Gentagelsesvirkning på grund af 2 arbejdsophør
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Gentagelsesvirkning på grund af 2
arbejdsophør
De har i brev af 17. august 2000 klaget over Arbejdsdirektoratets
(tidligere Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen)
afgørelse af 26. juli 2000 om tab af dagpengeret på grund af
selvforskyldt ledighed.
Sagen har været behandlet på ankenævnets møde den
5. april 2001.
Der blev truffet følgende
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder, at De ved Deres arbejdsophør den 5. maj
2000 er selvforskyldt ledig. De har derfor ikke ret til dagpenge i 5 uger fra
den 6. maj 2000. Arbejdsophøret skal ikke tillægges
gentagelsesvirkning.
Begrundelsen for afgørelsen er følgende:
De er selvforskyldt ledig i forbindelse med Deres arbejdsophør den
30. november 1999 hos XXX, idet De sagde Deres arbejde op uden en gyldig
grund. Der er herved lagt vægt på, at De sagde Deres arbejde op
på grund af forskellige forventninger, som var ved at "slide"
Dem op. De forsøgte imidlertid ikke ved opsigelsen at få andet
arbejde på arbejdspladsen. Der foreligger heller ikke lægelig
dokumentation for, at De på grund af Deres helbred ikke eller kun med
vanskelighed kunne udføre arbejdet. Ankenævnet finder derfor, at
De ikke har en gyldig grund efter bekendtgørelse nr. 1073 af 21.
december 1998 om selvforskyldt ledighed § 21, stk. 1, nr. 1.
De er også selvforskyldt ledig i forbindelse med Deres
arbejdsophør den 5. maj 2000 hos XXX Skole. Der er herved lagt
vægt på, at De sagde arbejdet op, fordi De ikke fungerede
tilfredsstillende i sammenhængen med de mange børn.
Ad gentagelsesvirkning
Læs alt
Efter reglerne skulle arbejdsophøret den 5. maj 2000 derfor
medføre, at De blev udelukket fra dagpenge indtil De havde haft mere
end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger (gentagelsesvirkningen).
Dette fremgår af § 27 i ovennævnte bekendtgørelse.
Ankenævnet finder imidlertid, at kassen ikke i forbindelse med Deres
arbejdsophør den 30. november 1999 har vejledt Dem
tilstrækkeligt. Der er herved lagt vægt på, at kassen ikke
traf en skriftlig afgørelse, og at kassen ikke - da De ved 2
lejligheder i januar 2000 havde kontakt til kassen - vejledte Dem om reglerne
vedrørende gentagelsesvirkningen ved selvforskyldt ledighed.
Ankenævnet finder derfor, at De skal stilles som om, De havde modtaget
en korrekt vejledning af kassen.
Ankenævnet har noteret sig, at kassen med brev af 12. august 1996
sendte Dem pjecen "Om at være selvforskyldt ledig", hvoraf
reglerne om gentagelsesvirkningen fremgik. Ankenævnet vurderer dog, at
dette ikke kan bevirke, at De ikke kan anses for at være i begrundet
god tro med hensyn til reglerne om gentagelsesvirkning. Der er herved lagt
vægt på, at pjecen blev sendt til Dem 4 år forinden som led
i et vejledningsafsnit i et brev om rådighed og ikke drejede sig om,
hvordan De skulle forholde Dem ved arbejdsophør.
Arbejdsophøret skal derfor ikke medføre gentagelsesvirkning
men alene 5 ugers karantæne.
Ankenævnet henviser til § 63, stk. 1, nr. 2 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 4, stk. 1, § 17, og § 24, stk. 1 i
direktoratets bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om
selvforskyldt ledighed samt Arbejdsministeriets vejledning nr. 217 af 7.
december 1994 om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes
(afdelingernes) sagsbehandling og afgørelser.
Ankenævnet ændrer således delvist direktoratets
afgørelse.
På ankenævnets vegne
XXX
XX
På de følgende sider kan De læse om det
faktiske grundlag og retsgrundlaget, som sagen er afgjort efter.
Kopi til:
XXX
XXX
1. Sagsforløb
Sagsfremstillingen som den fremgår af
direktoratets afgørelse:
"Det fremgår af Deres ansættelsesaftale
med XXX bl.a., at De blev ansat som XXX den 1. september 1998, og at
arbejdstiden var på 37 timer om ugen.
De oplyste på en ledighedserklæring af 13.
januar 2000, at De havde været ansat som XXX hos XXX fra den 1.
september 1998 til den 31. december 1999. De opsagde Deres stilling den 30.
november 1999.
De opsagde ifølge ledighedserklæringen
arbejdet på grund af forskellige forventninger, som var ved at
"slide" Dem op.
Det fremgår af sagens akter, at De henvendte Dem i a-kassen den 13.
januar 2000, og at De ved samtalen tilkendegav, at De havde fået et
arbejde på nedsat tid. A-kassen vejledte Dem i den forbindelse om
reglerne for frigørelsesattest og supplerende dagpenge.
Det fremgår af Deres ansættelsesbrev af 1. februar 2000 hos
XXX Skole, at De blev ansat som medarbejder i pasningsordningen fra den 1.
februar 2000, og at arbejdstiden var på 23 timer om ugen.
De oplyste på en ledighedserklæring af 12. maj 2000, at De
havde været ansat som XXX hos XXX Skole fra den 1. februar 2000 til den
5. maj 2000. De opsagde Deres stilling den 31. marts 2000, fordi De ikke
fungerede tilfredsstillende i sammenhængen med de mange
børn.
Det fremgår af sagens akter, at De ikke bad om supplerende dagpenge,
imens De arbejdede som XXX hos XXX Skole.
I brev af 16. maj 2000 traf a-kassen afgørelse om, at De ikke kunne
få dagpenge, fordi De 2 gange inden for 12 måneder var blevet
selvforskyldt ledig.
A-kassen traf også afgørelse om, at De først kunne
få dagpenge igen, når De havde haft mere end 300 timers
ustøttet arbejde i en periode på 10 uger.
De klagede i et brev af 12. juni 2000 til direktoratet over a-kassens
afgørelse, da De mente, at a-kassen ikke havde givet Dem oplysninger
om gældende regler på området om, at De var selvforskyldt
ledig 2 gange. De oplyste også, at De ville indsende yderligere
materiale.
I et brev af 19. juni 2000 sendte De en uddybende klage til
direktoratet.
De anførte bl.a., at De blev ansat som XXX den 1. september 1998
hos XXX, hvilket var et ønskejob. De anførte videre, at De
efterhånden fik problemer med at varetage jobbet på grund af det
dårlige psykiske arbejdsmiljø. I modsætning til Deres
kolleger blev De kun sat på projekter, hvor De arbejdede alene, og
samtidig blev De udsat for massiv kritik, og Deres ønsker om at blive
sat på andre projekter, hvor der var flere konsulenter, vandt ikke
gehør hos Deres chef. Dette var ellers vigtigt for Dem, fordi det
ville have givet Dem mulighed for at lære af Deres kolleger og dermed
undgå kritik.
De anførte endvidere, at De flere gange blev syg i kortere
perioder, og da Deres tilstand blev synlig for Deres omgivelser, tog Deres
kolleger initiativ til at bringe problemet frem i lyset ved en samtale med
Dem. Dette blev derefter forelagt Deres chef. Efter aftale med Deres chef
skulle Deres arbejdspres sættes ned i en periode, men bl.a. på
grund af, at en kollega sagde op, lykkedes dette kun reelt i en uges tid,
hvorefter arbejdspresset var lige så højt som tidligere. De
diskuterede også nedsat arbejdstid og hjemmearbejde med Deres chef,
hvilket dog ikke kunne lade sig gøre. De anførte også, at
en placering i en anden afdeling efter Deres opfattelse var udelukket, da
dette ville involvere personaleafdelingen, som tidligere havde udvist
manglende diskretion i personalesager, hvilket selvsagt kunne skade Deres
arbejdsforhold. Da Deres chef i november 1999 pålagde Dem endnu flere
arbejdsopgaver blev det psykiske pres for stort, og De så Dem derfor
nødsaget til at opsige arbejdet med henblik på et mindre
belastende arbejde.
De anførte derudover, at De ikke klagede over a-kassens
afgørelse om 5 ugers karantæne for selvforskyldt ledighed
på grund af manglende psykisk overskud, og fordi Deres
økonomiske situation så ud til at kunne bære det. De
anførte derudover, at De i januar 2000 havde nogle vikartimer på
XXX Skole, og at De i februar 2000 fik fastansættelse på 23 timer
om ugen. Da De allerede fik arbejde under karantæneperioden, modtog De
ikke dagpenge.
Den 13. januar 2000 havde De en samtale med en konsulent i a-kassen om et
karriereskift både som ingeniør og ikke-ingeniør. Den 28.
januar 2000 meddelte De telefonisk til a-kassen, at De havde fået et
nyt arbejde, og det blev aftalt, at det var tilstrækkeligt, at det
skete telefonisk, og at De heller ikke behøvede at indsende et
dagpengekort eller søge om supplerende dagpenge, hvis De ikke
ønskede dette. De anførte herefter, at a-kassen hverken ved
samtalen den 13. januar 2000 eller den 28. januar 2000 eller i det hele
taget, inden afgørelsen blev truffet, oplyste Dem om reglerne om tab
af dagpengeret, som følge af gentagen selvforskyldt ledighed inden for
12 måneder.
De anførte desuden, at jobbet hos XXX Skole stillede langt
større udfordringer end forventet, og at De manglende
pædagogiske kvalifikationer til at varetage jobbet på en
måde, der var betryggende for børnene. De opsagde derfor jobbet
og meldte Dem arbejdsløs på AF den 10. maj 2000.
Den 15. maj 2000 blev De kontaktet telefonisk af a-kassen, som oplyste Dem
om afgørelsen. De fik under denne samtale at vide, at a-kassen ikke
havde noteret, at De havde været i arbejde, og at a-kassen
administrerede oplysningspligten således, at tab af dagpengeret blev
oplyst ved indsendelsen af dagpengekort, ved begæring af supplerende
dagpenge og ved oplysning om påbegyndt arbejde.
De anførte yderligere, at a-kassen således havde undladt at
oplyse Dem om de regler, der gjaldt ved en gentagen selvforskyldt ledighed.
De kendte regler om 5 ugers karantæne, men De havde aldrig før
den 16. maj 2000 hørt om reglerne om tab af dagpengeret. De
anførte i den sammenhæng, at det var klart, at De trods
omstændighederne omkring Deres job hos XXX Skole både havde
kunnet og villet foretage andre valg, hvis De havde kendt reglerne.
De anførte endelig, at selv om De oprindeligt ikke havde anket
afgørelsen, var det Deres opfattelse, at De ikke var selvforskyldt
ledig ved den første karantæne, da De kun havde det valg at
opsige Deres arbejde for at tage vare på Deres helbred.
De mente på den baggrund, at da sagen netop vedrørte en
gentagelsesvirkning, var det rimeligt, at der blev foretaget en ny og samlet
vurdering af de to karantæner, uanset ankefristen.
I brev af 7. juli 2000 fastholdt a-kassen efter en ny vurdering af sagen
sin afgørelse og sendte sagen til direktoratet. A-kassen oplyste i
oversendelsesbrevet bl.a., at man mente, at De ikke havde en gyldig grund til
at opsige Deres arbejde hos XXX, fordi det ikke var dokumenteret ved en
lægeerklæring, at De var nødt til at opsige arbejdet
på (grund) af Deres helbred, og fordi De ikke havde forsøgt at
få andet arbejde på arbejdspladsen, inden De opsagde
arbejdet.
A-kassen beklagede, at der ikke var truffet en skriftlig afgørelse
i forbindelse med Deres arbejdsophør hos XXX.
Den 12. juli 2000 bad direktoratet a-kassen om at oplyse, om De tidligere
var blevet vejledt om gentagelsesvirkningen.
I brev af 18. juli 2000 oplyste a-kassen bl.a., at man den 12. august 1996
sendte et ledighedsbrev til Dem, og at De ikke blev vejledt om
gentagelsesvirkningen i den forbindelse, da De ikke var selvforskyldt ledig.
Vedlagt brevet var dog direktoratets pjece "Om at være
selvforskyldt ledig".
A-kassen oplyste også, at De ikke på noget tidspunkt
før januar 2000 var blevet vejledt om gentagelsesvirkningen, da De
ikke tidligere havde været selvforskyldt ledig.
Det fremgår af pjecen "Om at være selvforskyldt
ledig" under punkt 5 om "Gentagelsesvirkning": "Hvis du 2
gange inden for 12 måneder er blevet selvforskyldt ledig, kan du ikke
få dagpenge, før du har haft arbejde af et vist omfang, se punkt
9". Det fremgår af pjecens punkt 9 under overskriften
"Hvornår kan du få dagpenge igen?", bl.a. at:
"Hvis du mister retten til dagpenge, fordi a-kassen vurderer, at du ikke
står til rådighed, eller fordi du har været selvforskyldt
ledig 2 gange inden for 12 måneder, kan du igen få ret til
dagpenge, hvis du: Som fuldtidsforsikret medlem har haft ustøttet
arbejde i mere end 300 timer i en periode på 10 uger.""
Ankenævnets sekretariat er enig i direktoratets
sagsfremstilling.
2. Direktoratets afgørelse
Direktoratet traf den 26. juli 2000 følgende
afgørelse:
"De kan ikke få dagpenge fra den 6. maj 2000,
fordi De 2 gange inden for de seneste 12 måneder er blevet
selvforskyldt ledig.
De kan igen få dagpenge, når De har haft mere
end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger.
***
Direktoratet finder, at det er beklageligt, at a-kassen
ikke vejledte Dem om gentagelsesvirkningen, da De henvendte Dem den 13.
januar 2000 og oplyste, at De havde fået et arbejde på nedsat
tid.
Begrundelse
Når De har opsagt et arbejde, anses De som
hovedregel for selv at være skyld i, at De blev ledig.
Se § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1073 af 21.
december 1998 om selvforskyldt ledighed (bekendtgørelsen).
De er dog ikke selv skyld i ledigheden, hvis der har
været en gyldig grund til opsigelsen. Gyldige grunde vil som hovedregel
have relation til arbejdsmarkedet og vil ikke være personlige grunde.
Alle de gyldige grunde er nævnt i § 21, stk. 1, i
bekendtgørelsen.
Det er lagt til grund, at De er fuldtidsforsikret medlem
af a-kassen.
Direktoratet vurderer, at De ikke havde en gyldig grund
efter § 21, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelsen, til at opsige arbejdet
hos XXX den 30. november 1999. De blev derfor selvforskyldt ledig den 1.
januar 2000.
Der er i den forbindelse lagt vægt på Deres
oplysninger om, at en placering i en anden afdeling efter Deres opfattelse
var udelukket, da dette ville involvere personaleafdelingen, som tidligere
havde udvist manglende diskretion i personalesager, og at det ikke er
dokumenteret ved en lægeerklæring, at De var nødt til at
opsige arbejdet på af Deres helbred.
Der er videre lagt vægt på, at De selv opsagde
arbejdet som XXX hos XXX Skole den 31. marts 2000 og fratrådte den 5.
maj 2000.
Deres begrundelse for at opsige arbejdet hos XXX Skole var, at arbejdet
stillede langt større udfordringer end forventet, at De manglede
pædagogiske kvalifikationer til at varetage arbejdet på en
måde, der var betryggende for børnene, og at De derfor ikke
fungerede tilfredsstillende i sammenhængen med de mange
børn.
Der er endelig lagt vægt på, at De i
forbindelse med a-kassens godkendelsesbrev af 12. august 1996 fik tilsendt
pjecen "Om at være selvforskyldt ledig", og at det klart
fremgik af pjecen, at hvis De blev selvforskyldt ledig 2 gange inden for 12
måneder, kunne De først få dagpenge igen, når De
havde haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på
10 uger.
Direktoratet vurderer, at De ikke havde en gyldig grund
til at opsige arbejdet hos XXX Skole, og at De opsagde arbejdet af personlige
grunde.
De kan derfor ikke få dagpenge fra den 6. maj 2000,
fordi De 2 gange inden for de seneste 12 måneder er blevet
selvforskyldt ledig. Se § 27, stk. 1, i bekendtgørelsen.
De kan igen få dagpenge, når De har haft mere
end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Se §
27, stk. 2, i bekendtgørelsen."
3. Klagen til ankenævnet
Kassen har i brev af 18. august 2000 fremsendt Deres
klage af 17. august 2000, idet kassen har bemærket, at kassen
støtter Dem i klagen.
Det fremgår bl.a. af Deres klage, at De var bekendt med reglerne om
5 ugers karantæne og var forberedt på en afgørelse i
forhold hertil, men at De ikke havde kendskab til reglerne om
gentagelsesvirkning. Afgørelsen havde store økonomiske
konsekvenser for Dem, og hvis De havde haft kendskab til reglen, både
kunne og ville De have truffet andre valg.
De anførte, at pjecen "Om at være selvforskyldt
ledig" var vedlagt et brev, og sendt til Dem for 4 år siden og
meget før de ansættelser, der var tale om i sagen. Oplysningerne
var alene givet i form af pjecen og ikke som personligt rettede oplysninger,
fx i brevet. Pjecen indeholdt desuden mange andre informationer, som var
irrelevante for Dem. De var desuden flyttet siden De modtog brevet, og havde
ikke længere den nævnte pjece.
De anførte endvidere, at såfremt ankenævnet fastholder
afgørelsen, ville en a-kasse som konsekvens kunne opfylde sin
generelle oplysningspligt blot ved en række pjecer, når et medlem
indmeldes som medlem. Dette var efter Deres opfattelse ikke lovens intention,
specielt ikke i sager med større konsekvenser.
Kassen bemærkede i brevet af 18. august 2000, at kassen ved
oversendelsen af Deres klage til direktoratet havde indstillet, at
direktoratet ophævede gentagelsesvirkningen, med henvisning til at De
ikke var blevet vejledt om gentagelsesvirkningen i forbindelse med Deres
første selvforskyldte arbejdsophør i januar 2000.
Direktoratet havde imidlertid lagt vægt på, at De i
forbindelse med kassens godkendelsesbrev af 12. august 1996 havde fået
tilsendt pjecen "Om at være selvforskyldt ledig", hvor
reglerne om gentagelsesvirkning var beskrevet.
Det var kassens opfattelse, at direktoratets afgørelse om
gentagelsesvirkning ikke var proportional i forhold til, at De ikke var
blevet vejledt om gentagelsesvirkningen i forbindelse med det første
arbejdsophør.
Kassen fandt det herudover retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,
at direktoratet lagde vægt på, at De i 1996 havde modtaget en
pjece, hvor reglerne om gentagelsesvirkning var beskrevet.
Kassen bemærkede, at pjecen blev sendt vedlagt et almindeligt
godkendelsesbrev, og at oplysningerne (vejledningen) alene blev givet i form
af pjecen og ikke i selve brevet.
Kassen bemærkede endvidere, at De ikke på noget tidspunkt
før januar 2000 var blevet selvforskyldt ledig, og således
på intet tidspunkt konkret var blevet vejledt om gentagelses-
virkningen.
Endelig bemærkede kassen, at De hele tiden havde anført, at
De var bekendt med reglerne om 5 ugers karantæne og var forberedt
på en afgørelse om karantæne, og at De, hvis De havde haft
kendskab til reglerne om gentagelsesvirkning, både havde kunnet og
villet handle anderledes.
Kassen anmodede på denne baggrund ankenævnet om at
ophæve afgørelsen om gentagelsesvirkning.
4. Direktoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet fandt ved oversendelsen af sagen til
ankenævnet den 7. september 2000 ikke grundlag for at ændre
afgørelsen af 26. juli 2000.
5. Nyt efter klagen
Intet.
6. Gældende regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbek. nr. 592 af 14. juli 1999
§ 63.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,
hvis ledighed skyldes,
...
2) at medlemmet uden fyldestgørende grund
ophører med sit arbejde,
...
Stk. 5.
Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de
nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 samt om de
dagpengemæssige konsekvenser over for medlemmerne som følge af
stk. 1-4.
Direktoratets bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om
selvforskyldt ledighed
Opsigelse af arbejde
§ 4.
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis
medlemmet opsiger et arbejde uden en gyldig grund, jf. § 21.
Situationer, hvor et medlem ikke skal anses for
selvforskyldt ledig
§ 17.
Der skal ikke ske registrering af
selvforskyldt ledighed i tilfælde, hvor et medlem ophører med
sit arbejde i forbindelse med
1) overtagelse af andet varigt arbejde, der ikke gives offentligt
løntilskud til, med samme eller højere ugentlige timetal, eller
et omfang, der ikke vil kunne give ret til supplerende dagpenge,
2) overtagelse af arbejde, der er formidlet af medlemmets
arbejdsløshedskasse eller AF efter reglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens
bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats,
3) påbegyndelse af uddannelse af mindst 1 års varighed
eller
4) påbegyndelse af selvstændig virksomhed mere end
midlertidigt og i væsentligt omfang.
...
Gyldige grunde
§ 21.
Gyldige grunde, jf. §§ 4, 5, 7 og
9-13, er:
1) Helbred
Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis der er
lægelig dokumentation for,
a) at medlemmet på opsigelsestidspunktet på grund af sit
helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller
b) at arbejdet på opsigelsestidspunktet forventes at
medføre, at der opstår eller sker en forværring af
helbredsmæssige problemer, herunder problemer i forbindelse med
graviditet.
Ved opsigelse er det en betingelse, at medlemmet har forsøgt at
få andet arbejde på arbejdspladsen.
11) Arbejdspladsen
Et medlem kan opsige arbejdet, hvis almindelige
arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte
med arbejdet. Medlemmet skal have henvendt sig til arbejdsgiveren for at
opnå en løsning på de opståede problemer eventuelt
gennem den faglige organisation.
Stk. 3.
Den gyldige grund skal foreligge på
det tidspunkt, hvor medlemmet afslår eller ophører i arbejdet,
tilbudet m.v. Ved ophør må den gyldige grund ikke være en
afledt følge af en handling, medlemmet har foretaget efter eget
valg.
Karantæner
§ 24. Et medlem, der er selvforskyldt ledig i
medfør af §§ 4-6 og 9, pålægges 5 ugers effektiv
karantæne, jf. dog stk. 2 og § 27.
...
Afvikling af karantæner
§ 26. En effektiv karantæne kan kun afvikles i
perioder, hvor medlemmet ellers ville have været berettiget dagpenge
eller en anden ydelse, som arbejdsløshedskassen udbetaler.
Stk. 2.
Karantænen har virkning fra dagen
efter afslaget, arbejdsophøret eller tilbudets ophør, jf. dog
stk. 3-5.
...
Stk. 6.
Den effektive karantæne anses for
udstået, hvis karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder
efter afslaget, arbejdsophøret eller tilbudets ophør.
Stk. 7.
Karantænen anses endvidere for udstået, hvis et
medlem efter afslaget eller ophøret har haft ustøttet
beskæftigelse i et omfang, der for fuldtidsforsikrede udgør
mindst 185 timer. For deltidsforsikrede er kravet 5 gange den gennemsnitlige
ugentlige arbejdstid, opgjort på grundlag af beskæftigelsen i den
periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpengesats.
Gentagelsesvirkning og arbejdskrav
§ 27.
Et medlem, der 2 gange inden for de seneste 12 måneder
er blevet selvforskyldt ledig i medfør af §§ 4-13, kan ikke få
dagpenge.
Stk. 2.
Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge,
når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode
på 10 uger. Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på
almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet
offentlige løntilskud til arbejdet.
Uddrag af Arbejdsministeriets vejledning nr. 217 af 7. december 1994 om
almindelige krav til arbejdsløshedskassernes (afdelingernes)
sagsbehandling og afgørelser
9. Krav til bebyrdende afgørelser
A. Indledning
Arbejdsløshedskasserne skal altid skriftligt
underrette medlemmerne, hvis der sker begrænsninger i retten til
ydelser fra kassen og medlemskab af kassen.
Det vil f.eks. sige, at et medlem, der i forbindelse med
et arbejdsophør udelukkes fra dagpenge, jf.
arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, skal underrettes herom af
arbejdsløshedskassen.
Det bemærkes, at de følgende retningslinjer
også gælder, selv om der er tale om sager, hvor medlemmet har
klaget til arbejdsløshedskassen (afdelingen) over en truffet
afgørelse eller sager, der er opstået i forbindelse med
direktoratets tilsynsvirksomhed.
Der gælder herefter følgende almindelige
krav, hvis der er tale om afgørelser, der ikke fuldt ud giver
medlemmerne medhold, og hvis allerede udbetalte ydelser kræves
tilbagebetalt af medlemmerne (bebyrdende afgørelser):
B. Skriftlig afgørelse
Afgørelsen skal være skriftlig, dateret og
underskrevet. Afgørelsen skal også være udformet på
arbejdsløshedskassens brevpapir.
Afgørelsen skal stiles til det enkelte medlem eller
dennes repræsentant, og afgørelsen må kun vedrøre
et enkelt medlem.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Selvforskyldt ledig i forbindelse med afskedigelse som tjener Retsinformation · 10. november 2007
- Selvforskyldt ledighed, accept af for kort opsigelsesvarsel. Væsentligst selv skyld i afskedigelsen, dokumentation, bortvisning, tyveri, kassebetjening, DRAM Retsinformation · 16. april 2007
- Selvforskyldt ledighed Retsinformation · 25. juli 2003
Lignende dokumenter
- Selvforskyldt ledig, arbejdsophør uden begæring af dagpenge, regelanvendelse Retsinformation · 14. juni 2002
- Ophør/vægring samt rådighed Retsinformation · 20. maj 2003
- Betingelser for ret til attest E 303 - 4-ugerskravet og mellemperiode Retsinformation · 10. oktober 2002
- Selvforskyldt ledighed, gentagelsesvirkning. Retsinformation · 1. marts 2004
- 5 ugers karantæne selvforskyldt ledighed Retsinformation · 17. juni 2002
- Refusion Retsinformation · 2. februar 2006