Spring til indhold

Retsinformation

Selvforskyldt ledighed

KEN nr 9390 af 25/04/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet25. juli 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Selvforskyldt ledighed

Ankenævnet har behandlet

Deres klage på møde den 24. april 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er ikke selvforskyldt ledig

i forbindelse med Deres afskedigelse ved xxx den 8. juli 2002, og skal

således

ikke pålægges karantæne.

B E G R U N D E L S E

Begrundelsen for afgørelsen

er, at ankenævnet ikke finder det fuldt tilstrækkeligt godtgjort, at De i det

væsentligste selv er skyld i Deres afskedigelse.

Ankenævnet har ved

afgørelsen lagt til følgende til grund, at:

i

De blev ansat som dyrlæge ved xxx den 1.

marts 2002 med en ugentlig arbejdstid på 15 timer.

i

De den 4. juli 2002 ringede til

arbejdsgiver for at sygemelde Dem, fordi De havde været på sygehuset om

natten

med Deres kæreste, som led af neurologiske forstyrrelser og

vejrtrækningsproblemer, og derfor ikke måtte være alene, og fordi De nu

skulle

køre hende til lægen.

i

De den næste arbejdsdag den 8. juli 2002

blev bortvist med øjeblikkelig virkning.

Deres arbejdsgiver har

Læs alt

anført, at De under telefonsamtalen den 4. juli 2002 fastholdt at ville

sygemelde Dem, selvom hun meddelte Dem, at hun ikke ville acceptere dette,

men

at De måtte bruge en fridag.

Deres arbejdsgiver har

endvidere anført, at hun ved samme lejlighed oplyste over for Dem, at såfremt

De alligevel udeblev, måtte De og Deres arbejdsgiver tale nærmere herom.

Deres

arbejds-giver har endelig anført, at hun havde forventet, at De kom på

arbejde

efter lægebesøget.

De har anført, at De under

samtalen med Deres arbejdsgiver accepterede at tage en fridag, og at De

tilbød

at møde på arbejde, når De havde kørt Deres kæreste til lægen, hvilket Deres

arbejdsgiver afslog.

De har endvidere anført, at

De mener, at bortvisningen af Dem var en måde at få en ny og billigere

dyrlæge

ansat på.

Ankenævnet har ved

afgørelsen lagt vægt på, at der foreligger modstridende forklaringer omkring

indholdet af telefonsamtalen den 4. juli 2002, herunder hvad der blev aftalt

m.h.t. sygemelding /fridag.

Ankenævnet har videre lagt

vægt på, at der ikke foreligger dokumentation for, at De forinden

bortvisningen

har modtaget en advarsel, ligesom hverken De eller Deres arbejdsgiver har

oplyst nærmere om, hvorvidt en sådan måtte foreligge.

Ankenævnet har endelig lagt

vægt på, at Deres faglige organisation er gået ind i sagen, og at der den 26.

marts 2003 er indgået forlig i sagen med Deres arbejdsgiver.

Det fremgår bl.a. af

forliget, at sagens parter blev enige om, at De i stedet for at blive

bortvist

den 8. juli 2002 blev opsagt med sædvanligt varsel til fratræden den 31.

august

2002.

Ankenævnet henviser til §

63, stk. 3 i arbejdsløshedsforsikringsloven, til §§ 5, 40, 42 og 44 i

direktoratets bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt

ledighed samt til § 1, nr. 20 i direktoratets bekendtgørelse nr. 1202 af 18.

december 2002 om ændring af selvforskyldt ledighed.

Ankenævnet ændrer således

direktoratets afgørelse af 20. november 2002.

På ankenævnets vegne

xxx

xx

De kan læse om afgørelsens

faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxxx Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet + akter

1.

Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet

fremstillede sagen på denne måde:

"A-kassen har oplyst,

at en ledighedserklæring af 1. september 1999 er Deres seneste

ledighedserklæring.

Det fremgår af kopi af brev

af 8. juli 2002 fra Deres arbejdsgiver til Dem, at arbejdsgiver bekræfter, at

Deres ansættelsesforhold er ophævet uden varsel. Det fremgår videre, at De

pr.

1. marts 2002 blev ansat til en ugentlig arbejdstid på 15 timer pr. uge

fordelt

på 3 dage, og at De en torsdag, hvor De skulle være mødt, ikke mødte. De

oplyste til en kollega, at De meldte Dem syg, fordi Deres kæreste skulle til

egen læge, og at dette nok ville tage hele dagen. De bad i. h. t. Deres

arbejdsgiver ikke om at tale med denne, men meddelte, at arbejdsgiver kunne

ringe, hvis hun ville noget. Da arbejdsgiver ringede Dem op, gentog De

beskeden, og arbejdsgiver oplyste, at hun ikke mente, at De kunne melde Dem

syg, men højst bede om en fridag. Arbejdsgiver har oplyst, at De fastholdt en

ret til at være sygemeldt under omstændighederne, og arbejdsgiver oplyste, at

hun fandt dette uacceptabelt.

