Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - medhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - medhold
J.nr. 25-1179
En mand (klager), der led af synsforstyrrelser og hurtig udtrætning efter en operation i hjernen, klagede over sin regionale arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling som specialpsykolog hos indklagede.
Den 27. december 2023 fik klager to krampeanfald. Den 12. februar 2024 blev klager opereret i hjernen. Efter operationen fik klager synsforstyrrelser, ligesom han hurtigt blev udtrættet. Klager var sygemeldt frem til afskedigelsen den 30. juli 2024. Den 20. juni 2024 vurderede klagers læge, at klager ville have brug for ændrede arbejdsfunktioner eller fravær i seks måneder fra attestdatoen, ligesom det var uvist, om klager ville blive i stand til at arbejde på fuld tid igen.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagers synsforstyrrelser og udtrætning udgjorde funktionsbegrænsninger, der hindrede klager i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Nævnet vurderede også, at klager havde godtgjort, at der på afskedigelsestidspunktet forelå en prognose om, at klagers funktionsbegrænsninger ville være af lang varighed. Klager havde derfor et handicap i lovens forstand.
Afskedigelsen var begrundet i klagers fravær og usikkerheden om, hvornår klager kunne genoptage arbejdet på normale vilkår. Fraværet og usikkerheden skyldtes klagers handicap, hvorfor klager havde påvist faktiske omstændigheder. Det var herefter indklagede, der skulle bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, herunder at indklagede havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.
Klager havde i juli 2024 oplyst indklagede om, at han så sig i stand til at genoptage arbejdet pr. 1. august 2024, hvilket indklagede havde afvist.
Nævnet vurderede, at det ikke udgjorde en uforholdsmæssig stor byrde for indklagede at lade klager afprøve i sin stilling fra den 1. august 2024. Nævnet lagde herved vægt på, at klager oplyste, at han var klar til at genoptage arbejdet fra den 1. august 2024, og at det fremgik af mulighedserklæringen, at klager efter sommerferien var klar til at komme til kaffemøde på arbejdspladsen. Nævnet lagde yderligere vægt på, at indklagede havde mulighed for at kontakte klagers læge med spørgsmål til, om det ville være forsvarligt, at klager genoptog arbejdet fra den 1. august 2024.
Indklagede havde herefter ikke løftet bevisbyrden for, at indklagede havde iagttaget sin tilpasningsforpligtelse, og at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik herefter medhold i klagen og en godtgørelse på 630.000 kr. svarende til ni måneders løn.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som specialpsykolog hos den indklagede region.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede afskedigede klager.
Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 630.000 kr. med procesrente fra den 6. december 2024, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Sagsfremstilling
Klager har oplyst, at han fra den 1. maj 2014 til den 31. juli 2022 var ansat i forskellige stillinger hos indklagede, inden han afbrød ansættelsesforholdet i en måned, og derefter blev ansat hos indklagede igen fra den 1. september 2022.
Den 1. august 2023 blev klager ansat som specialpsykolog hos indklagede med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Den 27. december 2023 fik klager to krampeanfald og blev derefter sygemeldt.
Den 4. januar 2024 blev der fundet en tumor i klagers hjerne. Der var mistanke om, at det var en kræfttumor.
Den 12. februar 2024 blev klager opereret på baggrund af mistanken om en hjernetumor. Det viste sig, at der ikke var tale om en kræfttumor.
Den 8. marts 2024 afholdte klagers leder en omsorgssamtale med klager. Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.:
”[Klager] er ved godt mod, men udtrættes hurtigt. Beskriver også synsforstyrrelser. Både træthed og synsforstyrrelser er forventelige efter at have fået foretaget en operation i hjernen. [Klager] har haft forløb med en ergoterapeut, som har vejledt i, hvordan han kan træne det daglige funktionsniveau. Det er afsluttet, da [klager] selv kan varetage dette fremadrettet. [Klager] arbejder på at træne kognitive funktioner og holde sig fysisk i gang og varetage daglige gøremål i det omfang, han kan overskue.
…
[Klager] ser sig aktuelt ikke i stand til at
varetage arbejdsopgaver. ”
Den 14. marts 2024 var klager til konsultation på et neurologisk ambulatorium. Af journalnotatet fra konsultationen fremgår bl.a.:
”Aktuelt: Pt fortæller at have haft konstant synsforstyrrelser siden foretagelse af SB. Denne uændret siden. lngen øvrige gener.
lgennem 2 år haft træthed. lsær været udtalt de sidste 2-3 mdr. Sover middagslur, og må ofte tage lur efter store sociale sammenkomster. ”
Den 10. april 2024 blev der afholdt en ny omsorgssamtale. Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.:
”Fortæller, at han stadig er påvirket efter at have fået et indgreb i hjernen d. 12.2.2024 på baggrund af mistanke om tumor. Har efterfølgende fået synsforstyrrelser. Det påvirker hans dagligdag, da han skal bruge energi på at kompensere for disse synsforstyrrelser. Er også præget at hans hjerne udtrættes hurtigt ved daglige gøremål. Har fået at vide, at både synsforstyrrelser og at han udtrættes er forventelige reaktioner efter en operation i hjernen.
Læs alt
Har talt med egen læge, som anbefaler, at hans sygemelding forlænges med 8 uger. Det er på baggrund af, at han fortsat skal have ro til at komme sig efter operationen. [Klager] siger, at han ikke ser sig i stand til at tale om plan for at vende tilbage til arbejde aktuelt. Det aftales at ut. vender tilbage hvis der skal indhentes dokumentation fra egen læge grundet forlænget sygemelding og at vi følger op på ny dato for samtale. ”
Den 18. april 2024 var klager til konsultation ved en øjenlæge. Af journalnotatet fra konsultationen fremgår bl.a.:
”Møder til status på øjnene
Har længere forløb i neurologisk regi som stadig er i gang.
For 1 års tid siden episode med synsforstyrrelser.
For nogle mndr siden indlagt med kramper – Efterfølgende MRC gav mistnake om malignitet i ve side af synscortex - neurokirugisk blev der biopteret - ikke alligevel malignitet.
Subj. : oplevet let sløring til hø i synsfeltet efter neurokirugisk intervention.
…
Autoperimetri ou: viser homonym partiel hemianopsi mod hø side indein for 30 grader med udsparring af det centrale syn.
Konklusion:
Normale øjne men har homonym hemianoptisk påvirkning efter hjernekirurgi info om kørselsforbud som er permeanent med mindre hemianopsien med perimetri kan påvises at være regredieret. ”
Den 7. juni 2024 blev der afholdt en ny omsorgssamtale med deltagelse af klager, klagers tillidsrepræsentant og klagers leder. Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.:
”[Klager] fortæller, at han siden sidste omsorgssamtale har været ved en privatpraktiserende øjenlæge, som har konstateret, at [klager] har fået en permanent øjenskade efter, at han fik et indgreb i hjernen, som var ved synsfeltet. Planen er nu, at [klager] skal tilknyttes synsrådgivningen ved et specialcenter i [kommune] og følge
et træningsprogram i forhold til hans synsvanskeligheder. [Klager] har endnu ikke fået tid eller et program for dette forløb.
[Klager] fortæller, at han fortsat udtrættes hurtigere end vanligt, hvilket han har talt med en øjenlæge om er forventeligt, da han skal kompensere for sine synsvanskeligheder. Udtrættes specielt når han skal nye ting og skal bruge tid på at restituere efter at have været nye steder.
Adspurgt til at begynde at opstarte arbejde igen, siger [klager], at det føler han sig ikke i stand til selv at vurdere, hvornår han kan og hvor meget han kan. Han forklarer, at det stadig er nyt for ham at skulle forholde sig til at fungere i en hverdag med synsvanskeligheder og at han skal i gang med et træningsprogram med fokus på dette, som han ikke kender omfanget af. Undertegnede forklarer, at jeg ønsker at udarbejde en mulighedserklæring i samarbejde med ham. [Klager] har forståelse for at det skal gøres men
foreslår, at denne dialog er mellem os og egen læge.
Undertegnede giver den tilbagemelding, at jeg vil vende tilbage vedrørende den videre plan, når det ikke er muligt i dag at tale om en plan for vende tilbage. Forklarer at dette ønskes i og med at [klager] har været sygemeldt i over 5 måneder og der på grund af driften er brug for en plan. ”
Den 11. juni 2024 var klager til konsultation i et neurologisk ambulatorium. Af journalnotatet fra konsultationen fremgår bl.a.:
”Forløb op til udredning:
Debut november 2022 med flimmer/farvede stjerner i venstre side af synsfeltet på begge øjne, varighed 1-1,5 time ad gangen, typisk efter opvågning.
Øjenlæge fandt normale forhold.
l løbet af efteråret 2023 tiltagende træthed.
…
Aktuelle:
Efter neurokirurgisk operation træt og højresidig synsfeltsdefekt. Går i [specialcenter] hermed. Er aktuelt sygemeldt fra arbejde. ”
Den 12. juni 2024 sendte klager en mail til sin leder. Af mailen fremgår bl.a.:
”[Specialoptiker] anbefalede, at jeg fremsendte link til Rigshospitalets Videnscenter for Neurorehabilitering (nvr.dk), som har information om erhvervet hjerneskade og hjernetræthed.
…
Jeg har forståelse for, at det kan være svært at forstå, at jeg kan virke frisk i en samtale og så alligevel sige, at jeg ikke er parat til at lave en plan for genoptagelse af arbejde. Jeg tror dog på, at jeg inden for relativt kort tid, kan forsøge at vende tilbage på arbejde, men at det her vil være vigtig med en langsom opstart. ”
Den 20. juni 2024 blev der lavet en mulighedserklæring. Af mulighedserklæringen fremgår bl.a.:
”3. Medarbejderens funktionsnedsættelser
Psykisk påvirket af et længerevarende udrednings- og undersøgelsesforløb på baggrund af at [klager] faldt om og krampede på arbejdet d. 27.12.2023 og der derefter blev rejst mistanke om tumor i hjernen. Træthed og synsforstyrrelser efter der i februar 2024 er taget biopsi ved et indgreb i hjernen på baggrund af mistanke om tumor. Efterfølgende er mistanke afvist. [Klagers] synsforstyrrelser efter indgreb ved synsfeltet vurderes at være permanente hvilket er vurderet ved øjenlæge. Beskriver hjernetræthed efter indgreb.
4. Påvirkede jobfunktioner
Alle opgavefunktioner vurderes at være påvirket grundet synsvanskeligheder og den træthed [klager] beskriver at opleve ved nye opgaver eller for mange opgaver. Da [klager] har været sygemeldt i 5 måneder og 22 dage vurderes alle funktioner at kræve energi at genoptage.
…
6. Arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i arbejdsfunktioner
[Klager] gav ved omsorgssamtale d. 7.6.2024 udtryk for, at han ikke føler sig i stand til selv at vurdere, hvordan han kan genoptage arbejdet. Han har brug for at det er en læge, som vurderer dette. Nedenstående forslag er derfor udarbejdet af undertegnede leder.
Det foreslås at der nu laves en gradvis genoptrapning af arbejdet over 2 måneder, hvor [klager] indleder med at møde to dage om ugen og være der i eksempelvis tre timer og derefter optrappes antallet af de timer, han er tilstedeværende på dagen og antallet af dage han møder. Et eksempel kunne være således:
Uge 1: 2 dage, 3 timer om dagen
Uge 2: 2 dage, 3 timer om dagen
Uge 3: 3 dage, 3 timer om dagen
Uge 4: 3 dage, 5 timer om dagen
Uge 5: 4 dage, 5 timer om dagen
Uge 6: 5 dage, 5 timer om dagen
Uge 7: 5 dage, 3 dage med syv timer og to dage fem timer
Uge 8: 5 dage med 7 timer
[Klager] vil til at starte med møde på arbejde og have tid til at møde sine kollegaer og deltage i møder. Derefter vil han få tildelt opgaver, som vi i fælles dialog kommer frem til, at han kan varetage. Indledningsvis kunne det være at kigge på mails i det omfang, han kan overskue det. Deltage i patientsamtale med kollega for at vænne sig til denne opgave igen. Have en patientsamtale af støttende karakter, som ikke har et komplekst indhold. Vi vil have dialog med [klager] om gradvis at optrappe varetagelsen af de opgaver, som er en del af [klagers] funktion som specialpsykolog. Herunder, om der er opgaver, som er svære at varetage grundet synsvanskeligheder. Hvis [klager] indimellem kan have brug for at have en hjemmearbejdsdag, kan dette lade sig gøre. Undertegnede vil planlægge faste opfølgningssamtaler med [klager] for at støtte [klager] i at vende tilbage til arbejdet. I de første fire uger vil det være ugentligt. Derefter aftales hvor hyppigt [klager] har brug for det fremadrettet.
Der ønskes en lægelig tilbagemelding med vurdering af ovenstående plan og en vurdering af hvilke skånehensyn, der skal tages til [klagers] synsvanskeligheder.
7. Lægens vurdering
Arbejdsforholdene skønnes alene på baggrund af oplysningerne i punkterne 3 og 4 forsvarlige i forhold til helbredet X
…
Fravær på arbejdet tilrådes. Lægen begrunder dette i pkt. 8. Fravær på fuld tid X
8. Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i pkt. 7
[Klager] bruger fortsat meget energi på at vende hjernen til sine synsudfordringer. Jeg vurderer at han fortsat udtrættes meget hurtigt.
Når han er klar til at opstarte arbejde vil jeg anbefale at han trapper op til det mest mulige over 16 uger. Jeg anbefaler han efter sommerferien kommer til kaffemøde på arbejdspladsen for at se hvordan han reagere
Det er meget uvist om [klager] kan vende tilbage på fuld tid.
9. Varighed
Lægens skøn over den periode, regnet fra attestdato, hvor ændrede arbejdsfunktioner eller fravær fra arbejdet anses for påkrævet (antal dage, uger, måneder)
6 mdr”
Den 26. juni 2024 fik klager tilsendt en genoptræningsplan fra en neuropsykolog. Af planen fremgår bl.a.:
”Overordnet har PT funktionsnedsættelser, med begrænsninger af betydelig grad ift. aktivitet og deltagelse i hverdagen. Det vurderes, at der er betydelig betydning for livsområderne sundhed, socialt og beskæftigelse.
…
Opsamling og anbefalinger:
…
Det kan endnu ikke fastslås, om pt. igen vil kunne arbejde på fuld tid og varetage de samme arbejdsopgaver som tidligere. Pt. er aktuelt sygemeldt og er ved tilbagevenden til arbejde anbefalet en gradvis genoptagning af arbejdsmæssige aktiviteter under hensyntagen til energimæssige ressourcer. Der vil formentlig vare brug for indarbejdning af faste hvil og mulighed for fleksibel strukturering af arbejdsindhold. ”
Den 10. juli 2024 blev der afholdt tjenstlig samtale med deltagelse af klager, en repræsentant fra klagers faglige organisation, en oversygeplejerske fra indklagede, en chefsygeplejerske fra indklagede og en juridisk konsulent fra indklagedes HR-afdeling. Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.:
”Baggrunden for samtalen skyldes omfanget af dit fravær, da du aktuelt har været sygemeldt på fuld tid siden den 28. december 2023. Du er aktuelt forsat sygemeldt på fuld tid.
Du har løbende været i dialog med din nærmeste leder og efter sidste omsorgssamtale har i drøftet en mulig genoptrapningsplan, som din egen læge har vurderet.
Af din læges vurdering fremgår det, at du skal være sygemeldt på fuld tid i yderligere 6 måneder, og samt at når du er klar til at genoptage, arbejdet skal genoptrapningen være på 16 uger.
Efterfølgende har du været i dialog med din oversygeplejerske, hvor du gav udtryk for at du kunne genoptage arbejdet per 1. august 2024 og følge den plan som der fremgik af mulighedserklæringen.
…
[Klager] kommenterer at han ikke læser det samme af mulighedserklæringen som ledelsen. Men at lægen forventer at [klager] samlet skal være sygemeldt i 6 måneder, og [klager] er udenforstående overfor at egen læge har oplyst at [klager] skal ind til et kaffemøde, men at [klager] kan genoptage arbejdet delvist til august 2024. [Klager] fortæller endvidere at der er lavet en plan for [klagers] genoptræning og at næste møde i det regi er i morgen.
[Juridisk konsulent] fastholder at lægen har sat kryds i fravær på fuld tid og at lægen har angivet en varighed på 6 måneder, og at ledelsen udfordring er, at ledelsen ikke ønsker at være med til at [klager] bliver mere syg, og ønsker at følge lægens vurdering. Samt at ledelsen ikke er i tvivl om hvad der fremgår af mulighedserklæringen, henset til de mange erklæringer som Koncern HR og ledelsen løbende ser.
[Klager] redegør for at der er mange eksperter/speciallæger involveret i [klagers] forløb, og at egen læge ikke er ekspert på området og ikke kan komme med en vurdering af hvornår [klager] er rask. Samt henviser til at kommunen har fået en speciallægevurdering fra neurologen, som [klager] desværre ikke må få indsigt i før end at kommunen har vurderet det.
Parterne drøfter lægens vurdering i mulighedserklæring. [Klager] bekræfter at det usikkert om [klager] igen kan komme tilbage på fuld tid/normale vilkår.
[Repræsentant fra klagers faglige organisation] henstiller til at ledelsen vil imødekomme at [klager] genoptager arbejdet delvist over 16 uger, så det kan afprøves hvad [klager] kan.
Pause.
[Chefsygeplejerske] oplyser at omfanget af [klagers] fravær samt usikkerheden om hvornår [klager] igen kan genoptage arbejdet på normale vilkår ikke er foreneligt med driften, hvorved ledelsen indstiller [klager] til uansøgt afskedigelse.
[Juridisk konsulent] orienterer om den videre proces, herunder partshøring samt at [klager] har et opsigelsesvarsel på 3 måneder til fratrædelse ved udgangen af oktober 2024.
Parterne drøfter lægens vurdering og [klagers faglige organisation] ser at det er ærgerligt at ledelsen ikke er indstillet på at [klager] kan forsøge at genoptage arbejdet.
Referat sendes til e-boks/digital postkasse og bemærkninger til dette skal fremsendes til [indklagedes HR-afdeling] indenfor 7 dage. ”
Samme dag sendte klager sine bemærkninger til referatet. Af bemærkningerne fremgår bl.a.:
”Sætningen ” Du har løbende været i dialog med din nærmeste leder og efter sidste omsorgssamtale har i drøftet en mulig genoptrapningsplan, som din egen læge har vurderet.
Bør ændres til: ”Du har løbende været i dialog med din nærmeste leder og ved sidste omsorgssamtale gav du udtryk for at du gerne ville vente med at udarbejde en genoptrapningsplan til du inden for den næste uge skulle konsultere specialister med henblik herpå”.
Sætningen: ”[Klager] kommenterer at han ikke læser det samme af mulighedserklæringen som ledelsen. Men at lægen forventer at [klager] samlet skal være sygemeldt i 6 måneder, og [klager] er udenforstående. ”
Bør ændres til: [Klager] angiver at der er tale om en misforståelse. Han har aftalt med egen læge, at han skal være fuldtidssygemeldt frem til 1. august og genoptage arbejdet efter den genoptrapningsplan, der fremgår af mulighedserklæringen. Han læser rubrikken i mulighedserklæringen således, at varigheden af perioden med skånehensyn og fravær er en samlet periode, som består i sygemeldt fuld tid fra attesten skrives den 20. juni til genoptagelse med skånehensyn fra 1. august. [Klager] er uforstående…
Sætningen: ”Samt henviser til at kommunen har fået en speciallægevurdering fra neurologen, som [klager] desværre ikke må få indsigt i før end at kommunen har vurderet det. ”
Bør ændres til: ”Samt henviser til at jobcenteret har rekvireret en statusattest fra neurologisk afdeling, som [klager] ikke må få indsigt i fra Neurologisk afdelingen, og det har ikke været muligt at få indsigt i den fra jobcentret, inden tjenestelig samtale, da den er sendt til jobcenteret 8. juni. ”
Efter sætningen: ”…hvorved ledelsen indstiller [klager] til uansøgt afskedigelse. ” indføres sætningen: ”[Juridisk konsulent] fremhæver desuden, at [klager] ikke vil være i stand til at udføre arbejdet som specialpsykolog, da det er et krævende hjernearbejde”.
…
"Sættes ind ovenover nederste afsnit på side 1:
[Repræsentant fra klagers faglige organisation] foreslår, at lægen bliver kontaktet for at afklare tvivlen om udfyldelse af mulighedserklæringen. [Juridisk konsulent] svarer, at man ikke ønsker at betale for en ny mulighedserklæring.
Tilføjes sidste afsnit i referatet:
…[Klager] kan forsøge at genoptage arbejdet”, da der er forskellige ordninger og muligheder, der kan afsøges og som netop er møntet på situationer som [klagers]. Herved mister man muligheden for at bruge dem og forsøge at fastholde [klager] i beskæftigelse."”
Samme dag sendte indklagede en partshøring om afskedigelse til klager. Af partshøringen fremgår bl.a.:
”Begrundelse
Begrundelsen for den påtænkte afskedigelse skyldes omfanget af dit fravær samt usikkerheden om hvornår du kan genoptage arbejdet på normale vilkår, hvilket ikke er foreneligt med driften.
Sagsfremstilling
Du har været fraværende siden den 28. december 2023 og er aktuelt forsat fraværende på fuld tid.
Du har løbende været i dialog med din nærmeste leder og i har løbende drøftet dine muligheder for at komme tilbage samt udvikling i dit helbred.
Efter seneste omsorgssamtale blev der udarbejdet en genoptrapningsplan på 8 uger, hvilken din egen læge skulle tage stilling til.
Efterfølgende har ledelsen fået din læges vurdering retur, hvoraf det fremgår at du skal være sygemeldt i yderligere 6 måneder og at du har brug for en genoptrapningsplan på 16 uger. Samt at det er uvist om du på sigt kan genoptage arbejdet på normale vilkår.
Der blev den 10. juli 2024 afholdt tjenstlig samtale, hvoraf du oplyste at ledelsen ikke læser lægens vurdering korrekt, da du ikke har talt med lægen om at du skulle være syg i yderligere 6 måneder, før end at du kan genoptage arbejdet. Du mente derimod at du til august 2024 kunne genoptage arbejdet.
…
Derudover oplyste du at din egen læge ikke er specialist i neurologisk sygdom, og derfor ikke kan vurdere din tilstand. Samt at kommunen også har fået en speciallægevurdering fra en neurolog, men at du ikke har kunnet få indsigt i den vurdering endnu. Bekræftede til samtalen at det er usikker om du igen kan genoptage arbejdet på normale vilkår.
Ledelsen oplyste at de holder fast i lægens vurdering og, at de ikke ønsker at gå imod vurderingen, da de ikke kan stå på mål for at gøre dig mere syg ved ikke at følge planen. Samt at ledelsen hæfter sig ved, at det er usikkert om du på sigt kan genoptage arbejdet på normale vilkår. ”
Den 18. juli 2024 svarede klager på partshøringen. Af klagers svar fremgår bl.a.:
”Forståelse af lægens vurdering:
Min læge har sammen med mig vurderet, at jeg skulle være sygemeldt frem til 1. august. Derfor kryds i fravær på fuld tid frem til jeg kan genoptage arbejdet efter den foreslåede plan. Min egen læge, som ikke er specialist på området, har oplyst at hun har begrænset indsigt i min samlede helbredstilstand, og har ikke haft adgang til vurdering fra socialrådgiver og neuropsykolog fra neurologisk afdeling hhv. den 19. og 26. juni, da hun udfyldte mulighedserklæringen.
Prognose for sygdom:
…
Jeg har ikke selv indsigt og lægefaglig viden nok til at kunne vurdere om jeg i løbet af nogle måneder vil kunne forvente at kunne arbejde på fuld tid. Jeg har ikke ved samtale med neurolog haft mulighed for at drøfte prognose og forventning til fremtidig erhvervsevne. Men jeg er startet op i et genoptræningsforløb, som jeg forventede skulle forløbe parallelt med gradvis genoptagelse af arbejdet.
Genoptræningsforløbet ville foregå som telefoniske samtaler (ca 8 til 12) med henblik på energiforvaltning og mulige tilpasninger i forhold til synshandicap. Det er fra neuropsykolog vurderet, at jeg kognitivt og intelligensmæssigt ikke er ramt af hjerneoperationen i storehjernen, som altså primært har forårsaget en synsskade og medfølgende hjernetræthed.
Plan for genoptagelse af arbejdet:
Ledelsen har allerede lagt en detaljeret plan for min gradvise genoptagelse af arbejdet over en periode på 8 uger. Jeg er opsat på at følge denne plan og ser det som en realistisk vej tilbage til arbejdsmarkedet. Jeg har forståelse for, at mit fravær belaster driften, men jeg tror på, at en fleksibel tilbagevenden vil være til gavn for både mig og arbejdspladsen.
Jeg vil gøre opmærksom på, at der ikke ved nogen tidligere formelle eller uformelle samtaler med min nærmeste leder har været drøftet muligheden for ændring eller tilpasning af mine arbejdsfunktioner. Eller på anden måde været drøftet andre muligheder for at kunne fastholde mig i arbejdet, såfremt det ikke er muligt for mig at kunne arbejde på fuldtid, fx at ændre ansættelseskontrakt så jeg ville kunne søge invalidepension, og så arbejde på halv tid eller mindre alt efter hvad genoptagelsesperioden måtte vise, så jeg også får mulighed for at bruge mine kompetencer til at bidrage til driften.
Jeg vil dog også i al beskedenhed henlede opmærksomheden på mine 10 års ansættelse i psykiatrien i [indklagede] (bortset fra august måned 2022, hvor jeg i forbindelse med skift til [afdeling] havde valgt selvbetalt orlov). Jeg er her altid blevet vurderet som et stort plus for driften og for den samlede og overordnede psykiatriske behandling - ikke kun i mit selvstændige virke, men også ved samarbejdsrelationer med interne og eksterne samarbejdspartnere.
…
Baggrund for afgørelsen:
Jeg er uforstående overfor, at man fra daglig og overordnede ledelse, som daglig leder har rådført sig med i sygeforløbet siden 28. december 2023, ikke på noget tidligere tidspunkt har anmodet om hverken en friattest, varighedsattest, mulighedserklæring eller aktuel lægefaglig dokumtation forud for den påtænkte opsigelse. Heller ikke efter omsorgssamtalen den 10. april, hvor lægen har anbefalet foreløbig 8 ugers fortsat sygeorlov. Derfor har jeg i hele forløbet frem til anmodning om mulighedserklæringen den 19. juni, haft opfattelsen af, at ledelsen har været vidende om og forstående overfor, at der er tale om et længere sygdomsforløb, som jeg på eget initiativ dokumenterede ved fremsendelse af journaloplysninger og skriftlig redegørelse i mail af 28. feb. 2024. Jeg har gentaget dette ved kontakt med daglig leder, hver tredje uge. Det undrer mig, at man uden varsko, straks indstiller til uansøgt afsked med begrundelse om længden af sygefravær.
Det er grundlæggende, at en arbejdsgiver indhenter lægefaglig dokumentation om sygdommens art og prognose mv. inden en arbejdsgiver træffer afgørelse om afsked i afskedigelsessager, begrundet i sygdom. Jeg er overbevist om, at en delvis genoptagelse vil give mulighed for at vurdere min arbejdsdygtighed og tilpasse eventuelle arbejdsopgaver efter behov.
Hertil kommer, at afskedigelsen på ingen måde har været varskoet forud for tjenstlig samtale. Tværtimod blev der givet udtryk for at det var en samtale med henblik på at aftale genoptagelse af arbejde.
Jeg har løbende orienteret min ledelse om mit sygdomsforløb, herunder fremsendt journaloplysninger og skriftlig redegørelse i mail af 28. februar 2024. Jeg er nu i en situation, hvor bla. mit syn formentlig vil være varigt skadet, og dermed vil jeg have et synshandicap, som er opstået på baggrund af min sygdom. Der er tale om en påtænkt opsigelse begrundet i sygdom. Der har ikke været tale om, at I som min arbejdsgiver har tilbudt mig tilpasningsforanstaltninger, som kunne forbedre min arbejdssituation.
Der er efter min opfattelse tale om, at jeg afskediges grundet mit handicap. Jeg er ikke blevet tilbudt tilpasningsforanstaltninger og haft mulighed for at genoptage mig arbejde på baggrund af disse tilpasningsforanstaltninger. Der er derfor efter min opfattelse tale om en opsigelse i strid med forskelsbehandlingsloven, hvis I skulle træffe afgørelse om opsigelse.
For at klarlægge mit synspunkt om overtrædelse af forskelsbehandlingsloven, skal jeg derfor bede om et møde med jer/HR forud for, at I evt. træffer afgørelse om opsigelse.
…
Ønske om fortsat samarbejde:
Jeg ønsker fortsat at bidrage til arbejdspladsen og mener, at en løsning, hvor jeg gradvist genoptager arbejdet, vil være til fordel for alle parter. Jeg håber derfor, at ledelsen vil overveje denne mulighed frem for at gennemføre en afskedigelse. ”
Den 30. juli 2024 sendte en konsulent fra klagers faglige organisation en mail til den juridiske konsulent fra indklagedes HR-afdeling. Af mailen fremgår bl.a.:
”Ved den tjenstlige samtale den 10. ds. oplyste [klager], at han påtænkte at vende tilbage til sit arbejde den 1. august 2024. Derfor vil vi orientere om, at [klager] i dag vil kontakte sin leder for at de kan aftale, hvorledes [klager] kan starte op på sit arbejde fra på torsdag efter den af ledelsen foreslåede gradvise genoptagelse af arbejdet. Dette uafhængigt af afgørelse af sagen om påtænk opsigelse. ”
Samme dag svarede en konsulent fra indklagedes HR-afdeling. Af svaret fremgår bl.a.:
”Ledelsen oplyste ved samtalen at de holder fast i lægens vurdering, og at de ikke ønsker at gå imod vurderingen, da de ikke kan stå på mål for at gøre [klager] mere syg ved ikke at følge planen.
Ledelsen ønsker således ikke at forværre [klagers] helbredstilstand ved at gå imod lægens vurdering og lade [klager] genoptage arbejdet 1. august efter den af ledelsen foreslåede plan. ”
Samme dag blev klager afskediget. Af afskedigelsen fremgår bl.a.:
”Dit partssvar har været forelagt ledelsen, men har ikke givet anledning til at ændre ledelsens beslutning om at afskedige dig.
Det anføres i høringssvaret at egen læge ikke har indsigt i din samlede helbredstilstand. [HR-afdeling] bemærker, at det må forventes når egen læge udfylder mulighedserklæring på baggrund af dennes vurdering af din aktuelle helbredstilstand, at denne er i stand til at foretage en sådan vurdering.
Ledelsen tager som oplyst ved den tjenstlig samtale, lægens vurdering og udtalelser for pålydende, og ønsker ikke at gå imod denne vurdering, idet ledelsen ikke kan stå på mål for at gøre dig mere syg ved ikke at følge planen.
Som begrundelse for afgørelsen skal følgende anføres:
Du har været fraværende siden den 28. december 2023 og er aktuelt forsat fraværende på fuld tid.
…
Efter seneste omsorgssamtale blev der udarbejdet en genoptrapningsplan på 8 uger, hvilken din egen læge skulle tage stilling til.
Efterfølgende har ledelsen fået din læges vurdering retur, hvoraf det fremgår at du skal være sygemeldt i yderligere 6 måneder og at du har brug for en genoptrapningsplan på 16 uger. Samt at det er uvist om du på sigt kan genoptage arbejdet på normale vilkår.
Der blev den 10. juli 2024 afholdt tjenstlig samtale, hvoraf du oplyste at ledelsen ikke læser lægens vurdering korrekt, da du ikke har talt med lægen om at du skulle være syg i yderligere 6 måneder, før end at du kan genoptage arbejdet.
Du mente derimod at du til august 2024 kunne genoptage arbejdet.
Du forklarede endvidere at du har fået etableret et genoptræningsforløb og at du er i behandling ved flere specialister. Derudover oplyste du at din egen læge ikke er specialist i neurologisk sygdom, og derfor ikke kan vurdere din tilstand. Samt at kommunen også har fået en speciallægevurdering fra en neurolog, men at du ikke har kunnet få indsigt i den vurdering endnu. Du bekræftede til samtalen at det er usikkert om du igen kan genoptage arbejdet på normale vilkår.
Ledelsen oplyste at de holder fast i lægens vurdering og, at de ikke ønsker at gå imod vurderingen, da de ikke kan stå på mål for at gøre dig mere syg ved ikke at følge planen. Samt at ledelsen hæfter sig ved, at det er usikkert om du på sigt kan genoptage arbejdet på normale vilkår.
Du blev derfor afslutningsvist orienteret om, at omfanget af dit fravær samt usikkerheden om hvornår du igen kan genoptage arbejdet på normale vilkår ikke er foreneligt med driften.
Det fastholdes derfor at omfanget af dit fravær samt usikkerheden om hvornår du kan genoptage arbejdet på normale vilkår, hvilket ikke er foreneligt med driften. ”
Den 13. august 2024 udarbejdede klagers læge en helbredsattest. Af attesten fremgår bl.a., at klager beskrev, at han kunne koncentrere sig i 20 til 30 minutter af gangen før, at han blev svimmel og måtte hvile sig. Lægen vurderede, at klagers funktionsniveau var ret nedsat og, at det var uvist, hvordan klagers krop ville reagere ved pres.
Den 9. september 2024 blev der afholdt forhandling mellem klagers faglige organisation og indklagede om afskedigelsen af klager. Af referatet fra forhandlingen fremgår bl.a.:
”Det er [klagers faglige organisations] opfattelse, at [klager] godt kan begynde arbejde jf. den mulighedserklæring, der er udarbejdet.
I mulighedserklæringen fremgår af rubrik 9. Varighed ”6 mdr”. Det er [klagers faglige organisations] opfattelse, at den angiver den anslåede varighed af [klagers] hidtidige samlede sygefraværsperiode frem til tidspunktet for udfyldelsen af mulighedserklæringen. Lægen har således ikke i rubrikken forholdt sig til et fremadrettet sygefravær.
[Klager] er derfor i stand til at genoptage arbejdet, som [klagers faglige organisation] også tidligere har meddelt regionen.
[Indklagedes HR-afdeling] fastholder at det ikke er korrekt at det oplyste i mulighedserklæringen handler om det bagudrettede fravær, men det fremadrettede fravær. Samt at regionen ikke ser at [klager] var i stand til at genoptage arbejdet 1. august 2024, da de ter i stird med mulighedserklæringen og lægens vurdering.
Parterne drøftede sagen og opnåede ikke enighed. ”
Den 13. september 2024 var klager til konsultation ved sin læge. Af journalnotatet fra konsultationen fremgår bl.a.:
”[Klager] oplyser at arbejdet har afvist at lade ham starte på arbejde igen, da de mener han skal være sygemeldt i 6 på fuld tid i 6 mdr. [Klager] føler selv at han er klar til at starte roligt op og ha forsøgt at lave div. Opgaver hjemme, hvilket han godt kan klare i ca. 1,5 time af gange.
Det er lægefagligt helt ok at han starter, da det er [klager] som kan mærke hvordan han har det. ”
Den 20. november 2024 var klager til en ny konsultation ved sin læge. Af journalnotatet fra konsultationen fremgår bl.a.:
”Snak mulighedsattest. Jeg har skrevet af jeg forventer ændrede arbejdsopgaver eller fraværd fra arbejde anses af have en varighed på 6 mdr.
Jeg har i pkt. 8 skrevet at jeg anbefaler [klager] kommer ind til kaffemøde efter sommerferien og hvis muligt opstarter arbejde med optrapning over 16 uger.
Jeg har ikke skrevet han skal være fuldtidssygemeldt i samtlige 6 mdr, men at der vil være behov for ændrede arbejdsopgaver i forventelig 6 mdr. ”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 6. december 2024.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 1.432.879 kr. svarende til 24 måneders løn.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven.
Indklagedes afvisningspåstand
Denne sag drejer sig ikke om fortolkningen af en mulighedserklæring, og der kræves ikke vidneforklaring fra en leder hos indklagede. Sagen drejer sig om, hvorvidt klager er blevet forskelsbehandlet på grund af sit handicap, og om klager er blevet afskediget i strid med reglerne i forskelsbehandlingsloven, hvorfor denne sag er egnet til behandling ved Ligebehandlingsnævnet.
Det er mærkværdigt, at indklagede ikke tidligere i forløbet har haft tillid til klagers oplysninger om, at han efter sommerferien delvist kunne genoptrappe sit arbejde over en periode, og klagers oplysninger om, hvad lægen havde oplyst og skrevet i forbindelse med mulighedserklæringen.
Handicap
Klager blev sygemeldt den 28. december 2023 efter et krampeanfald. Den 12. februar 2024 blev klager opereret. Klager blev efterfølgende diagnosticeret med en permanent synsskade, homonym hemianopsi. Synsskaden har væsentlige konsekvenser for klagers erhvervsevne, og klager har fået et permanent kørselsforbud. Øjenlægen har vurderet, at der ikke er mulighed for behandling, og at skaden påvirker klagers funktionsevne markant. Der er tale om ”blinde” pletter på begge øjne i højre side og hjernetræthed, som antagelig skyldes både operationen og hjernens forsøg på at kompensere for synsskaden.
Klager fik konstateret synsforstyrrelser og hjernetræthed, som har medført, at klager har fået et handicap med en langvarig funktionsnedsættelse, som har udløst et kompensationsbehov for eksempel i form af ændrede arbejdsopgaver og tilpasning af arbejdstiden.
Der foreligger adskillige dokumenter, herunder lægelige dokumenter, der godtgør, at klager har en langvarig funktionsnedsættelse, der udløser et kompensationsbehov, hvilket udgør et handicap, som er omfattet af forskelsbehandlingsloven. Herudover fremgår det af sagens samlede omstændigheder, at klager har et handicap, der er omfattet af forskelsbehandlingsloven.
Det fremgår af mulighedserklæringen af 20. juni 2024, at klager har synsudfordringer og udtrættes hurtigt, og at det var uvist, om klager kunne komme tilbage på fuldtid. Dette indikerede tydeligt, at klager havde et handicap, som medførte en funktionsnedsættelse, og at funktionsnedsættelsen var langvarig.
Indklagedes påstand om, at klager på afskedigelsestidspunktet fortsat var i udredning, er udokumenteret.
Faktiske omstændigheder
Afskedigelsen skyldtes klagers handicap, hvorfor afskedigelsen udgjorde direkte forskelsbehandling, da klager ikke blev behandlet på lige fod med andre ansatte uden handicap.
På trods af klagers handicap blev klager sammen med sin læge enige om en gradvis genoptrapningsplan over 16 uger. Indklagede valgte dog at afskedige klager med henvisning til, at klager ifølge indklagede skulle være sygemeldt i seks måneder og usikkerheden om klagers fremtidige arbejdsevne.
Indklagedes kendskab til handicap
Det kan konstateres, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap, der var omfattet af forskelsbehandlingsloven.
Ved omsorgssamtalen den 7. juni 2024 og sin mail af 12. juni 2024 gjorde klager sin daglige leder opmærksom på sit synshandicap og hjernetræthed, samt den mulige betydning for mulighederne for at kunne genoptage arbejdet. Indklagede har derfor været vidende om, at klager havde et handicap, som kunne betyde en funktionsnedsættelse.
Det fremgår af mulighedserklæringen, at klager havde synsudfordringer og blev udtrættet, ligesom det var usikkert, om klager kunne komme tilbage på fuldtid eller normale vilkår. I sine bemærkninger til referatet fra den tjenstlige samtale og sine bemærkninger til den påtænkte afskedigelse, gjorde klager indklagede opmærksom på, at klager havde et handicap. Klager henledte indklagedes opmærksomhed på, om forskelsbehandlingsloven var overholdt.
Indklagedes tilpasningsforpligtelse
Indklagede har ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Mulighedserklæringen er ensidigt udarbejdet af indklagede. Indklagede må således ved udfyldelsen af mulighedserklæringen have været af den opfattelse, at klager var disponibel. Der har ikke på noget tidspunkt været en dialog mellem klager og indklagede om tilpasning af arbejdsopgaver og arbejdstid.
Indklagede undlod at foretage nødvendige og rimelige tilpasninger, såsom implementering af en gradvis genoptrapning over 16 uger eller tilpasning af arbejdstiden og arbejdsopgaverne.
Indklagede afviste at indhente uddybende information fra klagers læge om mulighedserklæringen. Indklagede ignorerede klagers indvendinger vedrørende fejlfortolkningen af erklæringen, herunder klagers angivelse af at have et handicap.
Indklagede har anført, at klager først meddelte, at han så sig i stand til at genoptage arbejdet, da han blev bekendt med, at han stod over for en påtænkt afskedigelse. Denne påstand er ikke dokumenteret og bestrides. Klager blev først bekendt med, at indklagede påtænkte at afskedige ham den 10. juli 2024. Klager havde tidligere oplyst indklagede om, at klager snart var klart til at genoptage sit arbejde, hvilket bl.a. støttes på klagers mail af 12. juni 2024, mulighedserklæringen af 20. juni 2024, referatet fra den tjenstlige samtale den 10. juli 2024 og klagers bemærkninger til referatet fra den tjenstlige samtale.
Den 18. juli 2024 oplyste klager i bemærkninger til den påtænkte afskedigelse, at han kunne genoptage sit arbejde efter sommerferien. Det kan således lægges til grund, at klager efter sommerferien, ikke længere skulle være fuldtidssygemeldt, men delvist kunne genoptage sit arbejde over en 16 ugers periode op til det timetal, som ville være hensigtsmæssigt for klager, fordi klager ikke var i stand til at arbejde på ordinære vilkår.
Indklagede har påstået, at klager har kognitive udfordringer, hvorfor klager ifølge indklagede ikke var disponibel til at varetage sit arbejde. Indklagede har henvist til, at klagers ægtefælle deltog i den tjenstlig samtale. Dette er bestrides. Klager deltog i samtalen hjemmefra af praktiske grunde og ikke af helbredsmæssige grunde, hvilket klager også oplyste ved samtalen. Ægtefællens navn fremgår i øvrigt heller ikke af referatet. Desuden deltog der en repræsentant fra klagers faglige organisation som bisidder. Det bestrides, at klager har kognitive udfordringer, og indklagedes påstand er også i strid med lægens vurdering i mulighedserklæringen af 20. juni 2024.
Ifølge mulighedserklæringen af 20. juni 2024 med efterfølgende præciseringer og klagers egne oplysninger, kunne klager efter sommerferien genoptrappe arbejdet over en periode med tilpasning af arbejdsopgaver og arbejdstid. Det kan således konstateres, at klager på afskedigelsestidspunktet var både kompetent, egnet og disponibel til at varetage arbejdet som specialpsykolog.
Indklagede kunne ikke uden at have afprøvet klager i jobbet som specialpsykolog vurdere, at klager ikke skulle være disponibel. Det må tillægges vægt, at der på tidspunktet for den påtænkte afskedigelse var udsigt til, at klager kunne genoptrappe sit arbejde efter sommerferien, og at indklagede alligevel valgte at varsle en påtænkt afskedigelse af klager, uden at indklagede fik undersøgt og afprøvet, hvordan synshandicappet og udtrætningen, havde påvirket klagers fremadrettede arbejdsevne. Indklagede har således ikke godtgjort, at klager ikke var disponibel til at varetage en stilling som specialpsykolog med relevante tilpasningsforanstaltninger.
Indklagede burde have undersøgt forholdelsen nærmere. Indklagede kan ikke blot forholde sig passivt og i positiv uvidenhed om faktiske forhold af væsentlig betydning for sagen, ved at undlade at undersøge sagen nærmere. Indklagede har tilsidesat sin undersøgelsespligt ved ikke at undersøge de forhold, hvor der var forskelligrettede oplysninger.
Det kan lægges til grund, at indklagede ikke længere ønskede klager ansat, at indklagede ikke ønskede at gøre et forsøg på at fastholde klager i sin stilling, at indklagede ikke har ønsket at indhente yderligere oplysninger fra lægen med henblik på at få oplyst korrekt faktum, at indklagede ikke ønskede at undersøge relevante tilpasningsforanstaltninger og afprøve, hvordan klages handicap havde påvirket hans fremadrettede arbejdsevne. Alt sammen fordi klager på
afskedigelsestidspunktet havde et handicap og var 63 år gammel. Det ville ikke have været uforholdsmæssigt byrdefuldt at afprøve klager i sit arbejde, hvilket indklagede i øvrigt heller ikke har gjort gældende.
Godtgørelse
Klager anmoder om en godtgørelse svarende til op til to års løn, hvilket udgør 1.432.879 kr. Klager har været ansat hos indklagede siden 1. maj 2014, dog afbrudt af en måneds pause i august 2022 i forbindelse med et skifte fra distriktspsykiatrien i en by til distriktspsykiatrien i en anden by.
Indklagede gør gældende, at sagen ikke er egnet til behandling ved Ligebehandlingsnævnet. Indklagede bestrider samtidig, at indklagede ved afskedigelsen skulle have handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.
Indklagedes afvisningspåstand
Indklagede gør gældende, at sagen ikke er egnet til behandling ved Ligebehandlingsnævnet. Det er indklagedes opfattelse, at sagen omhandler fortolkningen af mulighedserklæringen af den 20. juni 2024.
Klager har i forbindelse med forhandling af sagen anført, at mulighedserklæringen skulle forstås på den måde, at fuldtidssygemeldingen på de 6 måneder også indeholdt den periode, klager på tidspunktet for udfyldelsen af mulighedserklæringen, allerede havde været sygemeldt, det vil sige den bagudrettede periode. Klager havde været sygemeldt siden den 28. december 2023.
Klager har efterfølgende bedt egen læge om en specificering af mulighedserklæringens ordlyd i forhold til, hvorvidt den seks måneders sygemelding skulle forstås som en yderligere sygemelding, eller skulle forstås som en dokumentation for den bagudrettede sygeperiode. Det fremgår, at klagers egen læge har oplyst, at mulighedserklæringen
skulle forstås på den måde, at klager skulle fuldtidssygemeldes i yderligere seks måneder fra dateringen af mulighedserklæringen. Lægens udmelding harmonerer således ikke med den fortolkning af mulighedserklæringen, som klager har lagt til grund.
Indklagede finder det mærkværdigt, at klager først den 20. november 2024, altså næsten fire måneder efter afgørelsestidspunktet, valgte at bede egen læge om en udspecificering af mulighedserklæringen, ligesom det findes mærkværdigt, at klagers egen læge den 19. september 2024 oplyste, at det var klager selv, der skulle lave den lægelige vurdering. Såfremt det er patienterne selv, der skal foretage den lægelige vurdering, vil det underminere systemet, og stille begrundet tvivl om den almene læges troværdig og relevans i personalesager vedrørende sygdom.
Det følger af normal praksis, at det alene er den viden, der var kendt på afgørelsestidspunktet, som kan lægges til grund.
Derudover er det indklagedes opfattelse, at denne sag kræver vidneforklaringer, idet klagers daglige ledere løbende har haft dialog med klager, og således gennem vidneudsagn vil kunne udtrykke deres oplevelse af klager og klagers helbred under sygemeldingen.
Handicap
Indklagede bestrider, at klager på afskedigelsestidspunktet den 30. juli 2024 havde et handicap. På tidspunktet for afskedigelsen forelå der ikke lægelig dokumentation for, at klager havde et handicap, ligesom der ej heller var en diagnose.
Indklagede gør opmærksom på, at et uafsluttet sygdomsforløb som udgangspunkt ikke er et handicap. Varigheden af klagers sygdom var på tidspunktet for afskedigelsen uafklaret, idet klager forsat var under udredning. Det var således på det tidspunkt ikke afklaret, hvorvidt klagers sygdom var af længerevarende karakter.
Indklagedes kendskab til handicap
Indklagede kan konkludere af journalmaterialet fra øjenlægen, at øjenlægen oplyste, at klager fortsat var diagnostisk uafklaret. Af referatet fra omsorgssamtalen den 8. marts 2024 fremgår, at klager fortsat afventede udredning, men at han gik i behandling og ikke var klar til at genoptage arbejdet. Ved omsorgssamtalen den 10. april 2024 oplyste klager, at han havde synsforstyrrelse, hvilket var forventeligt efter en operation i hjernen. Klager oplyste ikke, at det var permanent. Ved samtalen den 7. juni 2024 oplyste klager, at han havde en permanent øjenskade.
Indklagede har gennemgået sagens akter og gør opmærksom på, at oplysningen om, at klager har en permanent øjenskade ikke understøttes af de lægelige bilag, som klager har fremsendt. Indklagede må derfor antage, at klager har diagnosticeret sig selv.
Indklagede har ikke modtaget udtagelser eller patientnotater fra klagers speciallæge omkring klagers tilstand, hvorfor dette ikke har været lagt til grund for afskedigelsen.
Indklagedes tilpasningsforpligtelse
Såfremt Ligebehandlingsnævnet skulle komme til den konklusion, at klager havde et handicap i lovens forstand, så har indklagede opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.
Det er indklagedes vurdering, at klager på afskedigelsestidspunktet ikke var disponibel til at genoptage arbejdet. Indklagede havde i mulighedserklæringen af 20. juni 2024 foreslået en genoptrapningsplan på otte uger med tilpasning af arbejdsopgaver og arbejdstid, ligesom der blev tilbudt hjemmearbejde. Indklagede anmodede også klagers læge om at tage stilling til skånehensyn. Klagers læge tiltrådte ikke genoptrapningsplanen. Lægen angav, at klager skulle være sygemeldt i yderligere seks måneder og dernæst have en genoptrapningsplan.
Indklagede finder det påfaldende, at klager, da han blev bekendt med, at han stod overfor en påtænkt afskedigelse, lige pludselige meddelte, at han så sig i stand til at genoptage arbejdet pr. 1. august 2024. Indklagede skulle således vurdere, hvorvidt det af hensyn til klagers helbred var tilrådeligt at følge hans egen vurdering af, at han godt kunne genoptage arbejdet, eller følge lægens anbefaling om, at klager skulle være sygemeldt i yderligere seks måneder.
Under klagers sygemelding var indklagede løbende i dialog med klager. Af referaterne fra disse samtaler fremgår, at klagers helbred var i så dårlig tilstand, at det ikke var muligt for klager at drøfte muligheden for genoptagelse af arbejdet og eventuelle skånehensyn.
Klager var ikke disponibel på afskedigelsestidspunktet. Dette understøttes af, at klager, grundet sin helbredsmæssige situation, bad om at deltage i den tjenstlige samtale den 10. juli 2024 på video hjemmefra og således ikke havde fremmøde til den fysiske samtale. Dette støttes endvidere af, at klagers kone skulle deltage til samtalen, da klager var kognitivt udfordret, og ville have udfordringer med at huske samtalen efterfølgende.
Det er alene oplysninger, der var tilgængelig på afskedigelsestidspunktet, der kan lægges til grund. På afskedigelsestidspunktet var den eneste lægelige dokumentation den lægeerklæring af 20. juni 2024, hvoraf det fremgår, at klager ikke var disponibel på afskedigelsestidspunktet.
Indklagede gik ikke imod lægens anbefalinger omkring varigheden af sygdommen som fremgår af mulighedserklæringen af 20. juni 2024. Indklagede fastholder, at klager først så sig selv som disponibel, da han blev indkaldt til den tjenstlige samtale. Det forhold, at klagers læge efter afskedigelsestidspunktet ændrer det, som fremgår af lægeerklæringen er utroværdigt og kan ikke lægges til grund.
Godtgørelse
Klagers anciennitet på afskedigelsestidspunktet regnes fra klagers seneste uafbrudte ansættelse hos indklagede, hvilket er fra 2022. Klagers oplysning om, at han har været uafbrudt beskæftiget hos indklagede siden 2014 er således ikke korrekt. Det er korrekt, at klager tidligere har været ansat hos indklagede, men han har ikke været uafbrudt ansat siden 2014.
Indklagede bestrider det godtgørelsesniveau, som klager anmoder om, da dette ikke er i tråd med Ligebehandlingsnævnets praksis.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Indklagedes afvisningspåstand
Indklagede har gjort gældende, at sagen ikke er egnet til behandling ved nævnet. Indklagede har i den forbindelse anført, at sagen handler om fortolkning af mulighedserklæringen af 20. juni 2024, og at der er behov for vidneforklaringer fra klagers daglige ledere.
Parternes forskellige fortolkninger af mulighedserklæringens indhold medfører ikke, at sagen ikke er egnet til behandling ved nævnet. Som sagen er oplyst for nævnet, er det endvidere ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.
Handicap
Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.
Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.
Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.
Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.
Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.
Den 27. december 2023 fik klager to krampeanfald. Den 12. februar 2024 blev klager opereret i hjernen grundet mistanke om en kræfttumor. Efter operationen fik klager synsforstyrrelser, ligesom han hurtigt blev udtrættet. Klager var sygemeldt frem til afskedigelsen den 30. juli 2024.
Nævnet vurderer, at klagers synsforstyrrelser og udtrætning udgjorde funktionsbegrænsninger, der hindrede klager i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.
På tidspunktet for afskedigelsen havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.
Vurderingen af, om lidelserne på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.
Det fremgår af mulighedserklæringen af 20. juni 2024, at klagers læge skønnede, at klager ville have brug for ændrede arbejdsfunktioner eller fravær i seks måneder fra attestdatoen. Derudover fremgår det af erklæringen og sagens øvrige lægelige oplysninger, at det det var uvist, om klager ville blive i stand til at arbejde på fuld tid igen.
På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at der på afskedigelsestidspunktet forelå en prognose om, at klager funktionsbegrænsninger ville være af lang varighed.
Nævnet vurderer derfor, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på afskedigelsestidspunktet.
Faktiske omstændigheder
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Indklagede begrundede afskedigelsen af klager i, at omfanget af klagers fravær og usikkerheden om, hvornår klager kunne genoptage arbejdet på normale vilkår, ikke var foreneligt med indklagedes drift.
Klagers fravær og usikkerheden om, hvornår klager kunne genoptage arbejdet på normale vilkår, skyldtes klagers handicap.
Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af handicap.
Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.
Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger
Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.
Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand. Klager har bevisbyrden herfor.
Det fremgår af mulighedserklæringen af 20. juni 2024, at indklagede var bekendt med klagers synsforstyrrelser og udtrætning, ligesom indklagede ved afskedigelsen lagde til grund, at klager skulle være fraværende i yderligere seks måneder. Af mulighedserklæringen fremgår også, at det var uvist, om klager kunne vende tilbage på fuld tid.
På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden. Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.
Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.
Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling.
Indklagede har gjort gældende, at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse, og klager ikke var disponibel til at genoptage arbejdet på afskedigelsestidspunktet.
Indklagede har bl.a. henvist til, at klagers læge ikke tiltrådte den af indklagede foreslåede genoptrapningsplan i mulighedserklæringen af 20. juni 2024, og at lægen angav, at klager skulle være sygemeldt i yderligere seks måneder og derefter have en genoptrapningsplan. Indklagede har også anført, at det er påfaldende, at klager, da han blev bekendt med, at han stod overfor en påtænkt afskedigelse, meddelte, at han så sig i stand til at genoptage arbejdet pr. 1. august 2024.
Klager har bl.a. gjort gældende, at indklagede afviste at indhente uddybende information fra klagers læge om mulighedserklæringen, og at indklagede afviste at lade klager afprøve i sit arbejde fra den 1. august 2024.
Den 12. juni 2024 oplyste klager, at han troede, at han inden for relativt kort tid kunne forsøge at vende tilbage på arbejdet, men at der ville være brug for en langsom opstart. Indtil da havde klager givet udtryk for, at han ikke var i stand til at vurdere, hvornår han kunne starte på arbejde igen.
Af referatet fra den tjenstlige samtale den 10. juli 2024 fremgår, at klager forinden havde givet udtryk for, at han kunne genoptage arbejdet pr. 1. august 2024. Klager gentog dette på mødet og i de efterfølgende korrespondancer.
Indklagede vurderede, at klagers læge havde skønnet, at klager skulle være sygemeldt på fuld tid i yderligere seks måneder, hvorefter indklagede afskedigede klager.
Nævnet vurderer, at det ikke udgjorde en uforholdsmæssig stor byrde for indklagede at lade klager afprøve i sin stilling fra den 1. august 2024.
Nævnet har herved lagt vægt på, at klager oplyste, at han var klar til at genoptage arbejdet fra den 1. august 2024, og at det fremgår af mulighedserklæringen, at klager efter sommerferien var klar til at komme til kaffemøde på arbejdspladsen.
Nævnet har yderligere lagt vægt på, at indklagede havde mulighed for at kontakte klagers læge med spørgsmål til, om det ville være forsvarligt, at klager genoptog arbejdet fra den 1. august 2024. Nævnet vurderer, at det ikke ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for indklagede at indhente svar på et sådant spørgsmål.
Indklagede har herefter ikke løftet bevisbyrden for, at indklagede har iagttaget sin tilpasningsforpligtelse, og at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager får herefter medhold i klagen.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 630.000 kr., svarende til omkring ni måneders løn.
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.
Indklagede skal herefter betale 630.000 kr. til klager med procesrente fra den 6. december 2024, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling
Forskelsbehandlingsloven
• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
• § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling
• § 2 a om tilpasning
• § 7, stk. 1, om godtgørelse
• § 7 a om delt bevisbyrde
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Højesteret stadfæster landsrettens kendelse, og tiltræder dermed, at sagen ikke skal henvises til landsretten som 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1 Domsdatabasen · 4. juni 2026
- Landsrettens dom i sag om, hvorvidt opsigelse af sagsøger overtrådte forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, herunder navnlig om sagsøgte har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse, stadfæstes Domsdatabasen · 6. september 2022
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, hvorvidt appellantens opsigelse af appelindstævnte var i strid med forskelsbehandlingsloven og funktionærloven Domsdatabasen · 10. april 2025
- Sag om, hvorvidt opsigelse var i strid med forskelsbehandlingsloven Domsdatabasen · 30. september 2019
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, hvorvidt afskedigelsen af appellant var i strid med forskelsbehandlingsloven og hvilken godtgørelse, der i givet fald er krav på Domsdatabasen · 14. december 2022
- Sagen drejer sig om, hvorvidt opsigelsen af sagsøgeren overtrådte forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, herunder navnlig om sagsøgte har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse Domsdatabasen · 15. juni 2021
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold Retsinformation · 15. april 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - handicap - afskedigelse - er handicap - pension - ej medhold - medhold Retsinformation · 18. februar 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - ej medhold Retsinformation · 21. december 2024
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - kommuner - medhold Retsinformation · 9. oktober 2020
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej medhold - er handicap Retsinformation · 9. november 2016
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ej handicap - afskedigelse - ej medhold Retsinformation · 9. juli 2015