Arbejdspladsvurdering - psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede rådgivere
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Arbejdspladsvurdering
- psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede rådgivere
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. november
2006 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 21.
juli
2005 om arbejdspladsvurdering.
Klagenævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
X skal gennemføre arbejdspladsvurdering.
Pligten til at gennemføre arbejdspladsvurdering
omfatter også de frivillige ulønnede rådgivere.
Klagenævnet tiltræder således Arbejdstilsynets
afgørelse af 21. juli 2005.
Klagenævnets afgørelse skal efterkommes
senest den 7. maj 2007.
Tilbagemelding om efterkommelse af påbudet skal ske til
Arbejdstilsynet
senest den 14. maj 2007.
B E G R U N D
E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund:
–
at X ikke havde
gennemført en arbejdspladsvurdering, da Arbejdstilsynet besøgte virksomheden
den 30. juni 2005,
–
at det fremgår af
virksomhedens høringssvar af 15. juli 2005, at X havde ansat tre lønnede
psykologer
(heraf en vikar), en regnskabsmedarbejder og en rengøringsmedarbejder
Læs alt
–
at X herudover havde
ca. 30 frivillige ulønnede rådgivere, der maksimalt arbejdede i rådgivningen
6-8 timer om ugen.
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at det følger
af arbejdsmiljølovens § 15a, stk. 1, at alle virksomheder, der har ansatte,
har
pligt til at gennemføre arbejdspladsvurdering.
Klagenævnet finder, at pligten til at gennemføre
arbejdspladsvurdering også omfatter de frivillige ulønnede rådgivere, idet
klagenævnet anser dem for ansatte på grund af den aftale -
”Samarbejdsaftale
med frivillig” - som de frivillige underskriver i forhold til
rådgivningen.
Klagenævnet vurderer på baggrund af aftalen, at de
frivillige har pligt til at stille deres arbejdskraft til rådighed for
rådgivningen, og at aftalen kan sammenlignes med en egentlig løn- og
ansættelseskontrakt.
Klagenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de
frivillige ifølge aftalen blandt andet forpligter sig til at tage som minimum
en akutvagt og en telefonvagt om måneden samt til at have mindst to
klientforløb af gangen, og at de frivillige forpligter sig til at arbejde i
rådgivningen i mindst seks måneder.
For så vidt angår det i klagen anførte om, at de
frivillige kun arbejder i rådgivningen i 6-8 timer om ugen bemærker
klagenævnet, at det er uden betydning for virksomhedens pligt til at
gennemføre
arbejdspladsvurdering, hvor mange timer de enkelte ansatte arbejder.
R E G L E R
Klagenævnet henviser til:
–
§ 2, stk. 1, § 15a, §
76, stk. 1 og § 77, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr.
268
af 13. marts 2005
–
§ 1, stk. 1, § 6a og §
6b i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets
udførelse
–
§ 3 i Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter
1. Sagsforløb:
Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde, jf.
påbud af 21. juli 2005:
”Arbejdstilsynet har besøgt X den 30. juni 2005. Ved
besøget talte
Arbejdstilsynet med kredsformand , bestyrelsesmedlem ,
bestyrelsesmedlem , bestyrelsesmedlem og frivillig , ansat vikar for
daglig
leder, regnskabsfører , frivillig , frivillig .
I notat til
høringssvar af 15. juli 2005 findes det uklart, hvem der er omfattet af
påbudet.
Arbejdstilsynet
skal herved præcisere, at påbudet om arbejdspladsvurdering gælder både for
lønnede
ansatte og for frivillige.
Beskrivelse
Det blev oplyst, at virksomheden ikke har gennemført en
arbejdspladsvurdering (APV). Virksomheden har ansatte og er derfor omfattet
af
reglerne om arbejdspladsvurdering.”
2.
Arbejdstilsynets afgørelse:
Arbejdstilsynet traf den 21. juli 2005 følgende
afgørelse:
”Påbud
Det påbydes X at gennemføre arbejdspladsvurdering.
Påbudet skal efterkommes
senest søndag den 1. januar 2006.
Hvis påbudet ikke efterkommes inden fristen, vil der
normalt blive indgivet politianmeldelse
Hjemmel
–
Arbejdsministeriets
lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som
ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, lov nr. 437 af 10. juni 2002, lov nr.
191 af 24. marts 2004 og lov nr. 425 af 9. juni 2004, § 77, stk. 1 og § 15a
–
Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr.
559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 6a og § 6b
Vejledning
Det følger af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, at
arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig
arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen.
Arbejdspladsvurderingen skal indeholde
–
Identifikation og
kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold
–
Beskrivelse og
vurdering af arbejdsmiljøproblemer
–
Inddragelse af
virksomhedens sygefravær
–
Prioritering og
opstilling af afhandlingsplan for løsning af virksomhedens problemer
–
Retningslinier for hvordan
der følges op på handlingsplanen
Endvidere skal arbejdsgiveren sørge for, at
virksomhedens sikkerhedsorganisation inddrages i og deltager i hele processen
vedrørende planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opfølgningen
på
arbejdspladsvurderingen. Sikkerhedsorganisationens inddragelse skal være
dokumenteret ved påtegning af arbejdspladsvurderingen.
I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes
sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde inddrages i
udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen.
Arbejdstilsynet har udarbejdet At-vejledning D. 1.1
Arbejdspladsvurdering, der informerer om reglerne for udarbejdelse og
revision
af arbejdspladsvurdering.
Tilbagemelding
Arbejdstilsynet skal
senest den søndag den 8. januar 2006
have modtaget meddelelse om,
hvordan påbudet er efterkommet. Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte
tilbagemeldingsblanket.
Pligten til at foretage tilbagemelding er fastsat efter
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og
tilsynsrapporter
samt arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1.
”
3. Klagen til
Arbejdsmiljøklagenævnet:
Formand har den 18. august 2005 på vegne af X klaget
over afgørelsen.
Klagen har følgende indhold:
”På vegne af Xs bestyrelse skal jeg herved anke
Arbejdstilsynets (AT) afgørelser af 21.7.05 vedr. påbud om etabl. af
sikkerhedsorganisation (SO) og -udvalg samt påbud om arbejdspladsvurdering
(APV).
Vi henviser til det af cand.jur. udarbejdede
juridiske responsum af 15.8.05, som det egentlige grundlag for anken. Vi
henviser til de i vort høringssvar tidl. afgivne argumenter, især den af
Arbejdstilsynets,
efter vor mening, grundlæggende fejlagtige vurdering af, at man kan
sidestille
frivillige psykologer med lønnet ansat personale. Ingen af vores frivillige
psykologer i Xs psykologiske rådgivning (PR) arbejder mere end max. 6-8 timer
pr. uge, nogle færre og andre mindre. Den frivillighedskontrakt som
psykologerne underskriver i forhold til Rådgivningen, kan ikke på nogen måder
sammenlignes med en egentlig løn- og ansættelseskontrakt i.h.t.
funktionærloven. Ej heller er der tale om en sådan forpligtigelse til at yde
det frivillige arbejde, som er omfattet af reglerne om
sikkerhedsorganisation.
Det er afgørende for projektets i forvejen meget
anstrengte økonomi, at det ikke tillægges unødige omkostninger i form af en
løbende uddannelse af sikkerhedsrepræsentanter, drift af sikkerhedsudvalg
mv.,
som ikke pålægges andre sammenlignelige velgørende-godgørende
interesseorganisationer. Der er i indeværende år ikke budgetteret med sådanne
ekstraudgifter, hvilket gør Arbejdstilsynets tidsfrister helt uacceptable.
Det
kan tidligst indbudgetteres i 2006, hvorfor der samtidig søges om
fristforlængelse til min. 1.4.2006.
Ang. APV er problematikken på sin vis den samme som
ovenstående. Der er ikke praksis for, at offentligt støttede projekter
sammenlignelig med PR, pålægges sådanne krav. Der er kun 2 30-timers
(uge)-stillinger, en rengøringshjælp og en regnskabsmedarbejder med hhv. 22
t.
+ 30 t. pr. md.
Endelig finder vi omstændighederne omkring AT’s
inddragelse i sagen meget påfaldende i.f.t. praksis vedr. alment tilsyn som
sådan. Det virker ikke velbegrundet, at et sådant tilsyn udløses ganske kort
tid, efter en henvendelse fra 2 frivillige psykologer, som på baggrund af en
intern konflikt, klager til AT over et psykisk dårligt arbejdsmiljø i PR.
Dette
har efter bestyrelsens opfattelse intet på sig, og den omtalte kontrovers
skyldes helt andre forhold.
Vi håber at Arbejdsmiljøklagenævnet vil give os medhold
i vores anke, idet vi ikke føler, at AT på nogen måde har imødekommet vores
synspunkter, endsige foretaget en grundig juridisk gennemgang af hjemmelen
til
de nævnte påbud.”
4.
Arbejdstilsynets udtalelse:
Arbejdstilsynet har i udtalelse af 29. september 2005
anført følgende i anledning af klagen:
”Arbejdstilsynet har modtaget vedlagte klage fra X over
Arbejdstilsynets afgørelse af 21. juli 2005 om påbud om
sikkerhedsorganisation
og arbejdspladsvurdering afgivet til X..
Sagens indhold
Arbejdstilsynet besøgte den 30. juni 2005 X. Den 1.
juli 2005 sendte Arbejdstilsynet høringsbrev med udkast til påbud om
sikkerhedsorganisation og om arbejdspladsvurdering.
Med brev af 15. juli 2005, bilagt notat af 13. juli
2005 svarede X på høringen.
I høringssvaret anførte X bl.a. følgende om frivillige:
Xs Psykologiske Rådgivning har 2 30-timers ansatte
psykologer, 1 15 timers vikar (psykolog), 1 regnskabsmedarbejder 7,5, t.,
samt
rengøringshjælp 5.5 t. pr. uge. Derudover varetages Rådgivningens primære
arbejdsopgaver af op mod 30 frivillige psykologer med meget varierende
arbejdstid (udgør max-2-3 omregn. årsværk).
Vi bestrider, at man kan sidestille frivillig
arbejdskraft i en interesseorganisation, med ansatte lønnede medarbejdere i
samme org. Det er ikke normal praksis i nogen sammenlignelig frivillig
organisation
(f.eks. som .) og det vil såvel praktisk som økonomisk være endog meget
vanskeligt at implementere de af Arbejdstilsynet påtænkte påbud.
Der er en stor gennemstrømning af frivillige psykologer
og typisk vil rådgivningen blive brugt som springbrædt for nyuddannede for at
få arbejdserfaring, inden de får job.
Der er meget få psykologer, som har mere end et par års
tilknytning til Rådgivningen. Derfor vil uddannelsen af en
sikkerhedsrepræsentant repr. de frivillige være meget bekostelig, og kræve en
løbende sikkerhedsuddannelse hvis man skal sikre kontinuitet. Det er der slet
ikke økonomi til i vores projekt, som udelukkende drives for relativt små
off.
midler.
Xs Psykologrådgivn. kan altså ikke sidestilles med en
alm. privat virksomhed.
Det blev desuden anført, at X fandt fristerne på
påbudene til 1. september og 1. december meget korte.
I det vedlagte notat af 13. juli 2005 blev det bl.a.
anført, at reglerne om sikkerhedsorganisation kun gælder ved lønnet arbejde,
hvor der betales ydelser og at de frivillige i X ikke får vederlag. I
lovgivningen
kræves det, at der skal være 10 ansatte for at der skal oprettes
sikkerhedsorganisation.
I X er der under 10 ansatte, hvor A-skat er indeholdelsespligtig og hvor
arbejdsgiveren X foretager indberetning til skattevæsenet.
Arbejdstilsynet sendte den 21. juli 2005 de endelige
afgørelser om sikkerhedsorganisation og arbejdspladsvurdering, idet det i
påbudet om sikkerhedsorganisation blev præciseret, at Arbejdstilsynet
vurderer,
at de frivillige har forpligtet sig til at yde det frivillige arbejde og
derfor
er omfattet af reglerne om sikkerhedsorganisation og i påbudet om APV blev
det
præciseret, at påbudet gælder både for lønnede ansatte og for frivillige.
Påbudsfristerne blev fastsat til 1. oktober 2005 for
sikkerhedsorganisation og 1. januar 2006 for arbejdspladsvurdering.
Arbejdstilsynet sendte desuden et brev hvor der blev
redegjort for Arbejdstilsynets praksis vedr. frivillig arbejdskraft.
I sagen foreligger den samarbejdsaftale, som indgås
mellem X og den frivillige. I henhold til aftalen forpligter den frivillige
sig
til at følge en række anvisninger om arbejdet. Det fremgår desuden at den
frivillige ikke må tage klienter fra psykologrådgivningen i andet regi. Den
frivillige får betalt transport og er forsikret.
Den 18. august 2005 klager X over afgørelserne og
vedlægger notat af 15. august 2005.
Klagens indhold
X anfører bl.a.:
Ingen af vores frivillige psykologer i Xs Psykologiske
Rådgivning (PR) arbejder mere end
max.
6-8 timer pr. uge, nogle færre og andre mindre. Den frivillighedskontrakt som
psykologerne underskriver i forhold til Rådgivningen, kan ikke på nogen måder
sammenlignes med en egentlig løn- og ansættelseskontrakt i.h.t.
funktionærloven. Ej heller er der tale om en sådan forpligtigelse til at yde
det frivillige arbejde, som er omfattet af reglerne om
sikkerhedsorganisation.
Det er afgørende for projektets i forvejen meget
anstrengte økonomi, at det ikke tillægges unødige omkostninger i form af en
løbende uddannelse af sikkerhedsrepræsentanter, drift af sikkerhedsudvalg
mv.,
som ikke pålægges andre sammenlignelige velgørende-godgørende
interesseorganisationer. Der er i indeværende år ikke budgetteret med sådanne
ekstraudgifter, hvilket gør Arbejdstilsynets tidsfrister helt uacceptable.
Det
kan tidligst indbudgetteres i 2006, hvorfor der samtidig søges om
fristforlængelse til min. 1.4.2006. Ang. APV er problematikken på sin vis den
samme som ovenstående. Der er ikke praksis for, at offentligt støttede
projekter
sammenlignelig med PR, pålægges sådanne krav. Der er kun 2 30- timers
(uge)-stillinger, en rengøringshjælp og en regnskabsmedarbejder med hhv. 22
t.
+ 30 t. pr. md.
Arbejdstilsynets
sagsbehandling
Det fremgår af høringssvarene, at X også klager over
Arbejdstilsynets vejledninger om psykisk arbejdsmiljø. I nærværende klagesag
behandles kun spørgsmålet om frivilligt arbejde i relation til
arbejdsmiljøloven, medens de øvrige forhold behandles gennem det almindelige
forvaltningsmæssige klagesystem.
Der er ikke sendt kvitteringsbrev i sagen, men
Arbejdstilsynet har i dag meddelt klager, at sagen om de frivillige er
oversendt til Arbejdsmiljøklagenævnet.
Arbejdstilsynets
vurdering
Af den kommenterede Arbejdsmiljølov, Juristforbundets
Forlag 1978, fremgår bl.a. følgende til lovens § 2, stk. 1: For at arbejdet
er
omfattet af loven må det normalt kræves, at der er tale om et egentligt
tjenesteforhold, d.v.s. arbejdsgiveren har en vis bestemmelsesret med hensyn
til arbejdets udførelse og ret til at føre tilsyn hermed, og at den der
udfører
arbejdet, stiller sin arbejdskraft til rådighed og har en pligt til at følge
de
givne instruktioner og i det hele har et vist underordnelsesforhold til den,
for hvem arbejdet udføres. Vejledende for om der er tale om et arbejde for en
arbejdsgiver
kan i mange tilfælde være, om pågældende skal forsikres efter lovgivningen om
arbejdsskadeforsikring.
Som det fremgår, er der tale om en række forhold der er
bestemmende for, om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver og bedømmelsen
heraf vil derfor bero på en konkret vurdering med afvejning af de
hovedhensyn,
der indgår ved fortolkningen af bestemmelsen.
Det er på denne baggrund Arbejdstilsynets vurdering, at
der ved frivilligt (ulønnet) arbejde enten kan være tale om frivilligt
arbejde,
hvor den frivillige ikke er forpligtet til at møde op og yde en
arbejdsindsats,
f. eks. vil følgende kun være omfattet af lovens udvidede område - forældres
arbejde med oprydning og renovering af en børneinstitutions legeplads.
Er der derimod tale om frivilligt arbejde, hvor den
frivillige har forpligtet sig til at yde en arbejdsindsats fast, f. eks. et
par
timer om ugen, kan der være tale om arbejde for en arbejdsgiver. Det kan
f.eks.
være tilfældet for frivilligt butiksarbejde i genbrugsbutikker.
Det er Arbejdstilsynets vurdering, at reglerne om
sikkerhedsorganisation og arbejdspladsvurdering normalt gælder i sidstnævnte
tilfælde.
Arbejdstilsynet vurderer, at de frivillige i X har
forpligtet sig til at yde en arbejdsydelse og derfor er omfattet af
bestemmelserne om sikkerhedsorganisation og arbejdspladsvurdering.
Der kan endelig om praksis vedr. arbejdsmiljølovens §
2, stk. 1, henvises til AT-Meddelelse nr. 4.01.6 om arbejdsmiljølovgivningens
anvendelse for elever i erhvervspraktik, hvor bl.a. følgende er angivet:
Afgørende for, om der er tale om arbejde for en
arbejdsgiver i arbejdsmiljølovens forstand, er, om
–
den unge udfører
arbejde, der kan sidestilles med eller har overvejende lighed med det
arbejde,
ansatte udfører
–
den unge har pligt til
at stille sin personlige arbejdskraft til rådighed
–
den unge er undergivet
instruktionsbeføjelse og kontrol
–
der stilles arbejdsrum
og nødvendige materialer til rådighed.
Endvidere har det betydning, om arbejdsgiveren opnår en
eventuel fordel af arbejdsresultatet. I tvivlstilfælde tillægges det også
betydning, om den unge får løn eller andet vederlag.
Det er altid en konkret vurdering, om der udføres
arbejde for en arbejdsgiver. Der kan derfor være opgaver i det enkelte
praktikforhold, der betragtes som arbejde for en arbejdsgiver. Omvendt er der
også opgaver, der ikke kan betragtes som arbejde for en arbejdsgiver.
Elevers erhvervspraktik og praktik som led i et
kombinationsforløb betragtes efter en konkret vurdering som arbejde for en
arbejdsgiver.”
5. Nyt efter
klagen:
Arbejdsmiljøklagenævnet har modtaget følgende nye
oplysninger efter klagen og Arbejdstilsynets udtalelse:
Brev af 17. oktober 2005 fra formand , hvor af blandt
andet fremgår:
”
Vi har taget ad notam at klagen har opsættende virkning
indtil AKN´s afgørelse kan foreligge.
Som det fremgår af vedlagte høringssvar fra 15.10.05,
har sagen vidtrækkende principielle konsekvenser for frivillige
organisationer
og frivilligt arbejde i Danmark. Derfor lægger vi afgørende vægt på, at det
juridiske grundlag er i orden og klart hjemlet. Efter vor formening er dette
ikke tilfældet i Arbejdstilsynets definitioner og tolkninger af især SIO
bkdtg´
§
4.”
6. Regler:
Lov om
arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 268 af 18.
marts 2005:
§ 2.
Loven
omfatter arbejde for en arbejdsgiver.
Stk. 2.
Undtaget er
1)
arbejde i
arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,
2)
arbejde, der
udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til
hans husstand, jf. dog § 59,
3)
arbejde, der udføres
af militære og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.
§ 15 a.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at
der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og
sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de
arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens
størrelse
og organisering. Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og
være
tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En
arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet,
arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for
sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.
Stk. 2.
En arbejdspladsvurdering skal omfatte en
stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses,
under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i
arbejdsmiljølovgivningen.
Vurderingen skal indeholde følgende elementer:
1)
Identifikation og
kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2)
Beskrivelse og
vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
3)
Prioritering og
opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens
arbejdsmiljøproblemer.
4)
Retningslinjer for
opfølgning på handlingsplanen.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren skal inddrage
sikkerhedsorganisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen
og
gennemførelsen af samt opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf.
stk. 1
og 2.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3.
§ 76.
Enhver, der er pålagt pligter efter loven, skal efter anmodning give
Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af
tilsynets
virksomhed.
§ 77.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at
forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af
loven, bringes i orden straks eller inden en frist.
Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse:
Område
§ 1.
Bekendtgørelsen gælder for ethvert
arbejde, der udføres for en arbejdsgiver.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen gælder endvidere,
1)
for arbejde, der ikke
udføres for en arbejdsgiver, bortset fra §§ 6 a – 6 c,
§ 7,
§ 10 og §§ 22-24,
2)
for arbejde, der
udføres i arbejdsgiverens private husholdning, bortset fra §§ 6 a
–
6 c, § 7, § 10 og §§ 22-24 og
3)
for arbejde, der
udelukkende udføres af de medlemmer i arbejdsgiverens familie, som hører til
hans husstand, bortset fra §§ 6 a – 6 c, § 7,
stk. 1,
§§ 8-10 og §§ 22-24.
Arbejdspladsvurdering
§ 6 a.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at der
udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og
sundhedsforholdene på arbejdspladsen navnlig med henblik på at sikre en
skriftlig behandlingsmåde i forbindelse med den nærmere planlægning,
tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdspladsvurderingen, og at sikre, at
resultatet heraf gøres synlig, jf. § 6 b, stk. 5. Udarbejdelse
af arbejdspladsvurderingen kan ske i elektronisk form.
Stk. 2.
For at sikre, at alle arbejdsmiljøforhold
inddrages i arbejdspladsvurderingen, skal arbejdsgiveren sørge for, at
virksomhedens sikkerhedsorganisation inddrages i og deltager i hele processen
vedrørende planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opfølgningen,
samt ajourføringen af arbejdspladsvurderingen. Det skal gennem en påtegning
på arbejdspladsvurderingen
fra sikkerhedsorganisationen dokumenteres, at sikkerhedsorganisationen har
været inddraget.
Stk. 3.
I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes
sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde inddrages i
udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 2.
§ 6 b.
En arbejdspladsvurdering skal
udarbejdes under hensyntagen til arbejdets art, de tekniske hjælpemidler,
stoffer og materialer, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes i
virksomheden, arbejdsstedets indretning, samt virksomhedens størrelse og
organisering.
Stk. 2.
En arbejdspladsvurdering skal under
iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1, omfatte
en
stillingtagen til de arbejdsmiljøproblemer, der er i virksomheden, og hvordan
de skal løses. De nødvendige løsninger skal angives i
arbejdspladsvurderingen.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren kan selv vælge, efter hvilken
metode en arbejdspladsvurdering skal udarbejdes. Ved den valgte metode skal
det
dog sikres, at vurderingen indeholder følgende elementer:
1)
Identifikation og
kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder om der er
arbejdsmiljøproblemer
samt problemernes art og omfang.
2)
Beskrivelse og
vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, herunder problemernes art,
alvor og omfang, samt årsagerne til problemerne for at kunne igangsætte de
nødvendige løsninger.
3)
Inddragelse af
virksomhedens sygefravær med henblik på vurdering af, om forhold i
virksomhedens
arbejdsmiljø kan medvirke til sygefraværet.
4)
Prioritering og
opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens
arbejdsmiljøproblemer,
som ikke kan løses umiddelbart. Af planen skal fremgå, i hvilken rækkefølge
og
i hvilken takt de konstaterede problemer skal løses.
5)
Retningslinier for
hvordan der skal følges op på handlingsplanen, herunder hvem der har ansvaret
for gennemførelse af planen, samt hvornår og hvordan der skal føres tilsyn og
kontrol med de iværksatte foranstaltninger, herunder om igangsatte løsninger
er
fyldestgørende, og om handlingsplanen skal revideres m.v.
Stk. 4.
En arbejdspladsvurdering skal ajourføres, når
der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som
har
betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, dog senest hvert tredje år.
Stk. 5.
En arbejdspladsvurdering skal forefindes i
virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere,
øvrige
ansatte og Arbejdstilsynet.
Stk. 6.
En arbejdspladsvurdering skal ikke sendes til
eller godkendes af Arbejdstilsynet, medmindre der er fastsat særlige regler
herom i henhold til arbejdsmiljøloven.
§ 6 c.
Hvis arbejdsgiveren ikke selv har
fornøden indsigt til at udarbejde arbejdspladsvurderingen, skal
arbejdsgiveren
indhente bistand fra en bedriftssundhedstjeneste eller andre særligt
sagkyndige.
Stk. 2.
Selvom der indhentes bistand fra særligt
sagkyndige, er det dog stadig arbejdsgiverens ansvar, at der udarbejdes en
arbejdspladsvurdering, og at kravene, der fremgår af § 6 a og § 6
b,
stk. 1-5, er opfyldt.
Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter.
§ 3.
Arbejdsgiveren har pligt til at efterkomme krav om tilbagemelding vedrørende
skriftlige påbud m.v., når Arbejdstilsynet har krævet det i tilsynsrapporten.
Som dokumentation herfor skal tilsynsrapportens tilbagemeldingsblanket i
udfyldt og underskrevet stand sendes til Arbejdstilsynet inden den i
tilsynsrapporten fastsatte frist.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sikkerhedsorganisation - psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede medarbejdere Retsinformation · 7. maj 2007
- Arbejdspladsvurdering for ansatte handicaphjælpere i privat hjem Retsinformation · 25. april 2008
- Ophævelse af afgørelse om arbejdspladsvurdering Retsinformation · 27. maj 2016
- Påbud om APV blev ophævet, fordi Arbejdstilsynets afgørelse blev truffet efter at der var udarbejdet APV Retsinformation · 25. april 2008
- Arbejdspladsvurdering skal revideres hvert 3. år, den var ikke færdig på afgørelsestidspunktet. APV er tilsynsobjekt Retsinformation · 23. juli 2009
- Strakspåbud om åndedrætsværn ved højtryksspuling Retsinformation · 1. november 2006
Lignende dokumenter
- Sikkerhedsorganisation - psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede medarbejdere Retsinformation · 7. maj 2007
- Sikkerhedsorganisation ved biograf med stor udskiftning blandt personalet. Studerende med fritidsjob. Billetsælgernes arbejde er omfattet af undtagelsen om butiksansattes arbejdstid. Retsinformation · 4. juni 2007
- Påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver ophævet da ansattes demonstration af arbejdet ikke blev bekræftet af en ledelsesrepræsentant Retsinformation · 17. april 2014
- Hjemvisning af påbud om akustiske forhold i slagteri Retsinformation · 9. januar 2013
- Afslag på ansøgning om autorisation på alle områder Retsinformation · 10. september 2013
- Sag om afslag på autorisation til at rådgive på det psykosociale område Retsinformation · 23. september 2015