Sikkerhedsorganisation skal etableres i den juridiske enhed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Sikkerhedsorganisation
skal etableres i den juridiske enhed
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 19. december
2006 behandlet klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 11. januar 2006 om
sikkerhedsorganisation for A.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i,
at A skal etablere sikkerhedsorganisation for Y afdelingen. Det påbydes
endvidere A at oprette et sikkerhedsudvalg, hvor sikkerheds- og
sundhedsarbejdet kan planlægges og koordineres.
Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 12.
februar 2007.
Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den
19. februar 2007.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således
Arbejdstilsynets afgørelse af 11. januar 2006.
B E G R
U N D E L S E
Efter arbejdsmiljøloven har en arbejdsgiver ansvaret
for at arbejdet bliver tilrettelagt og udført på en sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuld forsvarlig måde.
Virksomheden A har CVR-nummer 8x xx xx xx og er en del
af koncernen C. C har CVR-nummer 7x xx xx xx.
Sikkerhedsrepræsentanten for de ansatte i A, Y
afdelingen er ansat i B. B har CVR-nummer 1x xx xx xx.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at C, A og B er 3
forskellige virksomheder.
Arbejdsmiljøklagenævnet har i den forbindelse lagt vægt
på, at de 3 enheder er registreret med hver sit CVR-nummer, og at A bærer
Læs alt
risikoen - herunder den økonomiske risiko - for arbejdsresultatet i A.
A har således beføjelserne til og den reelle mulighed
for at drage omsorg for, at arbejdet ved A’s Y afdeling bliver
tilrettelagt og
udført på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuld forsvarlig måde.
Efter arbejdsmiljøloven skal virksomheder med 10
ansatte eller derover arbejde for, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet
organiseres. I virksomheder med 20 ansatte eller derover, skal der oprettes
et
sikkerhedsudvalg.
A, Y afdeling er en del af region Jylland Øst.
A, Region Jylland Øst har 17 ansatte. I Y afdelingen
har A 4 ansatte.
Ifølge CVR har A mellem 200 og 499 ansatte.
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at A således
har mere end 20 ansatte. A skal derfor oprette sikkerhedsudvalg.
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
–
§ 2, stk. 1, § 6, § 7, stk. 1 og § 8, stk. 1, stk. 4-5 samt stk.
7 i
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts
2005, og
–
§ 1, stk. 1, § 2, § 4, § 12, stk. 1, § 38, § 39 og § 41 i
Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde.
B E M Æ R K N I N G E R
I
Ø V R I G T
C har henstillet, at Arbejdsmiljøklagenævnet udsætter
behandlingen af sagen, indtil der foreligger en afklaring af ny regler på
området, idet A og B har en formodning om, at reglerne vil blive tilpasset
koncernstrukturen.
Arbejdsmiljøklagenævnet kan oplyse, at nævnet alene kan
træffe afgørelse på grundlag af gældende regler. Nævnet finder derfor ikke at
kunne udsætte behandlingen af sagen til der foreligger nye regler.
C har henvist til, at der foreligger en aftale, som er
indgået med alle medarbejderforeninger i C.
Efter arbejdsmiljølovgivningens regler kan der indgås
aftaler om måden at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejde inden for
virksomheden. Betingelserne fremgår af § 38 i bekendtgørelsen om
virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Endvidere kan henvises til
bekendtgørelsen § 41 om muligheden for at søge dispensation fra reglerne.
Begge
dele forudsætter dog, at sikkerhedsarbejdet organiseres inden for rammerne af
A.
På klagenævnets
vegne
Kopi til
Arbejdstilsynet,
Postboks 1228, 0900 København C. J.nr.
20060016845
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
1. Sagsforløb
Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i
udtalelsen af 28. marts 2006:
”
Sagens indhold
Arbejdstilsynet, Århus ved tilsynsførende P besøgte A,
Y afdeling. Ved besøget talte han med daglig sikkerhedsleder og
sikkerhedsrepræsentant for B.
Det blev oplyst, at virksomheden beskæftiger i alt ca.
75 personer i regionen. Der var ikke etableret sikkerhedsorganisation, idet
der
ikke var valgt en eller flere sikkerhedsrepræsentanter som sammen med en
eller
flere arbejdsledere kunne udgøre en eller flere sikkerhedsgrupper. Der var
som
følge heraf heller ikke noget sikkerhedsudvalg.
Det blev oplyst, at nuværende sikkerhedsrepræsentant
var ansat i B, og at man havde organiseret sikkerhedsarbejdet således, at A
og
B havde samme sikkerhedsorganisation.
I udkast pr. 12.12.05 påbød Arbejdstilsynet
virksomheden at etablere sikkerhedsorganisation herunder et sikkerhedsudvalg.
Påbudet blev sendt i høring til virksomheden, der den
28.12.05 anførte:
–
at koncernen er opbygget med
et børsnoteret selskab C som
100 % ejer de underliggende selskaber, B, D, og A med tilhørende
datterselskaber.
–
at koncernen drives i overensstemmelse med de af Finansti
lsynet
udstedte retningslinjer som en koncern med en samlet organisation hvor
forsikring, pension og bank er integreret, så kunden kan betjenes optimalt.
–
at sikkerhedsorganisationen derfor er opbygget som en fælles
organ
isation for hele koncernen med sikkerhedsgrupper og
sikkerhedsudvalg, accepteret af alle medarbejdergrupper i henhold til en
indgået
aftale.
Arbejdstilsynet vurderede på den baggrund, at
virksomhedens sikkerhedsorganisation ikke er i overensstemmelse med reglerne.
Virksomheder med forskelligt CVR. nr. kan ikke have fælles
sikkerhedsorganisation.
Konkret betød det, at sikkerhedsrepræsentant H med ansættelse i B ikke ifølge
loven kunne være sikkerhedsrepræsentant for de ansatte i A.
Arbejdstilsynet påbød derfor den 11. januar 2006
virksomheden at etablere sikkerhedsorganisation for Silkeborg afd. og at
oprette et sikkerhedsudvalg, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet kunne
planlægges og koordineres.
Virksomheden rettede den 24. januar 2006 henvendelse
til Arbejdstilsynets Direktør.
Det oplyses, at koncernens medarbejdere arbejder i
flere små kontorer, hvor bank- og forsikringsansatte arbejder side om side,
og
hvor arbejdet udføres under samme vilkår for begge parter.
En organisering med 2 sikkerhedsgrupper på hvert kontor
vil virke bureaukratisk og uhensigtsmæssig.
Virksomheden ønskede, at Arbejdstilsynet ændrede
holdning og søgte i modsat fald om at modtage en dispensation fra reglerne.
Direktøren meddelte den 7. februar 2006, at
reguleringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, således som
den
er udmøntet i arbejdsmiljøloven og i bekendtgørelsen om virksomhedernes
sikkerheds- og sundhedsarbejde, er rettet mod den enkelte
virksomhed/arbejdsgiver. Tilgangen hviler i det hele på den enkelte
arbejdsgivers pligter og ansvar, og lovgivningen opererer ikke noget sted med
pligtsubjekter, som består af en sammenslutning af forskellige juridiske
enheder, herunder i form af en koncernstruktur.
Arbejdstilsynet tager udgangspunkt i CVR-lovgivningens
afgrænsninger vedrørende juridiske enheder og produktionsenheder, når
virksomhedsbegrebet defineres.
Det er den enkelte virksomheds (afgrænset ved dennes
CVR-nummer) eventuelle særlige sikkerheds- og sundhedsforhold, som er i fokus
for sikkerhedsorganisationens arbejde, og der kan ikke dannes en
sikkerhedsorganisation på tværs af flere virksomheder.
Heller ikke aftalemodellen på dette område, jf.
arbejdsmiljølovens § 8, stk. 4, og kapitel 6 i bekendtgørelse om
virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, giver mulighed for andet end
en
ændret organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på den enkelte
virksomhed. Arbejdsmiljøklagenævnet har netop i en sammenlignelig sag fra
december 2005 (der vedrører et påklaget påbud om selvstændig
sikkerhedsorganisation for forskellige juridiske enheder) fastslået, at
virksomheden,
skulle oprette en selvstændig sikkerhedsorganisation. Man må forstå
arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse, således, at hver enkelt juridisk enhed
skal
oprette sin egen sikkerhedsorganisation.
I forhold til anmodningen om dispensation fra gældende
regler, jf. § 41 i bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde, skal Arbejdstilsynet bemærke, at en sådan ikke kan gives på
det foreliggende grundlag.
Arbejdstilsynet begrunder dette afslag med, at der efter
Arbejdstilsynets opfattelse ikke vil være tale om en fravigelse fra enkelte
bestemmelser i bekendtgørelsen som forudsat i dispensationsbestemmelsen, men
derimod om en ændret tilgang til virksomhedsbegrebet, der vedrører
lovgivningen
generelt.
”
2. Arbejdstilsynets afgørelse
Arbejdstilsynet traf den 11. januar 2006 følgende
afgørelse:
”
Påbud
Arbejdstilsynet fastholder derfor påbudet, hvor det
påbydes A at etablere sikkerhedsorganisation for Y afd. Det påbydes endvidere
virksomheden at oprette et sikkerhedsudvalg, hvor sikkerheds- og
sundhedsarbejdet kan planlægges og koordineres.
Påbudet skal efterkommes senest onsdag den 15. marts
2006.
”
3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet
C har i brev af 8. februar 2006 skrevet:
”
C skal herved klage til arbejdsmiljøklagenævnet vedr.
et påbud nr. 186968 udstedt at arbejdstilsynet d. 11 januar 2006.
Påbudet vedrører sikkerhedsorganisation og —udvalg, og
fremsendes vedlagt.
C har kommenteret påbudet over for arbejdstilsynet 2
gange, først generelt, og senest i et brev stilet til Arbejdstilsynets
Direktør, Jens Jensen. Begge breve fremsendes vedlagt.
C koncernen er opbygget med et børsnoteret selskab, C,
som 100% ejer de underliggende selskaber B, D, og A.
På C’s kontorer og filialer arbejder medarbejdere ansat
i B og i A side om side. Medarbejderne udfører ensartede opgaver, arbejder i
samme kontorer, og refererer ofte til samme leder.
Vi har som følge heraf opbygget
sikkerhedsorganisationen således, at såvel medarbejdere ansat i B som i A på
disse kontorer er organiseret under samme sikkerhedsgruppe.
Arbejdstilsynet har fundet, at dette ikke var i
overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen, og har påbudt at C organiserer
medarbejderne under hver sin sikkerhedsgruppe.
C finder det bureaukratisk og uhensigtsmæssigt at
kontorer med ned til ganske få ansatte skal være underlagt flere
sikkerhedsgrupper. Vi har desuden erfaret, at det er mere interessant for
medarbejderne at gå ind i sikkerhedsarbejdet, når der også er nogle opgaver
med
indhold i at løse. Det vil blive væsentligt forringet hvis organisationen
skal
opdeles.
Vi har i perioden juni 2005 til dato haft 12
screeningsbesøg og 7 tilpassede tilsyn, og vi har kun mødt kravet ved ét ud
at
disse besøg.
På denne baggrund indklages Arbejdstilsynets påbud for
Arbejdsmiljøklagenævnet med ønske om, at medarbejdere ansat i B og A på
regions- og filialkontorer kan organiseres i samme sikkerhedsgruppe.
”
4. Arbejdstilsynets udtalelse
Arbejdstilsynet har i udtalelse af 28. marts 2006
skrevet følgende:
”
Arbejdstilsynets vurdering
Påbudet er hjemlet i Arbejdsmiljølovens § 6, stk. 1, §
7, stk. 1 og § 77, stk. 1, jfr. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af
2l. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som ændret
ved
bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002 og bekendtgørelse nr. 557 af 17. juni
2004, § 2, og § 12, stk. 1.
§ 7 lov om Det centrale Virksomhedsregister, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 598 af 22.06.00 med senere ændringer: “Offentlige
myndigheder og institutioner skal i alle anliggender om juridiske enheder
anvende CVR-nummeret.”
At-vejledning F.2.4, Marts 2006, afsnit 5 “Hvad er en
virksomhed? En virksomhed kan være ejet af en enkelt person eller af et
selskab. En virksomhed er en juridisk enhed med et selvstændigt CVR-nummer.
Den
juridiske enhed består af en eller flere produktionsenheder. Hvordan ens
virksomhed er registreret, kan ses på Erhvervs- og selskabsstyrelsens
hjemmeside www.cvr.dk.
Et aktieselskab, andelsselskab el. betragtes normalt
som én virksomhed. Er der tale om en koncern med et hovedselskab — fx et
holdingselskab — og en række datterselskaber, betragtes selskaberne som
enkeltstående virksomheder, der hver især skal oprette en
sikkerhedsorganisation.”
Vi må henvise til brevet fra Arbejdstilsynets Direktør
til virksomheden og vi må fastholde påbudet.
Den omtalte afgørelse fra Arbejdsmiljøklagenævnet er
registreret under Deres j.nr.
”
5. Nyt efter klagen
Arbejdsmiljøklagenævnet har modtaget brev af 25. april
2006 fra C:
”
Jeg skal hermed komme med bemærkninger til sagen i
henhold til Deres brev af 12. april 2006.
For god ordens skyld skal det præciseres at
medarbejderrepræsentanten H i praksis har fungeret som sikkerhedsrepræsentant
for både A og B i henhold til aftale om organisering af sikkerhedsarbejdet vi
hidtil har fulgt.
Jeg skal også præcisere at det korrekte antal
medarbejdere i region Jylland øst hvorunder filialen i Y hører er 157
medarbejdere. Heraf er 17 ansat i A og 140 i B. Alle 157 medarbejdere har en
fælles øverste leder i form at en regionsdirektør.
I Yfilialen er beskæftiget 6 medarbejdere. 4 i A og 2 i
B.
Med udgangspunkt i den nuværende aktuelle
arbejdsmiljøpolitiske debat, herunder i særdeleshed tankerne om
regelforenkling
og bestræbelserne for at lette erhvervslivet administrative byrder, som der
netop gennem Finanssektorens Arbejdsgiverforening er afgivet høringssvar til
Beskæftigelsesministeriet om, skal jeg med henvisning til svar fra
Arbejdstilsynets direktør Jens Jensen af 7. februar 2006 henstille, at
Arbejdsmiljøklagenævnet udsætter behandlingen af denne sag indtil der
foreligger en afklaring af udformningen af nye regler på området.
Som det er oplyst for C er spørgsmålet om organisering
af sikkerhedsarbejdet i virksomheder med koncernstrukturer netop et af de
emner, der pt. overvejes at tillempe til en model, som svarer til den
nuværende
model som C med succes har benyttet i en årrække.
Det forekommer at være en hensigtsmæssigt og pragmatisk
løsning set i forhold til de ganske store administrative udfordringer en
opdeling at sikkerhedsorganisationen i C Koncernen vil medføre.
Jeg forudser endvidere store udfordringer med at
kommunikere og motivere en sådan evt. opdeling af en velfungerede
organisation
overfor ledere og medarbejdere i koncernen.
En af vores værdier hedder “xxx”, og vi har over de
sidste mange år arbejdet målrettet på, at vores medarbejdere skal opfatte C
som
én virksomhed, både udadtil i forhold til kunden og indadtil i forhold til
kollegerne.
Jeg er sikker på, at en stadfæstelse at påbuddet ikke
vil blive opfattet som “xxx” i vores organisation, hvor C’s
indsats i
sikkerhedsarbejdet ellers respekteres som et nyttigt bidrag til en samlede
opfattelse
af sundhed og trivsel på arbejdspladsen.
Jeg ser frem til fleksibel indstilling til denne
henstilling, der indtil en lovændring kommer på plads, kan effektueres ved at
benytte den af Jens Jensen nævnte dispensationsmulighed.
På baggrund af forespørgsel fra
Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat har C den 25. august 2006 skrevet
følgende:
”Med henvisning til Deres brev af 18. juli 2006 skal vi
hermed besvare de stillede spørgsmål.
1. Hvilken del af koncernen har de ansatte i A, Y
afdeling pligt til at stille den personlige arbejdskraft til rådighed for?
De ansatte har pligt til at betjene alle koncernens
kunder. Det betyder, at de betjener kunder der udover at være kunder i A også
kan være kunder i B og D.
2. Fra hvilken del at koncernen kommer de ledere,
der kan give de ansatte i A, Y afdeling instruktioner?
Den nærmeste leder er ansat i A og dennes leder er
ansat i B. Begge ledere kan give de ansatte i A instruktioner.
3. Hvilken del af koncernen kan foretage kontrol i
forbindelse med udførelsen at arbejdet i A, Y afdeling?
Det kan ansatte i A, B og D. Koncernens lovmæssige
interne revision, der er ansat i C kan ligeledes foretage kontrol.
4. Hvilken del at koncernen stiller arbejdsrum,
maskiner, redskaber, materialer eller andre nødvendige hjælpemidler til
rådighed for arbejdets udførelse i A, Y afdeling?
Lokalerne er ejet at D, der udlejer dem til B på
markedsvilkår. I.h.t. en af Finanstilsynet godkendt intern
administrationsaftale betaler A og D et administrationsfee til B.
Maskiner, redskaber, materialer eller andre nødvendige
hjælpemidler er alt afhængig af hvilken type der er tale om stillet til
rådighed af enten A eller B.
5. Hvilken del at koncernen udbetaler løn til de
ansatte i A, Y afdeling?
HR-afdelingen, der fungerer centralt for alle selskaber
i C, foretager udbetaling af løn til alle medarbejdere i koncernen.
Medarbejderne i HR er ansat i B. Lønnen bogføres i A.
6. Hvilken del af koncernen kan ansætte og afskedige
medarbejdere i A, Y afdeling?
Det kan de under spørgsmål 2 nævnte ledere fra hhv. A
og B. HR afdelingen deltager endvidere i ansættelser og afskedigelser.
7. Hvilken del af koncernen bærer risikoen -
herunder den økonomiske risiko – for arbejdsresultatet i A, Y afdeling?
Den direkte risiko bæres af A, der er et helejet
datterselskab af C.
Lokalaftale om organisering af sikkerhedsarbejdet
Den gældende lokalaftale vedlægges i kopi. Til
orientering kan det oplyses, at aftalen pt. er under revision/ajourføring.
Aftalen er indgået med alle medarbejderforeninger i C.
* * * *
Som det fremgår ovenfor, har C en
personaleorganisation, der i vidt omfang går på tværs af den selskabsretlige
koncernstruktur.
Den måde, hvorpå sikkerhedsarbejdet er organiseret i C,
afspejler den personaleorganisatoriske opbygning af koncernen. Der er ikke i
den forbindelse ændret ved de opgaver, funktioner, pligter og rettigheder,
som
påhviler sikkerhedsorganisationen og dens sikkerhedsgrupper i henhold til
arbejdsmiljølovgivningen.
”
Brevet fra C har været til partshøring hos
sikkerhedsrepræsentant H. Der er ikke fremkommet bemærkninger i den
anledning.
C har den 8. november 2006 telefonisk bekræftet, at
hovedreglen er, at medarbejdere beskæftiget med a er ansat i A, mens
medarbejder beskæftiget med b er ansat i B. Der findes dog undtagelser.
Enkelte
b-uddannede medarbejdere kan f.eks. også udføre xx-opgaver i A, og omvendt.
6. Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268
af 18. marts 2005
Kapitel 1
Formål og område
§ 2.
Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.
Stk. 2.
Kapitel 2
Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
Sikkerhedsorganisation
§ 6.
I
virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for
sikkerhed og sundhed organiseres.
Stk. 2.
Arbejdslederen
for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med
sikkerhedsrepræsentanten
danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende
arbejdsområde.
Stk. 3.
De ansatte skal
vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert
arbejdslederområde
til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de
ansattes sikkerhed og sundhed.
§ 7.
I
virksomheder med 20 ansatte eller derover, jf. dog § 8, stk. 7, skal der
oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden oprettet en eller to
sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens eller -gruppernes medlemmer og
virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne
sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere sikkerhedsgrupper, vælger
sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne i
sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori
virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder.
Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre
kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomheden.
Stk. 2.
§ 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion
af
virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af
sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af
sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig
ledelse af sikkerhedsarbejdet.
Stk. 2.
Stk. 3.
Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og
medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til
virksomheden. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler, der
sikrer
løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.
Stk. 4.
Med henblik på
at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan
§
6 og § 7, stk. 1, under vilkår fastsat af beskæftigelsesministeren fraviges,
jf. stk. 5, hvis der
1)
dels er indgået en
aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de
modstående
arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger
hertil,
og
2)
dels på virksomheder,
der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem
arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af
virksomheden.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, under hvilke vilkår § 6 og §
7,
stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan
endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler efter stk. 4 indgås.
Stk. 6.
Spørgsmål om
fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 4 afgøres efter de
sædvanlige
fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 4, nr. 2,
kan
dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren
kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, for hvis vedkommende det
skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter
reglerne i § 6, § 7, stk. 1, og § 9, stk. 4, gøre undtagelse fra disse regler
eller tillempe dem efter de særlige forhold.
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21.
juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
Kapitel 1
Område
§ 1.
Bekendtgørelsen
gælder for arbejde for en arbejdsgiver, jf. lov om arbejdsmiljø § 2 og § 3.
Stk. 2.
Kapitel 2
Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
§ 2.
I
virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet
organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.
Stk. 2.
Alle ansatte,
der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til
arbejdsmiljølovens
§ 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1.
§ 4.
Ved
kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker,
herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes ved
organiseringen
af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter § 2 kun ansatte, der er beskæftiget
10
timer eller derover ugentligt.
Sikkerhedsgrupper
§ 7.
Arbejdslederen
for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med en
sikkerhedsrepræsentant,
der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller arbejdsområdet, danne en
sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende
arbejdsområde.
Stk. 2.
Afdelinger eller
arbejdsområder med 1-9 ansatte kan organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe
eller en i øvrigt eksisterende gruppe.
Stk. 3.
Afdelinger eller
arbejdsområder, hvor de ansatte udelukkende eller hovedsagelig er beskæftiget
med kontorarbejde eller andet administrativt arbejde, kan uanset antallet af
ansatte organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller tilsluttes en i øvrigt
eksisterende gruppe. Hvor det samlede antal ansatte er 50 eller derover, skal
der normalt oprettes flere sikkerhedsgrupper.
Stk. 4.
Hvor de i stk.
1, 2 og 3 nævnte afdelingers art eller arbejdsområders størrelse eller
beliggenhed
gør det hensigtsmæssigt, skal der dog oprettes flere sikkerhedsgrupper.
Stk. 5.
Sikkerhedsudvalg
§ 12.
I
virksomheder, hvor der er beskæftiget 20 ansatte eller derover, skal
virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde planlægges og koordineres af et
sikkerhedsudvalg, jf. dog § 4.
Stk. 2.
Stk. 3.
Formand for
udvalget er virksomhedens leder eller en af denne udpeget ansvarlig
repræsentant,
der kan handle på ledelsens vegne.
Stk. 4.
Er der i virksomheden
oprettet en eller to sikkerhedsgrupper, består sikkerhedsudvalget af
sikkerhedsgruppen eller -gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller en
af denne udpeget ansvarlig repræsentant.
Stk. 5.
Er der mere end
2 sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2
medlemmer,
og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne vælger imellem sig 2 medlemmer til
udvalget,
hvori virksomhedslederen eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder.
Stk. 6.
Kapitel 6
Aftaler
§ 38.
Med henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde kan reglerne om organiseringsmåden i §§ 7-17 fraviges, hvis
der
1)
dels er indgået en
aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de
modstående
arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere, eller dem, de bemyndiger
hertil, og
2)
dels på virksomheder,
der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem
arbejdsgiveren og de ansatte, herunder eventuelle ledere, i virksomheden
eller
på en del af virksomheden.
Stk. 2.
En aftale om
organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter stk. 1 berører ikke
varetagelsen
af de opgaver, funktioner, pligter og rettigheder m.v. på decentralt og
centralt niveau i virksomheden, der er fastsat i bekendtgørelsen.
Stk. 3.
I virksomheder,
hvor der er beskæftiget 20 ansatte eller derover, skal det sikres, at
planlægningen
og koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden finder
sted
i et samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de ansatte.
Stk. 4.
En
virksomhedsaftale, der er indgået efter stk. 1, nr. 2, skal sikre, at
organiseringen af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde er i
overensstemmelse med virksomhedens struktur, og at den ændrede organisering
styrker
og effektiviserer virksomhedens arbejde hermed.
Stk. 5.
Virksomhedsaftalen skal være skriftlig, forefindes i og være tilgængelig for
de
ansatte på virksomheden.
Stk. 6.
Virksomhedsaftalen
skal som minimum indeholde følgende elementer:
1)
Beskrivelse af de
aktiviteter/metoder, der kan anvendes med henblik på at sikre, at den ændrede
organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet styrker og effektiviserer
funktionsvaretagelsen.
2)
Angivelse af en
procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen på
virksomheden.
3)
Angivelse af, hvordan
opgaver og funktioner varetages, herunder arbejdsledernes og de øvrige
ansattes
deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet.
4)
Angivelse af, hvordan
virksomhedsaftalen kan ændres og opsiges.
5)
Oversigt over den
aftalte organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i form af en
organisationsplan.
Stk. 7.
Spørgsmål om
fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 1 afgøres efter de
sædvanlige
fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 1, nr. 2,
kan
dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.
§ 39.
Med henblik på at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed mellem
samarbejdsudvalg, de lokale aftaleparter og sikkerhedsorganisationen kan
opgavevaretagelsen i forbindelse med sikkerhed og sundhed varetages af et
samarbejdsorgan, hvis
1)
betingelserne i § 38
er opfyldt, og
2)
personer, der er
valgt til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, er repræsenteret i
samarbejdsorganet.
Kapitel 7
Dispensation og klageadgang
§ 41.
Direktøren for Arbejdstilsynet kan for fag og faglige områder eller
enkeltvirksomheder, hvor særlige forhold foreligger, tillade fravigelser fra
enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt og fuldt
forsvarligt og i det omfang, det er foreneligt med direktiv 89/391/EØF af 12.
juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagerens sikkerhed og sundhed under arbejdet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sikkerhedsorganisation - psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede medarbejdere Retsinformation · 7. maj 2007
- Sikkerhedsorganisation for aktiverede i kommune Retsinformation · 26. juni 2007
- En koncern med fælles sikkerhedsorganisation Retsinformation · 12. november 2009
- Ophævelse af Arbejdstilsynets påbud om etablering af sikkerhedsorganisation i en aftenskole. Retsinformation · 4. juni 2007
- Dispensation fra reglerne om sikkerhedsorganisation Retsinformation · 11. november 2002
- Virksomheden skal oprette sikkerhedsorganisation på hjemmevirksomheden. Virksomheden har 11 konsulenter ansat, som besøger andre arbejdspladser med sikkerhedsorganisation Retsinformation · 23. juli 2009
Lignende dokumenter
- Sikkerhedsorganisation for aktiverede i kommune Retsinformation · 26. juni 2007
- Virksomheden skal oprette sikkerhedsorganisation på hjemmevirksomheden. Virksomheden har 11 konsulenter ansat, som besøger andre arbejdspladser med sikkerhedsorganisation Retsinformation · 23. juli 2009
- En koncern med fælles sikkerhedsorganisation Retsinformation · 12. november 2009
- Sikkerhedsorganisation - psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede medarbejdere Retsinformation · 7. maj 2007
- Ophævelse af påbud om etablering af sikkerhedsorganisation, da der var under 10 ansatte i virksomheden Retsinformation · 27. februar 2008
- Arbejdsgiverens forpligtelse i forbindelse med valg af sikkerhedsrepræsentant Retsinformation · 5. maj 2010