Nyt fra Ankestyrelse - tendenser i afgørelser om social pension - af souschef Kirsten Borum
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Pensionsloven § 19 10 afgørelser
- Udlændingeloven § 7 233 afgørelser
- Pensionsloven § 17 107 afgørelser
- Pensionsloven § 16 39 afgørelser
- Udlændingeloven § 9 643 afgørelser
- Udlændingeloven § 8 36 afgørelser
- Pensionsloven § 2 15 afgørelser
- Pensionsloven § 14 a 6 afgørelser
- Pensionsloven § 14 124 afgørelser
- Pensionsloven § 18 38 afgørelser
- Sygedagpengeloven § 22 14 afgørelser
- Pensionsloven § 20 29 afgørelser
Teksten
Nyt
fra Ankestyrelse - tendenser i afgørelser om social pension - af souschef
Kirsten Borum
I det følgende er oplyst om afgørelser efter pensionsloven, som
vi har modtaget efter oktober 2003.
§ 2, stk. 2, nr. 1 – Fravigelse af kravet om
dansk indfødsret
Klager havde ansøgt om pension den 15. april 2003. Han var
indrejst i Danmark den 14. april 2003.
Kommunen gav afslag på pension med den begrundelse, at kravet om
10 års bopæl i § 2, stk. 2, nr. 1 ikke var opfyldt.
Pensionsansøgeren var indrejst i Danmark den 14. april 1993 og
fik midlertidig opholdstilladelse, men derefter afslag på opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7. Den 6. maj 1996 fik han midlertidig
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, og den 15.
maj 1996 var han indregistreret som indrejst i Det Centrale Person Register.
Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse om afslag. på
førtidspension, da han ikke opfyldte pensionslovens krav om dansk indfødsret
og
heller ikke var omfattet af nogen af undtagelserne fra dette krav. Ansøger
havde hverken haft fast bopæl her i landet i mindst 10 år eller fået
opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens §§ 7 eller 8.
Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren først i maj 1996 blev meddelt
opholdstilladelse efter udlændingeloven og samtidig blev tilmeldt
folkeregistret, og at ansøgeren først herved opnåede en sådan tilknytning til
Danmark, at han havde bopæl her.
Opholdstilladelsen her i landet under behandling af sagen om
opholdstilladelse efter udlændingeloven medregnedes ikke som bopælstid efter
pensionslovens § 2, stk. 2, nr. 1.
Nævnet har herved taget udgangspunkt i det princip, der følger
Læs alt
af Den Sociale Ankestyrelses afgørelse SM P-5-99.
Ankestyrelsens kommentar
I afgørelsen, der er offentliggjort i SM P-99 fandt
Ankestyrelsen, at ansøger ikke opfyldte kravet om fast bopæl i Danmark i
mindst
10 år ved indgivelsen af ansøgning om pension.
Begrundelsen var, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der
kunne begrunde en fravigelse fra princippet om, at der som udgangspunkt først
opnås fast bopæl ved meddelelse af opholdstilladelse og samtidig tilmelding
til
folkeregistret.
Ankestyrelsen kan ikke udtale sig om det sociale nævns
afgørelse, som vi ikke har behandlet.
Pensionslovens § 14 a - Helbredstillæg
Vi har modtaget 2 afgørelser om helbredstillæg.
I det ene tilfælde tilbagesendte nævnet sagen til kommunen til
ny behandling og afgørelse.
Kommunen havde lagt vægt på, at protesereparationen var
foretaget inden kommunen havde modtaget ansøgningen om helbredstillæg.
Ansøgeren oplyste i klagen, at hun viste sin knækkede protese
til den person, som udleverede ansøgningsskemaet til hende.
Nævnet fandt, at ansøgningstidspunktet var den første
henvendelse til kommunen om hjælp.
Nævnet var enig med kommunen i, at der inden for socialretten
gælder et almindeligt princip om, at der skal søges om hjælp inden påtagelse
af
den påtænkte udgift. Princippet gælder dog ikke undtagelsesfrit. Hvis den
konkrete situation nødvendiggør påtagelse af udgiften forud for indgivelse af
ansøgning, kan kommunen fravige det almindelige princip. Kommunen kan blandt
andet lægge vægt på, hvorvidt situationen vurderes som akut og på længden af
tidsrummet fra påtagelsen af udgiften til ansøgning om økonomisk støtte
indgives til kommunen.
Nævnet bad kommunen om at tage stilling til oplysningen omkring
udlevering af ansøgningsskemaet. Hvis kommunen fortsat mener, at den første
henvendelse skete efter reparationens udførelse, måtte kommunen foretage en
konkret individuel vurdering af, hvorvidt der i sagen var grundlag for at
fravige
det almindelige princip.
I det andet tilfælde fandt nævnet, at kommunens orientering i
dagspressen om en indgået prisaftale med optikerforretning var fuldt
tilstrækkelig information for borgerne i kommunen i forbindelse med
helbredstillæg.
Nævnet fandt således ikke, at kommunen havde tilsidesat sin
vejledningspligt over for ansøgeren i forbindelse med ansøgningen om
helbredstillæg til briller, idet ægtefællen i forbindelse med henvendelsen i
kommunen om ansøgning om helbredstillæg fik udleveret et ansøgningsskema.
Nævnet fandt derfor heller ikke anledning til at kritisere, at
kommunen havde beregnet tillægget til briller i forhold til den indgåede
aftale
med optikerforretningen. Endvidere fandt nævnet, at kommunens beregning af
størrelsen af tillægget var i overensstemmelse med de herom gældende regler.
Da nævnet ikke havde taget stilling til, hvorvidt der kunne
bevilges et personligt tillæg til dækning af ansøgerens andel af
egenbetalingen
hjemviste nævnet til kommunen at vurdere, om han var berettiget til
personligt
tillæg til egen andel af egenbetalingen, jf. pensionslovens § 14, stk.
1.
At sagen er hjemvist betyder, at kommunen er pålagt at behandle ansøgningen
igen. Kommunens nye afgørelse ville kunne indbringes for det sociale nævn.
Ankestyrelsens kommentar
Nævnenes afgørelser er udførligt begrundede og taget til
efterretning. De giver ikke umiddelbart anledning til supplerende
bemærkninger.
§ 16 - § 20 – Førtidspension –
arbejdsevnemetoden
Den sociale Ankestyrelse har i forbindelse med opfølgning af
førtidspensionsreformen i brev af 26. april 2003 særligt anmodet nævnene om
orientering om afgørelser, der er truffet efter de nye regler om
arbejdsevnemetode.
I Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4 i 2003 er redegjort for de
afgørelser, der var modtaget forud for 1. oktober 2003. De modtagne
afgørelser
var udtryk for, at nogle kommuner ikke havde været tilstrækkeligt opmærksomme
på at anvende de nye regler på sager, der var under forberedelse, men hvor
afgørelsen om påbegyndelse af pensionssag først blev truffet efter 1. januar
2003.
Efterfølgende har vi modtaget ca. 25 afgørelser fra de sociale
nævn.
Vi har nu antaget en række sager til principiel behandling. Der
er derfor ikke samme behov for, at vi modtager orientering om afgørelser, som
tidligere. Vi vil dog fortsat gerne have orientering om afgørelser, der kan
var
af særlig interesse.
I det følgende oplyses om indholdet af de afgørelser, vi har
modtaget fra nævnene.
Det må understreges, at Ankestyrelsen på nuværende tidspunkt
ikke har kommentarer til afgørelserne. Vi forventer inden for kortere tid at
kunne redegøre nærmere for de principielle afgørelser, der nu træffes på
området.
§ 18 – Stadfæstelse af afslag på at påbegynde
pensionssag
I 7 tilfælde har nævnet tiltrådt kommunens afgørelse om afslag
på at påbegynde pensionssag efter § 18.
Fra de forskellige begrundelser kan som eksempel nævnes følgende
uddrag:
I ressourceprofilen var beskrevet en række ressourcer, f. eks.
god indlæringsevne, interesser for nye ting m.v. Nævnet var enig i de
konkrete
jobfunktioner, som kommunen havde peget på, fx pedelmedhjælper, vicevært
eller
medhjælper i det værksted, hvor klageren havde været i praktik under en
forudgående arbejdsprøvning. Kommunen havde tilbudt aktivering /
arbejdsprøvning som ville være særligt tilrettelagt for ham.
I ressourceprofilen beskrives en del ressourcer, som ikke skulle
udelukke ham fra at afklare et arbejde, hvor han ikke skulle arbejde sammen
med
andre, fx som motorcykelmekaniker, som kommunen havde peget på i begrundelsen
for afslaget. Nævnet pålagde derfor kommunen at vurdere og træffe afgørelse
om,
hvilke tilbud, der var nødvendige for, at han kunne blive selvforsørgende ved
indtægtsgivende
arbejde.
Nævnet var enig i, at der ønskedes en arbejdsprøvning til
afklaring af, hvad klager med sin nedsatte arbejdsevne ville kunne klare. Det
var ikke muligt for kommunen at pege på en konkret arbejdsfunktion, som
klager
ville kunne klare.
Kommunen udarbejdede først efter afgørelsen en ressourceprofil,
og klager havde haft den til udtalelse uden at komme med kommentarer. Nævnet
fandt, at selv om der var tale om tilsidesættelse af en garantiforskrift,
fandtes det ud fra en konkret vurdering ikke at burde medføre afgørelsens
ugyldighed. Der blev lagt vægt på, at klager rent faktisk efter afgørelsen
havde demonstreret en reel arbejdsevne ved at passe et afløserjob på normale
vilkår.
Nævnet fandt alt i alt, at ansøger havde ressourcer, som skulle
afprøves.
Nævnet var enig i, at kommunen ikke havde haft mulighed for at
udarbejde en ressourceprofil, som kunne danne et tilstrækkeligt grundlag for
vurderingen af arbejdsevnen
§ 18 – Hjemvisning af afslag på at påbegynde
pensionssag
Til eksempel på hjemvisning af kommunens afgørelser efter § 18
kan oplyses følgende om begrundelserne i nævnenes afgørelser:
Nævnet fandt, at kommunens afgørelse ikke opfyldte kravet i
arbejdsevnebekendtgørelsens § 8, stk. 1 om angivelse af en eller flere
konkrete jobfunktioner, som klager ville kunne klare. Nævnet fandt, at der
var
tale om en så alvorlig mangel, at afgørelsen blev erklæret ugyldig og sagen
blev hjemvist til kommunen til en fornyet vurdering og afgørelse. Samtidig
indskærpede nævnet, at afgørelsen efter pensionslovens § 18 ikke kunne
stå
alene og pålagde kommunen, såfremt afslaget blev opretholdt, at give andet
tilbud om hjælp, som efter kommunens vurdering var nødvendig, jf.
pensionslovens
§ 17, stk. 1
I den udfærdigede ressourceprofil konkluderedes, at det var
svært at finde et arbejdsområde, som ansøgeren kunne magte og i kommunens
afgørelse blev der ikke nævnt noget om arbejdsevnen. På den baggrund findes
kommunens afgørelse ikke at opfylde kravet til vurdering af arbejdsevne i
§ 8,
stk. 1 i arbejdsevnebekendtgørelsen, hvilket nævnet finder er en så væsentlig
mangel ved afgørelsen, at den er ugyldig. Sagen blev derfor hjemvist til
kommunen til fornyet vurdering og afgørelse med pålæg om at vurdere, hvilken
konkret jobfunktion, herunder fleksjobfunktion, som ansøgeren kunne klare ud
fra elementerne i den foreliggende ressourceprofil.
Nævnet fandt, at kommunen skulle have truffet afgørelsen efter § 18
i stedet for efter § 20. Kommunen havde fundet, at der ville være
behandlingsmuligheder og den nuværende psykiske og somatiske tilstand, som
ville føre til en placering på arbejdsmarkedet, så han kunne blive
selvforsørgende ved et ikke fysisk belastende arbejde. Nævnet fandt, at
kommunens afgørelse ikke opfyldte bestemmelsen i pensionslovens § 19,
stk.
1, nr. 5, da der ikke var angivet nogen konkret jobfunktion, som han med sin
nedsatte arbejdsevne skulle kunne udføre. Nævnet fandt, at det var en så
væsentlig mangel ved kommunens afgørelse, at den var ugyldig.
Kommunen burde have ladet sagen overgå til behandling efter
pensionslovens § 17, stk. 1, 2. og 3. punktum og hjemviste sagen med
henblik på at påbegynde sag efter pensionsreglerne. I det ene af tilfældene
medførte afgørelsen, at kommunen skulle have forlænget
sygedagpengeudbetalingen, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 5.
§ 18 – Nævnets ændring af afslag på at påbegynde
pensionssag
Til eksempel på, at nævnet traf afgørelse om, at kommunen skulle
påbegynde pensionssag, da betingelserne efter § 18 var opfyldt, kan
nævnes
følgende:
Nævnet inddrog i begrundelsen for afgørelsen, at nævnet også
havde lagt vægt på, at kommunen ikke kom med argumenter for og ikke
konkretiserede og begrundede, hvorfor erklæringen/vurderingen ved den
behandlende psykiater ikke tillagdes betydning for behandlingen af sagen og
kommunen i øvrigt fandt, at situationen blot tilsagde overgang til
aktiveringsforanstaltninger. Nævnet havde noteret sig, at der ikke var
udarbejdet ressourceprofil, men gik ud fra, at dette skete i tilknytning til
sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension.
§ 16 og § 20 – Stadfæstelse af afslag på
pension
Fra de afgørelser, hvor nævnet har tiltrådt afslag på
førtidspension efter pensionslovens § 20, kan nævnes følgende uddrag af
begrundelserne:
I ressourceprofilen var beskrevet en del positive ressourcer i
form af faglige og personlige kompetencer, og kommunen havde peget på, at
ansøgeren burde kunne klare et fleksjob inden for kontorområdet. Nævnet fandt
ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte denne vurdering. Nævnet
tilføjede,
at der ikke havde været tilstrækkeligt grundlag for at påbegynde
pensionssagen
efter § 18.
På baggrund af de helbredsmæssige og sociale oplysninger fandt
nævnet ikke, at ansøger opfyldte betingelserne for tilkendelse af
førtidspension, jf. pensionslovens § 16, stk. 2, nr. 1. Nævnet
bemærkede,
at kommunen på baggrund af ressourceprofilen burde have foretaget en samlet
faglig vurdering af de foreliggende oplysninger i overensstemmelse med
pensionslovens § 19, stk. 1, nr. 5, herunder i samarbejde med ansøgeren
have udarbejdet en redegørelse for ansøgerens ressourcer samt mulighederne
for
at anvende og udvikle dem. Da ansøgeren havde haft lejlighed til at udtale
sig
vedrørende den af kommunen udarbejdede ressourceprofil samt de øvrige
oplysninger til sagen og endvidere havde haft mulighed for i et møde at
udtale
sig inden afgørelsen, og da han ikke opfyldte betingelserne for tilkendelse
af
førtidspension allerede fordi arbejdsevnen ikke endnu kunne anses for varigt
nedsat, jf. pensionslovens § 16, stk. 2, nr. 1, havde dette dog ikke
fået
betydning for afgørelse af sagen. Nævnet bemærkede endeligt, jf.
vejledningens
punkt 31, at kommunen skulle give tilbud om aktiviteter, der kunne forbedre
arbejdsevnen. Hvis det senere dokumenteres, at han havde en arbejdsevne, der
ikke kunne forbedres, og som var tilstrækkeligt til, at han kunne varetage et
fleksjob, men ikke et job på normale vilkår, skulle kommunen træffe afgørelse
om visitation til et fleksjob.
§ 16 og § 20 – Stadfæstelse af afslag på
pension i sager, der efter ansøgerens ønske er overgået til behandling efter
pensionsreglerne på det foreliggende dokumentationsgrundlag, jf. 17, stk. 1,
2.
og 3. punktum
I flere af de modtagne afgørelser har nævnet stadfæste kommunens
afgørelse om afslag på pension på det foreliggende dokumentationsgrundlag.
I et tilfælde lagde nævnte vægt på, at ikke alle relevante
muligheder for at forbedre arbejdsevnen havde været afprøvet, herunder
arbejdsprøvning uden løft i et roligere miljø. Endvidere afventede ansøger
undersøgelse ved neurolog med henblik på eventuel henvisning til
smerteklinik,
da kommunen traf sin afgørelse.
I et andet tilfælde havde ansøger (en kvinde på 62 år, der ikke
havde været i erhverv siden sit 20. år) tilkendegivet, at hun ønskede, at
sagen
alene blev behandlet efter pensionsreglerne. Kommunen havde forinden ønsket
arbejdsprøvning af ansøger, men hun havde ikke ønsket at medvirke. Der var
derfor udarbejdet en ressourceprofil på det foreliggende grundlag. Kommunen
afslog pension med den begrundelse, at det ikke var muligt at vurdere klagers
arbejdsevne uden en forudgående arbejdsprøvning. Nævnet pointerede, at en
person, der ansøger om hjælp har en pligt til at medvirke til at få de
oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp pågældende
er
berettiget til, jf. retssikkerhedslovens § 11.
I det tredje eksempel havde det ikke været muligt for kommunen
at tilvejebringe det nødvendige dokumentationsmateriale i sagen, da ansøgeren
ikke havde ønsket at deltage i en arbejdsprøve, som nævnet, ligesom kommunen,
fandt afgørende for at kunne vurdere omfanget af arbejdsevnen og hvilke
konkrete jobfunktioner, som ansøgeren ville kunne klare.
§ 16 og § 20 – Hjemvisning af afslag på
pension i sager, der efter ansøgerens ønske er overgået til behandling efter
pensionsreglerne på det foreliggende dokumentationsgrundlag efter § 17,
stk. 1, 2. og 3. punktum
I 2 afgørelser, truffet af samme nævn, var sagerne hjemvist til
kommunen med henblik på, at den skulle træffe en ny afgørelse, som opfyldte
betingelserne i pensionslovens § 19, herunder § 19, stk. 1, nr. 5.
I det ene tilfælde havde kommunen afslået ansøgningen med den
begrundelse, at de helbredsmæssige forhold ikke ansås for at være en sådan
barriere, at beskæftigelsesmulighederne var udtømte.
I det andet tilfælde havde kommunen begrundet sit afslag med, at
alternativet kunne være at finde et fleksjob, hvor der tages de nødvendige
hensyn og hvor ansøgerens ressourcer kunne udnyttes i form af interesse/flair
for håndværksmæssigt arbejde, arbejde med unge, evnen til at have overblik,
planlægge og uddelegere. Arbejdsområdet kunne være vejledning –
undervisning –
projektleder.
Nævnet lagde i begge tilfælde vægt på, at kommunen ikke havde
angivet en sådan konkret jobfunktion som krævet efter § 19, stk. 1, nr.
5,
hvilket nævnet finder er en så væsentlig mangel ved afgørelsen, at denne er
ugyldig.
I 1 tilfælde hjemviste nævnet sagen på grund af manglende
ressourceprofil. Nævnet fandt, at den manglende ressourceprofil klart var i
strid med reglerne i pensionslovens § 19, stk. 1, nr. 2, som er en
garantiforskrift og fandt afgørelsen ugyldig. Kommunen blev derfor pålagt at
behandle sagen efter reglerne i pensionslovens § 19.
§ 20, jf. § 16 – Nævnets ændring –
tilkendelse af pension
I få af de modtagne sager havde nævnet fundet, at ansøger
opfyldte betingelserne for pension, da det fandtes dokumenteret, at ansøgeren
ikke kunne blive selvforsørgende.
Som eksempel på begrundelse kan nævnes, at Nævnet vurderede, at
muligheder på arbejdsmarkedet ville være fysisk arbejde, hvor armene skal
bruges
i et givet omfang, og det forekom ikke sandsynligt, at yderligere
foranstaltninger i forhold til arbejdsmarkedet ville forbedre arbejdsevnen.
Nævnet fandt således, at arbejdsevnen varigt måtte anses for nedsat i et
sådant
omfang, at ansøgeren uanset mulighederne for støtte efter den sociale
lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob ikke ville være i stand til at
blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ankestyrelsens oversigt over praksis efter førtidspensionsreformen af souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, september 2005) Retsinformation · 18. oktober 2005
- Ankestyrelsens principafgørelse 94-10 om førtidspension - påbegyndelse af førtidspensionssag - garantiforskrift - ugyldig Retsinformation · 10. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse P-10-04 om social pension - klageinstans - kompetence - tilkendelse af pension Retsinformation · 11. juli 2013
- Nyt fra Ankestyrelsen - oversigt over Ankestyrelsens afgørelser om pension efter førtidspensionsreform - af souschef Kirsten Borum Retsinformation · 6. september 2004
- Tendenser i afgørelser om social pension af Souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4 af oktober 2003) Retsinformation · 18. november 2003
- Ankestyrelsens principafgørelse 70-15 om førtidspension - brøkpension - dansk-jugoslavisk konvention - bopæl Retsinformation · 4. november 2015
Lignende dokumenter
- Tendenser i afgørelser om social pension af Souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4 af oktober 2003) Retsinformation · 18. november 2003
- Tendenser i afgørelser efter pensionsloven - af souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2 af maj 2003) Retsinformation · 21. juli 2003
- Ankestyrelsens oversigt over tendenser i afgørelser om social pension af souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, september 2005) Retsinformation · 18. oktober 2005
- Supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og formue - af souschef Kirsten Borum, Ankestyrelsen (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, september 2007) Retsinformation · 11. oktober 2007
- Tendenser i afgørelser om social pension - af souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 1, marts 2007) Retsinformation · 20. april 2007
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter pensionsloven - af souschef Kirsten Borum Retsinformation · 27. januar 2003