Spring til indhold

Retsinformation

Betingelser for ret til attest E 303 - 4-ugerskravet og mellemperiode

KEN nr 9458 af 12/07/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet10. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betingelser for ret til attest E 303 -

4-ugerskravet og mellemperiode

A F G Ø R E L S E

De har ret til en attest E 303 til brug under arbejdssøgning i xxx

fra afrejsen.

Ankenævnet finder, at der ikke er hjemmel i artikel 69, stk. 1,

litra a, til at stille krav om, at et medlem før sin afrejse udover at

være tilmeldt Arbejdsformidlingen også skal have været

dagpengeberettiget i 4 uger. Ankenævnet finder således, at det er

en skærpelse i forhold til forordningens tekst, når direktoratet

fortolker bestemmelsen således, at det er en betingelse, at medlemmet

også har dagpengeret i 4-ugers perioden.

Forordningen stiller alene krav om, at medlemmet skal have været

tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed

for Arbejdsformidlingen i 4 uger.

Det er imidlertid en forudsætning for, at et medlem kan få

udbetalt dagpenge under opholdet i udlandet, at pågældende

opfylder betingelserne i den danske lovgivning for ret til dagpenge. Det er

en betingelse for at få ret til dagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., at man står til rådighed

for det danske arbejdsmarked, jf. § 62, i lov om

arbejdsløshedsforsikring og direktoratets bekendtgørelse nr.

1353 af 20. december 2000 om rådighed. Kravet skal være opfyldt

før afrejsen som en forudsætning for, at medlemmet kan bevare

sin ret til ydelser under et udlandsophold.

Ankenævnet har samtidig med den foreliggende sag behandlet en klage

fra Dem over, at De er idømt karantæne i forbindelse med et

arbejdsophør den 1. september 2001, og at De er udelukket fra ret til

dagpenge indtil Deres afrejse. Der henvises til ankenævnets

afgørelse i sag nr. 2002-1-0324, hvorved nævnet tiltræder

Læs alt

dels at De skal gennemgå en karantæne på 5 uger i

forbindelse med Deres arbejdsophør, og dels at De ikke stod til

rådighed for arbejdsmarkedet fra den 1. september 2001, til De rejste

til xxx.

Ankenævnet har lagt til grund, at De har været tilmeldt

Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende og har været til

rådighed for Arbejdsformidlingen i mindst 4 uger forud for

afrejsen.

Som det fremgår af ankenævnets afgørelse i sag nr.

2002-1-0324, stod De ikke til rådighed for det danske arbejdsmarked fra

den 1. september 2001, og til De rejste til xxx, og De havde derfor heller

ikke dagpengeret fra den 1. september 2001, til De rejste til xxx. Grunden

hertil var, at De var i en såkaldt mellemperiode mellem

arbejdsophøret og den forestående rejse, som er en hindring for

Deres ret til dagpenge.

Ved afrejsen er denne hindring bortfaldet, og der er således

på dette grundlag ingen hindring for Deres ret til dagpenge.

Ankenævnet finder derfor, at De opfylder betingelserne for ret til en

attest E 303 til arbejdssøgning i xxx fra tidspunktet for Deres

afrejse.

Ankenævnet henviser til art. 69, stk. 1, og art. 69, stk. 1, litra

a, i forordning 1408/71, pkt. 138-139, i direktoratets vejledning nr. 140 af

14. september 1999 om arbejdsløshedsforsikring i relation til

EØS-landene.

Ankenævnet skal bemærke, at nævnet alene har taget

stilling til, om De opfylder betingelserne for ret til en attest E 303 til

arbejdssøgning i xxx, fra De rejste til xxx, men ikke i hvilket

omfang, De er berettiget til dagpenge i attestperioden.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse

af 2. oktober 2001.

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet + sagens akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"De har oplyst, at De har opsagt Deres arbejde til fratræden den 1.

september 2001. De har også oplyst, at De ønsker at rejse til

xxx den 8. oktober 2001.

Arbejdsformidlingen i xxx har oplyst, at De tilmeldte Dem som

arbejdssøgende den 3. september 2001.

Deres a-kasse har pålagt Dem 5 ugers effektiv karantæne som

følge af, at De er selvforskyldt ledig. Samtidig har a-kassen oplyst,

at De ikke har ret til dagpenge fra Deres arbejdsophør den 1.

september 2001 indtil Deres afrejse den 8. oktober 2001."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 2. oktober 2001 denne afgørelse:

"De har ikke ret til en attest E 303.

Begrundelse

Det er som udgangspunkt en betingelse for ret til en attest E 303, at

medlemmet har været tilmeldt og stået til rådighed for

Arbejdsformidlingen i mindst 4 uger inden afrejsen. Det fremgår af

artikel 69, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71.

4-ugers-kravet opgøres som sammenlagt 4 ugers ledighed, hvor

personen har haft ret til dagpenge, jf. punkterne 126-127 i direktoratets

vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om arbejdsløshedsforsikring i

relation til EØS-landene (EØS-vejledningen).

4-ugers-kravet kan ikke opfyldes i perioder, hvor et medlem ikke

står til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi medlemmet har

afslået eller er ophørt med et arbejde på grund af en

forestående aktivitet ("mellemperiode"). Det fremgår af pkt. 135

i EØS-vejledningen. Man vil bl.a. være i mellemperiode, hvis man

opsiger sit arbejde for at rejse til udlandet, jf. § 28, stk. 1, nr. 5, og

stk. 4, i direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000

om rådighed.

Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at De har opsagt Deres

arbejde til fratræden den 1. september 2001, og at Deres begrundelse

herfor er, at De ikke trives ved xxx mere.

Deres a-kasse har truffet afgørelse om, at De ikke har haft en

gyldig grund til at opsige Deres arbejde, og at De er i mellemperiode indtil

afrejsen den 8. oktober 2001.

Den 8. oktober 2001 har De således ikke haft 4 ugers ledighed, hvor

De har haft ret til dagpenge, og De opfylder derfor ikke betingelserne for

ret til en attest E 303, jf. artikel 69, stk. 1, litra a), og punkterne 127

og 135 i EØS-vejledningen.

De relevante regler er vedlagt."

3. Klagen til ankenævnet

De ønskede med brev af 9. oktober at klage over direktoratets

afgørelse. I deres klage anførte De følgende:

"Jeg har modtaget Deres skrivelse af 2. okt. og meddeler herved, at jeg

ikke kan acceptere afgørelsen. For det første har jeg på

opfordring sendt en lang redegørelse til min a-kasse for, hvorfor jeg

ikke trivedes i xxx mere, og hvordan mit forhold til min arbejdsgiver var.

Jeg gav mange eksempler på det dårlige forhold, jeg havde til

xxx, bl.a. har xxx nærmest ikke talt til mig i 2 år, og xxx sagde

ikke farvel ved min fratrædelse. Jeg forstår ikke, hvorfor min

a-kasse ikke har nævnt dette forhold i deres begrundelse til deres

afgørelse i skrivelsen til Dem. Jeg kunne under ingen

omstændigheder arbejde under disse forhold længere, hvilket jeg

meddelte min a-kasse, og dette er den egentlige begrundelse for min

opsigelse. For det andet står der i § 28, stk. 1., at man ikke kan

få dagpenge, hvis man afslår formidlet arbejde etc., men jeg har

jo ikke afslået noget. Derefter citerer De noget af § 28, stk. 4., hvor

opsigelse af arbejde indgår, men tilsyneladende står der mere i

den paragraf, som ikke er med i citatet, så jeg anser dette for

misvisende og ufuldstændigt. I direktoratets vejledning nr. 189 af 20.

december 2000 om rådighed står der, at hvis medlemmets konkrete

fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser klart tyder på, at

medlemmet ikke ønsker eller kan stå til rådighed i den

mellemliggende periode, kan medlemmet ikke få dagpenge. Hertil kan jeg

svare, at jeg i 5 uger har ønsket at stå til rådighed og

har stået til rådighed, og fortsat gør det, da min afrejse

til xxx af forskellige omstændigheder er udsat til tidligst d. 5. nov..

Jeg har samtidig sendt en klage til min a-kasse over deres

afgørelse."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt ved oversendelsen af sagen til ankenævnet den 22.

oktober 2001 ikke grundlag for at ændre sin afgørelse.

5. Nyt efter klagen

Den 10. december 2001 skrev ankenævnets sekretariat til Dem.

Sekretariatet havde ved en gennemgang af Deres klage konstateret, at en stor

del af denne ikke omhandlede spørgsmålet om Deres ret til attest

E 303, som direktoratet havde truffet afgørelse om den 2. oktober

2001. Deres klage omhandlede derimod Deres a-kasses afgørelse om

selvforskyldt ledighed. Sekretariatet meddelte Dem derfor at ankenævnet

kun ville behandle den del af Deres klage som omhandlede direktoratets

afgørelse af 2. oktober 2001 om afslag på attest E 303, da

a-kassens afgørelse ikke var anket og derfor ikke var blevet behandlet

af direktoratet.

*****

De skrev den 17. december 2001 til ankenævnets sekretariat og

meddelte, at De den 9. oktober 2001 havde klaget over a-kassens

afgørelse om, at de blev pålagt 5 uger karantæne for

selvforskyldt ledighed.

*****

Den 18. december 2001 skrev sekretariatet til a-kassen og bad a-kassen om

en udtalelse i sagen - særligt med henblik på Deres oplysninger

om, at De havde klaget over afgørelsen af 28. september 2001.

*****

Den 17. januar 2002 modtog sekretariatet følgende svar fra

a-kassen:

"xxx skal hermed besvare nævnets brev af 18. december 2001.

Det er korrekt, at medlemmet den 9. oktober 2001 har klaget over vores

afgørelse af 28. september 2001.

Den 10. oktober modtog vi medlemmets klage over vores afgørelse. Se

vedlagte kopi. På baggrund af medlemmets tidligere tilkendegivelser,

fortolkede vi klagen som en klage over, at hun ikke kunne få dagpenge i

den mellemliggende periode fra arbejdsophør til udrejsen til xxx.

Inden vi traf vores afgørelse, havde vi korrespondance med medlemmet

for at få klarlagt, om hun skulle have karantæne. Medlemmet

konklusion var, at det var urimeligt, at hun skulle pålægges

karantæne, men at hun kendte reglerne om karantæne og derfor godt

kunne se, at det var udfaldet. Se vedlagte kopi af medlemmets brev af 24.

september 2001.

Medlemmet bekræfter vores fortolkning i sit brev til

ankenævnet den 13. december 200 1, hvor hun anfører: "...Det er

rigtigt, at jeg hele tiden har regnet med at fa en karantæne på 5

uger. Men min a-kasse ville pålægge mig yderligere

karantæne på 4 uger i xxx, og dette ankede jeg til a-kassen. Der

er ganske vist ikke tale om en yderligere karantæne på 4 uger,

men en udelukkelse fra dagpenge i en mellemliggende periode, men efter vores

opfattelse er det dette, som medlemmet har klaget til os over.

Når vi modtog medlemmets klage, havde Arbejdsdirektoratet truffet

afgørelse i sagen. Endvidere oplyste medlemmet i klagen, at hun havde

sendt en klage til direktoratet. Vi valgte derfor ikke at foretage os

yderligere.

I anfører, at medlemmets klage til direktoratet delvis omhandler

vores afgørelse om 5 ugers karantæne for selvforskyldt ledighed.

Da direktoratet skal tage stilling til alle klagepunkter i medlemmets klage,

og direktoratet ikke ses at have taget stilling til dette klagepunkt,

bør ankenævnet efter vores opfattelse anmode direktoratet om at

behandle klagepunktet."

*****

De skrev i brev af 6. februar 2002:

" Nu er det snart et par måneder siden, jeg var i forbindelse med

dig, og dengang havde I ikke fået de nødvendige papirer fra min

a-kasse. Jeg sendte jer, hvad jeg havde, og jeg undrer mig over, om I har

fået dem. De er ganske umulige at have med at gøre, hvilket

også fremgår af vedlagte skrivelse, sendt til dem for over tre

uger siden. Jeg har endnu ikke fået nogen respons. Jeg ved ikke hvad

jeg skal gøre for at få E 301-skemaet fra dem, som jeg anmodede

om i oktober, sendte ansøgningsskema for i november. Det er et

dokument, de SKAL sende til mig, for jeg skal bruge det her på et eller

andet tidspunkt. Jeg er arbejdsløs indtil 25/2, men de har ikke sendt

mig oplysningsskema til udfyldelse i januar, og selvfølgelig heller

ikke for februar. Det er virkelig frustrerende at sidde herovre og vente.

Vores økonomiske situation er ikke blevet bedre, og jeg betaler

stadig en masse penge for opmagasinering af mine ting i Danmark, og har en

stor gæld til min bank, som heldigvis har været yderst

forstående.

Jeg kan give et eksempel på, hvor uduelige, de er i a-kassen, som

dog ikke har noget med denne sag at gøre. For tre år siden var

jeg på orlov i 21/2 måned. Da jeg bad om ansøgningsskema

til orloven, måtte jeg ringe 4 gange til dem for at få det

rigtige. Efter at have talt med forskellige sagsbehandlere, der alle sendte

mig de forkerte skemaer, talte jeg med en receptionist, som sagde; "Nu sender

jeg dig alle de skemaer, vi har, så kan du selv tage det rigtige." Og

endelig kunne jeg sende min ansøgning afsted!

Jeg håber snart at høre fra dig."

*****

Den 13. februar 2002 skrev De:

" Jeg skriver til dig igen, da jeg har modtaget et brev og en E 301-attest

fra a-kassen. Jeg bliver nødt til at anmode om en ny attest, da jeg

startede på min tidligere arbejdsplads xxx og ikke xxx, som de skriver.

Jeg vedlægger brevet fra a-kassen.

Jeg har fået oplyst herovre, at jeg kan få brug for E

301-attesten, f.eks. hvis jeg stadig er her om nogle år og af en eller

anden grund får brug for at søge om førtidspension eller

invalidepension. Hvis man har arbejdet i over 10 år i landet, er det

ikke noget problem, men jeg er altså snart 50, og ingen ved, hvad

fremtiden bringer. I xxx er det normalt, at ansatte inden for det offentlige

f.eks. går på pension som 55-årige.

Jeg arbejder endnu ikke i et andet EØS-land (a-kassen ved ikke

endnu, at jeg har fået job fra 25/2), og jeg ved godt, at jeg til den

tid skal være omfattet af ordningen her i xxx. Jeg har gjort a-kassen

opmærksom på, at man ikke har arbejdsløshedskasser her i

xxx. Man kan altså først blive forsikret, når man

arbejder, og så forsikres man automatisk.

Jeg skal nok melde mig ud af a-kassen skriftligt, selv om de

åbenbart ikke læser de breve de får.

A-kassen vedlægger ganske rigtigt den famøse brochure, som

jeg har fået så mange gange (jeg kan snart åbne en

forretning!) både fra Arbejdsformidlingen i xxx, af a-kassen selv og

Arbejdsdirektoratet, som sendte den efter at have fortalt mig, at den ikke

gjaldt mere. Jeg blev vejledt ud fra den af Arbejdsformidlingen i xxx, ganske

som de skriver i pjecen, at man skal, og det jeg her fik at vide var, at jeg

ville være berettiget til understøttelse efter karantæne

på 4 uger og en E 303-attest efter 5 uger. Jeg tror, jeg kender den

pjece bedre end a-kassen selv, men det siger ikke så meget. Så

back to square one!

Jeg har stadig ikke fået nogen indberetningsblanket fra a-kassen,

hverken fra januar eller februar, og det kommenteres ikke i brevet fra

dem.

Endnu engang har a-kassen bevist, hvor uduelige de er. Jeg fatter

simpelthen ikke, hvad der foregår."

6. Regler

Forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af

de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige

erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for

Fællesskabet

Artikel 69

En helt arbejdsløs arbejdstager eller selvstændig

erhvervsdrivende, der opfylder de i en medlemsstats lovgivning foreskrevne

betingelser for ret til ydelser, og som rejser til en eller flere andre

medlemsstater for at søge beskæftigelse dér, bevarer sin

ret til ydelser under følgende betingelser og inden for

følgende grænser:

han skal før sin afrejse have været tilmeldt som

arbejdssøgende og have stået til rådighed for

arbejdsformidlingen i den kompetente stat i mindst fire uger, efter at han

blev arbejdsløs. Det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den

kompetente institution kan dog give samtykke til, at han rejser inden

udløbet af denne frist.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 140

af 14. september 1999 om arbejdsløshedsforsikring i relation til

EØS-landene

Artikel 69, stk. 1 (opfylder betingelserne for ret til ydelser/bevarer

sin ret til disse ydelser)

Punkt 138:

Det er en betingelse, at et medlem opfylder de almindelige betingelser for

ret til dagpenge på afrejsetidspunktet, for at medlemmet kan bevare sin

ret til ydelser. Kravet om 1 års medlemskab og

beskæftigelseskravet skal dermed være opfyldt på

afrejsetidspunktet. For dimittenders vedkommende skal karensmåneden

være udstået på afrejsetidspunktet.

Punkt 139:

Medlemmet skal endvidere have bopæl og ophold i Danmark umiddelbart

forud for det oplyste afrejsetidspunkt. Det skyldes, at medlemmet skal have

ret til dagpenge i Danmark ved attestens start.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

§ 28. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet afslår

formidlet arbejde, tilbud om omskoling m.v. eller tilbud efter en individuel

handlingsplan eller uddannelsesplan, eller afslår at medvirke til at

udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan,

fordi medlemmet f.eks. skal

overtage andet arbejde,

påbegynde selvstændig erhvervsvirksomhed,

overgå til efterløn,

gå på børnepasningsorlov som ledig efter lov om

børnepasningsorlov,

rejse til udlandet eller

flytte, fordi ægtefællen eller samleveren overtager varigt

arbejde, begynder længerevarende uddannelse eller begynder eller

flytter selvstændig virksomhed uden for det hidtidige hjemsted.

Stk. 2. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet afslår

formidlet arbejde, tilbud om omskoling m.v. eller tilbud efter en individuel

handlingsplan eller uddannelsesplan, eller afslår at medvirke til at

udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan,

fordi medlemmet ønsker at påbegynde uddannelse.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også situationer, der kan

sidestilles med afslag.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også situationer, hvor et medlem

bringer sit arbejde til ophør eller afbryder et tilbud om omskoling

m.v. eller et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan.

Stk. 5. Medlemmet kan igen få dagpenge fra det tidspunkt, hvor det

dokumenteres, at forudsætningen for afslaget eller ophøret er

bortfaldet, jf. dog §§ 14-16 i bekendtgørelse om selvforskyldt

ledighed.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 189

af 20. december 2000 om rådighed

Til § 28:

Bestemmelsen omfatter de situationer, hvor et medlem afslår eller

ophører med et arbejde, et tilbud m.v., og hvor afslaget eller

ophøret skyldes medlemmets konkrete fremtidsplaner eller fremtidige

forpligtelser, som klart tyder på, at medlemmet ikke ønsker

eller kan stå til rådighed i den mellemliggende periode.

Ud over de situationer, der er nævnt i § 28, stk. 1, nr. 1-6, kan

bestemmelsen f.eks. finde anvendelse i tilfælde, hvor et medlem

afslår et formidlet arbejde, fordi medlemmet skal afsone frihedsstraf

eller aftjene værnepligt.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der er egentlig

årsagssammenhæng mellem medlemmets afslag eller ophør og

medlemmets fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser.

Der skal endvidere være tale om en såkaldt mellemperiode

mellem afslaget eller ophøret og påbegyndelsen af aktiviteten.

Særligt om attest E 303

Hvis et medlem afslår eller ophører med et arbejde, et tilbud

om omskoling m.v. eller et tilbud efter en individuel handlingsplan eller

uddannelsesplan med henblik på at rejse til udlandet for at søge

arbejde med en attest E 303 i henhold til art. 69 i EF-forordning 1408/71,

kan medlemmet ikke få dagpenge fra tidspunktet for afslaget eller

ophøret, og indtil medlemmet rejser, jf. § 28, stk. 1.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 63.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed

skyldes,

...

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit

arbejde,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om selvforskyldt

ledighed

§ 4. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet opsiger et arbejde

uden en gyldig grund, jf. § 21.

...

Kapitel 4

Gyldige grunde

§ 21. Gyldige grunde, jf. §§ 4, 5, 7 og 9-13, er:

Helbred

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis der er lægelig

dokumentation for,

at medlemmet på opsigelsestidspunktet på grund af sit helbred

ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller

at arbejdet på opsigelsestidspunktet forventes at medføre,

at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige

problemer, herunder problemer i forbindelse med graviditet.

Ved opsigelse er det en betingelse, at medlemmet har forsøgt at

få andet arbejde på arbejdspladsen.

2) Transport

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis afstanden mellem

bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af

medlemmet på grund af transportvanskeligheder eller på grund af

den tid, der går til transport. Hvis medlemmet opsiger arbejdet, skal

det ske i umiddelbar tilknytning til

en omlægning af offentlige transportmidler,

en ændring af arbejdstidens placering eller

bortfald af kørelejlighed.

Det er en betingelse, at medlemmet før opsigelsen har

forsøgt at få arbejdstiden flyttet.

3) Pasning af familie

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet mangler

pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden,

der kræver pleje, og medlemmet har gjort rimelige forsøg

på at skaffe pasningsmulighed. Ved opsigelse er det en betingelse, at

medlemmet har forsøgt at få anden arbejdstid på

arbejdspladsen.

4) Efterløn

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet

ønsker at overgå til efterløn, og medlemmet rent faktisk

indtræder i efterlønsordningen. Ved afslag er det en betingelse,

at medlemmet anmoder om at overgå til efterløn i umiddelbar

tilknytning til afslaget på arbejdet og med virkning fra anmodningen.

5) Deltidsforsikredes arbejdstid

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmets

arbejdstid er på over 6 timer i døgnet eller arbejdstiden

beregnet i gennemsnit for 1 måned har en varighed på over 30

timer pr. uge. Ved opsigelse er det en betingelse, at den ændrede

arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke

har accepteret arbejdstiden.

6) Tab af supplerende dagpenge

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet mister

retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 1 og 2, i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Et fuldtidsforsikret medlem kan

opsige arbejdet og fratræde inden for 26 uger efter, at retten til

supplerende dagpenge er bortfaldet. Hvis tidspunktet for bortfald af retten

til supplerende dagpenge udskydes af en uforudsigelig eller pludseligt

opstået situation, er det fortsat en gyldig grund til ophøret,

hvis medlemmet stilles, som om retten til supplerende dagpenge er bortfaldet

ved arbejdsophøret.

7) Tab af supplerende dagpenge - frigørelsesattest

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet mister

retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke ønsker at

udstede en frigørelsesattest eller tilbagekalder en

frigørelsesattest. Det gælder ikke, hvis medlemmet har

accepteret at fortsætte arbejdet uden samtidig at få supplerende

dagpenge.

8) Arbejde i udlandet

Et medlem kan afslå arbejdet, hvis arbejdet udføres i

udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Medlemmet

kan opsige arbejdet, hvis arbejdet udføres i udlandet eller i

Grønland, medmindre medlemmet

under ansættelsen har bopæl i Danmark,

er udsendt af den danske stat eller

er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i

Danmark.

9) Produktion af krigsmateriel

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet

nægter at medvirke til udvikling eller produktion af krigsmateriel, jf.

lov om krigsmateriel m.v. Arbejdsløshedskassen skal indhente en

skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den

pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v.

10) Støtte efter lov om social service til pasning af handicappet

barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet får

støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn

eller pasning af nærtstående, der ønsker at dø i

eget hjem, eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til

pasning af alvorligt sygt barn. Ved opsigelse er det en betingelse, at

medlemmet har fået afslag på at få orlov fra arbejdet.

11) Arbejdspladsen

Et medlem kan opsige arbejdet, hvis almindelige arbejdsretlige principper

gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet. Medlemmet

skal have henvendt sig til arbejdsgiveren for at opnå en løsning

på de opståede problemer eventuelt gennem den faglige

organisation.

12) Ægtefælleflytning

Et medlem kan opsige arbejdet senest 2 år efter en flytning, der

skyldes, at ægtefællen eller samleveren

overtager varigt arbejde uden for den hidtidige bopæl,

begynder uddannelse af mindst 18 måneders varighed uden for den

hidtidige bopæl eller

begynder eller flytter selvstændig virksomhed uden for den

hidtidige bopæl.

13) Fratrædelsesordning

Et medlem kan opsige arbejdet, hvis medlemmet i forbindelse med

fratrædelsen og som led i en fratrædelsesordning fra

arbejdsgiveren modtager en godtgørelse, der medfører fradrag i

dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse,

aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse.

Godtgørelsen skal sammenlagt med løn i den periode, medlemmets

eget opsigelsesvarsel løber, mindst svare til løn for den

periode, der svarer til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

14) Fysisk vold

Et medlem kan opsige arbejdet på grund af flytning uden for den

hidtidige bopæl som følge af den samboende

ægtefælles eller samleverens udøvelse af fysisk vold mod

medlemmet. Det er en betingelse, at arbejdsophøret og flytningen sker

i tilknytning til den fysiske volds udøvelse. Medlemmet skal ved

lægeattest eller politianmeldelse kunne dokumentere at have været

udsat for fysisk vold. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at det er en gyldig grund,

uanset medlemmet ikke kan dokumentere fysisk vold, hvis det ved

politianmeldelse kan dokumenteres, at medlemmets flytning og

arbejdsophør i tilknytning hertil skyldes overhængende fare for

medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra den samboende

ægtefælles eller samleverens side.

15) Det formidlede arbejde

Et medlem kan afslå arbejdet, hvis det formidlede arbejde ikke skal

kunne overtages, jf. §§ 5-8 i bekendtgørelse om rådighed.

Lignende dokumenter