Tab - aktier - næring ej antaget. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Tab - aktier - næring ej antaget. (* 1)
Aktieselskabet A klagede for skatteårene 1987/88 og 1988/89 over, at de
lokale skattemyndigheder havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst
med henholdsvis 50.553 kr. og 899.416 kr. Forhøjelsen for skatteåret 1987/88
skyldtes, at selskabet ikke blev anset for berettiget til fradrag for tab på
en enkeltstående valutaterminsforretning.
Skatteankenævnet havde som begrundelse herfor anført, at den pågældende
handel ikke kunne anses for indgået i tilknytning til selskabets
erhvervsmæssige virksomhed. Forholdet skulle efter nævnets opfattelse i
stedet behandles som enkeltstående væddemålskontrakt, hvilket betød, at
gevinst var skattepligtig, medens tab ikke kunne fratrækkes, jf.
statsskattelovens § 4 f.
Forhøjelsen for skatteåret 1988/89 skyldtes, at fradrag på 899.416 kr. for
tab ved salg af aktier ikke var godkendt, idet disse var anset for omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 2.
Det klagende selskabs formål var at drive virksomhed med handel, håndværk,
fabrikation samt finansiering. Dets hovedprodukter omfattede teknik og
maskinel til fremstilling af vedvarende energikilder.
I januar 1986 havde selskabet indgået en aftale med en sparekasse om
dennes køb og salg af værdipapirer for selskabets regning med det formål
gennem sparekassens placeringer at give selskabet det størst mulige afkast af
det af aftalen omfattede indskud. Ifølge den oprindelige aftale skulle
selskabet indskyde 6,5 mio. kr., hvilket beløb i april 1986 blev forhøjet med
3 mio. kr. til 9,5 mio. kr.
Aftalen med sparekassen blev ophævet i september 1987, og selskabet havde
da fået udbetalt et beløb på 9.559.748 kr., der udgjorde betaling for
beholdning af aktier og obligationer pr. nævnte dato. Selskabet havde efter
det oplyste ikke fået en specifikation af fordelingen af beløbet. Selskabets
fordeling samt dets opgørelse af det realiserede nettotab ved salg af aktier
var fremkommet således:
Læs alt
Udbetaling i alt 9.559.748 kr.
-indestående på kontoen 625.606 kr.
salgspris for aktier og obligationer 8.934.142 kr.
-salgspris for obligationer beregnet
til kurserne pr. 11.9.1987, samt
renter og kurtage - i alt 4.676.639 kr.
salgspris for aktier i behold 11.9.1987 4.257.503 kr.
-købspris for disse aktier 4.269.155 kr.
tab på aktier 11.652 kr.
realiseret nettotab ved salg af aktier
i perioden 1.10.1986 - 10.9.1987 879.831 kr.
renteudgifter m.v. 7.933 kr.
samlet nettotab ved salg af aktier 899.416 kr.
Det var oplyst, at der indtil aftalens ophør i 1987 var foretaget ca. 60
aktiehandler. Selskabet havde ikke herefter haft beholdninger af
obligationer, aktier eller andre værdipapirer.
Selskabets repræsentant fremhævede den betydelige omsætningsnedgang, der
var oplyst under sagsbehandlingen, og som skyldtes en voldsom afmatning i
salget af selskabets hovedprodukt. Denne omsætningsnedgang havde motiveret
selskabet til at indgå aftalen med sparekassen, således at selskabets
betydelige likvide midler, der var et produkt af aktivitetsnedgangen, kunne
nyttiggøres på en mere aktiv måde end ved passiv anbringelse.
Selskabet gjorde gældende, at det ved den i det først omhandlede
regnskabsår påbegyndte aktivitet med indgåelse af valutaterminsforretninger
og handel med aktier havde etableret en erhvervsmæssig aktivitet, der var
omfattet af såvel statsskattelovens som aktieavancebeskatningslovens
næringsbegreb, jf. statsskattelovens § 5 a og aktieavancebeskatningslovens §
3.
Til støtte herfor anførtes, at den nævnte indgåede betydelige
valutaterminsforretning var et led i påbegyndelsen af selskabets
næringsvirksomhed og som følge heraf måtte ses i sammenhæng med de i det
følgende regnskabsår indgåede aktiehandler, at selskabets handel med
værdipapirer var omfattet af selskabets formålsbestemmelse, samt at såvel den
investerede kapitals størrelse, antallet af handler samt aktivitetens
tidsmæssige forløb støttede den antagelse, at der forelå næringsvirksomhed i
forbindelse med omsætning af aktier og finansielle instrumenter.
Landsskatteretten bemærkede, at området for anvendelse af næringsreglen i
aktieavancebeskatningslovens § 3 var begrænset til tilfælde, hvor aktierne
var erhvervet med henblik på videresalg med fortjeneste af en skattepligtig,
der havde det som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer.
Under hensyn til, at der var tale om et selskab uden professionel
tilknytning til værdipapirhandel, som over en kort årrække via en sparekasse
havde foretaget de omhandlede tabsgivende aktiehandler, fandt retten ikke, at
selskabet kunne anses for næringsdrivende i relation til aktiehandel. Det
fandtes herefter, at ansættelserne, hvorefter valutaterminsforretningerne var
behandlet efter statsskattelovens § 4 f og aktietabene efter
aktieavancebeskatningslovens regler, måtte stadfæstes.
LV 1990, SH 2.3.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Investeringsforening Retsinformation · 25. september 2000
- Aktielån Retsinformation · 14. februar 2001
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 16. august 2000
- Beskatning af låntagers avance ved aktielån samt andre spørgsmål vedrørende aktielån Retsinformation · 21. august 2002
- Investeringsbeviser Retsinformation · 16. august 2000
- Terminsforretning, modregning af tab i gevinst (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PE - IKKE ERHVERVSMÆSSIGE INDTÆGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- Selskab ikke anset for næringsdrivende med aktier Retsinformation · 10. juli 2009
- PERSONBESKATNING 1989 AFSNIT PE - IKKE ERHVERVSMÆSSIGE INDTÆGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AD - KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1987 AFSNIT SD - SÆRLIGT OM STIFTELSE OG OPLØSNING AF AKTIE- OG ANPARTSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1987 AFSNIT SE - KONCERNPROBLEMER Retsinformation · 5. februar 2008