Sikkerhedsorganisation ved biograf med stor udskiftning blandt personalet. Studerende med fritidsjob. Billetsælgernes arbejde er omfattet af undtagelsen om butiksansattes arbejdstid.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Sikkerhedsorganisation
ved biograf med stor udskiftning blandt personalet. Studerende med
fritidsjob.
Billetsælgernes arbejde er omfattet af undtagelsen om butiksansattes
arbejdstid.
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. januar 2007
behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 6. januar
2006
om sikkerhedsorganisation.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er ikke enigt med
Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal oprette sikkerhedsorganisation alene
på
grundlag af branchekoden, men Arbejdstilsynet skal også inddrage de faktiske
forhold.
Billetsælgerne skal derfor kun tælles med, hvis
arbejdstiden overstiger 10 timer pr uge.
Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets
afgørelse af 6. januar 2006 med henblik på, at Arbejdstilsynet undersøger
billetsælgernes arbejdstid, og derefter træffer en ny afgørelse i sagen.
B E G R
U N D E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for
afgørelsen, at virksomheden har 14 ansatte:
–
5 billetsælgere
–
3 operatører
–
Læs alt
4 piccoloer
–
1 rengøringsassistent
–
1 PR-medarbejder.
Piccoloerne sørger for at rive billetter over, og sørger
for, at salen er i orden til næste forestilling.
Rengøringsassistenten gør rent i weekender.
PR-medarbejderen udfører administrativt arbejde.
PR-medarbejderen er deltidsansat, men arbejder mere end 10 timer pr. uge.
Billetsælgernes arbejdstid er meget fleksibel i forhold
til de enkeltes ønsker og kan være fra 1 gang om måneden til mere end 10
timer
pr. uge. De har alle ansættelsesbrev, men heri er ikke anført den ugentlige
arbejdstid. Endvidere er arbejdstiden afhængig af biografens åbningstid. I
perioder med lav efterspørgsel - f.eks. om sommeren - er den daglige
åbningstid
3-4 timer. I andre perioder væsentlig mere.
Billetsælgerne arbejder ved billetsalget, hvor der
samtidig sælges slik. De fylder varer op i slikudsalget, og har ikke andre
funktioner end de her nævnte.
Virksomhedens branchekode er xxxxxx Biografer.
Branchekoden er fastsat af Danmarks Statistik.
I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal
virksomheden arbejde for at sikkerhed og sundhed organiseres. Det står i
lovens
§ 6, stk. 1.
Ved kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og
ved arbejde i butikker, herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende,
medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet kun ansatte,
der er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt. Det fremgår af § 4 i
bekendtgørelsen om virksomheders sikkerheds- og sundhedsarbejde.
Ud fra lovens § 8, stk. 7 og § 4 i bekendtgørelsen kan
man ikke alene anvende branchekoden som udgangspunkt for virksomhedens pligt
til at oprette sikkerhedsorganisation. Det er i stedet arbejdets art og i
givet
fald de pågældende ansattes ugentlige arbejdstid, der er afgørende for kravet
om sikkerhedsorganisation.
Arbejdsmiljøklagenævnet har i den forbindelse lagt vægt
på, at billetsælgernes arbejde ligner et hvilket som helst andet
butiksarbejde
eller kassefunktionen i et supermarked, at bekendtgørelsens § 4 ikke henviser
til en bestemt branche, og at det ikke fremgår af reglerne, at organisering
af
sikkerhedsarbejde sker på baggrund af branchekoden.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at der kan lægges
vægt på, at sikkerhedsuddannelsen er tilrettelagt efter
branchetilhørsforhold.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder derfor, at de 5
billetsælgeres arbejde er omfattet af undtagelsen i bekendtgørelsens § 4 om
arbejde ved butikker, herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, selv
om
virksomhedens branchekode er xxxxxx Biografer.
Arbejdstilsynet har ikke undersøgt om de 5
billetsælgere har 10 arbejdstimer pr. uge. Det har ikke været muligt
telefonisk
at få oplyst billetsælgernes faktiske arbejdstid.
Efter Arbejdstilsynets praksis beregnes
arbejdstimerne som et gennemsnit målt over tre måneder.
Sagen hjemvises med henblik på en nærmere undersøgelse
af, om billetsælgernes arbejdstid er mindst 10 timer pr. uge.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
–
§ 6, stk. 1 og § 8,
stk. 1 og stk. 7 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18.
marts 2005, og
–
§ 2, stk. 1 og § 4 i
Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om
virksomhedernes
sikkerheds- og sundhedsarbejde som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20.
juni
2002.
B E M Æ R K N I N G E R
I
Ø V R I G T
Arbejdsmiljøklagenævnet har ikke mulighed for at lægge
vægt på virksomhedens oplysning om, at der blandt de ansatte ikke er
personer,
der har mulighed for at deltage i uddannelsen som sikkerhedsrepræsentant.
Spørgsmålet om valgbarhed afgøres efter de fagretlige regler (regler for valg
af tillidsrepræsentant). Ud fra disse regler, som hverken Arbejdstilsynet
eller
Arbejdsmiljøklagenævnet kan tage stilling til, må det afgøres, hvem der kan
vælges som sikkerhedsrepræsentant, og dermed skal deltage i uddannelsen.
For biografer, der beskæftiger personer med tilskud fra
kommunen, gælder de almindelige regler for sikkerhedsorganisation, fordi
ansatte på særlige vilkår er omfattet af arbejdsmiljølovgivningens
almindelige
regler om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, når de udfører
arbejde for en arbejdsgiver.
På klagenævnets
vegne
Kopi til
–
Arbejdstilsynet,
Postboks 1228, 0900 København C.
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
1. Sagsforløb
Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i
udtalelse af 5. april 2006:
”
Beskrivelse
Arbejdstilsynet besøgte X- biograf den 15. december
2005. Ved besøget talte Arbejdstilsynet med direktør Y og PR-medarbejder Z.
Ved besøget blev det oplyst til Arbejdstilsynet, at
virksomheden beskæftiger i alt 17 personer heraf over 10, der ikke havde
arbejdsledende funktioner. Det blev samtidig oplyst til Arbejdstilsynet, at
virksomheden ikke havde etableret sikkerhedsorganisation, idet der ikke
blandt
de ansatte var valgt en eller flere sikkerhedsrepræsentanter, som sammen med
en
arbejdsleder(e) kunne danne en eller flere sikkerhedsgrupper.
På denne baggrund sendte Arbejdstilsynet den 19.
december 2005 en høring til virksomheden med udkast til påbud. X- biograf gav
ikke noget høringssvar. På det foreliggende grundlag gav Arbejdstilsynet
herefter ved brev af 6. januar 2006 påbud om sikkerhedsorganisation (SIO).
”
2. Arbejdstilsynets
afgørelse
Arbejdstilsynet traf den 6. januar 2006 følgende
afgørelse:
”Virksomheden har haft lejlighed til at komme med
bemærkninger til udkast til tilsynsrapport med påbud af 19. december 2005
udstedt på baggrund af tilsynsbesøg hos X- biograf den 15. december 2005.
Der er tale om følgende:
Påbud om sikring af spoleapparat til film
Arbejdsmiljøproblem nr.
xxxxxx
Efterkommelsesfrist 1. april
2006
Tilbagemeldingsfrist
8. april 2006
Påbud om
arbejdspladsvurdering
Arbejdsmiljøproblem nr.
xxxxxx
Efterkommelsesfrist
1. april 2006
Tilbagemeldingsfrist
8. april 2006
Påbud om
forebyggelse af gener fra træk i billetsalget
Arbejdsmiljøproblem nr.
xxxxxx
Efterkommelsesfrist
1. juli 2006
Tilbagemeldingsfrist
8. juli 2006
Påbud om
sikkerhedsorganisation (SIO)
Arbejdsmiljøproblem nr.
xxxxxx
Efterkommelsesfrist
1. april 2006
Tilbagemeldingsfrist
8. april 2006
Arbejdstilsynet har ikke modtaget bemærkninger fra
virksomheden.
Arbejdstilsynet har i dag truffet afgørelse.
Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til tilsynsrapport med påbud, som
var
vedlagt Arbejdstilsynets brev af 19. december 2005.
Virksomheden har nu pligt til at opfylde ovennævnte
påbud senest på de tidspunkter, som er angivet i påbudenes
efterkommelsesfrister.
Arbejdstilsynet skal
inden udløbet af påbudenes tilbagemeldingsfrister, som er nævnt
ovenfor,
have besked om, hvad virksomheden har gjort for at efterkomme
påbudene.
”
3. Klagen til
Arbejdsmiljøklagenævnet
Y har i brev af 16. januar 2006 skrevet:
”Arbejdstilsynet har den 6/1 2006 givet i alt 4 påbud
vedr. X- biograf. Biografen er ejet af Å Kommune og forpagtet af Y.
De 4 påbud drejer sig om følgende:
–
Sikring af
spoleapparat
–
Arbejdspladsvurdering
–
Træk-gener i
billetkontor
–
Sikkerhedsorganisation
Jeg tager de første 3 påbud til efterretning og kan
oplyse, at de alle 3 er under bearbejdelse. Det fjerde påbud kan desværre
ikke
udføres, idet der ikke er mulighed for at uddanne en sikkerhedsrepræsentant
blandt personalet.
Forholdet er det, at personalet alle arbejder på
deltid, og at de alle er unge mennesker, der studerer, går i skole og
lignende.
De har således ingen mulighed for at kunne gå til
sikkerhedsrepræsentantkurset.
Der er som nævnt tale om unge mennesker, for hvem
biografen kun er et bijob, og det betyder, at der er tale om stor udskiftning
og korte ansættelsesperioder.
I denne forbindelse påpeger jeg, at der i Danmark er en
lang række biografer, som har frivillig ulønnet arbejdskraft, ofte med
kommunal
støtte.
Jeg har indtryk af at Arbejdstilsynet ikke mener, at
disse biografer skal have de samme sikkerhedsregler som f.eks. X- biograf.
Hvis det er tilfældet, er der tale om en både absurd og
urimelig forskelsbehandling.
”
4. Arbejdstilsynets
udtalelse
Arbejdstilsynet udtaler følgende den 5. april 2006:
”
Arbejdstilsynets
vurdering
Det er Arbejdstilsynets vurdering, at X- biograf med i
alt 17 beskæftigede beskæftiger væsentligt over 10 ansatte uden
arbejdsledende
funktioner.
At der er stor udskiftning i medarbejderstaben medfører
normalt ikke, at der ikke stilles krav om sikkerhedsorganisation. Dette er
ofte
også tilfældet for de arbejdspladser, som kun har åbent i sommerhalvåret
f.eks.
arbejde i sommeråbne forlystelsesparker eller sommeråbne restauranter m.v.
Ved
sæsonbetonet virksomhed er det Arbejdstilsynets praksis at stille krav om
sikkerhedsorganisation, når 10 ansatte eller derover samtidig er beskæftiget
i
virksomheden i 3 måneder eller derover. Det afgørende for kravet om
organisering af sikkerhedsarbejdet ved sæsonbetonet arbejde er, at
medarbejderstaben
som sådan er 10 ansatte eller derover, det er altså ikke nogen betingelse for
kravet, at det er de samme 10 ansatte eller derover, der er beskæftiget i
hele
perioden.
Et eksempel med mange unge mennesker, hvor
udskiftningen i medarbejderstaben også er stor er avisbude. Der stilles også
krav om sikkerhedsorganisation herunder sikkerhedsgrupper i virksomheder, der
beskæftiger avisbude.
De unges valgret og valgbarhed til hvervet som
sikkerhedsrepræsentant afgøres efter de fagretlige regler. Dette følger af §
25
i bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.
Vedrørende
frivillig, ulønnet arbejdskraft og sikkerhedsorganisation
Ifølge § 2, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, omfatter
loven arbejde for en arbejdsgiver. Det er ikke nærmere angivet i loven eller
i
arbejdsmiljølovgivningens bekendtgørelser, hvad der forstås ved “arbejde
for en
arbejdsgiver”.
Det er dog fast antaget, at det f.eks. ikke er
afgørende for, at der er etableret et arbejdsgiver/arbejdstager forhold
ifølge
arbejdsmiljølovgivningen, at der er udbetales løn for arbejdet.
I At-vejledning F.2.4, marts 2006 om virksomhedernes
sikkerheds- og sundhedsarbejde, er det angivet:
“Bestemmelserne om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
gælder som hovedregel for alt arbejde, der udføres for en arbejdsgiver på
landjorden, for lastning og losning af skibe samt for værftsarbejde om bord i
skibe.
Når man skal
vurdere, om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver i arbejdsmiljølovens
forstand, skal der bl.a. lægges vægt på,
–
om arbejdstageren har pligt til at stille sin personlige
arbejdskraft til rådighed
–
om arbejdstageren er undergivet instruktionsbeføjelse og kontrol
i forbindelse med udførelsen af arbejdet
–
om arbejdsgiveren stiller arbejdsrum og nødvendige materialer
til rådighed
–
om arbejdsgiveren bærer risikoen for arbejdsresultatet.
Hvis der er tvivl, lægges der en vis vægt på, om
arbejdstageren får et vederlag for det udførte arbejde”.
I den At-anvisning nr. 6.1.0.4 om virksomhedernes
sikkerheds- og sundhedsarbejde, som var gældende på tilsynstidspunktet, stod
der:
“Hvis der foregår arbejde for en
arbejdsgiver, skal der oprettes sikkerhedsgrupper efter de almindelige
regler.
Når det skal
vurderes, om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver i arbejdsmiljølovens
forstand, lægges der bl.a. vægt påfølgende elementer:
–
om arbejdstageren har pligt til at stille sin personlige
arbejdskraft til rådighed
–
om arbejdstageren er undergivet instruktionsbeføjelse og kontrol
i forbindelse med udførelsen af arbejdet
–
om arbejdsgiveren stiller arbejdsrum og nødvendige materialer
til rådighed
–
om arbejdsgiveren bærer risikoen for arbejdsresultatet”.
Der er således krav om sikkerhedsorganisation, hvis det
frivillige, ulønnede arbejde efter ovenstående betingelser og efter en
konkret
vurdering i øvrigt kan sidestilles med det, der udføres i tilsvarende
virksomheder med almindelige lønarbejdere.
Ved frivilligt arbejde er ovenstående betingelser ofte
ikke opfyldt, og det skal i den sammenhæng oplyses, at det såkaldt udvidede
lovanvendelsesområde, jf. lovens § 2, stk. 3, ikke omfatter lovens
bestemmelser
om sikkerhedsorganisation. I sådanne virksomheder — ofte organisationer,
foreninger
og klubber m.v. — er der ikke krav om sikkerhedsorganisation. Men er
ovenstående betingelser om arbejde for en arbejdsgiver opfyldt f.eks. i en
biograf, skal der bl.a. etableres sikkerhedsorganisation, hvis betingelserne
for dette i øvrigt er opfyldt, altså hvis biografen beskæftiger 10 ansatte
eller derover uden arbejdsledende funktioner.
”
5. Nyt efter
klagen
På grundlag af forespørgsel fra
Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat har Arbejdstilsynet i brev af 22. august
2006 oplyst følgende:
”
Arbejdstilsynet har den 21. august 2006 talt med Z, der
er PR-medarbejder i X- biograf. Z oplyste, at der den 21. august 2006 var 15
ansatte i X- biograf, og at deres beskæftigelse fordelte sig således:
–
1 bogholder
–
5 billetsælgere
–
3 operatører
–
4 piccoloer
–
1 rengøringsassistent
–
1 pr-medarbejder
Z oplyste hertil, at medarbejderstaben ligger
nogenlunde konstant i biografen med udsving på et par stykker.
Til ovenstående skal bemærkes, at der var 17 ansatte
ved Arbejdstilsynets besøg den 15. december 2005. På baggrund af ovenstående
er
det Arbejdstilsynets vurdering, at der er mindst 10 beskæftigede i X- biograf
året rundt og således væsentligt over 3 måneder.
”
Y har i brev af 27. september 2006 følgende
bemærkninger i anledning af Arbejdstilsynets brev:
”
Jeg har følgende bemærkninger til arbejdstilsynets brev:
I brevet er der en liste over ansatte i biografen, hvor
der er et par misforståelser. Der er ikke ansat nogen bogholder, idet
bogholderiet varetages af et firma J.
Rengøring foretages af Rengøringsselskabet K undtagen
weekends, hvorfor rengøringsassistenten gør rent ca. 6 timer om ugen.
I mit første brev (klage) til arbejdstilsynet, anfører
jeg, at ingen af de ansatte arbejder fuld tid. Der er sammenlagt tale om i
alt
ca. 4-5 fuldtidsstillinger.
Som nævnt i mit første brev er der udelukkende tale om
unge mennesker, som har jobbet i biografen som fritidsjob, samtidig med at de
studerer, går i skole eller lignende.
INGEN AF DE ANSATTE HAR TID, MULIGHED ELLER LYST TIL AT
GÅ PÅ SIKKERHEDSREPRÆSENTANTKURSET.
Der er altså ikke tale om modvilje fra min side.
Det er muligt, at der er et lovkrav om der med mere end
10 ansatte skal være en sikkerhedsrepræsentant, men der er ikke mulighed i X-
biograf for at opfylde dette krav. I givet fald anmoder jeg hermed om
dispensation fra loven på dette punkt. I mit brev af d. 16/1 2006 påpeger
jeg,
at der rundt om i Danmark er en lang række biografer som har frivillig mere
eller mindre ulønnet arbejdskraft og ofte med kommunal støtte. Jeg har som
nævnt indtryk af, at arbejdstilsynet mener, at disse biografer ikke skal have
de samme sikkerhedsregler som f. eks. X- biograf. Hvis sikkerhedsreglerne
virkelig handler om sikkerhed, er der betydelig mere brug for tilsyn og
vejledning for disse “amatører” end for os andre, og der er som
nævnt tale om
en både absurd og urimelig forskelsbehandling.
”
Y har den 3. januar 2007 telefonisk oplyst, at
–
PR-medarbejderen
udfører administrativt arbejde, og arbejder mere end 10 timer pr. uge,
–
piccoloerne sørger for
at rive billetter over samt sørger for, at salen er i orden til næste
forestilling,
og
–
billetsælgernes
arbejdstid er meget fleksibel i forhold til de enkeltes ønsker og kan være
fra
1 gang om måneden til mere end 10 timer pr. uge. De har alle ansættelsesbrev,
men heri er ikke anført den ugentlige arbejdstid. Endvidere er arbejdstiden
afhængig af biografens åbningstid. I perioder med lav efterspørgsel - f.eks.
om
sommeren - er den daglige åbningstid 3-4 timer. I andre perioder væsentlig
mere. Billetsælgerne arbejder ved billetsalget, hvor der samtidig sælges
slik.
De fylder varer op i slikudsalget, og har ikke andre funktioner end de her
nævnte.
6. Regler
Lov om
arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005
Kapitel 2
Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
§ 6.
I
virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for
sikkerhed og sundhed organiseres.
Stk. 2.
§ 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion
af
virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af
sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af
sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig
ledelse af sikkerhedsarbejdet.
Stk. 2.
Stk. 3.
Stk. 4.
Stk. 5.
Stk. 6.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder,
for
hvis vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge
sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6, § 7, stk. 1, og § 9, stk. 4, gøre
undtagelse fra disse regler eller tillempe dem efter de særlige forhold.
Beskæftigelsesministeriets
bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002
Kapitel 2
Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
§ 2.
I
virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet
organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.
Stk. 2.
Alle ansatte,
der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til
arbejdsmiljølovens
§ 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1.
§ 4.
Ved
kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker,
herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes ved
organiseringen
af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter § 2 kun ansatte, der er beskæftiget
10
timer eller derover ugentligt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse af 28. februar 2012 i FV2012.0002 Arbejdsretten m.fl. · 28. februar 2012
- Arbejdsrettens dom af 10. oktober 2016 i sag AR2015.0264 Arbejdsretten m.fl. · 10. oktober 2016
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at etablere en arbejdsmiljøorganisation. (Arbejdsmiljøarbejde - arbejdsmiljøorganisation - deltid - reception - fysioterapi) Retsinformation · 17. februar 2024
- Sikkerhedsorganisation ved arbejde for kirke/menighedsråd Retsinformation · 2. februar 2010
- Påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver i en periode på 2 år Retsinformation · 23. februar 2008
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at etablere en arbejdsmiljøorganisation. (Arbejdsmiljøarbejde - arbejdsmiljøorganisation - vikaransatte) Retsinformation · 10. juli 2024
Lignende dokumenter
- Dispensation fra reglerne om sikkerhedsorganisation Retsinformation · 1. november 2006
- Etablering af sikkerhedsorganisation mindre end 10 ansatte Retsinformation · 13. juli 2007
- Påbud om oprettelse af flere sikkerhedsgrupper på et kommunalt ældrecenter Retsinformation · 2. november 2006
- Sikkerhedsorganisation for aktiverede i kommune Retsinformation · 26. juni 2007
- Sikkerhedsorganisation i fitnesscenter Retsinformation · 21. maj 2007
- Hjemvisning af påbud om autoriseret arbejdsmiljørådgiver (p-enheder) mv. Retsinformation · 10. september 2013