Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - medhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - medhold
J.nr. 25-8357
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med Aspergers syndrom, ADHD og angst klagede over en virksomhed (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede den 16. januar 2025 gav klager afslag på ansættelse.
Klager var diagnosticeret med ADHD og Aspergers syndrom. Den 10. januar 2025 blev klager bevilget en servicehund af sin bopælskommune efter servicelovens § 112, stk. 1.
På den baggrund vurderede nævnet, at klager havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
På baggrund af sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at klager fik mundtligt afslag på ansættelse hos indklagede, da hun havde behov for at medbringe sin servicehund på arbejdspladsen.
Nævnet vurderede på den baggrund, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Det var herefter indklagede, der skulle bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, herunder at indklagede havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.
Det var nævnets vurdering, at indklagede ikke havde løftet sin bevisbyrde.
Ved denne vurdering lagde nævnet særlig vægt på, at indklagede ikke nærmere havde undersøgt og afklaret om en eventuel ansættelse af klager var uforholdsmæssigt byrdefuldt. Det indgik heri, at indklagede valgte at give klager et afslag under samtalen.
Klager fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 25.000 kr.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede virksomhed den 16. januar 2025 gav klager afslag på ansættelse.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede den 16. januar 2025 gav klager afslag på ansættelse.
Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente af den fremsatte påstand på 16.000 kr. fra den 22. januar 2025, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Sagsfremstilling
Klager har fremlagt en lægejournal af 23. juni 2021, hvoraf fremgår bl.a.:
”Tidligere psykisk:
Som 16-17-årig forløb på ungdomspsykiatrisk ambulatorium, [by], blev behandlet for angst med rimeligt resultat. Derudover blev der ventileret Aspergers syndrom, moder brød sig ikke om dette, diagnosen frafaldet. Kortvarigt var der mistanke om psykotiske symptomer, dette også frafaldet.
…
Socialt
Læser på tredje semester af en uddannelse som multimediedesigner, glad for dette. Er nyligt flyttet på kollegie. Lever af SU, overvejer at få et studiejob.
…
Aktuelt psykisk:
Pt. oplever, at hun har vanskeligt ved at koncentrere sig om at læse, har mange tanker i hovedet, har tendens til angst, har vanskeligt ved at slappe af og sidde ned. Oplever at være noget konkret tænkende. Har mange venner, der har Asperger, synes på nogle måder at ligne disse, omend pt. oplever at have meget stort behov for at være social. Tager ting meget for pålydende, har vanskeligt ved at forstå ironi. Får lavet sine opgaver i skolesammenhæng. Tænker selv, at hun kunne have en grad af Asperger, vil gerne udredes for dette igen. ”
Klager har fremlagt en lægejournal af 10. august 2021, hvoraf fremgår bl.a.:
”Obj. Psyk. :
Hurtig i replikken, sidder og dimser med ting. Har vanskeligt ved at sidde stille. Virker normalbegavet. Kan sociale kompensationer, sparsom blikkontakt.
Konklusion/plan:
På pt’s beskrivelse af sit liv, kliniske fremtoning og spørgeinstrumenter opfylder hun kriterierne for Aspergers Syndrom + ret udtalt ADHD. ”
Læs alt
Den 7. januar 2025 blev klager indkaldt til en jobsamtale hos indklagede, som skulle afholdes den 16. januar 2025.
Den 10. januar 2025 modtog klager en afgørelse fra sin bopælskommune om bevilling af en servicehund. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Resultat
Vi kan bevilge dig en servicehund.
Begrundelse
Vi vurderer, at en servicehund i stor grad kan afhjælpe dine varige følger, samt kan lette din daglige tilværelse.
Vi lægger vægt på, at du ikke kan være alene eller færdes alene udendørs. Dette begrænser dig meget i din hverdag, da du er meget afhængig af andre.
Du oplever at få angstanfald, hvor du skriger, får ondt i armen og slår dig selv. Du oplever her efter massiv migræne og træthed.
Vi lægger endvidere vægt på, at du med en servicehund vil kunne klare ting selvstændigt, og ikke behøver at være afhængig af, at andre skal være hos dig. Dette vil give dig en frihed og selvstændighed i din hverdag og i forbindelse med job og i sociale sammenhæng.
Vi vurderer, at en servicehund er et hjælpemiddel. Du kan modtage hjælpemidler, fordi du er diagnosticeret med ADHD, Autisme og angst, her under angst for at være alene.
Vi finder derfor ud fra en samlet vurdering, at en servicehund er nødvendig for, at du får et så selvstændigt liv som muligt. ”
Den 16. januar 2025 var klager til ansættelsessamtale hos indklagede. Klager blev under samtalen meddelt et mundtligt afslag på stillingen af indklagede.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. januar 2025.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 16.000 kr.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Klager er diagnosticeret med ADHD, angst og autisme og har dermed et handicap.
Klager har som følge af sit handicap fået bevilget en servicehund af sin bopælskommune. Servicehunden er bevilget på grund af, at klager ikke kan færdes uden for sit hjem uden en ledsager. Klager vil derfor også være afhængig af sin servicehund på en arbejdsplads.
Klager fortalte til ansættelsessamtalen hos indklagede, at hun var blevet godkendt til en servicehund, som klager ville have behov for at medbringe på kontoret.
Indklagede svarede, at det ikke kunne lade sig gøre, da de havde folk med hundeallergi på kontoret. Klager fik herefter afslag på stillingen, idet indklagede begrundede afslaget med, at de var nødt til at prioritere eksisterende medarbejdere.
Det var klagers opfattelse, at ansættelsessamtalen havde forløbet godt, indtil hun nævnte sit handicap og behov for en servicehund.
Det er på den baggrund klagers opfattelse, at indklagede afviste hende på grund af sit handicap fremfor kompetencer.
Indklagede afviste klager med det samme, uden at undersøge mulige tilpasninger i forhold til, om klager kunne medbringe sin servicehund uden en negativ påvirkning af indklagedes øvrige medarbejdere.
Klager kunne fx have hjemmearbejde eller have servicehunden i et bur i hjørnet af kontoret, som var placeret langt væk fra den medarbejder, som havde allergi.
Klager oplevede forløbet som enormt ubehageligt, og hun blev stærkt negativt påvirket efter samtalen.
Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Klager forklarede under ansættelsessamtalen, at servicehunden skulle følge hende tæt gennem hele arbejdsdagen. Dette ville betyde, at indklagede skulle indrette sig helt anderledes.
Indklagede prioriterer et arbejdsmiljø, der tilgodeser alle medarbejdere. Indklagede er meget opmærksomme på behovet for tilpasninger, hvor det er muligt.
I dette tilfælde ville det kræve en omfattende omstrukturering, da en af indklagedes medarbejdere har allergi over for hunde, hvilket gjorde det vanskeligt at finde en løsning uden betydelige ændringer i arbejdsmiljøet.
Det er nødvendigt, at medarbejderne møder op, har dialoger og arbejder sammen.
Den rolle, som klager havde ansøgt, er en rolle som arbejder tæt sammen med det team som den pågældende medarbejder med allergi er ansvarlig for.
Derfor oplyste indklagede til klager, at hun ikke kunne blive tilbudt jobbet.
Beslutningen blev truffet ud fra hensyn til det eksisterende arbejdsmiljø samt de praktiske og kollegiale forhold i teamet.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Handicap
Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.
Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.
Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.
Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.
Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.
Klager er diagnosticeret med ADHD og Aspergers syndrom.
Den 10. januar 2025 blev klager bevilget en servicehund af sin bopælskommune efter servicelovens § 112, stk. 1.
På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Faktiske omstændigheder
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at klager fik mundtligt afslag på ansættelse hos indklagede, da hun havde behov for at medbringe sin servicehund på arbejdspladsen.
Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.
Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i beskæftigelse, eller for at give en person med handicap adgang til uddannelse. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Lettes denne byrde i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor.
Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet sin bevisbyrde.
Ved denne vurdering lægger nævnet særlig vægt på, at indklagede ikke nærmere har undersøgt og afklaret om en eventuel ansættelse af klager var uforholdsmæssigt byrdefuldt. Det indgår heri, at indklagede valgte at give klager et afslag under samtalen.
Klager får derfor medhold i sin klage.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr.
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.
Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente af den fremsatte påstand på 16.000 kr. fra den 22. januar 2025, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Forskelsbehandlingsloven
• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
• § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling
• § 2 a om tilpasningsforanstaltninger
• § 7, stk. 1, om godtgørelse
• § 7 a om delt bevisbyrde
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - medhold Retsinformation · 26. april 2025
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - ej medhold Retsinformation · 29. juli 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - medhold Retsinformation · 22. marts 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - genoptagelse - sundhed - afvisning Retsinformation · 17. juni 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - ej medhold Retsinformation · 18. februar 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold Retsinformation · 17. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - medhold Retsinformation · 17. september 2026