Spring til indhold

Retsinformation

Ikke egen skyld, da medlem ikke drev egen virksomhed ved siden af

KEN nr 9287 af 06/01/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet8. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ikke

egen skyld, da medlem ikke drev egen virksomhed ved siden af

X Arbejdsløshedskasse har ved brev af 9. august 2005 bedt

Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt A er

forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i

forbindelse med arbejdsophøret for M, CPR-nr. mmmmmmmmmm.

Sagen blev behandlet på møde den 5. januar 2006.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at A er forpligtet til at betale

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med M’s

fratræden

som skrædder den 31. marts 2005.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at sygefravær i

ansættelsesperioden efter § 1, stk. 4 i bekendtgørelsen om

dagpengegodtgørelse

for 1. og 2. ledighedsdag medfører, at den periode beskæftigelsen skal ligge

i

forlænges bagud fra sygefraværet.

Da M var ansat på fuld tid, lægges det til grund, at hun inden

for de sidste 4 uger forud for sygefraværets start den 22. december 2004 har

været beskæftiget hos arbejdsgiver mindst svarende til fuld

overenskomstmæssig

arbejdstid i 2 uger. Beskæftigelseskravet er herved opfyldt, og forpligtelsen

til at betale dagpengegodtgørelse derfor er indtrådt ved fratrædelsen.

Nævnet har herefter noteret sig arbejdsgivers bemærkninger om,

-

at M havde tilegnet

sig varer hos arbejdsgiver

-

Læs alt

at hun sideløbende

drev selvstændig virksomhed

-

at hun efter 1.

december 2004, hvor hun havde opnået 3 måneders opsigelse og ret til

dagpenge,

opførte sig konfrontationssøgende og

-

at hun udeblev fra

medarbejdersamtalen den 22. december 2004.

Nævnet har endvidere noteret sig, at arbejdsgivers opsigelse er

begrundet med, at arbejdsgiver ikke længere kunne opretholde tilliden til M.

Nævnet har lagt vægt på, at A som sagen foreligger oplyst har

givet M hendes normale opsigelsesvarsel, ikke har foretaget politianmeldelse

og

ikke har dokumenteret, at hun sideløbende drev selvstændig virksomhed.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at Skat har oplyst, at hun var

momsregistreret

til den 30. juni 2004.

På denne baggrund har nævnet fundet, at opsigelsen ikke

væsentligst er M’s skyld, hvorfor der således ikke foreligger

bortfaldsgrund i

henhold til § 6, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for

1.

og 2. ledighedsdag.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at der efter de øvrige

foreliggende oplysninger i sagen ikke ses at foreligge andre bortfaldsgrunde

efter § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen.

Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt dagpengegodtgørelse for

1. og 2. ledighedsdag til M.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i

arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august

2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6 og 11 i Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af

12.

juni 2003.

Dagpengegodtgørelsen for den 1. og 4. april 2005 udgør i alt

kr. 1308,00, som skal indbetales af A til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger

efter modtagelsen af afgørelsen.

På ankenævnets vegne

XX

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de

følgende sider.

Kopi til:

M

A

Arbejdsdirektoratet, kontor Y 1

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at M fra den 1. juli 2004 var ansat på

fuld tid som skrædder hos A, der i brev af 29. december 2004 opsagde hende

til

fratræden den 31. marts 2005. Opsigelsen var begrundet med, at arbejdsgiver

ikke længere havde tillid til hende.

Det fremgår af sagen, at medlemmet var sygemeldt fra den 22.

december 2004 og af hendes dagpengekort fremgår, at hun var ledig på

g-dagene.

Efter

sin fratræden rettede M henvendelse til X Arbejdsløshedskasse om, at der ikke

er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved arbejdsophøret

den 31. marts 2005.

Medlemmet afgav på arbejdsgivers anmodning den 6. juni 2005 en

tro- og loveerklæring om, at hun var ledig på g-dagene og ikke drev

selvstændig

virksomhed disse dage.

A-kassen har ved brev af 14. juli 2005 anmodet arbejdsgiver om

at udbetale 2 hele g-dage til medlemmet. Arbejdsgiver har telefonisk meddelt,

at han ikke vil betale, da medlemmet drev selvstændig virksomhed ved siden af

og ikke var til rådighed.

Herefter har a-kassen ved brev af 9. august 2005 anmodet

Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt arbejdsgiver er

forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til

medlemmet.

Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den manglende

betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.

Sekretariatet har hørt parterne vedrørende klagen.

Arbejdsgiver har i faxbrev af 31. august 2005 til nævnet

redegjort for sagen. Det er heri blandt andet anført, at medlemmet tilegnede

sig varer, sideløbende drev selvstændig virksomhed og efter 1. december 2004,

hvor hun havde opnået 3 måneders opsigelse og ret til dagpenge, opførte sig

konfrontationssøgende.

Endvidere er anført, at hun udeblev fra en medarbejdersamtale fastsat til den

22. december 2004.

A-kassen har indsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf fremgår, at

medlemmet

var ansat på fuld tid, at

beskæftigelseskravet var opfyldt, samt at der ikke forelå bortfaldsgrunde. I

brev af 20. september 2005 har a-kassen anført, at

der ikke er egen skyld, da medlemmet blev

opsagt med normalt varsel, ikke er blevet politianmeldt og der ikke er

indikationer på, at medlemmet drev egen virksomhed. A-kassen finder derfor

ikke, at det kan fastslås, at medlemmet havde den væsentligste skyld i

opsigelsen.

Sekretariatet har den 20. december 2005 forespurgt Skat, der

oplyste, at medlemmet var momsregistreret til den 30. juni 2004.

2. Regler

Lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Bidrag fra arbejdsgivere

§ 84.

Til et medlem

betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og

tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det

højeste

dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele

kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en

dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede

beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld

dagpengegodtgørelse.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste

4

uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld

overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1)

hvis det godtgøres,

at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages

sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2)

hvis afskedigelsen

væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3)

hvis arbejdsophøret

skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er

nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4)

hvis medlemmet har

været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i

henhold

til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme

person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5.

Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens

2.

lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter

medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr.

1.

Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse

m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret

til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er

afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6.

Hvis

dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har

arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at

få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet

utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med

henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling

af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke

dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen

fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til

medlemmet.

§ 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7.

Samtidig med

udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med

en

begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i

sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til

dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til

Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af

ankenævnet.

Stk. 8.

Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for

Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for

anden

administrativ myndighed.

Stk. 9.

Krav mod

arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg

af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden

for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved

udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10.

Finansstyrelsen kan indhente oplysninger hos skattemyndigheder og andre

myndigheder om arbejdsgiveren, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen

af det skyldige beløb efter stk. 7.

Stk. 11.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte

regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over

de

i stk. 3 nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere

regler

om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets

behandling af sager efter stk. 7 og 8.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af

11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret

ved

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003

§ 1.

En arbejdsgiver

skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag,

hvis medlemmet

1)

bliver ledigt som

følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord

og

lignende,

2)

har været ansat som

lønmodtager, og

3)

har indtjent en løn i

ansættelsen.

Stk. 2.

Ved

"G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én

"G-dag" er én ledighedsdag.

Stk. 3.

En

arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4

uger

i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til

fuld

overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan

anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i

bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4.

Den periode,

som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i

perioden

er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage,

søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 5.

En

arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i

et

kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun

skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6.

Betaling for

en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes

arbejdsmarkedsbidrag,

ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

§ 2.

Et medlems

G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt,

hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis

medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft

fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen

1.

ledighedsdag.

Bortfaldsgrunde m.v.

§ 6.

En arbejdsgiver

skal ikke betale for G-dage til et medlem, når

1)

medlemmet inden

ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse

svarende

til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,

2)

arbejdsgiveren er ude

af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

3)

afskedigelsen/arbejdsophøret

væsentligst skyldes medlemmet,

4)

arbejdsophøret

skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er

nødvendigt

på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

5)

arbejdsophøret

skyldes force majeure,

6)

medlemmet er i fuld

beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

7)

medlemmet i

tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på

G-dagene,

8)

medlemmet er

tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

9)

medlemmet har været

vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen

har

varet mindst 3 måneder, eller

10)

medlemmet har været i

beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

{ }

Manglende betaling

§ 11.

Et medlems

a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for

G-dage, hvis

1)

arbejdsgiveren ikke

betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2)

medlemmet beder

a-kassen om hjælp, og

3)

a-kassen finder, at

medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2.

A-kassen

sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til

medlemmet

inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke

betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger

a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3.

Samtidig med

at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet

indstilling

til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets

afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og

a-kassen.

Stk. 4. Hvis en

arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har

lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns

behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5.

Finder Arbejdsmarkedets

Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren

betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af

afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes

til

Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til

direktoratet

og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter