Spring til indhold

Retsinformation

Arbejdspladsvurdering - psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede rådgivere

KEN nr 10288 af 11/12/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet27. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Arbejdspladsvurdering

- psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede rådgivere

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. november

2006 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 21.

juli

2005 om arbejdspladsvurdering.

Klagenævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

X skal gennemføre arbejdspladsvurdering.

Pligten til at gennemføre arbejdspladsvurdering

omfatter også de frivillige ulønnede rådgivere.

Klagenævnet tiltræder således Arbejdstilsynets

afgørelse af 21. juli 2005.

Klagenævnets afgørelse skal efterkommes

senest den 7. maj 2007.

Tilbagemelding om efterkommelse af påbudet skal ske til

Arbejdstilsynet

senest den 14. maj 2007.

B E G R U N D

E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund:

–

at X ikke havde

gennemført en arbejdspladsvurdering, da Arbejdstilsynet besøgte virksomheden

den 30. juni 2005,

–

at det fremgår af

virksomhedens høringssvar af 15. juli 2005, at X havde ansat tre lønnede

psykologer

(heraf en vikar), en regnskabsmedarbejder og en rengøringsmedarbejder

Læs alt

–

at X herudover havde

ca. 30 frivillige ulønnede rådgivere, der maksimalt arbejdede i rådgivningen

6-8 timer om ugen.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at det følger

af arbejdsmiljølovens § 15a, stk. 1, at alle virksomheder, der har ansatte,

har

pligt til at gennemføre arbejdspladsvurdering.

Klagenævnet finder, at pligten til at gennemføre

arbejdspladsvurdering også omfatter de frivillige ulønnede rådgivere, idet

klagenævnet anser dem for ansatte på grund af den aftale -

”Samarbejdsaftale

med frivillig” - som de frivillige underskriver i forhold til

rådgivningen.

Klagenævnet vurderer på baggrund af aftalen, at de

frivillige har pligt til at stille deres arbejdskraft til rådighed for

rådgivningen, og at aftalen kan sammenlignes med en egentlig løn- og

ansættelseskontrakt.

Klagenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de

frivillige ifølge aftalen blandt andet forpligter sig til at tage som minimum

en akutvagt og en telefonvagt om måneden samt til at have mindst to

klientforløb af gangen, og at de frivillige forpligter sig til at arbejde i

rådgivningen i mindst seks måneder.

For så vidt angår det i klagen anførte om, at de

frivillige kun arbejder i rådgivningen i 6-8 timer om ugen bemærker

klagenævnet, at det er uden betydning for virksomhedens pligt til at

gennemføre

arbejdspladsvurdering, hvor mange timer de enkelte ansatte arbejder.

R E G L E R

Klagenævnet henviser til:

–

§ 2, stk. 1, § 15a, §

76, stk. 1 og § 77, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr.

268

af 13. marts 2005

–

§ 1, stk. 1, § 6a og §

6b i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets

udførelse

–

§ 3 i Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter

1. Sagsforløb:

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde, jf.

påbud af 21. juli 2005:

”Arbejdstilsynet har besøgt X den 30. juni 2005. Ved

besøget talte

Arbejdstilsynet med kredsformand , bestyrelsesmedlem ,

bestyrelsesmedlem , bestyrelsesmedlem og frivillig , ansat vikar for

daglig

leder, regnskabsfører , frivillig , frivillig .

I notat til

høringssvar af 15. juli 2005 findes det uklart, hvem der er omfattet af

påbudet.

Arbejdstilsynet

skal herved præcisere, at påbudet om arbejdspladsvurdering gælder både for

lønnede

ansatte og for frivillige.

Beskrivelse

Det blev oplyst, at virksomheden ikke har gennemført en

arbejdspladsvurdering (APV). Virksomheden har ansatte og er derfor omfattet

af

reglerne om arbejdspladsvurdering.”

2.

Arbejdstilsynets afgørelse:

Arbejdstilsynet traf den 21. juli 2005 følgende

afgørelse:

”Påbud

Det påbydes X at gennemføre arbejdspladsvurdering.

Påbudet skal efterkommes

senest søndag den 1. januar 2006.

Hvis påbudet ikke efterkommes inden fristen, vil der

normalt blive indgivet politianmeldelse

Hjemmel

–

Arbejdsministeriets

lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som

ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, lov nr. 437 af 10. juni 2002, lov nr.

191 af 24. marts 2004 og lov nr. 425 af 9. juni 2004, § 77, stk. 1 og § 15a

–

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr.

559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 6a og § 6b

Vejledning

Det følger af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, at

arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig

arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen.

Arbejdspladsvurderingen skal indeholde

–

Identifikation og

kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold

–

Beskrivelse og

vurdering af arbejdsmiljøproblemer

–

Inddragelse af

virksomhedens sygefravær

–

Prioritering og

opstilling af afhandlingsplan for løsning af virksomhedens problemer

–

Retningslinier for hvordan

der følges op på handlingsplanen

Endvidere skal arbejdsgiveren sørge for, at

virksomhedens sikkerhedsorganisation inddrages i og deltager i hele processen

vedrørende planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opfølgningen

på

arbejdspladsvurderingen. Sikkerhedsorganisationens inddragelse skal være

dokumenteret ved påtegning af arbejdspladsvurderingen.

I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes

sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde inddrages i

udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen.

Arbejdstilsynet har udarbejdet At-vejledning D. 1.1

Arbejdspladsvurdering, der informerer om reglerne for udarbejdelse og

revision

af arbejdspladsvurdering.

Tilbagemelding

Arbejdstilsynet skal

senest den søndag den 8. januar 2006

have modtaget meddelelse om,

hvordan påbudet er efterkommet. Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte

tilbagemeldingsblanket.

Pligten til at foretage tilbagemelding er fastsat efter

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og

tilsynsrapporter

samt arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1.

”

3. Klagen til

Arbejdsmiljøklagenævnet:

Formand har den 18. august 2005 på vegne af X klaget

over afgørelsen.

Klagen har følgende indhold:

”På vegne af Xs bestyrelse skal jeg herved anke

Arbejdstilsynets (AT) afgørelser af 21.7.05 vedr. påbud om etabl. af

sikkerhedsorganisation (SO) og -udvalg samt påbud om arbejdspladsvurdering

(APV).

Vi henviser til det af cand.jur. udarbejdede

juridiske responsum af 15.8.05, som det egentlige grundlag for anken. Vi

henviser til de i vort høringssvar tidl. afgivne argumenter, især den af

Arbejdstilsynets,

efter vor mening, grundlæggende fejlagtige vurdering af, at man kan

sidestille

frivillige psykologer med lønnet ansat personale. Ingen af vores frivillige

psykologer i Xs psykologiske rådgivning (PR) arbejder mere end max. 6-8 timer

pr. uge, nogle færre og andre mindre. Den frivillighedskontrakt som

psykologerne underskriver i forhold til Rådgivningen, kan ikke på nogen måder

sammenlignes med en egentlig løn- og ansættelseskontrakt i.h.t.

funktionærloven. Ej heller er der tale om en sådan forpligtigelse til at yde

det frivillige arbejde, som er omfattet af reglerne om

sikkerhedsorganisation.

Det er afgørende for projektets i forvejen meget

anstrengte økonomi, at det ikke tillægges unødige omkostninger i form af en

løbende uddannelse af sikkerhedsrepræsentanter, drift af sikkerhedsudvalg

mv.,

som ikke pålægges andre sammenlignelige velgørende-godgørende

interesseorganisationer. Der er i indeværende år ikke budgetteret med sådanne

ekstraudgifter, hvilket gør Arbejdstilsynets tidsfrister helt uacceptable.

Det

kan tidligst indbudgetteres i 2006, hvorfor der samtidig søges om

fristforlængelse til min. 1.4.2006.

Ang. APV er problematikken på sin vis den samme som

ovenstående. Der er ikke praksis for, at offentligt støttede projekter

sammenlignelig med PR, pålægges sådanne krav. Der er kun 2 30-timers

(uge)-stillinger, en rengøringshjælp og en regnskabsmedarbejder med hhv. 22

t.

+ 30 t. pr. md.

Endelig finder vi omstændighederne omkring AT’s

inddragelse i sagen meget påfaldende i.f.t. praksis vedr. alment tilsyn som

sådan. Det virker ikke velbegrundet, at et sådant tilsyn udløses ganske kort

tid, efter en henvendelse fra 2 frivillige psykologer, som på baggrund af en

intern konflikt, klager til AT over et psykisk dårligt arbejdsmiljø i PR.

Dette

har efter bestyrelsens opfattelse intet på sig, og den omtalte kontrovers

skyldes helt andre forhold.

Vi håber at Arbejdsmiljøklagenævnet vil give os medhold

i vores anke, idet vi ikke føler, at AT på nogen måde har imødekommet vores

synspunkter, endsige foretaget en grundig juridisk gennemgang af hjemmelen

til

de nævnte påbud.”

4.

Arbejdstilsynets udtalelse:

Arbejdstilsynet har i udtalelse af 29. september 2005

anført følgende i anledning af klagen:

”Arbejdstilsynet har modtaget vedlagte klage fra X over

Arbejdstilsynets afgørelse af 21. juli 2005 om påbud om

sikkerhedsorganisation

og arbejdspladsvurdering afgivet til X..

Sagens indhold

Arbejdstilsynet besøgte den 30. juni 2005 X. Den 1.

juli 2005 sendte Arbejdstilsynet høringsbrev med udkast til påbud om

sikkerhedsorganisation og om arbejdspladsvurdering.

Med brev af 15. juli 2005, bilagt notat af 13. juli

2005 svarede X på høringen.

I høringssvaret anførte X bl.a. følgende om frivillige:

Xs Psykologiske Rådgivning har 2 30-timers ansatte

psykologer, 1 15 timers vikar (psykolog), 1 regnskabsmedarbejder 7,5, t.,

samt

rengøringshjælp 5.5 t. pr. uge. Derudover varetages Rådgivningens primære

arbejdsopgaver af op mod 30 frivillige psykologer med meget varierende

arbejdstid (udgør max-2-3 omregn. årsværk).

Vi bestrider, at man kan sidestille frivillig

arbejdskraft i en interesseorganisation, med ansatte lønnede medarbejdere i

samme org. Det er ikke normal praksis i nogen sammenlignelig frivillig

organisation

(f.eks. som .) og det vil såvel praktisk som økonomisk være endog meget

vanskeligt at implementere de af Arbejdstilsynet påtænkte påbud.

Der er en stor gennemstrømning af frivillige psykologer

og typisk vil rådgivningen blive brugt som springbrædt for nyuddannede for at

få arbejdserfaring, inden de får job.

Der er meget få psykologer, som har mere end et par års

tilknytning til Rådgivningen. Derfor vil uddannelsen af en

sikkerhedsrepræsentant repr. de frivillige være meget bekostelig, og kræve en

løbende sikkerhedsuddannelse hvis man skal sikre kontinuitet. Det er der slet

ikke økonomi til i vores projekt, som udelukkende drives for relativt små

off.

midler.

Xs Psykologrådgivn. kan altså ikke sidestilles med en

alm. privat virksomhed.

Det blev desuden anført, at X fandt fristerne på

påbudene til 1. september og 1. december meget korte.

I det vedlagte notat af 13. juli 2005 blev det bl.a.

anført, at reglerne om sikkerhedsorganisation kun gælder ved lønnet arbejde,

hvor der betales ydelser og at de frivillige i X ikke får vederlag. I

lovgivningen

kræves det, at der skal være 10 ansatte for at der skal oprettes

sikkerhedsorganisation.

I X er der under 10 ansatte, hvor A-skat er indeholdelsespligtig og hvor

arbejdsgiveren X foretager indberetning til skattevæsenet.

Arbejdstilsynet sendte den 21. juli 2005 de endelige

afgørelser om sikkerhedsorganisation og arbejdspladsvurdering, idet det i

påbudet om sikkerhedsorganisation blev præciseret, at Arbejdstilsynet

vurderer,

at de frivillige har forpligtet sig til at yde det frivillige arbejde og

derfor

er omfattet af reglerne om sikkerhedsorganisation og i påbudet om APV blev

det

præciseret, at påbudet gælder både for lønnede ansatte og for frivillige.

Påbudsfristerne blev fastsat til 1. oktober 2005 for

sikkerhedsorganisation og 1. januar 2006 for arbejdspladsvurdering.

Arbejdstilsynet sendte desuden et brev hvor der blev

redegjort for Arbejdstilsynets praksis vedr. frivillig arbejdskraft.

I sagen foreligger den samarbejdsaftale, som indgås

mellem X og den frivillige. I henhold til aftalen forpligter den frivillige

sig

til at følge en række anvisninger om arbejdet. Det fremgår desuden at den

frivillige ikke må tage klienter fra psykologrådgivningen i andet regi. Den

frivillige får betalt transport og er forsikret.

Den 18. august 2005 klager X over afgørelserne og

vedlægger notat af 15. august 2005.

Klagens indhold

X anfører bl.a.:

Ingen af vores frivillige psykologer i Xs Psykologiske

Rådgivning (PR) arbejder mere end

max.

6-8 timer pr. uge, nogle færre og andre mindre. Den frivillighedskontrakt som

psykologerne underskriver i forhold til Rådgivningen, kan ikke på nogen måder

sammenlignes med en egentlig løn- og ansættelseskontrakt i.h.t.

funktionærloven. Ej heller er der tale om en sådan forpligtigelse til at yde

det frivillige arbejde, som er omfattet af reglerne om

sikkerhedsorganisation.

Det er afgørende for projektets i forvejen meget

anstrengte økonomi, at det ikke tillægges unødige omkostninger i form af en

løbende uddannelse af sikkerhedsrepræsentanter, drift af sikkerhedsudvalg

mv.,

som ikke pålægges andre sammenlignelige velgørende-godgørende

interesseorganisationer. Der er i indeværende år ikke budgetteret med sådanne

ekstraudgifter, hvilket gør Arbejdstilsynets tidsfrister helt uacceptable.

Det

kan tidligst indbudgetteres i 2006, hvorfor der samtidig søges om

fristforlængelse til min. 1.4.2006. Ang. APV er problematikken på sin vis den

samme som ovenstående. Der er ikke praksis for, at offentligt støttede

projekter

sammenlignelig med PR, pålægges sådanne krav. Der er kun 2 30- timers

(uge)-stillinger, en rengøringshjælp og en regnskabsmedarbejder med hhv. 22

t.

+ 30 t. pr. md.

Arbejdstilsynets

sagsbehandling

Det fremgår af høringssvarene, at X også klager over

Arbejdstilsynets vejledninger om psykisk arbejdsmiljø. I nærværende klagesag

behandles kun spørgsmålet om frivilligt arbejde i relation til

arbejdsmiljøloven, medens de øvrige forhold behandles gennem det almindelige

forvaltningsmæssige klagesystem.

Der er ikke sendt kvitteringsbrev i sagen, men

Arbejdstilsynet har i dag meddelt klager, at sagen om de frivillige er

oversendt til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Arbejdstilsynets

vurdering

Af den kommenterede Arbejdsmiljølov, Juristforbundets

Forlag 1978, fremgår bl.a. følgende til lovens § 2, stk. 1: For at arbejdet

er

omfattet af loven må det normalt kræves, at der er tale om et egentligt

tjenesteforhold, d.v.s. arbejdsgiveren har en vis bestemmelsesret med hensyn

til arbejdets udførelse og ret til at føre tilsyn hermed, og at den der

udfører

arbejdet, stiller sin arbejdskraft til rådighed og har en pligt til at følge

de

givne instruktioner og i det hele har et vist underordnelsesforhold til den,

for hvem arbejdet udføres. Vejledende for om der er tale om et arbejde for en

arbejdsgiver

kan i mange tilfælde være, om pågældende skal forsikres efter lovgivningen om

arbejdsskadeforsikring.

Som det fremgår, er der tale om en række forhold der er

bestemmende for, om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver og bedømmelsen

heraf vil derfor bero på en konkret vurdering med afvejning af de

hovedhensyn,

der indgår ved fortolkningen af bestemmelsen.

Det er på denne baggrund Arbejdstilsynets vurdering, at

der ved frivilligt (ulønnet) arbejde enten kan være tale om frivilligt

arbejde,

hvor den frivillige ikke er forpligtet til at møde op og yde en

arbejdsindsats,

f. eks. vil følgende kun være omfattet af lovens udvidede område - forældres

arbejde med oprydning og renovering af en børneinstitutions legeplads.

Er der derimod tale om frivilligt arbejde, hvor den

frivillige har forpligtet sig til at yde en arbejdsindsats fast, f. eks. et

par

timer om ugen, kan der være tale om arbejde for en arbejdsgiver. Det kan

f.eks.

være tilfældet for frivilligt butiksarbejde i genbrugsbutikker.

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at reglerne om

sikkerhedsorganisation og arbejdspladsvurdering normalt gælder i sidstnævnte

tilfælde.

Arbejdstilsynet vurderer, at de frivillige i X har

forpligtet sig til at yde en arbejdsydelse og derfor er omfattet af

bestemmelserne om sikkerhedsorganisation og arbejdspladsvurdering.

Der kan endelig om praksis vedr. arbejdsmiljølovens §

2, stk. 1, henvises til AT-Meddelelse nr. 4.01.6 om arbejdsmiljølovgivningens

anvendelse for elever i erhvervspraktik, hvor bl.a. følgende er angivet:

Afgørende for, om der er tale om arbejde for en

arbejdsgiver i arbejdsmiljølovens forstand, er, om

–

den unge udfører

arbejde, der kan sidestilles med eller har overvejende lighed med det

arbejde,

ansatte udfører

–

den unge har pligt til

at stille sin personlige arbejdskraft til rådighed

–

den unge er undergivet

instruktionsbeføjelse og kontrol

–

der stilles arbejdsrum

og nødvendige materialer til rådighed.

Endvidere har det betydning, om arbejdsgiveren opnår en

eventuel fordel af arbejdsresultatet. I tvivlstilfælde tillægges det også

betydning, om den unge får løn eller andet vederlag.

Det er altid en konkret vurdering, om der udføres

arbejde for en arbejdsgiver. Der kan derfor være opgaver i det enkelte

praktikforhold, der betragtes som arbejde for en arbejdsgiver. Omvendt er der

også opgaver, der ikke kan betragtes som arbejde for en arbejdsgiver.

Elevers erhvervspraktik og praktik som led i et

kombinationsforløb betragtes efter en konkret vurdering som arbejde for en

arbejdsgiver.”

5. Nyt efter

klagen:

Arbejdsmiljøklagenævnet har modtaget følgende nye

oplysninger efter klagen og Arbejdstilsynets udtalelse:

Brev af 17. oktober 2005 fra formand , hvor af blandt

andet fremgår:

”

Vi har taget ad notam at klagen har opsættende virkning

indtil AKN´s afgørelse kan foreligge.

Som det fremgår af vedlagte høringssvar fra 15.10.05,

har sagen vidtrækkende principielle konsekvenser for frivillige

organisationer

og frivilligt arbejde i Danmark. Derfor lægger vi afgørende vægt på, at det

juridiske grundlag er i orden og klart hjemlet. Efter vor formening er dette

ikke tilfældet i Arbejdstilsynets definitioner og tolkninger af især SIO

bkdtg´

§

4.”

6. Regler:

Lov om

arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 268 af 18.

marts 2005:

§ 2.

Loven

omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Stk. 2.

Undtaget er

1)

arbejde i

arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,

2)

arbejde, der

udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til

hans husstand, jf. dog § 59,

3)

arbejde, der udføres

af militære og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

§ 15 a.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at

der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og

sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de

arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens

størrelse

og organisering. Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og

være

tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En

arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet,

arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for

sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.

Stk. 2.

En arbejdspladsvurdering skal omfatte en

stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses,

under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i

arbejdsmiljølovgivningen.

Vurderingen skal indeholde følgende elementer:

1)

Identifikation og

kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

2)

Beskrivelse og

vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

3)

Prioritering og

opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer.

4)

Retningslinjer for

opfølgning på handlingsplanen.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal inddrage

sikkerhedsorganisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen

og

gennemførelsen af samt opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf.

stk. 1

og 2.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere

regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3.

§ 76.

Enhver, der er pålagt pligter efter loven, skal efter anmodning give

Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af

tilsynets

virksomhed.

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at

forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af

loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse:

Område

§ 1.

Bekendtgørelsen gælder for ethvert

arbejde, der udføres for en arbejdsgiver.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen gælder endvidere,

1)

for arbejde, der ikke

udføres for en arbejdsgiver, bortset fra §§ 6 a – 6 c,

§ 7,

§ 10 og §§ 22-24,

2)

for arbejde, der

udføres i arbejdsgiverens private husholdning, bortset fra §§ 6 a

–

6 c, § 7, § 10 og §§ 22-24 og

3)

for arbejde, der

udelukkende udføres af de medlemmer i arbejdsgiverens familie, som hører til

hans husstand, bortset fra §§ 6 a – 6 c, § 7,

stk. 1,

§§ 8-10 og §§ 22-24.

Arbejdspladsvurdering

§ 6 a.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der

udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og

sundhedsforholdene på arbejdspladsen navnlig med henblik på at sikre en

skriftlig behandlingsmåde i forbindelse med den nærmere planlægning,

tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdspladsvurderingen, og at sikre, at

resultatet heraf gøres synlig, jf. § 6 b, stk. 5. Udarbejdelse

af arbejdspladsvurderingen kan ske i elektronisk form.

Stk. 2.

For at sikre, at alle arbejdsmiljøforhold

inddrages i arbejdspladsvurderingen, skal arbejdsgiveren sørge for, at

virksomhedens sikkerhedsorganisation inddrages i og deltager i hele processen

vedrørende planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opfølgningen,

samt ajourføringen af arbejdspladsvurderingen. Det skal gennem en påtegning

på arbejdspladsvurderingen

fra sikkerhedsorganisationen dokumenteres, at sikkerhedsorganisationen har

været inddraget.

Stk. 3.

I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes

sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde inddrages i

udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 2.

§ 6 b.

En arbejdspladsvurdering skal

udarbejdes under hensyntagen til arbejdets art, de tekniske hjælpemidler,

stoffer og materialer, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes i

virksomheden, arbejdsstedets indretning, samt virksomhedens størrelse og

organisering.

Stk. 2.

En arbejdspladsvurdering skal under

iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1, omfatte

en

stillingtagen til de arbejdsmiljøproblemer, der er i virksomheden, og hvordan

de skal løses. De nødvendige løsninger skal angives i

arbejdspladsvurderingen.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren kan selv vælge, efter hvilken

metode en arbejdspladsvurdering skal udarbejdes. Ved den valgte metode skal

det

dog sikres, at vurderingen indeholder følgende elementer:

1)

Identifikation og

kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder om der er

arbejdsmiljøproblemer

samt problemernes art og omfang.

2)

Beskrivelse og

vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, herunder problemernes art,

alvor og omfang, samt årsagerne til problemerne for at kunne igangsætte de

nødvendige løsninger.

3)

Inddragelse af

virksomhedens sygefravær med henblik på vurdering af, om forhold i

virksomhedens

arbejdsmiljø kan medvirke til sygefraværet.

4)

Prioritering og

opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer,

som ikke kan løses umiddelbart. Af planen skal fremgå, i hvilken rækkefølge

og

i hvilken takt de konstaterede problemer skal løses.

5)

Retningslinier for

hvordan der skal følges op på handlingsplanen, herunder hvem der har ansvaret

for gennemførelse af planen, samt hvornår og hvordan der skal føres tilsyn og

kontrol med de iværksatte foranstaltninger, herunder om igangsatte løsninger

er

fyldestgørende, og om handlingsplanen skal revideres m.v.

Stk. 4.

En arbejdspladsvurdering skal ajourføres, når

der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som

har

betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, dog senest hvert tredje år.

Stk. 5.

En arbejdspladsvurdering skal forefindes i

virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere,

øvrige

ansatte og Arbejdstilsynet.

Stk. 6.

En arbejdspladsvurdering skal ikke sendes til

eller godkendes af Arbejdstilsynet, medmindre der er fastsat særlige regler

herom i henhold til arbejdsmiljøloven.

§ 6 c.

Hvis arbejdsgiveren ikke selv har

fornøden indsigt til at udarbejde arbejdspladsvurderingen, skal

arbejdsgiveren

indhente bistand fra en bedriftssundhedstjeneste eller andre særligt

sagkyndige.

Stk. 2.

Selvom der indhentes bistand fra særligt

sagkyndige, er det dog stadig arbejdsgiverens ansvar, at der udarbejdes en

arbejdspladsvurdering, og at kravene, der fremgår af § 6 a og § 6

b,

stk. 1-5, er opfyldt.

Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter.

§ 3.

Arbejdsgiveren har pligt til at efterkomme krav om tilbagemelding vedrørende

skriftlige påbud m.v., når Arbejdstilsynet har krævet det i tilsynsrapporten.

Som dokumentation herfor skal tilsynsrapportens tilbagemeldingsblanket i

udfyldt og underskrevet stand sendes til Arbejdstilsynet inden den i

tilsynsrapporten fastsatte frist.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter