Tendenser i afgørelser om social pension - af Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4, december 2006)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Tendenser i afgørelser om
social pension - af Kirsten Borum
(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4, december 2006)
I det følgende refereres nogle afgørelser, som Ankestyrelsen har
modtaget inden for de sociale pensionsloves områder.
Lov om social pension
Anvendelse af pensionsreglerne, når dagpenge er forlænget, fordi
der er påbegyndt pensionssag - pensionslovens §§ 17-20 sammenholdt med
dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 5
Sag nr. 1
I marts 2006 forlængede kommunen dagpengene til en borger med
hjemmel i dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 5, om forlængelse af
dagpenge,
når der er påbegyndt pensionssag.
Fra august til december 2005 gennemgik hun en arbejdsprøvning,
der viste, at arbejdsevnen var meget begrænset. Medicinsk behandling sammen
med
afspændingspædagogiske og psykologisk behandling ville måske have en effekt.
Den 23. marts 2006 traf kommunen afgørelse om standsning af
dagpenge, idet der ikke var mulighed for yderligere forlængelse.
I klagen til nævnet anførte hun, at kommunen for længe siden
burde have afklaret, om hun skulle i fleks-job eller have førtidspension.
Nævnet hjemviste sagen til kommunen til fornyet vurdering og
afgørelse. Kommunen skulle genoptage udbetalingen af sygedagpenge fra den 1.
april 2006.
Begrundelsen var, at kommunens havde forlænget
dagpengeudbetalingen efter § 22, stk. 1, nr. 5, uden at der
efterfølgende
var truffet en begrundet afgørelse om retten til førtidspension.
Borgeren havde derfor ret til sygedagpenge, indtil der var
Læs alt
truffet afgørelse om pension, forudsat at betingelserne for udbetaling i
øvrigt
var opfyldt, herunder kravet om fortsat uarbejdsdygtighed.
Nævnet lagde vægt på, at kommunen ikke havde truffet en
afgørelse om retten til førtidspension og heller ikke havde tilbudt hende et
møde efter pensionslovens § 20, stk. 3.
Nævnet havde noteret sig, at der var tale om et betydeligt
fravær (omkring 50 %) under arbejdsprøvningen uden at dette havde bevirket,
at
kommunen havde taget stilling til, om der var behov for andre tiltag for at
kunne opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
Nævnet bemærkede, at ressourceprofilen ikke opfyldte kriterierne
i arbejdsevnebekendtgørelsens ”§§ 5, 7 og 8. Herunder havde
kommunen
forsømt at sammenholde hendes ressourcer og udviklingsmuligheder med konkrete
jobfunktioner, som hun kunne varetage på arbejdsmarkedet.
Endvidere bemærkede Nævnet, at det var afgørende for, om
udbetalingen af sygedagpenge kunne forlænges efter dagpengelovens § 22,
stk. 1, nr. 1, at det på sigt var overvejende sandsynligt, at revalidering
ville blive iværksat, og at revalideringen skete med sigte på tilbagevenden
til
arbejdsmarkedet på normale vilkår. Det var således ikke afgørende, om
revalidering kunne forventes iværksat inden for kortere tid, jf. princippet i
Ankestyrelsens afgørelse SM D-14-00.
Ankestyrelsens bemærkninger
Sagen viser, at kommunen anvendte muligheden for at forlænge
udbetalingen af dagpenge, når der var påbegyndt pensionssag, men at kommunen
havde forsømt at inddrage pensionslovens regler ved den fortsatte behandling.
Ankestyrelsen er enig i, at når dagpenge forlænges, fordi der er
påbegyndt pensionssag, medfører det, at kommunen skal anvende pensionslovens
regler om vurdering af arbejdsevnen, udarbejdelse af ressourceprofil, tilbud
om
møde, begrundelse for afgørelsen m.v.
Beregning - fratrædelsesgodtgørelse, der anvendes til
ratepension – pensionslovens § 39, stk. 2 om omregning
Sag nr. 2
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en
fratrædelsesgodtgørelse, der blev indbetalt på en ratepension i juni 2005,
skulle medtages i beregningen af førtidspension fra 1. juli 2005.
Kommunen havde medtaget fratrædelsesgodtgørelsen ved
beregningen.
Nævnet fandt, at fratrædelsesgodtgørelsen ikke skulle medtages i
beregningen af førtidspension, selv om den indgik i den personlige indkomst.
Nævnet lagde vægt på, at førtidspension var en
forsørgelsesydelse baseret på så aktuelle forhold som muligt, og at han ikke
havde haft rådighed over fratrædelsesgodtgørelsen i forbindelse med
udbetalingen, da den blev indbetalt direkte på ratepensionen.
Nævnet lagde ved afgørelsen til grund, at han ved indbetalingen
af fratrædelsesgodtgørelsen på ratepensionen fik et fradrag i den personlige
indkomst. Herved blev forsørgelsesgrundlaget nedsat. Denne nedsættelse skulle
han efter nævnets opfattelse ikke selv »betale« for på nuværende tidspunkt
ved
at fratrædelsesgodtgørelsen påvirkede pensionsberegningen. Nævnet fandt
derimod, at udbetalingen af ratepensionen (som udbetales løbende) til sin tid
skulle påvirke pensionsberegningen. Herved blev tilgodeset
samtidighedsprincippet om, at nedsættelsen af pensionsudbetalingen skal ske
samtidig med, at borgeren havde indkomst til rådighed, der var årsag til
nedsættelsen.
Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen er enig med kommunen og nævnet i, at
fratrædelsesgodtgørelsen indgår i den personlige indkomst. Vi vil snarest
offentliggøre en ny afgørelse, hvorefter fratrædelsesgodtgørelse anses for
indtægt ved personligt arbejde og således også skal medtages ved beregning af
folkepension.
Ankestyrelsen er også enig med nævnet i, at der ved
fastlæggelsen af den forventede indtægt skal tages hensyn til fradrag i den
forventede personlige indkomst. Ankestyrelsen har ikke taget udtrykkeligt
stilling til om, hvorvidt fratrædelsesgodtgørelsen ikke skal medtages, hvis
den
anvendes til ratepension. Der kan dog i denne forbindelse henvises til SM
P-27-05, hvor kommunen ved beregningen af pension havde medregnet de
genvundne
afskrivninger og ikke tog hensyn til udgifter, som pensionisten havde haft.
Ankestyrelsen
fandt, at beregningen af pension skulle foretages på grundlag af den
personlige
indkomst, hvor de genskrevne afskrivninger indgik og efter fradrag for
underskud i forbindelse med afhændelse af virksomhed.
Ret til en ekstra måneds folkepension - pensionslovens
§ 33 sammenholdt med ændringslov af 16. december 1998 § 3, stk. 7
Sag nr. 3
Kommunen gav en borger afslag på at udbetale en ekstra måneds
folkepension. Begrundelsen var, at han ved overgangen til folkepension den 1.
januar 2005 stadig var i arbejde og derved fik udbetalt løn indtil den 1.
marts
2005.
Nævnet pålagde kommunen at udbetale en ekstra måneds pension i
henhold til bestemmelsen i § 3, stk. 7 i lov nr. 914 af 16. december
1998.
Ifølge denne regel skulle der udbetales en ekstra måneds pension til de
personer, som opnåede ret til social pension efter lovens ikrafttræden, og
som
forud havde modtaget forudbetalt løn.
Nævnet lagde vægt på,
at han inden den 3.
december 2004 fyldte 67 år,
at han pr. 1. januar
2005 var berettiget til folkepension,
at han forud herfor
havde modtaget forudbetalt løn.
Han opfyldte således lovbestemmelsens objektive kriterier for,
hvornår der kunne udbetales én ekstra måneds pension for den første måned,
for
hvilken der udbetaltes pension.
Nævnet fandt således ikke, at det kunne udledes af reglen i
§ 3, stk. 7, at den ekstra måneds pension kun tilkom personer, der
samtidig med overgang til folkepension havde opgivet indtægtsgivende arbejde.
Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen har ikke behandlet spørgsmålet og har derfor ikke
bemærkninger til nævnets afgørelse.
Supplerende engangsydelse (ældrecheck) –
pensionslovens 72 d, stk. 2
Sag nr. 4
Kommunen gav afslag på supplerende engangsydelse til
folkepension.
Kommunens begrundelse var, at det var en forudsætning for
udbetaling af engangsydelsen, at den likvide formue pr. 31. december ikke
oversteg formuegrænsen.
Pensionisten gjorde gældende, at der i beløbet på
kontoudskriften indgik pension for næste måned. Når pensionen blev trukket
fra
den anførte formue, var formuen under formuegrænsen.
Kommunen bemærkede, at der ikke i lovgivningen skelnes mellem de
enkelte dele i en likvid formue.
Nævnet var enig i kommunens afslag på at udbetale supplerende
engangsydelse til folkepension, jf. § 72 d, stk. 2.
Nævnet henviste blandt andet til, at der tages hensyn til de
senest indberettede oplysninger til skattemyndighederne.
Da der ifølge forarbejderne henses til reglerne om
helbredstillæg, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel
ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.
At der skal henses til reglerne om helbredstillæg indebærer
også, at det skal påses, om der er indtrådt væsentlige ændringer, som vil
have
betydning for udbetalingen af helbredstillægget. Det vil sige, at det skal
påses, om pensionisten har formue af en sådan størrelsen, at den overstiger
formuegrænsen for udbetaling af engangsydelsen.
Under hensyn til, at det er formueforholdene, som de er
indberettet til skattemyndighederne ved vurderingen af berettigelsen til
engangsydelsen, var nævnet af den opfattelse, at der ikke var hjemmel til at
bortse fra pension, som er indestående per 1. januar.
Ankestyrelsens bemærkninger
Nævnets afgørelse er ikke i overensstemmelse med SM- P-4-00.
I denne afgørelse fastslog Ankestyrelsen, at pension eller anden
indtægt, der var udbetalt til dækning af leveomkostninger på
ansøgningstidspunktet ikke indgik i formuen, men var indtægt.
Afgørelsen vedrørte opgørelse af formuen til brug for den
økonomiske vurdering ved ansøgning om personligt tillæg, men der ses ikke
grund
til, at afgørelsen ikke også kan anvendes på afgørelse om engangsydelse.
Vi henleder derfor kommunernes opmærksomhed på, at den løbende
pension ikke skal indgå i formueopgørelsen til brug for beregning af
engangsydelse.
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.
Påbegyndelse af sag om højeste pension inden det 60.
år - § 17, stk. 1, 2. punktum og § 24, stk. 2 i
førtidspensionsloven
sammenholdt med § 22, stk. 1, nr. 5 i dagpengeloven
Sag nr. 5
9. februar 2005 søgte borgeren for forhøjelse af mellemste
førtidspension, der var tilkendt i 1999 på grund af symptomer på kronisk
overbelastning og mangeårig lungelidelse. Hun havde fået konstateret
knogleskørhed, led af migræne og undersøgtes på grund af lungeproblemer.
13. februar indhentede kommunen generel lægeattest samt
statusattest fra lungelæge
25. februar fyldte hun 60 år.
6. marts afslog kommunen pension, da der ikke var truffet
afgørelse om forhøjelse af førtidspension inden det fyldte 60. år og
aldersbetingelsen i førtidspensionslovens § 14, stk. i ikke var opfyldt.
Desuden fandt kommunen, at hendes helbredstilstand ikke var åbenlyst
ubetydelig
og ikke kunne forbedres, hvorfor kriteriet i § 24, stk. 2, 2. pkt. ikke
var opfyldt.
Der var heller ikke grundlag for kommunen til at rejse sag af
egen drift, idet der siden pensionstilkendelse kun har været kontakt til
kommunen få gange flere år tidligere.
Ved klagen til Nævnet oplyste ansøgeren, at der ud over de
sygdomsforhold, som forelå ved tilkendelsen af mellemste førtidspension er
påbegyndt forløb hos lungelæge i 2003, at dette forløb ikke var afsluttet, og
at der i 2005 blev påvist svær knogleskørhed, som behandles medicinsk, og at
hun siden 2003 har haft restless legs.
Nævnet pålagde kommunen at påbegynde sag om forhøjelse af
førtidspension.
Nævnet understregede, at det ikke hermed havde taget stilling
til, om der var grundlag for at tilkende højeste førtidspension.
Begrundelsen for afgørelsen var, at kommunen havde en særlig
pligt til at påse, at sagen så vidt mulig påbegyndes inden det fyldte 60. år
Der henvistes til, at visse sager kræver, at afgørelsen træffes
meget hurtigt, og at der i sådanne sager gælder et krav om, at undersøgelsen
fremskyndes mest muligt, jf. Hans Gammeltoft-Hansens Forvaltningsret 2.
udgave
side 455.
Nævnet fandt, at dette princip fandt anvendelse i forhold til
afgørelsen om at påbegynde sag om forhøjelse af førtidspension kort forinden
ansøger fylder 60 år, da ansøger ellers vil fortabe muligheden for at få en
afgørelse i forhold til det ansøgte.
Nævnet har efter en konkret vurdering af sagen fundet, at
kommunen havde haft mulighed for at indhente et tilstrækkeligt grundlag for
at
kunne træffe afgørelse om der var grundlag for at påbegynde sag om forhøjelse
af førtidspension forinden hun fyldte 60 år.
Nævnet lagde vært på, at kommunen ved anmodningen om lægelige
oplysninger kunne have gjort opmærksom på attestens hastende karakter.
Endvidere var der lagt vægt på, at hun ved henvendelsen oplyste
om konkrete forværringer af helbredstilstanden, samt at kommunen ikke var
afskåret fra at træffe afgørelse om påbegyndelse af sag om forhøjelse af
førtidspension på dette grundlag.
Det retlige grundlag var § 14, stk. 1 og § 24, stk. 2
i førtidspensionsloven
Nævnet tog endvidere udgangspunkt i det princip som følger af
Ankestyrelsens afgørelse meddelt i SM P-26-02.
Ankestyrelsens bemærkninger
Det fremgår af SM P-26-02, at kommunen må antages at have en
særlig pligt til at påse, at sagen så vidt muligt påbegyndes inden det fyldte
60. år, hvis det har betydning. I det konkrete tilfælde havde sagen om
økonomisk hjælp været under behandling i en længere periode, og Ankestyrelsen
fandt, at kommunen burde have påbegyndt sag og mellemste pension, så snart
udtalelse fra revalideringscenter forelå, inden hun 10 dage efter fyldte 60
år.
I den sag, som nævnet har indsendt, har borgeren henvendt sig
kun 14 dage før sit 60. år. I nogle tilfælde vil der være mulighed for inden
for ganske kort tid at belyse, om betingelsen for at påbegynde pensionssag er
opfyldt, mens det i andre tilfælde vil være for kort tid. Det må afhænge af
en
konkret vurdering af samtlige oplysninger i sagen, herunder om der er tale om
en ny sag, eller om der er tale om forhøjelse af en tilkendt pension.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter pensionsloven - af souschef Kirsten Borum Retsinformation · 27. januar 2003
- Ankestyrelsens principafgørelse P-10-04 om social pension - klageinstans - kompetence - tilkendelse af pension Retsinformation · 11. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse P-16-94 om pension - meddelelse - kommune - bopæl i udlandet Retsinformation · 12. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse P-1-90 om kompetence - pension - ansøgningsdato - klageinstans - tilkendelsestidspunkt Retsinformation · 12. juli 2013
- Ankestyrelsens oversigt over praksis efter førtidspensionsreformen af souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, september 2005) Retsinformation · 18. oktober 2005
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser om social pension - af souschef Kirsten Borum Retsinformation · 29. januar 2002
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelse - tendenser i afgørelser om social pension - af souschef Kirsten Borum Retsinformation · 29. april 2004
- Prøvelse af Beskæftigelsesankenævnets afgørelse om afslag på sygedagpenge og førtidspension til sagsøgeren Domsdatabasen · 14. november 2014
- Sag om berettigelse til visitation til fleksjob efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats og om forholdet mellem førtidspensions- og fleksjobsystemerne Domsdatabasen · 9. september 2009
- Nyt fra Ankestyrelsen - oversigt over Ankestyrelsens afgørelser om pension efter førtidspensionsreform - af souschef Kirsten Borum Retsinformation · 6. september 2004
- Tendenser i afgørelser om social pension af Souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4 af oktober 2003) Retsinformation · 18. november 2003
- Ankestyrelsens oversigt over praksis efter førtidspensionsreformen af souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, september 2005) Retsinformation · 18. oktober 2005