Fastansat på deltid, bortfald af 1 g-dag på grund af ferie på 1. g-dag
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Fastansat
på deltid, bortfald af 1 g-dag på grund af ferie på 1. g-dag
X A-kasse har ved brev af 30. november 2006 bedt
Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt A er
forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i
forbindelse
med arbejdsophøret for M, CPR-nr. mmmmmmmmmm.
Sagen blev behandlet på møde den 22. februar 2007.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder, at A ikke er forpligtet til at
betale dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag i forbindelse med M’s
fratræden
som servicemedarbejder den 14. juli 2006.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at
afholdelse af ferie efter § 1, stk. 4 i bekendtgørelsen om
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag bevirker, at den periode
beskæftigelsen skal ligge i forlænges bagud fra feriens start.
Ankenævnet har herefter lagt vægt på, at forpligtelsen
til at betale dagpengegodtgørelse er indtrådt ved fratrædelsen, da M ifølge
det
oplyste inden for de sidste 4 uger forud for
hendes feries start
har været
beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst svarende til fuld overenskomstmæssig
arbejdstid
i 2 uger.
Endvidere har nævnet har lagt vægt på, at M var ansat
på deltid 28,25 timer om ugen fordelt på 5 dage, hvorfor 1. ledighedsdag
falder
Læs alt
på fratrædelsesdagen den 14. juli 2006.
Da det af M’s dagpengekort fremgår, at hun holdt ferie
blandt andet på denne dag, foreligger der således bortfaldsgrund i henhold
til
§ 6, stk. 1, nr. 7 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1.
og
2. ledighedsdag.
Endelig har nævnet lagt vægt på, at der for 2.
ledighedsdag den 17. juli 2006 ikke foreligger bortfaldsgrunde efter
§ 6,
stk. 1 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse.
Da arbejdsgiver efter det oplyste har betalt for 1 hel
g-dag, resterer der ikke noget g-dagskrav.
Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til M.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i
arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11.
september
2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6, stk. 1 og 11 i
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11.
juli
2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003.
På ankenævnets vegne
FF
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
A
M
Arbejdsdirektoratet, kontor Y 4
1. Sagsforløb
Det fremgår af sagen, at M fra
den 1. september 2002 var ansat på deltid 28,25 timer om ugen som
servicemedarbejder hos A, der i brev af 14. marts 2006 opsagde hende til
fratræden den 14. juli 2006. Opsigelsen var begrundet med, at hendes
arbejdsplads på vedkommende afdeling på F Sygehus ville lukke.
Efter
sin fratræden rettede M henvendelse til X A-kasse om, at der ikke er udbetalt
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved arbejdsophøret den 14. juli
2006.
A-kassen har ved brev af 3. oktober 2006 anmodet
arbejdsgiver om at udbetale 2 hele g-dage for den 17. og 18. juli 2006 til
medlemmet. Arbejdsgiver har i brev af 10. oktober 2006 svaret a-kassen, at 1.
ledighedsdag er den 14. juli 2006, da medlemmet var deltidsansat, og at
medlemmet holdt ferie denne dag. Arbejdsgiver har betalt 1 hel g-dag for den
17. juli 2006.
Herefter har a-kassen ved brev af 30. november 2006
anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt
arbejdsgiver er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for den 18. juli
2006. A-kassen har blandt andet vedlagt medlemmets dagpengekort.
Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den
manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til
medlemmet.
A-kassen har indsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf
fremgår, at medlemmet var ansat på deltid 28,25 timer ugentligt, at
beskæftigelseskravet var opfyldt, samt at medlemmet holdt ferie på g-dage.
Sekretariatet har hørt arbejdsgiveren vedrørende klagen
samt bedt denne udfylde et spørgeskema. Arbejdsgiver har i brev af 22. januar
2007 indsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf fremgår, at medlemmet var ansat på
deltid 28,25 timer ugentligt fordelt på 5 dage, at beskæftigelseskravet var
opfyldt, samt at medlemmet havde ferie på 1. ledighedsdag.
A-kassen har ikke haft bemærkninger hertil.
2. Regler
Lovbekendtgørelse
nr. 874 af 11. september 2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Bidrag fra
arbejdsgivere
§ 84.
Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af
opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37
af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet
til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler
arbejdsgiveren
en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. pkt. omhandlede
beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld
dagpengegodtgørelse.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste
4
uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.
Stk. 3.
Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,
1)
hvis det godtgøres,
at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages
sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,
2)
hvis afskedigelsen
væsentligst kan tilregnes medlemmet,
3)
hvis arbejdsophøret
skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er
nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller
4)
hvis medlemmet har
været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i
henhold
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme
person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.
Stk. 5.
Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest
muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets
arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en
erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan
senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode
medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til
dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er
afgivet
til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.
Stk. 6.
Hvis
dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har
arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at
få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet
utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med
henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling
af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke
dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen
fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til
medlemmet.
§ 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.
Stk. 7.
Samtidig
med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen
sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer
afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er
berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale
godtgørelsen
til Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af
ankenævnet.
Stk. 8.
Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for
Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for
anden
administrativ myndighed.
Stk. 9.
Krav mod
arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med
tillæg af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis
kravet ikke betales inden for den fastsatte frist.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af
Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 10.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af
bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at
dagpengegodtgørelsen
kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for
Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter
stk. 7 og 8.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003
§ 1.
En
arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1.
og
2. ledighedsdag, hvis medlemmet
1)
bliver ledigt som
følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord
og
lignende,
2)
har været ansat som
lønmodtager, og
3)
har indtjent en løn i
ansættelsen.
Stk. 2.
Ved »G-dage«
forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én »G-dag« er én
ledighedsdag.
Stk. 3.
En
arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4
uger
i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til
fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan
anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i
bekendtgørelse om supplerende dagpenge.
Stk. 4.
Den
periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud,
hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie,
overenskomstmæssige
fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i
ansættelsen.
Stk. 5.
En
arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i
et
kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun
skal betale for en halv G-dag.
Stk. 6.
Betaling
for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes
arbejdsmarkedsbidrag,
ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.
§ 2.
Et
medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er
fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for
fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag
og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen
for fratrædelsen 1. ledighedsdag.
Bortfaldsgrunde m.v.
§ 6.
En
arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når
1)
medlemmet inden
ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse
svarende
til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,
2)
arbejdsgiveren er ude
af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,
3)
afskedigelsen/arbejdsophøret
væsentligst skyldes medlemmet,
4)
arbejdsophøret
skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er
nødvendigt
på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,
5)
arbejdsophøret skyldes
force majeure,
6)
medlemmet er i fuld
beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,
7)
medlemmet i
tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på
G-dagene,
8)
medlemmet er
tjenestemand og overgår til rådighedsløn,
9)
medlemmet har været
vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen
har
varet mindst 3 måneder, eller
10)
medlemmet har været i
beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
{ }
Manglende betaling
§ 11.
Et
medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale
for G-dage, hvis
1)
arbejdsgiveren ikke
betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,
2)
medlemmet beder
a-kassen om hjælp, og
3)
a-kassen finder, at
medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.
Stk. 2.
A-kassen
sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til
medlemmet
inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke
betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger
a-kassen beløbet ud til medlemmet.
Stk. 3.
Samtidig
med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet
indstilling
til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets
afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og
a-kassen.
Stk. 4.
Hvis en
arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen
har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets
Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.
Stk. 5.
Finder
Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal
arbejdsgiveren
betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af
afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes
til
Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til
direktoratet
og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Om placering af g-dage i forbindelse med nedsættelse af arbejdstid Retsinformation · 10. april 2006
- Virksomhedsbrand force majeure - bortfaldsgrund Retsinformation · 8. maj 2006
- G-dage. Løs ansættelse som vikar i vikarbureau. Arbejdsgiveren skulle ikke betale for G-dage til medlemmet under vikariaterne, da arbejdstiden i vikariatets løbetid var kendt på forhånd og i denne periode var at betragte som fastansat på nedsat tid. Kun G-dage ved afslutningen af de enkelte vikariater Retsinformation · 1. februar 2006
- Arbejdsgiverforpligtelse for 1. og 2. ledighedsdag ved opsigelse. Spørgsmål om egen skyld Retsinformation · 2. november 2006
- Dagpengegodtgørelse til kontraktansat ved arbejdsophør Retsinformation · 20. marts 2002
- Fastansættelse, arbejdsgiver hævder ferie på g-dage, dette ikke påvist Retsinformation · 30. oktober 2006
Lignende dokumenter
- Fastansat modtog ikke sygedagpenge på g-dagene Retsinformation · 26. juni 2007
- Bortfaldsgrund, da vikar gav afslag på skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse i 3 dage, idet fastansatte blev længere på barsel Retsinformation · 4. maj 2006
- Løs ansættelse som timelønnet lærervikar, beskæftigelseskravet beregnet ud fra omregningsfaktor 1,3 da dette fulgte af overenskomst og aftale for deltidsansattes lærere på timelønnet merarbejde Retsinformation · 1. februar 2006
- Medlem krav på g-dagsbetaling for 1. ledighedsdag, selv om ledighedstilmeldingen først kunne konstateres på 2. ledighedsdag Retsinformation · 4. juni 2007
- G-dage. Løs ansættelse som vikar i vikarbureau. Arbejdsgiveren skulle ikke betale for G-dage til medlemmet under vikariaterne, da arbejdstiden i vikariatets løbetid var kendt på forhånd og i denne periode var at betragte som fastansat på nedsat tid. Kun G-dage ved afslutningen af de enkelte vikariater Retsinformation · 1. februar 2006
- Fastansættelse, arbejdsgiver hævder ferie på g-dage, dette ikke godtgjort Retsinformation · 30. oktober 2006