Spring til indhold

Retsinformation

Terminsforretning, modregning af tab i gevinst (* 1)

KEN nr 60371 af 10/05/1989Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Terminsforretning, modregning af tab i gevinst

(* 1)

Cykelsmed A klagede for indkomståret 1985 over, at amtsligningsrådet havde

anset kursgevinsten ved 7 terminsforretninger i obligationer, 55.994 kr., for

indkomstskattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4 f.

Det var oplyst, at klageren i maj 1985 havde indgået et arrangement med et

vekselererfirma om terminsforretninger i obligationer. Arrangementet var

fortsat indtil udgangen af 1986. I 1985 var foretaget i alt 7 sådanne

terminsforretninger i obligationer og i 1986 i alt 20 sådanne

terminsforretninger. Ved udgangen af indkomståret 1985 havde klageren opnået

en nettogevinst på 55.994 kr. Resultatet for 1986 var blevet et nettokurstab

på 64.904 kr. Ifølge kopi af notaer fra vekselererfirmaet var

terminsforretningerne foregået ved, at obligationerne først var leveret den

dag, hvor de pågældende obligationer umiddelbart efter blev solgt.

Klageren gjorde gældende, at hele arrangementet med vekselererfirmaet

skulle ses under eet, og at tab burde overføres fra det ene år til det andet

til modregning i eventuelle gevinster. Herefter havde han opgjort sit samlede

tab til i alt 8.931 kr. Derudover gjorde klageren gældende, at han havde

været ejer af obligationerne, idet han var af den opfattelse, at køb og salg

reelt ikke havde været udført samme dag, men at notaerne blot var udfærdiget

på samme dato. Obligationerne havde herefter efter hans opfattelse været

opbevaret hos vekselereren som sikkerhed for arrangementet. Han nedlagde

derfor påstand om, at han ifølge statsskattelovens § 5 a blev anset for at

være indkomstskattefri af den opnåede kursgevinst på 55.994 kr.

Landsskatteretten bemærkede, at der - bl.a. henset til den korte løbetid -

ikke var grundlag for at anse terminskontrakter som anlægsværdier i medfør af

statsskattelovens § 5 a. Landsskatteretten fandt herefter, at

obligationsterminsforretninger som de omhandlede måtte betragtes som

væddemålskontrakter, da de var foretaget uden sammenhæng med erhvervsmæssig

aktivitet, og da klageren ikke havde været ejer af de fordringer, som var

Læs alt

genstand for overdragelse på termin. Den opnåede gevinst blev herefter anset

for at være omfattet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4 f, hvorefter

gevinst beskattes, medens eventuelle tab alene kan fradrages ved modregning i

en gevinst inden for det enkelte indkomstår.

Den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.

LV 1988, E 4.6.2.

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i SKAT 1989, nr. 7, side 546

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter