Spring til indhold

Retsinformation

Fastansættelse, arbejdsgiver hævder ferie på g-dage, dette ikke godtgjort

KEN nr 9908 af 18/08/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet30. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fastansættelse,

arbejdsgiver hævder ferie på g-dage, dette ikke godtgjort

Y a-kasse har ved brev af 10. maj 2006 bedt Arbejdsmarkedets

Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt A er forpligtet til at

betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med

hjemsendelsen af M, CPR-nr. mmmmmmmmmm.

Sagen blev behandlet på møde den 17. august 2006.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at A er forpligtet til at betale

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med M’s

hjemsendelse den 2. januar 2006.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ferie i

ansættelsesperioden efter § 1, stk. 4 i bekendtgørelsen om

dagpengegodtgørelse

for 1. og 2. ledighedsdag bevirker, at den periode, som beskæftigelsen skal

ligge i, forlænges bagud fra feriens start.

Nævnet har herefter lagt vægt på, at forpligtelsen til at

betale dagpengegodtgørelse er indtrådt ved hjemsendelsen, da M inden for de

sidste 4 uger forud for feriens start den 23. december 2005 har været

beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst svarende til fuld overenskomstmæssig

arbejdstid i 2 uger.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at M ikke kan betragtes som

fratrådt ved feriens start, da arbejdsgiver i telefonmeddelelsen af 27.

december 2005 meddelte, at M ikke skulle møde som planlagt den 2. januar

2006,

men hjemsendes indtil videre.

Endelig har Ankenævnet lagt vægt på, at der efter de

foreliggende oplysninger i sagen ikke ses at foreligge bortfaldsgrunde efter

§

Læs alt

6, stk. 1 i bekendtgørelsen.

Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt dagpengegodtgørelse for

1. og 2. ledighedsdag til M.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i

arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11.

september

2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6 og 11 i Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af

12.

juni 2003.

Dagpengegodtgørelsen for den 2. og 3. januar 2006 udgør i alt

kr. 1334,00, som skal indbetales af A til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger

efter modtagelsen af afgørelsen.

På ankenævnets vegne

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de

følgende sider.

Kopi til:

M

A

Arbejdsdirektoratet, kontor Y 4

1.

Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at M fra den 28. juli 2005 var fast ansat

på fuld tid som arbejdsmand hos

A, der

telefonisk den 27. december 2005 meddelte ham, at han ikke skulle møde som

planlagt den 2. januar 2006, men hjemsendes indtil videre. Det fremgår

videre,

at M som andre ansatte holdt ferie fra den 23. december 2005.

Efter

sin fratræden rettede M henvendelse til Y a-kasse om, at der ikke er udbetalt

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved hjemsendelsen den 2. januar

2006.

A-kassen har ved breve senest af 11. maj 2006 anmodet

arbejdsgiver om at udbetale 2 hele g-dage for den 2. og 3. januar 2006 til

medlemmet. Arbejdsgiver har i brev af 20. april 2006 svaret a-kassen, at man

ikke er enig i, at der skal betales g-dage.

Herefter har a-kassen ved brev af 10. maj 2006 anmodet

Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt arbejdsgiver er

forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til

medlemmet.

Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den manglende

betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.

Sekretariatet har hørt arbejdsgiveren vedrørende klagen samt

bedt denne udfylde et spørgeskema. Arbejdsgiver har indsendt udfyldt skema,

hvoraf

fremgår, at medlemmet var fast

ansat på fuld tid, at beskæftigelseskravet var opfyldt, samt at medlemmet

havde

ferie på g-dagene.

A-kassen har ligeledes indsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf

fremgår, at medlemmet var ansat på fuld tid, at beskæftigelseskravet var

opfyldt,

samt at der ikke forelå bortfaldsgrunde.

2.

Regler

Lovbekendtgørelse nr.

874 af 11. september 2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidrag fra arbejdsgivere

§ 84.

Til et medlem

betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og

tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det

højeste

dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele

kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en

dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede

beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld

dagpengegodtgørelse.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste

4

uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld

overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1)

hvis det godtgøres,

at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages

sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2)

hvis afskedigelsen

væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3)

hvis arbejdsophøret

skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er

nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4)

hvis medlemmet har

været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i

henhold

til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.

Arbejdsgiverens

forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst

indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen

udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter

medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse

af

en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan

senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode

medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til

dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er

afgivet

til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6.

Hvis

dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har

arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at

få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet

utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med

henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling

af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke

dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen

fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til

medlemmet.

§ 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7.

Samtidig med

udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med

en

begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i

sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til

dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til

Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af

ankenævnet.

Stk. 8.

Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for

Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for

anden

administrativ myndighed.

Stk. 9.

Krav mod

arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg

af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kravet

ikke

betales inden for den fastsatte frist. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan

inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af

Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte

regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over

de

i stk. 3 nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere

regler

om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets

behandling af sager efter stk. 7 og 8.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om

dagpengegodtgørelse

for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse

nr. 491 af 12. juni 2003

§ 1.

En arbejdsgiver

skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag,

hvis medlemmet

1)

bliver ledigt som

følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord

og

lignende,

2)

har været ansat som

lønmodtager, og

3)

har indtjent en løn i

ansættelsen.

Stk. 2.

Ved

"G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én

"G-dag" er én ledighedsdag.

Stk. 3.

En

arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4

uger

i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til

fuld

overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan

anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i

bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4.

Den periode,

som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i

perioden

er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage,

søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 5.

En

arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i

et

kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun

skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6.

Betaling for

en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes

arbejdsmarkedsbidrag,

ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

§ 2.

Et medlems

G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt,

hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis

medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft

fuld

overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1.

ledighedsdag.

Bortfaldsgrunde m.v.

§ 6.

En arbejdsgiver

skal ikke betale for G-dage til et medlem, når

1)

medlemmet inden

ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse

svarende

til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,

2)

arbejdsgiveren er ude

af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

3)

afskedigelsen/arbejdsophøret

væsentligst skyldes medlemmet,

4)

arbejdsophøret

skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er

nødvendigt

på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

5)

arbejdsophøret

skyldes force majeure,

6)

medlemmet er i fuld

beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

7)

medlemmet i

tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på

G-dagene,

8)

medlemmet er

tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

9)

medlemmet har været

vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen

har

varet mindst 3 måneder, eller

10)

medlemmet har været i

beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. { }

Manglende betaling

§ 11.

Et medlems

a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for

G-dage, hvis

1)

arbejdsgiveren ikke

betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2)

medlemmet beder

a-kassen om hjælp, og

3)

a-kassen finder, at

medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2.

A-kassen sender

herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet

inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke

betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger

a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3.

Samtidig med

at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet

indstilling

til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets

afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og

a-kassen.

Stk. 4.

Hvis en

arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har

lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns

behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5.

Finder

Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal

arbejdsgiveren

betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af

afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes

til

Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til

direktoratet

og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter