har virkning fra og med den 1.

januar 1996, jf. § 11, stk. 4, i lov nr. 399 af 22. maj 1996 om

ændring af forskellige skattelove (Beskatning af

investeringsforeninger og deres medlemmer, afgrænsning af

»tomme«

selskaber, underskudsbegrænsning ved skattefri fusion m.v.).

I perioden fra og med den 1. januar 1996 til og med den 31. december 1996

kan investeringsforeningen som alternativ til de i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2.-7. pkt. omhandlede

vedtægtskrav og placeringsregler i tilknytning til kontanter samt aktiver som

nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning hertil,

anvende de tilsvarende regler i realrenteafgiftslovens § 3 e, som har

virkning for den nævnte periode. De i aktieavancebeskatningslovens § 2 d,

stk. 1, 2.-7. pkt. omhandlede vedtægtskrav anses i kalenderåret 1996 for

opfyldt, såfremt investeringsforeningen faktisk placerer sine midler i

overensstemmelse med vedtægtskravene, og investeringsforeningen senest med

virkning fra og med den 1. januar 1997 har ændret sine vedtægter således, at

de opfylder vedtægtskravene.

Ovennævnte overgangsregel giver mulighed for, at de rene aktieafdelinger i

henhold til aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, som alternativ til de

regler, der følger af denne bestemmelse, kan vælge at følge

placeringsreglerne og vedtægtskravet vedrørende kontanter og

kurssikringsinstrumenter i realrenteafgiftsloven. Det er herudover en

betingelse for at blive anset for en ren aktieafdeling i relation til

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, i 1996, at de øvrige

placeringsregler og vedtægtskrav i denne bestemmelse opfyldes.

Vælger foreningen at anvende placeringsreglerne i

aktieavancebeskatningsloven, betyder dette, at foreningens placeringer af

midler i kontanter og kurssikringsinstrumenter må udgøre højst 25 pct. af de

øvrige aktiver i foreningen. Derimod medregnes kontanter knyttet til

kurssikringsinstrumenter efter Finanstilsynets regler herom ikke ved

opgørelse af kontantbeholdningen.

Vælger foreningen at anvende placeringsreglerne i realrenteafgiftsloven,

betyder dette, at foreningens placeringer af midler i kontanter og

kurssikringsinstrumenter højst må udgøre 25 pct. af den samlede aktivmasse i

foreningen. Kontanter knyttet til kurssikringsinstrumenter efter

Finanstilsynets regler herom medregnes derimod ved opgørelsen af

kontantbeholdningen.

De øvrige placeringsregler vil ikke være påvirket af valget. Således skal

Finanstilsynets regler for placering i kontanter og kurssikringsinstrumenter

i begge tilfælde overholdes, og foreningen må uanset valget - ud over

placeringerne i kontanter og kurssikringsinstrumenter - alene investere i

foreningens administrationsbygning samt i aktier m.v. omfattet af

aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier omfattet af § 2 a og konvertible

obligationer og retten til at tegne sådanne.

(* 3) Bestemmelserne i § 2, stk. 3, 4. pkt., § 2 d, stk. 2, 1. pkt.

og § 4, stk. 6, 1. pkt., har virkning fra og med indkomståret 1997,

jf. § 126, stk. 3, i lov nr. 1072 af 20. december 1995 om

værdipapirhandel m.v.

(* 4) Bestemmelsen i § 4, stk. 2, 2. pkt., har virkning fra den 1.

maj 1996, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 334 af 30. april 1996 om

ikrafttræden af lov om værdipapirhandel m.v.

(* 5) Bestemmelsen i § 6, stk. 9, har virkning for anparter, der

afstås den 1. juni 1996 eller senere, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 401

af 22. maj 1996 om ændring af selskabsskatteloven, ligningsloven,

aktieavancebeskatningsloven og kildeskatteloven (Acontoskatteordning

for anpartsselskaber og udlodning ved kapitalnedsættelse i

anpartsselskaber).

(* 6) Bestemmelserne i § 6, stk. 5, 4. pkt., § 13, stk. 3, 4. pkt. og

§ 13, stk. 3, sidste pkt., har i de her anførte affattelser virkning

fra og med indkomståret 1996. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den

6. december 1995, har loven dog først virkning fra og med

indkomståret 1997, jf. § 12, stk. 2, i lov nr. 487 af 12. juni 1996

om ændring af forskellige skattelove (International sambeskatning

m.v.).

Lignende dokumenter