Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - rimelig tilpasning - ej medhold

KEN nr 10202 af 17/06/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet16. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - rimelig tilpasning - ej medhold

J.nr. 25-4749

En kvinde (klager), der led af en stressbelastning, klagede over sin regionale arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet klager på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at stressbelastningen udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, da stressbelastningen medførte en funktionsbegrænsning i form af nedsat arbejdstid og behov for skånehensyn. Det kunne ikke ændre på vurderingen, at stressbelastningen skyldtes belastning i klagers privatliv.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, herunder at indklagede havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Nævnet lagde vægt på, at klager på afskedigelsestidspunktet ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage stillingen som organisationskonsulent på fuld tid, og at der ikke var udsigt til, at dette ville ændre sig inden for rimelig tid. Nævnet lagde tillige vægt på, at indklagede forud for afskedigelsen overvejede, om klager kunne tilbydes en stilling på nedsat tid, og om klager kunne omplaceres til en anden ledig stilling hos indklagede.

Klager fik herefter ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som organisationskonsulent hos den indklagede region.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Sagsfremstilling

Den 1. oktober 2016 blev klager ansat som organisationskonsulent i indklagedes HR-udviklingsafdeling. Klagers gennemsnitlige ugentlige arbejdstid var 37 timer.

Den 8. marts 2023 havde klager en samtale med sin kontorchef. Af et notat fra samtalen fremgår bl.a.:

”[Kontorchef] og [klager] har haft samtale den 8.marts, og det er af [klager] bekræftet på mail 9.marts, at:

• [Klager] deltidssygemeldes fra dags dato

• Omfang forventet syv til 12 timer ugentligt. Dette dog kun et estimat

…

• Baggund for deltidssygemeldingen er helbredsmæssige reaktioner på stress (dette er [kontorchefs] ord, ikke en klinisk diagnose)

• Det noteres, at de primære stressfaktorer ikke er arbejdsrelaterede. Der iværksættes derfor ikke en plan om ændring af [klagers] arbejdsindhold, rolle, ansvar osv. (arbejdets kvalitative indhold), men naturligvis tilpasses samlet mængde arbejdsopgaver til den forventede reelle arbejdstid, deltidssygemeldingen taget i betragtning (arbejdets kvantitet). Tilpasningen forsøges gjort hurtigst muligt men kan ikke effektueres med dags varsel.

…

• [Kontorchef] og [klager] mødes til sygefraværssamtaler cirka hver tredje uge, hvor der følges op, og hvor aftalen tages op til genovervejelse. [Klager] har mulighed for at medbringe bisidder – det er mulighed som standard på sygefraværssamtaler.

• Der er ikke på nuværende tidspunkt sat forventet sluttidspunkt på deltidssygemeldingen. ”

Den 20. december 2023 traf jobcenteret i klagers bopælskommune afgørelse om, at klagers ret til sygedagpenge ophørte fra den 21. december 2023, og at klager skulle overgå til ressourceforløbsydelse. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”Normalt kan man ikke modtage sygedagpenge i mere end 22 uger inden for en periode på 9 måneder, medmindre man opfylder en af syv undtagelser, der giver mulighed for at forlænge perioden.

Vi har vurderet, at [klager] ikke lever op til nogle af de syv undtagelser.

De syv undtagelser er:

…

2. Forlængelse, når det er nødvendigt at afklare arbejdsevnen

Det kan aktuelt ikke vurderes om det er nødvendigt at afklare [klagers] arbejdsevne i form af arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge arbejdsevnen. [Klager] er fortsat i lægeordineret behandling med forventning om helbredsmæssig bedring og [klagers] praksislæge har vurderet at [klager] på sigt vende tilbage til dit ordinære job 37 timer ugentlig.

3. Forlængelse, når lægebehandling vil kunne gøre medarbejderen arbejdsdygtig igen

Vi vurderer ikke på nuværende tidspunkt, at der er tilstrækkeligt grundlag for at forvente, at lægebehandling vil gøre dig arbejdsdygtig. Jobcenteret er opmærksom på, at der jvf denne forlængelsesbestemmelser er op til 134 uger. Jobcenteret har vurderet, at der i en helhedsvurdering af sagens forløb til nu ikke foreligger et sikkert og realistisk raskmeldingstidspunkt. Du er fra november 2023 tilbage 4 hele dage svarende til 30 timer ugentligt i [klagers] job som organisationskonsulent. [Klagers] læge har vurderet i seneste udtalelse, at [klager] forventes raskmeldt forsommeren 2024. ”

Læs alt

Den 27. december 2023 sendte klagers kontorchef en mail til klager. Af mailen fremgår bl.a.:

”Jeg har modtaget meldingen om, at din kommune har varslet en ændring i din sygedagpengestatus. (De har sendt mig brev om, at de vil sætte gang i et afklaringsforløb).

…

Det er vigtigt for mig, at vi først får talt om og opdateret vores aftaler og planer for rammerne for dit arbejde: Arbejdstid, din sygdom/deltidssygemelding, nødvendige aftaler afledt af din søns behov, m.v. Når vi har opdateret vores aftaler og planer, så skal vi selvfølgelig lave en MUS. ”

Indklagede har fremlagt en oversigt over klagers fravær i november og december 2023. Af oversigten fremgår, at klager var fraværende i seks hele dage samt 15 timer fordelt på tre andre dage på grund af nedsat tid eller delvis sygdom, ligesom klager i perioden holdte fire feriedage.

Den 17. januar 2024 havde klager og kontorchefen et møde. Kontorchefen sendte efterfølgende et referat fra mødet til klager, som klager kom med bemærkninger til. Klagers bemærkninger er skrevet med grøn skrift i referatet. Af referatet fremgår bl.a.:

”I maj 2023 aftalte vi én til to dage om ugen som fravær i andet halvår. Det har i foråret, da det var på sit højeste, været sådan, at [klager] gik fra arbejde i gennemsnit hver anden dag kl. 13.

Vi talte om, at variation mellem ugerne var ok for [klager] og og for [kontorchef]. Den praksis har vi kørt hele efteråret. [Klager] styrede det selv. Men har arbejdet meget i nogle uger, og det har slidt. Har holdt tilsvarende fri andre uger.

[Klager] understreger, at hun har leveret på de opgaver, hun er blevet stillet. Men det har været belastende.

[Kontorchef] giver udtryk for taknemmelighed for fleksibilitet på trods og at han har set, at det i nogen grad er sket på bekostning af [klager] trivsel, og at [indklagedes HR-udviklingsafdeling] har skulle kompensere i nogen grad for manglende energi/overskud i perioder med ekstra opmærksomhed på opgaven omkring [klager] (særligt [opgave] som har været en meget stor, meget kompleks opgave).

…

Før sommer havde [klager] brug for at gå fra arbejde kl. 13 hver anden dag. [Klager] fik bevilget tabt arbejdsfortjeneste i forsommeren men valgte at konvertere til 12 timer om ugen pasning i hjemmet. Siden sommer har det kørt. Det betyder, at vi ved udgangen af 2023 er nede på, at [klager] har én dag hver 14.dag, hvor hun går kl. 13 og hvis relevant kan være tilgængelig på video/telefon fra kl. 14 samme dag.

Vi har sikret opgaver, der i nogen grad muliggør, at [klager] selv har kunne planlægge.

[Klager] fortæller, at det ikke har gået ud over opgaverne i kraft af konkrete afslag til aftaler. Den negative konsekvens har været der i kraft af nedsat overskud og energi.

[Kontorchef] har kunne se [klagers] behov for at trække sig fra sociale sammenhænge og særligt sammenhænge med løs struktur.

…

[Kontorchef] spørger, om vi har været for ustrukturerede (og tillidsbaserede) i vores tilgang i andet halvår. Vi har talt sammen ofte men ikke på formelle møder i efteråret. [Klager] kvitterer for tillid men svarer også, at mere struktur vil være godt. Det tager vi med til 2024.

2) Aftaler for igangsættelse af 2024

A) aftaler om fravær på bestemte dage/tidspunkter grundet din søns særlige behov. (Omfang, fleksibilitet, forbehold, plan, opfølgning m.v.).

Behov for at kunne gå én dag hver 14.dag kl. 13. Der til kan komme ad hoc ved sygdom hos hjælpekorpset. Planlægges en måned frem. [Klager] planlægger selv i kalenderen med hensyntagen til opgaveløsning. Forventes at skulle ske på ubestemt tid indtil videre være permanent.

1,5 time om ugen frem til maj måned skal bruges til autismevejledning ved ekspert i hjemmet. Bookes som 2,5 time som blokke i kalenderen så transport er indeholdt.

B) plan for deltidssygemelding (dine forventninger, hvad kan/skal jeg stille til rådighed, opfølgning, m.v.)

[Klager] beretter om, at kommunens tilbud og vilkår i nogen grad er uoverskuelige. [Klager] overvejer ikke at være sygemeldt - men belastningsreaktionen er stadig nærværende og mærkbar.

[Klager] beretter, at det er hjælpsomt og i nogen grad nødvendigt med opgaver, der ikke er alene - ville ikke kunne holde til hovedsageligt at have opgaver alene. Desuden vil det være hjælpsomt med opgaver som er back Office og ikke udadrettet mod kundesystemet som del af den samlede portefølje.

[Klager] beskriver, at det vil være godt med få, store opgaver frem for mange, mindre opgaver - det vil give trivsel, ro, effektivitet.

[Klager] beskriver, at hun ikke som tidligere, har samme overskud til at være driver på store, komplekse opgaver. ”

Den 22. januar 2024 havde klager og kontorchefen et nyt møde. Kontorchefen sendte efterfølgende et referat fra mødet til klager, som klager kom med bemærkninger til. Klagers bemærkninger er skrevet med grøn skrift i referatet. Af referatet fremgår bl.a.:

”[Kontorchef] fortæller, at han skiller problemstillingen i to spor fremadrettet:

1) Fravær affødt af [klagers søns] særlige behov

2) Fravær affødt af sygemelding for [klager] (belastningsreaktion).

[Klager] er enig i, at vi i planlægningen og administrationen af fravær skal skelne mellem de to. Vi taler også om, at i [klagers] liv fletter de to spor sig sammen, men i relation til aftaler og fravær betragter vi det som to spor.

Ad 1)

a) Det er aftalt, at [klager] fremadrettet har fravær forventet svarende til, at hun én dag, hver 14.dag går fra arbejde, så hun kan hente [klagers søn] kl. 13.30 Hun kan, såfremt det er relevant være tilgængelig på telefon/video fra omkring kl. 14. Der er ikke sat slutdato for denne ordning.

…

b) Det er aftalt, at [klager] har fravær til det kompetenceudviklingsforløb, der er igangsat i hjemmet

…

Forløbet er planlagt og har slutdato ultimo maj og forventes ikke forlænget.

Det gælder for både 1a og 1b, at [kontorchef] anerkender behovet for at kunne have fravær fra arbejde grundet [klagers søn] særlige behov, og det er aftalt, at [klager] registrerer tiden som fleks.

…

Ad 2)

[Klager] delte på samtalen 17.september, en overvejelse om at raskmelde sig. [Klager] siger nu på dette møde, at hun ved eftertanke er nået til den konklusion, at det ikke vil være retvisende og rigtigt. Hun fortæller, at hun fortsat reelt har sin belastningsreaktion i en grad, der fordrer fravær til restitution. Da jeg har været i tvivl om hvordan jeg skal navigere i dette sygemelding, har jeg talt med egen læge 25.1, der rådgiver mig til at være i fremmøde 25 % pt. .

[Klager] fortæller, at hun i uge 8 har første møde med ny jobkonsulent (ny dato 27.2), hvilket er del af statusskift i det kommunale system, som har varslet en igangsættelse af et ressourceforløb (med møde i rehabiliteringsteam 19.3).

…

Målsætning for restitution hen mod raskmelding og tidsperspektiv

Vi er enige om en målsætning, der er raskmelding ved påske 2024 [dette skal vi ændre pga. lægens anbefaling].

…

Omfang af sygefravær:

[Klager] har nu behov for fravær til restitution svarende til to dage pr uge [dette skal vi ændre pga. lægens anbefaling]. Sammenlagt med fravær affødt af [klagers søns] behov (jf Ad 1) betyder det, at [klager] aktuelt skal have en opgavemængde svarende til omtrent 50% af normal.

…

Det er aftalt, at [klager] lægger selv lægger fraværsdage i kalenderen og også kan lægge halve eller kvarte dage ind, hvor behovet findes mest presserende. [Klager] giver udtryk for, at det giver mest værdi og restitution selv at have styringen over placeringen af fravær. Men dog også, at det sommetider kan være vanskeligt. Vi aftaler, at [klager] fortsat selv står for placeringen af fravær i kalenderen. [Kontorchef] kan gå ind og tage styring, hvis han finder det relevant, og [klager] har selv ansvar for at række ud, hvis hun vurderer, at der er brug for hjælp fra ledelsen til at få det i kalenderen.

…

Særlig hensyn i relation til opgaver og arbejdets karakter frem mod påske

[Klager] har beskrevet, at hun foruden konkret fravær grundet belastningsreaktionen også har behov relateret til arbejdets karakter og planlægning:

a) ønsker primært opgaver sammen med kollega, dvs. ikke opgaver alene, da disse kan belaste yderligere

b) ønsker så vidt muligt få og større opgaver frem for mange mindre opgaver, da mange, mindre opgaver kan medføre større kontaktflade, flere skift, større udforudsigelighed.

c) [Klager] foreslår evt. at kunne varetage flere "backoffice-opgaver" på kontoret som alternativ til udekørende opgaver.

[Kontorchef] bemærker, at han gerne førsøger så vidt muligt at imødekomme a) og b) men at det er vanskeligt, når man tager kontorets samlede opgave og hensynet til helheden i det kollegiale og hensyn til den samlede opgavevaretagelse i betragtning. Opgaverne som konsulent i afdelingen indebærer generelt følelsesmæssigt pres og uforusigelighed, og konsulenterne løser generelt primært opgaver på egen hånd og "i marken" hos rekvirentsystemet. [Kontorchef] bemærker, at c) er et godt forslag, men at han ikke for nuværende kan se relevante opgaver, der vil kunne løses backoffice.

Vi aftaler, at vi i fællesskab vil forsøge at imødekomme a) og b) frem mod påske og vi bemærker, at vi helt aktuelt med [klagers] opgaveportefølje som den ser ud i dag kommer de to ønsker i møde i høj grad.

[Kontorchef] fortæller, at hvor vi har forventning om raskmelding og tilbagevenden til ikke at have fravær affødt af belastningsreaktion fra påske og frem, så kan vi godt forvente også efter påske at skulle forsøge at imødekomme a) og b) i mindre grad. ”

Den 29. januar 2024 havde klager og kontorchefen et nyt møde. Kontorchefen sendte efterfølgende et referat fra mødet til klager, som klager kom med bemærkninger til. Klagers bemærkninger er skrevet med grøn skrift i referatet. Af referatet fremgår bl.a.:

”

– Du skrev 28.januar, at du har talt med din egen læge, og at du på den baggrund melder dig syg svarende til 75% fravær.

…

– Du fortæller om lægens vurdering, som du kort beskrev i mailen 28.januar, og at du er enig i, at du i en lang periode ikke reelt har været i bedring i relation til belastningsreaktionen. Vi aftaler på den baggrund, at vi afrunder timetal på 25% til ca 9 timer om ugen fordelt på to til tre dage ugentligt - svarende til lægens og din vurdering af behovet.

– Vi aftaler, at dette også får betydning for en realistisk målsætning for raskmelding: Det kan ikke længere forventes, at du er raskmeldt til påske. Du fortæller, at vi aktuelt ikke kan sætte forventet dato for raskmelding. Jeg formidler, at jeg fortsat forventer en gradvis tilbagevenden mod fuld tid, men at jeg anerkender, at du nu starter fra et lavere timetal (ca 9 timer ugentligt), hvorfor endelig raskmelding til påske ikke længere er realistisk. Og jeg formidler, at vi skal vende tilbage til at få sat en forventet dato for raskmelding, men at det her og nu er vigtigere at få sat timetal ned og få lavet gode aftaler for de kommende uger.

…

– Vi aftaler, at du ikke skal have flere opgaver på kort sigt, da det ikke giver mening med ni ugentlige arbejdstimer.

…

– Vi aftaler, at du i udgangspunktet deltager på obligatoriske afdelingsmøder men ikke i læringsgruppe, før vi har foretaget ny vurdering om arbejdstid. Læringsgruppen med 3 timer hver måned, er for mig restitution – såfremt at dette ikke må indgå i mine arbejdstimer, ønsker jeg at gøre brug af interessetimer, hvis muligt. Læringsgruppe er god brug af tiden og indgår i din arbejdstid. ”

Den 4. februar 2024 udarbejdede klagers psykolog en erklæring, som blev sendt til jobcenteret i klagers bopælskommune. Af erklæringen fremgår bl.a.:

”[Klager] er aktuelt i behandlingsforløb ved UT ift. at håndtere den langvarige belastning hun har været under de seneste år. [Klager] har siden oktober 2023 beskrevet tiltagende stress-symptomer, der manifesterer sig både mentalt og somatisk.

…

Det er UTs vurdering, at [klager] har behov for ro og aflastning.

…

Samtidig kunne det afsøges, hvorvidt der kan støttes yderligere op om familien i hjemmet, så [klager] stressreduceres.

Vedr. skånehensyn, er det er min vurdering at [klager], har behov for at blive aflastet ift. mental og konkret arbejdsbelastning, samt eksekutivt. Dvs. behov for en betydeligt mindre og mere jævnt fordelt arbejdsbelastning uden spidsbelastningsperioder, samt at [klager] ikke skal være den der står i front eller står med ansvaret for koordination og eksekvering af større projekter. Fleksible og overskuelige opgaver, uden høj følelsesmæssig intensitet vil vare hensigtsmæssige.

Aktuelt vurderes [klagers] funktionsniveau markant nedsat sammenliget med hendes 'normaltilstand'. Det er min vurdering at [klagers] langvarige belastning samt samlede situation medfører varigt nedsat funktionsniveau. ”

Den 1. marts 2024 havde klager og kontorchefen et nyt møde. Af referatet fra mødet fremgår bl.a.:

”[Klager] fortæller, at hun går i gang med “jobafklaringsforløb”, som tidligere snakket om. Herunder indgår et tilbud om “fastholdelseskonsulent”.

[Kontorchef] fortæller, at som status er nu, så er det ikke et mål at [klager] skal fakturere timer i [system]. Kriteriet for succes med [klagers] arbejdstid (aktuelt ni timer ugentligt) er, at de hjælper til at fastholde tilknytning til kolleger, afdelingen, fagligheden.

…

Aftaler:

– [Klager]siger ja tak til fastholdelseskonsulenten. Det kan betyde, at vedkommende skal med til møde med [kontorchef] og [klager]. [Klager] har bolden og kontakten. [Kontorchef] skal ikke gøre noget aktivt. ”

Den 22. marts 2024 havde klager og kontorchefen et nyt møde. Af referatet fra mødet fremgår bl.a.:

”[Klager] fortæller

- jeg er skrøbelig for tiden (henviser til [indklagedes] seminar 12.marts)

- ni timer ugentligt skal ikke ændres lige nu

…

Rehabalisteringsmøde i tirsdags den 19.marts.

…

Her har Jobcentereret tilbudt mindfulnessforløb fredage kl. 9-12. Læge har anbefalet at overveje, om det er hjælp eller belastning at skulle gå til det tilbud. [Klager] vil prøve det. Der er start cirka medio april.

Beskæftigelsesrepræsentanten bemærker, at der burde være mere støtte i hjemmet til famillien og byder [klager] at søge (igen) Dette kommer til at afføde flere møder med familien.

…

[Klager] har bijob i [nævn]. [Klager] har haft fire møder af fem timer det seneste år, og fem timers forberedelse pr møde - altså 40 timer pr år. Konkret bliver det ofte fem timer fordelt over 14 dage. Jobcenteret synes, at det er ok ide at fastholde det job - vurderingen er, at det ikke belaster [klager]. ”

Den 15. april 2024 havde klager og kontorchefen et nyt møde. Der er fremlagt et referat fra mødet.

Den 2. maj 2024 holdte klager og kontorchefen et nyt møde. På mødet deltog også en fastholdelseskonsulent fra klagers bopælskommunes jobcenter.

Den 15. maj 2024 sendte kontorchefen en mail med et referat fra mødet den 2. maj 2024. Kontorchefen anmodede samtidig om en varighedserklæring. Af kontorchefens mail fremgår bl.a.:

”Referat fra mødet (Noteform).

…

[Klager] fortæller, at hun er nået frem til, at hun pga sit helbred bliver nødt til, at nedsætte sin ugentlige arbejdstid fra det aktuelle ni timer om ugen til seks timer om ugen. Vi taler om antallet af arbejdstimer og om arbejdsopgaver. Jeg siger, at seks timer er helt ok – men at sygemelding på fuld tid også er helt ok, og at jeg fra min stol kan tro, at det måske er det bedste. [Klager] fortæller, at hendes læge har sagt det samme, men det handler for [klager] om at opretholde tilhørsforhold og tilknytning.

…

Jeg fortæller, at jeg er bekymret for [klagers] muligheder for tilbagevenden. Vi gik på juleferie med en plan om at gå fra den daværende aftalte arbejdstid på 14 timer ind i en optrapningsplan frem mod fuld tid ved sommer 2024. Siden er arbejdstiden ikke trappet op men derimod ned til ni timer og nu til seks timer. Jeg kan være bekymret for, om det er muligt at trappe så stejlt op, som det nu vil kræve, hvis [klager] skal på fuld tid efter sommer uden særlige vilkår for opgaveløsningen. Desuden er jeg i tvivl om, hvorvidt det er tilrådeligt og om jeg kan stå inde for det som leder.

…

Jeg fortæller, at driften og økonomien er ved at være udfordret og jeg kan være bekymret for mulighederne for fastholdelse af[klager], men at jeg nu har bolden i forhold til at undersøge, hvordan vi kan gå frem i forhold til at afsøge muligheder for [klager] i [HR-udviklingsafdeling]/[indklagede].

…

Jeg tror også, at vi ser resultater af en langvarig belastningsreaktion. Som vi har talt om, har belastningen baggrund i privatsfæren hos [klager], men den slår ud også på arbejde.

…

ANMODNING OM VARIGHEDSERKLÆRING/FRIATTEST

…

Jeg vil gerne, at lægen forholder sig til:

– Om det er forventeligt, at du igen vil kunne varetage et job som organisationskonsulent.

– I givet fald, hvornår du forventes at være raskmeldt fuldt ud, både i forhold til timetal og effektivitet.

Jeg vil også meget gerne, at du drøfter med din læge, om det er helbredsmæssigt er forsvarligt, at du møder på arbejde på nuværende tidspunkt. Attesten skal fremsendes til mig efterfølgende. ”

Den 23. maj 2024 sendte klager sine bemærkninger til referatet fra mødet den 2. maj 2024. Af bemærkningerne fremgår bl.a.:

”Timerne nedjusteres pga. at de 9 timer ej tilstrækkeligt imødekom behovet for restitution og tilpas opgavemængde/karakter (se endvidere nedenfor om sygefraværsforløbet).

Tilhørsforhold og tilknytning er i overensstemmelse med mødet 21.03, hvor det er aftalt, at der i denne periode primært skal være fokus på at bevare kontakten til kollegaerne og ikke bidrage direkte i driften. På mødet i marts efterspurgte [klager] dog, at kunne bidrage meningsfuldt med opgaver i driften.

…

Perspektiv på sygefraværsforløbet og bidrag til driften (effektivitet):

I 2023 leverede jeg resultatmål svarende til havde jeg været på fuld tid, selvom jeg i 10 måneder var sygemeldt (1100 timer dvs. 100 % med fravær på 30 % dvs. 1,5 dag om ugen – hvilket er en ekstraordinær effektivitet).

Reelt er arbejdstiden først i 2024 blevet reduceret med konsekvenser for driften, som jeg lige nu ikke kan bidrage med 100 %. Fra uge 4 blev fremmøde reduceret til 75 % fravær (9 timer, med nedsat effektivitet) og fra uge 17 til 84 % fravær (6 timer med ca. 1:1 effektivitet) – dvs. nu igen mulighed for at levere på opgaver samt at helbredet er stabilt.

Mht. perspektiv for hvornår jeg skal være tilbage på fuld tid, blev der i januar nævnt ”efter påske”, hvilken egen læge frarådede – og derefter har jeg ikke hørt om en ny plan og frist.

…

Siden april har det været muligt at finde passende opgaver, som egner sig til de relevante skånehensyn, som der er i denne tid jf. opgaveoverblik fremvist på mødet i april med

opgavernes karakter

: Konkrete, enkle, afgrænsede og uden [kort] deadline. Se endvidere skema nedenfor, hvor jeg pt. kan varetage opgaver i det grønne felt.

Foruden opgavernes karakter har vi ift. arbejdets planlægning afprøvet en semifast fremmødestruktur, så dagene blev mere jævne, forudsigelige og hensigtsmæssige – og med en lavere intensitet. Jf. kalender fra mødet i april, hvilket har givet mere ro til nervesystemet.

Det er korrekt, at den primære belastning er i privatsfæren. Dog skal dette ses i kombination med den rolle og de opgaver, som jeg hidtil har løst, som hovedsageligt har været virksomhedskritiske, stærkt komplekse og konfliktfyldte.

…

Samlet set påvirker det nu mine muligheder for at varetage rollen som organisationskonsulent i den form og det omfang som jeg hidtil har gjort. Dog vil jeg henlede opmærksomheden på, at der findes mange andre variationer af rollen og måder at udfylde rollen på i afdelingen end den som jeg tidligere har haft – og dermed en anden vægtning af belastningen fra jobbet. Mere skånsomme opgaver er eksempelvis partnerrolle, ledersparringer, supervisor internt og eksternt, kollegial sparringspartner (wingman – også evt. med ude for feedback eller hjælper), læringsopsamling, tests og rekruttering, spilbaseret læring, forbedringsledelse, opgaver ift. [system], [system] og materialer hertil, produktion af PP til kollegaer, tekster til hjemmesiden og kurser, visitation af opgaver m.fl.

…

Foruden et referat, vil jeg appellere til at de næste skridt fra

HR vil være som rollemodel på hvordan det sociale kapitel i [indklagede] bringes relevant og hensigtsmæssigt i spil. Dvs. konstruktivt og timet ift. afklaring af med hvad og hvordan jeg vil kunne bidrage i afdelingen (eller evt. andre steder i [indklagede]) – hvis ikke på ordinære vilkår, når udviklingen sandsynligvis peger i en anden retning – så undersøge hvordan på andre vilkår i forlængelse af det sociale kapitel og jobafklaringsforløbet, som Jobcentret varetager - inden det næste rehabiliteringsmøde (dato endnu ikke fastsat), evt. med en fastholdelsesplan og/eller en optrapningsplan, møde med regionens fastholdelseskonsulent el.lign. ”

Den 4. juni 2024 udarbejdede klagers læge en lægeerklæring. Af erklæringen fremgår:

”Det anbefales at [klager] fastholder sin tilknytning til arbejdspladsen, til trods for at der kun er tale om få timer pr. uge.

[Klager] rummer fint, at hun aktuelt ikke kan varetage de mere komplicerede opgaver og hendes rolle på arbejdspladsen derfor er ændret.

[Klager] kan fortsat arbejde som organisationskonsulent.

Det anbefales at en evt. afklaring af [klagers] aktuelle arbejdsevne, foretages på hendes nuværende arbejdsplads.

Det er ikke muligt at give en tidshorisont for raskmelding.

Det vurderes fuldt forsvarligt – og anbefales at [klager] er på arbejde. ”

Samme dag udarbejdede klagers læge et notat, der blev anvendt til en specifik helbredsattest til klagers bopælskommune. Af notatet fremgår bl.a.:

”Diagnose: langvarigt stress og omsorgstræthed.

[Klager] er fanget i en svær situation med voldsom belastning hjemme pga søn og ægtefælles udfordringer.

Er fortsat voldsomt belastet.

Har symptomer med svimmelhed, konc- og hukommelses besvær. Træt. Manglende overskud. Er emotionel udtrættet, opgivende og fornemmelse af håbløshed.

…

Der vil fortsat være brug for nedsat tid.

Det er ikke længere muligt at give en tidshorisont for [klagers] sygemelding og aktuelt vurderes det ikke at det kan være realistisk at ML vender tilbage på ordinære vilkår. ”

Den 5. juni 2024 sendte kontorchefen en mail til klager. Af mailen fremgår bl.a.:

”Du fortalte mig som del af mødets indledning, at du ønskede at nedsætte den ugentlig arbejdstid fra ni til seks timer, og du fortalte, at du havde haft brug for at forlade afdelingen tidligere samme dag pga. presset ved at skulle til dette møde, som du selv har sat op. Du spurgte mig direkte til mit perspektiv på planer for fastholdelse og tilbagevenden til fuld tid, og jeg svarede ærligt, at jeg i lyset af de seneste måneder og kulminerende med dagens hændelser var pessimistisk. Jeg understregede, at jeg fortalte dig det i tillid – og at jeg alene bragte det op på mødet, fordi jeg direkte blev spurgt, og ønskede at svare ærligt. Jeg understregede også, at hvis jeg påtænker at drøfte forhold af ansættelsesretlig karakter med dig, så vil det ske i den rette setting med de rette deltagere og efter indkaldelse på behørig vis med dagsorden osv. Vi talte også om Det Sociale Kapitel, og jeg fortalte, at den enhed muligvis kan være relevant at tilknytte, men at jeg ikke ville gøre noget sådant, før at have talt med dig om det.

…

Der er herudover andre elementer i dine bemærkninger, som jeg ærgrer mig over eller ikke kan genkende. F.eks. skriver du, at du ikke mener at have hørt om en plan om, at vi sigtede på fuld tilbagevenden efter sommerferien. Det er formentlig rigtigt, at det ikke kan genfindes i et referat, og det er jo så i så fald en fodfejl. Jeg husker ganske klart, at vi har talt om det og har haft det som fælles reference flere gange.

…

I forhold til din lægeerklæring, som jeg netop har modtaget i går, så vender jeg tilbage med mødeindkaldelse og dagsorden til et møde i starten af næste uge. ”

Den 12. juni 2024 sendte indklagede et partshøringsbrev om påtænkt afskedigelse til klager. Af brevet fremgår bl.a.:

”Baggrunden for den påtænkte afskedigelse er, at dit fravær påvirker arbejdspladsens drift og økonomi. I vurderingen indgår særligt, at der ikke er udsigt til, at du vil blive i stand til at genoptage dit arbejde på fuld tid inden for nær fremtid. Der er heller ikke udsigt til, at du kan varetage dine opgaver på nedsat tid i et omfang, som er foreneligt med opgaverne og driften i [indklagedes HR-udviklingsafdeling].

Siden januar 2024 har du været helt eller delvist sygemeldt.

Din sygdom udspringer af en langvarig belastnings i privatsfæren. Eventuelt kombineret med, at du også har haft komplekse opgaver som organisationskonsulent.

Vi har løbende gennem forløbet tilpasset dine arbejdsopgaver og vilkår.

Vi har således tilpasset opgaverne, så der er tale om konkrete, enkle, afgrænsede opgaver uden korte deadlines. Vi har også tilpasset dit fremmøde og dit timetal i overensstemmelse med dine behov.

Du har oplyst, at du er enig i, at det har været muligt at finde opgaver der imødekommer dine skånehensyn. Din læge har samtidig tilkendegivet, at det er muligt at imødegå dine hensyn i en rolle som organisationskonsulent.

Alligevel har du ikke været i stand til at følge den plan for tilbagevenden til arbejdet, som har været lagt.

Ved vores seneste møde den 2. maj 2024 oplyste du således, at du blev nødt til at gå yderligere ned i tid til 6 timer om ugen i gennemsnit.

Det fremgår af den mulighedserklæring, der er modtaget den 4. juni 2024, at du kan arbejde få timer om ugen. Det fremgår også, at det ikke er muligt at give en tidshorisont for tilbagevenden i fuldt omfang.

Længden af dit sygefravær, sammenholdt med de meget lange os usikre perspektiver for tilbagevenden er kritisk for driften og for økonomien.

Idet du kun kan arbejde få timer om ugen, på trods af, at dine skånehensyn er imødekomme i fuldt omfang, ser jeg heller ikke mulighed for at tilbyde sig ansættelse på et nedsat timetal. Et timetal på få timer om ugen, er ikke foreneligt med en stilling som organisationskonsulent.

Der er heller ikke på nuværende tidspunkt ledige stillinger andre steder i [indklagede], som kan besættes på så lavt og usikkert timetal. ”

Den 25. juni 2024 lavede klagers læge en ny lægeerklæring. Af erklæringen fremgår bl.a.:

”Sygemeldingen og det lavere funktionsniveau er pga pasning af et handicappet barn, hvilket har udløst langvarig stress. Aktuelt er [klager] på 6 timer, men har aktuelt flere behandlingstilbud der også tager hendes tid, de stopper snart og det vurderes at [klager] kan øge sine timer til ca 10 timer/ uge.

Det vurderes at [klagers] helbred er stabilt.

[Klager] vurderes kompetent og egnet til at fortsætte som organisationskonsulent. [Klager] er disponibel og fleksibel i fht arbejdstider. [Klager] rummer fint at hendes rolle i forbindelse med sygemeldingen er ændret og hendes opgaver er mindre og andereledes, det vurderes dog at [klager] godt kan varetage komplekse opgaver. ”

Den 26. juni 2024 svarede klager på den påtænkte afskedigelse. Af klagers svar fremgår bl.a.:

”Ud fra dialogerne, jeg har haft med min læge de sidste 16 måneder og med Jobcentret, er jeg nået til den erkendelse, at den langvarige stress, som primært udspringer af følelsesmæssig, praktisk og social stress forbundet med at have et handicappet barn, resulterer i, at jeg ikke skal være ansat på ordinære vilkår, idet jeg har pådraget mig en varig og kronisk funktionsnedsættelse.

Jeg ser og mærker, at mit helbred nu er stabilt.

I forhold til den behandling, som jeg har modtaget i første halvår af 2024, forventer jeg derfor nu, at jeg efter sommerferien fra uge 33 igen vil kunne varetage 10 timer ugentligt med ordinære opgaver, som organisationskonsulent i afdelingen – og dermed være kompetent, egnet og disponibel til en ansættelse på disse vilkår (såfremt der ikke kan nå at blive udstedt et fleksjobbevis i mellemtiden fra Jobcentret). Dette bakkes op af egen læge, jf. vedlagte erklæring.

Derfor vil jeg foreslå, at jeg fra uge 33 er raskmeldt 10 timer pr. uge og at min ansættelse ændres til 10 timer/uge fra 1. december 2024.

Jeg vil gerne udtrykke, at jeg fortsat har stor interesse i at kunne forsætte vores samarbejde – på ændrede vilkår i HR eller et andet sted i [indklagede] – for at kunne bevare tilknytningen til arbejdsmarked.

Derfor vil det være relevant, at der i en eventuel opsigelsesperiode bliver indgået aftale med Jobcentret om en afklaringsproces med henblik på fleksjob, hvor timetal og opgaverne bliver endeligt afprøvet.

Jeg vil også håbe, at I vil være interesseret i at revurdere en eventuel opsigelse - hvis I ikke tilbyder en stilling på ændrede vilkår - senest 10.10.24 enten med ansættelse her eller et andet sted i [indklagede]. ”

Den 29. juni 2024 blev klager afskediget. Af afskedigelsen fremgår bl.a.:

”Ledelsen ved [indklagedes HR-udviklingsafdeling], [indklagede], må desværre meddele dig, at vi afskediger dig fra din stilling som organisationskonsulent.

Ledelsen er indstillet på at afprøve din arbejdsevne i opsigelsesperioden, med henblik på eventuel ansættelse på ændret timetal fra den 1. december 2024. jf. nærmere beskrivelse nedenfor.

…

Du fratræder således din nuværende stilling med udgangen af november 2024.

Begrundelse:

Baggrunden for afskedigelsen er, at dit fravær påvirker arbejdspladsens drift og økonomi. I vurderingen indgår særligt, at der ikke er udsigt til, at du vil blive i stand til at genoptage dit arbejde på fuld tid inden for nær fremtid, ligesom perspektiverne for delvis raskmelding er uafklarede.

…

På nuværende tidspunkt har du et fremmøde på 6 timer om ugen, på trods af, at dine skånehensyn er imødekommet i fuldt omfang. Din arbejdsevne er fortsat uafklaret. Et timetal på 6 timer om ugen med udprægede skånehensyn, er ikke foreneligt med en stilling som organisationskonsulent i [indklagede].

Der er heller ikke på nuværende tidspunkt ledige stillinger andre steder i [indklagede], som kan besættes på så lavt og usikkert timetal.

Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at tilbyde dig ansættelse på nedsat timetal.

…

Du fremsender også en lægeerklæring - af denne fremgår, at du aktuelt arbejder 6 timer om ugen, herudover beskriver lægen, at det vurderes at:

– du kan øge din arbejdstid til 10 timer

– dit helbred er stabilt

– du er disponibel og fleksibel i forhold til arbejdstider

– du kan varetage komplekse opgaver

…

På baggrund af dit høringssvar kan det således konkluderes, at din helbredsmæssige situation fortsat er uafklaret, og at der er behov for yderligere afklaring for at vurdere, om din arbejdsevne er som du og lægen formoder. Der er uklarhed både i forhold til timetal og i forhold til eventuelle skånehensyn i forhold til opgaverne. Herunder er det fortsat uafklaret, om du kan varetage komplekse opgaver.

Perspektiverne for tilbagevenden er således fortsat lange og usikre og din arbejdsevne er ikke afklaret. På nuværende tidspunkt har du et fremmøde på 6 timer, men du har massive skånehensyn og løser ikke de opgaver, som en organisationskonsulent - for at det er foreneligt med driften og økonomien - skal kunne løse uagtet om de er ansat på fuld eller deltid. Du er derfor ikke på nuværende tidspunkt kompetent, egnet og disponibel til en ansættelse som organisationskonsulent i [indklagede].

…

Vi vil gerne imødekomme dit ønske om, sammen med Jobcentret, at indgå i en afklaringsproces i opsigelsesperioden, med henblik på fleksjob, således at timetal og opgaver kan blive endeligt afklaret.

Såfremt afklaringen forløber som du forventer, er vi også indstillet på, senest den 10. oktober at vurdere, om du kan tilbydes at fortsætte din ansættelse på nedsat timetal fra den 1. december 2024.

Dog vil vi allerede nu gøre det klart, at [indklagedes HR-udviklingsafdeling] driver indtægtsdækket virksomhed. Det betyder, at der er nogle krav til alle ansatte organisationskonsulenter, som man af hensyn til driften og økonomien skal kunne honorere for at være ansat i [indklagedes HR-udviklingsafdeling]. Det drejer dig f.eks. om:

– Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig og varierer over tid, da organisationskonsulenterne arbejder fleksibelt i relation til opgavernes behov. Man skal kunne fremmøde en hel dag. Dette gælder fuldtids- som deltidsansatte organisationskonsulenter.

– Man skal kunne varetage alle typer af opgaver inden for sit faglige felt, opgaver skal kunne løses selvstændigt og med høj kompleksitetsgrad.

– Man skal kunne tage fagligt ansvar og håndtere situationer, hvor man arbejder selvstændigt/alene og hvor der i forbindelse med opgavens varetagelse kan opstå uforudset pres, herunder høje følelsesmæssige krav.

Når din arbejdsevne er afklaret, vil vi naturligvis også gerne tilbyde at være opmærksomme på, om der eventuelt er andre steder i [indklagede] hvor det vil være muligt at tilbyde et fleksjob på de vilkår, som kommunen fastsætter. ”

Den 7. oktober 2024 blev der afholdt et møde med deltagelse af klager, klagers partsrepræsentant fra klagers faglige organisation, kontorchefen og en personalejurist fra indklagede.

Den 11. oktober 2024 sendte kontorchefen en mail til klager på baggrund af mødet den 7. oktober 2024. Af mailen fremgår bl.a.:

”Jeg forklarede på mødet, at jeg desværre ikke ser det som muligt at tilbyde dig en stilling på nedsat tid efter den 1. december. Din arbejdsevne er fortsat uafklaret og du er endnu ikke tilbudt et fleksjob. Det står dog klart, at timetallet er meget lavt.

Jeg henviste, til at de betingelser, som det er nødvendigt, at man som organisationskonsulent i [indklagedes HR-udviklingsafdeling] kan leve op til. Disse var også skitseret i afskedigelsen nemlig:

…

Det er min vurdering, at du ikke kan honorer ovenstående, med et timetal på 8-10 timer om ugen.

Jeg forklarede herudover, at jeg havde opdateret mig på din arbejdsituation med [klagers nærmeste leder] og overvejet nøje, hvorvidt jeg ser det muligt og hensigtsmæssigt, at have en organisationskonsulent på 8-10 timer om ugen med dine skånehensyn. ”

Den 25. oktober 2024 sendte klager en mail til kontorchefen med sine bemærkninger til mødet den 7. oktober 2024 og oversigten over opgaver fra mødet den 24. oktober 2024. Af klagers bemærkninger fremgår bl.a.:

”Desuden er I ved at ansætte flere konsulenter, da der mangler kapacitet – første runde er med 15 kandidater – og I overvejer at ansætte en såkaldt ”junior-konsulent” som vil kunne aflaste de øvrige konsulenter. ”

Den 8. november 2024 svarede kontorchefen på klagers mail. Af kontorchefens svar fremgår bl.a.:

”Det er rigtigt, at vi aktuelt er i gang med ansættelser efter et helt ordinært stillingsopslag. Vi har slået stillinger op, da vi i 2024 indtil nu har sagt farvel til fem konsulenter og haft tilgang af én i en periode med ansættelsesstop i regionen. Nu er der ikke længere ansættelsesstop, og derfor har vi opslag. Vi har brug for at opbygge kapacitet igen, og vi vil så vidt muligt ansætte de bedst kvalificerede. Der er ikke tale om ansættelser i juniorkonsulentstillinger. ”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 13. december 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 708.497,40 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Handicap

Klager er diagnosticeret med væsentlige og varige funktionsnedsættelser efter langvarig stress, som har manifesteret sig mentalt og somatisk, og har medført, at klager har en væsentlig og varig begrænsning i sit funktionsniveau og sin arbejdsevne, hvilket indklagede allerede blev bekendt med i marts 2024. Klagers tilstand blev vurderet som stabilt den 25. juni 2024.

Klager er omfattet af handicapbegrebet og omfattet af forskelsbehandlingsloven, da der er tale om en væsentlig og varig begrænsning i klagers funktionsevne. Der er tale om funktionsnedsættelse i form af hukommelsesbesvær, svækket opmærksomhed, øget træthed, søvnbesvær, svimmelhed og belastet hjerte.

De skånehensyn, som blev iværksat fra januar 2024, vidner om, at klagers sygdomsforløb resulterede i flere begrænsninger i funktionsniveauet. Forløbet var af langvarig karakter, da klager var sygemeldt fra uge 10 i 2023.

Overgangen fra sygedagpenge til ressourceforløbsydelse var et advarselstegn til alle parter om, at der ikke længere var tale om et alment sygdomsforløb. Det er klagers opfattelse, at indklagede var fuldt klar over, at der ikke var tale om et helt almindeligt sygdomsforløb.

På afskedigelsestidspunktet havde klager haft en sammenhængende periode på cirka 480 dage med i alt cirka 1100 timers fravær. Dermed havde ledelsen haft 16 måneder til at reflektere over karakteren, omfanget og varigheden af sygefraværsforløbet, samt om det var et ordinært eller komplekst forløb.

Tilpasningsforpligtelsen

Indklagede har tilsidesat tilpasningsforpligtelsen ved ikke at tilbyde klager ansættelse på nedsat beskæftigelsesgrad.

Klager havde løbende et ønske om at inddrage indklagedes egen fastholdelseskonsulent, hvilket indklagede ikke foranstaltede. Videre indgik indklagede ikke i et regulært samarbejde med jobcenteret. Ved første møde med fastholdelseskonsulenten fra jobcenteret i maj 2024 nævnte indklagede, at indklagede påtænkte at indlede en afskedigelsessag.

At indklagede påstår, at klagers arbejdsevne var uafklaret, og at klagers skånehensyn var for omfattende, er en udokumenteret påstand. Klagers effektivitet svarede til, at klager var ansat ti timer ugentligt, men udført på en otte timers arbejdsuge.

Indklagede har i perioden fra sygemeldingen i marts 2023 frem til december 2023 ikke fulgt op på klagers sygemelding.

Det fremgår af afskedigelsen, at klagers helbredsmæssige situation fortsat var uafklaret. Klager er uenig i denne vurdering, da der på afskedigelsestidspunktet var tale om en stationær tilstand. Jobcenteret havde på afskedigelsestidspunktet vurderet, at der var behov for en afklaring af klagers arbejdsevne med henblik på eventuel visitation til fleksjob og afklaring af det optimale ugentlige timetal, da der var tale om en stationær tilstand. Klagers læge havde desuden allerede i januar 2024 forespurgt om mulighederne for fleksjob som organisationskonsulent.

Det er klagers vurdering, at der på afskedigelsestidspunktet ikke var uklarhed om timetallet og skånehensynene, og klager var indstillet på at få ændret beskæftigelsesgraden til det timetal, hun var i stand til levere.

Klager forholder sig undrende over, at en så stor arbejdsplads med mange stillinger som psykolog ikke har mulighed for at tilbyde klager en ansættelse på otte timer ugentligt.

Mulighederne for at ansætte klager i en stilling på færre timer eller et fastholdelsesfleksjob blev ikke reelt overvejet eller undersøgt af indklagede. At klager ikke var bevilget et fleksjob fritog ikke indklagede for sin tilpasningsforpligtelse.

De i afskedigelsen oplistede krav til ansatte i indklagedes HR-udviklingsafdeling ekskluderede personer med en funktionsnedsættelse af lang varighed.

Kompetent, egnet og disponibel

Klager var kompetent, egnet og disponibel til at varetage stillingen som organisationskonsulent.

Klager kunne honorere indklagedes HR-udviklingsafdelings opgaver inden for klagers faglige felt, da opgaverne varierede i omfang og kompleksitet. Klager havde på trods af sine funktionsbegrænsninger selvstændigt varetaget opgaver af højere kompleksitet, som klagers kollegaer takkede nej til, eksempelvis en større opgave i 2023.

Det undrer klager, at indklagede ved mødet den 7. oktober 2024 oplyste, at en organisationskonsulent minimum skal kunne arbejde 30 timer ugentligt for at kunne varetage stillingen, da det ellers bliver for ledelsesmæssigt besværligt eller administrativt tungt at udvælge opgaver, der passer til klagers ugentlige arbejdstid på otte timer. Indklagede oplyste i afskedigelsen, at de ville revurdere muligheden for fortsat ansættelse i et eventuelt fleksjob. Hvis en person bliver visiteret til et fleksjob, har personen ikke en arbejdsevne på 30 timer ugentligt, hvilket vil sige, at en person, der har et handicap og behov for nedsat arbejdstid, aldrig vil kunne komme i betragtning til stillingen som organisationskonsulent i indklagedes HR-udviklingsafdeling, hvor der er cirka 30 konsulenter ansat.

Når tilpasningsforanstaltningerne var iværksat, var klager kompetent, egnet og disponibel til at varetage de tilpassede funktioner i sin stilling. Det var bl.a. hensigten med jobafklaringsforløbet at finde frem til det rette timetal for klager. I forløbet blev det tydeligt, at otte timer ugentligt fungerede for klager.

Klager var under hele sygdomsforløbet mødestabil, udførte opgaver som tidligere på et lavere timetal og udviste driftsunderstøttende fleksibilitet, herunder fremmøde på dage, hvor afdelingen eller kunderne ønskede det. Desuden overholdte klager alle aftaler om fremmøde og opgaveløsning.

Indklagede gør gældende, at afskedigelsen af klager ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Handicap

Indklagede er ikke enige i, at klager er omfattet af handicapbegrebet og forskelsbehandlingsloven.

Der var tale om et almindeligt sygeforløb, hvor kontorchefen fik at vide af klager, at det handlede om belastninger på hjemmefronten eventuelt kombineret med, at klager også havde haft komplekse opgaver. Klager gav under hele forløbet kontorchefen et indtryk af, at når situationen på hjemmefronten blev stabil, så ville klager kunne vænne fuld tilbage til sit job. Derfor blev der også aftalt stor fleksibilitet bl.a. i forhold til arbejdsopgaver, mødetidspunkter og hjemmearbejde. Kontorchefen og klager samarbejdede gennem hele sygeforløbet om en tilbagevendelsesplan, der hele tiden pegede frem mod fuld raskmelding.

Af jobcenterets afgørelse af 20. december 2024 fremgår bl.a., at klagers læge vurderede, at klager på sigt kunne vende tilbage til sit ordinære job på 37 timer ugentligt, og at lægen vurderede, at klager forventedes raskmeldt i forsommeren 2024.

Klager har anført, at klager er diagnosticeret med væsentlige og varige funktionsnedsættelser efter langvarig stress, der har medført, at klager har en væsentlig og varig begrænsning i sit funktionsniveau og sin arbejdsevne, hvilket indklagede allerede blev bekendt med i marts 2024. Dette er ikke korrekt. Kontorchefen fik på ingen måde oplysninger om eller dokumentation for, at rehabiliteringsteamet skulle have besluttet en afklaring, der pegede i retning af varigt nedsat arbejdsevne eller et handicap.

At et rehabiliteringsteam vurderer, at der er behov for en afklaring, er på ingen måde det samme som, at der er tale om et handicap. Det er et lovmæssigt krav, at en sygedagpengesag vurderes på et rehabiliteringsmøde efter overgang fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb.

På afskedigelsestidspunktet var klagers helbredsmæssige situation fortsat uafklaret, og klager var sygemeldt 31 timer om ugen. Der var ikke en prognose eller dokumentation for handicap eller langvarige begrænsninger i forskelsbehandlingslovens forstand.

Det er ikke korrekt, at klager var helt eller delvist fraværende grundet egen sygdom siden uge 10 i 2023. Sygemeldingen skyldtes udefrakommende belastninger grundet forhold omkring klagers barn, og klagers fremmøde var frem til januar 2024 tilpasset ud fra det. Tilpasningerne i denne periode handlede alene om tilpasning af arbejdstider mv. i relation til forholdene i klagers hjem. Forholdene i hjemmet som følge at et barns handicap er ikke noget, som indklagede kan påvirke. Derfor var de relevante tiltag i perioden at understøtte klager, så hun kunne imødekomme barnets behov. Det var i den periode ikke relevant at afvikle egentlige sygefraværssamtaler eller indhente lægeerklæringer.

Erklæringerne af henholdsvis 4. februar og 4. juni 2024 er nye i sagen. Indklagede har ikke tidligere set eller været bekendt med erklæringerne. Oplysninger fremsendt og tilvejebragt mere end 20 måneder efter afskedigelsen kan efter indklagedes vurdering ikke tillægges vægt i forhold til sagligheden af afskedigelsen.

Tilpasningsforpligtelsen

Indklagede blev på intet tidspunkt gjort bekendt med, at klager på afskedigelsestidspunktet have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder funktionsbegrænsninger af langvarig karakter. Indklagede har heller ikke på andre måder formodet dette.

Klager har ikke på noget tidspunkt i sygeforløbet fremlagt lægelige oplysninger eller i øvrigt dokumenteret eller påvist faktiske omstændigheder, der har givet hendes leder, kontorchefen, anledning til at formode, at klagers sygefravær har været på grund af et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

I forbindelse med den påtænkte afskedigelse oplyste klager, at hun ønskede sit ansættelsesforhold tilpasset til otte til ti timer ugentligt, da hun på grund af belastning i privatsfæren var kommet til en erkendelse af, at hun ikke skulle være ansat på ordinære vilkår. Dette var en ny drejning fra klagers side, og kontorchefen var ikke blevet gjort bekendt med, at klagers helbredsmæssige situation skulle være stationær. Kontorchefen konstaterede derimod, at klagers helbredsmæssige situation fortsat var uafklaret. Således beskrev klagers læge i erklæringen af 25. juni 2024, at klager fortsat var i flere behandlingstilbud. Lægen skrev også at tilstanden var stabil, hvilket ikke var det samme som stationær, da stabil betød, at den helbredsmæssige situation havde stabiliseret sig, hvorefter det som udgangspunkt ville gå fremad. Lægen vurderede også, at timetallet kunne øges fra seks til ti timer efter sommerferien.

Kontorchefen og klager samarbejdede løbende om klagers tilbagevenden til arbejdet og iværksatte tilpasninger og skånehensyn, herunder gradvis optrapning af den ugentlige arbejdstid og tilpasning af arbejdsopgaver. Klager har oplyst, at hun var enig i, at hun fik opgaver, der imødekom klagers skånehensyn, ligesom klagers læge i lægeerklæringerne af 4. og 25. juni 2024 oplyste, at det var muligt at imødekomme klagers skånehensyn i en rolle som organisationskonsulent.

Det har ikke været relevant at inddrage jobcenteret i højere grad i forhold til justering af arbejdstiden, andre arbejdsopgaver og skånehensyn mv. Jobcenteret nævnet ved samtalen den 2. maj 2024 intet om afklaring til fleksjob eller stationær tilstand.

Indklagede har ikke sin egen fastholdelseskonsulent. Arbejdsfastholdelse varetages i almindelige sygesager af medarbejderens leder. Indklagede har en konsulent ansat, der undtagelsesvis kan inddrages i komplekse personsager, eller hvis der er behov for at undersøge afprøvning af arbejdsopgaver andre steder i regionen. Dette var ikke tilfældet i klagers sag.

I sensommeren og efteråret 2024 var konsulenten i dialog med klager om mulighederne for afprøvning af andre arbejdsopgaver/-funktioner på andre af indklagedes arbejdspladser, hvis klager og jobcentret vurderede, at det var relevant. Klager og jobcenteret vendte dog ikke tilbage vedrørende en sådan afprøvning.

Formuleringen i afskedigelsen er skrevet som en generel vurdering. Det vurderes altid konkret, om en person med funktionsnedsættelse er egnet og disponibel.

På afskedigelsestidspunktet var der ikke andre ledige stillinger hos indklagede, som kunne besættes på et så lavt og usikkert timetal, som det klager kunne præstere. Der var således ikke mulighed for omplacering.

Kompetent, egnet og disponibel

På trods af at der var iværksat udstrakte skånehensyn, tilpasninger og ændrede opgavetyper var klager på afskedigelsestidspunktet ikke disponibel og egnet og til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling som organisationskonsulent og det ville ikke være muligt at opretholde kompetencer i få timer om ugen i et så videnstungt og specialiseret job som organisationskonsulent, som det er formet hos indklagede.

Efter ønske fra klager indgik indklagede i opsigelsesperioden i en afklaringsproces med deltagelse af jobcenteret. Afklaringsprocessen blev efter klagers ønske vurderet den 7. oktober 2024. Klager var fortsat ikke afklaret og fremmødte i begrænset omfang. Klager var således ikke disponibel og egnet til at udføre de væsentlige funktioner i en stilling som organisationskonsulent. Samtidigt var det ikke muligt at opretholde de nødvendige kompetencer i en stilling som organisationskonsulent på få timer.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager var deltidssygemeldt fra marts 2023 og frem til afskedigelsen den 29. juni 2024. Fra marts 2023 var klagers ugentligt arbejdstid nedsat fra 37 timer til ca. 26 timer. I januar 2024 blev arbejdstiden nedsat til ni timer ugentligt, og i maj 2024 blev arbejdstiden nedsat til seks timer ugentligt.

Af kontorchefens notat fra samtalen den 8. marts 2023 fremgår, at baggrunden for deltidssygemeldingen var helbredsmæssige reaktioner på stress.

Den 4. februar 2024 vurderede en psykolog, at klagers funktionsniveau var markant nedsat, og at klagers langvarige belastning og samlede situation medførte et varigt nedsat funktionsniveau.

Den 4. juni 2024 vurderede klagers læge i to forskellige erklæringer, at det ikke var muligt at give en tidshorisont for raskmelding, og at det ikke var realistisk, at klager ville vende tilbage på ordinære vilkår.

Den 25. juni 2024 vurderede lægen, at klager snart kunne øge sine timer til ca. 10 timer ugentligt, og at klagers helbred var stabilt.

På baggrund af sagens oplysninger vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet har lagt vægt på, at klagers stressbelastning medførte en funktionsbegrænsning i form af nedsat arbejdstid og behov for skånehensyn.

Nævnet har også lagt vægt på, at klager på afskedigelsestidspunktet havde været deltidssygemeldt i et år og fire måneder på grund af stressbelastningen, at klagers maksimale arbejdstid blev væsentligt nedsat i perioden og at det på afskedigelsestidspunktet ikke var realistisk, at klager kunne vende tilbage til arbejdet på fuld tid på ordinære vilkår.

Oplysningerne om, at klagers stressbelastning skyldtes belastning i klagers privatliv, kan ikke ændre på vurderingen af, om stressbelastningen udgjorde et handicap for klager.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Afskedigelsen var begrundet i klagers fravær og den manglende udsigt til, at klager ville blive i stand til at genoptage arbejdet på fuld tid, ligesom perspektiverne for delvis raskmelding var uafklarede.

Afskedigelsen var således direkte begrundet i klagers fravær, der skyldtes klagers handicap.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand. Klager har bevisbyrden herfor.

Indklagede var på afskedigelsestidspunktet bekendt med, at der ikke var en tidshorisont for raskmelding af klager, og at klagers helbred blev vurderet stabilt på et tidspunkt, hvor klagers læge vurderede, at klager kunne øge til 10 ugentligt arbejdstimer. Klager havde også løbende orienteret indklagede om sit helbred i forbindelse med samtalerne med kontorchefen.

På den baggrund og henset til, at klager på afskedigelsestidspunktet havde været deltidssygemeldt i et år og fire måneder, vurderer nævnet, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden. Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.

Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling.

Efter sagens oplysninger lægges det til grund, at indklagede løbende traf foranstaltninger, der var hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give klager adgang til beskæftigelse, herunder tilpasning af klagers arbejdstid og arbejdsopgaver.

Indklagede tilbød ikke klager en stilling på nedsat tid. Indklagede begrundede dette med, at et timetal på seks timer om ugen med skånehensyn ikke var foreneligt med en stilling som organisationskonsulent. Det fremgår af afskedigelsen, at indklagedes organisationskonsulenter af hensyn til driften og økonomien i afdelingen skulle kunne fremmøde en hel dag, arbejde fleksibelt, varetage alle typer opgaver inden for sit felt, løse opgaverne selv og håndtere uforudset pres.

Nævnet finder ikke anledning til at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at et timetal på seks timer om ugen med skånehensyn ikke var foreneligt med stillingen.

Det fremgår af afskedigelsen, at der ikke på afskedigelsestidspunktet var ledige stillinger andre steder hos indklagede, som kunne besættes på det timetal, som klager kunne præstere. Der er ikke anledning til at betvivle, at der ikke var ledige stillinger, som klager eventuelt kunne besætte.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager på afskedigelsestidspunktet ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage stillingen som organisationskonsulent på fuld tid, og at der ikke var udsigt til, at dette ville ændre sig inden for rimelig tid.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at indklagede forud for afskedigelsen overvejede, om klager kunne tilbydes en stilling på nedsat tid, og om klager kunne omplaceres til en anden ledig stilling hos indklagede.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

• § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

• § 2 a om tilpasning

• § 7 a om delt bevisbyrde

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter