Selvforskyldt ledighed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Selvforskyldt ledighed
Ankenævnet har behandlet
Deres klage på møde den 24. april 2003.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De er ikke selvforskyldt ledig
i forbindelse med Deres afskedigelse ved xxx den 8. juli 2002, og skal
således
ikke pålægges karantæne.
B E G R U N D E L S E
Begrundelsen for afgørelsen
er, at ankenævnet ikke finder det fuldt tilstrækkeligt godtgjort, at De i det
væsentligste selv er skyld i Deres afskedigelse.
Ankenævnet har ved
afgørelsen lagt til følgende til grund, at:
i
De blev ansat som dyrlæge ved xxx den 1.
marts 2002 med en ugentlig arbejdstid på 15 timer.
i
De den 4. juli 2002 ringede til
arbejdsgiver for at sygemelde Dem, fordi De havde været på sygehuset om
natten
med Deres kæreste, som led af neurologiske forstyrrelser og
vejrtrækningsproblemer, og derfor ikke måtte være alene, og fordi De nu
skulle
køre hende til lægen.
i
De den næste arbejdsdag den 8. juli 2002
blev bortvist med øjeblikkelig virkning.
Deres arbejdsgiver har
Læs alt
anført, at De under telefonsamtalen den 4. juli 2002 fastholdt at ville
sygemelde Dem, selvom hun meddelte Dem, at hun ikke ville acceptere dette,
men
at De måtte bruge en fridag.
Deres arbejdsgiver har
endvidere anført, at hun ved samme lejlighed oplyste over for Dem, at såfremt
De alligevel udeblev, måtte De og Deres arbejdsgiver tale nærmere herom.
Deres
arbejds-giver har endelig anført, at hun havde forventet, at De kom på
arbejde
efter lægebesøget.
De har anført, at De under
samtalen med Deres arbejdsgiver accepterede at tage en fridag, og at De
tilbød
at møde på arbejde, når De havde kørt Deres kæreste til lægen, hvilket Deres
arbejdsgiver afslog.
De har endvidere anført, at
De mener, at bortvisningen af Dem var en måde at få en ny og billigere
dyrlæge
ansat på.
Ankenævnet har ved
afgørelsen lagt vægt på, at der foreligger modstridende forklaringer omkring
indholdet af telefonsamtalen den 4. juli 2002, herunder hvad der blev aftalt
m.h.t. sygemelding /fridag.
Ankenævnet har videre lagt
vægt på, at der ikke foreligger dokumentation for, at De forinden
bortvisningen
har modtaget en advarsel, ligesom hverken De eller Deres arbejdsgiver har
oplyst nærmere om, hvorvidt en sådan måtte foreligge.
Ankenævnet har endelig lagt
vægt på, at Deres faglige organisation er gået ind i sagen, og at der den 26.
marts 2003 er indgået forlig i sagen med Deres arbejdsgiver.
Det fremgår bl.a. af
forliget, at sagens parter blev enige om, at De i stedet for at blive
bortvist
den 8. juli 2002 blev opsagt med sædvanligt varsel til fratræden den 31.
august
2002.
Ankenævnet henviser til §
63, stk. 3 i arbejdsløshedsforsikringsloven, til §§ 5, 40, 42 og 44 i
direktoratets bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt
ledighed samt til § 1, nr. 20 i direktoratets bekendtgørelse nr. 1202 af 18.
december 2002 om ændring af selvforskyldt ledighed.
Ankenævnet ændrer således
direktoratets afgørelse af 20. november 2002.
På ankenævnets vegne
xxx
xx
De kan læse om afgørelsens
faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
xxxx Arbejdsløshedskasse
Arbejdsdirektoratet + akter
1.
Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet
fremstillede sagen på denne måde:
"A-kassen har oplyst,
at en ledighedserklæring af 1. september 1999 er Deres seneste
ledighedserklæring.
Det fremgår af kopi af brev
af 8. juli 2002 fra Deres arbejdsgiver til Dem, at arbejdsgiver bekræfter, at
Deres ansættelsesforhold er ophævet uden varsel. Det fremgår videre, at De
pr.
1. marts 2002 blev ansat til en ugentlig arbejdstid på 15 timer pr. uge
fordelt
på 3 dage, og at De en torsdag, hvor De skulle være mødt, ikke mødte. De
oplyste til en kollega, at De meldte Dem syg, fordi Deres kæreste skulle til
egen læge, og at dette nok ville tage hele dagen. De bad i. h. t. Deres
arbejdsgiver ikke om at tale med denne, men meddelte, at arbejdsgiver kunne
ringe, hvis hun ville noget. Da arbejdsgiver ringede Dem op, gentog De
beskeden, og arbejdsgiver oplyste, at hun ikke mente, at De kunne melde Dem
syg, men højst bede om en fridag. Arbejdsgiver har oplyst, at De fastholdt en
ret til at være sygemeldt under omstændighederne, og arbejdsgiver oplyste, at
hun fandt dette uacceptabelt.
Arbejdsgiver oplyste bl.a.
også, at hun anså Deres udeblivelse som misligholdelse. Arbejdsgiver har
oplyst, at "det er her en skærpende omstændighed, at du efter at have
deltaget i planlægningen af arbejdet med henblik på at du kunne holde fri
fredag, afgiver sygemelding samme morgen, som du skulle have arbejdet hele
dagen med den begrundelse..."
I Deres brev af 8. juli 2002
til xxx oplyste De bl.a., at Deres arbejdsgiver gav Dem fri om torsdagen (4.
juli 2002, adir), fordi De måtte køre Deres kæreste, som var akut syg, til
lægen, og at De havde været på hospitalet med Deres kæreste hele natten.
De har refereret samtalen
med arbejdsgiver således: "Torsdag morgen ... ringer jeg ca. kl.
8.30...og
får fat i dyrlæge xxx...Jeg forklarer xxx, at jeg har det skidt efter at have
været på hospitalet om natten med min kæreste, og at vi har fået en akut tid
til... min kæreste hos egen læge om morgenen. Jeg melder mig syg, og xxx vil
give beskeden videre. 5 min. efter ringer (arbejdsgiver), og spørger
fortørnet,
hvad det er, der foregår. Jeg forklarer...(arbejdsgiver) siger: "det er
jeg ikke tilfreds med - jeg har planlagt en masse for i dag. Du kan ikke
sygemelde dig - så må det blive en fridag. Vi må tale videre om det på
mandag". Jeg siger OK til, at det må blive en fridag, selvom jeg har det
skidt..."
De har videre i brevet
forklaret, at Deres arbejdsgiver om mandagen, da De møder igen, er sur, og
straks vil tale om dét, der er sket. Arbejdsgiver mener, at De ikke er særlig
interesseret i klinikken, og arbejdsgiver mener, at hun er i sin ret til at
bortvise
Dem for misligholdelse af kontrakten. De mener, at denne uretmæssige
opsigelse
kan være en måde at få en ny (billigere) dyrlæge ind ad bagvejen på.
I brev af 11. juli 2002,
ligeledes til xxx, har De bl.a. anført, at det er direkte usandt, når Deres
arbejdsgiver i brev af 8. juli 2002 har skrevet, at De fastholdt Deres ret
til
at være sygemeldt. De mener, at arbejdsgiver reelt havde givet Dem fri, og at
De i øvrigt havde sagt, at De evt. kunne komme senere (om torsdagen) hvis det
blev nødvendigt, men at arbejdsgiver ikke ønskede dette.
I brev af 9. august 2002 har
De klaget over afgørelsen om karantæne for selvforskyldt ledighed, idet De
har
anført, at De på ingen måde mener, at De har haft skyld i bortvisningen fra
xxx. I følgebrev til a-kassen har De anført, at De på ingen måde er
afskediget
af en grund, der væsentligst skyldes Dem selv.
De har til a-kassen også
bl.a. oplyst, at sagen om uretmæssig bortvisning eller opsigelse er overtaget
af en underafdeling af xxx.
A-kassen traf den 7. august
2002 afgørelse om, at De skulle have 5 ugers karantæne på grund af
selvforskyldt ledighed. A-kassen henviste til §§ 3 og 5 i bekendtgørelse om
selvforskyldt ledighed, og anførte, at De anses for at være selvforskyldt
ledig, fordi det ikke er (en) gyldig grund af blive bortvist. A-kassen
oplyste,
at hvis De får løn svarende til perioden for Deres opsigelsesvarsel, vil
karantænen bortfalde. A-kassen har imidlertid henvist til § 40 i forbindelse
med pålæggelsen af karantæne.
A-kassen fastholdt ved brev
af 2. oktober 2002 sin afgørelse og sendte sagen til direktoratet".
Sekretariatet er enig i
fremstillingen.
2.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 20.
november 2002 denne afgørelse:
"De er selvforskyldt
ledig den 8. juli 2002.
De skal have en karantæne på
5 uger.
Karantænen har virkning fra
den 9. juli 2002.
Begrundelse
De er selvforskyldt ledig,
hvis De i det væsentligste selv er skyld i afskedigelsen.
Se § 63, stk. 1, nr. 3 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24.
september 2002 og § 5, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 826 af 19. september
2001
om selvforskyldt ledighed (bekendtgørelsen).
Direktoratet har foretaget
en samlet, konkret vurdering af oplysningerne i sagen. Direktoratet finder,
at
Deres arbejdsgivers forklaring om, at De ikke fik fri den 4. juli 2002, men
fastholdt Deres ret til at sygemelde Dem, ikke kan tilsidesættes.
Direktoratet
har dermed lagt vægt på, at arbejdsgiver bortviste Dem på grund af
udeblivelse.
Direktoratet er således af
den opfattelse, at det væsentligst er Deres skyld, at De blev afskediget den
8.
juli 2002 til øjeblikkelig fratræden.
De er derfor selvforskyldt
ledig den 8. juli 2002 i henhold til bestemmelsen i § 5 i bekendtgørelsen.
De skal have en karantæne på
5 uger, jf. § 40, stk. 1, i bekendtgørelsen.
Karantænen har virkning fra
den 9. juli, jf. § 42 i bekendtgørelsen.
Direktoratet skal imidlertid
gøre Dem opmærksom på, at direktoratet - hvis bortvisningen senere kendes
ubeføjet - kan genoptage sagen til fornyet behandling. Genoptagelse af en sag
kan også finde sted, hvis der kommer nye oplysninger i sagen".
3.
Klagen til ankenævnet
Ved brev af 29. november
2002 klagede De over direktoratets afgørelse.
De anførte i den forbindelse
følgende:
"Jeg modtog for et par
dage siden afgørelsen fra xxx om, at jeg i jeres øjne er selvforskyldt ledig.
Jeres begrundelse er, at min
tidligere arbejdsgiver løgnagtigt har udtalt, at jeg bortblev fra arbejde en
dag, hun gav mig fri.
Jeg finder det dybt
beklageligt, at man automatisk godtager arbejdsgiverens udtalelse, og
"dømmer" mig skyldig, før andet er bevist.
I Danmark er det normal
retspraksis, at man er uskyldig, indtil andet er bevist, men som
dagpengemodtager er man åbenbart langt dårligere stillet end andre
medborgere.
Derfor fastholder jeg
selvfølgelig min klage over at være beskyldt for selvforskyldt ledighed og
ønsker, at sagen snarest muligt videresendes til ankenævnet."
4.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til
klagen
Ved oversendelsen af sagen
til ankenævnet den 17. december 2002 fandt direktoratet ikke, at der var
fremkommet nye oplysninger, der gav anledning til at ændre direktoratets
afgørelse af 20. november 2002.
5.
Nyt efter klagen
Sekretariatet har den 7.
april 2003 kontaktet xxx, som oplyste, at der i sagen var indgået forlig,
hvilket blev fremsendt pr. fax til sekretariatet.
Forliget er indgået mellem
arbejdsgiver og xxx og indebærer, at arbejdsgiver frafalder den ved brev af
8.
juli 2002 ophævelse af ansættelsesforholdet uden varsel, og i stedet anser
ansættelsesforholdet som opsagt med sædvanlig varsel til fratræden den 31.
august 2002.
6.
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001
§ 63.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed
skyldes,
...
3) at medlemmet afskediges
af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet,
...
Direktoratets bekendtgørelse nr. 826 af 19.
september 2001 om selvforskyldt ledighed
Afskedigelse mv.
§ 5.
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver
afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.
...
Karantæner
§ 40.
Et medlem skal have 5 ugers karantæne, hvis medlemmet er
selvforskyldt ledig efter §§ 3-5 og 8, jf. dog stk. 2 og § 44.
...
Placering af karantæner
§ 42.
En karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår
et arbejde eller et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan
eller et tilbud om omskoling mv., jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen
virkning fra dagen efter ophøret, jf. dog stk. 2-4 og stk. 6.
...
Gentagelsesvirkning og
arbejdskrav
§ 44.
Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet 2 gange inden
for de seneste 12 måneder er blevet selvforskyldt ledig efter §§ 3-11.
Stk. 2.
Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når
medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.
...
Bekendtgørelse nr. 1202 af 18. december 2002 om
ændring af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed
§ 1.
I bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om
selvforskyldt ledighed foretages efter forhandling med Landsarbejdsrådet
følgende ændringer:
20.
§ 39 affattes således:
§ 39.
Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er
selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 44.
...
Direktoratets vejledning nr. 168 af 19. september
2001 om selvforskyldt ledighed
Til § 5:
Det beror på et samlet skøn,
om en afskedigelse væsentligst skyldes et medlems forhold. I skønnet indgår
bl.a. arbejdsgiverens begrundelse for afskedigelsen og medlemmets forklaring
om
hændelsesforløbet.
Der er f.eks. ikke grundlag
for at sige, at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, hvis:
1)
Afskedigelsen skyldes
arbejdsmangel eller rationalisering.
2)
Der i
ansættelsesforholdet sker en væsentlig ændring, der kræver medlemmets accept,
og medlemmet ikke vil acceptere ændringen.
3)
Det ikke klart
fremgår, at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, fordi arbejdsgiveren
ikke vil belyse årsagen til afskedigelsen nærmere.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Selvforskyldt ledig i forbindelse med afskedigelse som tjener Retsinformation · 10. november 2007
- Selvforskyldt ledighed, accept af for kort opsigelsesvarsel. Væsentligst selv skyld i afskedigelsen, dokumentation, bortvisning, tyveri, kassebetjening, DRAM Retsinformation · 16. april 2007
- Gentagelsesvirkning på grund af 2 arbejdsophør Retsinformation · 29. januar 2002
Lignende dokumenter
- Selvforskyldt ledig i forbindelse med afskedigelse som tjener Retsinformation · 10. november 2007
- Selvforskyldt ledighed andet arbejde berettiget forventning Retsinformation · 10. august 2006
- Selvforskyldt ledig. Ferie ikke meddelt AF Retsinformation · 11. november 2002
- Selvforskyldt ledighed. Afbrydelse af handlingsplan. Retsinformation · 30. januar 2003
- Selvforskyldt ledig, adfærd, bortvist, tilregnelse, karantæne Retsinformation · 4. juni 2007
- Selvforskyldt ledighed, svig Retsinformation · 16. januar 2006