Spring til indhold

Retsinformation

Fastansat modtog ikke sygedagpenge på g-dagene

KEN nr 9465 af 26/02/2007Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet26. juni 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fastansat

modtog ikke sygedagpenge på g-dagene

X Arbejdsløshedskasse har ved brev af 20. december 2006

bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt A

er

forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i

forbindelse med arbejdsophøret for M, CPR-nr. mmmmmmmmmm.

Sagen blev behandlet på møde den 22. februar 2007.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at A er forpligtet til at betale

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med M’s

fratræden

som salgsassistent den 30. september 2006.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at

sygefravær i ansættelsesperioden efter § 1, stk. 4 i

bekendtgørelsen

om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag medfører, at den periode

beskæftigelsen skal ligge i forlænges bagud fra sygefraværets start.

Nævnet har herefter lagt vægt på, at forpligtelsen til

at betale dagpengegodtgørelse er indtrådt ved fratrædelsen, da M inden for de

sidste 4 uger forud for sygefraværets start den 1. august 2006 ifølge det

oplyste har været beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst svarende til fuld

overenskomstmæssig

arbejdstid i 2 uger.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at M meldte sig

ledig den 2. oktober 2006, hvorfor der således ikke foreligger bortfaldsgrund

efter reglen om modtagelse af sygedagpenge i § 6, stk. 1, nr. 7 i

bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at der efter de øvrige

Læs alt

foreliggende oplysninger i sagen ikke foreligger andre bortfaldsgrunde efter

§ 6, stk. 1 i bekendtgørelsen.

Det bemærkes, at arbejdsgivers krav om betaling for

12,5 timers afspadsering ikke influerer på kravet om betaling for g-dage, da

de

2 krav udspringer af forskellige retsgrundlag.

Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til M.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i

arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. august

2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6, stk. 1 og 11 i

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11.

juli

2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003.

Dagpengegodtgørelsen for den 2. og 3. oktober 2006

udgør i alt kr. 1334,00, som skal indbetales af A (CVR-nr. aaaaaaaa) til

Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.

På ankenævnets vegne

FF

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

M

A

Arbejdsdirektoratet, kontor Y 4

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at M fra

den 1. marts 2005 var ansat på deltid 29,5 timer om ugen som salgsassistent

hos

A, der i brev af 25. juli 2006 opsagde hende til fratræden den 31. august

2006,

som efter forhandling af faglig afdeling forlængedes til 30. september 2006.

Opsigelsen var begrundet med 120 dages sygdom.

Det fremgår endvidere, at M var sygemeldt fra den 1.

august 2006, og af ledighedserklæring fremgår det, at hun meldte sig ledig

mandag

den 2. oktober 2006.

Efter

sin fratræden rettede M henvendelse til X Arbejdsløshedskasse om, at der ikke

er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved arbejdsophøret

den 30. september 2006.

A-kassen har ved breve af 30. november og 14. december

2006 anmodet arbejdsgiver om at udbetale 2 hele g-dage for den 2. og 3.

oktober

2006 til medlemmet. Arbejdsgiver har i brev af 9. januar 2007 svaret

a-kassen,

at medlemmet skylder arbejdsgiver kr. 1794 for afspadsering, hvorfor

arbejdsgiver

har et resttilgodehavende.

A-kassen har ved brev af 20. december 2006 anmodet

Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt arbejdsgiver er

forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den

manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til

medlemmet.

Sekretariatet har hørt arbejdsgiveren vedrørende klagen

samt bedt denne udfylde et spørgeskema. Arbejdsgiver har indsendt udfyldte

spørgeskema, hvoraf fremgår, at medlemmet var ansat på deltid, at

beskæftigelseskravet var opfyldt, samt at medlemmet skyldte for 12,5 timer,

hvorfor et tilgodehavende var i arbejdsgivers favør.

A-kassen har ligeledes indsendt udfyldt spørgeskema,

hvoraf fremgår, at beskæftigelseskravet var opfyldt, samt at der ikke forelå

bortfaldsgrunde.

A-kassen har endvidere i brev af 23. januar 2007

oplyst, at medlemmet ikke var sygemeldt de 2 første ledighedsdage, da hun

meldte sig ledig og til rådighed den 2. oktober 2006. Vedrørende

arbejdsgivers

krav om betaling for 12,5 timer oplyses det, at dette spørgsmål behandles af

faglig afdeling, som har tilskrevet arbejdsgiver, at dette ikke har noget med

g-dage at gøre.

Arbejdsgiver har ikke haft bemærkninger hertil.

2. Regler

Lovbekendtgørelse

nr. 874 af 11. september 2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidrag fra

arbejdsgivere

§ 84.

Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af

opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37

af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet

til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler

arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. pkt.

omhandlede

beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld

dagpengegodtgørelse.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste

4

uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld

overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1)

hvis det godtgøres,

at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages

sygedagpenge

eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2)

hvis afskedigelsen

væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3)

hvis arbejdsophøret

skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er

nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4)

hvis medlemmet har

været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i

henhold

til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme

person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5.

Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest

muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets

arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en

erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan

senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode

medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til

dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er

afgivet

til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6.

Hvis

dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har

arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at

få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet

utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med

henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling

af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke

dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen

fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til

medlemmet.

§ 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7.

Samtidig

med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen

sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer

afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er

berettiget

til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til

Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af

ankenævnet.

Stk. 8.

Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for

Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for

anden

administrativ myndighed.

Stk. 9.

Krav mod

arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med

tillæg af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis

kravet ikke betales inden for den fastsatte frist.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af

Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af

bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at

dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i

stk. 3

nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om

betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets

behandling af sager efter stk. 7 og 8.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om

dagpengegodtgørelse

for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse

nr. 491 af 12. juni 2003

§ 1.

En

arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1.

og

2. ledighedsdag, hvis medlemmet

1)

bliver ledigt som

følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord

og

lignende,

2)

har været ansat som

lønmodtager, og

3)

har indtjent en løn i

ansættelsen.

Stk. 2.

Ved

»G-dage« forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én »G-dag« er

én

ledighedsdag.

Stk. 3.

En

arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4

uger

i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til

fuld

overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan

anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i

bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4.

Den

periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud,

hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie,

overenskomstmæssige

fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i

ansættelsen.

Stk. 5.

En

arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i

et

kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun

skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6.

Betaling

for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes

arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af

betalingen for en G-dag.

§ 2.

Et

medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er

fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for

fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag

og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen

for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

Bortfaldsgrunde m.v.

§ 6.

En

arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når

1)

medlemmet inden

ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse

svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme

arbejdsgiver,

2)

arbejdsgiveren er ude

af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

3)

afskedigelsen/arbejdsophøret

væsentligst skyldes medlemmet,

4)

arbejdsophøret

skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er

nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

5)

arbejdsophøret

skyldes force majeure,

6)

medlemmet er i fuld

beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

7)

medlemmet i

tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på

G-dagene,

8)

medlemmet er

tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

9)

medlemmet har været

vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen

har

varet mindst 3 måneder, eller

10)

medlemmet har været i

beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

{ }

Manglende betaling

§ 11.

Et

medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale

for G-dage, hvis

1)

arbejdsgiveren ikke

betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2)

medlemmet beder

a-kassen om hjælp, og

3)

a-kassen finder, at

medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2.

A-kassen

sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til

medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren

ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget,

lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3.

Samtidig

med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet

indstilling

til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets

afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og

a-kassen.

Stk. 4.

Hvis en

arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen

har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets

Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5.

Finder

Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal

arbejdsgiveren

betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af

afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes

til

Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til

direktoratet

og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter