Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.204 afgørelser
Det finansielle ankenævn 466, Landsskatteretten 282, Domsdatabasen 167, Huslejenævnene 142, Retsinformation 53, Klagenævn (Nævnenes Hus) 46
- § 3 961
- § 2 231
- § 30 116
- § 21 105
- § 5 86
- § 16 84
- § 1 74
- § 15 50
- § 19 44
- § 6 31
- § 4 29
- § 18 27
- § 23 22
- § 14 19
- § 20 17
De nyeste afgørelser
- Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor – Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor Landsskatteretten · 5. november 2026
- Indsigelse mod bankens varsel af prisstigninger og bankens manglende overførsel af udenlandsk værdipapir ramt af sanktioner. Krav om tilbageførsel af… — AL Sydbank A/S Det finansielle ankenævn · 30. oktober 2026
- Spørgsmål om mangelfuld rådgivning i forbindelse med udlån og om udlån var oprettet med fast eller variabel rente samt krav om at blive stillet som om, at… — Nordea Danmark Det finansielle ankenævn · 30. oktober 2026
- Indsigelse mod sikkerhedsstillelse, indsigelse om ekspeditionsfejl og om mangelfuld rådgivning samt krav om erstatning. Spørgsmål om forældelse og om… — Sparekassen Danmark Det finansielle ankenævn · 29. oktober 2026
- Indsigelse om mangelfuld rådgivning ved køb og salg af værdipapirer og om fejlindberetning til Skatteforvaltningen samt krav om erstatning. Spørgsmål om… — Nykredit Bank / Spar Nord Bank Det finansielle ankenævn · 29. oktober 2026
- Lejeforhold mv. i private boliger i almindelighed — Frederiksberg Kommune Huslejenævnene · 23. oktober 2026
- Sag om arvetvist vedrørende gaveoverførsler, overdragelse af sommerhus, uenighed om gyldighed af begunstigelser og fordeling af arven Domsdatabasen · 22. oktober 2026
- Afgørelse — Frederiksberg Kommune Huslejenævnene · 19. oktober 2026
- Indsigelse om mangelfuld rådgivning ved optagelse af realkreditlån i 2022, idet erhvervskaution ikke var indregnet i klagernes gældsfaktor. Spørgsmål om… — Skjern Bank Det finansielle ankenævn · 16. oktober 2026
- Mobiltelefon – betaling for spærret abonnement – spærret SIM-kort – passivitet – forældelse – tilbagesøgningskrav – ubenyttet ydelse (25-574) Teleankenævnet · 15. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Lov
om forældelse af fordringer (forældelsesloven)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Lovens område
§ 1.
Fordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i denne lov,
medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov.
Kapitel 2
Forældelsesfristernes begyndelsestidspunkt
§ 2.
Forældelsesfristerne
regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve
at
få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.
Stk. 2.
Er der
indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken
betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra
betalingsfristens
udløb.
Stk. 3.
For
fordringer, som opstår ved misligholdelse af kontrakt, regnes
forældelsesfristen fra tidspunktet for misligholdelsen.
Stk. 4.
For
fordringer på erstatning eller godtgørelse for skade forvoldt uden for
Læs alt
kontraktforhold regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for skadens
indtræden.
Stk. 5.
Selv om
fordringshaveren på grund af skyldnerens misligholdelse eller i medfør af en
særlig
opsigelsesadgang kunne kræve opfyldelse før et aftalt forfaldstidspunkt,
regnes
forældelsesfristen fra det aftalte forfaldstidspunkt, hvis fordringshaveren
ikke udnytter denne mulighed. Udnytter fordringshaveren muligheden, regnes
forældelsesfristen fra det tidspunkt, til hvilket opfyldelse herefter kan
kræves.
Kapitel 3
De almindelige forældelsesfrister
§ 3.
Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.
Stk. 2.
Var
fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes
forældelsesfristen
i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have
fået
kendskab hertil.
Stk. 3.
Forældelse
indtræder senest
1)
30 år efter den
skadevoldende handlings ophør for fordringer på erstatning eller godtgørelse
i
anledning af personskade og for fordringer på erstatning for skade forvoldt
ved
forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller ved forstyrrelser ved
støj, rystelser el.lign.,
2)
10 år efter den
skadevoldende handlings ophør for fordringer på erstatning for skade forvoldt
uden for kontraktforhold, som ikke er omfattet af nr. 1, og
3)
10 år efter
begyndelsestidspunktet i henhold til § 2 for andre fordringer.
Kapitel 4
Særlige forældelsesfrister og tillægsfrister
§ 4.
Forældelsesfristen
er 5 år ved fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led
i
et ansættelsesforhold.
Stk. 2.
§ 3,
stk. 2 og stk. 3, nr. 3, gælder ved fordringer omfattet af
stk. 1.
§ 5.
Forældelsesfristen er 10 år,
1)
når der er udstedt
gældsbrev for fordringen,
2)
når fordringen er
registreret i en værdipapircentral, eller
3)
når fordringens
eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig,
dom,
betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse.
Stk. 2.
Fordring på
senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter § 3.
§ 6.
Forældelsesfristen er 10 år for fordringer i henhold til pengelån eller
ubevilgede overtræk på konti i pengeinstitutter, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Er der ikke
fastsat noget tidspunkt for indfrielse af gælden i henhold til en kassekredit
eller et andet lån med variabelt lånebeløb, regnes forældelsesfristen fra den
seneste indsættelse eller hævning på kontoen, der er foretaget af andre end
fordringshaveren, dog senest fra det tidspunkt, til hvilket gælden måtte være
opsagt til indfrielse.
Stk. 3.
Fordring på
renter, gebyrer og lignende forældes efter § 3. Dog er sådanne
fordringer
omfattet af stk. 1 og 2, i det omfang de tilskrives inden for maksimum
på
en kredit.
§ 7.
For
fordringer i henhold til indlån i pengeinstitutter el.lign., herunder på
tilskrevne renter, er forældelsesfristen 20 år regnet fra den seneste
indsættelse, hævning, rentetilskrivning eller postering i øvrigt på kontoen.
§ 8.
En
fordring på pension, livrente, aftægtsydelse, underholdsbidrag eller anden
lignende ydelse, der forfalder med bestemte mellemrum og ikke er afdrag på en
skyldig hovedstol, og som støttes på aftale eller afgørelse, forældes i sin
helhed efter 10 år regnet fra den dag, da den sidste ydelse blev betalt,
eller,
hvis ingen betaling har fundet sted, fra den dag, da den første ydelse kunne
kræves betalt, jf. dog § 25, stk. 5. Fordringerne på de enkelte
ydelser forældes desuden efter §§ 2 og 3.
§ 9.
For
fordringer mod værgen, som tilkommer en person under værgemål, og som
udspringer af værgens tilsidesættelse af sine forpligtelser som værge, regnes
forældelsesfristerne i § 3, stk. 1 og 3, fra værgemålets ophør.
§ 10.
For fordringer, som tilkommer en fuldmagtsgiver mod fuldmægtigen, eller som
tilkommer et selskab, en forening, en fond eller lignende mod et
bestyrelsesmedlem eller en direktør i selskabet m.v., og som udspringer af
den
pågældendes tilsidesættelse af sine forpligtelser ved hvervets udførelse,
indtræder forældelse tidligst, når der er forløbet 3 år efter hvervets ophør
eller efter det tidligere tidspunkt, da fordringshaveren eller den, der i
øvrigt kan gøre fordringen gældende på dennes vegne, er eller burde være
blevet
bekendt med de omstændigheder, hvorpå kravet støttes.
§ 11.
Når
en fordring er sikret ved kaution, bestemmes forældelsesfristen over for
kautionisten efter de regler, der gælder for forældelse af fordringen mod
hovedskyldneren.
§ 12.
Hæfter flere skyldnere solidarisk, og har én af dem opfyldt fordringen,
indtræder den pågældende i henseende til forældelse af krav mod medskyldnere
i
fordringshaverens retsstilling.
Stk. 2.
Er
forældelsen afbrudt over for én af skyldnerne, eller har én af skyldnerne på
et
tidspunkt, hvor fordringen mod denne skyldner ikke var forældet, opfyldt
fordringen eller indrømmet fordringshaveren fristforlængelse, forældes et
regreskrav mod en medskyldner tidligst 1 år efter afbrydelsen, opfyldelsen
eller afgivelsen af tilsagnet om fristforlængelse. Foreligger flere af de
nævnte
begivenheder, regnes tillægsfristen på 1 år fra den begivenhed, som først
indtræder.
§ 13.
Udløb af forældelsesfristen er ikke til hinder for, at det under en
straffesag,
hvor tiltalte findes skyldig, kan pålægges tiltalte at betale erstatning
eller
godtgørelse til forurettede i anledning af det strafbare forhold. En sådan
fordring kan også gøres gældende under et særskilt søgsmål, der anlægges
inden 1
år efter endelig afgørelse i en straffesag, hvor tiltalte er fundet skyldig,
eller inden 1 år efter skyldnerens vedtagelse af bøde eller anden
strafferetlig
sanktion.
§ 14.
Hvis fordringshaveren har været afskåret fra at afbryde forældelse på grund
af
ukendskab til skyldnerens opholdssted eller på grund af en hindring, som ikke
beror på fordringshaverens forhold, indtræder forældelse tidligst 1 år efter,
at fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til skyldnerens
opholdssted, henholdsvis 1 år efter hindringens ophør.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 kan ikke medføre en forlængelse af fristerne efter
§ 3,
stk. 3, og kan højst forlænge andre frister eller tillægsfrister med 10
år.
Kapitel 5
Afbrydelse af forældelse
§ 15.
Forældelsen afbrydes, når skyldneren over for fordringshaveren udtrykkeligt
eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse.
§ 16.
Forældelsen afbrydes, når fordringshaveren foretager retslige skridt mod
skyldneren med henblik på at erhverve dom, betalingspåkrav påtegnet af
fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår
fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for
rimelig
tid.
Stk. 2.
Gøres
fordringen gældende ved domstol, sker afbrydelsen
1)
ved indlevering af
stævning eller betalingspåkrav til retten,
2)
når påstand om
fordringen nedlægges under retssagen, herunder som modkrav,
3)
når fordringen under
retssagen bliver gjort gældende til modregning, dog kun i det omfang
fordringen
dækkes af hovedfordringen, eller
4)
ved skyldnerens indlevering
af stævning til retten med påstand om, at fordringen ikke består.
Stk. 3.
Er det
aftalt, at tvist om en fordring skal afgøres ved voldgift, eller er anden
særlig afgørelsesmåde hjemlet, sker afbrydelsen, når fordringshaveren
iværksætter, hvad der fra dennes side skal gøres for at sætte sagen i gang.
Stk. 2, nr. 2-4, gælder tilsvarende.
§ 17.
Forældelsen afbrydes
1)
ved indgivelse af en
på fordringen støttet konkursbegæring,
2)
ved anmeldelse af
fordringen i et konkursbo,
3)
ved anmeldelse af
fordringen i forbindelse med åbning af tvangsakkordforhandling eller
indledning
af gældssaneringssag,
4)
ved anmeldelse af
fordringen i et dødsbo efter dettes udstedelse af proklama og
5)
ved anmeldelse af
fordringen, efter at skyldneren har udstedt proklama.
Stk. 2.
Afbrydelse
efter stk. 1, nr. 1 og 2, har også virkning i forhold til skyldneren
personligt,
og afbrydelse efter stk. 1, nr. 4, har også virkning i forhold til
skyldnerens arvinger.
Stk. 3.
Er der i de
tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 2-5, inden forældelsesfristens
udløb
udstedt proklama eller åbnet forhandling om tvangsakkord, indtræder
forældelse
ikke før udløbet af anmeldelsesfristen, henholdsvis afholdelse af det i
konkurslovens § 169 omhandlede møde.
§ 18.
Forældelsen afbrydes ved indgivelse af anmodning om udlæg, hvis
fordringshaveren søger forretningen fremmet inden for rimelig tid.
Stk. 2.
Foretages
udlæg af en pantefoged, afbrydes forældelsen ved udlægsforretningens
foretagelse.
Stk. 3.
Bestemmelsen
i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved
1)
indgivelse af
anmodning til fogedretten om foretagelse af arrest,
2)
fremsættelse af krav
for fogedretten om andel i et auktionsprovenu og
3)
indgivelse af
anmodning til fogedretten om tilbagetagelse af en løsøregenstand, der er
solgt
med ejendomsforbehold.
Stk. 4.
Forældelsen
afbrydes ved en offentlig myndigheds pålæg til skyldnerens arbejdsgiver om
indeholdelse i løn m.v.
§ 19.
Når forældelsen afbrydes, løber fra det i stk. 2-6 fastsatte tidspunkt
en
ny forældelsesfrist, hvis længde bestemmes efter reglerne i denne lov.
Stk. 2.
Sker
afbrydelsen ved skyldnerens erkendelse af forpligtelsen, regnes den nye
forældelsesfrist fra dagen for erkendelsen.
Stk. 3.
Sker
afbrydelsen ved foretagelse af retslige skridt som nævnt i § 16, regnes
den nye frist fra den dag, da retsforlig indgås, dom afsiges, betalingspåkrav
påtegnes af fogedretten, eller anden afgørelse træffes.
Stk. 4.
Er
fordringen anerkendt i et konkurs- eller dødsbo eller i vedtagen tvangsakkord
eller afsagt gældssaneringskendelse, regnes den nye frist fra boets slutning,
tvangsakkordens vedtagelse eller gældssaneringskendelsens afsigelse.
Stk. 5.
Anerkendes
fordringen efter anmeldelse som nævnt i § 17, stk. 1, nr. 5, regnes
den nye forældelsesfrist fra dagen for anerkendelsen.
Stk. 6.
Sker
afbrydelsen ved indgivelse af anmodning om udlæg m.v., jf. § 18,
stk. 1-3,
regnes den nye forældelsesfrist fra fogedforretningens eller auktionens
afslutning eller, når arrest er forfulgt ved anlæggelse af justifikationssag,
i
overensstemmelse med reglen i stk. 3. Er forældelsen afbrudt ved pålæg
om
lønindeholdelse, jf. § 18, stk. 4, regnes den nye forældelsesfrist
fra det tidspunkt, da lønindeholdelse i henhold til pålægget ophører.
Stk. 7.
Sker
afbrydelsen ved indgivelse af anmodning om udlæg for en fordring som nævnt i
§ 5,
løber en ny forældelsesfrist på 10 år også for de omkostninger og uforældede
renter, der er opgjort under fogedforretningen.
Kapitel 6
Foreløbig afbrydelse af forældelse
§ 20.
Har fordringshaveren inden forældelsesfristens udløb foretaget et retsligt
skridt som nævnt i § 16, men fører dette ikke til forlig eller
realitetsafgørelse, indtræder forældelse tidligst 1 år efter, at
fordringshaveren har fået meddelelse om, at sagen er afsluttet. Har
fordringshaveren ikke fået sådan meddelelse inden rimelig tid, regnes fristen
fra det tidspunkt, da fordringshaveren fik kendskab til forholdet eller burde
have søgt oplysning herom.
Stk. 2.
Fordringshaveren kan ikke påberåbe sig stk. 1, hvis
1)
det retslige skridt
åbenbart ikke kunne føre til en realitetsafgørelse,
2)
fordringshaveren
hæver sagen, selv om en realitetsafgørelse kunne være opnået, eller
3)
det beror på
fordringshaverens valg ved indleveringen af et betalingspåkrav til
fogedretten,
at en realitetsafgørelse ikke træffes.
Stk. 3.
Bestemmelserne
i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende, hvis fordringshaveren inden
forældelsesfristens
udløb har indgivet konkursbegæring, uden at konkursdekret er afsagt, eller
har
iværksat forfølgning som nævnt i § 18, uden at fogedforretning eller
auktion er afholdt.
Stk. 4.
Er
fordringen inden forældelsesfristens udløb, jf. herved § 17,
stk. 3,
anmeldt i et konkurs- eller dødsbo, men bliver den ikke anerkendt, forældes
fordringen mod skyldneren personligt eller dennes arvinger tidligst 1 år
efter
meddelelsen af afgørelsen om fordringens afvisning eller, hvis en sådan
afgørelse ikke træffes, efter boets slutning. Tilsvarende gælder, når en
fordring inden forældelsesfristens udløb er anmeldt i forbindelse med åbning
af
tvangsakkord, indledning af gældssaneringssag eller indkaldelse som nævnt i
§ 17,
stk. 1, nr. 5.
§ 21.
Er
der inden forældelsesfristens udløb af eller mod fordringshaveren anlagt
rets-
eller voldgiftssag om grundlaget for fordringen, indtræder forældelse
tidligst 1
år efter sagens endelige afgørelse.
Stk. 2.
Er en sag
om fordringens eksistens eller størrelse eller en sag, som er afgørende
herfor,
inden forældelsesfristens udløb indbragt for en administrativ myndighed,
indtræder forældelse tidligst 1 år efter, at myndigheden har givet meddelelse
om sin afgørelse. Dette gælder, uanset om fordringen gøres gældende af den,
der
har indbragt sagen, eller af den anden part, herunder det offentlige.
Indbringes sagen inden for den i loven fastsatte frist eller i øvrigt inden
for
rimelig tid for en højere administrativ myndighed eller for Folketingets
Ombudsmand, regnes fristen på 1 år fra meddelelsen om denne myndigheds
afgørelse, henholdsvis Ombudsmandens udtalelse.
Stk. 3.
Indbringes
en tvist inden forældelsesfristens udløb for et privat klagenævn, ankenævn
eller lignende, gælder stk. 2, 1. og 2. pkt., tilsvarende.
Stk. 4.
Er der
inden forældelsesfristens udløb efter retsplejelovens regler herom eller med
hjemmel i parternes forudgående aftale fremsat begæring om afholdelse af syn
og
skøn uden for rets- eller voldgiftssag vedrørende forhold af betydning for
fordringens eksistens eller størrelse, eller har parterne inden
forældelsesfristens udløb indgået aftale herom, indtræder forældelse tidligst
1
år efter skønsforretningens afslutning.
Stk. 5.
Er der
inden forældelsesfristens udløb indledt forhandlinger om fordringen mellem
skyldneren
og fordringshaveren, eventuelt under medvirken af en uafhængig tredjemand,
indtræder forældelse tidligst 1 år efter det tidspunkt, hvor forhandlingerne
må
anses for at være afsluttet.
§ 22.
Hæfter flere skyldnere solidarisk for fordringen, og har fordringshaveren
inden
forældelsesfristernes udløb indledt retsforfølgning som nævnt i § 16
eller
§ 21, stk. 1, mod én af skyldnerne og skriftligt underrettet de
øvrige om forfølgningen og opfordret dem til at varetage deres interesser
under
sagen, forældes fordringen mod de øvrige skyldnere tidligst 1 år efter, at
sagen er afsluttet ved forlig, dom eller på anden måde.
Stk. 2.
Samme
regler gælder, når fordringen afhænger af et retsforhold, hvorom der er rejst
sag af eller mod fordringshaveren.
Kapitel 7
Virkningerne af forældelse
§ 23.
Ved forældelse mister fordringshaveren sin ret til at kræve opfyldelse.
Stk. 2.
Ved
forældelse af hovedfordringen bortfalder også krav på rente og lignende
ydelse.
§ 24.
Uanset
fordringens forældelse bevarer fordringshaveren aftalt modregningsret og ret
til modregning over for krav, som udspringer af det samme retsforhold, og som
er stiftet, inden forældelse indtrådte.
§ 25.
Ved en fordrings forældelse bortfalder også retten til fyldestgørelse for
fordringen i pant eller udlæg i skyldnerens ejendom, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Uanset
fordringens forældelse bevares retten til fyldestgørelse i pant i skyldnerens
ejendom, når der er tale om
1)
pant for hovedstolen
ifølge tinglyst pantebrev i fast ejendom for en bestemt angiven sum,
2)
håndpant, bortset fra
håndpant i ejerpantebrev, eller
3)
underpant i fast
ejendom, som panthaveren inden fordringens forældelse har overtaget til brug.
Stk. 3.
Tilbageholdsret berøres ikke af fordringens forældelse.
Stk. 4.
En sælgers
ejendomsforbehold i leveret løsøre bortfalder ved forældelse af fordringen på
købesummen.
Stk. 5.
Når en
rettighed hviler på fast ejendom som grundbyrde, er alene de enkelte
forfaldne
ydelser genstand for forældelse.
Kapitel 8
Lovens fravigelighed m.v.
§ 26.
Loven kan ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for skyldneren.
Stk. 2.
Loven kan
heller ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for en fordringshaver
(forbruger),
når denne hovedsagelig handler uden for sit erhverv og skyldneren er en
erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv.
Stk. 3.
Den
erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at en aftale, den pågældende har
indgået,
ikke er omfattet af stk. 2.
Stk. 4.
Bestemmelsen
i stk. 2 finder ikke anvendelse, når der er udstedt et dokument for
fordringen
og skyldneren frigøres ved at erlægge ydelsen til den, der har dokumentet i
hænde.
§ 27.
Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag,
hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den
sidste dag i måneden.
Stk. 2.
Udløber en
frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31.
december,
udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
§ 28.
Når der i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre særlige
bestemmelser om forældelse, finder nærværende lovs bestemmelser anvendelse, i
den udstrækning andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets
særlige
beskaffenhed.
Kapitel 9
Ikrafttræden m.v.
§ 29.
Loven træder i kraft den 1. januar 2008.
Stk. 2.
Fra lovens
ikrafttræden ophæves Danske Lov 5-14-4 og lov nr. 274 af 22. december 1908 om
forældelse af visse fordringer, jf. dog § 30, stk. 1.
§ 30.
Loven
finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden
ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler, jf. dog
stk. 2 og 4. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011,
medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter
denne lovs bestemmelser som efter de hidtil gældende bestemmelser. I det
sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens
indtræden.
Stk. 2.
Indtil den
31. december 2017 er fristen efter lovens § 3, stk. 3, nr. 3, dog
20
år efter tidspunktet for fordringens stiftelse for fordringer på
forholdsmæssigt afslag i købesummen vedrørende fast ejendom på grund af
forurening af jord.
Stk. 3.
Afbrydelse
af forældelse, der har fundet sted før lovens ikrafttræden, har virkning som
afbrydelse
efter denne lov, selv om den ikke er sket på den i loven foreskrevne måde.
Stk. 4.
Lovens
§ 26, stk. 2, finder alene anvendelse på aftaler, der indgås eller
forlænges efter lovens ikrafttræden.
§ 31.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni
2007
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Lene Espersen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af forældelsesloven (Forældelse af udestående selskabsindskud) Retsinformation · 3. oktober 2013
- Bekendtgørelse af lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) Retsinformation · 12. november 2015
- Forældelse Retsinformation · 28. december 2009
- Forslag til Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) Retsinformation · 28. februar 2007
- Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.) Retsinformation · 26. april 2018
- Forslag til Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fordringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb m.v.) Retsinformation · 28. februar 2007