Modstridende oplysninger fra a-kassen om, hvorvidt medlemmet holdt ferie på g-dagene, bortfald af g-dagene
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Modstridende
oplysninger fra a-kassen om, hvorvidt medlemmet holdt ferie på g-dagene,
bortfald af g-dagene
X A-kasse har ved brev af 27. juni 2006 bedt
Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt A er
forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i
forbindelse
med arbejdsophøret for M, CPR-nr. mmmmmmmmmm.
Sagen blev behandlet på møde den 8. februar 2007.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder, at A ikke er forpligtet til at
betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med Ms
fratræden som rengøringsassistent den 26. februar 2006.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at
forpligtelsen til at betale dagpengegodtgørelse er indtrådt ved fratrædelsen,
da der mellem parterne er enighed om, at M inden for de sidste 4 uger forud
for
hendes feries påbegyndelse
har været
beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst svarende til fuld overenskomstmæssig
arbejdstid i 2 uger. Der henvises i den forbindelse til § 1, stk. 4 i
bekendtgørelsen
om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
Nævnet har noteret sig de i sagen foreliggende
modstridende oplysninger om ferieafholdelse på g-dagene og har i den
forbindelse lagt vægt på, at dagpengekortet (1), der angiver ferie på
g-dagene
er modtaget med a-kassens forelæggelsesbrev af 27. juni 2006 samt på at
dagpengekort
Læs alt
(2), der ikke angiver ferie på g-dagene først er modtaget med brev af 7.
december 2006.
Nævnet finder, at der herved er skabt usikkerhed om,
hvorvidt der blev afholdt ferie på g-dagene, og finder, at det dermed ikke
kan
statuere, at dette ikke var tilfældet.
Der foreligger således bortfaldsgrund i henhold til §
6, stk. 1, nr. 7 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag.
Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til M.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i
arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11.
september
2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6, stk. 1, nr. 7 og 11 i
Direktoratet
for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003.
På ankenævnets
vegne
XX
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
M
A
Arbejdsdirektoratet, kontor Y 4
1. Sagsforløb
Det fremgår af sagen, at M fra den 13. juni 2005 var
ansat på fuld tid som rengøringsassistent hos A, der i brev af 9. februar
2006
opsagde hende til fratræden den 26. februar 2006. Opsigelsen var begrundet
med
nedsat arbejdsmængde.
Den i sagen foreliggende ledighedserklæring angiver den
27. februar 2006 som første ledighedsdag, men erklæringen er underskrevet
forud
herfor den 23. februar 2006.
Efter
sin fratræden rettede M henvendelse til X A-kasse om, at der ikke er udbetalt
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved arbejdsophøret den 26.
februar 2006.
A-kassen har ved brev af 3. april 2006 anmodet
arbejdsgiver om at udbetale 2 hele g-dage for den 27. og 28. februar 2006 til
medlemmet. Arbejdsgiver har på skema svaret a-kassen, at beskæftigelseskravet
er opfyldt og at medlemmet holdt ferie på g-dagene.
Herefter har a-kassen ved brev af 27. juni 2006 anmodet
Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt arbejdsgiver er
forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
A-kassen vedlagde dagpengekort (1) i dette forelæggelsesbrev. Dagpengekortet
udviser, at medlemmet holdt ferie før, på og efter g-dagene. Ligeledes
vedlagdes ansøgning om feriedagpenge blandt andet for perioden 1. til 6.
marts
2006.
Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den
manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til
medlemmet.
Sekretariatet har hørt arbejdsgiveren vedrørende klagen
samt bedt denne udfylde et spørgeskema. Arbejdsgiver har indsendt udfyldt
spørgeskema, hvoraf fremgår, at medlemmet var ansat på fuld tid, at
beskæftigelseskravet var opfyldt, samt at medlemmet holdt ferie på g-dagene.
A-kassen har ligeledes indsendt udfyldt spørgeskema,
hvoraf fremgår, at medlemmet var ansat på fuld tid, at beskæftigelseskravet
var
opfyldt, samt at der ikke forelå bortfaldsgrunde.
Foranlediget af sekretariatets spørgsmål om
ferieafholdelse har a-kassen i brev af 7. december 2006 blandt andet indsendt
dagpengekort (2) og medlemmets tro og love-erklæring af 6. december 2006.
Dagpengekortet angiver, at medlemmet holdt ferie før og efter g-dagene, men
ikke på g-dagene, og i tro og love-erklæringen erklærer medlemmet at have
holdt
ferie fra den 1. til den 6. marts 2006.
A-kassen har endvidere i brev af 26. januar 2007
indsendt kopi af brev af 4. januar 2007 fra lokalafdelingen, hvori det
anføres,
at dagpengekortet (2), hvor der er sket rettelse i forhold til det først
indsendte
dagpengekort, er modtaget umiddelbart efter den 21. marts 2006, hvornår kan
ikke oplyses, da kortet ikke er blevet stemplet med modtagedato, hvilket er
en
fejl.
2. Regler
Lovbekendtgørelse
nr. 874 af 11. september 2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Bidrag fra
arbejdsgivere
§ 84.
Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af
opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37
af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til
nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler
arbejdsgiveren
en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. pkt. omhandlede
beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld
dagpengegodtgørelse.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens
forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har
været
beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig
arbejdstid
i 2 uger.
Stk. 3.
Arbejdsgiverens
forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,
1)
hvis det godtgøres,
at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages
sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,
2)
hvis afskedigelsen
væsentligst kan tilregnes medlemmet,
3)
hvis arbejdsophøret
skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er
nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller
4)
hvis medlemmet har
været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i
henhold
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Arbejdsgiverens
forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst
indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.
Stk. 5.
Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest
muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets
arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en
erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest
14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om
at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse
bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til
arbejdsgiveren
senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.
Stk. 6.
Hvis
dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har
arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at
få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet
utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med
henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling
af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke
dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen
fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til
medlemmet.
§ 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.
Stk. 7.
Samtidig med
udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med
en
begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i
sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til
dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til
Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af
ankenævnet.
Stk. 8.
Tvivlsspørgsmål
om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 9.
Krav mod
arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg
af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kravet
ikke
betales inden for den fastsatte frist. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af
Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 10.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af
bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at
dagpengegodtgørelsen
kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for
Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter
stk. 7 og 8.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om
dagpengegodtgørelse
for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse
nr. 491 af 12. juni 2003
§ 1. En
arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1.
og
2. ledighedsdag, hvis medlemmet
1)
bliver ledigt som
følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord
og
lignende,
2)
har været ansat som
lønmodtager, og
3)
har indtjent en løn i
ansættelsen.
Stk. 2.
Ved
"G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én
"G-dag" er én ledighedsdag.
Stk. 3.
En arbejdsgiver
skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har
været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan
anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i
bekendtgørelse om supplerende dagpenge.
Stk. 4.
Den periode, som
beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden
er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage,
søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.
Stk. 5.
En arbejdsgiver
skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår.
Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale
for
en halv G-dag.
Stk. 6.
Betaling for en
G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes
arbejdsmarkedsbidrag,
ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.
§ 2.
Et
medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er
fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for
fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag
og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen
for fratrædelsen 1. ledighedsdag.
Bortfaldsgrunde m.v.
§ 6.
En
arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når
1)
medlemmet inden
ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse
svarende
til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,
2)
arbejdsgiveren er ude
af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,
3)
afskedigelsen/arbejdsophøret
væsentligst skyldes medlemmet,
4)
arbejdsophøret
skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er
nødvendigt
på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,
5)
arbejdsophøret
skyldes force majeure,
6)
medlemmet er i fuld
beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,
7)
medlemmet i
tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på
G-dagene,
8)
medlemmet er
tjenestemand og overgår til rådighedsløn,
9)
medlemmet har været
vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen
har
varet mindst 3 måneder, eller
10)
medlemmet har været i
beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
{ }
Manglende betaling
§ 11.
Et
medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale
for G-dage, hvis
1)
arbejdsgiveren ikke
betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,
2)
medlemmet beder
a-kassen om hjælp, og
3)
a-kassen finder, at
medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.
Stk. 2.
A-kassen sender
herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet
inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke
betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger
a-kassen beløbet ud til medlemmet.
Stk. 3.
Samtidig med at
a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet
indstilling
til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets
afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og
a-kassen.
Stk. 4.
Hvis en
arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har
lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns
behandling af a-kassens indstilling.
Stk. 5.
Finder
Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal
arbejdsgiveren
betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af
afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes
til
Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til
direktoratet
og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Om placering af g-dage i forbindelse med nedsættelse af arbejdstid Retsinformation · 10. april 2006
- Virksomhedsbrand force majeure - bortfaldsgrund Retsinformation · 8. maj 2006
- G-dage. Løs ansættelse som vikar i vikarbureau. Arbejdsgiveren skulle ikke betale for G-dage til medlemmet under vikariaterne, da arbejdstiden i vikariatets løbetid var kendt på forhånd og i denne periode var at betragte som fastansat på nedsat tid. Kun G-dage ved afslutningen af de enkelte vikariater Retsinformation · 1. februar 2006
- Arbejdsgiverforpligtelse for 1. og 2. ledighedsdag ved opsigelse. Spørgsmål om egen skyld Retsinformation · 2. november 2006
- Dagpengegodtgørelse til kontraktansat ved arbejdsophør Retsinformation · 20. marts 2002
- Fastansættelse, arbejdsgiver hævder ferie på g-dage, dette ikke påvist Retsinformation · 30. oktober 2006
Lignende dokumenter
- Fastansat på deltid, bortfald af 1 g-dag på grund af ferie på 1. g-dag Retsinformation · 26. juni 2007
- Fastansættelse, arbejdsgiver hævder ferie på g-dage, dette ikke påvist Retsinformation · 30. oktober 2006
- Fastansættelse, arbejdsgiver hævder ferie på g-dage, dette ikke godtgjort Retsinformation · 30. oktober 2006
- Fastansættelse, beskæftigelseskravet ikke opfyldt, da ikke nok arbejdstimer forud for fritstilling Retsinformation · 23. april 2007
- Arbejdsgiver havde bevisbyrden for at medlem havde modtaget hans anmodning om tro og love erklæring i den situation, hvor medlem anførte aldrig at have modtaget en sådan anmodning. Ikke bortfald af g-dage, da arbejdsgiver ikke kunne løfte bevisbyrden Retsinformation · 21. november 2008
- Arbejdsgiver havde betalt løn for 1 dag efter fratrædelsen, hvilket blev anset som betaling for g-dage, således at a-kassen kunne kræve et eventuelt restbeløb af arbejdsgiver. Det havde ingen betydning for afgørelsen, at medlemmet i en periode havde været ansat med offentligt tilskud til lønnen, da tilskuddet var ophørt før fratrædelsen. Retsinformation · 28. august 2006