Spring til indhold

Retsinformation

Fastansat på deltid, bortfald af 1 g-dag på grund af ferie på 1. g-dag

KEN nr 9466 af 26/02/2007Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet26. juni 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fastansat

på deltid, bortfald af 1 g-dag på grund af ferie på 1. g-dag

X A-kasse har ved brev af 30. november 2006 bedt

Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt A er

forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i

forbindelse

med arbejdsophøret for M, CPR-nr. mmmmmmmmmm.

Sagen blev behandlet på møde den 22. februar 2007.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at A ikke er forpligtet til at

betale dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag i forbindelse med M’s

fratræden

som servicemedarbejder den 14. juli 2006.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at

afholdelse af ferie efter § 1, stk. 4 i bekendtgørelsen om

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag bevirker, at den periode

beskæftigelsen skal ligge i forlænges bagud fra feriens start.

Ankenævnet har herefter lagt vægt på, at forpligtelsen

til at betale dagpengegodtgørelse er indtrådt ved fratrædelsen, da M ifølge

det

oplyste inden for de sidste 4 uger forud for

hendes feries start

har været

beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst svarende til fuld overenskomstmæssig

arbejdstid

i 2 uger.

Endvidere har nævnet har lagt vægt på, at M var ansat

på deltid 28,25 timer om ugen fordelt på 5 dage, hvorfor 1. ledighedsdag

falder

Læs alt

på fratrædelsesdagen den 14. juli 2006.

Da det af M’s dagpengekort fremgår, at hun holdt ferie

blandt andet på denne dag, foreligger der således bortfaldsgrund i henhold

til

§ 6, stk. 1, nr. 7 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1.

og

2. ledighedsdag.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at der for 2.

ledighedsdag den 17. juli 2006 ikke foreligger bortfaldsgrunde efter

§ 6,

stk. 1 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse.

Da arbejdsgiver efter det oplyste har betalt for 1 hel

g-dag, resterer der ikke noget g-dagskrav.

Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til M.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i

arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11.

september

2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6, stk. 1 og 11 i

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11.

juli

2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003.

På ankenævnets vegne

FF

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

A

M

Arbejdsdirektoratet, kontor Y 4

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at M fra

den 1. september 2002 var ansat på deltid 28,25 timer om ugen som

servicemedarbejder hos A, der i brev af 14. marts 2006 opsagde hende til

fratræden den 14. juli 2006. Opsigelsen var begrundet med, at hendes

arbejdsplads på vedkommende afdeling på F Sygehus ville lukke.

Efter

sin fratræden rettede M henvendelse til X A-kasse om, at der ikke er udbetalt

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved arbejdsophøret den 14. juli

2006.

A-kassen har ved brev af 3. oktober 2006 anmodet

arbejdsgiver om at udbetale 2 hele g-dage for den 17. og 18. juli 2006 til

medlemmet. Arbejdsgiver har i brev af 10. oktober 2006 svaret a-kassen, at 1.

ledighedsdag er den 14. juli 2006, da medlemmet var deltidsansat, og at

medlemmet holdt ferie denne dag. Arbejdsgiver har betalt 1 hel g-dag for den

17. juli 2006.

Herefter har a-kassen ved brev af 30. november 2006

anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt

arbejdsgiver er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for den 18. juli

2006. A-kassen har blandt andet vedlagt medlemmets dagpengekort.

Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den

manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til

medlemmet.

A-kassen har indsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf

fremgår, at medlemmet var ansat på deltid 28,25 timer ugentligt, at

beskæftigelseskravet var opfyldt, samt at medlemmet holdt ferie på g-dage.

Sekretariatet har hørt arbejdsgiveren vedrørende klagen

samt bedt denne udfylde et spørgeskema. Arbejdsgiver har i brev af 22. januar

2007 indsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf fremgår, at medlemmet var ansat på

deltid 28,25 timer ugentligt fordelt på 5 dage, at beskæftigelseskravet var

opfyldt, samt at medlemmet havde ferie på 1. ledighedsdag.

A-kassen har ikke haft bemærkninger hertil.

2. Regler

Lovbekendtgørelse

nr. 874 af 11. september 2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidrag fra

arbejdsgivere

§ 84.

Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af

opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37

af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet

til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler

arbejdsgiveren

en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. pkt. omhandlede

beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld

dagpengegodtgørelse.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste

4

uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld

overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1)

hvis det godtgøres,

at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages

sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2)

hvis afskedigelsen

væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3)

hvis arbejdsophøret

skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er

nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4)

hvis medlemmet har

været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i

henhold

til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme

person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5.

Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest

muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets

arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en

erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan

senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode

medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til

dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er

afgivet

til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6.

Hvis

dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har

arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at

få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet

utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med

henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling

af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke

dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen

fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til

medlemmet.

§ 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7.

Samtidig

med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen

sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer

afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er

berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale

godtgørelsen

til Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af

ankenævnet.

Stk. 8.

Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for

Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for

anden

administrativ myndighed.

Stk. 9.

Krav mod

arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med

tillæg af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis

kravet ikke betales inden for den fastsatte frist.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af

Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af

bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at

dagpengegodtgørelsen

kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for

Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter

stk. 7 og 8.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003

§ 1.

En

arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1.

og

2. ledighedsdag, hvis medlemmet

1)

bliver ledigt som

følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord

og

lignende,

2)

har været ansat som

lønmodtager, og

3)

har indtjent en løn i

ansættelsen.

Stk. 2.

Ved »G-dage«

forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én »G-dag« er én

ledighedsdag.

Stk. 3.

En

arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4

uger

i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til

fuld

overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan

anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i

bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4.

Den

periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud,

hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie,

overenskomstmæssige

fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i

ansættelsen.

Stk. 5.

En

arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i

et

kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun

skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6.

Betaling

for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes

arbejdsmarkedsbidrag,

ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

§ 2.

Et

medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er

fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for

fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag

og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen

for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

Bortfaldsgrunde m.v.

§ 6.

En

arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når

1)

medlemmet inden

ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse

svarende

til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,

2)

arbejdsgiveren er ude

af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

3)

afskedigelsen/arbejdsophøret

væsentligst skyldes medlemmet,

4)

arbejdsophøret

skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er

nødvendigt

på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

5)

arbejdsophøret skyldes

force majeure,

6)

medlemmet er i fuld

beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

7)

medlemmet i

tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på

G-dagene,

8)

medlemmet er

tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

9)

medlemmet har været

vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen

har

varet mindst 3 måneder, eller

10)

medlemmet har været i

beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

{ }

Manglende betaling

§ 11.

Et

medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale

for G-dage, hvis

1)

arbejdsgiveren ikke

betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2)

medlemmet beder

a-kassen om hjælp, og

3)

a-kassen finder, at

medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2.

A-kassen

sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til

medlemmet

inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke

betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger

a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3.

Samtidig

med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet

indstilling

til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets

afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og

a-kassen.

Stk. 4.

Hvis en

arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen

har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets

Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5.

Finder

Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal

arbejdsgiveren

betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af

afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes

til

Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til

direktoratet

og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter