Spring til indhold

Retsinformation

Fast ansættelse på nedsat tid eller løst ansættelse men efter arbejdsplan

KEN nr 9915 af 09/08/2005Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet3. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fast

ansættelse på nedsat tid eller løst ansættelse men efter arbejdsplan

X Arbejdsløshedskasse har ved brev af 7. februar 2005

bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt AG

er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i

perioden 18. juni til 11. august 2004 til M, CPR-nr. mmmmmmmmmm.

Sagen blev behandlet på møde den 18. august 2005.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at AG ikke er forpligtet til at

betale M dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i perioden 18. juni

til

11. august 2004 i forbindelse med ansættelsen som kontorassistent.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at M ifølge

ansættelsesaftalen var ansat til minimum 19 timers ugentligt arbejde og på,

at

det var aftalt, at M skulle arbejde mandag, tirsdag og torsdag.

På dette grundlag har nævnet fundet, at M som udgangspunkt var

ansat på nedsat tid. Det forhold, at M i en del uger havde merarbejde,

således

at hun i disse uger arbejdede 37 timer ugentligt, finder nævnet ikke udgør en

sådan ændring af det i ansættelsesaftalen foreskrevne, at den må anses for

bortfaldet. Det bemærkes i den forbindelse, at ansættelsesvilkårene ej heller

formelt blev ændret.

Det tilføjes for fuldstændighedens skyld, at M hele tiden har

vidst, hvornår hun skulle arbejde.

På baggrund af ovenstående kan M herefter ikke anses som fratrådt

i ansættelsesperioden, hvorfor de af a-kassen krævede løbende g-dage ikke er

berettigede.

Da a-kassen ikke har krævet g-dage i forbindelse med M’s

Læs alt

arbejdsophør den 31. januar 2005, er arbejdsgiver ikke forpligtet til at

betale

nogen dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt dagpengegodtgørelse for 1.

og 2. ledighedsdag til medlemmet.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i

arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august

2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 2 og 11 i Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af

12.

juni 2003.

På ankenævnets vegne

XX

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

M

AG

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at M fra den 1. februar 2004 var

ansat på fast nedsat tid med minimum 19 timer om ugen som kontorassistent hos

AG. Ansættelsen var tidsbegrænset til den 31. januar 2005. Der var

opsigelsesvarsel efter funktionærloven, men arbejdsgiver havde udstedt

frigørelsesattest.

Det fremgår videre af sagen, at M rettede henvendelse til X

Arbejdsløshedskasse om, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og

2. ledighedsdag i perioden 18. juni til 11. august 2004.

A-kassen har ved brev af 15. december 2004 anmodet AG om at

udbetale 16 løbende g-dage til M for perioden 18. juni til 11. august 2004.

M meddelte i brev af 15. december 2004 til a-kassen, at AG ikke

ville betale disse g-dage. Hun har endvidere i brev af 20. januar 2005

bekræftet, at hun efter en vagtplan arbejdede mandag, tirsdag og torsdag.

Herefter har a-kassen ved brev af 7. februar 2005 anmodet

Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt AG er

forpligtet

til at betale de krævede 16 løbende dagpengegodtgørelser for 1. og 2.

ledighedsdag

til M. I brevet anføres det endvidere, at M uanset der i ansættelsesforholdet

var aftalt et opsigelsesvarsel på grund af den varierende beskæftigelse må

anses for løst ansat.

Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den manglende

betaling af dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag til M.

Sekretariatet har hørt AG vedrørende klagen samt bedt denne

udfylde et spørgeskema. AG har indsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf fremgår,

at

M var fast ansat på deltid med minimum 19 timer om ugen.

A-kassen har på sekretariatets anmodning ligeledes indsendt

udfyldt spørgeskema, hvori blandt andet ovennævnte vagtplan bekræftes.

A-kassen har i brev af 2. maj 2005 til nævnet fastholdt, at det er

berettiget at kræve løbende g-dage.

2. Regler

Lovbekendtgørelse

nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidrag fra arbejdsgivere

§ 84.

Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af

opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37

af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til

nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler

arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2.

punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren

fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens

forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har

været

beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig

arbejdstid

i 2 uger.

Stk. 3.

Arbejdsgiverens

forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1)

hvis det godtgøres,

at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages

sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2)

hvis afskedigelsen

væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3)

hvis arbejdsophøret

skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er

nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4)

hvis medlemmet har

været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i

henhold

til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.

Arbejdsgiverens

forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst

indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5.

Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest

muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets

arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en

erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest

14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om

at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse

bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til

arbejdsgiveren

senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6.

Hvis dagpengegodtgørelsen

ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning

fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos

arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på

dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en

skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af

dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke

dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen

fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til

medlemmet.

§ 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7.

Samtidig med

udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med

en

begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i

sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til

dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til

Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af

ankenævnet.

Stk. 8.

Tvivlsspørgsmål

om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 9.

Krav mod

arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg

af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden

for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved

udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10.

Finansstyrelsen kan indhente

oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som

er nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb efter stk.

7.

Stk. 11.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter

efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af

bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at

dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3

nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om

betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets

behandling af sager efter stk. 7 og 8.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003

§ 1. En

arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1.

og

2. ledighedsdag, hvis medlemmet

1)

bliver ledigt som

følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord

og

lignende,

2)

har været ansat som

lønmodtager, og

3)

har indtjent en løn i

ansættelsen.

Stk. 2.

Ved

"G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én

"G-dag" er én ledighedsdag.

Stk. 3.

En arbejdsgiver

skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har

været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld

overenskomstmæssig

arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som

kontrollabel,

beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om

supplerende dagpenge.

Stk. 4.

Den periode, som

beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden

er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage,

søgnehelligdage,

konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 5.

En arbejdsgiver

skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår.

Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale

for

en halv G-dag.

Stk. 6.

Betaling for en

G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes

arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af

betalingen

for en G-dag.

§ 2.

Et

medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er

fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for

fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag

og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen

for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

Manglende betaling

§ 11.

Et medlems

a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for

G-dage, hvis

1)

arbejdsgiveren ikke

betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2)

medlemmet beder

a-kassen om hjælp, og

3)

a-kassen finder, at

medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2.

A-kassen sender

herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet

inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke

betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger

a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3.

Samtidig med at

a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet

indstilling

til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets

afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og

a-kassen.

Stk. 4.

Hvis en

arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har

lagt

et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns

behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5.

Finder

Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal

arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter

modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan

kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et

gebyr

til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter