Spring til indhold

Retsinformation

Dispensation fra reglerne om sikkerhedsorganisation

KEN nr 9543 af 27/08/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet11. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Dispensation fra reglerne om

sikkerhedsorganisation

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27.

august 2002 behandlet Deres klage over arbejdstilsynets afslag på

dispensation for kravet om sikkerhedsorganisation for de ansatte på

særlige vilkår.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at det arbejde klienterne

på XXX udfører er "arbejde for en arbejdsgiver" og derved

omfattet af arbejdsmiljølovens bestemmelser, herunder om organisering

af sikkerhedsarbejdet.

Arbejdsmiljøklagenævnet har herved lagt vægt på,

at der kan være pligt for klienterne til at stille deres arbejdskraft

til rådighed, og at arbejdet består af produktion af blandt andet

køleelementer, der sælges som halvfabrikata til relevante

virksomheder. Klienterne modtager en arbejdsdusør herfor for det

medgåede timeforbrug.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder dog samtidig, at XXX kan gives

dispensation for arbejdsmiljølovens krav om, at der skal vælges

en sikkerhedsrepræsentant blandt klienterne, der er beskæftiget

på XXX.

Nævnet har især lagt vægt på, at klienterne alene

opholder sig midlertidigt på XXX, og at opholdsperioden er mellem 32 -

73 dage. Nævnet har herudover lagt vægt på, at der

ifølge XXXs oplysninger er tale om svært belastede klienter, der

opholder sig på XXX, når andre hjælpemuligheder er

udtømte. Endelig har nævnet lagt vægt på, at der

ifølge XXXs oplysninger allerede er et sikkerhedsudvalg på XXX,

der også varetager klienternes sikkerheds- og sundhedsmæssige

Læs alt

interesser.

Arbejdsmiljøklagenævnet ændrer således

Arbejdstilsynets afgørelse af 29. november 2001.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 2

og § 6 samt bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes

sikkerheds- og sundhedsarbejde § 2 og § 41.

På klagenævnets vegne

XXX

Kopi til

- Arbejdstilsynet (Landskronagade + pågældende

kredskontors adresse)

"Sagens originale akter vedlægges" til relevante kontor

- Til de ansatte/klienterne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

1. Sagsforløb

XXX har med brev af 24. oktober 2001 ansøgt Arbejdstilsynet om

dispensation fra reglerne om etablering af sikkerhedsorganisation, specifikt,

at sikkerhedsorganisationen skal omfatte de ansatte på særlige

vilkår. Der henvises til vejledning F.2.2 om sikkerhedsorganisation for

ansatte på særlige vilkår på beskyttede

værksteder mv.

Af ansøgningen fremgår følgende:

"XXX er en boform til midlertidig ophold, der ejes og drives af XXX Amt

efter Servicelovens § 94 og Socialministeriets Vejledning af 10. marts 1998

vedrørende den sociale indsats for de mest udsatte voksne.

XXX modtager med og uden visitation borgere, der er hjemløse eller

som ikke kan opholde sig i egen bolig p.g.a. sociale vanskeligheder og

tilpasningsproblemer i forhold til samfundets muligheder og

begrænsninger, og som har behov for botilbud eller aktiverende

støtte og omsorg, der ikke kan ydes efter andre regler i den sociale

lovgivning eller efter anden lovgivning. Det er en forudsætning at

andre hjælpemuligheder skal være udtømte, før der

kan blive tale om et egentlig ophold på XXX.

XXX skal gennem forebyggelse, pleje, social støtte,

omsorgsforanstaltninger samt aktivering og beskæftigelsestilbud arbejde

for at brugerne fysisk, psykisk og socialt får styrket deres ressourcer

og forbedret deres livsituation, således at de bliver bedre i stand til

at klare deres daglige tilværelse med eller uden erhvervsmæssig

beskæftigelse eller bliver i stand til at profitere af

hjælpeforanstaltninger udenfor institutionen.

Begrundelsen for at søge dispensation for valg af

sikkerhedsrepræsentanter blandt de aktiverede klienter på XXX er

følgende:

XXX er en boform til midlertidigt ophold og modtager personer fra 18

år og derover. Det vurderes, at de fleste af de aktiverede klienter

ikke magter at påtage sig opgaven som valgt

sikkerhedsrepræsentant, da de under opholdet på XXX ofte

forsøger at komme ud af alkohol- eller stofmisbrug. Under opholdet

arbejder klienterne mere på at få en struktureret hverdag og

oparbejde ressourcer til udflytning fra XXX. Den gennemsnitlige opholdstid

ligger fra 32 til 73 dage, når klienterne aldersmæssigt er opdelt

i 6 grupper, hvoraf de yngste har kortest opholdstid og personer over 61

år har længst opholdstid. Med så kort en opholdstid vil der

skulle vælges ny sikkerhedsrepræsentant ret ofte. Med den korte

opholdstid vil oplæring/uddannelse til at varetage arbejdet som

sikkerhedsrepræsentant ikke kunne gennemføres på et

acceptabelt niveau.

I AT-vejledningen gives der i punkt 3.2 forslag til udvidelse af

sikkerhedsgruppen samt pkt. 3.3 organisering indenfor ramme- og

lokalaftale.

De fleste klienter på XXX har enten kontanthjælp eller pension

som indtægt og der er kun enkelte, der har kontakt til arbejdsmarkedet

og fastholdt medlemsskabet i en faglig organisation. Aftalen i pkt. 3.3

organisering inden for ramme- og lokalaftale kan derfor ikke anvendes. Det

vil også være en svær opgave at integrere klienterne, der

ikke er underkastet tavshedspligt i det bestående

arbejdsmiljøudvalg, hvor der blandt andet arbejdes med psykisk

arbejdsmiljø for ansat personale.

XXX støtter de intentioner, der er i vejledningen, hvor ansatte

på særlige vilkår har indflydelse på sikkerhed og

sundhedsarbejde. Det er alligevel en svær for ikke at sige en

næsten umulig opgave, med de beskrevne forhold på XXX, at

følge de retningslinier, der er i vejledningen.

På XXX har der i mange år været et velfungerende

Sikkerhedsudvalg med 3 sikkerhedsgrupper, hvoraf den ene gruppe er i

produktionsafdelingen. Sikkerhedsgruppen i produktionsafdelingen har som en

naturlig opgave også varetaget klienternes interesser, således at

der er en åben dialog mellem sikkerhedsgruppen og klienterne. Opgaverne

for sikkerhedsgruppen i produktionsafdelingen er mangfoldige, da der skal

tages mange hensyn til de beskæftigede klienter. Det kan være

fysiske skader, men også følgeskader efter længere tids

misbrug og en del klienter har også psykiske problemer.

På XXX vurderes det, at sikkerhedsgruppen i produktionsafdelingen

varetager både personalets og klienternes interesse vedrørende

sikkerheds- og sundhedsarbejdet på et fagligt og velkvalificeret

niveau".

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 29. november 2001 følgende

afgørelse:

"I skrivelse af 24. oktober 2001 ansøger XXX om dispensation fra

reglerne om sikkerhedsorganisation for ansatte på særlige

vilkår på beskyttede værksteder m.v.. Der henvises i

ansøgningen til AT-Vejledning F.2.2 Juli 2001 om

sikkerhedsorganisation for ansatte på særlige vilkår

på beskyttede værksteder m.v..

Af det fremsendte fremgår, at XXX støtter de intentioner der

er i vejledningen med hensyn til, at ansatte på særlige

vilkår har indflydelse på sikkerheds- og sundhedsarbejde men, at

det vil være en næsten umulig opgave på XXX at følge

de retningslinier, der er i vejledningen.

Begrundelse for ansøgningen.

Begrundelsen er, at XXX er en boform til midlertidig ophold og modtager

personer fra 18 år og derover. Det vurderes, at de fleste af de

aktiverede klienter ikke magter opgaven som valgt

sikkerhedsrepræsentant, da de under opholdet, som varer i gennemsnit

fra 32 til 73 dage, ofte forsøger at komme ud af alkohol- eller

stofmisbrug. Det vurderes endvidere, at en så kort opholdstid betyder,

at der ret ofte skal vælges ny sikkerhedsrepræsentant, og at

uddannelse/oplæring til at varetage arbejdet som

sikkerhedsrepræsentant ikke kan nås gennemført på et

acceptabelt niveau og efter gældende regler.

Endvidere, at der på XXX gennem mange år har været et

velfungerende sikkerhedsorganisation med sikkerhedsudvalg og 3

sikkerhedsgrupper, hvoraf den ene gruppe er i produktionsafdelingen.

Sikkerhedsgrupperne har som en naturlig opgave også at varetage

klienternes interesser, således at der er en åben dialog mellem

sikkerhedsgrupperne og klienterne. Disse forhold sikrer, at der tages

arbejdsmiljømæssige hensyn til klienterne.

Ved et møde på XXX den 28. november 2001, hvor der blev talt

med souschef XXX blev det oplyst, at klienterne i størst mulig

udstrækning er beskæftiget med egentlig produktionsarbejde i den

periode de er tilknyttet XXX.

Konklusion.

Med henvisning til ovennævnte konkluderer Arbejdstilsynet, at

klienterne på XXX er omfattet af arbejdsmiljølovgivningens

almindelige regler om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet,

hvilket betyder, at de skal have mulighed for at vælge - stille op som

- sikkerhedsrepræsentant på lige fod med andre ansatte.

Arbejdstilsynet kan således ikke på det foreliggende

grundlag meddele dispensation i forhold til det ansøgte, idet det ikke

vurderes, at der foreligger særlige forhold i en sådan omfang at

det kan begrunde en dispensation.

Vedrørende organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal

Arbejdstilsynet meddele følgende vejledning;

Den eksisterende sikkerhedsorganisation kan suppleres med en eller to

grupper der repræsenterer de beskæftigede på særlige

vilkår.

Sikkerhedsorganisationen kan eventuelt opbygges, så de eksisterende

sikkerhedsgrupper, bestående af to medlemmer, udvides med en ekstra

sikkerhedsrepræsentant valg blandt de ansatte på særlige

vilkår. Sikkerhedsgruppen består dermed af tre medlemmer.

Den form for organisering sikrer kontinuitet i sikkerheds- og

sundhedsarbejdet, samtidig med at den allerede eksisterende struktur i

sikkerhedsorganisationen bliver fastholdt.

Såfremt denne opbygning (2) ønskes, skal der anmodes om

dispensation hos Arbejdstilsynet.

Vejledning om valg og valgret.

Sikkerhedsrepræsentanten vælges af alle de ansatte, som

sikkerhedsgruppen skal dække. Valg kan således foretages for en

hel virksomhed, en afdeling, et arbejdslederområde eller flere

afdelinger, hvis flere afdelinger er slået sammen i en fælles

sikkerhedsgruppe.

Begrebet "alle ansatte" skal forstås som alle, herunder

lærlinge, deltidsansatte, løstansatte, afløsere, vikarer,

praktikanter mfl.

At man har ret til at deltage i valget, er ikke ensbetydende med, at man

også kan vælges til sikkerhedsrepræsentant, se nedenfor

under valgbarhed.

Arbejdsgiveren samt virksomhedsledere og arbejdsledere, jf.

arbejdsmiljølovens §§ 23 og 24, deltager ikke i valget.

Hvem kan vælges (valgbarhed)

At man er valgbar, betyder blot, at man kan vælges. Der kan være

opstillet forskellige krav, man skal opfylde ud over det faktum, at man er

ansat i virksomheden. Selv om man har ret til at være med ved valget og

kan stemme, er dette ikke ensbetydende med, at man også kan

vælges.

Hvem der kan vælges, afgøres normalt efter reglerne for

tillidsrepræsentantvalg inden for det pågældende eller

tilsvarende overenskomstområde. Tillidsrepræsentantreglerne

indeholder almindeligvis særlige bestemmelser om anciennitet,

kvalifikationer mv.

At det er tillidsrepræsentantreglerne, der gælder, udelukker

ikke, at også uorganiserede ansatte kan vælges til

sikkerhedsrepræsentant. Det gælder såvel i de

tilfælde, hvor der udelukkende er beskæftiget uorganiserede

(eller ansatte, der ikke er organiseret i den faglige organisation, der har

overenskomst), som i de tilfælde, hvor der er beskæftiget

både organiserede og uorganiserede.

Hvis der er tale om valg af en uorganiseret ansat, skal bestemmelserne om

valgbarhed følge reglerne for tillidsrepræsentantvalg inden for

tilsvarende overenskomstområde, men der kan ikke stilles krav om, at

den pågældende skal være medlem af et fagforbund.

Valgenes gyldighed

Om valgenes gyldighed siger de fleste overenskomster på det private

område, at valget kun betragtes som gyldigt, når mere end

halvdelen af samtlige beskæftigede arbejdere har stemt for den

pågældende. Valget er for organiserede ansatte først

gyldigt, når den faglige organisation har godkendt valget og har

meddelt dette til den modstående arbejdsgiverorganisation eller den

ikke organiserede arbejdsgiver.

Valget skal i alle tilfælde meddeles arbejdsgiveren. Hvis det er en

uorganiseret ansat, der er valgt, skal den pågældende selv

meddele det til arbejdsgiveren. Beskyttelsen indtræder fra det

tidspunkt, valgets resultat meddeles arbejdsgiveren, uanset om funktionen

først indtræder senere, når eventuelle indsigelser er

behandlet fagretligt".

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

XXX med med brev af 12. december 2001 klaget over Arbejdstilsynets

afgørelse og har i klagen anført følgende:

"XXX har i sin ansøgning af 24. oktober 2001 redegjort for de

særlige forhold, som man mener kunne danne grundlag for en

dispensation. Som det fremgår af ansøgningen modtager XXX et

meget svært belastet klientel med store sociale tilpasningsproblemer,

der ofte er kombineret med misbrug af alkohol, euforiserende stoffer samt

psykiske problemer og en deraf følgende ustruktureret

personlighed.

Klienterne beskæftiges, i det omfang det er muligt, hel- og deltids

i XXX beskæftigelsesværksteder, hvor de modtager en

arbejdsdusør på p.t. kr. 12, 25 i timen.

Beboerne er ikke omfattet af ferielovens regler, der indbetales ikke til

ATP, så der er efter XXXs opfattelse ikke tale om et egentlig

ansættelsesforhold, men alene et beskæftigelsesforløb, der

indgår som en del af den socialterapeutiske behandling.

Da der er tale om et meget ustabilt klientel, der oftest har en ret kort

opholdstid på institutionen, vil det være meget vanskeligt at

gennemføre et valg af en sikkerhedsrepræsentant, der opfylder

betingelserne herfor og som vil være i stand til at gennemføre

sikkerhedsuddannelsen og deltage aktivt og kontinuerligt i

sikkerhedsarbejdet.

På grund af klienternes ustabilitet og korte opholdstid kan det

forventes, at der meget ofte skal vælges en ny person som

sikkerhedsrepræsentant, hvilket kan blive vanskeligt på grund af

manglende interesse og forudsætninger for at være valgbar.

Hvis Arbejdstilsynets afgørelse fastholdes, vil det efter XXXs

opfattelse ikke styrke den samlede sikkerhedsmæssige indsats på

institutionen, men tværtimod skabe yderligere frustrationer og

usikkerhed blandt klienterne, hvilket ikke vil virke befordrende på

sikkerheds- og sundhedsarbejdet og den socialterapeutiske indsats".

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har med brev af 24. april 2002 oversendt sagen til

Arbejdsmiljøklagenævnet.

Arbejdstilsynet har i den forbindelse blandt andet anført, at man

den 17. april 2002 har taget telefonisk kontakt til XXX, ved XXX. Af

telefonnotatet fremgår følgende:

"Jeg ringede til XXX, først og fremmest for at spørge om,

hvorvidt det arbejde der udføres i produktionsafdelingen er "arbejde

for en arbejdsgiver" i arbejdsmiljølovens forstand.

XXX forklarede, at det er det. XXX er underleverandør for

virksomheder, og producerer blandt andet køleelementer.

XXX forklarede endvidere, at man taler om klienter, ikke ansatte på

særlige vilkår.

Hovedformålet med XXX er ikke aktivering, man er klient under

behandling, og en af behandlingsformerne er aktivering sammen med en masse

andre behandlingsformer, tilbud om psykisk hjælp, socialrådgiver

osv.

Jeg forklarede, at min umiddelbare vurdering var at der ikke i denne sag

er noget der adskiller sig væsentligt fra mange andre beskyttede

værksteder, aktiveringsprojekter osv., men at jeg eventuelt ville vende

tilbage med yderligere spørgsmål".

Arbejdstilsynet har i oversendelsen herefter angivet følgende

vurdering:

"Der er således tale om almindelig beskæftigelse, og ikke, som

det anføres af XXX en socialterapeutisk behandling. Det lægges

herefter til grund, at det arbejde der foregår i produktionsafdelingen

på XXX ikke er terapi, men arbejde i arbejdsmiljølovens

forstand.

I forbindelse med argumentet om de korte opholdstider, og at det er

vanskeligt at finde en person til at stille op til

sikkerhedsrepræsentant, henvises til afgørelse fra

Arbejdsmiljøklagenævnet (j.nr. 1999-10-0070), hvoraf

fremgår: "Det forhold, at de ansatte ikke ønsker at deltage i

sikkerhedsarbejdet, og det forhold, at der er tale om korte arbejdstider samt

løbende udskiftning af personalet, har således ikke betydning

for kravet om, at arbejdet for sikkerhed og sundhed skal organiseres i

virksomheder med 5 ansatte eller derover."

Som sidste argument anfører XXX, at et krav om, at de ansatte

på særlige vilkår skal indgå i

sikkerhedsorganisationen ikke vil styrke arbejdsmiljøindsatsen

på institutionen. Arbejdstilsynet kan ikke, udfra de foreliggende

oplysninger konkret vurdere, hvorledes det, at de ansatte på

særlige vilkår skal indgå i sikkerhedsorganisationen vil

påvirke det arbejde, der foregår i negativ retning eller skabe

usikkerhed blandt klienterne.

Bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 foreskriver i § 41, at

direktøren for Arbejdstilsynet for fag og faglige områder eller

for enkeltvirksomheder, hvor særlige forhold foreligger, kan tillade

fravigelser fra enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen.

Dispensationsbestemmelsen er af Arbejdsmiljøklagenævnet

tidligere fortolket således, at det er muligt at meddele dispensation

fra selve kravet om oprettelse af sikkerhedsorganisation.

Formålet med At-vejledning F.2.2 om sikkerhedsorganisation for

ansatte på særlige vilkår på beskyttede

værksteder m.v., er at ligestille ansatte på særlige

vilkår med ansatte på normale vilkår, således at de

ansatte på særlige vilkår sikres indflydelse på deres

arbejde gennem en sikkerhedsorganisation. Det er således

hovedformålet med omtalte vejledning, at bekendtgørelse nr. 575

af 21. juni 2001, også skal være gældende for ansatte

på særlige vilkår.

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der ikke er sådanne

særlige forhold i denne sag, som kan begrunde en dispensation i henhold

til § 41 i bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001. XXX adskiller sig

ikke fra fx andre beskæftigelses- og aktiveringsprojekter, som har de

samme problemer omkring korte opholdstider, ansatte på særlige

vilkår, som ikke er interesseret i sikkerheds- og sundhedsarbejdet

osv.

Det er Arbejdstilsynets opfattelse, at der, som nævnt kun i helt

særlige tilfælde kan være grundlag for at meddele

dispensation. Som eksempel kan nævnes, at Arbejdstilsynet i en konkret

sag har dispenseret fra kravet om at inddrage ansatte på særlige

vilkår i sikkerhedsorganisationen, med den begrundelse, at der var tale

om svært psykisk handicappede, og at brugerne ikke var i stand til at

opnå tilstrækkelig indsigt i konceptet; sikkerhedsgruppe og

uddannelse.

5. Nyt efter klagen

Såvel XXX som klienterne/de ansatte på XXX er blevet opfordret

til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til sagen, men der er ikke

fremkommet yderligere bemærkninger.

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, Lov nr. 681 af 23. december 1975, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 (med seneste

ændringer ved lov nr. 437 af 10. juni 2002)

§ 2.

Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Stk. 2. Undtaget er

1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,

2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af

arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59,

3) arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til

egentlig militærtjeneste.

Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke

udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i

stk. 2:

1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 30-36

om leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,

2) §§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og

2, omhandlede arbejder, samt § 41,

3)§§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,

4) kapitel 8 om stoffer og materialer,

5) § 58 om vejtransport.

§ 6.

I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens

arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.

Stk. 2. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal

sammen med sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den

pågældende afdeling eller det pågældende

arbejdsområde.

Stk. 3. De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for

hver afdeling eller hvert arbejdslederområde til at indtræde i

sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de

ansattes sikkerhed og sundhed.

§ 8.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for

opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed,

herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres

rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og

sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af

sikkerhedsarbejdet.

Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21.

juni 2001 (med seneste ændringer med bekendtgørelse nr. 491 af

20. juni 2002)

§ 2.

I virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og

sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.

Stk. 2. Alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i

henhold til arbejdsmiljølovens § 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1.

§ 18.

Arbejdsgiveren skal træffe de nødvendige

foranstaltninger til varetagelse af aktiviteterne til beskyttelse af de

ansattes sikkerhed og sundhed, herunder organisering af aktiviteterne til

forebyggelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, samt oplysning,

instruktion og oplæring.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og

sundhed etableres, udvikles og vedligeholdes, således at

sikkerhedsorganisationen kan løse opgaverne på tilfredsstillende

måde. Arbejdsgiveren skal herunder sikre, at virksomhedens

øverste ledelse er repræsenteret i virksomhedens

sikkerhedsorganisation, samt sørge for, at der efter drøftelse

med sikkerhedsudvalget udpeges en daglig leder af sikkerheds- og

sundhedsarbejdet, jf. § 17.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal meddele den stedlige arbejdstilsynskreds, hvem

der er daglig leder af sikkerhedsarbejdet.

Stk. 4. Arbejdsgiveren skal sikre, at sikkerhedsudvalg og -grupper inden for

deres område kan deltage i virksomhedens planlægning, herunder

den vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene, som skal foretages efter

reglerne i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Stk. 5. Når sikkerhedsudvalget rådgiver virksomheden, og

virksomheden ikke følger rådet, skal der gives en begrundelse

herfor i et efterfølgende møde, som afholdes inden 3 uger. Det

samme gælder normalt, når udvalget afgiver flere indstillinger i

samme sag.

§ 20.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af

sikkerhedsgrupperne, sikkerhedsudvalget og den daglige leder af sikkerheds-

og sundhedsarbejdet får den tid til rådighed til at varetage

deres pligter, der er rimelig i forhold til den pågældende

virksomheds art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal give medlemmerne af sikkerhedsgrupperne,

sikkerhedsudvalget og den daglige leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om og uddannelse i

sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der stilles de

nødvendige midler til rådighed for sikkerheds- og

sundhedsarbejdet, og afholder herunder udgifterne ved

sikkerhedsrepræsentantens hverv og godtgør tab af indtægt,

udgifter og indtægtstab i forbindelse med nødvendig deltagelse i

kurser, jf. bekendtgørelsen om sikkerhedsgruppens

arbejdsmiljøuddannelse.

Stk. 4. Uoverensstemmelser herom afgøres ved fagretlig behandling, jf.

lov om Arbejdsretten.

Stk. 5. Sikkerhedsudvalget skal have adgang til de lister og de beskrevne

hændelsesforløb i rapporter over arbejdsulykker på

virksomheden, der udarbejdes i henhold til bekendtgørelsen om

arbejdets udførelse i overensstemmelse med bekendtgørelsen om

anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet. Det samme gælder

de enkelte sikkerhedsgrupper inden for deres afdelinger eller

arbejdsområder.

§ 23.

I virksomheder, der er omfattet af pligten til at organisere

sikkerheds- og sundhedsarbejdet gennem en sikkerhedsorganisation, jf. §§ 2-5,

skal de ansatte vælge en sikkerhedsrepræsentant til at

indtræde i sikkerhedsgruppen eller -grupperne, jf. §§ 7-11.

Stk. 2. Valg af sikkerhedsrepræsentant foretages af samtlige ansatte

uden ledelsesmæssige beføjelser i virksomheden, afdelingen eller

arbejdsområdet eller på det midlertidige arbejdssted, jf. dog §

4. Virksomhedsledere og arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens

§§ 23 og 24 deltager ikke i valget.

Stk. 3. Reglerne for valg af tillidsrepræsentant inden for

pågældendes eller tilsvarende overenskomstområde

gælder normalt for valgbarhed og valgenes gyldighed.

Stk. 4. Valget gælder for 2 år, eller indtil

sikkerhedsrepræsentantens arbejdsfunktion i virksomheden, afdelingen,

på arbejdsområdet eller skifteholdet ophører, jf. dog stk.

5. Valgperioden kan efter aftale mellem virksomheden og de ansatte

forlænges til højst 4 år.

Stk. 5. Såfremt sikkerhedsrepræsentanten er fraværende

på grund af orlov, sygdom eller andet fravær i en

sammenhængende periode på 4 måneder og derover, kan der

vælges ny sikkerhedsrepræsentant for den resterende del af

valgperioden eller for en ny valgperiode.

Stk. 6. Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse eller

anden forringelse af sine forhold på samme måde som

tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende faglige

område. Sikkerhedsrepræsentanten må ikke stilles ringere

på grund af de aktiviteter, der er forbundet med hvervet.

§ 41.

Direktøren for Arbejdstilsynet kan for fag og faglige

områder eller enkeltvirksomheder, hvor særlige forhold

foreligger, tillade fravigelser fra enkelte bestemmelser i

bekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt og fuldt

forsvarligt og i det omfang, det er foreneligt med direktiv 89/391/EØF

af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til

forbedring af arbejdstagerens sikkerhed og sundhed under arbejdet.

7. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

Sikkerhedsorganisation for ansatte på særlige vilkår

på beskyttede værksteder m.v., At-vejledning om

sikkerhedsorganisation for brugere på beskyttede værksteder,

ansatte i beskæftigelses- og aktiveringsprojekter samt elever på

produktionsskoler, At-vejl. F.2.2 af juli 2001

Brugere på beskyttede værksteder er omfattet af

arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler om organisering af

sikkerheds- og sundhedsarbejdet, når de udfører arbejde for en

arbejdsgiver. Reglerne omfatter også ansatte på

beskæftigelses- og aktiveringsprojekter samt elever på

produktionsskoler.

Hvis brugerne, de ansatte og/eller eleverne - i det følgende kaldet

"ansatte på særlige vilkår" - udfører arbejde for en

arbejdsgiver, er de omfattet af reglerne om sikkerhedsorganisation. Det

betyder, at de skal have mulighed for at vælge - og stille op som -

sikkerhedsrepræsentant på lige fod med andre ansatte.

1.

Baggrund

Efter hidtidig dispensationspraksis fra 1983 har det kun været

lærere og pædagoger på institutioner, værksteder og

projekter, der har deltaget i sikkerhedsgruppen. Det er imidlertid ikke i

overensstemmelse med intentionen om, at ansatte på særlige

vilkår skal sikres indflydelse på deres arbejde gennem en

sikkerhedsorganisation. Arbejdstilsynet og de involverede parter har derfor

drøftet, hvordan man kan inddrage ansatte på særlige

vilkår i sikkerhedsarbejdet. Formålet er at sikre, at disse

ansatte får samme information om og medindflydelse på

arbejdsmiljøet som ansatte i almindelige virksomheder.

2.

Arbejdsbegrebet

Det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Arbejdet er omfattet af arbejdsmiljøloven, hvis det kan sidestilles

med et traditionelt arbejdstager/arbejdsgiverforhold eller har en overvejende

lighed hermed.

Der skelnes mellem produktion på den ene side og undervisning/terapi

på den anden. Elevernes arbejde på en produktionsskole betragtes

normalt som arbejde for en arbejdsgiver, mens undervisning og terapi ikke er

omfattet af arbejdsmiljøloven.

3.

Oprettelse af sikkerhedsorganisation

Organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal følge

reglerne i bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde (1).

Hovedreglen er, at der skal oprettes en sikkerhedsgruppe inden for et

velafgrænset arbejdslederområde. En sikkerhedsgruppe består

af en arbejdsleder og en sikkerhedsrepræsentant valgt blandt de

ansatte.

Hvis en virksomhed er omfattet af en rammeaftale, som det er beskrevet i

bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

kapitel 6, kan virksomheden vælge at indgå en lokalaftale om

sikkerheds- og sundhedsarbejdet. En aftale om sikkerheds- og sundhedsarbejdet

kan dermed ændre på opbygningen af sikkerhedsorganisationen og

antallet af sikkerhedsgrupper. Der kan ikke ændres på de ansattes

ret til at vælge en sikkerhedsrepræsentant.

Arbejdstilsynet kan meddele dispensation til mindre fravigelser fra

bekendtgørelsen, men større ændringer kan kun ske gennem

en ramme- og lokalaftale.

3.1.

Eksempel på organisering af sikkerheds- og

sundhedsarbejdet

Sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan f.eks. organiseres, så

pædagogers og læreres arbejdsområde udgør ét

eller flere arbejdslederområder, hvor der vælges en

sikkerhedsrepræsentant, der sammen med arbejdslederen udgør en

eller flere sikkerhedsgrupper.

Tilsvarende kan ansatte på særlige vilkår udgøre

et arbejdslederområde, hvor en - eller højst to - ansatte

vælges til sikkerhedsrepræsentant og sammen med arbejdslederen

udgør en sikkerhedsgruppe.

Arbejdstilsynet vil normalt - efter en konkret vurdering af arbejdsstedets

art og størrelse - anse bekendtgørelsen om virksomhedernes

sikkerheds- og sundhedsarbejdet for opfyldt, hvis der er dannet en eller to

sikkerhedsgrupper, hvor de ansatte på særlige vilkår

indgår. Det gælder også, selv om der foregår mange

forskellige aktiviteter på arbejdsstedet.

Sikkerhedsorganisationen består således af én eller

flere grupper, der repræsenterer pædagoger og lærere og en

eller to grupper, der repræsenterer ansatte på særlige

vilkår. Da det typisk vil være den samme person - ofte lederen af

skolen, institutionen eller projektet - der indgår som arbejdsleder,

vil grupperne i praksis ofte kunne fungere som én sikkerhedsgruppe.

3.2.

Udvidelse af sikkerhedsgruppen

Sikkerhedsorganisationen kan opbygges, så de eksisterende

sikkerhedsgrupper, bestående, af to medlemmer, udvides med en ekstra

sikkerhedsrepræsentant valgt blandt de ansatte på særlige

vilkår. Sikkerhedsgruppen består dermed af tre medlemmer.

Den form for organisering sikrer kontinuitet i sikkerheds- og

sundhedsarbejdet, samtidig med at den allerede eksisterende struktur i

sikkerhedsorganisationen bliver fastholdt.

Der skal anmodes om dispensation hos det lokale Arbejdstilsyn, hvis man

ønsker, at sikkerhedsorganisationen skal opbygges på den

måde.

3.3.

Organisering inden for ramme- og lokalaftale

Der er mulighed for at fravige reglerne om organiseringsmåden for at

styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Det

kræver, at der er indgået en rammeaftale og en aftale på

lokalt plan. Reglerne er beskrevet i bekendtgørelsen om

virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

En række (amts)kommuner har indgået aftaler, som også

omfatter beskyttede værksteder samt beskæftigelses- og

aktiveringsprojekter. Hvordan sikkerhedsorganisationen opbygges i de

tilfælde, afhænger af den lokale udmøntning af

rammeaftalen.

Uanset, hvordan sikkerhedsorganisationen opbygges, skal de ansatte

på særlige vilkår have mulighed for at stille op som

sikkerhedsrepræsentant, og de skal have adgang til at vælge en

sikkerhedsrepræsentant inden for det pågældende

arbejdslederområde.

Hvis virksomheden ikke er omfattet af en rammeaftale, eller de ansatte

på særlige vilkår ikke er organiserede, så kan

aftalemuligheden ikke bruges.

3.4.

Sikkerhedsudvalg

I virksomheder med 20 eller flere ansatte skal der dannes et

sikkerhedsudvalg. Det skal bestå af virksomhedslederen (formand), to

arbejdsledere, der er valgt af og blandt sikkerhedsgruppens arbejdsledere, og

to sikkerhedsrepræsentanter, der er valgt af og blandt

sikkerhedsrepræsentanterne.

3.5.

Arbejdsledere

Arbejdslederne skal selv aftale, hvem der skal deltage i sikkerhedsgruppen.

Arbejdsgiveren udpeger en arbejdslederrepræsentant, hvis arbejdslederne

ikke kan blive enige.

3.6.

Manglende valg af sikkerhedsrepræsentant

Arbejdslederen fungerer alene i sikkerhedsgruppen, hvis et

arbejdslederområde ikke kan få valgt en

sikkerhedsrepræsentant.

4.

Opgaver og pligter

Sikkerhedsgruppens opgaver og pligter er beskrevet i bekendtgørelsen

om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde (1).

5.

Valg, valgbarhed og beskyttelse

Sikkerhedsrepræsentanten vælges af alle ansatte, der ikke har

ledelsesmæssige opgaver i virksomheden, afdelingen eller på

arbejdslederområdet.

Ansatte på særlige vilkår, der vælges som

sikkerhedsrepræsentant, er omfattet af de almindelige regler om valg og

valgbarhed.

Valget gælder for to år, eller indtil

sikkerhedsrepræsentantens arbejdsfunktion i virksomheden eller

afdelingen ophører.

Sikkerhedsrepræsentanter er beskyttet på samme måde som

tillidsmænd på området eller tilsvarende områder.

Uoverensstemmelser om sikkerhedsrepræsentantens valg, valgbarhed og

beskyttelse - herunder de regler, der bruges, og brud på eller

fortolkning af reglerne - skal afgøres ved en fagretlig behandling.

6.

Uddannelse

Alle sikkerhedsrepræsentanter skal gennemføre en

arbejdsmiljøuddannelse i det omfang, det kan lade sig gøre

inden for deres ansættelsesperiode. Det gælder dog ikke for

sikkerhedsrepræsentanter, der i forvejen har en gyldig

arbejdsmiljøuddannelse på 32 eller 16 timer, som er

gennemført efter den 1. april 1991 (§ 9-kursus).

Alle har pligt til at deltage i arbejdsmiljøuddannelsen. En

sikkerhedsrepræsentant, der er ansat på særlige

vilkår, skal på en egnet måde sættes i stand til at

varetage hvervet som sikkerhedsrepræsentant.

Arbejdsmiljøuddannelsen skal tilrettelægges, så der

tages hensyn til kursisternes forudsætninger. Det kan være

nødvendigt at tilpasse arbejdsmiljøuddannelsen, så den

egner sig for personer, der er ansat på særlige vilkår.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter