Aktielån
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Aktielån
LR af 12.12.2000
Spørgsmål
1. Det ønskes oplyst, om en låntager, der er
en fysisk person eller et selskab, som ikke er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3, skal medregne henholdsvis over- og
underskud, der fremkommer ved salg af aktier, som denne har lånt i
henhold til en aktielåneordning, som beskrevet i Ligningsrådets
afgørelse offentliggjort i TfS 1999.408, som en del af den
skattepligtige indkomst ?
2. Beskattes udbytte, som låntager efter reglerne i
standardvilkårenes punkt 8 (udbytte, der betales til låntager i
låneperioden, og som denne afregner til långiver) skal betale til
långiver, som almindelig skattepligtig indkomst hos långiver
?
3. Har låntager fradrag for det beløb, der
betales til långiver efter reglerne i standardvilkårenes pkt.
8?
4. Beskattes låntager af det udbytte, han modtager i
låneperioden, som udbytteindkomst og ikke som almindelig indkomst?
5. Har det betydning for besvarelsen af
spørgsmål 2 og 3, om låntager besidder aktierne på
det tidspunkt, hvor der betales udbytte?
Svar
Ad. spørgsmål 1
Se sagsfremstilling og begrundelse.
Ad. spørgsmål 2
Långiver beskattes som almindelig indkomst af de overførsler han
modtager fra låntager i hele udlånsperioden. Se
sagsfremstilling og begrundelse.
Læs alt
Ad. spørgsmål 3
Låntager har kun fradrag for overførte udbytter i det omfang
udgiften til overførslerne opfylder de almindelige betingelser for at
være driftsomkostninger for låntager. Se sagsfremstilling og
begrundelse.
Ad. spørgsmål 4
I det omfang låntager modtager udbytte fra det selskab de udlånte
aktier vedrører beskattes dette som udbytte. Se sagsfremstilling og
begrundelse.
Ad. spørgsmål 5
Nej, se besvarelse af spørgsmål 2 og 3.
Sagsfremstilling og begrundelse
Forespørgeren skitserede i sin anmodning et
aktielånearrangement følgende de standardvilkår som
Finansrådet havde fremlagt for Ligningsrådet i forbindelse med
bindende forhåndsbesked offentliggjort i TfS 1999.408.
I det skitserede arrangement udlåner långiver
i en periode en generisk bestemt ydelse - her aktier i et børsnoteret
selskab - til låntager. Låntager har i perioden ret til at
råde over aktierne som ejer. Låntager er forpligtet til ved
låneforholdets ophør, at tilbagelevere en ydelse, der svarer til
det lånte i mængde og pålydende værdi. Dvs. at
låntager i låneperioden har ret til at realisere det lånte,
for ved låneforholdets ophør at købe og tilbagelevere
aktier i samme selskab til samme pålydende værdi. Forholdet
må karakteriseres som et lån til eje.
Ligningsrådet tog i TfS 1999.408 stilling til
långivers forhold i et lånearrangement som det beskrevne. Det
fremgik af Ligningsrådets afgørelse, at långiver ikke
skattemæssigt anses for at have realiseret den udlånte
aktiebeholdning. Kun såfremt der ikke sker fuld indfrielse med aktier
af samme type og mængde, anses långiver for at have afstået
den del af de lånte aktier, som ikke returneres i følge
aftalen.
Forespørgeren, i den ansøgning der nu
forelå for Ligningsrådet, anførte, at der ikke ved
anvendelsen af aktielåneordningen opstår et fuldmagtsforhold
mellem långiver og låntager, der bevirker, at den
indtægt/det tab, der fremkommer ved låntagers dispositioner i
forhold til tredjemand, beskattes hos långiver, fordi låntager
handler på långivers vegne. Som følge heraf, og da der som
omtalt foreligger et udlån, mente forespørgeren, at der ikke i
skattemæssig henseende kunne statueres et salg af aktier hos
långiver. En senere tilbagelevering af de lånte aktier kan derfor
heller ikke udløse skattemæssige konsekvenser for
långiver, da låneforholdet blot herved ville blive bragt til
ophør.
Vedrørende den skattemæssige behandling af
låntager bemærkede forespørgeren, at Ligningsrådet i
TfS 1999.408 tilkendegav, at aktielåneordningen for så vidt
angår disponeringen over aktier mellem långiver og låntager
ikke var realisation. Forespørgeren mente derfor, at der ikke kan
opgøres en anskaffelsessum for de konkrete aktier, som låntager
sælger til tredjemand. Ligeledes kan der ikke opgøres en
afståelsessum for de konkrete aktier, som låntager erhverver fra
tredjemand og tilbagesælger til långiver.
Låntagers dispositioner i forhold til tredjemand
består således efter forespørgerens opfattelse af hhv.
afståelse og erhvervelse af to forskellige aktieposter, hvor der for
hver transaktion kun vil kunne opgøres enten en afståelses-
eller en anskaffelsessum. Forespørgeren mente derfor ikke,
aktieavancebeskatningslovens forudsætning om, at der for hver aktiepost
kan opgøres en anskaffelsessum og en afståelsessum, er opfyldt,
hvorfor disse regler ikke kan finde anvendelse. Det fremgår dog af den
nævnte tidligere afgivne bindende forhåndsbesked, at
låntager i de situationer, hvor långiver foretager
dækningskøb i henhold til standardvilkårenes punkt 13.2,
anses for at have erhvervet aktierne, og eventuel gevinst/tab beskattes efter
reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Det var på denne baggrund forespørgerens
opfattelse, at låntager ikke skattemæssigt skal medregne den
indtægt, der fremkommer ved, at låntager sælger aktierne
til tredjemand (til kursværdien på dette tidspunkt) og senere
erhverver aktier fra en anden tredjemand (formentlig til en anden kurs),
ligesom der ikke er skattemæssigt fradrag for eventuelt tab, jf.
statsskattelovens § 4, jf. § 5.
Forespørgeren anførte dog, at en gevinst
skal medregnes til den skattepligtige indkomst, ligesom der er
skattemæssigt fradrag for et eventuelt tab, såfremt der statueres
spekulation.
Besidder låntager på et tidspunkt i
låneperioden en post aktier i samme børsnoterede selskab udover
dem, der indgår i aktielånet, mente forespørgeren, at
disse skal holdes uden for opgørelsen af et eventuelt over- eller
underskud vedrørende aktielånet.
Vedrørende spørgsmål 2 anførte
forespørgeren, at standardvilkårenes punkt 4 medfører, at
ejendomsretten overgår til låntager. Långiver ejer
således ikke aktierne på det tidspunkt, hvor "udbyttet"
bliver afregnet til långiver efter reglerne i standardvilkårenes
punkt 4. Da långiver ikke ejer aktierne på afregningstidspunktet,
mente forespørgeren, at "udbyttet" vil skulle beskattes hos
långiver som almindelig indkomst og ikke som udbytte.
Vedrørende spørgsmål 3 anførte
forespørgeren, at der i skatteretten gælder et
nettoindkomstprincip, som medfører, at låntager har
skattemæssigt fradrag for det "udbytte", der skal betales til
långiver, efter standardvilkårenes punkt 8.
Forespørgeren var i forhold til
spørgsmål 4 af den opfattelse, at der ville være tale om
udbytte.
Mht. til spørgsmål 5 var det
forespørgerens opfattelse, at det ingen betydning har for besvarelsen
af 2 og 3, om låntager ejer aktierne på det tidspunkt, hvor der
udbetales udbytte.
Told- og Skatteregionen udtalte bl.a, at låntager i
det skitserede arrangement i låneperioden har ret til at råde
over aktierne som ejer. Forpligtelsen består i, ved
låneforholdets ophør, at tilbagelevere en ydelse, der svarer til
det lånte i mængde og pålydende værdi. Det vil sige,
at låntager i låneperioden har ret til at realisere det
lånte, for ved låneforholdets ophør, at købe og
tilbagelevere aktier i samme selskab til samme pålydende
værdi.
Regionen var derfor ikke enig i forespørgerens
synspunkt vedrørende beskatning af låntager. Regionen
anførte, at låntager i skattemæssig henseende skal anses
som erhverver af aktiekapitalen ved låneaftalens indgåelse, og at
låntagers råden/disponeren over kapitalen, derfor kan
medføre en skattepligtig indkomst. Afståelse af de lånte
aktier skal således behandles efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 2.
Regionen var endvidere uenig i forespørgerens
synspunkt om, at der ikke kan fastsættes en anskaffelsessum, idet man
ud fra den daglige gennemsnitskurs "Alle handler" vil kunne
foretage en værdiansættelse af den udlånte aktiekapital.
Denne kurs ville formentlig også skulle anvendes i tilfælde af en
evt. erstatningsretlig opgørelse af det udlånte.
Kommunen udtalte bl.a., at det forventede
transaktionsforløb i visse tilfælde måtte betragtes som en
baisse-spekulation, dvs. en forretning, hvor der spekuleres i et faldende
marked.
Kommunen var, som regionen, uenig med
forespørgeren, når denne mente, at salg til tredjemand og
efterfølgende køb måtte betragtes som to handler, hvor
der i den første situation, salgssituationen, ikke findes nogen
anskaffelsessum, og hvor der ved genanskaffelses- og
tilbageleveringsforløbet ikke registreres nogen salgssum, hvorfor der
efter forespørgerens opfattelse ikke overhovedet ville kunne
opgøres en avance. Tab eller avance vil kunne opføres som
differencen mellem salgs- og genanskaffelsespris.
Told og Skattestyrelsen udtalte at, det fremgik af
standardvilkårenes punkt 4.1, at ejendomsretten til aktierne
overgår til låntager. På baggrund af den indgåede
aftale om lån til eje kan låntager frit råde over aktierne
og herved også opnå en avance ved aktiepostens overdragelse til
tredjemand. Låntager skal derfor beskattes efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven.
Dette gælder således også for den
eventuelle gevinst låntager kan opnå ved en
baissespekulationsforretning (spekulation i aktiernes eventuelle kurstab),
jf. Meddelelser fra Landsskatteretten 1966, nr. 13 samt TfS 1989. 471.
I forbindelse med spørgsmål 2 var det
styrelsens opfattelse, at långiver skal beskattes som personlig
indkomst af udbytteoverførslerne, uanset om låntager besidder
aktierne eller har afstået disse.
Mht. spørgsmål 3 og 4 var det styrelsens
opfattelse, at låntager, i det omfang han modtager udbytte fra
selskabet, skal udbyttebeskattes. Låntager har dog, såfremt
almindelige betingelser herfor er opfyldt, mulighed for at fratrække
udgift til refusioner til långiver i medfør af
standardvilkårenes punkt 8 som en driftsomkostning.
Mht. spørgsmål 5 svarede Ligningsrådet,
at det fremgik af svarene på spørgsmål 2 og 3, at det
ingen betydning har om de lånte aktier videreoverdrages til
tredjemand.
Ligningsrådet tilsluttede sig i det hele Told- og
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Beskatning af låntagers avance ved aktielån samt andre spørgsmål vedrørende aktielån Retsinformation · 21. august 2002
- Tab - aktier - næring ej antaget. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Investeringsforening Retsinformation · 25. september 2000
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 16. august 2000
- Investeringsbeviser Retsinformation · 16. august 2000
- Var et likvidationsprovenue omfattet af de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven Retsinformation · 12. juli 2002
Lignende dokumenter
- Aktielån, videreudlån og tilbagelevering ved nytegning Retsinformation · 4. november 2020
- Landsskatteretskendelse vedr. aktielåneaftaler Retsinformation · 22. marts 2004
- Investeringsforeningers udlån af aktier Retsinformation · 14. marts 2002
- Aktielån – minimumsudlodning – forlængelse af løbetid Retsinformation · 26. februar 2009
- Bindende forhåndsbesked Aktielån Retsinformation · 10. maj 1999
- Beskatning af låntagers avance ved aktielån samt andre spørgsmål vedrørende aktielån Retsinformation · 21. august 2002