Spring til indhold

Retsinformation

Sikkerhedsorganisation - psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede medarbejdere

KEN nr 10301 af 21/12/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet7. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Sikkerhedsorganisation

- psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede medarbejdere

Arbejdsmiljøklagenævnet

har på møde den 19. december 2006 behandlet virksomhedens klage over

Arbejdstilsynets afgørelse af 21. juli 2005 om påbud om etablering af

sikkerhedsorganisation og sikkerhedsudvalg.

Klagenævnet

traf følgende

A F G Ø R E L S E

X skal ikke

oprette sikkerhedsorganisation og sikkerhedsudvalg.

Arbejdsmiljøklagenævnet

ændrer således Arbejdstilsynets afgørelse af 21. juli 2005.

B E G R U N D

E

L

S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund:

–

at X havde ansat tre lønnede psykologer, en

regnskabsmedarbejder og en rengøringsmedarbejder, da Arbejdstilsynet besøgte

virksomheden i juni 2005

–

at X havde ca. 30 frivillige, ulønnede

psykologer

–

at de frivillige, ulønnede psykologer, der

fungerer som rådgivere, maksimalt arbejder otte timer om ugen i rådgivningen.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt til grund, at

det følger af arbejdsmiljølovens § 6, stk. 1, at der i virksomheder med 10

Læs alt

ansatte eller derover skal være en sikkerhedsorganisation.

Ifølge lovens § 7, stk. 1, skal der

i virksomheder med

20 ansatte eller derover oprettes et sikkerhedsudvalg.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at de frivillige, ulønnede psykologer som

udgangspunkt skal medregnes som antal ansatte, når der skal vurderes, om X er

omfattet af pligten til at oprette sikkerhedsorganisation og

sikkerhedsudvalg.

Klagenævnet har

lagt vægt på, at de frivillige psykologer i forhold til rådgivningen

underskriver en kontrakt - ”samarbejdsaftale med frivillig” -, som

indebærer,

at de frivillige må anses for at have forpligtet sig til at stille deres

arbejdskraft til rådighed for rådgivningen.

Klagenævnet

vurderer således, at kontrakten kan sammenlignes med en egentlig løn- og

ansættelseskontrakt.

Klagenævnet har

i den forbindelse lagt vægt på, at de frivillige forpligter sig til at tage

som

minimum en akutvagt og en telefonvagt om måneden samt til at have mindst to

klientforløb ad gangen, og at de frivillige forpligter sig til at arbejde i

rådgivningen i mindst seks måneder.

Klagenævnet

finder imidlertid, at arbejdet som frivillig, ulønnet psykolog i rådgivningen

kan sidestilles med kontorarbejde og andet administrativt arbejde, således at

de frivillige kun skal medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og

sundhedsarbejdet

i det omfang, de er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt.

Der henvises

herved til, at det fremgår af § 4, stk. 1 i bekendtgørelse om virksomhedernes

sikkerheds- og sundhedsarbejde, at ved kontor og andet administrativt arbejde

og ved arbejde i butikker, herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende,

medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter § 2 kun

ansatte, de er beskæftiget 10 timer ugentlig eller derover.

R E G L E R

Klagenævnet

henviser til:

–

§ 2, § 6, stk. 1, § 7,

stk. 1, § 8, stk. 1, § 76, stk. 1 og § 77 stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf.

lovbekendtgørelse nr. 268 af 13. marts 2005

–

§ 2, stk. 1, § 4 og §

12, stk. 1 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni

2001

om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som ændret ved

Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002.

–

§ 3 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om

tilsynsbog og tilsynsrapporter.

.

Arbejdstilsynet

fremstiller sagen på følgende måde, jf. påbud af 21. juli 2005:

”Arbejdstilsynet

har besøgt X den 30. juni 2005. Ved besøget talte Arbejdstilsynet med

kredsformand

, bestyrelsesmedlem , bestyrelsesmedlem , bestyrelsesmedlem og frivillig

,

ansat vikar for daglig leder, regnskabsfører , frivillig , frivillig .

Virksomheden har i høringssvar af 15. juli

2005 bestridt, at frivillige kan sidestilles med lønnede ansatte.

Arbejdstilsynet vurderer, at de frivillige

har forpligtet sig til at yde det frivillige arbejde og at de derfor er

omfattet af reglerne om sikkerhedsrepræsentation.

Beskrivelse

Det blev

oplyst, at virksomheden beskæftiger i alt 30 personer. Der var ikke etableret

sikkerhedsorganisation, idet der ikke var valgt en eller flere

sikkerhedsrepræsentanter som sammen med en eller flere arbejdsledere kunne

udgøre en eller flere sikkerhedsgrupper. Der var som følge heraf heller ikke

noget sikkerhedsudvalg.”

2. Arbejdstilsynets afgørelse:

Arbejdstilsynet

traf den 21. juli 2005 følgende afgørelse:

”

Påbud

Det påbydes X at

etablere sikkerhedsorganisation. Det påbydes endvidere virksomheden at

oprette

et sikkerhedsudvalg, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan planlægges og

koordineres.

Påbudet skal

efterkommes

senest lørdag den 1. oktober

2005.

Hvis påbudet

ikke efterkommes inden fristen, vil der normalt blive indgivet

politianmeldelse

Hjemmel

–

Arbejdsministeriets

lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som

ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, lov nr. 437 af 10. juni 2002, lov nr.

191 af 24. marts 2004 og lov nr. 425 af 9. juni 2004, § 6, stk. 1, § 7, stk.

1

og 77, stk. 1 og § 15a

–

Beskæftigelsesministeriets

bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde, som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002 og

bekendtgørelse nr. 557 af 17. juni 2004, § 2, og § 12, stk. 1.

Vejledning

Det følger af

arbejdsmiljølovens § 6, stk. 1, at virksomheder med 10 ansatte eller derover

skal organisere arbejdet med sikkerhed og sundhed.

Endvidere

følger af reglerne, at arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejdet

etableres.

Heri ligger, at de ansatte bør have rimelig tid og lejlighed til at vælge en

sikkerhedsrepræsentant.

Arbejdslederen

for en afdeling eller et arbejdsområde udgør sammen med

sikkerhedsrepræsentanten

sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende

arbejdsområde.

Er der

beskæftiget 20 ansatte eller derover på virksomheden, skal der ifølge

arbejdsmiljølovens § 7, stk. 1, oprettes et sikkerhedsudvalg. På større

virksomheder kan der oprettes flere sikkerhedsudvalg.

Sikkerhedsudvalget

består af repræsentanter fra sikkerhedsgrupperne samt som formand

virksomhedens

leder eller en ansvarlig repræsentant, udpeget af denne.

Er der mere end

to sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2

medlemmer

og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne vælger imellem sig 2 medlemmer til

udvalget, hvori virksomhedslederen eller en ansvarlig repræsentant for denne

indtræder.

I Xs psykologiske

rådgivning skal der altså dannes en sikkerhedsgruppe bestående af en

sikkerhedsrepræsentant og en ledelsesrepræsentant (f.eks. den daglige leder

på

stedet). Derudover skal der dannes et sikkerhedsudvalg. Sikkerhedsudvalget

kan

udgøres af samme personer, som er i sikkerhedsgruppen, men som

sikkerhedsudvalg

skal de mødes hvert halve år og der skal tages referat på møderne.

Arbejdstilsynet anbefaler at arbejdsgiver (i Xs psykologiske rådgivning

repræsenteret ved kredsformanden) er formand for sikkerhedsudvalget.

Såfremt

sikkerhedsrepræsentanten eller arbejdslederen i en sikkerhedsgruppe, der

etableres, ikke har deltaget i arbejdsmiljøuddannelse i form af en §

9-uddannelse eller såfremt uddannelsen er gennemført før 1. april 1991, skal

personen tilmeldes en arbejdsmiljøuddannelse inden 4 uger efter valg og have

gennemført uddannelsen indenfor en periode på 8 måneder, jf.

Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 457 af 14. juni 1999 om sikkerhedsgruppens

arbejdsmiljøuddannelse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1099 af 12.

december

2002, bekendtgørelse nr. 558 af 17. juni 2004 og bekendtgørelse nr. 1505 af

2l.

december 2004, § 12.

Der henvises i

øvrigt til bekendtgørelser, vejledninger og andet informationsmateriale om

virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde samt sikkerhedsgruppens

arbejdsmiljøuddannelse på Arbejdstilsynets hjemmeside (www.at.dk).

Tilbagemelding

Arbejdstilsynet

skal

senest lørdag den 8. oktober 2005

have modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet. Meddelelsen skal

gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket.

Pligten til at

foretage tilbagemelding er fastsat efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr.

235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter samt arbejdsmiljølovens

§

76, stk. 1.

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet:

Formand X har

den 18. august 2005 klaget over afgørelsen:

Klagen har

følgende indhold:

”På vegne af Xs

bestyrelse skal jeg herved anke Arbejdstilsynets (AT) afgørelser af 21.7.05

vedr. påbud om etabl. af sikkerhedsorganisation (SO) -og udvalg samt påbud om

arbejdspladsvurdering (APV).

Vi henviser til

det af cand.jur. udarbejdede juridiske responsum af 15.8.05, som det

egentlige grundlag for anken. Vi henviser til de i vort høringssvar tidl.

afgivne argumenter, især den af Arbejdstilsynets, efter vor mening,

grundlæggende fejlagtige vurdering af, at man kan sidestille frivillige

psykologer med lønnet ansat personale. Ingen af vores frivillige psykologer i

Xs

Psykologiske Rådgivning (PR) arbejder mere end max. 6-8 timer pr. uge, nogle

færre og andre mindre. Den frivillighedskontrakt som psykologerne

underskriver

i forhold til Rådgivningen, kan ikke på nogen måder sammenlignes med en

egentlig løn- og ansættelseskontrakt i.h.t. funktionærloven. Ej heller er der

tale om en sådan forpligtigelse til at yde det frivillige arbejde, som er

omfattet af reglerne om sikkerhedsorganisation.

Det er

afgørende for projektets i forvejen meget anstrengte økonomi, at det ikke

tillægges unødige omkostninger i form af en løbende uddannelse af

sikkerhedsrepræsentanter, drift af sikkerhedsudvalg mv., som ikke pålægges

andre sammenlignelige velgørende-godgørende interesseorganisationer. Der er i

indeværende år ikke budgetteret med sådanne ekstraudgifter, hvilket gør

Arbejdstilsynets

tidsfrister helt uacceptable. Det kan tidligst indbudgetteres i 2006, hvorfor

der samtidig søges om fristforlængelse til min. 1.4.2006.

Ang. APV er

problematikken på sin vis den samme som ovenstående. Der er ikke praksis for,

at offentligt støttede projekter sammenlignelig med PR, pålægges sådanne

krav.

Der er kun 2 30-timers (uge)-stillinger, en rengøringshjælp og en

regnskabsmedarbejder

med hhv. 22 t. + 30 t. pr. md.

Endelig finder

vi omstændighederne omkring AT’s inddragelse i sagen meget påfaldende

i.f.t.

praksis vedr. alment tilsyn som sådan. Det virker ikke velbegrundet, at et

sådant tilsyn udløses ganske kort tid, efter en henvendelse fra 2 frivillige

psykologer, som på baggrund af en intern konflikt, klager til AT over et

psykisk dårligt arbejdsmiljø i PR. Dette har efter bestyrelsens opfattelse

intet på sig, og den omtalte kontrovers skyldes helt andre forhold.

Vi håber at

Arbejdsmiljøklagenævnet vil give os medhold i vores anke, idet vi ikke føler,

at AT på nogen måde har imødekommet vores synspunkter, endsige foretaget en

grundig juridisk gennemgang af hjemmelen til de nævnte påbud.”

4. Arbejdstilsynets udtalelse:

Arbejdstilsynet

har i udtalelse af 29. september 2005 anført følgende i anledning af klagen:

”Arbejdstilsynet

har modtaget vedlagte klage fra X over Arbejdstilsynets afgørelse af 21. juli

2005 om påbud om sikkerhedsorganisation og arbejdspladsvurdering afgivet til

X.

Sagens indhold

Arbejdstilsynet

besøgte den 30. juni 2005 X. Den 1. juli 2005 sendte Arbejdstilsynet

høringsbrev med udkast til påbud om sikkerhedsorganisation og om

arbejdspladsvurdering.

Med brev af 15.

juli 2005, bilagt notat af 13. juli 2005 svarede X på høringen.

I høringssvaret

anførte X bl.a. følgende om frivillige: Xs PR har 2 30-timers ansatte

psykologer, 1 15 timers vikar (psykolog), 1 regnskabsmedarbejder 7,5, t.,

samt

rengøringshjælp 5.5 t. pr. uge. Derudover varetages Rådgivningens primære

arbejdsopgaver af op mod 30 frivillige psykologer med meget varierende

arbejdstid (udgør max 2-3 omregn. årsværk).

Vi bestrider,

at man kan sidestille frivillig arbejdskraft i en interesseorganisation, med

ansatte lønnede medarbejdere i samme org. Det er ikke normal praksis i nogen

sammenlignelig frivillig organisation (f.eks. som o.a. org.) og det vil

såvel praktisk som økonomisk være endog meget vanskeligt at implementere de

af

Arbejdstilsynet påtænkte påbud.

Der er en stor

gennemstrømning af frivillige psykologer og typisk vil rådgivningen blive

brugt

som springbrædt for nyuddannede at få arbejdserfaring, inden de får job.

Der er meget få

psykologer, som har mere end et par års tilknytning til Rådgivningen. Derfor

vil uddannelsen af en sikkerhedsrepræsentant repr. de frivillige være meget

bekostelig, og kræve en løbende sikkerhedsuddannelse hvis man skal sikre

kontinuitet. Det er der slet ikke økonomi til i vores projekt, som

udelukkende

drives for relativt små off. midler.

Xs Psykologrådgivn.

kan altså ikke sidestilles med en alm. privat virksomhed.

Det blev

desuden anført, at X fandt fristerne på påbudene til 1. september og 1.

december meget korte.

I det vedlagte

notat af 13. juli 2005 blev det bl.a. anført, at reglerne om

sikkerhedsorganisation kun gælder ved lønnet arbejde, hvor der betales

ydelser

og at de frivillige i X ikke får vederlag. I lovgivningen kræves det, at der

skal være 10 ansatte for at der skal oprettes sikkerhedsorganisation. I X er

der under 10 ansatte, hvor A-skat er indeholdelsespligtig og hvor

arbejdsgiveren X foretager indberetning til skattevæsenet.

Arbejdstilsynet

sendte den 21. juli 2005 de endelige afgørelser om sikkerhedsorganisation og

arbejdspladsvurdering,

idet det i påbudet om sikkerhedsorganisation blev præciseret, at

Arbejdstilsynet vurderer, at de frivillige har forpligtet sig til at yde det

frivillige arbejde og derfor er omfattet at reglerne om

sikkerhedsorganisation

og i påbudet om APV blev det præciseret, at påbudet gælder både for lønnede

ansatte og for frivillige.

Påbudsfristerne

blev fastsat til 1. oktober 2005 for sikkerhedsorganisation og 1. januar 2006

for arbejdspladsvurdering.

Arbejdstilsynet

sendte desuden et brev hvor der blev redegjort for Arbejdstilsynets praksis

vedr. frivillig arbejdskraft.

I sagen

foreligger den samarbejdsaftale, som indgås mellem X og den frivillige. I

henhold til aftalen forpligter den frivillige sig til at følge en række

anvisninger om arbejdet. Det fremgår desuden at den frivillige ikke må tage

klienter

fra psykologrådgivningen i andet regi. Den frivillige får betalt transport og

er forsikret.

Den 18. august

2005 klager X over afgørelserne og vedlægger notat af 15. august 2005.

Klagens indhold

X København

anfører bl.a.:

Ingen af vores

frivillige psykologer i Xs Psykologiske Rådgivning (PR) arbejder mere end

max.

6-8 timer pr. uge, nogle færre og andre mindre. Den frivillighedskontrakt som

psykologerne underskriver i forhold til Rådgivningen, kan ikke på nogen måder

sammenlignes med en egentlig løn- og ansættelseskontrakt i.h.t.

funktionærloven. Ejheller er der tale om en sådan forpligtigelse til at yde

det

frivillige arbejde, som er omfattet af reglerne om sikkerhedsorganisation.

Det er

afgørende for projektets i forvejen meget anstrengte økonomi, at det ikke

tillægges unødige omkostninger i form af en løbende uddannelse af

sikkerhedsrepræsentanter, drift af sikkerhedsudvalg mv., som ikke pålægges

andre sammenlignelige velgørende-godgørende interesseorganisationer. Der er i

indeværende år ikke budgetteret med sådanne ekstraudgifter, hvilket gør

Arbejdstilsynets

tidsfrister helt uacceptable. Det kan tidligst indbudgetteres i 2006, hvorfor

der samtidig søges om fristforlængelse til min. 1.4.2006. Ang. APV er

problematikken på sin vis den samme som ovenstående. Der er ikke praksis for,

at offentligt støttede projekter sammenlignelig med PR, pålægges sådanne

krav.

Der er kun 2 30- timers (uge)-stillinger, en rengøringshjælp og en

regnskabsmedarbejder med hhv. 22 t. + 30 t. pr. md.

Arbejdstilsynets sagsbehandling

Det fremgår af

høringssvarene, at X også klager over Arbejdstilsynets vejledninger om

psykisk

arbejdsmiljø. I nærværende klagesag behandles kun spørgsmålet om frivilligt

arbejde i relation til arbejdsmiljøloven, medens de øvrige forhold behandles

gennem det almindelige forvaltningsmæssige klagesystem.

Der er ikke

sendt kvitteringsbrev i sagen, men Arbejdstilsynet har i dag meddelt klager,

at

sagen om de frivillige er oversendt til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Arbejdstilsynets vurdering

Af den

kommenterede Arbejdsmiljølov, Juristforbundets Forlag 1978, fremgår bl.a.

følgende til lovens § 2, stk. 1: For at arbejdet er omfattet af loven må det

normalt kræves, at der er tale om et egentligt tjenesteforhold, d.v.s.

arbejdsgiveren har en vis bestemmelsesret med hensyn til arbejdets udførelse

og

ret til at føre tilsyn hermed, og at den der udfører arbejdet, stiller sin

arbejdskraft til rådighed og har en pligt til at følge de givne instruktioner

og i det hele har et vist underordnelsesforhold til den, for hvem arbejdet

udføres. Vejledende for om der er tale om et arbejde for en arbejdsgiver kan

i

mange tilfælde være, om pågældende skal forsikres efter lovgivningen om

arbejdsskadeforsikring.

Som det

fremgår, er der tale om en række forhold der er bestemmende for, om der er

tale

om arbejde for en arbejdsgiver og bedømmelsen heraf vil derfor bero på en

konkret vurdering med afvejning af de hovedhensyn, der indgår ved

fortolkningen

af bestemmelsen.

Det er på denne

baggrund Arbejdstilsynets vurdering, at der ved frivilligt (ulønnet) arbejde

enten kan være tale om frivilligt arbejde, hvor den frivillige ikke er

forpligtet til at møde op og yde en arbejdsindsats, f. eks. vil følgende kun

være omfattet af lovens udvidede område - forældres arbejde med oprydning og

renovering af en børneinstitutions legeplads.

Er der derimod

tale om frivilligt arbejde, hvor den frivillige har forpligtet sig til at yde

en arbejdsindsats fast, f. eks. et par timer om ugen, kan der være tale om

arbejde for en arbejdsgiver. Det kan f.eks. være tilfældet for frivilligt

butiksarbejde i genbrugsbutikker.

Det er

Arbejdstilsynets vurdering, at reglerne om sikkerhedsorganisation og

arbejdspladsvurdering normalt gælder i sidstnævnte tilfælde.

Arbejdstilsynet

vurderer, at de frivillige i X har forpligtet sig til at yde en arbejdsydelse

og derfor er omfattet af bestemmelserne om sikkerhedsorganisation og

arbejdspladsvurdering.

Der kan endelig

om praksis vedr. arbejdsmiljølovens § 2, stk. 1, henvises til AT-Meddelelse

nr.

4.01.6 om arbejdsmiljølovgivningens anvendelse for elever i erhvervspraktik,

hvor bl.a. følgende er angivet:

Afgørende for,

om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver i arbejdsmiljølovens forstand,

er, om

–

den unge udfører

arbejde, der kan sidestilles med eller har overvejende lighed med det

arbejde,

ansatte udfører

–

den unge har pligt til

at stille sin personlige arbejdskraft til rådighed

–

den unge er undergivet

instruktionsbeføjelse og kontrol

–

der stilles arbejdsrum

og nødvendige materialer til rådighed.

Endvidere har

det betydning, om arbejdsgiveren opnår en eventuel fordel af

arbejdsresultatet.

I tvivlstilfælde tillægges det også betydning, om den unge får løn eller

andet

vederlag.

Det er altid en

konkret vurdering, om der udføres arbejde for en arbejdsgiver. Der kan derfor

være opgaver i det enkelte praktikforhold, der betragtes som arbejde for en

arbejdsgiver. Omvendt er der også opgaver, der ikke kan betragtes som arbejde

for en arbejdsgiver.

Elevers

erhvervspraktik og praktik som led i et kombinationsforløb betragtes efter en

konkret vurdering som arbejde for en arbejdsgiver.”

5. Nyt efter klagen:

Arbejdsmiljøklagenævnet

har modtaget følgende nye oplysninger efter klagen og Arbejdstilsynets

udtalelse:

Brev af 17.

oktober 2005 fra formand , hvor af blandt andet fremgår:

”

Vi har taget ad

notam at klagen har opsættende virkning indtil AKN´s afgørelse kan foreligge.

Som det fremgår

af vedlagte høringssvar fra 15.10.05, har sagen vidtrækkende principielle

konsekvenser for frivillige organisationer og frivilligt arbejde i Danmark.

Derfor

lægger vi afgørende vægt på, at det juridiske grundlag er i orden og klart

hjemlet. Efter vor formening er dette ikke tilfældet i Arbejdstilsynets

definitioner og tolkninger af især SIO bkdtg´ §

4.”

6. Regler:

Lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005:

Formål og

område

§ 2.

Loven omfatter arbejde for en

arbejdsgiver.

Stk. 2.

Undtaget er

1)

arbejde i

arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,

2)

arbejde, der

udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til

hans husstand, jf. dog § 59,

3)

arbejde, der udføres

af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Stk. 3.

Følgende bestemmelser omfatter også arbejde,

der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i

stk. 2:

1)

§ 20 om flere

arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 30-36 om leverandører m.fl.

og

§ 37 om bygherrer m.v.,

2)

§§ 38 og 39, for

så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede arbejder,

samt § 41,

3)

§§ 45-47 om

tekniske hjælpemidler m.v.,

4)

kapitel 8 om stoffer

og materialer,

5)

§ 58 om

vejtransport.

Sikkerhedsorganisation

§ 6.

I virksomheder med 10 ansatte eller

derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.

§ 7.

I virksomheder med 20 ansatte eller

derover, jf. dog § 8, stk. 7, skal der oprettes et

sikkerhedsudvalg.

Er der i virksomheden oprettet en eller to sikkerhedsgrupper, udgør

sikkerhedsgruppens eller -gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller

en

ansvarlig repræsentant for denne sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere

sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer

og

arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til et

sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant

for

denne indtræder. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og

orientere

om samt føre kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for

virksomheden.

§ 8.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for

sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om

deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og

sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af

sikkerhedsarbejdet.

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at

forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af

loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Beskæftigelsesministeriets

bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde, som ændret ved Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 491 af

20.

juni 2002:

Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

§ 2.

I

virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet

organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.

Stk. 2.

Alle ansatte,

der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til

arbejdsmiljølovens

§ 23 og § 24 medregnes, jf. stk. 1.

§ 4.

Ved

kontorarbejde og andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker,

herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes ved

organiseringen

af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter § 2 kun ansatte der er beskæftiget

10

timer eller derover ugentligt.

Stk. 2.

Ved organisering

af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomheder i øvrigt med under 10

ansatte medregnes kun ansatte, der er beskæftiget 10 timer ugentligt eller

derover.

Sikkerhedsudvalg

§ 12.

I

virksomheder, hvor der er beskæftiget 20 ansatte eller derover, skal

virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde planlægges og koordineres af et

sikkerhedsudvalg, jf. dog § 4.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter