Fast ansættelse på nedsat tid eller løst ansættelse men efter arbejdsplan
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Fast
ansættelse på nedsat tid eller løst ansættelse men efter arbejdsplan
X Arbejdsløshedskasse har ved brev af 7. februar 2005
bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt AG
er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i
perioden 18. juni til 11. august 2004 til M, CPR-nr. mmmmmmmmmm.
Sagen blev behandlet på møde den 18. august 2005.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder, at AG ikke er forpligtet til at
betale M dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i perioden 18. juni
til
11. august 2004 i forbindelse med ansættelsen som kontorassistent.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at M ifølge
ansættelsesaftalen var ansat til minimum 19 timers ugentligt arbejde og på,
at
det var aftalt, at M skulle arbejde mandag, tirsdag og torsdag.
På dette grundlag har nævnet fundet, at M som udgangspunkt var
ansat på nedsat tid. Det forhold, at M i en del uger havde merarbejde,
således
at hun i disse uger arbejdede 37 timer ugentligt, finder nævnet ikke udgør en
sådan ændring af det i ansættelsesaftalen foreskrevne, at den må anses for
bortfaldet. Det bemærkes i den forbindelse, at ansættelsesvilkårene ej heller
formelt blev ændret.
Det tilføjes for fuldstændighedens skyld, at M hele tiden har
vidst, hvornår hun skulle arbejde.
På baggrund af ovenstående kan M herefter ikke anses som fratrådt
i ansættelsesperioden, hvorfor de af a-kassen krævede løbende g-dage ikke er
berettigede.
Da a-kassen ikke har krævet g-dage i forbindelse med M’s
Læs alt
arbejdsophør den 31. januar 2005, er arbejdsgiver ikke forpligtet til at
betale
nogen dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt dagpengegodtgørelse for 1.
og 2. ledighedsdag til medlemmet.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i
arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august
2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 2 og 11 i Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af
12.
juni 2003.
På ankenævnets vegne
XX
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
M
AG
1. Sagsforløb
Det fremgår af sagen, at M fra den 1. februar 2004 var
ansat på fast nedsat tid med minimum 19 timer om ugen som kontorassistent hos
AG. Ansættelsen var tidsbegrænset til den 31. januar 2005. Der var
opsigelsesvarsel efter funktionærloven, men arbejdsgiver havde udstedt
frigørelsesattest.
Det fremgår videre af sagen, at M rettede henvendelse til X
Arbejdsløshedskasse om, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og
2. ledighedsdag i perioden 18. juni til 11. august 2004.
A-kassen har ved brev af 15. december 2004 anmodet AG om at
udbetale 16 løbende g-dage til M for perioden 18. juni til 11. august 2004.
M meddelte i brev af 15. december 2004 til a-kassen, at AG ikke
ville betale disse g-dage. Hun har endvidere i brev af 20. januar 2005
bekræftet, at hun efter en vagtplan arbejdede mandag, tirsdag og torsdag.
Herefter har a-kassen ved brev af 7. februar 2005 anmodet
Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt AG er
forpligtet
til at betale de krævede 16 løbende dagpengegodtgørelser for 1. og 2.
ledighedsdag
til M. I brevet anføres det endvidere, at M uanset der i ansættelsesforholdet
var aftalt et opsigelsesvarsel på grund af den varierende beskæftigelse må
anses for løst ansat.
Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den manglende
betaling af dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag til M.
Sekretariatet har hørt AG vedrørende klagen samt bedt denne
udfylde et spørgeskema. AG har indsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf fremgår,
at
M var fast ansat på deltid med minimum 19 timer om ugen.
A-kassen har på sekretariatets anmodning ligeledes indsendt
udfyldt spørgeskema, hvori blandt andet ovennævnte vagtplan bekræftes.
A-kassen har i brev af 2. maj 2005 til nævnet fastholdt, at det er
berettiget at kræve løbende g-dage.
2. Regler
Lovbekendtgørelse
nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Bidrag fra arbejdsgivere
§ 84.
Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af
opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37
af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til
nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler
arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2.
punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren
fuld dagpengegodtgørelse.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens
forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har
været
beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig
arbejdstid
i 2 uger.
Stk. 3.
Arbejdsgiverens
forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,
1)
hvis det godtgøres,
at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages
sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,
2)
hvis afskedigelsen
væsentligst kan tilregnes medlemmet,
3)
hvis arbejdsophøret
skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er
nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller
4)
hvis medlemmet har
været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i
henhold
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Arbejdsgiverens
forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst
indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.
Stk. 5.
Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest
muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets
arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en
erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest
14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om
at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse
bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til
arbejdsgiveren
senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.
Stk. 6.
Hvis dagpengegodtgørelsen
ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning
fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos
arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på
dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en
skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af
dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke
dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen
fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til
medlemmet.
§ 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.
Stk. 7.
Samtidig med
udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med
en
begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i
sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til
dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til
Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af
ankenævnet.
Stk. 8.
Tvivlsspørgsmål
om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 9.
Krav mod
arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg
af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden
for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved
udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 10.
Finansstyrelsen kan indhente
oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som
er nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb efter stk.
7.
Stk. 11.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af
bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at
dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3
nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om
betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets
behandling af sager efter stk. 7 og 8.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003
§ 1. En
arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1.
og
2. ledighedsdag, hvis medlemmet
1)
bliver ledigt som
følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord
og
lignende,
2)
har været ansat som
lønmodtager, og
3)
har indtjent en løn i
ansættelsen.
Stk. 2.
Ved
"G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én
"G-dag" er én ledighedsdag.
Stk. 3.
En arbejdsgiver
skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har
været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld
overenskomstmæssig
arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som
kontrollabel,
beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om
supplerende dagpenge.
Stk. 4.
Den periode, som
beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden
er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage,
søgnehelligdage,
konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.
Stk. 5.
En arbejdsgiver
skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår.
Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale
for
en halv G-dag.
Stk. 6.
Betaling for en
G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes
arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af
betalingen
for en G-dag.
§ 2.
Et
medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er
fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for
fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag
og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen
for fratrædelsen 1. ledighedsdag.
Manglende betaling
§ 11.
Et medlems
a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for
G-dage, hvis
1)
arbejdsgiveren ikke
betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,
2)
medlemmet beder
a-kassen om hjælp, og
3)
a-kassen finder, at
medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.
Stk. 2.
A-kassen sender
herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet
inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke
betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger
a-kassen beløbet ud til medlemmet.
Stk. 3.
Samtidig med at
a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet
indstilling
til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets
afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og
a-kassen.
Stk. 4.
Hvis en
arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har
lagt
et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns
behandling af a-kassens indstilling.
Stk. 5.
Finder
Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal
arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter
modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan
kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et
gebyr
til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Om placering af g-dage i forbindelse med nedsættelse af arbejdstid Retsinformation · 10. april 2006
- Virksomhedsbrand force majeure - bortfaldsgrund Retsinformation · 8. maj 2006
- G-dage. Løs ansættelse som vikar i vikarbureau. Arbejdsgiveren skulle ikke betale for G-dage til medlemmet under vikariaterne, da arbejdstiden i vikariatets løbetid var kendt på forhånd og i denne periode var at betragte som fastansat på nedsat tid. Kun G-dage ved afslutningen af de enkelte vikariater Retsinformation · 1. februar 2006
- Arbejdsgiverforpligtelse for 1. og 2. ledighedsdag ved opsigelse. Spørgsmål om egen skyld Retsinformation · 2. november 2006
- Dagpengegodtgørelse til kontraktansat ved arbejdsophør Retsinformation · 20. marts 2002
- Fastansættelse, arbejdsgiver hævder ferie på g-dage, dette ikke påvist Retsinformation · 30. oktober 2006
Lignende dokumenter
- Bortfaldsgrund, da vikar gav afslag på skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse i 3 dage, idet fastansatte blev længere på barsel Retsinformation · 4. maj 2006
- Afslag på tilbudt arbejde, men tilbudet fremsat for sent efter ansættelsens ophør derfor ikke bortfaldsgrund Retsinformation · 10. april 2006
- Løs ansættelse, arbejdsgiver hævder vagtplan men dette kan alene anses for tilfældet for visse vagter aftalt forud på personalemøder Retsinformation · 10. april 2006
- Arbejdsgiver havde betalt løn for 1 dag efter fratrædelsen, hvilket blev anset som betaling for g-dage, således at a-kassen kunne kræve et eventuelt restbeløb af arbejdsgiver. Det havde ingen betydning for afgørelsen, at medlemmet i en periode havde været ansat med offentligt tilskud til lønnen, da tilskuddet var ophørt før fratrædelsen. Retsinformation · 28. august 2006
- Løst ansat vikar i visse tilfælde arbejdet efter en plan Retsinformation · 10. august 2006
- Medlem blev opsagt i henhold til ansættelseskontraktens bestemmelse om 120 dages sygdom, hvilket ikke udgjorde bortfaldsgrund efter reglen om egen skyld, da sygdom ikke kunne betragtes som værende den ansattes skyld Retsinformation · 1. august 2008