Arbejdsgiverforpligtelse for 1. og 2. ledighedsdag ved opsigelse. Spørgsmål om egen skyld
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Arbejdsgiverforpligtelse
for 1. og 2. ledighedsdag ved opsigelse. Spørgsmål om egen skyld
Til A-kassen
22. august 2006
Arbejdsløshedskassen har ved brev af 10. august 2005
bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt
arbejdsgiver
A er forpligtet til at betale
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med
arbejdsophøret
for medlemmet M.
Sagen blev behandlet på møde den 17. august 2006.
Nævnet traf følgende
AFGØRELSE
Ankenævnet finder, at A er forpligtet til at betale
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med arbejdsophør
ved A.
BEGRUNDELSE
Forpligtelsen til at betale dagpengegodtgørelse er
indtrådt ved afskedigelsen, da M inden for de sidste 4 uger forud herfor har
været beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst svarende til fuld
overenskomstmæssig
arbejdstid i 2 uger.
Ankenævnet finder, at der ikke foreligger
bortfaldsgrund i henhold til § 6, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelsen om
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
Ankenævnet finder det således ikke godtgjort, at afskedigelsen
i det væsentligste skyldes M.
Ankenævnet har herved lagt vægt på den skriftlige
opsigelse, som var begrundet i omlægninger i driften på værkstedet med deraf
Læs alt
følgende forventet nedgang i kundereparationer.
Nævnet har videre lagt vægt på, at der ikke er oplyst
om advarsler i forbindelse med arbejdets udførelse og mødetidspunkter og
arbejdsgiver ikke har reageret overfor M, da han efter arbejdsgiverens
oplysning udeblev fra arbejdet den 29. – 31. marts 2005.
Endelig har nævnet lagt vægt på, at der efter de øvrige
foreliggende oplysninger i sagen ikke ses at foreligge andre bortfaldsgrunde
efter § 6, stk. 1 i bekendtgørelse.
Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i
arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august
2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6 og 11 i Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af
12.
juni 2003.
Dagpengegodtgørelsen for den 1. og 2. ledighedsdag
udgør i alt kr. 1.308,00, som skal indbetales af arbejdsgiver til
Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.
På ankenævnets vegne
Sign
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
Medlemmet
Arbejdsgiver
Arbejdsdirektoratet
1. Sagsforløb
Det fremgår af sagen, at M fra den 1. maj 1999 var
ansat på fuld tid/37 timer om ugen som mekaniker hos arbejdsgiver A, der ved
brev den 3. januar 2005 opsagde M til fratræden den 31. marts 2005.
Opsigelsen
var begrundet med omlægninger i driften på værkstedet med deraf følgende
forventet
nedgang af kundereparationer.
Efter
sin fratræden rettede M henvendelse til a-kassen om, at der ikke er udbetalt
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved arbejdsophøret den 31.
marts
2005.
A-kassen har ved brev af 14. juli 2005 anmodet
arbejdsgiver om at udbetale g-dage til medlemmet.
Arbejdsgiver har ikke imødekommet
a- kassens anmodning.
Herefter har a-kassen ved brev af 10. august 2005
anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt A er
forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til
medlemmet.
Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den
manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til
medlemmet.
Sekretariatet har hørt arbejdsgiveren vedrørende klagen
samt bedt denne udfylde et spørgeskema.
Arbejdsgiver har fremsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf
fremgår, at M var ansat på fuld tid.
Det er arbejdsgivers opfattelse, at arbejdsophøret
væsentligst skyldes medlemmet. Arbejdsgiver har henvist til, at medlemmet
flere
dage hver måned udeblev fra arbejdet og ofte kom dryssende kl.
8.30 – 9.00, de dage han kom på arbejde.
Som begrundelse for ikke at betale g-dage har
arbejdsgiver under pkt. 13 i spørgeskemaet anført:
”Tirsdag den 29. marts 2005 kom M kl. ca. 9.00 og
fortalte, at han ikke ønskede at arbejde her længere, hvorefter han forlod
min
virksomhed. Han udeblev således uden grund fra arbejdet den 29. – 30. og
31.
marts 2005.
Han har modtaget fuld løn til og med 31. marts 2005.
Han skylder mig således 3 arbejdsdage. Jeg har derfor betalt for 3 g-dage og
ikke kun for 2, som loven foreskriver. Benægter M ovennævnte, fremstiller jeg
gerne med vidner i form af bl.a. kunder, der ikke kunne få deres bil til rep.
i
den uge, da der ingen mekaniker fandtes på værkstedet. De måtte derfor få
udskudt
tid til rep. ugen efter.”
Forelagt arbejdsgivers oplysninger, har M til a-kassen
i mail af 26. november 2005 oplyst:
”Mandag formiddag ringede en kunde og skulle have sin
bil lavet. Den skulle hentes nede i byen. Jeg gik ind på A’s kontor (han
var
der for en gangs skyld) og spurgte, om han ville hente den, da det ikke var
mit
arbejde at hente og bringe biler. DET SER JEG LIGE OM JEG GIDER. Bilen blev
ikke hentet. Tirsdag formiddag gik jeg ind på A’s kontor og sagde, at
jeg ikke
gad være der mere. Han sagde ordret til mig. JEG GIDER HELLER IKKE SE PÅ DIG.
Derfor gik jeg selvfølgelig hjem. Det skal selvfølgelig siges jeg ikke kunne
lave noget, for når der blev bestilt varer, kom de pr. efterkrav og A var
ikke
på firmaet for at betale. Så i den tid var der flere kunder der kørte
forgæves,
og det ville jeg ikke stå model til.”
Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn har
herefter anmodet om arbejdsgivers bemærkninger til medlemmets oplysninger.
Arbejdsgiver skrev i brev af 16. januar 2006:
”Jeg vil gerne oplyse, at M er helt ude i hampen med
den ene løgnehistorie efter den anden.
For det første var han ansat som automekaniker med hvad
deraf følger i faget, selvfølgelig også afhentning og udbringning af
kundebiler,
som han også var vant til, og i øvrigt altid uden kommentarer, da det jo gav
et
pusterum i arbejdet.
Han var meget sikker i sine udtalelser og ved bedre
besked end de fleste fremgår det af udtalelserne i mailen fra ham til
a-kassen.
Men endnu engang er han fuld af løgnehistorie igen, gad vide om han selv tror
på dem.
Sidste arbejdsdag skulle som bekendt have været torsdag
den 31. marts 2005, men han mødte som omtalt i tidligere breve, ikke på
arbejde
den 29. – 30. og 31. marts. Mandag, hvor han påstår en kunde skulle have
ringet, har intet med de manglende arbejdsdage i denne uge at gøre, for han
var
der overhovedet ikke i denne uge, og den påståede mandag var i øvrigt 2.
påskedag, hvor han i forvejen havde fri for arbejde som de fleste indenfor
Metalforbundet har.
Til gengæld har jeg beviser på, at han ikke var på
arbejde i de pågældende dage 29. – 30. og 31. marts, da han i ugen op
til påske
havde indskrevet kunder op til rep. af deres biler i ugen efter påske. Da jeg
ikke kunne følge at reparere de indskrevne biler, måtte jeg sende kunderne
hjem
med oplysninger om, at den velkendte mekaniker ikke ønskede at passe sit
arbejde, og at de måtte få en ny tid i ugen efter. Disse kunder har været på
værkstedet og set, at M ikke var på sin arbejdsplads, og vil gerne vidne om
rigtigheden af dette brev. Ønskes yderligere oplysninger står jeg gerne til
rådighed.”
Arbejdsgivers brev af 16. januar 2006 blev 30. januar
2006 sendt til a-kassen med henblik på eventuelle bemærkninger til
arbejdsgiverens oplysninger.
A-kassen har i høringssvar af 13. februar 2006 ikke
fremsat bemærkninger til arbejdsgivers oplysninger i brev af 16. januar 2006.
A-kassen henviser til opsigelsesbrevet, ledighedserklæringen og lønsedler.
2. Regler
Lovbekendtgørelse
nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Bidrag fra arbejdsgivere
§ 84.
Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af
opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37
af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til
nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler
arbejdsgiveren
en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede
beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld
dagpengegodtgørelse.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens
forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har
været
beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig
arbejdstid
i 2 uger.
Stk. 3.
Arbejdsgiverens
forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,
1
hvis det godtgøres,
at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages
sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,
2)
hvis afskedigelsen
væsentligst kan tilregnes medlemmet,
3)
hvis arbejdsophøret
skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er
nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller
4)
hvis medlemmet har
været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i
henhold
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Arbejdsgiverens
forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst
indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.
Stk. 5.
Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens
2.
lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter
medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr.
1.
Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse
m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret
til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er
afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.
Stk. 6.
Hvis
dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har
arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at
få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet
utvivlsomt
har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik
herpå
en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af
dagpengegodtgørelse
inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden
udløbet
af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget,
lægger
kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på
udlagt godtgørelse efter 3. pkt.
Stk. 7.
Samtidig med
udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med
en
begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i
sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til
dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til
Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af
ankenævnet.
Stk. 8.
Tvivlsspørgsmål
om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 9.
Krav mod
arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg
af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden
for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved
udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 10.
Finansstyrelsen
kan indhente oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om
arbejdsgiveren, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af det
skyldige
beløb efter stk. 7.
Stk. 11.
Direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
regler
om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler
om,
at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3
nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om
betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets
behandling af sager efter stk. 7 og 8.
Lovbekendtgørelse
nr. 874 af 11. september 2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 84.
.
Stk. 9.
Krav mod
arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jfr. Stk. 7, kan med
tillæg
af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kravet
ikke
betales inden for den fastsatte frist. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af
Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 10.
Direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
regler
om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler
om,
at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3
nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om
betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets
behandling af sager efter stk. 7 og 8.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003
§ 1.
En
arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1.
og
2. ledighedsdag, hvis medlemmet
1)
bliver ledigt som
følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord
og
lignende,
2)
har været ansat som
lønmodtager, og
3)
har indtjent en løn i
ansættelsen.
Stk. 2.
Ved
"G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én
"G-dag" er én ledighedsdag.
Stk. 3.
En arbejdsgiver
skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har
været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan
anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i
bekendtgørelse om supplerende dagpenge.
Stk. 4.
Den periode, som
beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden
er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage,
søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.
Stk. 5.
En arbejdsgiver
skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår.
Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale
for
en halv G-dag.
Stk. 6.
Betaling for en
G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes
arbejdsmarkedsbidrag,
ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.
§ 2.
Et
medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er
fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for
fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag
og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen
for fratrædelsen 1. ledighedsdag.
Bortfaldsgrunde m.v.
§ 6.
En
arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når
1)
medlemmet inden
ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse
svarende
til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,
2)
arbejdsgiveren er ude
af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,
3)
afskedigelsen/arbejdsophøret
væsentligst skyldes medlemmet,
4)
arbejdsophøret
skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er
nødvendigt
på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,
5)
arbejdsophøret
skyldes force majeure,
6)
medlemmet er i fuld
beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,
7)
medlemmet i
tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på
G-dagene,
8)
medlemmet er
tjenestemand og overgår til rådighedsløn,
9)
medlemmet har været
vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen
har
varet mindst 3 måneder, eller
10)
medlemmet
har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Manglende betaling
§ 11.
Et
medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale
for G-dage, hvis
1)
arbejdsgiveren ikke
betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,
2)
medlemmet beder
a-kassen om hjælp, og
3)
a-kassen finder, at
medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.
Stk. 2.
A-kassen sender
herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet
inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke
betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger
a-kassen beløbet ud til medlemmet.
Stk. 3.
Samtidig med at
a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet
indstilling
til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets
afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og
a-kassen.
Stk. 4.
Hvis en
arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har
lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns
behandling af a-kassens indstilling.
Stk. 5.
Finder
Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal
arbejdsgiveren
betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af
afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes
til
Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til
direktoratet
og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Om placering af g-dage i forbindelse med nedsættelse af arbejdstid Retsinformation · 10. april 2006
- Virksomhedsbrand force majeure - bortfaldsgrund Retsinformation · 8. maj 2006
- G-dage. Løs ansættelse som vikar i vikarbureau. Arbejdsgiveren skulle ikke betale for G-dage til medlemmet under vikariaterne, da arbejdstiden i vikariatets løbetid var kendt på forhånd og i denne periode var at betragte som fastansat på nedsat tid. Kun G-dage ved afslutningen af de enkelte vikariater Retsinformation · 1. februar 2006
- Dagpengegodtgørelse til kontraktansat ved arbejdsophør Retsinformation · 20. marts 2002
- Fastansættelse, arbejdsgiver hævder ferie på g-dage, dette ikke påvist Retsinformation · 30. oktober 2006
- Fastansættelse, arbejdsgiver hævder ferie på g-dage, dette ikke godtgjort Retsinformation · 30. oktober 2006
Lignende dokumenter
- Ikke egen skyld, da medlem ikke drev egen virksomhed ved siden af Retsinformation · 8. maj 2006
- Egen skyld, da ansatte ikke ville tage merarbejde, hvilket hun ifølge overenskomst var forpligtet til Retsinformation · 8. maj 2006
- Medlem blev opsagt i henhold til ansættelseskontraktens bestemmelse om 120 dages sygdom, hvilket ikke udgjorde bortfaldsgrund efter reglen om egen skyld, da sygdom ikke kunne betragtes som værende den ansattes skyld Retsinformation · 1. august 2008
- Arbejdsgivers opsigelse af et medlem på grund af dårlig rengøringskvalitet efter stedfundne advarsler kunne ikke fritage arbejdsgiver for at betale dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag som følge af egen skyld, da det ikke kunne lægges til grund, at det var blevet præciseret, hvad der skulle rettes op på Retsinformation · 29. april 2009
- Bortfald af forpligtelsen til at betale g-dage efter en fortolkning af reglerne – medlemmet fik skriftlig opsigelse og modtog efter fratrædelsen forsørgelse i form af sygeløn i henhold til gældende overenskomst Retsinformation · 25. august 2009
- Fastansat modtog ikke sygedagpenge på g-dagene Retsinformation · 26. juni 2007