Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra Ankestyrelse - tendenser i afgørelser om social pension - af souschef Kirsten Borum

KEN nr 9203 af 30/04/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet29. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nyt

fra Ankestyrelse - tendenser i afgørelser om social pension - af souschef

Kirsten Borum

I det følgende er oplyst om afgørelser efter pensionsloven, som

vi har modtaget efter oktober 2003.

§ 2, stk. 2, nr. 1 – Fravigelse af kravet om

dansk indfødsret

Klager havde ansøgt om pension den 15. april 2003. Han var

indrejst i Danmark den 14. april 2003.

Kommunen gav afslag på pension med den begrundelse, at kravet om

10 års bopæl i § 2, stk. 2, nr. 1 ikke var opfyldt.

Pensionsansøgeren var indrejst i Danmark den 14. april 1993 og

fik midlertidig opholdstilladelse, men derefter afslag på opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7. Den 6. maj 1996 fik han midlertidig

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, og den 15.

maj 1996 var han indregistreret som indrejst i Det Centrale Person Register.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse om afslag. på

førtidspension, da han ikke opfyldte pensionslovens krav om dansk indfødsret

og

heller ikke var omfattet af nogen af undtagelserne fra dette krav. Ansøger

havde hverken haft fast bopæl her i landet i mindst 10 år eller fået

opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens §§ 7 eller 8.

Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren først i maj 1996 blev meddelt

opholdstilladelse efter udlændingeloven og samtidig blev tilmeldt

folkeregistret, og at ansøgeren først herved opnåede en sådan tilknytning til

Danmark, at han havde bopæl her.

Opholdstilladelsen her i landet under behandling af sagen om

opholdstilladelse efter udlændingeloven medregnedes ikke som bopælstid efter

pensionslovens § 2, stk. 2, nr. 1.

Nævnet har herved taget udgangspunkt i det princip, der følger

Læs alt

af Den Sociale Ankestyrelses afgørelse SM P-5-99.

Ankestyrelsens kommentar

I afgørelsen, der er offentliggjort i SM P-99 fandt

Ankestyrelsen, at ansøger ikke opfyldte kravet om fast bopæl i Danmark i

mindst

10 år ved indgivelsen af ansøgning om pension.

Begrundelsen var, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der

kunne begrunde en fravigelse fra princippet om, at der som udgangspunkt først

opnås fast bopæl ved meddelelse af opholdstilladelse og samtidig tilmelding

til

folkeregistret.

Ankestyrelsen kan ikke udtale sig om det sociale nævns

afgørelse, som vi ikke har behandlet.

Pensionslovens § 14 a - Helbredstillæg

Vi har modtaget 2 afgørelser om helbredstillæg.

I det ene tilfælde tilbagesendte nævnet sagen til kommunen til

ny behandling og afgørelse.

Kommunen havde lagt vægt på, at protesereparationen var

foretaget inden kommunen havde modtaget ansøgningen om helbredstillæg.

Ansøgeren oplyste i klagen, at hun viste sin knækkede protese

til den person, som udleverede ansøgningsskemaet til hende.

Nævnet fandt, at ansøgningstidspunktet var den første

henvendelse til kommunen om hjælp.

Nævnet var enig med kommunen i, at der inden for socialretten

gælder et almindeligt princip om, at der skal søges om hjælp inden påtagelse

af

den påtænkte udgift. Princippet gælder dog ikke undtagelsesfrit. Hvis den

konkrete situation nødvendiggør påtagelse af udgiften forud for indgivelse af

ansøgning, kan kommunen fravige det almindelige princip. Kommunen kan blandt

andet lægge vægt på, hvorvidt situationen vurderes som akut og på længden af

tidsrummet fra påtagelsen af udgiften til ansøgning om økonomisk støtte

indgives til kommunen.

Nævnet bad kommunen om at tage stilling til oplysningen omkring

udlevering af ansøgningsskemaet. Hvis kommunen fortsat mener, at den første

henvendelse skete efter reparationens udførelse, måtte kommunen foretage en

konkret individuel vurdering af, hvorvidt der i sagen var grundlag for at

fravige

det almindelige princip.

I det andet tilfælde fandt nævnet, at kommunens orientering i

dagspressen om en indgået prisaftale med optikerforretning var fuldt

tilstrækkelig information for borgerne i kommunen i forbindelse med

helbredstillæg.

Nævnet fandt således ikke, at kommunen havde tilsidesat sin

vejledningspligt over for ansøgeren i forbindelse med ansøgningen om

helbredstillæg til briller, idet ægtefællen i forbindelse med henvendelsen i

kommunen om ansøgning om helbredstillæg fik udleveret et ansøgningsskema.

Nævnet fandt derfor heller ikke anledning til at kritisere, at

kommunen havde beregnet tillægget til briller i forhold til den indgåede

aftale

med optikerforretningen. Endvidere fandt nævnet, at kommunens beregning af

størrelsen af tillægget var i overensstemmelse med de herom gældende regler.

Da nævnet ikke havde taget stilling til, hvorvidt der kunne

bevilges et personligt tillæg til dækning af ansøgerens andel af

egenbetalingen

hjemviste nævnet til kommunen at vurdere, om han var berettiget til

personligt

tillæg til egen andel af egenbetalingen, jf. pensionslovens § 14, stk.

1.

At sagen er hjemvist betyder, at kommunen er pålagt at behandle ansøgningen

igen. Kommunens nye afgørelse ville kunne indbringes for det sociale nævn.

Ankestyrelsens kommentar

Nævnenes afgørelser er udførligt begrundede og taget til

efterretning. De giver ikke umiddelbart anledning til supplerende

bemærkninger.

§ 16 - § 20 – Førtidspension –

arbejdsevnemetoden

Den sociale Ankestyrelse har i forbindelse med opfølgning af

førtidspensionsreformen i brev af 26. april 2003 særligt anmodet nævnene om

orientering om afgørelser, der er truffet efter de nye regler om

arbejdsevnemetode.

I Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4 i 2003 er redegjort for de

afgørelser, der var modtaget forud for 1. oktober 2003. De modtagne

afgørelser

var udtryk for, at nogle kommuner ikke havde været tilstrækkeligt opmærksomme

på at anvende de nye regler på sager, der var under forberedelse, men hvor

afgørelsen om påbegyndelse af pensionssag først blev truffet efter 1. januar

2003.

Efterfølgende har vi modtaget ca. 25 afgørelser fra de sociale

nævn.

Vi har nu antaget en række sager til principiel behandling. Der

er derfor ikke samme behov for, at vi modtager orientering om afgørelser, som

tidligere. Vi vil dog fortsat gerne have orientering om afgørelser, der kan

var

af særlig interesse.

I det følgende oplyses om indholdet af de afgørelser, vi har

modtaget fra nævnene.

Det må understreges, at Ankestyrelsen på nuværende tidspunkt

ikke har kommentarer til afgørelserne. Vi forventer inden for kortere tid at

kunne redegøre nærmere for de principielle afgørelser, der nu træffes på

området.

§ 18 – Stadfæstelse af afslag på at påbegynde

pensionssag

I 7 tilfælde har nævnet tiltrådt kommunens afgørelse om afslag

på at påbegynde pensionssag efter § 18.

Fra de forskellige begrundelser kan som eksempel nævnes følgende

uddrag:

I ressourceprofilen var beskrevet en række ressourcer, f. eks.

god indlæringsevne, interesser for nye ting m.v. Nævnet var enig i de

konkrete

jobfunktioner, som kommunen havde peget på, fx pedelmedhjælper, vicevært

eller

medhjælper i det værksted, hvor klageren havde været i praktik under en

forudgående arbejdsprøvning. Kommunen havde tilbudt aktivering /

arbejdsprøvning som ville være særligt tilrettelagt for ham.

I ressourceprofilen beskrives en del ressourcer, som ikke skulle

udelukke ham fra at afklare et arbejde, hvor han ikke skulle arbejde sammen

med

andre, fx som motorcykelmekaniker, som kommunen havde peget på i begrundelsen

for afslaget. Nævnet pålagde derfor kommunen at vurdere og træffe afgørelse

om,

hvilke tilbud, der var nødvendige for, at han kunne blive selvforsørgende ved

indtægtsgivende

arbejde.

Nævnet var enig i, at der ønskedes en arbejdsprøvning til

afklaring af, hvad klager med sin nedsatte arbejdsevne ville kunne klare. Det

var ikke muligt for kommunen at pege på en konkret arbejdsfunktion, som

klager

ville kunne klare.

Kommunen udarbejdede først efter afgørelsen en ressourceprofil,

og klager havde haft den til udtalelse uden at komme med kommentarer. Nævnet

fandt, at selv om der var tale om tilsidesættelse af en garantiforskrift,

fandtes det ud fra en konkret vurdering ikke at burde medføre afgørelsens

ugyldighed. Der blev lagt vægt på, at klager rent faktisk efter afgørelsen

havde demonstreret en reel arbejdsevne ved at passe et afløserjob på normale

vilkår.

Nævnet fandt alt i alt, at ansøger havde ressourcer, som skulle

afprøves.

Nævnet var enig i, at kommunen ikke havde haft mulighed for at

udarbejde en ressourceprofil, som kunne danne et tilstrækkeligt grundlag for

vurderingen af arbejdsevnen

§ 18 – Hjemvisning af afslag på at påbegynde

pensionssag

Til eksempel på hjemvisning af kommunens afgørelser efter § 18

kan oplyses følgende om begrundelserne i nævnenes afgørelser:

Nævnet fandt, at kommunens afgørelse ikke opfyldte kravet i

arbejdsevnebekendtgørelsens § 8, stk. 1 om angivelse af en eller flere

konkrete jobfunktioner, som klager ville kunne klare. Nævnet fandt, at der

var

tale om en så alvorlig mangel, at afgørelsen blev erklæret ugyldig og sagen

blev hjemvist til kommunen til en fornyet vurdering og afgørelse. Samtidig

indskærpede nævnet, at afgørelsen efter pensionslovens § 18 ikke kunne

stå

alene og pålagde kommunen, såfremt afslaget blev opretholdt, at give andet

tilbud om hjælp, som efter kommunens vurdering var nødvendig, jf.

pensionslovens

§ 17, stk. 1

I den udfærdigede ressourceprofil konkluderedes, at det var

svært at finde et arbejdsområde, som ansøgeren kunne magte og i kommunens

afgørelse blev der ikke nævnt noget om arbejdsevnen. På den baggrund findes

kommunens afgørelse ikke at opfylde kravet til vurdering af arbejdsevne i

§ 8,

stk. 1 i arbejdsevnebekendtgørelsen, hvilket nævnet finder er en så væsentlig

mangel ved afgørelsen, at den er ugyldig. Sagen blev derfor hjemvist til

kommunen til fornyet vurdering og afgørelse med pålæg om at vurdere, hvilken

konkret jobfunktion, herunder fleksjobfunktion, som ansøgeren kunne klare ud

fra elementerne i den foreliggende ressourceprofil.

Nævnet fandt, at kommunen skulle have truffet afgørelsen efter § 18

i stedet for efter § 20. Kommunen havde fundet, at der ville være

behandlingsmuligheder og den nuværende psykiske og somatiske tilstand, som

ville føre til en placering på arbejdsmarkedet, så han kunne blive

selvforsørgende ved et ikke fysisk belastende arbejde. Nævnet fandt, at

kommunens afgørelse ikke opfyldte bestemmelsen i pensionslovens § 19,

stk.

1, nr. 5, da der ikke var angivet nogen konkret jobfunktion, som han med sin

nedsatte arbejdsevne skulle kunne udføre. Nævnet fandt, at det var en så

væsentlig mangel ved kommunens afgørelse, at den var ugyldig.

Kommunen burde have ladet sagen overgå til behandling efter

pensionslovens § 17, stk. 1, 2. og 3. punktum og hjemviste sagen med

henblik på at påbegynde sag efter pensionsreglerne. I det ene af tilfældene

medførte afgørelsen, at kommunen skulle have forlænget

sygedagpengeudbetalingen, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 5.

§ 18 – Nævnets ændring af afslag på at påbegynde

pensionssag

Til eksempel på, at nævnet traf afgørelse om, at kommunen skulle

påbegynde pensionssag, da betingelserne efter § 18 var opfyldt, kan

nævnes

følgende:

Nævnet inddrog i begrundelsen for afgørelsen, at nævnet også

havde lagt vægt på, at kommunen ikke kom med argumenter for og ikke

konkretiserede og begrundede, hvorfor erklæringen/vurderingen ved den

behandlende psykiater ikke tillagdes betydning for behandlingen af sagen og

kommunen i øvrigt fandt, at situationen blot tilsagde overgang til

aktiveringsforanstaltninger. Nævnet havde noteret sig, at der ikke var

udarbejdet ressourceprofil, men gik ud fra, at dette skete i tilknytning til

sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension.

§ 16 og § 20 – Stadfæstelse af afslag på

pension

Fra de afgørelser, hvor nævnet har tiltrådt afslag på

førtidspension efter pensionslovens § 20, kan nævnes følgende uddrag af

begrundelserne:

I ressourceprofilen var beskrevet en del positive ressourcer i

form af faglige og personlige kompetencer, og kommunen havde peget på, at

ansøgeren burde kunne klare et fleksjob inden for kontorområdet. Nævnet fandt

ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte denne vurdering. Nævnet

tilføjede,

at der ikke havde været tilstrækkeligt grundlag for at påbegynde

pensionssagen

efter § 18.

På baggrund af de helbredsmæssige og sociale oplysninger fandt

nævnet ikke, at ansøger opfyldte betingelserne for tilkendelse af

førtidspension, jf. pensionslovens § 16, stk. 2, nr. 1. Nævnet

bemærkede,

at kommunen på baggrund af ressourceprofilen burde have foretaget en samlet

faglig vurdering af de foreliggende oplysninger i overensstemmelse med

pensionslovens § 19, stk. 1, nr. 5, herunder i samarbejde med ansøgeren

have udarbejdet en redegørelse for ansøgerens ressourcer samt mulighederne

for

at anvende og udvikle dem. Da ansøgeren havde haft lejlighed til at udtale

sig

vedrørende den af kommunen udarbejdede ressourceprofil samt de øvrige

oplysninger til sagen og endvidere havde haft mulighed for i et møde at

udtale

sig inden afgørelsen, og da han ikke opfyldte betingelserne for tilkendelse

af

førtidspension allerede fordi arbejdsevnen ikke endnu kunne anses for varigt

nedsat, jf. pensionslovens § 16, stk. 2, nr. 1, havde dette dog ikke

fået

betydning for afgørelse af sagen. Nævnet bemærkede endeligt, jf.

vejledningens

punkt 31, at kommunen skulle give tilbud om aktiviteter, der kunne forbedre

arbejdsevnen. Hvis det senere dokumenteres, at han havde en arbejdsevne, der

ikke kunne forbedres, og som var tilstrækkeligt til, at han kunne varetage et

fleksjob, men ikke et job på normale vilkår, skulle kommunen træffe afgørelse

om visitation til et fleksjob.

§ 16 og § 20 – Stadfæstelse af afslag på

pension i sager, der efter ansøgerens ønske er overgået til behandling efter

pensionsreglerne på det foreliggende dokumentationsgrundlag, jf. 17, stk. 1,

2.

og 3. punktum

I flere af de modtagne afgørelser har nævnet stadfæste kommunens

afgørelse om afslag på pension på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

I et tilfælde lagde nævnte vægt på, at ikke alle relevante

muligheder for at forbedre arbejdsevnen havde været afprøvet, herunder

arbejdsprøvning uden løft i et roligere miljø. Endvidere afventede ansøger

undersøgelse ved neurolog med henblik på eventuel henvisning til

smerteklinik,

da kommunen traf sin afgørelse.

I et andet tilfælde havde ansøger (en kvinde på 62 år, der ikke

havde været i erhverv siden sit 20. år) tilkendegivet, at hun ønskede, at

sagen

alene blev behandlet efter pensionsreglerne. Kommunen havde forinden ønsket

arbejdsprøvning af ansøger, men hun havde ikke ønsket at medvirke. Der var

derfor udarbejdet en ressourceprofil på det foreliggende grundlag. Kommunen

afslog pension med den begrundelse, at det ikke var muligt at vurdere klagers

arbejdsevne uden en forudgående arbejdsprøvning. Nævnet pointerede, at en

person, der ansøger om hjælp har en pligt til at medvirke til at få de

oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp pågældende

er

berettiget til, jf. retssikkerhedslovens § 11.

I det tredje eksempel havde det ikke været muligt for kommunen

at tilvejebringe det nødvendige dokumentationsmateriale i sagen, da ansøgeren

ikke havde ønsket at deltage i en arbejdsprøve, som nævnet, ligesom kommunen,

fandt afgørende for at kunne vurdere omfanget af arbejdsevnen og hvilke

konkrete jobfunktioner, som ansøgeren ville kunne klare.

§ 16 og § 20 – Hjemvisning af afslag på

pension i sager, der efter ansøgerens ønske er overgået til behandling efter

pensionsreglerne på det foreliggende dokumentationsgrundlag efter § 17,

stk. 1, 2. og 3. punktum

I 2 afgørelser, truffet af samme nævn, var sagerne hjemvist til

kommunen med henblik på, at den skulle træffe en ny afgørelse, som opfyldte

betingelserne i pensionslovens § 19, herunder § 19, stk. 1, nr. 5.

I det ene tilfælde havde kommunen afslået ansøgningen med den

begrundelse, at de helbredsmæssige forhold ikke ansås for at være en sådan

barriere, at beskæftigelsesmulighederne var udtømte.

I det andet tilfælde havde kommunen begrundet sit afslag med, at

alternativet kunne være at finde et fleksjob, hvor der tages de nødvendige

hensyn og hvor ansøgerens ressourcer kunne udnyttes i form af interesse/flair

for håndværksmæssigt arbejde, arbejde med unge, evnen til at have overblik,

planlægge og uddelegere. Arbejdsområdet kunne være vejledning –

undervisning –

projektleder.

Nævnet lagde i begge tilfælde vægt på, at kommunen ikke havde

angivet en sådan konkret jobfunktion som krævet efter § 19, stk. 1, nr.

5,

hvilket nævnet finder er en så væsentlig mangel ved afgørelsen, at denne er

ugyldig.

I 1 tilfælde hjemviste nævnet sagen på grund af manglende

ressourceprofil. Nævnet fandt, at den manglende ressourceprofil klart var i

strid med reglerne i pensionslovens § 19, stk. 1, nr. 2, som er en

garantiforskrift og fandt afgørelsen ugyldig. Kommunen blev derfor pålagt at

behandle sagen efter reglerne i pensionslovens § 19.

§ 20, jf. § 16 – Nævnets ændring –

tilkendelse af pension

I få af de modtagne sager havde nævnet fundet, at ansøger

opfyldte betingelserne for pension, da det fandtes dokumenteret, at ansøgeren

ikke kunne blive selvforsørgende.

Som eksempel på begrundelse kan nævnes, at Nævnet vurderede, at

muligheder på arbejdsmarkedet ville være fysisk arbejde, hvor armene skal

bruges

i et givet omfang, og det forekom ikke sandsynligt, at yderligere

foranstaltninger i forhold til arbejdsmarkedet ville forbedre arbejdsevnen.

Nævnet fandt således, at arbejdsevnen varigt måtte anses for nedsat i et

sådant

omfang, at ansøgeren uanset mulighederne for støtte efter den sociale

lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob ikke ville være i stand til at

blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter