Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - etnisk oprindelse, hudfarve og race - afskedigelse - kommuner - repressalier - ej handicap - ej medhold

KEN nr 10178 af 03/06/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet16. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - etnisk oprindelse, hudfarve og race - afskedigelse - kommuner - repressalier - ej handicap - ej medhold

J.nr. 24-42729

En kvinde (klager), der havde en paretisk arm, led af depression og kom fra Polen, klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet klager på grund af handicap og etnisk oprindelse i forbindelse med klagers ansættelsesvilkår i og afskedigelse fra stillingen som rengøringsassistent hos indklagede. Klager mente også, at afskedigelsen var udtryk for repressalier.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde godtgjort, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på afskedigelsestidspunktet. På dette tidspunkt var varigheden af klagers fysiske funktionsnedsættelse ukendt, ligesom der ikke forelå en prognose for varigheden af klagers depression. Klager fik derfor ikke medhold i den del af klagen, der handlede om handicap.

Nævnet vurderede tillige, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, indklagede havde udsat klager for forskelsbehandling på grund af national oprindelse. Klager fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.

Der er ikke delt bevisbyrde i sager om repressalier efter forskelsbehandlingsloven, hvorfor det var klager, der skulle bevise, at hun var blevet udsat for repressalier. Nævnet vurderede, at klager ikke havde løftet denne bevisbyrde. Klager fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap og national oprindelse i forbindelse med klagers ansættelsesvilkår i og afskedigelse fra stilling som rengøringsassistent hos den indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Sagsfremstilling

Den 1. oktober 2022 blev klager, der er fra Polen, ansat som rengøringsassistent hos indklagede. Klagers gennemsnitligt ugentlige arbejdstid var seks timer og klagers arbejdssted var indklagedes bosted X.

Indklagede har oplyst, at klager blev ansat til at gøre rent hos en bestemt borger, borger A. Borger A havde på grund af sine diagnoser behov for forudsigelighed og en tryg relation til den person, der skulle gøre rent hos borger A.

Den 16. februar 2023 blev klager bevilget virksomhedspraktik som køkkenmedhjælper hos bosted X i 19 timer ugentligt. Virksomhedspraktikken skulle foregå fra den 1. marts 2023 til og med den 28. marts 2023.

Den 18. maj 2023 havde klager fri. Af et notat af samme dag fra indklagedes journal om beboer A fremgår:

”Der var godt med opkast på [beboer As] gulv her til aften. og blev bedt om at tørre det op, hvis jeg ikke skulle komme med en spand med vand. og hun selv skulle vaske gulvet. [Beboer A] mente ellers, at det kunne rengøringsdamen gøre, hvor jeg måtte minde [beboer A] om, at hun skal tørre opkasten op med det samme. ”

Den 20. juni 2023 havde klager en korrespondance med en kollega. Af korrespondancen fremgår bl.a.:

Klager:

”og er der nogen der gør [beboer A] rent når jeg ikke er på arbejde? ”

Kollega:

”Nej, det er den opgave du er blevet ansat til”

Klager:

”men hvad hvis jeg tager på 4 ugers ferie? ”

Kollega:

”Ved ikke hvad ledelsen så vil gøre”

Klager:

”altså da jeg for nylig var på ferie, var der ingen der gør rent i [beboer A]. det er forfærdeligt, hvordan hendes lejlighed så ud i går”

Kollega:

”Det vil jeg gerne tro. Havde opkast ned af hele gangen”

Klager:

”vi skal købe andre rengøringsmidler til [beboer A], for dem jeg bruger nu er for svage.

Læs alt

Kollega:

”Så må du tale med [navn] hende der er oppe i køkkenet. Det er hende der bestiller vare”

Fra den 11. september 2023 til den 24. september 2023 havde klager ferie. Af indklagedes journal om beboer A fremgår:

”11 . sep. 2023 13:08

2 x personale motiverede til at der kunne blive gjort rent i [beboer As] bolig. [Beboer A] har afvist rengøring i dag med henvisning til at det ikke var den person der plejer at gøre rent hos hende.

21.09.23

Ut. og kollega har i dag fået lov til at gøre rent hos [beboer A].

Boligen var fyldt med opkast, der var blevet tørt.

…

24. sep. 2023 13:31

Delmålsnotat: > UT har d.d. bedt [beboer A] om at tørre opkast op fra gulvet, hvilket hun gjorde. UT tømte askebægeret og hældte sæbevand ud på gulvet, og [beboer A] vaskede gulvet ved guidning

…”

Den 13. oktober 2023 blev der afholdt omsorgssamtale. Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.:

”[Klagers] fraværskort gennemgås og [klager] ses at have 19 sygefravær og 4 barn syg på den seneste 6 måneder.

[Klager] oplyser at hun oftest er syg med maveproblemer. Endvidere at hendes søn har samme problemer. [Klager] har talt med lægen, som er inde på at særligt rengøring hos en borger på [bosted X], kan hænge sammen med mavesygdom. Lægen undersøger sammenhængen nærmere.

Forebyggelse

Det aftales at [klagers] udstyr og værnemidler gennemgås med hygiejne ambassadør ift. borgerrengøring.

Det aftales at [klager] fremadrettet skal bruge de jumpsuits som er i huset til rengøring af meget beskidte boliger og at der skal indkøbes fodtøj til rengøringspersonalet - tillige at vi går videre med planlægning af arbejdsbeklædning til rengøringspersonalet. ”

Den 28. december 2023 havde klager ferie. Af indklagedes journal om beboer A fremgår:

”28. dec. 2023 12:27

Da den faste rengøringsdame har ferie. Har UT været inde i [beboer As] bolig og gøre rent d.d. [Beboer A] har tømt askebøger, vasket gulv på badevær. samt gået ned med to fyldte skraldesække. UT har skrabet og vasket gulvet i resten af boligen. [Beboer A] sagde klart nej til at få skiftet sengetøj. selvom det trængte. [Beboer A] kunne ikke motiveres til selv at skifte sengetøj imens jeg var til stede. ”

Den 29. januar 2024 blev klager sygemeldt.

Den 12. februar 2024 blev der afholdt sygefraværssamtale med deltagelse af klager og klagers ledere B og C. Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.:

”[Klager] oplyser at lægen har tilkendegivet at [klager] egentlig kunne være sygemeldt længere, men [klager] oplyser at hun har sagt til lægen at hun meget gerne vil i gang med at arbejde. Deraf skal der udarbejdes en mulighedserklæring.

[Leder B] oplyser at [klager] overfor [leder B] tidligere har tilkendegivet at hun ikke kan arbejde med en hånd via telefonsamtale.

Hertil oplyser [klager] at hun selv oplever at hun godt kan arbejde som "en normal" person.

Adspurgt hvor udfordringen er ift. at varetage opgaven omkring rengøring oplyser [klager] at hun godt kan gøre rent. [Leder C] sørger afdækkende hvilke opgaver [klager] ikke kan – [klager] oplyser der ikke er opgaver hun ikke kan varetage. [Leder C] spørger hvilken funktionsevne der ligger til grund for at [klager] skal starte langsomt op – [klager] oplyser det er hånden (hø.) der skal langsom i gang i gen. Dette henset til de smerter der har været. (lægeerklæring).

[Klager] oplyser at hun skal til neurolog 27. marts med ryggen.

[Klager] oplyser hun har kontaktet kommunen i det hun tænker at hun skal påbegynde ansøgning til fleksjob. [Klager] oplyser at [sagsbehandler] som er hendes sagsbehandler vil tage kontakt til [bosted X]. ”

Den 13. februar 2024 genoptog klager arbejdet. Af indklagedes notater fra den 13. februar 2024 til den 26. februar 2024 fremgår bl.a.:

”Notat fra d. 13-02-24

Efter aftale starter [klager] langsomt op d. 13-02-24 på den næste uge med mødetiderne 10-13. Det er aftalt at [klager] varetager følgende opgaver:

Rengøring hos beboer som første prioritet:

– Oprydning og gulvvask

Rengøring af hele 1. etage:

…

Notat fra 14-02-2024

[Klager] har efterspurgt en ny plan for hendes opstart, da [klager] har smerter i ryggen. [Klager] foreslår, at hun arbejder hver anden dag i stedet for hver dag, idet hun har fået mere ondt i ryggen af at varetage opgaverne fra i går. Vi har derfor aftalt, at [klager] holder fri i morgen og kommer fredag, hvor hun prioriterer rengøringen hos beboeren.

Notat fra 16-02-2024

[Klager] har efterspurgt om ændringer i planen for næste uge, grundet smerter, efter at have været på arbejde. Det aftales, at [klager] arbejder mandag, onsdag og fredag, men fortsat stiger til 4 timer som først aftalt.

Det er aftalt, at [klager] tager beboerrengøringen mandag og fredag.

Notat fra 23-02-2024

[Klager] har sygemeldt sig d.d. [leder B] har talt med [klager].

[Klager] har ondt i højre hånd og i ryggen. [Klager] oplyser, at hun har svært ved at tage tøj på og kan ikke følge sin søn i institution. [Klager] oplyser, at hun ikke mener, at hun kan arbejde 5 timer dagligt fra i næste uge, som var den oprindelige plan. [Klager] har arbejdet mandag og onsdag i 4 timer i denne uge, efter aftale med [leder B].

[Klager] oplyser, at hun vil forsøge at komme på mandag, men hun er usikker på hvor meget hun kan arbejde. Vi har aftalt, at [klager] forsøger med 4 timer, og skal tage fat på [leder B], hvis [klager] har smerter ved arbejdet.

…

Notat fra 26-02-2024

[Klager] har sendt følgende besked her til morgen.

Hej [leder B],

Desværre er min hånd ikke helt funktionsdygtig endnu, jeg mærker smerte. Jeg kommer ikke på arbejde i dag. Vi har møde i morgen, så når vi er færdige, tager jeg på arbejde hos [borger A]. ”

Den 27. februar 2024 blev der afholdt sygefraværssamtale med deltagelse af klager, leder B, leder C og klagers sagsbehandler fra jobcenteret. Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.:

”[Leder C] oplyser, at det er uklart om [klager] er sygemeldt, da der i lægeerklæringen står, at den forventet varighed for 100% sygefravær, vil være på under en uge.

[Klager] har været syg fra d. 29-01-2024, men der er d. 12-02-2024 lavet en aftale om, at [klager] opstarter på nedsat tid (se evt. referat fra sygefraværssamtalen d. 12-02-2024).

Ved samtalen d.d., ønsker [klager], at hun kun varetager opgaven med beboerrengøringen, idet [klager] oplever at have smerter i sin højre hånd. [Klager] skal til neurolog d. 27. marts 2024.

[Leder B] spørger ind til, hvilke opgaver [klager] vil vurdere at hun kan udføre, hvortil [klager] oplyser, at hun kan det hele, men at det er hårdt inde hos beboeren. Det hele indebærer at støve af og aftørring af overflader, ordne toiletter, støvsuge og vaske gulv m.m. Dette er beskrevet i referatet fra sygefraværssamtalen, der henvises til tidligere. I den forbindelse pointere [leder C], at hun er bekymret for [klager] og hendes fysiske tilstand, og at hun er opmærksom på, at [klager] ikke skal gå i stykke i denne funktion. [Sagsbehandler] nævner, at der er mulighed for karrierevejledning på jobcenteret

Vi aftaler derfor, at [klager] opstarter arbejdet d.d. fra kl. 9:30- 11:30, hver tirsdag og fredag. [Klager] afholder ferie i uge 13. Hertil understreger [leder C], at det er vigtigt at der ikke ændres i denne plan. I den forbindelse udfyldes en mulighedserklæring som er underskrevet og det er aftalt, at [klager] får en tid ved sin egen læge. ”

Den 28. februar 2024 blev der udarbejdet en mulighedserklæring. Af erklæringen fremgår bl.a.:

”3. Medarbejderens funktionsnedsættelser

Smerter i venstre arm som medvirker at [klager] bruger højre mere. Venstre arm er støtte for højre, men ikke fuldt funktionsdygtig. Højre arm har tilsvarende udviklet smerter, særligt hånd og fingrene opleves, som svære at få i gang om morgenen. Efter 2 timer virker fingrene igen.

Smerter i ryggen giver anledning til smerter hele døgnet, hvilket bevirker at [klager] vågner om natten - men oplyser at hun føler sig udhvilet m morgenen. Smerterne i ryggen er værst om natten og aftager når hun kommer i gang om dagen.

[Klager] oplyser at det primært er håndens funktion der er nedsat, som giver anledning til at [klager] skal starte langsom op igen.

4. Påvirkede jobcenter

– rengøringsopgaver - mængden er udfordringen, men opgaverne kan stadig udføres men i langt mindre grad.

…

6. Arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i arbejdsfunktioner

Opstart:

Uge 9-12 tir og fre kl. 9:30-11:30 kun opgaver på specifik borger. (fe uge 13)

Det er aftalt at [klager] skal sætte tempoet ned.

7. Lægens vurdering

Arbejdsforholdene skønnes på baggrund af oplysningerne i punkterne 3, 4 og 6 forsvarlige i forhold til helbredet.

Fravær på deltid (Anfør reduktionsgrad)

Antal timer: arbejder 4t /uge

…

9. Varighed

ukendt, men pt har tid hos neurolog 27/3 til nærmere afklaring. ”

Den 15. marts 2024 sygemeldte klager sig.

Den 18. marts 2024 oplyste klager indklagede om, at klagers læge havde opdaget symptomer på depression hos klager og henvist klager til en psykiater. Klager oplyste, at klagers tilstand var så dårlig, at hun ikke kunne arbejde. Af en lægeerklæring af 19. marts 2024 fremgår, at klager var sygemeldt med depression, at varigheden var ukendt og at klager var henvist til psykiatrien med første tid den 11. april 2024.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. marts 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 200.000 kr.

Den 27. marts 2024 var klager til konsultation hos en speciallæge. Af epikrisen fra konsultationen fremgår bl.a.:

”Pt . havde for 10 år siden en alvorlige ulykke og som resultat af det, hun har en paretisk arm ve., med spastsik parese af fingre og slap parese af albue, pt. ligner en med plexus læsion, man opererde nerv fra hendes ben til hendes ve. arm.

Således hendes hø. arm er hendes rask side men hun laver rengøring og med denne arm og nu begynder hun at får smerter og funktionsnedsættelse i hø. arm.

Om morgen hun kan ikke åbne fingrene fra faust stilling.

Ingen føleforstyrrelse. men smerter i dorsalt i 3 radiale fingre.

…

PT. har rygsmerter anbefales at hun henvises til en reumatolog og jeg kan forestille ig at hnd hø. side er også reumatologisk hun kan ikke bruge hånden om morgenen, kulde forværre hendes tilstand, og hun har smerter dorsalt og i håndled.

Alligevel en cervikalt spinal stenose kan ikke udelukkes specielt da hun havde en alvorlige trauma for 10 år siden.

Rp . : MR col. cervikalis obs. cervikalt spinal stenose

Desuden da hun har tenar atrofi og specifik M. flexor policis brevis

CTS hø- kan heller ikke udlukkes .

Rp. : henvisning til neurofysiologisk us. obs. CTS hø.

Til sidst mankan sge at det er hendes enste arm og evt. det blev overbelastet med hendes fysisk arbejde. ”

Den 4. april 2024 blev der afholdt sygefraværssamtale med deltagelse af klager, leder B og leder C. Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.:

”Siden sidst oplyser [klager], at egen læge har oplyst, at hun har tegn på depression som lægen iflg. [klager] kan hænge sammen med hendes arbejdsopgaver.

[Klager] har været til neurolog i onsdags oplyser hun scanning af både hånd og ryg, men denne mener det er fysiologisk og [klager] skal til fysioterapeut.

[Klager] oplyser at hun stadig har smerter i ryggen og i hånden - når hun rører ved ting eller laver mad har hun smerter, selvom hun blot bærer sin telefon. [Klager] oplyser at hun skal scannes d. 27.4.

Opsummerende har der været afprøvet forskellige tiltag siden [klagers] sygemelding som startede d. 29. januar 2024. Der har været afprøvet en periode med nedsat tjeneste ud fra mulighedserklæring dateret 27.2.24 hvor [klager] har været på nedsat TJ fra 13.2-14.3 2024. I denne periode har der ud over nedsat tj også været reduceret i opgavemængde og taget hensyn til typen af opgaver.

[Klager] har dog ikke formået at varetage de ændrede opgaver, trods hensynet til funktionsnedsættelsen.

[Klager] oplyses om på baggrund af de driftsmæssige gener som sygefraværet har medført, samt den manglende udsigt til snarlig genoptagelse af arbejdet, at [klager] vil blive indkaldt til en tjenestelig samtale med henblik på indstilling til afsked.

[Klager] oplyses om at hun opfordres til at tage en bisidder med til samtalen.

Afslutningsvis oplyser [klager] at hun har talt med [klagers faglige organisation] og egen læge ang. evt. arbejdsskade, hvilket [leder C] bekræfter at det er egen læge der skal anmelde det., såfremt det er opfattelsen der er belæg for en arbejdsskade. ”

Den 8. april 2024 blev der afholdt tjenstlig samtale med deltagelse af klager, klagers bisidder fra klagers faglige organisation, leder B og leder C. Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.:

”[Leder C] indleder mødet med at [klager] indstilles til påtænkt afsked henset til de driftsmæssige gener hendes sygefravær medfører, samt at der jf. [klagers] samlede sundhedstilstand ikke er udsigt til tilbagevenden til arbejdet, eller opgaven med rengøring som [klager] er ansat til. Desuden at det er oplevelsen at arbejdspladsen gennem tiden har forsøgt at tilrettelægge opgaver, ændre arbejdstiden, nedsætte arbejdstiden med henblik på at imødekomme [klagers] mulighed for at udføre arbejdsopgaverne. Det er ikke lykkedes.

[Klager] ved [klagers bisidder] bemærker at [klager] har bemærkninger til tidligere fremsendte referat af 4. april 2024.

Navnlig er [klager] uenig i alt arbejdspladsen har gjort alt hvad der kan gøres henset til hendes handicap. [Klager] er af den opfattelse at arbejdspladsen ikke har forsøgt at skåne hende ift. hendes handicap. [Klager] er af den opfattelse at hun ikke indledningsvis fik tilstrækkelig oplæring ift. den opgave hun blev ansat til at varetage.

Oplysende skal det nævnes at [klagers] ansættelse startede med praktik via jobcenter - denne blev forlænget, hvorefter [klager] specifikt blev ansat til at varetage rengøringsopgaven hos 1 borger. Denne opgave var fastsat til 6 timer om ugen. Senere blev [klager] ansat 30 timer/ugen, således blev rengøringsopgaverne fordelt på 25 timers rengøring med en kollega i huset, og fortsat individuel rengøring hos pågældende borger, dog nedsat til 5 timer, henset til opgavens omfang på daværende tidspunkt. Ansættelsen blev gennemført med hensynet til [klager] via arbejdsprøvning og i dialog med [klager] og daværende jobkonsulent fra [klagers bopælskommune].

Jf. ovenstående er det arbejdspladsens opfattelse, at [klager] i høj grad havde kendskab til den grundlæggende rengøringsopgave og opgaven vedr. rengøring i førnævnte bolig.

[Klager] oplyser at hun har haft en oplevelse af, at når hun var på ferie eller havde fri nogle dage, fik hun ikke hjælp til opgaven omkring rengøring hos denne ene borger, så det blev for opfattende en opgave at vende tilbage til.

[Leder C] bemærker at det er hendes opfattelse, at det blev aftalt med [klager] at hun skulle skrue ned for tempo og det blev aftalt hvilke andre opgaver der skulle nedprioriteres i ugerne efter ferieafvikling, så [klager] kunne få hånd om opgaven igen.

[Klager] oplyser at hun har bedt om hjælp til opgaven og /eller blive flyttet til anden opgave.

Ovenstående er, efter arbejdspladsens opfattelse håndteret ved møder mellem [klager], leder og hygiejneambassadør samt kontaktperson for borgeren. Der har været afviklet møder herom, samt undersøgt hvilke rengøringsmidler der var korrekte, hvilke værnemidler opgaven påkrævede samt ergonomiske og pædagogiske tilgange er drøftet. Det er dog arbejdspladsens opfattelse, at [klager] har afvist at anvende indkøbte værnemidler. Det er tillige arbejdspladsens opfattelse, at [klager] har været i centrum for dialogen vedrørende opgaveudførslen og at [klager] har været inddraget ift. de løsninger som der i fællesskab blev besluttet.

[Klagers bisidder] efterspørger hvorvidt der er udarbejdet en APV på boligen, hvilket [leder B] tilkendegiver der er.

[Klager] tilkendegiver at det er hendes opfattelse, at [leder B] sidste sommer har besluttet, at førnævnte bolig skulle rengøres 3 gange om ugen, i stedet for de oprindelige 2 gange.

Det er arbejdspladsens opfattelse, at [klager] selv tilkendegav behovet for at ændre på antallet af gange der skulle gøres rent i boligen, med hensynet til at holde skidtet nede. Det er ligeledes arbejdspladsens opfattelse, at [klager] selv har bedt om at det blev lavet tilbage til 2 gange, hvilket også blev aftalt på [klagers] opfordring.

[Klager] oplyser at hun desuden havde uoverensstemmelser med den tidligere rengøringsmedarbejder, som under tiden stoppede på arbejdspladsen.

I den forbindelse oplyser [klager] at hun har forsøgt at tale med denne kollega, da vedkommende var ansat, men det til trods fortsat oplevede at kollegaen talte grimt og respektløst til [klager]. [Klager] oplyser at hun en dag sagde til kollegaen at hun ville inddrage [leder B], dog stoppede kollegaen på arbejdspladsen dagen efter, iflg. [Klager].

[Klager] oplyser at hun oplevede at kollegaen ikke lavede sit arbejde og lod [klager] lave det grove arbejde. [Klager] giver udtryk for det ikke blev håndteret.

[Klager] oplyser desuden at den psykolog hun konsulterer mener, at der er sammenhæng mellem [klagers] arbejdsbetingelser, og hendes sygdom på nuværende tidspunkt. [Klager] har en tid i psykiatrien 11.4.24, da egen læge har en mistanke om depression.

[Leder C] bemærker at det er arbejdspladsens opfattelse, at der i månederne forud for at omtalte kollega stoppede på arbejdspladsen, blev afviklet flere møder og fælles samtaler mellem denne kollega, begge ledere og [klager]. Formålet var at udarbejde forskellige fordelinger af arbejdsopgaverne, også uden det lykkedes parterne at nå til enighed om fordeling.

[Leder C] bemærker at det på nuværende tidspunkt er 6 måneder siden kollegaen stoppede, og at nuværende situation på ingen måde hænger sammen med hvortil sagen er kommet, dermed heller ikke dagens samtale.

Afslutningsvis påpeger [klager] at det er hendes opfattelse, at hendes opgave har forandret sig (siden ansættelsens start), men ikke opgaven omkring den bolig, som hun oprindeligt blev ansat til at varetage rengøringen i.

[Leder C] bekræfter at det er korrekt opfattet at arbejdspladsen ikke har ændret på at [klager] skulle gøre rent i den bolig, som hun oprindeligt blev ansat til at rengøre.

Opsummerende ses fortsat grundlag for indstilling til påtænkt afsked, under henvisning til begrundelserne beskrevet øverst i referatet.

[Klagers] bemærkninger tilsendt mandag d. 22.4.24

…

[Klagers] ansættelse skete i første omgang uden et jobcenters formidlg. Den første ansættelseskontrakt blev indgået for 6 timer om ugen. Kun den næste kontrakt blev indgået gennem jobcenter. Det var en praktikkontrakt, hvorefter [klager] skulle indgå en ansættelseskontrakt på 30 timer om ugen. Det er her værd at understrege, at [klagers] beskæftigelsesrådgiver fra

[klagers bopælskommune] aftalte, at [klagers] praktik skulle foregå i køkkenet. Det skyldtes [klagers] handicap, at hun ikke kunne udføre meget fysisk arbejde, så beskæftigelseskonsulenten ønskede, at [klager] udover rengøringen kunne udføre andre, lettere opgaver. I praktikkontrakten står der, at [klager] skal gennemføre et praktikophold som køkkenmedhjælper. Kontraktens bestemmelser blev dog ikke overholdt – [klager] blev sat til at gøre rent fra den første dag i sin praktik og var aldrig i køkkenet.

[Klager] er ikke enig i udsagnet om, at hun havde stor viden om rengøring i [beboer As] private bolig. [Klager] modtog aldrig instruktioner eller træning i, hvordan [beboer As] opgaver skulle udføres. [Klager] fik kun undervisning i almindeligt rengøringsarbejde på fællesarealer. [Beboer As] bolig var dog en særlig type arbejde - at rydde op i afføring og opkast, og [klager] havde aldrig fået den uddannelse, der ville have forberedt hende på disse særligt vanskelige arbejdsforhold.

[Klager] vil gerne understrege, at hver gang hun holdt ferie, var ikke nogen der gjorde rent i [beboer As] bolig. Da [klager] vendte tilbage på arbejde efter ferien, fandt hun gammelt, tørret opkast i [beboer As] bolig. Boligs tilstand var meget dårlig med hensyn til hygiejne, og [klager] måtte klare situationen på egen hånd.

…

[Klager] modtog aldrig nogen vejledning eller støtte vedrørende sit arbejde i [beboer As] bolig. [Klager] deltog aldrig i et møde om [beboer As] problem. Hun skulle selv træffe alle beslutninger vedrørende valg af rengøringsmidler eller den ergonomiske tilgang. Det var en stor mental og fysisk belastning for [klager].

…

[Klager] udviste aldrig noget initiativ til at gøre [beboer As] rengøring oftere. For [klager] var to besøg om ugen allerede stressende - på grund af forholdene der, såsom stanken, snavs og [beboer As] aggressive attitude.

Ideen om at øge besøgsfrekvensen hos [beboer A] opstod på et møde, hvor [klager] ikke deltog. Der er et referat af samtalen mellem mødedeltagerne, hvor det kan læses, at det var aftalt, at [klager] på grund af forværringen af [beboer As] tilstand fremover skal gøre rent tre gange om ugen. Herefter kaldte [leder B] [klager] til et møde og fortalte, hvad der var aftalt. [Klager] insisterede på, at hun ikke ønskede at øge antallet af besøg hos [beboer A], men [leder B] insisterede og lagde pres på [klager] for at klare opgaven. Som følge af hyppigere besøg blev hun mere aggressiv, hvilket påvirkede [klagers] mentale helbred.

…

[Klager] vil gerne påpege, at hun havde en samtale med [leder B] om at blive chikaneret af en kollega ved navn [kollega D]. [Leder B] lovede [klager] et møde om denne sag og hjælp. Dagen efter denne samtale var [klager] dog ikke længere på arbejde, og ledelsen tog aldrig emnet op igen. ”

Den 11. april 2024 sendte indklagede en påtænkt afskedigelse til klager.

Den 26. april 2024 blev klager afskediget. Af afskedigelsen fremgår bl.a.:

”Afskedigelsen er, som vi har skrevet i brevet, begrundet de driftsmæssige gener, som dit sygefravær påfører [bosted X], samt usikkerheden om, hvorvidt og i givet fald hvornår og i hvilket omfang, du vil kunne genoptage arbejdet.

Du har været sygemeldt siden den 29. januar 2024. Der har været afprøvet en periode med delvist genoptaget arbejde ud fra mulighedserklæringen af den 27. februar 2024. I samme periode har der også været reduceret i opgavemængden, og taget hensyn til typen af arbejdsopgaver. Det har ikke været muligt for dig at følge genoptrapningsplanen.

Du har siden 15. marts 2024 været fuldtidssygemeldt, og jf. seneste lægeerklæring af 19. marts 2024 fra egen læge, er der ikke udsigt til hvornår du er i stand til at genoptage dit arbejde.

Du fik mulighed for at udtale dig om grundlaget for den påtænkte afsked. [Indklagede] har ikke modtaget en udtalelse fra dig. ”

Samme dag var klager til konsultation hos distriktspsykiatrien. Af journalnotatet fra konsultationen fremgår bl.a.:

”Aktuelt psykiatrisk

Haft det tiltagende svært siden november sidste år. Særligt ifm. sager på arbejdet, hvor hun først blev behandlet dårligt af kollega og efterfølgende er blevet overbebyrdet ift. arbejdsmængde.

pt. fortæller at hendes primære problematik er at hun mangler energi og kræfter. Føler sig ikke længere som hende selv, har intet overskud og lyst.

Ad depression

opfylder alle tre kernekriterier. Har konstant følelse af træthed, som ikke mindskes ved søvn. mærker følelser skiftende mellem tomhed og tristhed det meste af tiden. Mangler motivation og interesse for tidligere interesser eg. sund, aktiv livsstil. samvær med søn. husarbejde.

…

Afviser tidligere episoder med øget stemningsleje, riskovillighed eller nedsat søvnbehov.

…

Ad angst

Beskriver episoder svarende til angst ifm. samtaler og når hun skal du at handle. Dette kommet til indenfor samme periode som depressive symptomer. beskriver nervøsitet og øget svedtendens i disse episoder.

har ikke tænkt over disse symptomer før ut. spørger i dag. pt. søger at udfordre angsten, men har også gange hvor hun undgår og bliver hjemme.

Ad psykose

Beskriver at hun siden jul 2-3x ugen har oplevet at høre stemmer når hun er vågnet om natten (hypnagog/hypnopomp). stemmerne taler om rengøring. Hun har ikke nogen forklaring herpå. Ingen andre psykosesuspekte symptomer:

Afviser hallucinationer på alle andre modaliteter

Afviser at nogen skulle være efter hende eller ville hende det dårligt.

…

Diagnose

Aktionsdiagnose på denne patientkontakt

Depress. enkeltepisode af svær grad u psykot. Sympt. (DF322)

…

Konklusion/plan

39 årig kvinde henvises grundet obs. depression med psykotiske symptomer. Ingen tidligere psykiatriske diagnoser.

…

sygemeldt siden januar, efter flere belastninger på arbejdsplads.

Tiltagende depressive symptomer siden efteråret. Opfylder nu kriterier for melankoliform depressiv episode af svær grad. Dertil nogen angstsymptomer opstået samtidig som depression.

Screenet for primær psykoselidelse, bipolar affektiv sindslidelse og PTSD uden fund. Ingen somatiske årsager synes kunne forklare tilstanden. Der er nyligt foretaget neurologisk undersøgelse. ”

Den 13. juni 2024 var klager til konsultation på et arbejdsmedicinsk ambulatorium. Af journalen fra konsultationen fremgår bl.a.:

”Resume

39-årig tidligere psykisk rask kvinde, rengøringsassistent, henvist af egen læge til vurdering af evt. sammenhæng mellem depression og arbejdsbelastninger. Kom til Danmark fra Polen for 5 år siden. Kendt med funktionstab i venstre arm efter trafikulykke, de somatiske forhold behandles i næste arbejdsmedicinske journal.

Siden 2022 arbejdet som rengøringsassistent i kommunalt socialpsykiatrisk bosted, hvor hun alene varetog rengøring hos psykisk syg borger med opkastningstendens. Boligen var fyldt med opkast på gulv, vægge og inventar. Borgeren var vred og truende samtidig med patientens rengøring. Opkastet lugtede voldsomt og var svært at vaske væk. Arbejdet var både fysisk og psykisk hårdt. Boligen blev ikke vasket når patienten holdt fri eller ferie, hvilket forværrede forholdende ved tilbagevenden. Patienten spurgte om hjælp og aflastning til funktionen flere gange uden effekt. Patienten oplevede, at kollegerne mobbede hende grundet hendes funktion.

Patienten debuterede med mavepine efter et års tid i stillingen og i årsskifte 23/24 debut af manglende overskud og glæde. Siden tiltagende depressive symptomer som tristhed, isolation, manglende appetit og vægttab, skyldfølelse, energiforladthed, koncentration og hukommelsesbesvær.

Objektivt:

Klinisk depressiv med hæmning, nedsat latens på svar, sortsynethed. Ej selvmordstruet.

Konklusion

Diagnostisk vurdering:

Svær depression

Årsagsvurdering:

Patienten har oplevet mange psykosociale belastninger i arbejdet som rengøringsassistent såsom høje fysiske og emotionelle krav, alenearbejde, manglende støtte fra ledelse, trusler og mobning.

Der er ikke private belastninger i samme periode. Der er tidsmæssig sammenhæng mellem belastninger og debut af symptomer.

På denne baggrund vurderes patientens tilstand at være arbejdsbetinget, og vi aftaler

rp. anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, AES

Vurdering/rådgivning mhp. den arbejdsmæssige fremtid:

Patienten er stadig depressiv og det vurderes, at hun fortsat har brug for medicinsk og psykologisk behandling i psykiatrisk regi. Det vil først være relevant at forholde sig til tilbagevenden til arbejdet, når patienten har oplevet stabil og vedvarende bedring af sin tilstand. Patientens evt. fysiske begrænsninger håndteres i næste arbejdsmedicinske journal, om de somatiske forhold.

…

Arbejdsmæssig forebyggelse:

Patienten beskriver et meget psykisk og fysisk krævende arbejdsforhold, som trods opråb til ledelse ikke blev håndteret. Der er endvidere beskrivelse af bostedsforhold, som kunne lyde helbredsskadelige og uetiske. På denne baggrund foretages

rp. klage til Arbejdstilsynet

rp. kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed”

Den 1. juli 2024 var klager til en ny konsultation på et arbejdsmedicinsk ambulatorium. Af journalen fra konsultationen fremgår bl.a.:

”Resumé

40 årig kvinde, rengøringsarbejder, genindkaldes til vurdering af somatiske forhold. Tidligere set til vurdering af psykosociale forhold, se journal fra 13.06.2024. Patienten debuterer med sovende fornemmelse i 2.og 3.finger og smerter ved brug i højre hånd årsskiftet 2023/2024. Natlige symptomer og symptomforværring ved belastning. Efter sygemelding ultimo januar oplevet bedring, nu gener ved belasnting af højre hånd, ingen natlige gener.

Patienten har siden november 2022 arbejdet med rengøring 5-6 timer ugentlig, 1,5-2 timer ad gangen, har medført hård fysisk belastning af højre hånd i form af skrabning med spatel, vridning af gulvklud, kraftig skrubning med gulvkost, metalsvamp og plastsvamp. Der var tale om dage -uge gammelt opkast, som var svært at vaske væk. Efter ferieperioder var rengøringen ekstra udfordrende, hvilket er tilsvarede periode, hvor patienten debuterede.

Objektivt:Lokal ømhed og smertebetinget nedsat bevægelighed og kraft over højre hånd.

Tinel og phalens test negativ.

Konklusion

Diagnostisk vurdering:

Karpaltunnelsyndrom højre side. Patientens symptomer beskrives som klassiske karpaltunnel syndrom symptomer, i dag ses tilstanden i bedring.

Årsagsvurdering:

Kraftfulde, repetitive belastninger i underarm og håndled såvel som kraft mod hulhånd kan øge risikoen for karpaltunnelsyndrom. Patienten har i en længere periode været udsat for disse belastninger på sit arbejde. Der er tidsmæssig sammenhæng mellem debut af tilstanden og eksponering. Patienten har ikke samtidig haft private eksponeringer og hun har ikke familiære dispositioner til tilstanden.

Patienten har ikke udført de beskrevne belastninger hele sin arbejdsdag, men belastningerne har været vedvarende, flere timer ugenltlig, og har haft en intensitet af en sådan karakter, at det på ovenstående vurderes at tilstanden er arbejdsbetinget. Vi aftaler således

rp anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, AES.

Lænderygsmerter er almindelig forekommende i befolkningen, og risikoen stiger med alderen. Der kan være en arbejdsmæssig risiko for udvikling af kroniske lænderygssmerter ved mangeårig løftearbejde på flere tons daglig. Patientens belastninger opfylder ikke disse krav, og patientens tilstand forventes desuden at være forbigående. Tilstanden vurderes ikke arbejdsbetinget og der foretages ikke anmeldelse. Der anbefales forebyggende rygøvelser til at bedre symptomerne. ”

Den 22. april 2025 var klager til undersøgelse hos en speciallæge i psykiatri. Af journalen fra undersøgelsen fremgår bl.a.:

”AES har 31.01.2025 anmodet om speciallægeerklæring på ovenstående tilskadekomne, herefter kaldet [klager].

…

Konklusion:

…

[Klager] er tidligere psykisk og somatisk rask, fraset følger efter en tidligere trafikulykke med bevægeindskrænkning i venstre arm og hånd til følge. Hun lever et almindeligt familieliv og er almindeligt socialt fungerende, er gift og parret har et mindre barn.

[Klager] var i perioden 2022 til 2024 ansat på et socialpsykiatrisk bosted under [indklagede], [bosted X]. På denne arbejdsplads skulle hun varetage rengøringsopgaver og bostedet bar præg af uhygiejniske forhold og en ligegyldighed og grov tone i forhold til beboerne. Værst gik det ud over en ældre kvinde, der kæmpede med daglige opkastninger. [Klager] havde ansvaret for denne bolig og rengøringen var ganske omfattende, op til flere timer dagligt. Udover at arbejdet var fysisk hårdt og meget ulækkert, oplevede [klager] også, at hun blev hånet og til en vis grad latterliggjort af kollegaer, over at hun accepterede arbejdsopgaven. Samtidig blev hun rost af sin leder og havde vedvarende svært ved at sætte de nødvendige grænser i forhold til arbejdsmiljø og egen sikkerhed.

De hårde og uhygiejniske arbejdsforhold, samt ligegyldigheden overfor beboerne som arbejdspladsen bar præg af, påvirkede [klager] psykisk, og hun udviklede gradvist belastningssymptomer med depression og angst. Hun blev sygemeldt i januar 2024 og siden opsagt. Hun er på nuværende tidspunkt ikke returneret til beskæftigelse, men er fortsat sygemeldt.

[Klager] er i et forløb hos psykiater og vurderes i relevant, antidepressiv behandling. Prognosen for raskmelding synes på sigt god, men der må forventes en længere restitutionsperiode på minimum 3-6 måneder. Herefter frarådes det, at [klager] igen beskæftiger sig med rengøring og bostedsarbejde.

Der er ikke umiddelbart øvrige forhold, der disponerer til den nuværende tilstand fraset den arbejdsmæssige belastning. ”

Indklagede har videre fremlagt et udtræk over klagers fravær i hele klagers ansættelsesperiode.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap og national oprindelse.

Handicap

Klagers funktionsnedsættelse i form af manglende funktion i venstre hånd og tydelig muskelatrofi var synlig og umulig at overse.

Klagers ansættelse på bosted X var et resultat af en aftale mellem klagers bopælskommune og indklagede. Klager blev henvist til en virksomhedspraktik som køkkenmedhjælper. Dette var direkte forbundet med klagers eksisterende funktionsnedsættelse i form af en invalid venstre hånd. Klagers sagsbehandler havde udtrykkeligt aftalt med ledelsen hos bosted X, at klager skulle have lettere arbejdsopgaver på grund af sin funktionsnedsættelse. Ledelsen var således fuldt ud informeret om disse aftaler og klagers begrænsninger. Klager blev dog aldrig henvist til arbejde i køkkenet. Klager blev i stedet sat til at udføre tunge rengøringsopgaver, herunder hos beboer A. Dette arbejde var yderst belastende for klagers eneste funktionelle hånd og uegnet for en person med klagers funktionsnedsættelse.

Klager blev bevidst eller groft uagtsomt tildelt opgaver, der var uegnede og skadelige for klagers helbred. Ydermere blev klagers meldinger om smerter i højre hånd ignoreret, og der blev ikke foretaget rimelige tilpasninger, hvilket førte til en drastisk forværring af klagers helbred.

I december 2023 begyndte klager at få det meget dårligt psykisk. Klager begyndte at føle sig anspændt og nervøs. Klager havde søvnløshed, hovedpine og mavesmerter. Klagers læge diagnosticerede klager med depression og sendte klager til en psykiater. Siden 2024 var klager sygemeldt med svær depression. En uafhængig psykiatrisk vurdering fastslog en tydelig sammenhæng mellem klagers helbredstilstand og de arbejdsvilkår samt den dårlige behandling, som klager var udsat for på arbejdspladsen.

Fra starten af januar 2024 begyndte klager at melde om stærke smerter i sin højre hidtil raske hånd og en generel forværring af sit velbefindende. På trods af disse meldinger og det faktum, at klager var ”enhåndet”, forsøgte ledelsen ikke at tildele klager andre lettere opgaver end rengøring hos beboer A. Ledelsen reducerede blot klagers arbejdstimer, hvilket ikke afhjalp problemet med den overbelastning, som klagers højre hånd blev udsat for.

Under et møde med ledelsen i februar eller marts 2024 spurgte klager, hvorfor klager stadig skulle gøre rent hos beboer A. Klager forklarede, at det var meget hårdt arbejde, og at klagers eneste funktionelle hånd var ved at give op. Ledelsen sagde, at det var fordi, at klager var blevet tildelt opgaven. Denne grove tilsidesættelse af klagers bekymringer og klagers eksisterende funktionsnedsættelse var et vendepunkt. Derefter gik det kun ned ad bakke. Klagers psykiske tilstand blev forværret drastisk, og klager udviklede forværrede symptomer på svær depression.

De lægelige oplysninger dokumenterer en direkte sammenhæng mellem arbejdsvilkårene på bosted X og klagers udvikling af langvarig depressiv belastningsreaktion. Den manglende tilpasning i form af rotation, aflastning og omplacering medførte, at klager måtte kompensere fysisk med højre hånd, hvilket udløste smerter. Den konstaterede skade var derfor en direkte konsekvens af indklagedes passivitet.

Indklagede undlod at foretage rimelige tilpasninger, fx forståelig oplæring, sproglig tilpasning, rotation, ledsagelse eller rettidig APV-indsigt.

Indklagede blev senest i oktober 2023 bekendt med de risikofyldte arbejdsforhold og klagers somatiske symptomer, men indklagede undlod at handle rettidigt og systemisk.

Personlige værnemidler, herunder ansigtsvisir, gummistøvler og forklæde, blev først udleveret omkring et år efter ansættelsen og først efter, at klager på en samtale om fravær gjorde ledelsen opmærksom på sine mave- og helbredsproblemer og påpegede risikoen for biologisk forurening på arbejdsstedet.

National oprindelse

Der foreligger indirekte forskelsbehandling på grund af nationalitet, da indklagedes model med en fast medarbejder hos beboer A fremstår som et tilsyneladende neutralt kriterium, men i praksis medførte modellen, at netop en medarbejder af udenlands oprindelse, klager, bar den særligt tunge og sundhedsfarlige byrde ved ekstrem biologisk eksponering gennem hele ansættelsen, mens klagers øvrige kollegaer kun sporadisk erstattede eller blev fritaget.

Ordningen var hverken nødvendig eller proportional. Hvis formålet reelt var adgang og kommunikation, fandtes der mildere og saglige midler, fx en dansktalende medarbejder, topersoners rotation, systematisk pædagogisk ledsagelse samt reelt arbejdsmiljøtilsyn og APV-udførelse med medarbejderens deltagelse. Indklagede begrundede udpegningen af én fast medarbejder med ønsket om at sikre beboer A komfort og stabil adgang til boligen. I praksis blev beboer As og botilbud X´ medarbejderes komfort prioriteret, idet de ikke dagligt skulle håndtere de alvorlige biologiske forureninger, mens hele risikobyrden blev lagt på klager, som var den eneste polske medarbejder. Denne virkning udgør indirekte forskelsbehandling på grund af nationalitet og sproglige barrierer samt et brud på arbejdsmiljøforpligtelserne.

Klager var den eneste polske medarbejder på arbejdspladsen, og det var kun klager, der blev tildelt disse særligt tunge og psykisk belastende opgaver, uden tilstrækkelig støtte eller træning. Dette gav klager en følelse af at blive udnyttet og behandlet som ”affald”. Ignoreringen af klagers behov og klager blev forstærket af sprogbarrieren og klagers position som udlænding, hvilket forhindrede effektivt selvforsvar.

Indklagede har anført, at stillingen blev slået op specifikt til opgaven med beboer A. Indklagede har baseret begrundelsen på behovet for stabil kommunikation og relation, men udpegede en medarbejder, klager, uden tilstrækkelige danskkundskaber til at føre en samtale med beboer A. Hvis relationen og kommunikationen var afgørelsen, måtte indklagede have valgt en dansktalende medarbejder.

Notaterne fra indklagedes journal om beboer A viser, at rengøringen ofte mislykkedes, og at snavs og opkast ophobede sig i dagevis. Beboer A nægtede også gentagne gange at lukke klager ind i lejligheden, og når klager forsøgte at komme ind, fornærmede beboer A klager og spyttede på klager. Når det ikke lykkedes klager at komme ind og gøre rent hobede opkast og ekstrementer sig op, og klager måtte selv gøre det rent.

Ordningen med en fast medarbejder til at gøre rent hos beboer A betød, at klager blev gjort til fast bærer af de mest belastende og sundhedsfarlige opgaver i beboer As bolig. Andre overvejende danske medarbejdere forsøgte kun sporadisk, og ofte forgæves, eller blev fritaget. De andre ansatte kunne afslå at gøre rent hos beboer A. Dette viser, at ordningen i praksis stillede klager, som udenlandsk medarbejder, ringere end klagers danske kollegaer i tilsvarende stillinger.

Indklagede har afvist at udlevere APV´en af arbejdet hos beboer A. APV´en blev først udleveret til klagers faglige organisation den 1. september 2024. Klager blev aldrig involveret i udarbejdelsens af APV´en.

Klager modtog ikke et passende vederlag for den indsats, klager ydede hos beboer A. Det var et arbejde, som ingen ønskede at udføre. Klager var den eneste, der skulle gøre rent hos beboer A, og klagers vederlag var det samme som klagers kollegaers, der havde lettere opgaver.

Når klager var på ferie eller blev syg, udpegede indklagede ikke en afløser for klager. Beboer As lejlighed blev ofte ikke gjort rent i over to uger. Når klager kom tilbage fra ferie, skulle hun rengøre det tørrede opkast.

I januar 2024 spurgte klager sin kollega, om kollegaen ville gøre rent hos beboer A, mens klager var på ferie, hvilket kollegaen sagde ja til. Ledelsen var dog ikke enige i løsningen og sagde, at ledelsen ville forsøge at finde nogen, der ville gøre det.

Klager anmodede gentagne gange om hjælp til opgaven eller om at blive flyttet til en anden opgave, men klagers anmodninger blev ignoreret.

I 2023 besluttede ledelsen, at klager skulle gøre rent i beboer A´s lejlighed oftere. Klager blev ikke involveret i beslutningen. Klager sagde, at to gange om ugen var mentalt belastende for klager, men klagers leder lagde pres på klager og accepterede ikke klagers afslag. Beboer A brød sig ikke om, at nogen besøgte hende, så klagers hyppigere besøg gjorde, at beboer A fik stærkere aggressionsanfald. Klager fik hverken støtte eller hjælp fra sine kolleger. Klager købte cigaretter til beboer A for egne midler, for det var den eneste måde, klager kunne få ro på beboer As aggressive adfærd og gøre rent i huset. Men efter noget tid kaldte klagers leder klager til samtale, og klager fik besked på, at klager ikke måtte give beboer A cigaretter. Så klager havde ikke mulighed for at gøre sit arbejde under disse vanskelige forhold lettere.

Fra september 2023 til januar 2024 arbejdede klager meget hårdt, da en anden rengøringsassistent, der arbejdede 34 timer om ugen, havde sagt op. Indklagede ansatte en vikar på først 16 timer og senere 20 timer om ugen, hvilket ifølge klager var for lidt hjælp. Klager fortalte sin leder, at det var meget for klager, og klager bad om at få forlænget sin arbejdstid. Lederen var dog ikke enig. Perioden var meget svær for klager, og som følge heraf blev klagers helbred forringet.

Da klager blev syg, blev arbejdstiden for den nye rengøringsassistent, der er dansk, forlænget fra 30 til 37 timer om ugen. Derudover blev der hyret en vikar, som skulle hjælpe rengøringsassistenten i 20 timer om ugen, ligesom klager gjorde rent fire timer om ugen. Det var i alt 61 timer om ugen. Klager skulle udføre det samme arbejde på 30 timer om ugen med vikarhjælp i 20 timer om ugen, hvilket i alt gav 50 timer. Klager føler, at klager blev behandlet dårligere, fordi klager er polsk.

Repressalier

Der var en direkte sammenhæng mellem klagers klage over forskelsbehandling og afskedigelsen. Klager anmoder derfor om, at afskedigelsen betragtes som ulovlige repressalier i henhold til forskelsbehandlingsloven.

Klager indgav en sin klage til Ligebehandlingsnævnet den 20. marts 2024. Klager informerede leder C om, at klager havde indgivet en klage over forskelsbehandling. Den 11. april 2025 blot få uger senere sendte indklagede en påtænkt afskedigelse til klager. Den tidsmæssige sammenhæng beviser i klagers optik, at afskedigelsen var en direkte konsekvens af, at klager indgav klagen over forskelsbehandling.

Klager gjorde ved begyndelsen af mødet den 4. april 2022 opmærksom på, at arbejdsvilkårene, herunder manglende reelle tilpasninger og fastholdelse i de mest belastende opgaver, havde medført en forværring af klagers helbred. Klager påberåbte sig derved sine rettigheder efter forskelsbehandlingsloven.

Indklagede afviser at have diskrimineret klager.

National oprindelse

Indklagede har ikke udsat klager for forskelsbehandling på grund af klagers nationalitet.

Klager søgte selv stillingen, som specifikt var at gøre rent hos beboer A. I forbindelse med ansættelsen blev klager introduceret til stillingens konkrete indhold og fik vist lejligheden, som klager skulle gøre rent i.

Det var fra starten indklagedes hensigt, at der skulle ansættes én person til opgaven, for at denne person kunne opbygge en relation til beboer A i håbet om, at beboer A ikke ville afvise at få rengøring, hvilket var den tidligere erfaring med skiftende rengøringspersonale.

Ledelsens erfaring blev ved ansættelsen af klager, at det lykkedes klager at skabe en god relation til beboer A, som medførte at beboer A mere sjældent end tidligere afviste rengøringspersonen. Den pædagogiske udfordring omkring at få gjort rent i boligen blev således løst tilfredsstillende for borgeren, indklagede og bosted X.

Der blev gjort rent hos beboer A i nogle perioder, hvor klager var fraværende. Der kan være forsøgt rengøring flere gange, hvor det ikke fremgår af indklagedes journal, da beboer A har afvist rengøring. Det må således anses for dokumenteret, at der i nogle af klagers fraværdsperioder blev forsøgt eller rent faktisk blev gjort rent af andre end klager. Disse kollegaer var både etniske danske men også anden herkomst.

Klager har anført, at klagers danske kollega fik mere hjælp under klagers fravær, end klager gjorde efter, at en kollega sagde op. Efter kollegaen sagde op og stoppede, blev en vikar ansat 20 timer ugentligt. Da ledelsen vurderede, at der var behov for flere ressourcer, ansatte ledelsen yderligere en ny medarbejder 30 timer om ugen. Herefter stoppede vikaren på grund af rejseplaner og uddannelse. I perioden havde klager en del sygefravær, hvorfor kollegaen blev sat op i tid til 37 timer. Der blev ikke sat ekstra hjælp ind efter klagers sygemelding, men beboer As kontaktperson skulle varetage opgaven frem til, at der blev fundet en anden løsning i forhold til rengøringen af beboer As bolig.

Indklagede afviser at have diskrimineret klager i forhold til klagers påstand om, at klager ikke fik et passende vederlag for sit arbejde, som ifølge klager var særligt beskidt. Klager blev aflønnet i henhold til overenskomsten.

I forbindelse med, at klager blev orienteret om, at der blev indledt en afskedigelsesproces af hende, bad klagers faglige organisation på klagers vegne om at få APV’en udleveret. Dette viste sig vanskeligt, da den var skrevet ind i et journalsystem og indeholdt personfølsomme oplysninger vedrørende beboer A, hvorfor den ikke kunne udleveres. Repræsentanten fra den faglige organisation og klager blev tilbudt, at komme ind og læse APV’en. Indklagede sendte APV’en til den faglige organisation den 1. september 2024.

Indklagede er ikke enig i, at klagers danske sprogfærdigheder var et problem. Det var et ønske fra klager at kommunikere på dansk, så klager kunne forbedre sine danskevner, og indklagede oplevede en forbedring i løbet af klagers ansættelse. Det er korrekt, at der nogle gange blev talt engelsk under samtaler om arbejdsgange, men ude i huset blev der som udgangspunkt talt dansk.

Klager fik samme oplæring som indklagedes øvrige medarbejdere i lignende stillinger. Det var konkret sidemandsoplæring fra den anden rengøringsassistent og den daværende kontaktperson samt grundig vejledning fra arbejdspladsens to hygiejneambassadører. Der findes ikke dokumentation for oplæring, da der generelt ikke dokumenteres oplæring på arbejdspladsen.

Indklagede deler ikke klagers vurdering af, at det udgjorde direkte forskelsbehandling, at der blev udpeget en fast medarbejder til at gøre rent hos beboer A, da dette ikke stiller borgere med en anden nationalitet ringere end andre.

Der er ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Handicap

Klager gjorde ikke ledelsen opmærksom på sin funktionsnedsættelse på sin venstre hånd i forbindelse med ansættelsen. Da ledelsen opdagede funktionsnedsættelsen, gik ledelsen i dialog med klager om, hvorvidt der var opgaver, som klager ikke kunne udføre. Af referaterne fra sygefraværssamtalerne den 12. og 27. februar 2024 fremgår, at klager blev spurgt ind til, hvad klager kunne og ikke kunne, men at klager flere gange oplyste, at hun kunne det hele, og at hun kunne arbejde som en ”normal” person. Når ledelsen talte med klager om klagers hånd, affejede klager det med, at det ikke var noget problem.

Det følger af lægens attestering i mulighedserklæringen af 28. februar 2024, at lægen vurderede, at arbejdsvilkårene var forsvarlige i forhold til helbredet. Da klager blev indstillet til afskedigelse var hun sygemeldt med mistanke om depression.

Det fremgår af referatet fra omsorgssamtalen den 13. oktober 2023, at problemstillingen om rengøringsmidler og værnemidler blev belyst på mødet, og at ledelsen forsøgte at imødekomme klager.

Klager blev ansat, da hun havde erfaring med rengøring. Klager blev i forbindelse med ansættelsen lært op af beboer As kontaktperson. Bosted X´ hygiejneambassadør og sundhedsfaglige koordinator assisterede klager i forbindelse med opgaven hos beboer A, herunder ved at købe remedier til at varetage rengøringsopgaven hos beboer A.

Hygiejneambassadøren havde flere samtaler med klager vedrørende opgaven og tilgangen til beboer A for at styrke klager i relationen, ligesom hygiejneambassadøren løbende hjalp med at dokumentere fremgang og andet ud fra, hvad klager observerede. Hygiejneambassadøren talte gentagende gang med klager omkring klagers manglende brug af værnemidler, herunder fuld dragt, handsker, maske og visir, samt orienterede ledelsen, som havde flere samtaler med klager omkring manglende brug af værnemidler.

Det var ikke muligt at tage stærkere basisrengøringsmidler i brug. For det første ville stærkere rengøringsmidler kunne skade klager i sit arbejde på baggrund af kemikalierne i disse produkter. Yderligere havde bosted X begrænset adgang til at indkøbe stærkere rengøringsmidler, da det påkrævedes, at bosted X anvendte svanemærkede produkter.

Ledelsen er af den opfattelse, at klager selv ønskede at gøre mere jævnligt rent hos beboer A, så opgaven var lettere at overskue. Dette ønske imødekom ledelsen. Da klager ikke længere ønskede at gøre rent tre gange ugentligt hos beboer A, gik ledelsen med til det. Indklagede mener, at der i forbindelse med arbejdstilrettelæggelsen blev taget hensyn til klagers ønsker.

Klager blev instrueret i at bruge værnemidler, ligesom disse blev stillet til rådighed fra starten af klagers ansættelse. Der blev stillet heldragt, visir, mundbind, handsker, gummistøvler, skoovertræk og arbejdstøj til rådighed for klager. Derudover blev klager tilbudt, at hun kunne få de værnemidler, som hun havde brug for.

Indklagede kan ikke genkende klager påstand om, at hun havde vanskeligt ved at forstå dialogen vedrørende hendes funktionsbegrænsning. Ledelsen oplevede klager som meget forklarende omkring dette blandt andet ved at vise ledelsen, hvordan hun kompenserede, herunder hvordan hun holdt redskaberne. Der har uformelt været gentagende drøftelser om klagers funktionsbegrænsning, hvor hun gentagende gange har forsikret ledelsen om, at det ikke var noget problem.

Repressalier

Leder C husker ikke, at klager har oplyst om indgivelse af klagen til nævnet. Ledelsen blev oplyst om klagen i forbindelse med Ligebehandlingsnævnets brev af 12. november 2024, hvilket var længe efter klagers ansættelse var afsluttet.

Indklagede afviser, at afskedigelsen var udtryk for repressalier.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap og national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap eller national oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap eller national oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap eller en bestemt national oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår, at klager har en paretisk venstre arm med spastisk parese af fingrene og slap parese af albuen. Klager brugte sin højre arm til at kompensere for sin nedsatte funktionsevne i venstre arm. Det fremgår ikke, at klager havde fravær på grund af sin venstre arm.

Den 29. januar 2024 blev klager sygemeldt på grund af smerter i højre arm og i ryggen. Af mulighedserklæringen af 28. februar 2024 fremgår, at klagers læge vurderede, at arbejdsforholdene var forsvarlige, og at klager kunne arbejde fire timer om ugen. Lægen anførte, at varigheden var ukendt.

Den 19. marts 2024 sygemeldte klagers læge klager med mistanke om depression. Lægen anførte, at varigheden var ukendt.

Den 27. marts 2024 blev klager undersøgt af en speciallæge i forhold til sine smerter i højre arm og ryggen. Klager blev henvist til neurofysiologisk undersøgelse.

Den 26. april 2024 blev klager afskediget.

Samme dag blev klager diagnosticeret med depressiv enkeltepisode af svær grad.

På tidspunktet for afskedigelsen havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af om klagers smerter i højre hånd og ryggen samt klagers depression på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

På tidspunktet for afskedigelsen var varigheden af klagers fysiske funktionsnedsættelse i form af smerter i højre hånd og ryggen ukendt, ligesom der ikke forelå en prognose for varigheden af klagers depression.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har godtgjort, at hun på tidspunktet for afskedigelsen havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i den del af klagen, der handler om handicap.

National oprindelse

Klager har gjort gældende, at hun blev stillet ringere end de andre rengøringsassistenter på grund af sin polske oprindelse. Klager har til støtte herfor bl.a. henvist til, at klager var den eneste rengøringsassistent, der fast gjorde rent hos beboer A.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager oprindeligt blev ansat til at gøre rent hos beboer A. Klager gik senere op i tid, hvorefter klagers arbejdstid blev fordelt på rengøring hos beboer A og øvrig rengøring.

På baggrund af sagens samlede omstændigheder vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling på grund af national oprindelse.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager oprindeligt blev ansat til at gøre rent hos beboer A. Det fremgår ikke, at klagers nationale oprindelse havde indflydelse på, at det var klager, der fast gjorde rent hos beboer A.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at klager blev aflønnet efter overenskomsten på området, og at indklagede ikke var forpligtet til at tilbyde klager at gå op i tid.

Klager får derfor ikke medhold i den del af klagen, der handler om national oprindelse.

Repressalier

Det følger af forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 2, om repressalier, at en person, der udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, fordi denne har fremsat krav om ligebehandling efter forskelsbehandlingslovens §§ 2-4, kan tilkendes en godtgørelse.

Forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 2, er ikke omfattet af lovens § 7 a om delt bevisbyrde, hvorfor der er ligefrem bevisbyrde i sager om repressalier. Det er derfor klager, der skal bevise, at hun blev udsat for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, fordi hun fremsatte krav om ligebehandling efter forskelsbehandlingslovens §§ 2-4.

Klager har gjort gældende, at afskedigelsen var udtryk for repressalier.

Nævnet vurderer, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen var udtryk for repressalier.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

• § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

• § 7, stk. 2, om repressalier

• § 7 a om delt bevisbyrde

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter