Spring til indhold

Retsinformation

Aktielån

AFG nr 11684 af 12/12/2000AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet14. februar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Aktielån

LR af 12.12.2000

Spørgsmål

1. Det ønskes oplyst, om en låntager, der er

en fysisk person eller et selskab, som ikke er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3, skal medregne henholdsvis over- og

underskud, der fremkommer ved salg af aktier, som denne har lånt i

henhold til en aktielåneordning, som beskrevet i Ligningsrådets

afgørelse offentliggjort i TfS 1999.408, som en del af den

skattepligtige indkomst ?

2. Beskattes udbytte, som låntager efter reglerne i

standardvilkårenes punkt 8 (udbytte, der betales til låntager i

låneperioden, og som denne afregner til långiver) skal betale til

långiver, som almindelig skattepligtig indkomst hos långiver

?

3. Har låntager fradrag for det beløb, der

betales til långiver efter reglerne i standardvilkårenes pkt.

8?

4. Beskattes låntager af det udbytte, han modtager i

låneperioden, som udbytteindkomst og ikke som almindelig indkomst?

5. Har det betydning for besvarelsen af

spørgsmål 2 og 3, om låntager besidder aktierne på

det tidspunkt, hvor der betales udbytte?

Svar

Ad. spørgsmål 1

Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad. spørgsmål 2

Långiver beskattes som almindelig indkomst af de overførsler han

modtager fra låntager i hele udlånsperioden. Se

sagsfremstilling og begrundelse.

Læs alt

Ad. spørgsmål 3

Låntager har kun fradrag for overførte udbytter i det omfang

udgiften til overførslerne opfylder de almindelige betingelser for at

være driftsomkostninger for låntager. Se sagsfremstilling og

begrundelse.

Ad. spørgsmål 4

I det omfang låntager modtager udbytte fra det selskab de udlånte

aktier vedrører beskattes dette som udbytte. Se sagsfremstilling og

begrundelse.

Ad. spørgsmål 5

Nej, se besvarelse af spørgsmål 2 og 3.

Sagsfremstilling og begrundelse

Forespørgeren skitserede i sin anmodning et

aktielånearrangement følgende de standardvilkår som

Finansrådet havde fremlagt for Ligningsrådet i forbindelse med

bindende forhåndsbesked offentliggjort i TfS 1999.408.

I det skitserede arrangement udlåner långiver

i en periode en generisk bestemt ydelse - her aktier i et børsnoteret

selskab - til låntager. Låntager har i perioden ret til at

råde over aktierne som ejer. Låntager er forpligtet til ved

låneforholdets ophør, at tilbagelevere en ydelse, der svarer til

det lånte i mængde og pålydende værdi. Dvs. at

låntager i låneperioden har ret til at realisere det lånte,

for ved låneforholdets ophør at købe og tilbagelevere

aktier i samme selskab til samme pålydende værdi. Forholdet

må karakteriseres som et lån til eje.

Ligningsrådet tog i TfS 1999.408 stilling til

långivers forhold i et lånearrangement som det beskrevne. Det

fremgik af Ligningsrådets afgørelse, at långiver ikke

skattemæssigt anses for at have realiseret den udlånte

aktiebeholdning. Kun såfremt der ikke sker fuld indfrielse med aktier

af samme type og mængde, anses långiver for at have afstået

den del af de lånte aktier, som ikke returneres i følge

aftalen.

Forespørgeren, i den ansøgning der nu

forelå for Ligningsrådet, anførte, at der ikke ved

anvendelsen af aktielåneordningen opstår et fuldmagtsforhold

mellem långiver og låntager, der bevirker, at den

indtægt/det tab, der fremkommer ved låntagers dispositioner i

forhold til tredjemand, beskattes hos långiver, fordi låntager

handler på långivers vegne. Som følge heraf, og da der som

omtalt foreligger et udlån, mente forespørgeren, at der ikke i

skattemæssig henseende kunne statueres et salg af aktier hos

långiver. En senere tilbagelevering af de lånte aktier kan derfor

heller ikke udløse skattemæssige konsekvenser for

långiver, da låneforholdet blot herved ville blive bragt til

ophør.

Vedrørende den skattemæssige behandling af

låntager bemærkede forespørgeren, at Ligningsrådet i

TfS 1999.408 tilkendegav, at aktielåneordningen for så vidt

angår disponeringen over aktier mellem långiver og låntager

ikke var realisation. Forespørgeren mente derfor, at der ikke kan

opgøres en anskaffelsessum for de konkrete aktier, som låntager

sælger til tredjemand. Ligeledes kan der ikke opgøres en

afståelsessum for de konkrete aktier, som låntager erhverver fra

tredjemand og tilbagesælger til långiver.

Låntagers dispositioner i forhold til tredjemand

består således efter forespørgerens opfattelse af hhv.

afståelse og erhvervelse af to forskellige aktieposter, hvor der for

hver transaktion kun vil kunne opgøres enten en afståelses-

eller en anskaffelsessum. Forespørgeren mente derfor ikke,

aktieavancebeskatningslovens forudsætning om, at der for hver aktiepost

kan opgøres en anskaffelsessum og en afståelsessum, er opfyldt,

hvorfor disse regler ikke kan finde anvendelse. Det fremgår dog af den

nævnte tidligere afgivne bindende forhåndsbesked, at

låntager i de situationer, hvor långiver foretager

dækningskøb i henhold til standardvilkårenes punkt 13.2,

anses for at have erhvervet aktierne, og eventuel gevinst/tab beskattes efter

reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Det var på denne baggrund forespørgerens

opfattelse, at låntager ikke skattemæssigt skal medregne den

indtægt, der fremkommer ved, at låntager sælger aktierne

til tredjemand (til kursværdien på dette tidspunkt) og senere

erhverver aktier fra en anden tredjemand (formentlig til en anden kurs),

ligesom der ikke er skattemæssigt fradrag for eventuelt tab, jf.

statsskattelovens § 4, jf. § 5.

Forespørgeren anførte dog, at en gevinst

skal medregnes til den skattepligtige indkomst, ligesom der er

skattemæssigt fradrag for et eventuelt tab, såfremt der statueres

spekulation.

Besidder låntager på et tidspunkt i

låneperioden en post aktier i samme børsnoterede selskab udover

dem, der indgår i aktielånet, mente forespørgeren, at

disse skal holdes uden for opgørelsen af et eventuelt over- eller

underskud vedrørende aktielånet.

Vedrørende spørgsmål 2 anførte

forespørgeren, at standardvilkårenes punkt 4 medfører, at

ejendomsretten overgår til låntager. Långiver ejer

således ikke aktierne på det tidspunkt, hvor "udbyttet"

bliver afregnet til långiver efter reglerne i standardvilkårenes

punkt 4. Da långiver ikke ejer aktierne på afregningstidspunktet,

mente forespørgeren, at "udbyttet" vil skulle beskattes hos

långiver som almindelig indkomst og ikke som udbytte.

Vedrørende spørgsmål 3 anførte

forespørgeren, at der i skatteretten gælder et

nettoindkomstprincip, som medfører, at låntager har

skattemæssigt fradrag for det "udbytte", der skal betales til

långiver, efter standardvilkårenes punkt 8.

Forespørgeren var i forhold til

spørgsmål 4 af den opfattelse, at der ville være tale om

udbytte.

Mht. til spørgsmål 5 var det

forespørgerens opfattelse, at det ingen betydning har for besvarelsen

af 2 og 3, om låntager ejer aktierne på det tidspunkt, hvor der

udbetales udbytte.

Told- og Skatteregionen udtalte bl.a, at låntager i

det skitserede arrangement i låneperioden har ret til at råde

over aktierne som ejer. Forpligtelsen består i, ved

låneforholdets ophør, at tilbagelevere en ydelse, der svarer til

det lånte i mængde og pålydende værdi. Det vil sige,

at låntager i låneperioden har ret til at realisere det

lånte, for ved låneforholdets ophør, at købe og

tilbagelevere aktier i samme selskab til samme pålydende

værdi.

Regionen var derfor ikke enig i forespørgerens

synspunkt vedrørende beskatning af låntager. Regionen

anførte, at låntager i skattemæssig henseende skal anses

som erhverver af aktiekapitalen ved låneaftalens indgåelse, og at

låntagers råden/disponeren over kapitalen, derfor kan

medføre en skattepligtig indkomst. Afståelse af de lånte

aktier skal således behandles efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 2.

Regionen var endvidere uenig i forespørgerens

synspunkt om, at der ikke kan fastsættes en anskaffelsessum, idet man

ud fra den daglige gennemsnitskurs "Alle handler" vil kunne

foretage en værdiansættelse af den udlånte aktiekapital.

Denne kurs ville formentlig også skulle anvendes i tilfælde af en

evt. erstatningsretlig opgørelse af det udlånte.

Kommunen udtalte bl.a., at det forventede

transaktionsforløb i visse tilfælde måtte betragtes som en

baisse-spekulation, dvs. en forretning, hvor der spekuleres i et faldende

marked.

Kommunen var, som regionen, uenig med

forespørgeren, når denne mente, at salg til tredjemand og

efterfølgende køb måtte betragtes som to handler, hvor

der i den første situation, salgssituationen, ikke findes nogen

anskaffelsessum, og hvor der ved genanskaffelses- og

tilbageleveringsforløbet ikke registreres nogen salgssum, hvorfor der

efter forespørgerens opfattelse ikke overhovedet ville kunne

opgøres en avance. Tab eller avance vil kunne opføres som

differencen mellem salgs- og genanskaffelsespris.

Told og Skattestyrelsen udtalte at, det fremgik af

standardvilkårenes punkt 4.1, at ejendomsretten til aktierne

overgår til låntager. På baggrund af den indgåede

aftale om lån til eje kan låntager frit råde over aktierne

og herved også opnå en avance ved aktiepostens overdragelse til

tredjemand. Låntager skal derfor beskattes efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven.

Dette gælder således også for den

eventuelle gevinst låntager kan opnå ved en

baissespekulationsforretning (spekulation i aktiernes eventuelle kurstab),

jf. Meddelelser fra Landsskatteretten 1966, nr. 13 samt TfS 1989. 471.

I forbindelse med spørgsmål 2 var det

styrelsens opfattelse, at långiver skal beskattes som personlig

indkomst af udbytteoverførslerne, uanset om låntager besidder

aktierne eller har afstået disse.

Mht. spørgsmål 3 og 4 var det styrelsens

opfattelse, at låntager, i det omfang han modtager udbytte fra

selskabet, skal udbyttebeskattes. Låntager har dog, såfremt

almindelige betingelser herfor er opfyldt, mulighed for at fratrække

udgift til refusioner til långiver i medfør af

standardvilkårenes punkt 8 som en driftsomkostning.

Mht. spørgsmål 5 svarede Ligningsrådet,

at det fremgik af svarene på spørgsmål 2 og 3, at det

ingen betydning har om de lånte aktier videreoverdrages til

tredjemand.

Ligningsrådet tilsluttede sig i det hele Told- og

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter