Spring til indhold

Retsinformation

Sikkerhedsorganisation for aktiverede i kommune

KEN nr 9470 af 29/03/2007Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet26. juni 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Sikkerhedsorganisation

for aktiverede i kommune

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. marts 2007

behandlet kommunens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 5. september

2006

over påbud om, at etablere sikkerhedsorganisation ved P, og oprette et

sikkerhedsudvalg, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan planlægges og

koordineres.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i,

at der som udgangspunkt er pligt til at etablere sikkerhedsorganisation ved

P.

Sagen hjemvises imidlertid til Arbejdstilsynet med

henblik på, at Arbejdstilsynet træffer afgørelse, om hvorvidt der skal gives

dispensation fra reglerne om sikkerhedsorganisation ved P.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser således

Arbejdstilsynets afgørelse af 5. september 2006.

Arbejdsmiljøklagenævnet er ikke enigt med

Arbejdstilsynet i, at der er pligt til at oprette et sikkerhedsudvalg ved P,

idet der er sikkerhedsudvalg ved B Kommune.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver således den del af

Arbejdstilsynets afgørelse af 5. september 2006.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er opmærksomt på, at påbudet et

givet over for den tidligere A Kommune, der pr. 1. januar 2007 blev

sammenlagt

med B Kommune. Det er klagenævnets opfattelse, at påbudet skal opretholdes

over

for den nye kommune, da udgangspunktet for kommunalreformen er, at de nye

Læs alt

kommuner overtager de eksisterende pligter og rettigheder i relation til

arbejdsmiljølovgivningen fra den tidligere kommune, hvis forholdene i øvrigt

er

uændret.

Afgørelsen stiles derfor til B Kommune, idet det over

for Arbejdsmiljøklagenævnet er oplyst, at der i øvrigt ikke er sket anden

ændring efter 1. januar 2007, end at P nu hører under B Kommune.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for

afgørelsen, at

–

P

beskæftiger 20-25 personer,

–

e

t kursus- og oplæringsforløb ved P

som hovedregel varer 3 måneder. Forløbet bliver individuelt tilrettelagt, og

målet er at få den enkelte i arbejde. Der er løbende kontakt til

erhvervslivet.

Nogle aktiverede kommer i arbejde efter få dage. Andre - typisk personer med

misbrugsproblemer - får forlænget forløbet flere gange,

–

ud

gangspunktet er, at den enkelte

deltager 37 timer om ugen, men hvis der er tale om handicaps eller andre

vanskeligheder, kan der være tale om deltid. Aktuelt er 1/3 af de aktiverede

på

deltid,

–

e

n del af forløbet er at deltage i

strandrensning, havearbejde for pensionister eller pakkearbejde. De

aktiverede

skal følge arbejdslederens instruktioner. Strandrensning og havearbejde er

for

de bedst fungerende, mens pakkearbejdet benyttes, når der er behov for mere

overvågning/tilrettevisning,

–

d

e aktiverede modtager kontanthjælp

og er forpligtede til at stille deres arbejdskraft til rådighed, og

–

der er

sikkerhedsudvalg i B Kommune.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 1,

at loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at de aktiverede ved P

udfører arbejde for kommunen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at

–

de akti

verede udfører arbejde, der

kan sidestilles med arbejde, som udføres af ansatte,

–

de aktiverede har

pligt til at stille deres arbejdskraft til rådighed,

–

de aktiverede er

undergivet arbejdslederens instruktionsbeføjelse og kontrol,

–

kommunen stiller arbejdsru

m og

nødvendige hjælpemidler til rådighed, og

–

kommunen bærer

risikoen for arbejdsresultatet.

I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal der

oprettes sikkerhedsorganisation. Arbejdslederen for en afdeling eller et

arbejdsområde skal sammen med en sikkerhedsrepræsentant danne

sikkerhedsgruppe

for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde. Det fremgår

af

§ 6, stk. 1 og 2 i arbejdsmiljøloven og § 2, stk. 1 og

§ 7,

stk. 1 i bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes

sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor der foreligger

særlige forhold, give dispensation fra reglerne, når det skønnes rimeligt og

fuldt forsvarligt og i det omfang, det er foreneligt med direktiv 89/391/EØF

af

12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af

arbejdstagerens

sikkerhed og sundhed under arbejdet. Det fremgår af bekendtgørelsens

§ 41.

P er en afdeling under B Kommune, som beskæftiger flere

end 10 personer. P skal derfor som udgangspunkt etablere

sikkerhedsorganisation

i form af en sikkerhedsgruppe.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder dog, at Arbejdstilsynet

af egen drift burde have taget stilling til spørgsmålet om dispensation.

Sagen

hjemvises derfor.

Da P som nævnt er en del af B Kommune skal der ikke

oprettes selvstændigt sikkerhedsudvalg, men skal dækkes af det

sikkerhedsudvalg, der allerede eksisterer ved B Kommune.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

–

§ 2,

§ 6, stk. 1 og

stk. 2 og § 8, stk. 7 i lov om arbejdsmiljø, jf.

lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005,

–

§ 1, stk. 1,

§ 2,

stk. 1, § 7, stk. 1 og § 41 i Beskæftigelsesministeriets

bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde.

På klagenævnets vegne

Kopi til

–

Arbejdstilsynet,

Postboks 1228, 0900 København C

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i

udtalelse af 17. oktober 2006:

”

Sagens indhold

Arbejdstilsynet gennemførte den 1. august 2006 et

tilsyn i P, A Kommune. Ved besøget talte Arbejdstilsynet med daglig leder KS.

Det blev oplyst, at der i afdelingen beskæftigedes i

alt 20 personer. Der var ikke etableret sikkerhedsorganisation, idet der ikke

var valgt en eller flere sikkerhedsrepræsentanter som sammen med en eller

flere

arbejdsledere kunne udgøre en eller flere sikkerhedsgrupper. Der var som

følge

heraf heller ikke noget sikkerhedsudvalg.

Efterfølgende fik Arbejdstilsynet om de aktiveredes

arbejde telefonisk oplyst af FT fra P, at det drejer sig om bl.a. havearbejde

for pensionister og montagearbejde. Herudover holdes småkurser for de

aktiverede. De aktiverede var efter kommunens opfattelse ikke beskæftiget i

kommunen, men deltagere i et udviklings- og uddannelsesforløb.

Det blev på den baggrund påbudt A Kommune at etablere

sikkerhedsorganisation i afdelingen. Det blev også påbudt at oprette et

sikkerhedsudvalg, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan planlægges og

koordineres.

Påbudet skulle efterkommes senest mandag den 5.

december 2006.

Der blev orienteret om, at hvis påbudet ikke blev

efterkommet inden fristen, ville der normalt blive indgivet politianmeldelse.

Som hjemmel blev angivet lovbekendtgørelse nr. 268 af

13. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø § 6, stk. 1, § 7,

stk. 1

og § 77, stk. 1 (de 2 første bestemmelser ved en fejl påført 2

gange), samt bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes

sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer § 2 og § 12,

stk. 1

Arbejdstilsynet skulle senest mandag den 12. december

2006 have modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet. Meddelelsen

skulle gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket.

Arbejdstilsynets

sagsbehandling

På baggrund af det tilpassede tilsyn den 1. august 2006

fremsendte Arbejdstilsynet den 4. august 2006 en tilsynsrapport, og samtidig

4

påbud i høring, samt et påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver i

en

periode (periodepåbud). Kommunen kunne senest 18. august 2006 komme med

bemærkninger til de fremsendte udkast. Fristen blev senere mundtligt ændret

til

den 25. august 2006 efter anmodning fra kommunen. Den 23. august 2006 klagede

kommunen over udkastet til påbudet om sikkerhedsorganisation, og

Arbejdstilsynet drøftede herpå sagen med virksomheden telefonisk. Under

samtalen fremkommer kommunen med de supplerende oplysninger, der er nævnt

under

“sagens indhold”. I øvrigt havde kommunen ikke bemærkninger til

udkastene.

På den baggrund traf Arbejdstilsynet endelig afgørelse

den 5. september 2006. Fristerne for efterkommelse og tilbagemelding blev her

fastsat til de angivne. De blev herved skubbet et par måneder i forhold til

de

angivne frister i de fremsendte udkast. Baggrund var den længere

sagsbehandlingstid i Arbejdstilsynet end normalt.

I den endelige afgørelse anførte Arbejdstilsynet, at

der havde været bemærkninger til påbudene (klagen), samt at klagen nu ville

blive behandlet og - såfremt den blev fastholdt - sendt til

Arbejdsmiljøklagenævnet.

”

2. Arbejdstilsynets

afgørelse

I Arbejdstilsynets udkast til påbud af 4. august 2006

er bl.a. anført:

”

Beskrivelse

Det blev oplyst, at virksomheden beskæftiger i alt 20

personer. Der var ikke etableret sikkerhedsorganisation, idet der ikke var

valgt en eller flere sikkerhedsrepræsentanter som sammen med en eller flere

arbejdsledere kunne udgøre en eller flere sikkerhedsgrupper. Der var som

følge

heraf heller ikke noget sikkerhedsudvalg.

Påbud

Det påbydes P, A Kommune at etablere

sikkerhedsorganisation. Det påbydes endvidere virksomheden at oprette et

sikkerhedsudvalg,

hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan planlægges og koordineres.

Påbudet skal efterkommes senest mandag den 4. september

2006.

Hvis påbudet ikke efterkommes inden fristen, vil der

normalt blive indgivet politianmeldelse.

Hjemmel

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 268 af 13.

marts 2005 af lov om arbejdsmiljø, § 6, stk. 1 og § 77,

stk. l,

§ 6, stk. 1, § 7, stk. 1 og § 77, stk. 1.

Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 575 af 2l. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og

sundhed

sarbejde, som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002

og bekendtgørelse nr. 557 af 17. juni 2004, § 2, og § 12,

stk. 1.

Tilbagemelding

Arbejdstilsynet skal

senest mandag den 11. september

2006

have modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet.

Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket.

”

Den 29. august 2006 oplyste FT, fra P, A Kommune til

Arbejdstilsynet, at de aktiverede i P udfører havearbejde for pensionister og

montagearbejde.

Arbejdstilsynet traf den 5. september 2006 afgørelse i

overensstemmelse med Arbejdstilsynets udkast til påbud af 4. august 2006. I

afgørelsen blev efterkommelsesfristen fastsat til den 5. december 2006 og

tilbagemeldingsfristen til den 12. december 2006.

3. Klagen til

Arbejdsmiljøklagenævnet

I e-mail af 22. august 2006, som Arbejdstilsynet har

opfattet som kommunens klage, er anført følgende:

”

Ved brev al 4. august 2006 har Arbejdstilsynet meddelt,

at man agter at udstede påbud om etablering af sikkerhedsorganisation ved P.

Efter vores opfattelse er de aktiverede ikke

beskæftiget i P, men deltagere i et udviklings- og uddannelsesforløb.

På den baggrund skal der efter vores opfattelse ikke

noget lovmæssigt krav om etablering af sikkerhedsorganisation.

I A Kommune har vi en stor sikkerhedsorganisation, og

det har været naturligt at tilknytte P som en del af

sikkerhedsorganisationen.

I den gruppe, hvor P indgår, er KS

sikkerhedsrepræsentant. KS har gennemført et § 9 kursus.

I forbindelse med arbejdet i sikkerhedsgruppen drøftes

spørgsmål om sikkerhed og arbejdsmiljø på kvartalsvise møder.

Ifølge oplysninger fra FT har det altid været kutyme at

inddrage kursisterne i disse drøftelser og overvejelser.

Vedrørende sag

I afsnittet beskrivelse er der i dette udkast til påbud

anført, at der er 20 eller flere ansatte.

Udtrykket ansatte’ er efter vores opfattelse en

misforståelse - se ovenfor

”

4. Arbejdstilsynets

udtalelse

Arbejdstilsynet har i udtalelse af 17. oktober 2006

anført:

”

Arbejdstilsynets

vurdering

Arbejdstilsynet fastholder, at A Kommune skal

organisere sikkerhedsarbejdet for de ansatte i P.

Arbejdstilsynet anser arbejde i aktiveringsprojekter

for omfattet af arbejdsmiljølovens hovedområde, hvis der udføres arbejde for

en

arbejdsgiver. Det er afgørende for, om der er tale om arbejde for en

arbejdsgiver, efter fast praksis,

–

om medarbejderen udfører arbejde, der kan

sidesti

lles med eller har overvejende lighed med det arbejde, ansatte

udfører

–

om medarbejderen har

pligt til at stille sin personlige arbejdskraft til rådi

ghed

–

om medarbejderen er

undergivet instruktionsbeføje

lse og

kontrol, samt

–

om der stilles

arbejdsrum og andre nødvendige hjæ

lpemidler

til rådighed.

Endvidere har det betydning, om arbejdsgiveren bærer

risikoen for arbejdsresultatet eller eventuelt opnår en fordel heraf. I

tvivlstilfælde har det endvidere betydning, om medarbejderen får vederlag for

sit arbejde.

Disse krav er efter Arbejdstilsynets opfattelse opfyldt

mht. til de aktiverede i P, når der udføres havearbejde, montagearbejde m.v.

Arbejdstilsynet beskriver området i sin vejledning

At-vejledning F.2.2 om sikkerhedsorganisation for ansatte på særlige vilkår i

beskyttede værksteder, beskæftigelses- og aktiveringsprojekter samt

produktionsskoler.

Der henvises i øvrigt til en tidligere af klagenævnet

truffet afgørelse vedr. klagenævnets j.nr.

Afslutningsvis skal det anføres, at det i påbudet om

etablering af sikkerhedsorganisation havde været mere korrekt også at have

henvist til bekendtgørelsens § 7, stk. 1. Det har dog efter

Arbejdstilsynets

opfattelse ikke betydning for sagen og heller ikke været genstand for klagen.

”

5. Nyt efter

klagen

Pr. 1. januar 2007 er A Kommune blevet en del af B

Kommune.

Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet har den 5.

marts 2007 fået oplyst følgende af KS, P:

Der er ikke sket andre ændringer i forbindelse med

kommunesammenlægningen, end at P nu hører under B Kommune.

Et aktiveringsforløb varer som hovedregel 3 måneder.

Forløbet bliver individuelt tilrettelagt og målet er at få den enkelte i

arbejde. Der er løbende kontakt til erhvervslivet. Nogle aktiverede kommer i

arbejde efter få dage. Andre - typisk personer med misbrugsproblemer - får

forlænget aktiveringsforløbet gang på gang.

Projektet har tilknyttet 20-25 personer ad gangen.

Udgangspunktet er, at den enkelte deltager 37 timer om ugen, men hvis der er

tale om handicaps eller andre vanskeligheder, kan der være tale om deltid.

Aktuelt er 1/3 af de aktiverede på deltid.

En del af forløbet er at deltage i strandrensning,

havearbejde for pensionister eller pakkearbejde. De aktiverede skal følge

arbejdslederens instruktioner. Strandrensning og havearbejde er for de bedst

fungerende,

mens pakkearbejdet benyttes, når der er behov for mere

overvågning/tilrettevisning.

De aktiverede modtager kontanthjælp og er forpligtede

til at stille sig til rådighed for arbejdet.

Der er udarbejdet en velkomstfolder, som beskriver krav

og forhold.

Der er partshørt over ovenstående oplysninger.

Arbejdsmiljøklagenævnet har den 5. marts 2007 modtaget

et eksemplar af den omtalte folder.

KS har i anledning af den tilsendte kontorrapport

telefonisk pointeret, at der er tale om et kursus- og oplæringsforløb på

linie

med daghøjskoler o. lign. Der er således tale om, at brugeren indgår i et

kursus- og oplæringsforløb, hvor teori kombineres med praktiske opgaver,

således at brugeren får en fornemmelse af, hvad han/hun kan/skal foretage sig

i

bestemte situationer.

Det er oplyst, at der er sikkerhedsudvalg i B Kommune.

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af

18. marts 2005

Kapitel 1

Formål og område

§ 2.

Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Stk. 2.

Undtaget er

1)

arbejde i

arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,

2)

arbejde, der

udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til

hans husstand, jf. dog § 59,

3)

arbejde, der udføres

af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Kapitel 2

Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

...

Sikkerhedsorganisation

§ 6.

I

virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for

sikkerhed og sundhed organiseres.

Stk. 2.

Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med

sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende

afdeling

eller det pågældende arbejdsområde.

Stk. 3.

De ansatte

skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert

arbejdslederområde

til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de

ansattes sikkerhed og sundhed.

§ 8.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion

af

virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af

sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af

sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig

ledelse af sikkerhedsarbejdet.

Stk. 2.

Stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 5.

Stk. 6.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områder

eller arbejdssteder, for hvis vedkommende det skønnes upåkrævet eller

uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6,

§ 7,

stk. 1, og § 9, stk. 4, gøre undtagelse fra disse regler eller

tillempe dem efter de særlige forhold.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 575 af

21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Kapitel 1

Område

§ 1.

Bekendtgørelsen gælder for arbejde for en arbejdsgiver, jf. lov om

arbejdsmiljø

§ 2 og § 3.

Stk. 2.

Kapitel 2

Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

§ 2.

I

virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet

organiseres

gennem en sikkerhedsorganisation.

Stk. 2.

Sikkerhedsgrupper

§ 7.

Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med en

sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller

arbejdsområdet, danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller

det

pågældende arbejdsområde.

Stk. 2.

Kapitel 7

Dispensation og klageadgang

§ 41.

Direktøren for Arbejdstilsynet kan for fag og faglige områder eller

enkeltvirksomheder, hvor særlige forhold foreligger, tillade fravigelser fra

enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt og fuldt

forsvarligt og i det omfang, det er foreneligt med direktiv 89/391/EØF af 12.

juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af

arbejdstagerens sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter