Spring til indhold

Retsinformation

Udloddende investeringsforeninger - skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft

AFG nr 9105 af 18/02/2003AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Udloddende

investeringsforeninger - skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft

Spørgsmål

I anledning af en påtænkt skattepligtig fusion i 2003 mellem to

udloddende aktieafdelinger i Investeringsforeningen I, er der stillet

følgende

spørgsmål:

Indgangsværdier i den

fortsættende afdeling

1. Skal værdipapirerne i den ophørende afdeling indgå til

børskursværdien/markedsprisen den 1. januar 2003 i den fortsættende afdeling?

Udlodningsopgørelse

2. Skal den afsluttende udlodningsopgørelse i den ophørende

afdeling for indkomståret 2003 foretages pr. 1. januar 2003?

3. Skal den fortsættende afdeling ved udlodningsopgørelsen for

2003 medtage alle indtægter og udgifter fra den ophørende afdeling fra 1.

januar 2003?

Udlodningsregulering

4. Skal emissioner og indløsninger fra den ophørende afdeling i

perioden 1. januar 2003 til vedtagelsen udløse udlodningsregulering i den

fortsættende afdeling?

5. Skal der for 2003 foretages udlodningsregulering pr. 1. januar

2003 af de fremførbare tab i den fortsættende afdeling ?

Anskaffelsessum for aktier

6. Opgøres anskaffelsessummen for aktier fra den fortsættende

afdeling, som sælges efter den 1. januar 2003, men inden vedtagelsen af

fusionen, efter gennemsnitsmetoden på grundlag af de oprindelige

anskaffelsessummer

i den fortsættende afdeling og børskursværdien pr. 1. januar 2003 i den

ophørende afdeling?

Læs alt

7. Opgøres anskaffelsessummen for aktier fra den ophørende

afdeling, som sælges efter den 1. januar 2003, men inden vedtagelsen af

fusionen, efter gennemsnitsmetoden på grundlag af de oprindelige

anskaffelsessummer

i den fortsættende afdeling og børskursværdien pr. 1. januar 2003 i den

ophørende afdeling?

Anskaffelsestidspunkt for aktier

til brug for opgørelse af ejertid

8. Bevares de oprindelige anskaffelsestidspunkter ved opgørelsen

af ejertiden for aktiebeholdningen fra den fortsættende afdeling?

9. Skal den fortsættende afdeling anse aktiebeholdningen fra den

ophørende afdeling, som er i behold pr. vedtagelsesdagen for fusionen, og som

indgår i den fortsættende afdelings beholdning, for anskaffet pr.

vedtagelsesdagen for fusionen?

10. Skal aktier i den indskydende afdeling, der sælges efter den

1. januar 2003, men inden vedtagelsen for fusionen, anses for anskaffet på de

oprindelige anskaffelsestidspunkter i den ophørende afdeling?

Fordringer i fremmed valuta

11. Skal avance/tab på valutakonti i den ophørende afdeling

opgøres med udgangspunkt i markedskursen pr. 1. januar 2003?

Svar

Ad spørgsmål 1-9 og 11: Ja.

Ad spørgsmål 10: Nej. Fortjeneste eller tab skal opgøres hos den

modtagende afdeling, jf. svaret på spørgsmål 7. Da ejertiden i relation til

aktieavancebeskatingsloven først regnes fra fusionens endelige vedtagelse

skal

avance/tab behandles efter de regler, der gælder for afståelse af aktier med

en

ejertid på mindre end 3 år.

Beskrivelse af de faktiske

forhold

Investeringsforeningen I påtænker at fusionere to afdelinger. De

to afdelinger er Afdeling A, som skal være fortsættende (modtagende)

afdeling,

og Afdeling B, som skal være ophørende (indskydende) afdeling. Begge

afdelinger

er udloddende aktieafdelinger.

Afdeling B har placeret sin formue i IT-aktier, og på grund af det

faldende aktiemarked nærmer afdelingens formue sig mindstekravet på 10 mio.

kr.

i lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Med de usikre

aktiemarkeder og manglende interesse for nye investorer i denne

specialiserede

del af aktiemarkedet er der ikke umiddelbart udsigt til en formueforøgelse.

Der er derfor risiko for en situation, hvor Finanstilsynet kan

pålægge foreningen at lukke afdelingen og udbetale formuen til medlemmerne.