Arbejdsgiver oplyste bl.a.

også, at hun anså Deres udeblivelse som misligholdelse. Arbejdsgiver har

oplyst, at "det er her en skærpende omstændighed, at du efter at have

deltaget i planlægningen af arbejdet med henblik på at du kunne holde fri

fredag, afgiver sygemelding samme morgen, som du skulle have arbejdet hele

dagen med den begrundelse..."

I Deres brev af 8. juli 2002

til xxx oplyste De bl.a., at Deres arbejdsgiver gav Dem fri om torsdagen (4.

juli 2002, adir), fordi De måtte køre Deres kæreste, som var akut syg, til

lægen, og at De havde været på hospitalet med Deres kæreste hele natten.

De har refereret samtalen

med arbejdsgiver således: "Torsdag morgen ... ringer jeg ca. kl.

8.30...og

får fat i dyrlæge xxx...Jeg forklarer xxx, at jeg har det skidt efter at have

været på hospitalet om natten med min kæreste, og at vi har fået en akut tid

til... min kæreste hos egen læge om morgenen. Jeg melder mig syg, og xxx vil

give beskeden videre. 5 min. efter ringer (arbejdsgiver), og spørger

fortørnet,

hvad det er, der foregår. Jeg forklarer...(arbejdsgiver) siger: "det er

jeg ikke tilfreds med - jeg har planlagt en masse for i dag. Du kan ikke

sygemelde dig - så må det blive en fridag. Vi må tale videre om det på

mandag". Jeg siger OK til, at det må blive en fridag, selvom jeg har det

skidt..."

De har videre i brevet

forklaret, at Deres arbejdsgiver om mandagen, da De møder igen, er sur, og

straks vil tale om dét, der er sket. Arbejdsgiver mener, at De ikke er særlig

interesseret i klinikken, og arbejdsgiver mener, at hun er i sin ret til at

bortvise

Dem for misligholdelse af kontrakten. De mener, at denne uretmæssige

opsigelse

kan være en måde at få en ny (billigere) dyrlæge ind ad bagvejen på.

I brev af 11. juli 2002,

ligeledes til xxx, har De bl.a. anført, at det er direkte usandt, når Deres

arbejdsgiver i brev af 8. juli 2002 har skrevet, at De fastholdt Deres ret

til

at være sygemeldt. De mener, at arbejdsgiver reelt havde givet Dem fri, og at

De i øvrigt havde sagt, at De evt. kunne komme senere (om torsdagen) hvis det

blev nødvendigt, men at arbejdsgiver ikke ønskede dette.

I brev af 9. august 2002 har

De klaget over afgørelsen om karantæne for selvforskyldt ledighed, idet De

har

anført, at De på ingen måde mener, at De har haft skyld i bortvisningen fra

xxx. I følgebrev til a-kassen har De anført, at De på ingen måde er

afskediget

af en grund, der væsentligst skyldes Dem selv.

De har til a-kassen også

bl.a. oplyst, at sagen om uretmæssig bortvisning eller opsigelse er overtaget

af en underafdeling af xxx.

A-kassen traf den 7. august

2002 afgørelse om, at De skulle have 5 ugers karantæne på grund af

selvforskyldt ledighed. A-kassen henviste til §§ 3 og 5 i bekendtgørelse om

selvforskyldt ledighed, og anførte, at De anses for at være selvforskyldt

ledig, fordi det ikke er (en) gyldig grund af blive bortvist. A-kassen

oplyste,

at hvis De får løn svarende til perioden for Deres opsigelsesvarsel, vil

karantænen bortfalde. A-kassen har imidlertid henvist til § 40 i forbindelse

med pålæggelsen af karantæne.

A-kassen fastholdt ved brev

af 2. oktober 2002 sin afgørelse og sendte sagen til direktoratet".

Sekretariatet er enig i

fremstillingen.

2.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 20.

november 2002 denne afgørelse:

"De er selvforskyldt

ledig den 8. juli 2002.

De skal have en karantæne på

5 uger.

Karantænen har virkning fra

den 9. juli 2002.

Begrundelse

De er selvforskyldt ledig,

hvis De i det væsentligste selv er skyld i afskedigelsen.

Se § 63, stk. 1, nr. 3 i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24.

september 2002 og § 5, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 826 af 19. september

2001

om selvforskyldt ledighed (bekendtgørelsen).

Direktoratet har foretaget

en samlet, konkret vurdering af oplysningerne i sagen. Direktoratet finder,

at

Deres arbejdsgivers forklaring om, at De ikke fik fri den 4. juli 2002, men

fastholdt Deres ret til at sygemelde Dem, ikke kan tilsidesættes.

Direktoratet

har dermed lagt vægt på, at arbejdsgiver bortviste Dem på grund af

udeblivelse.

Direktoratet er således af

den opfattelse, at det væsentligst er Deres skyld, at De blev afskediget den

8.

juli 2002 til øjeblikkelig fratræden.

De er derfor selvforskyldt

ledig den 8. juli 2002 i henhold til bestemmelsen i § 5 i bekendtgørelsen.

De skal have en karantæne på

5 uger, jf. § 40, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Karantænen har virkning fra

den 9. juli, jf. § 42 i bekendtgørelsen.

Direktoratet skal imidlertid

gøre Dem opmærksom på, at direktoratet - hvis bortvisningen senere kendes

ubeføjet - kan genoptage sagen til fornyet behandling. Genoptagelse af en sag

kan også finde sted, hvis der kommer nye oplysninger i sagen".

3.

Klagen til ankenævnet

Ved brev af 29. november

2002 klagede De over direktoratets afgørelse.

De anførte i den forbindelse

følgende:

"Jeg modtog for et par

dage siden afgørelsen fra xxx om, at jeg i jeres øjne er selvforskyldt ledig.

Jeres begrundelse er, at min

tidligere arbejdsgiver løgnagtigt har udtalt, at jeg bortblev fra arbejde en

dag, hun gav mig fri.

Jeg finder det dybt

beklageligt, at man automatisk godtager arbejdsgiverens udtalelse, og

"dømmer" mig skyldig, før andet er bevist.

I Danmark er det normal

retspraksis, at man er uskyldig, indtil andet er bevist, men som

dagpengemodtager er man åbenbart langt dårligere stillet end andre

medborgere.

Derfor fastholder jeg

selvfølgelig min klage over at være beskyldt for selvforskyldt ledighed og

ønsker, at sagen snarest muligt videresendes til ankenævnet."

4.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til

klagen

Ved oversendelsen af sagen

til ankenævnet den 17. december 2002 fandt direktoratet ikke, at der var

fremkommet nye oplysninger, der gav anledning til at ændre direktoratets

afgørelse af 20. november 2002.

5.

Nyt efter klagen

Sekretariatet har den 7.

april 2003 kontaktet xxx, som oplyste, at der i sagen var indgået forlig,

hvilket blev fremsendt pr. fax til sekretariatet.

Forliget er indgået mellem

arbejdsgiver og xxx og indebærer, at arbejdsgiver frafalder den ved brev af

8.

juli 2002 ophævelse af ansættelsesforholdet uden varsel, og i stedet anser

ansættelsesforholdet som opsagt med sædvanlig varsel til fratræden den 31.

august 2002.

6.

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 63.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed

skyldes,

...

3) at medlemmet afskediges

af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet,

...

Direktoratets bekendtgørelse nr. 826 af 19.

september 2001 om selvforskyldt ledighed

Afskedigelse mv.

§ 5.

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver

afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

...

Karantæner

§ 40.

Et medlem skal have 5 ugers karantæne, hvis medlemmet er

selvforskyldt ledig efter §§ 3-5 og 8, jf. dog stk. 2 og § 44.

...

Placering af karantæner

§ 42.

En karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår

et arbejde eller et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan

eller et tilbud om omskoling mv., jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen

virkning fra dagen efter ophøret, jf. dog stk. 2-4 og stk. 6.

...

Gentagelsesvirkning og

arbejdskrav

§ 44.

Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet 2 gange inden

for de seneste 12 måneder er blevet selvforskyldt ledig efter §§ 3-11.

Stk. 2.

Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når

medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.

...

Bekendtgørelse nr. 1202 af 18. december 2002 om

ændring af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

§ 1.

I bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om

selvforskyldt ledighed foretages efter forhandling med Landsarbejdsrådet

følgende ændringer:

20.

§ 39 affattes således:

§ 39.

Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er

selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 44.

...

Direktoratets vejledning nr. 168 af 19. september

2001 om selvforskyldt ledighed

Til § 5:

Det beror på et samlet skøn,

om en afskedigelse væsentligst skyldes et medlems forhold. I skønnet indgår

bl.a. arbejdsgiverens begrundelse for afskedigelsen og medlemmets forklaring

om

hændelsesforløbet.

Der er f.eks. ikke grundlag

for at sige, at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, hvis:

1)

Afskedigelsen skyldes

arbejdsmangel eller rationalisering.

2)

Der i

ansættelsesforholdet sker en væsentlig ændring, der kræver medlemmets accept,

og medlemmet ikke vil acceptere ændringen.

3)

Det ikke klart

fremgår, at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, fordi arbejdsgiveren

ikke vil belyse årsagen til afskedigelsen nærmere.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter