Sikkerhedsorganisation - psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede medarbejdere
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Sikkerhedsorganisation
- psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede medarbejdere
Arbejdsmiljøklagenævnet
har på møde den 19. december 2006 behandlet virksomhedens klage over
Arbejdstilsynets afgørelse af 21. juli 2005 om påbud om etablering af
sikkerhedsorganisation og sikkerhedsudvalg.
Klagenævnet
traf følgende
A F G Ø R E L S E
X skal ikke
oprette sikkerhedsorganisation og sikkerhedsudvalg.
Arbejdsmiljøklagenævnet
ændrer således Arbejdstilsynets afgørelse af 21. juli 2005.
B E G R U N D
E
L
S E
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund:
–
at X havde ansat tre lønnede psykologer, en
regnskabsmedarbejder og en rengøringsmedarbejder, da Arbejdstilsynet besøgte
virksomheden i juni 2005
–
at X havde ca. 30 frivillige, ulønnede
psykologer
–
at de frivillige, ulønnede psykologer, der
fungerer som rådgivere, maksimalt arbejder otte timer om ugen i rådgivningen.
Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt til grund, at
det følger af arbejdsmiljølovens § 6, stk. 1, at der i virksomheder med 10
Læs alt
ansatte eller derover skal være en sikkerhedsorganisation.
Ifølge lovens § 7, stk. 1, skal der
i virksomheder med
20 ansatte eller derover oprettes et sikkerhedsudvalg.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at de frivillige, ulønnede psykologer som
udgangspunkt skal medregnes som antal ansatte, når der skal vurderes, om X er
omfattet af pligten til at oprette sikkerhedsorganisation og
sikkerhedsudvalg.
Klagenævnet har
lagt vægt på, at de frivillige psykologer i forhold til rådgivningen
underskriver en kontrakt - ”samarbejdsaftale med frivillig” -, som
indebærer,
at de frivillige må anses for at have forpligtet sig til at stille deres
arbejdskraft til rådighed for rådgivningen.
Klagenævnet
vurderer således, at kontrakten kan sammenlignes med en egentlig løn- og
ansættelseskontrakt.
Klagenævnet har
i den forbindelse lagt vægt på, at de frivillige forpligter sig til at tage
som
minimum en akutvagt og en telefonvagt om måneden samt til at have mindst to
klientforløb ad gangen, og at de frivillige forpligter sig til at arbejde i
rådgivningen i mindst seks måneder.
Klagenævnet
finder imidlertid, at arbejdet som frivillig, ulønnet psykolog i rådgivningen
kan sidestilles med kontorarbejde og andet administrativt arbejde, således at
de frivillige kun skal medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet
i det omfang, de er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt.
Der henvises
herved til, at det fremgår af § 4, stk. 1 i bekendtgørelse om virksomhedernes
sikkerheds- og sundhedsarbejde, at ved kontor og andet administrativt arbejde
og ved arbejde i butikker, herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende,
medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter § 2 kun
ansatte, de er beskæftiget 10 timer ugentlig eller derover.
R E G L E R
Klagenævnet
henviser til:
–
§ 2, § 6, stk. 1, § 7,
stk. 1, § 8, stk. 1, § 76, stk. 1 og § 77 stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. 268 af 13. marts 2005
–
§ 2, stk. 1, § 4 og §
12, stk. 1 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni
2001
om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som ændret ved
Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002.
–
§ 3 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om
tilsynsbog og tilsynsrapporter.
.
Arbejdstilsynet
fremstiller sagen på følgende måde, jf. påbud af 21. juli 2005:
”Arbejdstilsynet
har besøgt X den 30. juni 2005. Ved besøget talte Arbejdstilsynet med
kredsformand
, bestyrelsesmedlem , bestyrelsesmedlem , bestyrelsesmedlem og frivillig
,
ansat vikar for daglig leder, regnskabsfører , frivillig , frivillig .
Virksomheden har i høringssvar af 15. juli
2005 bestridt, at frivillige kan sidestilles med lønnede ansatte.
Arbejdstilsynet vurderer, at de frivillige
har forpligtet sig til at yde det frivillige arbejde og at de derfor er
omfattet af reglerne om sikkerhedsrepræsentation.
Beskrivelse
Det blev
oplyst, at virksomheden beskæftiger i alt 30 personer. Der var ikke etableret
sikkerhedsorganisation, idet der ikke var valgt en eller flere
sikkerhedsrepræsentanter som sammen med en eller flere arbejdsledere kunne
udgøre en eller flere sikkerhedsgrupper. Der var som følge heraf heller ikke
noget sikkerhedsudvalg.”
2. Arbejdstilsynets afgørelse:
Arbejdstilsynet
traf den 21. juli 2005 følgende afgørelse:
”
Påbud
Det påbydes X at
etablere sikkerhedsorganisation. Det påbydes endvidere virksomheden at
oprette
et sikkerhedsudvalg, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan planlægges og
koordineres.
Påbudet skal
efterkommes
senest lørdag den 1. oktober
2005.
Hvis påbudet
ikke efterkommes inden fristen, vil der normalt blive indgivet
politianmeldelse
Hjemmel
–
Arbejdsministeriets
lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som
ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, lov nr. 437 af 10. juni 2002, lov nr.
191 af 24. marts 2004 og lov nr. 425 af 9. juni 2004, § 6, stk. 1, § 7, stk.
1
og 77, stk. 1 og § 15a
–
Beskæftigelsesministeriets
bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde, som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002 og
bekendtgørelse nr. 557 af 17. juni 2004, § 2, og § 12, stk. 1.
Vejledning
Det følger af
arbejdsmiljølovens § 6, stk. 1, at virksomheder med 10 ansatte eller derover
skal organisere arbejdet med sikkerhed og sundhed.
Endvidere
følger af reglerne, at arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejdet
etableres.
Heri ligger, at de ansatte bør have rimelig tid og lejlighed til at vælge en
sikkerhedsrepræsentant.
Arbejdslederen
for en afdeling eller et arbejdsområde udgør sammen med
sikkerhedsrepræsentanten
sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende
arbejdsområde.
Er der
beskæftiget 20 ansatte eller derover på virksomheden, skal der ifølge
arbejdsmiljølovens § 7, stk. 1, oprettes et sikkerhedsudvalg. På større
virksomheder kan der oprettes flere sikkerhedsudvalg.
Sikkerhedsudvalget
består af repræsentanter fra sikkerhedsgrupperne samt som formand
virksomhedens
leder eller en ansvarlig repræsentant, udpeget af denne.
Er der mere end
to sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2
medlemmer
og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne vælger imellem sig 2 medlemmer til
udvalget, hvori virksomhedslederen eller en ansvarlig repræsentant for denne
indtræder.
I Xs psykologiske
rådgivning skal der altså dannes en sikkerhedsgruppe bestående af en
sikkerhedsrepræsentant og en ledelsesrepræsentant (f.eks. den daglige leder
på
stedet). Derudover skal der dannes et sikkerhedsudvalg. Sikkerhedsudvalget
kan
udgøres af samme personer, som er i sikkerhedsgruppen, men som
sikkerhedsudvalg
skal de mødes hvert halve år og der skal tages referat på møderne.
Arbejdstilsynet anbefaler at arbejdsgiver (i Xs psykologiske rådgivning
repræsenteret ved kredsformanden) er formand for sikkerhedsudvalget.
Såfremt
sikkerhedsrepræsentanten eller arbejdslederen i en sikkerhedsgruppe, der
etableres, ikke har deltaget i arbejdsmiljøuddannelse i form af en §
9-uddannelse eller såfremt uddannelsen er gennemført før 1. april 1991, skal
personen tilmeldes en arbejdsmiljøuddannelse inden 4 uger efter valg og have
gennemført uddannelsen indenfor en periode på 8 måneder, jf.
Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 457 af 14. juni 1999 om sikkerhedsgruppens
arbejdsmiljøuddannelse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1099 af 12.
december
2002, bekendtgørelse nr. 558 af 17. juni 2004 og bekendtgørelse nr. 1505 af
2l.
december 2004, § 12.
Der henvises i
øvrigt til bekendtgørelser, vejledninger og andet informationsmateriale om
virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde samt sikkerhedsgruppens
arbejdsmiljøuddannelse på Arbejdstilsynets hjemmeside (www.at.dk).
Tilbagemelding
Arbejdstilsynet
skal
senest lørdag den 8. oktober 2005
have modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet. Meddelelsen skal
gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket.
Pligten til at
foretage tilbagemelding er fastsat efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr.
235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter samt arbejdsmiljølovens
§
76, stk. 1.
3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet:
Formand X har
den 18. august 2005 klaget over afgørelsen:
Klagen har
følgende indhold:
”På vegne af Xs
bestyrelse skal jeg herved anke Arbejdstilsynets (AT) afgørelser af 21.7.05
vedr. påbud om etabl. af sikkerhedsorganisation (SO) -og udvalg samt påbud om
arbejdspladsvurdering (APV).
Vi henviser til
det af cand.jur. udarbejdede juridiske responsum af 15.8.05, som det
egentlige grundlag for anken. Vi henviser til de i vort høringssvar tidl.
afgivne argumenter, især den af Arbejdstilsynets, efter vor mening,
grundlæggende fejlagtige vurdering af, at man kan sidestille frivillige
psykologer med lønnet ansat personale. Ingen af vores frivillige psykologer i
Xs
Psykologiske Rådgivning (PR) arbejder mere end max. 6-8 timer pr. uge, nogle
færre og andre mindre. Den frivillighedskontrakt som psykologerne
underskriver
i forhold til Rådgivningen, kan ikke på nogen måder sammenlignes med en
egentlig løn- og ansættelseskontrakt i.h.t. funktionærloven. Ej heller er der
tale om en sådan forpligtigelse til at yde det frivillige arbejde, som er
omfattet af reglerne om sikkerhedsorganisation.
Det er
afgørende for projektets i forvejen meget anstrengte økonomi, at det ikke
tillægges unødige omkostninger i form af en løbende uddannelse af
sikkerhedsrepræsentanter, drift af sikkerhedsudvalg mv., som ikke pålægges
andre sammenlignelige velgørende-godgørende interesseorganisationer. Der er i
indeværende år ikke budgetteret med sådanne ekstraudgifter, hvilket gør
Arbejdstilsynets
tidsfrister helt uacceptable. Det kan tidligst indbudgetteres i 2006, hvorfor
der samtidig søges om fristforlængelse til min. 1.4.2006.
Ang. APV er
problematikken på sin vis den samme som ovenstående. Der er ikke praksis for,
at offentligt støttede projekter sammenlignelig med PR, pålægges sådanne
krav.
Der er kun 2 30-timers (uge)-stillinger, en rengøringshjælp og en
regnskabsmedarbejder
med hhv. 22 t. + 30 t. pr. md.
Endelig finder
vi omstændighederne omkring AT’s inddragelse i sagen meget påfaldende
i.f.t.
praksis vedr. alment tilsyn som sådan. Det virker ikke velbegrundet, at et
sådant tilsyn udløses ganske kort tid, efter en henvendelse fra 2 frivillige
psykologer, som på baggrund af en intern konflikt, klager til AT over et
psykisk dårligt arbejdsmiljø i PR. Dette har efter bestyrelsens opfattelse
intet på sig, og den omtalte kontrovers skyldes helt andre forhold.
Vi håber at
Arbejdsmiljøklagenævnet vil give os medhold i vores anke, idet vi ikke føler,
at AT på nogen måde har imødekommet vores synspunkter, endsige foretaget en
grundig juridisk gennemgang af hjemmelen til de nævnte påbud.”
4. Arbejdstilsynets udtalelse:
Arbejdstilsynet
har i udtalelse af 29. september 2005 anført følgende i anledning af klagen:
”Arbejdstilsynet
har modtaget vedlagte klage fra X over Arbejdstilsynets afgørelse af 21. juli
2005 om påbud om sikkerhedsorganisation og arbejdspladsvurdering afgivet til
X.
Sagens indhold
Arbejdstilsynet
besøgte den 30. juni 2005 X. Den 1. juli 2005 sendte Arbejdstilsynet
høringsbrev med udkast til påbud om sikkerhedsorganisation og om
arbejdspladsvurdering.
Med brev af 15.
juli 2005, bilagt notat af 13. juli 2005 svarede X på høringen.
I høringssvaret
anførte X bl.a. følgende om frivillige: Xs PR har 2 30-timers ansatte
psykologer, 1 15 timers vikar (psykolog), 1 regnskabsmedarbejder 7,5, t.,
samt
rengøringshjælp 5.5 t. pr. uge. Derudover varetages Rådgivningens primære
arbejdsopgaver af op mod 30 frivillige psykologer med meget varierende
arbejdstid (udgør max 2-3 omregn. årsværk).
Vi bestrider,
at man kan sidestille frivillig arbejdskraft i en interesseorganisation, med
ansatte lønnede medarbejdere i samme org. Det er ikke normal praksis i nogen
sammenlignelig frivillig organisation (f.eks. som o.a. org.) og det vil
såvel praktisk som økonomisk være endog meget vanskeligt at implementere de
af
Arbejdstilsynet påtænkte påbud.
Der er en stor
gennemstrømning af frivillige psykologer og typisk vil rådgivningen blive
brugt
som springbrædt for nyuddannede at få arbejdserfaring, inden de får job.
Der er meget få
psykologer, som har mere end et par års tilknytning til Rådgivningen. Derfor
vil uddannelsen af en sikkerhedsrepræsentant repr. de frivillige være meget
bekostelig, og kræve en løbende sikkerhedsuddannelse hvis man skal sikre
kontinuitet. Det er der slet ikke økonomi til i vores projekt, som
udelukkende
drives for relativt små off. midler.
Xs Psykologrådgivn.
kan altså ikke sidestilles med en alm. privat virksomhed.
Det blev
desuden anført, at X fandt fristerne på påbudene til 1. september og 1.
december meget korte.
I det vedlagte
notat af 13. juli 2005 blev det bl.a. anført, at reglerne om
sikkerhedsorganisation kun gælder ved lønnet arbejde, hvor der betales
ydelser
og at de frivillige i X ikke får vederlag. I lovgivningen kræves det, at der
skal være 10 ansatte for at der skal oprettes sikkerhedsorganisation. I X er
der under 10 ansatte, hvor A-skat er indeholdelsespligtig og hvor
arbejdsgiveren X foretager indberetning til skattevæsenet.
Arbejdstilsynet
sendte den 21. juli 2005 de endelige afgørelser om sikkerhedsorganisation og
arbejdspladsvurdering,
idet det i påbudet om sikkerhedsorganisation blev præciseret, at
Arbejdstilsynet vurderer, at de frivillige har forpligtet sig til at yde det
frivillige arbejde og derfor er omfattet at reglerne om
sikkerhedsorganisation
og i påbudet om APV blev det præciseret, at påbudet gælder både for lønnede
ansatte og for frivillige.
Påbudsfristerne
blev fastsat til 1. oktober 2005 for sikkerhedsorganisation og 1. januar 2006
for arbejdspladsvurdering.
Arbejdstilsynet
sendte desuden et brev hvor der blev redegjort for Arbejdstilsynets praksis
vedr. frivillig arbejdskraft.
I sagen
foreligger den samarbejdsaftale, som indgås mellem X og den frivillige. I
henhold til aftalen forpligter den frivillige sig til at følge en række
anvisninger om arbejdet. Det fremgår desuden at den frivillige ikke må tage
klienter
fra psykologrådgivningen i andet regi. Den frivillige får betalt transport og
er forsikret.
Den 18. august
2005 klager X over afgørelserne og vedlægger notat af 15. august 2005.
Klagens indhold
X København
anfører bl.a.:
Ingen af vores
frivillige psykologer i Xs Psykologiske Rådgivning (PR) arbejder mere end
max.
6-8 timer pr. uge, nogle færre og andre mindre. Den frivillighedskontrakt som
psykologerne underskriver i forhold til Rådgivningen, kan ikke på nogen måder
sammenlignes med en egentlig løn- og ansættelseskontrakt i.h.t.
funktionærloven. Ejheller er der tale om en sådan forpligtigelse til at yde
det
frivillige arbejde, som er omfattet af reglerne om sikkerhedsorganisation.
Det er
afgørende for projektets i forvejen meget anstrengte økonomi, at det ikke
tillægges unødige omkostninger i form af en løbende uddannelse af
sikkerhedsrepræsentanter, drift af sikkerhedsudvalg mv., som ikke pålægges
andre sammenlignelige velgørende-godgørende interesseorganisationer. Der er i
indeværende år ikke budgetteret med sådanne ekstraudgifter, hvilket gør
Arbejdstilsynets
tidsfrister helt uacceptable. Det kan tidligst indbudgetteres i 2006, hvorfor
der samtidig søges om fristforlængelse til min. 1.4.2006. Ang. APV er
problematikken på sin vis den samme som ovenstående. Der er ikke praksis for,
at offentligt støttede projekter sammenlignelig med PR, pålægges sådanne
krav.
Der er kun 2 30- timers (uge)-stillinger, en rengøringshjælp og en
regnskabsmedarbejder med hhv. 22 t. + 30 t. pr. md.
Arbejdstilsynets sagsbehandling
Det fremgår af
høringssvarene, at X også klager over Arbejdstilsynets vejledninger om
psykisk
arbejdsmiljø. I nærværende klagesag behandles kun spørgsmålet om frivilligt
arbejde i relation til arbejdsmiljøloven, medens de øvrige forhold behandles
gennem det almindelige forvaltningsmæssige klagesystem.
Der er ikke
sendt kvitteringsbrev i sagen, men Arbejdstilsynet har i dag meddelt klager,
at
sagen om de frivillige er oversendt til Arbejdsmiljøklagenævnet.
Arbejdstilsynets vurdering
Af den
kommenterede Arbejdsmiljølov, Juristforbundets Forlag 1978, fremgår bl.a.
følgende til lovens § 2, stk. 1: For at arbejdet er omfattet af loven må det
normalt kræves, at der er tale om et egentligt tjenesteforhold, d.v.s.
arbejdsgiveren har en vis bestemmelsesret med hensyn til arbejdets udførelse
og
ret til at føre tilsyn hermed, og at den der udfører arbejdet, stiller sin
arbejdskraft til rådighed og har en pligt til at følge de givne instruktioner
og i det hele har et vist underordnelsesforhold til den, for hvem arbejdet
udføres. Vejledende for om der er tale om et arbejde for en arbejdsgiver kan
i
mange tilfælde være, om pågældende skal forsikres efter lovgivningen om
arbejdsskadeforsikring.
Som det
fremgår, er der tale om en række forhold der er bestemmende for, om der er
tale
om arbejde for en arbejdsgiver og bedømmelsen heraf vil derfor bero på en
konkret vurdering med afvejning af de hovedhensyn, der indgår ved
fortolkningen
af bestemmelsen.
Det er på denne
baggrund Arbejdstilsynets vurdering, at der ved frivilligt (ulønnet) arbejde
enten kan være tale om frivilligt arbejde, hvor den frivillige ikke er
forpligtet til at møde op og yde en arbejdsindsats, f. eks. vil følgende kun
være omfattet af lovens udvidede område - forældres arbejde med oprydning og
renovering af en børneinstitutions legeplads.
Er der derimod
tale om frivilligt arbejde, hvor den frivillige har forpligtet sig til at yde
en arbejdsindsats fast, f. eks. et par timer om ugen, kan der være tale om
arbejde for en arbejdsgiver. Det kan f.eks. være tilfældet for frivilligt
butiksarbejde i genbrugsbutikker.
Det er
Arbejdstilsynets vurdering, at reglerne om sikkerhedsorganisation og
arbejdspladsvurdering normalt gælder i sidstnævnte tilfælde.
Arbejdstilsynet
vurderer, at de frivillige i X har forpligtet sig til at yde en arbejdsydelse
og derfor er omfattet af bestemmelserne om sikkerhedsorganisation og
arbejdspladsvurdering.
Der kan endelig
om praksis vedr. arbejdsmiljølovens § 2, stk. 1, henvises til AT-Meddelelse
nr.
4.01.6 om arbejdsmiljølovgivningens anvendelse for elever i erhvervspraktik,
hvor bl.a. følgende er angivet:
Afgørende for,
om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver i arbejdsmiljølovens forstand,
er, om
–
den unge udfører
arbejde, der kan sidestilles med eller har overvejende lighed med det
arbejde,
ansatte udfører
–
den unge har pligt til
at stille sin personlige arbejdskraft til rådighed
–
den unge er undergivet
instruktionsbeføjelse og kontrol
–
der stilles arbejdsrum
og nødvendige materialer til rådighed.
Endvidere har
det betydning, om arbejdsgiveren opnår en eventuel fordel af
arbejdsresultatet.
I tvivlstilfælde tillægges det også betydning, om den unge får løn eller
andet
vederlag.
Det er altid en
konkret vurdering, om der udføres arbejde for en arbejdsgiver. Der kan derfor
være opgaver i det enkelte praktikforhold, der betragtes som arbejde for en
arbejdsgiver. Omvendt er der også opgaver, der ikke kan betragtes som arbejde
for en arbejdsgiver.
Elevers
erhvervspraktik og praktik som led i et kombinationsforløb betragtes efter en
konkret vurdering som arbejde for en arbejdsgiver.”
5. Nyt efter klagen:
Arbejdsmiljøklagenævnet
har modtaget følgende nye oplysninger efter klagen og Arbejdstilsynets
udtalelse:
Brev af 17.
oktober 2005 fra formand , hvor af blandt andet fremgår:
”
Vi har taget ad
notam at klagen har opsættende virkning indtil AKN´s afgørelse kan foreligge.
Som det fremgår
af vedlagte høringssvar fra 15.10.05, har sagen vidtrækkende principielle
konsekvenser for frivillige organisationer og frivilligt arbejde i Danmark.
Derfor
lægger vi afgørende vægt på, at det juridiske grundlag er i orden og klart
hjemlet. Efter vor formening er dette ikke tilfældet i Arbejdstilsynets
definitioner og tolkninger af især SIO bkdtg´ §
4.”
6. Regler:
Lov om
arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005:
Formål og
område
§ 2.
Loven omfatter arbejde for en
arbejdsgiver.
Stk. 2.
Undtaget er
1)
arbejde i
arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,
2)
arbejde, der
udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til
hans husstand, jf. dog § 59,
3)
arbejde, der udføres
af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.
Stk. 3.
Følgende bestemmelser omfatter også arbejde,
der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i
stk. 2:
1)
§ 20 om flere
arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 30-36 om leverandører m.fl.
og
§ 37 om bygherrer m.v.,
2)
§§ 38 og 39, for
så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede arbejder,
samt § 41,
3)
§§ 45-47 om
tekniske hjælpemidler m.v.,
4)
kapitel 8 om stoffer
og materialer,
5)
§ 58 om
vejtransport.
Sikkerhedsorganisation
§ 6.
I virksomheder med 10 ansatte eller
derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.
§ 7.
I virksomheder med 20 ansatte eller
derover, jf. dog § 8, stk. 7, skal der oprettes et
sikkerhedsudvalg.
Er der i virksomheden oprettet en eller to sikkerhedsgrupper, udgør
sikkerhedsgruppens eller -gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller
en
ansvarlig repræsentant for denne sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere
sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer
og
arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til et
sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant
for
denne indtræder. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og
orientere
om samt føre kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for
virksomheden.
§ 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for
sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om
deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og
sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af
sikkerhedsarbejdet.
§ 77.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at
forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af
loven, bringes i orden straks eller inden en frist.
Beskæftigelsesministeriets
bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde, som ændret ved Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 491 af
20.
juni 2002:
Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
§ 2.
I
virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet
organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.
Stk. 2.
Alle ansatte,
der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til
arbejdsmiljølovens
§ 23 og § 24 medregnes, jf. stk. 1.
§ 4.
Ved
kontorarbejde og andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker,
herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes ved
organiseringen
af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter § 2 kun ansatte der er beskæftiget
10
timer eller derover ugentligt.
Stk. 2.
Ved organisering
af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomheder i øvrigt med under 10
ansatte medregnes kun ansatte, der er beskæftiget 10 timer ugentligt eller
derover.
Sikkerhedsudvalg
§ 12.
I
virksomheder, hvor der er beskæftiget 20 ansatte eller derover, skal
virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde planlægges og koordineres af et
sikkerhedsudvalg, jf. dog § 4.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sikkerhedsorganisation skal etableres i den juridiske enhed Retsinformation · 21. maj 2007
- Ophævelse af Arbejdstilsynets påbud om etablering af sikkerhedsorganisation i en aftenskole. Retsinformation · 4. juni 2007
- Sikkerhedsorganisation for aktiverede i kommune Retsinformation · 26. juni 2007
- En koncern med fælles sikkerhedsorganisation Retsinformation · 12. november 2009
- Ophævelse af påbud om etablering af sikkerhedsorganisation, da der var under 10 ansatte i virksomheden Retsinformation · 27. februar 2008
- Dispensation fra reglerne om sikkerhedsorganisation Retsinformation · 11. november 2002
Lignende dokumenter
- Arbejdspladsvurdering - psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede rådgivere Retsinformation · 27. april 2007
- Sikkerhedsorganisation ved biograf med stor udskiftning blandt personalet. Studerende med fritidsjob. Billetsælgernes arbejde er omfattet af undtagelsen om butiksansattes arbejdstid. Retsinformation · 4. juni 2007
- En selvejende institution (produktionsenhed) skulle vurderes uafhængigt af paraplyorganisationen (den juridiske enhed) i forbindelse med sikkerhedsorganisation. Realitetsbehandling trods for sen klage. Retsinformation · 2. november 2006
- En koncern med fælles sikkerhedsorganisation Retsinformation · 12. november 2009
- Sikkerhedsorganisation for aktiverede i kommune Retsinformation · 26. juni 2007
- Ophævelse af påbud om etablering af sikkerhedsorganisation, da der var under 10 ansatte i virksomheden Retsinformation · 27. februar 2008