Spring til indhold

Retsinformation

Tab - aktier - næring ej antaget. (* 1)

KEN nr 18424 af 19/12/1991Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Tab - aktier - næring ej antaget. (* 1)

Aktieselskabet A klagede for skatteårene 1987/88 og 1988/89 over, at de

lokale skattemyndigheder havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst

med henholdsvis 50.553 kr. og 899.416 kr. Forhøjelsen for skatteåret 1987/88

skyldtes, at selskabet ikke blev anset for berettiget til fradrag for tab på

en enkeltstående valutaterminsforretning.

Skatteankenævnet havde som begrundelse herfor anført, at den pågældende

handel ikke kunne anses for indgået i tilknytning til selskabets

erhvervsmæssige virksomhed. Forholdet skulle efter nævnets opfattelse i

stedet behandles som enkeltstående væddemålskontrakt, hvilket betød, at

gevinst var skattepligtig, medens tab ikke kunne fratrækkes, jf.

statsskattelovens § 4 f.

Forhøjelsen for skatteåret 1988/89 skyldtes, at fradrag på 899.416 kr. for

tab ved salg af aktier ikke var godkendt, idet disse var anset for omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 2.

Det klagende selskabs formål var at drive virksomhed med handel, håndværk,

fabrikation samt finansiering. Dets hovedprodukter omfattede teknik og

maskinel til fremstilling af vedvarende energikilder.

I januar 1986 havde selskabet indgået en aftale med en sparekasse om

dennes køb og salg af værdipapirer for selskabets regning med det formål

gennem sparekassens placeringer at give selskabet det størst mulige afkast af

det af aftalen omfattede indskud. Ifølge den oprindelige aftale skulle

selskabet indskyde 6,5 mio. kr., hvilket beløb i april 1986 blev forhøjet med

3 mio. kr. til 9,5 mio. kr.

Aftalen med sparekassen blev ophævet i september 1987, og selskabet havde

da fået udbetalt et beløb på 9.559.748 kr., der udgjorde betaling for

beholdning af aktier og obligationer pr. nævnte dato. Selskabet havde efter

det oplyste ikke fået en specifikation af fordelingen af beløbet. Selskabets

fordeling samt dets opgørelse af det realiserede nettotab ved salg af aktier

var fremkommet således:

Læs alt

Udbetaling i alt 9.559.748 kr.

-indestående på kontoen 625.606 kr.

salgspris for aktier og obligationer 8.934.142 kr.

-salgspris for obligationer beregnet

til kurserne pr. 11.9.1987, samt

renter og kurtage - i alt 4.676.639 kr.

salgspris for aktier i behold 11.9.1987 4.257.503 kr.

-købspris for disse aktier 4.269.155 kr.

tab på aktier 11.652 kr.

realiseret nettotab ved salg af aktier

i perioden 1.10.1986 - 10.9.1987 879.831 kr.

renteudgifter m.v. 7.933 kr.

samlet nettotab ved salg af aktier 899.416 kr.

Det var oplyst, at der indtil aftalens ophør i 1987 var foretaget ca. 60

aktiehandler. Selskabet havde ikke herefter haft beholdninger af

obligationer, aktier eller andre værdipapirer.

Selskabets repræsentant fremhævede den betydelige omsætningsnedgang, der

var oplyst under sagsbehandlingen, og som skyldtes en voldsom afmatning i

salget af selskabets hovedprodukt. Denne omsætningsnedgang havde motiveret

selskabet til at indgå aftalen med sparekassen, således at selskabets

betydelige likvide midler, der var et produkt af aktivitetsnedgangen, kunne

nyttiggøres på en mere aktiv måde end ved passiv anbringelse.

Selskabet gjorde gældende, at det ved den i det først omhandlede

regnskabsår påbegyndte aktivitet med indgåelse af valutaterminsforretninger

og handel med aktier havde etableret en erhvervsmæssig aktivitet, der var

omfattet af såvel statsskattelovens som aktieavancebeskatningslovens

næringsbegreb, jf. statsskattelovens § 5 a og aktieavancebeskatningslovens §

3.

Til støtte herfor anførtes, at den nævnte indgåede betydelige

valutaterminsforretning var et led i påbegyndelsen af selskabets

næringsvirksomhed og som følge heraf måtte ses i sammenhæng med de i det

følgende regnskabsår indgåede aktiehandler, at selskabets handel med

værdipapirer var omfattet af selskabets formålsbestemmelse, samt at såvel den

investerede kapitals størrelse, antallet af handler samt aktivitetens

tidsmæssige forløb støttede den antagelse, at der forelå næringsvirksomhed i

forbindelse med omsætning af aktier og finansielle instrumenter.

Landsskatteretten bemærkede, at området for anvendelse af næringsreglen i

aktieavancebeskatningslovens § 3 var begrænset til tilfælde, hvor aktierne

var erhvervet med henblik på videresalg med fortjeneste af en skattepligtig,

der havde det som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer.

Under hensyn til, at der var tale om et selskab uden professionel

tilknytning til værdipapirhandel, som over en kort årrække via en sparekasse

havde foretaget de omhandlede tabsgivende aktiehandler, fandt retten ikke, at

selskabet kunne anses for næringsdrivende i relation til aktiehandel. Det

fandtes herefter, at ansættelserne, hvorefter valutaterminsforretningerne var

behandlet efter statsskattelovens § 4 f og aktietabene efter

aktieavancebeskatningslovens regler, måtte stadfæstes.

LV 1990, SH 2.3.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter