Spring til indhold

Retsinformation

Modstridende oplysninger fra a-kassen om, hvorvidt medlemmet holdt ferie på g-dagene, bortfald af g-dagene

KEN nr 9405 af 09/02/2007Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet4. juni 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Modstridende

oplysninger fra a-kassen om, hvorvidt medlemmet holdt ferie på g-dagene,

bortfald af g-dagene

X A-kasse har ved brev af 27. juni 2006 bedt

Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt A er

forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i

forbindelse

med arbejdsophøret for M, CPR-nr. mmmmmmmmmm.

Sagen blev behandlet på møde den 8. februar 2007.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at A ikke er forpligtet til at

betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med Ms

fratræden som rengøringsassistent den 26. februar 2006.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at

forpligtelsen til at betale dagpengegodtgørelse er indtrådt ved fratrædelsen,

da der mellem parterne er enighed om, at M inden for de sidste 4 uger forud

for

hendes feries påbegyndelse

har været

beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst svarende til fuld overenskomstmæssig

arbejdstid i 2 uger. Der henvises i den forbindelse til § 1, stk. 4 i

bekendtgørelsen

om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Nævnet har noteret sig de i sagen foreliggende

modstridende oplysninger om ferieafholdelse på g-dagene og har i den

forbindelse lagt vægt på, at dagpengekortet (1), der angiver ferie på

g-dagene

er modtaget med a-kassens forelæggelsesbrev af 27. juni 2006 samt på at

dagpengekort

Læs alt

(2), der ikke angiver ferie på g-dagene først er modtaget med brev af 7.

december 2006.

Nævnet finder, at der herved er skabt usikkerhed om,

hvorvidt der blev afholdt ferie på g-dagene, og finder, at det dermed ikke

kan

statuere, at dette ikke var tilfældet.

Der foreligger således bortfaldsgrund i henhold til §

6, stk. 1, nr. 7 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag.

Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til M.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i

arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11.

september

2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6, stk. 1, nr. 7 og 11 i

Direktoratet

for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003.

På ankenævnets

vegne

XX

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

M

A

Arbejdsdirektoratet, kontor Y 4

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at M fra den 13. juni 2005 var

ansat på fuld tid som rengøringsassistent hos A, der i brev af 9. februar

2006

opsagde hende til fratræden den 26. februar 2006. Opsigelsen var begrundet

med

nedsat arbejdsmængde.

Den i sagen foreliggende ledighedserklæring angiver den

27. februar 2006 som første ledighedsdag, men erklæringen er underskrevet

forud

herfor den 23. februar 2006.

Efter

sin fratræden rettede M henvendelse til X A-kasse om, at der ikke er udbetalt

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved arbejdsophøret den 26.

februar 2006.

A-kassen har ved brev af 3. april 2006 anmodet

arbejdsgiver om at udbetale 2 hele g-dage for den 27. og 28. februar 2006 til

medlemmet. Arbejdsgiver har på skema svaret a-kassen, at beskæftigelseskravet

er opfyldt og at medlemmet holdt ferie på g-dagene.

Herefter har a-kassen ved brev af 27. juni 2006 anmodet

Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt arbejdsgiver er

forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

A-kassen vedlagde dagpengekort (1) i dette forelæggelsesbrev. Dagpengekortet

udviser, at medlemmet holdt ferie før, på og efter g-dagene. Ligeledes

vedlagdes ansøgning om feriedagpenge blandt andet for perioden 1. til 6.

marts

2006.

Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den

manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til

medlemmet.

Sekretariatet har hørt arbejdsgiveren vedrørende klagen

samt bedt denne udfylde et spørgeskema. Arbejdsgiver har indsendt udfyldt

spørgeskema, hvoraf fremgår, at medlemmet var ansat på fuld tid, at

beskæftigelseskravet var opfyldt, samt at medlemmet holdt ferie på g-dagene.

A-kassen har ligeledes indsendt udfyldt spørgeskema,

hvoraf fremgår, at medlemmet var ansat på fuld tid, at beskæftigelseskravet

var

opfyldt, samt at der ikke forelå bortfaldsgrunde.

Foranlediget af sekretariatets spørgsmål om

ferieafholdelse har a-kassen i brev af 7. december 2006 blandt andet indsendt

dagpengekort (2) og medlemmets tro og love-erklæring af 6. december 2006.

Dagpengekortet angiver, at medlemmet holdt ferie før og efter g-dagene, men

ikke på g-dagene, og i tro og love-erklæringen erklærer medlemmet at have

holdt

ferie fra den 1. til den 6. marts 2006.

A-kassen har endvidere i brev af 26. januar 2007

indsendt kopi af brev af 4. januar 2007 fra lokalafdelingen, hvori det

anføres,

at dagpengekortet (2), hvor der er sket rettelse i forhold til det først

indsendte

dagpengekort, er modtaget umiddelbart efter den 21. marts 2006, hvornår kan

ikke oplyses, da kortet ikke er blevet stemplet med modtagedato, hvilket er

en

fejl.

2. Regler

Lovbekendtgørelse

nr. 874 af 11. september 2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidrag fra

arbejdsgivere

§ 84.

Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af

opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37

af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til

nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler

arbejdsgiveren

en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. pkt. omhandlede

beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld

dagpengegodtgørelse.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens

forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har

været

beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig

arbejdstid

i 2 uger.

Stk. 3.

Arbejdsgiverens

forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1)

hvis det godtgøres,

at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages

sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2)

hvis afskedigelsen

væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3)

hvis arbejdsophøret

skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er

nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4)

hvis medlemmet har

været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i

henhold

til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.

Arbejdsgiverens

forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst

indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5.

Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest

muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets

arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en

erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest

14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om

at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse

bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til

arbejdsgiveren

senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6.

Hvis

dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har

arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at

få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet

utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med

henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling

af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke

dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen

fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til

medlemmet.

§ 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7.

Samtidig med

udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med

en

begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i

sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til

dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til

Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af

ankenævnet.

Stk. 8.

Tvivlsspørgsmål

om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 9.

Krav mod

arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg

af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kravet

ikke

betales inden for den fastsatte frist. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan

inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af

Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af

bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at

dagpengegodtgørelsen

kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Direktøren for

Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for

Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter

stk. 7 og 8.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om

dagpengegodtgørelse

for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse

nr. 491 af 12. juni 2003

§ 1. En

arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1.

og

2. ledighedsdag, hvis medlemmet

1)

bliver ledigt som

følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord

og

lignende,

2)

har været ansat som

lønmodtager, og

3)

har indtjent en løn i

ansættelsen.

Stk. 2.

Ved

"G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én

"G-dag" er én ledighedsdag.

Stk. 3.

En arbejdsgiver

skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har

været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld

overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan

anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i

bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4.

Den periode, som

beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden

er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage,

søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 5.

En arbejdsgiver

skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår.

Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale

for

en halv G-dag.

Stk. 6.

Betaling for en

G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes

arbejdsmarkedsbidrag,

ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

§ 2.

Et

medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er

fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for

fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag

og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen

for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

Bortfaldsgrunde m.v.

§ 6.

En

arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når

1)

medlemmet inden

ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse

svarende

til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,

2)

arbejdsgiveren er ude

af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

3)

afskedigelsen/arbejdsophøret

væsentligst skyldes medlemmet,

4)

arbejdsophøret

skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er

nødvendigt

på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

5)

arbejdsophøret

skyldes force majeure,

6)

medlemmet er i fuld

beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

7)

medlemmet i

tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på

G-dagene,

8)

medlemmet er

tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

9)

medlemmet har været

vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen

har

varet mindst 3 måneder, eller

10)

medlemmet har været i

beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

{ }

Manglende betaling

§ 11.

Et

medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale

for G-dage, hvis

1)

arbejdsgiveren ikke

betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2)

medlemmet beder

a-kassen om hjælp, og

3)

a-kassen finder, at

medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2.

A-kassen sender

herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet

inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke

betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger

a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3.

Samtidig med at

a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet

indstilling

til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets

afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og

a-kassen.

Stk. 4.

Hvis en

arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har

lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns

behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5.

Finder

Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal

arbejdsgiveren

betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af

afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes

til

Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til

direktoratet

og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter