Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Gældende udgave: LBK nr 399 af 05/04/2024
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 608 afgørelser
Retsinformation 531, Domsdatabasen 35, Arbejdsretten m.fl. 16, Landsskatteretten 16, Klagenævn (Nævnenes Hus) 6, Det finansielle ankenævn 4
- § 2 a 237
- § 2 157
- § 1 145
- § 7 114
- § 6 a 88
- § 7 a 69
- § 5 a 63
- § 3 42
- § 5 23
- § 4 16
- § 6 11
- § 1 a 7
- § 9 6
- § 5 b 4
- § 8 a 3
De nyeste afgørelser
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - medhold Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - kompetence - afvisning Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - etnisk oprindelse, hudfarve og race - afskedigelse - kommuner - repressalier - ej handicap - ej medhold Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - kommuner - rimelig tilpasning - ej medhold Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn – etnisk oprindelse, hudfarve og race - religion og tro - arbejdsvilkår - ligeløn - chikane - repressalier - sexchikane - ej medhold Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - parts- og vidneforklaringer Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - medhold Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - rimelig tilpasning - ej medhold Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uddannelse - er handicap - rimelig tilpasning - ej medhold Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - afskedigelse - parts- og vidneforklaringer Retsinformation · 16. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af lov om forbud mod forskelsbehandling
på arbejdsmarkedet m.v.
1)
Herved bekendtgøres lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v., jf. lovbekendtgørelsen 756 af 30. juni 2004 med de
ændringer, der følger af lov nr. 1417 af 22. december 2004.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Ved
forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte
forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk
anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller
etnisk oprindelse.
Stk. 2.
Der
foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race,
hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder,
handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end
en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende
situation.
Stk. 3.
Der
foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium
eller
en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt
race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering
eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder
eller
Læs alt
med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende
bestemmelse,
betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og
midlerne
til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. dog § 2 a.
Stk. 4.
Chikane
skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til
en persons race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle
orientering, alder, handicap eller nationale, sociale eller etniske
oprindelse
finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed
og
skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt
klima
for den pågældende.
Stk. 5.
En
instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af race, hudfarve,
religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap
eller national, social eller etnisk oprindelse betragtes som
forskelsbehandling.
Stk. 6.
Loven
finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende beskyttelse mod
forskelsbehandling følger af en kollektiv overenskomst, jf. dog stk. 7.
Stk. 7.
Loven
finder ikke anvendelse, hvis et forbud mod forskelsbehandling på grund af
alder
og handicap følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, der som minimum
svarer til bestemmelserne i det i bilag 1 til loven optrykte direktiv nr.
2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til
beskæftigelse og erhverv.
§ 1 a.
Forsvarsministeren kan efter høring af de berørte organisationer undtage
væbnede styrker i aktiv tjeneste fra forbuddet mod forskelsbehandling på
grund
af alder og handicap i denne lov.
Kapitel 2
Forbud mod forskelsbehandling
§ 2.
En
arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige
stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med
hensyn til
løn-
og arbejdsvilkår.
Stk. 2.
Forskelsbehandling
med hensyn til lønvilkår foreligger, hvis der ikke ydes lige løn for samme
arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.
Stk. 3.
En
lønmodtager, hvis løn i strid med stk. 1 er lavere end andres, har krav
på
forskellen.
§ 2 a.
Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i
betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang
til
beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i
beskæftigelse,
eller for at give en person med handicap adgang til uddannelse. Dette gælder
dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde.
Lettes denne byrde i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige
foranstaltninger,
anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor.
§ 3.
En
arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansatte, for så vidt angår adgang til
erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og
omskoling.
Stk. 2.
Forbuddet
mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der driver vejlednings- og
uddannelsesvirksomhed
som nævnt i stk. 1, og enhver, der anviser beskæftigelse.
Stk. 3.
Forbuddet
mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der fastsætter bestemmelser og
træffer afgørelse om adgang til at udøve selvstændigt erhverv.
Stk. 4.
Forbuddet
mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der træffer beslutning om
medlemskab
af og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, og de
fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.
§ 4.
En
arbejdsgiver må ikke i forbindelse med eller under ansættelsen af en
lønmodtager anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger om
dennes race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle
orientering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse.
§ 5.
Det
må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse eller
erhvervsuddannelse
søges eller foretrækkes en person af en bestemt race, hudfarve, religion
eller
tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller
etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap. Det må
heller
ikke angives, at der ikke ønskes en person med de i 1. pkt. nævnte kendetegn.
§ 5 a.
Bestemmelser i individuelle eller kollektive aftaler og overenskomster og i
virksomheders interne reglementer m.v., som er i strid med forbuddet mod
forskelsbehandling i §§ 2-5, er ugyldige. Dette gælder også bestemmelser
i
vedtægter m.v. for selvstændige erhverv og for arbejdsgiver- og
lønmodtagerorganisationer.
Stk. 2.
Bestemmelser i aftaler og i virksomheders reglementer m.v., som vedrører mere
end én arbejdsgiver, er ligeledes ugyldige, hvis de hjemler
forskelsbehandling
på grund af et af de i § 1, stk. 1, omfattede kriterier inden for
de
i §§ 2-5 nævnte områder. Dette gælder også bestemmelser i vedtægter m.v.
for selvstændige erhverv.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 er loven ikke til hinder for opretholdelsen af
gældende aldersgrænser fastsat i eller aftalt i henhold til kollektive
aftaler
og overenskomster, forudsat at disse aldersgrænser er objektivt og rimeligt
begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne
til
at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Stk. 4.
Uanset § 2,
stk.1, er loven ikke til hinder for bestemmelser i individuelle eller
kollektive aftaler og overenskomster om ophør af ansættelsesforholdet, når
lønmodtageren fylder 65 år.
§ 5 b.
Lovens bestemmelser kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for
lønmodtageren.
Kapitel 3
Undtagelser
§ 6.
Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, religion
eller
tro i §§ 2-5 gælder ikke for arbejdsgivere, hvis virksomhed har som sit
udtrykte formål at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt
eller
en bestemt trosretning, og hvor lønmodtagerens politiske anskuelse, religiøse
overbevisning eller trosretning må anses for at være af betydning for
virksomheden.
Stk. 2.
Såfremt det
ved visse former for erhvervsudøvelse og uddannelser er af afgørende
betydning,
at udøveren er af en bestemt race, politisk anskuelse, seksuel orientering
eller national, social eller etnisk oprindelse eller har en bestemt hudfarve,
alder eller et bestemt handicap eller tilhører en bestemt religion eller
trosretning, og kravet om bestemt tilhørsforhold står i rimeligt forhold til
den pågældende erhvervsaktivitet, kan vedkommende minister efter indhentet
udtalelse fra beskæftigelsesministeren fravige bestemmelserne i §§ 2-5.
§ 6 a.
Uanset §§ 2-5 er denne lov ikke til hinder for fastsættelse af
aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger
eller
for anvendelse af alderskriteriet i aktuarberegninger inden for rammerne af
disse ordninger. Anvendelsen af alderskriteriet må ikke medføre
forskelsbehandling
på grund af køn.
Kapitel 4
Godtgørelse, bevisbedømmelse m.v.
§ 7.
Personer, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af §§ 2-4, kan
tilkendes en godtgørelse.
Stk. 2.
En person,
der udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, fordi
denne har fremsat krav om ligebehandling efter §§ 2-4, kan tilkendes en
godtgørelse.
§ 7 a.
Hvis
en person, der anser sig for krænket, jf. §§ 2-4, påviser faktiske
omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte
eller
indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at
ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
§ 8.
Overtrædelse af § 5 straffes med bøde.
Stk. 2.
Er
overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution,
en
fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt
fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan
der
pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 8 a.
Klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race
eller etnisk oprindelse efter denne lov og over overtrædelse af forbuddet i
§ 7,
stk. 2, mod repressalier som følge af krav om ligebehandling uanset race
eller etnisk oprindelse behandles af Institut for Menneskerettigheder efter
reglerne i kapitel 4 i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling.
Stk. 2.
Institut
for Menneskerettigheder kan endvidere efter reglerne i kapitel 4 i lov om
etnisk ligebehandling behandle klager fra en lønmodtager om brud på
bestemmelser i kollektive overenskomster, der indeholder tilsvarende pligt
til
ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse som efter denne lov, hvis
den pågældende godtgør, at vedkommende
faglige
organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet.
Kapitel 5
Ikrafttræden og forhold til anden lovgivning
m.v.
§ 9.
§ 4
finder ikke anvendelse, i det omfang andet følger af særlig lovgivning.
Stk. 2.
Loven er
ikke til hinder for, at der i medfør af anden lov, i medfør af bestemmelser
med
hjemmel i anden lov eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning iværksættes
foranstaltninger, som har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne
for
personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk
anskuelse,
seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med
en
bestemt alder eller med handicap.
Stk. 3.
Loven er
ikke til hinder for, at der iværksættes foranstaltninger til fremme af
beskæftigelsesmuligheder for ældre lønmodtagere og personer med handicap.
Stk. 4.
Med henblik
på at beskytte børn og yngre lønmodtagere er forbuddet mod forskelsbehandling
på grund af alder i lovens §§ 2-5 ikke til hinder for fastsættelse af
aldersgrænser for adgang til beskæftigelse ved lov eller i medfør af lov.
§ 10.
Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
§ 11.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 253 af 7. april 2004 om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., der indeholder ændringer
vedrørende
§ 1, § 2, stk. 4, § 3, stk. 4, §§ 5-
7 a
og § 8 a, samt overskriften til
kapitel 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
2)
Lov nr. 1417 af 22. december 2004 om ændring af lov om
forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., der indeholder
ændringer
vedrørende § 1, § 1 a, § 2 a, § 5,
§ 5 a,
§ 6, § 6 a, § 9, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
3)
Beskæftigelsesministeriet, den, den 12.
januar 2005
Claus Hjort Frederiksen
/E. Edelberg
Bilag 1
RÅDETS DIREKTIV 2000/78/EF
af 27. november
2000
om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til
beskæftigelse og erhverv
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, særlig artikel 13,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
4)
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,
5)
under
henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,
6)
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,
7)
og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til artikel 6 i traktaten om Den
Europæiske Union bygger Unionen på principperne om frihed, demokrati og
respekt
for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt
retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til
fælles, og den respekterer de grundlæggende rettigheder, således som de
garanteres ved den europæiske konvention til beskyttelse af
menneskerettigheder
og grundlæggende frihedsrettigheder, og således som de følger af
medlemsstaternes
fælles forfatningsmæssige traditioner, som generelle principper for
fællesskabsretten.
(2) Princippet om ligebehandling af mænd og kvinder er
fastslået i flere EF-retsakter, særlig i Rådets direktiv 76/ 207/EØF af 9.
februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og
kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse,
forfremmelse
samt arbejdsvilkår.
8)
(3) Når Fællesskabet gennemfører princippet om
ligebehandling, bør det i henhold til EF-traktatens artikel 3, stk. 2,
tilstræbe at fjerne uligheder og at fremme ligestilling mellem mænd og
kvinder,
da kvinder ofte er ofre for dobbelt diskrimination.
(4) Alle menneskers ret til lighed for loven og
beskyttelse mod forskelsbehandling er en universel rettighed, der anerkendes
i
verdenserklæringen om menneskerettigheder og FN's konventioner om afskaffelse
af alle former for diskrimination imod kvinder, om borgerlige og politiske
rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og den
europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder, som alle medlemsstaterne har undertegnet. ILO-konvention
nr. 111 forbyder forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.
(5) Det er vigtigt at respektere sådanne grundlæggende
rettigheder og frihedsrettigheder. Dette direktiv anfægter ikke
foreningsfriheden, herunder retten til sammen med andre at oprette og slutte
sig til fagforeninger for at forsvare egne interesser.
(6) Fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende
arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder anerkender betydningen af at
bekæmpe alle former for forskelsbehandling, herunder nødvendigheden af at
træffe passende foranstaltninger til at sikre social og økonomisk integrering
af ældre og personer med handicap.
(7) EF-traktaten omhandler også bestræbelser på at
fremme en samordning af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Med
henblik
herpå blev der i EF-traktaten indføjet et nyt kapitel om beskæftigelse som et
middel til at udvikle en samordnet europæisk strategi for beskæftigelsen med
det formål at fremme en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke.
(8) I retningslinjerne for beskæftigelsen 2000, som blev
godkendt af Det Europæiske Råd i Helsingfors den 10. og 11. december 1999,
understreges behovet for at skabe forudsætninger for et arbejdsmarked, der
fremmer den sociale integrering gennem formulering af et sammenhængende sæt
foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling af grupper som f.eks.
handicappede. Det fremhæves desuden, at der bør lægges særlig vægt på støtte
til ældre arbejdstagere for at øge deres deltagelse i arbejdsstyrken.
(9) Beskæftigelse og erhverv er afgørende områder, når
det gælder om at sikre lige muligheder for alle og bidrage effektivt til, at
alle borgere kan deltage i fuldt omfang i det økonomiske, kulturelle og
sociale
liv, og til den personlige udvikling.
(10) Rådet vedtog den 29. juni 2000 direktiv 2000/43/EF
om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller
etnisk oprindelse,
9)
som i sig selv yder beskyttelse
mod sådanne former for forskelsbehandling på beskæftigelses- og
arbejdsmarkedsområdet.
(11) Forskelsbehandling på grund af religion eller tro,
handicap, alder eller seksuel orientering kan hindre opfyldelsen af målene i
EF-traktaten, særlig opnåelsen af et højt beskæftigelsesniveau og et højt
socialt beskyttelsesniveau, højnelse af levestandarden og livskvaliteten,
økonomisk og social samhørighed og solidaritet samt fri bevægelighed for
personer.
(12) Med henblik herpå bør enhver form for direkte eller
indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder
eller seksuel orientering inden for de områder, der er dækket af dette
direktiv, forbydes overalt i Fællesskabet. Dette forbud mod
forskelsbehandling
bør også gælde for tredjelandsstatsborgere, men det omfatter ikke ulige
behandling på grund af nationalitet, og det berører ikke bestemmelserne om
tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold og deres adgang til beskæftigelse
og erhverv.
(13) Dette direktiv finder ikke anvendelse på ordninger
for social sikring og social beskyttelse, hvis ydelser ikke er sidestillet
med
løn i den betydning, dette udtryk er anvendt i EF-traktatens artikel 141,
eller
på udbetalinger af enhver art fra staten, hvor formålet er adgang til eller
bibeholdelse af beskæftigelsen.
(14) Dette direktiv berører ikke nationale bestemmelser
vedrørende fastsættelse af pensionsalder.
(15) Det er de nationale retslige myndigheder eller
andre kompetente organer, der i overensstemmelse med bestemmelserne i
national
ret eller praksis skal vurdere de faktiske forhold, som giver anledning til
at
formode, at der forekommer direkte eller indirekte forskelsbehandling. Disse
bestemmelser
kan bl.a. give mulighed for på grundlag af statistisk materiale eller på
enhver
anden måde at konstatere, om der foreligger indirekte forskelsbehandling.
(16) Iværksættelse af foranstaltninger, der tager hensyn
til behovene hos personer med handicap på arbejdspladsen, spiller en vigtig
rolle i bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af handicap.
(17) Med forbehold af forpligtelsen til i rimeligt
omfang at foretage tilpasninger af hensyn til personer med handicap kræver
dette direktiv hverken ansættelse, forfremmelse, fortsat ansættelse eller
uddannelse af en person, der ikke er kompetent, egnet og disponibel til at
udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling
eller
at følge en given uddannelse.
(18) Navnlig må dette direktiv ikke medføre, at de
væbnede styrker og politiet, fængselsvæsnet og redningstjenesterne skal være
forpligtet til ansættelse eller fortsat ansættelse af en person, der ikke
opfylder de nødvendige krav for at kunne udføre samtlige opgaver, der kan
blive
pålagt vedkommende under hensyn til det legitime mål at sikre disse
tjenesters
operationelle karakter.
(19) For at medlemsstaterne fortsat kan opretholde deres
væbnede styrkers kapacitet, kan de desuden vælge, at de væbnede styrker eller
dele heraf skal være undtaget fra dette direktivs bestemmelser om handicap og
alder. De medlemsstater, der benytter sig heraf, skal definere undtagelsens
anvendelsesområde.
(20) Der bør vedtages passende, dvs. effektive og
praktiske foranstaltninger med henblik på at tilpasse arbejdspladsen til en
handicappet, f.eks. ved at indrette lokaler eller tilpasse udstyr,
arbejdsmønstre,
opgavefordeling, samt adgang til uddannelse og instruktion.
(21) Når det vurderes, om disse tilpasninger medfører en
uforholdsmæssig stor byrde, bør der navnlig tages hensyn til de finansielle
og
andre omkostninger, der er forbundet hermed, samt til organisationens eller
virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå
offentlige tilskud eller anden støtte.
(22) Dette direktiv berører ikke national ret vedrørende
civilstand og ydelser, der er afhængige heraf.
(23) Under meget begrænsede omstændigheder kan ulige
behandling retfærdiggøres, når en relevant egenskab, der vedrører religion
eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, udgør et regulært og
afgørende
erhvervsmæssigt krav, når målet er legitimt, og kravet står i et rimeligt
forhold hertil. Sådanne omstændigheder bør medtages i de oplysninger, som
medlemsstaterne skal meddele Kommissionen.
(24) Unionen har i sin erklæring nr. 11 om kirkers og
konfessionsløse organisationers status, der er knyttet som bilag til
slutakten
til Amsterdam-traktaten, udtrykkeligt anført, at den respekterer og ikke
anfægter den status i henhold til national lovgivning, som kirker og
religiøse
sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne, samt at den ligeledes
respekterer filosofiske og konfessionsløse organisationers status, og at
medlemsstaterne på baggrund heraf kan opretholde eller fastsætte specifikke
bestemmelser om regulære, legitime og berettigede erhvervsmæssige krav, der
kan
stilles til at udøve en erhvervsmæssig aktivitet.
(25) Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder
er en afgørende forudsætning for, at de mål, der er fastsat i
retningslinjerne
for beskæftigelse, kan nås, og der kan tilskyndes til diversitet i
beskæftigelsen. Ulige behandling på grund af alder kan dog være berettiget
under visse omstændigheder og kræver derfor særlige bestemmelser, der kan
variere alt efter situationen i medlemsstaterne. Det er afgørende at skelne
mellem ulige behandling, der er berettiget, især under hensyn til legitime
beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og
forskelsbehandling, der skal forbydes.
(26) Forbud mod forskelsbehandling bør ikke være til
hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, der har til
formål at forebygge eller opveje ulemper for en gruppe af personer af en
bestemt religion eller tro, med et bestemt handicap, eller af en bestemt
alder
eller seksuel orientering, og sådanne foranstaltninger kan gøre det muligt at
oprette organisationer af personer af en bestemt religion eller tro, med et
bestemt handicap, eller af en bestemt alder eller seksuel orientering, når
deres hovedmål er at fremme disse personers særlige behov.
(27) Rådet har i sin henstilling 86/379/EØF af 24. juli
1986 om beskæftigelsen af handicappede i Fællesskabet
10)
fastlagt en
referenceramme, hvori er opregnet eksempler på positive
særforanstaltninger
til fremme af handicappedes beskæftigelse og uddannelse, og har i sin
resolution af 17. juni 1999 om lige beskæftigelsesmuligheder for mennesker
med
handicap
11)
påpeget betydningen af at tage særligt hensyn
navnlig ved ansættelse, fortsat beskæftigelse og uddannelse og livslang
uddannelse
for handicappede.
(28) Dette direktiv fastsætter mindstekrav og giver
således medlemsstaterne mulighed for at indføre eller opretholde gunstigere
bestemmelser. Gennemførelsen af dette direktiv kan ikke anvendes som
begrundelse for en forringelse af eksisterende vilkår på dette felt i de
enkelte medlemsstater.
(29) Personer, som udsættes for forskelsbehandling på
grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, bør
sikres den fornødne retsbeskyttelse. For at sikre en mere effektiv
retsbeskyttelse,
bør også foreninger eller juridiske personer have beføjelse til efter nærmere
bestemmelser fastlagt af medlemsstaterne, enten på vegne af eller til støtte
for ethvert offer for forskelsbehandling at indtræde som part i en sag uden
at
tilsidesætte nationale procesregler vedrørende repræsentation og forsvar i
retten.
(30) Effektiv gennemførelse af princippet om
ligebehandling forudsætter passende retsbeskyttelse mod repressalier.
(31) Reglerne om bevisbyrde bør tilpasses, når der
umiddelbart synes at foreligge en sag om forskelsbehandling, og bevisbyrden
bør, for at princippet om ligebehandling kan anvendes effektivt, gå over til
sagsøgte, når der fremlægges beviser for en sådan forskelsbehandling.
Sagsøgte
skal imidlertid ikke fremlægge bevis for, at sagsøgeren tilhører en bestemt
religion, har en bestemt tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
(32) Medlemsstaterne behøver ikke at anvende reglerne om
bevisbyrde i sager, hvor domstolen eller en anden kompetent instans skal
undersøge de faktiske omstændigheder. Der skal anvendes procedurer, hvorefter
det er domstolen eller den kompetente instans, der skal undersøge
omstændighederne,
og ikke sagsøgeren, der skal fremlægge beviser herfor.
(33) Medlemsstaterne bør fremme dialogen mellem
arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis med de
ikke-statslige organisationer om de forskellige former for forskelsbehandling
på arbejdspladsen, og om hvordan de bekæmpes.
(34) Behovet for at fremme freden og forsoningen mellem
de vigtigste samfund i Nordirland nødvendiggør særlige bestemmelser i dette
direktiv.
(35) Medlemsstaterne bør fastsætte effektive sanktioner,
der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende
virkning,
og som iværksættes i tilfælde af handlinger, der strider mod forpligtelserne
i
dette direktiv.
(36) Medlemsstaterne kan overlade det til
arbejdsmarkedets parter, efter en fælles anmodning fra disse, at gennemføre
dette direktiv for så vidt angår bestemmelser, som henhører under kollektive
overenskomster, forudsat at medlemsstaterne træffer de fornødne
foranstaltninger for på et hvilket som helst tidspunkt at være i stand til at
sikre de resultater, der er foreskrevet i dette direktiv.
(37) I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet,
jf. artikel 5 i EF-traktaten, kan målet for den påtænkte handling, nemlig at
sikre ensartede vilkår i Fællesskabet med hensyn til beskyttelse af retten
til
ligestilling i relation til beskæftigelse og erhverv, ikke i tilstrækkelig
grad
opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af den påtænkte handlings
omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke
ud
over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Formål
Formålet med dette direktiv er, med henblik på at
gennemføre princippet om ligebehandling i medlemsstaterne, at fastlægge en
generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til
beskæftigelse
og erhverv på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel
orientering.
Artikel 2
Begrebet forskelsbehandling
1. I dette direktiv betyder princippet om
ligebehandling, at ingen må udsættes for nogen form for direkte eller
indirekte
forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde.
2. I henhold til stk. 1
a)
foreligger der
direkte forskelsbehandling, hvis en person af en eller flere af de i artikel
1
anførte grunde behandles ringere, end en anden i en tilsvarende situation
bliver, er blevet eller ville blive behandlet
b)
foreligger der
indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse,
betingelse
eller praksis vil stille personer med en bestemt religion eller tro, et
bestemt
handicap, personer, som tilhører en bestemt aldersgruppe, eller personer med
en
bestemt seksuel orientering, særlig ufordelagtigt i forhold til andre
personer,
medmindre
i)
den pågældende
bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt
mål,
og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, eller
ii
)
medmindre
arbejdsgiveren eller enhver anden person eller organisation omfattet af dette
direktiv, i medfør af den nationale lovgivning er nødt til at træffe passende
foranstaltninger for så vidt angår personer med et bestemt handicap i henhold
til principperne i artikel 5 med henblik på at afhjælpe ufordelagtige
virkninger af denne bestemmelse, dette kriterium eller denne praksis.
3. Chikane betragtes som forskelsbehandling som
defineret i stk. 1, hvis en uønsket optræden i relation til en af de i
artikel 1 anførte grunde finder sted med det formål eller den virkning at
krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtlig, nedværdigende,
ydmygende eller ubehageligt klima. I den forbindelse kan begrebet chikane
defineres i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale lovgivning og
praksis.
4. Enhver instruktion om at
forskelsbehandle
en person af en af de i artikel 1 anførte grunde, betragtes som
forskelsbehandling
som defineret i stk. 1.
5. Dette direktiv berører ikke foranstaltninger fastsat
ved national lovgivning, som i et demokratisk samfund er nødvendige af hensyn
til den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge
forbrydelse, for at beskytte sundheden eller for at beskytte andres
rettigheder
og friheder.
Artikel 3
Anvendelsesområde
1. Inden for rammerne af Fællesskabets beføjelser finder
dette direktiv anvendelse både i den offentlige og den private sektor,
herunder
offentlige organer, på alle personer for så vidt angår:
a)
vilkårene for adgang
til lønnet beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og
erhvervsmæssig beskæftigelse, herunder udvælgelseskriterier og
ansættelsesvilkår, uanset branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet,
herunder i henseende til forfremmelse
b)
adgang til alle typer
af og niveauer for erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig
videreuddannelse og omskoling, herunder praktisk arbejdserfaring
c)
ansættelses- og
arbejdsvilkår, herunder afskedigelse og løn
d)
medlemskab af og
deltagelse i en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation eller en
organisation,
hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, herunder de fordele, sådanne
organisationer
giver medlemmerne.
2. Dette direktiv omfatter ikke forskelsbehandling på
grundlag af nationalitet, og berører ikke bestemmelser og betingelser
vedrørende tredjelandsstatsborgeres og statsløse personers indrejse og ophold
i
medlemsstaterne og heller ikke nogen form for behandling, der skyldes de
pågældende tredjelandsstatsborgeres eller statsløse personers retsstilling.
3. Dette direktiv omfatter ikke udbetalinger af enhver
art fra offentlige eller lignende ordninger, herunder offentlige ordninger
for
social sikring og social beskyttelse eller lignende ordninger.
4. Medlemsstaterne kan fastsætte,
at
i
det omfang dette direktiv vedrører
forskelsbehandling på grund af handicap eller alder, finder det ikke
anvendelse
på tjeneste i de væbnede styrker.
Artikel 4
Erhvervsmæssige krav
1. Uanset artikel 2, stk. 1 og 2, kan
medlemsstaterne bestemme, at ulige behandling, som er baseret på en egenskab,
der har forbindelse med en eller flere af de i artikel 1 anførte grunde, ikke
udgør forskelsbehandling, hvis den pågældende egenskab på grund af karakteren
af bestemte erhvervsaktiviteter eller den sammenhæng, hvori sådanne
aktiviteter
udøves, udgør et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav, forudsat at
målet
er legitimt, og at kravet står i rimeligt forhold hertil.
2. I forbindelse med kirker og andre offentlige eller
private organisationer, hvis etik er baseret på religion eller tro, kan
medlemsstaterne, for så vidt angår disse organisationers erhvervsmæssige
aktiviteter, i deres nationale lovgivning, som gælder på datoen for
vedtagelsen
af dette direktiv, opretholde eller i en kommende lovgivning, som er baseret
på
national praksis, som gælder på datoen for vedtagelsen af dette direktiv,
fastsætte bestemmelser om, at ulige behandling på grund af en persons
religion
eller tro ikke udgør forskelsbehandling, når denne religion eller tro, under
hensyn til disse aktiviteters karakter eller den sammenhæng, de indgår i,
udgør
et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav på baggrund af
organisationens etik. Denne ulige behandling udøves under overholdelse af
medlemsstaternes forfatningsmæssige bestemmelser og principper samt de
generelle
principper i fællesskabsretten og kan ikke berettige til forskelsbehandling
med
anden begrundelse.
Under forudsætning af at dette direktiv i øvrigt overholdes, er
det således ikke til hinder for, at kirker og andre offentlige eller private
organisationer, hvis etik er baseret på religion eller tro, og som handler i
overensstemmelse med den nationale forfatning og lovgivning, kan kræve af
personer, der arbejder for dem, at de har en redelig indstilling til og er
loyale over for organisationens etik.
Artikel 5
Tilpasninger til handicappede i rimeligt omfang
Med henblik på at sikre, at princippet om ligebehandling
af handicappede overholdes, foretages der tilpasninger i rimeligt omfang. Det
betyder, at arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er
hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov, for at give en
handicappet
adgang til beskæftigelse, til at udøve den eller have fremgang i den eller
for
at give vedkommende adgang til uddannelse, medmindre arbejdsgiveren derved
pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Hvis denne byrde i tilstrækkeligt
omfang lettes gennem foranstaltninger, der er normale elementer i den
pågældende
medlemsstats handicappolitik, anses den ikke for at være uforholdsmæssig
stor.
Artikel 6
Berettigelse af ulige behandling på grund af alder
1. Uanset artikel 2, stk. 2, kan medlemsstaterne
bestemme, at ulige behandling på grund af alder ikke udgør
forskelsbehandling,
hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for
rammerne af den nationale ret bl.a. legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds-
og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og hvis midlerne til at opfylde det
pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Der kan bl.a. være tale om følgende former for ulige behandling:
a)
tilvejebringelse af
særlige vilkår for adgang til beskæftigelse og erhvervsuddannelse,
beskæftigelse
og erhverv, herunder betingelser vedrørende afskedigelse og aflønning, for
unge,
ældre arbejdstagere og personer med forsørgerpligt med henblik på at fremme
deres erhvervsmæssige integration eller at beskytte dem
b)
fastsættelse af
minimumsbetingelser vedrørende alder, erhvervserfaring eller anciennitet for
adgang til beskæftigelse eller til visse fordele i forbindelse med
beskæftigelse
c)
fastsættelse af en
maksimal aldersgrænse for ansættelse, som er baseret på uddannelsesmæssige
krav
til den pågældende stilling eller nødvendigheden af at have tilbagelagt en
rimelig
periode i beskæftigelse før pensionering.
2. Uanset artikel 2, stk. 2, kan medlemsstaterne
bestemme, at fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede
sociale sikringsordninger, herunder fastsættelse af forskellige aldersgrænser
for ansatte eller grupper eller kategorier af ansatte, og anvendelse af
alderskriteriet
til aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger ikke udgør
forskelsbehandling på grund af alder, for så vidt dette ikke medfører
forskelsbehandling på grund af køn.
Artikel 7
Positiv særbehandling og
særforanstaltninger
1. For at
sikre
fuld
ligestilling i arbejdslivet er princippet om ligebehandling ikke til hinder
for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller vedtager
særforanstaltninger,
der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til en eller
flere
af de i artikel 1 anførte grunde.
2. For så vidt angår handicappede, er princippet om
ligebehandling ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller
vedtager bestemmelser vedrørende sundhedsbeskyttelse og sikkerhed på
arbejdspladsen, eller for foranstaltninger, der tager sigte på at oprette
eller
opretholde bestemmelser eller faciliteter med henblik på at beskytte eller
fremme deres erhvervsmæssige integration.
Artikel 8
Mindstekrav
1. Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde
bestemmelser, som er gunstigere for beskyttelsen af princippet om
ligebehandling end bestemmelserne i dette direktiv.
2. Gennemførelsen af dette direktiv berettiger under
ingen omstændigheder til at forringe det eksisterende beskyttelsesniveau i
medlemsstaterne over for forskelsbehandling på de områder, der er omfattet af
direktivet.
KAPITEL II
RETSMIDLER OG HÅNDHÆVELSE
Artikel 9
Klageadgang
1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver, der mener sig
krænket, fordi princippet om ligebehandling tilsidesættes i forhold til den
pågældende, kan indgive klage til retslige og/eller administrative instanser,
herunder, hvor de finder det hensigtsmæssigt, til forligsinstanser, med
henblik
på håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv, selv efter at
det forhold, hvori forskelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er
ophørt.
2. Medlemsstaterne sikrer, at foreninger, organisationer
og andre juridiske personer, der efter kriterierne i deres nationale ret har
en
legitim interesse i at sikre, at dette direktivs bestemmelser overholdes, er
berettigede til — enten på vegne af eller til støtte for klageren med
dennes
godkendelse — at indtræde som part i klagen til retslige og/eller
administrative instanser med henblik på håndhævelsen af forpligtelserne i
henhold til dette direktiv.
3. Stk. 1 og 2 berører ikke nationale regler om
tidsfrister for anlæggelse af sager vedrørende princippet om ligebehandling.
Artikel 10
Bevisbyrde
1. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres
nationale retsorden alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det,
når
en person, der mener sig krænket, fordi princippet om ligebehandling
tilsidesættes i forhold til den pågældende, for en domstol eller en anden
kompetent myndighed fremfører faktiske omstændigheder, som giver anledning
til
at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling,
påhviler den indklagede at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er
blevet tilsidesat.
2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at
medlemsstaterne indfører regler for bevisførelse, der er gunstigere for
klageren.
3. Stk. 1 finder ikke anvendelse i straffesager.
4. Stk. 1, 2 og 3 finder ligeledes anvendelse på
sager som nævnt i artikel 9, stk. 2.
5. Medlemsstaterne behøver ikke at anvende stk. 1
på sager, hvor det er en domstol eller en anden kompetent instans, der skal
undersøge sagens faktiske omstændigheder.
Artikel 11
Beskyttelse modrepressalier
Medlemsstaterne indfører i deres retsorden de nødvendige
foranstaltninger til at beskytte arbejdstagere mod afskedigelse eller anden
ufordelagtig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage
inden
for virksomheden eller enhver form for retsforfølgning med det formål at
sikre,
at princippet om ligebehandling iagttages.
Artikel 12
Formidling af information
Medlemsstaterne påser, at de bestemmelser, der vedtages
i medfør af dette direktiv, og de relevante bestemmelser, der allerede finder
anvendelse, på hele deres område bringes til de berørte personers kendskab
ved
hjælp af alle egnede midler, f.eks. på arbejdspladserne.
Artikel 13
Dialog mellem arbejdsmarkedets parter
1. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med
nationale traditioner og national praksis passende foranstaltninger til at
tilskynde til dialog mellem arbejdsmarkedets parter med henblik på at fremme
ligebehandling, herunder gennem tilsyn med praksis på arbejdspladserne,
kollektive overenskomster, regler for god opførsel, forskning eller
udveksling
af erfaringer og god praksis.
2. Når det er i overensstemmelse med nationale
traditioner og national praksis, tilskynder medlemsstaterne arbejdsmarkedets
parter til på passende niveau og under hensyntagen til deres autonomi, at
indgå
aftaler indeholdende regler om forbud mod forskelsbehandling på de i artikel
3
anførte områder, som falder ind under kollektive overenskomstforhandlinger.
Sådanne aftaler skal overholde mindstekravene i dette direktiv og de
relevante
nationale gennemførelsesforanstaltninger.
Artikel 14
Dialog med ikke-statslige organisationer
Medlemsstaterne skal tilskynde til en dialog med
relevante
ikkestatslige
organisationer, som i overensstemmelse
med nationale traditioner og national praksis har en legitim interesse i at
bidrage til bekæmpelse af forskelsbehandling af en af de i artikel 1 anførte
grunde med henblik på at fremme princippet om ligebehandling.
KAPITEL III
SÆRLIGE BESTEMMELSER
Artikel 15
Nordirland
1. For at imødegå et af de vigtigste religiøse samfunds
underrepræsentation i Nordirlands politistyrke, foreligger der ved ulige
behandling i forbindelse med ansættelser i denne styrke, herunder dens
støttepersonale, ikke forskelsbehandling, for så vidt den nationale
lovgivning
udtrykkeligt tillader denne forskelsbehandling.
2. Med henblik på at opretholde lige
beskæftigelsesmuligheder for lærere i Nordirland og samtidig bidrage til at
overvinde den historiske splittelse mellem de vigtigste religiøse samfund,
der
er repræsenteret i Nordirland, finder dette direktivs bestemmelser om
religion
og tro ikke anvendelse på skolerne i Nordirland, for så vidt den nationale
lovgivning udtrykkeligt tillader dette.
KAPITEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 16
Overholdelse
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger
til at sikre, at
a)
alle love og
administrative bestemmelser, der strider imod princippet om ligebehandling,
ophæves
b)
alle bestemmelser,
der strider imod princippet om ligebehandling, og som indgår i kontrakter
eller
kollektive overenskomster, virksomheders interne reglementer og vedtægter for
selvstændige erhverv og fag samt for arbejdstager- og
arbejdsgiverorganisationer, erklæres eller kan erklæres ugyldige eller
ændres.
Artikel 17
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter, hvilke sanktioner der skal
anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget til
gennemførelse af dette direktiv, og tager alle nødvendige skridt til at sikre
deres iværksættelse. Sanktionerne, der kan indebære, at der ydes ofret
skadeserstatning, skal være effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsen
og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 2. december
2003 Kommissionen meddelelse herom og underretter den endvidere hurtigst
muligt
om senere ændringer.
Artikel 18
Gennemførelse
Medlemsstaterne vedtager de nødvendige love og
administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv senest den 2.
december 2003 eller kan efter fælles anmodning fra arbejdsmarkedets parter
overlade det til dem at gennemføre direktivet, for så vidt angår
bestemmelser,
der henhører under kollektive overenskomster. I så tilfælde sikrer
medlemsstaterne,
at arbejdsmarkedets parter senest den 2. december 2003 har indført de
nødvendige foranstaltninger ad aftalemæssig vej, idet medlemsstaterne er
forpligtet til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for til enhver tid
at
kunne garantere de resultater, der foreskrives i direktivet. De underretter
straks Kommissionen herom.
For at tage hensyn til særlige forhold kan medlemsstaterne om
nødvendigt få en yderligere frist på tre år fra den 2. december 2003, dvs. i
alt seks år, til at iværksætte dette direktivs bestemmelser om
forskelsbehandling på grund af alder og handicap. I så fald underretter de
straks Kommissionen. Medlemsstater, der vælger at benytte denne yderligere
periode, aflægger hvert år rapport til Kommissionen om, hvilke
foranstaltninger
de træffer for at bekæmpe forskelsbehandling på grund af alder og handicap,
og
hvilke fremskridt der er gjort med at gennemføre direktivet. Kommissionen
aflægger
hvert år rapport til Rådet.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en
henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en
sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
Artikel 19
Beretning
1. Medlemsstaterne meddeler senest den 2. december 2005
og hvert femte år herefter Kommissionen alle oplysninger, denne har brug for
til at udarbejde en beretning til
EuropaParlamentet
og Rådet om anvendelsen af dette direktiv.
2.
I
Kommissionens beretning skal der i relevant omfang tages hensyn til
arbejdsmarkedets parters og vedkommende ikke-statslige organisationers
synspunkter. I overensstemmelse med princippet om lige muligheder for mænd og
kvinder skal beretningen bl.a. indeholde en evaluering af virkningen for
kvinder og mænd af de foranstaltninger, der er truffet. På baggrund af de
modtagne oplysninger skal beretningen om nødvendigt indeholde forslag med
henblik på revision og ajourføring af direktivet.
Artikel 20
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen for
offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 21
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. november 2000.
På Rådets vegne
É. GUIGOU
Formand
4)
EFT C 177 E af 27.6.2000, s. 42.
5)
Udtalelse af 12.10.2000 (endnu ikke
offentliggjort
i
EFT).
6)
EFT C 204 af 18.7.2000, s. 82.
7)
EFT C 226 af 8.8.2000, s. 1.
8)
EFT L 39 af 14.2.1976, s. 40.
9)
EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
10)
EFT L 225 af 12.8.1986, s. 43.
11)
EFT C 186 af 2.7.1999, s. 3.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv
2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset
race
eller etnisk oprindelse
(
EF-Tidende
2000 nr.
L 180, s. 22) samt Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november
2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til
beskæftigelse
og erhverv
(
EF-Tidende
2000 nr.
L 303, s. 16).
2)
Lov nr. 253 af 7. april 2004 blev bekendtgjort i Lovtidende den 14. april
2004.
3)
Lov nr. 1417 af 22. december 2004 blev bekendtgjort i Lovtidende den 27.
december 2004.
Links til EF direktiver, jf. note 1
Direktiv 2000/43/EF
Celex
no. 32000L0043
Direktiv
2000/78/EF
Celex
no. 32000L0078
Lignende dokumenter
- Skatterådet har svaret: NEJ Landsskatteretten · 16. april 2015
- Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Retsinformation · 29. januar 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love (Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer samt beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer) Retsinformation · 7. oktober 2021
- Afskedigelsesnævnets kendelse af 28. december 2021 i sag 20201028 Arbejdsretten m.fl. · 28. december 2021
- Om tilrettet af SKAT, idet godtgørelsen på det foreliggende grundlag er udbetalt Landsskatteretten · 22. februar 2018
- Forslag til Lov om Ligebehandlingsnævnet Retsinformation · 13. december 2007