Spring til indhold

Retsinformation

En selvejende institution (produktionsenhed) skulle vurderes uafhængigt af paraplyorganisationen (den juridiske enhed) i forbindelse med sikkerhedsorganisation. Realitetsbehandling trods for sen klage.

KEN nr 9955 af 31/08/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet2. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

En

selvejende institution (produktionsenhed) skulle vurderes uafhængigt af

paraplyorganisationen (den juridiske enhed) i forbindelse med

sikkerhedsorganisation.

Realitetsbehandling trods for sen klage.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. august 2006

behandlet Deres klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 9. november 2004 med

påbud til XX om oprettelse af sikkerhedsorganisation på grundlag af forhold i

YY.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdstilsynets afgørelse er ugyldig.

Arbejdsmiljøklagenævnet annullerer derfor

Arbejdstilsynets afgørelse af 9. november 2004.

B E G R U N D E L S E

Begrundelse for at

klagen behandles:

Klagen over Arbejdstilsynets afgørelse af 9. november

2004 er først modtaget i september 2005.

Klage over en afgørelse, truffet af Arbejdstilsynet,

kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter, at

afgørelsen

er meddelt den pågældende. Når særlige grunde taler derfor, kan

Arbejdsmiljøklagenævnet dog alligevel behandle en klage, selv om klagen ikke

er

kommet rettidigt.

Arbejdsmiljøklagenævnet har besluttet at behandle

klagen, selv om den er kommet for sent, fordi klagen angår et spørgsmål af

principiel betydning, og fordi YY har været i telefonisk kontakt med

Arbejdstilsynet inden klagefristens udløb.

Læs alt

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til § 81, stk. 4

i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.

Begrundelse for at

Arbejdstilsynets afgørelse er ugyldig:

YY er en institution, der drives i tilknytning til XX. YY

beskæftiger 5 medarbejdere. Der er ikke etableret sikkerhedsorganisation for

YY.

XX er en paraplyorganisation for flere selvejende

institutioner, der har egen bestyrelse, egen leder, og egen

driftsoverenskomst

med kommunen i det omfang, det har været muligt at indgå en sådan.

Paraplyorganisationen forestår den daglige

administration, herunder bogholderi og lønudbetaling. Desuden udstikker

paraplyorganisationen det fælles grundlag for arbejdets udførelse og

værdigrundlag.

YY har ikke et selvstændigt CVR-nummer som en juridisk

enhed. YY er registreret som en produktionsenhed under XXs CVR-nummer.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at YY er en selvstændig

virksomhed.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at

bestyrelsen/lederen for YY er ansvarlig for institutionens daglige og

overordnede drift, fordi institutionens bestyrelse/leder giver de

beskæftigede

instruktioner, foretager kontrol med udførelsen af arbejdet, stiller

arbejdsrum

til rådighed, ansætter og afskediger, og bærer risikoen for

arbejdsresultatet.

Ledelsen af YY har således beføjelserne til og den

reelle mulighed for at drage omsorg for, at arbejdet ved YY bliver

tilrettelagt

og udført på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt måde.

En afgørelse anses for at være ugyldig, hvis afgørelsen

er behæftet med en retlig mangel, som er væsentlig, og hvis der ikke

foreligger

særlige omstændigheder, som kan føre til, at afgørelsen opretholdes som

gyldig.

Arbejdstilsynets afgørelse af 9. november 2004 lider af

en væsentlig retlig mangel, idet Arbejdstilsynet ikke har hjemmel til at

pålægge XX som arbejdsgiver at foretage ændringer, for YY, der efter

Arbejdsmiljøklagenævnets

vurdering er en selvstændig enhed.

I den forbindelse er der lagt vægt på, at

Arbejdstilsynets afgørelse af 9. november 2004 er stilet til XX, samt at

Arbejdstilsynet fejlagtigt har fundet, at XX og YY er en og samme virksomhed.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at der foreligger

særlige omstændigheder, som kan føre til, at afgørelsen opretholdes som

gyldig.

Afgørelsen skal derfor annulleres.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til:

§ 6 og § 77,

stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11.

oktober

1999 med de ændringer, der følger af lov nr. 437 af 10. juni 2002 om ændring

af

lov om arbejdsmiljø (Ændring af regler om sikkerhedsorganisation, aftalemodel

i

forhold til mobning, herunder seksuel chikane, ophævelse af gebyrbelagt

tilsyn,

begrænsning i Arbejdstilsynets adgang til en privat bolig m.v.)

På klagenævnets

vegne

Xxxx

xxxx

Kopi til

XX

YY

Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i

udkast til påbud, 22. oktober 2004:

”

Arbejdstilsynet ved AA og BB har besøgt YY i perioden

den 30. juni til den 5. oktober 2004. Ved besøgene talte Arbejdstilsynet med

leder CC og ansatte.

Beskrivelse

Det blev oplyst, at virksomheden på landsplan

beskæftiger i alt ca. 60 personer. Heraf arbejder 5 i YY og 10 i OO. Der var

ikke etableret sikkerhedsorganisation i YY, idet der ikke var valgt en

sikkerhedsrepræsentant

som sammen med en arbejdsleder kunne udgøre en sikkerhedsgruppe.

Arbejdstilsynet

fik endvidere oplyst, at der heller ikke i OO er etableret en

sikkerhedsgruppe.

Der var som følge heraf ikke noget sikkerhedsudvalg, som er et udvalg, der

udgøres af de enkelte lokale sikkerhedsgrupper (se nedenstående vejledning).

I XX, herunder KK, er der etableret en

sikkerhedsorganisation.

”

Den 9. november 2004 traf Arbejdstilsynet afgørelse med

påbud om, at YY etablerede sikkerhedsorganisation. Det blev endvidere påbudt

virksomheden at oprette et sikkerhedsudvalg. Afgørelsen er gengivet under

afsnittet ”

Arbejdstilsynets afgørelse

”.

Den 10. december 2004 sendte Arbejdstilsynet følgende

brev til YY:

”Svar på spørgsmål

vedr. APV, Sikkerhedsorganisation samt ansatte i aktivering

I telefonsamtaler med henholdsvis leder CC og ansat DD

er Arbejdstilsynet blevet stillet spørgsmål omkring metoder til APV arbejdet,

Regler for etablering af sikkerhedsorganisation samt om ansatte i aktivering

er

omfattet af Arbejdstilsynets påbud (jf. tilsynsrapport af d. 22. oktober

2004).

APV.

Sikkerhedsorganisation

I forbindelse med spørgsmålet om ansatte i YY skal være

dækket af en sikkerhedsrepræsentant, kan Arbejdstilsynet oplyse, at dette

alene

afhænger af, om der i den juridiske enhed (CVR nr.) er ansat 10 eller flere

personer.

Da YY er opført som en del af XX med mere end 10 ansatte, skal ansatte i YY

derfor være dækket af en sikkerhedsrepræsentant. Dette forhold er således

ikke

afhængigt af, hvor meget samarbejde, økonomisk som organisatorisk, der reelt

foregår mellem de forskellige afdelinger af XX.

Ansatte i

aktivering

”

Den 29. august 2005 traf Arbejdstilsynet afgørelse om

udsættelse af efterkommelsesfristen:

”Fristudsættelse

på arbejdsmiljøproblem nr. 134005 og 134004

Arbejdstilsynet har d. 28. juli og d. 28. august 2005

besøgt YY for at kontrollere tidligere afgivne påbud i form af

arbejdsmiljøproblem nr. 134005: påbud om sikkerhedsorganisation og -udvalg

samt

arbejdsmiljøproblem nr. 134004: påbud om arbejdspladsvurdering.

Arbejdstilsynet kunne ved besøgene konstatere, at ingen

af de to påbud var efterkommet. Der var ikke etableret sikkerhedsorganisation

og der var ikke udarbejdet en APV indeholdende de fire elementer:

kortlægning,

vurdering, handlingsplan og retningslinier for opfølgning.

Afgørelse

Arbejdstilsynet giver på denne baggrund XX

fristforlængelse til d. 1. oktober 2005 til at efterkomme påbudene, samt at

melde dette tilbage til Arbejdstilsynet.

Klage over

afgørelse

Arbejdstilsynets afgørelse kan inden 4 uger indbringes

for Arbejdsmiljøklagenævnet efter arbejdsmiljølovens § 81.

Klage indsendes til:

Arbejdstilsynet

Postboks 1228

0900 København C

Rettidig klage over en afgørelse vil normalt have

opsættende virkning.

Vejledning

Arbejdstilsynet gør opmærksom på, at en virksomhed har

pligt til at efterkomme lovgivningen, også på områder, hvor Arbejdstilsynet

ikke har afgivet påbud til virksomheden. Således skal XX sikre, at alle

ansatte

er underlagt en sikkerhedsrepræsentant og sikkerhedsleder, samt at

sikkerhedsrepræsentant og sikkerhedsleder har gennemført

arbejdsmiljøuddannelsen.

Dette også på steder, hvor Arbejdstilsynet ikke har afgivet påbud herom.

Eksempelvis på landets øvrige [institutioner af samme art]. Kravet om

sikkerhedsorganisation træder i kraft, når antallet af ansatte under den

samme

juridiske enhed (i dette tilfælde XX, CVR. nr. ) overstiger 10 ansatte

uden

arbejdslederfunktion. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i det

oprindelige

påbud, arbejdsmiljøproblem nr. 134005.

”

2. Arbejdstilsynets

afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 9. november 2004 følgende

afgørelse:

”

Virksomheden har haft lejlighed til at komme med

bemærkninger til udkast til tilsynsrapport med påbud af 22. oktober 2004,

udstedt på baggrund af tilsynsbesøg hos YY (P-nummer: .) den 5. oktober

2004.

Der er tale om følgende:

–

Påbud om arbejdspladsvurdering

Arbejdsmiljøproblem nr.

134004

Efterkommelsesfrist

1. januar

2005

Tilbagemeldingsfrist

8.

januar 2005

–

Påbud om sikkerhedsorganisation

Arbejdsmiljøproblem nr.

134005

Efterkommelsesfrist

1. marts

2005

Tilbagemeldingsfrist

8. marts

2005

–

Påbud om tilrettelæggelse af skiftarbejde

Arbejdsmiljøproblem nr.

137900

Efterkommelsesfrist

1. marts 2005

Tilbagemeldingsfrist

8. marts 2005

Arbejdstilsynet har ikke modtaget bemærkninger fra

virksomheden.

Arbejdstilsynet har i dag truffet afgørelse.

Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til tilsynsrapport med påbud, som

var

vedlagt Arbejdstilsynets brev af 22. oktober 2004.

Virksomheden har nu pligt til at opfylde ovennævnte

påbud senest på de tidspunkter, som er angivet i påbudenes

efterkommelsesfrister.

Arbejdstilsynet skal

inden udløbet af påbudenes

tilbagemeldingsfrister, som er nævnt ovenfor

, have besked om, hvad

virksomheden har gjort for at efterkomme påbudene.

”

3. Klagen til

Arbejdsmiljøklagenævnet

Advokat SB sendte den 9. september 2005 følgende brev

til Arbejdstilsynet:

”Vedr.: XX — Deres

sag nr. 00000000000/05

Min ovennævnte klient har fremsendt kopi af Deres

skrivelse af 29. fm. indeholdende påbud om etablering af

sikkerhedsorganisation

for YY.

Det fremgår af lov om arbejdsmiljø § 6, at der

skal etableres en sikkerhedsorganisation, såfremt en virksomhed har 10

ansatte

eller derover.

Det fremgår desuden, at YY har 4 ansatte og er en

selvejende institution med egen bestyrelse og dermed er at opfatte som en

selvstændig virksomhed.

Det gælder i øvrigt for alle de institutioner, der

drives under paraplyorganisationen XX og som følge deraf skal der naturligvis

ikke etableres en sådan sikkerhedsorganisation, idet den største del af disse

har færre end 10 ansatte.

Jeg hører derfor gerne begrundelsen for, at der er

fremsat et sådant påkrav af Arbejdstilsynet ligesom jeg naturligvis gerne

fremskaffer yderligere oplysninger, såfremt det er nødvendigt.

Af hensyn til klagefristen har jeg samtidig hermed

indsendt denne skrivelse som formel klage, men tillader mig at gå ud fra, at

det er muligt at få løst denne sag ved en drøftelse i mellem min klient, mig

og

Arbejdstilsynet.

”

I brev af 28. september 2005 skrev advokat SB følgende:

”Vedr.: XX — Deres

sag nr. 00000000000/05

Under henvisning til Arbejdstilsynets skrivelse af 19.

ds. skal jeg herved vende tilbage til sagen vedrørende min ovennævnte klients

forpligtelse til at etablere et sikkerhedsudvalg.

Min klient er som tidligere anført en

paraplyorganisation, der forestår driften af de institutioner, der hører

under

min klients område, der hviler på det folkekirkelige grundlag.

Det har den konsekvens, som det er kutyme i de fleste

folkekirkelige organisationer, at institutionerne drives som selvejende

institutioner med egen bestyrelse, egen leder og egen driftsoverenskomst med

den pågældende kommune, i det omfang det har været muligt at indgå en sådan

overenskomst.

Arbejdet er således ganske selvstændigt for den enkelte

institution og min klient forestår derfor alene den daglige administration

herunder bogholderi og lønudbetaling, hvilket er grunden til, at der alene er

et CVR-nummer.

Der vedlægges til orientering kopi af vedtægter for [de

selvejende institutioner] og kopi af administrationsaftalerne, der er indgået

med min klient. Det skal tilføjes, at XX som paraplyorganisation udstikker

det

fælles grundlag for arbejdets udførelse samt værdigrundlaget for arbejdet.

Jeg vedlægger kopi af XX’s vedtægter.

Det skal desuden bemærkes, at der er så få ansatte i

den enkelte institution, at det ikke har synes fornødent at etablere et

sikkerhedsudvalg ligesom de enkelte institutioner drives som selvstændige

enheder, der ikke har andet en overordnet kontakt med hinanden og slet ikke

har

noget fællesskab i det daglige.

For så vidt angår Arbejdstilsynets anbringende om, at

der er indgivet klage for sent, skal jeg fastslå, at der den 29. august 2005

er

givet en fristudsættelse uden anden angivelse af forholdene, end at der er

tale

om udsættelse af fristen med at besvare Arbejdstilsynets påbud og at indgive

klage.

Det er naturligvis helt åbenbart for min klient, at fristen skal regnes fra

denne dato, da der ikke i denne skrivelse er taget forbehold for nogen del af

de tidligere meddelte påbud, ligesom der er angivet en klagevejledning, som

min

klient klart må opfatte som en mulighed for at indgive klage over den trufne

afgørelse.

Forståelsen af klagevejledningen som alene vedrørende

fristudsættelsen er ikke åbenbar, da der ikke nøje er sket en definition af,

hvilken del af fristudsættelsen der kan klages over, ligesom der vel heller

ikke er noget grundlag for at give en fristudsættelse, hvis min klient ikke

skal have mulighed for at indgive en klage over de trufne påbud.

Jeg skal derfor fastholde, at der er indgivet klage

rettidigt i denne sag, ligesom jeg skal fastholde, at min klients

organisation

drives som selvstændige enheder således, som det er kendt fra hele den

folkekirkelige

verden og således, at det forhold, at der alene findes et CVR-nummer ikke i

sig

selv i denne sag er indikation for, at der er tale om en samlet virksomhed,

hvilket

ligeledes klart fremgår af vedtægter og administrationsaftaler.

Yderligere anbringender og bevisligheder forbeholdes.

”

4. Arbejdstilsynets

udtalelse

Arbejdstilsynet har den 6. oktober 2005 udtalt

følgende:

”Advokat SB har den 9. og 28. september 2005 indgivet

klage vedr. Arbejdstilsynets påbud af 9. november 2004 om

sikkerhedsorganisation og udvalg.

Den oprindelige klagefrist er naturligvis for længst

overskredet, men der har, som det fremgår, været en vis efterfølgende

korrespondance

i sagen.

Klagers anbringende er, at der trods registreringen som

ét CVR-nummer i Det centrale Virksomhedsregister alligevel er tale om flere

“virksomheder”.

Allerede i selve påbudet er det lagt til grund, at der

er tale om én virksomhed.

Dette er uddybet i brev af 10.12.2004, som et svar på

forskellige spørgsmål fra virksomhedens side.

I vores brev af 29.8.2005 udsættes fristen for påbudet

og der gives klagevejledning om denne afgørelse — altså afgørelsen om at

udsætte tidsfristen ikke den efterfølgende vejledning om, hvornår der skal

etableres sikkerhedsorganisation. En sådan klagevejledning giver

Arbejdstilsynet

altid ved fristudsættelser - bl.a. fordi de ansatte i princippet kan klage

over

den for dem bebyrdende afgørelse om at udsætte en efterkommelsesfrist.

Arbejdstilsynet må i øvrigt absolut fastholde påbudet.

Det centrale Virksomhedsregister er helt fundamentalt for vores

virksomhedsbegreb og for vores administration.

Det må herefter være Arbejdstilsynets indstilling, at

klagefristen er overskredet, og at der ikke foreligger særlige grunde til at

se

bort fra denne overskridelse.”

Arbejdstilsynet har den 2. december 2005 udtalt

følgende:

”

Den materielle uenighed i sagen vedrører alene

spørgsmålet, om der er tale om én eller flere “virksomheder” i

Arbejdsmiljølovgivningens forstand.

Kravet om at etablere sikkerhedsorganisation og

sikkerhedsudvalg fremgår af Arbejdsmiljølovens § 6, stk. 1 og 7,

stk. 1,

samt Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 2l.juni 2001 om

virksomhedernes

sikkerheds- og sundhedsarbejde, som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20.

juni 2002 og bekendtgørelse nr. 557 af 17. juni 2004 § 2 og § 12,

stk. 1. Der opereres i de nævnte bestemmelser som i lovgivningen i

øvrigt

med krav til “virksomheden”.

Siden etableringen af Det centrale Virksomhedsregister

i 2000 har Arbejdstilsynet helt konsekvent anvendt dettes registreringer af

CVR-numre og Produktionsenheder. 1 CVR-nummer er således = en virksomhed.

I nyere lovgivning har Arbejdstilsynet ved definitionen

af en virksomhed direkte afskrevet § 3 i Lov om det centrale

virksomhedsregister — jfr. lovbekendtgørelse nr. 598 af 22.06.00 med

senere ændringer.

Det gælder således § 21 Arbejdsministeriets lov nr. 442 af 7. juni 2001

om

arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder — med senere ændringer.

Arbejdstilsynet har i begrænset omfang mulighed for

selv at foretage indtastninger i registret — dog ikke vedr. CVR-numre.

Klagerens CVR-nummer er tildelt af en anden offentlig

myndighed — Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Virksomheden har naturligvis selv indflydelse på, om

den etableres som én eller flere juridiske enheder. Dette sker ofte ud fra

mange overvejelser om hæftelse, beskatning osv. Følger Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen ikke virksomhedens ønske er der på normal vis tale om en

forvaltningsretlig

afgørelse, der skal begrundes og kan påklages.

Det er således i høj grad virksomheden selv, der afgør,

hvor mange juridiske enheder, der skal etableres, og dette skal offentlige

myndigheder anvende i alle anliggender—jfr. § 7 i CVR- loven.

Arbejdstilsynet respekterer konsekvent registreringen i

Det centrale Virksomhedsregister, således at alle afgørelser og tiltaler

rettes

mod den juridiske enhed = CVR nummeret.

Omvendt ville det være helt uantageligt, hvis en

virksomhed (frivilligt) har ladet sig registrere med ét CVR-nummer, men

herefter til sin fordel ville kunne hævde, at der alligevel var tale om flere

“virksomheder”.

Arbejdstilsynet fastholder, at klagen bør afvises pga.

overskridelse af klagefristen. Foretages der en behandling i klagenævnet,

indstilles det, at vores påbud tiltrædes.”

5. Nyt efter

klagen

I brev af 16. januar 2006 skriver Arbejdstilsynet

følgende til advokat SB:

”

Arbejdstilsynet har modtaget Deres brev af 13.12.05 i

relation til verserende sager om institutionens sikkerhedsorganisation.

Vi vil gerne bekræfte, at Arbejdsmiljølovens

virksomhedsbegreb administreres i overensstemmelse med virksomhedernes

registrering i Det centrale Virksomhedsregister.

Er en selvejende institution således registreret med et

CVR-nummer, betragtes den herfra som værende en “virksomhed”,

hvilket bl.a.

indebærer, at ansatte i alle afdelinger regnes med ved opgørelsen af, om der

skal etableres en sikkerhedsorganisation.

Splittes institutionen senere op i en række CVR-numre

vil disse herefter blive betragtet som selvstændige virksomheder.

Arbejdstilsynets afgørelse er, som det fremgår,

udelukkende baseret på lovgivningen. Vi vil dog også henstille, at Deres

klient

overvejer fordelene ved etablering af en sikkerhedsorganisation —

arbejde af

den art som udføres i institutionerne må i almindelighed anses for at kunne

indebære væsentlige arbejdsmiljømæssige påvirkninger.

”

Arbejdsmiljøklagenævnet har den 11. juli 2006 modtaget

følgende fra advokat SB:

”Vedr.: XX — Deres

sag nr. 0000000-05 og 0000000-06

I fortsættelse af tidligere korrespondance skal jeg

herved vende tilbage til ovennævnte sager, idet jeg skal anmode om, at sagen

stilles i bero, idet min klient har godkendt, at de institutioner KK, OO og

YY

oprettes som særskilte CVR.nr. og dermed produktionsenheder.

Sagen vil derefter være løst, idet [institutionerne] i

så fald bliver selvstændige organisationer og derfor skal der ikke etableres

sikkerhedsorganisation, da de er for små dertil.

Jeg er selv på ferie indtil 31.ds. og min klient til 7.

august og derefter vil jeg foretage registrering og give Arbejdstilsynet og

Dem

besked herom.”

Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat har den 28. juli

2006 telefonisk aftalt med advokat SB, at klagen behandles på

Arbejdsmiljøklagenævnets møde i slutningen af august 2006.

6. Regler

Vedrørende behandling af klagen:

Lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Kapitel 14

Klageadgang

§ 81.

Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov,

jf.

dog stk. 6, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2.

Klagen

sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen,

videresendes klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.

Stk. 3.

Rettidig

klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse

foreligger,

eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter

§ 77,

stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter

§ 77,

stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.

Stk. 4.

Når særlige

grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og

tillægge

denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.

Stk. 5.

Afgørelser

truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden

administrativ

myndighed.

Stk. 6.

Klage over

afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til regler udstedt i medfør

af

§ 68, stk. 7, og § 68 a, stk. 5, kan indbringes for

arbejdsministeren inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende.

Vedrørende annullation af Arbejdstilsynets afgørelse:

Lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 med de

ændringer, der følger af lov nr. 437 af 10. juni 2002 om ændring af lov om

arbejdsmiljø (Ændring af regler om sikkerhedsorganisation, aftalemodel i

forhold til mobning, herunder seksuel chikane, ophævelse af gebyrbelagt

tilsyn,

begrænsning i Arbejdstilsynets adgang til en privat bolig m.v.)

Kapitel 2

Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Sikkerhedsorganisation

§ 6.

I

virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for

sikkerhed og sundhed organiseres.

Stk. 2.

Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med

sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende

afdeling

eller det pågældende arbejdsområde.

Stk. 3.

De ansatte

skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert

arbejdslederområde

til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de

ansattes sikkerhed og sundhed.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at

forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af

loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter