Spring til indhold

Retsinformation

Arbejdsgiver havde betalt løn for 1 dag efter fratrædelsen, hvilket blev anset som betaling for g-dage, således at a-kassen kunne kræve et eventuelt restbeløb af arbejdsgiver. Det havde ingen betydning for afgørelsen, at medlemmet i en periode havde været ansat med offentligt tilskud til lønnen, da tilskuddet var ophørt før fratrædelsen.

KEN nr 9696 af 09/06/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet28. august 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Arbejdsgiver

havde betalt løn for 1 dag efter fratrædelsen, hvilket blev anset som

betaling

for g-dage, således at a-kassen kunne kræve et eventuelt restbeløb af

arbejdsgiver. Det havde ingen betydning for afgørelsen, at medlemmet i en

periode havde været ansat med offentligt tilskud til lønnen, da tilskuddet

var

ophørt før fratrædelsen.

X Arbejdsløshedskasse har ved brev af 14. december 2005

bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt A

er

forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i

forbindelse med arbejdsophøret for M, CPR-nr. mmmmmmmmmm.

Sagen blev behandlet på møde den 8. juni 2006.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at A er forpligtet til at betale 2

dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med M’s

fratræden

som receptionselev den 6. september 2005.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at

forpligtelsen til at betale dagpengegodtgørelse er indtrådt ved fratrædelsen,

da M som sagen foreligger oplyst inden for de sidste 4 uger forud herfor

har

været beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst svarende til fuld

overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at M var ansat i henhold

til en uddannelsesaftale og at Arbejdsformidlingen i Y bevilgede tilskud til

lønnen i perioden 21. oktober 2002 til 20. april 2005 efter bekendtgørelse

nr.

Læs alt

560 af 2. juli 1999 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale

med voksne. Det bemærkes i den forbindelse, at Arbejdsformidlingen i Y har

bekræftet, at bevillingen ikke blev forlænget ud over denne dato.

Nævnet har på denne baggrund fundet, at der dermed ikke

foreligger bortfaldsgrund efter reglen om offentligt tilskud til lønnen i

henhold

til § 6, stk. 1, nr. 10 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag.

Herudover har nævnet fundet, at M ikke holdt ferie på

g-dagene, da dette er modsagt af M og ikke er dokumenteret af arbejdsgiver,

hvorfor der ikke foreligger bortfaldsgrund efter § 6, stk. 1, nr. 7.

Nævnet har endelig fundet, at der efter de øvrige

foreliggende oplysninger i sagen ikke ses at foreligge andre bortfaldsgrunde

efter § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen.

Nævnet har noteret sig, at M modtog løn for den 7. september

2005, hvilket nævnet finder, skal betragtes som betaling for g-dagene,

således

at et eventuelt restbeløb vil kunne indkræves hos arbejdsgiver.

Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til M.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i

arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august

2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6 og 11 i Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af

12.

juni 2003.

Dagpengegodtgørelsen for den 7. og 8. september 2005

udgør kr. 1308,00, som efter modregning af den udbetalte løn for den 7.

september 2005 skal indbetales af A til a-kassen inden 4 uger efter

modtagelsen

af denne afgørelse.

På ankenævnets vegne

XX

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

A

M

Arbejdsdirektoratet, kontor Y 4

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at M fra den 21. oktober 2002 var

ansat på fuld tid i en uddannelsesstilling som receptionselev hos A. Det

fremgår videre, at hun var ansat i henhold til en uddannelsesaftale, og at

Arbejdsformidlingen i Y bevilgede tilskud til lønnen i perioden 21. oktober

2002

til 20. april 2005 efter bekendtgørelse nr. 560 af 2. juli 1999 om tilskud

til

virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne. Hun havde sidste

arbejdsdag den 6. september 2005, hvor hun fratrådte på grund af, at hun var

færdiguddannet som receptionist.

Efter sin fratræden rettede M henvendelse til X

Arbejdsløshedskasse om, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og

2. ledighedsdag ved arbejdsophøret den 6. september 2005.

A-kassen har ved brev af 9. november 2005 anmodet

arbejdsgiver om at udbetale 1 hel g-dag for den 8. september 2005 til

medlemmet. I brevet er anført, at der ikke kræves g-dag for den 7. september

2005, da der er udbetalt løn for denne dag. Arbejdsgiver har i besvarelse

indsendt udfyldt erklæring, hvorefter g-dage ikke er betalt, fordi medlemmet

holdt ferie, og fordi medlemmet var i beskæftigelse med offentligt tilskud

til

lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Herefter har a-kassen ved brev af 14. december 2005

anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt

arbejdsgiver er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag til medlemmet.

Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den

manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til

medlemmet.

Sekretariatet har hørt parterne vedrørende klagen og

bedt dem oplyse sagen.

A-kassen har indsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf

fremgår, at medlemmet var ansat på fuld tid, samt at der ikke forelå

bortfaldsgrunde. A-kassen har endvidere i brev af 18. januar 2006 anført, at

medlemmet ikke holdt ferie efter arbejdsophøret den 6. september 2005.

Arbejdsgiver har i brev af 24. januar 2006 anført, at

der må være bortfald af g-dage, da der var tale om en stilling med offentligt

tilskud. Med brevet indsendtes endvidere en ferieplan dækkende blandt andet

medlemmet.

Sekretariatet har den 19. april 2006 telefonisk forhørt

sig hos Arbejdsformidlingen i Y, som bekræftede, at bevillingen ikke blev

forlænget ud over den 20. april 2005.

A-kassen har i besvarelse af høring i brev af 23. april

2006 oplyst, at Køkken-, Hotel- og Restaurantfagenes Uddannelsessekretariatet

efter ansøgning nedsatte varigheden af medlemmets praktiktid med 15 uger på

grund af medlemmets uddannelse som kontorassistent. Det fremgår af indsendt

Tillæg

til uddannelsesaftalen, at slutdatoen herefter blev den 6. september 2005.

A-kassen oplyste endvidere, at der ikke blev udfærdiget ny

ansættelseskontrakt

efter ophøret af tilskudsperioden den 20. april 2005.

Sekretariatet har på CVR’s hjemmeside den 24. maj 2006

indhentet oplysning om, at arbejdsgivers selskab er normalt uden verserende

journalsager.

2. Regler

Lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidrag fra arbejdsgivere

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren

ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og

lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen

udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for

en

uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på

4

timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende

til

halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer

betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når

medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren

svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse

bortfalder,

1)

hvis det godtgøres,

at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages

sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2)

hvis afskedigelsen

væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3)

hvis arbejdsophøret

skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er

nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4)

hvis medlemmet har

været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i

henhold

til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale

dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af

et

kalenderår.

Stk. 5.

Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest

muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets

arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en

erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest

14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om

at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse

bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til

arbejdsgiveren

senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6.

Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt,

jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til

at

hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at

medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen

sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren

om

betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke

dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen

fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til

medlemmet.

§ 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7.

Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt.,

fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til

Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder

ankenævnet, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal

arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Arbejdsdirektoratet inden for en

nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.

Stk. 8.

Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan

indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

- - -

Lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 84. - - -

Stk. 9.

Krav mod

arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jfr. Stk. 7, kan med

tillæg

af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kravet

ikke

betales inden for den fastsatte frist. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan

inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af

Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10.

Direktøren for

Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

regler

om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler

om,

at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3

nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om

betaling

af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af

sager efter stk. 7 og 8.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af

12.

juni 2003

§ 1. En arbejdsgiver skal betale et medlem

af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet

1)

bliver ledigt som

følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord

og

lignende,

2)

har været ansat som

lønmodtager, og

3)

har indtjent en løn i

ansættelsen.

Stk. 2.

Ved »G-dage« forstås i denne bekendtgørelse 1. og

2. ledighedsdag. Én »G-dag« er én ledighedsdag.

Stk. 3.

En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis

medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos

arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid

i

2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes

arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende

dagpenge.

Stk. 4.

Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf.

stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af

sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller

deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 5.

En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16

gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes betalinger for de

gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6.

Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke

beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til

Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

§ 2.

Et medlems G-dage er de 2 første

ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har

været

i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været

i

fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig

arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

Bortfaldsgrunde m.v.

§ 6.

En arbejdsgiver skal ikke betale for

G-dage til et medlem, når

1)

medlemmet inden

ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse

svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme

arbejdsgiver,

2)

arbejdsgiveren er ude

af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

3)

afskedigelsen/arbejdsophøret

væsentligst skyldes medlemmet,

4)

arbejdsophøret

skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er

nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

5)

arbejdsophøret

skyldes force majeure,

6)

medlemmet er i fuld

beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

7)

medlemmet i

tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på

G-dagene,

8)

medlemmet er

tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

9)

medlemmet har været

vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen

har

varet mindst 3 måneder, eller

10)

medlemmet har været i

beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

{ }

Manglende betaling

§ 11.

Et medlems a-kasse skal hjælpe

medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis

1)

arbejdsgiveren ikke

betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2)

medlemmet beder

a-kassen om hjælp, og

3)

a-kassen finder, at

medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2.

A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til

arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af

anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat

mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3.

Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender

a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn,

der

træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets afgørelse skal sendes til

arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og a-kassen.

Stk. 4.

Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål,

jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles

sammen

med Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5.

Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har

ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til

Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Har

direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til

Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til

direktoratet

og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter