Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
Investeringsbeviser
- salg af
- aktieindkomst
Reference:
ABL § 4, stk. 1
A klagede for indkomståret 1994 over, at told- og
skatteregionen havde anset fortjeneste ved salg af investeringsbeviser for
aktieindkomst.
Det var oplyst, at klageren den 8.11.1991 anskaffede nom.
2.000.000 kr. investeringsbeviser i B til kurs 101 eller i alt 2.025.000 kr.
inkl. anskaffelsesomkostninger. Samtidig hermed optog han et lån i en
bank på i alt 2.025.000 kr.
Den 25.11.1992 indfriede klageren lånet, idet der i
løbet af lånets løbetid var indbetalt renter med i alt
206.030 kr.
Klageren afstod investeringsbeviserne den 9.11.1994 for en
samlet afståelsessum af 2.509.650 kr.
Told- og skatteregionen havde fundet, at avancen ved
salget af investeringsbeviserne skulle opgøres til 490.000 kr., idet
der skulle tages udgangspunkt i en anskaffelsessum på 2.020.000 kr.,
svarende til den oprindelige anskaffelseskurs 101, jf. herved ABL § 2 c, stk.
3, 1. pkt. Da der var sket førtidig indfrielse af lånet, og de
fradragsberettigede renteudgifter dermed ikke oversteg de skattepligtige
fortjenester m.v. af investeringen, kunne undtagelsesbestemmelsen i § 2 c,
stk. 3, 1. pkt. anvendes. Undtagelsesbestemmelsen medførte alene, at
indkomsten/fortjenesten ændrede karakter fra at være
kapitalindkomst til at være aktieindkomst. Investeringsbeviserne var
stadig lånefinansierede og dermed omfattet af § 2 c. Det, at
lånet blev indfriet, ændrede ikke investeringens status som
Læs alt
lånefinansieret, og regionen havde herved henvist til
Ligningsrådets afgørelse i TfS 1993.265.
Regionen havde videre bl.a. anført, at der var tale
om en investering i aktier, som var omfattet af ABL § 2 c om aktier erhvervet
for lånte midler, hvor afkastet af investeringen og lånet med
stor sikkerhed kunne opgøres på forhånd. Der var bl.a.
henvist til, at investeringsforeningens formue var investeret i en
portefølje af 3-årige obligationer med en lav kuponrente, og at
der i den udstrækning, der var investeret i udenlandske obligationer,
foretoges valutakurssikring af disse.
Regionen havde endvidere fundet, at overgangsbestemmelsen
i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25.6.1993 ikke kunne finde anvendelse, idet
investeringsbeviserne var omfattet af ABL § 2 c. Der skulle således
ikke foretages en opgørelse ved en fiktiv afståelse den
18.5.1993 og dermed en prøvelse af, hvorvidt arrangementet var
omfattet af ABL § 2 c, stk. 1. Overgangsreglen var alene indført for
at sikre, at der for mindretalsaktier som hidtil havde kunnet afstås
uden beskatning af gevinster og uden fradrag for tab, alene skete beskatning
af gevinster vedrørende perioden efter den 19.5.1993. En direkte
ordlydsfortolkning af bestemmelsen udelukkede således, at
overgangsreglen fandt anvendelse for aktier, der var omfattet af bl.a. ABL §
2 c. En anden fortolkning af overgangsbestemmelserne gav ikke nogen rimelig
mening, idet der med skattereformen fra maj 1993 blev gennemført en
skærpet beskatning på aktieområdet for
mindretalsaktionærer og overgangsbestemmelserne havde alene til hensigt
at sikre, at dette ikke skete med tilbagevirkende kraft. Såfremt den af
klagerens advokat anlagte fortolkning skulle lægges til grund, ville
dette i praksis betyde, at lovgiver i forbindelse med gennemførelsen
af en skærpet beskatning på aktieområdet for
mindretalsaktionærer samtidig havde lempet beskatning af de
lånefinansierede investeringer, der udelukkende var etableret med
henblik på udnyttelse af de daværende beskatningsregler, hvor
lovgiver medio 1992 gennemførte ABL § 2 c netop for at standse denne
form for skattearbitrage. Dette havde næppe været lovgivers
hensigt eller intentioner med de foretagne lovindgreb og ændringer,
hvilket efter regionens opfattelse heller ikke kunne udledes af de omtvistede
overgangsbestemmelser for mindretalsaktionærer.
Klagerens advokat havde nedlagt principal påstand
om, at den i 1994 gennemførte afståelse af de omhandlede
investeringsbeviser alene havde medført en avance på 145.200
kr., der var skattepligtig som kapitalindkomst. Han havde nedlagt
subsidiær påstand om, at afståelsen af
investeringsbeviserne alene havde medført en avance på 270.000
kr., der var skattepligtig som kapitalindkomst. Advokaten havde til
støtte for sin principale påstand principalt gjort
gældende, at afståelsen af investeringsbeviserne var omfattet af
ABL § 2 d, idet den ikke var omfattet af ABL § 2 c, da
lånefinansieringen som følge af indførelsen af ABL § 2 c
tilendebragtes i 1992, og da de fradragsberettigede udgifter
vedrørende de pågældende lån kun i forholdsvis
uvæsentligt omfang oversteg de skattepligtige udlodninger fra og
skattepligtige fortjenester ved afståelse af aktier i det
pågældende selskab, jf. § 2 c, stk. 3, 1. pkt. Han havde videre
gjort gældende, at eftersom investeringsbeviserne var ejet i mere end 3
år, kunne værdien pr. 19.5.1993 anvendes i stedet for den
faktiske anskaffelsessum ved avanceopgørelsen, jf. § 19, stk. 883, i
lov nr. 421 af 25.6.1993, samt at værdien pr. 19.5.1993 af de
omhandlede investeringsbeviser kunne fastsættes til kurs 118,24,
hvorfor der var et retskrav på, at denne kurs anvendtes ved
avanceopgørelsen.
Det var videre bl.a. anført, at der måtte
foretages en beregning, der viste, om investeringsbeviserne var omfattet af
ABL § 2 c, og advokaten havde foretaget to beregninger, dels en hvor det var
lagt til grund, at værdien pr. 16.6.1992 var kurs 103,5 som
hævdet af told- og skatteregionen, dels en hvor det var lagt til grund,
at værdien pr. 16.6.1992 var kurs 112 som hævdet af advokaten. De
respektive kurser pr. 16.6.1992 var benyttet som anskaffelsessum, og som
afståelsessum var anvendt den faktiske afståelsessum. Det fremgik
af disse beregninger, at de skattepligtige udlodninger og fortjenester
oversteg de fradragsberettigede udgifter med 233.620 kr., når kurs
103,5 anvendtes som anskaffelsessum i overensstemmelse med regionens
synspunkt. Anvendtes kurs 112 var der tale om en difference på 63.620
kr., hvormed de skattepligtige udlodninger og fortjenester oversteg de
fradragsberettigede udgifter. Der var således ikke hjemmel til at
beskatte klageren efter ABL § 2 c, jf. dennes stk. 3, 1. pkt. Idet
investeringsbeviserne således ikke var omfattet af ABL § 2 c, var de i
stedet omfattet af ABL § 2 d, og det fulgte af lov nr. 421 af 25.6.1993, §
19. stk. 3, at det var muligt at anvende investeringsbevisernes værdi
pr. 19.5.1993 som anskaffelsessum. Denne værdi var kurs 118,24, og
denne kurs var anvendt ved opgørelsen af avancen i henhold til den
principale påstand, hvorfor der måtte gives klageren medhold
heri.
Landsskatteretten udtalte:
Ifølge ABL § 2 c, stk. 2, skulle der lægges
vægt på finansieringen af anskaffelsen af de omhandlede
investeringsbeviser ved vurderingen af, om en investering var omfattet af ABL
§ 2 c, og klagerens indfrielse af lånet i 1992 sås således
ikke at bringe investeringen uden for den omhandlede bestemmelse.
Overgangsreglen i § 19, stk. 3 i lov nr. 421 af 25.6.1993
havde følgende ordlyd:
"Skattepligtige, som ved en eventuel afståelse af
deres aktier den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab
efter aktieavancebeskatningslovens § 6, eller som alene skulle gøre
det i kraft af aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, og som ikke ville
have været omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a - 3 eller
kursgevinstloven, kan ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved en
senere afståelse af de pågældende aktier, anvende aktiernes
handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen."
Da klagerens investeringsbeviser i B således var
lånefinansierede og da B ubestridt i det væsentlige måtte
antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved
finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at
selskabets overskud eller værditilvækst over en periode med stor
sikkerhed kunne opgøres på forhånd, jf. § 2 c, stk. 1,
måtte klageren også ved en eventuel afståelse pr. 18. maj
1993 anses at have været omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2
c, uanset om klageren ved en opgørelse af avancen på dette
tidspunkt ville være blevet fritaget for beskatning efter reglerne i §
2 c, stk. 3. Landsskatteretten fandt efter formuleringen af § 19, stk. 3, i
lov nr. 421 af 25.6.1993 herefter, at klageren ikke var omfattet af denne
bestemmelse, og han kunne derfor ikke anvende investeringsbevisernes
handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved
avanceopgørelsen i 1994.
ABL § 2 c blev indsat ved § 6 i Lov nr. 491 af 24.6.1992,
og § 11, stk. 16, 1. og 2. pkt. i denne lov var sålydende:
"§§ 6, 8, 9 og 10 har virkning for aktier, som er
erhvervet senest den 31. december 1993. Skattepligtige, der efter § 6 skal
medregne fortjeneste på aktier, som efter de hidtidige regler ikke har
skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan
ved opgørelsen af fortjenesten i stedet for anskaffelsessummen benytte
værdien den 16. juni 1992."
Retten fandt videre, at klageren ikke kunne anvende
værdien pr. 16. juni 1992 som anskaffelsessum ved
avanceopgørelsen, jf. § 11, stk. 16 i lov nr. 491 af 24.6.1992,
hvorefter det var en betingelse for anvendelse af denne værdi, at
fortjenesten skulle beskattes efter ABL § 2 c. Klageren var efter de
foreliggende beregninger omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 2 c, stk. 3,
hvorfor avancen ikke skulle beregnes efter § 2 c, men efter de almindelige
regler.
Beskatning efter ABL § 2 d forudsatte, at der var tale om
udloddende investeringsforeninger. Trods vedtægternes bestemmelse om,
at foreningen var udloddende, var der intet, der tydede herpå, idet der
bl.a. ikke forelå oplysninger om årlige udlodninger, ligesom
kursen gennem den omhandlede periode havde været støt stigende,
hvilket indikerede, at der var tale om en akkumulerende
investeringsforening.
Retten kunne således tiltræde told- og
skatteregionens opfattelse, hvorefter klagerens salg af investeringsbeviserne
var omfattet af ABL § 4, stk. 1, således at avancen skulle beskattes
som aktieindkomst, og at der ved avanceopgørelsen skulle tages
udgangspunkt i investeringsbevisernes faktiske anskaffelsessum. Den
påklagede ansættelse blev stadfæstet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Investeringsbeviser Retsinformation · 16. august 2000
- Beskatning af låntagers avance ved aktielån samt andre spørgsmål vedrørende aktielån Retsinformation · 21. august 2002
- Landsskatteretskendelse af 30 april. 2003 vedr. Aktieoverdragelse avance beskatning af udbytte Retsinformation · 28. oktober 2003
- Avance ved likvidation Retsinformation · 3. maj 2001
- Bindende forhåndsbesked CFC-beskatning Retsinformation · 17. januar 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. selskabs kurstab opgjort efter lagerprincippet Retsinformation · 27. april 2005
Lignende dokumenter
- Investeringsbeviser Retsinformation · 16. august 2000
- 99-56.394 - Ikke hjemmel til efterfølgende regulering af selskabs åbningsbalance (05. november 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 1999
- Landsskatteretskendelse vedr. bortfald af tilladelse til skattefri aktieombytning Retsinformation · 15. juli 2004
- Landsskatteretskendelse af 7. november 2002 vedr. Renter mv. fradrag lånefinansieret investering - skattearrangement Retsinformation · 24. september 2003
- SELSKABSBESKATNING 1997 AFSNIT SF - BESKATNINGEN AF UDBYTTE MV. FRA AKTIESELSKABER, ANPARTSSELSKABER OG ANDELSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1993 AFSNIT SF - BESKATNINGEN AF UDBYTTE MV. FRA AKTIESELSKABER, ANPARTSSELSKABER OG ANDELSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008