Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - kommuner - rimelig tilpasning - ej medhold

KEN nr 10181 af 03/06/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet16. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - kommuner - rimelig tilpasning - ej medhold

J.nr. 24-37798

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med hjernerystelse klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede den 15. juni 2023 afskedigede klager fra sin stilling som UU-vejleder.

Om handicap

Den 10. januar 2017 var klager udsat for en faldulykke, hvorved hun pådrog sig en hjernerystelse.

Den 30. september 2019 blev klagers arbejdsevne vurderet i forbindelse med visitering til fleksjob. Det fremgår heraf, at klager kunne arbejde 16 timer med 100 pct. arbejdsintensitet, dog med skånehensyn i form af nedsat tid, fast struktur i arbejdsopgaverne, mulighed for at skærme sig for uro, mulighed for at arbejde hjemme efter aftale og fleksibilitet i forhold til mødetid.

På den baggrund vurderede nævnet, at klager havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Om faktiske omstændigheder

Den 15. juni 2023 blev klager afskediget fra sin stilling grundet budgetmangel.

Det fremgår af afskedigelsen, at klager blev udvalgt til afskedigelse på baggrund af fire afskedigelseskriterier: 1) Kvalifikationer og kompetencer i relation til fremtidig drift, 2) samarbejdskompetencer også på tværs af fagligheder, 3) stabilitet og 4) løsningsorienteret og proaktiv.

Stabilitet er ifølge EU-domstolens praksis et kriterie, hvor en arbejdstager med handicap i princippet kan være udsat for en højere risiko for at opnå en mindre god vurdering i forhold til arbejdstagere uden handicap.

Nævnet vurderede herefter, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Det var herefter indklagede, der skulle bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, herunder at indklagede havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Der var for nævnet enighed mellem sagens parter om, at indklagede forud for afskedigelsen havde truffet de foranstaltninger, der var hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give klager adgang til beskæftigelse.

Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at indklagede havde godtgjort, at der var truffet passende og effektive foranstaltninger til at imødekomme klagers skånebehov.

Nævnet fandt dermed, og uanset det oplyste om muligheden for at fastholde klager i stillingen ved reducering af klagers og en anden medarbejders timetal, at der ikke var sket en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven. Nævnet havde ikke kompetence til at behandle sager efter funktionærloven.

Klager fik herefter ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede kommune den 15. juni 2023 afskedigede klager fra sin stilling som UU-vejleder.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede den 15. juni 2023 afskedigede klager fra sin stilling som UU-vejleder.

Sagsfremstilling

Den 1. januar 2009 blev klager ansat hos indklagede i en stilling som vejleder på 37 timer om ugen.

Den 10. januar 2017 var klager involveret i en faldulykke, hvor hun pådrog sig en hjernerystelse.

Den 11. april 2018 blev der afholdt et møde om oplæg til aftale under det sociale kapitel for klager. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”[Klager] kommer på 30 timer fra 1.8.18-1.8.19, hvorefter vi regner med, at [klager] er på fuld tid igen. Hvis dette ikke er tilfældet, har vi en ny situation og jeg indkalder til endnu et fælles møde.

…

Aftale om næste års opgaver

[Klager] bliver vejleder på 2-3 Friskoler

Får samtaler i Fremskudt sagsbehandling

Ungevejledning

Læs alt

Får en formiddag i U&J i januar måned

[Klager] tilbyder at hjælpe med kollektiv vejledning 8.kl. hvis vi aftaler at igen i år skal ligge i UC. ”

Den 18. juni 2018 blev klager bevilliget en § 56-aftale af sin bopælskommune.

Den 19. marts 2019 blev der afholdt et møde om fastholdelse af klager. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”[Klager] er blevet tilkoblet Fast Track-ordningen efter at være blevet sygemeldt den 040319. [Klager] arbejder nu fra 8.30 til 12.00 hver dag.

…

Der redegøres for, at [klagers] opgaver er tilpasset af sygemeldingen, skolevejledningen taget ud, da det er komplekst med mange skiftende samarbejdspartnere. [Klager] har ungevejledning, en til en samt deltager i samtaler i Jobcenteret/fremskudt sagsbehandling. I disse samtaler deltager [klager], Jobcenter medarbejder samt den unge. [Klager] deltager heller ikke i personalemøder, pc bliver liggende på kontoret, med mindre andet aftales.

[Klager] har været på aftalebaseret job på særlige vilkår på 30 timer i indeværende skoleår. Derudover har […] været tilkoblet som mentor, 1 time ugentligt. Der er bevilget personlig assistance til dette, dette er søgt efter det aftalebaserede job blev oprettet. […] hjælper [klager] med at strukturere, sparring og planlægning. Det aftalebaserede job har ikke haft den ønskede effekt ift. [klagers] sygdom og arbejdsfunktion.

…

[Klager] har fået en §56. […] fortæller, at […] har været inde over tidligere og der er tilbudt hjælpemidler, fx har [klager] høreværn til brug på kontoret. ”

Den 16. april 2019 blev klager bevilliget personlig assistance tre timer om ugen. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”[Klager] har været udsat for en kraftig hjernerystelse og har følger derefter. [Klager] er lydfølsom, har koncentrationsbesvær og har svært ved at sidde længere tid med skærmarbejde. [Klager] har fortsat behov for støtte ved nye opgaver, nyt lovstof mm. samt til at skabe struktur og overblik i arbejdsdagen. ”

Den 30. september 2019 foretog klagers bopælskommune en vurdering af hendes arbejdsevne i relation til fleksjob. Det fremgår heraf bl.a., at klager havde skånebehov i form af nedsat arbejdstid, fast struktur i arbejdsopgaverne, mulighed for at skærme sig for uro, mulighed for at arbejde hjemme efter aftale og fleksibilitet i forhold til mødetider.

Den 1. oktober 2019 blev klager ansat i et fleksjob hos indklagede i en stilling som vejleder på 16 timer om ugen med en arbejdsintensitet på 100 pct.

Den 27. oktober 2022 blev der afholdt en opfølgningssamtale mellem klager og klagers leder. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”Du har fortsat brug for, at dine arbejdsopgaver kan lægges så fleksibelt som muligt, du løser de opgaver du har, men har brug for at kunne løse dem når du har overskud til det.

Jeg får aldrig henvendelse omkring, at du ikke løser din opgave, eller ikke har klaret en given samtale. ”

Den 27. marts 2023 blev der afholdt et møde i det lokale MED-udvalg. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”4. Dialog om afskedigelseskriterier i Ungecenteret

…

Ledelsen indstiller til dialog om afskedigelseskriterier og proces.

Beslutning i [udvalg] 27.03.2023

- Kvalifikationer og kompetencer i relation til fremtidig drift

- Samarbejdskompetencer også på tværs af fagligheder

- Stabilitet

- Løsningsorienteret og proaktiv

Enighed om at disse afskedigelseskriterier er dem, der skal gælde på tværs af Ungeventer. Ift. relations arbejdet ligger dette implicit i kvalifikationsdelen.

…

Beslutning i [udvalg] 27.03.2023

…

Orientering om, at der er meldt en besparelse ud på 1 % i 2023. Det betyder 336.000 kr. for UC. ”

Den 28. april 2023 blev der afholdt et nyt møde i det lokale MED-udvalg. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”Grundet opgavebortfald i relation til EGU og kommunale besparelser samt stigende udgifter til Bruger-system og IT, betyder dette, at der skal afskediges – hvad der svarer til en fuldtidsmedarbejder i UU. ”

Senere samme dag sendte UU-leder en mail til sine medarbejdere, herunder klager, hvoraf fremgår bl.a.:

”Planen for den forestående proces i forbindelse med den økonomiske reduktion i UU er nu godkendt af [udvalg] og den sendes til jer med denne mail.

Det første der sker er nu denne mail, hvor jeg beder jer overveje om der kan tænkes alternativer til afskedigelse af medarbejdere. Er der nogen der går med tanker ønsker til ændringer i ansættelsen?

- Ønsker om fratrædelse (herunder pension)

- Ønske om nedsat arbejdstid

- Ønske om tjenestefrihed (orlov)

Som det fremgår af procesplanen har I til tirsdag d. 2. maj kl. 12.00 til at sende mig mail omkring dette. ”

Den 2. maj 2023 sendte UU-leder en mail om, at der ikke var modtaget tilstrækkelige forslag som alternativ til afskedigelse i afdelingen.

Den 4. maj 2023 modtog klager et brev fra indklagede angående partshøring om påtænkt opsigelse. Af brevet fremgår bl.a.:

”[Indklagede] påtænker at opsige dig fra din stilling som vejleder…

…

Begrundelse

Overordnet er den påtænkte opsigelse udløst af budgetmangel.

Det betyder, at den påtænkte opsigelse ikke var blevet aktuel, hvis den situation ikke var opstået.

Afskedigelseskriterier

Afskedigelseskriterierne er behandlet i [udvalg] fredag den 28. april 2023.

Kriterierne er i ikke-prioriteret rækkefølge:

- Kvalifikationer og kompetencer i relation til fremtidig drift

- Samarbejdskompetencer også på tværs af fagligheder

- Stabilitet

- Løsningsorienteret og proaktiv

Vurdering

Ud fra en samlet vurdering af medarbejderne i UU, jf. ovennævnte kriterier indstiller [leder] dig til påtænkt opsigelse. ”

Den 16. maj 2023 blev der afholdt et møde mellem klager og lederen. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”[Leder] fortæller, at hun ikke ville af med [klager], hvis ikke hun stod i den økonomiske situation, hun gør. [Leder] fortæller, at årsagen til, at der er peget på [klager] er en helhedsvurdering ud fra kriterierne, og at hun ikke kan komme det meget nærmere og kommer ikke til at gå i detaljer med, hvorfor det er [klager], der er peget på.

…

[Leder] fortæller dog videre, at UU kigger ind i ændringer, og at UU kommer til at se anderledes ud. Skolevejledningen ændrer sig. Hun som leder kommer til at skulle ryste posen ift. opgaver, og hun får brug for medarbejdere, der kan gå ind i alle opgaver og omlægge sine opgaver. Det mener [leder] ikke, [klager] kan indgå i. [Klager] mener ikke, hun har fået en chance. [Leder] konstaterer, [klager] er den, hun bedst kan undvære. [Leder] fortæller, hun har brug for fleksibilitet i opgavevaretagelsen. ”

Den 17. maj 2023 sendte lederen en mail til afdelingen, hvoraf fremgår bl.a.:

”Jeg er glad for at kunne fortælle jer alle, at der nu er landet en aftale om en fratrædelsesordning for [A] med udgangen af december 2023 – [A] overgår til førtidspension. Det er [A], der selv har budt ind på denne løsning. ”

Den 15. juni 2023 modtog klager et brev fra indklagede om afskedigelse med samme begrundelse som i den påtænkte opsigelse.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. marts 2024.

Parternes bemærkninger

Klager har fremsat en principal påstand om, at indklagede skal betale en godtgørelse på 12 måneders løn til klager for afskedigelse i strid med forskelsbehandlingsloven.

Klager har fremsat en subsidiær påstand om, at indklagede til klager skal betale en efter Ligebehandlingsnævnets skøn fastsat godtgørelse.

På baggrund af fleksjobaftalen og tilkendelsen af den personlige assistent har klager godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet den 15. juni 2023 havde sådanne langvarige begrænsninger, der hindrede hende i at deltage i arbejdslivet fuldt ud på lige vilkår med andre arbejdstagere, og at hun som følge af sine lidelser dermed havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Det fremgår af den påtænkte opsigelse og den endelige opsigelse af klager, at der i forbindelse med udvælgelsen af, hvem der skulle afskediges, blev lagt vægt på stabilitet.

Det blev endvidere fra indklagedes side ved mødet den 16. maj 2023 uddybet som begrundelse for opsigelsen af klager, at man fra indklagedes side have ”brug for fleksibilitet i opgavevaretagelsen”.

Begrundelsen om manglende fleksibilitet blev igen påpeget fra indklagedes side ved forhandlingen den 30. maj 2023. Her sagde indklagede bl.a., at ”Ledelsen har behov for medarbejdere, der mere fleksibelt kan gå ind i opgaveløsningen” og ”Alle medarbejdere kan gå ind og varetage [klagers] arbejdsopgaver. Klager vil ikke kunne gå ind og overtage andre kollegaers opgaver”.

Kriterierne fleksibilitet og stabilitet er et tilsyneladende neutralt kriterie, som imidlertid vil kunne stille klager ringere som følge af hendes helbredsforhold og de medfølgende skånehensyn.

Klager var, hvilket arbejdsgiver også har lagt direkte vægt på, på grund af sit handicap mindre fleksibel og stabil end sine kollegaer. Klager havde arbejdet på nedsat tid siden 2019, og hun havde brug for fast struktur i arbejdsopgaverne, mulighed for at skærme for uro, mulighed for at arbejde hjemme efter aftale, og fleksibilitet i forhold til, hvornår hun mødte ind.

Det tilsyneladende neutrale udvælgelseskriterie om fleksibilitet og stabilitet stillede dermed klager ringere som følge af hendes funktionsbegrænsninger og de heraf følgende skånehensyn.

Der er således påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager var udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sit handicap i forbindelse med afskedigelsen.

Indklagede har frem til afskedigelsen løbende opfyldt sin tilpasningsforpligtelse over for klager, herunder bl.a. ved at sikre klager de skånehensyn, der er nævnt i fleksjobansættelsen. Selvom indklagede frem til afskedigelsen opfyldte sin tilpasningsforpligtelse over for klager, så skulle indklagede også på afskedigelsestidspunktet overholde sin tilpasningsforpligtelse under hensyn til de pålagt besparelser, hvilket indklagede ikke har.

Indklagede har ikke redegjort for, hvorfor man ikke lige så godt kunne have afskediget en af de øvrige UU-vejledere, som ikke havde et handicap og omfattet af beskyttelsen i forskelsbehandlingsloven. Indklagede har alene i opsigelsen henvist til de helt almindelige vedtagne kriterier for afskedigelser, som blev vedtaget i MED-udvalget.

Der er heller ikke i forbindelse med afskedigelsen udarbejdet et ratingskema, hvoraf det fremgår, at klager målt ud fra de fire kriterier var væsentlige dårligere end de øvrige 13 UU-vejledere, der var fastansat.

Der er heller ikke lavet et skema over arbejdsopgaverne, så det er dokumenteret, at indklagede har kigget på afdelings samlede opgaveportefølje og ud fra den måtte konkludere, at det var nødvendigt at afskedige klager. Tværtimod fremgår det af referat af personalemødet, at afdelingen først i ultimo 2024 skulle starte en proces op, der skulle kigge på, hvilke opgaver der fremadrettet skulle løses som følge af besparelsen.

Indklagede har dermed ikke godtgjort, at afdelingen ikke kunne planlægge vejledningsarbejdet på en måde, så klager fortsat var beskæftiget med almindelig ungevejledning, vejledning i jobcenteret og eventuelt anden ungevejledning.

Indklagede har således ikke godtgjort, at – uanset at der var blevet taget hensyn til klagers skånehensyn f.eks. ved vurdering af fleksibilitet og stabilitet – så ville hun under alle omstændigheder være blevet udvalgt til afskedigelse.

På tidspunktet for afskedigelsen af klager den 15. juni 2023 var der indgået en fratrædelsesaftale med en anden UU-vejleder (A). Indklagede har også bekræftet ved mail af 25. maj 2023, at A’s fratrædelsesaftale

var en del af den frivillige fratrædelsesordning, som skulle være et alternativ til en afskedigelse i forbindelse med besparelsen.

A var ansat på 30 timer. Det betyder, at der reelt kun manglede at blive sparet 7 timer for at leve op til den besparelse på en fuldtidsstilling, som var vedtaget i LMU. Det var således ikke nødvendigt at spare 16 timer, som klagers stilling udgjorde. Samtidig tilbød klager at undersøge muligheden for at gå yderligere 2 timer ned i tid om ugen, og klagers kollega, B, tilbød at gå 5 timer ned i tid om ugen, men begge dele blev afvist af indklagede.

Klagers arbejdsopgaver er ikke bortfaldet. Klagers arbejdsopgaver med almindelig ungevejleder og vejledning i jobcenteret, der udgjorde ca. 13 af 16 timer om ugen, varetages nu blot af en række øvrige UU- vejledere, som har de samme faglige vejlederkompetencer som klager.

Indklagede har heller ikke inden afskedigelsen undersøgt muligheden for at omplacere klager til en anden stilling eller andre arbejdsopgaver, hvis det fandtes nødvendigt.

Indklagede har fremsat principal påstand om afvisning.

Indklagede har fremsat subsidiær påstand om frifindelse.

Indklagede har mere subsidiært fremsat påstand om, at en eventuel godtgørelse alene kan udgøre et mindre beløb end 12 måneders løn.

Principal påstand

I det omfang Ligebehandlingsnænnet ikke finder at kunne lægge indklagedes redegørelse for de faktiske forhold til grund, må sagen afvises, idet sagen da fordrer mundtlig bevisførelse.

Yderligere belysning af en række faktuelle forhold fordrer således mundtlig bevisførelse, herunder forklaringer afgivet af ledelsen.

Særlige aspekter, der fordrer mundtlig bevisførelse, er bl.a. det forhold, at der ikke i forbindelse med afskedigelsen blev udarbejdet noget ratingskema eller anden skriftlig dokumentation for vurderingen af de pågældende medarbejdere, samt det forhold at dialogen mellem indklagede og klager om klagers begrænsninger i opgavevaretagelsen efter fleksjobbevillingen skete løbende og i vidt omfang uden notat.

Subsidiær påstand

Klager blev ikke udsat for indirekte forskelsbehandling, jf. forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3, idet der ved udvælgelsen alene blev anvendt neutrale kriterier, som ikke ses at stille personer med handicap ringere end andre personer, subsidiært at disse kriterier var objektivt begrundede i et sagligt formål, ligesom midlerne til at opfylde dette formål var hensigtsmæssige og nødvendige.

Der var mellem parterne enighed om, at indklagede stedse gennem ansættelsesforholdet opfyldte sin forpligtelse til at iværksætte hensigtsmæssige foranstaltninger.

Indklagede havde ikke i udvælgelsesprocessen pligt til at anvende

de besluttede afskedigelseskriterier på en sådan måde, at der i udvælgelsesprocessen blev taget yderligere hensyn til klagers

handicap.

Indklagede har på behørig vis opfyldt sin forpligtelse til at iværksætte hensigtsmæssige foranstaltninger.

Klagers begrænsninger i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstid – både før og efter fleksjobbevillingen – blev løbende vurderet med henblik på at afdække og tilpasse, hvor mange arbejdstimer og hvilke arbejdsopgaver klager kunne klare, herunder hvilke muligheder der var for afhjælpende foranstaltninger.

Klagers behov for faste rammer, stabilitet og forudsigelighed ved varetagelsen af hendes arbejdsopgaver viste sig også ved, at klager bl.a. havde svært ved at omstille sig i forbindelse med ændringer i arbejdsopgaverne eller i fordelingen heraf.

Klager havde på trods af afhjælpende foranstaltninger svært ved at forstå og sortere i information samt at sætte sig ind i ny viden og nyt lovstof, herunder at forny den viden som hendes diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning byggede på.

Klager var derfor samlet set kun i stand til at varetage en meget afgrænset del af arbejdsopgaverne i UU-vejledningen.

På baggrund af de vedtagne afskedigelseskriterier og efter en samlet vurdering af medarbejderne i UU-vejledningen vurderede indklagede, at klager var den medarbejder i UU-vejledningen, som indklagede bedst kunne undvære, idet klager var den eneste UU-vejleder, hvis arbejdsopgaver alene var afgrænset til at angå den almindelige ungevejledning for unge over 18 år, herunder vejledning af unge tilknyttet jobcenteret.

Klager kunne ikke varetage andre UU-vejleders opgaver, hvorimod de øvrige UU-vejledere alle kunne varetage klagers arbejdsopgaver.

Da arbejdet løbende har været tilrettelagt med hensyntagen til klagers skånehensyn, og pligten til at iværksætte hensigtsmæssige foranstaltninger således løbende har været opfyldt – også i relation til de for afskedigelseskriterierne relevante hensyn – skulle klager bedømmes efter samme kriterier, som de øvrige medarbejdere, og uden skelen til hendes handicap.

Forskelsbehandlingsloven stiller ikke krav om, at der skal ske positiv forskelsbehandling af en medarbejder med handicap, blot pligten til at iværksætte hensigtsmæssige foranstaltninger er overholdt.

Det var hverken en mulig eller egnet løsning som alternativ til afskedigelse at omplacere klager til andre arbejdsopgaver.

UU-vejledningen havde hidtil haft ressourcer og bemanding til at rumme klagers skånehensyn, hvilket ikke længere var muligt på grund af budgetbesparelserne og den fremtidige opgaveløsning.

Stillingen som UU-vejleder ville fremadrettet forudsætte en bredere og mere fleksibel jobfunktion end den, som klager i lyset af sine skånebehov ville være i stand til at varetage, herunder evnen til at indgå fleksibelt i UU-vejledningens samlede opgaveløsning.

Klager var grundet sine begrænsninger som følge af faldulykken reelt uegnet og ikke kompetent til at varetage de mest væsentlige funktioner i stillingen som UU-vejleder, sådan som stillingsindholdet fremover ville være, til trods for de iværksatte afhjælpende foranstaltninger.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Den 10. januar 2017 var klager udsat for en faldulykke, hvorved hun pådrog sig en hjernerystelse.

Den 30. september 2019 blev klagers arbejdsevne vurderet i forbindelse med visitering til fleksjob. Det fremgår heraf, at klager kunne arbejde 16 timer med 100 pct. arbejdsintensitet, dog med skånehensyn i form af nedsat tid, fast struktur i arbejdsopgaverne, mulighed for at skærme sig for uro, mulighed for at arbejde hjemme efter aftale og fleksibilitet i forhold til mødetid.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det fremgår af EU-domstolens dom af 11. september 2019 i sag C-397/18 (DW mod Nobel Plastiques Ibérica SA), at afskedigelse af en handicappet arbejdstager af ”objektive grunde” med den begrundelse, at den pågældende opfylder de udvælgelseskriterier, som er lagt til grund ved afgørelsen af, hvem der skulle afskediges, nemlig at have en produktivitet på under en bestemt sats, en mindre fleksibilitet i virksomhedens stillinger og en høj fraværsprocent, udgør en indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, medmindre arbejdsgiveren forud herfor har vedtaget tilpasninger i rimeligt omfang med henblik på at sikre, at princippet om ligebehandling af handicappede overholdes.

Den 15. juni 2023 blev klager afskediget fra sin stilling grundet budgetmangel.

Det fremgår af afskedigelsen, at klager blev udvalgt til afskedigelse på baggrund af fire afskedigelseskriterier: 1) Kvalifikationer og kompetencer i relation til fremtidig drift, 2) samarbejdskompetencer også på tværs af fagligheder, 3) stabilitet og 4) løsningsorienteret og proaktiv.

Stabilitet er ifølge EU-domstolens praksis et kriterie, hvor en arbejdstager med handicap i princippet kan være udsat for en højere risiko for at opnå en mindre god vurdering i forhold til arbejdstagere uden handicap.

Nævnet vurderer herefter, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand. Klager har bevisbyrden herfor.

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at indklagede vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden. Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.

Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling.

Der er for nævnet enighed mellem sagens parter om, at indklagede forud for afskedigelsen havde truffet de foranstaltninger, der var hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give klager adgang til beskæftigelse.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at indklagede har godtgjort, at der er truffet passende og effektive foranstaltninger til at imødekomme klagers skånebehov.

Nævnet finder dermed, og uanset det oplyste om muligheden for at fastholde klager i stillingen ved reducering af klagers og en anden medarbejders timetal, at der ikke er sket en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven. Nævnet har ikke kompetence til at behandle sager efter funktionærloven.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

• § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

• § 2 a om tilpasning

• § 7 a om delt bevisbyrde

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter