Spring til indhold

Retsinformation

Sikkerhedsorganisation ved biograf med stor udskiftning blandt personalet. Studerende med fritidsjob. Billetsælgernes arbejde er omfattet af undtagelsen om butiksansattes arbejdstid.

KEN nr 9414 af 05/02/2007Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet4. juni 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Sikkerhedsorganisation

ved biograf med stor udskiftning blandt personalet. Studerende med

fritidsjob.

Billetsælgernes arbejde er omfattet af undtagelsen om butiksansattes

arbejdstid.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. januar 2007

behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 6. januar

2006

om sikkerhedsorganisation.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er ikke enigt med

Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal oprette sikkerhedsorganisation alene

på

grundlag af branchekoden, men Arbejdstilsynet skal også inddrage de faktiske

forhold.

Billetsælgerne skal derfor kun tælles med, hvis

arbejdstiden overstiger 10 timer pr uge.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets

afgørelse af 6. januar 2006 med henblik på, at Arbejdstilsynet undersøger

billetsælgernes arbejdstid, og derefter træffer en ny afgørelse i sagen.

B E G R

U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for

afgørelsen, at virksomheden har 14 ansatte:

–

5 billetsælgere

–

3 operatører

–

Læs alt

4 piccoloer

–

1 rengøringsassistent

–

1 PR-medarbejder.

Piccoloerne sørger for at rive billetter over, og sørger

for, at salen er i orden til næste forestilling.

Rengøringsassistenten gør rent i weekender.

PR-medarbejderen udfører administrativt arbejde.

PR-medarbejderen er deltidsansat, men arbejder mere end 10 timer pr. uge.

Billetsælgernes arbejdstid er meget fleksibel i forhold

til de enkeltes ønsker og kan være fra 1 gang om måneden til mere end 10

timer

pr. uge. De har alle ansættelsesbrev, men heri er ikke anført den ugentlige

arbejdstid. Endvidere er arbejdstiden afhængig af biografens åbningstid. I

perioder med lav efterspørgsel - f.eks. om sommeren - er den daglige

åbningstid

3-4 timer. I andre perioder væsentlig mere.

Billetsælgerne arbejder ved billetsalget, hvor der

samtidig sælges slik. De fylder varer op i slikudsalget, og har ikke andre

funktioner end de her nævnte.

Virksomhedens branchekode er xxxxxx Biografer.

Branchekoden er fastsat af Danmarks Statistik.

I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal

virksomheden arbejde for at sikkerhed og sundhed organiseres. Det står i

lovens

§ 6, stk. 1.

Ved kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og

ved arbejde i butikker, herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende,

medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet kun ansatte,

der er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt. Det fremgår af § 4 i

bekendtgørelsen om virksomheders sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Ud fra lovens § 8, stk. 7 og § 4 i bekendtgørelsen kan

man ikke alene anvende branchekoden som udgangspunkt for virksomhedens pligt

til at oprette sikkerhedsorganisation. Det er i stedet arbejdets art og i

givet

fald de pågældende ansattes ugentlige arbejdstid, der er afgørende for kravet

om sikkerhedsorganisation.

Arbejdsmiljøklagenævnet har i den forbindelse lagt vægt

på, at billetsælgernes arbejde ligner et hvilket som helst andet

butiksarbejde

eller kassefunktionen i et supermarked, at bekendtgørelsens § 4 ikke henviser

til en bestemt branche, og at det ikke fremgår af reglerne, at organisering

af

sikkerhedsarbejde sker på baggrund af branchekoden.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at der kan lægges

vægt på, at sikkerhedsuddannelsen er tilrettelagt efter

branchetilhørsforhold.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder derfor, at de 5

billetsælgeres arbejde er omfattet af undtagelsen i bekendtgørelsens § 4 om

arbejde ved butikker, herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, selv

om

virksomhedens branchekode er xxxxxx Biografer.

Arbejdstilsynet har ikke undersøgt om de 5

billetsælgere har 10 arbejdstimer pr. uge. Det har ikke været muligt

telefonisk

at få oplyst billetsælgernes faktiske arbejdstid.

Efter Arbejdstilsynets praksis beregnes

arbejdstimerne som et gennemsnit målt over tre måneder.

Sagen hjemvises med henblik på en nærmere undersøgelse

af, om billetsælgernes arbejdstid er mindst 10 timer pr. uge.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

–

§ 6, stk. 1 og § 8,

stk. 1 og stk. 7 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18.

marts 2005, og

–

§ 2, stk. 1 og § 4 i

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om

virksomhedernes

sikkerheds- og sundhedsarbejde som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20.

juni

2002.

B E M Æ R K N I N G E R

I

Ø V R I G T

Arbejdsmiljøklagenævnet har ikke mulighed for at lægge

vægt på virksomhedens oplysning om, at der blandt de ansatte ikke er

personer,

der har mulighed for at deltage i uddannelsen som sikkerhedsrepræsentant.

Spørgsmålet om valgbarhed afgøres efter de fagretlige regler (regler for valg

af tillidsrepræsentant). Ud fra disse regler, som hverken Arbejdstilsynet

eller

Arbejdsmiljøklagenævnet kan tage stilling til, må det afgøres, hvem der kan

vælges som sikkerhedsrepræsentant, og dermed skal deltage i uddannelsen.

For biografer, der beskæftiger personer med tilskud fra

kommunen, gælder de almindelige regler for sikkerhedsorganisation, fordi

ansatte på særlige vilkår er omfattet af arbejdsmiljølovgivningens

almindelige

regler om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, når de udfører

arbejde for en arbejdsgiver.

På klagenævnets

vegne

Kopi til

–

Arbejdstilsynet,

Postboks 1228, 0900 København C.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i

udtalelse af 5. april 2006:

”

Beskrivelse

Arbejdstilsynet besøgte X- biograf den 15. december

2005. Ved besøget talte Arbejdstilsynet med direktør Y og PR-medarbejder Z.

Ved besøget blev det oplyst til Arbejdstilsynet, at

virksomheden beskæftiger i alt 17 personer heraf over 10, der ikke havde

arbejdsledende funktioner. Det blev samtidig oplyst til Arbejdstilsynet, at

virksomheden ikke havde etableret sikkerhedsorganisation, idet der ikke

blandt

de ansatte var valgt en eller flere sikkerhedsrepræsentanter, som sammen med

en

arbejdsleder(e) kunne danne en eller flere sikkerhedsgrupper.

På denne baggrund sendte Arbejdstilsynet den 19.

december 2005 en høring til virksomheden med udkast til påbud. X- biograf gav

ikke noget høringssvar. På det foreliggende grundlag gav Arbejdstilsynet

herefter ved brev af 6. januar 2006 påbud om sikkerhedsorganisation (SIO).

”

2. Arbejdstilsynets

afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 6. januar 2006 følgende

afgørelse:

”Virksomheden har haft lejlighed til at komme med

bemærkninger til udkast til tilsynsrapport med påbud af 19. december 2005

udstedt på baggrund af tilsynsbesøg hos X- biograf den 15. december 2005.

Der er tale om følgende:

Påbud om sikring af spoleapparat til film

Arbejdsmiljøproblem nr.

xxxxxx

Efterkommelsesfrist 1. april

2006

Tilbagemeldingsfrist

8. april 2006

Påbud om

arbejdspladsvurdering

Arbejdsmiljøproblem nr.

xxxxxx

Efterkommelsesfrist

1. april 2006

Tilbagemeldingsfrist

8. april 2006

Påbud om

forebyggelse af gener fra træk i billetsalget

Arbejdsmiljøproblem nr.

xxxxxx

Efterkommelsesfrist

1. juli 2006

Tilbagemeldingsfrist

8. juli 2006

Påbud om

sikkerhedsorganisation (SIO)

Arbejdsmiljøproblem nr.

xxxxxx

Efterkommelsesfrist

1. april 2006

Tilbagemeldingsfrist

8. april 2006

Arbejdstilsynet har ikke modtaget bemærkninger fra

virksomheden.

Arbejdstilsynet har i dag truffet afgørelse.

Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til tilsynsrapport med påbud, som

var

vedlagt Arbejdstilsynets brev af 19. december 2005.

Virksomheden har nu pligt til at opfylde ovennævnte

påbud senest på de tidspunkter, som er angivet i påbudenes

efterkommelsesfrister.

Arbejdstilsynet skal

inden udløbet af påbudenes tilbagemeldingsfrister, som er nævnt

ovenfor,

have besked om, hvad virksomheden har gjort for at efterkomme

påbudene.

”

3. Klagen til

Arbejdsmiljøklagenævnet

Y har i brev af 16. januar 2006 skrevet:

”Arbejdstilsynet har den 6/1 2006 givet i alt 4 påbud

vedr. X- biograf. Biografen er ejet af Å Kommune og forpagtet af Y.

De 4 påbud drejer sig om følgende:

–

Sikring af

spoleapparat

–

Arbejdspladsvurdering

–

Træk-gener i

billetkontor

–

Sikkerhedsorganisation

Jeg tager de første 3 påbud til efterretning og kan

oplyse, at de alle 3 er under bearbejdelse. Det fjerde påbud kan desværre

ikke

udføres, idet der ikke er mulighed for at uddanne en sikkerhedsrepræsentant

blandt personalet.

Forholdet er det, at personalet alle arbejder på

deltid, og at de alle er unge mennesker, der studerer, går i skole og

lignende.

De har således ingen mulighed for at kunne gå til

sikkerhedsrepræsentantkurset.

Der er som nævnt tale om unge mennesker, for hvem

biografen kun er et bijob, og det betyder, at der er tale om stor udskiftning

og korte ansættelsesperioder.

I denne forbindelse påpeger jeg, at der i Danmark er en

lang række biografer, som har frivillig ulønnet arbejdskraft, ofte med

kommunal

støtte.

Jeg har indtryk af at Arbejdstilsynet ikke mener, at

disse biografer skal have de samme sikkerhedsregler som f.eks. X- biograf.

Hvis det er tilfældet, er der tale om en både absurd og

urimelig forskelsbehandling.

”

4. Arbejdstilsynets

udtalelse

Arbejdstilsynet udtaler følgende den 5. april 2006:

”

Arbejdstilsynets

vurdering

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at X- biograf med i

alt 17 beskæftigede beskæftiger væsentligt over 10 ansatte uden

arbejdsledende

funktioner.

At der er stor udskiftning i medarbejderstaben medfører

normalt ikke, at der ikke stilles krav om sikkerhedsorganisation. Dette er

ofte

også tilfældet for de arbejdspladser, som kun har åbent i sommerhalvåret

f.eks.

arbejde i sommeråbne forlystelsesparker eller sommeråbne restauranter m.v.

Ved

sæsonbetonet virksomhed er det Arbejdstilsynets praksis at stille krav om

sikkerhedsorganisation, når 10 ansatte eller derover samtidig er beskæftiget

i

virksomheden i 3 måneder eller derover. Det afgørende for kravet om

organisering af sikkerhedsarbejdet ved sæsonbetonet arbejde er, at

medarbejderstaben

som sådan er 10 ansatte eller derover, det er altså ikke nogen betingelse for

kravet, at det er de samme 10 ansatte eller derover, der er beskæftiget i

hele

perioden.

Et eksempel med mange unge mennesker, hvor

udskiftningen i medarbejderstaben også er stor er avisbude. Der stilles også

krav om sikkerhedsorganisation herunder sikkerhedsgrupper i virksomheder, der

beskæftiger avisbude.

De unges valgret og valgbarhed til hvervet som

sikkerhedsrepræsentant afgøres efter de fagretlige regler. Dette følger af §

25

i bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Vedrørende

frivillig, ulønnet arbejdskraft og sikkerhedsorganisation

Ifølge § 2, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, omfatter

loven arbejde for en arbejdsgiver. Det er ikke nærmere angivet i loven eller

i

arbejdsmiljølovgivningens bekendtgørelser, hvad der forstås ved “arbejde

for en

arbejdsgiver”.

Det er dog fast antaget, at det f.eks. ikke er

afgørende for, at der er etableret et arbejdsgiver/arbejdstager forhold

ifølge

arbejdsmiljølovgivningen, at der er udbetales løn for arbejdet.

I At-vejledning F.2.4, marts 2006 om virksomhedernes

sikkerheds- og sundhedsarbejde, er det angivet:

“Bestemmelserne om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

gælder som hovedregel for alt arbejde, der udføres for en arbejdsgiver på

landjorden, for lastning og losning af skibe samt for værftsarbejde om bord i

skibe.

Når man skal

vurdere, om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver i arbejdsmiljølovens

forstand, skal der bl.a. lægges vægt på,

–

om arbejdstageren har pligt til at stille sin personlige

arbejdskraft til rådighed

–

om arbejdstageren er undergivet instruktionsbeføjelse og kontrol

i forbindelse med udførelsen af arbejdet

–

om arbejdsgiveren stiller arbejdsrum og nødvendige materialer

til rådighed

–

om arbejdsgiveren bærer risikoen for arbejdsresultatet.

Hvis der er tvivl, lægges der en vis vægt på, om

arbejdstageren får et vederlag for det udførte arbejde”.

I den At-anvisning nr. 6.1.0.4 om virksomhedernes

sikkerheds- og sundhedsarbejde, som var gældende på tilsynstidspunktet, stod

der:

“Hvis der foregår arbejde for en

arbejdsgiver, skal der oprettes sikkerhedsgrupper efter de almindelige

regler.

Når det skal

vurderes, om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver i arbejdsmiljølovens

forstand, lægges der bl.a. vægt påfølgende elementer:

–

om arbejdstageren har pligt til at stille sin personlige

arbejdskraft til rådighed

–

om arbejdstageren er undergivet instruktionsbeføjelse og kontrol

i forbindelse med udførelsen af arbejdet

–

om arbejdsgiveren stiller arbejdsrum og nødvendige materialer

til rådighed

–

om arbejdsgiveren bærer risikoen for arbejdsresultatet”.

Der er således krav om sikkerhedsorganisation, hvis det

frivillige, ulønnede arbejde efter ovenstående betingelser og efter en

konkret

vurdering i øvrigt kan sidestilles med det, der udføres i tilsvarende

virksomheder med almindelige lønarbejdere.

Ved frivilligt arbejde er ovenstående betingelser ofte

ikke opfyldt, og det skal i den sammenhæng oplyses, at det såkaldt udvidede

lovanvendelsesområde, jf. lovens § 2, stk. 3, ikke omfatter lovens

bestemmelser

om sikkerhedsorganisation. I sådanne virksomheder — ofte organisationer,

foreninger

og klubber m.v. — er der ikke krav om sikkerhedsorganisation. Men er

ovenstående betingelser om arbejde for en arbejdsgiver opfyldt f.eks. i en

biograf, skal der bl.a. etableres sikkerhedsorganisation, hvis betingelserne

for dette i øvrigt er opfyldt, altså hvis biografen beskæftiger 10 ansatte

eller derover uden arbejdsledende funktioner.

”

5. Nyt efter

klagen

På grundlag af forespørgsel fra

Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat har Arbejdstilsynet i brev af 22. august

2006 oplyst følgende:

”

Arbejdstilsynet har den 21. august 2006 talt med Z, der

er PR-medarbejder i X- biograf. Z oplyste, at der den 21. august 2006 var 15

ansatte i X- biograf, og at deres beskæftigelse fordelte sig således:

–

1 bogholder

–

5 billetsælgere

–

3 operatører

–

4 piccoloer

–

1 rengøringsassistent

–

1 pr-medarbejder

Z oplyste hertil, at medarbejderstaben ligger

nogenlunde konstant i biografen med udsving på et par stykker.

Til ovenstående skal bemærkes, at der var 17 ansatte

ved Arbejdstilsynets besøg den 15. december 2005. På baggrund af ovenstående

er

det Arbejdstilsynets vurdering, at der er mindst 10 beskæftigede i X- biograf

året rundt og således væsentligt over 3 måneder.

”

Y har i brev af 27. september 2006 følgende

bemærkninger i anledning af Arbejdstilsynets brev:

”

Jeg har følgende bemærkninger til arbejdstilsynets brev:

I brevet er der en liste over ansatte i biografen, hvor

der er et par misforståelser. Der er ikke ansat nogen bogholder, idet

bogholderiet varetages af et firma J.

Rengøring foretages af Rengøringsselskabet K undtagen

weekends, hvorfor rengøringsassistenten gør rent ca. 6 timer om ugen.

I mit første brev (klage) til arbejdstilsynet, anfører

jeg, at ingen af de ansatte arbejder fuld tid. Der er sammenlagt tale om i

alt

ca. 4-5 fuldtidsstillinger.

Som nævnt i mit første brev er der udelukkende tale om

unge mennesker, som har jobbet i biografen som fritidsjob, samtidig med at de

studerer, går i skole eller lignende.

INGEN AF DE ANSATTE HAR TID, MULIGHED ELLER LYST TIL AT

GÅ PÅ SIKKERHEDSREPRÆSENTANTKURSET.

Der er altså ikke tale om modvilje fra min side.

Det er muligt, at der er et lovkrav om der med mere end

10 ansatte skal være en sikkerhedsrepræsentant, men der er ikke mulighed i X-

biograf for at opfylde dette krav. I givet fald anmoder jeg hermed om

dispensation fra loven på dette punkt. I mit brev af d. 16/1 2006 påpeger

jeg,

at der rundt om i Danmark er en lang række biografer som har frivillig mere

eller mindre ulønnet arbejdskraft og ofte med kommunal støtte. Jeg har som

nævnt indtryk af, at arbejdstilsynet mener, at disse biografer ikke skal have

de samme sikkerhedsregler som f. eks. X- biograf. Hvis sikkerhedsreglerne

virkelig handler om sikkerhed, er der betydelig mere brug for tilsyn og

vejledning for disse “amatører” end for os andre, og der er som

nævnt tale om

en både absurd og urimelig forskelsbehandling.

”

Y har den 3. januar 2007 telefonisk oplyst, at

–

PR-medarbejderen

udfører administrativt arbejde, og arbejder mere end 10 timer pr. uge,

–

piccoloerne sørger for

at rive billetter over samt sørger for, at salen er i orden til næste

forestilling,

og

–

billetsælgernes

arbejdstid er meget fleksibel i forhold til de enkeltes ønsker og kan være

fra

1 gang om måneden til mere end 10 timer pr. uge. De har alle ansættelsesbrev,

men heri er ikke anført den ugentlige arbejdstid. Endvidere er arbejdstiden

afhængig af biografens åbningstid. I perioder med lav efterspørgsel - f.eks.

om

sommeren - er den daglige åbningstid 3-4 timer. I andre perioder væsentlig

mere. Billetsælgerne arbejder ved billetsalget, hvor der samtidig sælges

slik.

De fylder varer op i slikudsalget, og har ikke andre funktioner end de her

nævnte.

6. Regler

Lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Kapitel 2

Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

§ 6.

I

virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for

sikkerhed og sundhed organiseres.

Stk. 2.

§ 8.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion

af

virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af

sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af

sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig

ledelse af sikkerhedsarbejdet.

Stk. 2.

Stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 5.

Stk. 6.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder,

for

hvis vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge

sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6, § 7, stk. 1, og § 9, stk. 4, gøre

undtagelse fra disse regler eller tillempe dem efter de særlige forhold.

Beskæftigelsesministeriets

bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002

Kapitel 2

Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

§ 2.

I

virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet

organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.

Stk. 2.

Alle ansatte,

der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til

arbejdsmiljølovens

§ 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1.

§ 4.

Ved

kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker,

herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes ved

organiseringen

af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter § 2 kun ansatte, der er beskæftiget

10

timer eller derover ugentligt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter