Betingelser for ret til attest E 303 - 4-ugerskravet og mellemperiode
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betingelser for ret til attest E 303 -
4-ugerskravet og mellemperiode
A F G Ø R E L S E
De har ret til en attest E 303 til brug under arbejdssøgning i xxx
fra afrejsen.
Ankenævnet finder, at der ikke er hjemmel i artikel 69, stk. 1,
litra a, til at stille krav om, at et medlem før sin afrejse udover at
være tilmeldt Arbejdsformidlingen også skal have været
dagpengeberettiget i 4 uger. Ankenævnet finder således, at det er
en skærpelse i forhold til forordningens tekst, når direktoratet
fortolker bestemmelsen således, at det er en betingelse, at medlemmet
også har dagpengeret i 4-ugers perioden.
Forordningen stiller alene krav om, at medlemmet skal have været
tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed
for Arbejdsformidlingen i 4 uger.
Det er imidlertid en forudsætning for, at et medlem kan få
udbetalt dagpenge under opholdet i udlandet, at pågældende
opfylder betingelserne i den danske lovgivning for ret til dagpenge. Det er
en betingelse for at få ret til dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at man står til rådighed
for det danske arbejdsmarked, jf. § 62, i lov om
arbejdsløshedsforsikring og direktoratets bekendtgørelse nr.
1353 af 20. december 2000 om rådighed. Kravet skal være opfyldt
før afrejsen som en forudsætning for, at medlemmet kan bevare
sin ret til ydelser under et udlandsophold.
Ankenævnet har samtidig med den foreliggende sag behandlet en klage
fra Dem over, at De er idømt karantæne i forbindelse med et
arbejdsophør den 1. september 2001, og at De er udelukket fra ret til
dagpenge indtil Deres afrejse. Der henvises til ankenævnets
afgørelse i sag nr. 2002-1-0324, hvorved nævnet tiltræder
Læs alt
dels at De skal gennemgå en karantæne på 5 uger i
forbindelse med Deres arbejdsophør, og dels at De ikke stod til
rådighed for arbejdsmarkedet fra den 1. september 2001, til De rejste
til xxx.
Ankenævnet har lagt til grund, at De har været tilmeldt
Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende og har været til
rådighed for Arbejdsformidlingen i mindst 4 uger forud for
afrejsen.
Som det fremgår af ankenævnets afgørelse i sag nr.
2002-1-0324, stod De ikke til rådighed for det danske arbejdsmarked fra
den 1. september 2001, og til De rejste til xxx, og De havde derfor heller
ikke dagpengeret fra den 1. september 2001, til De rejste til xxx. Grunden
hertil var, at De var i en såkaldt mellemperiode mellem
arbejdsophøret og den forestående rejse, som er en hindring for
Deres ret til dagpenge.
Ved afrejsen er denne hindring bortfaldet, og der er således
på dette grundlag ingen hindring for Deres ret til dagpenge.
Ankenævnet finder derfor, at De opfylder betingelserne for ret til en
attest E 303 til arbejdssøgning i xxx fra tidspunktet for Deres
afrejse.
Ankenævnet henviser til art. 69, stk. 1, og art. 69, stk. 1, litra
a, i forordning 1408/71, pkt. 138-139, i direktoratets vejledning nr. 140 af
14. september 1999 om arbejdsløshedsforsikring i relation til
EØS-landene.
Ankenævnet skal bemærke, at nævnet alene har taget
stilling til, om De opfylder betingelserne for ret til en attest E 303 til
arbejdssøgning i xxx, fra De rejste til xxx, men ikke i hvilket
omfang, De er berettiget til dagpenge i attestperioden.
Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse
af 2. oktober 2001.
På ankenævnets vegne
xxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
xxx
Arbejdsdirektoratet + sagens akter
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
"De har oplyst, at De har opsagt Deres arbejde til fratræden den 1.
september 2001. De har også oplyst, at De ønsker at rejse til
xxx den 8. oktober 2001.
Arbejdsformidlingen i xxx har oplyst, at De tilmeldte Dem som
arbejdssøgende den 3. september 2001.
Deres a-kasse har pålagt Dem 5 ugers effektiv karantæne som
følge af, at De er selvforskyldt ledig. Samtidig har a-kassen oplyst,
at De ikke har ret til dagpenge fra Deres arbejdsophør den 1.
september 2001 indtil Deres afrejse den 8. oktober 2001."
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 2. oktober 2001 denne afgørelse:
"De har ikke ret til en attest E 303.
Begrundelse
Det er som udgangspunkt en betingelse for ret til en attest E 303, at
medlemmet har været tilmeldt og stået til rådighed for
Arbejdsformidlingen i mindst 4 uger inden afrejsen. Det fremgår af
artikel 69, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71.
4-ugers-kravet opgøres som sammenlagt 4 ugers ledighed, hvor
personen har haft ret til dagpenge, jf. punkterne 126-127 i direktoratets
vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om arbejdsløshedsforsikring i
relation til EØS-landene (EØS-vejledningen).
4-ugers-kravet kan ikke opfyldes i perioder, hvor et medlem ikke
står til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi medlemmet har
afslået eller er ophørt med et arbejde på grund af en
forestående aktivitet ("mellemperiode"). Det fremgår af pkt. 135
i EØS-vejledningen. Man vil bl.a. være i mellemperiode, hvis man
opsiger sit arbejde for at rejse til udlandet, jf. § 28, stk. 1, nr. 5, og
stk. 4, i direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000
om rådighed.
Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at De har opsagt Deres
arbejde til fratræden den 1. september 2001, og at Deres begrundelse
herfor er, at De ikke trives ved xxx mere.
Deres a-kasse har truffet afgørelse om, at De ikke har haft en
gyldig grund til at opsige Deres arbejde, og at De er i mellemperiode indtil
afrejsen den 8. oktober 2001.
Den 8. oktober 2001 har De således ikke haft 4 ugers ledighed, hvor
De har haft ret til dagpenge, og De opfylder derfor ikke betingelserne for
ret til en attest E 303, jf. artikel 69, stk. 1, litra a), og punkterne 127
og 135 i EØS-vejledningen.
De relevante regler er vedlagt."
3. Klagen til ankenævnet
De ønskede med brev af 9. oktober at klage over direktoratets
afgørelse. I deres klage anførte De følgende:
"Jeg har modtaget Deres skrivelse af 2. okt. og meddeler herved, at jeg
ikke kan acceptere afgørelsen. For det første har jeg på
opfordring sendt en lang redegørelse til min a-kasse for, hvorfor jeg
ikke trivedes i xxx mere, og hvordan mit forhold til min arbejdsgiver var.
Jeg gav mange eksempler på det dårlige forhold, jeg havde til
xxx, bl.a. har xxx nærmest ikke talt til mig i 2 år, og xxx sagde
ikke farvel ved min fratrædelse. Jeg forstår ikke, hvorfor min
a-kasse ikke har nævnt dette forhold i deres begrundelse til deres
afgørelse i skrivelsen til Dem. Jeg kunne under ingen
omstændigheder arbejde under disse forhold længere, hvilket jeg
meddelte min a-kasse, og dette er den egentlige begrundelse for min
opsigelse. For det andet står der i § 28, stk. 1., at man ikke kan
få dagpenge, hvis man afslår formidlet arbejde etc., men jeg har
jo ikke afslået noget. Derefter citerer De noget af § 28, stk. 4., hvor
opsigelse af arbejde indgår, men tilsyneladende står der mere i
den paragraf, som ikke er med i citatet, så jeg anser dette for
misvisende og ufuldstændigt. I direktoratets vejledning nr. 189 af 20.
december 2000 om rådighed står der, at hvis medlemmets konkrete
fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser klart tyder på, at
medlemmet ikke ønsker eller kan stå til rådighed i den
mellemliggende periode, kan medlemmet ikke få dagpenge. Hertil kan jeg
svare, at jeg i 5 uger har ønsket at stå til rådighed og
har stået til rådighed, og fortsat gør det, da min afrejse
til xxx af forskellige omstændigheder er udsat til tidligst d. 5. nov..
Jeg har samtidig sendt en klage til min a-kasse over deres
afgørelse."
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet fandt ved oversendelsen af sagen til ankenævnet den 22.
oktober 2001 ikke grundlag for at ændre sin afgørelse.
5. Nyt efter klagen
Den 10. december 2001 skrev ankenævnets sekretariat til Dem.
Sekretariatet havde ved en gennemgang af Deres klage konstateret, at en stor
del af denne ikke omhandlede spørgsmålet om Deres ret til attest
E 303, som direktoratet havde truffet afgørelse om den 2. oktober
2001. Deres klage omhandlede derimod Deres a-kasses afgørelse om
selvforskyldt ledighed. Sekretariatet meddelte Dem derfor at ankenævnet
kun ville behandle den del af Deres klage som omhandlede direktoratets
afgørelse af 2. oktober 2001 om afslag på attest E 303, da
a-kassens afgørelse ikke var anket og derfor ikke var blevet behandlet
af direktoratet.
*****
De skrev den 17. december 2001 til ankenævnets sekretariat og
meddelte, at De den 9. oktober 2001 havde klaget over a-kassens
afgørelse om, at de blev pålagt 5 uger karantæne for
selvforskyldt ledighed.
*****
Den 18. december 2001 skrev sekretariatet til a-kassen og bad a-kassen om
en udtalelse i sagen - særligt med henblik på Deres oplysninger
om, at De havde klaget over afgørelsen af 28. september 2001.
*****
Den 17. januar 2002 modtog sekretariatet følgende svar fra
a-kassen:
"xxx skal hermed besvare nævnets brev af 18. december 2001.
Det er korrekt, at medlemmet den 9. oktober 2001 har klaget over vores
afgørelse af 28. september 2001.
Den 10. oktober modtog vi medlemmets klage over vores afgørelse. Se
vedlagte kopi. På baggrund af medlemmets tidligere tilkendegivelser,
fortolkede vi klagen som en klage over, at hun ikke kunne få dagpenge i
den mellemliggende periode fra arbejdsophør til udrejsen til xxx.
Inden vi traf vores afgørelse, havde vi korrespondance med medlemmet
for at få klarlagt, om hun skulle have karantæne. Medlemmet
konklusion var, at det var urimeligt, at hun skulle pålægges
karantæne, men at hun kendte reglerne om karantæne og derfor godt
kunne se, at det var udfaldet. Se vedlagte kopi af medlemmets brev af 24.
september 2001.
Medlemmet bekræfter vores fortolkning i sit brev til
ankenævnet den 13. december 200 1, hvor hun anfører: "...Det er
rigtigt, at jeg hele tiden har regnet med at fa en karantæne på 5
uger. Men min a-kasse ville pålægge mig yderligere
karantæne på 4 uger i xxx, og dette ankede jeg til a-kassen. Der
er ganske vist ikke tale om en yderligere karantæne på 4 uger,
men en udelukkelse fra dagpenge i en mellemliggende periode, men efter vores
opfattelse er det dette, som medlemmet har klaget til os over.
Når vi modtog medlemmets klage, havde Arbejdsdirektoratet truffet
afgørelse i sagen. Endvidere oplyste medlemmet i klagen, at hun havde
sendt en klage til direktoratet. Vi valgte derfor ikke at foretage os
yderligere.
I anfører, at medlemmets klage til direktoratet delvis omhandler
vores afgørelse om 5 ugers karantæne for selvforskyldt ledighed.
Da direktoratet skal tage stilling til alle klagepunkter i medlemmets klage,
og direktoratet ikke ses at have taget stilling til dette klagepunkt,
bør ankenævnet efter vores opfattelse anmode direktoratet om at
behandle klagepunktet."
*****
De skrev i brev af 6. februar 2002:
" Nu er det snart et par måneder siden, jeg var i forbindelse med
dig, og dengang havde I ikke fået de nødvendige papirer fra min
a-kasse. Jeg sendte jer, hvad jeg havde, og jeg undrer mig over, om I har
fået dem. De er ganske umulige at have med at gøre, hvilket
også fremgår af vedlagte skrivelse, sendt til dem for over tre
uger siden. Jeg har endnu ikke fået nogen respons. Jeg ved ikke hvad
jeg skal gøre for at få E 301-skemaet fra dem, som jeg anmodede
om i oktober, sendte ansøgningsskema for i november. Det er et
dokument, de SKAL sende til mig, for jeg skal bruge det her på et eller
andet tidspunkt. Jeg er arbejdsløs indtil 25/2, men de har ikke sendt
mig oplysningsskema til udfyldelse i januar, og selvfølgelig heller
ikke for februar. Det er virkelig frustrerende at sidde herovre og vente.
Vores økonomiske situation er ikke blevet bedre, og jeg betaler
stadig en masse penge for opmagasinering af mine ting i Danmark, og har en
stor gæld til min bank, som heldigvis har været yderst
forstående.
Jeg kan give et eksempel på, hvor uduelige, de er i a-kassen, som
dog ikke har noget med denne sag at gøre. For tre år siden var
jeg på orlov i 21/2 måned. Da jeg bad om ansøgningsskema
til orloven, måtte jeg ringe 4 gange til dem for at få det
rigtige. Efter at have talt med forskellige sagsbehandlere, der alle sendte
mig de forkerte skemaer, talte jeg med en receptionist, som sagde; "Nu sender
jeg dig alle de skemaer, vi har, så kan du selv tage det rigtige." Og
endelig kunne jeg sende min ansøgning afsted!
Jeg håber snart at høre fra dig."
*****
Den 13. februar 2002 skrev De:
" Jeg skriver til dig igen, da jeg har modtaget et brev og en E 301-attest
fra a-kassen. Jeg bliver nødt til at anmode om en ny attest, da jeg
startede på min tidligere arbejdsplads xxx og ikke xxx, som de skriver.
Jeg vedlægger brevet fra a-kassen.
Jeg har fået oplyst herovre, at jeg kan få brug for E
301-attesten, f.eks. hvis jeg stadig er her om nogle år og af en eller
anden grund får brug for at søge om førtidspension eller
invalidepension. Hvis man har arbejdet i over 10 år i landet, er det
ikke noget problem, men jeg er altså snart 50, og ingen ved, hvad
fremtiden bringer. I xxx er det normalt, at ansatte inden for det offentlige
f.eks. går på pension som 55-årige.
Jeg arbejder endnu ikke i et andet EØS-land (a-kassen ved ikke
endnu, at jeg har fået job fra 25/2), og jeg ved godt, at jeg til den
tid skal være omfattet af ordningen her i xxx. Jeg har gjort a-kassen
opmærksom på, at man ikke har arbejdsløshedskasser her i
xxx. Man kan altså først blive forsikret, når man
arbejder, og så forsikres man automatisk.
Jeg skal nok melde mig ud af a-kassen skriftligt, selv om de
åbenbart ikke læser de breve de får.
A-kassen vedlægger ganske rigtigt den famøse brochure, som
jeg har fået så mange gange (jeg kan snart åbne en
forretning!) både fra Arbejdsformidlingen i xxx, af a-kassen selv og
Arbejdsdirektoratet, som sendte den efter at have fortalt mig, at den ikke
gjaldt mere. Jeg blev vejledt ud fra den af Arbejdsformidlingen i xxx, ganske
som de skriver i pjecen, at man skal, og det jeg her fik at vide var, at jeg
ville være berettiget til understøttelse efter karantæne
på 4 uger og en E 303-attest efter 5 uger. Jeg tror, jeg kender den
pjece bedre end a-kassen selv, men det siger ikke så meget. Så
back to square one!
Jeg har stadig ikke fået nogen indberetningsblanket fra a-kassen,
hverken fra januar eller februar, og det kommenteres ikke i brevet fra
dem.
Endnu engang har a-kassen bevist, hvor uduelige de er. Jeg fatter
simpelthen ikke, hvad der foregår."
6. Regler
Forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af
de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige
erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for
Fællesskabet
Artikel 69
En helt arbejdsløs arbejdstager eller selvstændig
erhvervsdrivende, der opfylder de i en medlemsstats lovgivning foreskrevne
betingelser for ret til ydelser, og som rejser til en eller flere andre
medlemsstater for at søge beskæftigelse dér, bevarer sin
ret til ydelser under følgende betingelser og inden for
følgende grænser:
han skal før sin afrejse have været tilmeldt som
arbejdssøgende og have stået til rådighed for
arbejdsformidlingen i den kompetente stat i mindst fire uger, efter at han
blev arbejdsløs. Det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den
kompetente institution kan dog give samtykke til, at han rejser inden
udløbet af denne frist.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 140
af 14. september 1999 om arbejdsløshedsforsikring i relation til
EØS-landene
Artikel 69, stk. 1 (opfylder betingelserne for ret til ydelser/bevarer
sin ret til disse ydelser)
Punkt 138:
Det er en betingelse, at et medlem opfylder de almindelige betingelser for
ret til dagpenge på afrejsetidspunktet, for at medlemmet kan bevare sin
ret til ydelser. Kravet om 1 års medlemskab og
beskæftigelseskravet skal dermed være opfyldt på
afrejsetidspunktet. For dimittenders vedkommende skal karensmåneden
være udstået på afrejsetidspunktet.
Punkt 139:
Medlemmet skal endvidere have bopæl og ophold i Danmark umiddelbart
forud for det oplyste afrejsetidspunkt. Det skyldes, at medlemmet skal have
ret til dagpenge i Danmark ved attestens start.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed
§ 28. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet afslår
formidlet arbejde, tilbud om omskoling m.v. eller tilbud efter en individuel
handlingsplan eller uddannelsesplan, eller afslår at medvirke til at
udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan,
fordi medlemmet f.eks. skal
overtage andet arbejde,
påbegynde selvstændig erhvervsvirksomhed,
overgå til efterløn,
gå på børnepasningsorlov som ledig efter lov om
børnepasningsorlov,
rejse til udlandet eller
flytte, fordi ægtefællen eller samleveren overtager varigt
arbejde, begynder længerevarende uddannelse eller begynder eller
flytter selvstændig virksomhed uden for det hidtidige hjemsted.
Stk. 2. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet afslår
formidlet arbejde, tilbud om omskoling m.v. eller tilbud efter en individuel
handlingsplan eller uddannelsesplan, eller afslår at medvirke til at
udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan,
fordi medlemmet ønsker at påbegynde uddannelse.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også situationer, der kan
sidestilles med afslag.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også situationer, hvor et medlem
bringer sit arbejde til ophør eller afbryder et tilbud om omskoling
m.v. eller et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan.
Stk. 5. Medlemmet kan igen få dagpenge fra det tidspunkt, hvor det
dokumenteres, at forudsætningen for afslaget eller ophøret er
bortfaldet, jf. dog §§ 14-16 i bekendtgørelse om selvforskyldt
ledighed.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 189
af 20. december 2000 om rådighed
Til § 28:
Bestemmelsen omfatter de situationer, hvor et medlem afslår eller
ophører med et arbejde, et tilbud m.v., og hvor afslaget eller
ophøret skyldes medlemmets konkrete fremtidsplaner eller fremtidige
forpligtelser, som klart tyder på, at medlemmet ikke ønsker
eller kan stå til rådighed i den mellemliggende periode.
Ud over de situationer, der er nævnt i § 28, stk. 1, nr. 1-6, kan
bestemmelsen f.eks. finde anvendelse i tilfælde, hvor et medlem
afslår et formidlet arbejde, fordi medlemmet skal afsone frihedsstraf
eller aftjene værnepligt.
Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der er egentlig
årsagssammenhæng mellem medlemmets afslag eller ophør og
medlemmets fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser.
Der skal endvidere være tale om en såkaldt mellemperiode
mellem afslaget eller ophøret og påbegyndelsen af aktiviteten.
Særligt om attest E 303
Hvis et medlem afslår eller ophører med et arbejde, et tilbud
om omskoling m.v. eller et tilbud efter en individuel handlingsplan eller
uddannelsesplan med henblik på at rejse til udlandet for at søge
arbejde med en attest E 303 i henhold til art. 69 i EF-forordning 1408/71,
kan medlemmet ikke få dagpenge fra tidspunktet for afslaget eller
ophøret, og indtil medlemmet rejser, jf. § 28, stk. 1.
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001
§ 63.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed
skyldes,
...
2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit
arbejde,
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om selvforskyldt
ledighed
§ 4. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet opsiger et arbejde
uden en gyldig grund, jf. § 21.
...
Kapitel 4
Gyldige grunde
§ 21. Gyldige grunde, jf. §§ 4, 5, 7 og 9-13, er:
Helbred
Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis der er lægelig
dokumentation for,
at medlemmet på opsigelsestidspunktet på grund af sit helbred
ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller
at arbejdet på opsigelsestidspunktet forventes at medføre,
at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige
problemer, herunder problemer i forbindelse med graviditet.
Ved opsigelse er det en betingelse, at medlemmet har forsøgt at
få andet arbejde på arbejdspladsen.
2) Transport
Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis afstanden mellem
bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af
medlemmet på grund af transportvanskeligheder eller på grund af
den tid, der går til transport. Hvis medlemmet opsiger arbejdet, skal
det ske i umiddelbar tilknytning til
en omlægning af offentlige transportmidler,
en ændring af arbejdstidens placering eller
bortfald af kørelejlighed.
Det er en betingelse, at medlemmet før opsigelsen har
forsøgt at få arbejdstiden flyttet.
3) Pasning af familie
Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet mangler
pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden,
der kræver pleje, og medlemmet har gjort rimelige forsøg
på at skaffe pasningsmulighed. Ved opsigelse er det en betingelse, at
medlemmet har forsøgt at få anden arbejdstid på
arbejdspladsen.
4) Efterløn
Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet
ønsker at overgå til efterløn, og medlemmet rent faktisk
indtræder i efterlønsordningen. Ved afslag er det en betingelse,
at medlemmet anmoder om at overgå til efterløn i umiddelbar
tilknytning til afslaget på arbejdet og med virkning fra anmodningen.
5) Deltidsforsikredes arbejdstid
Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmets
arbejdstid er på over 6 timer i døgnet eller arbejdstiden
beregnet i gennemsnit for 1 måned har en varighed på over 30
timer pr. uge. Ved opsigelse er det en betingelse, at den ændrede
arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke
har accepteret arbejdstiden.
6) Tab af supplerende dagpenge
Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet mister
retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 1 og 2, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Et fuldtidsforsikret medlem kan
opsige arbejdet og fratræde inden for 26 uger efter, at retten til
supplerende dagpenge er bortfaldet. Hvis tidspunktet for bortfald af retten
til supplerende dagpenge udskydes af en uforudsigelig eller pludseligt
opstået situation, er det fortsat en gyldig grund til ophøret,
hvis medlemmet stilles, som om retten til supplerende dagpenge er bortfaldet
ved arbejdsophøret.
7) Tab af supplerende dagpenge - frigørelsesattest
Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet mister
retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke ønsker at
udstede en frigørelsesattest eller tilbagekalder en
frigørelsesattest. Det gælder ikke, hvis medlemmet har
accepteret at fortsætte arbejdet uden samtidig at få supplerende
dagpenge.
8) Arbejde i udlandet
Et medlem kan afslå arbejdet, hvis arbejdet udføres i
udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Medlemmet
kan opsige arbejdet, hvis arbejdet udføres i udlandet eller i
Grønland, medmindre medlemmet
under ansættelsen har bopæl i Danmark,
er udsendt af den danske stat eller
er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i
Danmark.
9) Produktion af krigsmateriel
Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet
nægter at medvirke til udvikling eller produktion af krigsmateriel, jf.
lov om krigsmateriel m.v. Arbejdsløshedskassen skal indhente en
skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den
pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v.
10) Støtte efter lov om social service til pasning af handicappet
barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn
Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet får
støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn
eller pasning af nærtstående, der ønsker at dø i
eget hjem, eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til
pasning af alvorligt sygt barn. Ved opsigelse er det en betingelse, at
medlemmet har fået afslag på at få orlov fra arbejdet.
11) Arbejdspladsen
Et medlem kan opsige arbejdet, hvis almindelige arbejdsretlige principper
gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet. Medlemmet
skal have henvendt sig til arbejdsgiveren for at opnå en løsning
på de opståede problemer eventuelt gennem den faglige
organisation.
12) Ægtefælleflytning
Et medlem kan opsige arbejdet senest 2 år efter en flytning, der
skyldes, at ægtefællen eller samleveren
overtager varigt arbejde uden for den hidtidige bopæl,
begynder uddannelse af mindst 18 måneders varighed uden for den
hidtidige bopæl eller
begynder eller flytter selvstændig virksomhed uden for den
hidtidige bopæl.
13) Fratrædelsesordning
Et medlem kan opsige arbejdet, hvis medlemmet i forbindelse med
fratrædelsen og som led i en fratrædelsesordning fra
arbejdsgiveren modtager en godtgørelse, der medfører fradrag i
dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse,
aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse.
Godtgørelsen skal sammenlagt med løn i den periode, medlemmets
eget opsigelsesvarsel løber, mindst svare til løn for den
periode, der svarer til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.
14) Fysisk vold
Et medlem kan opsige arbejdet på grund af flytning uden for den
hidtidige bopæl som følge af den samboende
ægtefælles eller samleverens udøvelse af fysisk vold mod
medlemmet. Det er en betingelse, at arbejdsophøret og flytningen sker
i tilknytning til den fysiske volds udøvelse. Medlemmet skal ved
lægeattest eller politianmeldelse kunne dokumentere at have været
udsat for fysisk vold. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at det er en gyldig grund,
uanset medlemmet ikke kan dokumentere fysisk vold, hvis det ved
politianmeldelse kan dokumenteres, at medlemmets flytning og
arbejdsophør i tilknytning hertil skyldes overhængende fare for
medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra den samboende
ægtefælles eller samleverens side.
15) Det formidlede arbejde
Et medlem kan afslå arbejdet, hvis det formidlede arbejde ikke skal
kunne overtages, jf. §§ 5-8 i bekendtgørelse om rådighed.
Lignende dokumenter
- Betingelser for ret til attest E 303 - 4-ugerskravet og karensperiode Retsinformation · 10. oktober 2002
- EØS Retsinformation · 25. juli 2003
- EØS. Attest E 303. Genoptagelse. Fortolkning af 4-ugers-kravet i artikel 69, stk. 1, litra a. 1, litra a. Medlemmet M var berettiget til en attest E 303, selvom hun havde arbejdet 49 timer i 4-ugers-perioden forud for afrejsen til Frankrig. Dispensation i medfør af forordningens artikel 69, stk. 2, sidste led, for for sen hjemkomst til Danmark efter udløb af attest E 303 Retsinformation · 1. februar 2006
- EØS. Medlemmet, der var fulgt med sin kone til Schweiz, havde ansøgt om en attest E 303 efter sin udrejse fra Danmark, men fik dispensation fra kravet om, at ansøgningen skulle have været indgivet inden udrejsen fra Danmark, idet a-kassen havde vejledt medlemmet forkert. Endvidere gaves dispensation for, at medlemmet i attest-perioden ikke var tilmeldt den offentlige arbejdsformidling i Schweiz Retsinformation · 16. januar 2006
- EØS. Medlemmet havde ikke ret til at modtage danske dagpenge i henhold til sin attest E 303 under arbejdssøgning i Irland, idet han under sit ophold i Irland ikke havde nogen fast bopæl Retsinformation · 31. januar 2006
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Geelhoed fremsat den 25. oktober 2001. - Arbetsmarknadsstyrelsen mod Petra Rydergård. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Regeringsrätten - Sverige. - Social sikring - ydelser ved arbejdsløshed - betingelser for bevarelse af retten til ydelser for en arbejdsløs, der rejser til en anden medlemsstat. - Sag C-215/00 EU-domme · 25. oktober 2001