Udloddende investeringsforeninger - skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Udloddende
investeringsforeninger - skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft
Spørgsmål
I anledning af en påtænkt skattepligtig fusion i 2003 mellem to
udloddende aktieafdelinger i Investeringsforeningen I, er der stillet
følgende
spørgsmål:
Indgangsværdier i den
fortsættende afdeling
1. Skal værdipapirerne i den ophørende afdeling indgå til
børskursværdien/markedsprisen den 1. januar 2003 i den fortsættende afdeling?
Udlodningsopgørelse
2. Skal den afsluttende udlodningsopgørelse i den ophørende
afdeling for indkomståret 2003 foretages pr. 1. januar 2003?
3. Skal den fortsættende afdeling ved udlodningsopgørelsen for
2003 medtage alle indtægter og udgifter fra den ophørende afdeling fra 1.
januar 2003?
Udlodningsregulering
4. Skal emissioner og indløsninger fra den ophørende afdeling i
perioden 1. januar 2003 til vedtagelsen udløse udlodningsregulering i den
fortsættende afdeling?
5. Skal der for 2003 foretages udlodningsregulering pr. 1. januar
2003 af de fremførbare tab i den fortsættende afdeling ?
Anskaffelsessum for aktier
6. Opgøres anskaffelsessummen for aktier fra den fortsættende
afdeling, som sælges efter den 1. januar 2003, men inden vedtagelsen af
fusionen, efter gennemsnitsmetoden på grundlag af de oprindelige
anskaffelsessummer
i den fortsættende afdeling og børskursværdien pr. 1. januar 2003 i den
ophørende afdeling?
Læs alt
7. Opgøres anskaffelsessummen for aktier fra den ophørende
afdeling, som sælges efter den 1. januar 2003, men inden vedtagelsen af
fusionen, efter gennemsnitsmetoden på grundlag af de oprindelige
anskaffelsessummer
i den fortsættende afdeling og børskursværdien pr. 1. januar 2003 i den
ophørende afdeling?
Anskaffelsestidspunkt for aktier
til brug for opgørelse af ejertid
8. Bevares de oprindelige anskaffelsestidspunkter ved opgørelsen
af ejertiden for aktiebeholdningen fra den fortsættende afdeling?
9. Skal den fortsættende afdeling anse aktiebeholdningen fra den
ophørende afdeling, som er i behold pr. vedtagelsesdagen for fusionen, og som
indgår i den fortsættende afdelings beholdning, for anskaffet pr.
vedtagelsesdagen for fusionen?
10. Skal aktier i den indskydende afdeling, der sælges efter den
1. januar 2003, men inden vedtagelsen for fusionen, anses for anskaffet på de
oprindelige anskaffelsestidspunkter i den ophørende afdeling?
Fordringer i fremmed valuta
11. Skal avance/tab på valutakonti i den ophørende afdeling
opgøres med udgangspunkt i markedskursen pr. 1. januar 2003?
Svar
Ad spørgsmål 1-9 og 11: Ja.
Ad spørgsmål 10: Nej. Fortjeneste eller tab skal opgøres hos den
modtagende afdeling, jf. svaret på spørgsmål 7. Da ejertiden i relation til
aktieavancebeskatingsloven først regnes fra fusionens endelige vedtagelse
skal
avance/tab behandles efter de regler, der gælder for afståelse af aktier med
en
ejertid på mindre end 3 år.
Beskrivelse af de faktiske
forhold
Investeringsforeningen I påtænker at fusionere to afdelinger. De
to afdelinger er Afdeling A, som skal være fortsættende (modtagende)
afdeling,
og Afdeling B, som skal være ophørende (indskydende) afdeling. Begge
afdelinger
er udloddende aktieafdelinger.
Afdeling B har placeret sin formue i IT-aktier, og på grund af det
faldende aktiemarked nærmer afdelingens formue sig mindstekravet på 10 mio.
kr.
i lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Med de usikre
aktiemarkeder og manglende interesse for nye investorer i denne
specialiserede
del af aktiemarkedet er der ikke umiddelbart udsigt til en formueforøgelse.
Der er derfor risiko for en situation, hvor Finanstilsynet kan
pålægge foreningen at lukke afdelingen og udbetale formuen til medlemmerne.
Som
alternativ til afvikling ses muligheden for fusion med Afdeling A, som er den
afdeling i foreningen, hvis investeringsområde kommer tættest på Afdeling B.
Fusionen ønskes gennemført som en skattepligtig fusion med
tilbagevirkende kraft til 1. januar 2003.
Begrundelsen for at foretage en
skattepligtig
fusion er at bevare de store fremførbare tab i
Afdeling B.
Investeringsforeningen anser det for meget vigtigt og presserende
at få bindende forhåndsbesked om de stillede spørgsmål, idet regelgrundlaget
i
relation til investeringsforeninger ikke synes at være ganske klart.
Endvidere
forudser Investeringsforeningen et stort behov for også fremover at kunne
foretage skattepligtige fusioner med tilbagevirkende kraft og ønsker
sikkerhed
for, at fusionerne ikke kan udløse utilsigtede virkninger for afdelingerne
eller medlemmerne. Således påtænker Investeringsforeningen også at fusionere
tre afdelinger, Afdeling C, D og E, men det er endnu ikke besluttet, hvilken
afdeling der skal være den fortsættende.
Det retlige grundlag
Fusion af investeringsforeninger/afdelinger sker efter de
almindelige regler i aktieselskabsloven. Det indebærer efter
aktieselskabslovens § 134 e, at i hvert fald den ophørende afdeling skal
træffe
beslutning om fusionen på generalforsamlingen, som tidligst må afholdes 4
uger
efter bekendtgørelse om modtagelse af fusionsplan og af vurderingsmændenes
erklæring.
De selskabsretlige regler og formkrav bevirker, at en fusion
mellem investeringsforeningsafdelinger kun kan foretages med tilbagevirkende
kraft, selv om fusionen planlægges i god tid.
Det er således nødvendigt at passere skæringsdagen for fusionen
for at udarbejde de krævede selskabsretlige dokumenter og overholde fristen
for
indkaldelse til generalforsamling.
Det er baggrunden for, at fusionen agtes foretaget med
tilbagevirkende kraft, selv om den ønskede skæringsdag først er den 1. januar
2003.
Lovhjemlen for en skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft
findes i selskabsskattelovens § 8 A, som ifølge lovforarbejderne (L 189 af
25.
februar 1999) og LV 2001 S.D.1 også omfatter
investeringsforeninger/afdelinger.
Efter SEL § 8 A, stk. 2, skal ved skattepligtig fusion med
tilbagevirkende kraft
værdien
af det
indskydende selskab pr. skæringsdagen, som afspejlet i vederlaget for
aktierne
eller anparterne i det indskydende selskab, lægges til grund ved opgørelsen
af
det indskydende selskabs afståelsessum samt det modtagende selskabs
anskaffelsessum for de overdragne aktiver og passiver. Det modtagende selskab
skal ved indkomstopgørelsen medregne de indtægter og udgifter, som måtte
anses
at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne rent faktisk var sket
på
skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato.
Selskabsskattelovens § 8 A omhandler alene forholdet mellem de to
afdelinger i relation til værdiansættelse og placeringen af indtægter og
udgifter, medens overdragelsessum og overdragelsestidspunkt for investorerne
reguleres af de almindelige regler, jf. tillige ligningsvejledningen 2001,
S.D.1. I relation til investorerne vil tidspunktet for vedtagelsen af
fusionen
således være afgørende. I praksis vil det betyde, at medlemmerne i den
ophørende afdeling pr. vedtagelsen skal opgøre afståelsesavance af
børskursværdien af de modtagne andele i den fortsættende afdeling samt af
overskydende beløb afledt af ændrede stykstørrelser. Salgsomkostninger
fratrækkes i opgørelsen. Beviserne i den fortsættende afdeling er
skattemæssigt
anskaffet pr. vedtagelsen til børskursen samme dag.
Spørgsmål 1. Indgangsværdier i
den fortsættende afdeling
Rådgivers opfattelse og
begrundelse ad spørgsmål 1:
Svaret skal efter vores opfattelse være JA.
Ifølge SEL § 8 A indebærer den tilbagevirkende kraft, at
overdragelsen i relation til værdiansættelsen anses for sket pr.
skæringsdagen
den 1. januar 2003. Samtlige indtægter og udgifter fra begge afdelinger fra
skæringsdagen til vedtagelsen skal herefter skattemæssigt indgå i den
fortsættende
afdeling, jf. SEL § 8 A og ligningsvejledningen 2001 S.D.1.
Told- og Skattestyrelsens
indstilling og begrundelse ad spørgsmål 1.
Ved skattepligtig fusion anvender SEL § 8 A, stk. 2, følgende
formulering i relation til de værdier, der skal anvendes ved
avanceopgørelsen/anskaffelsessummen: "Tillægges fusionen skattemæssig
virkning fra skæringsdatoen, lægges værdien af det indskydende selskab pr.
denne dato, som afspejlet i vederlaget for aktierne eller anparterne i det
indskydende selskab, til grund ved opgørelsen af det indskydende selskabs
afståelsessum samt det modtagende selskabs anskaffelsessum for de overdragne
aktiver og passiver, og det modtagende selskab medregner ved
indkomstopgørelsen
de indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt
fusionen af selskaberne rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne
pr. denne dato".
Udtrykket, "som afspejlet i vederlaget for aktierne",
giver anledning til tvivl, idet dette kan læses således, at det er værdien af
vederlaget på vedtagelsestidspunktet, der er afgørende for fastsættelsen af
de
pågældende værdier pr. skæringsdatoen uanset at den reelle handelsværdi af
aktiverne på skæringsdatoen f. eks. pga. børsnotering påviseligt var en anden
værdi.
Ved fusion af de omhandlede investeringsforeningsafdelinger
fastsættes vederlaget samtidig med fusionsbeslutningen, dvs. sige at enhver
(netto-)værdisvingning påvirker vederlaget, dvs. at vederlaget afspejler
værdien af de indskudte aktiver/passiver på vedtagelsestidspunktet og ikke
værdien
på skæringsdatoen.
I lovbemærkningerne er bl. a. anført følgende:
"Adgangen til i relation til opgørelsen og værdiansættelsen
af de overdragne aktiver og passiver og til indkomstopgørelsen at anse
overdragelsen for sket pr. skæringsdatoen er indholdet af begrebet
skattemæssig
tilbagevirkende kraft i den betydning, det benyttes ved fusion, stiftelse og
virksomhedsomdannelse".
"Det er således i lovbestemmelsen fastsat, at det er
værdierne pr. skæringsdatoen, der lægges til grund. Disse må i udgangspunktet
antages at svare nogenlunde til værdierne på vedtagelsestidspunktet, da det
modtagende selskab må antages at lægge vægt på, at vederlaget står i forhold
til det, der rent faktisk overdrages. Vederlaget vil være fastsat med
udgangspunkt i værdierne på skæringsdatoen, der kan ligge op til 6 måneder
forud for vedtagelsen, men de under lovforberedelsen hørte advokater og
revisorer har oplyst, at de udsving, der måtte være, heller ikke ved
skattepligtige fusioner mellem uafhængige parter giver anledning til ændring
af
bytteforhold m.v. Skulle der i perioden indtræde meget drastiske tab i et af
selskaberne, vil det i stedet betyde, at fusionen opgives".
"Det skal holdes for øje, at der er tale om en skattepligtig
overdragelse, og at hvert enkelt aktiv ved avanceopgørelsen i det indskydende
selskab - der som følge af fusionen i skatteretlig forstand anses for opløst,
jf. selskabsskattelovens § 5 - skal anses for afstået for en del af det
samlede
faktiske vederlag, forstået som værdien af det til aktionærerne i det
indskydende selskab ydede vederlag".
"Det, der har givet anledning til særlige overvejelser i
forbindelse med afgrænsningen af den tilbagevirkende kraft, er spørgsmålet om
værdiansættelsen af de overdragne aktiver og passiver, da denne i flere
sammenhænge vil være forbundet med de løbende indtægter og udgifter, som i
konsekvens af den tilbagevirkende kraft indgår i det modtagende selskabs
skattepligtige indkomst. Er der eksempelvis ved salg af en post obligationer
i
perioden mellem skæringsdatoen og vedtagelsen af fusionen konstateret en
gevinst på 2 mio. kr. i forhold til værdien på skæringsdatoen, vil der ikke
være den fornødne sammenhæng, hvis værdien af obligationerne - og dermed det
modtagende selskabs anskaffelsessum for disse - er forhøjet med dette beløb
samtidig med, at det modtagende selskab medtager gevinsten ved opgørelsen af
sin indkomst".
Den anførte konklusion i sidste afsnit må dog antages at bero på
en lapsus. En forøgelse af obligationernes anskaffelsessum med de nævnte 2
mio.
kr. vil betyde, at der ikke vil opstå en fortjeneste i det modtagende
selskab.
Derimod vil fortjenesten blive henført til det indskydende selskab uanset at
fusionen sker med tilbagevirkende kraft til et tidspunkt, der ligger før
værdistigningen. Dette forekommer at være i strid med, at den tilbagevirkende
kraft omfatter indtægter og udgifter efter skæringsdatoen for fusionen.
Loven har som det fremgår af bemærkningerne som forudsætning, at
værdierne pr. skæringstidspunktet nogenlunde svarer til værdierne på
vedtagelsestidspunktet, idet fusion i modsat fald ikke vil blive gennemført.
Heraf følger, at man ikke har været opmærksom på den praksis, der
gælder ved fusion af investeringsforeninger, hvor fusionsvederlaget, dvs.
ombytningsforholdet, først fastsættes på fusionstidspunktet på basis af de
indre værdier på dette tidspunkt.
Da denne omstændighed ikke kan fratage investeringsforeninger
mulighed for at anvende reglerne om skattepligtig fusion med tilbagevirkende
kraft, findes det efter en samlet bedømmelse at være bedst stemmende med
bestemmelsens formål, hvorefter indtægter og udgifter fra skæringstidspunktet
skal henføres til den modtagende afdeling, at der tages udgangspunkt i
børskursen pr. skæringstidspunktet.
Spørgsmål 1 kan derfor besvares med ja.
Spørgsmål 2-3. Udlodningsopgørelse
Ved udlodning efter LL § 16 C anvender begge afdelinger et
realisationsprincip.
Rådgivers opfattelse og
begrundelse ad spørgsmål 2:
Svaret er efter vores opfattelse JA.
Den afsluttende udlodningsopgørelse i den ophørende afdeling
foretages for indkomståret 2003 pr. 1. januar 2003. Selv om der ikke sker en
realisation af avancer og tab pr. 1. januar 2003, men først pr.
vedtagelsesdagen for fusionen, anses de realiserede avancer og tab som
realiserede pr. 1. januar 2003, og avance eller tab opgøres på grundlag af
børskursen pr. denne dag og medtages i udlodningsopgørelsen.
Hvis der netto i den ophørende afdeling er fremførbare tab på
aktier ejet under 3 år, går denne saldo tabt.
Svaret fremgår hverken af lovteksten, lovforarbejderne eller
ligningsvejledningen, men dette svar vil give sammenhæng og logik i
opgørelserne.
Told- og Skattestyrelsens
indstilling og begrundelse ad spørgsmål 2:
Uanset at en skattepligtig fusion vælges gennemført med
tilbagevirkende kraft ændrer det som anført i lovbemærkningerne ikke på, at
aktiver og passiver tidsmæssigt skal anses for afstået på
beslutningstidspunktet, ligesom fortjeneste og tab skal opgøres efter de på
dette tidspunkt gældende skatteregler.
Heraf må i relation til udloddende investeringsforeninger følge,
at der skal foretages en udlodningsopgørelse for vedtagelsesåret, dvs.
indkomståret 2003, således at realisationen af aktiver og passiver, der er en
konsekvens af den skattepligtige fusion medtages i udlodningsregnskabet.
Spørgsmål 2 kan derfor besvares med ja.
Rådgivers opfattelse og
begrundelse ad spørgsmål 3:
Svaret er efter vores opfattelse JA.
Det må følge af SEL § 8 A, hvorefter alle indtægter og udgifter
fra den ophørende afdeling skal medregnes ved indkomstopgørelsen i den
fortsættende afdeling fra skæringsdagen for åbningsbalancen (1. januar 2003),
sammenholdt med LL § 16 C, at den fortsættende afdeling ved
udlodningsopgørelsen for 2003 skal medtage alle indtægter og udgifter fra den
ophørende afdeling. Medregning af indtægter og udgifter har alene betydning
for
udlodningsopgørelsen, idet begge afdelinger i realiteten er skattefrie, da de
er udloddende.
Told- og Skattestyrelsens
indstilling og begrundelse ad spørgsmål 3:
Skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft medfører, som nævnt
i bemærkningerne til lovforslaget, at indtægter og udgifter fra
skæringstidspunktet medregnes ved indkomstopgørelse hos det modtagende
selskab.
Den modtagende afdeling skal ved udlodningsopgørelsen efter
ligningslovens § 16 C medregne en række nærmere anførte indtægter og
udgifter.
Som konsekvens af den tilbagevirkende kraft må heraf følge, at den
modtagende afdeling ved sin udlodningsopgørelse for 2003 skal medregne de
relevante indtægter og udgifter, hidrørende fra såvel den indskydende som den
modtagende afdeling.
Spørgsmål 3 kan derfor besvares med ja.
Told- og Skattestyrelsens
indstilling og begrundelse ad spørgsmål 4:
Svaret skal efter vores opfattelse være JA.
Som nævnt i svaret på spørgsmål 3 skal alle indtægter og udgifter
fra den ophørende afdeling medregnes i den fortsættende afdeling fra den
1. januar 2003. Denne medregning af indtægter og udgifter har som
tidligere nævnt alene betydning ved opgørelsen af udlodningsforpligtelsen og
dermed for udlodningen. Reguleringen må skulle ske fra 1. januar 2003 for at
sikre sammenhæng med udlodningsopgørelsen for den ophørende afdeling, jf.
svaret på spørgsmål 2.
Nedenfor vises skematisk, hvorledes andele fra den ophørende
afdeling omregnes til andele i den fusionerede fortsættende afdeling og her
indgår i udlodningsreguleringen:
I det første skema vises forløb for udvikling i andele i
fortsættende afdeling og ophørende afdeling samt beregning af bytteforhold
pr.
vedtagelsesdagen xx.xx.03.
Nominel
1/1-03
Nominel
indløsning
Nominel
emission
Nominel
xx/xx-03
Indre
værdi
Bytte-
forhold
Fortsættende
1.000
1.000
88,888
1
Ophørende
100
-20
30
110
80,00
0,90
På vedtagelsesdagen er indre værdi opgjort til henholdsvis 88,888
og 80,00 i fortsættende og ophørende afdeling. Dette giver et bytteforhold,
hvor
hver andel i ophørende afdeling giver 0,9 andele i fortsættende afdeling. Den
nominelle kapital i ophørende på 110 ombyttes altså til 99 i fortsættende
afdeling.
I andet skema vises, hvorledes den nominelle kapital på 99, som
udstedes af fortsættende afdeling på vedtagelsesdagen kan opdeles i 90 pr. 1.
januar 2003 en indløsning på 18 samt en emission på 27.
Nominel
1/1-03
Nominel
indløsning
Nominel
emission
Nominel
xx/xx-03
Fortsættende
1.000
1000
Ophørende*)
90
-18
27
99
Fusioneret
fortsættende
1.090
-18
27
1.099
*)Andelene i ophørende afdeling er omregnet efter bytteforholdet
opgjort pr. xx/xx-03
Told- og Skattestyrelsens
indstilling og begrundelse ad spørgsmål 4:
Udlodningsregulering foretages efter reglerne i ligningslovens §
16 C, stk. 8-10, der har følgende ordlyd:
"Stk. 8. Ved udstedelse af nye investeringsbeviser (emission)
forøges de indtægter og udgifter, jf. stk. 3-6, indtil emissionstidspunktet,
som skal tages i betragtning ved opgørelsen af en udloddende
investeringsforenings
udlodningspligt efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte indtægter og
udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter
emissionen og den pålydende værdi af alle andele inden emissionen.
Stk. 9. Ved indløsning af investeringsbeviser nedsættes de
indtægter og udgifter, jf. stk. 3-6, indtil indløsningstidspunktet, som skal
tages i betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings
udlodningspligt efter indløsningen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter og
udgifter
sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter
indløsningen og den pålydende værdi af alle andele inden indløsningen.
Stk. 10. Beløb efter stk. 1, 5. pkt., samt tab, der kan fremføres
til indtægt henholdsvis fradrag ved opgørelse af foreningens udlodningspligt,
efter at emission eller indløsning har fundet sted, sidestilles ved
anvendelse
af stk. 8 og 9 med foreningens indtægter og udgifter, selv om de hidrører fra
tidligere år."
Disse bestemmelser medfører, at emission og indløsning i den
indskydende afdeling forud for fusionen enten nedsætter eller forøger de
indtægter og udgifter, der skal tages i betragtning ved opgørelsen af den
indskydende afdelings udlodningspligt.
En skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft, "hvorefter
det modtagende selskab medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og
udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af
selskaberne rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr. denne
dato", jf. selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, må medføre, at indløsning
og emission i den indskydende afdeling tilsvarende skal tages i betragtning
hos
den modtagende afdeling.
Det er på denne baggrund Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at
der skal ske udlodningsregulering i den modtagende afdeling for så vidt angår
emissioner og indløsninger i den indskydende afdeling. Told- og
Skattestyrelsen
finder, at der ved den forholdsmæssige opgørelse af forholdet mellem
pålydende
værdi før og efter emissionen henholdsvis indløsningen skal foretages en
omregning af den pålydende værdi af andelene i den indskydende afdeling efter
det ved fusionen andvendte ombytningsforhold, således at Told- og
Skattestyrelsen kan tilslutte sig det af revisionsfirmaet skitserede
eksempel.
Spørgsmål 4 kan derfor besvares med ja.
Rådgivers opfattelse og
begrundelse ad spørgsmål 5:
Svaret skal efter vores opfattelse være JA.
Tab i den fortsættende afdeling kan fremføres efter reglerne
herom. Der skal ske udlodningsregulering med hensyn til dette tab som følge
af
emissionen, medens fremførte tab i den ophørende afdeling som nævnt i svaret
på
spørgsmål 2 fortabes.
Told- og Skattestyrelsens
indstilling og begrundelse ad spørgsmål 5:
Idet tab fra tidligere år, der kan fremføres, ifølge
ligningslovens § 16C, stk. 10, sidestilles med udgifter i det løbende år,
skal
fremførte tab indgå i udlodningsreguleringen.
Spørgsmål 5 kan derfor besvares med ja.
Spørgsmål 6-10. Anskaffelsessum
for aktier
Spørgsmålene 6-10 vedrører udelukkende aktier i samme fondskode i
de to afdelinger.
Rådgivers opfattelse og
begrundelse ad spørgsmål 6:
Svaret skal efter vores opfattelse være JA.
Værdien af aktierne fra den ophørende afdeling indgår i
åbningsbalancen pr. 1. januar 2003 og må derfor også indgå ved opgørelsen af
anskaffelsessummen for aktierne i den fortsættende afdeling. Det gælder efter
vores opfattelse også, selv om den fortsættende afdeling sælger aktier fra
beholdningen inden vedtagelsen af fusionen.
Det vil sige, at anskaffelsessummen for aktierne opgøres efter
gennemsnitsmetoden på grundlag af de oprindelige anskaffelsessummer i den
fortsættende afdeling og børskursværdien pr. 1. januar 2003 i den ophørende
afdeling af de aktier, der var i behold pr. skæringsdagen. Anskaffelser i de
to
afdelinger efter den 1. januar 2003 indgår i gennemsnitsberegningen med de
faktiske anskaffelsessummer.
Opgørelsesmetoden er således uafhængig af, om aktier i behold den
1. januar 2003 sælges (til tredjemand) før eller efter vedtagelsen.
Told- og Skattestyrelsens
indstilling og begrundelse ad spørgsmål 6:
Tillægges fusionen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, skal
det modtagende selskab ved indkomstopgørelsen medregne de indtægter og
udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af
selskaberne rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr. denne
dato.
Heraf følger efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at den
samlede anskaffelsessum for aktier i samme fondskode ved salg efter
skæringsdagen udgør den modtagende afdelings oprindelige anskaffelsessummer
og
børskursværdien af tilsvarende aktier fra den indskydende afdeling. Salg
efter
skæringsdagen i såvel den indskydende afdeling som den modtagende afdeling
skal
som følge af den tilbagevirkende kraft henføres til den modtagende afdeling
og
opgørelsen af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden skal ved de enkelte
salg ske med udgangspunkt i den nævnte samlede anskaffelsessum.
Spørgsmål 6 kan derfor besvares med ja.
Rådgivers opfattelse og
begrundelse ad spørgsmål 7:
Svaret skal efter vores opfattelse være JA.
Der henvises til begrundelsen ovenfor vedrørende spørgsmål 6.
Told- og Skattestyrelsens
indstilling og begrundelse ad spørgsmål 7:
Der henvises til indstilling og begrundelse under spørgsmål 6.
Spørgsmål 7 kan derfor besvares med ja.
Spørgsmål 8-10.
Anskaffelsestidspunkt for aktier til brug for opgørelse af ejertid
Spørgsmålene 6-10 vedrører udelukkende aktier i samme fondskode i
de to afdelinger.
Rådgivers opfattelse og
begrundelse ad spørgsmål 8:
Svaret skal efter vores opfattelse være et JA.
En skattepligtig fusion er en (skattepligtig) overdragelse, og
overdragelsen pr. vedtagelsesdagen fra den ophørende til den fortsættende
afdeling berører ikke den
fortsættende
afdelings
anskaffelsestidspunkter for aktier, der var i den fortsættende afdelings
beholdning inden vedtagelsen af fusionen.
Told- og Skattestyrelsens
indstilling og begrundelse ad spørgsmål 8:
Den skattepligtige fusion berører ikke fastlæggelsen af
anskaffelsestidspunktet for den modtagende afdelings aktier, hvorfor
spørgsmål
8 kan besvares med ja.
Rådgivers opfattelse og
begrundelse ad spørgsmål 9:
Svaret skal efter vores opfattelse være JA.
Som nævnt under svaret på spørgsmål 7 er en skattepligtig fusion
en (skattepligtig) overdragelse. Den tilbagevirkende kraft i SEL § 8 A
omfatter
værdien af modtagne aktiver og passiver og placeringen af indkomster og
udgifter, men derimod ikke den ophørende afdelings afståelses
tidspunkt
og den fortsættende afdelings
anskaffelses
tidspunkt
, jf.
ligningsvejledningen 2001 S.D.1., s. 214 nederst "
Erhverver det modtagende selskab ved fusionen f.eks. en post aktier fra
det indskydende selskab, og ønsker selskabet at sælge denne skattefrit, må
det
således vente i 3 år fra vedtagelsestidspunktet, jf. ABL § 4
".
Told- og Skattestyrelsens
indstilling og begrundelse ad spørgsmål 9:
Ved skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft er det de
aktier mv., der fremgår at den pr. skæringsdatoen udarbejdede åbningsbalance,
der anses for afstået af det indskydende selskab. Disse aktier anses for
afstået på vedtagelsestidspunktet af den indskydende afdeling og tilsvarende
for anskaffet af den modtagende afdeling på tidspunktet for den endelige
vedtagelse af fusionen.
Aktier, der er erhvervet af den indskydende afdeling i perioden
mellem datoen for åbningsbalancen og vedtagelsen af fusionen, anses dermed
ikke
for afstået af den indskydende afdeling i relation til
realisationsbeskatningen
af denne afdeling.
Det af rådgiver anførte citat fra ligningsvejledningen er et
ordret citat fra lovbemærkningerne til Selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2.
Det
forekommer imidlertid ikke klart om udtalelsen fra bemærkningerne alene
omfatter de aktier der skal anses for overdraget fra det indskydende selskab
og
som netop kun omfatter de aktier, der fremgår af åbningsabalancen eller om
udtalelsen også omfatter aktier, som den indskydende afdeling har erhvervet i
perioden fra skæringstidspunktet til fusionens vedtagelse.
Ved den klassiske forståelse af overdragelse med tilbagevirkende
kraft skal alle transaktioner, der foretages efter skæringstidspuktet
henføres
til det modtagende selskab. Selvom der kan argumenteres for begge resultater
virker det dog en smule ulogisk, hvis aktierne på den ene side først skal
anses
for erhvervet ved fusionen, hvis aktierne på den anden side ikke skal anses
for
afstået af den indskydende afdeling.
På den anden side er udtalelsen ganske klar og uden forbehold og
kan af den grund godt læses som omfattende alle aktiver og passiver, der er i
behold på vedtagelsestidspunktet og der synes ikke at være noget til hinder
for
at et princip, hvorefter ejertiden for alle aktier mv. først regnes fra
vedtagelsen af fusionen.
Spørgsmål 9 kan derfor besvares med ja.
Rådgivers opfattelse og
begrundelse ad spørgsmål 10:
Svaret skal efter vores opfattelse være JA.
Aktier i den indskydende afdeling, der sælges før vedtagelsen,
bliver ikke "anskaffet" af den fortsættende afdeling i relation til
opgørelsen af ejertid, men alene i relation til de værdier, der medtages i
åbningsbalancen. Som nævnt under svaret på spørgsmål 1 er
vedtagelsen
af fusionen og ikke skæringsdagen afgørende i relation
til afståelses- og anskaffelsestidspunktet, og aktier i den ophørende
afdeling
må derfor skulle anses for anskaffet på de oprindelige
anskaffelsestidspunkter
frem til fusionens vedtagelse.
Told- og Skattestyrelsens
indstilling og begrundelse ad spørgsmål 10:
Aktier i den indskydende afdeling, der er medtaget i den på
skæringsdatoen udarbejde åbningsbanlance, skal anses for overdraget fra den
indskydende afdeling til den modtagende afdeling på tidspunktet for
vedtagelsen
af fusionen uanset at aktierne eventuelt måtte være solgt af den indskydende
afdeling i perioden fra skæringsdatoen til tidspunktet for fusionens endelige
vedtagelse. Fortjeneste og tab ved afståelsen skal indgå i den modtagende
afdelings indkomstopgørelse (udlodningsopgørelse.). Den omstændighed, at den
modtagende afdelings ejertid i relation til 3-årsreglen
aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 1, for sådanne aktier først regnes fra
fusionens vedtagelse findes ikke at kunne medføre, at ejertiden skal opgøres
på
grundlag af den indskydende afdelings anskaffelsestidspunkt.
Fortjeneste eller tab ved aktiesalg foretaget af den indskydende
afdeling i perioden fra skæringsdatoen til fusionens vedtagelse skal som
anført
medregnes hos den modtagende afdeling. I mangel af særlige bestemmelser skal
dette ske ved anvendelse af de almindelige regler i
aktieavancebeskatningsloven. SEL § 8 A, stk. 2, indeholder den særregel, at
aktierne skal anses for anskaffet til værdien på skæringsdatoen. Da ejertiden
i
relation til aktieavancebeskatingsloven som nævnt først regnes fra fusionens
vedtagelse, må det heraf følge, at avance/tab behandles efter de regler, der
gælder for afståelse af aktier med en ejertid på mindre end 3 år.
Spørgsmål 10 kan derfor besvares med nej.
Rådgivers opfattelse og
begrundelse ad spørgsmål 11:
Svaret skal efter vores opfattelse være JA, jf. svaret på
spørgsmål 1.
Told- og Skattestyrelsens
indstilling og begrundelse ad spørgsmål 11:
Valutakonti anses for fordringer i fremmed valuta, jf. Ligningsvejledingen
2001, A.D.14.2, hvorfor disse skal behandles efter samme retningslinier som
øvrige aktiver og passiver, jf. besvarelsen af spørgsmål 1. Valutakontiene
skal
opgøres pr. skæringstidspunktet og værdiansættes til handelsværdien på dette
tidspunkt,
hvilket herefter udgør den indskydende afdelings afståelsessum.
Spørgsmål 11 kan derfor besvares med ja.
Told- og Skattestyrelsens
indstilling og begrundelse i øvrigt:
Om anvendelsesområdet for selskabsskattelovens bestemmelse i § 8
A, stk. 2, om skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft bemærkes, at
følgende fremgår af lovbestemmelsens forarbejder:
"Bestemmelsen omfatter fusioner, der gennemføres i
overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler. Reglerne i
aktieselskabslovens kapitel 15 om fusion finder ifølge en række andre love i
nærmere bestemte tilfælde tilsvarende anvendelse på de af disse love
omfattede
retssubjekter. Det gælder eksempelvis anpartsselskaber, fonde og
investeringsforeninger, der dermed i de pågældende tilfælde også vil kunne
anvende den i den foreslåede bestemmelse givne mulighed for at gennemføre en
fusion med tilbagevirkende kraft, hvis de tillige er omfattet af
selskabsskatteloven."
Der er i det foreliggende tilfælde tale om fusion af udloddende
investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,
der
alene er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed mv.
Udloddende
investeringsforeninger vil typisk ikke have skattepligtige indtægter og er
derfor i praksis skattefri. Uanset at udloddende investeringsforeninger ikke
har skattepligtige indtægter anses disse for omfattet af
selskabsskatteskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvorved de må anses for
omfattet
af selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, om skattepligtig fusion. Virkningen af
den tilbagevirkende kraft vil i givet fald få betydning for
udlodningsregnskabet. Det er i øvrigt forudsat ved besvarelsen, at fusionen
som
oplyst gennemføres efter reglerne i aktieselskabslovens kapitel 15, herunder
at
de øvrige betingelser om rettidig indsendelse af dokumenter i bestemmelsen
opfyldes.
Ligningsrådet
tiltrådte Told-
og Skattestyrelsens indstilling.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Skæringsdato for fusion samt fremførsel efter SEL § 11 C og SEL § 11 B Retsinformation · 21. januar 2026
- Fusion af aktiebaserede udloddende investeringsforeninger - behandling af tab ved afståelse af investeringsbeviser - udlodningsregulering af aktietab Retsinformation · 1. april 2003
- SKAT har anset [virksomhed1] A/S for skattepligtig af indkomst Landsskatteretten · 26. oktober 2015
- Vedtægtsændring, anpartsombytning, udbytteudlodning, spaltning, overdragelse af aktier med succession, erhvervsaktiv eller pengetankaktiv, aktiv udlejning af ejendomme, nyerhvervet ejendom Retsinformation · 28. juli 2026
- Nedsat boafgift – efterfølgende omstrukturering – afståelse – skattemæssig succession Retsinformation · 30. september 2025
- Fraflyttet Danmark, flyttet tilbage til Danmark, påtænker at flytte fra Danmark igen, aktier, fraflytterskat aktieavance, længerevarende tilknytning til Danmark Retsinformation · 30. september 2025
Lignende dokumenter
- Vejledning vedrørende indberetning af investeringsforeningers og specialforeningers regnskaber. Retsinformation · 7. februar 2003
- Fusion af aktiebaserede udloddende investeringsforeninger - behandling af tab ved afståelse af investeringsbeviser - udlodningsregulering af aktietab Retsinformation · 1. april 2003
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 16. december 1999
- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved fraflytterbeskatning m.v.) Retsinformation · 1. marts 2012
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer) Retsinformation · 8. december 2002
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger) Retsinformation · 24. februar 2005