Spring til indhold

Retsinformation

Virksomhedsbrand force majeure - bortfaldsgrund

KEN nr 10019 af 23/12/2005Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet8. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Virksomhedsbrand

– force majeure - bortfaldsgrund

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at

arbejdsgiver ikke er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og

2.

ledighedsdag i forbindelse med medlems hjemsendelse fra stillingen

maskinpasser den 29. november 2004.

Nævnet har lagt til

grund for afgørelsen, at medlem inden for de sidste 4 uger forud for

hjemsendelsen har været beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst svarende til

fuld

overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Nævnet har endvidere lagt til grund,

at

hjemsendelsen skete i forbindelse med en brand på virksomheden den 29.

november

2004, og omfattede i alt 25 medarbejdere.

Det er oplyst, at

arbejdsløshedskasse har udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag

til medlem.

Det fremgår af reglerne

i § 6, stk. 1

i bekendtgørelsen om

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, at en arbejdsgiver ikke skal

betale G-dage til et medlem, når de i § 6 nævnte forhold foreligger. Efter §

6,

stk. 1, nr. 5 skal G-dage ikke betales, når arbejdsophøret skyldes force

majeure.

Læs alt

Nævnet finder, at

medlems hjemsendelse den 29. november 2004 skyldes force majeure. Der

foreligger således en bortfaldsgrund

Nævnet har ved

afgørelsen lagt vægt på, at der ikke foreligger sikre brandtekniske

oplysninger

om årsagen til branden, idet Teknisk afdeling, Kommune i brev af 18.

oktober 2005

alene har konstateret, at branden opstod i en båndpudser formodentligt på

grund

af en kortslutning eller på grund af en sten/metaldel i en træplade, der blev

pudset af. Det er således ikke godtgjort, at branden kunne have været

afværget

ved, at arbejdsgiveren havde foretaget modforanstaltninger.

Nævnet finder det

samtidig godtgjort, at der var tale om en omfattende brand.

Nævnet har her lagt

vægt på, at ifølge oplysningerne fra Teknisk afdeling, Kommune udviklede

branden meget sort og fed røg, som fyldte både hallen samt nabohallen. Dette

betød, at de 2 haller skulle rengøres, hvilket ISS blev tilkaldt til at gøre.

I

den tid rengøringen stod på, kunne der ikke arbejdes i de 2

produktionshaller.

Nævnet har desuden lagt

vægt på arbejdsgivers oplysninger til sagen, dels om at branden omfattede

alle

3 gader i den berørte hal, som alle 3 var ude af drift i 2 uger, samt

yderligere 2 gader i den tilstødende hal, der også var ude af drift 1 uge på

grund af syreangreb samt tilsodning, dels om at i alt 25 medarbejder blev

hjemsendt på grund af branden, og at skadens omfang er vurderet til 10 –

15

mio. kr.

Afgørelsen er truffet

med hjemmel i § 84 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr.

708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 4 stk.1, 6

og

11 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af

11.

juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003.

På ankenævnets vegne

fuldmægtig

De kan læse om

afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsdirektoratet,

kontor Y 1

arbejdsgiver

medlem

Sagsforløb

Det fremgår af sagen,

at medlem fra den 8. februar 1988 var ansat 34 timer om ugen som

maskinpasser

hos arbejdsgiver, der den 29. november 2004 hjemsendte medlem, samtidig med

24 andre medarbejdere. Årsagen til hjemsendelsen var en brand i virksomhedens

bygninger.

arbejdsløshedskasse

har ved brev af 14. december 2004 anmodet arbejdsgiver om at udbetale g-dage

til medlemmet, og har i forbindelse hermed henvist til, at der efter

a-kassens

opfattelse ikke har været tale om en omfattende brand, som virksomheden ikke

kunne have forudset eller afværget.

Arbejdsgiver har i

brev af 16. december 2004 til a-kassen tilbagevist, at brandens omfang skulle

være mindre omfattende, og har på den baggrund erklæret sig uenig i, at

virksomheden skal betale g-dage, idet arbejdsgiver finder der er tale om

force

majeure.

Herefter har a-kassen

ved brev af 13. januar 2005 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe

afgørelse om, hvorvidt arbejdsgiver er forpligtet til at betale

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlem.

Det fremgår af sagen,

at a-kassen har lagt ud for den manglende betaling af dagpengegodtgørelse for

1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.

A-kassen har på

sekretariatets anmodning indsendt udfyldt spørgeskema den 7. april 2005,

hvoraf

fremgår, at medlem arbejde fast på nathold 34 timer om ugen, at

beskæftigelseskravet var opfyldt, samt at a-kassen er uenig i, at der med

branden var tale om force majeure.

Sekretariatet har hørt

arbejdsgiveren vedrørende klagen samt bedt denne udfylde et spørgeskema.

Arbejdsgiver

har svaret ved brev af den 25. april 2005 medsendt det udfyldte skema, hvoraf

det blandt andet fremgår, at medlem var ansat 34 timer om ugen, at

beskæftigelseskravet var opfyldt, samt at arbejdsgiver stadig mener der var

tale om force majeure, da fabrikken var lukket som følge af en omfattende

brand.

Arbejdsgiver har

desuden indsendt brev af 29. juni 2005 til sekretariatet, hvoraf det blandt

fremgår, at branden opstod i en pudsemaskine, at det ikke har været muligt at

identificere årsagen til branden, at branden ikke umiddelbart kunne være

undgået, at skaderne på bygningen var begrænset, men hele

produktionsapparatet

var sat ud af drift på grund af den direkte brand og den kraftige

sodudvikling,

at konsekvenserne for virksomheden har været enorme, idet virksomheden dels

ikke har været i stand til at udnytte produktionsapparatet i gennem længere

tid, dels har haft meget svært ved at få stabiliseret hele processen

efterfølgende, samt at der ikke er fyret nogen ansatte på grund af branden,

men

at virksomheden i gennem længere tid har måttet acceptere en ineffektivitet,

der

svarer til, at adskillige ansatte ikke har produceret. Erstatningskravet er

opgjort til et to cifret millionbeløb.

Sekretariatet har hørt

a-kassen vedrørende arbejdsgivers brev af 29. juni 2005, og a-kassen har

svaret

sekretariatet ved brev af 20. juli 2005, hvoraf det blandt andet fremgår, at

a-kassen ønsker at brandtilsynsrapport eller lignende inddrages i sagen til

belysning af, hvorvidt branden kunne have været undgået ved, at arbejdsgiver

havde truffet de nødvendige modforanstaltninger / vedligeholdelse af den

pågældende pudsemaskine. A-kassen anmoder endvidere om, at det undersøges,

hvornår pågældende pudsemaskine sidst har været efterset med henblik på at

konstatere eventuelle fejl og mangler. A-kassen har vedlagt

Arbejdsdirektoratets

vejledende udtalelse (A-dir j.nr. 00-634-0001) til belysning af begrebet

force

majeure.

Sekretariatet har

anmodet arbejdsgiver om at fremlægge de ovennævnte oplysninger, og har fra

arbejdsgiver modtaget brev af 26. oktober 2005 vedlagt en redegørelse af 18.

oktober 2005 fra Teknisk afdeling, Kommune. Det fremgår heraf blandt andet,

at

branden den 29. november 2004 opstod i en båndpudser formodentligt på grund

af

en kortslutning eller på grund af en sten/metaldel i en træplade, der blev

pudset af. Branden udviklede meget sort og fed røg, som fyldte både selve

hallen samt nabohallen med røg. Dette betød, at de 2 haller skulle rengøres,

hvilket ISS blev tilkaldt til at gøre. I den tid rengøringen stod på, kunne

der

ikke arbejdes i de 2 produktionshaller.

Sekretariatet har hørt

a-kassen vedrørende arbejdsgivers brev af 26. oktober 2005 og den vedlagte

redegørelse af 18. oktober 2005 fra Teknisk afdeling, Kommune. A-kassen har

svaret sekretariatet i brev af 3. november 2005, hvori det blandt andet er

fremhævet, at beredskabsinspektøren har oplyst, at branden formodentligt

opstod

på grund af en kortslutning, og a-kassen har endnu en gang henledt

opmærksomheden

på Arbejdsdirektoratets j.nr. 00-634-0001, hvoraf det fremgår, at

direktoratet

ikke finder, at en kortslutning i el-installationer kan karakteriseres som en

udefra kommende ekstraordinær arbejdshindring, som arbejdsgiveren ikke kunne

træffe modforanstaltninger imod. Med andre ord mener a-kassen ikke, at der er

tale om force majeure, hvorfor arbejdsgivers pligt til at betale

dagpengegodtgørelse ikke bortfalder. A-kassen har yderligere anført, at

arbejdsgiver ikke har oplyst hvornår den pågældende pudsemaskine sidst forud

for branden var blevet efterset.

Sekretariatet har hørt

arbejdsgiver vedrørende a-kassens brev af 3. november 2005, og arbejdsgiver

har

svaret sekretariatet i brev af 10. november 2005, hvori det blandt andet er

anført,

at redegørelse af 18. oktober 2005 fra Teknisk afdeling, Kommune er

fremkommet efter arbejdsgivers anmodning om en uvildig redegørelse fra den

lokale brandinspektør omkring årsagen til den opståede brand. Det er desuden

anført, at skrivelsen ikke giver en endelig konklusion på årsagen til

branden,

og at da skrivelsen er den officielle forklaring, anser arbejdsgiver det

grundlæggende forkert at konkludere på et grundlag, der ikke er definitivt.

Arbejdsgiver har desuden anført, at virksomhedens maskinpark er underkastet

løbende vedligeholdelse og rengøring, samt at arbejdsgiver stadig er af den

opfattelse, at der er tale om en force majeure situation.

Regler

Lovbekendtgørelse nr. 708 af

13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidrag fra arbejdsgivere

§ 84. Til et medlem

betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og

tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det

højeste

dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele

kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en

dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede

beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld

dagpengegodtgørelse.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste

4

uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld

overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale

dagpengegodtgørelse bortfalder,

1)

hvis det godtgøres,

at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages

sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2)

hvis afskedigelsen

væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3)

hvis arbejdsophøret

skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er

nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4)

hvis medlemmet har

været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i

henhold

til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme

person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5.

Dagpengegodtgørelsen udbet ales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens

2.

lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter

medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr.

1.

Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse

m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret

til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er

afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6.

Hvis

dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har

arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at

få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet

utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med

henblik

herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af

dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke

dagpengegodtgørelsen

inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er

berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder

tilsvarende

anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7.

Samtidig med

udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med

en

begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets A nkenævn, der træffer afgørelse i

sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at med lemmet er berettiget til

dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til

Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af

ankenævnet.

Stk. 8.

Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for

Arbejdsmarkedets

Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 9.

Krav mod

arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg

af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden

for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved

udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10.

Finansstyrelsen kan indhente oplysninger hos skattemyndigheder og andre

myndigheder

om arbejdsgiveren, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af det

skyldige beløb efter stk. 7.

Stk. 11.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte

regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over

de

i stk. 3 nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere

regler

om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets

behandling af sager efter stk. 7 og 8.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om

dagpengegodtgørelse

for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse

nr. 491 af 12. juni 2003

§ 1.

En arbejdsgiver

skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag, hvis medlemmet

1)

bliver ledigt som

følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord

og

lignende,

2)

har været ansat som

lønmodtager, og

3)

har indtjent en løn i

ansættelsen.

Stk. 2.

Ved

"G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én

"G-dag" er én ledighedsdag.

Stk. 3.

En

arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4

uger

i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til

fuld

overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan

anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i

bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4.

Den periode,

som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i

perioden

er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage,

søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 5.

En

arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i

et

kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun

skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6.

Betaling for

en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes

arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af

betalingen for en G-dag.

§ 2.

Et medlems

G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at me dlemmet er fratrådt,

hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis

medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft

fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen

1.

ledighedsdag.

Hjemsendelse

§ 4.

En

arbejdsgiver skal betale for en halv G-dag, hvis et medlem er hjemsendt i 4

timer eller derunder. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 4 timer, men

ikke

over 7,4 timer, skal en arbejdsgiver betale for en hel G-dag. Hvis et medlem

er

hjemsendt i mere end 7,4 timer, men ikke over 11,4 timer, skal en

arbejdsgiver

betale for en hel og en halv G-dag. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end

11,4

timer, skal en arbejdsgiver betale for 2 hele G-dage. Når et medlem er

hjemsendt, skal en arbejdsgiver dog ikke betale for mere end én G-dag pr.

arbejdsdag for samme hjemsendelse.

Bortfaldsgrunde m.v.

§ 6.

En arbejdsgiver

skal ikke betale for G-dage til et medlem, når

1)

medlemmet inden

ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse

svarende

til overenskomstmæssige løn- og ansættel sesvilkår hos samme arbejdsgiver,

2)

arbejdsgiveren er ude

af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

3)

afskedigelsen/arbejdsophøret

væsentligst skyldes medlemmet,

4)

arbejdsophøret

skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er

nødvendigt

på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

5)

arbejdsophøret

skyldes force majeure,

6)

medlemmet er i fuld

beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

7)

medlemmet i

tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på

G-dagene,

8)

medlemmet er

tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

9)

medlemmet har været

vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen

har

varet mindst 3 måneder, eller

10)

medlemmet har været i

beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

{ }

Manglende betaling

§ 11.

Et medlems

a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for

G-dage, hvis

1)

arbejdsgiveren ikke

betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2)

medlemmet beder

a-kassen om hjælp, og

3)

a-kassen finder, at

medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2.

A-kassen

sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til

medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren

ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget,

lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3.

Samtidig med

at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet

indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen.

Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet,

Arbejdsdirektoratet og a-kassen.

Stk. 4.

Hvis en

arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har

lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns

behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5.

Finder

Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal

arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter

modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan

kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et

gebyr

til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter