Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø
Gældende udgave: LBK nr 442 af 24/04/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 459 afgørelser
Retsinformation 400, Domsdatabasen 30, Arbejdsretten m.fl. 19, Landsskatteretten 5, Klagenævn (Nævnenes Hus) 4, Huslejenævnene 1
- § 77 125
- § 38 100
- § 81 68
- § 42 39
- § 45 32
- § 79 a 32
- § 39 28
- § 66 27
- § 77 a 27
- § 23 26
- § 24 26
- § 2 23
- § 21 21
- § 76 20
- § 15 18
De nyeste afgørelser
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - religion og tro - etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - genoptagelse - afvisning Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - religion og tro - etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - genoptagelse - kompetence - afvisning Retsinformation · 18. september 2026
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påtale om, at projekterende havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om, med sine angivelser i projektet, at sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse. (Projektering – risici ved belastede bjælker – kollaps af konstruktion) Retsinformation · 4. juli 2026
- Be-Low A/S mod Kredsløb A/S Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. maj 2026
- Højesteret stadfæstede landsretten afgørelse, der fandt, at arbejdsgiver ikke havde handlet ansvarspådragende i sag om psykiske skader Domsdatabasen · 23. april 2026
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at virksomhedens ansatte var kollektivt sikrede imod nedstyrtning fra tagflade og ca. 15 meter til omgivende terræn, således at arbejdet kunne foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt Retsinformation · 8. april 2026
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at virksomhedens ansatte var kollektivt sikrede imod nedstyrtning fra tagflade ca. 8 meter over det omgivende terræn, således at arbejdet kunne foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt Retsinformation · 8. april 2026
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at personer, der anvender teleskoplæsser med gafler, har gennemgået og bestået teleskoplæsseruddannelsen (byrde på teleskoplæsser) Retsinformation · 6. marts 2026
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at der blev truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, så arbejdet kunne blive udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt (Arbejdets udførelse - risiko for stød) Retsinformation · 9. januar 2026
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om afslag på anmodning om dispensation til i en 2-årig periode at fravige kravet om et ugentligt fridøgn, således at ansatte, der udfører arbejde ved Anorthosit-minen ved Qaqortorsuaq, kan arbejde i op til 28 dage uden et ugentligt fridøgn Retsinformation · 9. januar 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø
1)
Herved bekendtgøres lov om arbejdsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, med de ændringer, der følger
af
lov nr. 331 af 16. maj 2001, lov nr. 437 af 10. juni 2002, § 2 i lov nr.
191 af 24. marts 2004, lov nr. 425 af 9. juni 2004, lov nr. 442 af 9. juni
2004
og lov nr. 1415 af 22. december 2004.
Kapitel 1
Formål og område
§ 1.
Ved
loven tilstræbes at skabe
1)
et sikkert og sundt
arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og
sociale udvikling i samfundet, samt
2)
grundlag for, at
virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning
fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra
Arbejdstilsynet.
§ 2.
Loven
omfatter arbejde for en arbejdsgiver.
Stk. 2.
Undtaget er
1)
arbejde i
Læs alt
arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,
2)
arbejde, der
udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til
hans husstand, jf. dog § 59,
3)
arbejde, der udføres
af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.
Stk. 3.
Følgende
bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver,
samt
det arbejde, der er nævnt i stk. 2:
1)
§ 20 om flere
arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 30-36 om leverandører m.fl.
og
§ 37 om bygherrer m.v.,
2)
§§ 38 og 39, for
så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede arbejder,
samt § 41,
3)
§§ 45-47 om
tekniske hjælpemidler m.v.,
4)
kapitel 8 om stoffer
og materialer,
5)
§ 58 om vejtransport.
§ 3.
Loven
gælder kun for luftfart for så vidt angår arbejde på landjorden.
Stk. 2.
Loven
gælder kun for søfart og fiskeri for så vidt angår
1)
lastning og losning
af skibe, herunder fiskefartøjer,
2)
værftsarbejde om bord
i skibe og arbejde, der må ligestilles hermed.
§ 4.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte, at loven kun i begrænset omfang skal gælde for arbejde, som
udføres i den ansattes hjem.
Kapitel 2
Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
Personlig kontakt
§ 5.
I
virksomheder med
1-9 ansatte
skal
virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt
mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere, jf. § 24, og de øvrige
ansatte. Beskæftigelsesministeren kan dog give regler om opbygning af en
sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særligt påkrævet, jf. § 8.
Sikkerhedsorganisation
§ 6.
I
virksomheder med
10 ansatte
eller derover skal
virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.
Stk. 2.
Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med
sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende
afdeling
eller det pågældende arbejdsområde.
Stk. 3.
De ansatte
skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert
arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i
spørgsmål om de ansattes sikkerhed og sundhed.
§ 7.
I
virksomheder med 20 ansatte eller derover, jf. dog
§ 8,
stk. 7, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i
virksomheden oprettet en eller to sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens
eller -gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller en ansvarlig
repræsentant for denne sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere
sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer
og
arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til et
sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant
for
denne indtræder. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og
orientere
om samt føre kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for
virksomheden.
Stk. 2.
Den
tilsynsførende fra Arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden jævnligt
træde
i forbindelse med vedkommende sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og
repræsentanter for sikkerhedsudvalget. Disse har fri adgang til at forelægge
spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for tilsynet.
§ 8.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes
arbejde
for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af
sikkerhedsrepræsentanter,
om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og
sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af
sikkerhedsarbejdet.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
arbejdsmiljøuddannelse, arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af
sikkerheds-
og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet, undervisernes
kvalifikationer og godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af
uddannelserne.
Stk. 3.
Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og
medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til
virksomheden. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler, der
sikrer
løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.
Stk. 4.
Med henblik
på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
kan § 6 og § 7, stk. 1, under vilkår fastsat af
beskæftigelsesministeren fraviges, jf. stk. 5, hvis der
1)
dels er indgået en
aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de
modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de
bemyndiger hertil, og
2)
dels på virksomheder,
der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem
arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af
virksomheden.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, under hvilke vilkår § 6
og
§ 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan
aftaler efter stk. 4 indgås.
Stk. 6.
Spørgsmål
om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 4 afgøres
efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået
efter stk. 4, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men
afgøres ved faglig voldgift.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder,
for
hvis vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge
sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6, § 7, stk. 1, og
§ 9,
stk. 4, gøre undtagelse fra disse regler eller tillempe dem efter de
særlige forhold.
§ 9.
Arbejdsgiveren
har pligt til, hvis han ikke selv er medlem af sikkerhedsudvalget, at lade
sig
repræsentere ved en ansvarlig person.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af sikkerhedsgrupperne og
sikkerhedsudvalget får en efter forholdene rimelig tid til rådighed til at
varetage deres pligter i sikkerhedsarbejdet.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren skal give såvel sikkerhedsudvalgets som sikkerhedsgruppernes
medlemmer
lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om eller uddannelse i
sikkerhedsmæssige spørgsmål.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren skal give sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget lejlighed
til at deltage i planlægningen for så vidt angår spørgsmål om sikkerhed og
sundhed på arbejdspladsen.
Stk. 5.
I
virksomheder, hvor der i medfør af § 6 er oprettet en eller flere
sikkerhedsgrupper, men ikke skal oprettes sikkerhedsudvalg efter § 7,
skal
arbejdsgiveren sørge for, at de opgaver, som hører under et sikkerhedsudvalg,
varetages effektivt i samarbejde med sikkerhedsgruppen eller -grupperne.
§ 10.
Arbejdsgiveren
afholder udgifterne ved sikkerhedsrepræsentantens hverv og godtgør
sikkerhedsrepræsentanten tab af indtægt.
Stk. 2.
Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse
af
sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller
tilsvarende faglige område.
Stk. 3.
Uoverensstemmelser om beskyttelsen efter stk. 1 og 2, herunder spørgsmål
om hvilke regler, der finder anvendelse, og om brud på eller fortolkning af
reglerne afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 22 i lov om
Arbejdsretten.
§ 11.
Såfremt
en arbejdsleder i sikkerhedsgruppen afskediges efter udløbet af en eventuel
prøvetid, og det af en af parterne gøres gældende, at afskedigelsen er
begrundet i sikkerhedsmæssige forhold, kan hans ansættelsesforhold i
opsigelsesperioden ikke afbrydes, før spørgsmålet har været undergivet
organisationsmæssig forhandling efter reglerne inden for det pågældende
overenskomstområde eller behandlet i overensstemmelse med funktionærlovens
regler om forhandling og mægling. Forhandlingen og mæglingen skal fremmes
mest
muligt.
Rådgivning
§ 12.
Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at
varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, skal arbejdsgiveren
indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de ansattes
arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
§ 13.
2)
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at der ved virksomheder, hvor hensynet til de
ansattes
sikkerhed eller sundhed taler for det, skal oprettes en
bedriftssundhedstjeneste.
Stk. 2.
For grupper af virksomheder kan beskæftigelsesministeren
under tilsvarende betingelser fastsætte regler om, at der skal oprettes en
fælles bedriftssundhedstjeneste.
Stk. 3.
En bedriftssundhedstjeneste skal godkendes efter
regler fastsat af beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren kan
henlægge opgaven med at godkende en bedriftssundhedstjeneste til offentlige
myndigheder eller private institutioner og fastsætte regler om betaling for
godkendelsen.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
bedriftssundheds-tjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering.
Dette gælder såvel bedriftssundhedstjenester efter stk. 1 og 2 som
bedriftssundhedstjenester, der etableres frivilligt.
Bedriftssundhedstjenestens
opgaver kan udvides til at omfatte miljøspørgsmål og sundhedsfremme i direkte
tilknytning til virksomhederne. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere
regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.
Stk. 5-7.
(Ophævet).
§ 13 a.
Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat opnået efter lov om
arbejdsmiljøcertifikat
til virksomheder er ikke omfattet af pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at anden dokumentation for et godt
arbejdsmiljø end den i stk. 1 nævnte kan medføre fritagelse for pligten
til at oprette bedriftssundhedstjeneste.
§ 13 b.
Virksomhederne
ophører med at være omfattet af pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste
samtidig med Arbejdstilsynets screeningsbesøg, jf. § 72 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 13 c.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om autorisation af
arbejdsmiljørådgivere, herunder om pligt til at benytte en autoriseret
arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning, jf. § 77
a.
Kapitel 3
Branchearbejdsmiljøråd
§ 14.
Beskæftigelsesministeren
godkender efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2,
2.
pkt., et antal branchearbejdsmiljøråd, der skal medvirke ved løsning af
sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for en eller flere brancher.
Stk. 2.
Arbejdstager-
og arbejdsgiverorganisationer inden for de brancher, som det enkelte
branchearbejdsmiljøråd dækker, skal hver udpege lige mange medlemmer til
rådet.
Det enkelte råd bestemmer selv antallet af medlemmer. Hvis der ikke kan opnås
enighed herom, fastsætter beskæftigelsesministeren antallet af medlemmer.
Medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for fire år ad gangen og kan
genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til
periodens udløb.
Stk. 3.
Det enkelte
branchearbejdsmiljøråd vælger blandt sine medlemmer en formand og en
næstformand. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden har på skift henholdsvis
formandsposten og næstformandsposten for to år ad gangen.
Stk. 4.
For
branchearbejdsmiljørådenes virksomhed gælder forvaltningsloven og lov om
offentlighed i forvaltningen.
Stk. 5.
Det enkelte
branchearbejdsmiljøråd fastsætter selv sin forretningsorden og etablerer et
sekretariat.
Stk. 6.
Det enkelte
branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en redegørelse om sin virksomhed til
beskæftigelsesministeren.
§ 14 a.
Det enkelte branchearbejdsmiljøråd har inden for rådets område til opgave at
bistå branchens enkelte virksomheder ved løsning af arbejdsmiljømæssige
spørgsmål, herunder
1)
at udarbejde
information og branchevejledninger, herunder vejledninger til brug for
virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger,
2)
at kortlægge
branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved udarbejdelsen af
branchedokumentation og
3)
at udvikle og
gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter.
Stk. 2.
Det enkelte
branchearbejdsmiljøråd kan
1)
udtale sig om eller
stille forslag til Arbejdsmiljørådet om ændrede og nye regler,
2)
deltage i og
gennemføre indsatser og kampagner og
3)
danne og deltage i
lokale arbejdsmiljøfora.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om branchearbejdsmiljørådenes opbygning,
sammensætning og virksomhed, herunder om rådenes opgaver og funktion.
Stk. 4.
Efter
forhandling med miljø- og energiministeren kan rådenes opgaver udvides til at
omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen
af
virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål.
Kapitel 4
Almindelige pligter
Arbejdsgiveren
§ 15.
Arbejdsgiveren
skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt
forsvarlige. Der henvises her særligt til
1)
kapitel 5 om
arbejdets udførelse,
2)
kapitel 6 om
indretning af arbejdsstedet,
3)
kapitel 7 om tekniske
hjælpemidler m.v.,
4)
kapitel 8 om stoffer
og materialer.
§ 15 a.
Arbejdsgiveren
skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af
sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til
arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt
virksomhedens størrelse og organisering. Arbejdspladsvurderingen skal
forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de
ansatte og Arbejdstilsynet. En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der
sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse
ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest
hvert tredje år.
Stk. 2.
En
arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens
arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses, under iagttagelse af de
forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen.
Vurderingen
skal indeholde følgende elementer:
1)
Identifikation og
kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2)
Beskrivelse og
vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
3)
Prioritering og
opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens
arbejdsmiljøproblemer.
4)
Retningslinjer for
opfølgning på handlingsplanen.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen eller de ansatte i
planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på
arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligter
efter stk. 1-3.
§ 16.
Arbejdsgiveren
skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres
sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
§ 17.
Arbejdsgiveren
skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt
er
forbundet med deres arbejde.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren
skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion
i
at udføre arbejdet på farefri måde.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens
pligter efter stk. 1 og 2.
§ 17 a.
En ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i
tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås.
Stk. 2.
Den ansatte
må ikke udsættes for forringelse af sine forhold, fordi den ansatte forlader
sin arbejdsplads eller et farligt område, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Ansatte,
hvis rettigheder er krænket efter stk. 1 og 2, kan tilkendes en
godtgørelse.
§ 17 b.
Arbejdsgiveren
skal sørge for, at en ansat under hensyntagen til sin viden og adgang til
tekniske hjælpemidler selv har mulighed for at træffe hensigtsmæssige
foranstaltninger med henblik på at undgå følgen af en alvorlig og umiddelbar
fare for sin egen eller andres sikkerhed, når det ikke er muligt at kontakte
arbejdsgiveren, virksomhedslederen eller arbejdslederen.
Stk. 2.
Den ansatte
må ikke udsættes for forringelse af sine forhold, fordi den ansatte har
iværksat foranstaltninger efter stk. 1, medmindre den ansatte i den
forbindelse har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Stk. 3.
Ansatte,
hvis rettigheder er krænket efter stk. 2, kan tilkendes en godtgørelse.
§ 17 c.
Bestemmelserne i §§ 17 a og 17 b finder ikke anvendelse, i det omfang en
kollektiv overenskomst giver en ansat rettigheder, der som minimum svarer til
artikel 8, stk. 4 og 5, i direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om
iværksættelse
af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed
under arbejdet.
§ 18.
Arbejdsgiveren
har pligt til at gøre de ansattes sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd
inden
for vedkommende område bekendt med de påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt
har
afgivet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre
sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd, der fremsætter anmodning om at blive
gjort bekendt med påbudet, jf. § 78.
§ 19.
Arbejdsgiveren
skal sørge for, at samarbejde om sikkerhed og sundhed efter kapitel 2 kan
finde
sted, samt deltage i samarbejdet.
§ 20.
Flere
arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, og alle, der er
beskæftigede på samme arbejdssted, skal samarbejde om at skabe sikre og sunde
arbejdsforhold for alle beskæftigede.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet herom.
§ 21.
Når
Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning
dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og
besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om
arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.
§ 22.
Arbejdsgiveren
skal foretage anmeldelse til Arbejdstilsynet og føre registre efter regler,
som
fastsættes af beskæftigelsesministeren.
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdstilsynet kan til statistisk brug forlange oplysninger af
arbejdsgiveren om
1)
de ansattes antal,
køn, alder og sundhedsforhold,
2)
maskiner, maskindele,
beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre
tekniske hjælpemidler,
3)
stoffer og
materialer,
4)
andre forhold af
arbejdsmiljømæssig betydning.
Stk. 3.
Hvis
statistikken offentliggøres, må navn eller firma ikke nævnes.
§ 22 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligt
til
at lade sygefravær indgå i virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed med
henblik på at nedbringe sygefraværet i virksomheden.
Virksomhedsledere m.fl.
§ 23.
Lovens
bestemmelser om arbejdsgiverens pligter gælder også for den, som leder eller
deltager i ledelsen af virksomheden.
Arbejdslederen
§ 24.
Ved
arbejdsleder forstås den, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige
består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en
virksomhed eller en del deraf.
§ 25.
Arbejdslederen
skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. kapitel 2, § 20
og
§ 37.
§ 26.
Arbejdslederen
skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er
fuldt
forsvarlige inden for det arbejdsområde, som han leder. Han skal herunder
påse,
at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed,
virker
efter deres hensigt.
Stk. 2.
Bliver
arbejdslederen bekendt med fejl eller mangler, som kan medføre fare for
ulykker
eller sygdom, skal han sørge for at afværge faren. Kan faren ikke afværges
ved
hans indgriben på stedet, skal han straks gøre arbejdsgiveren bekendt med
forholdet.
Ansatte
§ 27.
De
ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. kapitel 2.
§ 28.
De
ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og
sundhedsmæssigt
er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de
foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker
efter
deres hensigt.
Stk. 2.
Bliver de
ansatte opmærksomme på fejl eller mangler, som kan forringe sikkerheden eller
sundheden, og som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til et medlem
af
sikkerhedsgruppen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren.
Stk. 3.
Den, som
for at udføre et arbejde såsom reparation eller installation midlertidigt må
fjerne en sikkerhedsforanstaltning, skal påse, at denne umiddelbart efter
arbejdsprocessens afslutning sættes på plads, eller at anden lige så sikker
beskyttelsesforanstaltning foretages.
§ 29.
De,
der arbejder på et arbejdssted, hvor flere arbejdsgivere lader arbejde
udføre,
skal rette sig efter de regler, der gælder for virksomhedernes samarbejde,
jf.
§§ 20 og 37, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de
skal
udføre.
Stk. 2.
De, der
arbejder på en fremmed virksomheds område, skal rette sig efter de regler om
sikkerhed og sundhed, der gælder for denne virksomhed, foruden efter de
regler,
der gælder for det arbejde, de skal udføre.
Leverandører, installatører, reparatører og
planlæggere m.fl.
§ 30.
Den,
der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere,
præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber eller andre tekniske
hjælpemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller
udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes
efter
deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel
7.
Nødvendige og let forståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse,
transport og opstilling skal følge med ved leveringen.
Stk. 2.
Overdrages
eller overlades brugsfærdige tekniske hjælpemidler til videresalg, udlejning
eller udlån, gælder samme pligter.
Stk. 3.
Når
Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning
dertil, skal importøren eller fremstilleren lade foretage undersøgelser,
prøver
eller besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om
det tekniske hjælpemiddel er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Stk. 4.
Hvis et
teknisk hjælpemiddel fremstilles efter bestillerens skriftlige, udførlige
anvisninger, er importøren eller fremstilleren ikke omfattet af pligterne i
stk. 1-3.
§ 31.
Enhver
maskine, der udleveres eller udstilles her i landet, skal være forsynet med
fremstillerens eller for importerede maskiners vedkommende importørens navn
og
adresse eller med anden markering, som gør det let at identificere
fremstilleren, henholdsvis importøren.
§ 32.
Den,
der som selvstændig virksomhed installerer, ombygger eller hovedreparerer et
teknisk hjælpemiddel, skal påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og
anvisninger, der gælder for hjælpemidlet, er opfyldt.
Stk. 2.
Hvis en
reparation kun berører én eller nogle dele af det, der repareres, skal
reparatøren påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, som
gælder for delene, er opfyldt. Bliver reparatøren under sit arbejde opmærksom
på andre fejl eller mangler, der har sikkerhedsmæssig betydning, skal han
gøre
ejeren eller brugeren bekendt med dem.
§ 33.
Den,
der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller
et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed og
sundhed ved arbejdets udførelse og driften af det færdige byggeri eller anlæg
m.v. Det samme gælder den, der på lignende måde rådgiver om
arbejdsmiljømæssige
forhold.
§ 33 a.
Den, der udbyder en tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit
udbudsmateriale i forbindelse med udbudet påse, at der er taget hensyn til
sikkerheden og sundheden ved opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere sørge
for, at udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige,
væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med opgavens udførelse med
henblik på, at den, der udfører opgaven, får kendskab hertil.
Stk. 2.
Udbyder
skal i øvrigt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven
tildelt.
§ 34.
Reglerne
i §§ 30, 31, 33 og 35, stk. 2, gælder også for leverandører m.fl.
af
stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt
forringe sikkerhed eller sundhed.
§ 35.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 30-34 omhandlede forhold.
Stk. 2.
Reglerne i
§§ 30-34 fritager ikke brugeren for forpligtelser efter loven.
§ 36.
Beskæftigelsesministeren
kan, når særlige forhold foreligger, fastsætte regler eller træffe
bestemmelser, der fraviger kravene i §§ 30-34. Sådanne bestemmelser kan
endvidere i enkelttilfælde, når særlige forhold foreligger, træffes af
direktøren for Arbejdstilsynet.
Bygherrer m.v.
§ 37.
Ved
bygge- og anlægsvirksomhed af en vis størrelse, hvor flere arbejdsgivere er
beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og
koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om bygherrens pligter efter stk. 1, herunder
om
1)
afgrænsning af de
enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, inden arbejdet sættes i
gang,
2)
udarbejdelse af en
plan for sikkerhed og sundhed, inden byggepladsen etableres,
3)
koordinering af
foranstaltninger til fremme af sikkerhed og sundhed i fællesområderne, medens
arbejdet er i gang, og
4)
udpegning af
koordinator med den fornødne viden om og uddannelse i sikkerheds- og
sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds- og
sundhedsmæssige foranstaltninger på arbejdsstedet.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om bygherrens pligt til at anmelde større bygge- og
anlægsarbejder til Arbejdstilsynet.
Stk. 4.
Bygherren
skal i øvrigt medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og
anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
§ 38.
Arbejdet
skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
Anerkendte
normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,
skal følges.
§ 39.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at
arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført,
herunder om
1)
sikkerheds- og
sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og
-metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning,
rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved
luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller
forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,
2)
forbud mod særligt
farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,
3)
opslag eller egnet
markering.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj
og personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne
hertil.
§ 40.
Hvor
hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed kræver det, kan
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om,
1)
at der skal
udarbejdes planer over arbejdsgange, arbejdsprocesser og -metoder, og
2)
at sådanne planer og
ændringer i dem skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller
godkendelse, før de bringes til udførelse.
§ 41.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om,
1)
at arbejder, der kan
medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom, kun må udføres af personer,
der har gennemgået en nærmere angivet uddannelse, aflagt en prøve eller
opnået
en bestemt alder,
2)
beskæftigelse af
personer med legemlige eller åndelige mangler eller lidelser, der kan
indebære
øget fare for ulykker eller sygdom ved visse arbejder,
3)
begrænsninger i
adgangen til at lade ansatte arbejde alene.
Kapitel 6
Arbejdsstedets indretning
§ 42.
Arbejdsstedet
skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt
forsvarligt.
Stk. 2.
Anerkendte
normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,
skal
følges.
§ 43.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og
udendørs arbejdssteder, herunder om
1)
arbejdsrum, f.eks.
loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur,
luftfornyelse
og støj,
2)
velfærdsforanstaltninger
m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter,
vaske- og baderum samt sovesteder og stole,
3)
udgangsforhold,
f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.
Stk. 2.
Det kan i
reglerne i medfør af stk. 1 fastsættes, at de gælder for udlejere af
bygninger, lokaler, arealer m.v.
§ 44.
Hvor
hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed kræver det, kan
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at
1)
projekter og lignende
til opførelse eller ombygning af virksomheder skal forelægges Arbejdstilsynet
til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse,
2)
planer om indretning
eller ændring af lokaler, tekniske anlæg og hjælpemidler m.v. skal forelægges
Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til
udførelse,
3)
bygninger, lokaler,
arealer m.v. ikke må udlejes til erhvervsvirksomhed, før spørgsmålet, om
lokalerne m.v. kan anvendes til det påtænkte formål, har været forelagt
Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse.
Kapitel 7
Tekniske hjælpemidler m.v.
§ 45.
Maskiner,
maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og
andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at
de
sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Stk. 2.
Anerkendte
normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,
skal
følges.
§ 46.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler
m.v.,
herunder om
1)
konstruktion, udførelse,
opstilling, anmeldelse og afprøvning,
2)
forelæggelse for
Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af planer for konstruktion,
udførelse og opstilling,
3)
godkendelse fra
Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før det overdrages eller
overlades til brugeren eller tages i brug,
4)
anvendelse,
vedligeholdelse og pasning.
§ 47.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om forbud mod at fremstille, importere, overdrage,
overlade, udstille eller anvende særligt farlige tekniske hjælpemidler.
Kapitel 8
Stoffer og materialer
§ 48.
Stoffer
og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt
forringe
sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser
og
-metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.
Stk. 2.
Anerkendte
normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,
skal følges.
§ 49.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om fremstilling, import, oplagring, transport og
anvendelse af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for
eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, herunder om emballering,
omfyldning og mærkning.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan give regler om forbud imod fremstilling, import
og
anvendelse af særligt farlige stoffer og materialer.
§ 49 a.
Med
henblik på at forebygge og imødegå sundheds- og ulykkesskader i
arbejdsmiljøet
kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at den, der fremstiller
eller
importerer et stof eller materiale, skal foretage undersøgelser eller
fremskaffe fornøden dokumentation for allerede foretagne undersøgelser og
indgive anmeldelse. Der kan herunder fastsættes regler for alle stoffer og
materialer, for enkelte stoffer og materialer, for bestemte grupper af
stoffer
og materialer eller for stoffer og materialer til særlige anvendelser.
Stk. 2.
Det kan
fastsættes, at anmeldelsen skal indeholde:
1)
Oplysninger om
forhold, som har betydning for vurdering af stoffets eller materialets
egenskaber og virkninger, herunder om det har egenskaber, der kan være
farlige
for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.
2)
Forslag til
klassificering, emballering og mærkning.
3)
Oplysninger om
forebyggende foranstaltninger, der effektivt sikrer de beskæftigede mod
forringelse
af sikkerhed og sundhed.
Stk. 3.
Det kan
endvidere fastsættes, at nye stoffer og materialer tidligst må tages i brug
en
måned efter anmeldelsen. Denne frist skal kunne forlænges for tilfælde, hvor
anmeldelsen er mangelfuld eller fejlagtig, således at stoffet eller
materialet
tidligst må tages i brug en måned efter, at de oplysninger, anmeldelsen skal
indeholde, er modtaget.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om oprettelse, drift og brug af et register for stoffer og materialer.
§ 49 b.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at tekniske datablade og lignende, som udsendes af
fremstillere eller importører af stoffer og materialer, skal indeholde alle
væsentlige oplysninger om stoffets eller materialets virkninger på sikkerhed
og
sundhed i arbejdsmiljøet.
§ 49 c.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at et stof eller materiale, der kan være farligt for
eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes, hvis det
kan
erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller
materiale.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at stoffer og materialer,
der
kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må
anvendes til bestemte formål eller inden for særlige områder, før
Arbejdstilsynets udtalelse eller godkendelse foreligger.
Kapitel 9
Hvileperiode og fridøgn
§ 50.
Arbejdstiden
skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11
sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
Stk. 2.
Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved
1)
holdskifte i
virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den
daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde
og begyndelsen af det andet holds arbejde, og
2)
landbrugsarbejde
indtil 30 dage i et kalenderår.
Stk. 3.
Lastning og
losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i
tilslutning hertil omfattes ikke af stk. 1 og 2.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om en mindste hvileperiode, inden de pågældende
ansatte atter beskæftiges efter udført overarbejde.
§ 51.
Inden
for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der
skal
ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige
fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for
alle, der er ansat i virksomheden.
Stk. 2.
Reglen i
stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri.
Stk. 3.
Ved arbejde
med pasning af mennesker, dyr og planter samt ved arbejde, der er nødvendigt
for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af
tilsvarende frihed senere, når det er nødvendigt af beskyttelseshensyn eller
for at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 52.
§§ 50
og 51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker,
maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har
forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i
tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation.
§ 53.
For
fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det
nødvendigt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om
1)
den daglige
hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til
8
timer og om hvileperiodens beliggenhed, og
2)
det ugentlige
fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.
§ 54.
Personer
i overordnede stillinger samt repræsentanter og agenter, der arbejder uden
for
virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af §§ 50 og 51 i det
omfang,
det nærmere fastsættes af beskæftigelsesministeren.
§ 55.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 50 og 51 kan fraviges
ved
aftale.
§ 56.
I
tilfælde af fravigelse efter §§ 50-55 skal der ydes tilsvarende
kompenserende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes passende
beskyttelse, hvis forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke
er
muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i
overordnede stillinger.
§ 57.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om begrænset arbejdstid for arbejde, der i særlig grad
kan
bringe sikkerhed og sundhed i fare.
§ 58.
Regler,
der fastsættes efter §§ 53 og 57, kan finde anvendelse på enhver, der
fører eller er besætningsmedlem på et køretøj, herunder også arbejde, der
ikke
udføres for en arbejdsgiver.
Kapitel 10
Unge under 18 år
§ 59.
Reglerne
i dette kapitel finder anvendelse på unges arbejde for en arbejdsgiver,
herunder også det arbejde, som er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1 og 2.
§ 60.
Ved
beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning,
tilrettelæggelse og udførelse tages hensyn til den unges alder, udvikling og
helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse.
Stk. 2.
Unge, som
er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke
beskæftiges ved arbejde.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om unges beskæftigelse,
herunder højere aldersgrænser end 15 år for beskæftigelse ved visse former
for
arbejde, med henblik på at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes særlige regler for unge
under uddannelse.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at lejlighedsvist eller kortvarigt
arbejde, som enten udføres i arbejdsgiverens private husholdning eller
udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til
husstanden, herunder i landbrugsvirksomheder, undtages fra forbudet i
stk. 2 og §§ 61 og 62 under nærmere angivne betingelser og
begrænsninger. Det er en forudsætning, at arbejdet ikke indebærer fare for
den
unges sikkerhed og sundhed.
Stk. 5.
For unge,
der hører til arbejdsgiverens familie og husstand, herunder i
landbrugsvirksomheder under hensyn til de unges særlige kendskab til
landbrugsforhold, kan beskæftigelsesministeren fastsætte fravigelser fra
aldersgrænser fastsat i medfør af stk. 3 under nærmere angivne
betingelser
og begrænsninger.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan tillige fastsætte regler om,
1)
at unge, der er fyldt
13 år, kan have lettere arbejde inden for nærmere afgrænsede former for
arbejde
og under nærmere fastsatte betingelser og vilkår,
2)
at forbudet i
stk. 2 og § 61 kan fraviges for unge, der er fyldt 14 år, og som
arbejder som led i en uddannelse, og
3)
at forbudet i
stk. 2 og §§ 61 og 62 kan fraviges, for så vidt angår unges
optræden
i forestillinger m.v. af kulturel eller kunstnerisk art, sportsarrangementer
eller ved optagelse af film eller lignende, under nærmere fastsatte
betingelser
og vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge, som er under 13 år, skal
indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde.
Stk. 7.
Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge, der er under 15 år, eller som
er
omfattet af undervisningspligten, gøre de unges forældre eller værge bekendt
med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde, samt med de ulykkes- og
sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, og de
foranstaltninger,
der er truffet vedrørende sikkerhed og sundhed.
Stk. 8.
Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge under 18 år underrette kommunen
med henblik på tilbud om uddannelsesvejledning. Underretningen skal ske, når
den unge har været fuldtidsbeskæftiget i en sammenhængende periode på 3
måneder. Der skal ikke foretages underretning for unge, hvis beskæftigelse
indgår i en uddannelse. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om underretningspligten og
uddannelsesvejledningen.
§ 61.
Arbejdstiden
for unge under 18 år må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne,
der er beskæftiget i samme fag, og arbejdstiden må endvidere ikke overstige 8
timer om dagen og 40 timer om ugen.
Stk. 2.
Den daglige
arbejdstid for unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af
undervisningspligten, må ikke overstige 2 timer på skoledage og 7 timer på
andre dage end skoledage. Dog må unge, som er fyldt 15 år, men stadig
omfattet
af undervisningspligten, arbejde 8 timer på andre dage end skoledage. Den
samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage
og
35 timer i andre uger end skoleuger. Dog må unge, der er fyldt 15 år, men
stadig omfattet af undervisningspligten, arbejde 40 timer i andre uger end
skoleuger. For unge, som er under 15 år, men som ikke længere er omfattet af
undervisningspligten, må arbejdstiden ikke overstige 7 timer om dagen og 35
timer om ugen.
Stk. 3.
Hvis den
daglige arbejdstid overstiger 41/2 time, skal unge under 18 år have en pause
på
mindst 30 minutter. Pausen skal være passende beliggende og om muligt
sammenhængende.
Stk. 4.
Unge under
18 år må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om
1)
arbejdstidens
tilrettelæggelse, herunder beregning i tilfælde, hvor unge arbejder som led i
en uddannelse eller arbejder for flere arbejdsgivere,
2)
i hvilket omfang
stk. 1 kan fraviges for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er
omfattet af undervisningspligten,
3)
at unge, som er
omfattet af undervisningspligten, skal have en helt arbejdsfri periode i
løbet
af skoleferien, og
4)
at bestemmelsen i
stk. 4 kan fraviges for fag eller faglige områder, hvor forholdene gør
det
nødvendigt eller ønskeligt, for unge, der er fyldt 15 år, og som ikke længere
er omfattet af undervisningspligten, dog således at unge under ingen
omstændigheder må arbejde i tidsrummet mellem kl. 24 og kl. 4.
§ 62.
Unge
under 18 år skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer i
døgnet. Dog skal unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af
undervisningspligten, have en sammenhængende hvileperiode på mindst 14 timer
i
døgnet.
Stk. 2.
Inden for
hver periode på 7 døgn skal unge under 18 år have to sammenhængende fridøgn.
Hvis det ikke er muligt at lægge de to fridøgn i sammenhæng, skal det ene
fridøgn ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Et af
disse
fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag.
Stk. 3.
For fag og
faglige områder eller for særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det
nødvendigt eller ønskeligt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte særlige
regler om
1)
varigheden af
hvileperioden for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet
af
undervisningspligten, når der gives den unge en kompenserende hvileperiode,
2)
udsættelse af fridøgn
for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af
undervisningspligten, når der gives den unge kompenserende fridøgn,
3)
afbrydelse af
hvileperiode og
4)
begrænsning af
fridøgn, idet der dog altid skal gives den unge mindst 36 timers frihed i
sammenhæng inden for hver periode af 7 døgn.
§ 62 a.
Beskæftigelsesministeren
kan i øvrigt fastsætte regler om, at § 61, stk. 1, 3 og 4, kan
fraviges i de i § 52, nævnte tilfælde for unge, som er fyldt 15 år, og
som
ikke længere er omfattet af undervisningspligten.
Kapitel 11
Lægeundersøgelse m.v.
§ 63.
For
virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper af ansatte, hvis
arbejde
er forbundet med fare for de ansattes sundhed, kan beskæftigelsesministeren
fastsætte regler om,
1)
at de ansatte skal
lægeundersøges før ansættelsen, under ansættelsen og efter ansættelsens
ophør,
eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og
2)
at der regelmæssigt
eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske
eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsvarende undersøgelser
med
henblik på, om et arbejde kan medføre fare for sundheden.
Stk. 3.
Udgifterne
ved undersøgelserne afholdes af arbejdsgiveren eller staten efter regler, der
fastsættes af beskæftigelsesministeren.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelserne kan foregå uden tab af
indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden.
Stk. 5.
De ansatte
og tidligere ansatte har pligt til at lade sig undersøge i overensstemmelse
med
de fastsatte regler.
§ 64.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte særlige regler om lægeundersøgelse af unge under 18 år med
henblik på deres påbegyndelse af arbejde for en arbejdsgiver. § 63,
stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
I reglerne
kan det fastsættes, at en skolelæge på grundlag af en undersøgelse, foretaget
før eleven forlader skolen, skal afgive en erklæring, om eleven lider eller
har
lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på hans sikkerhed og sundhed under
erhvervsarbejde. Tilsvarende regler kan fastsættes for unge under 18 år, der
er
under faglig uddannelse.
Stk. 3.
I reglerne
kan det endvidere fastsættes, at arbejdsgivere ved ansættelse af en ung under
18 år skal sikre sig, at det arbejde, den unge antages til, er foreneligt med
hans helbredstilstand.
§ 65.
Beskæftigelsesministeren
kan nedsætte et repræsentativt sammensat, sagkyndigt nævn til at træffe
afgørelser efter de regler, der udstedes i medfør af loven i spørgsmål om,
hvorvidt en ung under 18 år må udføre et arbejde under hensyn til pågældendes
helbredstilstand.
Stk. 2.
Nævnets
afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om nævnets sammensætning,
virksomhed
samt om finansiering af nævnets virksomhed.
Kapitel 12
Arbejdsmiljørådet
§ 66.
Arbejdsmiljørådet
deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede
arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver
indstilling til beskæftigelsesministeren om
1)
overordnede mål for
og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen,
2)
fordeling af midler,
der er tilvejebragt efter § 68, mellem branchearbejdsmiljørådene og
Arbejdsmiljørådet,
3)
opfølgning på
Arbejdsmiljørådets indsats.
Stk. 2.
Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af
betydning for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til
beskæftigelsesministeren.
Rådet kan til brug for de politiske drøftelser og prioriteringer i rådet
iværksætte udviklings- og analyseaktiviteter, som kan have tværgående
karakter.
Rådet udtaler sig, inden beskæftigelsesministeren godkender
branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1.
Stk. 3.
Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye
regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i denne lov
skal
Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for
eller
uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes,
forinden reglerne fastsættes.
Stk. 4.
Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en redegørelse til
beskæftigelsesministeren
om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de forbedringer, som rådet finder
ønskelige.
§ 66 a.
(Ophævet).
§ 67.
Arbejdsmiljørådet
består af en formand og følgende andre medlemmer:
1)
Seks medlemmer
indstillet af Landsorganisationen i Danmark.
2)
To medlemmer
indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
3)
To medlemmer
indstillet af Akademikernes Centralorganisation.
4)
Fire medlemmer
indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
5)
Et medlem indstillet
af Ledernes Hovedorganisation.
6)
Et medlem indstillet
af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet
i
fællesskab.
7)
Et medlem indstillet
af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
8)
To medlemmer
indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og
Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab.
9)
Et medlem indstillet
af Finansministeriet.
Stk. 2.
Formanden
og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af
beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder
udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 3.
Afgørelser
i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende
medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 4.
Følgende
deltager med hver 1 repræsentant uden stemmeret i rådet:
1)
Beskæftigelsesministeriet.
2)
Arbejdstilsynet.
3)
Arbejdsmiljøinstituttet.
4)
Arbejdsskadestyrelsen.
5)
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet.
Stk. 5.
Rådet kan
nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til disse, også uden for rådets
medlemskreds.
Stk. 6.
Rådet kan
indhente erklæringer fra sagkyndige og iværksætte undersøgelser til brug for
sit arbejde.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren godkender rådets forretningsorden.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren etablerer et sekretariat for Arbejdsmiljørådet.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren
etablerer et videncenter for arbejdsmiljø og kan fastsætte nærmere regler
herom.
Kapitel 12 a
Finansieringen m.v. af parternes
arbejdsmiljøindsats
§ 68.
Midler
til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og
branchearbejdsmiljørådenes indsats til forbedring af arbejdsmiljøet
tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2, 3 og 6, fra staten,
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, forsikringsselskaber, der tegner
arbejdsskadeforsikring, samt kommuner, amtskommuner og andre arbejdsgivere,
der
ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 1-5, og § 74 i lov
om
sikring mod følger af arbejdsskade.
Stk. 2.
Bidraget
efter stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov og består af et beløb
på
45 mio. kr., der reguleres af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige
efter
stk. 1 ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén og
erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt
efter
lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.
Stk. 3.
Bidraget
efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som udgør to procent af de
godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som
Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om sikring
mod følger af arbejdsskade i det kalenderår, der ligger to år før
bidragsåret.
Beløbet opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1, bortset fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, ud fra deres andele af de samlede
godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som
Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om sikring
mod følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.
Stk. 4.
Til dækning
af bidrag efter stk. 2 og 3 kan forsikringsselskaberne forhøje præmierne
for lovpligtig arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne
forsikringsaftaler.
Stk. 5.
Til dækning
af bidraget efter stk. 2 kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
forhøje bidraget for lovpligtig sikring mod følger af pludselige løfteskader
og
erhvervssygdomme.
Stk. 6.
Ud over
statens andel af de i stk. 2 og 3 nævnte bidrag yder staten et årligt
bidrag, som fastsættes af beskæftigelsesministeren.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for beregning,
opkrævningsperiode
og indbetaling af bidrag efter stk. 2 og 3.
§ 68 a.
Beskæftigelsesministeren fordeler efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet de
tilvejebragte midler efter § 68 og melder tilskudsrammer ud til
Arbejdsmiljørådets aktiviteter og til de enkelte branchearbejdsmiljøråd samt
fastlægger nærmere vilkår for midlernes anvendelse.
Stk. 2.
Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd træffer inden for de
udmeldte tilskudsrammer og de fastlagte vilkår bestemmelse om, hvilke
aktiviteter der skal gennemføres.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud tilbageholdes, bortfalder
eller kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår for midlernes anvendelse ikke
overholdes.
Stk. 4.
Uforbrugte
midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 3,
indgår i en fornyet fordeling efter reglerne i stk. 1.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af
tilskud,
regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v. Beskæftigelsesministeren kan
bestemme, at tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne
varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens
regnskaber m.m.
§ 68 b.
(Ophævet).
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 69.
Beskæftigelsesministeren
er øverste administrative myndighed vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål.
§ 70.
Arbejdstilsynet
er et direktorat under Beskæftigelsesministeriet og består af en central
afdeling samt et antal lokale afdelinger. Direktøren for Arbejdstilsynet
fastlægger opgavernes fordeling mellem afdelingerne.
§ 71.
Arbejdstilsynet
ledes af direktøren for Arbejdstilsynet.
§ 72.
Arbejdstilsynet
har til opgave at
1)
vejlede virksomheder,
branchearbejdsmiljøråd, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om
arbejdsmiljømæssige spørgsmål,
2)
bistå
Beskæftigelsesministeriet med forberedelse af regler i henhold til loven,
3)
udstede forskrifter i
henhold til bemyndigelse fra beskæftigelsesministeren,
4)
holde sig orienteret
om den tekniske og sociale udvikling med henblik på forbedring af arbejdet
for
sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet,
5)
behandle planer for
arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske hjælpemidler m.v. samt stoffer og
materialer og meddele tilladelser i henhold til loven eller administrative
regler,
6)
påse, at loven og de
forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, bortset fra
§§ 17
a-c.
Stk. 2.
(Ophævet).
§ 72 a.
Arbejdstilsynet gennemfører screeningsbesøg med henblik på at afklare, hvilke
virksomheder, der har behov for tilsyn.
§ 72 b.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse
overholdelsen af regler, der udstedes i medfør af denne lov, når en
tilsvarende
forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er
landsdækkende organisationer eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune
eller Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende
lønmodtagerorganisation på den anden side.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren
skal dokumentere, at en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv
overenskomst, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Uanset stk. 1
har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne, hvis den
faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for
overtrædelse af forpligtelser, som er dækket af en kollektiv overenskomst,
jf.
stk. 1.
Stk. 4.
Uanset stk. 1
har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne i forhold
til
ansatte, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst.
Stk. 5.
Stk. 1-4 gælder ikke for aftaler indgået i henhold til § 8,
stk. 4, § 17 c og § 55.
§ 73.
Beskæftigelsesministeren
kan bemyndige direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved
loven er tillagt beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren kan i
forbindelse hermed efter forhandling med Arbejdsmiljørådet bestemme, at
§ 66,
stk. 2, 2. pkt., og § 66, stk. 3, kan fraviges.
§ 74.
Beskæftigelsesministeren
kan bestemme, at Arbejdstilsynets opgaver i nærmere angivet omfang henlægges
til anden offentlig myndighed eller privat institution, samt i hvilket omfang
Arbejdstilsynet skal føre kontrol med sådant tilsyn.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om anerkendelse af prøvninger
og
anden dokumentation for, at forskrifter om sikkerhed og sundhed er fulgt.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling, eventuelt i form
af
takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser m.v. foretaget eller
iværksat
af Arbejdstilsynet.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet
efter anmodning kan meddele bindende forhåndsbesked til arbejdsgivere samt
projekterende og rådgivere vedrørende udførelsen af et planlagt, konkret
arbejde, inden dette påbegyndes.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren
kan bemyndige private virksomheder til at autorisere arbejdsmiljørådgivere.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren
kan udpege private virksomheder og offentlige myndigheder til at gennemføre
godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til Den Europæiske Unions
retsforskrifter. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for udpegning
samt for tilsyn og kontrol med udpegede virksomheder og myndigheder.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om gebyrer, herunder om opkrævning og indbetaling, til
dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved:
1)
Godkendelse og
kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelse og uddannelsen for
koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og
anlægsområdet, jf. § 8, stk. 2.
2)
Behandling af
anmodninger om bindende forhåndsbesked, jf. § 74, stk. 4.
3)
Behandling af
ansøgninger om bemyndigelse til autorisation af arbejdsmiljørådgivere, til
godkendelses- og kontrolopgaver samt om ændringer deraf, jf. § 74,
stk. 5 og 6.
4)
Behandling af
ansøgninger om autorisation samt ændringer og kontrol deraf, jf. § 13 c.
Stk. 8.
Gebyrer til
Arbejdstilsynet efter stk. 7, der ikke betales rettidigt, forrentes med
1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdag. Gebyrerne tillægges
udpantningsret.
Stk. 9.
Gebyrer til
Arbejdstilsynet efter stk. 7 reguleres automatisk med det generelle
pris-
og lønindeks.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling til den, som
Arbejdstilsynet har uddelegeret eller henlagt opgaver til, jf. § 8,
stk. 2, og § 74, stk. 5 og 6.
§ 75.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om pligt til anmeldelse af arbejdsulykker,
forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af arbejdsmiljømæssig
betydning.
Stk. 2.
Den, som
under udøvelse af offentlig tjeneste eller hverv får kendskab til forhold,
der
strider mod denne lov eller regler udstedt i henhold til loven, skal
underrette
Arbejdstilsynet herom.
Stk. 3.
En læge,
der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for
skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal underrette Arbejdstilsynet.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 76.
Enhver,
der er pålagt pligter efter loven, skal efter anmodning give Arbejdstilsynet
alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynets virksomhed.
Stk. 2.
Hvis der er
konkret mistanke om, at en juridisk person har begået en lovovertrædelse, der
kan medføre straf, gælder pligten for fysiske personer med tilknytning til
den
juridiske person til at meddele oplysninger efter stk. 1, i det omfang
oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål
end fastsættelse af straf, jf. § 10, stk. 2, i lov om retssikkerhed
ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Stk. 3.
Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation
til enhver tid adgang til offentlige og private arbejdssteder,
jf. dog stk. 4,
i det omfang, det er påkrævet,
for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder om fornødent bistand
hertil.
Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af beskæftigelsesministeren efter
forhandling med justitsministeren.
Stk. 4.
Stk. 3
finder ikke anvendelse ved Arbejdstilsynets kontrol med arbejde af
ikke-erhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennes
private bolig, fritidsbolig, grund i tilknytning hertil, køretøj,
fritidsfartøj
eller andre løsøregenstande tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren
kan
dog fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre kontrol og tilsyn med
elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr uden retskendelse.
Stk. 5.
Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets udøvelse uden
retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage
fotografiske optagelser og lignende, og medtage prøver til nærmere analyse
eller undersøgelse. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, jf. § 23
og
§ 24, skal underrettes herom.
§ 77.
Arbejdstilsynet
kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller
afgørelser
i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.
Stk. 2.
Skønner
Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare
for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at
faren
straks imødegås, herunder
1)
at de tilstedeværende
øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,
2)
at brugen af en
maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et
apparat,
et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale
standses, eller
3)
at arbejde i øvrigt
standses.
Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et
teknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller
materiale,
som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at
frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige
foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,
1)
at levering eller
markedsføring standses,
2)
at de pågældende
tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer
tilbagekaldes fra markedet.
§ 77 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan påbyde
arbejdsgiveren at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver,
herunder i en nærmere bestemt periode, samt om rådgivningspåbuddets indhold,
omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor, herunder om arbejdsgivers
pligter.
§ 78.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at der på arbejdssteder skal findes en tilsynsbog
eller anden tilsvarende dokumentation for tilsynets inspektioner, påbud og
andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold og om anvendelse og
opbevaring
af tilsynsbogen eller dokumentationen.
§ 78 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om offentliggørelse og
derved synliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø på grundlag af
afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet i forbindelse med tilsynsbesøg på
virksomheden.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i
hvilken
form den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse skal gøres
tilgængeligt for offentligheden, herunder at offentliggørelsen skal ske i
elektronisk form.
§ 79.
Myndigheder
og personer, der udøver opgaver efter §§ 13-14 a (§§ 14 og -14 a)
og
kap. 11, 12, 13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er
underkastet tavshedspligt efter
straffelovens
§ 152 og § 152 b, stk. 1.
Stk. 2.
En
medarbejder ved Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller dennes
repræsentant oplyse, at et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage.
§ 80.
Efter
forhandling med pågældende minister fastsætter beskæftigelsesministeren
regler
om Arbejdstilsynets samarbejde med andre offentlige myndigheder.
Kapitel 13 a
Arbejdsmiljøinstituttet
§ 80 a.
Arbejdsmiljøinstituttet
er en sektorforskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet.
Kapitel 14
Klageadgang
§ 81.
Klage
over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov, jf. dog
stk. 6,
kan indbringes for
Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Stk. 2.
Klagen
sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen,
videresendes klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.
Stk. 3.
Rettidig
klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse
foreligger, eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold
efter § 77, stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt
afgørelser
efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.
Stk. 4.
Når særlige
grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og
tillægge
denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.
Stk. 5.
Afgørelser
truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden
administrativ
myndighed.
Stk. 6.
Klage over
afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til regler udstedt i medfør
af
§ 68, stk. 7, og § 68 a, stk. 5, kan indbringes for
beskæftigelsesministeren inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
§ 81 a.
Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af følgende beskikkede
medlemmer:
1)
Tre medlemmer
indstillet af Landsorganisationen i Danmark.
2)
Et medlem indstillet
af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
3)
Et medlem indstillet
af Akademikernes Centralorganisation.
4)
Et medlem indstillet
af Dansk Arbejdsgiverforening.
5)
Et medlem indstillet
af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet
i
fællesskab.
6)
Et medlem indstillet
af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
7)
Et medlem indstillet
af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og
Frederiksberg Kommuner samt Finansministeriet i fællesskab.
8)
Et medlem indstillet
af Ledernes Hovedorganisation.
9)
Et medlem med særlig
juridisk sagkundskab indstillet af Justitsministeriet.
10)
Et medlem med særlig
teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks Tekniske Universitet.
11)
Et medlem med særlig
arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Stk. 2.
Formanden
og dennes stedfortræder ansættes af socialministeren efter indstilling fra
beskæftigelsesministeren. Begge skal ved ansættelsen have bestået juridisk,
statsvidenskabelig, økonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.
Stk. 3.
De
beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af
beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder
udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 4.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden eller dennes
stedfortræder og de i stk. 1, nr. 1-8, beskikkede medlemmer af nævnet
eller deres stedfortrædere, jf. dog stk. 5. Afgørelser træffes ved
stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens eller dennes stedfortræders
stemme afgørende. De enkelte beskikkede medlemmer kan møde med en eller flere
bisiddere uden stemmeret.
Stk. 5.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser i henhold til regler udstedt i medfør af
§ 8, stk. 2, vedrørende godkendelse af udbydere af
arbejdsmiljøuddannelsen og udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for
koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og
anlægsområdet træffes af formanden eller dennes stedfortræder.
Stk. 6.
Formanden
eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse på nævnets vegne i følgende
sager:
1)
Klager som alene
vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter § 77, stk. 1.
2)
Afgørelser i henhold
til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en klages opsættende
virkning.
3)
Afgørelser i henhold
til § 81, stk. 4, om behandling af en for sent indgivet klage.
Stk. 7.
Formanden
eller dennes stedfortræder kan efter en skriftlig høring af nævnets
beskikkede
medlemmer træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, hvor der er en fast
praksis, eller som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 8.
Medlemmerne
af nævnet skal orienteres om alle klagesager, der forelægges nævnet til
afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af hele klagenævnet.
Stk. 9.
Arbejdsmiljøklagenævnet
afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og
beskæftigelsesministeren.
Stk. 10.
Sekretariatsbetjeningen
af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af Den Sociale Ankestyrelse.
Stk. 11.
Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden fastsættes af
beskæftigelsesministeren.
§ 81 b.
Klage over en afgørelse truffet af en privat virksomhed bemyndiget i medfør
af
§ 74, stk. 5, kan indbringes for Arbejdstilsynet inden 4 uger
efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2.
Klage over en
afgørelse truffet af en privat virksomhed eller en offentlig myndighed
udpeget
i medfør af § 74, stk. 6, kan indbringes for Arbejdstilsynet inden
4
uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Kapitel 15
Straf
§ 82.
Medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde
eller
fængsel indtil 1 år den, der
1)
overtræder § 15,
§ 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19,
§ 20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34, § 37,
stk. 1
og 4,
§ 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1,
§ 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 3, eller
§ 76, stk. 1,
2)
lader arbejde udføre
i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde
eller
udfører arbejde i strid med kapitel 9,
3)
ikke efterkommer
påbud efter § 77, § 77 a, eller
4)
undlader at meddele
oplysninger efter § 22, stk. 2.
Stk. 2.
Straffen
kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt
eller ved grov uagtsomhed.
Stk. 3.
Ved
straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det betragtes som en skærpende
omstændighed,
1)
at der ved
overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
2)
at der tidligere er
afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, for det samme eller
tilsvarende forhold, eller
3)
at der ved
overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den
pågældende selv eller andre.
Stk. 4.
Det skal
betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år
er
sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3,
nr. 1.
Stk. 5.
Sker der
ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved
udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen
af
en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 6.
Straffelovens § 23 om medvirken finder anvendelse på det i stk. 1
og
2 omhandlede strafansvar.
Stk. 7.
Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved overtrædelse af
§§ 30-34
samt regler udstedt i henhold til § 35.
§ 82 a.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet i
nærmere
angivne sager om overtrædelse af arbejdsmiljøregler, der ikke skønnes at
ville
medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen
kan
afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven
frist
at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Det er en betingelse for
bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden
knyttede personer eller virksomheden som sådan.
Stk. 2.
Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en
sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på
bødeforelæg.
Stk. 3.
Vedtages bøden,
bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4.
Vedtagne
bøder tillægges udpantningsret.
§ 83.
For
overtrædelse af § 15, § 15 a, § 16, § 38, stk. 1,
§ 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1,
§ 82, stk. 1, nr. 2 og 3, kan der pålægges en arbejdsgiver
bødeansvar,
selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller
uagtsom.
Det er en betingelse for bødeansvaret, at
overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer
eller virksomheden som sådan.
For
bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 2.
Ved bødens
udmåling finder § 82, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.
§ 84.
I
forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af
bøde
eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne
og
påbud eller forbud i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes,
at en arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som
anført,
kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som
forsætlig
eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan
tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller
virksomheden
som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.
§ 85.
Bødeansvar
efter § 83 og § 84, 2. pkt., kan ikke pålægges virksomhedsledere
m.fl., jf. § 23.
§ 86.
Der
kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 87.
Når
unge under 18 år beskæftiges i strid med bestemmelserne i denne lov eller de
i
henhold til loven fastsatte forskrifter, kan forældre-myndighedens indehavere
straffes med bøde, såfremt arbejdet er foregået med deres viden.
§ 87 a.
(Ophævet)
Kapitel 16
Ikrafttræden m.v.
§ 88.
Loven
træder i kraft den 1. juli 1977. § 13 træder i kraft den 1. maj 1978.
Stk. 2.
(Overgangsbestemmelse, udeladt).
§ 89.
Lovene
nr. 226, 227 og 228 af 11. juni 1954 om henholdsvis almindelig
arbejderbeskyttelse, arbejderbeskyttelse inden for handels- og
kontorvirksomhed
og arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri ophæves.
Stk. 2.
For så vidt
angår forhold, hvorom der efter loven skal eller kan fastsættes nærmere
regler
administrativt, kan beskæftigelsesministeren bestemme, at reglerne herom i de
i
stk. 1 nævnte love forbliver i kraft indtil de afløses af bestemmelser
fastsat i henhold til denne lov. Det samme gælder regler, der er fastsat med
hjemmel i de nævnte love samt regler, der er holdt i kraft ved § 76 i
lov
om almindelig arbejderbeskyttelse.
Stk. 3.
Overtrædelse af de bestemmelser, der forbliver i kraft efter stk. 2,
straffes med bøde eller
fængsel i indtil 2 år.
§§ 83 og 85-87 finder tilsvarende anvendelse.
§ 90.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 187 af 30. marts 1999 indeholder i § 5 følgende
bestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 15. maj 1999, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-4.
(Overgangsbestemmelserne udeladt).
Stk. 5.
Regler
udstedt i medfør af § 41, stk. 2, eller § 58, stk. 2, i
lov
om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af
færdselslovens § 86 a som affattet ved den lovs § 1, nr. 2.
Lov nr. 191 af 24. marts 2004 indeholder i § 4 følgende
bestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. april 2004, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1 og 4, og § 2, nr. 1, finder anvendelse ved den første ansættelse
af
formand og stedfortræder efter den 1. april 2004.
Lov nr. 425 af 9. juni 2004 indeholder i § 2 følgende
bestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
§ 13
a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø som affattet ved denne lovs § 1,
nr.
10, § 72 a i lov om arbejdsmiljø som affattet ved denne lovs § 1,
nr.
14, og § 74, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 15, træder i kraft den 1. januar 2005.
Stk. 3.
§ 1,
nr. 9, træder, for så vidt angår ophævelsen af § 13, stk. 1-4, i
lov
om arbejdsmiljø, i kraft den 1. januar 2009.
Stk. 4.
§§ 13
a og 13 b i lov om arbejdsmiljø som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10,
har kun gyldighed indtil den 1. januar 2009.
Stk. 5.
§ 1,
nr. 18, træder i kraft den 1. januar 2009.
Lov nr. 442 af 9. juni 2004 indeholder i § 24 følgende
bestemmelse:
§ 24.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2005.
Beskæftigelsesministeriet, den 18. marts
2005
Claus Hjort Frederiksen
/Lis Gamborg
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 89/391/EØF
af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-tidende 1989, L 183
s.
1, visse bestemmelser i Rådets direktiv nr. 94/33/EØF af 22. juni 1994 om
beskyttelse af unge på arbejdspladsen, EF-tidende, 1994, L 216, s. 12, samt
bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 03/88/EF af 4. november
2003
om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden,
EF-tidende, 2003, L 299, s. 9.
2)
§ 13, stk. 1-4 ophæves den 1. januar 2009.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Forenkling og effektivisering af parternes arbejdsmiljøindsats m.v.) Retsinformation · 3. januar 2005
- Sagen drejer sig om, hvorvidt en arbejdstagers fald i hjemmet, da hun på en fridag flyttede et arbejdsbord på sin hjemmearbejdsplads, var en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. arbejdsskadesikringslovens § 5 Domsdatabasen · 28. april 2023
- Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om, hvorvidt en skade som appelindstævnte pådrog sig under hjemmearbejde er omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5 Domsdatabasen · 2. maj 2025
- Strakspåbud om åndedrætsværn ved højtryksspuling Retsinformation · 1. november 2006
- Arbejdspladsvurdering - psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede rådgivere Retsinformation · 27. april 2007
- Sikkerhedsorganisation - psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede medarbejdere Retsinformation · 7. maj 2007