Virksomhedsbrand force majeure - bortfaldsgrund
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Virksomhedsbrand
– force majeure - bortfaldsgrund
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder, at
arbejdsgiver ikke er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og
2.
ledighedsdag i forbindelse med medlems hjemsendelse fra stillingen
maskinpasser den 29. november 2004.
Nævnet har lagt til
grund for afgørelsen, at medlem inden for de sidste 4 uger forud for
hjemsendelsen har været beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst svarende til
fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Nævnet har endvidere lagt til grund,
at
hjemsendelsen skete i forbindelse med en brand på virksomheden den 29.
november
2004, og omfattede i alt 25 medarbejdere.
Det er oplyst, at
arbejdsløshedskasse har udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag
til medlem.
Det fremgår af reglerne
i § 6, stk. 1
i bekendtgørelsen om
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, at en arbejdsgiver ikke skal
betale G-dage til et medlem, når de i § 6 nævnte forhold foreligger. Efter §
6,
stk. 1, nr. 5 skal G-dage ikke betales, når arbejdsophøret skyldes force
majeure.
Læs alt
Nævnet finder, at
medlems hjemsendelse den 29. november 2004 skyldes force majeure. Der
foreligger således en bortfaldsgrund
Nævnet har ved
afgørelsen lagt vægt på, at der ikke foreligger sikre brandtekniske
oplysninger
om årsagen til branden, idet Teknisk afdeling, Kommune i brev af 18.
oktober 2005
alene har konstateret, at branden opstod i en båndpudser formodentligt på
grund
af en kortslutning eller på grund af en sten/metaldel i en træplade, der blev
pudset af. Det er således ikke godtgjort, at branden kunne have været
afværget
ved, at arbejdsgiveren havde foretaget modforanstaltninger.
Nævnet finder det
samtidig godtgjort, at der var tale om en omfattende brand.
Nævnet har her lagt
vægt på, at ifølge oplysningerne fra Teknisk afdeling, Kommune udviklede
branden meget sort og fed røg, som fyldte både hallen samt nabohallen. Dette
betød, at de 2 haller skulle rengøres, hvilket ISS blev tilkaldt til at gøre.
I
den tid rengøringen stod på, kunne der ikke arbejdes i de 2
produktionshaller.
Nævnet har desuden lagt
vægt på arbejdsgivers oplysninger til sagen, dels om at branden omfattede
alle
3 gader i den berørte hal, som alle 3 var ude af drift i 2 uger, samt
yderligere 2 gader i den tilstødende hal, der også var ude af drift 1 uge på
grund af syreangreb samt tilsodning, dels om at i alt 25 medarbejder blev
hjemsendt på grund af branden, og at skadens omfang er vurderet til 10 –
15
mio. kr.
Afgørelsen er truffet
med hjemmel i § 84 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr.
708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 4 stk.1, 6
og
11 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af
11.
juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003.
På ankenævnets vegne
fuldmægtig
De kan læse om
afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsdirektoratet,
kontor Y 1
arbejdsgiver
medlem
Sagsforløb
Det fremgår af sagen,
at medlem fra den 8. februar 1988 var ansat 34 timer om ugen som
maskinpasser
hos arbejdsgiver, der den 29. november 2004 hjemsendte medlem, samtidig med
24 andre medarbejdere. Årsagen til hjemsendelsen var en brand i virksomhedens
bygninger.
arbejdsløshedskasse
har ved brev af 14. december 2004 anmodet arbejdsgiver om at udbetale g-dage
til medlemmet, og har i forbindelse hermed henvist til, at der efter
a-kassens
opfattelse ikke har været tale om en omfattende brand, som virksomheden ikke
kunne have forudset eller afværget.
Arbejdsgiver har i
brev af 16. december 2004 til a-kassen tilbagevist, at brandens omfang skulle
være mindre omfattende, og har på den baggrund erklæret sig uenig i, at
virksomheden skal betale g-dage, idet arbejdsgiver finder der er tale om
force
majeure.
Herefter har a-kassen
ved brev af 13. januar 2005 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe
afgørelse om, hvorvidt arbejdsgiver er forpligtet til at betale
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlem.
Det fremgår af sagen,
at a-kassen har lagt ud for den manglende betaling af dagpengegodtgørelse for
1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.
A-kassen har på
sekretariatets anmodning indsendt udfyldt spørgeskema den 7. april 2005,
hvoraf
fremgår, at medlem arbejde fast på nathold 34 timer om ugen, at
beskæftigelseskravet var opfyldt, samt at a-kassen er uenig i, at der med
branden var tale om force majeure.
Sekretariatet har hørt
arbejdsgiveren vedrørende klagen samt bedt denne udfylde et spørgeskema.
Arbejdsgiver
har svaret ved brev af den 25. april 2005 medsendt det udfyldte skema, hvoraf
det blandt andet fremgår, at medlem var ansat 34 timer om ugen, at
beskæftigelseskravet var opfyldt, samt at arbejdsgiver stadig mener der var
tale om force majeure, da fabrikken var lukket som følge af en omfattende
brand.
Arbejdsgiver har
desuden indsendt brev af 29. juni 2005 til sekretariatet, hvoraf det blandt
fremgår, at branden opstod i en pudsemaskine, at det ikke har været muligt at
identificere årsagen til branden, at branden ikke umiddelbart kunne være
undgået, at skaderne på bygningen var begrænset, men hele
produktionsapparatet
var sat ud af drift på grund af den direkte brand og den kraftige
sodudvikling,
at konsekvenserne for virksomheden har været enorme, idet virksomheden dels
ikke har været i stand til at udnytte produktionsapparatet i gennem længere
tid, dels har haft meget svært ved at få stabiliseret hele processen
efterfølgende, samt at der ikke er fyret nogen ansatte på grund af branden,
men
at virksomheden i gennem længere tid har måttet acceptere en ineffektivitet,
der
svarer til, at adskillige ansatte ikke har produceret. Erstatningskravet er
opgjort til et to cifret millionbeløb.
Sekretariatet har hørt
a-kassen vedrørende arbejdsgivers brev af 29. juni 2005, og a-kassen har
svaret
sekretariatet ved brev af 20. juli 2005, hvoraf det blandt andet fremgår, at
a-kassen ønsker at brandtilsynsrapport eller lignende inddrages i sagen til
belysning af, hvorvidt branden kunne have været undgået ved, at arbejdsgiver
havde truffet de nødvendige modforanstaltninger / vedligeholdelse af den
pågældende pudsemaskine. A-kassen anmoder endvidere om, at det undersøges,
hvornår pågældende pudsemaskine sidst har været efterset med henblik på at
konstatere eventuelle fejl og mangler. A-kassen har vedlagt
Arbejdsdirektoratets
vejledende udtalelse (A-dir j.nr. 00-634-0001) til belysning af begrebet
force
majeure.
Sekretariatet har
anmodet arbejdsgiver om at fremlægge de ovennævnte oplysninger, og har fra
arbejdsgiver modtaget brev af 26. oktober 2005 vedlagt en redegørelse af 18.
oktober 2005 fra Teknisk afdeling, Kommune. Det fremgår heraf blandt andet,
at
branden den 29. november 2004 opstod i en båndpudser formodentligt på grund
af
en kortslutning eller på grund af en sten/metaldel i en træplade, der blev
pudset af. Branden udviklede meget sort og fed røg, som fyldte både selve
hallen samt nabohallen med røg. Dette betød, at de 2 haller skulle rengøres,
hvilket ISS blev tilkaldt til at gøre. I den tid rengøringen stod på, kunne
der
ikke arbejdes i de 2 produktionshaller.
Sekretariatet har hørt
a-kassen vedrørende arbejdsgivers brev af 26. oktober 2005 og den vedlagte
redegørelse af 18. oktober 2005 fra Teknisk afdeling, Kommune. A-kassen har
svaret sekretariatet i brev af 3. november 2005, hvori det blandt andet er
fremhævet, at beredskabsinspektøren har oplyst, at branden formodentligt
opstod
på grund af en kortslutning, og a-kassen har endnu en gang henledt
opmærksomheden
på Arbejdsdirektoratets j.nr. 00-634-0001, hvoraf det fremgår, at
direktoratet
ikke finder, at en kortslutning i el-installationer kan karakteriseres som en
udefra kommende ekstraordinær arbejdshindring, som arbejdsgiveren ikke kunne
træffe modforanstaltninger imod. Med andre ord mener a-kassen ikke, at der er
tale om force majeure, hvorfor arbejdsgivers pligt til at betale
dagpengegodtgørelse ikke bortfalder. A-kassen har yderligere anført, at
arbejdsgiver ikke har oplyst hvornår den pågældende pudsemaskine sidst forud
for branden var blevet efterset.
Sekretariatet har hørt
arbejdsgiver vedrørende a-kassens brev af 3. november 2005, og arbejdsgiver
har
svaret sekretariatet i brev af 10. november 2005, hvori det blandt andet er
anført,
at redegørelse af 18. oktober 2005 fra Teknisk afdeling, Kommune er
fremkommet efter arbejdsgivers anmodning om en uvildig redegørelse fra den
lokale brandinspektør omkring årsagen til den opståede brand. Det er desuden
anført, at skrivelsen ikke giver en endelig konklusion på årsagen til
branden,
og at da skrivelsen er den officielle forklaring, anser arbejdsgiver det
grundlæggende forkert at konkludere på et grundlag, der ikke er definitivt.
Arbejdsgiver har desuden anført, at virksomhedens maskinpark er underkastet
løbende vedligeholdelse og rengøring, samt at arbejdsgiver stadig er af den
opfattelse, at der er tale om en force majeure situation.
Regler
Lovbekendtgørelse nr. 708 af
13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Bidrag fra arbejdsgivere
§ 84. Til et medlem
betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og
tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det
højeste
dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele
kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en
dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede
beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld
dagpengegodtgørelse.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste
4
uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.
Stk. 3.
Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale
dagpengegodtgørelse bortfalder,
1)
hvis det godtgøres,
at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages
sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,
2)
hvis afskedigelsen
væsentligst kan tilregnes medlemmet,
3)
hvis arbejdsophøret
skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er
nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller
4)
hvis medlemmet har
været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i
henhold
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme
person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.
Stk. 5.
Dagpengegodtgørelsen udbet ales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens
2.
lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter
medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr.
1.
Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse
m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret
til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er
afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.
Stk. 6.
Hvis
dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har
arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at
få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet
utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med
henblik
herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af
dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke
dagpengegodtgørelsen
inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er
berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder
tilsvarende
anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.
Stk. 7.
Samtidig med
udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med
en
begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets A nkenævn, der træffer afgørelse i
sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at med lemmet er berettiget til
dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til
Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af
ankenævnet.
Stk. 8.
Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for
Arbejdsmarkedets
Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 9.
Krav mod
arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg
af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden
for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved
udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 10.
Finansstyrelsen kan indhente oplysninger hos skattemyndigheder og andre
myndigheder
om arbejdsgiveren, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af det
skyldige beløb efter stk. 7.
Stk. 11.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte
regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over
de
i stk. 3 nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere
regler
om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets
behandling af sager efter stk. 7 og 8.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om
dagpengegodtgørelse
for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse
nr. 491 af 12. juni 2003
§ 1.
En arbejdsgiver
skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag, hvis medlemmet
1)
bliver ledigt som
følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord
og
lignende,
2)
har været ansat som
lønmodtager, og
3)
har indtjent en løn i
ansættelsen.
Stk. 2.
Ved
"G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én
"G-dag" er én ledighedsdag.
Stk. 3.
En
arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4
uger
i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til
fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan
anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i
bekendtgørelse om supplerende dagpenge.
Stk. 4.
Den periode,
som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i
perioden
er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage,
søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.
Stk. 5.
En
arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i
et
kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun
skal betale for en halv G-dag.
Stk. 6.
Betaling for
en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes
arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af
betalingen for en G-dag.
§ 2.
Et medlems
G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at me dlemmet er fratrådt,
hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis
medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft
fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen
1.
ledighedsdag.
Hjemsendelse
§ 4.
En
arbejdsgiver skal betale for en halv G-dag, hvis et medlem er hjemsendt i 4
timer eller derunder. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 4 timer, men
ikke
over 7,4 timer, skal en arbejdsgiver betale for en hel G-dag. Hvis et medlem
er
hjemsendt i mere end 7,4 timer, men ikke over 11,4 timer, skal en
arbejdsgiver
betale for en hel og en halv G-dag. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end
11,4
timer, skal en arbejdsgiver betale for 2 hele G-dage. Når et medlem er
hjemsendt, skal en arbejdsgiver dog ikke betale for mere end én G-dag pr.
arbejdsdag for samme hjemsendelse.
Bortfaldsgrunde m.v.
§ 6.
En arbejdsgiver
skal ikke betale for G-dage til et medlem, når
1)
medlemmet inden
ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse
svarende
til overenskomstmæssige løn- og ansættel sesvilkår hos samme arbejdsgiver,
2)
arbejdsgiveren er ude
af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,
3)
afskedigelsen/arbejdsophøret
væsentligst skyldes medlemmet,
4)
arbejdsophøret
skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er
nødvendigt
på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,
5)
arbejdsophøret
skyldes force majeure,
6)
medlemmet er i fuld
beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,
7)
medlemmet i
tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på
G-dagene,
8)
medlemmet er
tjenestemand og overgår til rådighedsløn,
9)
medlemmet har været
vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen
har
varet mindst 3 måneder, eller
10)
medlemmet har været i
beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
{ }
Manglende betaling
§ 11.
Et medlems
a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for
G-dage, hvis
1)
arbejdsgiveren ikke
betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,
2)
medlemmet beder
a-kassen om hjælp, og
3)
a-kassen finder, at
medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.
Stk. 2.
A-kassen
sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til
medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren
ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget,
lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.
Stk. 3.
Samtidig med
at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet
indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen.
Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet,
Arbejdsdirektoratet og a-kassen.
Stk. 4.
Hvis en
arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har
lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns
behandling af a-kassens indstilling.
Stk. 5.
Finder
Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal
arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter
modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan
kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et
gebyr
til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Om placering af g-dage i forbindelse med nedsættelse af arbejdstid Retsinformation · 10. april 2006
- G-dage. Løs ansættelse som vikar i vikarbureau. Arbejdsgiveren skulle ikke betale for G-dage til medlemmet under vikariaterne, da arbejdstiden i vikariatets løbetid var kendt på forhånd og i denne periode var at betragte som fastansat på nedsat tid. Kun G-dage ved afslutningen af de enkelte vikariater Retsinformation · 1. februar 2006
- Arbejdsgiverforpligtelse for 1. og 2. ledighedsdag ved opsigelse. Spørgsmål om egen skyld Retsinformation · 2. november 2006
- Dagpengegodtgørelse til kontraktansat ved arbejdsophør Retsinformation · 20. marts 2002
- Fastansættelse, arbejdsgiver hævder ferie på g-dage, dette ikke påvist Retsinformation · 30. oktober 2006
- Fastansættelse, arbejdsgiver hævder ferie på g-dage, dette ikke godtgjort Retsinformation · 30. oktober 2006
Lignende dokumenter
- Ikke egen skyld, da medlem ikke drev egen virksomhed ved siden af Retsinformation · 8. maj 2006
- Afslag på tilbudt arbejde, men tilbudet fremsat for sent efter ansættelsens ophør derfor ikke bortfaldsgrund Retsinformation · 10. april 2006
- Fastansættelse, ansat som familieplejer på kontrakt med kommune, som indeholdt A-skat, ATP og beregnede feriepenge. Derfor lønmodtager og berettiget til g-dage. Det var afgørende at familieplejeren ikke var registreret som værende selvstændig virksomhed Retsinformation · 1. februar 2006
- Begæring om tvangsopløsning på grund af manglende rettidig indgivelse af årsrapport var ikke bortfaldsgrund, dvs. en sådan begæring kunne ikke sidestilles med konkurs eller betalingsstandsning. Derfor pligt til at betale g-dage. Retsinformation · 18. juli 2008
- Løs ansættelse som timelønnet lærervikar, beskæftigelseskravet beregnet ud fra omregningsfaktor 1,3 da dette fulgte af overenskomst og aftale for deltidsansattes lærere på timelønnet merarbejde Retsinformation · 1. februar 2006
- Fastansættelse, medlemmet opsagde selv sin stilling, arbejdsgiver kontraopsagde med et ifølge ansættelseskontrakten retmæssig kortere varsel, egen skyld statueret Retsinformation · 2. februar 2006