Som

alternativ til afvikling ses muligheden for fusion med Afdeling A, som er den

afdeling i foreningen, hvis investeringsområde kommer tættest på Afdeling B.

Fusionen ønskes gennemført som en skattepligtig fusion med

tilbagevirkende kraft til 1. januar 2003.

Begrundelsen for at foretage en

skattepligtig

fusion er at bevare de store fremførbare tab i

Afdeling B.

Investeringsforeningen anser det for meget vigtigt og presserende

at få bindende forhåndsbesked om de stillede spørgsmål, idet regelgrundlaget

i

relation til investeringsforeninger ikke synes at være ganske klart.

Endvidere

forudser Investeringsforeningen et stort behov for også fremover at kunne

foretage skattepligtige fusioner med tilbagevirkende kraft og ønsker

sikkerhed

for, at fusionerne ikke kan udløse utilsigtede virkninger for afdelingerne

eller medlemmerne. Således påtænker Investeringsforeningen også at fusionere

tre afdelinger, Afdeling C, D og E, men det er endnu ikke besluttet, hvilken

afdeling der skal være den fortsættende.

Det retlige grundlag

Fusion af investeringsforeninger/afdelinger sker efter de

almindelige regler i aktieselskabsloven. Det indebærer efter

aktieselskabslovens § 134 e, at i hvert fald den ophørende afdeling skal

træffe

beslutning om fusionen på generalforsamlingen, som tidligst må afholdes 4

uger

efter bekendtgørelse om modtagelse af fusionsplan og af vurderingsmændenes

erklæring.

De selskabsretlige regler og formkrav bevirker, at en fusion

mellem investeringsforeningsafdelinger kun kan foretages med tilbagevirkende

kraft, selv om fusionen planlægges i god tid.

Det er således nødvendigt at passere skæringsdagen for fusionen

for at udarbejde de krævede selskabsretlige dokumenter og overholde fristen

for

indkaldelse til generalforsamling.

Det er baggrunden for, at fusionen agtes foretaget med

tilbagevirkende kraft, selv om den ønskede skæringsdag først er den 1. januar

2003.

Lovhjemlen for en skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft

findes i selskabsskattelovens § 8 A, som ifølge lovforarbejderne (L 189 af

25.

februar 1999) og LV 2001 S.D.1 også omfatter

investeringsforeninger/afdelinger.

Efter SEL § 8 A, stk. 2, skal ved skattepligtig fusion med

tilbagevirkende kraft

værdien

af det

indskydende selskab pr. skæringsdagen, som afspejlet i vederlaget for

aktierne

eller anparterne i det indskydende selskab, lægges til grund ved opgørelsen

af

det indskydende selskabs afståelsessum samt det modtagende selskabs

anskaffelsessum for de overdragne aktiver og passiver. Det modtagende selskab

skal ved indkomstopgørelsen medregne de indtægter og udgifter, som måtte

anses

at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne rent faktisk var sket

på

skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato.

Selskabsskattelovens § 8 A omhandler alene forholdet mellem de to

afdelinger i relation til værdiansættelse og placeringen af indtægter og

udgifter, medens overdragelsessum og overdragelsestidspunkt for investorerne

reguleres af de almindelige regler, jf. tillige ligningsvejledningen 2001,

S.D.1. I relation til investorerne vil tidspunktet for vedtagelsen af

fusionen

således være afgørende. I praksis vil det betyde, at medlemmerne i den

ophørende afdeling pr. vedtagelsen skal opgøre afståelsesavance af

børskursværdien af de modtagne andele i den fortsættende afdeling samt af

overskydende beløb afledt af ændrede stykstørrelser. Salgsomkostninger

fratrækkes i opgørelsen. Beviserne i den fortsættende afdeling er

skattemæssigt

anskaffet pr. vedtagelsen til børskursen samme dag.

Spørgsmål 1. Indgangsværdier i

den fortsættende afdeling

Rådgivers opfattelse og

begrundelse ad spørgsmål 1:

Svaret skal efter vores opfattelse være JA.

Ifølge SEL § 8 A indebærer den tilbagevirkende kraft, at

overdragelsen i relation til værdiansættelsen anses for sket pr.

skæringsdagen

den 1. januar 2003. Samtlige indtægter og udgifter fra begge afdelinger fra

skæringsdagen til vedtagelsen skal herefter skattemæssigt indgå i den

fortsættende

afdeling, jf. SEL § 8 A og ligningsvejledningen 2001 S.D.1.

Told- og Skattestyrelsens

indstilling og begrundelse ad spørgsmål 1.

Ved skattepligtig fusion anvender SEL § 8 A, stk. 2, følgende

formulering i relation til de værdier, der skal anvendes ved

avanceopgørelsen/anskaffelsessummen: "Tillægges fusionen skattemæssig

virkning fra skæringsdatoen, lægges værdien af det indskydende selskab pr.

denne dato, som afspejlet i vederlaget for aktierne eller anparterne i det

indskydende selskab, til grund ved opgørelsen af det indskydende selskabs

afståelsessum samt det modtagende selskabs anskaffelsessum for de overdragne

aktiver og passiver, og det modtagende selskab medregner ved

indkomstopgørelsen

de indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt

fusionen af selskaberne rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne

pr. denne dato".

Udtrykket, "som afspejlet i vederlaget for aktierne",

giver anledning til tvivl, idet dette kan læses således, at det er værdien af

vederlaget på vedtagelsestidspunktet, der er afgørende for fastsættelsen af

de

pågældende værdier pr. skæringsdatoen uanset at den reelle handelsværdi af

aktiverne på skæringsdatoen f. eks. pga. børsnotering påviseligt var en anden

værdi.

Ved fusion af de omhandlede investeringsforeningsafdelinger

fastsættes vederlaget samtidig med fusionsbeslutningen, dvs. sige at enhver

(netto-)værdisvingning påvirker vederlaget, dvs. at vederlaget afspejler

værdien af de indskudte aktiver/passiver på vedtagelsestidspunktet og ikke

værdien

på skæringsdatoen.

I lovbemærkningerne er bl. a. anført følgende:

"Adgangen til i relation til opgørelsen og værdiansættelsen

af de overdragne aktiver og passiver og til indkomstopgørelsen at anse

overdragelsen for sket pr. skæringsdatoen er indholdet af begrebet

skattemæssig

tilbagevirkende kraft i den betydning, det benyttes ved fusion, stiftelse og

virksomhedsomdannelse".

"Det er således i lovbestemmelsen fastsat, at det er

værdierne pr. skæringsdatoen, der lægges til grund. Disse må i udgangspunktet

antages at svare nogenlunde til værdierne på vedtagelsestidspunktet, da det

modtagende selskab må antages at lægge vægt på, at vederlaget står i forhold

til det, der rent faktisk overdrages. Vederlaget vil være fastsat med

udgangspunkt i værdierne på skæringsdatoen, der kan ligge op til 6 måneder

forud for vedtagelsen, men de under lovforberedelsen hørte advokater og

revisorer har oplyst, at de udsving, der måtte være, heller ikke ved

skattepligtige fusioner mellem uafhængige parter giver anledning til ændring

af

bytteforhold m.v. Skulle der i perioden indtræde meget drastiske tab i et af

selskaberne, vil det i stedet betyde, at fusionen opgives".

"Det skal holdes for øje, at der er tale om en skattepligtig

overdragelse, og at hvert enkelt aktiv ved avanceopgørelsen i det indskydende

selskab - der som følge af fusionen i skatteretlig forstand anses for opløst,

jf. selskabsskattelovens § 5 - skal anses for afstået for en del af det

samlede

faktiske vederlag, forstået som værdien af det til aktionærerne i det

indskydende selskab ydede vederlag".

"Det, der har givet anledning til særlige overvejelser i

forbindelse med afgrænsningen af den tilbagevirkende kraft, er spørgsmålet om

værdiansættelsen af de overdragne aktiver og passiver, da denne i flere

sammenhænge vil være forbundet med de løbende indtægter og udgifter, som i

konsekvens af den tilbagevirkende kraft indgår i det modtagende selskabs

skattepligtige indkomst. Er der eksempelvis ved salg af en post obligationer

i

perioden mellem skæringsdatoen og vedtagelsen af fusionen konstateret en

gevinst på 2 mio. kr. i forhold til værdien på skæringsdatoen, vil der ikke

være den fornødne sammenhæng, hvis værdien af obligationerne - og dermed det

modtagende selskabs anskaffelsessum for disse - er forhøjet med dette beløb

samtidig med, at det modtagende selskab medtager gevinsten ved opgørelsen af

sin indkomst".

Den anførte konklusion i sidste afsnit må dog antages at bero på

en lapsus. En forøgelse af obligationernes anskaffelsessum med de nævnte 2

mio.

kr. vil betyde, at der ikke vil opstå en fortjeneste i det modtagende

selskab.

Derimod vil fortjenesten blive henført til det indskydende selskab uanset at

fusionen sker med tilbagevirkende kraft til et tidspunkt, der ligger før

værdistigningen. Dette forekommer at være i strid med, at den tilbagevirkende

kraft omfatter indtægter og udgifter efter skæringsdatoen for fusionen.

Loven har som det fremgår af bemærkningerne som forudsætning, at

værdierne pr. skæringstidspunktet nogenlunde svarer til værdierne på

vedtagelsestidspunktet, idet fusion i modsat fald ikke vil blive gennemført.

Heraf følger, at man ikke har været opmærksom på den praksis, der

gælder ved fusion af investeringsforeninger, hvor fusionsvederlaget, dvs.

ombytningsforholdet, først fastsættes på fusionstidspunktet på basis af de

indre værdier på dette tidspunkt.

Da denne omstændighed ikke kan fratage investeringsforeninger

mulighed for at anvende reglerne om skattepligtig fusion med tilbagevirkende

kraft, findes det efter en samlet bedømmelse at være bedst stemmende med

bestemmelsens formål, hvorefter indtægter og udgifter fra skæringstidspunktet

skal henføres til den modtagende afdeling, at der tages udgangspunkt i

børskursen pr. skæringstidspunktet.

Spørgsmål 1 kan derfor besvares med ja.

Spørgsmål 2-3. Udlodningsopgørelse

Ved udlodning efter LL § 16 C anvender begge afdelinger et

realisationsprincip.

Rådgivers opfattelse og

begrundelse ad spørgsmål 2:

Svaret er efter vores opfattelse JA.

Den afsluttende udlodningsopgørelse i den ophørende afdeling

foretages for indkomståret 2003 pr. 1. januar 2003. Selv om der ikke sker en

realisation af avancer og tab pr. 1. januar 2003, men først pr.

vedtagelsesdagen for fusionen, anses de realiserede avancer og tab som

realiserede pr. 1. januar 2003, og avance eller tab opgøres på grundlag af

børskursen pr. denne dag og medtages i udlodningsopgørelsen.

Hvis der netto i den ophørende afdeling er fremførbare tab på

aktier ejet under 3 år, går denne saldo tabt.

Svaret fremgår hverken af lovteksten, lovforarbejderne eller

ligningsvejledningen, men dette svar vil give sammenhæng og logik i

opgørelserne.

Told- og Skattestyrelsens

indstilling og begrundelse ad spørgsmål 2:

Uanset at en skattepligtig fusion vælges gennemført med

tilbagevirkende kraft ændrer det som anført i lovbemærkningerne ikke på, at

aktiver og passiver tidsmæssigt skal anses for afstået på

beslutningstidspunktet, ligesom fortjeneste og tab skal opgøres efter de på

dette tidspunkt gældende skatteregler.

Heraf må i relation til udloddende investeringsforeninger følge,

at der skal foretages en udlodningsopgørelse for vedtagelsesåret, dvs.

indkomståret 2003, således at realisationen af aktiver og passiver, der er en

konsekvens af den skattepligtige fusion medtages i udlodningsregnskabet.

Spørgsmål 2 kan derfor besvares med ja.

Rådgivers opfattelse og

begrundelse ad spørgsmål 3:

Svaret er efter vores opfattelse JA.

Det må følge af SEL § 8 A, hvorefter alle indtægter og udgifter

fra den ophørende afdeling skal medregnes ved indkomstopgørelsen i den

fortsættende afdeling fra skæringsdagen for åbningsbalancen (1. januar 2003),

sammenholdt med LL § 16 C, at den fortsættende afdeling ved

udlodningsopgørelsen for 2003 skal medtage alle indtægter og udgifter fra den

ophørende afdeling. Medregning af indtægter og udgifter har alene betydning

for

udlodningsopgørelsen, idet begge afdelinger i realiteten er skattefrie, da de

er udloddende.

Told- og Skattestyrelsens

indstilling og begrundelse ad spørgsmål 3:

Skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft medfører, som nævnt

i bemærkningerne til lovforslaget, at indtægter og udgifter fra

skæringstidspunktet medregnes ved indkomstopgørelse hos det modtagende

selskab.

Den modtagende afdeling skal ved udlodningsopgørelsen efter

ligningslovens § 16 C medregne en række nærmere anførte indtægter og

udgifter.

Som konsekvens af den tilbagevirkende kraft må heraf følge, at den

modtagende afdeling ved sin udlodningsopgørelse for 2003 skal medregne de

relevante indtægter og udgifter, hidrørende fra såvel den indskydende som den

modtagende afdeling.

Spørgsmål 3 kan derfor besvares med ja.

Told- og Skattestyrelsens

indstilling og begrundelse ad spørgsmål 4:

Svaret skal efter vores opfattelse være JA.

Som nævnt i svaret på spørgsmål 3 skal alle indtægter og udgifter

fra den ophørende afdeling medregnes i den fortsættende afdeling fra den

1. januar 2003. Denne medregning af indtægter og udgifter har som

tidligere nævnt alene betydning ved opgørelsen af udlodningsforpligtelsen og

dermed for udlodningen. Reguleringen må skulle ske fra 1. januar 2003 for at

sikre sammenhæng med udlodningsopgørelsen for den ophørende afdeling, jf.

svaret på spørgsmål 2.

Nedenfor vises skematisk, hvorledes andele fra den ophørende

afdeling omregnes til andele i den fusionerede fortsættende afdeling og her

indgår i udlodningsreguleringen:

I det første skema vises forløb for udvikling i andele i

fortsættende afdeling og ophørende afdeling samt beregning af bytteforhold

pr.

vedtagelsesdagen xx.xx.03.

Nominel

1/1-03

Nominel

indløsning

Nominel

emission

Nominel

xx/xx-03

Indre

værdi

Bytte-

forhold

Fortsættende

1.000

1.000

88,888

1

Ophørende

100

-20

30

110

80,00

0,90

På vedtagelsesdagen er indre værdi opgjort til henholdsvis 88,888

og 80,00 i fortsættende og ophørende afdeling. Dette giver et bytteforhold,

hvor

hver andel i ophørende afdeling giver 0,9 andele i fortsættende afdeling. Den

nominelle kapital i ophørende på 110 ombyttes altså til 99 i fortsættende

afdeling.

I andet skema vises, hvorledes den nominelle kapital på 99, som

udstedes af fortsættende afdeling på vedtagelsesdagen kan opdeles i 90 pr. 1.

januar 2003 en indløsning på 18 samt en emission på 27.

Nominel

1/1-03

Nominel

indløsning

Nominel

emission

Nominel

xx/xx-03

Fortsættende

1.000

1000

Ophørende*)

90

-18

27

99

Fusioneret

fortsættende

1.090

-18

27

1.099

*)Andelene i ophørende afdeling er omregnet efter bytteforholdet

opgjort pr. xx/xx-03

Told- og Skattestyrelsens

indstilling og begrundelse ad spørgsmål 4:

Udlodningsregulering foretages efter reglerne i ligningslovens §

16 C, stk. 8-10, der har følgende ordlyd:

"Stk. 8. Ved udstedelse af nye investeringsbeviser (emission)

forøges de indtægter og udgifter, jf. stk. 3-6, indtil emissionstidspunktet,

som skal tages i betragtning ved opgørelsen af en udloddende

investeringsforenings

udlodningspligt efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte indtægter og

udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter

emissionen og den pålydende værdi af alle andele inden emissionen.

Stk. 9. Ved indløsning af investeringsbeviser nedsættes de

indtægter og udgifter, jf. stk. 3-6, indtil indløsningstidspunktet, som skal

tages i betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings

udlodningspligt efter indløsningen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter og

udgifter

sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter

indløsningen og den pålydende værdi af alle andele inden indløsningen.

Stk. 10. Beløb efter stk. 1, 5. pkt., samt tab, der kan fremføres

til indtægt henholdsvis fradrag ved opgørelse af foreningens udlodningspligt,

efter at emission eller indløsning har fundet sted, sidestilles ved

anvendelse

af stk. 8 og 9 med foreningens indtægter og udgifter, selv om de hidrører fra

tidligere år."

Disse bestemmelser medfører, at emission og indløsning i den

indskydende afdeling forud for fusionen enten nedsætter eller forøger de

indtægter og udgifter, der skal tages i betragtning ved opgørelsen af den

indskydende afdelings udlodningspligt.

En skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft, "hvorefter

det modtagende selskab medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og

udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af

selskaberne rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr. denne

dato", jf. selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, må medføre, at indløsning

og emission i den indskydende afdeling tilsvarende skal tages i betragtning

hos

den modtagende afdeling.

Det er på denne baggrund Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at

der skal ske udlodningsregulering i den modtagende afdeling for så vidt angår

emissioner og indløsninger i den indskydende afdeling. Told- og

Skattestyrelsen

finder, at der ved den forholdsmæssige opgørelse af forholdet mellem

pålydende

værdi før og efter emissionen henholdsvis indløsningen skal foretages en

omregning af den pålydende værdi af andelene i den indskydende afdeling efter

det ved fusionen andvendte ombytningsforhold, således at Told- og

Skattestyrelsen kan tilslutte sig det af revisionsfirmaet skitserede

eksempel.

Spørgsmål 4 kan derfor besvares med ja.

Rådgivers opfattelse og

begrundelse ad spørgsmål 5:

Svaret skal efter vores opfattelse være JA.

Tab i den fortsættende afdeling kan fremføres efter reglerne

herom. Der skal ske udlodningsregulering med hensyn til dette tab som følge

af

emissionen, medens fremførte tab i den ophørende afdeling som nævnt i svaret

på

spørgsmål 2 fortabes.

Told- og Skattestyrelsens

indstilling og begrundelse ad spørgsmål 5:

Idet tab fra tidligere år, der kan fremføres, ifølge

ligningslovens § 16C, stk. 10, sidestilles med udgifter i det løbende år,

skal

fremførte tab indgå i udlodningsreguleringen.

Spørgsmål 5 kan derfor besvares med ja.

Spørgsmål 6-10. Anskaffelsessum

for aktier

Spørgsmålene 6-10 vedrører udelukkende aktier i samme fondskode i

de to afdelinger.

Rådgivers opfattelse og

begrundelse ad spørgsmål 6:

Svaret skal efter vores opfattelse være JA.

Værdien af aktierne fra den ophørende afdeling indgår i

åbningsbalancen pr. 1. januar 2003 og må derfor også indgå ved opgørelsen af

anskaffelsessummen for aktierne i den fortsættende afdeling. Det gælder efter

vores opfattelse også, selv om den fortsættende afdeling sælger aktier fra

beholdningen inden vedtagelsen af fusionen.

Det vil sige, at anskaffelsessummen for aktierne opgøres efter

gennemsnitsmetoden på grundlag af de oprindelige anskaffelsessummer i den

fortsættende afdeling og børskursværdien pr. 1. januar 2003 i den ophørende

afdeling af de aktier, der var i behold pr. skæringsdagen. Anskaffelser i de

to

afdelinger efter den 1. januar 2003 indgår i gennemsnitsberegningen med de

faktiske anskaffelsessummer.

Opgørelsesmetoden er således uafhængig af, om aktier i behold den

1. januar 2003 sælges (til tredjemand) før eller efter vedtagelsen.

Told- og Skattestyrelsens

indstilling og begrundelse ad spørgsmål 6:

Tillægges fusionen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, skal

det modtagende selskab ved indkomstopgørelsen medregne de indtægter og

udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af

selskaberne rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr. denne

dato.

Heraf følger efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at den

samlede anskaffelsessum for aktier i samme fondskode ved salg efter

skæringsdagen udgør den modtagende afdelings oprindelige anskaffelsessummer

og

børskursværdien af tilsvarende aktier fra den indskydende afdeling. Salg

efter

skæringsdagen i såvel den indskydende afdeling som den modtagende afdeling

skal

som følge af den tilbagevirkende kraft henføres til den modtagende afdeling

og

opgørelsen af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden skal ved de enkelte

salg ske med udgangspunkt i den nævnte samlede anskaffelsessum.

Spørgsmål 6 kan derfor besvares med ja.

Rådgivers opfattelse og

begrundelse ad spørgsmål 7:

Svaret skal efter vores opfattelse være JA.

Der henvises til begrundelsen ovenfor vedrørende spørgsmål 6.

Told- og Skattestyrelsens

indstilling og begrundelse ad spørgsmål 7:

Der henvises til indstilling og begrundelse under spørgsmål 6.

Spørgsmål 7 kan derfor besvares med ja.

Spørgsmål 8-10.

Anskaffelsestidspunkt for aktier til brug for opgørelse af ejertid

Spørgsmålene 6-10 vedrører udelukkende aktier i samme fondskode i

de to afdelinger.

Rådgivers opfattelse og

begrundelse ad spørgsmål 8:

Svaret skal efter vores opfattelse være et JA.

En skattepligtig fusion er en (skattepligtig) overdragelse, og

overdragelsen pr. vedtagelsesdagen fra den ophørende til den fortsættende

afdeling berører ikke den

fortsættende

afdelings

anskaffelsestidspunkter for aktier, der var i den fortsættende afdelings

beholdning inden vedtagelsen af fusionen.

Told- og Skattestyrelsens

indstilling og begrundelse ad spørgsmål 8:

Den skattepligtige fusion berører ikke fastlæggelsen af

anskaffelsestidspunktet for den modtagende afdelings aktier, hvorfor

spørgsmål

8 kan besvares med ja.

Rådgivers opfattelse og

begrundelse ad spørgsmål 9:

Svaret skal efter vores opfattelse være JA.

Som nævnt under svaret på spørgsmål 7 er en skattepligtig fusion

en (skattepligtig) overdragelse. Den tilbagevirkende kraft i SEL § 8 A

omfatter

værdien af modtagne aktiver og passiver og placeringen af indkomster og

udgifter, men derimod ikke den ophørende afdelings afståelses

tidspunkt

og den fortsættende afdelings

anskaffelses

tidspunkt

, jf.

ligningsvejledningen 2001 S.D.1., s. 214 nederst "

Erhverver det modtagende selskab ved fusionen f.eks. en post aktier fra

det indskydende selskab, og ønsker selskabet at sælge denne skattefrit, må

det

således vente i 3 år fra vedtagelsestidspunktet, jf. ABL § 4

".

Told- og Skattestyrelsens

indstilling og begrundelse ad spørgsmål 9:

Ved skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft er det de

aktier mv., der fremgår at den pr. skæringsdatoen udarbejdede åbningsbalance,

der anses for afstået af det indskydende selskab. Disse aktier anses for

afstået på vedtagelsestidspunktet af den indskydende afdeling og tilsvarende

for anskaffet af den modtagende afdeling på tidspunktet for den endelige

vedtagelse af fusionen.

Aktier, der er erhvervet af den indskydende afdeling i perioden

mellem datoen for åbningsbalancen og vedtagelsen af fusionen, anses dermed

ikke

for afstået af den indskydende afdeling i relation til

realisationsbeskatningen

af denne afdeling.

Det af rådgiver anførte citat fra ligningsvejledningen er et

ordret citat fra lovbemærkningerne til Selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2.

Det

forekommer imidlertid ikke klart om udtalelsen fra bemærkningerne alene

omfatter de aktier der skal anses for overdraget fra det indskydende selskab

og

som netop kun omfatter de aktier, der fremgår af åbningsabalancen eller om

udtalelsen også omfatter aktier, som den indskydende afdeling har erhvervet i

perioden fra skæringstidspunktet til fusionens vedtagelse.

Ved den klassiske forståelse af overdragelse med tilbagevirkende

kraft skal alle transaktioner, der foretages efter skæringstidspuktet

henføres

til det modtagende selskab. Selvom der kan argumenteres for begge resultater

virker det dog en smule ulogisk, hvis aktierne på den ene side først skal

anses

for erhvervet ved fusionen, hvis aktierne på den anden side ikke skal anses

for

afstået af den indskydende afdeling.

På den anden side er udtalelsen ganske klar og uden forbehold og

kan af den grund godt læses som omfattende alle aktiver og passiver, der er i

behold på vedtagelsestidspunktet og der synes ikke at være noget til hinder

for

at et princip, hvorefter ejertiden for alle aktier mv. først regnes fra

vedtagelsen af fusionen.

Spørgsmål 9 kan derfor besvares med ja.

Rådgivers opfattelse og

begrundelse ad spørgsmål 10:

Svaret skal efter vores opfattelse være JA.

Aktier i den indskydende afdeling, der sælges før vedtagelsen,

bliver ikke "anskaffet" af den fortsættende afdeling i relation til

opgørelsen af ejertid, men alene i relation til de værdier, der medtages i

åbningsbalancen. Som nævnt under svaret på spørgsmål 1 er

vedtagelsen

af fusionen og ikke skæringsdagen afgørende i relation

til afståelses- og anskaffelsestidspunktet, og aktier i den ophørende

afdeling

må derfor skulle anses for anskaffet på de oprindelige

anskaffelsestidspunkter

frem til fusionens vedtagelse.

Told- og Skattestyrelsens

indstilling og begrundelse ad spørgsmål 10:

Aktier i den indskydende afdeling, der er medtaget i den på

skæringsdatoen udarbejde åbningsbanlance, skal anses for overdraget fra den

indskydende afdeling til den modtagende afdeling på tidspunktet for

vedtagelsen

af fusionen uanset at aktierne eventuelt måtte være solgt af den indskydende

afdeling i perioden fra skæringsdatoen til tidspunktet for fusionens endelige

vedtagelse. Fortjeneste og tab ved afståelsen skal indgå i den modtagende

afdelings indkomstopgørelse (udlodningsopgørelse.). Den omstændighed, at den

modtagende afdelings ejertid i relation til 3-årsreglen

aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 1, for sådanne aktier først regnes fra

fusionens vedtagelse findes ikke at kunne medføre, at ejertiden skal opgøres

på

grundlag af den indskydende afdelings anskaffelsestidspunkt.

Fortjeneste eller tab ved aktiesalg foretaget af den indskydende

afdeling i perioden fra skæringsdatoen til fusionens vedtagelse skal som

anført

medregnes hos den modtagende afdeling. I mangel af særlige bestemmelser skal

dette ske ved anvendelse af de almindelige regler i

aktieavancebeskatningsloven. SEL § 8 A, stk. 2, indeholder den særregel, at

aktierne skal anses for anskaffet til værdien på skæringsdatoen. Da ejertiden

i

relation til aktieavancebeskatingsloven som nævnt først regnes fra fusionens

vedtagelse, må det heraf følge, at avance/tab behandles efter de regler, der

gælder for afståelse af aktier med en ejertid på mindre end 3 år.

Spørgsmål 10 kan derfor besvares med nej.

Rådgivers opfattelse og

begrundelse ad spørgsmål 11:

Svaret skal efter vores opfattelse være JA, jf. svaret på

spørgsmål 1.

Told- og Skattestyrelsens

indstilling og begrundelse ad spørgsmål 11:

Valutakonti anses for fordringer i fremmed valuta, jf. Ligningsvejledingen

2001, A.D.14.2, hvorfor disse skal behandles efter samme retningslinier som

øvrige aktiver og passiver, jf. besvarelsen af spørgsmål 1. Valutakontiene

skal

opgøres pr. skæringstidspunktet og værdiansættes til handelsværdien på dette

tidspunkt,

hvilket herefter udgør den indskydende afdelings afståelsessum.

Spørgsmål 11 kan derfor besvares med ja.

Told- og Skattestyrelsens

indstilling og begrundelse i øvrigt:

Om anvendelsesområdet for selskabsskattelovens bestemmelse i § 8

A, stk. 2, om skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft bemærkes, at

følgende fremgår af lovbestemmelsens forarbejder:

"Bestemmelsen omfatter fusioner, der gennemføres i

overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler. Reglerne i

aktieselskabslovens kapitel 15 om fusion finder ifølge en række andre love i

nærmere bestemte tilfælde tilsvarende anvendelse på de af disse love

omfattede

retssubjekter. Det gælder eksempelvis anpartsselskaber, fonde og

investeringsforeninger, der dermed i de pågældende tilfælde også vil kunne

anvende den i den foreslåede bestemmelse givne mulighed for at gennemføre en

fusion med tilbagevirkende kraft, hvis de tillige er omfattet af

selskabsskatteloven."

Der er i det foreliggende tilfælde tale om fusion af udloddende

investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,

der

alene er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed mv.

Udloddende

investeringsforeninger vil typisk ikke have skattepligtige indtægter og er

derfor i praksis skattefri. Uanset at udloddende investeringsforeninger ikke

har skattepligtige indtægter anses disse for omfattet af

selskabsskatteskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvorved de må anses for

omfattet

af selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, om skattepligtig fusion. Virkningen af

den tilbagevirkende kraft vil i givet fald få betydning for

udlodningsregnskabet. Det er i øvrigt forudsat ved besvarelsen, at fusionen

som

oplyst gennemføres efter reglerne i aktieselskabslovens kapitel 15, herunder

at

de øvrige betingelser om rettidig indsendelse af dokumenter i bestemmelsen

opfyldes.

Ligningsrådet

tiltrådte Told-

og Skattestyrelsens indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter