Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø

Ikke gældende siden 17. september 2010 LBK nr 268 af 18/03/2005LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet26. april 2005

Gældende udgave: LBK nr 442 af 24/04/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 459 afgørelser

Retsinformation 400, Domsdatabasen 30, Arbejdsretten m.fl. 19, Landsskatteretten 5, Klagenævn (Nævnenes Hus) 4, Huslejenævnene 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø

1)

Herved bekendtgøres lov om arbejdsmiljø, jf.

lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, med de ændringer, der følger

af

lov nr. 331 af 16. maj 2001, lov nr. 437 af 10. juni 2002, § 2 i lov nr.

191 af 24. marts 2004, lov nr. 425 af 9. juni 2004, lov nr. 442 af 9. juni

2004

og lov nr. 1415 af 22. december 2004.

Kapitel 1

Formål og område

§ 1.

Ved

loven tilstræbes at skabe

1)

et sikkert og sundt

arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og

sociale udvikling i samfundet, samt

2)

grundlag for, at

virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning

fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra

Arbejdstilsynet.

§ 2.

Loven

omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Stk. 2.

Undtaget er

1)

arbejde i

Læs alt

arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,

2)

arbejde, der

udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til

hans husstand, jf. dog § 59,

3)

arbejde, der udføres

af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Stk. 3.

Følgende

bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver,

samt

det arbejde, der er nævnt i stk. 2:

1)

§ 20 om flere

arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 30-36 om leverandører m.fl.

og

§ 37 om bygherrer m.v.,

2)

§§ 38 og 39, for

så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede arbejder,

samt § 41,

3)

§§ 45-47 om

tekniske hjælpemidler m.v.,

4)

kapitel 8 om stoffer

og materialer,

5)

§ 58 om vejtransport.

§ 3.

Loven

gælder kun for luftfart for så vidt angår arbejde på landjorden.

Stk. 2.

Loven

gælder kun for søfart og fiskeri for så vidt angår

1)

lastning og losning

af skibe, herunder fiskefartøjer,

2)

værftsarbejde om bord

i skibe og arbejde, der må ligestilles hermed.

§ 4.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte, at loven kun i begrænset omfang skal gælde for arbejde, som

udføres i den ansattes hjem.

Kapitel 2

Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Personlig kontakt

§ 5.

I

virksomheder med

1-9 ansatte

skal

virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt

mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere, jf. § 24, og de øvrige

ansatte. Beskæftigelsesministeren kan dog give regler om opbygning af en

sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særligt påkrævet, jf. § 8.

Sikkerhedsorganisation

§ 6.

I

virksomheder med

10 ansatte

eller derover skal

virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.

Stk. 2.

Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med

sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende

afdeling

eller det pågældende arbejdsområde.

Stk. 3.

De ansatte

skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert

arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i

spørgsmål om de ansattes sikkerhed og sundhed.

§ 7.

I

virksomheder med 20 ansatte eller derover, jf. dog

§ 8,

stk. 7, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i

virksomheden oprettet en eller to sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens

eller -gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller en ansvarlig

repræsentant for denne sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere

sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer

og

arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til et

sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant

for

denne indtræder. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og

orientere

om samt føre kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for

virksomheden.

Stk. 2.

Den

tilsynsførende fra Arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden jævnligt

træde

i forbindelse med vedkommende sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og

repræsentanter for sikkerhedsudvalget. Disse har fri adgang til at forelægge

spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for tilsynet.

§ 8.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes

arbejde

for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af

sikkerhedsrepræsentanter,

om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og

sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af

sikkerhedsarbejdet.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om

arbejdsmiljøuddannelse, arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af

sikkerheds-

og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet, undervisernes

kvalifikationer og godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af

uddannelserne.

Stk. 3.

Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og

medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til

virksomheden. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler, der

sikrer

løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.

Stk. 4.

Med henblik

på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

kan § 6 og § 7, stk. 1, under vilkår fastsat af

beskæftigelsesministeren fraviges, jf. stk. 5, hvis der

1)

dels er indgået en

aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de

modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de

bemyndiger hertil, og

2)

dels på virksomheder,

der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem

arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af

virksomheden.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, under hvilke vilkår § 6

og

§ 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan

aftaler efter stk. 4 indgås.

Stk. 6.

Spørgsmål

om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 4 afgøres

efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået

efter stk. 4, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men

afgøres ved faglig voldgift.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder,

for

hvis vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge

sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6, § 7, stk. 1, og

§ 9,

stk. 4, gøre undtagelse fra disse regler eller tillempe dem efter de

særlige forhold.

§ 9.

Arbejdsgiveren

har pligt til, hvis han ikke selv er medlem af sikkerhedsudvalget, at lade

sig

repræsentere ved en ansvarlig person.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af sikkerhedsgrupperne og

sikkerhedsudvalget får en efter forholdene rimelig tid til rådighed til at

varetage deres pligter i sikkerhedsarbejdet.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal give såvel sikkerhedsudvalgets som sikkerhedsgruppernes

medlemmer

lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om eller uddannelse i

sikkerhedsmæssige spørgsmål.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren skal give sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget lejlighed

til at deltage i planlægningen for så vidt angår spørgsmål om sikkerhed og

sundhed på arbejdspladsen.

Stk. 5.

I

virksomheder, hvor der i medfør af § 6 er oprettet en eller flere

sikkerhedsgrupper, men ikke skal oprettes sikkerhedsudvalg efter § 7,

skal

arbejdsgiveren sørge for, at de opgaver, som hører under et sikkerhedsudvalg,

varetages effektivt i samarbejde med sikkerhedsgruppen eller -grupperne.

§ 10.

Arbejdsgiveren

afholder udgifterne ved sikkerhedsrepræsentantens hverv og godtgør

sikkerhedsrepræsentanten tab af indtægt.

Stk. 2.

Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse

af

sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller

tilsvarende faglige område.

Stk. 3.

Uoverensstemmelser om beskyttelsen efter stk. 1 og 2, herunder spørgsmål

om hvilke regler, der finder anvendelse, og om brud på eller fortolkning af

reglerne afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 22 i lov om

Arbejdsretten.

§ 11.

Såfremt

en arbejdsleder i sikkerhedsgruppen afskediges efter udløbet af en eventuel

prøvetid, og det af en af parterne gøres gældende, at afskedigelsen er

begrundet i sikkerhedsmæssige forhold, kan hans ansættelsesforhold i

opsigelsesperioden ikke afbrydes, før spørgsmålet har været undergivet

organisationsmæssig forhandling efter reglerne inden for det pågældende

overenskomstområde eller behandlet i overensstemmelse med funktionærlovens

regler om forhandling og mægling. Forhandlingen og mæglingen skal fremmes

mest

muligt.

Rådgivning

§ 12.

Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at

varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, skal arbejdsgiveren

indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de ansattes

arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt. Beskæftigelsesministeren kan

fastsætte nærmere regler herom.

§ 13.

2)

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om, at der ved virksomheder, hvor hensynet til de

ansattes

sikkerhed eller sundhed taler for det, skal oprettes en

bedriftssundhedstjeneste.

Stk. 2.

For grupper af virksomheder kan beskæftigelsesministeren

under tilsvarende betingelser fastsætte regler om, at der skal oprettes en

fælles bedriftssundhedstjeneste.

Stk. 3.

En bedriftssundhedstjeneste skal godkendes efter

regler fastsat af beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren kan

henlægge opgaven med at godkende en bedriftssundhedstjeneste til offentlige

myndigheder eller private institutioner og fastsætte regler om betaling for

godkendelsen.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om

bedriftssundheds-tjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering.

Dette gælder såvel bedriftssundhedstjenester efter stk. 1 og 2 som

bedriftssundhedstjenester, der etableres frivilligt.

Bedriftssundhedstjenestens

opgaver kan udvides til at omfatte miljøspørgsmål og sundhedsfremme i direkte

tilknytning til virksomhederne. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere

regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.

Stk. 5-7.

(Ophævet).

§ 13 a.

Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat opnået efter lov om

arbejdsmiljøcertifikat

til virksomheder er ikke omfattet af pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at anden dokumentation for et godt

arbejdsmiljø end den i stk. 1 nævnte kan medføre fritagelse for pligten

til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

§ 13 b.

Virksomhederne

ophører med at være omfattet af pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste

samtidig med Arbejdstilsynets screeningsbesøg, jf. § 72 a.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 13 c.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om autorisation af

arbejdsmiljørådgivere, herunder om pligt til at benytte en autoriseret

arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning, jf. § 77

a.

Kapitel 3

Branchearbejdsmiljøråd

§ 14.

Beskæftigelsesministeren

godkender efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2,

2.

pkt., et antal branchearbejdsmiljøråd, der skal medvirke ved løsning af

sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for en eller flere brancher.

Stk. 2.

Arbejdstager-

og arbejdsgiverorganisationer inden for de brancher, som det enkelte

branchearbejdsmiljøråd dækker, skal hver udpege lige mange medlemmer til

rådet.

Det enkelte råd bestemmer selv antallet af medlemmer. Hvis der ikke kan opnås

enighed herom, fastsætter beskæftigelsesministeren antallet af medlemmer.

Medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for fire år ad gangen og kan

genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til

periodens udløb.

Stk. 3.

Det enkelte

branchearbejdsmiljøråd vælger blandt sine medlemmer en formand og en

næstformand. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden har på skift henholdsvis

formandsposten og næstformandsposten for to år ad gangen.

Stk. 4.

For

branchearbejdsmiljørådenes virksomhed gælder forvaltningsloven og lov om

offentlighed i forvaltningen.

Stk. 5.

Det enkelte

branchearbejdsmiljøråd fastsætter selv sin forretningsorden og etablerer et

sekretariat.

Stk. 6.

Det enkelte

branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en redegørelse om sin virksomhed til

beskæftigelsesministeren.

§ 14 a.

Det enkelte branchearbejdsmiljøråd har inden for rådets område til opgave at

bistå branchens enkelte virksomheder ved løsning af arbejdsmiljømæssige

spørgsmål, herunder

1)

at udarbejde

information og branchevejledninger, herunder vejledninger til brug for

virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger,

2)

at kortlægge

branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved udarbejdelsen af

branchedokumentation og

3)

at udvikle og

gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter.

Stk. 2.

Det enkelte

branchearbejdsmiljøråd kan

1)

udtale sig om eller

stille forslag til Arbejdsmiljørådet om ændrede og nye regler,

2)

deltage i og

gennemføre indsatser og kampagner og

3)

danne og deltage i

lokale arbejdsmiljøfora.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om branchearbejdsmiljørådenes opbygning,

sammensætning og virksomhed, herunder om rådenes opgaver og funktion.

Stk. 4.

Efter

forhandling med miljø- og energiministeren kan rådenes opgaver udvides til at

omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen

af

virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål.

Kapitel 4

Almindelige pligter

Arbejdsgiveren

§ 15.

Arbejdsgiveren

skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt

forsvarlige. Der henvises her særligt til

1)

kapitel 5 om

arbejdets udførelse,

2)

kapitel 6 om

indretning af arbejdsstedet,

3)

kapitel 7 om tekniske

hjælpemidler m.v.,

4)

kapitel 8 om stoffer

og materialer.

§ 15 a.

Arbejdsgiveren

skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af

sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til

arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt

virksomhedens størrelse og organisering. Arbejdspladsvurderingen skal

forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de

ansatte og Arbejdstilsynet. En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der

sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse

ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest

hvert tredje år.

Stk. 2.

En

arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses, under iagttagelse af de

forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen.

Vurderingen

skal indeholde følgende elementer:

1)

Identifikation og

kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

2)

Beskrivelse og

vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

3)

Prioritering og

opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer.

4)

Retningslinjer for

opfølgning på handlingsplanen.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen eller de ansatte i

planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på

arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligter

efter stk. 1-3.

§ 16.

Arbejdsgiveren

skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres

sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

§ 17.

Arbejdsgiveren

skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt

er

forbundet med deres arbejde.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren

skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion

i

at udføre arbejdet på farefri måde.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens

pligter efter stk. 1 og 2.

§ 17 a.

En ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i

tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås.

Stk. 2.

Den ansatte

må ikke udsættes for forringelse af sine forhold, fordi den ansatte forlader

sin arbejdsplads eller et farligt område, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Ansatte,

hvis rettigheder er krænket efter stk. 1 og 2, kan tilkendes en

godtgørelse.

§ 17 b.

Arbejdsgiveren

skal sørge for, at en ansat under hensyntagen til sin viden og adgang til

tekniske hjælpemidler selv har mulighed for at træffe hensigtsmæssige

foranstaltninger med henblik på at undgå følgen af en alvorlig og umiddelbar

fare for sin egen eller andres sikkerhed, når det ikke er muligt at kontakte

arbejdsgiveren, virksomhedslederen eller arbejdslederen.

Stk. 2.

Den ansatte

må ikke udsættes for forringelse af sine forhold, fordi den ansatte har

iværksat foranstaltninger efter stk. 1, medmindre den ansatte i den

forbindelse har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Stk. 3.

Ansatte,

hvis rettigheder er krænket efter stk. 2, kan tilkendes en godtgørelse.

§ 17 c.

Bestemmelserne i §§ 17 a og 17 b finder ikke anvendelse, i det omfang en

kollektiv overenskomst giver en ansat rettigheder, der som minimum svarer til

artikel 8, stk. 4 og 5, i direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om

iværksættelse

af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed

under arbejdet.

§ 18.

Arbejdsgiveren

har pligt til at gøre de ansattes sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd

inden

for vedkommende område bekendt med de påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt

har

afgivet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre

sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd, der fremsætter anmodning om at blive

gjort bekendt med påbudet, jf. § 78.

§ 19.

Arbejdsgiveren

skal sørge for, at samarbejde om sikkerhed og sundhed efter kapitel 2 kan

finde

sted, samt deltage i samarbejdet.

§ 20.

Flere

arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, og alle, der er

beskæftigede på samme arbejdssted, skal samarbejde om at skabe sikre og sunde

arbejdsforhold for alle beskæftigede.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet herom.

§ 21.

Når

Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning

dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og

besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om

arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

§ 22.

Arbejdsgiveren

skal foretage anmeldelse til Arbejdstilsynet og føre registre efter regler,

som

fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdstilsynet kan til statistisk brug forlange oplysninger af

arbejdsgiveren om

1)

de ansattes antal,

køn, alder og sundhedsforhold,

2)

maskiner, maskindele,

beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre

tekniske hjælpemidler,

3)

stoffer og

materialer,

4)

andre forhold af

arbejdsmiljømæssig betydning.

Stk. 3.

Hvis

statistikken offentliggøres, må navn eller firma ikke nævnes.

§ 22 a.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligt

til

at lade sygefravær indgå i virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed med

henblik på at nedbringe sygefraværet i virksomheden.

Virksomhedsledere m.fl.

§ 23.

Lovens

bestemmelser om arbejdsgiverens pligter gælder også for den, som leder eller

deltager i ledelsen af virksomheden.

Arbejdslederen

§ 24.

Ved

arbejdsleder forstås den, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige

består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en

virksomhed eller en del deraf.

§ 25.

Arbejdslederen

skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. kapitel 2, § 20

og

§ 37.

§ 26.

Arbejdslederen

skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er

fuldt

forsvarlige inden for det arbejdsområde, som han leder. Han skal herunder

påse,

at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed,

virker

efter deres hensigt.

Stk. 2.

Bliver

arbejdslederen bekendt med fejl eller mangler, som kan medføre fare for

ulykker

eller sygdom, skal han sørge for at afværge faren. Kan faren ikke afværges

ved

hans indgriben på stedet, skal han straks gøre arbejdsgiveren bekendt med

forholdet.

Ansatte

§ 27.

De

ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. kapitel 2.

§ 28.

De

ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og

sundhedsmæssigt

er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de

foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker

efter

deres hensigt.

Stk. 2.

Bliver de

ansatte opmærksomme på fejl eller mangler, som kan forringe sikkerheden eller

sundheden, og som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til et medlem

af

sikkerhedsgruppen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren.

Stk. 3.

Den, som

for at udføre et arbejde såsom reparation eller installation midlertidigt må

fjerne en sikkerhedsforanstaltning, skal påse, at denne umiddelbart efter

arbejdsprocessens afslutning sættes på plads, eller at anden lige så sikker

beskyttelsesforanstaltning foretages.

§ 29.

De,

der arbejder på et arbejdssted, hvor flere arbejdsgivere lader arbejde

udføre,

skal rette sig efter de regler, der gælder for virksomhedernes samarbejde,

jf.

§§ 20 og 37, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de

skal

udføre.

Stk. 2.

De, der

arbejder på en fremmed virksomheds område, skal rette sig efter de regler om

sikkerhed og sundhed, der gælder for denne virksomhed, foruden efter de

regler,

der gælder for det arbejde, de skal udføre.

Leverandører, installatører, reparatører og

planlæggere m.fl.

§ 30.

Den,

der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere,

præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber eller andre tekniske

hjælpemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller

udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes

efter

deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel

7.

Nødvendige og let forståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse,

transport og opstilling skal følge med ved leveringen.

Stk. 2.

Overdrages

eller overlades brugsfærdige tekniske hjælpemidler til videresalg, udlejning

eller udlån, gælder samme pligter.

Stk. 3.

Når

Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning

dertil, skal importøren eller fremstilleren lade foretage undersøgelser,

prøver

eller besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om

det tekniske hjælpemiddel er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Stk. 4.

Hvis et

teknisk hjælpemiddel fremstilles efter bestillerens skriftlige, udførlige

anvisninger, er importøren eller fremstilleren ikke omfattet af pligterne i

stk. 1-3.

§ 31.

Enhver

maskine, der udleveres eller udstilles her i landet, skal være forsynet med

fremstillerens eller for importerede maskiners vedkommende importørens navn

og

adresse eller med anden markering, som gør det let at identificere

fremstilleren, henholdsvis importøren.

§ 32.

Den,

der som selvstændig virksomhed installerer, ombygger eller hovedreparerer et

teknisk hjælpemiddel, skal påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og

anvisninger, der gælder for hjælpemidlet, er opfyldt.

Stk. 2.

Hvis en

reparation kun berører én eller nogle dele af det, der repareres, skal

reparatøren påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, som

gælder for delene, er opfyldt. Bliver reparatøren under sit arbejde opmærksom

på andre fejl eller mangler, der har sikkerhedsmæssig betydning, skal han

gøre

ejeren eller brugeren bekendt med dem.

§ 33.

Den,

der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller

et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed og

sundhed ved arbejdets udførelse og driften af det færdige byggeri eller anlæg

m.v. Det samme gælder den, der på lignende måde rådgiver om

arbejdsmiljømæssige

forhold.

§ 33 a.

Den, der udbyder en tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit

udbudsmateriale i forbindelse med udbudet påse, at der er taget hensyn til

sikkerheden og sundheden ved opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere sørge

for, at udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige,

væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med opgavens udførelse med

henblik på, at den, der udfører opgaven, får kendskab hertil.

Stk. 2.

Udbyder

skal i øvrigt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven

tildelt.

§ 34.

Reglerne

i §§ 30, 31, 33 og 35, stk. 2, gælder også for leverandører m.fl.

af

stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt

forringe sikkerhed eller sundhed.

§ 35.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 30-34 omhandlede forhold.

Stk. 2.

Reglerne i

§§ 30-34 fritager ikke brugeren for forpligtelser efter loven.

§ 36.

Beskæftigelsesministeren

kan, når særlige forhold foreligger, fastsætte regler eller træffe

bestemmelser, der fraviger kravene i §§ 30-34. Sådanne bestemmelser kan

endvidere i enkelttilfælde, når særlige forhold foreligger, træffes af

direktøren for Arbejdstilsynet.

Bygherrer m.v.

§ 37.

Ved

bygge- og anlægsvirksomhed af en vis størrelse, hvor flere arbejdsgivere er

beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og

koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om bygherrens pligter efter stk. 1, herunder

om

1)

afgrænsning af de

enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, inden arbejdet sættes i

gang,

2)

udarbejdelse af en

plan for sikkerhed og sundhed, inden byggepladsen etableres,

3)

koordinering af

foranstaltninger til fremme af sikkerhed og sundhed i fællesområderne, medens

arbejdet er i gang, og

4)

udpegning af

koordinator med den fornødne viden om og uddannelse i sikkerheds- og

sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds- og

sundhedsmæssige foranstaltninger på arbejdsstedet.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om bygherrens pligt til at anmelde større bygge- og

anlægsarbejder til Arbejdstilsynet.

Stk. 4.

Bygherren

skal i øvrigt medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og

anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet

skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og

sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte

normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,

skal følges.

§ 39.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at

arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført,

herunder om

1)

sikkerheds- og

sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og

-metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning,

rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved

luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller

forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,

2)

forbud mod særligt

farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,

3)

opslag eller egnet

markering.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj

og personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne

hertil.

§ 40.

Hvor

hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed kræver det, kan

beskæftigelsesministeren fastsætte regler om,

1)

at der skal

udarbejdes planer over arbejdsgange, arbejdsprocesser og -metoder, og

2)

at sådanne planer og

ændringer i dem skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller

godkendelse, før de bringes til udførelse.

§ 41.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om,

1)

at arbejder, der kan

medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom, kun må udføres af personer,

der har gennemgået en nærmere angivet uddannelse, aflagt en prøve eller

opnået

en bestemt alder,

2)

beskæftigelse af

personer med legemlige eller åndelige mangler eller lidelser, der kan

indebære

øget fare for ulykker eller sygdom ved visse arbejder,

3)

begrænsninger i

adgangen til at lade ansatte arbejde alene.

Kapitel 6

Arbejdsstedets indretning

§ 42.

Arbejdsstedet

skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt

forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte

normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,

skal

følges.

§ 43.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og

udendørs arbejdssteder, herunder om

1)

arbejdsrum, f.eks.

loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur,

luftfornyelse

og støj,

2)

velfærdsforanstaltninger

m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter,

vaske- og baderum samt sovesteder og stole,

3)

udgangsforhold,

f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.

Stk. 2.

Det kan i

reglerne i medfør af stk. 1 fastsættes, at de gælder for udlejere af

bygninger, lokaler, arealer m.v.

§ 44.

Hvor

hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed kræver det, kan

beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at

1)

projekter og lignende

til opførelse eller ombygning af virksomheder skal forelægges Arbejdstilsynet

til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse,

2)

planer om indretning

eller ændring af lokaler, tekniske anlæg og hjælpemidler m.v. skal forelægges

Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til

udførelse,

3)

bygninger, lokaler,

arealer m.v. ikke må udlejes til erhvervsvirksomhed, før spørgsmålet, om

lokalerne m.v. kan anvendes til det påtænkte formål, har været forelagt

Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse.

Kapitel 7

Tekniske hjælpemidler m.v.

§ 45.

Maskiner,

maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og

andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at

de

sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Stk. 2.

Anerkendte

normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,

skal

følges.

§ 46.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler

m.v.,

herunder om

1)

konstruktion, udførelse,

opstilling, anmeldelse og afprøvning,

2)

forelæggelse for

Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af planer for konstruktion,

udførelse og opstilling,

3)

godkendelse fra

Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før det overdrages eller

overlades til brugeren eller tages i brug,

4)

anvendelse,

vedligeholdelse og pasning.

§ 47.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om forbud mod at fremstille, importere, overdrage,

overlade, udstille eller anvende særligt farlige tekniske hjælpemidler.

Kapitel 8

Stoffer og materialer

§ 48.

Stoffer

og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt

forringe

sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser

og

-metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.

Stk. 2.

Anerkendte

normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,

skal følges.

§ 49.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om fremstilling, import, oplagring, transport og

anvendelse af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for

eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, herunder om emballering,

omfyldning og mærkning.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan give regler om forbud imod fremstilling, import

og

anvendelse af særligt farlige stoffer og materialer.

§ 49 a.

Med

henblik på at forebygge og imødegå sundheds- og ulykkesskader i

arbejdsmiljøet

kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at den, der fremstiller

eller

importerer et stof eller materiale, skal foretage undersøgelser eller

fremskaffe fornøden dokumentation for allerede foretagne undersøgelser og

indgive anmeldelse. Der kan herunder fastsættes regler for alle stoffer og

materialer, for enkelte stoffer og materialer, for bestemte grupper af

stoffer

og materialer eller for stoffer og materialer til særlige anvendelser.

Stk. 2.

Det kan

fastsættes, at anmeldelsen skal indeholde:

1)

Oplysninger om

forhold, som har betydning for vurdering af stoffets eller materialets

egenskaber og virkninger, herunder om det har egenskaber, der kan være

farlige

for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.

2)

Forslag til

klassificering, emballering og mærkning.

3)

Oplysninger om

forebyggende foranstaltninger, der effektivt sikrer de beskæftigede mod

forringelse

af sikkerhed og sundhed.

Stk. 3.

Det kan

endvidere fastsættes, at nye stoffer og materialer tidligst må tages i brug

en

måned efter anmeldelsen. Denne frist skal kunne forlænges for tilfælde, hvor

anmeldelsen er mangelfuld eller fejlagtig, således at stoffet eller

materialet

tidligst må tages i brug en måned efter, at de oplysninger, anmeldelsen skal

indeholde, er modtaget.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

regler om oprettelse, drift og brug af et register for stoffer og materialer.

§ 49 b.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om, at tekniske datablade og lignende, som udsendes af

fremstillere eller importører af stoffer og materialer, skal indeholde alle

væsentlige oplysninger om stoffets eller materialets virkninger på sikkerhed

og

sundhed i arbejdsmiljøet.

§ 49 c.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om, at et stof eller materiale, der kan være farligt for

eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes, hvis det

kan

erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller

materiale.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at stoffer og materialer,

der

kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må

anvendes til bestemte formål eller inden for særlige områder, før

Arbejdstilsynets udtalelse eller godkendelse foreligger.

Kapitel 9

Hvileperiode og fridøgn

§ 50.

Arbejdstiden

skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11

sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Stk. 2.

Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved

1)

holdskifte i

virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den

daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde

og begyndelsen af det andet holds arbejde, og

2)

landbrugsarbejde

indtil 30 dage i et kalenderår.

Stk. 3.

Lastning og

losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i

tilslutning hertil omfattes ikke af stk. 1 og 2.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om en mindste hvileperiode, inden de pågældende

ansatte atter beskæftiges efter udført overarbejde.

§ 51.

Inden

for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der

skal

ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige

fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for

alle, der er ansat i virksomheden.

Stk. 2.

Reglen i

stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri.

Stk. 3.

Ved arbejde

med pasning af mennesker, dyr og planter samt ved arbejde, der er nødvendigt

for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af

tilsvarende frihed senere, når det er nødvendigt af beskyttelseshensyn eller

for at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 52.

§§ 50

og 51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker,

maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har

forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i

tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation.

§ 53.

For

fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det

nødvendigt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om

1)

den daglige

hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til

8

timer og om hvileperiodens beliggenhed, og

2)

det ugentlige

fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.

§ 54.

Personer

i overordnede stillinger samt repræsentanter og agenter, der arbejder uden

for

virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af §§ 50 og 51 i det

omfang,

det nærmere fastsættes af beskæftigelsesministeren.

§ 55.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 50 og 51 kan fraviges

ved

aftale.

§ 56.

I

tilfælde af fravigelse efter §§ 50-55 skal der ydes tilsvarende

kompenserende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes passende

beskyttelse, hvis forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke

er

muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i

overordnede stillinger.

§ 57.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om begrænset arbejdstid for arbejde, der i særlig grad

kan

bringe sikkerhed og sundhed i fare.

§ 58.

Regler,

der fastsættes efter §§ 53 og 57, kan finde anvendelse på enhver, der

fører eller er besætningsmedlem på et køretøj, herunder også arbejde, der

ikke

udføres for en arbejdsgiver.

Kapitel 10

Unge under 18 år

§ 59.

Reglerne

i dette kapitel finder anvendelse på unges arbejde for en arbejdsgiver,

herunder også det arbejde, som er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1 og 2.

§ 60.

Ved

beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning,

tilrettelæggelse og udførelse tages hensyn til den unges alder, udvikling og

helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse.

Stk. 2.

Unge, som

er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke

beskæftiges ved arbejde.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om unges beskæftigelse,

herunder højere aldersgrænser end 15 år for beskæftigelse ved visse former

for

arbejde, med henblik på at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes særlige regler for unge

under uddannelse.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at lejlighedsvist eller kortvarigt

arbejde, som enten udføres i arbejdsgiverens private husholdning eller

udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til

husstanden, herunder i landbrugsvirksomheder, undtages fra forbudet i

stk. 2 og §§ 61 og 62 under nærmere angivne betingelser og

begrænsninger. Det er en forudsætning, at arbejdet ikke indebærer fare for

den

unges sikkerhed og sundhed.

Stk. 5.

For unge,

der hører til arbejdsgiverens familie og husstand, herunder i

landbrugsvirksomheder under hensyn til de unges særlige kendskab til

landbrugsforhold, kan beskæftigelsesministeren fastsætte fravigelser fra

aldersgrænser fastsat i medfør af stk. 3 under nærmere angivne

betingelser

og begrænsninger.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan tillige fastsætte regler om,

1)

at unge, der er fyldt

13 år, kan have lettere arbejde inden for nærmere afgrænsede former for

arbejde

og under nærmere fastsatte betingelser og vilkår,

2)

at forbudet i

stk. 2 og § 61 kan fraviges for unge, der er fyldt 14 år, og som

arbejder som led i en uddannelse, og

3)

at forbudet i

stk. 2 og §§ 61 og 62 kan fraviges, for så vidt angår unges

optræden

i forestillinger m.v. af kulturel eller kunstnerisk art, sportsarrangementer

eller ved optagelse af film eller lignende, under nærmere fastsatte

betingelser

og vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge, som er under 13 år, skal

indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 7.

Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge, der er under 15 år, eller som

er

omfattet af undervisningspligten, gøre de unges forældre eller værge bekendt

med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde, samt med de ulykkes- og

sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, og de

foranstaltninger,

der er truffet vedrørende sikkerhed og sundhed.

Stk. 8.

Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge under 18 år underrette kommunen

med henblik på tilbud om uddannelsesvejledning. Underretningen skal ske, når

den unge har været fuldtidsbeskæftiget i en sammenhængende periode på 3

måneder. Der skal ikke foretages underretning for unge, hvis beskæftigelse

indgår i en uddannelse. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med

undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om underretningspligten og

uddannelsesvejledningen.

§ 61.

Arbejdstiden

for unge under 18 år må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne,

der er beskæftiget i samme fag, og arbejdstiden må endvidere ikke overstige 8

timer om dagen og 40 timer om ugen.

Stk. 2.

Den daglige

arbejdstid for unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af

undervisningspligten, må ikke overstige 2 timer på skoledage og 7 timer på

andre dage end skoledage. Dog må unge, som er fyldt 15 år, men stadig

omfattet

af undervisningspligten, arbejde 8 timer på andre dage end skoledage. Den

samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage

og

35 timer i andre uger end skoleuger. Dog må unge, der er fyldt 15 år, men

stadig omfattet af undervisningspligten, arbejde 40 timer i andre uger end

skoleuger. For unge, som er under 15 år, men som ikke længere er omfattet af

undervisningspligten, må arbejdstiden ikke overstige 7 timer om dagen og 35

timer om ugen.

Stk. 3.

Hvis den

daglige arbejdstid overstiger 41/2 time, skal unge under 18 år have en pause

på

mindst 30 minutter. Pausen skal være passende beliggende og om muligt

sammenhængende.

Stk. 4.

Unge under

18 år må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om

1)

arbejdstidens

tilrettelæggelse, herunder beregning i tilfælde, hvor unge arbejder som led i

en uddannelse eller arbejder for flere arbejdsgivere,

2)

i hvilket omfang

stk. 1 kan fraviges for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er

omfattet af undervisningspligten,

3)

at unge, som er

omfattet af undervisningspligten, skal have en helt arbejdsfri periode i

løbet

af skoleferien, og

4)

at bestemmelsen i

stk. 4 kan fraviges for fag eller faglige områder, hvor forholdene gør

det

nødvendigt eller ønskeligt, for unge, der er fyldt 15 år, og som ikke længere

er omfattet af undervisningspligten, dog således at unge under ingen

omstændigheder må arbejde i tidsrummet mellem kl. 24 og kl. 4.

§ 62.

Unge

under 18 år skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer i

døgnet. Dog skal unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af

undervisningspligten, have en sammenhængende hvileperiode på mindst 14 timer

i

døgnet.

Stk. 2.

Inden for

hver periode på 7 døgn skal unge under 18 år have to sammenhængende fridøgn.

Hvis det ikke er muligt at lægge de to fridøgn i sammenhæng, skal det ene

fridøgn ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Et af

disse

fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag.

Stk. 3.

For fag og

faglige områder eller for særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det

nødvendigt eller ønskeligt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte særlige

regler om

1)

varigheden af

hvileperioden for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet

af

undervisningspligten, når der gives den unge en kompenserende hvileperiode,

2)

udsættelse af fridøgn

for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af

undervisningspligten, når der gives den unge kompenserende fridøgn,

3)

afbrydelse af

hvileperiode og

4)

begrænsning af

fridøgn, idet der dog altid skal gives den unge mindst 36 timers frihed i

sammenhæng inden for hver periode af 7 døgn.

§ 62 a.

Beskæftigelsesministeren

kan i øvrigt fastsætte regler om, at § 61, stk. 1, 3 og 4, kan

fraviges i de i § 52, nævnte tilfælde for unge, som er fyldt 15 år, og

som

ikke længere er omfattet af undervisningspligten.

Kapitel 11

Lægeundersøgelse m.v.

§ 63.

For

virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper af ansatte, hvis

arbejde

er forbundet med fare for de ansattes sundhed, kan beskæftigelsesministeren

fastsætte regler om,

1)

at de ansatte skal

lægeundersøges før ansættelsen, under ansættelsen og efter ansættelsens

ophør,

eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og

2)

at der regelmæssigt

eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske

eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsvarende undersøgelser

med

henblik på, om et arbejde kan medføre fare for sundheden.

Stk. 3.

Udgifterne

ved undersøgelserne afholdes af arbejdsgiveren eller staten efter regler, der

fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelserne kan foregå uden tab af

indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden.

Stk. 5.

De ansatte

og tidligere ansatte har pligt til at lade sig undersøge i overensstemmelse

med

de fastsatte regler.

§ 64.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte særlige regler om lægeundersøgelse af unge under 18 år med

henblik på deres påbegyndelse af arbejde for en arbejdsgiver. § 63,

stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

I reglerne

kan det fastsættes, at en skolelæge på grundlag af en undersøgelse, foretaget

før eleven forlader skolen, skal afgive en erklæring, om eleven lider eller

har

lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på hans sikkerhed og sundhed under

erhvervsarbejde. Tilsvarende regler kan fastsættes for unge under 18 år, der

er

under faglig uddannelse.

Stk. 3.

I reglerne

kan det endvidere fastsættes, at arbejdsgivere ved ansættelse af en ung under

18 år skal sikre sig, at det arbejde, den unge antages til, er foreneligt med

hans helbredstilstand.

§ 65.

Beskæftigelsesministeren

kan nedsætte et repræsentativt sammensat, sagkyndigt nævn til at træffe

afgørelser efter de regler, der udstedes i medfør af loven i spørgsmål om,

hvorvidt en ung under 18 år må udføre et arbejde under hensyn til pågældendes

helbredstilstand.

Stk. 2.

Nævnets

afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om nævnets sammensætning,

virksomhed

samt om finansiering af nævnets virksomhed.

Kapitel 12

Arbejdsmiljørådet

§ 66.

Arbejdsmiljørådet

deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede

arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver

indstilling til beskæftigelsesministeren om

1)

overordnede mål for

og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen,

2)

fordeling af midler,

der er tilvejebragt efter § 68, mellem branchearbejdsmiljørådene og

Arbejdsmiljørådet,

3)

opfølgning på

Arbejdsmiljørådets indsats.

Stk. 2.

Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af

betydning for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til

beskæftigelsesministeren.

Rådet kan til brug for de politiske drøftelser og prioriteringer i rådet

iværksætte udviklings- og analyseaktiviteter, som kan have tværgående

karakter.

Rådet udtaler sig, inden beskæftigelsesministeren godkender

branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1.

Stk. 3.

Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye

regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i denne lov

skal

Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for

eller

uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes,

forinden reglerne fastsættes.

Stk. 4.

Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en redegørelse til

beskæftigelsesministeren

om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de forbedringer, som rådet finder

ønskelige.

§ 66 a.

(Ophævet).

§ 67.

Arbejdsmiljørådet

består af en formand og følgende andre medlemmer:

1)

Seks medlemmer

indstillet af Landsorganisationen i Danmark.

2)

To medlemmer

indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3)

To medlemmer

indstillet af Akademikernes Centralorganisation.

4)

Fire medlemmer

indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.

5)

Et medlem indstillet

af Ledernes Hovedorganisation.

6)

Et medlem indstillet

af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet

i

fællesskab.

7)

Et medlem indstillet

af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

8)

To medlemmer

indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og

Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab.

9)

Et medlem indstillet

af Finansministeriet.

Stk. 2.

Formanden

og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af

beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder

udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 3.

Afgørelser

i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende

medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 4.

Følgende

deltager med hver 1 repræsentant uden stemmeret i rådet:

1)

Beskæftigelsesministeriet.

2)

Arbejdstilsynet.

3)

Arbejdsmiljøinstituttet.

4)

Arbejdsskadestyrelsen.

5)

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet.

Stk. 5.

Rådet kan

nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til disse, også uden for rådets

medlemskreds.

Stk. 6.

Rådet kan

indhente erklæringer fra sagkyndige og iværksætte undersøgelser til brug for

sit arbejde.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren godkender rådets forretningsorden.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren etablerer et sekretariat for Arbejdsmiljørådet.

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren

etablerer et videncenter for arbejdsmiljø og kan fastsætte nærmere regler

herom.

Kapitel 12 a

Finansieringen m.v. af parternes

arbejdsmiljøindsats

§ 68.

Midler

til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og

branchearbejdsmiljørådenes indsats til forbedring af arbejdsmiljøet

tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2, 3 og 6, fra staten,

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, forsikringsselskaber, der tegner

arbejdsskadeforsikring, samt kommuner, amtskommuner og andre arbejdsgivere,

der

ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 1-5, og § 74 i lov

om

sikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 2.

Bidraget

efter stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov og består af et beløb

på

45 mio. kr., der reguleres af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra

Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige

efter

stk. 1 ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén og

erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt

efter

lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.

Stk. 3.

Bidraget

efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som udgør to procent af de

godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som

Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om sikring

mod følger af arbejdsskade i det kalenderår, der ligger to år før

bidragsåret.

Beløbet opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1, bortset fra

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, ud fra deres andele af de samlede

godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som

Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om sikring

mod følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.

Stk. 4.

Til dækning

af bidrag efter stk. 2 og 3 kan forsikringsselskaberne forhøje præmierne

for lovpligtig arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne

forsikringsaftaler.

Stk. 5.

Til dækning

af bidraget efter stk. 2 kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

forhøje bidraget for lovpligtig sikring mod følger af pludselige løfteskader

og

erhvervssygdomme.

Stk. 6.

Ud over

statens andel af de i stk. 2 og 3 nævnte bidrag yder staten et årligt

bidrag, som fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for beregning,

opkrævningsperiode

og indbetaling af bidrag efter stk. 2 og 3.

§ 68 a.

Beskæftigelsesministeren fordeler efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet de

tilvejebragte midler efter § 68 og melder tilskudsrammer ud til

Arbejdsmiljørådets aktiviteter og til de enkelte branchearbejdsmiljøråd samt

fastlægger nærmere vilkår for midlernes anvendelse.

Stk. 2.

Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd træffer inden for de

udmeldte tilskudsrammer og de fastlagte vilkår bestemmelse om, hvilke

aktiviteter der skal gennemføres.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud tilbageholdes, bortfalder

eller kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår for midlernes anvendelse ikke

overholdes.

Stk. 4.

Uforbrugte

midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 3,

indgår i en fornyet fordeling efter reglerne i stk. 1.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af

tilskud,

regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v. Beskæftigelsesministeren kan

bestemme, at tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne

varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens

regnskaber m.m.

§ 68 b.

(Ophævet).

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 69.

Beskæftigelsesministeren

er øverste administrative myndighed vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål.

§ 70.

Arbejdstilsynet

er et direktorat under Beskæftigelsesministeriet og består af en central

afdeling samt et antal lokale afdelinger. Direktøren for Arbejdstilsynet

fastlægger opgavernes fordeling mellem afdelingerne.

§ 71.

Arbejdstilsynet

ledes af direktøren for Arbejdstilsynet.

§ 72.

Arbejdstilsynet

har til opgave at

1)

vejlede virksomheder,

branchearbejdsmiljøråd, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om

arbejdsmiljømæssige spørgsmål,

2)

bistå

Beskæftigelsesministeriet med forberedelse af regler i henhold til loven,

3)

udstede forskrifter i

henhold til bemyndigelse fra beskæftigelsesministeren,

4)

holde sig orienteret

om den tekniske og sociale udvikling med henblik på forbedring af arbejdet

for

sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet,

5)

behandle planer for

arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske hjælpemidler m.v. samt stoffer og

materialer og meddele tilladelser i henhold til loven eller administrative

regler,

6)

påse, at loven og de

forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, bortset fra

§§ 17

a-c.

Stk. 2.

(Ophævet).

§ 72 a.

Arbejdstilsynet gennemfører screeningsbesøg med henblik på at afklare, hvilke

virksomheder, der har behov for tilsyn.

§ 72 b.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse

overholdelsen af regler, der udstedes i medfør af denne lov, når en

tilsvarende

forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er

landsdækkende organisationer eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune

eller Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende

lønmodtagerorganisation på den anden side.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren

skal dokumentere, at en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv

overenskomst, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Uanset stk. 1

har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne, hvis den

faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for

overtrædelse af forpligtelser, som er dækket af en kollektiv overenskomst,

jf.

stk. 1.

Stk. 4.

Uanset stk. 1

har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne i forhold

til

ansatte, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst.

Stk. 5.

Stk. 1-4 gælder ikke for aftaler indgået i henhold til § 8,

stk. 4, § 17 c og § 55.

§ 73.

Beskæftigelsesministeren

kan bemyndige direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved

loven er tillagt beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren kan i

forbindelse hermed efter forhandling med Arbejdsmiljørådet bestemme, at

§ 66,

stk. 2, 2. pkt., og § 66, stk. 3, kan fraviges.

§ 74.

Beskæftigelsesministeren

kan bestemme, at Arbejdstilsynets opgaver i nærmere angivet omfang henlægges

til anden offentlig myndighed eller privat institution, samt i hvilket omfang

Arbejdstilsynet skal føre kontrol med sådant tilsyn.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om anerkendelse af prøvninger

og

anden dokumentation for, at forskrifter om sikkerhed og sundhed er fulgt.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling, eventuelt i form

af

takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser m.v. foretaget eller

iværksat

af Arbejdstilsynet.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet

efter anmodning kan meddele bindende forhåndsbesked til arbejdsgivere samt

projekterende og rådgivere vedrørende udførelsen af et planlagt, konkret

arbejde, inden dette påbegyndes.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren

kan bemyndige private virksomheder til at autorisere arbejdsmiljørådgivere.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren

kan udpege private virksomheder og offentlige myndigheder til at gennemføre

godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til Den Europæiske Unions

retsforskrifter. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for udpegning

samt for tilsyn og kontrol med udpegede virksomheder og myndigheder.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om gebyrer, herunder om opkrævning og indbetaling, til

dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved:

1)

Godkendelse og

kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelse og uddannelsen for

koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og

anlægsområdet, jf. § 8, stk. 2.

2)

Behandling af

anmodninger om bindende forhåndsbesked, jf. § 74, stk. 4.

3)

Behandling af

ansøgninger om bemyndigelse til autorisation af arbejdsmiljørådgivere, til

godkendelses- og kontrolopgaver samt om ændringer deraf, jf. § 74,

stk. 5 og 6.

4)

Behandling af

ansøgninger om autorisation samt ændringer og kontrol deraf, jf. § 13 c.

Stk. 8.

Gebyrer til

Arbejdstilsynet efter stk. 7, der ikke betales rettidigt, forrentes med

1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdag. Gebyrerne tillægges

udpantningsret.

Stk. 9.

Gebyrer til

Arbejdstilsynet efter stk. 7 reguleres automatisk med det generelle

pris-

og lønindeks.

Stk. 10.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling til den, som

Arbejdstilsynet har uddelegeret eller henlagt opgaver til, jf. § 8,

stk. 2, og § 74, stk. 5 og 6.

§ 75.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om pligt til anmeldelse af arbejdsulykker,

forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af arbejdsmiljømæssig

betydning.

Stk. 2.

Den, som

under udøvelse af offentlig tjeneste eller hverv får kendskab til forhold,

der

strider mod denne lov eller regler udstedt i henhold til loven, skal

underrette

Arbejdstilsynet herom.

Stk. 3.

En læge,

der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for

skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal underrette Arbejdstilsynet.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 76.

Enhver,

der er pålagt pligter efter loven, skal efter anmodning give Arbejdstilsynet

alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Stk. 2.

Hvis der er

konkret mistanke om, at en juridisk person har begået en lovovertrædelse, der

kan medføre straf, gælder pligten for fysiske personer med tilknytning til

den

juridiske person til at meddele oplysninger efter stk. 1, i det omfang

oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål

end fastsættelse af straf, jf. § 10, stk. 2, i lov om retssikkerhed

ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Stk. 3.

Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation

til enhver tid adgang til offentlige og private arbejdssteder,

jf. dog stk. 4,

i det omfang, det er påkrævet,

for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder om fornødent bistand

hertil.

Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af beskæftigelsesministeren efter

forhandling med justitsministeren.

Stk. 4.

Stk. 3

finder ikke anvendelse ved Arbejdstilsynets kontrol med arbejde af

ikke-erhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennes

private bolig, fritidsbolig, grund i tilknytning hertil, køretøj,

fritidsfartøj

eller andre løsøregenstande tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren

kan

dog fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre kontrol og tilsyn med

elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr uden retskendelse.

Stk. 5.

Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets udøvelse uden

retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage

fotografiske optagelser og lignende, og medtage prøver til nærmere analyse

eller undersøgelse. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, jf. § 23

og

§ 24, skal underrettes herom.

§ 77.

Arbejdstilsynet

kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller

afgørelser

i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

Skønner

Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare

for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at

faren

straks imødegås, herunder

1)

at de tilstedeværende

øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,

2)

at brugen af en

maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et

apparat,

et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale

standses, eller

3)

at arbejde i øvrigt

standses.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et

teknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller

materiale,

som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at

frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige

foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,

1)

at levering eller

markedsføring standses,

2)

at de pågældende

tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer

tilbagekaldes fra markedet.

§ 77 a.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan påbyde

arbejdsgiveren at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver,

herunder i en nærmere bestemt periode, samt om rådgivningspåbuddets indhold,

omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor, herunder om arbejdsgivers

pligter.

§ 78.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om, at der på arbejdssteder skal findes en tilsynsbog

eller anden tilsvarende dokumentation for tilsynets inspektioner, påbud og

andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold og om anvendelse og

opbevaring

af tilsynsbogen eller dokumentationen.

§ 78 a.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om offentliggørelse og

derved synliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø på grundlag af

afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet i forbindelse med tilsynsbesøg på

virksomheden.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i

hvilken

form den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse skal gøres

tilgængeligt for offentligheden, herunder at offentliggørelsen skal ske i

elektronisk form.

§ 79.

Myndigheder

og personer, der udøver opgaver efter §§ 13-14 a (§§ 14 og -14 a)

og

kap. 11, 12, 13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er

underkastet tavshedspligt efter

straffelovens

§ 152 og § 152 b, stk. 1.

Stk. 2.

En

medarbejder ved Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller dennes

repræsentant oplyse, at et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage.

§ 80.

Efter

forhandling med pågældende minister fastsætter beskæftigelsesministeren

regler

om Arbejdstilsynets samarbejde med andre offentlige myndigheder.

Kapitel 13 a

Arbejdsmiljøinstituttet

§ 80 a.

Arbejdsmiljøinstituttet

er en sektorforskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet.

Kapitel 14

Klageadgang

§ 81.

Klage

over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov, jf. dog

stk. 6,

kan indbringes for

Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende.

Stk. 2.

Klagen

sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen,

videresendes klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.

Stk. 3.

Rettidig

klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse

foreligger, eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold

efter § 77, stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt

afgørelser

efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.

Stk. 4.

Når særlige

grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og

tillægge

denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.

Stk. 5.

Afgørelser

truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden

administrativ

myndighed.

Stk. 6.

Klage over

afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til regler udstedt i medfør

af

§ 68, stk. 7, og § 68 a, stk. 5, kan indbringes for

beskæftigelsesministeren inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende.

§ 81 a.

Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af følgende beskikkede

medlemmer:

1)

Tre medlemmer

indstillet af Landsorganisationen i Danmark.

2)

Et medlem indstillet

af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3)

Et medlem indstillet

af Akademikernes Centralorganisation.

4)

Et medlem indstillet

af Dansk Arbejdsgiverforening.

5)

Et medlem indstillet

af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet

i

fællesskab.

6)

Et medlem indstillet

af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

7)

Et medlem indstillet

af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og

Frederiksberg Kommuner samt Finansministeriet i fællesskab.

8)

Et medlem indstillet

af Ledernes Hovedorganisation.

9)

Et medlem med særlig

juridisk sagkundskab indstillet af Justitsministeriet.

10)

Et medlem med særlig

teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks Tekniske Universitet.

11)

Et medlem med særlig

arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Stk. 2.

Formanden

og dennes stedfortræder ansættes af socialministeren efter indstilling fra

beskæftigelsesministeren. Begge skal ved ansættelsen have bestået juridisk,

statsvidenskabelig, økonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.

Stk. 3.

De

beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af

beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder

udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 4.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden eller dennes

stedfortræder og de i stk. 1, nr. 1-8, beskikkede medlemmer af nævnet

eller deres stedfortrædere, jf. dog stk. 5. Afgørelser træffes ved

stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens eller dennes stedfortræders

stemme afgørende. De enkelte beskikkede medlemmer kan møde med en eller flere

bisiddere uden stemmeret.

Stk. 5.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser i henhold til regler udstedt i medfør af

§ 8, stk. 2, vedrørende godkendelse af udbydere af

arbejdsmiljøuddannelsen og udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for

koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og

anlægsområdet træffes af formanden eller dennes stedfortræder.

Stk. 6.

Formanden

eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse på nævnets vegne i følgende

sager:

1)

Klager som alene

vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter § 77, stk. 1.

2)

Afgørelser i henhold

til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en klages opsættende

virkning.

3)

Afgørelser i henhold

til § 81, stk. 4, om behandling af en for sent indgivet klage.

Stk. 7.

Formanden

eller dennes stedfortræder kan efter en skriftlig høring af nævnets

beskikkede

medlemmer træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, hvor der er en fast

praksis, eller som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 8.

Medlemmerne

af nævnet skal orienteres om alle klagesager, der forelægges nævnet til

afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af hele klagenævnet.

Stk. 9.

Arbejdsmiljøklagenævnet

afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og

beskæftigelsesministeren.

Stk. 10.

Sekretariatsbetjeningen

af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 11.

Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden fastsættes af

beskæftigelsesministeren.

§ 81 b.

Klage over en afgørelse truffet af en privat virksomhed bemyndiget i medfør

af

§ 74, stk. 5, kan indbringes for Arbejdstilsynet inden 4 uger

efter,

at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2.

Klage over en

afgørelse truffet af en privat virksomhed eller en offentlig myndighed

udpeget

i medfør af § 74, stk. 6, kan indbringes for Arbejdstilsynet inden

4

uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 15

Straf

§ 82.

Medmindre

højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde

eller

fængsel indtil 1 år den, der

1)

overtræder § 15,

§ 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19,

§ 20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34, § 37,

stk. 1

og 4,

§ 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1,

§ 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 3, eller

§ 76, stk. 1,

2)

lader arbejde udføre

i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde

eller

udfører arbejde i strid med kapitel 9,

3)

ikke efterkommer

påbud efter § 77, § 77 a, eller

4)

undlader at meddele

oplysninger efter § 22, stk. 2.

Stk. 2.

Straffen

kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt

eller ved grov uagtsomhed.

Stk. 3.

Ved

straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det betragtes som en skærpende

omstændighed,

1)

at der ved

overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,

2)

at der tidligere er

afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, for det samme eller

tilsvarende forhold, eller

3)

at der ved

overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den

pågældende selv eller andre.

Stk. 4.

Det skal

betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år

er

sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3,

nr. 1.

Stk. 5.

Sker der

ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved

udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen

af

en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 6.

Straffelovens § 23 om medvirken finder anvendelse på det i stk. 1

og

2 omhandlede strafansvar.

Stk. 7.

Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved overtrædelse af

§§ 30-34

samt regler udstedt i henhold til § 35.

§ 82 a.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet i

nærmere

angivne sager om overtrædelse af arbejdsmiljøregler, der ikke skønnes at

ville

medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen

kan

afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven

frist

at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Det er en betingelse for

bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden

knyttede personer eller virksomheden som sådan.

Stk. 2.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en

sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på

bødeforelæg.

Stk. 3.

Vedtages bøden,

bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4.

Vedtagne

bøder tillægges udpantningsret.

§ 83.

For

overtrædelse af § 15, § 15 a, § 16, § 38, stk. 1,

§ 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1,

§ 82, stk. 1, nr. 2 og 3, kan der pålægges en arbejdsgiver

bødeansvar,

selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller

uagtsom.

Det er en betingelse for bødeansvaret, at

overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer

eller virksomheden som sådan.

For

bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 2.

Ved bødens

udmåling finder § 82, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.

§ 84.

I

forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af

bøde

eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne

og

påbud eller forbud i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes,

at en arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som

anført,

kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som

forsætlig

eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan

tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller

virksomheden

som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

§ 85.

Bødeansvar

efter § 83 og § 84, 2. pkt., kan ikke pålægges virksomhedsledere

m.fl., jf. § 23.

§ 86.

Der

kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 87.

Når

unge under 18 år beskæftiges i strid med bestemmelserne i denne lov eller de

i

henhold til loven fastsatte forskrifter, kan forældre-myndighedens indehavere

straffes med bøde, såfremt arbejdet er foregået med deres viden.

§ 87 a.

(Ophævet)

Kapitel 16

Ikrafttræden m.v.

§ 88.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1977. § 13 træder i kraft den 1. maj 1978.

Stk. 2.

(Overgangsbestemmelse, udeladt).

§ 89.

Lovene

nr. 226, 227 og 228 af 11. juni 1954 om henholdsvis almindelig

arbejderbeskyttelse, arbejderbeskyttelse inden for handels- og

kontorvirksomhed

og arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri ophæves.

Stk. 2.

For så vidt

angår forhold, hvorom der efter loven skal eller kan fastsættes nærmere

regler

administrativt, kan beskæftigelsesministeren bestemme, at reglerne herom i de

i

stk. 1 nævnte love forbliver i kraft indtil de afløses af bestemmelser

fastsat i henhold til denne lov. Det samme gælder regler, der er fastsat med

hjemmel i de nævnte love samt regler, der er holdt i kraft ved § 76 i

lov

om almindelig arbejderbeskyttelse.

Stk. 3.

Overtrædelse af de bestemmelser, der forbliver i kraft efter stk. 2,

straffes med bøde eller

fængsel i indtil 2 år.

§§ 83 og 85-87 finder tilsvarende anvendelse.

§ 90.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 187 af 30. marts 1999 indeholder i § 5 følgende

bestemmelser:

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 15. maj 1999, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-4.

(Overgangsbestemmelserne udeladt).

Stk. 5.

Regler

udstedt i medfør af § 41, stk. 2, eller § 58, stk. 2, i

lov

om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998, forbliver i

kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af

færdselslovens § 86 a som affattet ved den lovs § 1, nr. 2.

Lov nr. 191 af 24. marts 2004 indeholder i § 4 følgende

bestemmelser:

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. april 2004, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1 og 4, og § 2, nr. 1, finder anvendelse ved den første ansættelse

af

formand og stedfortræder efter den 1. april 2004.

Lov nr. 425 af 9. juni 2004 indeholder i § 2 følgende

bestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2.

§ 13

a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø som affattet ved denne lovs § 1,

nr.

10, § 72 a i lov om arbejdsmiljø som affattet ved denne lovs § 1,

nr.

14, og § 74, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 15, træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 3.

§ 1,

nr. 9, træder, for så vidt angår ophævelsen af § 13, stk. 1-4, i

lov

om arbejdsmiljø, i kraft den 1. januar 2009.

Stk. 4.

§§ 13

a og 13 b i lov om arbejdsmiljø som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10,

har kun gyldighed indtil den 1. januar 2009.

Stk. 5.

§ 1,

nr. 18, træder i kraft den 1. januar 2009.

Lov nr. 442 af 9. juni 2004 indeholder i § 24 følgende

bestemmelse:

§ 24.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2005.

Beskæftigelsesministeriet, den 18. marts

2005

Claus Hjort Frederiksen

/Lis Gamborg

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 89/391/EØF

af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af

arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-tidende 1989, L 183

s.

1, visse bestemmelser i Rådets direktiv nr. 94/33/EØF af 22. juni 1994 om

beskyttelse af unge på arbejdspladsen, EF-tidende, 1994, L 216, s. 12, samt

bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 03/88/EF af 4. november

2003

om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden,

EF-tidende, 2003, L 299, s. 9.

2)

§ 13, stk. 1-4 ophæves den 1. januar 2009.

Lignende dokumenter