Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - kompetence - afvisning

KEN nr 10174 af 02/06/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet16. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - kompetence - afvisning

J.nr. 25-7245

En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med, at klager blev kaldt ”perker” og ”terrorist” af sin kollega.

På baggrund af sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at klager i 2022 skriftligt blev tiltalt ”perker” af kollega A. Videre lagde nævnet til grund, at klager i 2023 mundtligt blev tiltalt ”terrorist” af samme kollega A.

Kollega A var ikke en del af indklagedes ledelse, og fungerede ikke som leder for klager. Der var således tale om en optræden mellem to ansatte.

Nævnet vurderede, at tiltalen af klager som ”perker” og ”terrorist” udgjorde en uønsket optræden i relation til klagers race, hudfarve eller etniske oprindelse, og at tiltalen var egnet til at krænke klagers værdighed og skabe et nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for klager.

Det påhvilede herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Der var for nævnet tvivl om, hvad klager i september 2022 konkret rapporterede til sin teamleder i forbindelse med, at klager blev tiltalt ”perker” af kollega A, samt hvilke skridt indklagede tog i forbindelse med rapporteringen fra klager. Der var for nævnet også tvivl om, hvorvidt indklagede blev oplyst om, at afsenderen af beskeden var kollega A.

Der var desuden tvivl om, hvorvidt klager fortsat blev udsat for chikanøs adfærd af sine kolleger efter indklagedes håndtering af hændelsen i april 2023, hvor klager blev tiltalt ”terrorist” af kollega A.

Der var for nævnet videre tvivl om, hvorvidt det kan lægges til grund, at der var et racistisk og krænkende miljø hos indklagede.

Disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagens resultat, kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling i form af chikane på grund af race, hudfarve og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager blev kaldt ”perker” og ”terrorist” af sin kollega.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af hudfarve, race og etnisk oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Den 1. juli 2022 blev klager ansat i stillingen ”Inside Sales” med opstart fra den 1. august 2022 ved indklagede.

Klager har fremlagt en udateret besked fra kollega A, hvoraf fremgår:

”WTF? ? ?

er du ikke perker/jeg mener perser

den første vil jeg ikke oversætte – det vil være din opgave i påsken

den anden er tak”

Den 26. april 2023 havde klager en mailkorrespondance med HR-chefen, hvoraf fremgår bl.a.:

Klager:

”I am sending you this e-mail to inform you that I have complained to our management in Denmark and let them know that we unfortunately have issues with a racist culture in our work environment that is completely and uttermost not acceptable.

I reported this the first time in September 2022 to one of my monthly 1:1 talk my manager, [leder], I have observed and reported:

– Racial slurs in language, i.e. usage of the P-word explicitly from 4 different employees

– Racialized “jokes” and comments based on religion and ethnicity

– Other generalized racist comments

– Furthermore, sexist comments have also been observed.

Læs alt

One incident of racial slur towards med directly with the P-word was documented with a screenshot and presented to my manager. Few other minor incidents did happen in the presence of the manager, and I have referred to these in later 1:1 with [leder].

…

One incident was recently observed, reported to [leder] and handled by two managers with the employee. Employee did try to contact me afterwards with an apology – have not responded.

I have throughout my several 1:1 session in Q4 2022 with [leder] argued that the problems are culturally interwoven as;

– above incidents have been observed with past, current and new employees

– there seems to be a toleration of such behaviour, i.e. “jokes” were laughed at or continued by others

– slurs and jokes overhead by others without any reaction (until recently after I have expressed the problematic culture)

– when racist statements/slurs are perceived as humor or just neglected as bad behavior/idiocy it is part of normalizing a racist culture.

From my understanding after the first 1:1 session in 2022, [leder] did talk to the management group about the issues and I also had one meeting in the end of 2022 with [country manager] about the issues. We did not go into details and specifics but we had an overall talk about it and how [indklagede] handles such cases in respect for ethical standards.

After the first 1:1 session in 2022 with [leder] I suggested that under these conditions I rather work from home, however in respect to our local team this was not preferred by [leder] at the time. In the beginning of 2023 I was confronted with more incidents and presented the screenshot as mentioned above and we agreed that I would work from home more days (approx. 2 or 3 days from home) which I did until last week (week 16) where one of the days I was at the office. I was yet again confronted with an incident with an employee. After this incident I went home and called [leder] and reported the incident and that she should not count on my physical presence at the office, and that I am working 100% from home which she acknowledged (likewise she acknowledges the incident). Apparently, [leder] and one other managed handled the incident by having a talk with the employee afterwards. I am not sure how it was revealed, as I have kept identities anonymous.

Currently I am working 100% from home and I have no plans whatsoever to come into the office as I have expressed my stance on this matter; this is not acceptable behavior in a work environment. It has a negative influence on our cooperation and for me personally, psychologically draining to be part of.

Likewise, I have not directly said this to the managers (yet), I have no plans to participate in any so-called [indklagede] teambuilding activities and events with so-called goals of “improving the culture” as I consider it hypocritical, inauthentic and completely a violation of my integrity to participate. Invites will be refused. ”

HR-chef:

“Tack för att du kontaktar mig och att du vill dela med dig om det du upplever och upplevt. Ingen har talat med mig om detta och jag blir illa berörd av det du berättar. Jag hade förväntat mig att denna information skulle nått mig särskilt när vi skall arbeta för en god arbetsmiljö och kultur där medarbetaren sätts i centrum. Vi kan och får inte agera på detta vis på en arbetsplats som någon ananstans heller. Det du beskriver om jag förstått dig rätt är ett beteende som pågått i åtminnstonne i över åtta månader-lång tid och kanske även längre. Det är inte rätt att du skall behöva arbeta hemifrån för att andra beter sig illa. Detta blir helt fel och inte den åtgärd som jag skulle se. Tack för att du beskrev P ordet. Detta har jag aldrig hört tidigare och om detta sagts till dig är det verkligen allvarligt. Vi kan inte ha en acepterande kultur där detta ses som ok eller skämt. Det är det inte.

Jag behöver förstå lite mer bakgrund och önskar tala med [leder] om det du beskriver. Jag hoppas att du tycker det är ok eftersom vi behöver se över detta i ett större perspektiv. Det är många olika delar i det som du berättar. ”

I perioden mellem den 19. april 2023 og 20. april 2023 havde klagers leder, direktør og sales manager en mailkorrespondance, hvoraf fremgår bl.a.:

Sales manager:

”Hej [teamleder]

Havde lige en snak med [kollega A] – kan være ham der var lidt for frisk i kommunikationen, og han er villig til at række ud med en undskyldning til [klager].

Har aftalt at I 2 tager den videre sammen for at løse problemet. ”

Leder:

Hi [sales manager]

[Direktør] and I suggests to set-up at short meeting to get to hear [kollega A]’s version of the happening and also let him know, how his communication is perceived.

Leder:

Hi [direktør],

[Sales manager] and I just had a talk with [kollega A] and he understands that his comment was across the line.

He is concerned about [klager], he used to be fun and wise, now he is withdrawing more and more from the other colleagues, so the attempt was to include him in the conversation, but he understands that he failed and will ensure not to make such comments in the future.

…

Please let us know, if we need to take other actions. ”

Den 24. juli 2023 deltog klager i et møde med direktøren. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”[Klager] has decided to continue working for [indklagede] and will be doing that from the [by] office. (…) Below are the points that have been agreed with [klager], [leder] and [country manager].

• Return of working from the office:

– [Klager] will start in the first week of August 2023 working from the office in [by].

– There will be more than 50% of all workdays spend at the office.

• Case follow-up:

– [Klager] will invite his colleague or a 1:1 to discuss the described lunch event.

– [Direktør] will have a 1:1 with the discribed colleague to ensure understanding.

– Other reported events will be reviewed by [klager] and [country manager] going forward.

• Inclusion & Diversity:

– [Klager] will support [country manager] by leading I&D knowledge buildup and awareness

– Gathering I&D intel and communication via: All Employee Meetings, SharePoint, Events, Etc.

– Prepare an inhouse training on ethics led by [Vice President & Chief Counsel Ethics and Compliance], [HR-chef] and [B]

– [Klager] will connect with [B] for further I&D guidance.

– [Teamleder] will communicate to the Denmark office colleagues about [klager] in the office. ”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. januar 2025.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i form af chikane.

Klager rapporterede hændelsen i september 2022 til sin teamleder, hvor klager modtog en besked, hvor kollega A kaldte klager ”perker”.

I forbindelse med indrapporteringen var der ingen, som spurgte om identiteten på afsenderen af beskeden. Klager blev heller ikke sat i kontakt med HR. I slutningen af 2022 drøftede klager og den administrerende direktør hændelsen.

Ved 2. episode i april 2023 blev klager kaldt ”terrorist” af samme kollega A. Direktøren faciliterede herefter et møde mellem klager og kollega A. Mødet foregik efter august 2023, hvor klager var tilbagevendt til kontoret.

Klager anmoder Ligebehandlingsnævnet om at vurdere, hvorvidt udtalelserne ”perker” og ”terrorist” udgør grov racistisk chikane.

På baggrund af sagens oplysninger er det klagers opfattelse, at indklagede ikke har opfyldt sin forpligtelse til at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø på en tilstrækkelig måde med henblik på at stoppe den racistiske chikane.

Indklagede har fremsat påstand om afvisning og subsidiær påstand om frifindelse.

Til støtte for den principale afvisningspåstand gøres det gældende at, de faktiske forhold for klagen, herunder påstande om et generelt racistisk arbejdsmiljø og manglende eller utilstrækkelig håndtering af rapportering vedrørende krænkende adfærd, er udokumenterede og kan under ingen omstændigheder genkendes af indklagede.

Allerede som følge af klagens manglende dokumentationsgrundlag, og at indklagede bestrider klagers beskrivelse af de faktiske omstændigheder, kan sagen ikke afgøres på det foreliggende oplysningsgrundlag. Sagen er ikke egnet til at blive behandlet på skriftligt grundlag, herunder uden yderligere bevisførelse i form af vidne- og partsforklaringer.

Indklagede gør gældende, at parts- og vidneforklaringer fra indklagedes ledende medarbejdere er påkrævet for at belyse det faktiske hændelsesforløb, herunder den konkrete håndtering af klagers rapporteringer samt indklagedes tiltag både forud for og i kølevandet på rapporteringerne. Forklaringerne er en forudsætning for at kunne belyse og løfte bevisbyrden for, at indklagede har opfyldt sin pligt til at stille et chikanefrit miljø til rådighed.

Idet der er behov for ovenstående forklaringer for at Ligebehandlingsnævnet kan træffe afgørelse i sagen om indklagedes subsidiære frifindelsespåstande, anmodes Ligebehandlingsnævnet om at afvise sagen, jf. Ligebehandlingsnævnslovens § 8, stk. 1 og 2.

Frifindelsespåstanden

Hvis nævnet finder, at sagen kan realitetsbehandles, gør indklagede til støtte for den subsidiær frifindelsespåstand gældende, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, og at indklagede har opfyldt sin pligt til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed. Indklagede skal derfor ikke betale en godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 1.

Klagers generelle beskrivelse af et chikanerende arbejdsmiljø, herunder en racistisk og sexistisk kultur, samt påstande om, at ledere bryder adfærdskodekset, er udokumenterede. Disse påstande udgør under ingen omstændigheder en påvisning af faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for chikane i relation til sin race og/eller etniske oprindelse. Klager har således ikke løftet bevisbyrden for, at indklagede ikke har opfyldt sin pligt til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed.

Såfremt Ligebehandlingsnævnet skulle finde, at klager har påvist sådanne faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for chikane i relation til sin race og/eller etniske oprindelse, gøres det gældende, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at indklagede ikke er ansvarlig herfor.

Det er ubestridt, at klager under sin ansættelse hos indklagede rapporterede om påstået chikane i henholdsvis september 2022 og april 2023. Der er tale om enkeltstående tilfælde, og oplysninger om andre episoder med krænkende adfærd er udokumenterede og bestrides i enhver henseende.

Indklagede bestrider, at klagers rapporteringer i henholdsvis september 2022 og april 2023 ikke er blevet håndteret eller taget alvorligt af indklagede. Det gøres gældende, at indklagede reagerede tilstrækkeligt hurtigt og effektivt på klagers rapporteringer. Det gælder både i relation til håndteringen af de konkrete rapporteringer samt, at klager i tilstrækkelig grad blev sikret mod eventuel fremtidig chikane.

Det var i øvrigt indklagedes opfattelse, at klager var enig i, at rapporteringerne var tilfredsstillende håndteret, og indklagede stiller sig uforstående overfor klagen til såvel Arbejdstilsynet som Ligebehandlingsnævnet.

At klager efterfølgende har ændret opfattelse af, hvordan sagen burde have været håndteret, kan ikke medføre, at indklagede skal pålægges ansvar for forhold, som på daværende tidspunkt blev håndteret i overensstemmelse med klagers egne ønsker og interne procedurer. En sådan efterrationalisering kan ikke tillægges vægt, særligt når der ikke foreligger dokumentation for, at indklagede skulle have tilsidesat sine forpligtelser eller undladt at reagere på indrapporteringerne.

Klager deltog frivilligt i dialogen om forbedringer af arbejdsmiljøet. Dette understreger, at indklagede har haft en åben og inkluderende tilgang til håndteringen af de konkrete episoder og har arbejdet målrettet for at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø Der foreligger ingen dokumentation for, at klagers deltagelse i forebyggelsesarbejdet skulle være sket under pres eller tvang, eller at indklagede på noget tidspunkt har forsøgt at fralægge sig sit arbejdsgiveransvar for arbejdsmiljøet.

Indklagede har dermed løftet bevisbyrden for ikke at kunne holdes ansvarlig for den enkelte medarbejderes handlinger.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til persons race, hudfarve eller etniske oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Sammenholdt med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, hvorefter en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere med hensyn til bl.a. arbejdsvilkår, medfører lovens § 1, stk. 4, en forpligtelse for arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed. En arbejdsgiver er således forpligtet til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane. Loven forpligter ikke arbejdstagere. I det omfang chikane udøves af en anden ansat, medfører loven en forpligtelse for arbejdsgiveren til at stoppe den chikanerende adfærd.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at klager i 2022 skriftligt blev tiltalt ”perker” af kollega A. Videre lægger nævnet til grund, at klager i 2023 mundtligt blev tiltalt ”terrorist” af samme kollega A.

Kollega A var ikke en del af indklagedes ledelse, og fungerede ikke som leder for klager. Der er således tale om en optræden mellem to ansatte.

Nævnet vurderer, at tiltalen af klager som ”perker” og ”terrorist” udgør en uønsket optræden i relation til klagers race, hudfarve eller etniske oprindelse, og at tiltalen var egnet til at krænke klagers værdighed og skabt et nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for klager.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Der er for nævnet tvivl om, hvad klager i september 2022 konkret rapporterede til sin teamleder i forbindelse med, at klager blev tiltalt ”perker” af kollega A, samt hvilke skridt indklagede tog i forbindelse med rapporteringen fra klager. Der er for nævnet også tvivl om, hvorvidt indklagede blev oplyst om, at afsenderen af beskeden var kollega A.

Der er desuden tvivl om, hvorvidt klager fortsat blev udsat for chikanøs adfærd af sine kolleger efter indklagedes håndtering af hændelsen i april 2023, hvor klager blev tiltalt ”terrorist” af kollega A.

Der er for nævnet videre tvivl om, hvorvidt det kan lægges til grund, at der var et racistisk og krænkende miljø hos indklagede.

Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

• § 8, stk. 1, nævnets afvisning af klagen

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

• § 1, stk. 1-4, om lovens anvendelsesområde

• § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

• § 7 a om delt bevisbyrde

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter