Sikkerhedsorganisation for aktiverede i kommune
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Sikkerhedsorganisation
for aktiverede i kommune
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. marts 2007
behandlet kommunens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 5. september
2006
over påbud om, at etablere sikkerhedsorganisation ved P, og oprette et
sikkerhedsudvalg, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan planlægges og
koordineres.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i,
at der som udgangspunkt er pligt til at etablere sikkerhedsorganisation ved
P.
Sagen hjemvises imidlertid til Arbejdstilsynet med
henblik på, at Arbejdstilsynet træffer afgørelse, om hvorvidt der skal gives
dispensation fra reglerne om sikkerhedsorganisation ved P.
Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser således
Arbejdstilsynets afgørelse af 5. september 2006.
Arbejdsmiljøklagenævnet er ikke enigt med
Arbejdstilsynet i, at der er pligt til at oprette et sikkerhedsudvalg ved P,
idet der er sikkerhedsudvalg ved B Kommune.
Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver således den del af
Arbejdstilsynets afgørelse af 5. september 2006.
B E G R U N D E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er opmærksomt på, at påbudet et
givet over for den tidligere A Kommune, der pr. 1. januar 2007 blev
sammenlagt
med B Kommune. Det er klagenævnets opfattelse, at påbudet skal opretholdes
over
for den nye kommune, da udgangspunktet for kommunalreformen er, at de nye
Læs alt
kommuner overtager de eksisterende pligter og rettigheder i relation til
arbejdsmiljølovgivningen fra den tidligere kommune, hvis forholdene i øvrigt
er
uændret.
Afgørelsen stiles derfor til B Kommune, idet det over
for Arbejdsmiljøklagenævnet er oplyst, at der i øvrigt ikke er sket anden
ændring efter 1. januar 2007, end at P nu hører under B Kommune.
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for
afgørelsen, at
–
P
beskæftiger 20-25 personer,
–
e
t kursus- og oplæringsforløb ved P
som hovedregel varer 3 måneder. Forløbet bliver individuelt tilrettelagt, og
målet er at få den enkelte i arbejde. Der er løbende kontakt til
erhvervslivet.
Nogle aktiverede kommer i arbejde efter få dage. Andre - typisk personer med
misbrugsproblemer - får forlænget forløbet flere gange,
–
ud
gangspunktet er, at den enkelte
deltager 37 timer om ugen, men hvis der er tale om handicaps eller andre
vanskeligheder, kan der være tale om deltid. Aktuelt er 1/3 af de aktiverede
på
deltid,
–
e
n del af forløbet er at deltage i
strandrensning, havearbejde for pensionister eller pakkearbejde. De
aktiverede
skal følge arbejdslederens instruktioner. Strandrensning og havearbejde er
for
de bedst fungerende, mens pakkearbejdet benyttes, når der er behov for mere
overvågning/tilrettevisning,
–
d
e aktiverede modtager kontanthjælp
og er forpligtede til at stille deres arbejdskraft til rådighed, og
–
der er
sikkerhedsudvalg i B Kommune.
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 1,
at loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at de aktiverede ved P
udfører arbejde for kommunen.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at
–
de akti
verede udfører arbejde, der
kan sidestilles med arbejde, som udføres af ansatte,
–
de aktiverede har
pligt til at stille deres arbejdskraft til rådighed,
–
de aktiverede er
undergivet arbejdslederens instruktionsbeføjelse og kontrol,
–
kommunen stiller arbejdsru
m og
nødvendige hjælpemidler til rådighed, og
–
kommunen bærer
risikoen for arbejdsresultatet.
I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal der
oprettes sikkerhedsorganisation. Arbejdslederen for en afdeling eller et
arbejdsområde skal sammen med en sikkerhedsrepræsentant danne
sikkerhedsgruppe
for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde. Det fremgår
af
§ 6, stk. 1 og 2 i arbejdsmiljøloven og § 2, stk. 1 og
§ 7,
stk. 1 i bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes
sikkerheds- og sundhedsarbejde.
Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor der foreligger
særlige forhold, give dispensation fra reglerne, når det skønnes rimeligt og
fuldt forsvarligt og i det omfang, det er foreneligt med direktiv 89/391/EØF
af
12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagerens
sikkerhed og sundhed under arbejdet. Det fremgår af bekendtgørelsens
§ 41.
P er en afdeling under B Kommune, som beskæftiger flere
end 10 personer. P skal derfor som udgangspunkt etablere
sikkerhedsorganisation
i form af en sikkerhedsgruppe.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder dog, at Arbejdstilsynet
af egen drift burde have taget stilling til spørgsmålet om dispensation.
Sagen
hjemvises derfor.
Da P som nævnt er en del af B Kommune skal der ikke
oprettes selvstændigt sikkerhedsudvalg, men skal dækkes af det
sikkerhedsudvalg, der allerede eksisterer ved B Kommune.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
–
§ 2,
§ 6, stk. 1 og
stk. 2 og § 8, stk. 7 i lov om arbejdsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005,
–
§ 1, stk. 1,
§ 2,
stk. 1, § 7, stk. 1 og § 41 i Beskæftigelsesministeriets
bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde.
På klagenævnets vegne
Kopi til
–
Arbejdstilsynet,
Postboks 1228, 0900 København C
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
1. Sagsforløb
Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i
udtalelse af 17. oktober 2006:
”
Sagens indhold
Arbejdstilsynet gennemførte den 1. august 2006 et
tilsyn i P, A Kommune. Ved besøget talte Arbejdstilsynet med daglig leder KS.
Det blev oplyst, at der i afdelingen beskæftigedes i
alt 20 personer. Der var ikke etableret sikkerhedsorganisation, idet der ikke
var valgt en eller flere sikkerhedsrepræsentanter som sammen med en eller
flere
arbejdsledere kunne udgøre en eller flere sikkerhedsgrupper. Der var som
følge
heraf heller ikke noget sikkerhedsudvalg.
Efterfølgende fik Arbejdstilsynet om de aktiveredes
arbejde telefonisk oplyst af FT fra P, at det drejer sig om bl.a. havearbejde
for pensionister og montagearbejde. Herudover holdes småkurser for de
aktiverede. De aktiverede var efter kommunens opfattelse ikke beskæftiget i
kommunen, men deltagere i et udviklings- og uddannelsesforløb.
Det blev på den baggrund påbudt A Kommune at etablere
sikkerhedsorganisation i afdelingen. Det blev også påbudt at oprette et
sikkerhedsudvalg, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan planlægges og
koordineres.
Påbudet skulle efterkommes senest mandag den 5.
december 2006.
Der blev orienteret om, at hvis påbudet ikke blev
efterkommet inden fristen, ville der normalt blive indgivet politianmeldelse.
Som hjemmel blev angivet lovbekendtgørelse nr. 268 af
13. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø § 6, stk. 1, § 7,
stk. 1
og § 77, stk. 1 (de 2 første bestemmelser ved en fejl påført 2
gange), samt bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes
sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer § 2 og § 12,
stk. 1
Arbejdstilsynet skulle senest mandag den 12. december
2006 have modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet. Meddelelsen
skulle gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket.
Arbejdstilsynets
sagsbehandling
På baggrund af det tilpassede tilsyn den 1. august 2006
fremsendte Arbejdstilsynet den 4. august 2006 en tilsynsrapport, og samtidig
4
påbud i høring, samt et påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver i
en
periode (periodepåbud). Kommunen kunne senest 18. august 2006 komme med
bemærkninger til de fremsendte udkast. Fristen blev senere mundtligt ændret
til
den 25. august 2006 efter anmodning fra kommunen. Den 23. august 2006 klagede
kommunen over udkastet til påbudet om sikkerhedsorganisation, og
Arbejdstilsynet drøftede herpå sagen med virksomheden telefonisk. Under
samtalen fremkommer kommunen med de supplerende oplysninger, der er nævnt
under
“sagens indhold”. I øvrigt havde kommunen ikke bemærkninger til
udkastene.
På den baggrund traf Arbejdstilsynet endelig afgørelse
den 5. september 2006. Fristerne for efterkommelse og tilbagemelding blev her
fastsat til de angivne. De blev herved skubbet et par måneder i forhold til
de
angivne frister i de fremsendte udkast. Baggrund var den længere
sagsbehandlingstid i Arbejdstilsynet end normalt.
I den endelige afgørelse anførte Arbejdstilsynet, at
der havde været bemærkninger til påbudene (klagen), samt at klagen nu ville
blive behandlet og - såfremt den blev fastholdt - sendt til
Arbejdsmiljøklagenævnet.
”
2. Arbejdstilsynets
afgørelse
I Arbejdstilsynets udkast til påbud af 4. august 2006
er bl.a. anført:
”
Beskrivelse
Det blev oplyst, at virksomheden beskæftiger i alt 20
personer. Der var ikke etableret sikkerhedsorganisation, idet der ikke var
valgt en eller flere sikkerhedsrepræsentanter som sammen med en eller flere
arbejdsledere kunne udgøre en eller flere sikkerhedsgrupper. Der var som
følge
heraf heller ikke noget sikkerhedsudvalg.
Påbud
Det påbydes P, A Kommune at etablere
sikkerhedsorganisation. Det påbydes endvidere virksomheden at oprette et
sikkerhedsudvalg,
hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan planlægges og koordineres.
Påbudet skal efterkommes senest mandag den 4. september
2006.
Hvis påbudet ikke efterkommes inden fristen, vil der
normalt blive indgivet politianmeldelse.
Hjemmel
Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 268 af 13.
marts 2005 af lov om arbejdsmiljø, § 6, stk. 1 og § 77,
stk. l,
§ 6, stk. 1, § 7, stk. 1 og § 77, stk. 1.
Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 575 af 2l. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og
sundhed
sarbejde, som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002
og bekendtgørelse nr. 557 af 17. juni 2004, § 2, og § 12,
stk. 1.
Tilbagemelding
Arbejdstilsynet skal
senest mandag den 11. september
2006
have modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet.
Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket.
”
Den 29. august 2006 oplyste FT, fra P, A Kommune til
Arbejdstilsynet, at de aktiverede i P udfører havearbejde for pensionister og
montagearbejde.
Arbejdstilsynet traf den 5. september 2006 afgørelse i
overensstemmelse med Arbejdstilsynets udkast til påbud af 4. august 2006. I
afgørelsen blev efterkommelsesfristen fastsat til den 5. december 2006 og
tilbagemeldingsfristen til den 12. december 2006.
3. Klagen til
Arbejdsmiljøklagenævnet
I e-mail af 22. august 2006, som Arbejdstilsynet har
opfattet som kommunens klage, er anført følgende:
”
Ved brev al 4. august 2006 har Arbejdstilsynet meddelt,
at man agter at udstede påbud om etablering af sikkerhedsorganisation ved P.
Efter vores opfattelse er de aktiverede ikke
beskæftiget i P, men deltagere i et udviklings- og uddannelsesforløb.
På den baggrund skal der efter vores opfattelse ikke
noget lovmæssigt krav om etablering af sikkerhedsorganisation.
I A Kommune har vi en stor sikkerhedsorganisation, og
det har været naturligt at tilknytte P som en del af
sikkerhedsorganisationen.
I den gruppe, hvor P indgår, er KS
sikkerhedsrepræsentant. KS har gennemført et § 9 kursus.
I forbindelse med arbejdet i sikkerhedsgruppen drøftes
spørgsmål om sikkerhed og arbejdsmiljø på kvartalsvise møder.
Ifølge oplysninger fra FT har det altid været kutyme at
inddrage kursisterne i disse drøftelser og overvejelser.
Vedrørende sag
I afsnittet beskrivelse er der i dette udkast til påbud
anført, at der er 20 eller flere ansatte.
Udtrykket ansatte’ er efter vores opfattelse en
misforståelse - se ovenfor
”
4. Arbejdstilsynets
udtalelse
Arbejdstilsynet har i udtalelse af 17. oktober 2006
anført:
”
Arbejdstilsynets
vurdering
Arbejdstilsynet fastholder, at A Kommune skal
organisere sikkerhedsarbejdet for de ansatte i P.
Arbejdstilsynet anser arbejde i aktiveringsprojekter
for omfattet af arbejdsmiljølovens hovedområde, hvis der udføres arbejde for
en
arbejdsgiver. Det er afgørende for, om der er tale om arbejde for en
arbejdsgiver, efter fast praksis,
–
om medarbejderen udfører arbejde, der kan
sidesti
lles med eller har overvejende lighed med det arbejde, ansatte
udfører
–
om medarbejderen har
pligt til at stille sin personlige arbejdskraft til rådi
ghed
–
om medarbejderen er
undergivet instruktionsbeføje
lse og
kontrol, samt
–
om der stilles
arbejdsrum og andre nødvendige hjæ
lpemidler
til rådighed.
Endvidere har det betydning, om arbejdsgiveren bærer
risikoen for arbejdsresultatet eller eventuelt opnår en fordel heraf. I
tvivlstilfælde har det endvidere betydning, om medarbejderen får vederlag for
sit arbejde.
Disse krav er efter Arbejdstilsynets opfattelse opfyldt
mht. til de aktiverede i P, når der udføres havearbejde, montagearbejde m.v.
Arbejdstilsynet beskriver området i sin vejledning
At-vejledning F.2.2 om sikkerhedsorganisation for ansatte på særlige vilkår i
beskyttede værksteder, beskæftigelses- og aktiveringsprojekter samt
produktionsskoler.
Der henvises i øvrigt til en tidligere af klagenævnet
truffet afgørelse vedr. klagenævnets j.nr.
Afslutningsvis skal det anføres, at det i påbudet om
etablering af sikkerhedsorganisation havde været mere korrekt også at have
henvist til bekendtgørelsens § 7, stk. 1. Det har dog efter
Arbejdstilsynets
opfattelse ikke betydning for sagen og heller ikke været genstand for klagen.
”
5. Nyt efter
klagen
Pr. 1. januar 2007 er A Kommune blevet en del af B
Kommune.
Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet har den 5.
marts 2007 fået oplyst følgende af KS, P:
Der er ikke sket andre ændringer i forbindelse med
kommunesammenlægningen, end at P nu hører under B Kommune.
Et aktiveringsforløb varer som hovedregel 3 måneder.
Forløbet bliver individuelt tilrettelagt og målet er at få den enkelte i
arbejde. Der er løbende kontakt til erhvervslivet. Nogle aktiverede kommer i
arbejde efter få dage. Andre - typisk personer med misbrugsproblemer - får
forlænget aktiveringsforløbet gang på gang.
Projektet har tilknyttet 20-25 personer ad gangen.
Udgangspunktet er, at den enkelte deltager 37 timer om ugen, men hvis der er
tale om handicaps eller andre vanskeligheder, kan der være tale om deltid.
Aktuelt er 1/3 af de aktiverede på deltid.
En del af forløbet er at deltage i strandrensning,
havearbejde for pensionister eller pakkearbejde. De aktiverede skal følge
arbejdslederens instruktioner. Strandrensning og havearbejde er for de bedst
fungerende,
mens pakkearbejdet benyttes, når der er behov for mere
overvågning/tilrettevisning.
De aktiverede modtager kontanthjælp og er forpligtede
til at stille sig til rådighed for arbejdet.
Der er udarbejdet en velkomstfolder, som beskriver krav
og forhold.
Der er partshørt over ovenstående oplysninger.
Arbejdsmiljøklagenævnet har den 5. marts 2007 modtaget
et eksemplar af den omtalte folder.
KS har i anledning af den tilsendte kontorrapport
telefonisk pointeret, at der er tale om et kursus- og oplæringsforløb på
linie
med daghøjskoler o. lign. Der er således tale om, at brugeren indgår i et
kursus- og oplæringsforløb, hvor teori kombineres med praktiske opgaver,
således at brugeren får en fornemmelse af, hvad han/hun kan/skal foretage sig
i
bestemte situationer.
Det er oplyst, at der er sikkerhedsudvalg i B Kommune.
6. Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af
18. marts 2005
Kapitel 1
Formål og område
§ 2.
Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.
Stk. 2.
Undtaget er
1)
arbejde i
arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,
2)
arbejde, der
udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til
hans husstand, jf. dog § 59,
3)
arbejde, der udføres
af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.
Kapitel 2
Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
...
Sikkerhedsorganisation
§ 6.
I
virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for
sikkerhed og sundhed organiseres.
Stk. 2.
Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med
sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende
afdeling
eller det pågældende arbejdsområde.
Stk. 3.
De ansatte
skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert
arbejdslederområde
til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de
ansattes sikkerhed og sundhed.
§ 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion
af
virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af
sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af
sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig
ledelse af sikkerhedsarbejdet.
Stk. 2.
Stk. 3.
Stk. 4.
Stk. 5.
Stk. 6.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områder
eller arbejdssteder, for hvis vedkommende det skønnes upåkrævet eller
uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6,
§ 7,
stk. 1, og § 9, stk. 4, gøre undtagelse fra disse regler eller
tillempe dem efter de særlige forhold.
Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 575 af
21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
Kapitel 1
Område
§ 1.
Bekendtgørelsen gælder for arbejde for en arbejdsgiver, jf. lov om
arbejdsmiljø
§ 2 og § 3.
Stk. 2.
Kapitel 2
Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
§ 2.
I
virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet
organiseres
gennem en sikkerhedsorganisation.
Stk. 2.
Sikkerhedsgrupper
§ 7.
Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med en
sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller
arbejdsområdet, danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller
det
pågældende arbejdsområde.
Stk. 2.
Kapitel 7
Dispensation og klageadgang
§ 41.
Direktøren for Arbejdstilsynet kan for fag og faglige områder eller
enkeltvirksomheder, hvor særlige forhold foreligger, tillade fravigelser fra
enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt og fuldt
forsvarligt og i det omfang, det er foreneligt med direktiv 89/391/EØF af 12.
juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagerens sikkerhed og sundhed under arbejdet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sikkerhedsorganisation skal etableres i den juridiske enhed Retsinformation · 21. maj 2007
- Sikkerhedsorganisation - psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede medarbejdere Retsinformation · 7. maj 2007
- En koncern med fælles sikkerhedsorganisation Retsinformation · 12. november 2009
- Adgangsveje til en rampe Retsinformation · 24. april 2008
- Krav om toilet til ansatte beskæftiget med pasning af kvæg, og at arbejdsgiverens private toilet ikke kan anvises Retsinformation · 2. februar 2010
- Velfærdsforanstaltninger for graveren ved kirke Retsinformation · 24. april 2008
Lignende dokumenter
- En koncern med fælles sikkerhedsorganisation Retsinformation · 12. november 2009
- Dispensation fra reglerne om sikkerhedsorganisation Retsinformation · 1. november 2006
- Sikkerhedsorganisation skal etableres i den juridiske enhed Retsinformation · 21. maj 2007
- Påbud om oprettelse af flere sikkerhedsgrupper på et kommunalt ældrecenter Retsinformation · 2. november 2006
- Virksomheden skal oprette sikkerhedsorganisation på hjemmevirksomheden. Virksomheden har 11 konsulenter ansat, som besøger andre arbejdspladser med sikkerhedsorganisation Retsinformation · 23. juli 2009
- Sikkerhedsorganisation - psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede medarbejdere Retsinformation · 7. maj 2007