Dispensation fra reglerne om sikkerhedsorganisation
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Dispensation fra reglerne om
sikkerhedsorganisation
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27.
august 2002 behandlet Deres klage over arbejdstilsynets afslag på
dispensation for kravet om sikkerhedsorganisation for de ansatte på
særlige vilkår.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at det arbejde klienterne
på XXX udfører er "arbejde for en arbejdsgiver" og derved
omfattet af arbejdsmiljølovens bestemmelser, herunder om organisering
af sikkerhedsarbejdet.
Arbejdsmiljøklagenævnet har herved lagt vægt på,
at der kan være pligt for klienterne til at stille deres arbejdskraft
til rådighed, og at arbejdet består af produktion af blandt andet
køleelementer, der sælges som halvfabrikata til relevante
virksomheder. Klienterne modtager en arbejdsdusør herfor for det
medgåede timeforbrug.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder dog samtidig, at XXX kan gives
dispensation for arbejdsmiljølovens krav om, at der skal vælges
en sikkerhedsrepræsentant blandt klienterne, der er beskæftiget
på XXX.
Nævnet har især lagt vægt på, at klienterne alene
opholder sig midlertidigt på XXX, og at opholdsperioden er mellem 32 -
73 dage. Nævnet har herudover lagt vægt på, at der
ifølge XXXs oplysninger er tale om svært belastede klienter, der
opholder sig på XXX, når andre hjælpemuligheder er
udtømte. Endelig har nævnet lagt vægt på, at der
ifølge XXXs oplysninger allerede er et sikkerhedsudvalg på XXX,
der også varetager klienternes sikkerheds- og sundhedsmæssige
Læs alt
interesser.
Arbejdsmiljøklagenævnet ændrer således
Arbejdstilsynets afgørelse af 29. november 2001.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 2
og § 6 samt bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes
sikkerheds- og sundhedsarbejde § 2 og § 41.
På klagenævnets vegne
XXX
Kopi til
- Arbejdstilsynet (Landskronagade + pågældende
kredskontors adresse)
"Sagens originale akter vedlægges" til relevante kontor
- Til de ansatte/klienterne
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
1. Sagsforløb
XXX har med brev af 24. oktober 2001 ansøgt Arbejdstilsynet om
dispensation fra reglerne om etablering af sikkerhedsorganisation, specifikt,
at sikkerhedsorganisationen skal omfatte de ansatte på særlige
vilkår. Der henvises til vejledning F.2.2 om sikkerhedsorganisation for
ansatte på særlige vilkår på beskyttede
værksteder mv.
Af ansøgningen fremgår følgende:
"XXX er en boform til midlertidig ophold, der ejes og drives af XXX Amt
efter Servicelovens § 94 og Socialministeriets Vejledning af 10. marts 1998
vedrørende den sociale indsats for de mest udsatte voksne.
XXX modtager med og uden visitation borgere, der er hjemløse eller
som ikke kan opholde sig i egen bolig p.g.a. sociale vanskeligheder og
tilpasningsproblemer i forhold til samfundets muligheder og
begrænsninger, og som har behov for botilbud eller aktiverende
støtte og omsorg, der ikke kan ydes efter andre regler i den sociale
lovgivning eller efter anden lovgivning. Det er en forudsætning at
andre hjælpemuligheder skal være udtømte, før der
kan blive tale om et egentlig ophold på XXX.
XXX skal gennem forebyggelse, pleje, social støtte,
omsorgsforanstaltninger samt aktivering og beskæftigelsestilbud arbejde
for at brugerne fysisk, psykisk og socialt får styrket deres ressourcer
og forbedret deres livsituation, således at de bliver bedre i stand til
at klare deres daglige tilværelse med eller uden erhvervsmæssig
beskæftigelse eller bliver i stand til at profitere af
hjælpeforanstaltninger udenfor institutionen.
Begrundelsen for at søge dispensation for valg af
sikkerhedsrepræsentanter blandt de aktiverede klienter på XXX er
følgende:
XXX er en boform til midlertidigt ophold og modtager personer fra 18
år og derover. Det vurderes, at de fleste af de aktiverede klienter
ikke magter at påtage sig opgaven som valgt
sikkerhedsrepræsentant, da de under opholdet på XXX ofte
forsøger at komme ud af alkohol- eller stofmisbrug. Under opholdet
arbejder klienterne mere på at få en struktureret hverdag og
oparbejde ressourcer til udflytning fra XXX. Den gennemsnitlige opholdstid
ligger fra 32 til 73 dage, når klienterne aldersmæssigt er opdelt
i 6 grupper, hvoraf de yngste har kortest opholdstid og personer over 61
år har længst opholdstid. Med så kort en opholdstid vil der
skulle vælges ny sikkerhedsrepræsentant ret ofte. Med den korte
opholdstid vil oplæring/uddannelse til at varetage arbejdet som
sikkerhedsrepræsentant ikke kunne gennemføres på et
acceptabelt niveau.
I AT-vejledningen gives der i punkt 3.2 forslag til udvidelse af
sikkerhedsgruppen samt pkt. 3.3 organisering indenfor ramme- og
lokalaftale.
De fleste klienter på XXX har enten kontanthjælp eller pension
som indtægt og der er kun enkelte, der har kontakt til arbejdsmarkedet
og fastholdt medlemsskabet i en faglig organisation. Aftalen i pkt. 3.3
organisering inden for ramme- og lokalaftale kan derfor ikke anvendes. Det
vil også være en svær opgave at integrere klienterne, der
ikke er underkastet tavshedspligt i det bestående
arbejdsmiljøudvalg, hvor der blandt andet arbejdes med psykisk
arbejdsmiljø for ansat personale.
XXX støtter de intentioner, der er i vejledningen, hvor ansatte
på særlige vilkår har indflydelse på sikkerhed og
sundhedsarbejde. Det er alligevel en svær for ikke at sige en
næsten umulig opgave, med de beskrevne forhold på XXX, at
følge de retningslinier, der er i vejledningen.
På XXX har der i mange år været et velfungerende
Sikkerhedsudvalg med 3 sikkerhedsgrupper, hvoraf den ene gruppe er i
produktionsafdelingen. Sikkerhedsgruppen i produktionsafdelingen har som en
naturlig opgave også varetaget klienternes interesser, således at
der er en åben dialog mellem sikkerhedsgruppen og klienterne. Opgaverne
for sikkerhedsgruppen i produktionsafdelingen er mangfoldige, da der skal
tages mange hensyn til de beskæftigede klienter. Det kan være
fysiske skader, men også følgeskader efter længere tids
misbrug og en del klienter har også psykiske problemer.
På XXX vurderes det, at sikkerhedsgruppen i produktionsafdelingen
varetager både personalets og klienternes interesse vedrørende
sikkerheds- og sundhedsarbejdet på et fagligt og velkvalificeret
niveau".
2. Arbejdstilsynets afgørelse
Arbejdstilsynet traf den 29. november 2001 følgende
afgørelse:
"I skrivelse af 24. oktober 2001 ansøger XXX om dispensation fra
reglerne om sikkerhedsorganisation for ansatte på særlige
vilkår på beskyttede værksteder m.v.. Der henvises i
ansøgningen til AT-Vejledning F.2.2 Juli 2001 om
sikkerhedsorganisation for ansatte på særlige vilkår
på beskyttede værksteder m.v..
Af det fremsendte fremgår, at XXX støtter de intentioner der
er i vejledningen med hensyn til, at ansatte på særlige
vilkår har indflydelse på sikkerheds- og sundhedsarbejde men, at
det vil være en næsten umulig opgave på XXX at følge
de retningslinier, der er i vejledningen.
Begrundelse for ansøgningen.
Begrundelsen er, at XXX er en boform til midlertidig ophold og modtager
personer fra 18 år og derover. Det vurderes, at de fleste af de
aktiverede klienter ikke magter opgaven som valgt
sikkerhedsrepræsentant, da de under opholdet, som varer i gennemsnit
fra 32 til 73 dage, ofte forsøger at komme ud af alkohol- eller
stofmisbrug. Det vurderes endvidere, at en så kort opholdstid betyder,
at der ret ofte skal vælges ny sikkerhedsrepræsentant, og at
uddannelse/oplæring til at varetage arbejdet som
sikkerhedsrepræsentant ikke kan nås gennemført på et
acceptabelt niveau og efter gældende regler.
Endvidere, at der på XXX gennem mange år har været et
velfungerende sikkerhedsorganisation med sikkerhedsudvalg og 3
sikkerhedsgrupper, hvoraf den ene gruppe er i produktionsafdelingen.
Sikkerhedsgrupperne har som en naturlig opgave også at varetage
klienternes interesser, således at der er en åben dialog mellem
sikkerhedsgrupperne og klienterne. Disse forhold sikrer, at der tages
arbejdsmiljømæssige hensyn til klienterne.
Ved et møde på XXX den 28. november 2001, hvor der blev talt
med souschef XXX blev det oplyst, at klienterne i størst mulig
udstrækning er beskæftiget med egentlig produktionsarbejde i den
periode de er tilknyttet XXX.
Konklusion.
Med henvisning til ovennævnte konkluderer Arbejdstilsynet, at
klienterne på XXX er omfattet af arbejdsmiljølovgivningens
almindelige regler om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet,
hvilket betyder, at de skal have mulighed for at vælge - stille op som
- sikkerhedsrepræsentant på lige fod med andre ansatte.
Arbejdstilsynet kan således ikke på det foreliggende
grundlag meddele dispensation i forhold til det ansøgte, idet det ikke
vurderes, at der foreligger særlige forhold i en sådan omfang at
det kan begrunde en dispensation.
Vedrørende organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal
Arbejdstilsynet meddele følgende vejledning;
Den eksisterende sikkerhedsorganisation kan suppleres med en eller to
grupper der repræsenterer de beskæftigede på særlige
vilkår.
Sikkerhedsorganisationen kan eventuelt opbygges, så de eksisterende
sikkerhedsgrupper, bestående af to medlemmer, udvides med en ekstra
sikkerhedsrepræsentant valg blandt de ansatte på særlige
vilkår. Sikkerhedsgruppen består dermed af tre medlemmer.
Den form for organisering sikrer kontinuitet i sikkerheds- og
sundhedsarbejdet, samtidig med at den allerede eksisterende struktur i
sikkerhedsorganisationen bliver fastholdt.
Såfremt denne opbygning (2) ønskes, skal der anmodes om
dispensation hos Arbejdstilsynet.
Vejledning om valg og valgret.
Sikkerhedsrepræsentanten vælges af alle de ansatte, som
sikkerhedsgruppen skal dække. Valg kan således foretages for en
hel virksomhed, en afdeling, et arbejdslederområde eller flere
afdelinger, hvis flere afdelinger er slået sammen i en fælles
sikkerhedsgruppe.
Begrebet "alle ansatte" skal forstås som alle, herunder
lærlinge, deltidsansatte, løstansatte, afløsere, vikarer,
praktikanter mfl.
At man har ret til at deltage i valget, er ikke ensbetydende med, at man
også kan vælges til sikkerhedsrepræsentant, se nedenfor
under valgbarhed.
Arbejdsgiveren samt virksomhedsledere og arbejdsledere, jf.
arbejdsmiljølovens §§ 23 og 24, deltager ikke i valget.
Hvem kan vælges (valgbarhed)
At man er valgbar, betyder blot, at man kan vælges. Der kan være
opstillet forskellige krav, man skal opfylde ud over det faktum, at man er
ansat i virksomheden. Selv om man har ret til at være med ved valget og
kan stemme, er dette ikke ensbetydende med, at man også kan
vælges.
Hvem der kan vælges, afgøres normalt efter reglerne for
tillidsrepræsentantvalg inden for det pågældende eller
tilsvarende overenskomstområde. Tillidsrepræsentantreglerne
indeholder almindeligvis særlige bestemmelser om anciennitet,
kvalifikationer mv.
At det er tillidsrepræsentantreglerne, der gælder, udelukker
ikke, at også uorganiserede ansatte kan vælges til
sikkerhedsrepræsentant. Det gælder såvel i de
tilfælde, hvor der udelukkende er beskæftiget uorganiserede
(eller ansatte, der ikke er organiseret i den faglige organisation, der har
overenskomst), som i de tilfælde, hvor der er beskæftiget
både organiserede og uorganiserede.
Hvis der er tale om valg af en uorganiseret ansat, skal bestemmelserne om
valgbarhed følge reglerne for tillidsrepræsentantvalg inden for
tilsvarende overenskomstområde, men der kan ikke stilles krav om, at
den pågældende skal være medlem af et fagforbund.
Valgenes gyldighed
Om valgenes gyldighed siger de fleste overenskomster på det private
område, at valget kun betragtes som gyldigt, når mere end
halvdelen af samtlige beskæftigede arbejdere har stemt for den
pågældende. Valget er for organiserede ansatte først
gyldigt, når den faglige organisation har godkendt valget og har
meddelt dette til den modstående arbejdsgiverorganisation eller den
ikke organiserede arbejdsgiver.
Valget skal i alle tilfælde meddeles arbejdsgiveren. Hvis det er en
uorganiseret ansat, der er valgt, skal den pågældende selv
meddele det til arbejdsgiveren. Beskyttelsen indtræder fra det
tidspunkt, valgets resultat meddeles arbejdsgiveren, uanset om funktionen
først indtræder senere, når eventuelle indsigelser er
behandlet fagretligt".
3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet
XXX med med brev af 12. december 2001 klaget over Arbejdstilsynets
afgørelse og har i klagen anført følgende:
"XXX har i sin ansøgning af 24. oktober 2001 redegjort for de
særlige forhold, som man mener kunne danne grundlag for en
dispensation. Som det fremgår af ansøgningen modtager XXX et
meget svært belastet klientel med store sociale tilpasningsproblemer,
der ofte er kombineret med misbrug af alkohol, euforiserende stoffer samt
psykiske problemer og en deraf følgende ustruktureret
personlighed.
Klienterne beskæftiges, i det omfang det er muligt, hel- og deltids
i XXX beskæftigelsesværksteder, hvor de modtager en
arbejdsdusør på p.t. kr. 12, 25 i timen.
Beboerne er ikke omfattet af ferielovens regler, der indbetales ikke til
ATP, så der er efter XXXs opfattelse ikke tale om et egentlig
ansættelsesforhold, men alene et beskæftigelsesforløb, der
indgår som en del af den socialterapeutiske behandling.
Da der er tale om et meget ustabilt klientel, der oftest har en ret kort
opholdstid på institutionen, vil det være meget vanskeligt at
gennemføre et valg af en sikkerhedsrepræsentant, der opfylder
betingelserne herfor og som vil være i stand til at gennemføre
sikkerhedsuddannelsen og deltage aktivt og kontinuerligt i
sikkerhedsarbejdet.
På grund af klienternes ustabilitet og korte opholdstid kan det
forventes, at der meget ofte skal vælges en ny person som
sikkerhedsrepræsentant, hvilket kan blive vanskeligt på grund af
manglende interesse og forudsætninger for at være valgbar.
Hvis Arbejdstilsynets afgørelse fastholdes, vil det efter XXXs
opfattelse ikke styrke den samlede sikkerhedsmæssige indsats på
institutionen, men tværtimod skabe yderligere frustrationer og
usikkerhed blandt klienterne, hvilket ikke vil virke befordrende på
sikkerheds- og sundhedsarbejdet og den socialterapeutiske indsats".
4. Arbejdstilsynets udtalelse
Arbejdstilsynet har med brev af 24. april 2002 oversendt sagen til
Arbejdsmiljøklagenævnet.
Arbejdstilsynet har i den forbindelse blandt andet anført, at man
den 17. april 2002 har taget telefonisk kontakt til XXX, ved XXX. Af
telefonnotatet fremgår følgende:
"Jeg ringede til XXX, først og fremmest for at spørge om,
hvorvidt det arbejde der udføres i produktionsafdelingen er "arbejde
for en arbejdsgiver" i arbejdsmiljølovens forstand.
XXX forklarede, at det er det. XXX er underleverandør for
virksomheder, og producerer blandt andet køleelementer.
XXX forklarede endvidere, at man taler om klienter, ikke ansatte på
særlige vilkår.
Hovedformålet med XXX er ikke aktivering, man er klient under
behandling, og en af behandlingsformerne er aktivering sammen med en masse
andre behandlingsformer, tilbud om psykisk hjælp, socialrådgiver
osv.
Jeg forklarede, at min umiddelbare vurdering var at der ikke i denne sag
er noget der adskiller sig væsentligt fra mange andre beskyttede
værksteder, aktiveringsprojekter osv., men at jeg eventuelt ville vende
tilbage med yderligere spørgsmål".
Arbejdstilsynet har i oversendelsen herefter angivet følgende
vurdering:
"Der er således tale om almindelig beskæftigelse, og ikke, som
det anføres af XXX en socialterapeutisk behandling. Det lægges
herefter til grund, at det arbejde der foregår i produktionsafdelingen
på XXX ikke er terapi, men arbejde i arbejdsmiljølovens
forstand.
I forbindelse med argumentet om de korte opholdstider, og at det er
vanskeligt at finde en person til at stille op til
sikkerhedsrepræsentant, henvises til afgørelse fra
Arbejdsmiljøklagenævnet (j.nr. 1999-10-0070), hvoraf
fremgår: "Det forhold, at de ansatte ikke ønsker at deltage i
sikkerhedsarbejdet, og det forhold, at der er tale om korte arbejdstider samt
løbende udskiftning af personalet, har således ikke betydning
for kravet om, at arbejdet for sikkerhed og sundhed skal organiseres i
virksomheder med 5 ansatte eller derover."
Som sidste argument anfører XXX, at et krav om, at de ansatte
på særlige vilkår skal indgå i
sikkerhedsorganisationen ikke vil styrke arbejdsmiljøindsatsen
på institutionen. Arbejdstilsynet kan ikke, udfra de foreliggende
oplysninger konkret vurdere, hvorledes det, at de ansatte på
særlige vilkår skal indgå i sikkerhedsorganisationen vil
påvirke det arbejde, der foregår i negativ retning eller skabe
usikkerhed blandt klienterne.
Bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 foreskriver i § 41, at
direktøren for Arbejdstilsynet for fag og faglige områder eller
for enkeltvirksomheder, hvor særlige forhold foreligger, kan tillade
fravigelser fra enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen.
Dispensationsbestemmelsen er af Arbejdsmiljøklagenævnet
tidligere fortolket således, at det er muligt at meddele dispensation
fra selve kravet om oprettelse af sikkerhedsorganisation.
Formålet med At-vejledning F.2.2 om sikkerhedsorganisation for
ansatte på særlige vilkår på beskyttede
værksteder m.v., er at ligestille ansatte på særlige
vilkår med ansatte på normale vilkår, således at de
ansatte på særlige vilkår sikres indflydelse på deres
arbejde gennem en sikkerhedsorganisation. Det er således
hovedformålet med omtalte vejledning, at bekendtgørelse nr. 575
af 21. juni 2001, også skal være gældende for ansatte
på særlige vilkår.
Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der ikke er sådanne
særlige forhold i denne sag, som kan begrunde en dispensation i henhold
til § 41 i bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001. XXX adskiller sig
ikke fra fx andre beskæftigelses- og aktiveringsprojekter, som har de
samme problemer omkring korte opholdstider, ansatte på særlige
vilkår, som ikke er interesseret i sikkerheds- og sundhedsarbejdet
osv.
Det er Arbejdstilsynets opfattelse, at der, som nævnt kun i helt
særlige tilfælde kan være grundlag for at meddele
dispensation. Som eksempel kan nævnes, at Arbejdstilsynet i en konkret
sag har dispenseret fra kravet om at inddrage ansatte på særlige
vilkår i sikkerhedsorganisationen, med den begrundelse, at der var tale
om svært psykisk handicappede, og at brugerne ikke var i stand til at
opnå tilstrækkelig indsigt i konceptet; sikkerhedsgruppe og
uddannelse.
5. Nyt efter klagen
Såvel XXX som klienterne/de ansatte på XXX er blevet opfordret
til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til sagen, men der er ikke
fremkommet yderligere bemærkninger.
6. Regler
Lov om arbejdsmiljø, Lov nr. 681 af 23. december 1975, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 (med seneste
ændringer ved lov nr. 437 af 10. juni 2002)
§ 2.
Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.
Stk. 2. Undtaget er
1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,
2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af
arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59,
3) arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til
egentlig militærtjeneste.
Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke
udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i
stk. 2:
1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 30-36
om leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,
2) §§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og
2, omhandlede arbejder, samt § 41,
3)§§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4) kapitel 8 om stoffer og materialer,
5) § 58 om vejtransport.
§ 6.
I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens
arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.
Stk. 2. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal
sammen med sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den
pågældende afdeling eller det pågældende
arbejdsområde.
Stk. 3. De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for
hver afdeling eller hvert arbejdslederområde til at indtræde i
sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de
ansattes sikkerhed og sundhed.
§ 8.
Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for
opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed,
herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres
rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og
sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af
sikkerhedsarbejdet.
Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21.
juni 2001 (med seneste ændringer med bekendtgørelse nr. 491 af
20. juni 2002)
§ 2.
I virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og
sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.
Stk. 2. Alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i
henhold til arbejdsmiljølovens § 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1.
§ 18.
Arbejdsgiveren skal træffe de nødvendige
foranstaltninger til varetagelse af aktiviteterne til beskyttelse af de
ansattes sikkerhed og sundhed, herunder organisering af aktiviteterne til
forebyggelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, samt oplysning,
instruktion og oplæring.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og
sundhed etableres, udvikles og vedligeholdes, således at
sikkerhedsorganisationen kan løse opgaverne på tilfredsstillende
måde. Arbejdsgiveren skal herunder sikre, at virksomhedens
øverste ledelse er repræsenteret i virksomhedens
sikkerhedsorganisation, samt sørge for, at der efter drøftelse
med sikkerhedsudvalget udpeges en daglig leder af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet, jf. § 17.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal meddele den stedlige arbejdstilsynskreds, hvem
der er daglig leder af sikkerhedsarbejdet.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal sikre, at sikkerhedsudvalg og -grupper inden for
deres område kan deltage i virksomhedens planlægning, herunder
den vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene, som skal foretages efter
reglerne i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.
Stk. 5. Når sikkerhedsudvalget rådgiver virksomheden, og
virksomheden ikke følger rådet, skal der gives en begrundelse
herfor i et efterfølgende møde, som afholdes inden 3 uger. Det
samme gælder normalt, når udvalget afgiver flere indstillinger i
samme sag.
§ 20.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af
sikkerhedsgrupperne, sikkerhedsudvalget og den daglige leder af sikkerheds-
og sundhedsarbejdet får den tid til rådighed til at varetage
deres pligter, der er rimelig i forhold til den pågældende
virksomheds art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal give medlemmerne af sikkerhedsgrupperne,
sikkerhedsudvalget og den daglige leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om og uddannelse i
sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der stilles de
nødvendige midler til rådighed for sikkerheds- og
sundhedsarbejdet, og afholder herunder udgifterne ved
sikkerhedsrepræsentantens hverv og godtgør tab af indtægt,
udgifter og indtægtstab i forbindelse med nødvendig deltagelse i
kurser, jf. bekendtgørelsen om sikkerhedsgruppens
arbejdsmiljøuddannelse.
Stk. 4. Uoverensstemmelser herom afgøres ved fagretlig behandling, jf.
lov om Arbejdsretten.
Stk. 5. Sikkerhedsudvalget skal have adgang til de lister og de beskrevne
hændelsesforløb i rapporter over arbejdsulykker på
virksomheden, der udarbejdes i henhold til bekendtgørelsen om
arbejdets udførelse i overensstemmelse med bekendtgørelsen om
anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet. Det samme gælder
de enkelte sikkerhedsgrupper inden for deres afdelinger eller
arbejdsområder.
§ 23.
I virksomheder, der er omfattet af pligten til at organisere
sikkerheds- og sundhedsarbejdet gennem en sikkerhedsorganisation, jf. §§ 2-5,
skal de ansatte vælge en sikkerhedsrepræsentant til at
indtræde i sikkerhedsgruppen eller -grupperne, jf. §§ 7-11.
Stk. 2. Valg af sikkerhedsrepræsentant foretages af samtlige ansatte
uden ledelsesmæssige beføjelser i virksomheden, afdelingen eller
arbejdsområdet eller på det midlertidige arbejdssted, jf. dog §
4. Virksomhedsledere og arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens
§§ 23 og 24 deltager ikke i valget.
Stk. 3. Reglerne for valg af tillidsrepræsentant inden for
pågældendes eller tilsvarende overenskomstområde
gælder normalt for valgbarhed og valgenes gyldighed.
Stk. 4. Valget gælder for 2 år, eller indtil
sikkerhedsrepræsentantens arbejdsfunktion i virksomheden, afdelingen,
på arbejdsområdet eller skifteholdet ophører, jf. dog stk.
5. Valgperioden kan efter aftale mellem virksomheden og de ansatte
forlænges til højst 4 år.
Stk. 5. Såfremt sikkerhedsrepræsentanten er fraværende
på grund af orlov, sygdom eller andet fravær i en
sammenhængende periode på 4 måneder og derover, kan der
vælges ny sikkerhedsrepræsentant for den resterende del af
valgperioden eller for en ny valgperiode.
Stk. 6. Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse eller
anden forringelse af sine forhold på samme måde som
tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende faglige
område. Sikkerhedsrepræsentanten må ikke stilles ringere
på grund af de aktiviteter, der er forbundet med hvervet.
§ 41.
Direktøren for Arbejdstilsynet kan for fag og faglige
områder eller enkeltvirksomheder, hvor særlige forhold
foreligger, tillade fravigelser fra enkelte bestemmelser i
bekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt og fuldt
forsvarligt og i det omfang, det er foreneligt med direktiv 89/391/EØF
af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til
forbedring af arbejdstagerens sikkerhed og sundhed under arbejdet.
7. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.
Sikkerhedsorganisation for ansatte på særlige vilkår
på beskyttede værksteder m.v., At-vejledning om
sikkerhedsorganisation for brugere på beskyttede værksteder,
ansatte i beskæftigelses- og aktiveringsprojekter samt elever på
produktionsskoler, At-vejl. F.2.2 af juli 2001
Brugere på beskyttede værksteder er omfattet af
arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler om organisering af
sikkerheds- og sundhedsarbejdet, når de udfører arbejde for en
arbejdsgiver. Reglerne omfatter også ansatte på
beskæftigelses- og aktiveringsprojekter samt elever på
produktionsskoler.
Hvis brugerne, de ansatte og/eller eleverne - i det følgende kaldet
"ansatte på særlige vilkår" - udfører arbejde for en
arbejdsgiver, er de omfattet af reglerne om sikkerhedsorganisation. Det
betyder, at de skal have mulighed for at vælge - og stille op som -
sikkerhedsrepræsentant på lige fod med andre ansatte.
1.
Baggrund
Efter hidtidig dispensationspraksis fra 1983 har det kun været
lærere og pædagoger på institutioner, værksteder og
projekter, der har deltaget i sikkerhedsgruppen. Det er imidlertid ikke i
overensstemmelse med intentionen om, at ansatte på særlige
vilkår skal sikres indflydelse på deres arbejde gennem en
sikkerhedsorganisation. Arbejdstilsynet og de involverede parter har derfor
drøftet, hvordan man kan inddrage ansatte på særlige
vilkår i sikkerhedsarbejdet. Formålet er at sikre, at disse
ansatte får samme information om og medindflydelse på
arbejdsmiljøet som ansatte i almindelige virksomheder.
2.
Arbejdsbegrebet
Det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Arbejdet er omfattet af arbejdsmiljøloven, hvis det kan sidestilles
med et traditionelt arbejdstager/arbejdsgiverforhold eller har en overvejende
lighed hermed.
Der skelnes mellem produktion på den ene side og undervisning/terapi
på den anden. Elevernes arbejde på en produktionsskole betragtes
normalt som arbejde for en arbejdsgiver, mens undervisning og terapi ikke er
omfattet af arbejdsmiljøloven.
3.
Oprettelse af sikkerhedsorganisation
Organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal følge
reglerne i bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde (1).
Hovedreglen er, at der skal oprettes en sikkerhedsgruppe inden for et
velafgrænset arbejdslederområde. En sikkerhedsgruppe består
af en arbejdsleder og en sikkerhedsrepræsentant valgt blandt de
ansatte.
Hvis en virksomhed er omfattet af en rammeaftale, som det er beskrevet i
bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
kapitel 6, kan virksomheden vælge at indgå en lokalaftale om
sikkerheds- og sundhedsarbejdet. En aftale om sikkerheds- og sundhedsarbejdet
kan dermed ændre på opbygningen af sikkerhedsorganisationen og
antallet af sikkerhedsgrupper. Der kan ikke ændres på de ansattes
ret til at vælge en sikkerhedsrepræsentant.
Arbejdstilsynet kan meddele dispensation til mindre fravigelser fra
bekendtgørelsen, men større ændringer kan kun ske gennem
en ramme- og lokalaftale.
3.1.
Eksempel på organisering af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet
Sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan f.eks. organiseres, så
pædagogers og læreres arbejdsområde udgør ét
eller flere arbejdslederområder, hvor der vælges en
sikkerhedsrepræsentant, der sammen med arbejdslederen udgør en
eller flere sikkerhedsgrupper.
Tilsvarende kan ansatte på særlige vilkår udgøre
et arbejdslederområde, hvor en - eller højst to - ansatte
vælges til sikkerhedsrepræsentant og sammen med arbejdslederen
udgør en sikkerhedsgruppe.
Arbejdstilsynet vil normalt - efter en konkret vurdering af arbejdsstedets
art og størrelse - anse bekendtgørelsen om virksomhedernes
sikkerheds- og sundhedsarbejdet for opfyldt, hvis der er dannet en eller to
sikkerhedsgrupper, hvor de ansatte på særlige vilkår
indgår. Det gælder også, selv om der foregår mange
forskellige aktiviteter på arbejdsstedet.
Sikkerhedsorganisationen består således af én eller
flere grupper, der repræsenterer pædagoger og lærere og en
eller to grupper, der repræsenterer ansatte på særlige
vilkår. Da det typisk vil være den samme person - ofte lederen af
skolen, institutionen eller projektet - der indgår som arbejdsleder,
vil grupperne i praksis ofte kunne fungere som én sikkerhedsgruppe.
3.2.
Udvidelse af sikkerhedsgruppen
Sikkerhedsorganisationen kan opbygges, så de eksisterende
sikkerhedsgrupper, bestående, af to medlemmer, udvides med en ekstra
sikkerhedsrepræsentant valgt blandt de ansatte på særlige
vilkår. Sikkerhedsgruppen består dermed af tre medlemmer.
Den form for organisering sikrer kontinuitet i sikkerheds- og
sundhedsarbejdet, samtidig med at den allerede eksisterende struktur i
sikkerhedsorganisationen bliver fastholdt.
Der skal anmodes om dispensation hos det lokale Arbejdstilsyn, hvis man
ønsker, at sikkerhedsorganisationen skal opbygges på den
måde.
3.3.
Organisering inden for ramme- og lokalaftale
Der er mulighed for at fravige reglerne om organiseringsmåden for at
styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Det
kræver, at der er indgået en rammeaftale og en aftale på
lokalt plan. Reglerne er beskrevet i bekendtgørelsen om
virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.
En række (amts)kommuner har indgået aftaler, som også
omfatter beskyttede værksteder samt beskæftigelses- og
aktiveringsprojekter. Hvordan sikkerhedsorganisationen opbygges i de
tilfælde, afhænger af den lokale udmøntning af
rammeaftalen.
Uanset, hvordan sikkerhedsorganisationen opbygges, skal de ansatte
på særlige vilkår have mulighed for at stille op som
sikkerhedsrepræsentant, og de skal have adgang til at vælge en
sikkerhedsrepræsentant inden for det pågældende
arbejdslederområde.
Hvis virksomheden ikke er omfattet af en rammeaftale, eller de ansatte
på særlige vilkår ikke er organiserede, så kan
aftalemuligheden ikke bruges.
3.4.
Sikkerhedsudvalg
I virksomheder med 20 eller flere ansatte skal der dannes et
sikkerhedsudvalg. Det skal bestå af virksomhedslederen (formand), to
arbejdsledere, der er valgt af og blandt sikkerhedsgruppens arbejdsledere, og
to sikkerhedsrepræsentanter, der er valgt af og blandt
sikkerhedsrepræsentanterne.
3.5.
Arbejdsledere
Arbejdslederne skal selv aftale, hvem der skal deltage i sikkerhedsgruppen.
Arbejdsgiveren udpeger en arbejdslederrepræsentant, hvis arbejdslederne
ikke kan blive enige.
3.6.
Manglende valg af sikkerhedsrepræsentant
Arbejdslederen fungerer alene i sikkerhedsgruppen, hvis et
arbejdslederområde ikke kan få valgt en
sikkerhedsrepræsentant.
4.
Opgaver og pligter
Sikkerhedsgruppens opgaver og pligter er beskrevet i bekendtgørelsen
om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde (1).
5.
Valg, valgbarhed og beskyttelse
Sikkerhedsrepræsentanten vælges af alle ansatte, der ikke har
ledelsesmæssige opgaver i virksomheden, afdelingen eller på
arbejdslederområdet.
Ansatte på særlige vilkår, der vælges som
sikkerhedsrepræsentant, er omfattet af de almindelige regler om valg og
valgbarhed.
Valget gælder for to år, eller indtil
sikkerhedsrepræsentantens arbejdsfunktion i virksomheden eller
afdelingen ophører.
Sikkerhedsrepræsentanter er beskyttet på samme måde som
tillidsmænd på området eller tilsvarende områder.
Uoverensstemmelser om sikkerhedsrepræsentantens valg, valgbarhed og
beskyttelse - herunder de regler, der bruges, og brud på eller
fortolkning af reglerne - skal afgøres ved en fagretlig behandling.
6.
Uddannelse
Alle sikkerhedsrepræsentanter skal gennemføre en
arbejdsmiljøuddannelse i det omfang, det kan lade sig gøre
inden for deres ansættelsesperiode. Det gælder dog ikke for
sikkerhedsrepræsentanter, der i forvejen har en gyldig
arbejdsmiljøuddannelse på 32 eller 16 timer, som er
gennemført efter den 1. april 1991 (§ 9-kursus).
Alle har pligt til at deltage i arbejdsmiljøuddannelsen. En
sikkerhedsrepræsentant, der er ansat på særlige
vilkår, skal på en egnet måde sættes i stand til at
varetage hvervet som sikkerhedsrepræsentant.
Arbejdsmiljøuddannelsen skal tilrettelægges, så der
tages hensyn til kursisternes forudsætninger. Det kan være
nødvendigt at tilpasse arbejdsmiljøuddannelsen, så den
egner sig for personer, der er ansat på særlige vilkår.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sikkerhedsorganisation skal etableres i den juridiske enhed Retsinformation · 21. maj 2007
- Virksomheden skal oprette sikkerhedsorganisation på hjemmevirksomheden. Virksomheden har 11 konsulenter ansat, som besøger andre arbejdspladser med sikkerhedsorganisation Retsinformation · 23. juli 2009
- Sikkerhedsorganisation - psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede medarbejdere Retsinformation · 7. maj 2007
- Sikkerhedsorganisation ved arbejde for kirke/menighedsråd Retsinformation · 2. februar 2010
- Påbud om oprettelse af flere sikkerhedsgrupper på et kommunalt ældrecenter Retsinformation · 2. november 2006
- Ophævelse af Arbejdstilsynets påbud om etablering af sikkerhedsorganisation i en aftenskole. Retsinformation · 4. juni 2007
Lignende dokumenter
- Sikkerhedsorganisation skal etableres i den juridiske enhed Retsinformation · 21. maj 2007
- Sikkerhedsorganisation ved biograf med stor udskiftning blandt personalet. Studerende med fritidsjob. Billetsælgernes arbejde er omfattet af undtagelsen om butiksansattes arbejdstid. Retsinformation · 4. juni 2007
- Sikkerhedsorganisation ved et plejecenter Retsinformation · 27. april 2006
- Sikkerhedsorganisation for aktiverede i kommune Retsinformation · 26. juni 2007
- Ophævelse af Arbejdstilsynets påbud om etablering af sikkerhedsorganisation i en aftenskole. Retsinformation · 4. juni 2007
- Sikkerhedsorganisation i fitnesscenter Retsinformation · 21. maj 2007