G-dage. Løs ansættelse som vikar i vikarbureau. Arbejdsgiveren skulle ikke betale for G-dage til medlemmet under vikariaterne, da arbejdstiden i vikariatets løbetid var kendt på forhånd og i denne periode var at betragte som fastansat på nedsat tid. Kun G-dage ved afslutningen af de enkelte vikariater
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
G-dage.
Løs ansættelse som vikar i vikarbureau. Arbejdsgiveren skulle ikke betale for
G-dage til medlemmet under vikariaterne, da arbejdstiden i vikariatets
løbetid
var kendt på forhånd og i denne periode var at betragte som fastansat på
nedsat
tid. Kun G-dage ved afslutningen af de enkelte vikariater
X Arbejdsløshedskasse har ved brev af den 13. april 2004
bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt
arbejdsgiveren A er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag i forbindelse med ansættelsen af medlemmet M, CPR-nr.
mmmmmm-mmmm.
Sagen blev behandlet på møde den 9. december 2004.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder ikke, at A er forpligtet til at betale
M de af a-kassen krævede dagpengegodtgørelser under vikariatet i perioden fra
den 19. januar til den 2. februar 2004.
I forbindelse med afslutningen af M’s ansættelse som vikar den 2.
februar 2004 har A betalt, hvad der svarer til en hel dagpengegodtgørelse.
Ankenævnet
finder, at A er forpligtet til at betale en og en halv dagpengegodtgørelse. A
er derfor forpligtet til at betale M yderligere en halv dagpengegodtgørelse.
B E G R U N D
E L S E
De krævede løbende G-dage under vikariatet, der
startede den 19. januar og varede til og med den 2. februar 2004:
Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på,
–
at den daglige
Læs alt
arbejdstid - i henhold til aftale om vikariat af den 16. januar 2004 - var
angivet
til 4 timer,
–
at M, da han startede
i vikariatet hos kunden K i K-by den 19. januar 2004 og frem til vikariatets
afslutning, hver dag ved arbejdstids ophør vidste, hvornår han igen skulle
arbejde,
–
at M reelt arbejdede
hver hverdag i vikariatets løbetid, og
–
at længden af den
faktiske daglige arbejdstid i løbet af vikariatet ikke varierede væsentligt
fra
den i vikariataftalen angivne daglige arbejdstid på 4 timer.
Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at M i
vikariatets løbetid kan betragtes som afskediget hver dag ved arbejdstids
ophør. Ankenævnet finder derimod, at M’s arbejdstid i vikariatets
løbetid var
kendt på forhånd, hvorfor han i denne periode har været at betragte som
fastansat
på nedsat tid.
A-kassens krav om løbende dagpengegodtgørelser i vikariatets
løbetid er derfor ikke berettiget, og A er derfor ikke forpligtet til at
betale
de af a-kassen krævede dagpengegodtgørelser på følgende datoer: Den 19., 20.,
21., 22., 23., 26., 27., 28., 29. og 30. januar 2004.
De krævede G-dage den 2. og 3. februar 2004:
Det er ophøret af arbejdsgiverens forpligtelse til at
beskæftige medlemmet, der udløser pligt til at betale dagpengegodtgørelse.
Ved
arbejdstids ophør den 2. februar 2004, hvor M afsluttede et sammenhængende
vikariat, havde han inden for de sidste 4 uger været beskæftiget hos A i et
omfang mindst svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.
Ankenævnet bemærker, at 4-ugers-perioden starter den 29. december 2003, idet
perioden er forlænget bagud på grund af M’s ferieafholdelse og en
søgnehelligdag den 1. januar 2004, jf. § 1, stk. 4 i bekendtgørelsen om
dagpengegodtgørelse
for 1. og 2. ledighedsdag. A’s forpligtelse til at betale
dagpengegodtgørelse
indtrådte derfor den 2. februar 2004, jf. § 84, stk. 2 i
arbejdsløshedsforsikringsloven.
Da M var ledig mindre end 4 timer den 2. februar og mere end 4
timer den 3. februar 2004, var A forpligtet til at betale henholdsvis 1 halv
og
1 hel dagpengegodtgørelse for disse dage til M, jf. § 84, stk. 1, 3. og 4.
punktum i arbejdsløshedsforsikringsloven og § 2 i bekendtgørelsen om
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
A har betalt M, hvad der svarer til 1 hel dagpengegodtgørelse. A
skal derfor betale yderligere en halv dagpengegodtgørelse.
Ankenævnet har endelig lagt vægt på, at der efter de foreliggende
oplysninger i sagen ikke ses at foreligge bortfaldsgrunde efter § 6, stk. 1 i
bekendtgørelsen.
Det er oplyst, at X Arbejdsløshedskasse har udbetalt de krævede
dagpengegodtgørelser til M.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i
arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august
2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 2, 6 og 11 i Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om
dagpengegodtgørelse
for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse
nr. 491 af 12. juni 2003.
Den halve dagpengegodtgørelse udgør i alt kr. 321,00, som skal
indbetales af A til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af
afgørelsen.
På ankenævnets vegne
N N
Fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
–
A’s advokat
–
M
–
Arbejdsdirektoratet,
kontor Y 1
1. Sagsforløb
Indledningsvis bemærkes, at sagen er behandlet sammen
med Ankenævnssagen med j.nr. 2004-4-0009.
Det fremgår af sagen, at medlemmet M ved aftale dateret den 25.
august 2003 indgik aftale om midlertidig ansættelse som vikar med
personalebureauet
A. Af aftalen fremgår, at M kun ansås for ansat hos A i den periode det
formidlede vikariat varede. Lønnen aftaltes for hvert enkelt vikariat og
skulle
altid mindst svare til den overenskomstmæssigt fastsatte løn for det
pågældende
ansættelsesområde. Vikaren havde ret til at afslå et tilbudt vikariat, og
ansættelsesaftalen kunne af begge parter opsiges uden forudgående varsel.
Den 19. januar 2004 påbegyndte M et vikariat hos kunden K i K-by
som økonomimedarbejder. Af vikaraftalen fremgår, at arbejdstiden var angivet
til kl. 8.30 – 12.30, eller efter aftale. Vikariatets varighed var
angivet som
3 uger eller efter aftale.
Af M’s dagpengekort fremgår, at han den 2. februar 2004, da
vikariatet hos K ophørte, var beskæftiget i 4 timer.
Ved brev dateret den 3. marts 2004 oplyste A, at man ville betale M
for en halv G-dag den 3. og 4. februar 2004 efter gældende regler.
Ved brev dateret den 24. marts 2004 anmodede M’s a-kasse A om at
udbetale 1 hel og 11 halve dagpengegodtgørelser til M svarende til et beløb
på
i alt 3.851 kr. Af en af a-kassen udarbejdet liste fremgår, at kassen anså M
for berettiget til betaling for 1 hel G-dage den 3. februar og til betaling
for
11 halve G-dage den 19., 20., 21., 22., 23., 26., 27., 28., 29. og 30. januar
og den 2. februar 2004.
Da de krævede dagpengegodtgørelser ikke blev udbetalt, har
a-kassen ved brev af den 13. april 2004 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om
at
træffe afgørelse om, hvorvidt A er forpligtet til at betale
dagpengegodtgørelse
for 1. og 2. ledighedsdag til M. Det fremgår af kassens brev, at kassen har
lagt ud for den manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag
svarende til de af kassen krævede 1 hele og 11 halve dagpengegodtgørelser.
I brev dateret 19. april 2004 til Arbejdsmarkedets Ankenævn
anførte A’s advokat, at der var tale om en deltidsansættelse. Advokaten
henviste i øvrigt til det af ham anførte i nævnssagen med j.nr. 2004-4-0009.
Høring af a-kassen:
Sekretariatet har ved brev af den 30. april 2004 hørt
a-kassen vedrørende klagen samt bedt denne udfylde et spørgeskema. Ved brev
af
den 13. maj 2004 medsendt det udfyldte skema fremgår, at kassen mener, at M
var
ansat som tilkaldevikar på deltid med variabel arbejdstid. Kassen har
endvidere
indsendt en liste med angivelse af, hvor mange timer, M arbejdede på de
krævede
G-dage.
Høring af arbejdsgiveren:
Sekretariatet har ved brev af den 8. juni 2004 hørt A
samt bedt denne udfylde et spørgeskema. Ved brev af den 22. juni 2004
medsendt
det udfyldte skema fremgår, at M’s ansættelse i vikariatet hos K i K-by
sluttede den 2. februar 2004, at han var deltidsansat i et fast vikariat med
få
variationer i det daglige timetal, og at første ledighedsdag skyldtes ophør
med
tidsbestemt arbejde.
Advokaten bemærkede, at man på baggrund af den første sag (Ankenævnssag
j.nr. 2004-4-0009) havde forsøgt at få a-kassen til at redegøre for, hvad der
manglede i vikaraftalens vilkår om deltidsbeskæftigelse, for at kassen kunne
acceptere, at M var ansat på deltid. Dette havde ikke givet anledning til
nogen
bemærkninger fra kassens side, hvilket blev opfattet således, at kassen var
enig i, at der var tale om deltidsansættelse. Advokaten fandt det derfor
overraskende, at kassen havde valgt at anlægge endnu en identisk klagesag.
Advokaten fremlagde dokumentation for, at A med lønudbetalingen den 5. marts
2004 havde udbetalt 1 hel dagpengegodtgørelse til M.
2. Regler
Lovbekendtgørelse
nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Bidrag fra arbejdsgivere
§ 84.
Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af
opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37
af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til
nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler
arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2.
punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren
fuld dagpengegodtgørelse.
Stk.
2.
Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de
sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.
Stk.
3.
Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse
bortfalder,
1)
hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes
den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes
ferie i tilslutning til arbejdsophøret,
2)
hvis afskedigelsen væsentligst kan
tilregnes medlemmet,
3)
hvis arbejdsophøret skyldes strejke
eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af
strejke eller lockout på anden virksomhed, eller
4)
hvis medlemmet har været i
beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til
lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Arbejdsgiverens
forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst
indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.
Stk. 5.
Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest
muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets
arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en
erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest
14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om
at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse
bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til
arbejdsgiveren
senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.
Stk. 6.
Hvis
dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har
arbejdsløshedskassen
efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt
hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på
dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en
skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af
dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke
dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen
fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til
medlemmet.
§ 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.
Stk. 7.
Samtidig med
udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med
en
begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i
sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til
dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til
Direktoratet for Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som
fastsættes af ankenævnet.
Stk. 8.
Tvivlsspørgsmål
om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 9.
Krav mod
arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg
af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden
for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved
udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 10.
Finansstyrelsen kan indhente
oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som
er nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb efter stk.
7.
Stk. 11.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af
bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at
dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3
nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om
betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets
behandling af sager efter stk. 7 og 8.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003
§ 1. En
arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1.
og
2. ledighedsdag, hvis medlemmet
1)
bliver ledigt som
følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord
og
lignende,
2)
har været ansat som
lønmodtager, og
3)
har indtjent en løn i
ansættelsen.
Stk. 2.
Ved
"G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én
"G-dag" er én ledighedsdag.
Stk. 3.
En arbejdsgiver
skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har
været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld
overenskomstmæssig
arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som
kontrollabel,
beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om
supplerende dagpenge.
Stk. 4.
Den periode, som
beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden
er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage,
søgnehelligdage,
konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.
Stk. 5.
En arbejdsgiver
skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår.
Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale
for
en halv G-dag.
Stk. 6.
Betaling for en
G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes
arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af
betalingen
for en G-dag.
§ 2.
Et
medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er
fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for
fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag
og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen
for fratrædelsen 1. ledighedsdag.
Bortfaldsgrunde m.v.
§ 6.
En
arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når
1)
medlemmet inden
ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse
svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme
arbejdsgiver,
2)
arbejdsgiveren er ude
af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,
3)
afskedigelsen/arbejdsophøret
væsentligst skyldes medlemmet,
4)
arbejdsophøret
skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er
nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,
5)
arbejdsophøret
skyldes force majeure,
6)
medlemmet er i fuld
beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,
7)
medlemmet i
tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på
G-dagene,
8)
medlemmet er
tjenestemand og overgår til rådighedsløn,
9)
medlemmet har været
vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen
har
varet mindst 3 måneder, eller
10)
medlemmet
har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
[ ]
Manglende betaling
§ 11.
Et
medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale
for G-dage, hvis
1)
arbejdsgiveren ikke
betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,
2)
medlemmet beder
a-kassen om hjælp, og
3)
a-kassen finder, at
medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.
Stk. 2.
A-kassen sender herefter en
begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14
dage
efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden,
og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet
ud
til medlemmet.
Stk.
3.
Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en
begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i
sagen. Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet,
Arbejdsdirektoratet
og a-kassen.
Stk. 4.
Hvis en arbejdsgiver indbringer
et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal
klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af
a-kassens
indstilling.
Stk.
5.
Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for
G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4
uger
efter modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til
tiden,
kan kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et
gebyr til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Om placering af g-dage i forbindelse med nedsættelse af arbejdstid Retsinformation · 10. april 2006
- Virksomhedsbrand force majeure - bortfaldsgrund Retsinformation · 8. maj 2006
- Arbejdsgiverforpligtelse for 1. og 2. ledighedsdag ved opsigelse. Spørgsmål om egen skyld Retsinformation · 2. november 2006
- Dagpengegodtgørelse til kontraktansat ved arbejdsophør Retsinformation · 20. marts 2002
- Fastansættelse, arbejdsgiver hævder ferie på g-dage, dette ikke påvist Retsinformation · 30. oktober 2006
- Fastansættelse, arbejdsgiver hævder ferie på g-dage, dette ikke godtgjort Retsinformation · 30. oktober 2006
Lignende dokumenter
- Fastansættelse, medlemmet opsagde selv sin stilling, arbejdsgiver kontraopsagde med et ifølge ansættelseskontrakten retmæssig kortere varsel, egen skyld statueret Retsinformation · 2. februar 2006
- Løst ansat på timelønsbasis uden opsigelsesvarsel, men fratrådt, at der skulle arbejdes i weekenderne, hvorfor medlemmet ikke kunne betragtes som fratrådt på dagene i weekenderne og imellem weekenderne. Medlemmet var dermed ikke berettiget til løbende g-dage og hun var ej heller berettiget til de 2 sidst krævede g-dage, da hun ikke ophørte sit arbejde hos arbejdsgiver på dette tidspunkt men fortsatte nogle uger herefter Retsinformation · 1. februar 2006
- Løst ansat vikar på visse dage arbejdet efter vagtplan og på andre dage havde bedt om fri, hvilket nævnet fortolkede som et forhåndsafslag på muligt tilbud om fortsat beskæftigelse, hvorved der var bortfaldsgrund for g-dage Retsinformation · 29. december 2009
- Løst ansat arbejdet efter arbejdsplan, ansættelseskontraktens angivne timetal afspejlede ikke medlemmets reelle arbejdstid Retsinformation · 4. juni 2007
- Spørgsmålet om arbejdsgiver kunne fritages for at betale G-dage hvor han havde tilbudt andet arbejde som indebar en væsentlig forøgelse af transporttiden Retsinformation · 10. august 2006
- Retten fandt, at to medarbejdere, som via et vikarbureau udførte arbejde hos en virksomhed, var omfattet af vikarlovens § 1, stk. 1, uanset at deres ansættelsesforhold blev forlænget i alt 7 gange og varede uden afbrydelser fra den 11. september 2017 til den 30. september 2019, dvs. i alt ca. 25 måneder. (Dissens) Domsdatabasen · 2. september 2021