Spring til indhold

Retsinformation

Sikkerhedsorganisation skal etableres i den juridiske enhed

KEN nr 10305 af 21/12/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet21. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Sikkerhedsorganisation

skal etableres i den juridiske enhed

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 19. december

2006 behandlet klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 11. januar 2006 om

sikkerhedsorganisation for A.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i,

at A skal etablere sikkerhedsorganisation for Y afdelingen. Det påbydes

endvidere A at oprette et sikkerhedsudvalg, hvor sikkerheds- og

sundhedsarbejdet kan planlægges og koordineres.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 12.

februar 2007.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den

19. februar 2007.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således

Arbejdstilsynets afgørelse af 11. januar 2006.

B E G R

U N D E L S E

Efter arbejdsmiljøloven har en arbejdsgiver ansvaret

for at arbejdet bliver tilrettelagt og udført på en sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuld forsvarlig måde.

Virksomheden A har CVR-nummer 8x xx xx xx og er en del

af koncernen C. C har CVR-nummer 7x xx xx xx.

Sikkerhedsrepræsentanten for de ansatte i A, Y

afdelingen er ansat i B. B har CVR-nummer 1x xx xx xx.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at C, A og B er 3

forskellige virksomheder.

Arbejdsmiljøklagenævnet har i den forbindelse lagt vægt

på, at de 3 enheder er registreret med hver sit CVR-nummer, og at A bærer

Læs alt

risikoen - herunder den økonomiske risiko - for arbejdsresultatet i A.

A har således beføjelserne til og den reelle mulighed

for at drage omsorg for, at arbejdet ved A’s Y afdeling bliver

tilrettelagt og

udført på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuld forsvarlig måde.

Efter arbejdsmiljøloven skal virksomheder med 10

ansatte eller derover arbejde for, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet

organiseres. I virksomheder med 20 ansatte eller derover, skal der oprettes

et

sikkerhedsudvalg.

A, Y afdeling er en del af region Jylland Øst.

A, Region Jylland Øst har 17 ansatte. I Y afdelingen

har A 4 ansatte.

Ifølge CVR har A mellem 200 og 499 ansatte.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at A således

har mere end 20 ansatte. A skal derfor oprette sikkerhedsudvalg.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

–

§ 2, stk. 1, § 6, § 7, stk. 1 og § 8, stk. 1, stk. 4-5 samt stk.

7 i

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts

2005, og

–

§ 1, stk. 1, § 2, § 4, § 12, stk. 1, § 38, § 39 og § 41 i

Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde.

B E M Æ R K N I N G E R

I

Ø V R I G T

C har henstillet, at Arbejdsmiljøklagenævnet udsætter

behandlingen af sagen, indtil der foreligger en afklaring af ny regler på

området, idet A og B har en formodning om, at reglerne vil blive tilpasset

koncernstrukturen.

Arbejdsmiljøklagenævnet kan oplyse, at nævnet alene kan

træffe afgørelse på grundlag af gældende regler. Nævnet finder derfor ikke at

kunne udsætte behandlingen af sagen til der foreligger nye regler.

C har henvist til, at der foreligger en aftale, som er

indgået med alle medarbejderforeninger i C.

Efter arbejdsmiljølovgivningens regler kan der indgås

aftaler om måden at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejde inden for

virksomheden. Betingelserne fremgår af § 38 i bekendtgørelsen om

virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Endvidere kan henvises til

bekendtgørelsen § 41 om muligheden for at søge dispensation fra reglerne.

Begge

dele forudsætter dog, at sikkerhedsarbejdet organiseres inden for rammerne af

A.

På klagenævnets

vegne

Kopi til

Arbejdstilsynet,

Postboks 1228, 0900 København C. J.nr.

20060016845

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i

udtalelsen af 28. marts 2006:

”

Sagens indhold

Arbejdstilsynet, Århus ved tilsynsførende P besøgte A,

Y afdeling. Ved besøget talte han med daglig sikkerhedsleder og

sikkerhedsrepræsentant for B.

Det blev oplyst, at virksomheden beskæftiger i alt ca.

75 personer i regionen. Der var ikke etableret sikkerhedsorganisation, idet

der

ikke var valgt en eller flere sikkerhedsrepræsentanter som sammen med en

eller

flere arbejdsledere kunne udgøre en eller flere sikkerhedsgrupper. Der var

som

følge heraf heller ikke noget sikkerhedsudvalg.

Det blev oplyst, at nuværende sikkerhedsrepræsentant

var ansat i B, og at man havde organiseret sikkerhedsarbejdet således, at A

og

B havde samme sikkerhedsorganisation.

I udkast pr. 12.12.05 påbød Arbejdstilsynet

virksomheden at etablere sikkerhedsorganisation herunder et sikkerhedsudvalg.

Påbudet blev sendt i høring til virksomheden, der den

28.12.05 anførte:

–

at koncernen er opbygget med

et børsnoteret selskab C som

100 % ejer de underliggende selskaber, B, D, og A med tilhørende

datterselskaber.

–

at koncernen drives i overensstemmelse med de af Finansti

lsynet

udstedte retningslinjer som en koncern med en samlet organisation hvor

forsikring, pension og bank er integreret, så kunden kan betjenes optimalt.

–

at sikkerhedsorganisationen derfor er opbygget som en fælles

organ

isation for hele koncernen med sikkerhedsgrupper og

sikkerhedsudvalg, accepteret af alle medarbejdergrupper i henhold til en

indgået

aftale.

Arbejdstilsynet vurderede på den baggrund, at

virksomhedens sikkerhedsorganisation ikke er i overensstemmelse med reglerne.

Virksomheder med forskelligt CVR. nr. kan ikke have fælles

sikkerhedsorganisation.

Konkret betød det, at sikkerhedsrepræsentant H med ansættelse i B ikke ifølge

loven kunne være sikkerhedsrepræsentant for de ansatte i A.

Arbejdstilsynet påbød derfor den 11. januar 2006

virksomheden at etablere sikkerhedsorganisation for Silkeborg afd. og at

oprette et sikkerhedsudvalg, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet kunne

planlægges og koordineres.

Virksomheden rettede den 24. januar 2006 henvendelse

til Arbejdstilsynets Direktør.

Det oplyses, at koncernens medarbejdere arbejder i

flere små kontorer, hvor bank- og forsikringsansatte arbejder side om side,

og

hvor arbejdet udføres under samme vilkår for begge parter.

En organisering med 2 sikkerhedsgrupper på hvert kontor

vil virke bureaukratisk og uhensigtsmæssig.

Virksomheden ønskede, at Arbejdstilsynet ændrede

holdning og søgte i modsat fald om at modtage en dispensation fra reglerne.

Direktøren meddelte den 7. februar 2006, at

reguleringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, således som

den

er udmøntet i arbejdsmiljøloven og i bekendtgørelsen om virksomhedernes

sikkerheds- og sundhedsarbejde, er rettet mod den enkelte

virksomhed/arbejdsgiver. Tilgangen hviler i det hele på den enkelte

arbejdsgivers pligter og ansvar, og lovgivningen opererer ikke noget sted med

pligtsubjekter, som består af en sammenslutning af forskellige juridiske

enheder, herunder i form af en koncernstruktur.

Arbejdstilsynet tager udgangspunkt i CVR-lovgivningens

afgrænsninger vedrørende juridiske enheder og produktionsenheder, når

virksomhedsbegrebet defineres.

Det er den enkelte virksomheds (afgrænset ved dennes

CVR-nummer) eventuelle særlige sikkerheds- og sundhedsforhold, som er i fokus

for sikkerhedsorganisationens arbejde, og der kan ikke dannes en

sikkerhedsorganisation på tværs af flere virksomheder.

Heller ikke aftalemodellen på dette område, jf.

arbejdsmiljølovens § 8, stk. 4, og kapitel 6 i bekendtgørelse om

virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, giver mulighed for andet end

en

ændret organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på den enkelte

virksomhed. Arbejdsmiljøklagenævnet har netop i en sammenlignelig sag fra

december 2005 (der vedrører et påklaget påbud om selvstændig

sikkerhedsorganisation for forskellige juridiske enheder) fastslået, at

virksomheden,

skulle oprette en selvstændig sikkerhedsorganisation. Man må forstå

arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse, således, at hver enkelt juridisk enhed

skal

oprette sin egen sikkerhedsorganisation.

I forhold til anmodningen om dispensation fra gældende

regler, jf. § 41 i bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde, skal Arbejdstilsynet bemærke, at en sådan ikke kan gives på

det foreliggende grundlag.

Arbejdstilsynet begrunder dette afslag med, at der efter

Arbejdstilsynets opfattelse ikke vil være tale om en fravigelse fra enkelte

bestemmelser i bekendtgørelsen som forudsat i dispensationsbestemmelsen, men

derimod om en ændret tilgang til virksomhedsbegrebet, der vedrører

lovgivningen

generelt.

”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 11. januar 2006 følgende

afgørelse:

”

Påbud

Arbejdstilsynet fastholder derfor påbudet, hvor det

påbydes A at etablere sikkerhedsorganisation for Y afd. Det påbydes endvidere

virksomheden at oprette et sikkerhedsudvalg, hvor sikkerheds- og

sundhedsarbejdet kan planlægges og koordineres.

Påbudet skal efterkommes senest onsdag den 15. marts

2006.

”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

C har i brev af 8. februar 2006 skrevet:

”

C skal herved klage til arbejdsmiljøklagenævnet vedr.

et påbud nr. 186968 udstedt at arbejdstilsynet d. 11 januar 2006.

Påbudet vedrører sikkerhedsorganisation og —udvalg, og

fremsendes vedlagt.

C har kommenteret påbudet over for arbejdstilsynet 2

gange, først generelt, og senest i et brev stilet til Arbejdstilsynets

Direktør, Jens Jensen. Begge breve fremsendes vedlagt.

C koncernen er opbygget med et børsnoteret selskab, C,

som 100% ejer de underliggende selskaber B, D, og A.

På C’s kontorer og filialer arbejder medarbejdere ansat

i B og i A side om side. Medarbejderne udfører ensartede opgaver, arbejder i

samme kontorer, og refererer ofte til samme leder.

Vi har som følge heraf opbygget

sikkerhedsorganisationen således, at såvel medarbejdere ansat i B som i A på

disse kontorer er organiseret under samme sikkerhedsgruppe.

Arbejdstilsynet har fundet, at dette ikke var i

overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen, og har påbudt at C organiserer

medarbejderne under hver sin sikkerhedsgruppe.

C finder det bureaukratisk og uhensigtsmæssigt at

kontorer med ned til ganske få ansatte skal være underlagt flere

sikkerhedsgrupper. Vi har desuden erfaret, at det er mere interessant for

medarbejderne at gå ind i sikkerhedsarbejdet, når der også er nogle opgaver

med

indhold i at løse. Det vil blive væsentligt forringet hvis organisationen

skal

opdeles.

Vi har i perioden juni 2005 til dato haft 12

screeningsbesøg og 7 tilpassede tilsyn, og vi har kun mødt kravet ved ét ud

at

disse besøg.

På denne baggrund indklages Arbejdstilsynets påbud for

Arbejdsmiljøklagenævnet med ønske om, at medarbejdere ansat i B og A på

regions- og filialkontorer kan organiseres i samme sikkerhedsgruppe.

”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har i udtalelse af 28. marts 2006

skrevet følgende:

”

Arbejdstilsynets vurdering

Påbudet er hjemlet i Arbejdsmiljølovens § 6, stk. 1, §

7, stk. 1 og § 77, stk. 1, jfr. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af

2l. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som ændret

ved

bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002 og bekendtgørelse nr. 557 af 17. juni

2004, § 2, og § 12, stk. 1.

§ 7 lov om Det centrale Virksomhedsregister, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 598 af 22.06.00 med senere ændringer: “Offentlige

myndigheder og institutioner skal i alle anliggender om juridiske enheder

anvende CVR-nummeret.”

At-vejledning F.2.4, Marts 2006, afsnit 5 “Hvad er en

virksomhed? En virksomhed kan være ejet af en enkelt person eller af et

selskab. En virksomhed er en juridisk enhed med et selvstændigt CVR-nummer.

Den

juridiske enhed består af en eller flere produktionsenheder. Hvordan ens

virksomhed er registreret, kan ses på Erhvervs- og selskabsstyrelsens

hjemmeside www.cvr.dk.

Et aktieselskab, andelsselskab el. betragtes normalt

som én virksomhed. Er der tale om en koncern med et hovedselskab — fx et

holdingselskab — og en række datterselskaber, betragtes selskaberne som

enkeltstående virksomheder, der hver især skal oprette en

sikkerhedsorganisation.”

Vi må henvise til brevet fra Arbejdstilsynets Direktør

til virksomheden og vi må fastholde påbudet.

Den omtalte afgørelse fra Arbejdsmiljøklagenævnet er

registreret under Deres j.nr.

”

5. Nyt efter klagen

Arbejdsmiljøklagenævnet har modtaget brev af 25. april

2006 fra C:

”

Jeg skal hermed komme med bemærkninger til sagen i

henhold til Deres brev af 12. april 2006.

For god ordens skyld skal det præciseres at

medarbejderrepræsentanten H i praksis har fungeret som sikkerhedsrepræsentant

for både A og B i henhold til aftale om organisering af sikkerhedsarbejdet vi

hidtil har fulgt.

Jeg skal også præcisere at det korrekte antal

medarbejdere i region Jylland øst hvorunder filialen i Y hører er 157

medarbejdere. Heraf er 17 ansat i A og 140 i B. Alle 157 medarbejdere har en

fælles øverste leder i form at en regionsdirektør.

I Yfilialen er beskæftiget 6 medarbejdere. 4 i A og 2 i

B.

Med udgangspunkt i den nuværende aktuelle

arbejdsmiljøpolitiske debat, herunder i særdeleshed tankerne om

regelforenkling

og bestræbelserne for at lette erhvervslivet administrative byrder, som der

netop gennem Finanssektorens Arbejdsgiverforening er afgivet høringssvar til

Beskæftigelsesministeriet om, skal jeg med henvisning til svar fra

Arbejdstilsynets direktør Jens Jensen af 7. februar 2006 henstille, at

Arbejdsmiljøklagenævnet udsætter behandlingen af denne sag indtil der

foreligger en afklaring af udformningen af nye regler på området.

Som det er oplyst for C er spørgsmålet om organisering

af sikkerhedsarbejdet i virksomheder med koncernstrukturer netop et af de

emner, der pt. overvejes at tillempe til en model, som svarer til den

nuværende

model som C med succes har benyttet i en årrække.

Det forekommer at være en hensigtsmæssigt og pragmatisk

løsning set i forhold til de ganske store administrative udfordringer en

opdeling at sikkerhedsorganisationen i C Koncernen vil medføre.

Jeg forudser endvidere store udfordringer med at

kommunikere og motivere en sådan evt. opdeling af en velfungerede

organisation

overfor ledere og medarbejdere i koncernen.

En af vores værdier hedder “xxx”, og vi har over de

sidste mange år arbejdet målrettet på, at vores medarbejdere skal opfatte C

som

én virksomhed, både udadtil i forhold til kunden og indadtil i forhold til

kollegerne.

Jeg er sikker på, at en stadfæstelse at påbuddet ikke

vil blive opfattet som “xxx” i vores organisation, hvor C’s

indsats i

sikkerhedsarbejdet ellers respekteres som et nyttigt bidrag til en samlede

opfattelse

af sundhed og trivsel på arbejdspladsen.

Jeg ser frem til fleksibel indstilling til denne

henstilling, der indtil en lovændring kommer på plads, kan effektueres ved at

benytte den af Jens Jensen nævnte dispensationsmulighed.

På baggrund af forespørgsel fra

Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat har C den 25. august 2006 skrevet

følgende:

”Med henvisning til Deres brev af 18. juli 2006 skal vi

hermed besvare de stillede spørgsmål.

1. Hvilken del af koncernen har de ansatte i A, Y

afdeling pligt til at stille den personlige arbejdskraft til rådighed for?

De ansatte har pligt til at betjene alle koncernens

kunder. Det betyder, at de betjener kunder der udover at være kunder i A også

kan være kunder i B og D.

2. Fra hvilken del at koncernen kommer de ledere,

der kan give de ansatte i A, Y afdeling instruktioner?

Den nærmeste leder er ansat i A og dennes leder er

ansat i B. Begge ledere kan give de ansatte i A instruktioner.

3. Hvilken del af koncernen kan foretage kontrol i

forbindelse med udførelsen at arbejdet i A, Y afdeling?

Det kan ansatte i A, B og D. Koncernens lovmæssige

interne revision, der er ansat i C kan ligeledes foretage kontrol.

4. Hvilken del at koncernen stiller arbejdsrum,

maskiner, redskaber, materialer eller andre nødvendige hjælpemidler til

rådighed for arbejdets udførelse i A, Y afdeling?

Lokalerne er ejet at D, der udlejer dem til B på

markedsvilkår. I.h.t. en af Finanstilsynet godkendt intern

administrationsaftale betaler A og D et administrationsfee til B.

Maskiner, redskaber, materialer eller andre nødvendige

hjælpemidler er alt afhængig af hvilken type der er tale om stillet til

rådighed af enten A eller B.

5. Hvilken del at koncernen udbetaler løn til de

ansatte i A, Y afdeling?

HR-afdelingen, der fungerer centralt for alle selskaber

i C, foretager udbetaling af løn til alle medarbejdere i koncernen.

Medarbejderne i HR er ansat i B. Lønnen bogføres i A.

6. Hvilken del af koncernen kan ansætte og afskedige

medarbejdere i A, Y afdeling?

Det kan de under spørgsmål 2 nævnte ledere fra hhv. A

og B. HR afdelingen deltager endvidere i ansættelser og afskedigelser.

7. Hvilken del af koncernen bærer risikoen -

herunder den økonomiske risiko – for arbejdsresultatet i A, Y afdeling?

Den direkte risiko bæres af A, der er et helejet

datterselskab af C.

Lokalaftale om organisering af sikkerhedsarbejdet

Den gældende lokalaftale vedlægges i kopi. Til

orientering kan det oplyses, at aftalen pt. er under revision/ajourføring.

Aftalen er indgået med alle medarbejderforeninger i C.

* * * *

Som det fremgår ovenfor, har C en

personaleorganisation, der i vidt omfang går på tværs af den selskabsretlige

koncernstruktur.

Den måde, hvorpå sikkerhedsarbejdet er organiseret i C,

afspejler den personaleorganisatoriske opbygning af koncernen. Der er ikke i

den forbindelse ændret ved de opgaver, funktioner, pligter og rettigheder,

som

påhviler sikkerhedsorganisationen og dens sikkerhedsgrupper i henhold til

arbejdsmiljølovgivningen.

”

Brevet fra C har været til partshøring hos

sikkerhedsrepræsentant H. Der er ikke fremkommet bemærkninger i den

anledning.

C har den 8. november 2006 telefonisk bekræftet, at

hovedreglen er, at medarbejdere beskæftiget med a er ansat i A, mens

medarbejder beskæftiget med b er ansat i B. Der findes dog undtagelser.

Enkelte

b-uddannede medarbejdere kan f.eks. også udføre xx-opgaver i A, og omvendt.

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

af 18. marts 2005

Kapitel 1

Formål og område

§ 2.

Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Stk. 2.

Kapitel 2

Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Sikkerhedsorganisation

§ 6.

I

virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for

sikkerhed og sundhed organiseres.

Stk. 2.

Arbejdslederen

for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med

sikkerhedsrepræsentanten

danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende

arbejdsområde.

Stk. 3.

De ansatte skal

vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert

arbejdslederområde

til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de

ansattes sikkerhed og sundhed.

§ 7.

I

virksomheder med 20 ansatte eller derover, jf. dog § 8, stk. 7, skal der

oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden oprettet en eller to

sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens eller -gruppernes medlemmer og

virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne

sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere sikkerhedsgrupper, vælger

sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne i

sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori

virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder.

Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre

kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomheden.

Stk. 2.

§ 8.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion

af

virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af

sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af

sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig

ledelse af sikkerhedsarbejdet.

Stk. 2.

Stk. 3.

Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og

medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til

virksomheden. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler, der

sikrer

løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.

Stk. 4.

Med henblik på

at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan

§

6 og § 7, stk. 1, under vilkår fastsat af beskæftigelsesministeren fraviges,

jf. stk. 5, hvis der

1)

dels er indgået en

aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de

modstående

arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger

hertil,

og

2)

dels på virksomheder,

der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem

arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af

virksomheden.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, under hvilke vilkår § 6 og §

7,

stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan

endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler efter stk. 4 indgås.

Stk. 6.

Spørgsmål om

fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 4 afgøres efter de

sædvanlige

fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 4, nr. 2,

kan

dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren

kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, for hvis vedkommende det

skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter

reglerne i § 6, § 7, stk. 1, og § 9, stk. 4, gøre undtagelse fra disse regler

eller tillempe dem efter de særlige forhold.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21.

juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Kapitel 1

Område

§ 1.

Bekendtgørelsen

gælder for arbejde for en arbejdsgiver, jf. lov om arbejdsmiljø § 2 og § 3.

Stk. 2.

Kapitel 2

Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

§ 2.

I

virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet

organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.

Stk. 2.

Alle ansatte,

der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til

arbejdsmiljølovens

§ 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1.

§ 4.

Ved

kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker,

herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes ved

organiseringen

af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter § 2 kun ansatte, der er beskæftiget

10

timer eller derover ugentligt.

Sikkerhedsgrupper

§ 7.

Arbejdslederen

for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med en

sikkerhedsrepræsentant,

der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller arbejdsområdet, danne en

sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende

arbejdsområde.

Stk. 2.

Afdelinger eller

arbejdsområder med 1-9 ansatte kan organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe

eller en i øvrigt eksisterende gruppe.

Stk. 3.

Afdelinger eller

arbejdsområder, hvor de ansatte udelukkende eller hovedsagelig er beskæftiget

med kontorarbejde eller andet administrativt arbejde, kan uanset antallet af

ansatte organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller tilsluttes en i øvrigt

eksisterende gruppe. Hvor det samlede antal ansatte er 50 eller derover, skal

der normalt oprettes flere sikkerhedsgrupper.

Stk. 4.

Hvor de i stk.

1, 2 og 3 nævnte afdelingers art eller arbejdsområders størrelse eller

beliggenhed

gør det hensigtsmæssigt, skal der dog oprettes flere sikkerhedsgrupper.

Stk. 5.

Sikkerhedsudvalg

§ 12.

I

virksomheder, hvor der er beskæftiget 20 ansatte eller derover, skal

virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde planlægges og koordineres af et

sikkerhedsudvalg, jf. dog § 4.

Stk. 2.

Stk. 3.

Formand for

udvalget er virksomhedens leder eller en af denne udpeget ansvarlig

repræsentant,

der kan handle på ledelsens vegne.

Stk. 4.

Er der i virksomheden

oprettet en eller to sikkerhedsgrupper, består sikkerhedsudvalget af

sikkerhedsgruppen eller -gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller en

af denne udpeget ansvarlig repræsentant.

Stk. 5.

Er der mere end

2 sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2

medlemmer,

og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne vælger imellem sig 2 medlemmer til

udvalget,

hvori virksomhedslederen eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder.

Stk. 6.

Kapitel 6

Aftaler

§ 38.

Med henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde kan reglerne om organiseringsmåden i §§ 7-17 fraviges, hvis

der

1)

dels er indgået en

aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de

modstående

arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere, eller dem, de bemyndiger

hertil, og

2)

dels på virksomheder,

der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem

arbejdsgiveren og de ansatte, herunder eventuelle ledere, i virksomheden

eller

på en del af virksomheden.

Stk. 2.

En aftale om

organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter stk. 1 berører ikke

varetagelsen

af de opgaver, funktioner, pligter og rettigheder m.v. på decentralt og

centralt niveau i virksomheden, der er fastsat i bekendtgørelsen.

Stk. 3.

I virksomheder,

hvor der er beskæftiget 20 ansatte eller derover, skal det sikres, at

planlægningen

og koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden finder

sted

i et samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de ansatte.

Stk. 4.

En

virksomhedsaftale, der er indgået efter stk. 1, nr. 2, skal sikre, at

organiseringen af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde er i

overensstemmelse med virksomhedens struktur, og at den ændrede organisering

styrker

og effektiviserer virksomhedens arbejde hermed.

Stk. 5.

Virksomhedsaftalen skal være skriftlig, forefindes i og være tilgængelig for

de

ansatte på virksomheden.

Stk. 6.

Virksomhedsaftalen

skal som minimum indeholde følgende elementer:

1)

Beskrivelse af de

aktiviteter/metoder, der kan anvendes med henblik på at sikre, at den ændrede

organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet styrker og effektiviserer

funktionsvaretagelsen.

2)

Angivelse af en

procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen på

virksomheden.

3)

Angivelse af, hvordan

opgaver og funktioner varetages, herunder arbejdsledernes og de øvrige

ansattes

deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet.

4)

Angivelse af, hvordan

virksomhedsaftalen kan ændres og opsiges.

5)

Oversigt over den

aftalte organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i form af en

organisationsplan.

Stk. 7.

Spørgsmål om

fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 1 afgøres efter de

sædvanlige

fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 1, nr. 2,

kan

dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.

§ 39.

Med henblik på at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed mellem

samarbejdsudvalg, de lokale aftaleparter og sikkerhedsorganisationen kan

opgavevaretagelsen i forbindelse med sikkerhed og sundhed varetages af et

samarbejdsorgan, hvis

1)

betingelserne i § 38

er opfyldt, og

2)

personer, der er

valgt til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, er repræsenteret i

samarbejdsorganet.

Kapitel 7

Dispensation og klageadgang

§ 41.

Direktøren for Arbejdstilsynet kan for fag og faglige områder eller

enkeltvirksomheder, hvor særlige forhold foreligger, tillade fravigelser fra

enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt og fuldt

forsvarligt og i det omfang, det er foreneligt med direktiv 89/391/EØF af 12.

juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af

arbejdstagerens sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter